Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 115
Offentligt
2710441_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
17. maj 2023
J nr.
2023-2654
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 11. maj 2023 stillet mig føl-
gende spørgsmål 14 til L 115, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra KEF-udvalget.
Spørgsmål 14
Vil ministeren kommentere det materiale, som udvalget har modtaget fra Norfors i
forbindelse med foretræde den 11. maj 2023, jf. L 115 - bilag 3 og 8?
Svar
Norfors fremførte i forbindelse med sit foretræde den 11. maj 2023, at der ikke er
værdier til at selskabsgøre produktionsanlægget inden den 1. januar 2025, og at
kravet om selskabsgørelse inden den 1. januar 2025 efterlader Norfors med en
gæld på 750 mio. kr. uden mulighed for at fortsætte driften. Derudover blev der
henvist til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 1 (§ 45 e i lov om mil-
jøbeskyttelse).
Lovforslaget indeholder en mulighed for, at klima-, energi- og forsyningsministeren i
særlige tilfælde vil kunne forlænge fristen den 1. januar 2025 for, hvornår affaldsfor-
brændingsanlæg vil skulle være selskabsgjort.
En fristforlængelse vil kræve en anmodning fra den virksomhed, der varetager af-
faldsforbrænding. Virksomheden vil, som det følger ved behandling af sager af
denne karakter, skulle redegøre for eller dokumentere, at der foreligger sådanne
særlige tilfælde, som vil kunne begrunde en fristforlængelse fra ministeren. Medde-
ler ministeren fristforlængelse, vil virksomheden have en forpligtelse til at orientere
ministeren, hvis der efterfølgende sker væsentlige ændringer i de forudsætninger,
der ligger til grund for forlængelsen, med henblik på at ministeren kan vurdere for-
længelsen på ny.
Med en fristforlængelse får virksomheden tid til at afskrive investeringer, betale af
på lån, spare op eller tage andre skridt til at øge anlæggets egenkapital og derved i
sidste ende selskabsgøre. Anlægget vil endvidere ikke være omfattet af hvile i sig
selv-princippet og dermed kunne optjene overskud.
Der vil i den enkelte sag skulle foretages en konkret vurdering af, om en anmod-
ning om fristforlængelse vil kunne meddeles.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
L 115 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 18: Spm. om materiale fra Norfors i forbindelse med foretræde den 11/5-23, til finansministeren
2710441_0002.png
Størrelsen på et anlægs gæld alene vil ikke være afgørende for, om der kan med-
deles fristforlængelse. Det afgørende vil være, at det, eksempelvis efter reglerne i
selskabslovgivningen, ikke er muligt at udskille og stifte aktie- eller anpartsselska-
bet.
Jeg henviser i øvrigt til lovforslagets høringsnotat, jf. L 115 - bilag 1 og til svar på
spørgsmål på L 115 – spm. nr. 8 og 86.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Side
2/2