Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 115
Offentligt
Folketingets Klima,- Energi- og Forsyningsudvalg
Christiansborg
17. maj 2023
Svar på Klima,- Energi- og Forsyningsudvalgets spørgsmål nr. 17
(L 115 - § 29. Klima,- Energi- og Forsyningsministeriet) af 12. maj
2023 stillet efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL)
Spørgsmål
Er ministeren bekendt med, at der i bemærkningerne til lovforslagets enkelte
bestemmelser på side 39 står, at »Det kan næppe på forhånd helt udelukkes, at
konkurrenceudsættelsen under særlige omstændigheder kan ramme enkelte ejere
af anlæg med en intensitet, så det kan få karakter af ekspropriation. Det må bero
på en konkret vurdering, om der i de enkelte tilfælde foreligger ekspropriation.
Hvis der foreligger ekspropriation, vil den pågældende anlægsejer have krav på
erstatning, jf. grundlovens § 73. Kan der ikke opnås enighed herom, må
spørgsmålet i givet fald indbringes for domstolene.«? Og hvad er ministeren
vurdering af denne risiko for ekspropriationssager?
Svar
Udarbejdelsen af lovforslaget, som spørgeren henviser til, hører under klima-,
energi- og forsyningsministerens ressort. Finansministeriet har ikke foretaget en
vurdering af risikoen for ekspropriationssager som følge af det lovforslaget. Der-
udover vil jeg henvise til vedlagte svar fra klima-, energi- og forsyningsministeren
til L 115
–
spm. 8, 81 og 86.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K