L 115 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om, hvordan effektiviseringer og bedre kapacitetsudnyttelse kan føre til lavere forbrugerpriser, og hvordan forbrugergevinster for 1 mia. kr. kan opnås allerede fra 2025

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 115
Offentligt

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Ministeren

Dato

17. maj 2023

J nr.

2023 - 2654

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 15. maj stillet mig følgende

spørgsmål L 115 spørgsmål 64, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Mona Juul (KF).

Spørgsmål 64

Vil ministeren redegøre for usikkerheden i beregningerne af de skønnede CO2-

reduktioner som følge af lovforslaget?

Svar

Udbudsmodellen er et centralt element i implementeringen af Klimaplanen. En kon-

kurrenceudsættelse vil medføre, at anlæg, der ikke er konkurrencedygtige og der-

med rentable, vil lukke. Det kan ske umiddelbart i forlængelse af konkurrenceud-

sættelsen eller løbende, hvis det er muligt for anlægget at reducere det samlede

tab ved at opretholde driften.

For at skønne over effekterne af konkurrenceudsættelsen har det været nødven-

digt, at foretage en række antagelser om udviklingen i bl.a. de danske markedsfor-

hold, udenlandske priser, effektiviseringsmuligheder og fremtidige investeringer,

jf.

L115 bilag 2.

Hertil skønnes datagrundlaget for de nuværende affaldsanlæg man-

gelfuld, hvorfor beregningerne er behæftet med betydelig usikkerhed. Endelig er

der besluttet en række gennemgribende ændringer af affaldssektoren, der ligger

uden for erfaringsområde, ligesom konkurrenceudsættelsen i sig selv er en gen-

nemgribende ændring.

Det skønnes pba. skøn for fremtidige omkostninger og markedsforhold, at en del af

den danske kapacitet i de nye rammebetingelser

ikke

vil være konkurrencedygtig

med udlandet. Dermed skønnes en del af den danske kapacitet at lukke, og den

samlede danske kapacitet at blive reduceret som følge af lovforslaget,

jf. figur 1.

Samlet set skønnes det med betydelig usikkerhed, at reduktion i den danske kapa-

citet til affaldsforbrænding vil reducere mængden af affaldsforbrænding fra ca. 3,4

mio. ton til ca. 2,8 mio. ton i 2030,

jf. tabel 1.

Det skønnes, at en del af kapaciteten i 2025 vil have løbende omkostninger, der

overstiger deres løbende indtægter. På den baggrund skønnes det med betydelig

usikkerhed en initial reduktion i den samlede affaldsforbrænding på ca. 0,2 mio. ton

i 2025,

jf. figur 1.

Herefter skønnes en gradvis reduktion i affaldsforbrænding i takt

med at ikke-konkurrencedygtige anlæg nedslides, og står over for reinvesteringer. I

Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T: +45 3392 2800

E: [email protected]

www.kefm.dk

Side 1/7

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om, hvordan effektiviseringer og bedre kapacitetsudnyttelse kan føre til lavere forbrugerpriser, og hvordan forbrugergevinster for 1 mia. kr. kan opnås allerede fra 2025

2034 skønnes den samlede forbrændingskapacitet at svare til de danske affalds-

mængder i KF22,

jf. figur 1 og tabel 1.

Figur 1 Affald til forbrænding (inkl. import)

mio. tons

KF22 (Klimaplanen)

Effektvurdering uden konkurrenceudsættelse

Effektvurdering med konkurrenceudsættelse

Danske mængder til forbrænding

2025

2026

2027

2028

2029

2030

2031

2032

2033

2034

2035

Kilde: Klima- Energi og Forsyningsministeriet

Den reducerede affaldsforbrændingskapacitet vil medføre lavere affaldsforbræn-

ding, der skønnes at medføre mindre import af affald grundet højere transportom-

kostninger for udenlandsk affald,

jf. L115 bilag 2 afsnit 2.4.

Det skønnes, at den reducerede kapacitet medfører, at import af affald falder fra

godt 0,7 mio. ton til knap 0,2 mio. ton i 2030. Dermed skønnes ca. 0,6 mio. ton

mindre affaldsimport i 2030, svarende til ca. 80 pct. af importen i 2030,

jf. tabel 1.

Desuden skønnes import reduceret fra knap 0,7 mio. ton til knap 0,5 mio. ton i

2025.

Tabel 1 Konsekvenser af konkurrenceudsættelsen ift. grundforløb med nuværende

regulering

2025

Afbrændt affald

(1.000 ton)

- Heraf import

(1.000 ton)

Ændret mæng-

de afbrændt

affald (pct.)

- Ændret

mængde import

(pct.)

CO2-effekt

(mio. ton)

3.300

450

-5

2026

3.200

450

-10

2027

3.200

450

-10

2028

3.050

300

-15

2029

2.950

300

-15

2030

2.800

150

-15

2031

2.800

150

-15

2032

2.700

-20

2033

2.700

-20

2034

2.700

-20

2035

2.700

-20

-30

-40

-60

-65

-80

-95

-100

-0,2

-0,3

-0,5

-0,6

-0,7

Kilde: Klima- Energi- og Forsyningsministeriet.

Anm.: Afrundet til nærmeste halvtredstusinde. Pct. afrundet til nærmeste fem pct. Ændret mængde afbrændt

affald/import opgøres som relativ reduktion ift. udvikling uden konkurrenceudsættelse. Det antages, at

tiltaget er før Grøn Skattereform og opfølgende aftale om Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirku-

lær økonomi 2022, hvorfor effekterne heraf ikke er medregnet.

Side

2/7

Reduktion i affaldsforbrænding antages at blive erstattet af andre vedvarende

energikilder,

jf. L115 bilag 2 afsnit 2.2 og 3.

Det skønnes således på den baggrund

, at den lavere importerede affald vil medføre en reduktion på ca. 0,6 mio. ton CO

2030,

jf. tabel 1.

Der forventes desuden med betydelig usikkerhed en reduktion på

ca. 0,2 mio. ton CO

i 2025,

jf. tabel 1.

Økonomiske konsekvenser for stat og kommuner

Konkurrenceudsættelsen skønnes at medføre et mindreprovenu for staten på 150

mio. kr. i 2025 stigende til 450 mio. kr. i 2030,

jf. tabel 2.

Det skyldes lavere energi-

og CO

-afgifter grundet lavere varme- og elproduktion fra affaldsforbrænding, der

antages erstattet af vedvarende energi. Herudover skønnes konkurrenceudsættel-

se på sigt at medføre et øget selskabsskatteprovenu. Det er dog ikke muligt at

kvantificere denne effekt.

Tabel 2

Økonomiske konsekvenser af konkurrenceudsættelsen i 2030

Mio. kr. (2023-priser)

Provenu efter tilbageløb og adfærd

- heraf afgiftstab fra energi- og CO

-afgifter

- heraf tilbageløb

Konsekvenser for kommuner

- heraf løbende netto-underskud fra affaldsforbræn-

dingsanlæg

- heraf strandede omkostninger

Konsekvenser for husholdninger

Konsekvenser for erhverv

2025

-150

-750

-400

-350

650

350

2026

-200

-250

-450

-350

-100

650

350

2027

-200

-250

-450

-400

-50

700

350

2028

-350

-400

-550

-350

-200

750

350

2029

-400

-450

-350

-300

-50

700

350

2030

-450

-300

-250

-50

700

350

2031

-450

-500

-350

800

400

2032

-500

-550

-350

-300

-50

800

400

2033

-500

-550

-350

850

450

2034

-500

-550

-350

-300

850

450

2035

-500

-550

-300

900

450

Kilde: Klima- Energi- og Forsyningsministeriet og Skatteministeriet.

Anm.: Afrundet til nærmeste 50 mio.

Kommunerne skønnes at stå over for strandede omkostninger på godt 350 mio. kr.

i 2025 faldende til 50 mio. kr. i 2030 som følge af kapacitetstilpasningen,

jf. tabel 2.

Strandede omkostninger dækker over eventuel restgæld, som anlæg ikke kan til-

bagebetale ved konkurs, og er skønnet pba. af den skønnede kapacitetstilpasning

og den relative andel af den samlede restgæld i sektoren. Det bemærkes, at de

strandede omkostninger i høj grad vil afhænge af, hvilke konkrete anlæg der lukker,

hvorfor de strandede omkostninger er forbundet med særlig usikkerhed. Der er

foretaget en følsomhedsvurdering heraf,

jf. nedenfor.

Såfremt anlægs løbende indtægter overstiger løbende omkostninger, vil anlæg

kunne reducere strandede omkostninger ved at fortsætte i drift frem til, at de står

over for en større reinvestering. På den baggrund skønnes et løbende netto-

underskud på 400 mio. kr. i 2025 faldende til 250 mio. i 2030.

Økonomiske konsekvenser for husholdninger og erhverv

Affaldstaksterne bliver indirekte betalt af borgere og erhverv, bl.a. gennem det

kommunale affaldsgebyr. Dertil vil konkurrenceudsættelsen påvirke husholdninger

Side

3/7

og erhverv gennem ændrede varmepriser, som ved konkurrenceudsættelse skøn-

nes fastsat pba. af VE-prisloftet,

jf. L115 bilag 2 afsnit

2.2.

Ikke-konkurrencedygtige anlæg skønnes under nuværende hvile-i-sig-selv princip

at overvælte en del af deres omkostninger til affalds- og varmekunderne. Efter kon-

kurrenceudsættelsen antages varmeprisen givet ved VE-prisloftet, og affaldsgeby-

ret givet af markedsprisen for affaldstaksten,

jf. L115 bilag 2 afsnit 2.2 og 2.4.

Det

betyder, at konkurrenceudsættelsen vil medføre, at ikke-konkurrencedygtige anlæg

vil sænke deres varmepris og/eller affaldsgebyret.

Dertil betyder en højere kapacitetsudnyttelse, at en større del af det danske affald

kan behandles på de mest effektive anlæg. Samtidig vil de mest effektive anlæg

kunne opnå overskud ved at øge deres affaldstakst til markedsprisen,

jf. L115 bilag

2 afsnit 1.2.

Overgangen til grønnere fjernvarmekilder og faldende fossilandel i affaldet grundet

mindre import betyder desuden, at der skønnes samlet set at blive betalt mindre i

afgifter og kvoter efter konkurrenceudsættelsen.

Samlet set skønnes husholdninger og erhverv at opnå en betydelig reduktion i de-

res udgifter til affaldshåndtering og varme som følge af kapacitetstilpasningen, hvor

ikke-konkurrencedygtige anlæg udkonkurreres,

jf. tabel 2.

Der kan dog være regio-

nale forskelle.

Følsomheder

Der er foretaget følsomhedsberegning af hhv. importprisen, niveau for VE-prisloft,

effektivisering og strandede omkostninger, da beregningerne er særligt følsomme

over for disse antagelser, og antagelserne er behæftet med betydelig usikkerhed,

jf. tabel 3.

Side

4/7

Tabel 3

Konsekvenser for kapacitet, statsfinanser og CO2-udledning ved konkurrenceudsættelsen i 2030

(2023-priser)

Reduktion i affald

til forbrænding

(Pct.)

Samlet / Importeret

Effekt af konkurrence-

udsættelse

Importtakst,

330 kr.

Importtakst,

620 kr.

VE-prisloft,

60 kr.

VE-prisloft,

80 kr.

Lavt skøn for

effektivitetsforbedring

Højt skøn for

effektivitetsforbedring

Lavt skøn for restgæld ved

konkurs

Højt skøn for restgæld ved

konkurs

-15 / -80

-20 / -100

-5 / -15

-20 / -90

-10 / -40

-20 / -100

-5 / -35

-15 / -80

-effekt

(mio. ton)

Stat*

-0,6

-0,8

-0,1

-0,7

-0,3

-0,8

-0,3

-0,6

-450

-550

-50

-500

-150

-550

-200

-450

Økonomiske konsekvenser

(mio. kr.)

Kommune

-300

-400

-50

-350

-200

-500

-250

-450

Husholdninger

700

950

400

900

550

600

700

Erhverv

350

500

200

450

300

350

Skyggepris

(kr. pr. ton)

Negativ

Kilde: Klima- Energi- og Forsyningsministeriet.

Anm.: Afrundet til nærmeste 50 mio. Pct. afrundet til nærmeste fem pct. Ændret mængde afbrændt

affald/import opgøres som relativ reduktion ift. udvikling uden konkurrenceudsættelse. Det antages, at

tiltaget er før Grøn Skattereform og opfølgende aftale om Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirku-

lær økonomi 2022, hvorfor effekterne heraf ikke er medregnet.

Importpris

Importprisen skal forstås som udlandets betalingsvillighed. En lavere importpris

betyder, at danske anlæg kan få mindre for at forbrænde udenlandsk affald, og gør

derfor, at en mindre del af den danske kapacitet er konkurrencedygtig internatio-

nalt.

Det er særligt usikkert at skønne over udviklingen i udlandets betalingsvillighed.

Det skyldes bl.a. usikkerhed om udviklingen i udlandets kapacitet og mængder

forbrændingsegnet affald, fx som følge af evt. fremtidig kvoteomfatning i øvrige EU-

lande. EU-kommissionen forventes i 2026 at fremlægge en rapport om mulighed for

at kvoteomfatte affaldsforbrænding i alle EU-lande, herunder undtagelsesmulighe-

der for medlemsstater. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at skønne for

den konkrete effekt på importprisen af evt. kvoteomfatning.

Det antages pba. nuværende skøn for priser, at importprisen vil være mellem 330

og 620 kr. Der er umiddelbart i effektvurderingen antaget en importpris på 480 kr.

Det er ikke muligt, at skønne over sandsynligheden for, at importprisen fremover vil

være mellem 330 og 620 kr.

Hvis importpris i stedet er 330 kr., skønnes det umiddelbart, at der ikke vil blive

importeret affald i 2030,

jf. tabel 3.

Ved en importpris på 620 kr. skønnes kapaci-

Side

5/7

tetstilpasning at være mere begrænset, og importen skønnes kun reduceret med

15 pct. i 2030.

Selv ved en importpris på 620 kr. skønnes husholdninger og erhverv at opnå en

positiv gevinst som følge af konkurrenceudsættelsen,

jf. tabel 3.

VE-prisloft

VE-prisloftet har betydning for, hvor meget forbrændingsanlæggene kan få for de-

res affaldsvarme, og dermed hvor profitabelt det er at forbrænde affald. Ved et

lavere VE-prisloft vil forbrændingsanlæggene kunne overvælte færre omkostninger

til fjernvarmekunderne, således at færre anlæg vil kunne konkurrere med udlandet.

Niveauet for prisloftet fastsættes efter det billigste VE-alternativ, hvilket der endnu

ikke er foretaget en endelig vurdering af. Der er antaget et VE-prisloft på godt 70

kr./GJ inkl. afgifter pba. en foreløbig vurdering fra Energistyrelsen.

Ved et VE-prisloft på 60 kr. skønnes den danske kapacitet reduceret yderligere,

hvilket medfører at 90 pct. af import skønnes reduceret i 2030. Ved et VE-prisloft

på 80 kr. skønnes importen reduceret med 40 pct. i 2030,

jf. tabel 3.

Effektivitetsforbedring

Effektiviseringspotentialet har betydning for, hvor stor en del af den danske kapaci-

tet, der skønnes at være konkurrencedygtig. Et højere effektiviseringspotentiale vil

medføre, at flere anlæg er mere konkurrencedygtige, og dermed vil forventes en

lavere kapacitetstilpasning som følge af konkurrenceudsættelsen. Effektiviserings-

potentialet dækker over bl.a. muligheden for etablering af røggaskondensatorer og

øget anvendelse af uudnyttet kapacitet.

I effektvurderingen antages det, at anlæg uden røggaskondensering kan øge deres

varmeproduktion ved at installere røggaskondensering. Dertil antages det, at anlæg

kan hæve deres udnyttelsesgrad fra 90 til 99 pct. Der er dog betydelig usikkerhed

forbundet ved at skønne over, hvor meget anlæggene kan effektivisere.

Såfremt anlæg ikke kan øge deres udnyttelsesgrad, vil konkurrenceudsættelsen

ikke medføre, at det enkelte anlæg kan forbrænde mere affald, og dermed er den

effektive danske kapacitet i udgangspunktet lavere. Hvis udnyttelsesgraden ikke

kan øges, skønnes det, at Danmark ikke vil importere affald i 2030,

jf. tabel 3.

Såfremt de mindst effektive anlæg i tillæg til at øge deres udnyttelsesgrad og instal-

lere røggaskondensering kan reducere deres løbende driftsomkostninger til 600 kr.

per ton affald, skønnes der en mindre kapacitetstilpasning, hvilket medfører, at

import kun reduceres med 35 pct. i 2030.

Side

6/7

Restgæld ved konkurs (strandede omkostninger)

Der er er stor forskel på, hvor gældsatte de enkelte anlæg er, og deraf hvor meget

restgæld, der ikke vil kunne tilbagebetales ved en potentiel konkurs.

I effektvurderingen er det antaget, af nedlukningerne sker blandt anlæg med rest-

gæld svarende til det gennemsnitlige anlægs restgæld. Det er dog særligt usikkert

at skønne over anlæggenes restgæld ved konkurs, da det i praksis vil afhænge af,

hvilke konkrete anlæg der lukker.

Såfremt nedlukningerne antages at ske blandt de 25 pct. mindst gældsatte anlæg,

skønnes de kommunale udgifter 50 mio. kr. lavere i 2030. Tilsvarende vil nedluk-

ninger blandt de 25 pct. mest gældsatte anlæg resulterer i en merudgift hos kom-

munerne på ca. 150 mio. kr. i 2030,

jf. tabel 3.

Med venlig hilsen

Lars Aagaard

Side

7/7