Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 115 Spørgsmål 122
Offentligt
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Til:
Dato:
Klima-, energi- og forsyningsministeren
31. maj 2023
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
L 115
Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om varmeforsyning, lov om
elforsyning og selskabsskatteloven. (Ny organisering af affaldsforbrændingssektoren og
konkurrenceudsættelse af forbrændingsegnet affald).
Af klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard)
Spørgsmål 122
Ministeriet har regnet på økonomi og risiko for de enkelte affaldsanlæg, men oplyser i
svar på spørgsmål 2, 49 og 55, at »Det er ikke muligt at skønne hvilke konkrete anlæg,
der eventuelt vil lukke«, men i ministeriets dokumentationsnotat, jf. L 115 – bilag 2, er
der netop regnet på det. Notatet er lavet på baggrund af BEATE-data fra 2020, som er
den årlige benchmark, hvor alle forbrændingsanlæg måles på en lang række parametre.
I den endelige udgave er data anonymiseret, men ministeriet har data for de enkelte
anlæg. I den såkaldte udbudskurve er der anvendt økonomiske oplysninger fra de enkelte
anlæg. Denne kan man ikke lave uden individuelle data, hvilket taler for, at man altså
har lavet en vurdering af, »hvilke konkrete anlæg, der eventuelt vil lukke«. Vil ministeren
redegøre for, om man vurderer at have informeret forligskredsen korrekt på dette område
i overensstemmelse med ministeransvarlighedsloven?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Theresa Scavenius (ALT).
Spørgsmålet ønskes besvaret senest den 1. juni 2023.
På udvalgets vegne
Rasmus Horn Langhoff
formand
1/1