Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 115
Offentligt
2719073_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
1.
juni 2023
J nr.
2023 - 2654
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 31. maj stillet mig følgende
spørgsmål KEF L 115 spm. 120, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Theresa Scavenius (ALT).
Spørgsmål 120
Ministeriet forventer, at konkurrencemodellen vil føre til kommunale tab på i alt 4,5
mia. kr. frem mod 2030. Disse tab vil bestå af dels strandede omkostninger fra an-
læg, som går konkurs, og dels af løbende underskudsfinansiering. Det fremgår af
svaret på spørgsmål 69, at det er op til kommunerne selv at vurdere, om de lovligt
kan underskudsfinansiere konkurrenceudsatte anlæg i henhold til statsstøttereg-
lerne. Kommunernes muligheder for lovligt at foretage den underskudsfinansiering,
som ministeriet forudsætter som en del af modellen, er således fortsat uafklaret.
Hvordan kan ministeriet forudsætte i et lovforslag en muligvis ulovlig kommunal un-
derskudsfinansiering? Og vil ministeren redegøre for, om man vurderer at have in-
formeret forligskredsen korrekt på dette område i overensstemmelse med minister-
ansvarlighedsloven?
Svar
Lovforslaget regulerer ikke i sig selv i hvor høj grad, at kommunerne kan eller vil
indskyde midler til dækning af eventuelt løbende underskud i anlæggene.
Af svar på KEF spørgsmål 69 (L115) fremgår det, at:
”Det er op til kommunerne selv at vurdere, om de kan og vil indskyde midler i sel-
skabet og dermed dække et underskud. Hvis de vælger at indskyde midler, skal det
være sagligt og økonomisk forsvarligt. Det skal endvidere ske under hensyntagen
til relevante regler, herunder navnlig statsstøttereglerne.”
Derudover fremgår følgende:
”Hvordan et løbende underskud konkret håndteres inden for ovenstående rammer
vil være op til det enkelte anlæg og dets ejere, og det vil afhænge af en række indi-
viduelle forhold, herunder fx likvide beholdninger i selskabet.”
Den nærmere sammenhæng mellem selskabets økonomi og kommunens økonomi
er beskrevet i svar på spørgsmål 69 (L115).
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
L 115 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 120: Spm. om, hvordan ministeriet kan forudsætte en muligvis ulovlig kommunal underskudsfinansiering, og om forligskredsen er blevet korrekt informeret om dette
2719073_0002.png
Principperne for en ministers ansvar er helt grundlæggende elementer i det danske
folkestyre og beskrives både i grundloven og i ministeransvarlighedsloven. Mens
det politiske ministeransvar defineres i grundlovens § 15, er det retlige ministeran-
svar beskrevet i ministeransvarlighedsloven. Det følger af § 5, stk. 2, i ministeran-
svarlighedsloven, at en minister ikke må give Folketinget urigtige eller vildledende
oplysninger. En minister må heller ikke under Folketingets behandling af en sag for-
tie oplysninger, der er af væsentlig betydning for, at Folketinget kan bedømme sa-
gen
Det er, jf. gennemgangen ovenfor vedr. håndtering af underskud, min helt klare op-
fattelse, at Folketinget har fået korrekt og fyldestgørende information i denne sag.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Side
2/2