Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 115
Offentligt
2714022_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
25. maj 2023
J nr.
2023-2654
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 22. maj 2023 stillet mig
følgende spørgsmål 113 til L 115, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål 113
Det fremgår af svar på spørgsmål 9, at virkningerne af ændringerne mht.
affaldsvarmeprisloft ”ikke er en del af ekspropriationsvurderingen” i lovforslaget, vil
det sige, at man i vurderingen af spørgsmålet om ekspropriation ind til videre alene
har inddraget det nuværende affaldsvarmeprisloft på 93 kr. pr. GJ og ikke inddraget
den bebudede nedsættelse til 70 kr. pr. GJ?
Svar
Ekspropriationsvurderingen er en juridisk vurdering af, om lovforslagets ordninger
med selskabsgørelse af kommunale affaldsforbrændingsanlæg og
konkurrenceudsættelse indebærer indgreb i en beskyttet ret i grundlovens forstand.
Niveauet for affaldsvarmeprisloftet indgår ikke heri.
Endvidere bemærkes det, at VE-prisloftet udmøntes i bekendtgørelse med hjemmel
i gældende bestemmelser i varmeforsyningsloven. Bekendtgørelsen for et VE-
prisloft for affaldsvarme forventes sendt i ekstern høring ultimo 2. kvartal 2023. Der
vil være tid til drøftelse i aftalekredsen af høringssvarene, inden at bekendtgørelsen
træder i kraft.
Overvejelser om ekspropriation indgår i arbejdet med bekendtgørelsesændringen.
For så vidt angår den ekspropriationsretlige vurdering af de tiltag, der vedrører
lovforslaget henviser jeg til svar på L 115 spm. 8.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/1
www.kefm.dk