Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 115
Offentligt
2714038_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 115 - endeligt svar på spørgsmål 12
Offentligt
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
17. maj 2023
J nr.
2023 - 2654
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 10. maj stillet mig følgende
spørgsmål KEF L 115 spm. 12, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål 12
På side 14 i ministeriets dokumentationsnotat fra 2. maj 2023, jf. L 115 – bilag 2, er
det uklart beskrevet, om og hvordan selskabernes ekstraomkostninger til garanti-
provisioner indgår i de enkelte selskabers reservationspriser. Vil ministeren på den
baggrund redegøre for følgende:
Indgår ekstraomkostninger til garantiprovisioner i selskabernes reservations-
priser?
Hvor høje garantiprovisioner er det antaget, at selskaberne vil skulle betale?
Dette bedes opgjort årligt i pct. af restgælden og samlet for alle anlæg.
Svar
Det er i beregningerne lagt til grund, at anlæg vil blive på markedet, såfremt deres
løbende indtægter overstiger deres løbende omkostninger. Dvs, de ikke har under-
skud på marginalen. Det svarer til, at deres reservationspris, som er den pris, de
som minimum skal have, for at deres løbende indtægter overstiger deres løbende
omkostninger (samlede omkostninger ekskl. finansielle omkostninger), er lavere
end markedsprisen.
Anlæggene forudsættes ikke at medtage deres finansielle omkostninger, herunder
den markedskonforme garatiprovision, i beslutningen om, hvorvidt de vil blive på
markedet eller ej,
jf. L115 bilag 2 afsnit 1.2 og 2.6.
Disse omkostninger kan betrag-
tes som ”sunk cost”, dvs. de omkostninger, der allerede er afholdt og ikke kan und-
gås i fremtiden. Begrebet stammer fra økonomisk teori, og henviser til en investe-
ringsregel om, at omkostningerne er sunkne, og derfor ikke skal tages i betragtning
ift. økonomiske investeringsbeslutninger. Det, der er relevant, er de fremtidige pro-
fitmuligheder.
Det betyder, at nogle anlæg skønnes at fortsætte i drift med et løbende underskud,
idet deres samlede omkostninger (inkl. finansielle omkostninger) overstiger deres
indtægter. Andre anlæg skønnes derimod at opnå netto-overskud.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
L 115 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 107: Spm. om konkretisering af diverse spørgsmål stillet på lovforslaget
2714038_0002.png
Det forudsættes i beregningerne, at garantiprovisionen betales til den kommunale
ejerkreds, hvorfor garantiprovisionen i det økonomiske regnestykke vil være en
overførsel fra kommunalt ejet anlæg til ejer-kommune. Dermed er der i beregnin-
gerne lagt til grund, at der alene vil ske en ændring i, hvem der bærer omkostnin-
gen, men ikke en stigning i kommunes samlede omkostninger som følge af kravet
om opkrævning af en garantiprovision på markedsmæssige vilkår.
I opgørelsen af økonomiske effekter for kommunerne skelnes der ligeledes ikke
mellem kommunen som anlægsejer og kommunen som forvaltningsenhed, hvorfor
ændringer i den markedskonforme garantiprovision ikke kan aflæses i de økonomi-
ske konsekvenser for kommunerne.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Side
2/2