Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 115
Offentligt
2714032_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
25. maj 2023
J nr.
2023-2654
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 22. maj 2023 stillet mig føl-
gende spørgsmål 107 til L 115, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål 107
Vil ministeren svare mere korrekt på følgende spørgsmål til lovforslaget, idet der er
tale om mangelfulde svar eller ikke-besvarelser?
– Spørgsmål 10: Der henvises til svar på spørgsmål 64, hvor der ikke er svar på-
spørgsmålene.
– Spørgsmål 11: Der henvises til svar på spørgsmål 70, hvor der ikke svares på
delspørgsmålet om aktindsigt vedrørende egne anlæg i ministeriets beregninger.–
Spørgsmål 13: Der henvises til svar på spørgsmål 64, hvor der ikke svares på
spørgsmålene.
– Spørgsmål 19: Der henvises til svar på spørgsmål 56, hvor der ikke svares på
spørgsmålene, herunder i hvert fald ikke på forskelle i CO2-effekter ved de to mu-
ligheder.
– Spørgsmål 20: Der henvises til svar på spørgsmål 70, hvor der ikke svares på
spørgsmålet.
– Spørgsmål 22: Der henvises til svar på spørgsmål 8 og 81, hvor der ikke svares
på spørgsmålet.
– Spørgsmål 27: Der henvises til svar på spørgsmål 8 og 81, hvor der ikke svares
på spørgsmålet.
– Spørgsmål 31: Der henvises til svar på spørgsmål 29, hvor der ikke svares på
spørgsmålet om udskydelse i forhold til regeringsudspil om CO2-fangst.
– Spørgsmål 33: Der henvises til svar på spørgsmål 12, hvor der ikke svares på
spørgsmålet.
– Spørgsmål 34: Der henvises til svar på spørgsmål 86, hvor der ikke svares på
spørgsmålet.
– Spørgsmål 50, 51, 52 og 53: Der henvises til svar på spørgsmål 64, hvor der ikke
svares på spørgsmålene.
– Spørgsmål 54: Der svares ikke på det, der bliver spurgt om, idet ministeren ikke
forholder sig til beregningerne, men alene gengiver konklusioner fra rapporten.
– Spørgsmål 56: Der svares ikke på, om konkurrencemodellen kan forventes at
føre til mindre global CO2-udledning.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/13
 L 115 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 107: Spm. om konkretisering af diverse spørgsmål stillet på lovforslaget
2714032_0002.png
– Spørgsmål 57: Der fremgår ikke svar på, hvordan konkurrencemodellen skulle
kunne sikre, at det bliver de miljømæssigt ringeste anlæg, der lukker, men alene at
»der ikke sker forringelser af de eksisterende miljøkrav«.
– Spørgsmål 63: Der svares ikke på det, der bliver spurgt om.
– Spørgsmål 74: Der henvises til svar på spørgsmål 57, hvor der ikke svares på
spørgsmålet.
– Spørgsmål 75: Der henvises til svar på spørgsmål 64, hvor der ikke svares på
spørgsmålet.
– Spørgsmål 76: Der henvises til svar på spørgsmål 8 og 81, hvor der ikke svares
på spørgsmålet.
– Spørgsmål 77: Der henvises til svar på spørgsmål 8, hvor der ikke svares på
spørgsmålet.
– Spørgsmål 78: Der henvises til svar på spørgsmål 3, 8 og 86, hvor der ikke sva-
res på spørgsmålet.
– Spørgsmål 95: Der henvises til svar på spørgsmål 24, hvor der ikke svares på
spørgsmålet.
– Spørgsmål 100: Der svares ikke på det, der bliver spurgt om.
Svar
Jeg mener ikke, at der i besvarelsen i de anførte spørgsmål er svaret mangelfuldt,
jf. tabel 1 nedenfor.
Side
2/2
 L 115 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 107: Spm. om konkretisering af diverse spørgsmål stillet på lovforslaget
2714032_0003.png
Ministeren
Dato
25. maj 2023
Tabel 1
J nr.
2023-2654
Oversigt over besvarelse opfølgende spørgsmål
Oprindeligt spørgsmål stillet
Spm. 10
Det fremgår på side 9-10 i ministeriets dokumentationsnotat fra
2. maj 2023, jf. L 115 – bilag 2, at initiativer, der reducerer den
samlede kapacitet i Danmark, vil føre til mindre
affaldsforbrænding i Danmark og dermed også mindre import og
lavere CO2-udledning. Vil ministeren på den baggrund redegøre
for følgende:
• Er de initiativer, der sammen med konkurrencemodellen især
kan udløse denne virkning 1) en markant forøgelse af
anlæggenes omkostninger på grund af krav i forhold til
garantiprovisioner? Og 2) en markant forringelse af anlæggenes
indtjeningsmuligheder ved hjælp af indførelse af lavere
affaldsvarmeprisloft?
• Er der andre initiativer i lovforslaget, der kan forventes at have
markant indvirkning på kapaciteten?
Opfølgende spm. af EL
Der henvises til svar på
spørgsmål 64, hvor der ikke er
svar på spørgsmålene
Svar på opfølgende spørgsmål
Af svar på KEF L 115 spørgsmål 64 fremgår det:
”Det skønnes pba. skøn for fremtidige omkostninger og markedsforhold, at en del af den
danske kapacitet i de nye rammebetingelser ikke vil være konkurrencedygtige med udlandet.
Dermed skønnes en del af den danske kapacitet at lukke, og den samlede danske kapacitet
at blive reduceret som følge af lovforslaget.
[…]
Der er foretaget følsomhedsberegning af hhv. importprisen, niveau for VE-prisloft,
effektivisering og strandede omkostninger, da beregningerne er særligt følsomme over for
disse antagelser, og antagelserne er behæftet med betydelig usikkerhed,
jf. tabel 3.”
Af svar på KEF L 115 spørgsmål 12 fremgår det desuden:
”Anlæggene forudsættes ikke at medtage deres finansielle omkostninger, herunder den
markedskonforme garantiprovision, i beslutningen om, hvorvidt de vil blive på markedet eller
ej,
jf. L115 bilag 2 afsnit 1.2 og 2.6.
Disse omkostninger kan betragtes som ”sunk cost”, dvs.
de omkostninger, der allerede er afholdt og ikke kan undgås i fremtiden.”
Spm. 11
Af svar på KEF L 115 spørgsmål 70 fremgår det:
Side 1/13
 L 115 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 107: Spm. om konkretisering af diverse spørgsmål stillet på lovforslaget
2714032_0004.png
Det fremgår på side 12 i ministeriets dokumentationsnotat fra 2.
maj 2023, jf. L 115 – bilag 2, at beregningerne grundlæggende er
baseret på en modellering af de nuværende anlægs
reservationspriser. Vil ministeren på den baggrund redegøre for
følgende:
• Indebærer denne metode, at det fremgår af beregningerne,
hvilke anlæg der kan forventes at gå konkurs som følge af
lovforslaget?
• Kan de enkelte anlæg ved aktindsigt få oplyst, hvilke
reservationspriser der indgår for deres egne anlæg i
beregningerne?
Der henvises til svar på
spørgsmål 70, hvor der ikke
svares på delspørgsmålet om
aktindsigt vedrørende egne
anlæg i ministeriets beregninger
At der til effektvurderingen er ”anvendt BEATE-data om affaldskarakteristika, herunder
anlæggenes egne indberetninger af deres økonomiske forhold”. Det kan hertil præciseres,
at anlæggene således allerede har adgang til deres egne data.
Endvidere fremgår det af KEF L 115 svar på spm. 70, at ”der bl.a. anvendes
anlægsspecfikke data til at estimere udbudskurven. Omvendt er det ikke muligt at lave
individuelle vurderinger af de enkelte anlægs overlevelses-sandsynlighed, effektivisering
eller tilpasning som følge af konkurrenceudsættelsen. Det skyldes bl.a., at data-
grundlaget for de nuværende affaldsanlæg er mangelfuldt, og at der er stor usikkerhed
omkring, hvordan de enkelte anlæg vil agere i et fremadrettet konkurrenceudsat marked,
ligesom lokale forhold og ejerkredsens konkrete beslutninger kan være afgørende for de
enkelte anlægs konkurrencesituation. De økonomiske konsekvenser i analysen er således
opgjort for sektoren som helhed, og kan betragtes som et skøn for de samlede effekter i
branchen, herunder forventning til kapacitetstilpasning i sektoren.”
Spm. 13
Det fremgår på side 27 i ministeriets dokumentationsnotat fra 2.
maj 2023, jf. L 115 – bilag 2, at husholdninger og erhverv opnår
betydelig reduktion i deres udgifter til affaldshåndtering og varme
som følge af effektiviseringer og bedre kapacitetsudnyttelse. Vil
ministeren på den baggrund redegøre for følgende: • Hvordan
kan effektiviseringer og bedre kapacitetsudnyttelse føre til lavere
forbrugerpriser, når ministeriet forventer, at forbrugerprisen på
affald vil blive sat af importprisen og forbrugerprisen på varme
sat af det nye VE-prisloft? • Hvordan kan der opnås
forbrugergevinster på 1 mia. kr. allerede fra 2025, når
anlæggenes samlede omkostninger ekskl. afgifter i henhold til
seneste tal fra 2021 kun var 2,7 mia. kr.?
Der henvises til svar på
spørgsmål 64, hvor der ikke
svares på spørgsmålene.
Af svar på KEF L 115 spørgsmål 64 fremgår det:
”Affaldstaksterne bliver indirekte betalt af borgere og erhverv, bl.a. gennem det kommunale
affaldsgebyr. Dertil vil konkurrenceudsættelsen påvirke husholdninger og erhverv gennem
ændrede varmepriser, som ved konkurrenceudsættelse skønnes fastsat pba. af VE-prisloftet,
jf. L115 bilag 2 afsnit 2.2.
Ikke-konkurrencedygtige anlæg skønnes under nuværende hvile-i-sig-selv princip at
overvælte en del af deres omkostninger til affalds- og varmekunderne. Efter
konkurrenceudsættelsen antages varmeprisen givet ved VE-prisloftet, og affalds-gebyret
givet af markedsprisen for affaldstaksten,
jf. L115 bilag 2 afsnit 2.2 og 2.4.
Det betyder, at
konkurrenceudsættelsen vil medføre, at ikke-konkurrencedygtige anlæg vil sænke deres
varmepris og/eller affaldsgebyret.
Dertil betyder en højere kapacitetsudnyttelse, at en større del af det danske affald kan
behandles på de mest effektive anlæg. Samtidig vil de mest effektive anlæg kunne opnå
overskud ved at øge deres affaldstakst til markedsprisen,
jf. L115 bilag 2 afsnit 1.2.
Overgangen til grønnere fjernvarmekilder og faldende fossilandel i affaldet grundet mindre
import betyder desuden, at der skønnes samlet set at blive betalt mindre i afgifter og kvoter
efter konkurrenceudsættelsen.
Samlet set skønnes husholdninger og erhverv at opnå en betydelig reduktion i deres
udgifter til affaldshåndtering og varme som følge af kapacitetstilpasningen, hvor ikke-
konkurrencedygtige anlæg udkonkurreres,
jf. tabel 2.
Der kan dog være regionale
forskelle.”
Spm. 19
Vil ministeren give et overblik over, hvad CO2-effekterne vil være
på henholdsvis dansk og europæisk niveau som følge af (1)
Der henvises til svar på
spørgsmål 56, hvor der ikke
Af svar på KEF L 115 spørgsmål 56 fremgår det, at:
Side
2/11
 L 115 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 107: Spm. om konkretisering af diverse spørgsmål stillet på lovforslaget
2714032_0005.png
lovforslaget og (2) ved et eventuelt krav om CO2-fangst på
danske affaldsforbrændingsanlæg fra 2030?
svares på spørgsmålene,
herunder i hvert fald ikke på
forskelle i CO2-effekter ved de to
muligheder.
”Udlandets produktion af forbrændingsegnet affald skønnes at være upåvirket af Danmark.
Det betyder, at en reduktion i dansk import afforbrændingsegnet affald ikke skønnes at
reducere de samlede mængder af forbrændingsegnet affald i udlandet.”
Af svar på KEF L 115 spørgsmål 19 fremgår det, at:
”Der henvises til svar på KEF L 115 spørgsmål 56 for en gennemgang af CO
2
-lækage
effekter, såfremt det importerede affald alternativt afbrændes i udlandet.
Affaldsforbrændingsanlæggene har et stort potentiale for at indfange såvel fossilt som
biogent CO2 og kan dermed give et væsentligt yderligere bidrag til opnåelse af 70 pct.-
målsætning i 2030. Det tekniske reduktionspotentiale ved CCUS er sektorens samlede
udledninger inkl. biogene udledninger – det er uafhængigt af konkurrenceudsættelsen.
Med udbudsmodellen lægges der op til fire nye initiativer, der skal undersøge, hvordan
rammerne kan styrkes og skabe øget sikkerhed for markedsdrevne inve-steringer i CCUS på
forbrændingsanlæggene.
Langsigtet løsning
Partierne forelægges et oplæg vedr. langsigtet løsning for CCUS for affaldsforbrændings- og
biomassefyrede anlæg inden udgangen af 2023. For at sætte rammerne for arbejdet har
Klima-, energi- og forsyningsministeriet i første kvartal 2023 haft en struktureret
branchedialog mhp. at skabe klarhed over de regulatoriske udfordringer, som aktørerne står
overfor. I arbejdet med en langsigtet løsning vil der blandt andet blive set på fordele og
ulemper ved at have CO2-fangst som en del af hovedvirksomheden. Endvidere vil der blive
set på fordele og ulemper ved et krav om CO
2
-fangst.
Analyse af markedsudvikling
Transport og mellemlagring er et nødvendig led i CCS-værdikæden og dermed også en
nødvendig betingelse for, at der kan skabes reduktioner via CCS. I begyndelsen af 2023
modtog regeringen CCS-klyngernes anbefalinger til udviklingen af en infrastruktur til transport
og mellemlagring af CO
2
, der vil på den baggrund blive samlet op på behovet for ændringer
af reguleringen om infrastruktur til transport af CO
2
. Regeringen vil herudover udarbejde en
analyse af den forventede markedsudvikling for CO
2
-fangst og -lagringsprojekter på kort sigt.
Analysen vil skulle skabe overblik over forventede CO
2
-fangstpotentialer og punktkilder, samt
potentielle lagringslokaliteter. Formålet med analysen vil være at understøtte hen-
sigtsmæssig udbygning af rør og infrastruktur, forud for 2. udmøntning af CCUS-puljen.
Analyse af prissætning af biogent CO2
Der foretages en analyse af rammerne for prissætning af biogent CO
2
. Potentialet for
negative udledninger gennem tekniske og biologiske processer vedrører bl.a.
affaldssektoren, men i særlig grad LULUCF-sektoren. Rammerne for regulering af biogen
CO
2
skal derfor ses i sammenhæng med en eventuel regulering af land-brugssektoren,
herunder anbefalingerne fra Ekspertgruppen for grøn skattereform, der bl.a. skal vurdere
fordele og ulemper ved henholdsvis en reguleringsløsning for landbrugssektoren, en
Side
3/11
 L 115 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 107: Spm. om konkretisering af diverse spørgsmål stillet på lovforslaget
2714032_0006.png
tilskudsløsning inden for EU’s landbrugsstøtte og en CO
2
e-afgift for denne sektor eller en
kombination af disse. Endelig har Europa-Kommissionen den 30. november 2022 fremsat et
forslag til en forordning om frivillig certificering af kulstoffjernelse, der bl.a. forventes
yderligere præciseret i løbet af 2023. Derfor forventes analysen af rammerne for
prissætningen af biogen CO2 først at kunne færdiggøres i 2024.
Stock-take i 2024
I 2024 gøres status på planer for etablering af CO
2
-fangstanlæg på forbrændingsanlæg med
henblik på at kunne drøfte justeringer i rammevilkårene, der kan understøtte etablering af
CCUS på de anlæg, hvor det er omkostningseffektivt.”
Det kan således præciseres, at produktion af forbrændingsegnet affald skønnes at være
upåvirket af Danmark,
jf. ovenstående uddrag fra KEF L 115 spørgsmål 56,
at det tekniske
reduktionspotentiale ved CCUS er sektorens samlede udledninger inkl. biogene udledninger
uafhængigt af konkurrenceudsættelsen,
jf. ovenstående uddrag fra KEF L 115 spørgsmål 19,
samt at der følges op med analyser, bl.a. en konkret vurdering af et krav,
jf. afsnit om
langsigtet løsning fra KEF L 115 spørgsmål 19.
Spm. 20
De seneste tal fra 2021 viser, at det vægtede gennemsnit af de
danske affaldstakster var på 484 kr. pr. ton. I ministeriets
beregninger antages, at affaldstaksterne i konkurrencemodellen
vil komme til at ligge på 480 kr. pr. ton. I beregningerne er der
således antaget en besparelse på 4 kr. pr. ton set i forhold til
priserne i 2021 svarende til en forbrugergevinst på 12 mio. kr.
årligt. Forventer ministeren, at resterende del af
forbrugergevinsterne på årligt 1 mia. kr. (svarende til 988 mio. kr.
årligt) vil komme fra lavere affaldsvarmepriser?
Der henvises til svar på
spørgsmål 70, hvor der ikke
svares på spørgsmålet.
Af svar på KEF L 115 spørgsmål 70 fremgår det:
”Det forudsættes, at forbrændingsanlæg efter konkurrenceudsættelsen vil agere
økonomisk rationelt og maksimere deres overskud. På den baggrund antages anlæg at
indgå på markedet, såfremt markedsprisen overstiger deres reservationspris, og udgå af
markedet, såfremt markedsprisen er lavere end deres reservationspris. Anlæggenes
reservationspris angiver her anlæggenes løbende omkostninger fratrukket indtægter, og
afhænger således af deres fremtidige omkostninger og energiindtægter.
Reservationsprisen opgøres således årligt pba. af de fremskrevne energiindtægter og
omkostninger, og beror således ikke på en gennemsnitsbetragtning over anlæggets
affaldstakster i dag.”
Dertil fremgår det af svar på KEF L 115 spørgsmål 64:
”Affaldstaksterne bliver indirekte betalt af borgere og erhverv, bl.a. gennem det
kommunale affaldsgebyr. Dertil vil konkurrenceudsættelsen påvirke husholdninger og
erhverv gennem ændrede varmepriser, som ved konkur-renceudsættelse skønnes fastsat
pba. af VE-prisloftet,
jf. L115 bilag 2 afsnit 2.2.
Ikke-konkurrencedygtige anlæg skønnes under nuværende hvile-i-sig-selv princip at
overvælte en del af deres omkostninger til affalds- og varmekunderne. Efter
konkurrenceudsættelsen antages varmeprisen givet ved VE-prisloftet, og affalds-gebyret
givet af markedsprisen for affaldstaksten,
jf. L115 bilag 2 afsnit 2.2 og 2.4.
Det betyder, at
konkurrenceudsættelsen vil medføre, at ikke-konkurrencedygtige anlæg vil sænke deres
varmepris og/eller affaldsgebyret.
Side
4/11
 L 115 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 107: Spm. om konkretisering af diverse spørgsmål stillet på lovforslaget
2714032_0007.png
Dertil betyder en højere kapacitetsudnyttelse, at en større del af det danske affald kan
behandles på de mest effektive anlæg. Samtidig vil de mest effektive anlæg kunne opnå
overskud ved at øge deres affaldstakst til markedsprisen, jf. L115 bilag 2 afsnit 1.2.
Overgangen til grønnere fjernvarmekilder og faldende fossilandel i affaldet grundet mindre
import betyder desuden, at der skønnes samlet set at blive betalt mindre i afgifter og
kvoter efter konkurrenceudsættelsen.
Samlet set skønnes husholdninger og erhverv at opnå en betydelig reduktion i deres
udgifter til affaldshåndtering og varme som følge af kapacitetstilpasningen, hvor ikke-
konkurrencedygtige anlæg udkonkurreres,
jf. tabel 2.
Der kan dog være regionale
forskelle.”
Spm. 22
Branchen har efter det oplyste en række gange peget på risikoen
for sager om ekspropriation overfor Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet og Energistyrelsen, første gang i et
inputpapir sendt til Energistyrelsen den 14. december 2021. Vil
ministeren oplyse, hvorfor ministeren ikke har taget initiativ til at
sikre, at forligskredsen blev grundigt informeret om risikoen for
ekspropriation?
Spm 27
Ministeriet oplyste på åbent eksperthøring i Klima-, Energi- og
Forsyningsudvalget den 12. maj 2023, at man på den ene side
forventer, at lovforslaget vil føre til lukning af anlæg, men på den
anden side også, at lovforslaget ikke vil ramme anlæg med en
sådan intensitet, at der vil være tale om ekspropriation.
Ministeren bedes forklare, hvordan et lovforslag der både har til
formål og til følge at lukke anlæg, kan vurderes ikke at indebære
ekspropriation?
Spm. 31
Det blev nævnt på åbent eksperthøring i Klima-, Energi- og
Forsyningsudvalget den 12. maj 2023, at det er helt åbenlyst, at
man ikke havde CO2-fangst med i overvejelserne, da den
politiske aftale for affaldsområdet blev indgået i 2020. Finder
ministeren på denne baggrund, at det kunne være
hensigtsmæssigt at udskyde beslutningen af
konkurrenceudsættelse af affaldsenergien, til efter regeringen har
fremlagt sit udspil om CO2-fangst på affaldsområdet senere i år?
Spm. 33
Konkurrenceøkonomen Torben Thorø Pedersen oplyste på åbent
eksperthøring i Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget den 12.
maj 2023, at han vurderede, at selskaberne ville få
ekstraomkostninger til garantiprovisioner på 360-600 mio. kr.
årligt. Vil ministeren oplyste, hvor store ekstraomkostninger til
garantiprovisioner, der forventes i ministeriets beregninger?
Klima-, energi- og forsyningsministeren skal i tillæg til henvisningerne til L 115 – spm. 8 og
81 henvise til, at forligskredsen løbende er blevet orienteret om det lovforberedende
arbejde, herunder implementeringsvalgene, jf. svar på KEFM alm. del spm. 156, om end
orienteringerne ikke har vedrørt spørgsmålet om ekspropriation i lyset af, at det er
ministeriets vurdering, at lovforslaget i almindelighed ikke indebærer ekspropriation.
Der henvises til svar på
spørgsmål 8 og 81, hvor der ikke
svares på spørgsmålet.
Der henvises til svar på
spørgsmål 8 og 81, hvor der ikke
svares på spørgsmålet.
Klima-, energi- og forsyningsministeren skal henholde sig til det allerede oversendte svar.
Der henvises til svar på
spørgsmål 29, hvor der ikke
svares på spørgsmålet om
udskydelse i forhold til
regeringsudspil om CO2-fangst.
Klima-, energi- og forsyningsministeren skal henholde sig til det allerede oversendte svar.
Der henvises til svar på spørgsmål
12, hvor der ikke svares på
spørgsmålet.
Af svar på KEF L 115 spørgsmål 12 fremgår det:
”Anlæggene forudsættes ikke at medtage deres finansielle omkostninger, herunder den
markedskonforme garatiprovision, i beslutningen om, hvorvidt de vil blive på markedet eller
ej,
jf. L115 bilag 2 afsnit 1.2
og
2.6.
Disse omkostninger kan betragtes som ”sunk cost”, dvs.
de omkostninger, der allerede er afholdt og ikke kan undgås i fremtiden. Begrebet stammer
Side
5/11
 L 115 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 107: Spm. om konkretisering af diverse spørgsmål stillet på lovforslaget
2714032_0008.png
fra økonomisk teori, og henviser til en investeringsregel om, at omkostningerne er sunkne, og
derfor ikke skal tages i betragtning ift. økonomiske investeringsbeslutninger. Det, der er
relevant, er de fremtidige profitmuligheder.
[…]
Det forudsættes i beregningerne, at garantiprovisionen betales til den kommunale ejerkreds,
hvorfor garantiprovisionen i det økonomiske regnestykke vil være en overførsel fra
kommunalt ejet anlæg til ejerkommune. Dermed er der i beregningerne lagt til grund, at der
alene vil ske en ændring i, hvem der bærer omkostningen, men ikke en stigning i kommunes
samlede omkostninger som følge af kravet om opkrævning af en garantiprovision på
markedsmæssige vilkår.
I opgørelsen af økonomiske effekter for kommunerne skelnes der ligeledes ikke mellem
kommunen som anlægsejer og kommunen som forvaltningsenhed, hvorfor ændringer i
den markedskonforme garantiprovision ikke kan aflæses i de økonomiske konsekvenser
for kommunerne.”
Spm. 34
Vil ministeren oplyse, hvor store omkostninger lovforslaget i
værste fald risikerer at indebære for staten, inkl. eventuelle
omkostninger til retssager om ekspropriation og erstatninger for
ekspropriation?
Spm. 50
Der er stor enighed om også fra ministeriets side, at det bliver
den europæiske markedspris for behandling af affald, som også
bliver prisen for affaldsbehandling i Danmark, og der er stor
usikkerhed om, hvordan denne europæiske markedspris udvikler
sig. Kan ministeren oplyse, hvor stor sandsynligheden er for, at
den europæiske markedspris ender med at være præcis på det
niveau, der sikrer, at den danske kapacitet svarer til de danske
mængder?
Der henvises til svar på
spørgsmål 86, hvor der ikke
svares på spørgsmålet.
Klima-, energi- og forsyningsministeren skal henholde sig til det allerede oversendte svar.
Der henvises til svar på
spørgsmål 64, hvor der ikke
svares på spørgsmålene.
Af svar på KEF L 115 spørgsmål 64 fremgår det:
”Det er særligt usikkert at skønne over udviklingen i udlandets betalingsvillighed. Det skyldes
bl.a. usikkerhed om udviklingen i udlandets kapacitet og mængder forbrændingsegnet affald,
fx som følge af evt. fremtidig kvoteomfatning i øvrige EU-lande. EU-kommissionen forventes i
2026 at fremlægge en rapport om mulighed for at kvoteomfatte affaldsforbrænding i alle EU-
lande, herunder undtagelsesmuligheder for medlemsstater. Det er på nuværende tidspunkt
ikke muligt at skønne for den konkrete effekt på importprisen af evt. kvoteomfatning.
Det antages pba. nuværende skøn for priser, at importprisen vil være mellem 330 og 620 kr.
Der er umiddelbart i effektvurderingen antaget en importpris på 480 kr. Det er ikke muligt, at
skønne over sandsynligheden for, at importprisen fremover vil være mellem 330 og 620 kr.”
Spm. 51
Kan ministeren bekræfte, at hvis importprisen ikke lander præcist
på et niveau, der får den danske kapacitet til at balancere med
de danske affaldsmængder, at der så enten vil ske import af
europæisk affald til Danmark eller eksport af dansk affald til
resten af Europa og dermed lækage af den danske CO2-
udledning?
Der henvises til svar på
spørgsmål 64, hvor der ikke
svares på spørgsmålene.
Af svar på KEF L 115 spørgsmål 64 fremgår det:
”Det skønnes pba. skøn for fremtidige omkostninger og markedsforhold, at en del af den
danske kapacitet i de nye rammebetingelser ikke vil være konkurrencedygtig med udlandet.
Dermed skønnes en del af den danske kapacitet at lukke, og den samlede danske kapacitet
at blive reduceret som følge af lovforslaget […]
Side
6/11
 L 115 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 107: Spm. om konkretisering af diverse spørgsmål stillet på lovforslaget
2714032_0009.png
Den reducerede affaldsforbrændingskapacitet vil medføre lavere affaldsforbrænding, der
skønnes at medføre mindre import af affald grundet højere transportomkostninger for
udenlandsk affald,
jf. L115 bilag 2 afsnit 2.4.
[…]
Der er foretaget følsomhedsberegning af hhv. importprisen, niveau for VE-prisloft,
effektivisering og strandede omkostninger, da beregningerne er særligt følsomme over for
disse antagelser, og antagelserne er behæftet med betydelig usikkerhed,
jf. tabel 3.
[…]
Det antages pba. nuværende skøn for priser, at importprisen vil være mellem 330 og 620 kr.
Der er umiddelbart i effektvurderingen antaget en importpris på 480 kr. Det er ikke muligt, at
skønne over sandsynligheden for, at importprisen fremover vil være mellem 330 og 620 kr.
Hvis importpris i stedet er 330 kr., skønnes det umiddelbart, at der ikke vil blive importeret
affald i 2030,
jf. tabel 3.
Ved en importpris på 620 kr. skønnes kapacitetstilpasning at være
mere begrænset, og importen skønnes kun reduceret med 15 pct. i 2030. ”
Af svar på KEF L 115 spørgsmål 56 fremgår det desuden:
”Lækageeffekten vil afhænge af, hvordan affaldet anvendes i udlandet. Såfremt
affaldsforbrænding i udlandet bruges til energiproduktion, kan den øgede affaldsforbrænding
i udlandet evt. fortrænge fossile brændsler. I Danmark vurderes affaldsforbrænding
altovervejende at fortrænge vedvarende energi i 2030. Det er ikke muligt at skønne over den
samlede lækage-effekt.”
Spm. 52
I 2030 forventes alle affaldsforbrændingsanlæg i Europa at være
omfattet af CO2-kvotesystemet. På de fleste europæiske anlæg
udnyttes varmen ikke, og det vil derfor være affaldstaksten, der
skal bære hele denne ekstra omkostning. Hvad vil det betyde for
den forventede importpris i henholdsvis 2025 og 2030, hvis
resten af Europas affaldsforbrændingsanlæg bliver
kvoteomfattet?
Spm. 53
Kan ministeren bekræfte, at det med en høj europæisk
markedspris vil blive dyrere at være dansker, da forskellen
mellem hvile-i-sig-selv-prisen og den europæiske markedspris
ikke som i dag vil tilfalde kunderne, men derimod vil blive til
overskud i de selskabsgjorte anlæg?
Der henvises til svar på
spørgsmål 64, hvor der ikke
svares på spørgsmålene.
Af svar på KEF L 115 spørgsmål 64 fremgår det:
”Det er særligt usikkert at skønne over udviklingen i udlandets betalingsvillighed. Det skyldes
bl.a. usikkerhed om udviklingen i udlandets kapacitet og mængder forbrændingsegnet affald,
fx som følge af evt. fremtidig kvoteomfatning i øvrige EU-lande. EU-kommissionen forventes i
2026 at fremlægge en rapport om mulighed for at kvoteomfatte affaldsforbrænding i alle EU-
lande, herunder undtagelsesmuligheder for medlemsstater. Det er på nuværende tidspunkt
ikke muligt at skønne for den konkrete effekt på importprisen af evt. kvoteomfatning.”
Af svar på KEF L 115 spørgsmål 64 fremgår det:
”Affaldstaksterne bliver indirekte betalt af borgere og erhverv, bl.a. gennem det kommunale
affaldsgebyr. Dertil vil konkurrenceudsættelsen påvirke husholdninger og erhverv gennem
ændrede varmepriser, som ved konkurrenceudsættelse skønnes fastsat pba. af VE-prisloftet,
jf. L115 bilag 2 afsnit 2.2.
Der henvises til svar på
spørgsmål 64, hvor der ikke
svares på spørgsmålene.
Side
7/11
 L 115 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 107: Spm. om konkretisering af diverse spørgsmål stillet på lovforslaget
2714032_0010.png
Ikke-konkurrencedygtige anlæg skønnes under nuværende hvile-i-sig-selv princip at
overvælte en del af deres omkostninger til affalds- og varmekunderne. Efter
konkurrenceudsættelsen antages varmeprisen givet ved VE-prisloftet, og affalds-gebyret
givet af markedsprisen for affaldstaksten,
jf. L115 bilag 2 afsnit 2.2 og 2.4.
Det betyder, at
konkurrenceudsættelsen vil medføre, at ikke-konkurrencedygtige anlæg vil sænke deres
varmepris og/eller affaldsgebyret.
Dertil betyder en højere kapacitetsudnyttelse, at en større del af det danske affald kan
behandles på de mest effektive anlæg. Samtidig vil de mest effektive anlæg kunne opnå
overskud ved at øge deres affaldstakst til markedsprisen,
jf. L115 bilag 2 afsnit 1.2.
Overgangen til grønnere fjernvarmekilder og faldende fossilandel i affaldet grundet mindre
import betyder desuden, at der skønnes samlet set at blive betalt mindre i afgifter og kvoter
efter konkurrenceudsættelsen.
Samlet set skønnes husholdninger og erhverv at opnå en betydelig reduktion i deres udgifter
til affaldshåndtering og varme som følge af kapacitetstilpasningen, hvor ikke-
konkurrencedygtige anlæg udkonkurreres,
jf. tabel 2.
Der kan dog være regionale forskelle.
[…]
Der er foretaget følsomhedsberegning af hhv. importprisen, niveau for VE-prisloft,
effektivisering og strandede omkostninger, da beregningerne er særligt følsomme over for
disse antagelser, og antagelserne er behæftet med betydelig usikkerhed.
[…]
Det antages pba. nuværende skøn for priser, at importprisen vil være mellem 330 og 620 kr.
Der er umiddelbart i effektvurderingen antaget en importpris på 480 kr. […]
Ved en importpris på 620 kr. skønnes kapacitetstilpasning at være mere begrænset, og
importen skønnes kun reduceret med 15 pct. i 2030.
Selv ved en importpris på 620 kr. skønnes husholdninger og erhverv at opnå en positiv
gevinst som følge af konkurrenceudsættelsen,
jf. tabel 3.”
Det kan således præciseres, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet ikke kan
bekræfte, at en høj importpris skønnes at medføre øgede udgifter for danske
husholdninger.
Spm. 54
Vil ministeren forholde sig til beregningerne fra Bruun og Hjejle
angående konkurrenceudsættelse?
Der svares ikke på det, der bliver
spurgt om, idet ministeren ikke
forholder sig til beregningerne,
men alene gengiver konklusioner
fra rapporten.
Af svar på KEF L 115 spørgsmål 54 fremgår det:
”Klima-, energi- og forsyningsministeriet er ikke bekendt med konkrete beregninger bag
Bruun og Hjejles rapport.”
Side
8/11
 L 115 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 107: Spm. om konkretisering af diverse spørgsmål stillet på lovforslaget
2714032_0011.png
Spm. 56
Det fremgår på side 7 i ministeriets dokumentationsnotat fra 2.
maj 2023, jf. L 115 – bilag 2, at den samlede mængde af
forbrændingsegnet affald ikke påvirkes af
konkurrenceudsættelsen. Betyder det, at
konkurrenceudsættelsen alene fører til, at det affald, der ikke
forbrændes i Danmark, deponeres eller forbrændes i andre
lande? Og er konsekvensen heraf, at konkurrenceudsættelsen
indebærer CO2-lækage, og at konkurrencemodellen derfor ikke
forventes at føre til mindre global CO2-udledning?
Spm. 57
Det fremgår på side 16 i ministeriets dokumentationsnotat fra 2.
maj 2023, jf. L 115 – bilag 2, at der i beregningerne antages
samme miljøudledning for alle anlæg. Hvordan indgår
klimaplanens forudsætning om lukning af de miljømæssigt
dårligste anlæg i beregningerne, jf. aftale af 16. juni 2020 om
Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi?
Spm. 63
Vil ministeren kommentere på kritikken fra grønne organisationer,
herunder CONCITO, om at lovforslaget ikke vil medføre den
skønnede CO2-reduktion på 0,6 mio. ton?
Der svares ikke på, om
konkurrencemodellen kan
forventes at føre til mindre global
CO2-udledning.
Af svar på KEF L 115 spørgsmål 56 fremgår det:
”Lækageeffekten vil afhænge af, hvordan affaldet anvendes i udlandet. Såfremt
affaldsforbrænding i udlandet bruges til energiproduktion, kan den øgede
affaldsforbrænding i udlandet evt. fortrænge fossile brændsler. I Danmark vurderes
affaldsforbrænding altovervejende at fortrænge vedvarende energi i 2030. Det er ikke
muligt at skønne over den samlede lækage-effekt.”
Der fremgår ikke svar på,
hvordan konkurrencemodellen
skulle kunne sikre, at det bliver
de miljømæssigt ringeste anlæg,
der lukker, men alene at »der
ikke sker forringelser af de
eksisterende miljøkrav«.
Der svares ikke på det, der bliver
spurgt om.
Klima-, energi- og forsyningsministeren skal henholde sig til det allerede oversendte svar.
Af svar på KEF L 115 spørgsmål 64 fremgår det:
”Det skønnes pba. skøn for fremtidige omkostninger og markedsforhold, at en del af den
danske kapacitet i de nye rammebetingelser ikke vil være konkurrencedygtig med udlandet.
Dermed skønnes en del af den danske kapacitet at lukke, og den samlede danske kapacitet
at blive reduceret som følge af lovforslaget […] Den reducerede affaldsforbrændingskapacitet
vil medføre lavere affaldsforbrænding, der skønnes at medføre mindre import af affald
grundet højere transportomkostninger for udenlandsk affald […] Reduktion i
affaldsforbrænding antages at blive erstattet af andre vedvarende energikilder,
jf. L115 bilag
2 afsnit 2.2 og 3.
Det skønnes således på den baggrund, at den lavere importerede affald vil
medføre en reduktion på ca. 0,6 mio. ton CO
2
i 2030.
[…]
Der er foretaget følsomhedsberegning af hhv. importprisen, niveau for VE-prisloft,
effektivisering og strandede omkostninger, da beregningerne er særligt følsomme over for
disse antagelser, og antagelserne er behæftet med betydelig usikkerhed.”
Det kan hertil præciseres, at øvrige interessenter kan have andre vurderinger, men at
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet på det foreliggende grundlag ikke har fundet
grund til at ændre beregningsforudsætninger.
Spm. 74
Det fremgår på side 16 i ministeriets dokumentationsnotat fra 2.
maj 2023, jf. L 115 – bilag 2, at der i beregningerne antages
samme miljøudledning for alle anlæg. Hvordan indgår
klimaplanens forudsætning om lukning af de miljømæssigt
Der henvises til svar på
spørgsmål 57, hvor der ikke
svares på spørgsmålet.
Klima-, energi- og forsyningsministeren skal henholde sig til det allerede oversendte svar.
Side
9/11
 L 115 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 107: Spm. om konkretisering af diverse spørgsmål stillet på lovforslaget
2714032_0012.png
dårligste anlæg i beregningerne, jf. aftale af 16. juni 2020 om
Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi?
Spm. 75
På side 23 i ministeriets dokumentationsnotat fra 2. maj 2023, jf.
L 115 – bilag 2, fremgår det af tabel 10, at en importmængde på
450.000 ton i 2025 svarer til en reduktion på 30 pct. Det seneste
tal for importen var i 2021 på 340.000 tons. Vil ministeriet
bekræfte, at konkurrencemodellen forventes at føre til stigende
import i 2025?
Der henvises til svar på
spørgsmål 64, hvor der ikke
svares på spørgsmålet.
Af svar på KEF L 115 spørgsmål 64 fremgår det:
”Det skønnes, at den reducerede kapacitet medfører, at import af affald falder fra godt 0,7
mio. ton til knap 0,2 mio. ton i 2030. Dermed skønnes ca. 0,6 mio. ton mindre affaldsimport i
2030, svarende til ca. 80 pct. af importen i 2030,
jf. tabel 1.
Desuden skønnes import
reduceret fra knap 0,7 mio. ton til knap 0,5 mio. ton i 2025.”
Det kan således præciseres, at Klima-, energi- og forsyningsministeriet ikke kan bekræfte,
at konkurrenceudsættelsen skønnes at øge import i 2025.
Spm. 76
Ministeriet nævnte på åbent eksperthøring i Klima-, Energi- og
Forsyningsudvalget den 12. maj 2023, at den tilføjede mulighed
for udsættelse af selskabsgørelse medfører, at ekspropriation
ikke vil være relevant. Det relevante er dog ikke
selskabsgørelsen, men om kommunerne vil lide markante tab
pga. de nye regler. Kan
ministeren udelukke, at der kan være tale om ekspropriation, hvis
et ikke selskabsgjort anlæg drives videre i konkurrence med
løbende tab, der ultimativt fører til konkurs?
Spm. 77
Hvilke konkrete initiativer har ministeren taget, herunder juridiske
tiltag, for at foretage en konkret risikovurdering af Norfors’ sag,
herunder den konkrete økonomiske risiko for staten ved et
sagsanlæg, som bebudet af Norfors?
Der henvises til svar på
spørgsmål 8 og 81, hvor der ikke
svares på spørgsmålet.
Klima-, energi- og forsyningsministeren skal i tillæg til henvisningerne til L 115 – spm. 8 og
81 henvise til svar på L 115 – spm. 28, hvor ministeriet har redegjort for, at lovforslaget
indeholder en mulighed for, at klima-, energi- og forsyningsministeren i særlige tilfælde vil
kunne forlænge fristen den 1. januar 2025 for, hvornår affaldsforbrændingsanlæg vil skulle
være selskabsgjort. Ministeriet skal i øvrigt henholde sig til den ekspropriationsretlige
vurdering, der fremgår af svaret på L 115 – spm. 8.
Der henvises til svar på
spørgsmål 8, hvor der ikke
svares på
spørgsmålet
Klima-, energi- og forsyningsministeren skal i tillæg til henvisningen til L 115 – spm. 8
henvise til svar på L 115 – spm. 24, hvoraf det bl.a. fremgår, at der ikke er lavet separate
vurderinger af individuelle anlæg som følge af den ekspropriationsretlige vurdering, der
fremgår af bemærkningerne til lovforslaget.
Klima-, energi- og forsyningsministeren skal i tillæg til henvisningen til L 115 – spm. 3, 8
og 86 oplyse, at ministeriet ikke har foretaget en screening af, hvor mange selskaber der
potentielt vil stævne staten som følge af lovforslaget. Ministeriet skal i forlængelse heraf
henholde sig til svar på L 115 – spm. 8, hvoraf det bl.a. fremgår, at det er ministeriets
vurdering, at der er meget begrænset risiko for, at staten vil påføres
ekspropriationserstatningskrav ved en evt. retssag, og at det i lyset af, at der i givet fald er
tale om en konkret vurdering i det enkelte tilfælde ikke er muligt at kvalificere et eventuelt
erstatningskrav nærmere.
Klima-, energi- og forsyningsministeren skal i tillæg til henvisningerne til L 115 – spm. 24
henvise til svar på L 115 – spm. 100, hvoraf det bl.a. fremgår, at omkostninger til selve
selskabsgørelsen forventes at lade indgå i forbrændingstaksten. Det kan præciseres, at
der her tænkes på eksempelvis rådgiverudgifter. Kommunernes omkostninger til
administration dækkes over affaldsgebyret. Dertil kommer eventuelle kommunale
myndighedsopgaver, som vil skulle afholdes af kommunen.
Klima-, energi- og forsyningsministeren skal i tillæg til henvisningerne til L 115 – spm. 8,
14, 97 og 98 henvise til svar på L 115 – spm. 24, hvoraf det bl.a. fremgår, at der ikke er
lavet en konkret vurdering af, om Norfors vil kunne selskabsgøres inden for fristen i loven,
Spm. 78
Hvilken screening har ministeriet foretaget for at få overblik over,
hvor mange selskaber der potentielt vil stævne staten individuelt
som følge af lovforslaget?
Der henvises til svar på
spørgsmål 3, 8 og 86, hvor der
ikke svares på spørgsmålet.
Spm. 95
Ministeren er nu bekendt med en konkret henvendelse fra
Norfors vedrørende ekspropriation, vil ministeren så nu – før en
lov vedtages - foretage en konkret, individuel vurdering af
Norfors’ mulighed for at gennemføre en selskabsgørelse senest
den 1. januar 2025, uden at dette indebærer økonomiske tab for
ejerkommunerne?
Spm. 100
Kan ministeren garantere, at fristen for selskabsgørelse kan blive
forlænget i så lang tid, at der kan ske en selskabsgørelse af
Der henvises til svar på
spørgsmål 24, hvor der ikke
svares på spørgsmålet.
Der svares ikke på det, der bliver
spurgt om.
Side
10/11
 L 115 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 107: Spm. om konkretisering af diverse spørgsmål stillet på lovforslaget
2714032_0013.png
Norfors, uden at dette indebærer økonomiske tab for
ejerkommunerne?
men at Norfors vil kunne ansøge om fristforlængelse for kravet om selskabsgørelse, hvis
det er relevant. Ministeriet vil stå til rådighed for nærmere vejledning herom.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Side
11/11