Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 115
Offentligt
2710127_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
17. maj 2023
J nr.
2023 - 2654
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 15. maj stillet mig følgende
spørgsmål L 115 spørgsmål 64, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Mona Juul (KF).
Spørgsmål 64
Vil ministeren redegøre for usikkerheden i beregningerne af de skønnede CO2-
reduktioner som følge af lovforslaget?
Svar
Udbudsmodellen er et centralt element i implementeringen af Klimaplanen. En kon-
kurrenceudsættelse vil medføre, at anlæg, der ikke er konkurrencedygtige og der-
med rentable, vil lukke. Det kan ske umiddelbart i forlængelse af konkurrenceud-
sættelsen eller løbende, hvis det er muligt for anlægget at reducere det samlede
tab ved at opretholde driften.
For at skønne over effekterne af konkurrenceudsættelsen har det været nødven-
digt, at foretage en række antagelser om udviklingen i bl.a. de danske markedsfor-
hold, udenlandske priser, effektiviseringsmuligheder og fremtidige investeringer,
jf.
L115 bilag 2.
Hertil skønnes datagrundlaget for de nuværende affaldsanlæg man-
gelfuld, hvorfor beregningerne er behæftet med betydelig usikkerhed. Endelig er
der besluttet en række gennemgribende ændringer af affaldssektoren, der ligger
uden for erfaringsområde, ligesom konkurrenceudsættelsen i sig selv er en gen-
nemgribende ændring.
Det skønnes pba. skøn for fremtidige omkostninger og markedsforhold, at en del af
den danske kapacitet i de nye rammebetingelser
ikke
vil være konkurrencedygtig
med udlandet. Dermed skønnes en del af den danske kapacitet at lukke, og den
samlede danske kapacitet at blive reduceret som følge af lovforslaget,
jf. figur 1.
Samlet set skønnes det med betydelig usikkerhed, at reduktion i den danske kapa-
citet til affaldsforbrænding vil reducere mængden af affaldsforbrænding fra ca. 3,4
mio. ton til ca. 2,8 mio. ton i 2030,
jf. tabel 1.
Det skønnes, at en del af kapaciteten i 2025 vil have løbende omkostninger, der
overstiger deres løbende indtægter. På den baggrund skønnes det med betydelig
usikkerhed en initial reduktion i den samlede affaldsforbrænding på ca. 0,2 mio. ton
i 2025,
jf. figur 1.
Herefter skønnes en gradvis reduktion i affaldsforbrænding i takt
med at ikke-konkurrencedygtige anlæg nedslides, og står over for reinvesteringer. I
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/7
 L 115 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm., om initiativer om kapacitetsreduktion forøger omkostninger og forringer indtjeningsmuligheder
2710127_0002.png
2034 skønnes den samlede forbrændingskapacitet at svare til de danske affalds-
mængder i KF22,
jf. figur 1 og tabel 1.
Figur 1 Affald til forbrænding (inkl. import)
mio. tons
4
3
2
KF22 (Klimaplanen)
Effektvurdering uden konkurrenceudsættelse
Effektvurdering med konkurrenceudsættelse
Danske mængder til forbrænding
1
0
2025
2026
2027
2028
2029
2030
2031
2032
2033
2034
2035
Kilde: Klima- Energi og Forsyningsministeriet
Den reducerede affaldsforbrændingskapacitet vil medføre lavere affaldsforbræn-
ding, der skønnes at medføre mindre import af affald grundet højere transportom-
kostninger for udenlandsk affald,
jf. L115 bilag 2 afsnit 2.4.
Det skønnes, at den reducerede kapacitet medfører, at import af affald falder fra
godt 0,7 mio. ton til knap 0,2 mio. ton i 2030. Dermed skønnes ca. 0,6 mio. ton
mindre affaldsimport i 2030, svarende til ca. 80 pct. af importen i 2030,
jf. tabel 1.
Desuden skønnes import reduceret fra knap 0,7 mio. ton til knap 0,5 mio. ton i
2025.
Tabel 1 Konsekvenser af konkurrenceudsættelsen ift. grundforløb med nuværende
regulering
2025
Afbrændt affald
(1.000 ton)
- Heraf import
(1.000 ton)
Ændret mæng-
de afbrændt
affald (pct.)
- Ændret
mængde import
(pct.)
CO2-effekt
(mio. ton)
3.300
450
-5
2026
3.200
450
-10
2027
3.200
450
-10
2028
3.050
300
-15
2029
2.950
300
-15
2030
2.800
150
-15
2031
2.800
150
-15
2032
2.700
50
-20
2033
2.700
50
-20
2034
2.700
0
-20
2035
2.700
0
-20
-30
-40
-40
-60
-65
-80
-80
-95
-95
-100
-100
-0,2
-0,3
-0,3
-0,5
-0,6
-0,6
-0,6
-0,7
-0,7
-0,7
-0,7
Kilde: Klima- Energi- og Forsyningsministeriet.
Anm.: Afrundet til nærmeste halvtredstusinde. Pct. afrundet til nærmeste fem pct. Ændret mængde afbrændt
affald/import opgøres som relativ reduktion ift. udvikling uden konkurrenceudsættelse. Det antages, at
tiltaget er før Grøn Skattereform og opfølgende aftale om Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirku-
lær økonomi 2022, hvorfor effekterne heraf ikke er medregnet.
Side
2/7
 L 115 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm., om initiativer om kapacitetsreduktion forøger omkostninger og forringer indtjeningsmuligheder
2710127_0003.png
Reduktion i affaldsforbrænding antages at blive erstattet af andre vedvarende
energikilder,
jf. L115 bilag 2 afsnit 2.2 og 3.
Det skønnes således på den baggrund
, at den lavere importerede affald vil medføre en reduktion på ca. 0,6 mio. ton CO
2
i
2030,
jf. tabel 1.
Der forventes desuden med betydelig usikkerhed en reduktion på
ca. 0,2 mio. ton CO
2
i 2025,
jf. tabel 1.
Økonomiske konsekvenser for stat og kommuner
Konkurrenceudsættelsen skønnes at medføre et mindreprovenu for staten på 150
mio. kr. i 2025 stigende til 450 mio. kr. i 2030,
jf. tabel 2.
Det skyldes lavere energi-
og CO
2
-afgifter grundet lavere varme- og elproduktion fra affaldsforbrænding, der
antages erstattet af vedvarende energi. Herudover skønnes konkurrenceudsættel-
se på sigt at medføre et øget selskabsskatteprovenu. Det er dog ikke muligt at
kvantificere denne effekt.
Tabel 2
Økonomiske konsekvenser af konkurrenceudsættelsen i 2030
Mio. kr. (2023-priser)
Provenu efter tilbageløb og adfærd
- heraf afgiftstab fra energi- og CO
2
-afgifter
- heraf tilbageløb
Konsekvenser for kommuner
- heraf løbende netto-underskud fra affaldsforbræn-
dingsanlæg
- heraf strandede omkostninger
Konsekvenser for husholdninger
Konsekvenser for erhverv
2025
-150
-150
50
-750
-400
-350
650
350
2026
-200
-250
50
-450
-350
-100
650
350
2027
-200
-250
50
-450
-400
-50
700
350
2028
-350
-400
50
-550
-350
-200
750
350
2029
-400
-450
50
-350
-300
-50
700
350
2030
-450
-450
50
-300
-250
-50
700
350
2031
-450
-500
50
-350
-350
0
800
400
2032
-500
-550
50
-350
-300
-50
800
400
2033
-500
-550
50
-350
-350
0
850
450
2034
-500
-550
50
-350
-300
0
850
450
2035
-500
-550
50
-300
-300
0
900
450
Kilde: Klima- Energi- og Forsyningsministeriet og Skatteministeriet.
Anm.: Afrundet til nærmeste 50 mio.
Kommunerne skønnes at stå over for strandede omkostninger på godt 350 mio. kr.
i 2025 faldende til 50 mio. kr. i 2030 som følge af kapacitetstilpasningen,
jf. tabel 2.
Strandede omkostninger dækker over eventuel restgæld, som anlæg ikke kan til-
bagebetale ved konkurs, og er skønnet pba. af den skønnede kapacitetstilpasning
og den relative andel af den samlede restgæld i sektoren. Det bemærkes, at de
strandede omkostninger i høj grad vil afhænge af, hvilke konkrete anlæg der lukker,
hvorfor de strandede omkostninger er forbundet med særlig usikkerhed. Der er
foretaget en følsomhedsvurdering heraf,
jf. nedenfor.
Såfremt anlægs løbende indtægter overstiger løbende omkostninger, vil anlæg
kunne reducere strandede omkostninger ved at fortsætte i drift frem til, at de står
over for en større reinvestering. På den baggrund skønnes et løbende netto-
underskud på 400 mio. kr. i 2025 faldende til 250 mio. i 2030.
Økonomiske konsekvenser for husholdninger og erhverv
Affaldstaksterne bliver indirekte betalt af borgere og erhverv, bl.a. gennem det
kommunale affaldsgebyr. Dertil vil konkurrenceudsættelsen påvirke husholdninger
Side
3/7
 L 115 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm., om initiativer om kapacitetsreduktion forøger omkostninger og forringer indtjeningsmuligheder
2710127_0004.png
og erhverv gennem ændrede varmepriser, som ved konkurrenceudsættelse skøn-
nes fastsat pba. af VE-prisloftet,
jf. L115 bilag 2 afsnit
2.2.
Ikke-konkurrencedygtige anlæg skønnes under nuværende hvile-i-sig-selv princip
at overvælte en del af deres omkostninger til affalds- og varmekunderne. Efter kon-
kurrenceudsættelsen antages varmeprisen givet ved VE-prisloftet, og affaldsgeby-
ret givet af markedsprisen for affaldstaksten,
jf. L115 bilag 2 afsnit 2.2 og 2.4.
Det
betyder, at konkurrenceudsættelsen vil medføre, at ikke-konkurrencedygtige anlæg
vil sænke deres varmepris og/eller affaldsgebyret.
Dertil betyder en højere kapacitetsudnyttelse, at en større del af det danske affald
kan behandles på de mest effektive anlæg. Samtidig vil de mest effektive anlæg
kunne opnå overskud ved at øge deres affaldstakst til markedsprisen,
jf. L115 bilag
2 afsnit 1.2.
Overgangen til grønnere fjernvarmekilder og faldende fossilandel i affaldet grundet
mindre import betyder desuden, at der skønnes samlet set at blive betalt mindre i
afgifter og kvoter efter konkurrenceudsættelsen.
Samlet set skønnes husholdninger og erhverv at opnå en betydelig reduktion i de-
res udgifter til affaldshåndtering og varme som følge af kapacitetstilpasningen, hvor
ikke-konkurrencedygtige anlæg udkonkurreres,
jf. tabel 2.
Der kan dog være regio-
nale forskelle.
Følsomheder
Der er foretaget følsomhedsberegning af hhv. importprisen, niveau for VE-prisloft,
effektivisering og strandede omkostninger, da beregningerne er særligt følsomme
over for disse antagelser, og antagelserne er behæftet med betydelig usikkerhed,
jf. tabel 3.
Side
4/7
 L 115 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm., om initiativer om kapacitetsreduktion forøger omkostninger og forringer indtjeningsmuligheder
2710127_0005.png
Tabel 3
Konsekvenser for kapacitet, statsfinanser og CO2-udledning ved konkurrenceudsættelsen i 2030
(2023-priser)
Reduktion i affald
til forbrænding
(Pct.)
Samlet / Importeret
Effekt af konkurrence-
udsættelse
Importtakst,
330 kr.
Importtakst,
620 kr.
VE-prisloft,
60 kr.
VE-prisloft,
80 kr.
Lavt skøn for
effektivitetsforbedring
Højt skøn for
effektivitetsforbedring
Lavt skøn for restgæld ved
konkurs
Højt skøn for restgæld ved
konkurs
-15 / -80
-20 / -100
-5 / -15
-20 / -90
-10 / -40
-20 / -100
-5 / -35
-15 / -80
-15 / -80
CO
2
-effekt
(mio. ton)
Stat*
-0,6
-0,8
-0,1
-0,7
-0,3
-0,8
-0,3
-0,6
-0,6
-450
-550
-50
-500
-150
-550
-200
-450
-450
Økonomiske konsekvenser
(mio. kr.)
Kommune
-300
-400
-50
-350
-200
-200
-500
-250
-450
Husholdninger
700
950
400
900
550
600
700
700
700
Erhverv
350
500
200
450
300
300
350
350
350
Skyggepris
(kr. pr. ton)
Negativ
Negativ
Negativ
Negativ
Negativ
Negativ
Negativ
Negativ
0
Kilde: Klima- Energi- og Forsyningsministeriet.
Anm.: Afrundet til nærmeste 50 mio. Pct. afrundet til nærmeste fem pct. Ændret mængde afbrændt
affald/import opgøres som relativ reduktion ift. udvikling uden konkurrenceudsættelse. Det antages, at
tiltaget er før Grøn Skattereform og opfølgende aftale om Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirku-
lær økonomi 2022, hvorfor effekterne heraf ikke er medregnet.
Importpris
Importprisen skal forstås som udlandets betalingsvillighed. En lavere importpris
betyder, at danske anlæg kan få mindre for at forbrænde udenlandsk affald, og gør
derfor, at en mindre del af den danske kapacitet er konkurrencedygtig internatio-
nalt.
Det er særligt usikkert at skønne over udviklingen i udlandets betalingsvillighed.
Det skyldes bl.a. usikkerhed om udviklingen i udlandets kapacitet og mængder
forbrændingsegnet affald, fx som følge af evt. fremtidig kvoteomfatning i øvrige EU-
lande. EU-kommissionen forventes i 2026 at fremlægge en rapport om mulighed for
at kvoteomfatte affaldsforbrænding i alle EU-lande, herunder undtagelsesmulighe-
der for medlemsstater. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at skønne for
den konkrete effekt på importprisen af evt. kvoteomfatning.
Det antages pba. nuværende skøn for priser, at importprisen vil være mellem 330
og 620 kr. Der er umiddelbart i effektvurderingen antaget en importpris på 480 kr.
Det er ikke muligt, at skønne over sandsynligheden for, at importprisen fremover vil
være mellem 330 og 620 kr.
Hvis importpris i stedet er 330 kr., skønnes det umiddelbart, at der ikke vil blive
importeret affald i 2030,
jf. tabel 3.
Ved en importpris på 620 kr. skønnes kapaci-
Side
5/7
 L 115 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm., om initiativer om kapacitetsreduktion forøger omkostninger og forringer indtjeningsmuligheder
2710127_0006.png
tetstilpasning at være mere begrænset, og importen skønnes kun reduceret med
15 pct. i 2030.
Selv ved en importpris på 620 kr. skønnes husholdninger og erhverv at opnå en
positiv gevinst som følge af konkurrenceudsættelsen,
jf. tabel 3.
VE-prisloft
VE-prisloftet har betydning for, hvor meget forbrændingsanlæggene kan få for de-
res affaldsvarme, og dermed hvor profitabelt det er at forbrænde affald. Ved et
lavere VE-prisloft vil forbrændingsanlæggene kunne overvælte færre omkostninger
til fjernvarmekunderne, således at færre anlæg vil kunne konkurrere med udlandet.
Niveauet for prisloftet fastsættes efter det billigste VE-alternativ, hvilket der endnu
ikke er foretaget en endelig vurdering af. Der er antaget et VE-prisloft på godt 70
kr./GJ inkl. afgifter pba. en foreløbig vurdering fra Energistyrelsen.
Ved et VE-prisloft på 60 kr. skønnes den danske kapacitet reduceret yderligere,
hvilket medfører at 90 pct. af import skønnes reduceret i 2030. Ved et VE-prisloft
på 80 kr. skønnes importen reduceret med 40 pct. i 2030,
jf. tabel 3.
Effektivitetsforbedring
Effektiviseringspotentialet har betydning for, hvor stor en del af den danske kapaci-
tet, der skønnes at være konkurrencedygtig. Et højere effektiviseringspotentiale vil
medføre, at flere anlæg er mere konkurrencedygtige, og dermed vil forventes en
lavere kapacitetstilpasning som følge af konkurrenceudsættelsen. Effektiviserings-
potentialet dækker over bl.a. muligheden for etablering af røggaskondensatorer og
øget anvendelse af uudnyttet kapacitet.
I effektvurderingen antages det, at anlæg uden røggaskondensering kan øge deres
varmeproduktion ved at installere røggaskondensering. Dertil antages det, at anlæg
kan hæve deres udnyttelsesgrad fra 90 til 99 pct. Der er dog betydelig usikkerhed
forbundet ved at skønne over, hvor meget anlæggene kan effektivisere.
Såfremt anlæg ikke kan øge deres udnyttelsesgrad, vil konkurrenceudsættelsen
ikke medføre, at det enkelte anlæg kan forbrænde mere affald, og dermed er den
effektive danske kapacitet i udgangspunktet lavere. Hvis udnyttelsesgraden ikke
kan øges, skønnes det, at Danmark ikke vil importere affald i 2030,
jf. tabel 3.
Såfremt de mindst effektive anlæg i tillæg til at øge deres udnyttelsesgrad og instal-
lere røggaskondensering kan reducere deres løbende driftsomkostninger til 600 kr.
per ton affald, skønnes der en mindre kapacitetstilpasning, hvilket medfører, at
import kun reduceres med 35 pct. i 2030.
Side
6/7
 L 115 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm., om initiativer om kapacitetsreduktion forøger omkostninger og forringer indtjeningsmuligheder
2710127_0007.png
Restgæld ved konkurs (strandede omkostninger)
Der er er stor forskel på, hvor gældsatte de enkelte anlæg er, og deraf hvor meget
restgæld, der ikke vil kunne tilbagebetales ved en potentiel konkurs.
I effektvurderingen er det antaget, af nedlukningerne sker blandt anlæg med rest-
gæld svarende til det gennemsnitlige anlægs restgæld. Det er dog særligt usikkert
at skønne over anlæggenes restgæld ved konkurs, da det i praksis vil afhænge af,
hvilke konkrete anlæg der lukker.
Såfremt nedlukningerne antages at ske blandt de 25 pct. mindst gældsatte anlæg,
skønnes de kommunale udgifter 50 mio. kr. lavere i 2030. Tilsvarende vil nedluk-
ninger blandt de 25 pct. mest gældsatte anlæg resulterer i en merudgift hos kom-
munerne på ca. 150 mio. kr. i 2030,
jf. tabel 3.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Side
7/7