Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 115
Offentligt
2706246_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
8. maj 2023
J nr.
2023 - 2300
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 24. marts 2023 stillet mig
følgende spørgsmål 161 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Theresa Scavenius (ALT).
Spørgsmål 161
Vil ministeren sammenligne de kriterier, som KL-modellen faldt på, med de kriterier
som ministeriets konkurrencemodel baserer sig på, og redegøre for forløbet?
Der henvises til det kommende lovforslag om affaldsforbrændingssektoren.
Svar
Med aftalen om en
Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi, 2020
var aftalepartierne enige om at anmode KL om at udarbejde en konkret plan for
tilpasning af kapaciteten i forbrændingssektoren. Aftalen stillede en række krav til
planen, herunder krav til kapacitetsreduktion, lovmedholdelighed, samt at planen
skulle sikre, at det var de miljømæssigt dårligste og mindst effektive anlæg, der
lukkede. Det følger endvidere af aftalen, at planens overholdelse af kriterierne
skulle kunne godkendes af den relevante myndighed under hensyn til principper
om armslængde og under hensyn til opfyldelse af de øvrige kriterier.
Myndighederne modtog KL’s plan for tilpasning af forbrændingskapaciteten den 17.
december 2020 og foretog sammen med Kammeradvokaten en vurdering af planen
i henhold til de kriterier, der var fastsat i aftalen.
KL’s plan og myndighedernes vurdering heraf
KL’s plan bestod bl.a. af en liste over anlæg, der skulle lukke, samt beskrivelser
af KL’s forståelse af aftaleteksten i den politiske aftale, tilgang til opgaven og
uddybende afsnit om nogle af de kriterier og rammer, som er fastsat med den
politiske aftale. KL’s liste over anlæg til lukning baserede sig på en
analyserapport udarbejdet for KL af Ea Energianalyse.
Ifm. vurdering af KL’s plan for tilpasning af forbrændingskapaciteten gennemgik
Kammeradvokaten og Statsstøttesekretariatet de juridiske forhold,
Forsyningstilsynet de økonomiske forhold, Miljøstyrelsen de miljømæssige forhold,
og Energistyrelsen vurderede de klima-, energi- og kapacitetsmæssige forhold.
Energistyrelsen havde desuden ansvaret for at samle og konsolidere den samlede
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/4
www.kefm.dk
 L 115 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om en redegørelse for data og beregningsforudsætninger bag antagelsen om, at L 115 vil medføre CO2-reduktioner
vurdering af KL’s plan på baggrund af delvurderinger fra myndighederne og
Kammeradvokaten. Konklusionen var følgende:
”Energistyrelsen
har samlet og konsolideret myndighedernes og
Kammeradvokatens vurdering af KL’s plan for kapacitetstilpasning af
affaldsforbrændingssektoren i henhold til de enkelte kriterier, der fastsættes med
den politiske aftale om ”Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi”.
På baggrund af de enkelte vurderinger konkluderer Energistyrelsen, at KL’s plan
samlet set ikke kan godkendes.”
Myndighederne vurderede, at der var flere kriterier, som KL’s plan ikke levede
fyldestgørende op til. Det drejede sig bl.a. om kriterierne om, at KL’s plan skulle
sikre, at det var de mindst effektive og miljømæssigt dårligste anlæg, der skulle
lukke. KL’s plan leverede heller ikke en tilpasning, der svarede til det kapacitetsloft,
som aftalen fastsatte.
Myndighederne lagde i vurderingen bl.a. afgørende vægt på følgende:
-
at det ikke var tilstrækkeligt dokumenteret og sandsynliggjort, at de ti
affaldsforbrændingsanlæg, som foreslås lukket i KL’s plan, var de
mindst effektive anlæg.
at datagrundlaget, der lå til grund for KL’s plan ikke var tilstrækkeligt
ensartet og retvisende opgjort til, at der kunne laves en retvisende
sammenligning af anlæggenes effektivitet og opgørelse af, hvilke
anlæg der var de mindst effektive.
at det for en del af analysens - herunder centrale -
beregningsantagelser og opgørelsesmetoder ikke var dokumenteret
eller sandsynliggjort, at de var rimelige og retvisende.
at KL’s plan ikke leverede en tilpasning, der svarede til
kapacitetsloftet.
at de valgte indikatorer i form af samfundsmæssige
skadesomkostninger af luftemissioner af NOx, SO
2
, PM2,5, dioxin og
CO
2
var et spinkelt grundlag at vurdere anlæggenes miljøperformance
på.
at KL ikke i tilstrækkelig grad havde sandsynliggjort, a t de ti anlæg på
lukkelisten var de ti miljømæssigt dårligst fungerende anlæg.
at enhedsomkostningerne for transport i kr. per ton/km vurderedes at
være forholdsvis høje.
at KL’s plan ikke forholdt sig til elforsyningssikkerheden.
-
-
-
-
-
-
-
Myndighederne orienterede d. 12. februar 2021 forligskredsen om, at KL’s plan ikke
kunne godkendes i henhold til de fastsatte kriterier i aftalen. Derudover afviste flere
af anlæggene at implementere listen, og KL meddelte også, at de ikke ønskede at
genoptage arbejdet med listen. Endelig var der ikke håndtag i aftalen til at håndhæve
en liste. På den baggrund var det konklusionen, at KL’s plan og implementeringen
heraf ikke kunne levere de effekter, som var ønsket med aftalen. Jf.
Klimaplanens
Side 2/4
 L 115 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om en redegørelse for data og beregningsforudsætninger bag antagelsen om, at L 115 vil medføre CO2-reduktioner
2706246_0003.png
afsnit V, skal der automatisk iværksættes en udbudsbaseret model, såfremt KLs
model ikke blev godkendt.
For yderligere information om myndighedernes vurdering af KL’s plan for
kapacitetstilpasning af affaldsforbrændingssektoren skal jeg henvise til
Energistyrelsens hjemmeside, hvor relevant materiale vedr. myndighedernes
vurdering kan genfindes:
https://ens.dk/ansvarsomraader/affald/tilpasning-af-
forbraendingskapacitet.
Lovforslaget om en ny organisering af affaldsforbrændingssektoren
Partierne bag Klimaplanen var enige om, at hvis KL-vejen ikke lykkedes, så skulle
der indføres en udbudsbaseret model. På det punkt er aftalen meget eksplicit, og
den udbudsbaserede model er beskrevet forholdsvis nøje i aftaleteksten.
Den indebærer, at kommunerne skal sende det forbrændingsegnede affald fra
husholdninger i udbud. Den indebærer også, at kommunernes ret til at anvise
forbrændingsegnet erhvervsaffald ophæves. Aftalepartierne var således indforstået
med, at hvis det ikke lykkedes med KL’s plan, så var det en markedsbaseret model,
man skulle gå videre med. Det lovforberedende arbejde med en konkurrence-
udsættelse af husholdningernes forbrændingsegnede affald har på den baggrund
været i gang i godt 2 år.
En markedsbaseret model, som den der implementeres med lovforslaget, vil altid
have en vis indbygget usikkerhed, da man ikke kan forudsige præcist, hvordan et
marked udvikler sig.
Løsningen understøtter imidlertid, at forbrugeren får behandlet sit affald der, hvor
det gøres bedst og billigst. Hvor husholdningsaffaldet konkret ender, afhænger af
kommunens ønsker – det kan fx være yderligere miljøhensyn – og evaluering af de
tilbud, den får ind. Det er dog helt op til hvert enkelt anlæg at beslutte, hvordan det
agerer over for de nye rammevilkår. Og den præcise udvikling i sektoren vil derfor
bero på de enkelte aktørers konkrete valg.
I effektberegningerne er der lavet en række kvalificerede estimater. De er
selvfølgelig usikre. Men de er vores bedste bud og vi har lagt metoder, antagelser
mv. frem.
Det er i denne henseende vigtigt at understrege, at der har været arbejdet med
rammerne for udbudsmodellen, så relevante hensyn sikres:
Varmepriserne:
Affaldsvarmeprisloftet strammes, så anlæggene ikke må tage
en højere varmepris end hvad andre VE-teknologier kan levere. Dette sker ved
en senere bekendtgørelsesændring.
Forsyningssikkerhed:
Affaldsforbrændingsanlæg kan – som i dag – kun lukkes,
hvis det vurderes, at el- og varmeforsyningssikkerheden kan opretholdes.
Miljø:
Der sker en stramning af BAT-kravene, der gælder fra 3. december 2023,
og som fastsættes efter EU-direktiv.
Side 3/4
 L 115 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om en redegørelse for data og beregningsforudsætninger bag antagelsen om, at L 115 vil medføre CO2-reduktioner
Derudover laver Forsyningstilsynet vejledning om, hvordan miljøhensyn kan
indgå i kommunernes udbud.
Det følger desuden af Klimaplanen, at udviklingen i importen og
forbrændingskapaciteten vil blive monitoreret og aftalekredsen vil løbende blive
holdt opdateret om udviklingen. Dette implementeres med lovforslaget, og det
følger endvidere af
Klimaplanen,
at såfremt kapacitetsudviklingen ikke udvikler sig i
takt med affaldsmængderne, vil forligskredsen følge op med yderligere tiltag.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Side 4/4