Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 115 Bilag 3
Offentligt
2700616_0001.png
29. april 2023
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Anmodning om foretræde for Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget.
Norfors ønsker foretræde for Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget, idet Norfors som ejer af berørt
affaldsforbrændingsanlæg rammes af ny lovgivning på affaldsområdet på en sådan måde, at det vil udgøre
ekspropriation efter reglen i grundlovens §73
(forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om
varmeforsyning, lov om elforsyning og selskabsskatteloven (ny organisering af affaldsforbrændingssektoren og
konkurrenceudsættelse af forbrændingsegnet affald).
På vores foretræde vil vi uddybe vores synspunkt med udgangspunkt i:
En vurdering foretaget af dr.jur. Michael Hansen Jensen,
der er professor i statsforfatningsret og
førende ekspert i grundlovens beskyttelse af ejendomsretten (ekspropriation).
Bemærkningerne til lovforslaget som fremsat (s.39),
hvor der står, at:
”Det kan næppe på forhånd helt
udelukkes, at konkurrenceudsættelsen under særlige omstændigheder kan ramme enkelte ejere af anlæg med en
intensitet, så det kan få karakter af ekspropriation. Det må bero på en konkret vurdering, om der i de enkelte tilfælde
foreligger ekspropriation. Hvis der foreligger ekspropriation, vil den pågældende anlægsejer have krav på erstatning, jf.
grundlovens § 73. Kan der ikke opnås enighed herom, må spørgsmålet i givet
fald indbringes for domstolene”.
Vi beder om foretræde snarest muligt, idet ovennævnte lovforslag er til 1. behandling 3. maj 2023.
Deltagere i deputationen er Norfors’ bestyrelse samt adm. direktør:
Borgmester Morten Slotved, Hørsholm Kommune (formand i Norfors).
Borgmester Karsten Längerich, Allerød Kommune (næstformand i Norfors).
Borgmester Thomas Lykke Pedersen, Fredensborg Kommune.
Borgmester Benedikte Kiær, Helsingør Kommune.
Borgmester Ann Sofie Orth, Rudersdal Kommune.
Adm. direktør Jette Miller, Norfors.
Vi ser frem til mødet og til at uddybe og dele vores synspunkter med Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget. I håb om
hurtig tilbagemelding,
Med venlig hilsen
Jette Miller
adm. direktør
I/S Norfors ●
Savsvinget 2 ● 2970 Hørsholm ● Tlf. 45160500 ● E-mail
[email protected]
CVR-nr. 14748539
EAN-nr. 5798008383656
Bank 5490-0002359551
www.norfors.dk
1 af 1