L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Betænkning afgivet den 25. maj 2023

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 115 Bilag 24
Offentligt

OMTRYK

Til lovforslag nr.

L 115

Folketinget 2022-23 (2. samling)

OMTRYK

Redaktionel rettelse vedrørende

ændringsforslag nr. 10-13

Betænkning afgivet af Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget den 25. maj 2023

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om varmeforsyning,

lov om elforsyning og selskabsskatteloven

(Ny organisering af affaldsforbrændingssektoren og konkurrenceudsættelse af forbrændingsegnet affald)

[af klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard)]

1. Ændringsforslag

Klima-, energi- og forsyningsministeren har stillet 13 æn-

dringsforslag til lovforslaget.

2. Udtalelse fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, energi- og forsyningsministeren har over for ud-

valget oplyst følgende:

»Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse,

lov om varmeforsyning, lov om elforsyning og selskabsskat-

teloven blev fremsat den 26. april 2023.

Med Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær

økonomi fra juni 2020 (Klimaplanen) blev der sat en klar

grøn retning for affaldssektoren. Visionerne i aftalen er, at

affaldssektoren skal være klimaneutral i 2030, udsortering af

80 pct. dansk plast fra forbrændingen i 2030, og affaldskur-

ven skal knækkes, så vi får mindre affald, mindre spild og

mere genbrug.

Et centralt element i Klimaplanen er, at forbrændings-

kapaciteten skal tilpasses de danske forbrændingsegnede

mængder. Lovforslaget tager et centralt skridt for at opnå

dette. Med lovforslaget foreslås en ny organisering af af-

faldsforbrændingssektoren, hvor affaldsforbrændingsanlæg-

gene selskabsgøres og skal konkurrere om det forbrændings-

egnede affald, så det behandles, hvor det kan gøres mest

miljørigtigt, bedst og billigst.

Efter vedtagelse af lovforslaget vil der være et opfølgen-

de arbejde med at understøtte de politiske mål for forbræn-

dingssektoren. Hertil bemærkes det, at såfremt kapaciteten

ikke udvikler sig i takt med affaldsmængderne, er der hånd-

tag i aftalen til at understøtte dette.

Monitorering

Lovforslaget giver hjemmel til, at der kan igangsættes

en monitorering med henblik på at følge udviklingen i

forbrændingskapaciteten og de danske forbrændingsegnede

mængder. Jeg vil løbende afrapportere monitoreringen til

aftalekredsen, og første monitorering vil finde sted i 2024.

Afgiftsanalyse

Der er igangsat en analyse af afgifterne på affaldsfor-

brænding, hvor der ses på effekterne ved ændring af afgif-

terne for affaldsforbrændingsanlæg med henblik på at bely-

se, hvordan afgifterne kan understøtte kapacitetstilpasningen

og yderligere CO

-reduktioner i affaldssektoren. Jeg vil be-

kræfte, at analysen bl.a. skal se på betydningen af ændringer

af niveauet for NO

– og svovlafgiften på affaldsforbræn-

dingsanlægs miljøbelastning. Analysen forventes forelagt

forligskredsen i første halvår 2024.

-fangst

Affaldsforbrændingsanlæggene har et stort potentiale for

at indfange såvel fossilt som biogent CO

, og kan dermed

give et væsentligt yderligere bidrag til opnåelse af klima-

lovens 70 pct.-målsætning i 2030 og målsætningen om kli-

maneutralitet i 2050. De langsigtede rammevilkår for CO

fangst i affaldsforbrændingssektoren skal derfor afklares,

herunder skal fordele og ulemper ved at gøre CO

-fangst til

et krav afdækkes. Arbejdet skal drøftes politisk ultimo 2023.

Miljøperformance på affaldsforbrændingsanlæg

Fra december 2023 vil BAT-kravene på affaldsforbræn-

dingsanlæg blive strammet. Med udbudsmodellen vil det

desuden være muligt, at den enkelte kommune bl.a. kan

stille miljø- og klimakrav i deres udbud af det forbrændings-

egnede affald. Dette vil være under iagttagelse af de gene-

relle udbudsregler. Forsyningstilsynet vil hertil udarbejde en

vejledning, som understøtter kommunerne i bl.a. at kunne

sætte krav til miljø og klima.

AX028903

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Betænkning afgivet den 25. maj 2023

OMTRYK

Økonomiske konsekvenser for kommunerne

Jeg er opmærksom på, at konkurrenceudsættelsen af af-

faldsforbrændingssektoren forventes at være forbundet med

økonomiske konsekvenser for kommunerne. Med Klimapla-

nen er der afsat en pulje på i alt 200 mio. kr. til at kompense-

re kommunerne for strandede omkostninger. Det fremgår, at

udbetaling fra puljen kan ske efter afvikling af et affaldsfor-

brændingsanlæg med et beløb på op til 70 pct. af et tab. Pul-

jen skal medvirke til, at kommuner ikke står tilbage med et

tab, som kommunen i sidste ende kan vælte over på borgere

og virksomheder via skatteopkrævningen. Såfremt det viser

sig, at puljen ikke er tilstrækkelig, indkaldes aftalekredsen

til at drøfte en forøgelse af puljen.

Varmeforsyningssikkerhed

Jeg vil gøre opmærksom på, at det følger af varmefor-

syningsloven, at et affaldsforbrændingsanlæg ikke kan god-

kendes lukket, hvis varmedistributionsselskabet ikke kan

opretholde sin forsyningspligt ved en lukning. I tilfælde

af, at et affaldsforbrændingsanlæg står til at lukke eller gå

konkurs, vil Energistyrelsen i særlige tilfælde kunne give

dispensation til at hæve det prisloft, der gælder for salg af

varme fra affaldsforbrænding, hvis særlige forhold af hen-

syn til varmeforsyningssikkerheden taler for det. Anlægget

vil i den periode alt andet lige kunne få højere indtægter fra

salg af affaldsvarme, og dermed kunne fortsætte sin drift.

Videresalg

Lovforslaget fastsætter krav om, at de eksisterende kom-

munalt ejede forbrændingsanlæg skal drives i aktie- eller an-

partsselskaber, hvor kommunerne fortsat har majoritetskon-

trol. Det fremgår af bemærkningerne til loven, at kravet om

majoritetskontrol vil gælde resten af anlæggets levetid. Jeg

har fundet anledning til at præcisere, at dette vil indebære, at

i tilfælde af, at det selskab, der ejer et affaldsforbrændings-

anlæg, lukker eller går konkurs, vil en eventuel erhverver

af anlægget også efter en konkursbehandling være omfattet

af kravet om majoritetskontrol, hvis anlægget sættes i drift

igen.

Fristforlængelse for krav om selskabsgørelse

Med lovforslaget skal anlæggene som udgangspunkt væ-

re selskabsgjort i A/S eller ApS pr. 1. januar 2025. Der er

i lovforslaget to muligheder for, at anlæg kan blive selskabs-

gjort senere end 1. januar 2025. Anlægget kan dels blive

undtaget fra kravet om selskabsgørelse, hvis kommunalbe-

styrelsen har besluttet, at anlægget skal lukkes inden for

3 år. Dels kan der gives en fristforlængelse for kravet om

selskabsgørelse i særlige tilfælde, hvor det eksempelvis efter

reglerne i selskabslovgivningen ikke er muligt at udskille og

stifte aktie- eller anpartsselskabet. Med en fristforlængelse

får virksomheden tid til at afskrive investeringer, betale af

på lån, spare op eller tage andre skridt til at øge anlæggets

egenkapital og derved i sidste ende selskabsgøre. Anlægge-

ne skal i begge tifælde indgå i konkurrencen om det for-

brændingsegnede affald.

Ændringsforslag til L 115

Jeg vil bekræfte, at jeg i forbindelse med udvalgsbehand-

lingen har stillet tre ændringsforslag af substantiel karakter.

Det første omfatter, at § 50 b vedrørende godkendelse

af forbrændingskapacitet ikke ophæves, men bestemmelsen

justeres i forhold til gældende ret. Bestemmelsen indeholder,

at etablering af ny affaldsforbrændingskapacitet vil skulle

godkendes af klima-, energi- og forsyningsministeren. Udvi-

delser af eksisterende kapacitet vil ikke skulle godkendes.

Det andet ændringsforslag indebærer, at anvisningsretten

for forbrændingsegnet erhvervsaffald ophæves, som blev be-

sluttet med Klimaplanen.

Hertil har jeg stillet et ændringsforslag om garantiprovi-

sioner. Ændringsforslaget indebærer, at indsættelsen af kra-

vet om markedsvilkår i ordlyden af bestemmelsen tages

ud af lovforslaget. Det er for mig vigtigt at understrege,

at der med lovforslaget ikke ændres på nuværende retstil-

stand, hvad angår opkrævning af garantiprovisioner på mar-

kedsmæssige vilkår ved kommunal garantistillelse. Hertil

vil jeg bemærke, at kravet om garantistillelse er national

regulering, som stammer fra kommunalfuldmagtsreglerne

og senere lovfæstet, og der er derfor ikke tale om overimple-

mentering af EU-retten.

På baggrund af høringssvarene til lovforslaget blev mi-

nisteriet opmærksom på, at der fortsat eksisterer tvivl i

branchen og enkelte kommuner, om hvorvidt en kommune

skal opkræve en garantiprovision. Jeg har derfor bedt mit

ministerium om at indgå i dialog med relevante aktører og

myndigheder, og på den baggrund iværksætte en kommuni-

kationsindsats, som kan sikre, at kommuner og aktører ikke

er i tvivl om, hvad reglerne er på området.«

3. Indstillinger

flertal

i udvalget (S, V, M, SF og RV) indstiller lovfor-

slaget til

vedtagelse

med de stillede ændringsforslag.

mindretal

i udvalget (KF, EL og DF) indstiller lov-

forslaget til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet vil

stemme for de stillede ændringsforslag.

andet mindretal

i udvalget (DD) vil stemme hverken

for eller imod lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet

vil stemme for de stillede ændringsforslag.

tredje mindretal

i udvalget (ALT) indstiller lovforsla-

get til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet vil stem-

me imod det under nr. 7 stillede ændringsforslag og for de

øvrige ændringsforslag.

fjerde mindretal

i udvalget (NB) vil redegøre for sin

stilling til lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet vil

ved 2. behandling af lovforslaget redegøre for sin stilling til

de stillede ændringsforslag.

Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og

Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke

medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme

med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin-

gen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen.

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Betænkning afgivet den 25. maj 2023

OMTRYK

4. Politiske bemærkninger

Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne

Socialdemokratiets, Venstres og Moderaternes medlem-

mer af udvalget bakker op om udtalelsen fra klima-, energi-

og forsyningsministeren.

Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre

Socialistisk Folkepartis og Radikale Venstres medlemmer

af udvalget noterer, at lovforslaget er en del af udmøntnin-

gen af »Klimaaftale for en grøn affaldssektor og cirkulær

økonomi« fra juni 2020, som bl.a. har til formål at øge gen-

brug og genanvendelse af affald, mindske miljøbelastningen

fra affaldssektoren og sikre en klimaneutral affaldssektor i

2030.

Formålet med lovforslaget er mere specifikt at nedbringe

mængden af affald, der forbrændes, herunder især affald

med fossil oprindelse (plastik m.v.). Klima-, energi- og for-

syningsministeriet skønner, at lovforslaget kan indfri dette,

men gør opmærksom på, at der er betydelig usikkerhed

forbundet med denne vurdering. Det er derfor vigtigt, at

det løbende vurderes, om vi er på vej mod en reduktion

af den danske forbrændingskapacitet, og at de forudsatte

₂

-reduktioner indfries. Hvis det ikke er tilfældet, skal der

aftales supplerende tiltag for at nå målet.

Samtidig er Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre

enige om, at rammerne for at etablere CO

₂

-fangst på for-

brændingsanlæg hurtigst muligt skal undersøges, herunder

vurdering af fordele og ulemper ved at gøre CO

₂

-fangst til et

krav.

For at opnå miljømæssige forbedringer er BAT-kravene

til affaldsforbrændingsanlæg skærpet. Disse krav er forskel-

lige fra anlæg til anlæg. Det er vigtigt for Socialistisk Folke-

parti og Radikale Venstre at sikre, at det ikke bliver de mil-

jømæssigt bedste anlæg, der lukker. Derfor skal det sikres, at

kommunerne får reel mulighed for at stille skærpede miljø-

krav i forbindelse med udbud. Desuden skal det undersøges

om NO

- og SO

₂

-afgifterne for affaldsforbrændingsanlæg

kan sættes op for yderligere at mindske miljøbelastningen.

For eksisterende forbrændingsanlæg er det et krav, at der

fortsat er kommunalt majoritetsejerskab. Det gælder også,

hvis et sådant anlæg går konkurs og overtages af andre. Nye

forbrændingsanlæg kræver godkendelse af klima-, energi-

og forsyningsministeren. Det gælder ikke for ny kapacitet på

eksisterende anlæg.

Anlæg, der forventes at lukke, kan få en dispensation

fra kravet om udskillelse i et selskab. Partierne er enige

om, at det vil være dyrt at kræve selskabsudskillelse i disse

tilfælde, også selv om tidsfristerne i lovforslaget ikke kan

overholdes, og at det som udgangspunkt vil være hensigts-

mæssigt at give dispensation i disse særlige tilfælde. Sociali-

stisk Folkeparti og Radikale Venstre finder samtidig, at en

dispensation fra selskabsudskillelse den 1. januar 2025 for

anlæg med negativ egenkapital er hensigtsmæssig.

Forslaget forventes at påvirke kommunernes økonomi

negativt. Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre under-

streger vigtigheden af, at regeringen har tilkendegivet, at

den står »(…) inde for de centrale principper og processer

i DUT-systemet, og regeringen mener ikke, at der kan henvi-

ses til kommunernes likviditet som generel finansiering af

DUT-sager«, hvorfor de almindelige DUT-principper finder

anvendelse i forhold til lovforslaget.

Der er dog brug for at tage stilling til, i hvilken grad

kompensationen skal fordeles på alle kommuner, og i hvil-

ken grad den skal målrettes de kommuner, der faktisk lider

tab. I den forbindelse bekræftes, at det er aftalt, at udgangs-

punktet er, at op mod 70 pct. af de strandede omkostninger

godtgøres til de kommuner, der oplever sådanne omkostnin-

ger, og partierne noterer sig samtidig, at såvel Klima-, Ener-

gi- og Forsyningsministeriet som KL vurderer, at tabene kan

blive væsentlig større end det, der kan dækkes af den forelø-

big afsatte pulje på 200 mio. kr., og at der også forventes at

være løbende tab som følge af underskud på anlæg. SF og

RV understreger vigtigheden af, at der indkaldes til forhand-

linger, hvis den afsatte pulje viser sig at være utilstrækkelig,

og partierne er villige til at diskutere yderligere kompensati-

onstiltag for de berørte kommuner.

Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre noterer sig,

at man med ændringsforslaget vedrørende garantiprovision

ikke ændrer på de eksisterende rammer for kommunal ga-

rantistillelse, således at en eventuel opkrævning af en garan-

tiprovision også fremover alene har til hensigt at afdække

kommunens risiko ved garantistillelsen Det bemærkes, at

kravet om garantistillelse er national regulering, som stam-

mer fra kommunalfuldmagtsreglerne og går videre end kra-

vene i EU�½s statsstøtteregler.

Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre noterer sig, at

klima-, energi- og forsyningsministeren anerkender, at var-

meforsyning er kritisk infrastruktur, og at varmeforsynings-

loven ikke tillader selskaber at gå konkurs, såfremt varmedi-

stributionsselskabet ikke kan opretholde sin forsyningspligt

ved en lukning. Socialistisk Folkeparti og Radikale Venst-

re understreger vigtigheden af, at Energistyrelsen kan give

dispensation til at hæve varmeprisloftet, hvorved et forbræn-

dingsanlæg i en periode vil kunne opnå højere indtægter

fra salg af affaldsvarme og derved kunne fortsætte drift og

afdrage på gæld.

Enhedslisten og Alternativet

Enhedslistens og Alternativets medlemmer af udvalget er

imod lovforslaget om liberalisering af affaldssektoren. Libe-

raliseringen giver helt sikkert liberalisering, resten er uvist.

I »Klimaaftale for en grøn affaldssektor og cirkulær øko-

nomi« fra juni 2020 forudsættes det, at aftalen giver en

-reduktion på 0,7 mio. t i 2030. Klimarådet har på Kli-

ma-, Energi- og Forsyningsudvalgets høring den 12. april

2023 og i høringssvar klart tilkendegivet, at affaldsaftalen

ikke giver CO

-reduktioner bl.a. på grund af muligheden for

øget affaldsimport.

Enhedslisten og Alternativet er enige i, at overkapacite-

ten på affaldsforbrændingsanlæg vil medføre øget affalds-

import i bestræbelserne på at overleve på et liberaliseret

marked.

Lovforslaget sikrer ikke mere fangst af CO

fra affalds-

forbrændingen, hvilket ellers ville være en god løsning.

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Betænkning afgivet den 25. maj 2023

OMTRYK

Vi har i den parlamentariske proces fået belyst problem-

stillinger vedrørende manglende CO

-effekter af konkurren-

ceudsættelsen, den manglende reduktion af import af affald

og forbrændingskapacitet og de store økonomiske risici, der

pålægges kommunerne.

Lovforslaget har skabt usikkerhed om kommende sager

om ekspropriation. Enhedslisten og Alternativet har noteret

sig, at Norfors vil stævne staten, og at Frederiksberg Kom-

mune er klar til at gøre det samme. Det er meget forståeligt,

at kommunerne ikke vil acceptere store strandede udgifter

på op til 4,5 mia. kr., som vil forringe den kommunale

velfærd.

Lovforslaget og klima-, energi- og forsyningsministerens

svar på spørgsmål 114 fastslår, at kommuner også efter en

konkurs skal have majoritetsejerskab af et forbrændingsan-

læg, hvilket forhindrer kommunerne i f.eks. at sælge et af-

faldsforbrændingsanlæg til et fjernvarmeselskab.

Enhedslisten og Alternativet mener, at der er fremført

væsentlig kritik fra bl.a. KL, Klimarådet, Dansk Fjernvarme

og Dansk Affaldsforening under lovbehandlingen og kritik

fra langt flere under de forudgående høringer.

Flere aktører har fremsendt en opfordring til at stoppe

endnu en politisk katastrofe, inden det for alvor går galt. Ef-

ter flere høringer, adskillige udvalgsspørgsmål og samråd er

det ikke lykkedes at få skabt klarhed over konsekvenserne

for kommuner, borgere og forbrugere i forbindelse med gen-

nemførelsen af lovforslaget.

Klima-, energi- og forsyningsordførerne har også fra eks-

terne aktører modtaget en kraftig opfordring til at stoppe

lovbehandlingen, indtil klima-, energi- og forsyningsmini-

steren og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet i det

mindste er i stand til at svare fyldestgørende på de stillede

spørgsmål og de mange uafklarede spørgsmål og de økono-

miske katastrofer, lovforslaget medfører i sin nuværende

form.

Samlet set er »Klimaaftale for en grøn affaldssektor og

cirkulær økonomi« fra juni 2020 forældet, da den ikke sikrer

-reduktioner, ikke sikrer CO

-fangst, skaber en masse

konflikter med kommunerne og risikerer at efterlade store

tab i kommunerne, hvilket i sidste ende rammer befolknin-

gen.

Vi har ikke brug for retssager mellem stat og kommuner,

men derimod brug for et godt samarbejde, som sikrer min-

dre affaldsforbrænding, mere fjernvarme og hurtigere klima-

handling. Det er det stik modsatte, som lovforslaget leverer,

og derfor er Enhedslisten og Alternativet imod lovforslaget.

Vi har været et stort mindretal i udvalget, som har arbej-

det for at få lovforslaget ordentligt behandlet, og for at få

tidsplanen forlænget, så der var mere tid til at belyse lovfor-

slagets konsekvenser og problematikker i forhold til klimaet,

miljøet, kommunernes økonomi og EU-retten.

Vi er bekymret for det faglige niveau i ministeriets lov-

arbejde, Folketingets mulighed for at kontrollere regerin-

gen og Folketingets lovkvalitet, som svækkes under alt for

stramme tidsplaner.

Samlet set vurderer Enhedslisten og Alternativet, at lov-

forslaget er baseret på et alt for usikkert grundlag og derfor

ikke bør sendes til afstemning inden sommerferien.

Det Konservative Folkeparti

Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget

støtter intentionen om at effektivisere og nedbringe CO

-ud-

ledningerne fra affaldssektoren, men mener ikke, at lovfor-

slaget lever op til den politiske aftale. Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet skriver, at vurderingen af lovforsla-

gets CO

-reduktioner er behæftet med betydelig usikkerhed,

og både Klimarådet og CONCITO har svært ved at genfinde

lignende CO

-reduktioner. Lovforslaget skaber således usik-

kerhed om den grønne omstilling af affaldssektoren. Derfor

støtter Det Konservative Folkeparti ikke lovforslaget.

5. Ændringsforslag

Ændringsforslag

klima-, energi- og forsyningsministeren,

tiltrådt af et

fler-

tal

(udvalget med undtagelse af NB):

Til § 1

Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»01.

§ 45

indsættes som

stk. 9

10:

»Stk. 9.

Kommunalbestyrelsen må ikke etablere anvis-

ningsordninger for forbrændingsegnet erhvervsaffald, der

ikke er farligt affald, jf. dog stk. 10.

Stk. 10.

Stk. 9 finder ikke anvendelse for kommunalbesty-

relser, der den 1. juli 2023 helt eller delvis ejer et affaldsfor-

brændingsanlæg etableret på en ø uden fast broforbindelse i

kommunen, så længe anlægget er i drift.««

[Ophævelse af anvisningsretten for forbrændingsegnet er-

hvervsaffald]

I den under

nr. 1

foreslåede

§ 45 e

ændres i

stk. 2

»senest den« til: »senest fra den«.

[Sproglig præcisering]

I den under

nr. 1

foreslåede

§ 45 e

ændres i

stk. 3

»lovens ikrafttrædelse« til: »den 1. juli 2023«.

[Sproglig præcisering]

I den under

nr. 1

foreslåede

§ 45 f

ændres i

stk. 2

»og

årsagen« til: »og indberette årsagen«.

[Sproglig præcisering]

I den under

nr. 1

foreslåede

§ 45 g

ændres i

stk. 2, nr. 2,

»ikke er saglige« til: »ikke er sagligt begrundet«.

[Sproglig præcisering]

I det under

nr. 5

foreslåede

§ 48 g, stk. 3,

ændres

»påklages til« til: »indbringes for«.

[Sproglig præcisering]

klima-, energi- og forsyningsministeren,

tiltrådt af et

fler-

tal

(udvalget med undtagelse af ALT og NB):

Nr. 6

affattes således:

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Betænkning afgivet den 25. maj 2023

OMTRYK

»6.

§ 50 b, stk. 1,

udgår »eller udvidelse af eksisterende

affaldsforbrændingsanlæg«.«

[Opretholdelse af krav om godkendelse af affaldsgrundlag

ved nye affaldsforbrændingsanlæg]

klima-, energi- og forsyningsministeren,

tiltrådt af et

fler-

tal

(udvalget med undtagelse af NB):

Til § 2

Nr. 3

udgår.

[Krav om markedsvilkår udgår af ordlyden]

I den under

nr. 5

foreslåede

§ 2 h

indsættes i

stk. 1

efter

»jf.«: »dog«.

[Lovteknisk ændring]

Til § 3

10)

I den under

nr. 4

foreslåede

§ 4 a

indsættes i

stk. 1, 1.

pkt.,

efter »affaldsforbrændingsanlæg«: », jf. dog 2. pkt. og

stk. 9 og 10«.

[Lovteknisk ændring]

11)

I den under

nr. 4

foreslåede

§ 4 a

indsættes i

stk. 1, 2.

pkt.,

efter »jf.«: »dog«.

[Lovteknisk ændring]

12)

Efter nr. 9 indsættes som nyt nummer:

»01.

§ 87, stk. 1, nr. 2,

udgår »12 a,«.«

[Konsekvensrettelse]

Til § 5

13)

stk. 2

ændres »§ 1, nr. 6, § 3, nr. 5-9« til: »§ 1, nr. 01

og 6, § 3, nr. 5-9 og 01«.

[Konsekvensrettelse]

Bemærkninger

Til nr. 1

Kommunerne skal etablere ordninger for affald produce-

ret af husholdninger og virksomheder i kommunen, jf. § 8,

stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1536 af 16. december 2022 om

affaldsregulativer, -gebyrer og -aktører m.v. (affaldsaktørbe-

kendtgørelsen). Kommunen vælger, om ordningen etableres

som en indsamlingsordning eller en anvisningsordning, jf.

affaldsaktørbekendtgørelsens § 8, stk. 4.

En anvisningsordning defineres som en ordning, hvor

kommunalbestyrelsen i et regulativ har fastlagt, på hvilken

måde og eventuelt på hvilket anlæg affaldsproducenten skal

sikre, at affaldet bliver håndteret, jf. affaldsbekendtgørelsens

§ 3, nr. 8. Det betyder, at den affaldsproducerende virksom-

hed selv skal indgå en aftale med det affaldsforbrændings-

anlæg, kommunen har anvist, ligesom virksomheden selv

skal indgå aftale med en transportør om afhentning af det

forbrændingsegnede affald og transport til anlægget.

Som udgangspunkt har virksomheder benyttelsespligt til

de kommunale affaldsordninger, jf. affaldsaktørbekendtgø-

relsens § 12, stk. 1. For så vidt angår kommunale ind-

samlingsordninger for forbrændingsegnet erhvervsaffald, er

virksomhederne dog ikke forpligtet til at benytte den kom-

munale ordning, jf. affaldsaktørbekendtgørelsens § 12, stk.

3. Det betyder, at virksomheden kan vælge, om virksomhe-

den vil benytte den kommunale indsamlingsordning, eller

om virksomheden eksempelvis vil lade en privat indsam-

lingsvirksomhed indsamle affaldet. Derimod er virksomhe-

derne forpligtet til at følge en kommunal anvisningsordning

for forbrændingsegnet erhvervsaffald eller følge kommu-

nens konkrete anvisning.

Det foreslås i § 45, stk. 9, at kommunalbestyrelsen ikke

må etablere anvisningsordninger for forbrændingsegnet er-

hvervsaffald, der ikke er farligt affald, jf. dog stk. 10.

Det foreslåede vil indebære, at kommunalbestyrelsen ik-

ke må udarbejde regulativer, der fastlægger anvisningsord-

ninger for, på hvilken måde og eventuelt på hvilket anlæg en

virksomhed skal sikre, at affaldet bliver håndteret.

Forslaget ændrer ikke på kommunalbestyrelsens mulig-

hed for at etablere indsamlingsordninger for forbrændings-

egnet erhvervsaffald. Forslaget ændrer dermed heller ikke

på kommunalbestyrelsens pligt til at tilbyde virksomheder

adgang til genbrugspladser i kommunen. Det vil ligeledes

fortsat være frivilligt for en virksomhed at benytte en kom-

munal indsamlingsordning for forbrændingsegnet affald, der

ikke er farligt affald.

Virksomheder vil fortsat være forpligtet til at sikre, at

deres forbrændingsegnede affald håndteres. Virksomheder

vil dog med forslaget selv kunne vælge, på hvilket affalds-

forbrændingsanlæg virksomheden ønsker at få behandlet

sit forbrændingsegnede affald. Alternativt vil virksomheder

kunne overdrage affaldet til en indsamlingsvirksomhed, der

er registreret i Affaldsregistret, benytte en kommunal ind-

samlingsordning eller eksportere det forbrændingsegnede

affald efter ansøgning om eksport til Miljøstyrelsen, jf. af-

faldsaktørbekendtgørelsens § 12, stk. 2.

Det foreslås med § 45, stk. 10, at stk. 9 ikke finder an-

vendelse for kommunalbestyrelser, der den 1. juli 2023 helt

eller delvis ejer et affaldsforbrændingsanlæg etableret på en

ø uden fast broforbindelse i kommunen, så længe anlægget

er i drift.

Det foreslåede medfører, at forbuddet mod, at kommunal-

bestyrelsen etablerer anvisningsordninger for forbrændings-

egnet erhvervsaffald, der ikke er farligt affald, ikke vil gæl-

de på øer uden fast broforbindelse, hvorpå der ved lovens

ikrafttræden er etableret et affaldsforbrændingsanlæg, som

kommunalbestyrelsen ejer helt eller delvis, så længe anlæg-

get er i drift.

Et anlæg anses for at være i drift, selv om der er midlerti-

dige afbrud i behandlingen af forbrændingsegnet affald for

eksempel i forbindelse med reparation eller revision eller

som følge af manglende affald i en periode m.v.

Den foreslåede undtagelse vil betyde, at kommunalbesty-

relsen fortsat vil kunne etablere anvisningsordninger for for-

brændingsegnet affald på øer uden fast broforbindelse, hvis

der ved lovens ikrafttræden er etableret et kommunalt ejet

affaldsforbrændingsanlæg på øen.

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Betænkning afgivet den 25. maj 2023

OMTRYK

Kommunalbestyrelsen vil således i dette tilfælde også

fremover kunne anvise forbrændingsegnet erhvervsaffald til

behandling på kommunes eget anlæg.

Den foreslåede undtagelse vil skulle gælde, så længe

anlægget er i drift. Hvis anlægget lukker, vil kommunen

ikke længere være omfattet af undtagelsen, og kommunal-

bestyrelsen vil derefter ikke kunne udarbejde regulativer,

der fastlægger anvisningsordninger for, på hvilken måde og

eventuelt på hvilket anlæg en virksomhed skal sikre, at af-

faldet bliver håndteret.

Til nr. 2

Det foreslås, at der i § 45 e, stk. 2, ændres »senest den«

til »senest fra den«.

Med forslaget bliver det tydeligt, at kommunalbestyrel-

sen skal indgå kontrakt, jf. § 45 e, stk. 1, med virkning

senest fra den 1. juli 2025.

Til nr. 3

Det foreslås, at i § 45 e, stk. 3, ændres »lovens ikrafttræ-

delse« til »den 1. juli 2023«.

Med forslaget bliver det tydeligt, at kommunalbestyrel-

ser, der før den 1. juli 2023 har udbudt opgaver med og

indgået kontrakt om behandling af forbrændingsegnet affald

med et affaldsforbrændingsanlæg, som kommunen ejer helt

eller delvis, senest med virkning fra den 1. juli 2028 skal

indgå kontrakt, jf. § 45 e, stk. 1.

Til nr. 4

Det foreslås, at i § 45 f, stk. 2, ændres »og årsagen« til

»og indberette årsagen«.

Med forslaget bliver det tydeligt, at kommunalbestyrel-

sen skal indberette årsagen til, at de konkurrencefremmende

tiltag ikke følges til Forsyningstilsynet.

Til nr. 5

Det foreslås, at i § 45 g, stk. 2, nr. 2, ændres »ikke er

saglige« til »ikke er sagligt begrundet«.

Med forslaget bliver det tydeligt, at forsyningstilsynet

kan meddele påbud til kommunalbestyrelsen om at bringe

en kontrakt omfattet af § 45 e, stk. 1, til ophør inden for

en frist, hvis der er indgået en kontrakt med et affaldsfor-

brændingsanlæg, som kommunen ejer helt eller delvis, og

indberettede årsager, jf. § 45 f, stk. 2, til ikke at følge de

konkurrencefremmende tiltag ikke er sagligt begrundet.

Til nr. 6

Det foreslås, at i § 48 g, stk. 3, ændres »påklages til« til

»indbringes for«.

Med forslaget ensrettes ordlyden af bestemmelsen med

ordlyden af bestemmelsen i § 100 b, stk. 2. Der sker ikke

ændringer af bestemmelsen materielle indhold.

Til nr. 7

Det følger af § 4, stk. 1, i lov om varmeforsyning,

at kommunalbestyrelsen godkender projekter for etablering

af nye kollektive varmeforsyningsanlæg eller udførelsen af

større ændringer i eksisterende anlæg.

Det fremgår endvidere af § 50 b, stk. 1, i lov om miljø-

beskyttelse, at kommunalbestyrelsen kun må godkende nye

affaldsforbrændingsanlæg eller udvidelse af eksisterende af-

faldsforbrændingsanlæg efter lov om varmeforsyning eller

efter regler udstedt i henhold til lov om varmeforsyning,

hvis klima-, energi- og forsyningsministeren har godkendt,

at det fornødne affaldsgrundlag er til stede i området, hvor-

fra anlægget forventes at modtage affald. Beføjelsen til at

træffe afgørelse er delegeret til Energistyrelsen i henhold til

§ 3, stk. 1, nr. 27, i bekendtgørelse nr. 1366 af 28. september

2022 om Energistyrelsens opgaver og beføjelser.

Dette betyder, at før en kommunalbestyrelse kan godken-

de et nyt anlæg eller udvidelse af et eksisterende anlæg efter

lov om varmeforsyning, skal klima-, energi- og forsynings-

ministeren godkende projektet, i forhold til at det fornødne

affaldsgrundlag er til stede i det område, som anlægget for-

ventes at modtage affald fra. Hensynet er at sikre, at der er

tilstrækkeligt affald til stede i området, før det godkendes

at opføre et nyt affaldsforbrændingsanlæg eller udvide et

eksisterende.

Det fremgår af § 50 b, stk. 2, i lov om miljøbeskyttel-

se, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsæt-

te nærmere regler for behandlingen af klima-, energi- og

forsyningsministerens godkendelser efter stk. 1, herunder

nærmere krav til ansøgningen om godkendelse i henhold til

lov om varmeforsyning. Klima-, energi- og forsyningsmini-

steren har ikke fastsat regler i henhold til § 50 b, stk. 2, i lov

om miljøbeskyttelse.

Det foreslås med ændringsforslaget, at i § 50 b, stk. 1,

udgår »eller udvidelse af eksisterende affaldsforbrændings-

anlæg«.

Det foreslåede vil indebære, at klima-, energi- og for-

syningsministeren ikke vil skulle godkende udvidelser af

eksisterende affaldsforbrændingsanlæg, i forhold til at det

fornødne affaldsgrundlag er til stede i det område, som an-

lægget forventes at modtage affald fra.

Det foreslåede vil ikke ændre på, at klima-, energi-

og forsyningsministeren vil skulle godkende nye affaldsfor-

brændingsanlæg, i forhold til at det fornødne affaldsgrund-

lag er til stede i det område, som anlægget forventes at

modtage affald fra.

Det foreslåede vil desuden ikke ændre på, at nye affalds-

forbrændingsanlæg eller udvidelse af eksisterende affalds-

forbrændingsanlæg, som allerede måtte være godkendt, i

forhold til at det fornødne affaldsgrundlag er til stede, kan

fortsætte, hvis kommunalbestyrelsen på baggrund heraf har

godkendt et nyt anlæg eller udvidelse af et eksisterende.

Det foreslåede vil i øvrigt ikke ændre på, at projekter

for etablering af nye kollektive varmeforsyningsanlæg eller

udførelsen af større ændringer i eksisterende anlæg skal

godkendes af kommunalbestyrelsen efter § 4, stk. 1, i lov

om varmeforsyning.

Til nr. 8

Nr. 3 og 4 blev indsat i det fremsatte lovforslag for

at skabe klarhed om gældende ret for kommunernes op-

krævning af garantiprovisioner. Formålet var at præcisere

det, som allerede er gældende ret omkring garantiprovisio-

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Betænkning afgivet den 25. maj 2023

OMTRYK

ner. Efterfølgende er der opstået et politisk ønske om, at

kravet om markedsvilkår ikke fremgår udtrykkeligt af be-

stemmelsernes ordlyd.

Det foreslås, at »markedsvilkår« udgår af det fremsatte

lovforslag og dermed ikke kommer til at fremgå af bestem-

melsernes ordlyd i varmeforsyningslovens §§ 2 d, stk. 1, og

2 e, stk. 1, 1. pkt.

Ændringsforslaget ændrer ikke på, at kommunen efter

gældende ret kan stille en kommunal garanti for varmefor-

syningsanlæggenes låneoptagelse til anlægsinvesteringer og

driftsaktiviteter imod opkrævning af en garantiprovision på

markedsmæssige vilkår. Dette forhold er uagtet, om der

foreligger en konkurrencesituation eller ej. Hvis en kom-

mune yder en vederlagsfri garanti, vil det indebære et til-

skud til forsyningsvirksomheden, hvilket ville medføre en

forrykning af byrdefordelingen mellem kommunens borge-

re. Kommunen er dermed forpligtet til at opkræve en garan-

tiprovision for at dække den risiko, som kommunen påtager

sig ved garantistillelsen. Det følger af hvile i sig selv-prin-

cippet, at kommunen ikke må tjene penge på at stille en

garanti.

Ved lov nr. 745 af 1. juli 2015 om ændring af lov om

varmeforsyning og byggeloven, blev kommuners adgang

til varetagelse af kollektiv varmeforsyning reguleret udtøm-

mende. Loven lovfæstede kommunalfuldmagtsregler vedrø-

rende kommunernes mulighed for at varetage kollektiv var-

meforsyning, herunder kravene til garantistillelse. Kravet

om, at kommunal garanti skal stilles på markedsvilkår, er

derved videreført fra kommunalfuldmagtsreglerne og følger

i dag af varmeforsyningslovens § 2 d, stk. 1, og § 2 e,

stk. 1, selv om det ikke fremgår direkte af bestemmelsernes

ordlyd. Uanset at kravet om markedsvilkår med ændrings-

forslaget ikke kommer til at fremgå direkte af ordlyden, vil

det fortsat være gældende ret, at kommunen skal opkræve

en markedsmæssig garantiprovision efter varmeforsynings-

lovens § 2 d, stk. 1, og § 2 e, stk. 1. Der henvises til det

fremsatte lovforslags afsnit 3.2. for uddybning af gældende

ret om kommunal garantistillelse.

EU’s statsstøtteregler kan indebære, at en kommune er

forpligtet til ligeledes at opkræve garantiprovision, men det-

te er et særskilt krav, der beror på statsstøtteretlige betragt-

ninger.

Til nr. 9

Det foreslås, at der i § 2 h, stk. 1, efter »jf.« indsættes

»dog«.

Den foreslåede ændring vil sikre korrekt henvisning til de

foreslåede undtagelsesbestemmelser i stk. 3-5 i § 2 h i lov

om varmeforsyning, der bl.a. indeholder en hjemmel for kli-

ma-, energi- og forsyningsministeren til at forlænge fristen

for, hvornår et affaldsforbrændingsanlæg vil skulle udøves

på kommercielle vilkår i et aktie- eller anpartsselskab.

Den forslåede ændring vil ikke indebære materielle æn-

dringer. Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 2 og 5, og

bemærkningerne hertil.

Til nr. 10

Det følger af den foreslåede ændring af § 4 a, stk. 1, 1.

pkt., at der efter »affaldsforbrændingsanlæg« indsættes », jf.

dog 2. pkt. og stk. 9 og 10«.

Den foreslåede ændring vil sikre korrekt henvisning til de

foreslåede undtagelsesbestemmelser i § 4 a, stk. 1, 2. pkt.

og stk. 9 og 10, der bl.a. indeholder bestemmelser om, at 1.

pkt. skal være opfyldt den 1. januar 2025 for affaldsforbræn-

dingsanlæg, der var helt eller delvis kommunalt ejet den

I. juli 2023.

Den forslåede ændring vil ikke indebære materielle æn-

dringer. Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 4, og bemærk-

ningerne hertil.

Til nr. 11

Det foreslås, at der i § 4 a, stk. 1, 2. pkt., efter »jf.«

indsættes »dog«.

Den foreslåede ændring vil sikre korrekt henvisning til

de foreslåede undtagelsesbestemmelser i stk. 4-6 i § 4 a i

lov om elforsyning, der bl.a. indeholder en hjemmel til, at

klima-, energi- og forsyningsministeren kan forlænge fristen

for, hvornår et affaldsforbrændingsanlæg vil skulle udøves i

et aktie- eller anpartsselskab.

Den forslåede ændring vil ikke indebære materielle æn-

dringer. Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 4, og bemærk-

ningerne hertil.

Til nr. 12

Det følger af den foreslåede ændring, at § 12 a udgår af

bestemmelsen i § 87, stk. 1, nr. 2.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at der med

lovforslagets § 3, nr. 5, foreslås, at § 12 a i lov om elforsy-

ning ophæves. For en nærmere gennemgang af § 12 a og

den foreslåede ophævelse heraf henvises til bemærkningerne

i lovforslagets § 3, nr. 5.

Til nr. 13

Det følger af den foreslåede ændring, at lovforslagets § 5,

stk. 2, ændres således, at »§ 1, nr. 6, § 3, nr. 5-9« ændres til

»§ 1, nr. 01 og 6, § 3, nr. 5-9 og 01«.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at det fore-

slås, at der indsættes et nyt nummer med to nye stykker

om ophævelse af anvisningsretten for forbrændingsegnet er-

hvervsaffald.

Den foreslåede ændring er desuden en konsekvens af,

at det foreslås, at § 12 a i lov om elforsyning udgår af

bestemmelsen i § 87, stk. 1, nr. 2, i lov om elforsyning. Be-

stemmelsen vil skulle træde i kraft samtidig med den i lov-

forslaget foreslåede ophævelse af § 12 a. For en nærmere

gennemgang af § 12 a og den foreslåede ophævelse heraf

henvises til bemærkningerne i lovforslagets § 3, nr. 5. For

en nærmere gennemgang af den foreslåede ikrafttrædelse

henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 5.

Den foreslåede ændring vil yderligere indebære, at det

foreslåede § 1, nr. 01, og § 3, nr. 01, vil træde i kraft den 1.

januar 2025.

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Betænkning afgivet den 25. maj 2023

OMTRYK

6. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 26. april 2023 og var til

1. behandling den 3. maj 2023. Lovforslaget blev efter 1.

behandling henvist til behandling i Klima-, Energi- og For-

syningsudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-

valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-

gets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været

sendt i høring, og klima-, energi- og forsyningsministeren

sendte den 14. februar 2023 dette udkast til udvalget, jf.

KEF alm. del – bilag 120. Den 26. april 2023 sendte kli-

ma-, energi- og forsyningsministeren høringssvarene og et

høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 23 bilag på lovfor-

slaget.

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalgets offentlige høringer

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har afholdt to of-

fentlige høringer om lovforslaget den 12. april 2023 og den

12. maj 2023.

Samråd

Udvalget har stillet 2 spørgsmål til klima-, energi- og

forsyningsministeren til mundtlig besvarelse, som denne

har besvaret i et åbent samråd med udvalget den 16. maj

2023. Klima-, energi- og forsyningsministeren har efterføl-

gende sendt udvalget det talepapir, der dannede grundlag for

ministerens besvarelse af spørgsmålet.

Tekniske gennemgange

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har afholdt to

tekniske gennemgange af lovforslaget den 19. april 2023 og

den 22. maj 2023. Miljø- og Fødevareudvalget var inviteret

til at deltage til den tekniske gennemgang den 22. maj 2023.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 6 skriftlige

henvendelser om lovforslaget.

Deputationer

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 2 deputa-

tioner, der mundtligt har redegjort for deres holdning til

lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 116 spørgsmål

til klima-, energi- og forsyningsministeren til skriftlig besva-

relse, som ministeren har besvaret. Herudover har udvalget

stillet 10 spørgsmål til klima-, energi- og forsyningsministe-

ren inden fremsættelsen af lovforslaget. Disse spørgsmål har

ministeren også besvaret.

Anne Paulin (S) Ida Auken (S) Kris Jensen Skriver (S) Lea Wermelin (S) Mette Reissmann (S) Per Husted (S)

Rasmus Horn Langhoff (S)

fmd.

Bjarne Laustsen (S) Kasper Roug (S) Linea Søgaard-Lidell (V) Lars Christian Lilleholt (V)

Kim Valentin (V) Jan E. Jørgensen (V) Charlotte Bagge Hansen (M) Karin Liltorp (M) Lise Bech (DD)

Kenneth Fredslund Petersen (DD) Steffen W. Frølund (LA) Steffen Larsen (LA) Mona Juul (KF) Per Larsen (KF)

Kim Edberg Andersen (NB) Morten Messerschmidt (DF) Signe Munk (SF) Carl Valentin (SF) Marianne Bigum (SF)

nfmd.

Søren Egge Rasmussen (EL) Samira Nawa (RV) Theresa Scavenius (ALT)

Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Moderaterne (M)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg (DD)

Liberal Alliance (LA)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Enhedslisten (EL)

Radikale Venstre (RV)

Dansk Folkeparti (DF)

Alternativet (ALT)

Nye Borgerlige (NB)

Siumut (SIU)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Sambandsflokkurin (SP)

Javnaðarflokkurin (JF)

Uden for folketingsgrupperne (UFG)