Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 115 Bilag 24
Offentligt
2715836_0001.png
OMTRYK
Til lovforslag nr.
L 115
Folketinget 2022-23 (2. samling)
OMTRYK
Redaktionel rettelse vedrørende
ændringsforslag nr. 10-13
Betænkning afgivet af Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget den 25. maj 2023
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om varmeforsyning,
lov om elforsyning og selskabsskatteloven
(Ny organisering af affaldsforbrændingssektoren og konkurrenceudsættelse af forbrændingsegnet affald)
[af klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard)]
1. Ændringsforslag
Klima-, energi- og forsyningsministeren har stillet 13 æn-
dringsforslag til lovforslaget.
2. Udtalelse fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Klima-, energi- og forsyningsministeren har over for ud-
valget oplyst følgende:
»Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse,
lov om varmeforsyning, lov om elforsyning og selskabsskat-
teloven blev fremsat den 26. april 2023.
Med Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær
økonomi fra juni 2020 (Klimaplanen) blev der sat en klar
grøn retning for affaldssektoren. Visionerne i aftalen er, at
affaldssektoren skal være klimaneutral i 2030, udsortering af
80 pct. dansk plast fra forbrændingen i 2030, og affaldskur-
ven skal knækkes, så vi får mindre affald, mindre spild og
mere genbrug.
Et centralt element i Klimaplanen er, at forbrændings-
kapaciteten skal tilpasses de danske forbrændingsegnede
mængder. Lovforslaget tager et centralt skridt for at opnå
dette. Med lovforslaget foreslås en ny organisering af af-
faldsforbrændingssektoren, hvor affaldsforbrændingsanlæg-
gene selskabsgøres og skal konkurrere om det forbrændings-
egnede affald, så det behandles, hvor det kan gøres mest
miljørigtigt, bedst og billigst.
Efter vedtagelse af lovforslaget vil der være et opfølgen-
de arbejde med at understøtte de politiske mål for forbræn-
dingssektoren. Hertil bemærkes det, at såfremt kapaciteten
ikke udvikler sig i takt med affaldsmængderne, er der hånd-
tag i aftalen til at understøtte dette.
Monitorering
Lovforslaget giver hjemmel til, at der kan igangsættes
en monitorering med henblik på at følge udviklingen i
forbrændingskapaciteten og de danske forbrændingsegnede
mængder. Jeg vil løbende afrapportere monitoreringen til
aftalekredsen, og første monitorering vil finde sted i 2024.
Afgiftsanalyse
Der er igangsat en analyse af afgifterne på affaldsfor-
brænding, hvor der ses på effekterne ved ændring af afgif-
terne for affaldsforbrændingsanlæg med henblik på at bely-
se, hvordan afgifterne kan understøtte kapacitetstilpasningen
og yderligere CO
2
-reduktioner i affaldssektoren. Jeg vil be-
kræfte, at analysen bl.a. skal se på betydningen af ændringer
af niveauet for NO
x
– og svovlafgiften på affaldsforbræn-
dingsanlægs miljøbelastning. Analysen forventes forelagt
forligskredsen i første halvår 2024.
CO
2
-fangst
Affaldsforbrændingsanlæggene har et stort potentiale for
at indfange såvel fossilt som biogent CO
2
, og kan dermed
give et væsentligt yderligere bidrag til opnåelse af klima-
lovens 70 pct.-målsætning i 2030 og målsætningen om kli-
maneutralitet i 2050. De langsigtede rammevilkår for CO
2
-
fangst i affaldsforbrændingssektoren skal derfor afklares,
herunder skal fordele og ulemper ved at gøre CO
2
-fangst til
et krav afdækkes. Arbejdet skal drøftes politisk ultimo 2023.
Miljøperformance på affaldsforbrændingsanlæg
Fra december 2023 vil BAT-kravene på affaldsforbræn-
dingsanlæg blive strammet. Med udbudsmodellen vil det
desuden være muligt, at den enkelte kommune bl.a. kan
stille miljø- og klimakrav i deres udbud af det forbrændings-
egnede affald. Dette vil være under iagttagelse af de gene-
relle udbudsregler. Forsyningstilsynet vil hertil udarbejde en
vejledning, som understøtter kommunerne i bl.a. at kunne
sætte krav til miljø og klima.
AX028903
L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Betænkning afgivet den 25. maj 2023
2715836_0002.png
OMTRYK
2
Økonomiske konsekvenser for kommunerne
Jeg er opmærksom på, at konkurrenceudsættelsen af af-
faldsforbrændingssektoren forventes at være forbundet med
økonomiske konsekvenser for kommunerne. Med Klimapla-
nen er der afsat en pulje på i alt 200 mio. kr. til at kompense-
re kommunerne for strandede omkostninger. Det fremgår, at
udbetaling fra puljen kan ske efter afvikling af et affaldsfor-
brændingsanlæg med et beløb på op til 70 pct. af et tab. Pul-
jen skal medvirke til, at kommuner ikke står tilbage med et
tab, som kommunen i sidste ende kan vælte over på borgere
og virksomheder via skatteopkrævningen. Såfremt det viser
sig, at puljen ikke er tilstrækkelig, indkaldes aftalekredsen
til at drøfte en forøgelse af puljen.
Varmeforsyningssikkerhed
Jeg vil gøre opmærksom på, at det følger af varmefor-
syningsloven, at et affaldsforbrændingsanlæg ikke kan god-
kendes lukket, hvis varmedistributionsselskabet ikke kan
opretholde sin forsyningspligt ved en lukning. I tilfælde
af, at et affaldsforbrændingsanlæg står til at lukke eller gå
konkurs, vil Energistyrelsen i særlige tilfælde kunne give
dispensation til at hæve det prisloft, der gælder for salg af
varme fra affaldsforbrænding, hvis særlige forhold af hen-
syn til varmeforsyningssikkerheden taler for det. Anlægget
vil i den periode alt andet lige kunne få højere indtægter fra
salg af affaldsvarme, og dermed kunne fortsætte sin drift.
Videresalg
Lovforslaget fastsætter krav om, at de eksisterende kom-
munalt ejede forbrændingsanlæg skal drives i aktie- eller an-
partsselskaber, hvor kommunerne fortsat har majoritetskon-
trol. Det fremgår af bemærkningerne til loven, at kravet om
majoritetskontrol vil gælde resten af anlæggets levetid. Jeg
har fundet anledning til at præcisere, at dette vil indebære, at
i tilfælde af, at det selskab, der ejer et affaldsforbrændings-
anlæg, lukker eller går konkurs, vil en eventuel erhverver
af anlægget også efter en konkursbehandling være omfattet
af kravet om majoritetskontrol, hvis anlægget sættes i drift
igen.
Fristforlængelse for krav om selskabsgørelse
Med lovforslaget skal anlæggene som udgangspunkt væ-
re selskabsgjort i A/S eller ApS pr. 1. januar 2025. Der er
i lovforslaget to muligheder for, at anlæg kan blive selskabs-
gjort senere end 1. januar 2025. Anlægget kan dels blive
undtaget fra kravet om selskabsgørelse, hvis kommunalbe-
styrelsen har besluttet, at anlægget skal lukkes inden for
3 år. Dels kan der gives en fristforlængelse for kravet om
selskabsgørelse i særlige tilfælde, hvor det eksempelvis efter
reglerne i selskabslovgivningen ikke er muligt at udskille og
stifte aktie- eller anpartsselskabet. Med en fristforlængelse
får virksomheden tid til at afskrive investeringer, betale af
på lån, spare op eller tage andre skridt til at øge anlæggets
egenkapital og derved i sidste ende selskabsgøre. Anlægge-
ne skal i begge tifælde indgå i konkurrencen om det for-
brændingsegnede affald.
Ændringsforslag til L 115
Jeg vil bekræfte, at jeg i forbindelse med udvalgsbehand-
lingen har stillet tre ændringsforslag af substantiel karakter.
Det første omfatter, at § 50 b vedrørende godkendelse
af forbrændingskapacitet ikke ophæves, men bestemmelsen
justeres i forhold til gældende ret. Bestemmelsen indeholder,
at etablering af ny affaldsforbrændingskapacitet vil skulle
godkendes af klima-, energi- og forsyningsministeren. Udvi-
delser af eksisterende kapacitet vil ikke skulle godkendes.
Det andet ændringsforslag indebærer, at anvisningsretten
for forbrændingsegnet erhvervsaffald ophæves, som blev be-
sluttet med Klimaplanen.
Hertil har jeg stillet et ændringsforslag om garantiprovi-
sioner. Ændringsforslaget indebærer, at indsættelsen af kra-
vet om markedsvilkår i ordlyden af bestemmelsen tages
ud af lovforslaget. Det er for mig vigtigt at understrege,
at der med lovforslaget ikke ændres på nuværende retstil-
stand, hvad angår opkrævning af garantiprovisioner på mar-
kedsmæssige vilkår ved kommunal garantistillelse. Hertil
vil jeg bemærke, at kravet om garantistillelse er national
regulering, som stammer fra kommunalfuldmagtsreglerne
og senere lovfæstet, og der er derfor ikke tale om overimple-
mentering af EU-retten.
På baggrund af høringssvarene til lovforslaget blev mi-
nisteriet opmærksom på, at der fortsat eksisterer tvivl i
branchen og enkelte kommuner, om hvorvidt en kommune
skal opkræve en garantiprovision. Jeg har derfor bedt mit
ministerium om at indgå i dialog med relevante aktører og
myndigheder, og på den baggrund iværksætte en kommuni-
kationsindsats, som kan sikre, at kommuner og aktører ikke
er i tvivl om, hvad reglerne er på området.«
3. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (S, V, M, SF og RV) indstiller lovfor-
slaget til
vedtagelse
med de stillede ændringsforslag.
Et
mindretal
i udvalget (KF, EL og DF) indstiller lov-
forslaget til
forkastelse
ved 3. behandling. Mindretallet vil
stemme for de stillede ændringsforslag.
Et
andet mindretal
i udvalget (DD) vil stemme hverken
for eller imod lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet
vil stemme for de stillede ændringsforslag.
Et
tredje mindretal
i udvalget (ALT) indstiller lovforsla-
get til
forkastelse
ved 3. behandling. Mindretallet vil stem-
me imod det under nr. 7 stillede ændringsforslag og for de
øvrige ændringsforslag.
Et
fjerde mindretal
i udvalget (NB) vil redegøre for sin
stilling til lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet vil
ved 2. behandling af lovforslaget redegøre for sin stilling til
de stillede ændringsforslag.
Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin-
gen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Betænkning afgivet den 25. maj 2023
2715836_0003.png
OMTRYK
3
4. Politiske bemærkninger
Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne
Socialdemokratiets, Venstres og Moderaternes medlem-
mer af udvalget bakker op om udtalelsen fra klima-, energi-
og forsyningsministeren.
Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre
Socialistisk Folkepartis og Radikale Venstres medlemmer
af udvalget noterer, at lovforslaget er en del af udmøntnin-
gen af »Klimaaftale for en grøn affaldssektor og cirkulær
økonomi« fra juni 2020, som bl.a. har til formål at øge gen-
brug og genanvendelse af affald, mindske miljøbelastningen
fra affaldssektoren og sikre en klimaneutral affaldssektor i
2030.
Formålet med lovforslaget er mere specifikt at nedbringe
mængden af affald, der forbrændes, herunder især affald
med fossil oprindelse (plastik m.v.). Klima-, energi- og for-
syningsministeriet skønner, at lovforslaget kan indfri dette,
men gør opmærksom på, at der er betydelig usikkerhed
forbundet med denne vurdering. Det er derfor vigtigt, at
det løbende vurderes, om vi er på vej mod en reduktion
af den danske forbrændingskapacitet, og at de forudsatte
CO
-reduktioner indfries. Hvis det ikke er tilfældet, skal der
aftales supplerende tiltag for at nå målet.
Samtidig er Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre
enige om, at rammerne for at etablere CO
-fangst på for-
brændingsanlæg hurtigst muligt skal undersøges, herunder
vurdering af fordele og ulemper ved at gøre CO
-fangst til et
krav.
For at opnå miljømæssige forbedringer er BAT-kravene
til affaldsforbrændingsanlæg skærpet. Disse krav er forskel-
lige fra anlæg til anlæg. Det er vigtigt for Socialistisk Folke-
parti og Radikale Venstre at sikre, at det ikke bliver de mil-
jømæssigt bedste anlæg, der lukker. Derfor skal det sikres, at
kommunerne får reel mulighed for at stille skærpede miljø-
krav i forbindelse med udbud. Desuden skal det undersøges
om NO
x
- og SO
-afgifterne for affaldsforbrændingsanlæg
kan sættes op for yderligere at mindske miljøbelastningen.
For eksisterende forbrændingsanlæg er det et krav, at der
fortsat er kommunalt majoritetsejerskab. Det gælder også,
hvis et sådant anlæg går konkurs og overtages af andre. Nye
forbrændingsanlæg kræver godkendelse af klima-, energi-
og forsyningsministeren. Det gælder ikke for ny kapacitet på
eksisterende anlæg.
Anlæg, der forventes at lukke, kan få en dispensation
fra kravet om udskillelse i et selskab. Partierne er enige
om, at det vil være dyrt at kræve selskabsudskillelse i disse
tilfælde, også selv om tidsfristerne i lovforslaget ikke kan
overholdes, og at det som udgangspunkt vil være hensigts-
mæssigt at give dispensation i disse særlige tilfælde. Sociali-
stisk Folkeparti og Radikale Venstre finder samtidig, at en
dispensation fra selskabsudskillelse den 1. januar 2025 for
anlæg med negativ egenkapital er hensigtsmæssig.
Forslaget forventes at påvirke kommunernes økonomi
negativt. Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre under-
streger vigtigheden af, at regeringen har tilkendegivet, at
den står »(…) inde for de centrale principper og processer
i DUT-systemet, og regeringen mener ikke, at der kan henvi-
ses til kommunernes likviditet som generel finansiering af
DUT-sager«, hvorfor de almindelige DUT-principper finder
anvendelse i forhold til lovforslaget.
Der er dog brug for at tage stilling til, i hvilken grad
kompensationen skal fordeles på alle kommuner, og i hvil-
ken grad den skal målrettes de kommuner, der faktisk lider
tab. I den forbindelse bekræftes, at det er aftalt, at udgangs-
punktet er, at op mod 70 pct. af de strandede omkostninger
godtgøres til de kommuner, der oplever sådanne omkostnin-
ger, og partierne noterer sig samtidig, at såvel Klima-, Ener-
gi- og Forsyningsministeriet som KL vurderer, at tabene kan
blive væsentlig større end det, der kan dækkes af den forelø-
big afsatte pulje på 200 mio. kr., og at der også forventes at
være løbende tab som følge af underskud på anlæg. SF og
RV understreger vigtigheden af, at der indkaldes til forhand-
linger, hvis den afsatte pulje viser sig at være utilstrækkelig,
og partierne er villige til at diskutere yderligere kompensati-
onstiltag for de berørte kommuner.
Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre noterer sig,
at man med ændringsforslaget vedrørende garantiprovision
ikke ændrer på de eksisterende rammer for kommunal ga-
rantistillelse, således at en eventuel opkrævning af en garan-
tiprovision også fremover alene har til hensigt at afdække
kommunens risiko ved garantistillelsen Det bemærkes, at
kravet om garantistillelse er national regulering, som stam-
mer fra kommunalfuldmagtsreglerne og går videre end kra-
vene i EU�½s statsstøtteregler.
Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre noterer sig, at
klima-, energi- og forsyningsministeren anerkender, at var-
meforsyning er kritisk infrastruktur, og at varmeforsynings-
loven ikke tillader selskaber at gå konkurs, såfremt varmedi-
stributionsselskabet ikke kan opretholde sin forsyningspligt
ved en lukning. Socialistisk Folkeparti og Radikale Venst-
re understreger vigtigheden af, at Energistyrelsen kan give
dispensation til at hæve varmeprisloftet, hvorved et forbræn-
dingsanlæg i en periode vil kunne opnå højere indtægter
fra salg af affaldsvarme og derved kunne fortsætte drift og
afdrage på gæld.
Enhedslisten og Alternativet
Enhedslistens og Alternativets medlemmer af udvalget er
imod lovforslaget om liberalisering af affaldssektoren. Libe-
raliseringen giver helt sikkert liberalisering, resten er uvist.
I »Klimaaftale for en grøn affaldssektor og cirkulær øko-
nomi« fra juni 2020 forudsættes det, at aftalen giver en
CO
2
-reduktion på 0,7 mio. t i 2030. Klimarådet har på Kli-
ma-, Energi- og Forsyningsudvalgets høring den 12. april
2023 og i høringssvar klart tilkendegivet, at affaldsaftalen
ikke giver CO
2
-reduktioner bl.a. på grund af muligheden for
øget affaldsimport.
Enhedslisten og Alternativet er enige i, at overkapacite-
ten på affaldsforbrændingsanlæg vil medføre øget affalds-
import i bestræbelserne på at overleve på et liberaliseret
marked.
Lovforslaget sikrer ikke mere fangst af CO
2
fra affalds-
forbrændingen, hvilket ellers ville være en god løsning.
L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Betænkning afgivet den 25. maj 2023
2715836_0004.png
OMTRYK
4
Vi har i den parlamentariske proces fået belyst problem-
stillinger vedrørende manglende CO
2
-effekter af konkurren-
ceudsættelsen, den manglende reduktion af import af affald
og forbrændingskapacitet og de store økonomiske risici, der
pålægges kommunerne.
Lovforslaget har skabt usikkerhed om kommende sager
om ekspropriation. Enhedslisten og Alternativet har noteret
sig, at Norfors vil stævne staten, og at Frederiksberg Kom-
mune er klar til at gøre det samme. Det er meget forståeligt,
at kommunerne ikke vil acceptere store strandede udgifter
på op til 4,5 mia. kr., som vil forringe den kommunale
velfærd.
Lovforslaget og klima-, energi- og forsyningsministerens
svar på spørgsmål 114 fastslår, at kommuner også efter en
konkurs skal have majoritetsejerskab af et forbrændingsan-
læg, hvilket forhindrer kommunerne i f.eks. at sælge et af-
faldsforbrændingsanlæg til et fjernvarmeselskab.
Enhedslisten og Alternativet mener, at der er fremført
væsentlig kritik fra bl.a. KL, Klimarådet, Dansk Fjernvarme
og Dansk Affaldsforening under lovbehandlingen og kritik
fra langt flere under de forudgående høringer.
Flere aktører har fremsendt en opfordring til at stoppe
endnu en politisk katastrofe, inden det for alvor går galt. Ef-
ter flere høringer, adskillige udvalgsspørgsmål og samråd er
det ikke lykkedes at få skabt klarhed over konsekvenserne
for kommuner, borgere og forbrugere i forbindelse med gen-
nemførelsen af lovforslaget.
Klima-, energi- og forsyningsordførerne har også fra eks-
terne aktører modtaget en kraftig opfordring til at stoppe
lovbehandlingen, indtil klima-, energi- og forsyningsmini-
steren og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet i det
mindste er i stand til at svare fyldestgørende på de stillede
spørgsmål og de mange uafklarede spørgsmål og de økono-
miske katastrofer, lovforslaget medfører i sin nuværende
form.
Samlet set er »Klimaaftale for en grøn affaldssektor og
cirkulær økonomi« fra juni 2020 forældet, da den ikke sikrer
CO
2
-reduktioner, ikke sikrer CO
2
-fangst, skaber en masse
konflikter med kommunerne og risikerer at efterlade store
tab i kommunerne, hvilket i sidste ende rammer befolknin-
gen.
Vi har ikke brug for retssager mellem stat og kommuner,
men derimod brug for et godt samarbejde, som sikrer min-
dre affaldsforbrænding, mere fjernvarme og hurtigere klima-
handling. Det er det stik modsatte, som lovforslaget leverer,
og derfor er Enhedslisten og Alternativet imod lovforslaget.
Vi har været et stort mindretal i udvalget, som har arbej-
det for at få lovforslaget ordentligt behandlet, og for at få
tidsplanen forlænget, så der var mere tid til at belyse lovfor-
slagets konsekvenser og problematikker i forhold til klimaet,
miljøet, kommunernes økonomi og EU-retten.
Vi er bekymret for det faglige niveau i ministeriets lov-
arbejde, Folketingets mulighed for at kontrollere regerin-
gen og Folketingets lovkvalitet, som svækkes under alt for
stramme tidsplaner.
Samlet set vurderer Enhedslisten og Alternativet, at lov-
forslaget er baseret på et alt for usikkert grundlag og derfor
ikke bør sendes til afstemning inden sommerferien.
Det Konservative Folkeparti
Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget
støtter intentionen om at effektivisere og nedbringe CO
2
-ud-
ledningerne fra affaldssektoren, men mener ikke, at lovfor-
slaget lever op til den politiske aftale. Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet skriver, at vurderingen af lovforsla-
gets CO
2
-reduktioner er behæftet med betydelig usikkerhed,
og både Klimarådet og CONCITO har svært ved at genfinde
lignende CO
2
-reduktioner. Lovforslaget skaber således usik-
kerhed om den grønne omstilling af affaldssektoren. Derfor
støtter Det Konservative Folkeparti ikke lovforslaget.
5. Ændringsforslag
Ændringsforslag
Af
klima-, energi- og forsyningsministeren,
tiltrådt af et
fler-
tal
(udvalget med undtagelse af NB):
Til § 1
1)
Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»01.
I
§ 45
indsættes som
stk. 9
og
10:
»Stk. 9.
Kommunalbestyrelsen må ikke etablere anvis-
ningsordninger for forbrændingsegnet erhvervsaffald, der
ikke er farligt affald, jf. dog stk. 10.
Stk. 10.
Stk. 9 finder ikke anvendelse for kommunalbesty-
relser, der den 1. juli 2023 helt eller delvis ejer et affaldsfor-
brændingsanlæg etableret på en ø uden fast broforbindelse i
kommunen, så længe anlægget er i drift.««
[Ophævelse af anvisningsretten for forbrændingsegnet er-
hvervsaffald]
2)
I den under
nr. 1
foreslåede
§ 45 e
ændres i
stk. 2
»senest den« til: »senest fra den«.
[Sproglig præcisering]
3)
I den under
nr. 1
foreslåede
§ 45 e
ændres i
stk. 3
»lovens ikrafttrædelse« til: »den 1. juli 2023«.
[Sproglig præcisering]
4)
I den under
nr. 1
foreslåede
§ 45 f
ændres i
stk. 2
»og
årsagen« til: »og indberette årsagen«.
[Sproglig præcisering]
5)
I den under
nr. 1
foreslåede
§ 45 g
ændres i
stk. 2, nr. 2,
»ikke er saglige« til: »ikke er sagligt begrundet«.
[Sproglig præcisering]
6)
I det under
nr. 5
foreslåede
§ 48 g, stk. 3,
ændres
»påklages til« til: »indbringes for«.
[Sproglig præcisering]
Af
klima-, energi- og forsyningsministeren,
tiltrådt af et
fler-
tal
(udvalget med undtagelse af ALT og NB):
7)
Nr. 6
affattes således:
L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Betænkning afgivet den 25. maj 2023
2715836_0005.png
OMTRYK
5
»6.
I
§ 50 b, stk. 1,
udgår »eller udvidelse af eksisterende
affaldsforbrændingsanlæg«.«
[Opretholdelse af krav om godkendelse af affaldsgrundlag
ved nye affaldsforbrændingsanlæg]
Af
klima-, energi- og forsyningsministeren,
tiltrådt af et
fler-
tal
(udvalget med undtagelse af NB):
Til § 2
8)
Nr. 3
og
4
udgår.
[Krav om markedsvilkår udgår af ordlyden]
9)
I den under
nr. 5
foreslåede
§ 2 h
indsættes i
stk. 1
efter
»jf.«: »dog«.
[Lovteknisk ændring]
Til § 3
10)
I den under
nr. 4
foreslåede
§ 4 a
indsættes i
stk. 1, 1.
pkt.,
efter »affaldsforbrændingsanlæg«: », jf. dog 2. pkt. og
stk. 9 og 10«.
[Lovteknisk ændring]
11)
I den under
nr. 4
foreslåede
§ 4 a
indsættes i
stk. 1, 2.
pkt.,
efter »jf.«: »dog«.
[Lovteknisk ændring]
12)
Efter nr. 9 indsættes som nyt nummer:
»01.
I
§ 87, stk. 1, nr. 2,
udgår »12 a,«.«
[Konsekvensrettelse]
Til § 5
13)
I
stk. 2
ændres »§ 1, nr. 6, § 3, nr. 5-9« til: »§ 1, nr. 01
og 6, § 3, nr. 5-9 og 01«.
[Konsekvensrettelse]
Bemærkninger
Til nr. 1
Kommunerne skal etablere ordninger for affald produce-
ret af husholdninger og virksomheder i kommunen, jf. § 8,
stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1536 af 16. december 2022 om
affaldsregulativer, -gebyrer og -aktører m.v. (affaldsaktørbe-
kendtgørelsen). Kommunen vælger, om ordningen etableres
som en indsamlingsordning eller en anvisningsordning, jf.
affaldsaktørbekendtgørelsens § 8, stk. 4.
En anvisningsordning defineres som en ordning, hvor
kommunalbestyrelsen i et regulativ har fastlagt, på hvilken
måde og eventuelt på hvilket anlæg affaldsproducenten skal
sikre, at affaldet bliver håndteret, jf. affaldsbekendtgørelsens
§ 3, nr. 8. Det betyder, at den affaldsproducerende virksom-
hed selv skal indgå en aftale med det affaldsforbrændings-
anlæg, kommunen har anvist, ligesom virksomheden selv
skal indgå aftale med en transportør om afhentning af det
forbrændingsegnede affald og transport til anlægget.
Som udgangspunkt har virksomheder benyttelsespligt til
de kommunale affaldsordninger, jf. affaldsaktørbekendtgø-
relsens § 12, stk. 1. For så vidt angår kommunale ind-
samlingsordninger for forbrændingsegnet erhvervsaffald, er
virksomhederne dog ikke forpligtet til at benytte den kom-
munale ordning, jf. affaldsaktørbekendtgørelsens § 12, stk.
3. Det betyder, at virksomheden kan vælge, om virksomhe-
den vil benytte den kommunale indsamlingsordning, eller
om virksomheden eksempelvis vil lade en privat indsam-
lingsvirksomhed indsamle affaldet. Derimod er virksomhe-
derne forpligtet til at følge en kommunal anvisningsordning
for forbrændingsegnet erhvervsaffald eller følge kommu-
nens konkrete anvisning.
Det foreslås i § 45, stk. 9, at kommunalbestyrelsen ikke
må etablere anvisningsordninger for forbrændingsegnet er-
hvervsaffald, der ikke er farligt affald, jf. dog stk. 10.
Det foreslåede vil indebære, at kommunalbestyrelsen ik-
ke må udarbejde regulativer, der fastlægger anvisningsord-
ninger for, på hvilken måde og eventuelt på hvilket anlæg en
virksomhed skal sikre, at affaldet bliver håndteret.
Forslaget ændrer ikke på kommunalbestyrelsens mulig-
hed for at etablere indsamlingsordninger for forbrændings-
egnet erhvervsaffald. Forslaget ændrer dermed heller ikke
på kommunalbestyrelsens pligt til at tilbyde virksomheder
adgang til genbrugspladser i kommunen. Det vil ligeledes
fortsat være frivilligt for en virksomhed at benytte en kom-
munal indsamlingsordning for forbrændingsegnet affald, der
ikke er farligt affald.
Virksomheder vil fortsat være forpligtet til at sikre, at
deres forbrændingsegnede affald håndteres. Virksomheder
vil dog med forslaget selv kunne vælge, på hvilket affalds-
forbrændingsanlæg virksomheden ønsker at få behandlet
sit forbrændingsegnede affald. Alternativt vil virksomheder
kunne overdrage affaldet til en indsamlingsvirksomhed, der
er registreret i Affaldsregistret, benytte en kommunal ind-
samlingsordning eller eksportere det forbrændingsegnede
affald efter ansøgning om eksport til Miljøstyrelsen, jf. af-
faldsaktørbekendtgørelsens § 12, stk. 2.
Det foreslås med § 45, stk. 10, at stk. 9 ikke finder an-
vendelse for kommunalbestyrelser, der den 1. juli 2023 helt
eller delvis ejer et affaldsforbrændingsanlæg etableret på en
ø uden fast broforbindelse i kommunen, så længe anlægget
er i drift.
Det foreslåede medfører, at forbuddet mod, at kommunal-
bestyrelsen etablerer anvisningsordninger for forbrændings-
egnet erhvervsaffald, der ikke er farligt affald, ikke vil gæl-
de på øer uden fast broforbindelse, hvorpå der ved lovens
ikrafttræden er etableret et affaldsforbrændingsanlæg, som
kommunalbestyrelsen ejer helt eller delvis, så længe anlæg-
get er i drift.
Et anlæg anses for at være i drift, selv om der er midlerti-
dige afbrud i behandlingen af forbrændingsegnet affald for
eksempel i forbindelse med reparation eller revision eller
som følge af manglende affald i en periode m.v.
Den foreslåede undtagelse vil betyde, at kommunalbesty-
relsen fortsat vil kunne etablere anvisningsordninger for for-
brændingsegnet affald på øer uden fast broforbindelse, hvis
der ved lovens ikrafttræden er etableret et kommunalt ejet
affaldsforbrændingsanlæg på øen.
L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Betænkning afgivet den 25. maj 2023
2715836_0006.png
OMTRYK
6
Kommunalbestyrelsen vil således i dette tilfælde også
fremover kunne anvise forbrændingsegnet erhvervsaffald til
behandling på kommunes eget anlæg.
Den foreslåede undtagelse vil skulle gælde, så længe
anlægget er i drift. Hvis anlægget lukker, vil kommunen
ikke længere være omfattet af undtagelsen, og kommunal-
bestyrelsen vil derefter ikke kunne udarbejde regulativer,
der fastlægger anvisningsordninger for, på hvilken måde og
eventuelt på hvilket anlæg en virksomhed skal sikre, at af-
faldet bliver håndteret.
Til nr. 2
Det foreslås, at der i § 45 e, stk. 2, ændres »senest den«
til »senest fra den«.
Med forslaget bliver det tydeligt, at kommunalbestyrel-
sen skal indgå kontrakt, jf. § 45 e, stk. 1, med virkning
senest fra den 1. juli 2025.
Til nr. 3
Det foreslås, at i § 45 e, stk. 3, ændres »lovens ikrafttræ-
delse« til »den 1. juli 2023«.
Med forslaget bliver det tydeligt, at kommunalbestyrel-
ser, der før den 1. juli 2023 har udbudt opgaver med og
indgået kontrakt om behandling af forbrændingsegnet affald
med et affaldsforbrændingsanlæg, som kommunen ejer helt
eller delvis, senest med virkning fra den 1. juli 2028 skal
indgå kontrakt, jf. § 45 e, stk. 1.
Til nr. 4
Det foreslås, at i § 45 f, stk. 2, ændres »og årsagen« til
»og indberette årsagen«.
Med forslaget bliver det tydeligt, at kommunalbestyrel-
sen skal indberette årsagen til, at de konkurrencefremmende
tiltag ikke følges til Forsyningstilsynet.
Til nr. 5
Det foreslås, at i § 45 g, stk. 2, nr. 2, ændres »ikke er
saglige« til »ikke er sagligt begrundet«.
Med forslaget bliver det tydeligt, at forsyningstilsynet
kan meddele påbud til kommunalbestyrelsen om at bringe
en kontrakt omfattet af § 45 e, stk. 1, til ophør inden for
en frist, hvis der er indgået en kontrakt med et affaldsfor-
brændingsanlæg, som kommunen ejer helt eller delvis, og
indberettede årsager, jf. § 45 f, stk. 2, til ikke at følge de
konkurrencefremmende tiltag ikke er sagligt begrundet.
Til nr. 6
Det foreslås, at i § 48 g, stk. 3, ændres »påklages til« til
»indbringes for«.
Med forslaget ensrettes ordlyden af bestemmelsen med
ordlyden af bestemmelsen i § 100 b, stk. 2. Der sker ikke
ændringer af bestemmelsen materielle indhold.
Til nr. 7
Det følger af § 4, stk. 1, i lov om varmeforsyning,
at kommunalbestyrelsen godkender projekter for etablering
af nye kollektive varmeforsyningsanlæg eller udførelsen af
større ændringer i eksisterende anlæg.
Det fremgår endvidere af § 50 b, stk. 1, i lov om miljø-
beskyttelse, at kommunalbestyrelsen kun må godkende nye
affaldsforbrændingsanlæg eller udvidelse af eksisterende af-
faldsforbrændingsanlæg efter lov om varmeforsyning eller
efter regler udstedt i henhold til lov om varmeforsyning,
hvis klima-, energi- og forsyningsministeren har godkendt,
at det fornødne affaldsgrundlag er til stede i området, hvor-
fra anlægget forventes at modtage affald. Beføjelsen til at
træffe afgørelse er delegeret til Energistyrelsen i henhold til
§ 3, stk. 1, nr. 27, i bekendtgørelse nr. 1366 af 28. september
2022 om Energistyrelsens opgaver og beføjelser.
Dette betyder, at før en kommunalbestyrelse kan godken-
de et nyt anlæg eller udvidelse af et eksisterende anlæg efter
lov om varmeforsyning, skal klima-, energi- og forsynings-
ministeren godkende projektet, i forhold til at det fornødne
affaldsgrundlag er til stede i det område, som anlægget for-
ventes at modtage affald fra. Hensynet er at sikre, at der er
tilstrækkeligt affald til stede i området, før det godkendes
at opføre et nyt affaldsforbrændingsanlæg eller udvide et
eksisterende.
Det fremgår af § 50 b, stk. 2, i lov om miljøbeskyttel-
se, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsæt-
te nærmere regler for behandlingen af klima-, energi- og
forsyningsministerens godkendelser efter stk. 1, herunder
nærmere krav til ansøgningen om godkendelse i henhold til
lov om varmeforsyning. Klima-, energi- og forsyningsmini-
steren har ikke fastsat regler i henhold til § 50 b, stk. 2, i lov
om miljøbeskyttelse.
Det foreslås med ændringsforslaget, at i § 50 b, stk. 1,
udgår »eller udvidelse af eksisterende affaldsforbrændings-
anlæg«.
Det foreslåede vil indebære, at klima-, energi- og for-
syningsministeren ikke vil skulle godkende udvidelser af
eksisterende affaldsforbrændingsanlæg, i forhold til at det
fornødne affaldsgrundlag er til stede i det område, som an-
lægget forventes at modtage affald fra.
Det foreslåede vil ikke ændre på, at klima-, energi-
og forsyningsministeren vil skulle godkende nye affaldsfor-
brændingsanlæg, i forhold til at det fornødne affaldsgrund-
lag er til stede i det område, som anlægget forventes at
modtage affald fra.
Det foreslåede vil desuden ikke ændre på, at nye affalds-
forbrændingsanlæg eller udvidelse af eksisterende affalds-
forbrændingsanlæg, som allerede måtte være godkendt, i
forhold til at det fornødne affaldsgrundlag er til stede, kan
fortsætte, hvis kommunalbestyrelsen på baggrund heraf har
godkendt et nyt anlæg eller udvidelse af et eksisterende.
Det foreslåede vil i øvrigt ikke ændre på, at projekter
for etablering af nye kollektive varmeforsyningsanlæg eller
udførelsen af større ændringer i eksisterende anlæg skal
godkendes af kommunalbestyrelsen efter § 4, stk. 1, i lov
om varmeforsyning.
Til nr. 8
Nr. 3 og 4 blev indsat i det fremsatte lovforslag for
at skabe klarhed om gældende ret for kommunernes op-
krævning af garantiprovisioner. Formålet var at præcisere
det, som allerede er gældende ret omkring garantiprovisio-
L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Betænkning afgivet den 25. maj 2023
2715836_0007.png
OMTRYK
7
ner. Efterfølgende er der opstået et politisk ønske om, at
kravet om markedsvilkår ikke fremgår udtrykkeligt af be-
stemmelsernes ordlyd.
Det foreslås, at »markedsvilkår« udgår af det fremsatte
lovforslag og dermed ikke kommer til at fremgå af bestem-
melsernes ordlyd i varmeforsyningslovens §§ 2 d, stk. 1, og
2 e, stk. 1, 1. pkt.
Ændringsforslaget ændrer ikke på, at kommunen efter
gældende ret kan stille en kommunal garanti for varmefor-
syningsanlæggenes låneoptagelse til anlægsinvesteringer og
driftsaktiviteter imod opkrævning af en garantiprovision på
markedsmæssige vilkår. Dette forhold er uagtet, om der
foreligger en konkurrencesituation eller ej. Hvis en kom-
mune yder en vederlagsfri garanti, vil det indebære et til-
skud til forsyningsvirksomheden, hvilket ville medføre en
forrykning af byrdefordelingen mellem kommunens borge-
re. Kommunen er dermed forpligtet til at opkræve en garan-
tiprovision for at dække den risiko, som kommunen påtager
sig ved garantistillelsen. Det følger af hvile i sig selv-prin-
cippet, at kommunen ikke må tjene penge på at stille en
garanti.
Ved lov nr. 745 af 1. juli 2015 om ændring af lov om
varmeforsyning og byggeloven, blev kommuners adgang
til varetagelse af kollektiv varmeforsyning reguleret udtøm-
mende. Loven lovfæstede kommunalfuldmagtsregler vedrø-
rende kommunernes mulighed for at varetage kollektiv var-
meforsyning, herunder kravene til garantistillelse. Kravet
om, at kommunal garanti skal stilles på markedsvilkår, er
derved videreført fra kommunalfuldmagtsreglerne og følger
i dag af varmeforsyningslovens § 2 d, stk. 1, og § 2 e,
stk. 1, selv om det ikke fremgår direkte af bestemmelsernes
ordlyd. Uanset at kravet om markedsvilkår med ændrings-
forslaget ikke kommer til at fremgå direkte af ordlyden, vil
det fortsat være gældende ret, at kommunen skal opkræve
en markedsmæssig garantiprovision efter varmeforsynings-
lovens § 2 d, stk. 1, og § 2 e, stk. 1. Der henvises til det
fremsatte lovforslags afsnit 3.2. for uddybning af gældende
ret om kommunal garantistillelse.
EU’s statsstøtteregler kan indebære, at en kommune er
forpligtet til ligeledes at opkræve garantiprovision, men det-
te er et særskilt krav, der beror på statsstøtteretlige betragt-
ninger.
Til nr. 9
Det foreslås, at der i § 2 h, stk. 1, efter »jf.« indsættes
»dog«.
Den foreslåede ændring vil sikre korrekt henvisning til de
foreslåede undtagelsesbestemmelser i stk. 3-5 i § 2 h i lov
om varmeforsyning, der bl.a. indeholder en hjemmel for kli-
ma-, energi- og forsyningsministeren til at forlænge fristen
for, hvornår et affaldsforbrændingsanlæg vil skulle udøves
på kommercielle vilkår i et aktie- eller anpartsselskab.
Den forslåede ændring vil ikke indebære materielle æn-
dringer. Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 2 og 5, og
bemærkningerne hertil.
Til nr. 10
Det følger af den foreslåede ændring af § 4 a, stk. 1, 1.
pkt., at der efter »affaldsforbrændingsanlæg« indsættes », jf.
dog 2. pkt. og stk. 9 og 10«.
Den foreslåede ændring vil sikre korrekt henvisning til de
foreslåede undtagelsesbestemmelser i § 4 a, stk. 1, 2. pkt.
og stk. 9 og 10, der bl.a. indeholder bestemmelser om, at 1.
pkt. skal være opfyldt den 1. januar 2025 for affaldsforbræn-
dingsanlæg, der var helt eller delvis kommunalt ejet den
I. juli 2023.
Den forslåede ændring vil ikke indebære materielle æn-
dringer. Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 4, og bemærk-
ningerne hertil.
Til nr. 11
Det foreslås, at der i § 4 a, stk. 1, 2. pkt., efter »jf.«
indsættes »dog«.
Den foreslåede ændring vil sikre korrekt henvisning til
de foreslåede undtagelsesbestemmelser i stk. 4-6 i § 4 a i
lov om elforsyning, der bl.a. indeholder en hjemmel til, at
klima-, energi- og forsyningsministeren kan forlænge fristen
for, hvornår et affaldsforbrændingsanlæg vil skulle udøves i
et aktie- eller anpartsselskab.
Den forslåede ændring vil ikke indebære materielle æn-
dringer. Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 4, og bemærk-
ningerne hertil.
Til nr. 12
Det følger af den foreslåede ændring, at § 12 a udgår af
bestemmelsen i § 87, stk. 1, nr. 2.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at der med
lovforslagets § 3, nr. 5, foreslås, at § 12 a i lov om elforsy-
ning ophæves. For en nærmere gennemgang af § 12 a og
den foreslåede ophævelse heraf henvises til bemærkningerne
i lovforslagets § 3, nr. 5.
Til nr. 13
Det følger af den foreslåede ændring, at lovforslagets § 5,
stk. 2, ændres således, at »§ 1, nr. 6, § 3, nr. 5-9« ændres til
»§ 1, nr. 01 og 6, § 3, nr. 5-9 og 01«.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at det fore-
slås, at der indsættes et nyt nummer med to nye stykker
om ophævelse af anvisningsretten for forbrændingsegnet er-
hvervsaffald.
Den foreslåede ændring er desuden en konsekvens af,
at det foreslås, at § 12 a i lov om elforsyning udgår af
bestemmelsen i § 87, stk. 1, nr. 2, i lov om elforsyning. Be-
stemmelsen vil skulle træde i kraft samtidig med den i lov-
forslaget foreslåede ophævelse af § 12 a. For en nærmere
gennemgang af § 12 a og den foreslåede ophævelse heraf
henvises til bemærkningerne i lovforslagets § 3, nr. 5. For
en nærmere gennemgang af den foreslåede ikrafttrædelse
henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 5.
Den foreslåede ændring vil yderligere indebære, at det
foreslåede § 1, nr. 01, og § 3, nr. 01, vil træde i kraft den 1.
januar 2025.
L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Betænkning afgivet den 25. maj 2023
2715836_0008.png
OMTRYK
8
6. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 26. april 2023 og var til
1. behandling den 3. maj 2023. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Klima-, Energi- og For-
syningsudvalget.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og klima-, energi- og forsyningsministeren
sendte den 14. februar 2023 dette udkast til udvalget, jf.
KEF alm. del – bilag 120. Den 26. april 2023 sendte kli-
ma-, energi- og forsyningsministeren høringssvarene og et
høringsnotat til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 23 bilag på lovfor-
slaget.
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalgets offentlige høringer
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har afholdt to of-
fentlige høringer om lovforslaget den 12. april 2023 og den
12. maj 2023.
Samråd
Udvalget har stillet 2 spørgsmål til klima-, energi- og
forsyningsministeren til mundtlig besvarelse, som denne
har besvaret i et åbent samråd med udvalget den 16. maj
2023. Klima-, energi- og forsyningsministeren har efterføl-
gende sendt udvalget det talepapir, der dannede grundlag for
ministerens besvarelse af spørgsmålet.
Tekniske gennemgange
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har afholdt to
tekniske gennemgange af lovforslaget den 19. april 2023 og
den 22. maj 2023. Miljø- og Fødevareudvalget var inviteret
til at deltage til den tekniske gennemgang den 22. maj 2023.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 6 skriftlige
henvendelser om lovforslaget.
Deputationer
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 2 deputa-
tioner, der mundtligt har redegjort for deres holdning til
lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 116 spørgsmål
til klima-, energi- og forsyningsministeren til skriftlig besva-
relse, som ministeren har besvaret. Herudover har udvalget
stillet 10 spørgsmål til klima-, energi- og forsyningsministe-
ren inden fremsættelsen af lovforslaget. Disse spørgsmål har
ministeren også besvaret.
Anne Paulin (S) Ida Auken (S) Kris Jensen Skriver (S) Lea Wermelin (S) Mette Reissmann (S) Per Husted (S)
Rasmus Horn Langhoff (S)
fmd.
Bjarne Laustsen (S) Kasper Roug (S) Linea Søgaard-Lidell (V) Lars Christian Lilleholt (V)
Kim Valentin (V) Jan E. Jørgensen (V) Charlotte Bagge Hansen (M) Karin Liltorp (M) Lise Bech (DD)
Kenneth Fredslund Petersen (DD) Steffen W. Frølund (LA) Steffen Larsen (LA) Mona Juul (KF) Per Larsen (KF)
Kim Edberg Andersen (NB) Morten Messerschmidt (DF) Signe Munk (SF) Carl Valentin (SF) Marianne Bigum (SF)
nfmd.
Søren Egge Rasmussen (EL) Samira Nawa (RV) Theresa Scavenius (ALT)
Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S)
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
Moderaterne (M)
Socialistisk Folkeparti (SF)
Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg (DD)
Liberal Alliance (LA)
Det Konservative Folkeparti (KF)
Enhedslisten (EL)
Radikale Venstre (RV)
50
23
16
15
14
14
10
9
7
Dansk Folkeparti (DF)
Alternativet (ALT)
Nye Borgerlige (NB)
Siumut (SIU)
Inuit Ataqatigiit (IA)
Sambandsflokkurin (SP)
Javnaðarflokkurin (JF)
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
7
6
3
1
1
1
1
1