Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 115 Bilag 22
Offentligt
2714122_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
24. maj 2023
J nr.
2023 - 2654
Klima-, energi- og forsyningsministerens udtalelse til brug for betænkning
over Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om varmefor-
syning, lov om elforsyning og selskabsskatteloven (L 115)
(Ny organisering af
affaldsforbrændingssektoren og konkurrenceudsættelse af forbrændingsegnet af-
fald)
Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om varmeforsyning,
lov om elforsyning og selskabsskatteloven blev fremsat den 26. april 2023.
Med Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi fra juni 2020 blev
der sat en klar grøn retning for affaldssektoren. Visionerne i aftalen er, at af-
faldssektoren skal være klimaneutral i 2030, udsortering af 80 pct. dansk plast
fra forbrændingen i 2030 og affaldskurven skal knækkes, så vi får mindre affald,
mindre spild og mere genbrug.
Et centralt element i Klimaplanen er, at forbrændingskapaciteten skal tilpasses
de danske forbrændingsegnede mængder. Lovforslaget tager et centralt skridt
for at opnå dette. Med lovforslaget foreslås en ny organisering af affaldsfor-
brændingssektoren, hvor affaldsforbrændings anlæggene selskabsgøres og skal
konkurrere om det forbrændingsegnede affald, så det behandles, hvor det kan
gøres mest miljørigtigt, bedst og billigst.
Efter vedtagelse af lovforslaget vil der være et opfølgende arbejde med at un-
derstøtte de politiske mål for forbrændingssektoren. Hertil bemærkes det, at så-
fremt kapaciteten ikke udvikler sig i takt med affaldsmængderne, er der håndtag
i aftalen til at understøtte dette.
Monitorering
Lovforslaget giver hjemmel til, at der kan igangsættes en monitorering med hen-
blik på at følge udviklingen i forbrændingskapaciteten og de danske forbræn-
dingsegnede mængder. Jeg vil løbende afrapportere monitoreringen til aftale-
kredsen, og første monitorering vil finde sted i 2024.
Afgiftsanalyse
Der er igangsat en analyse af afgifterne på affaldsforbrænding, hvor der ses på
effekterne ved ændring af afgifterne for affaldsforbrændingsanlæg med henblik
Klim a-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/4
L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 22: Udtalelse fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2714122_0002.png
på at belyse, hvordan afgifterne kan understøtte kapacitetstilpasningen samt
yderligere CO2-reduktioner i affaldssektoren. Jeg vil bekræfte, at analysen bl.a.
skal se på betydningen af ændringer af niveauet for NOx – og svovlafgift en på
affaldsforbrændingsanlægs miljøbelastning. Analysen forventes forelagt forligs-
kredsen i første halvår 2024.
CO2-fangst
Affaldsforbrændingsanlæggene har et stort potentiale for at indfange såvel fos-
silt som biogent CO2, og kan dermed give et væsentligt yderligere bidrag til op-
nåelse af Klimalovens 70 pct.-målsætning i 2030 og målsætningen om klima-
neutralitet i 2050. De langsigtede rammevilkår for CO2-fangst i affaldsforbræn-
dingssektoren skal derfor afklares, herunder skal fordele og ulemper ved at gøre
CO₂-fangst til et krav afdækkes. Arbejdet skal drøftes politisk ultimo 2023.
Miljøperformance på affaldsforbrændingsanlæg
Fra december 2023 vil BAT-kravene på affaldsforbrændingsanlæ g blive stram-
mes. Med udbudsmodellen vil det desuden være muligt, at den enkelte kom-
mune bl.a. kan stille miljø- og klimakrav i deres udbud af det forbrændingseg-
nede affald. Dette vil være under iagttagelse af de generelle udbudsregler. For-
syningstilsynet vil hertil udarbejde en vejledning, som understøtter kommunerne
i bl.a. at kunne sætte krav til miljø og klima.
Øk onomisk e k onsek venser for k ommunerne
Jeg er opmærksom på, at konkurrenceudsættelsen af affaldsforbrændingssekto-
ren forventes at være forbundet med økonomiske konsekvenser for kommu-
nerne. Med Klimaplanen er der afsat en pulje på i alt 200 mio. kr. til at kompen-
sere kommunerne for strandede omkostninger. Det fremgår, at udbetaling fra
puljen kan ske efter afvikling af et affaldsforbrændingsanlæg med et beløb på
op til 70 pct. af et tab. Puljen skal medvirke til, at kommuner ikke står tilbage
med et tab, som kommunen i sidste ende kan vælte over på borgere og virk-
somheder via skatteopkrævningen. Såfremt det viser sig, at puljen ikke er til-
strækkelig, indkaldes aftalekredsen til at drøfte en forøgelse af puljen
Varmeforsyningssik k erhed
Jeg vil gøre opmærksom på, at det følger af varmeforsyningsloven, at et affalds-
forbrændingsanlæg ikke kan godkendes lukket, hvis varmedistributionsselska-
bet ikke kan opretholde sin forsyningspligt ved en lukning. I tilfælde af, at et af-
faldsforbrændingsanlæg står til at lukke eller gå konkurs, vil Energistyrelsen i
særlige tilfælde kunne give dispensation til at hæve det prisloft, der gælder for
salg af varme fra affaldsforbrænding, hvis særlige forhold af hensyn til varmefor-
syningssikkerheden taler for det. Anlægget vil i den periode alt andet lige kunne
få højere indtægter fra salg af affaldsvarme og dermed kunne fortsætte sin drift.
Videresalg
Side 2/4
L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 22: Udtalelse fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2714122_0003.png
Lovforslaget fastsætter krav om, at de eksisterende kommunalt ejede forbræn-
dingsanlæg skal drives i aktie- eller anpartsselskaber, hvor kommunerne fortsat
har majoritetskontrol. Det fremgår af bemærkningerne til loven, at kravet om ma-
joritetskontrol vil gælde resten af anlæggets levetid. Jeg har fundet anledning til
at præcisere, at dette vil indebære, at i tilfælde af, at det selskab, der ejer et af-
faldsforbrændingsanlæg, lukker eller går konkurs, vil en eventuel erhverver af
anlægget også efter en konkursbehandling være omfattet af kravet om majori-
tetskontrol, hvis anlægget sættes i drift igen.
Fristforlængelse for k rav om selsk absgørelse
Med lovforslaget skal anlæggene som udgangspunkt være selskabsgjort i A/S
eller ApS per 1. januar 2025. Der er i lovforslaget to muligheder for, at anlæg
kan blive selskabsgjort senere end 1. januar 2025. Anlægget kan dels blive und-
taget fra kravet om selskabsgørelse, hvis kommunalbestyrelsen har besluttet, at
anlægget skal lukkes inden for 3 år. Dels kan der gives en fristforlængelse for
kravet om selskabsgørelse i særlige tilfælde, hvor det eksempelvis efter reg-
lerne i selskabslovgivningen, ikke er muligt at udskille og stifte aktie- eller an-
partsselskabet. Med en fristforlængelse får virksomheden tid til at afskrive inve-
steringer, betale af på lån, spare op eller tage andre skridt til at øge anlæggets
egenkapital og derved i sidste ende selskabsgøre. Anlæggene skal i begge til-
fælde indgå i konkurrencen om det forbrændingsegnede affald.
Ændringsforslag til L 115
Jeg vil bekræfte, at jeg i forbindelse med udvalgsbehandlingen har stillet tre æn-
dringsforslag af substantiel karakter.
Det første omfatter, at § 50 b vedrørende godkendelse af forbrændingskapacitet
ikke ophæves, men bestemmelsen justeres i forhold til gældende ret. Bestem-
melsen indeholder, at etablering af ny affaldsforbrændingskapacitet vil skulle
godkendes af klima-, energi- og forsyningsministeren. Udvidelser af eksiste-
rende kapacitet vil ikke skulle godkendes.
Det andet ændringsforslag indebærer, at anvisningsretten for forbrændingseg-
net erhvervsaffald ophæves, som blev besluttet med Klimaplanen.
Hertil har jeg stillet et ændringsforslag om garantiprovisioner. Ændringsforslaget
indebærer, at indsættelsen af kravet om markedsvilkår i ordlyden af bestemmel-
sen tages ud af lovforslaget. Det er for mig vigtigt at understrege, at der med
lovforslaget ikke ændres på nuværende retstilstand hvad angår opkrævning af
garantiprovisioner på markedsmæssige vilkår ved kommunal garantistillelse.
Hertil vil jeg bemærke, at kravet om garantistillelse er national regulering, som
stammer fra kommunalfuldmagtsreglerne, og senere lovfæstet, og der er derfor
ikke tale om overimplementering af EU-ret.
Side 3/4
L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 22: Udtalelse fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2714122_0004.png
På baggrund af høringssvarene til lovforslaget L 115 blev ministeriet opmærk-
som på, at der fortsat eksisterer tvivl i branchen og enkelte kommuner, om hvor-
vidt en kommune skal opkræve en garantiprovision. Jeg har derfor bedt mit mi-
nisterium om at indgå i dialog med andre relevante aktører og myndigheder, og
på den baggrund vil iværksætte en kommunikationsindsats, som kan sikre, at
kommuner og aktører ikke er i tvivl om, hvad reglerne på området er.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Side 4/4