Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 115 Bilag 20
Offentligt
Foreløbige bemærkninger til Kammeradvokatens
notat (ekstrakt)
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har fremlagt
Kammeradvokatens ekstrakt af 16. maj 2023 af Kammeradvokatens
notat af 21. december 2021 til Energistyrelsen, hvori
Kammeradvokaten vurderede, om en model for
affaldsforbrændingen, hvorefter de kommunale anlæg skulle
selskabsgøres og fremover konkurrere på markedsvilkår om det
forbrændingsegnede husholdningsaffald, ville indebære
ekspropriation efter grundlovens § 73.
I ekstrakten anføres, at Kammeradvokaten i notatet af 21. december
2021 konkluderede, at gennemførelse af en ordning med
selskabsgørelse af kommunale affaldsforbrændingsanlæg og
konkurrenceudsættelse af området for det forbrændingsegnede
husholdningsaffald ikke udgjorde et ekspropriativt indgreb efter
grundlovens § 73 og derfor vil kunne ske erstatningsfrit.
I ekstrakten gengives Kammeradvokatens ekspropriationsretlige
vurdering, hvor følgende konklusion anføres:
”…
selskabsgørelsen af de kommunale affaldsforbrændingsanlæg [vil]
ikke være udtryk for et indgreb i ejendom eller afståelse heraf i
grundlovens § 73’s forstand.
Det forhold, at visse anlæg kan blive
nødsaget til at lukke som følge af selskabsgørelsen med mulige tab
for kommunerne til følge, ændrer ikke herved.
Det er på baggrund af ovenstående vores vurdering, at
gennemførelse af en ordning om selskabsgørelse af kommunale
affaldsforbrændingsanlæg og konkurrenceudsættelse af området for
det forbrændingsegnet husholdningsaffald ikke udgør et
1
 L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 20: Responsum til Kammeradvokatens vurdering af ekspropriation vedr. lovforslaget
ekspropriativt indgreb efter grundlovens § 73, og at det derfor vil
kunne ske erstatningsfrit.”
Den i ekstrakten anførte og gengivne ekspropriationsretlige
vurdering ændrer ikke på min foreløbige vurdering af, at det ikke
kan udelukkes, at en vedtagelse af det foreliggende forslag til lov
om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om varmeforsyning, lov
om elforsyning og selskabsskatteloven (ny organisering af
affaldsforbrændingssektoren og konkurrenceudsættelse af
forbrændingsegnet affald) konkret vil kunne udgøre ekspropriation
efter reglen i grundlovens § 73 i forhold til
–
markant ramte
–
ejere
af berørte affaldsforbrændingsanlæg.
Som gengivet anfører Kammeradvokaten overordnet to forhold, som
efter Kammeradvokatens opfattelse fører til, at en ordning om
selskabsgørelse af kommunale affaldsforbrændingsanlæg og
konkurrenceudsættelse af området for det forbrændingsegnet
husholdningsaffald ikke indebærer ekspropriation: Dels gribes der
herved ikke ind i ejendom beskyttet efter grundlovens § 73, dels er
der ikke tale ikke tale om en afståelse omfattet af grundlovens § 73
(hvis ordningen
griber ind i ejendom i grundlovens § 73’s forstand).
Til støtte for, at en ordning med selskabsgørelse af kommunale
affaldsforbrændingsanlæg og konkurrenceudsættelse af området for
det forbrændingsegnede husholdningsaffald ikke indebærer indgreb i
en beskyttet ret/ejendom efter grundloven s § 73
–
uanset at visse
affaldsselskaber må lukke og kommuner påføres tab
–
anfører
Kammeradvokaten bl.a., at der ikke gøres indgreb i kommunale
anlægs ejendomsret til bygninger og formue i øvrigt
–
og at visse af
affaldsforbrændingsanlæggene er opført som følge af statslige
forudsætningsskrivelser ikke ændrer ikke herved.
Det bemærkes hertil, at det forhold, at et indgreb ikke direkte retter
sig mod en ejers rettigheder til bygninger og formue i øvrigt, ikke i sig
selv indebærer, at der ikke kan gribes ind i en beskyttet ret efter
2
 L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 20: Responsum til Kammeradvokatens vurdering af ekspropriation vedr. lovforslaget
grundlovens § 73. Der kan i denne forbindelse bl.a. henvises til MAD
2018.202, hvor Vestre Landsret fastslog, at et afslag på et selskabs
ansøgning om fornyet tilladelse indvinding af tørv gjorde indgreb i en
beskyttet ret og havde karakter af ekspropriation bl.a. som følge af,
at selskabet havde en berettiget forventning om fortsat
tørveindvinding og at afslaget betød, at selskabet blev meget hårdt
ramt, bl.a. som følge af, at selskabet havde foretaget større
investeringer i produktionsanlæg, herunder en fabrik.
Til støtte for, at selv hvis en ordning med selskabsgørelse af
kommunale affaldsforbrændingsanlæg og konkurrenceudsættelse af
området for det forbrændingsegnede husholdningsaffald indebærer
indgreb i en beskyttet ret i grundlovens forstand, så er der ikke tale
ekspropriation, idet ordningen ikke udgør en afståelse omfattet af
grundloven § 73, anfører Kammeradvokaten,
at
ikke er tale om
overførsel af en ejendomsret,
at
indgrebets formål er at skabe
konkurrence om affaldsforbrændingsopgaven for at sikre, at alle
forbrændingsanlæg er effektivt drevne og dermed bidrager til
opfyldelse af klimalovens formål om reduktion af udledningen af
drivhusgasser i 2030 og Danmark som klimaneutralt samfund senest i
2050, hvilket må anses for at være almene saglige hensyn, der taler
imod, at der foreligger afståelse, og
at
implementeringsperioden på
to år herudover taler imod, at der foreligger afståelse, idet
kommunerne og de kommunale affaldsforbrændingsanlæg vil have
mulighed for at indrette sig på de nye regler.
Jeg er enig i, at bl.a. de af Kammeradvokaten anførte forhold fører
til, at lovforslagets bestemmelser om konkurrenceudsættelse og
nyorganisering af affaldsforbrændingssektoren ikke generelt
indebærer ekspropriation.
Jeg deler også den opfattelse, at det må antages, at ved
gennemførelse af ny lovgivning kan kommuner som en del af den
offentlige sektor generelt nok ofte påføres tungere byrder end
private i forhold til grundlovens § 73.
3
 L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 20: Responsum til Kammeradvokatens vurdering af ekspropriation vedr. lovforslaget
Det er dog stadig min foreløbige vurdering, at lovforslagets ordning
vil kunne ramme konkrete affaldsforbrændingsanlæg/kommuner så
intensivt, at det ikke kan udelukkes, at der vil kunne foreligge
afståelse efter grundlovens § 73 i forhold til særlig hårdt ramte ejere.
Som omtalt i min foreløbige vurdering af 27. april 2023, må herved
bemærkes, at kommuner og affaldsforbrændingsanlæg har foretaget
betydelige investeringer i tillid til en forsættelse af de hidtidige
rammevilkår for affaldsforbrændingssektoren.
Som eksempel på, at en generelt set erstatningsfri regulering kan
rammer enkelte af de berørte ejere så særlig hårdt, at i der i forhold
til disse særligt hårdt ramte kan foreligge afståelse, kan bl.a. henvises
til Højesterets afgørelse i U 2006.1539 H om et generelt forbud mod
ændring af tilstanden i moser, der særligt gik ud over et selskab, der
blev forhindret i at udnytte en kontraktsmæssig ret til at indvinde
tørv i en forpagtet mose.
Der kan endvidere henvises til MAD 2018.202, hvor Vestre Landsret
som anført fastslog, at et afslag på et selskabs ansøgning om fornyet
tilladelse indvinding af tørv havde karakter af ekspropriation bl.a.
som følge af, at afslaget betød, at selskabet blev meget hårdt ramt,
bl.a. som følge af, at selskabet havde foretaget større investeringer i
produktionsanlæg i tillid regionsplan.
I øvrigt kan nævnes U 2003.855 H, hvor Højesteret tilkendte
erstatning for mistede investeringer ud fra et tillidssynspunkt.
Aarhus, 22. maj 2023
Michael Hansen Jensen
4