L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 18: Talepapir fra åbent samråd den 16/5-23 (samrådsspm. A og B)

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 115 Bilag 18
Offentligt

Samråd i Folketingets Klima-, Energi- og Forsynings-

udvalg d. 16. maj vedr. lovforslag L 115

Center

Center for samfundsøkonomi

og analyse

Kontor

Kontor for samfundsøkonomi

og analyse 1

Dato

16. maj 2023

Samrådsspørgsmål A og B

I Folketingets Klima-, Energi-, Forsyningsudvalg har The-

resa Scavenius (Alt.) stillet ministeren følgende samråds-

spørgsmål A og B:

Samrådsspørgsmål A

Vil ministeren forklare, hvorfor ministeriets skøn om, at L

115 vil medføre CO2-reduktioner, er anderledes end f.eks.

Klimarådet og CONCITO?

Samrådsspørgsmål B

Brancheaktører kritiserer den præsenterede model for kon-

kurrenceudsættelse i L 115 for at medføre, at de mest mil-

jøvenlige værker lukker, mens ministeriet skønner det

modsatte. Vil ministeren forklare, hvorfor ministeriet skøn-

ner anderledes end brancheaktørerne?

J nr.

2023 - 2666

/ SOBLI

Side 1/11

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 18: Talepapir fra åbent samråd den 16/5-23 (samrådsspm. A og B)

Ministerens svartale:

[Intro]

Tak for ordet, og tak for spørgsmålene.

I 2020 indgik et bredt flertal af folketingets partier Klimapla-

nen, der sætter en stærk retning for en grøn affaldssektor i

Danmark.

Aftalen består af flere spor:

1: Vi skal producere mindre affald,

2: Vi skal sikre mere genanvendelse og

3: Vi skal afbrænde mindre affald.

Det lovforslag, som vi netop har fremsat, implementerer Kli-

maplanens kapitel 5 om mindre forbrænding og mindre im-

port af affald til forbrænding.

Det blev aftalt, at KL først skulle komme med en plan for at

lukke anlæg og nedbringe forbrændingskapaciteten i Dan-

mark.

KL’s plan kunne ikke godkendes efter kriterierne i aftalen,

og KL ønskede ikke at arbejde videre med modellen. Der-

udover var der en række anlæg på listen, som meldte ud,

at de ikke ville lukke.

Derfor følger det automatisk af aftalen, at der skal iværk-

sættes en udbudsbaseret løsning, hvor affaldsforbræn-

dingsanlæg konkurrerer om affaldet.

Arbejdet med udbudsmodellen har været i gang i godt to år,

og L115 udgør de centrale elementer i den aftalte udbuds-

model: kommunerne skal fremover udbyde det forbræn-

dingsegnede affald, som er omfattet af en kommunal ind-

samlingsordning, og anvisningsretten for erhvervsaffald op-

hæves. Endelig skal forbrændingsanlæggene selskabsgø-

res i aktie- eller anpartsselskaber for at skabe armslængde

Side 2/11

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 18: Talepapir fra åbent samråd den 16/5-23 (samrådsspm. A og B)

og transparens mellem kommunerne, der udbyder affaldet,

og anlæggene, der skal byde på det.

Inden vi går ned i selve spørgsmålene til det her samråd, vil

jeg gerne knytte nogle ord til de overordnede forandringer,

som vi kan skabe med det her lovforslag. For der er nogle

forhold ved den måde, som sektoren er indrettet på i dag,

som jeg mener kan gøres mere hensigtsmæssigt.

I dag kan en kommune køre affaldet fra kommunens bor-

gere hen til kommunens eget anlæg. Over affaldsgebyret

betaler borgerne den pris, det koster – uanset om prisen er

høj eller lav, om anlægget er effektivt eller ineffektivt, om

anlægget har nyere eller ældre miljøteknologi, eller om der

eksisterer grønnere og billigere alternativer

Kommunen kan også anvise virksomhedernes forbræn-

dingsegnede affald til sit eget anlæg – med mindre, at virk-

somhederne vælger at eksportere affaldet til udlandet.

Når en kommune hidtil har investeret i et forbrændingsan-

læg, har det været borgerne, der har båret en væsentlig del

af risikoen. Hvis investeringen går godt, får borgerne miljø-

venlig affaldsforbrænding til en god pris. Men hvis investe-

ringen går mindre godt, så står borgerne også med regnin-

gen i form af et højt affaldsgebyr.

Vi må konstatere, at der historisk er blevet skabt en væ-

sentlig større kapacitet i sektoren end de mængder affald,

vi producerer i Danmark. Og der importeres derfor affald for

at fylde kapaciteten op.

Vi kan ikke forbyde import ifølge EU-reglerne. I takt med at

de danske affaldsmængder falder, forventes der mere im-

port for at fylde kapaciteten op, hvis der ikke gøres noget

aktivt politisk.

Side 3/11

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 18: Talepapir fra åbent samråd den 16/5-23 (samrådsspm. A og B)

Når jeg ser på det system, jeg lige har beskrevet, så ser jeg

en række ting, der kan gøres smartere. Og lovforslaget

bringer os et stykke ad vejen.

Med lovforslaget skal kommunen sende affaldet i udbud.

Og det skal understøttes, at kommunerne er klædt på til at

stille de miljøkrav til behandlingen af affald inden for ud-

budsreglerne, som de ønsker.

Udbudsmodellen forventes at flytte affaldet hen til de kon-

kurrencedygtige anlæg. Det understøtter, at borgerne får

den bedste ydelse til den bedste pris – uanset hvilket an-

læg, der ligger i den kommune, de nu engang bor i.

Parallelt med lovforslaget arbejdes der på at erstatte det

nuværende affaldsvarmeprisloft med et VE-prisloft baseret

på alternative VE-teknologier. Under konkurrenceudsættel-

sen beskyttes varmekunderne mod for høje priser.

VE-prisloftet afspejler en mere tidssvarende regulering for

varmesektoren. Det gamle affaldsvarmeprisloft afspejler

kraftvarmeproduktion. Det nye VE-prisloft afspejler en alter-

native VE-teknologier i form af bl.a. varmepumper.

Under nuværende regulering ville en stramning af prisregu-

leringen på affaldsvarme - alt andet lige - betyde, at affalds-

kunderne vil komme til at betale mere for forbrænding af af-

faldet, da der ikke er konkurrencen til at holde taksten i

skak.

Hvis man kigger i konsekvensberegningerne, så skønnes

der en væsentlig gevinst for både husholdninger og erhverv

som følge af lovforslaget.

Udbudsmodellen betyder, at kommunerne får en risiko for,

at deres anlæg ikke vinder udbud og i sidste ende risikerer

at gå konkurs. Når vi taler om kommunernes økonomiske

risiko, så er der tre ting, jeg synes, vi skal huske.

Side 4/11

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 18: Talepapir fra åbent samråd den 16/5-23 (samrådsspm. A og B)

1) Det er den risiko, der er drivende for den forventede

kapacitetstilpasning og dermed CO2-effekten.

2) Hvis et anlæg ikke vinder kommunens udbud, så be-

tyder det, at et andet anlæg har givet et bedre tilbud

på den konkrete ydelse, som kommunen har efter-

spurgt.

3) Der er afsat en pulje til strandede omkostninger. Og

viser det sig, at puljen ikke er tilstrækkelig, indkaldes

aftalekredsen til at drøfte en forøgelse af puljen.

Samlet kan man så spørge - bliver systemet perfekt efter

lovforslaget er vedtaget? Nej, der gør det selvfølgelig ikke.

Der kan stadig importeres affald. Det kan vi ikke forbyde.

Men vi forventer med lovforslaget mindre import som følge

af nedgang i kapaciteten.Får vi større CO2-udslip? Nej, vi

forventer mindre som følge af kapacitetstilpasningen. Hvor

meget mindre, og hvor hurtigt afhænger af fremtidige mar-

kedsvilkår og hvor hurtigt kapacitetstilpasningen realiseres..

Der er usikkerheder om den fremtidige udvikling, når man

vælger en markedsbaseret model. Derfor er der også for-

anstaltninger i aftalen, der skal håndtere den risiko, og som

jeg vil komme ind på senere.

[Spørgsmål A – CO2-effekter]

Jeg vil nu adressere spørgsmål A, hvor der spørges til Kli-

maministeriets klimaeffektvurdering af lovforslaget.

For de interesserede vil jeg først og fremmest henvise til

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets offentliggjorte do-

kumentationsnotat. Her kan I finde en detaljeret gennem-

gang af metoder, antagelser, forudsætninger, data mv.

I er også velkomne til at stille yderligere spørgsmål i forlæn-

gelse af samrådet, som ministeriet vil svare på.

Som minister er det ikke mig, der fastlægger rammerne for

ministeriets effektberegninger.

Side 5/11

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 18: Talepapir fra åbent samråd den 16/5-23 (samrådsspm. A og B)

Vi har et uafhængigt, fagligt embedsværk, der yder bistand

til regeringen uafhængig af partifarve. Jeg kan derfor alene

henholde mig til den rådgivning, som jeg – og i øvrigt også

resten af Folketinget – modtager fra embedsværket.

Det gælder også i denne sag.

Når det er sagt, så synes jeg, at effektvurderingen er et vig-

tigt spørgsmål, for det er ikke et nemt område at spå om.

[Effektvurdering]

Jeg vil lave en overordnet gennemgang af ministeriets be-

regninger. Først vil jeg gerne sige, at der ikke er nogen af

de følsomhedsanalyser, der er lavet, der giver øgede dan-

ske emissioner. De viser alle reduktioner. Det er et spørgs-

mål om størrelsesordenen og hastighed på reduktionerne.

Ministeriets beregningerne beror i sit udgangspunkt på en

klassisk økonomisk tankegang.

Med lovforslaget skal kommuner sende behandlingen af

deres forbrændingsegnede affald i udbud. På den måde

ef-

terspørger

kommuner og erhverv håndtering af deres af-

fald.

Affaldsforbrændingsanlæggene

tilbyder

omvendt håndte-

ring af affaldet.

Derfor vil det med lovforslaget fremover være markedet,

der fastsætter

mængden

prisen

for afbrændingen af af-

fald i balancen mellem efterspørgsel og udbud.

Det er i denne balance, at ministeriets vurdering finder, at

en del af den danske kapacitet efter konkurrenceudsættel-

sen ikke vil være konkurrencedygtig.

Side 6/11

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 18: Talepapir fra åbent samråd den 16/5-23 (samrådsspm. A og B)

Hvis en del af de nuværende anlæg ikke er konkurrence-

dygtige, vil de lukke. Det betyder, at der vil være en lavere

tilgængelig kapacitet til affaldsforbrænding i Danmark, som

vil medføre en lavere afbrænding af affald – netop det, vi

ønskede med aftalen.

Der er dog tale om en konkurrencemodel, som naturligt

medføre en vis usikkerhed omkring fremtiden, da en række

forhold kan påvirke de faktiske effekter. Det er der taget

højde for i aftalen. Men det vil jeg vende tilbage til.

[Samlet effekt]

På den baggrund har ministeriet altså lavet et skøn over ef-

fekterne af konkurrenceudsættelsen baseret på udbuddet

af affaldsforbrænding, og holdt det op imod affaldstaksten –

altså efterspørgslen.

På den baggrund skønner ministeriet, at der er dansk kapa-

citet, der vil kræve en højere pris for affaldsforbrænding,

end der tilbydes i markedet. Disse anlæg skønnes at lukke

og der vil være negative konsekvenser for disse anlæg. Jo

højere en pris, anlæggene i dag tager for at behandle hus-

holdningsaffaldet, des større vil konsekvensen – alt andet

lige - være for anlægget.

Det er afviklingen af kapacitet i form af anlæg der kan med-

føre strandede omkostninger i de kommuner, som både

ejer et anlæg, og som tager højere priser, end der tilbydes i

markedet. Og det er afvikling af anlæg og eventuelt ovnlin-

jer, der kan medføre mindre import af affald. Det er de ef-

fekter, som der skønnes af den politiske aftale, som spør-

ger er en del af.

Det, vi ved om Concito og Klimarådets skøn er, at de har

afgivet høringssvar, hvor de er kritiske over for lovforsla-

gets klimaeffektvurdering. Ministeret har dog ikke kendskab

til, om de har lavet konkret beregning. Så det kan jeg ikke

kommentere på.

Side 7/11

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 18: Talepapir fra åbent samråd den 16/5-23 (samrådsspm. A og B)

De ligger dog vægt på, at CO2-fangst er væsentligt, og det

vil jeg gerne kvittere for. Rammerne for CO2-fangst er no-

get af det, vi også skal kigge nærmere på. Det kommer jeg

også ind på i min besvarelse af næste spørgsmål.

[Spørgsmål B – Miljø]

Jeg vil nu adressere spørgsmål B, hvor der efterspørges en

forklaring af, hvorfor lovforslaget skulle sikre, at det er de

mindst miljøvenlige værker, der lukker.

Konkurrenceudsættelsen understøtter, at forbrugeren får

behandlet sit affald der, hvor det kan gøres bedst og billigst

i markedet – som jeg netop har redegjort for. Det er meka-

nismen bag en konkurrencemodel.

Hvor husholdningsaffaldet konkret ender, afhænger dog

også af, hvad kommunens ønsker, og hvad de vil betale for

– det kan fx være skærpet miljøhensyn.

Når det er sagt, følger det af Klimaplanen, at den samlede

udbudsbaserede løsning – dvs. både lovforslaget her og

Klimaplanens øvrige tiltag – baserer sig på, at forbræn-

dingsanlæggene skal konkurrere om affaldet, så det be-

handles, hvor det kan gøres mest miljørigtigt set ud fra

blandt andet den miljøstandard, som kommunerne kræver i

forbindelse med udbuddet.

Først vil jeg gerne understrege, at der ikke sker en forrin-

gelse af de eksisterende miljøkrav. Konkurrenceudsættel-

sen ændrer således ikke på, hvilke miljøkrav de danske an-

læg skal overholde før og efter implementeringen af dette

lovforslag.

Dernæst vil jeg gerne fremhæve to forhold, der vil bidrage

til, at de miljømæssigt bedst anlæg kan klare sig i konkur-

rencen:

Side 8/11

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 18: Talepapir fra åbent samråd den 16/5-23 (samrådsspm. A og B)

For det første strammes de såkaldte BAT-krav, der er miljø-

krav til anlæggenes udledninger, som fastsættes efter EU-

direktiv. De strammes fra 3. december i år.

Den konkrete implementering af BAT-kravene varetages af

Miljøministeriet.

Miljøkrav er bindende for virksomhederne og kan ikke for-

ringes gennem fx en konkurrencebaseret udbudsmodel.

For det andet vil vi sikre, at kommunerne er klædt på til at

stille de miljøkrav til behandlingen af affald inden for ud-

budsreglerne, som de ønsker.

Det vil således give kommuner mulighed for at sende affal-

det hen til det anlæg, der behandler affaldet miljømæssigt

bedst under hensyn til prisen.

De to tiltag vil således støtte op om, at de anlæg, der har

investeret i deres miljø-performance kan klare sig i konkur-

rencen – dels fordi, de allerede har lavet de nødvendige in-

vesteringer, dels fordi de kan være mere attraktive for mil-

jøbevidste kommuner.

CCS

Når vi taler om miljøkrav, vil jeg også sætte nogle ord på

CCS. Vi er i dette forløb blevet enige om, at vi vil se nær-

mere på de langsigtede rammer for CCS, fordi CCS-fangst

er helt central for at komme i mål med en klimaneutral af-

faldssektor.

Partierne forelægges et oplæg vedrørende en langsigtet

løsning for CCUS for affaldsforbrændingsanlæg anlæg in-

den udgangen af 2023. Derudover iværksættes der blandt

andet en analyse af prissætning af biogent CO2.

I 2024 gøres status på planer for etablering af CO2-fangst-

anlæg på forbrændingsanlæg med henblik på at kunne

drøfte justeringer i rammevilkårene, der kan understøtte

Side 9/11

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 18: Talepapir fra åbent samråd den 16/5-23 (samrådsspm. A og B)

etablering af CCUS på de anlæg, hvor det er omkostnings-

effektivt.

Blandt andre CONCITO har givet nyttige input om behovet

for CO2-fangst. Vi vil selvfølgelig have dialog med de rele-

vante aktører i det videre arbejde med rammerne for CO2-

fangst.

[Outro]

Til sidst vil jeg sige, at det med en markedsbaseret model

ikke er muligt at detailstyre. Der vil således altid være en

vis indbygget usikkerhed, og der kan være en række øvrige

forhold, der afgør om et givet anlæg vil være konkurrence-

dygtigt.

Hvordan kapaciteten udvikler sig, og hvilke anlæg der luk-

ker afhænger således også af udviklingen i teknologi, hvor

meget kapacitet, der bygges i andre europæiske lande og

mange andre faktorer.

Derfor er det også fornuftigt, at vi med Klimaplanen har af-

talt, at vi monitorerer udviklingen i sektorens kapacitet og

affaldsmængderne og rapporterer løbende til aftalekredsen.

Hvis kapaciteten og mængderne ikke går i takt, så mødes

forligekredsen igen og tager stilling til, om der er behov for

yderligere tiltag, fx en afgift på forbrænding.

Og hvis de strandede omkostninger bliver større end pul-

jen, så mødes vi igen, og drøfter om puljen skal øges.

Det mener jeg faktisk er en fornuftig og balanceret tilgang,

hvor vi undgår at pålægge en afgift før vi ved, om der er be-

hov og hvor vi ikke bare afsætter en stort beløb til stran-

dede omkostninger, hvis behovet er mindre.

Tak for ordet.

Side 10/11

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 18: Talepapir fra åbent samråd den 16/5-23 (samrådsspm. A og B)

Side 11/11