Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 115 Bilag 12
Offentligt
2705590_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
15. maj 2023
J nr.
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 21. marts 2023 stillet mig føl-
gende spørgsmål 146 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Theresa Scavenius (ALT).
Spørgsmål 146
Vil ministeren oplyse, om lovforslaget om konkurrenceudsættelse af forbrændings-
sektoren er blevet miljøvurderet?
Svar
Energistyrelsen har vurderet, at lovforslaget om
Ny organisering af affaldsforbræn-
dingssektoren og konkurrenceudsættelse af det forbrændingsegnede affald
ikke gi-
ver anledning til en miljøvurdering efter miljøvurderingsloven.
Grundlaget for miljøvurdering af planer og programmer er EU’s direktiv 2001/42/EF
af 27. juni 2001 om vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på
miljøet.
For så vidt angår miljøgodkendelse af affaldsforbrændingsanlæg oplyser Miljømini-
steriet, at danske affaldsforbrændingsanlæg er omfattet af miljøbeskyttelseslovens
bestemmelser om miljøgodkendelse og regelmæssig revurdering af miljøkrav. Miljø-
krav fastsættes bl.a. efter EU-direktiv om industrielle emissioner (IE-direktivet), som
fastlægger den bedste tilgængelige teknologi (BAT), der skal anvendes til opnåelse
af et højt generelt beskyttelsesniveau for miljøet som helhed under hensyntagen til
omkostninger og fordele ved teknologien. Miljøgodkendelsen til det enkelte anlæg
sker på baggrund af en konkret vurdering ved inddragelse af virksomhedens lokali-
sering og individuelle forhold, herunder om det er teknisk og fysisk muligt at etablere
en konkret renseteknologi for at nedbringe forureningen.
Miljøministeriet kan i øvrigt oplyse, at nye anlæg, udvidelser eller ændringer på mil-
jøgodkendte anlæg skal miljøgodkendes forinden af miljømyndigheden i henhold til
kapitel 5 i miljøbeskyttelsesloven, hvilket sikrer, at anlæg lever op til relevante krav
om miljøperformance.
De miljøkrav, som forbrændingsanlæggene er omfattet af, er bindende, og Miljø-
ministeriet vurderer derfor, at udbudsmodellen ikke forringer anlæggenes miljøper-
formance sammenlignet med i dag.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 12: Svar på spørgsmål stillet forud for fremsættelsen af lovforslaget
2705590_0002.png
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Side
2/2
L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 12: Svar på spørgsmål stillet forud for fremsættelsen af lovforslaget
2705590_0003.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 147
Offentligt
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
8. maj 2023
J nr.
2023 - 2300
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 21. marts 2023 stillet mig føl-
gende spørgsmål 147 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Theresa Scavenius (ALT).
Spørgsmål 147
Vil ministeren redegøre for, hvilke markedsaktører der forventes at kunne få med-
ejerskab af den danske affaldssektor i lyset af det kommende lovforslag om ny or-
ganisering af affaldsforbrændingssektoren og konkurrenceudsættelse af forbræn-
dingsegnet affald, herunder om kommunen fortsat er majoritetsejer, og at forbræn-
dingsanlæg ikke må have andre kommercielle aktiviteter inden for affaldssektoren?
Svar
Det følger af
Klimaplanen for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi
af 2020 ini-
tiativ V, at det skal sikres, at kommunerne forsat har majoritetskontrol med de eksi-
sterende kommunale affaldsforbrændingsanlæg.
Konkret foreslås det med lovforslaget, at for affaldsforbrændingsanlæg, der var helt
eller delvist kommunalt ejet den 1. juli 2023, skal en eller flere kommuner have rå-
deret og ejerskab over mere end halvdelen af stemmerettighederne samt eje mere
end halvdelen af kapitalandelene i den virksomhed, der driver affaldsforbrændings-
anlægget. Dog er der en undtagelse, hvis der inden den 1. juli 2023 er indgået en
bindende aftale om overdragelse af affaldsforbrændingsanlægget med virkning se-
nest 1. juli 2025.
Under hensyntagen til ovenstående regler, vil øvrige aktører kunne købe ejeran-
dele i forbrændingsanlæg. Der stilles ikke med lovforslaget krav om kommunalt ma-
joritetsejerskab ved etablering af nye anlæg, der er godkendt af relevante myndig-
heder til at blive sat i drift.
For så vidt angår den sidste del af spørgsmålet, hvor det nævnes, at forbrændings-
anlæg ikke må have andre kommercielle aktiviteter inden for affaldssektoren, så vil
jeg bemærke følgende. Det følger af lovforslaget, at en kommune kun må varetage
virksomhed, der driver affaldsforbrændingsanlæg, hvis virksomheden udøves på
kommercielle vilkår i et aktie- eller anpartsselskab, der alene driver affaldsforbræn-
dingsanlæg. Selskabet vil således ikke kunne udøve andre aktiviteter på affaldsom-
rådet, som kommunerne er ansvarlige for, herunder eksempelvis indsamling, om-
lastning, transport af affald til anlægget og deponi.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 12: Svar på spørgsmål stillet forud for fremsættelsen af lovforslaget
2705590_0004.png
For ikke-kommunalt ejede forbrændingsanlæg, herunder de anlæg, der i dag er for-
brugerejede, indfører lovforslaget ikke krav om selskabsform, og det indfører ikke
restriktioner for hvilke aktiviteter, der kan udføres i det selskab, der driver forbræn-
dingsanlægget.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Side
2/2
L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 12: Svar på spørgsmål stillet forud for fremsættelsen af lovforslaget
2705590_0005.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 153
Offentligt
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
8. maj 2023
J nr.
2023 - 2300
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 23. marts stillet mig følgende
spørgsmål 153 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Theresa Scavenius (ALT).
Spørgsmål 153
Kan ministeren redegøre for, at der med det kommende lovforslag om
affaldsforbrændingssektoren gives mere lempelige muligheder for at udvide og
bygge nye forbrændingsanlæg?
Svar
Med det fremsatte lovforslag L 115 om
Ny organisering af affaldsforbrændingssek-
toren og konkurrenceudsættelse af forbrændingsegnet affald
lægges der op til at
ophæve Miljøbeskyttelseslovens § 50 b, som i dag giver klima-, energi- og forsy-
ningsministeren bemyndigelse til at godkende og vurdere, om der er et tilstrække-
ligt affaldsgrundlag tilstede i forbindelse med udvidelser af eksisterende anlæg eller
etablering af nye affaldsforbrændingsanlæg.
Baggrunden herfor er at hvis det i en konkurrencesituation fortsat skal godkendes,
at det fornødne affaldsgrundlag er til stede ved udvidelsen af eksisterende affalds-
forbrændingsanlæg, vil det kunne medføre en situation, hvor sunde og konkurren-
cedygtige anlæg ikke får mulighed for at udvide eksisterende anlæg, hvis det vur-
deres, at der ikke er tilstrækkeligt affaldsgrundlag tilstede. Omvendt vil anlæg, som
ikke nødvendigvis er konkurrencedygtige, men ansøger på et tidspunkt, hvor af-
faldsgrundlaget er mere gunstigt, potentielt kunne få tilladelse til at etablere ny ka-
pacitet, alene fordi ansøgningen kommer på et gunstigt tidspunkt.
Jeg vil hertil gøre opmærksom på, at jeg i forbindelse med udvalgsbehandlingen af
lovforslaget vil stille et ændringsforslag, som følger af drøftelser i aftalekredsen bag
Klimaplanen. Det vil omfatte, at § 50b ikke ophæves, men i stedet ændres til kun at
gælde for etablering af nye affaldsforbrændingsanlæg. De nærmere vilkår for god-
kendelse af nye anlæg vil skulle afklares i forbindelse med udmøntningen af be-
stemmelsen.
Herudover bemærkes, at lovforslaget ikke ændrer på, at det i henhold til varmefor-
syningsloven fortsat vil være en forudsætning, at kommunalbestyrelsen ved udvi-
delse af eksisterende kapacitet vil skulle godkende anlægget ud fra projektbe-
kendtgørelsens regler. Såfremt anlægget får en elproduktionskapacitet på mere
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 12: Svar på spørgsmål stillet forud for fremsættelsen af lovforslaget
2705590_0006.png
end 25 MW, vil Energistyrelsen også fortsat skulle godkende etablering af elpro-
duktionsanlægget. Endelig skal udvidelser, omlægninger eller nye anlæg i øvrigt
miljøgodkendes af Miljøstyrelsen i henhold til kapitel 5 i miljøbeskyttelsesloven,
som sikrer, at anlægget lever op til gældende miljøregler.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Side
2/2
L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 12: Svar på spørgsmål stillet forud for fremsættelsen af lovforslaget
2705590_0007.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
17. maj 2023
J nr.
2023 - 2300
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 23. marts 2023 stillet mig
følgende spørgsmål 154 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Theresa Scavenius (ALT).
Spørgsmål 154
Kan ministeren svare på alle kommunernes og branchens bekymringer og
kritikpunkter i de to fællesbreve, jf. KEF alm del – bilag 195 og 196?
Svar
Bekymringerne, som er rejst i henholdsvis brevet fra de fem kommuner
(Københavns
Kommune, Odense Kommune, Esbjerg Kommune, Aarhus
Kommune og Aalborg kommune)
og brevet fra Dansk Fjernvarme og Dansk
Fjernvarmes producentforum, kan overordnet grupperes i følgende fire temaer:
klimaeffekter, usikkerhed for CO2-fangst, forsyningssikkerhed & varmepriser,
og
kommunale omkostninger.
Temaerne adresseres nedenfor.
Klimaeffekter
Det rejses i brevene, at lovforslaget vil betyde, at Danmark ikke kan nå i mål med
en CO
2
-reduktion på 70 pct. i 2030.
Der henvises til svar på KEF alm. del spørgsmål 126.
Usikkerhed for CO
2
-fangst
Det rejses i brevene, at der er behov for klarhed om rammevilkårene for CO
2
-
fangst. Dertil påpeges det, at muligheden for at indføre supplerende virkemidler på
et senere tidspunkt for at sikre kapacitetstilpasning skaber usikkerhed for
investering i CO
2
-fangst.
Jeg er enig i behovet for klarhed om rammevilkårene for CO2-fangst på
affaldsforbrændings- og biomassefyrede anlæg. Ministeriet har på den baggrund
igangsat et arbejde om de langsigtede rammevilkår for disse anlægs deltagelse i
CO2-fangst. Arbejdet vil bl.a. afdække fordele og ulemper ved CO2-fangst i
hovedaktiviteten samt fordele og ulemper ved krav om CO2-fangst. Arbejdet
forventes drøftet politisk ultimo 2023. Herudover igangsættes en analyse af den
forventede markedsudvikling for CO2-fangst og -lagringsprojekter på kort sigt.
Formålet hermed er at understøtte hensigtsmæssig udbygning af rør og
infrastruktur forud for 2. udmøntning af CCUS-puljen. Derudover foretages en
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/3
www.kefm.dk
L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 12: Svar på spørgsmål stillet forud for fremsættelsen af lovforslaget
analyse af rammerne for prissætning af biogent CO2, som forventes at kunne
færdiggøres i 2024. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vil i 2024 gøre status
på planer for etablering CO2-fangstanlæg på forbrændingsanlæg.
Forsyningssikkerhed & varmepriser
Det rejses i brevene, at udbudsmodellen medfører, at el- og
varmeforsyningssikkerheden er truet.
Med udbudsmodellen forventes en gradvis kapacitetstilpasning i takt med, at
anlæg, der ikke er konkurrencedygtige og dermed rentable, vil lukke.
Et affaldsforbrændingsanlæg vil – ligesom i dag – kun kunne lukkes, hvis det
vurderes, at el- og varmeforsyningssikkerheden kan opretholdes. En lukning skal
henholdsvis godkendes af kommunen ved anlæg med en eleffekt på 25 MW eller
derunder og af Energistyrelsen ved anlæg med en eleffekt over 25 MW.
Udbudsmodellen vurderes ikke at få konsekvenser for
varmeforsyningssikkerheden, da der findes alternative teknologier til
varmeproduktion, herunder bl.a. varmepumper, overskudsvarme, geotermi,
biomassekedler mv. Energistyrelsen kan give midlertidig dispensation til at hæve
affaldsvarmeprisloftet, indtil alternativ kapacitet er på plads. Det giver mulighed for
at øge varmeprisen i en midlertidig periode.
Tilsvarende er der foretaget en vurdering af elforsyningssikkerheden i forbindelse
med vurdering af effekterne af KL’s forslag til konkrete lukninger af affaldskapacitet
i 2020. En reduceret kapacitet på 30 pct. svarer til 105 MW, og beregningerne
viste, at en lukning af 30 pct. af affaldskapaciteten vil have en negativ, omend
begrænset effekt på elforsyningssikkerheden. Elforsyningssikkerheden vurderes
løbende, herunder behovet for initiativer til at håndtere udfordringer med
elforsyningssikkerheden på længere sigt.
Konkurrenceudsættelsen skønnes at bidrage til, at det fremover er de bedste og
billigste anlæg, der behandler affaldet i Danmark. Når anlæggene skal konkurrere
om affaldet, forventes det at medføre, at anlæg der ikke er konkurrencedygtige og
dermed ikke rentable, vil blive udkonkurreret,
jf. svar på KEF alm. del – spørgsmål
126.
Husholdninger og erhverv vurderes på den baggrund samlet set, at få gavn af
det kommende lovforslag.
Kommunale omkostninger
Det rejses i brevet fra kommunerne, at udbudsmodellen vil have store økonomiske
konsekvenser for kommunerne – og dermed borgerne i de berørte kommuner - og
at den afsatte pulje ikke modsvarer dette.
Side 2/3
L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 12: Svar på spørgsmål stillet forud for fremsættelsen af lovforslaget
Jeg er enig i, at der er betydelige økonomiske konsekvenser i kommunerne ved
lovforslaget. Konsekvenser er imidlertid ulige fordelt og vil afhænge af, hvilke
anlæg, der lukker, samt hvornår de lukker. Med Klimaplanen blev det besluttet at
afsætte en pulje til strandede omkostninger på 200 mio. kr. En pulje er en
hensigtsmæssig løsning, fordi det giver mulighed for at målrette kompensationen til
de kommuner, der rammes af lovforslaget.
Det fremgår af Klimaplanen, at udbetaling fra puljen kan ske efter afvikling af et
forbrændingsanlæg med et beløb på op til 70 pct. af et tab. Det har derfor aldrig
været forudsat af aftalepartierne, at der skulle gives en fuld kompensation til
kommunerne for strandede omkostninger. Hvis puljen bruges til at dække 70 pct. af
strandede omkostninger, vil den kunne dække strandede omkostninger for knap
300 mio. kr.
Det fremgår af Klimaplanen, at såfremt puljen ikke er tilstrækkelig, indkaldes
aftalekredsen til at drøfte en forøgelse af puljen.
Der henvises endvidere til svar på KEF alm. del spørgsmål 127.
Endelig vil jeg henvise til lovforslagets høringsnotat, som ligger offentligt
tilgængeligt på
https://www.ft.dk/samling/20222/lovforslag/L115/bilag/1/index.htm,
hvori Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet forholder sig til lignende bekymringer
rejst i høringsparternes høringssvar.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Side 3/3
L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 12: Svar på spørgsmål stillet forud for fremsættelsen af lovforslaget
2705590_0010.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
31. marts 2023
J nr.
2023 - 1607
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 9. marts stillet mig følgende
spørgsmål 126 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Theresa Scavenius (ALT).
Spørgsmål 126
Vurderer ministeren, at konkurrence i affaldsforbrændingssektoren vil føre til CO2-
reduktioner? Og hvis ja, vil ministeren så nærmere redegøre for de faglige argu-
menter, der ligger til grund for denne opfattelse?
Svar
Lovforslaget ny organisering af affaldsforbrændingssektoren implementerer afsnit V
i
Klimaplan for en grøn affaldssektor i cirkulær økonomi
fra juni 2020 om mindre
forbrænding og mindre import af affald til forbrænding.
Med udbudsmodellen skal forbrændingsanlæggene fremover konkurrere om be-
handlingen af det forbrændingsegnede affald. Det indebærer konkret, at det for-
brændingsegnede affald fra husholdninger skal sendes i udbud og anvisningsretten
for forbrændingsegnet erhvervsaffald ophæves. Dertil skal anlæggene selskabsgø-
res i aktie- eller anpartsselskaber, og fremover omfattes af markedsmæssige vilkår
for eventuel låneoptag.
For at skønne over effekterne af konkurrenceudsættelsen har det været nødven-
digt, at foretage en række antagelser om udviklingen i bl.a. de danske markedsfor-
hold, udenlandske priser, effektiviseringsmuligheder og fremtidige investeringer.
Hertil skønnes datagrundlaget for de nuværende affaldsanlæg mangelfuld, hvorfor
beregningerne er behæftet med betydelig usikkerhed. Endelig er der besluttet en
række gennemgribende ændringer af affaldssektoren, der ligger uden for erfarings-
område, ligesom konkurrenceudsættelsen i sig selv er en gennemgribende æn-
dring
Konkurrenceudsættelsen antages i beregningerne, at medføre fuldkommen konkur-
rence for affaldsforbrænding i Danmark, hvormed der antages at ske en prissæt-
ning i markedet på det forbrændingsegnede affald i samspil mellem udbud og efter-
spørgsel, hvor dansk affald er i konkurrence med udenlandsk affald. Den samlede
affaldsforbrændingskapacitet i Danmark skønnes derfor også i høj grad, at af-
hænge af det danske konkurrenceforhold til udlandet, samt de nuværende anlægs
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 12: Svar på spørgsmål stillet forud for fremsættelsen af lovforslaget
2705590_0011.png
fremtidige omkostninger ved affaldsforbrænding. Disse skøn er behæftet med bety-
delig usikkerhed.
Konkurrenceudsættelse skønnes at bidrage til, at det fremover er de bedste og bil-
ligste anlæg, der behandler affaldet i Danmark. Når anlæggene skal konkurrere om
affaldet, forventes det at medføre, at anlæg der ikke er konkurrencedygtige og der-
med ikke rentable, vil udkonkurreres. Det vil dels øge incitamentet til effektiv af-
faldsforbrænding for at være konkurrencedygtig, og desuden at effektive anlæg po-
tentielt kan udkonkurrere mindre effektive anlæg, fx gennem lavere affaldstakster.
Nedlukning af anlæg kan ske umiddelbart i forlængelse af konkurrenceudsættelsen
eller løbende, hvis det er muligt for anlægget, at reducere det samlede tab ved at
opretholde driften. Når disse anlæg på et tidspunkt vil skulle udskiftes, og der skal
tage en ny investeringsbeslutning, vil de forventeligt træde ud af markedet. Der vil
derfor gradvist ske en kapacitetstilpasningen i takt med, at anlæggene nedslides.
Der er ikke muligt at skønne over en eventuel åbning af nye anlæg.
Det er desuden antaget, at dansk affald har konkurrencefordel over for udenlandsk
affald som følgere af lavere transportomkostninger. Det betyder, at forbrændings-
anlæggene vil behandle dansk affald, før der importeres. Der kan dog være lokale
forhold, der betyder, at det ikke vil være tilfældet.
Samlet set skønnes lovforslaget med betydelig usikkerhed at medføre, at den sam-
lede affaldsforbrænding reduceres med 0,6 mio. ton i 2030. Samlet set skønnes
det, at reducere det importerede affalds med ca. 80 pct. og reducere de danske ud-
ledninger med 0,6 mio. ton CO2 i 2030,
jf. lovforslag om ny organisering af affalds-
forbrænding sektoren.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Side
2/2
L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 12: Svar på spørgsmål stillet forud for fremsættelsen af lovforslaget
2705590_0012.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
31. marts 2023
J nr.
2023 - 1607
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 9. marts stillet mig følgende
spørgsmål 127 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Theresa Scavenius (ALT).
Spørgsmål 127
Vil ministeren oplyse, hvilke kommuner der kan være i risikozonen for at gå kon-
kurs, hvis deres forbrændingsanlæg går konkurs?
Svar
Det er lagt til grund, at der spørges til hvilke anlæg, der er i risiko for at gå konkurs
som resultat af
lovforlag om ny organisering affaldsforbrændingssektoren 2023,
samt om det vil påvirke den kommunale velfærd i kommunerne.
Konkurrenceudsættelsen skønnes at bidrage til, at det fremover er de bedste og
billigste anlæg, der behandler affaldet i Danmark. Når anlæggene skal konkurrere
om affaldet, forventes det at medføre, at anlæg der ikke er konkurrencedygtige og
dermed ikke rentable, vil udkonkurreres,
jf. svar på KEF alm. del – spørgsmål 126.
Det er ikke muligt, at skønne over præcist, hvilke anlæg der eventuelt vil lukke, og
dermed heller ikke hvilke kommuner, der kan være påvirket af nedlukning af for-
brændingsanlæg. Individuelle forhold hos de enkelte anlæg vil kunne gøre visse
anlæg mere eller mindre konkurrencedygtige end andre, ligesom det vil afhænge
af, hvordan anlæggene agerer over for de nye rammevilkår. Særligt udsatte anlæg,
kan være anlæg, der fx står over for høje investeringsomkostninger, eller anlæg
med høje driftsomkostninger.
Der blev med aftalen om Klimaplanen afsat 200 mio. kr. til at dække 70 pct. af et gi-
vet anlægs strandende omkostninger ved lukning af anlæg fra 2026-2030. Formål
med puljen til strandede omkostninger er at sikre, at kommunerne som garant for
anlæggenes lån ikke står tilbage med en uhensigtsmæssig stor restgæld, når et
forbrændingsanlæg lukker. Det blev desuden besluttet, at såfremt, det viser sig, at
puljen ikke er tilstrækkelig, indkaldes aftalekredsen til at drøfte en forøgelse af pul-
jen.
Hertil vil kommunerne kunne dække eventuelt løbende underskud ved brug af de-
res likviditet. Kommunernes likviditet udgjorde ved aftalens indgåelse ca. 46 mia.
kr. Kommunernes likviditet er i de seneste år steget væsentligt og udgør ca. 61
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 12: Svar på spørgsmål stillet forud for fremsættelsen af lovforslaget
2705590_0013.png
mia. kr. pr. 4. kvartal 2022. Desuden medfører aftalen om udligningsreformen en
samlet varig overfinansiering af kommunerne på op til ca. 5,5 mia. kr. årligt.
Kommunernes forbrugsmuligheder afhænger af de aftalte udgiftsrammer for ser
vice og anlæg, og kommunerne finansieres under ét i de årlige aftaler. Derfor for
øger den høje likviditet i princippet ikke kommunernes forbrugsmuligheder. Som
følge heraf vil den kommunale velfærd som udgangspunkt ikke blive berørt, hvis
kommunerne finansierer løbende underskud ved brug af deres likviditet. Der kan
dog være lokale forskelle i den lokale økonomi, herunder deres likviditet, gæld mv.,
der kan stille den enkelte kommune anderledes.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Side
2/2
L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 12: Svar på spørgsmål stillet forud for fremsættelsen af lovforslaget
2705590_0014.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 155
Offentligt
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
24. april 2023
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 23. marts 2023 stillet mig føl-
gende spørgsmål 155 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Theresa Scavenius (ALT).
Spørgsmål 155
Hvad er ministerens holdning til, at det er borgerne, som kommer til at stå med en
stor regning for, at en affaldssektor kan vokse som følge af det kommende lov-
forslag om affaldsforbrændingssektoren? Hvem vurderer ministeren, får økonomisk
gavn af det kommende lovforslag?
Svar
Indledningsvist vil jeg gerne understrege, at hensigten med den samlede Klimaplan
for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi er at skabe en stærk grøn affalds-
sektor i Danmark med mere genanvendelse og mindre forbrænding. Aftalen sikrer
CO
2
-reduktioner i affaldssektoren samtidig med, at den indeholder en række tiltag,
der skal sikre en effektiv affaldssektor, således at aftalen samlet set ikke gør det
dyrere at være dansker eller at drive virksomhed.
Lovforslaget om ny organisering af affaldsforbrændingssektoren implementerer af-
snit V i
Klimaplan for en grøn affaldssektor i cirkulær økonomi
fra juni 2020 om min-
dre forbrænding og mindre import af affald til forbrænding
Konkurrenceudsættelsen skønnes at bidrage til, at det fremover er de bedste og
billigste anlæg, der behandler affaldet i Danmark. Når anlæggene skal konkurrere
om affaldet, forventes det at medføre, at anlæg der ikke er konkurrencedygtige og
dermed ikke rentable, vil udkonkurreres,
jf. svar på KEF alm. del – spørgsmål 126.
Husholdninger og erhverv vurderes på den baggrund samlet set, at få gavn af det
kommende lovforslag.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/1
L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 12: Svar på spørgsmål stillet forud for fremsættelsen af lovforslaget
2705590_0015.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
15. maj 2023
J nr.
2023-2300
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 23. marts 2023 stillet mig
følgende spørgsmål 156 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Theresa Scavenius (ALT).
Spørgsmål 156
Vil ministeren redegøre for hele det lovforberedende arbejde i forbindelse med
det kommende lovforslag om affaldsforbrændingssektoren? Vil ministeren i den
forbindelse redegøre for, hvem der har udarbejdet lovudkastet, herunder hvilke
aktører og interessenter de har mødtes med hvornår og hvor meget?
Svar
Det lovforberedende arbejde i forbindelse med lovforslaget om ny organisering af
affaldsforbrændingssektoren og konkurrenceudsættelse af det
forbrændingsegnede affald har taget udgangspunkt i den gængse procedure for
lovforberedende arbejde, jf. Justitsministeriets
Vejledning om lovkvalitet.
Udarbejdelse af den løsningsmodel for implementering af Klimaplanens initiativ V
Mindre forbrænding og mindre import af affald til forbrænding,
der fremgår af
lovforslaget, har været organiseret i en tværministeriel styregruppe med deltagelse
af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet (formand), Finansministeriet,
Erhvervsministeriet, Miljøministeriet, Skatteministeriet og med inddragelse af
Forsyningstilsynet.
Jurister i Energistyrelsens affaldsteam har forestået den primære lovskrivning med
bidrag fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets departement og andre
relevante, herunder Forsyningstilsynet, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og
Miljøministeriet. Skatteministeriet har konkret bidraget til udarbejdelse af
bestemmelser.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har løbende drøftet mulige løsningsforslag
med interessenter, blandt andet KL, Dansk Affaldsforening, Dansk Fjernvarme, DI,
enkelte kommuner og affaldsforbrændingsanlæggene, herunder forbrugerejede
anlæg.
Der er blevet afholdt en række større møder med deltagelse fra Dansk
Affaldsforening, Dansk Fjernvarme og affaldsforbrændingsanlæggene, herefter
stormøde,
se
Tabel 1.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/3
www.kefm.dk
L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 12: Svar på spørgsmål stillet forud for fremsættelsen af lovforslaget
2705590_0016.png
I tillæg til ovenstående har der på embedsmandsniveau været afholdt en række
bilaterale møder med henholdsvis Dansk Affaldsforening, Dansk Fjernvarme, DI og
KL i løbet af det lovforberedende arbejde. Derudover har der været holdt møder
med KL, KommuneKredit og EU-kommissionen vedrørende finansieringsvilkår.
Afsluttende kan det bemærkes, at forligskredsen løbende er blevet orienteret om
det lovforberedende arbejde, hvor løsningsforslagene er drøftet i kredsen.
Møder med interessenter i det lovforberedende arbejde er opsummeret i
Tabel 1.
Tabel 1
Interesseninddragelse i det lovforberedende arbejde
Spor
Møde
Møder mellem Energistyrelsen, Dansk
Affaldsforening og Dansk Fjernvarme
Møder mellem Energistyrelsen og hhv. KL og DI-ARI.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet deltog
regelmæssigt.
Møder mellem Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriets departement, Energistyrelsen,
Dansk Fjernvarme og Dansk Affaldsforening
Kick-off-stormøde om fremadrettet organisering af
affaldsforbrændingssektoren
Stormøde om videre proces samt indledende
drøftelse vedr. de første spor i arbejdet
Stormøde om ny organisering af
forbrændingssektoren (fokus på selskabsgørelse,
udbudskrav, regulering af varmepriser, rammer for
kapacitetstilpasning samt rammer for tilsyn)
Stormøde om ny organisering af
forbrændingssektoren (fokus på selskabsgørelse,
udbudskrav, regulering af varmepriser, rammer for
kapacitetstilpasning samt rammer for tilsyn)
Stormøde om selskabsgørelse
Stormøde om kapacitetstilpasning, regulering af
varmepriser, udbud og tilsyn
Stormøde med fokus på PwC’s afdækning af
alternative virkemidler for udfasning af kapacitet til
affaldsforbrænding samt orientering om
forligskredsmøde afholdt i december 2021.
Stormøde vedr. fremadrettet proces, præsentation af
løsning vedr. ny prisregulering af varme fra
affaldsforbrændingsanlæg og løsning vedr. lån i
affaldsforbrændingssektoren samt opsamling ift.
tidligere præsenterede løsninger
Stormøde om kommende lovforslag vedr. ny
organisering af affaldsforbrændingssektoren
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og Dansk
Affaldsforening
Stormøde med teknisk gennemgang af lovforslaget
Præsentation af lovforslaget til DAKOFA-konference
Kadence
Forud for stormøderne
Ad-hoc
Ad-hoc
24. marts 2021
28. juni 2021
27. august 2021
Lovforbereden
de arbejde af
udbudsmodel
14. september 2021
16. november 2021
29. november 2021
8. marts 2022
26. august 2022
23. februar 2023
3. februar 2023
23. februar 2023
8. marts 2023
Mellem høring
og
fremsættelse
af lovforslaget
Med venlig hilsen
Side 2/3
L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 12: Svar på spørgsmål stillet forud for fremsættelsen af lovforslaget
Lars Aagaard
Side 3/3
L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 12: Svar på spørgsmål stillet forud for fremsættelsen af lovforslaget
2705590_0018.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 158
Offentligt
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
31. marts 2023
J nr.
2023 - 1607
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 9. marts stillet mig følgende
spørgsmål 126 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Theresa Scavenius (ALT).
Spørgsmål 126
Vurderer ministeren, at konkurrence i affaldsforbrændingssektoren vil føre til CO2-
reduktioner? Og hvis ja, vil ministeren så nærmere redegøre for de faglige argu-
menter, der ligger til grund for denne opfattelse?
Svar
Lovforslaget ny organisering af affaldsforbrændingssektoren implementerer afsnit V
i
Klimaplan for en grøn affaldssektor i cirkulær økonomi
fra juni 2020 om mindre
forbrænding og mindre import af affald til forbrænding.
Med udbudsmodellen skal forbrændingsanlæggene fremover konkurrere om be-
handlingen af det forbrændingsegnede affald. Det indebærer konkret, at det for-
brændingsegnede affald fra husholdninger skal sendes i udbud og anvisningsretten
for forbrændingsegnet erhvervsaffald ophæves. Dertil skal anlæggene selskabsgø-
res i aktie- eller anpartsselskaber, og fremover omfattes af markedsmæssige vilkår
for eventuel låneoptag.
For at skønne over effekterne af konkurrenceudsættelsen har det været nødven-
digt, at foretage en række antagelser om udviklingen i bl.a. de danske markedsfor-
hold, udenlandske priser, effektiviseringsmuligheder og fremtidige investeringer.
Hertil skønnes datagrundlaget for de nuværende affaldsanlæg mangelfuld, hvorfor
beregningerne er behæftet med betydelig usikkerhed. Endelig er der besluttet en
række gennemgribende ændringer af affaldssektoren, der ligger uden for erfarings-
område, ligesom konkurrenceudsættelsen i sig selv er en gennemgribende æn-
dring
Konkurrenceudsættelsen antages i beregningerne, at medføre fuldkommen konkur-
rence for affaldsforbrænding i Danmark, hvormed der antages at ske en prissæt-
ning i markedet på det forbrændingsegnede affald i samspil mellem udbud og efter-
spørgsel, hvor dansk affald er i konkurrence med udenlandsk affald. Den samlede
affaldsforbrændingskapacitet i Danmark skønnes derfor også i høj grad, at af-
hænge af det danske konkurrenceforhold til udlandet, samt de nuværende anlægs
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 12: Svar på spørgsmål stillet forud for fremsættelsen af lovforslaget
2705590_0019.png
fremtidige omkostninger ved affaldsforbrænding. Disse skøn er behæftet med bety-
delig usikkerhed.
Konkurrenceudsættelse skønnes at bidrage til, at det fremover er de bedste og bil-
ligste anlæg, der behandler affaldet i Danmark. Når anlæggene skal konkurrere om
affaldet, forventes det at medføre, at anlæg der ikke er konkurrencedygtige og der-
med ikke rentable, vil udkonkurreres. Det vil dels øge incitamentet til effektiv af-
faldsforbrænding for at være konkurrencedygtig, og desuden at effektive anlæg po-
tentielt kan udkonkurrere mindre effektive anlæg, fx gennem lavere affaldstakster.
Nedlukning af anlæg kan ske umiddelbart i forlængelse af konkurrenceudsættelsen
eller løbende, hvis det er muligt for anlægget, at reducere det samlede tab ved at
opretholde driften. Når disse anlæg på et tidspunkt vil skulle udskiftes, og der skal
tage en ny investeringsbeslutning, vil de forventeligt træde ud af markedet. Der vil
derfor gradvist ske en kapacitetstilpasningen i takt med, at anlæggene nedslides.
Der er ikke muligt at skønne over en eventuel åbning af nye anlæg.
Det er desuden antaget, at dansk affald har konkurrencefordel over for udenlandsk
affald som følgere af lavere transportomkostninger. Det betyder, at forbrændings-
anlæggene vil behandle dansk affald, før der importeres. Der kan dog være lokale
forhold, der betyder, at det ikke vil være tilfældet.
Samlet set skønnes lovforslaget med betydelig usikkerhed at medføre, at den sam-
lede affaldsforbrænding reduceres med 0,6 mio. ton i 2030. Samlet set skønnes
det, at reducere det importerede affalds med ca. 80 pct. og reducere de danske ud-
ledninger med 0,6 mio. ton CO2 i 2030,
jf. lovforslag om ny organisering af affalds-
forbrænding sektoren.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Side
2/2
L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 12: Svar på spørgsmål stillet forud for fremsættelsen af lovforslaget
2705590_0020.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 159
Offentligt
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
24. april 2023
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 24. marts stillet mig følgende
spørgsmål 159 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Theresa Scavenius (ALT).
Spørgsmål 159
Kan ministeren dokumentere og sandsynliggøre, at dansk forbrændingsegnet
affald vil blive brændt af i Danmark? Det virker usandsynligt, når det kommende
lovforslag om affaldsforbrændingssektoren netop åbner for, at erhvervsaffald ikke
længere skal afbrændes i den pågældende kommune.
Svar
Det er i beregningerne antaget, at dansk affald har en konkurrencefordel sammen-
lignet med importeret affald grundet gennemsnitligt lavere transportomkostninger.
Det betyder, at anlæggene antages at forbrænde alt det danske forbrændingseg-
nede affald, for dernæst at fylde resterende kapacitet op med importeret affald, jf.
også
svar på alm. del – spørgsmål 126.
Dertil bemærkes det, at danske virksomheder allerede i dag, under visse betingel-
ser, kan vælge at eksportere deres forbrændingsegnede affald til et nyttiggørelses-
anlæg i udlandet. Med ophævelsen af anvisningsretten får danske virksomheder
derudover mulighed for frit at vælge mellem danske forbrændingsanlæg.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/1
L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 12: Svar på spørgsmål stillet forud for fremsættelsen af lovforslaget
2705590_0021.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
15. maj 2023
J nr.
2023-2300
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 24. marts 2023 stillet mig føl-
gende spørgsmål 160 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Theresa Scavenius (ALT).
Spørgsmål 160
Kan ministeren redegøre for, hvordan EU's konkurrenceregler vil påvirke affalds-
sektoren efter en liberalisering? Og vil ministeren redegøre for, hvorvidt en evt.
kommende CO2-afgift for affaldssektoren vil være lovlig i forhold EU’s konkurrence-
regler?
Svar
Lovforslaget om
Ny organisering af affaldsforbrændingssektoren
er en implemente-
ring af afsnit 5 i
Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi
fra 2020,
hvor det bl.a. er aftalt at konkurrenceudsætte behandlingen af husholdningernes
forbrændingsegnede affald.
Der gøres indledningsvist opmærksom på, at affaldssektoren skal overholde EU’s
konkurrenceregler både under nuværende regulering samt ved en ny organisering
af affaldsforbrændingssektoren.
Der indføres med lovforslaget en pligt for kommunerne til at udbyde, og til inden
den 1. juli 2025 at indgå aftale om, behandlingen af det forbrændingsegnede affald,
der er omfattet af en kommunal indsamlingsordning.
Med lovforslaget lægges op til, at kommuners udbud vil skulle følge de generelle
udbudsregler, dvs. udbudsloven, og regler udstedt i medfør heraf. Dette omfatter
direktiv 2014/25/EU, der sikrer øget konkurrence ved offentlige udbud foretaget af
enheder inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester.
I lovforslaget lægges der op til, at Forsyningstilsynet skal udarbejde understøttende
materiale og konkurrencefremmende tiltag til brug for afholdelse af udbud. Det un-
derstøttende materiale vil være vejledningsmateriale.
CO2-afgift
For så vidt angående om den kommende CO2-afgift vil være lovlig i forhold til EU’s
konkurrenceregler, oplyser Skatteministeriet, at implementering af Aftale om grøn
skattereform for industri mv. (2022), herunder af en CO2-afgift, vil ske i overens-
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 12: Svar på spørgsmål stillet forud for fremsættelsen af lovforslaget
2705590_0022.png
stemmelse med de EU-retlige regler, herunder konkurrencereglerne, og at Skatte-
ministeriet er i dialog med EU-Kommissionen for at sikre dette.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Side
2/2
L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 12: Svar på spørgsmål stillet forud for fremsættelsen af lovforslaget
2705590_0023.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 161
Offentligt
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
8. maj 2023
J nr.
2023 - 2300
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 24. marts 2023 stillet mig
følgende spørgsmål 161 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Theresa Scavenius (ALT).
Spørgsmål 161
Vil ministeren sammenligne de kriterier, som KL-modellen faldt på, med de kriterier
som ministeriets konkurrencemodel baserer sig på, og redegøre for forløbet?
Der henvises til det kommende lovforslag om affaldsforbrændingssektoren.
Svar
Med aftalen om en
Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi, 2020
var aftalepartierne enige om at anmode KL om at udarbejde en konkret plan for
tilpasning af kapaciteten i forbrændingssektoren. Aftalen stillede en række krav til
planen, herunder krav til kapacitetsreduktion, lovmedholdelighed, samt at planen
skulle sikre, at det var de miljømæssigt dårligste og mindst effektive anlæg, der
lukkede. Det følger endvidere af aftalen, at planens overholdelse af kriterierne
skulle kunne godkendes af den relevante myndighed under hensyn til principper
om armslængde og under hensyn til opfyldelse af de øvrige kriterier.
Myndighederne modtog KL’s plan for tilpasning af forbrændingskapaciteten den 17.
december 2020 og foretog sammen med Kammeradvokaten en vurdering af planen
i henhold til de kriterier, der var fastsat i aftalen.
KL’s plan og myndighedernes vurdering heraf
KL’s plan bestod bl.a. af en liste over anlæg, der skulle lukke, samt beskrivelser
af KL’s forståelse af aftaleteksten i den politiske aftale, tilgang til opgaven og
uddybende afsnit om nogle af de kriterier og rammer, som er fastsat med den
politiske aftale. KL’s liste over anlæg til lukning baserede sig på en
analyserapport udarbejdet for KL af Ea Energianalyse.
Ifm. vurdering af KL’s plan for tilpasning af forbrændingskapaciteten gennemgik
Kammeradvokaten og Statsstøttesekretariatet de juridiske forhold,
Forsyningstilsynet de økonomiske forhold, Miljøstyrelsen de miljømæssige forhold,
og Energistyrelsen vurderede de klima-, energi- og kapacitetsmæssige forhold.
Energistyrelsen havde desuden ansvaret for at samle og konsolidere den samlede
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/4
www.kefm.dk
L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 12: Svar på spørgsmål stillet forud for fremsættelsen af lovforslaget
vurdering af KL’s plan på baggrund af delvurderinger fra myndighederne og
Kammeradvokaten. Konklusionen var følgende:
”Energistyrelsen
har samlet og konsolideret myndighedernes og
Kammeradvokatens vurdering af KL’s plan for kapacitetstilpasning af
affaldsforbrændingssektoren i henhold til de enkelte kriterier, der fastsættes med
den politiske aftale om ”Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi”.
På baggrund af de enkelte vurderinger konkluderer Energistyrelsen, at KL’s plan
samlet set ikke kan godkendes.”
Myndighederne vurderede, at der var flere kriterier, som KL’s plan ikke levede
fyldestgørende op til. Det drejede sig bl.a. om kriterierne om, at KL’s plan skulle
sikre, at det var de mindst effektive og miljømæssigt dårligste anlæg, der skulle
lukke. KL’s plan leverede heller ikke en tilpasning, der svarede til det kapacitetsloft,
som aftalen fastsatte.
Myndighederne lagde i vurderingen bl.a. afgørende vægt på følgende:
-
at det ikke var tilstrækkeligt dokumenteret og sandsynliggjort, at de ti
affaldsforbrændingsanlæg, som foreslås lukket i KL’s plan, var de
mindst effektive anlæg.
at datagrundlaget, der lå til grund for KL’s plan ikke var tilstrækkeligt
ensartet og retvisende opgjort til, at der kunne laves en retvisende
sammenligning af anlæggenes effektivitet og opgørelse af, hvilke
anlæg der var de mindst effektive.
at det for en del af analysens - herunder centrale -
beregningsantagelser og opgørelsesmetoder ikke var dokumenteret
eller sandsynliggjort, at de var rimelige og retvisende.
at KL’s plan ikke leverede en tilpasning, der svarede til
kapacitetsloftet.
at de valgte indikatorer i form af samfundsmæssige
skadesomkostninger af luftemissioner af NOx, SO
2
, PM2,5, dioxin og
CO
2
var et spinkelt grundlag at vurdere anlæggenes miljøperformance
på.
at KL ikke i tilstrækkelig grad havde sandsynliggjort, a t de ti anlæg på
lukkelisten var de ti miljømæssigt dårligst fungerende anlæg.
at enhedsomkostningerne for transport i kr. per ton/km vurderedes at
være forholdsvis høje.
at KL’s plan ikke forholdt sig til elforsyningssikkerheden.
-
-
-
-
-
-
-
Myndighederne orienterede d. 12. februar 2021 forligskredsen om, at KL’s plan ikke
kunne godkendes i henhold til de fastsatte kriterier i aftalen. Derudover afviste flere
af anlæggene at implementere listen, og KL meddelte også, at de ikke ønskede at
genoptage arbejdet med listen. Endelig var der ikke håndtag i aftalen til at håndhæve
en liste. På den baggrund var det konklusionen, at KL’s plan og implementeringen
heraf ikke kunne levere de effekter, som var ønsket med aftalen. Jf.
Klimaplanens
Side 2/4
L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 12: Svar på spørgsmål stillet forud for fremsættelsen af lovforslaget
2705590_0025.png
afsnit V, skal der automatisk iværksættes en udbudsbaseret model, såfremt KLs
model ikke blev godkendt.
For yderligere information om myndighedernes vurdering af KL’s plan for
kapacitetstilpasning af affaldsforbrændingssektoren skal jeg henvise til
Energistyrelsens hjemmeside, hvor relevant materiale vedr. myndighedernes
vurdering kan genfindes:
https://ens.dk/ansvarsomraader/affald/tilpasning-af-
forbraendingskapacitet.
Lovforslaget om en ny organisering af affaldsforbrændingssektoren
Partierne bag Klimaplanen var enige om, at hvis KL-vejen ikke lykkedes, så skulle
der indføres en udbudsbaseret model. På det punkt er aftalen meget eksplicit, og
den udbudsbaserede model er beskrevet forholdsvis nøje i aftaleteksten.
Den indebærer, at kommunerne skal sende det forbrændingsegnede affald fra
husholdninger i udbud. Den indebærer også, at kommunernes ret til at anvise
forbrændingsegnet erhvervsaffald ophæves. Aftalepartierne var således indforstået
med, at hvis det ikke lykkedes med KL’s plan, så var det en markedsbaseret model,
man skulle gå videre med. Det lovforberedende arbejde med en konkurrence-
udsættelse af husholdningernes forbrændingsegnede affald har på den baggrund
været i gang i godt 2 år.
En markedsbaseret model, som den der implementeres med lovforslaget, vil altid
have en vis indbygget usikkerhed, da man ikke kan forudsige præcist, hvordan et
marked udvikler sig.
Løsningen understøtter imidlertid, at forbrugeren får behandlet sit affald der, hvor
det gøres bedst og billigst. Hvor husholdningsaffaldet konkret ender, afhænger af
kommunens ønsker – det kan fx være yderligere miljøhensyn – og evaluering af de
tilbud, den får ind. Det er dog helt op til hvert enkelt anlæg at beslutte, hvordan det
agerer over for de nye rammevilkår. Og den præcise udvikling i sektoren vil derfor
bero på de enkelte aktørers konkrete valg.
I effektberegningerne er der lavet en række kvalificerede estimater. De er
selvfølgelig usikre. Men de er vores bedste bud og vi har lagt metoder, antagelser
mv. frem.
Det er i denne henseende vigtigt at understrege, at der har været arbejdet med
rammerne for udbudsmodellen, så relevante hensyn sikres:
Varmepriserne:
Affaldsvarmeprisloftet strammes, så anlæggene ikke må tage
en højere varmepris end hvad andre VE-teknologier kan levere. Dette sker ved
en senere bekendtgørelsesændring.
Forsyningssikkerhed:
Affaldsforbrændingsanlæg kan – som i dag – kun lukkes,
hvis det vurderes, at el- og varmeforsyningssikkerheden kan opretholdes.
Miljø:
Der sker en stramning af BAT-kravene, der gælder fra 3. december 2023,
og som fastsættes efter EU-direktiv.
Side 3/4
L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 12: Svar på spørgsmål stillet forud for fremsættelsen af lovforslaget
Derudover laver Forsyningstilsynet vejledning om, hvordan miljøhensyn kan
indgå i kommunernes udbud.
Det følger desuden af Klimaplanen, at udviklingen i importen og
forbrændingskapaciteten vil blive monitoreret og aftalekredsen vil løbende blive
holdt opdateret om udviklingen. Dette implementeres med lovforslaget, og det
følger endvidere af
Klimaplanen,
at såfremt kapacitetsudviklingen ikke udvikler sig i
takt med affaldsmængderne, vil forligskredsen følge op med yderligere tiltag.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Side 4/4