L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 115 Bilag 1
Offentligt

Lovforslag nr.

L 0xxx

Folketinget 2022-23 (2. samling)

Fremsat den 26. april 2023 af klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om varmeforsyning, lov om

elforsyning og selskabsskatteloven

(Ny organisering af affaldsforbrændingssektoren og konkurrenceudsættelse af forbrændingsegnet affald)

§1

I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 5 af 3.

januar 2023, som ændret ved § 1 i lov nr. 45 af 23. januar

2018 og lov nr. 807 af 9. juni 2020, foretages følgende

ændringer:

Efter § 45 d indsættes:

»§ 45 e.

Kommunalbestyrelsen skal udbyde opgaver med

og indgå kontrakt om behandling af forbrændingsegnet af-

fald, der ikke er farligt affald, og som er omfattet af en

kommunal indsamlingsordning efter udbudsloven og regler

udstedt i medfør heraf, jf. dog 2. pkt. og stk. 2-4. Regler

om ordregiverinterne aftaler og kontrakter mellem ordregi-

vere og om kontrakter mellem ordregivende myndigheder i

udbudsloven og i regler udstedt i medfør heraf finder ikke

anvendelse.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen skal indgå kontrakt, jf. stk.

1, med virkning senest den 1. juli 2025, jf. dog stk. 3.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelser, der før lovens ikrafttrædelse

har udbudt opgaver med og indgået kontrakt om behandling

af forbrændingsegnet affald med et affaldsforbrændingsan-

læg, som kommunen ejer helt eller delvist, skal senest med

virkning fra den 1. juli 2028 indgå kontrakt, jf. stk. 1.

Stk. 4.

Stk. 1 finder ikke anvendelse for kommunalbesty-

relser, der den 1. juli 2023 helt eller delvist ejer et affaldsfor-

brændingsanlæg etableret på en ø uden fast broforbindelse i

kommunen, så længe anlægget er i drift.

§ 45 f.

Forsyningstilsynet udarbejder understøttende ma-

teriale og konkurrencefremmende tiltag til brug for afholdel-

se af udbud efter § 45 e, stk. 1.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen skal indberette til Forsy-

ningstilsynet, hvis kommunalbestyrelsen ved afholdelse af

udbud ikke følger konkurrencefremmende tiltag, som Forsy-

ningstilsynet har udarbejdet i medfør af stk. 1, og årsagen

til, at de konkurrencefremmende tiltag ikke følges.

Stk. 3.

Forsyningstilsynet kan meddele påbud om indbe-

retning efter stk. 2.

Stk. 4.

Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om

kommunalbestyrelsernes indberetninger efter stk. 2.

Stk. 5.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-

sætte regler om, at kommunalbestyrelsen skal følge de kon-

kurrencefremmende tiltag, som Forsyningstilsynet har udar-

bejdet i medfør af stk. 1, og om, at kommunalbestyrelsen

ikke skal indberette efter stk. 2.

§ 45 g.

Forsyningstilsynet fører tilsyn med, at kommunal-

bestyrelsen overholder § 45 f, stk. 2, og regler udstedt i

medfør af § 45 f, stk. 5.

Stk. 2.

Forsyningstilsynet kan meddele påbud til kommu-

nalbestyrelsen om at bringe en kontrakt omfattet af § 45 e,

stk. 1, til ophør inden for en frist, hvis

1) der er indgået en kontrakt med et affaldsforbrændings-

anlæg, som kommunen ejer helt eller delvist, og

2) indberettede årsager, jf. § 45 f, stk. 2, til ikke at følge

de konkurrencefremmende tiltag ikke er saglige.

Stk. 3.

Forsyningstilsynet kan offentliggøre kommunalbe-

styrelsernes indberetninger efter § 45 f, stk. 2.

§ 45 h.

Klima-, energi- og forsyningsministeren moni-

torerer udviklingen i forbrændingskapaciteten på affaldsfor-

brændingsanlæg og affaldsmedforbrændingsanlæg. Klima-,

energi- og forsyningsministeren kan offentliggøre resultatet

af monitoreringen.

Stk. 2.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-

sætte regler om affaldsforbrændingsanlægs og affaldsmed-

forbrændingsanlægs indberetning til brug for monitorering

efter stk. 1, herunder

1) hvilke oplysninger, der skal indberettes, herunder op-

lysninger om investeringsplaner,

DokumentId

Journalnummer

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

hvordan oplysningerne skal indberettes, og

frister for indberetning.

§ 45 i.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan inden

for en pulje fastsætte regler om en ordning, hvorefter mini-

steren efter ansøgning fra en kommune kan meddele tilsagn

om midler til delvis dækning af kommunens tab, hvis kom-

munen har garanteret for lån eller hæfter direkte for restgæl-

den af anlægslån i affaldsforbrændingsanlæg, omfattet af lov

om varmeforsyning § 2 b, stk. 3, eller lov om elforsyning

§ 4 a, stk. 1, herunder om at udbetaling fra puljen kan ske

efter afvikling af et affaldsforbrændingsanlæg med et beløb

på op til 70 pct. af et tab. Ministeren kan fastsætte nærmere

regler om ordningen, herunder om følgende:

1) Opdeling af puljen.

2) Proces for ansøgning om midler, herunder tidsfrister og

form.

3) Betingelser og vilkår for udbetaling af midler, doku-

mentationskrav, opgørelse af tab og oplysningspligt.

4) Udvælgelseskriterier og prioritering af ansøgninger om

midler.

5) Offentliggørelse af tildelte midler.

6) Annullering, ændring og bortfald af meddelte midler.

7) Tilbagebetaling, herunder betaling af renter, og genan-

vendelse af midler.

8) Klageadgang, herunder at klager ikke kan indbringes

for anden administrativ myndighed.

9) Klage ikke kan indbringes for domstolene før klagein-

stansens afgørelse forlægger.«

§ 48 c, stk. 3,

ophæves.

§ 48 e, stk. 2,

indsættes efter »konkurrencelovgivnin-

gen«: »eller udbudslovgivningen«.

§ 48 g, stk. 1,

indsættes efter »regler udstedt i medfør

heraf«: », jf. dog stk. 2«.

§ 48 g

indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

»Stk. 2.

Stk. 1 gælder ikke for Forsyningstilsynets opga-

vevaretagelse i henhold til § 50 d.

Stk. 3.

Afgørelser truffet i henhold til stk. 1 og i henhold

til regler udstedt i medfør af stk. 4 kan ikke påklages til

anden administrativ myndighed.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 4.

§ 50 b

ophæves.

§ 50 c, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »anlæggene«: », jf.

dog stk. 2«.

§ 50 c, stk. 1, 2. pkt.,

indsættes efter »deponeringsaktivi-

teten«: », jf. dog stk. 2«.

§ 50 c

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

Stk. 1 og regler udstedt i medfør af stk. 3 og 4 fin-

der ikke anvendelse for ejere af affaldsforbrændingsanlæg,

der drives på kommercielle vilkår i et aktie- eller anpartssel-

skab.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

10.

§ 50 d, stk. 1,

affattes således:

»Forsyningstilsynet gennemfører årligt benchmarking af

deponeringsanlæg på baggrund af oplysninger om anlægge-

nes miljø-, service- og driftsforhold samt økonomiske for-

hold.«

11.

§ 50 d, stk. 2, 1.

2. pkt.,

stk. 3

ændres

»Klima-, energi- og forsyningsministeren« til: »Forsynings-

tilsynet«.

12.

§ 50 d, stk. 2, 1. pkt.,

udgår »forbrændings- og«, og ef-

ter »afgive oplysninger« indsættes: »til Forsyningstilsynet«.

13.

§ 89 a, stk. 4,

indsættes efter »kapitel 11«: »og kapitel

12«.

14.

overskriften

til kapitel 11 ændres »og søgsmål« til: »til

Miljø- og Fødevareklagenævnet«.

15.

Efter § 90 a indsættes i

kapitel 11:

»§ 90 b.

Reglerne i kapitel 11 gælder for afgørelser efter

loven og regler udstedt i medfør heraf, der kan påklages til

Miljø- og Fødevareklagenævnet.«

16.

Efter § 100 indsættes:

»Kapitel 11 a

Klage til Energiklagenævnet

§ 100 a.

Reglerne i kapitel 11 a gælder for afgørelser efter

loven eller regler udstedt i medfør heraf, der kan påklages til

Energiklagenævnet.

§ 100 b.

Forsyningstilsynets afgørelser efter kapitel 6

eller regler udstedt i medfør heraf kan påklages til Energik-

lagenævnet, jf. dog § 48 g, stk. 4.

Stk. 2.

Forsyningstilsynets afgørelser efter kapitel 6 eller

regler udstedt i medfør heraf kan ikke indbringes for anden

administrativ myndighed end Energiklagenævnet.

Stk. 3.

Klage, jf. stk. 1, skal være indgivet skriftligt inden

fire uger efter, at afgørelsen er meddelt. Udløber klagefristen

på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den

følgende hverdag.

§ 100 c.

Energiklagenævnets formand kan efter nærmere

aftale med nævnet træffe afgørelse på nævnets vegne i sager,

der behandles efter denne lov eller regler udstedt i medfør

heraf.

Stk. 2.

Erhvervsministeren kan fastsætte regler om Ener-

giklagenævnets sammensætning ved nævnets behandling af

afgørelser efter denne lov eller efter regler udstedt i medfør

heraf.

Kapitel 12

Søgsmål«.

17.

§ 101

indsættes som

stk. 3:

»Stk. 3.

Afgørelser, der kan prøves af Energiklagenævnet

efter kapitel 11 a, kan ikke indbringes for domstolene, før

Energiklagenævnets afgørelse foreligger.«

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

18.

§ 110, stk. 3,

indsættes efter »§ 45 d,«: »§ 45 h, stk.

2,«.

§2

I lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 2068

af 16. november 2021, som ændret ved § 1 i lov nr. 2606 af

28. december 2021, § 1 i lov nr. 573 af 10. maj 2022, § 25

i lov nr. 1387 af 5. oktober 2022 og lov nr. 217 af 7. marts

2023, foretages følgende ændringer:

§ 2 b, stk. 1, nr. 1,

indsættes efter »§ 2, stk. 1,«: »jf. dog

stk. 3,«.

§ 2 b

indsættes som

stk. 3-6:

»Stk. 3.

En kommune må kun varetage virksomhed, der

driver affaldsforbrændingsanlæg omfattet af § 2, stk. 1, nr.

3, hvis virksomheden udøves på kommercielle vilkår i et

aktie- eller anpartsselskab, der alene driver affaldsforbræn-

dingsanlæg, jf. dog stk. 4-6 og §§ 2 h og 2 i.

Stk. 4.

Stk. 3 finder ikke anvendelse, hvor kommunalbe-

styrelsen inden den 1. januar 2025 har godkendt et projekt-

forslag for lukning af affaldsforbrændingsanlæg i medfør af

§ 4, og lukningen gennemføres senest 3 år efter godkendel-

sen.

Stk. 5.

Stk. 3 finder ikke anvendelse på affaldsforbræn-

dingsanlæg placeret på en ø uden fast broforbindelse, når

anlægget den 1. juli 2023 er helt eller delvist ejet af en

kommune.

Stk. 6.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan i sær-

lige tilfælde forlænge fristerne i stk. 4.«

§ 2 d, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter: »En kommune kan«:

»på markedsvilkår og«.

§ 2 e, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter: »En kommune kan«:

»på markedsvilkår og«.

Efter § 2 g indsættes i

kapitel 1 a:

»§ 2 h.

For affaldsforbrændingsanlæg, der var helt eller

delvist kommunalt ejet den 1. juli 2023, skal § 2 b, stk. 3,

være opfyldt senest den 1. januar 2025, jf. stk. 3-5.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at aktie- eller

anpartsselskabet, jf. stk. 1, skal indtræde i samtlige eller

enkelte af affaldsforbrændingsanlæggets eksisterende lån til

anlægsinvesteringer eller driftsaktiviteter, hvis kommunen

samtidig stiller garanti for lånet, jf. §§ 2 d og 2 e.

Stk. 3.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan efter

anmodning fra den eller de kommuner, der helt eller delvist

ejer affaldsforbrændingsanlægget, i særlige tilfælde forlæn-

ge fristen i stk. 1.

Stk. 4.

Sker der væsentlige ændringer i de forudsætninger,

der ligger til grund for en meddelt fristforlængelse efter stk.

3, indsender den eller de kommuner, der helt eller delvist

ejer affaldsforbrændingsanlægget, en ny anmodning til kli-

ma-, energi- og forsyningsministeren med henblik på mini-

sterens vurdering af, om fristforlængelsen kan opretholdes.

Stk. 5.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan i helt

særlige tilfælde beslutte at lade en uafhængig revisor gen-

nemgå regnskaber m.v. til brug for ministerens vurdering

efter stk. 3 og 4. Udgiften til den uafhængige revisor afhol-

des af den eller de kommuner, der helt eller delvist ejer

affaldsforbrændingsanlægget.

§ 2 i.

For affaldsforbrændingsanlæg, der var helt eller

delvist ejet af en eller flere kommuner den 1. juli 2023, skal

en eller flere kommuner i forening have råderet og ejerskab

over mere end halvdelen af stemmerettighederne samt eje

mere end halvdelen af kapitalandelene i den virksomhed, der

driver affaldsforbrændingsanlægget omfattet af § 2 b, stk. 3,

så længe anlægget er i drift, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis der inden den

1. juli 2023 er indgået aftale om overdragelse af affaldsfor-

brændingsanlægget med virkning senest den 1. juli 2025.

§ 2 j.

En kommunes vederlag i forbindelse med udskillel-

se og stiftelse af affaldsforbrændingsanlæg omfattet af § 2 b,

stk. 3, i et aktie- eller anpartsselskab, må udelukkende bestå

af aktier eller anparter i selskabet.«

§3

I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 984 af 12.

maj 2021, som ændret bl.a. ved § 4 i lov nr. 923 af 18. maj

2021, § 1 i lov nr. 2605 af 28. december 2021 og senest ved

§ 3 i lov nr. 1594 af 28. december 2022, foretages følgende

ændringer:

§ 4, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »affald«: », jf. dog § 4

a«.

§ 4, stk. 1, 2. pkt.,

indsættes efter »§ 2, stk. 1«: », jf. dog

§ 4 a«.

§ 4, stk. 2, 2. pkt.,

affattes således:

»Energinet kan deltage i anden virksomhed, som har nær

tilknytning til en virksomhed omfattet af § 2, stk. 1, som

Energinet varetager eller deltager i.«

Efter § 4 indsættes:

»§ 4 a.

En kommune må kun varetage eller deltage i

virksomhed, der producerer elektricitet ved forbrænding af

affald, hvis virksomheden udøves i et aktie- eller anparts-

selskab, der alene driver affaldsforbrændingsanlæg. For af-

faldsforbrændingsanlæg, der var helt eller delvist kommu-

nalt ejet den 1. juli 2023, skal 1. pkt. være opfyldt senest den

1. januar 2025, jf. stk. 4-6.

Stk. 2.

En kommunes vederlag i forbindelse med udskil-

lelse og stiftelse af affaldsforbrændingsanlæg i et aktie- eller

anpartsselskab, omfattet af stk. 1, 1. pkt., må udelukkende

bestå af aktier eller anparter i selskabet.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at aktie- eller

anpartsselskabet, jf. stk. 1, 2. pkt., skal indtræde i samtlige

eller enkelte af affaldsforbrændingsanlæggets eksisterende

lån til anlægsinvesteringer eller driftsaktiviteter, hvis kom-

munen samtidig stiller garanti for lånet.

Stk. 4.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan efter

anmodning fra den eller de kommuner, der helt eller delvist

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

ejer affaldsforbrændingsanlægget, i særlige tilfælde forlæn-

ge fristen i stk. 1, 2. pkt.

Stk. 5.

Sker der væsentlige ændringer i de forudsætninger,

der ligger til grund for en meddelt fristforlængelse efter stk.

4, indsender den eller de kommuner, der helt eller delvist

ejer affaldsforbrændingsanlægget, en ny anmodning til kli-

ma-, energi- og forsyningsministeren med henblik på mini-

sterens vurdering af, om fristforlængelsen kan opretholdes.

Stk. 6.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan i helt

særlige tilfælde beslutte at lade en uafhængig revisor gen-

nemgå regnskaber m.v. til brug for ministerens vurdering

efter stk. 4 og 5. Udgiften til den uafhængige revisor afhol-

des af den eller de kommuner, der helt eller delvist ejer

affaldsforbrændingsanlægget.

Stk. 7.

For affaldsforbrændingsanlæg, der var helt eller

delvist ejet af en eller flere kommuner den 1. juli 2023, skal

en eller flere kommuner i forening have råderet og ejerskab

over mere end halvdelen af stemmerettighederne samt eje

mere end halvdelen af kapitalandelene i den virksomhed,

der driver affaldsforbrændingsanlægget omfattet af stk. 1, så

længe anlægget er i drift, jf. dog stk. 8.

Stk. 8.

Stk. 7 finder ikke anvendelse, hvis der inden den

1. juli 2023 er indgået aftale om overdragelse af affaldsfor-

brændingsanlægget med virkning senest den 1. juli 2025.

Stk. 9.

Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvor klima-, ener-

gi- og forsyningsministeren inden den 1. januar 2025 har

meddelt tilladelse til lukning af affaldsforbrændingsanlæg

som en væsentlig ændring i medfør af § 11, og lukningen

gennemføres senest 3 år efter tilladelsen er meddelt.

Stk. 10.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan i

særlige tilfælde forlænge fristerne i stk. 9.«

§ 12 a

ophæves.

§ 48

ophæves.

To steder i

§ 51 a, stk. 2,

og to steder i

§ 51 a, stk. 3,

udgår »§ 12 a, stk. 1,«.

§ 75, stk. 3,

ophæves.

Stk. 4 bliver herefter stk. 3.

§ 75, stk. 4,

der bliver stk. 3, udgår »og 3«.

§4

I selskabsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1241 af

22. august 2022, som ændret ved § 1 i lov nr. 905 af 21.

juni 2022 og § 4 i lov nr. 1389 af 5. oktober 2022, foretages

følgende ændringer:

§ 1, stk. 1, nr. 2f, 3. pkt.,

ændres »varmeproduktion.« til:

»varmeproduktion,« og

4. pkt.,

ophæves.

§ 3, stk. 7, 2. pkt.,

ophæves.

§5

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2023, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

§ 1, nr. 6, § 3, nr. 5-9, og § 4 træder i kraft den 1.

januar 2025.

Stk. 3.

Regler fastsat i medfør af § 48 g, stk. 2, § 50 c,

stk. 2 og 3, og § 50 d, stk. 2-4, i lov om miljøbeskyttelse, jf.

lovbekendtgørelse nr. 5 af 3. januar 2023, forbliver i kraft,

indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør

af § 48 g, stk. 4, § 50 c, stk. 3 og 4, og § 50 d, stk. 2-4, i lov

om miljøbeskyttelse, jf. denne lovs § 1, nr. 5, 9, 11 og 12.

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets baggrund

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Kommuners varetagelse af affaldsforbrændingsanlæg

3.1.1. Gældende ret

3.1.1.1. Lov om miljøbeskyttelse

3.1.1.2. Lov om varmeforsyning

3.1.1.3. Lov om elforsyning

3.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

3.1.3. Den foreslåede ordning

3.2. Kommunal garantistillelse

3.2.1. Gældende ret

3.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

3.2.3. Den foreslåede ordning

3.3. Tvunget debitorskifte

3.3.1. Gældende ret

3.3.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

3.3.3. Den foreslåede ordning

3.4. Udbud af forbrændingsegnet affald

3.4.1. Gældende ret

3.4.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

3.4.3. Den foreslåede ordning

3.5. Monitorering af kapacitetsudvikling

3.5.1. Gældende ret

3.5.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

3.5.3. Den foreslåede ordning

3.6. Forsyningstilsynets opgaver

3.6.1. Gældende ret

3.6.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

3.6.3. Den foreslåede ordning

3.7. Energiklagenævnet

3.7.1. Gældende ret

3.7.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

3.7.3. Den foreslåede ordning

3.8. Regnskaber for og benchmarking af forbrændings- og deponeringsanlæg

3.8.1. Gældende ret

3.8.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

3.8.3. Den foreslåede ordning

3.9. Skattemæssige forhold

3.9.1. Gældende ret

3.9.2. Skatteministeriets overvejelser

3.9.3. Den foreslåede ordning

4. Økonomiske og implementeringsmæssige konsekvenser for det offentlige

4.1. Økonomiske konsekvenser for staten

4.2. Økonomiske konsekvenser for regionerne

4.3. Økonomiske konsekvenser for kommunerne

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative og økonomiske konsekvenser for borgerne

7. Klimamæssige konsekvenser

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

10. Hørte myndigheder, organisationer m.v.

11. Sammenfattende skema

1. Indledning

Der er med bred opbakning i Folketinget sat et ambitiøst

mål om at reducere de nationale drivhusgasudledninger med

70 pct. i 2030 i forhold til 1990. Den daværende regering

(Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk

Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og

Alternativet er enige om, at affaldssektoren skal bidrage til

indfrielse af dette mål, jf. aftale af 16. juni 2020 om Klima-

plan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi (herefter

Klimaplanen). Moderaterne er tiltrådt aftalens afsnit, som er

omfattet af forlig.

Dette lovforslag implementerer Klimaplanens initiativ V om

mindre forbrænding og mindre import af affald til forbræn-

ding. Lovforslaget indebærer en ny organisering af affalds-

forbrændingssektoren, hvor affaldsforbrændingsanlæggene

selskabsgøres og skal konkurrere om at behandle affaldet

med henblik på, at affaldet behandles, hvor det kan gøres

mest miljørigtigt, bedst og billigst.

De nye rammevilkår skønnes at medvirke til, at anlæg, der

ikke kan klare sig i konkurrencen, reducerer deres kapacitet

eller lukker, og at der fremadrettet investeres mere hensigts-

mæssigt i sektoren. Det vurderes at bidrage til en mere

effektiv sektor og samlet set føre til lavere varmepriser og

affaldstakster for danskerne og dansk erhverv. I takt med,

at anlæg lukker skønnes den samlede kapacitet at blive

reduceret. På den baggrund skønnes det, at der afbrændes

mindre affald, og derigennem importeres mindre affald til

Danmark, som i dag har et højere fossilt indhold end de

danske forbrændingsegnede mængder. Herigennem forven-

tes CO

e-udledningerne fra sektoren at nedbringes.

Med Klimaplanen blev der politisk aftalt et kapacitetsloft

svarende til udviklingen i de danske forbrændingsegnede

affaldsmængder, der ved aftaletidspunktet blev vurderet til

30 pct. af det forbrændte affald i 2030 ift. 2020. Med lov-

forslaget lægges der op til, at udviklingen i kapaciteten af

affaldsforbrændingsanlæg og affaldsmedforbrændingsanlæg

monitoreres med henblik på at følge, om kapaciteten udvik-

ler sig i takt med de danske mængder af forbrændingsegnet

affald. Lovforslaget fastsætter rammerne for monitoreringen

med henblik på, at aftalepartierne kan følge op med tiltag,

såfremt kapaciteten ikke udvikler sig som forventet. På den

baggrund fastsættes ikke et lovmæssigt bestemt kapacitets-

loft, da der endnu ikke er truffet beslutning om eventuelle

yderligere tiltag.

Nedbringelse af kapaciteten i affaldsforbrændingssektoren

vil som hidtil skulle ske ved statslig tilladelse efter lov om

elforsyning eller kommunal godkendelse efter lov om var-

meforsyning. Ved lukning af et affaldsforbrændingsanlæg,

vil der fortsat skulle tages hensyn til forsyningssikkerheden,

hvilket også omfatter økonomiske konsekvenser for varme-

forbrugerne.

Med lovforslaget indføres krav om, at kommunerne udby-

der behandlingen af det indsamlede forbrændingsegnede

husholdningsaffald. Udbudspligten vil også omfatte det for-

brændingsegnede erhvervsaffald, som kommunerne indsam-

ler i de tilfælde, hvor kommuner tilbyder en indsamlingsord-

ning for erhvervsaffald.

Der indføres endvidere krav om, at de eksisterende kommu-

nalt ejede affaldsforbrændingsanlæg skal drives i kommu-

nalt ejede selskaber med begrænset ansvar i form af aktie-

selskaber eller anpartsselskaber, hvor kommunerne fortsat

har majoritetskontrol. Anlæggene skal herefter drives som

kommercielle virksomheder, hvilket skal sikre, at affaldsfor-

brændingsanlæggene kan konkurrere frit på kommercielle

og lige konkurrencevilkår, og selskabsgørelsen skal sikre

gennemsigtighed og armslængde til kommunerne. De sel-

skabsgjorte anlæg er underlagt selskabslovgivningen, skatte-

lovgivning, årsregnskabsloven m.v.

Der indføres mulighed for tvunget debitorskifte, så eksister-

ende kommunale lån ikke skal indfries, hvorved transakti-

onsomkostninger ved selskabsgørelsen for anlæggene kan

minimeres.

Der indføres tilsynsbestemmelser med den økonomiske re-

gulering af affaldsforbrændingssektoren. Tilsynet varetages

af Forsyningstilsynet, som skal udarbejde konkurrencefrem-

mende tiltag, som kommuner kan anvende i forbindelse med

udbud samt vejledningsmateriale. I de situationer, hvor der

ikke foreligger en saglig begrundelse, og kommunalbesty-

relsen samtidig har indgået kontrakt med sit eget anlæg vil

Forsyningstilsynet under hensyntagen til bl.a. forsyningssik-

kerheden få mulighed for at gribe ind og påbyde kommunal-

bestyrelsen at ophæve sådanne kontrakter.

Med lovforslaget fastlægges regler for en statslig pulje til

kompensation af kommunerne for op til 70 pct. af even-

tuelle strandede omkostninger hos ejerkommunerne, efter

afvikling af et affaldsforbrændingsanlæg. Med lovforslaget

foreslås det, at klima-, energi- og forsyningsministeren be-

myndiges til at fastsætte regler om blandt andet ansøgning

og uddeling af midler fra den afsatte pulje.

Det ligger ikke inden for den politiske aftale at ændre på

den økonomiske regulering af opvarmet vand eller damp

fra et affaldsforbrændingsanlæg. Det betyder, at prisen på

affaldsvarmen som hidtil vil skulle fastsættes i medfør af

kapitel 4 i lov om varmeforsyning. Den nye organisering

af sektoren medfører, at kravet i lov om elforsyning om, at

virksomheder, som producerer elektricitet ved forbrænding

af affald, økonomisk skal hvile i sig selv, skal ophæves.

2. Lovforslagets baggrund

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Dette lovforslag implementerer Klimaplanens initiativ V om

mindre forbrænding og mindre import af affald til forbræn-

ding. Lovforslaget skal dog også ses i sammenhæng med

de øvrige initiativer i Klimaplanen, herunder den øgede og

strømlinede affaldssortering, som for de fleste fraktioner,

implementeres i kommunerne frem mod udgangen af 2023,

samt de ændringer, der blev indført med lov nr. 898 af 21.

juni 2022 om ændring af lov om miljøbeskyttelse og lov

om Forsyningstilsynet (Nye rammer for kommunal behand-

ling af affald egnet til materialenyttiggørelse, indsamling

af erhvervsaffald, genbrug på genbrugspladser og skærpet

økonomisk tilsyn). Klimaplanen skal samlet set være med

til at skabe en stærk grøn affaldssektor i Danmark og sikre

en mere cirkulær økonomi, hvor mere affald genbruges og

genanvendes i stedet for at blive forbrændt.

I Danmark er der primo 2023 23 affaldsforbrændingsanlæg,

heraf er 6 anlæg forbrugerejede eller ejet af et varmeselskab

og 17 anlæg er kommunalt ejet. Hovedparten af de kom-

munalt ejede affaldsforbrændingsanlæg drives i kommunale

fællesskaber efter § 60 i lov om kommunernes styrelse. Fem

drives i aktieselskaber, mens et enkelt anlæg indgår som en

del af den kommunale forvaltning.

Mens forbrænding af affald historisk har været en vigtig del

af Danmarks energiudnyttelse, idet affaldet har fortrængt an-

dre fossile kilder i varme- og elproduktionen, for eksempel

kul, olie og gas, er affald nu i sig selv på vej til at blive den

største fossile varme- og energikilde i 2030.

I takt med, at genanvendelsen stiger, og de danske forbræn-

dingsegnede affaldsmængder falder, vil behovet for at for-

brænde dansk affald blive mindre. En tilpasning af forbræn-

dingskapaciteten kan medvirke til, at der ikke fyldes op med

importeret affald, som i gennemsnit indeholder væsentligt

mere plastik end dansk affald. Herigennem forventes CO

udledningerne fra sektoren at nedbringes.

Aftalepartierne bag Klimaplanen besluttede at fastsætte et

kapacitetsloft svarende til udviklingen i de danske forbræn-

dingsegnede affaldsmængder, der ved aftaletidspunktet blev

vurderet til 30 pct. af det forbrændte affald i 2030 ift. 2020.

Som det fremgår af Klimaplanen anmodede aftalepartierne

KL om at udarbejde en konkret plan for tilpasning af kapa-

citeten på affaldsforbrændingsanlæggene inden for nærmere

fastsatte rammer, som er oplistet i Klimaplanens initiativ

V om mindre forbrænding og mindre import af affald til

forbrænding. KL’s tilpasningsplan blev afleveret til myndig-

hedernes godkendelse ultimo 2020. På baggrund af myndig-

hedernes tilbagemeldinger på de enkelte delelementer fore-

tog Energistyrelsen en samlet og konsolideret vurdering og

konkluderede, at KL’s tilpasningsplan ikke kunne godkendes

i henhold til de fastsatte kriterier.

Det fremgår af Klimaplanen, at hvis KL’s tilpasningsplan

ikke godkendes af myndighederne, iværksættes automatisk

en løsning baseret på, at affaldsforbrændingsanlæggene skal

konkurrere om affaldet med henblik på, at det behandles,

hvor det kan gøres mest miljørigtigt, bedst og billigst.

Ifølge Klimaplanen skal der derfor indføres krav til kom-

munerne om udbud af behandlingen af det forbrændingseg-

nede husholdningsaffald. Samtidig skal kommuners ret til

at anvise forbrændingsegnet erhvervsaffald ophæves. Dette

forventes at ske ved bekendtgørelsesændring. Det forbræn-

dingsegnede erhvervsaffald vil dermed indgå i anlæggenes

konkurrence om det forbrændingsegnede affald.

I det lovforberedende arbejde er det vurderet, at det er

hensigtsmæssigt at erstatte det nuværende affaldsvarmepris-

loft med et VE-prisloft baseret på alternative VE-teknolo-

gier. Ændringen har til formål at sikre mere tidssvaren-

de regulering og vil samtidig beskytte varmeforbrugerne

mod for høje priser, når affaldsforbrænding konkurrenceu-

dsættes. Ændringen forventes at ske ved bekendtgørelsesæn-

dring.

Endvidere fremgår det af Klimaplanen, at for at opnå, at

det er de mindst miljørigtige anlæg, der som følge af kon-

kurrenceudsættelsen lukker, skal gældende miljøkrav til for-

brændingsanlæggene strammes, så anlæg, der halter bagefter

miljømæssigt enten investerer i teknologiske forbedringer

eller lukker. EU-Kommissionen har offentliggjort opdatere-

de nye BAT-krav den 3. december 2019. Dette betyder, at

anlæggene senest fra den 3. december 2023 vil blive stillet

over for nye og skærpede miljøkrav, der fastsættes i deres

miljøgodkendelser. Dette implementeres ikke med indevæ-

rende lovforslag.

Udarbejdelse af løsningsmodellen for implementering af

Klimaplanens initiativ V om mindre forbrænding og mindre

import af affald til forbrænding har været organiseret i en

tværministeriel styregruppe med deltagelse af Klima-, Ener-

gi- og Forsyningsministeriet (formand), Finansministeriet,

Erhvervsministeriet, Miljøministeriet, Skatteministeriet og

med inddragelse af Forsyningstilsynet. Mulige løsningsfor-

slag er løbende blevet drøftet med interessenter, blandt an-

det interesseorganisationen Dansk Affaldsforening, branche-

organisationen Dansk Fjernvarme, KL, enkelte kommuner

og affaldsforbrændingsanlæggene, herunder forbrugerejede

anlæg.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Kommuners varetagelse af affaldsforbrændingsan-

læg

Begrebet affaldsforbrændingsanlæg vil blive anvendt som

fællesbetegnelse for anlæg, der har affald som hovedbrænd-

sel, og som forbrænder affald med henblik på varmeproduk-

tion henholdsvis elproduktion godkendt efter lov om var-

meforsyning eller med tilladelse og bevilling efter lov om

elforsyning. Hvor det forståelsesmæssige eller i tilknytning

til øvrige beskrivelser af et område vurderes mest hensigts-

mæssigt, vil den betegnelse, som fremgår af det pågældende

område, blive anvendt. Der er ikke med lovforslaget tiltænkt

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

ændring af begreber eller eksisterende definitioner i gælden-

de ret.

3.1.1. Gældende ret

Kommunernes hjemmel til at deltage i eller varetage aktivi-

teter på affaldsforbrændingsområdet findes i lov om miljø-

beskyttelse, i lov om varmeforsyning og i lov om elforsy-

ning.

Det er et kommunalretligt udgangspunkt, at kommunerne

ikke uden klar lovhjemmel må udøve erhvervsvirksomhed,

uanset om aktiviteten sker i kommunalt regi eller i et kom-

munalt ejet aktie- eller anpartsselskab.

Kommunal affaldsforbrændingsvirksomhed er i dag under-

lagt princippet om økonomisk at skulle hvile i sig selv. Det

følger af bestemmelsen i § 75, stk. 3, i lov om elforsyning,

jf. nedenfor. Det betyder, at indtægter og omkostninger i

virksomheden som helhed over en årrække skal balance-

re. Derudover skal affaldsvarmeprisen fastsættes i medfør

af lov om varmeforsyning. Virksomheden må således ikke

optjene et overskud og må ikke drives med fortjeneste for

øje. Dette gælder, uanset hvilken selskabsform virksomhe-

den er organiseret i.

Der er ikke fastsat regler i lov om miljøbeskyttelse, lov om

varmeforsyning eller i lov om elforsyning om den organisa-

toriske indretning af kommunalt ejede affaldsforbrændings-

anlæg. De kommunalt ejede affaldsforbrændingsanlæg kan

således være organiseret som en del af den kommunale for-

valtning, i kommunale fællesskaber efter § 60 i lov om kom-

munernes styrelse, normalt i interessentskaber, og i form

af privatretlige selskaber, herunder i aktie- og anpartsselska-

ber. Der er således ikke i lovgivningen fastsat krav om, at

affaldsforbrændingsanlæg og affaldsforbrændingsaktiviteter

skal være udskilt i særskilte selskaber.

Kommunale fællesskaber er selvstændige offentlige myn-

digheder, der er underlagt den samme offentligretlige re-

gulering som kommuner. I kommunale fællesskaber hæf-

ter ejerkommunerne normalt direkte, solidarisk og uden be-

grænsning for fællesskabets forpligtelser, og medlemmerne

af de ledende organer udpeges af ejerkommunernes kommu-

nalbestyrelser, som har instruktionsbeføjelse i forhold til de

medlemmer, de har udpeget. De kommunale fællesskaber,

der driver affaldsforbrændingsvirksomhed, er typisk organi-

seret som interessentskaber, hvor kommunerne er interes-

senter. De kommunale fællesskaber er blandt andet omfattet

af de kommunale budget- og regnskabsregler, medmindre

andet følger af lov eller fælleskabets vedtægter.

I aktie- eller anpartsselskaber er det udgangspunktet, at ejer-

ne, som følge af det begrænsede ansvar, alene hæfter med

den kapital, som ejeren har indskudt i selskabet. Ledelsen

i et aktie- eller anpartsselskab har derimod blandt andet

en pligt til at påse, at kapitalselskabets kapitalberedskab

til enhver tid er forsvarligt, herunder at der er tilstrække-

lig likviditet til at opfylde kapitalselskabets nuværende og

fremtidige forpligtelser, efterhånden som de forfalder. Be-

styrelsen er således til enhver tid forpligtet til at vurdere

den økonomiske situation og sikre, at det tilstedeværende

kapitalberedskab er forsvarligt, og at de dispositioner, som

ledelsen foretager på selskabets vegne, er i selskabets inte-

resse. Det kan medføre erstatningsansvar for ledelsen, hvis

ledelsens pligter ikke overholdes.

En kommunes etablering af et aktie- eller anpartsselskab

kræver ikke Ankestyrelsens godkendelse. Et kommunalt

fællesskabs etablering af aktie- eller anpartsselskaber kræ-

ver derimod efter tilsynspraksis Ankestyrelsens godkendel-

se. Ophævelsen af et kommunalt fællesskab vil desuden

kræve Ankestyrelsens godkendelse af vilkårene herfor, lige-

som Ankestyrelsen skal godkende vedtægtsændringer, som

følger af, at et kommunalt fællesskab ændrer formål.

3.1.1.1. Lov om miljøbeskyttelse

Det fremgår af § 45, stk. 1, i lov om miljøbeskyttelse, at

kommunalbestyrelsen forestår håndteringen af affald, med-

mindre andet er fastsat i loven eller i regler udstedt i medfør

af loven. På affaldsområdet kan kommunerne således som

udgangspunkt varetage aktiviteter og deltage i selskaber, der

udøver forskellige former for affaldshåndtering, eksempel-

vis indsamling af affald og forbrænding af affald.

Det fremgår af lov om miljøbeskyttelse § 45, stk. 2, at mil-

jøministeren fastsætter regler om kommunale affaldsordnin-

ger, herunder om kommunalbestyrelsens pligt til at forestå

indsamling og behandling af affald. Affaldsbehandlingsan-

læg, herunder affaldsforbrændingsanlæg, er med hjemmel

heri defineret i bekendtgørelse nr. 2512 af 10. december

2021 om affald (affaldsbekendtgørelsen). Det fremgår af

affaldsbekendtgørelsens § 3, nr. 2, at der ved affaldsbehand-

lingsanlæg forstås anlæg, der nyttiggør eller bortskaffer af-

fald, herunder anlæg, som forbereder affald forud for nyttig-

gørelse eller bortskaffelse.

Det fremgår af lov om miljøbeskyttelses § 7, stk. 1, nr. 2,

at miljøministeren kan fastsætte regler om indregning, drift

og vedligeholdelse af virksomheder, anlæg, maskiner, red-

skaber, fyringsanlæg og transportmidler. Med hjemmel heri

er der i bekendtgørelse nr. 1271 af 21. november 2017 om

anlæg, der forbrænder affald (affaldsforbrændingsbekendt-

gørelsen) fastsat regler om affaldsforbrændingsanlægs ind-

retning, drift og vedligeholdelse.

Det fremgår af affaldsforbrændingsbekendtgørelsens § 2,

at bekendtgørelsen omfatter samtlige forbrændingslinjer, af-

læsnings- og oplagringsanlæg, forbehandlingsanlæg på an-

lægsområdet, affalds-, brændsels- og lufttilførselssystemer,

kedler, anlæg til behandling af røggas, anlæg på stedet til

behandling eller oplagring af restprodukter og spildevand,

skorstene, udstyr og systemer til kontrol med forbrændingen

og til overvågning og registrering af forbrændingsbetingel-

serne.

I affaldsforbrændingsbekendtgørelsens § 4, nr. 2, defineres

affaldsforbrændingsanlæg som enhver stationær eller mobil

teknisk enhed samt udstyr, der udelukkende benyttes til

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

varmebehandling af affald, uanset om forbrændingsvarmen

genanvendes eller ej. Dette omfatter forbrænding af affald

ved oxidering samt andre varmebehandlingsprocesser såsom

pyrolyse, forgasning eller nedsmeltning, når produkterne af

denne behandling derefter forbrændes.

Ovenstående udgør affaldsforbrændingsanlægs fysiske ram-

mer.

Det følger af affaldsbekendtgørelsen, at kommuner blandt

andet kan håndtere affald i naturlig forbindelse med vareta-

gelse af affaldsforbrændingsydelsen, herunder eksempelvis

forbehandling af forbrændingsegnet affald forud for selve

forbrændingen af affaldet. Forbehandling af det forbræn-

dingsegnede affald er efter affaldsbekendtgørelsens § 3, nr.

17, de fysiske, termiske, kemiske eller biologiske processer

forud for nyttiggørelse eller bortskaffelse, herunder sorte-

ring, knusning, sammenpresning, pelletering, tørring, nedde-

ling, konditionering, adskillelse, og forud for nyttiggørelse

endvidere demontering, ompakning, blending eller blanding,

hvorved affaldets egenskaber ændres med det formål at

mindske dets omfang eller farlighed eller på anden måde

gøre den videre håndtering lettere.

Ovenstående udgør aktiviteter, der er forbundet med for-

brænding af affald.

Ifølge affaldsforbrændingsbekendtgørelsens § 12 skal al var-

me, der genereres fra affaldsforbrændingsanlæg, udnyttes i

den udstrækning, det er praktisk muligt.

Et affaldsforbrændingsanlæg producerer typisk såvel varme

som elektricitet, ligesom der vil opstå restprodukter efter

forbrændingen.

Det følger af § 50 b, stk. 1, i lov om miljøbeskyttelse, at

kommunalbestyrelsen kun må godkende nye affaldsforbræn-

dingsanlæg eller udvidelse af eksisterende affaldsforbræn-

dingsanlæg efter lov om varmeforsyning eller efter regler

udstedt i henhold til lov om varmeforsyning, hvis klima-,

energi- og forsyningsministeren har godkendt, at der er det

fornødne affaldsgrundlag til stede i området, hvorfra anlæg-

get forventes at modtage affald. Beføjelsen til at træffe afgø-

relse er delegeret til Energistyrelsen, jf. bekendtgørelse nr.

1366 af 28. september 2022 om Energistyrelsens opgaver og

beføjelser (delegationsbekendtgørelsen).

3.1.1.2. Lov om varmeforsyning

Affaldsforbrændingsanlæg er omfattet af og skal godkendes

efter lov om varmeforsyning, hvis der er tale om kollektive

varmeforsyningsanlæg. Ved kollektive varmeforsyningsan-

læg forstås virksomhed, der driver en række anlæg, herunder

affaldsforbrændingsanlæg, med det formål at levere energi

til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand, jf.

§ 2, stk. 1, i lov om varmeforsyning.

Kommuners hjemmel til at varetage varmeforsyning er

udtømmende reguleret i kapitel 1 a i lov om varmeforsy-

ning. Dermed kan kommuner alene varetage virksomhed på

varmeforsyningsområdet, hvis det fremgår af lov om varme-

forsyning.

Den kommunale hjemmel er som udgangspunkt begrænset

til varetagelse af varmeforsyning i egen kommune. Det

fremgår således af § 2 b, stk. 1, at en kommune med henblik

på varmeforsyning af kommunen alene eller sammen med

andre kommuner eller private virksomheder kan drive kol-

lektive varmeforsyningsanlæg. Det drejer sig blandt andet

om affaldsforbrændingsanlæg efter § 2, stk. 1, nr. 3, i lov om

varmeforsyning. Bestemmelsen i § 2, stk. 1, nr. 3, regulerer

varmeproduktionsanlæggene.

Kommunen kan etablere eller deltage i varmeforsynings-

virksomhed, der er beliggende uden for kommunegrænsen,

hvis denne virksomhed også leverer varmeforsyning i kom-

munen. Kommunen kan varetage virksomhed med henblik

på varmeforsyning i andre kommuner, hvis der er fysisk

forbindelse mellem varmedistributionsnettene inden for og

uden for kommunen, jf. § 2 b, stk. 2, i lov om varmeforsy-

ning. Det fremgår heraf, at det er muligt for en kommune at

varetage virksomhed, eksempelvis ved affaldsforbrænding,

med henblik på varmeforsyning i andre kommuner, hvis

udvidelsen af kommunens forsyningsområde er sket som

følge af gennemførelse af et projekt godkendt efter § 4 i lov

om varmeforsyning eller som følge af overtagelse af en virk-

somhed, og hvis der samtidig fysisk er forbindelse mellem

varmedistributionsnettene i og uden for kommunen. Hvis

der er fysisk rørforbindelse over kommunegrænsen, vil

kommunen i disse tilfælde kunne udøve kommunegrænseo-

verskridende aktivitet. Endvidere kan kommuner samarbej-

de på tværs og i fællesskab eje affaldsforbrændingsanlæg,

som servicerer flere kommuner, uagtet at selve varmepro-

duktionen ligger uden for kommunen. Hertil kommer for-

brænding af affald fra de kommuner, der er medejere af et

kommunalt fællesskab og eventuelt affald vundet efter ud-

bud fra kommuner uden eget anlæg samt eventuel forbræn-

ding af importeret affald.

Kommuner har ikke hjemmel til at deltage i virksomhed

med forbrænding af affald i udlandet. Dette betyder derfor

også, at kommuner ikke kan varetage varmeforsyning i ud-

landet. Bestemmelsen i § 2 b, stk. 2, skal forstås snævert,

idet det alene er nævnt, at kommunen kan varetage virksom-

heden med henblik på varmeforsyning i nabokommuner,

ikke nabolande.

I medfør af § 2 f, stk. 1, i lov om varmeforsyning, kan

kommuner, der varetager eller deltager i virksomhed nævnt

i § 2 b, varetage eller deltage i anden virksomhed, som har

nær tilknytning til hovedvirksomheden omfattet af § 2 b. I

medfør af § 2 g, stk. 1, i lov om varmeforsyning, er der i

bekendtgørelse nr. 795 af 2. juni 2022 om kommuners delta-

gelse i anden virksomhed, som har nær tilknytning til virk-

somhed efter lov om varmeforsyning, fastsat nærmere regler

om den tilknyttede virksomhed, som kommuner kan deltage

efter § 2 f, stk. 1. Det drejer sig blandt andet om energi-

rådgivning i udlandet vedrørende hovedvirksomheden, jf.

bekendtgørelsens § 2, nr. 7. Kommuner kan ikke med hjem-

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

mel i denne bestemmelse varetage selve varmeforsyningen i

udlandet men rådgive om viden om energi, som er opstået i

forbindelse med varetagelsen af hovedvirksomheden.

For forståelsen af, hvad kommuners varetagelse indebærer,

henvises til Folketingstidende 2014-15, A, L 177 som frem-

sat den 25. marts 2015, af klima-, energi- og bygningsmini-

steren.

Det fremgår af § 4, stk. 1, i lov om varmeforsyning, at

kommunalbestyrelsen, som varmeplanmyndighed, skal god-

kende nye kollektive varmeforsyningsanlæg og ændringer i

eksisterende anlæg.

De nærmere regler for kommunalbestyrelsens behandling og

godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsan-

læg er reguleret i projektbekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse

nr. 818 af 4. maj 2021 om godkendelse af projekter for

kollektive varmeforsyningsanlæg, som ændret ved bekendt-

gørelse nr. 1417 af 26. oktober 2022. Godkendelsespligti-

ge projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg er blandt

andet nedlæggelse af varmeproduktionsanlæg, herunder for-

brændingsanlæg for affald, jf. § 3, stk. 1, i bekendtgørel-

sen. Det vil være en forudsætning for at kunne nedlægge et

forbrændingsanlæg efter reglerne i projektbekendtgørelsen,

at varmeforsyningssikkerheden kan opretholdes.

For at anvende en ensartet terminologi foreslås begrebet luk-

ning af anlæg anvendt i dette lovforslag i stedet for begrebet

nedlæggelse i forhold til bestemmelser, der vedrører varme-

og elområdet.

Det følger af § 20, stk. 1, i lov om varmeforsyning, at af-

faldsforbrændingsanlæg i priserne for levering af opvarmet

vand eller damp fra et affaldsforbrændingsanlæg alene kan

indregne de nødvendige omkostninger, der fremgår af be-

stemmelsen i § 20, stk. 1. Dette gælder uanset, at anlægget

er godkendt efter lov om varmeforsyning og har tilladelse

til etablering eller væsentlige ændringer efter § 11 i lov om

elforsyning og elproduktionsbevilling efter § 10 i lov om

elforsyning. Det er Forsyningstilsynet, der i forbindelse med

sit tilsyn med varmepriserne i medfør af § 21, stk. 4, afgør,

hvilke udgifter og omkostninger, der må anses for nødven-

dige, og som derfor kan indregnes i priserne, herunder i

priserne for affaldsvarme.

Klima-, energi- og forsyningsministeren har i § 20, stk. 3,

i lov om varmeforsyning, hjemmel til at fastsætte nærmere

regler om fordeling af omkostningerne til levering af ydelser

omfattet af § 20, stk. 1, og andre ydelser. Bemyndigelsen er

på nuværende tidspunkt ikke udmøntet. Det er Forsynings-

tilsynet, der i medfør af § 21, stk. 4, i lov om varmeforsy-

ning og § 75, stk. 3, i lov om elforsyning, påser, at fordelin-

gen af fællesomkostninger mellem affalds- og el/varmesiden

i et affaldsforbrændingsanlæg ikke er urimelig. Det følger

af bestemmelsen i § 75, stk. 3, i lov om elforsyning, at virk-

somheder, som producerer elektricitet ved forbrænding af

affald, økonomisk skal hvile i sig selv bortset fra virksom-

heder, som producerer elektricitet med tilladelse efter § 12

a. Ejere af affaldsforbrændingsanlæg må ved fastsættelsen af

priser og betingelser for affaldsbehandling og for levering

af fjernvarme ikke udnytte deres stilling til at fordele deres

omkostninger på en måde, der anses for urimelig for bruger-

ne af affaldsbehandlingsanlægget eller for fjernvarmeforbru-

gerne. Der henvises til afsnit 3.1.1.3. Lov om elforsyning

nedenfor.

For affaldsforbrændingsanlæg er desuden fastsat et prisloft,

jf. § 20, stk. 4, i lov om varmeforsyning, som skal understøt-

te en økonomisk og miljømæssig effektivisering af affalds-

sektoren og bidrage til at sikre, at varmeforbrugerne alene

skal bære de omkostninger, der kan henføres til varmepro-

duktionen. Prisloftet finder anvendelse, når der leveres op-

varmet vand eller damp omfattet af § 20, stk. 1, produceret

ved affaldsforbrænding fra et affaldsforbrændingsanlæg til

et varmeproduktions- eller varmefremføringsanlæg. For af-

faldsforbrændingsanlæg er maksimalprisen derfor den lave-

ste pris af den omkostningsbestemte pris efter § 20, stk. 1,

varmekøbers substitutionspris, der udspringer af § 20, stk. 1,

eller prisloftet efter § 20, stk. 4. Substitutionsprisprincippet

er fastslået i administrativ praksis efter § 20, stk. 1. Substitu-

tionsprisprincippet indebærer, at der for køb af varme ikke

må indregnes en højere pris end den pris, som varmekøber

selv ville kunne producere den omfattede varmemængde for

eller købe den for fra tredjemand.

De nærmere regler for prisloftet er reguleret i bekendtgørel-

se nr. 817 af 21. juni 2017 om et prisloft for opvarmet vand

eller damp fra affaldsforbrændingsanlæg (prisloftbekendtgø-

relsen). Det følger blandt andet heraf, at Forsyningstilsynet

hvert år senest den 15. oktober med virkning for det følgen-

de kalenderår udmelder et prisloft for opvarmet vand, der

leveres fra affaldsforbrændingsanlæg, jf. § 4, stk. 1. Ener-

gistyrelsen kan ved dispensation hæve det prisloft, der gæl-

der for salg af varme fra affaldsforbrænding, hvis særlige

forhold af hensyn til forsyningssikkerheden taler for det i

det konkrete tilfælde, jf. § 9 i prisloftbekendtgørelsen. Så

snart de særlige forhold af hensyn til forsyningssikkerheden

ikke længere er gældende, vil der ikke kunne opretholdes

et hævet prisloft. Dette kunne eksempelvis være, når der

er etableret tilstrækkelig varmekapacitet til erstatning af for-

brændingsanlægget.

Det følger af vejledning nr. 9083 af 26. februar 2013 til

bekendtgørelse om fastsættelse af prislofter og maksimalpri-

ser for fjernvarme fra affaldsforbrændingsanlæg, at Energi-

tilsynet ikke har haft indvending imod, at der ikke laves

en fordeling mellem omkostninger til el- og varmeproduk-

tion, men at der altid skal laves en omkostningsfordeling

mellem affald og el/varme. I så fald skal fordeling af om-

kostningerne mellem de tre ydelser, el, affald og varme,

på affaldsforbrændingsanlæg ske ved at fratrække elindtæg-

terne fra anlæggets samlede omkostninger ud fra en for-

modning om, at elindtægterne dækker omkostningerne til

elproduktion. De resterende omkostninger fordeles herefter

i særomkostninger til affaldsbortskaffelse, særomkostninger

til varmeproduktion og fællesomkostninger til affald og var-

me. Fællesomkostninger skal fordeles via en fordelingsnøg-

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

le. Det følger endvidere blandt andet af vejledningen, at

Energistyrelsen midlertidigt kan hæve prisloftet til maksi-

malt prisen, jf. § 20, stk. 1, i lov om varmeforsyning. På

denne måde kan affaldsforbrændingsanlægget blive ved med

at levere varme indtil forsyning af fjernvarmenettet er sikret

på anden vis.

Energitilsynet blev pr. 1. juli 2018 afløst af Forsyningstilsy-

net, som har videreført denne praksis.

3.1.1.3. Lov om elforsyning

Affaldsforbrændingsanlæg er tillige omfattet af lov om el-

forsyning.

Reglerne i lov om elforsyning finder anvendelse på produk-

tion, transport, handel og levering af elektricitet samt på

aggregering og energilagring, jf. § 2, stk. 1, i lov om elfor-

syning. Det følger endvidere af § 2, stk. 2, i lov om elfor-

syning, at loven gælder på land- og søterritoriet og i den

eksklusive økonomiske zone. Som udgangspunkt kan loven

derfor alene give kommuner hjemmel til at udøve aktiviteter

inden for dette område.

I lov om elforsyning sondres der mellem en kommunes

varetagelse og en kommunes deltagelse i aktiviteter. Ved va-

retagelse forstås, at aktiviteten varetages direkte som en del

af kommunens forvaltning, hvor der ved deltagelse forstås,

at kommunen alene deltager i aktiviteten ved sit ejerskab i

en anden virksomhed.

Det følger af § 4, stk. 1, i lov om elforsyning, hvilke aktivi-

teter en kommune kan deltage i, som er omfattet af reglerne

i lov om elforsyning. Det fremgår af § 4, stk. 1, 1. pkt., i lov

om elforsyning, at en kommune kan varetage produktion af

elektricitet ved afbrænding af affald. Det fremgår derudover

af § 4, stk. 1, 2. pkt., i lov om elforsyning, at en kommune

kan deltage i selskaber med begrænset ansvar, som varetager

virksomhed, som er omfattet af § 2, stk. 1, herunder elpro-

duktion.

Det fremgår af § 4, stk. 2, at en kommune kan deltage i an-

den virksomhed, som har nær tilknytning til en virksomhed

omfattet af § 2, stk. 1, som kommunen varetager eller del-

tager i. Tilsvarende gælder for Energinet. Sådanne virksom-

heder skal udøves på kommercielle vilkår i selskaber med

begrænset ansvar, jf. § 4, stk. 3, i lov om elforsyning. Der

er efter bemyndigelsesbestemmelse i § 4, stk. 4, i lov om

elforsyning, fastsat nærmere regler i bekendtgørelse nr. 1133

af 27. november 2008 om kommuners og Energinets delta-

gelse i anden virksomhed, som har nær tilknytning til de-

res hovedvirksomhed efter lov om elforsyning vedrørende

virksomhed omfattet af stk. 2, herunder om de aktiviteter,

der kan udøves, og om regnskabs- og forretningsmæssige

forhold.

Det følger af bemærkningerne til § 4 i lov om elforsyning,

at energirådgivning i udlandet kan anses for tilknyttet virk-

somhed til kommunens hovedvirksomhed efter § 2, stk.

1, i lov om elforsyning, jf. Folketingstidende 2007/08, 2.

samling, tillæg A, side 4003. Ved energirådgivning forstås

rådgivning om aktiviteter, som er omfattet af § 2, stk. 1,

i lov om elforsyning. En kommunalt ejet virksomhed, der

f.eks. producerer elektricitet ved afbrænding af affald, vil

således kunne rådgive i udlandet om erfaringerne med den

anvendte teknologi, som virksomheden anvender.

Efter § 10, stk. 1, i lov om elforsyning, kan elproduktion

fra blandt andet affaldsforbrændingsanlæg med en effekt på

over 25 MW kun udøves af virksomheder, der har opnået

bevilling fra klima-, energi- og forsyningsministeren. En

virksomhed med bevilling efter stk. 1 skal have den fornød-

ne tekniske og finansielle kapacitet til varetagelsen af den

bevillingspligtige aktivitet, jf. § 10, stk. 3, i lov om elforsy-

ning. Etablering af nye elproduktionsanlæg samt væsentlige

ændringer i bestående anlæg over 5 MW eller kraft-varme-

anlæg over 25 MW, herunder lukning af anlæg, kan efter

§ 11, stk. 1, kun foretages efter forudgående tilladelse fra

klima-, energi- og forsyningsministeren. Med lukning kan

forstås, at et affaldsforbrændingsanlæg tages permanent ud

af drift, konserveres eller skrottes. Beføjelsen til at udstede

bevilling og give tilladelse er delegeret til Energistyrelsen,

jf. delegationsbekendtgørelsen.

Der er ikke fastsat regler i lov om elforsyning om den or-

ganisatoriske indretning af kommunalt ejet affaldsforbræn-

dingsanlæg.

Det følger af § 48, stk. 1, i lov om elforsyning, at virk-

somheder, som producerer elektricitet ved forbrænding af

affald, ikke i samme virksomhed må udøve anden elproduk-

tionsvirksomhed eller elhandelsvirksomhed. Formålet med

dette udskillelseskrav er at undgå, at aktiviteter på affalds-

området, der er underlagt princippet om økonomisk at skul-

le hvile i sig selv, bliver blandet sammen med konkurren-

ceudsatte aktiviteter på elforsyningsområdet i samme juridi-

ske enhed. Bestemmelsen finder både anvendelse i forhold

til kommunalt og privat ejede virksomheder, som produce-

rer elektricitet ved forbrænding af affald. Bestemmelsen

begrænser således, hvilke aktiviteter der kan udøves i en

virksomhed, der varetager elproduktion ved affaldsforbræn-

ding. Det følger af § 48, stk. 2, i lov om elforsyning, at stk.

1 ikke gælder for virksomheder, som producerer elektricitet

efter § 12 a i lov om elforsyning.

Hvis kommuner derimod deltager i andre aktiviteter omfat-

tet af lov om elforsyning end produktion af elektricitet ved

affaldsforbrænding, skal aktiviteterne drives i et selskab

med begrænset ansvar, jf. § 4, stk. 1, 2. pkt., i lov om

elforsyning.

For så vidt angår fastsættelse af elpriserne, fremgår det af

§ 75, stk. 1, i lov om elforsyning, at priser og leveringsbe-

tingelser for elproduktionsvirksomheders salg af elektricitet

fastsættes ved aftale. Dette indebærer, at elproduktionsvirk-

somheders priser og betingelser ved salg af elektricitet som

udgangspunkt beror på markedsforholdene.

For virksomheder, som producerer elektricitet ved forbræn-

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

ding af affald, følger det af § 75, stk. 3, i lov om elforsyning,

at disse økonomisk skal hvile i sig selv. Bestemmelsen fin-

der anvendelse på alle virksomheder, som producerer elek-

tricitet ved forbrænding af affald, og ikke kun kommunalt

ejede affaldsforbrændingsvirksomheder. Dette gælder dog

ikke virksomheder, som producerer elektricitet med tilladel-

se efter § 12 a.

§ 12 a, stk. 1, i lov om elforsyning, fastslår, at elproduktion

ved afbrænding af affald på anlæg på centrale kraftværks-

pladser, jf. regler fastsat i medfør af § 10, stk. 6, kun

må finde sted efter tilladelse fra klima-, energi- og forsy-

ningsministeren. Efter § 12 a, stk. 2, må elproduktion ved

forbrænding af kød- og benmel og lignende produkter kun

finde sted efter tilladelse fra klima-, energi- og forsynings-

ministeren. Dog finder bestemmelsen ikke anvendelse for

elektricitet produceret på anlæg, som producerer elektricitet

udelukkende ved forbrænding af affald. Der henvises til

lovforslagets § 3, nr. 5, og bemærkningerne hertil.

3.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-

ser

Det fremgår af Klimaplanen, at kommunerne fortsat vil

skulle kunne eje og drive affaldsforbrændingsanlæg, men

at det vil skulle ske på lige konkurrencevilkår. De kommu-

nale affaldsforbrændingsanlæg vil derfor skulle udskilles fra

kommunerne og selskabsgøres for at sikre gennemsigtighed

og armslængde til kommunerne.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at af-

faldsforbrændingsanlægs organisering i kommunale fælles-

skaber efter § 60 i lov om kommunernes styrelse, der typisk

er oprettet som interessentskaber, ikke på tilstrækkelig vis

sikrer den nødvendige armslængde til kommunerne i form

af opgavemæssig, organisatorisk og økonomisk adskillelse

fra kommunerne, blandt andet på grund af kommunernes

direkte solidariske hæftelse. Det er derfor vurderingen, at

eksisterende kommunale anlægs organisationsform i kom-

munale fællesskaber må ændres til en organisering i aktie-

eller anpartsselskaber, for at understøtte, at affaldsforbræn-

dingsanlæg fremover drives på lige konkurrencevilkår.

Ved organisering i et aktie- eller et anpartsselskab vil det

kommunalt ejede aktie- eller anpartsselskab være underlagt

selskabslovens regler samt øvrige regler for aktie- og an-

partsselskaber. Herved etableres armslængde mellem kom-

munen som ejer og selskabets ledelse, hvorved selskabet

kan drives uafhængigt af kommunen og ud fra, hvad der

tjener selskabet bedst.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet finder på denne

baggrund ikke anledning til, at der bør fastsættes specifikke

supplerende regler for selskabernes ledelse m.v. De kom-

munale selskaber vil kunne finde inspiration til sikring af

god selskabsledelse, herunder ejernes og ledelsens roller

og ansvar, i blandt andet Finansministeriets publikation om

Statens Ejerskabspolitik

og i

Kodeks for god selskabsledel-

se i kommunale forsyningsselskaber

udarbejdet af Dansk

Vand- og Spildevandsforening (DANVA) med inddragelse

af Dansk Affaldsforening og Dansk Fjernvarme.

Det fremgår af Klimaplanen, at kommunerne skal drive

de udskilte affaldsforbrændingsanlæg på lige konkurrence-

vilkår. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer,

at for at sikre, at de kommunale affaldsforbrændingsanlæg

vil kunne konkurrere om opgaven med behandling af det

forbrændingsegnede affald på lige fod med andre aktører, vil

kommunerne skulle kunne eje og drive kommerciel affalds-

forbrændingsvirksomhed. Dette vil indebære, at kommuner-

ne skal kunne tjene penge på behandling af affaldet ved for-

brænding, og at affaldsforbrændingsanlæggene ikke vil skul-

le være underlagt princippet om økonomisk at skulle hvile i

sig selv, som det følger direkte af lov om elforsyning. Kom-

munale affaldsforbrændingsanlæg vil således skulle kunne

drives som en erhvervsvirksomhed med fortjeneste for øje.

Det er på denne baggrund Klima-, Energi- og Forsyningsmi-

nisteriets vurdering, at der i lov om varmeforsyning skal

indføres krav om, at kommunerne kun må varetage virksom-

hed, der driver affaldsforbrændingsanlæg, hvis det sker i et

aktie- eller anpartsselskab på kommercielle vilkår. Det er

ikke hensigten, at der med konkurrenceudsættelsen af affal-

det skal ændres på prisfastsættelsen på opvarmet vand eller

damp fra et affaldsforbrændingsanlæg i medfør af lov om

varmeforsyning. Affaldsvarmeprisen vil således fortsat skul-

le fastsættes i overensstemmelse med § 20, stk. 1, i lov om

varmeforsyning om nødvendige omkostninger og prisloftet

efter § 20, stk. 4.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at en op-

hævelse af bestemmelsen i § 75, stk. 3, i lov om elforsyning

om, at produktion af elektricitet ved forbrænding af affald

økonomisk skal hvile i sig selv, er nødvendig for at sikre, at

affaldsforbrændingsanlæg vil kunne drives på kommercielle

vilkår efter lov om elforsyning. Bestemmelsen i § 75, stk.

2, i lov om elforsyning, vil fortsat regulere det forhold, at

ejere af kraft-varme-produktionsanlæg ved fastsættelsen af

priser og leveringsbetingelser for fjernvarme, jf. § 20, stk.

1, i lov om varmeforsyning, ikke må udnytte deres stilling

til at fordele deres omkostninger på en måde, der må an-

ses for urimelig for fjernvarmeforbrugerne. Det vil blandt

andet også omfatte affaldsforbrændingsanlæg, der også er

kraftvarmeanlæg.

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering,

at en del af hensigten med Klimaplanen er, at den aktivitet,

der skal udskilles fra kommunen og fra de kommunale fæl-

lesskaber, og som fremover vil skulle udøves på kommer-

cielle vilkår, er opgaven med at drive affaldsforbrændings-

virksomhed. Der er tale om selve det fysiske affaldsforbræn-

dingsanlæg og de aktiviteter, som er forbundet med forbræn-

ding af affald, som et affaldsforbrændingsanlæg allerede i

dag varetager, når et affaldsforbrændingsanlæg behandler

forbrændingsegnet affald. Der henvises til afsnit 3.1.1. i de

almindelige bemærkninger. Affaldsforbrændingsanlæg må

som hidtil varetage produktion af varme og elektricitet ved

forbrænding af affald efter lov om varmeforsyning og lov

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

om elforsyning samt processerne med håndtering, levering

og afsætning af varme og elektricitet og restprodukter fra

affaldsforbrændingen.

Det er med lovforslaget således heller ikke hensigten at

ændre på de eksisterende regler og praksis for, hvad kom-

muner kan varetage af aktiviteter som tilknyttet virksomhed

efter § 4, stk. 2, i lov om elforsyning og efter §§ 2 f og 2 g i

lov om varmeforsyning.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har overvejet,

hvorvidt det udskilte aktie- eller anpartsselskab skal kunne

varetage øvrige aktiviteter relateret til affaldssiden, som ek-

sempelvis opgaver med indsamling, omlastning og transport

af affald.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer dog, at

Klimaplanen, som indeholder krav om selskabsudskillelse af

affaldsforbrændingsanlæggene, må forstås snævert således,

at det, som skal udskilles i særskilte aktie- eller anpartssel-

skaber, alene er opgaven med at drive affaldsforbrændings-

virksomhed. Det, der skal udskilles i særskilt aktie- eller

anpartsselskaber, må forstås som selve det fysiske affalds-

forbrændingsanlæg, aktiviteter forbundet med forbrænding

af affald, restproduktsaktiviteter, som er en naturlig del af

opgaven med at forbrænde affald, produktion af varme og

elektricitet ved forbrænding af affald samt processerne med

håndtering og afsætning af varme og elektricitet.

Det følger af Klimaplanen, at kommunerne fortsat skal have

majoritetskontrol med de eksisterende kommunale affalds-

forbrændingsanlæg. Det er Klima-, Energi- og Forsynings-

ministeriets vurdering, at kommunerne vil skulle have råde-

ret og ejerskab over mere end halvdelen af stemmerettighe-

derne i selskabet for at opfylde kravet om majoritetskontrol

i eksisterende kommunale affaldsforbrændingsanlæg. Det er

endvidere Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurde-

ring, at en eller flere kommuner i fællesskab vil skulle eje

mere end halvdelen af selskabets kapitalandele.

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering,

at det er hensigten i forbindelse med, at eksisterende kom-

munale anlæg udskilles og stiftes i aktie- eller anpartsselska-

ber, at der ved stiftelse af aktie- eller anpartsselskabet i så

vid udstrækning som muligt skal foretages indskud af eksi-

sterende aktiver og passiver i det nystiftede selskab mod, at

kommunerne modtager vederlag i form af aktier eller anpar-

ter i det nystiftede selskab. Det vurderes, at kommunerne

alene bør kunne modtage vederlag i form af aktier eller

anparter i affaldsforbrændingsanlæggene.

Det fremgår af Klimaplanen, at der skal indføres en und-

tagelse for ikke-brofaste øer, hvor kommuner fortsat kan

indsamle og behandle alt forbrændingsegnet affald. Der ek-

sisterer i dag efter det oplyste et enkelt kommunalt ejet

affaldsforbrændingsanlæg på en ø uden fast broforbindelse.

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering,

at ø-undtagelsen alene skal gælde for eksisterende kommu-

nalt ejede affaldsforbrændingsanlæg, og at der i øvrigt ikke

skal gælde særlige regler for disse anlæg, der vil kunne

udøve deres virksomhed som hidtil.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at der

vil være kommuner, der har truffet beslutning om eller

ved, at de vil lukke deres affaldsforbrændingsanlæg inden

for en kortere årrække. Klima-, Energi- og Forsyningsmini-

steriet finder, at selskabsgørelse af sådanne anlæg vil med-

føre et unødigt ressourceforbrug og omkostninger. Derfor

finder Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, at sådanne

affaldsforbrændingsanlæg skal have mulighed for at blive

undtaget fra kravet om selskabsgørelse, hvis anlægget rent

faktisk lukker inden for en kortere årrække. Det er Klima-,

Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at det vil være

hensigtsmæssigt at fastsætte, at tilladelse eller godkendelse

til lukning af anlægget, skal være meddelt senest, når sel-

skabsgørelsen skal være gennemført. For at sikre tid til at

gennemføre den egentlige lukning af et affaldsforbrændings-

anlæg vurderes det desuden hensigtsmæssigt at fastsætte, at

den faktiske lukning skal være gennemført 3 år efter tilladel-

sen eller godkendelsen.

For at understøtte konkurrencen på markedet vurderes det

hensigtsmæssigt, at et anlæg, der er undtaget som følge af

en godkendt lukning, ligesom øvrige anlæg, vil skulle kon-

kurrere med andre anlæg om det forbrændingsegnede affald

i en begrænset periode frem til lukning af anlægget. Den

foreslåede undtagelse vil således alene gælde kravet om

selskabsgørelse.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at når

forbrændingssektoren konkurrenceudsættes, vil det fremo-

ver ikke være relevant, at ministeren som hidtil skal godken-

de, at der er det fornødne affaldsgrundlag til stede, før kom-

munalbestyrelsen må godkende nye affaldsforbrændingsan-

læg eller udvidelse af eksisterende affaldsforbrændingsan-

læg efter lov om varmeforsyning.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet forventer, at kon-

kurrenceudsættelse af det forbrændingsegnede affald vil un-

derstøtte, at kapacitet og affaldsmængder på sigt bliver til-

passet hinanden. Dermed er der ikke længere behov for, at

en statslig myndighed sikrer, at affaldsmængde og forbræn-

dingskapaciteten afstemmes.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet forventer, at øget

konkurrence i sektoren vil understøtte, at sektorens aktører

selvstændigt foretager grundige vurderinger af fordele og

risici forbundet med at foretage langsigtede investeringer. På

samme tid kan det lette de administrative byrder for affalds-

forbrændingsanlæggene, hvis denne myndighedsgodkendel-

se afskaffes.

3.1.3. Den foreslåede ordning

Der foreslås indført nye bestemmelser i § 2 b, stk. 3, i lov

om varmeforsyning, og i § 4 a, stk. 1, i lov om elforsyning,

om, at kommuner kun må deltage i eller varetage virksom-

hed, der driver affaldsforbrændingsanlæg med produktion

af henholdsvis varme og elektricitet ved forbrænding af

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

affald, hvis virksomheden udøves i et aktie- eller anpartssel-

skab, der udelukkende driver affaldsforbrændingsanlæg. Det

foreslås, at udskillelsen og stiftelsen skal være gennemført

senest den 1. januar 2025 for eksisterende kommunale af-

faldsforbrændingsanlæg, der på tidspunktet for lovens ikraft-

træden ikke er udskilt fra kommunen og organiseret i et i

aktie- eller anpartsselskab, jf. § 2 h, stk. 1, i lov om varme-

forsyning, og § 4 a, stk. 1, 2. pkt., i lov om elforsyning.

Det foreslås, at klima-, energi- og forsyningsministeren i

særlige tilfælde og efter anmodning vil kunne forlænge den-

ne frist, jf. § 2 h, stk. 3, i lov om varmeforsyning, og § 4 a,

stk. 4, i lov om elforsyning. Der foreslås endvidere indført,

at hvis der sker væsentlige ændringer i de forudsætninger,

der ligger til grund for en meddelt tilladelse, efter den fore-

slåede § 2 h, stk. 3, i lov om varmeforsyning, og § 4 a, stk.

4, i lov om elforsyning, indsender den eller de kommuner,

der helt eller delvist ejer affaldsforbrændingsanlægget, en ny

anmodning til klima-, energi- og forsyningsministeren med

henblik på ministerens vurdering af, om fristforlængelsen

kan opretholdes, jf. de foreslåede § 2 h, stk. 4, i lov om

varmeforsyning og i § 4 a, stk. 5, i lov om elforsyning. Det

foreslås derudover indført, at klima-, energi- og forsynings-

ministeren i helt særlige tilfælde kan beslutte at lade en

uafhængig revisor gennemgå regnskaber m.v. til brug for

ministerens vurdering efter de foreslåede § 2 h, stk. 3 og 4,

i lov om varmeforsyning, og § 4 a, stk. 4 og 5, i lov om

elforsyning. Udgiften til den uafhængige revisor afholdes af

den eller de kommuner, der helt eller delvist ejer affaldsfor-

brændingsanlægget.

Forslaget vil indebære, at et helt eller delvist kommunalt ejet

affaldsforbrændingsanlæg vil skulle drives i et aktie- eller

anpartsselskab.

Kravet om organisering i et aktie- eller anpartsselskab vil

betyde, at den enkelte kommune, der bliver kapitalejer, i sin

egenskab af aktionær eller anpartshaver, som udgangspunkt

kun vil komme til at hæfte med den kapital, som kommunen

har indskudt i selskabet. Endvidere vil der sikres en klar

adskillelse mellem kommunens myndighedsopgaver og op-

gaver med drift af en forsyningsvirksomhed. Bestemmelsen

vil således indebære en klar adskillelse af opgaven med

at drive affaldsforbrændingsvirksomhed, og kommunernes

øvrige opgaver, organisering og økonomi, idet et aktie- hen-

holdsvis et anpartsselskab er en selvstændig juridisk person

og økonomisk enhed.

Ved organisering i et aktie- eller anpartsselskab vil det kom-

munalt ejede selskab være underlagt selskabslovens regler

samt øvrige regler for aktie- og anpartsselskaber. Det vil

blandt andet gælde ansvars- og opgavefordelingen mellem

ledelse og aktionærer eller anpartshavere.

Selskabsloven, årsregnskabsloven, selskabsskatteloven,

virksomhedsoverdragelsesloven, bogføringsloven m.v. vil

således sætte rammerne for selskabet, der driver affaldsfor-

brændingsanlægget videre. Dette vil blandt andet omfatte

regler om udarbejdelse af åbningsbalance, krav til årsregn-

skaber, bestyrelsesansvar, håndtering af udbytte, overskud,

afskrivninger, tab m.v.

Det kommunalt ejede aktie- eller anpartsselskab vil få sin

egen selvstændige økonomi, der vil være adskilt fra kom-

munens. Selskabet vil desuden skulle betale selskabsskat i

henhold til reglerne i selskabsskatteloven.

Det foreslås indført i lov om varmeforsyning, at virksomhe-

den vil skulle udøves på kommercielle vilkår. Det vil inde-

bære, at selskabet vil skulle drives som erhvervsvirksomhed,

at det vil agere på et frit marked, og at det vil kunne optjene

et overskud på det forbrændingsegnede affald.

Som en konsekvens af konkurrenceudsættelsen af affalds-

forbrændingsanlæggene vil det eventuelle overskud, der op-

nås ved selve forbrænding af affald, ikke skulle indregnes

i varmeprisen. For at sikre at indtægter i forbindelse med le-

vering af varme og elektricitet fortsat anvendes til at sænke

varmeprisen eller tilføres egenkapitalen, vil der skulle ske en

regnskabsmæssig adskillelse imellem de aktiviteter, der er

forbundet med selve affaldsforbrændingen, og aktiviteterne i

forbindelse med levering af varme og elektricitet. Levering

af varme vil fortsat skulle følge lov om varmeforsynings

øvrige regler, herunder prisfastsættelsen. Der henvises til

afsnit 3.1.1.2. for nærmere om prisfastsættelsen.

Virksomheden, der driver affaldsforbrændingsanlæg, vil

fremover ikke være underlagt princippet om, at anlægget

i sin helhed økonomisk skal hvile i sig selv efter reglerne i

lov om elforsyning. Det foreslås derfor at ophæve § 75, stk.

3, i lov om elforsyning.

De kommunalt ejede aktie- eller anpartsselskaber, som vare-

tager elproduktion ved affaldsforbrænding, vil være omfattet

af § 75, stk. 1, i lov om elforsyning, således at priser og

betingelser ved salg af elektricitet som udgangspunkt vil

bero på markedsforholdene. Selskaberne vil således skulle

agere på kommercielle vilkår. Ejere af kraftvarmeprodukti-

onsanlæg må efter den gældende § 75, stk. 2, som hidtil

ved fastsættelsen af priser og leveringsbetingelser for varme

efter § 20, stk. 1, i lov om varmeforsyning, ikke udnytte

deres stilling til at fordele deres omkostninger på en måde,

der må anses for urimelig for varmeforbrugerne.

Det foreslås at ophæve § 12 a i lov om elforsyning, da det

ikke længere vil være relevant at fastholde særlige krav om

tilladelse for elproduktion ved henholdsvis forbrænding af

affald og forbrænding af kød- og benmel og lignende pro-

dukter, når bestemmelsen om, at affaldsforbrændingsvirk-

somhederne økonomisk skal hvile i sig selv, ophæves.

Det foreslås, at § 48 i lov om elforsyning ophæves, således

at der ikke længere vil være et særskilt krav om, at virk-

somheder, som producerer elektricitet ved affaldsforbræn-

ding, ikke må udøve anden elproduktionsvirksomhed eller

elhandelsvirksomhed i samme virksomhed. Ophævelsen af

bestemmelsen vil ikke få betydning for kommunalt ejede

aktie- eller anpartsselskaber, som varetager produktion af

elektricitet ved affaldsforbrænding, idet det med § 4 a, stk.

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

1, i lov om elforsyning, foreslås, at disse selskaber alene

må drive affaldsforbrændingsvirksomhed. Ophævelsen af §

48 i lov om elforsyning vil dog få betydning for privatejede

affaldsforbrændingsvirksomheder, som ikke længere vil væ-

re begrænset i at kunne udøve elproduktionsvirksomhed og

elhandelsvirksomhed i samme virksomhed.

Den foreslåede ordning vil medføre, at aktie- eller anparts-

selskabet kun må drive affaldsforbrændingsvirksomhed. Der

vil således ikke kunne drives anden aktivitet end aktiviteter,

der naturligt og sædvanligt er forbundet med forbrænding

af affald, herunder den resulterende produktion af varme

og elektricitet ved forbrænding af affald samt håndtering

og afsætning af varme og elektricitet og restprodukter fra

affaldsforbrændingen.

Det er dog ikke hensigten med lovforslaget at ændre på

de eksisterende regler og praksis for, hvad kommuner kan

varetage af aktiviteter som tilknyttet virksomhed efter § 4,

stk. 2, i lov om elforsyning, eller efter §§ 2 f og 2 g i lov om

varmeforsyning. Tilknyttet virksomhed, der er relateret til

el- og varmeproduktion, vil således fortsat kunne varetages i

virksomheden, der driver affaldsforbrændingsanlæg.

En kommunes etablering af et aktie- eller anpartsselskab

kræver ikke Ankestyrelsens godkendelse. Et kommunalt

fællesskabs etablering af aktie- eller anpartsselskaber kræ-

ver derimod efter tilsynspraksis Ankestyrelsens godkendel-

se. Ophævelsen af et kommunalt fællesskab vil desuden

kræve Ankestyrelsens godkendelse af vilkårene herfor, lige-

som Ankestyrelsen skal godkende vedtægtsændringer, som

følger af, at et kommunalt fællesskab ændrer formål.

Den generelle regulering af aktie- og anpartsselskaber vil

sætte rammerne for såvel selve udskillelsen af de eksisteren-

de anlæg som for stiftelse af selskabet og selskabets videre

virke. Den foreslåede ordning vil gælde for både kommu-

nalt ejede affaldsforbrændingsanlæg, der ikke er udskilt ved

lovens ikrafttræden, og for fremtidige kommunalt ejede an-

læg. For de eksisterende anlæg vil udskillelsen skulle ske

senest den 1. januar 2025. Nye anlæg efter 1. juli 2023 vil

skulle stiftes med det samme som et aktie- eller anpartssel-

skab.

Ved udskillelsen til et aktie- eller anpartsselskab vil aktiver

og passiver i affaldsforbrændingsanlægget skulle overføres

fra de eksisterende kommuner eller kommunale fællesskaber

til aktie- eller anpartsselskaberne.

Udskillelse til et aktie- eller anpartsselskab vil blandt andet

kunne ske ved, at det eksisterende kommunale fællesskab,

eksempelvis et interessentskab, etablerer et aktie- eller et an-

partsselskab som datterselskab. De eksisterende aktiver og

passiver fra affaldsforbrændingsanlægget vil herefter skulle

overføres eller indskydes i aktie- eller anpartsselskabet fra

interessentskabet. Med organisering i et aktie- eller anparts-

selskab vil der sikres begrænset hæftelse for kommunerne

og tilstrækkelige armslængde og økonomisk adskillelse. Ud-

skillelsen vil også kunne ske ved, at interessentskabet oplø-

ses, hvorefter aktiver og passiver tilbageføres eller udloddes

til ejerkommunerne. Ejerkommunerne vil efterfølgende kun-

ne oprette et aktie- eller anpartsselskab med samme eller

andre ejere, hvorefter kapitalandele for eksempel kan tegnes

mod indskud af andre værdier end kontanter, det vil sige

som apportindskud i det nyetablerede aktie- eller anpartssel-

skab.

Kravet om at udskille opgaven med at drive affaldsforbræn-

dingsvirksomhed i et aktie- eller anpartsselskab vil ud over

selve det fysiske affaldsforbrændingsanlæg, omfatte aktivi-

teter forbundet med forbrænding af affald og produktion

af varme og elektricitet ved forbrænding af affald samt pro-

cesser med håndtering og afsætning af varme og elektrici-

tet. Dette vil omfatte selve forbrændingen af affald, samt de

opgaver på affaldsforbrændingsanlægget, der er en naturlig

del af opgaven med at varetage at behandle affald. Der

vil blandt andet være tale om de aktiviteter, som affaldsfor-

brændingsanlæggene hidtil har varetaget, som del af affalds-

forbrændingsvirksomheden med hjemmel i lov om miljøbe-

skyttelse, lov om varmeforsyning og lov om elforsyning.

Det udskilte aktie- eller anpartsselskab vil ikke kunne udøve

andre aktiviteter end opgaven med at drive affaldsforbræn-

dingsvirksomhed. Selskabet vil således ikke kunne udøve

andre aktiviteter på affaldsområdet, som kommunerne er an-

svarlige for, herunder eksempelvis indsamling, omlastning,

transport af affald til anlægget og deponi.

Det foreslås indført som § 2 j i lov om varmeforsyning og

§ 4 a, stk. 2, i lov om elforsyning, at kommunens vederlag

i forbindelse med stiftelse af aktie- eller anpartsselskabet

udelukkende vil kunne bestå af aktier eller anparter i det

nystiftede selskab. Bestemmelsen vil skulle bidrage til, at

der ikke overføres penge eller værdier fra det eksisterende

affaldsforbrændingsanlæg til ejerkommunerne i forbindelse

med stiftelse af selskabet. I det omfang, der alligevel sker

overførsel af aktiver til ejerkommunerne, vil reglerne om

registrering af beløb og modregning i det kommunale blok-

tilskud i § 37 i lov om elforsyning og § 23 l i lov om

varmeforsyning finde anvendelse.

Det foreslås indført i § 2 b, stk. 4, i lov om varmeforsy-

ning, og § 4 a, stk. 9, i lov om elforsyning, at kravet om

selskabsgørelse ikke vil finde anvendelse, hvor kommunal-

bestyrelsen efter § 4 i lov om varmeforsyning har godkendt

et projektforslag om lukning af anlægget, eller hvis klima-,

energi- og forsyningsministeren har meddelt tilladelse til

lukning af affaldsforbrændingsanlægget som en væsentlig

ændring efter § 11 i lov om elforsyning inden den 1. januar

2025. Det forudsættes, at lukningen vil skulle gennemføres

senest tre år efter godkendelsen eller tilladelsen. Med luk-

ning forstås blandt andet, at et affaldsforbrændingsanlæg

tages permanent ud af drift, konserveres eller skrottes. Det

foreslås i § 2 b, stk. 6, i lov om varmeforsyning, og §

4 a, stk. 10, i lov om elforsyning, at klima-, energi- og

forsyningsministeren i særlige tilfælde vil kunne forlænge

fristerne for godkendelse af lukning og den faktiske lukning.

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Virksomheden, der driver affaldsforbrændingsanlæg, vil dog

skulle konkurrere om kommunernes affald med øvrige an-

læg, og virksomheden vil kunne byde på både ejerkommu-

nernes og andre kommuners affald. Ejerkommunernes affald

vil desuden skulle udbydes på markedet efter den foreslåede

formulering af lov om miljøbeskyttelse § 45 e, jf. lovforsla-

gets § 1, nr. 1.

Kommuner, der gør brug af muligheden for at undlade at

udskille forbrændingsaktiviteterne, vil, som de øvrige kom-

muner i landet, skulle udbyde deres forbrændingsegnede

husholdningsaffald efter den foreslåede udbudspligt i lov om

miljøbeskyttelse § 45 e, jf. lovforslagets § 1, nr. 1. Dette be-

tyder, at disse kommuner ikke vil kunne anvende de generel-

le udbudsreglers in-house-regler. Der henvises til afsnit 3.4.

i de almindelige bemærkninger. Derudover vil anlæg, der

producerer elektricitet, og som er omfattet af bestemmelsen,

blive omfattet af krav om betaling af selskabsskat, jf. lovfor-

slagets § 4 og den foreslåede bestemmelse om ophævelse af

skattefritagelse for anlæg, der producerer elektricitet.

Det foreslås i § 2 b, stk. 5, i lov om varmeforsyning, at kra-

vet om selskabsgørelse ikke finder anvendelse for en kom-

mune, der den 1. juli 2023 ejer et affaldsforbrændingsanlæg

placeret på en ø uden fast broforbindelse. En kommune,

der pr. den 1. juli 2023 er ejer eller medejer af et affaldsfor-

brændingsanlæg placeret på en ø uden fast broforbindelse,

vil således kunne deltage i virksomhed med forbrænding af

affald som hidtil.

Der eksisterer i dag alene et enkelt kommunalt affaldsfor-

brændingsanlæg på en ø uden fast broforbindelse, som vil

blive omfattet af undtagelsesbestemmelsen.

Den foreslåede undtagelsesbestemmelse betyder, at virk-

somheden, der driver affaldsforbrændingsanlæg, derfor ikke

vil skulle udøves på kommercielle vilkår og kommunerne

vil ikke skulle afholde udbud over det forbrændingsegnede

affald, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, og den foreslåede formule-

ring af § 45 e, stk. 1, 2. pkt.

Affaldsforbrændingsanlæg, der etableres på en ø uden fast

broforbindelse med kommunale ejere efter den 1. juli 2023

vil være omfattet af det i § 2 b, stk. 3, i lov om varmeforsy-

ning, foreslåede krav om, at virksomheden vil skulle udøves

i et aktie- eller anpartsselskab.

Det foreslås indført i § 2 i, stk. 1, i lov om varmeforsyning

og i § 4 a, stk. 7, i lov om elforsyning, at en eller flere

kommuner i forening vil skulle have råderet og ejerskab

over mere end halvdelen af stemmerettighederne i affalds-

forbrændingsanlæg og eje mere end halvdelen af selskabets

kapitalandele, som ved lovens ikrafttræden er kommunalt

ejet, så længe anlægget er i drift. Formålet er at sikre offent-

lig kontrol og ejerskab til de eksisterende affaldsforbræn-

dingsanlæg.

Der foreslås indført en undtagelse hertil i § 2 i, stk. 2, i lov

om varmeforsyning, og 4 a, stk. 8, i lov om elforsyning,

således at aftaler om overdragelse af affaldsforbrændings-

anlæg, der er indgået inden den 1. juli 2023, vil kunne

gennemføres, dog under forudsætning af, at affaldsforbræn-

dingsanlægget overdrages med virkning senest den 1. juli

2025.

Hvorvidt der måtte komme private medejere, vil blandt

andet afhænge af interessen fra private investorer og af

kommunernes interesse for at få private medejere med i

ejerkredsen.

Sælger en kommune kapitalandele af udskilte selskaber, vil

de eksisterende regler om registrering og modregning i det

kommunale bloktilskud kunne finde anvendelse, jf. § 23 l

i lov om varmeforsyning og § 37 i lov om elforsyning. De

eksisterende ejerkommuner vil skulle vurdere, om den kon-

krete salgssituation indebærer afståelse af ejerandele, som

omfattes af de nævnte bestemmelser.

Det foreslås endeligt at ophæve § 50 b i lov om miljøbeskyt-

telse, hvorefter kommunalbestyrelsen kun må godkende nye

affaldsforbrændingsanlæg eller udvidelse af eksisterende af-

faldsforbrændingsanlæg efter lov om varmeforsyning eller

efter regler udstedt i henhold til lov om varmeforsyning,

hvis klima-, energi- og forsyningsministeren har godkendt,

at det fornødne affaldsgrundlag er til stede i området, hvor-

fra anlægget forventes at modtage affald. Det vil indebære,

at Energistyrelsen fremover ikke vil skulle tage stilling til,

hvorvidt der er tilstrækkeligt affald til stede i området, før

det godkendes at opføre et nyt affaldsforbrændingsanlæg el-

ler udvide et eksisterende. Opførsel af et nyt affaldsforbræn-

dingsanlæg eller udvidelse af eksisterende vil dog fortsat

skulle godkendes efter lov om varmeforsyning henholdsvis

lov om elforsyning.

3.2. Kommunal garantistillelse

3.2.1. Gældende ret

Kommuner kan i visse tilfælde stille garanti for låneoptagel-

se i KommuneKredit og private kreditinstitutioner. På de

områder, hvor muligheden for garantistillelse ikke er regu-

leret i særlovgivningen på området, vil spørgsmålet skulle

afgøres efter kommunalfuldmagtsreglerne.

Det fremgår af lov om varmeforsyning, at kommuner kan

stille garanti for lånoptagelse til specifikke aktiviteter. Det

gælder såvel lån i KommuneKredit som i andre kreditinsti-

tutioner, herunder private. Det fremgår af bemærkningerne

til lov nr. 745 af den 1. juli 2015, om ændring af lov om var-

meforsyning og byggeloven, jf. Folketingstidende 2014-15,

A, L 177 som fremsat, side 8, at lov om varmeforsyning

udtømmende regulerer kommuners adgang til varetagelse

af kollektiv varmeforsyning. Der kan således ikke stilles

kommunal garanti for lånoptagelse, som ikke er dækket af

§§ 2 d og 2 e i lov om varmeforsyning.

Med bestemmelserne i §§ 2 d og 2 e kan en kommune som

hovedregel kun stille garanti for virksomheder, der ikke bli-

ver drevet på kommercielle vilkår. Kommunal garantistillel-

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

se efter lovens § 2 d, stk. 3 og 4, og § 2 e, stk. 2, indeholder

nogle modifikationer til hovedreglen.

Det følger af § 2 d, stk. 1, i lov om varmeforsyning, at

en kommune i overensstemmelse med EU’s statsstøtteregler

kan stille garanti for lånoptagelse til finansiering af anlægs-

investeringer eller driftsaktiviteter i en virksomhed, der dri-

ver anlæg nævnt i § 2 b i lov om varmeforsyning, herunder

affaldsforbrændingsanlæg. Foretages lånoptagelsen ikke af

kommunen eller en virksomhed, som kommunen ejer, er

kommunens adgang til garantistillelse efter stk. 1 betinget

af, at den virksomhed, der stilles garanti for, er en virksom-

hed nævnt i § 2 b, jf. § 2 d, stk. 2.

Det fremgår af § 2 d, stk. 3, i lov om varmeforsyning,

at kommunal garantistillelse for lånoptagelse i forbindelse

med virksomhed, der driver kraft-varme-anlæg, er betinget

af, at der sker samproduktion af elektricitet og opvarmet

vand eller damp omfattet af § 20, stk. 1, i lov om varme-

forsyning, og at et eventuelt overskud på produktion og

levering af elektricitet tillægges egenkapitalen eller indreg-

nes i varmepriserne. Efter § 2 d, stk. 4, kan en kommune

stille en kommunal garanti for låneoptagelse i forbindelse

med virksomhed til produktion af opvarmet vand, damp

eller gas bortset fra naturgas til andre formål end bygningers

opvarmning og forsyning med varmt vand er betinget af, at

energiforbruget til denne produktion udgør mindre end 50

pct. af virksomhedens totale energiforbrug til produktion af

opvarmet vand, damp eller gas bortset fra naturgas, og at

levering af ydelserne skal ske i overensstemmelse med §§

20 og 20 b.

Kommunal garantistillelse er ligeledes betinget af, at den

virksomhed, der stilles garanti for, ikke efter regler i medfør

af § 2, stk. 5, er undtaget fra §§ 20 og 20 b i lov om

varmeforsyning, jf. § 2 d, stk. 5.

I § 2 e i lov om varmeforsyning findes der tilsvarende

regler for kommunal garantistillelse for kraft-varme-anlæg

over 25 MW. En kommunal garantistillelse for låneoptagelse

til et kraft-varme-anlæg efter § 2 e, stk. 1, er betinget af,

at garantistillelsen kun vedrører den del af virksomhedens

lånoptagelse, der kan henføres til investering i produktion

af opvarmet vand eller damp omfattet af § 20, stk. 1,

og at virksomhedens produktion af elektricitet og produk-

tion af opvarmet vand eller damp er regnskabsmæssigt ad-

skilt. Kommunal garantistillelse kan desuden omfatte den

del af virksomhedens lånoptagelse, der kan henføres til

investering i produktion af opvarmet vand eller damp til

andre formål end bygningers opvarmning og forsyning med

varmt vand, hvis energiforbruget til denne produktion udgør

mindre end 50 pct. af virksomhedens totale energiforbrug

til produktion af opvarmet vand eller damp, og levering af

ydelserne skal ske i overensstemmelse med §§ 20 og 20 b,

jf. § 20 c.

Kommunerne kan endvidere stille en garanti for lånoptagel-

se til finansiering af erhvervelse af aktier i en virksomhed

nævnt i § 2 b i lov om varmeforsyning, jf. § 2 d, stk. 6 og §

2 e, stk. 3, i lov om varmeforsyning.

Bestemmelserne i §§ 2 d og 2 e forudsætter ikke kommunalt

ejerskab af den varmeforsyningsvirksomhed, der stilles ga-

ranti for. Fordi reglerne tillader garantistillelse til både kom-

munale og ikke-kommunale anlæg, vil kommunen kunne

stille garanti for hele virksomheden og ikke kun kommunens

ejerandel i den. Hvis en kommune deltager i virksomheden

sammen med andre, vil kommunen kunne vælge enten at

begrænse garantien til kun at vedrøre en forholdsmæssig

del af lånoptagelsen, der afspejler kommunens ejerandel i

virksomheden, eller at stille garanti for hele lånebeløbet.

En kommune kan ikke stille garanti for tilknyttet virksom-

hed omfattet af § 2 b, stk. 1, jf. § 2 f, stk. 4, i lov om

varmeforsyning.

Kommunernes garantistillelse for låneoptagelse er betinget

af, at garanstillelsen gives på markedsvilkår. Det fremgår

af bemærkningerne til loven, jf. Folketingstidende 2014-15,

A, L 177 som fremsat, side 8, at den foreslåede regule-

ring af kommunernes hjemmel til varetagelse af varmefor-

syningsvirksomhed bygger videre på principperne fastlagt

i kommunalfuldmagtsreglerne. Kravet om at en kommunal

garantistillelse for låneoptagelse skal gives på markedsvilkår

stammer fra kommunalfuldmagtsreglerne, der tidligere var

gældende for kommunal garantistillelse for kollektiv varme-

forsyning. Dette krav blev videreført ved lov nr. 745 af

den 1. juli 2015 om ændring af lov om varmeforsyning og

byggeloven, og følger af § 2 d, stk. 1 og § 2 e, stk. 1.

For at en kommunal garantistillelse kan sige at være givet

på markedsvilkår skal de kollektive varmeforsyningsanlæg

opkræve en garantiprovision på markedsmæssige vilkår. Ga-

rantiprovisionen skal svare til det, som en privat garant,

der opererer under markedsøkonomiske forhold, vil kræve

under de tilsvarende betingelser. En vederlagsfri garanti

ville derimod indebære, at kommunen yder et tilskud til

forsyningsvirksomheden, og en sådan garanti vil betyde en

forrykning af byrdefordelingen mellem kommunens borge-

re. Endvidere sikrer garantiprovisionen, at kommunen over-

holder princippet om økonomisk at hvile i sig selv, som

kommunen er underlagt. Kommunerne er forpligtede til at

foretage rimelige og sædvanlige bestræbelser på at konsta-

tere, hvad et vederlag på markedsvilkår i forhold til den

konkrete garanti indebærer. Dette krav blev fremhævet i

Ankestyrelsens afgørelser af 2. oktober 2017 og 19. januar

2021, hvori Ankestyrelsen udtalte, at det vil dette være i

strid med det kommunalretlige hvile i sig selv-princip, hvis

en kommune undlader at opkræve en markedskonform ga-

rantiprovision for en kommunal garanti, der stilles for et

forsyningsselskabs lån.

Lov om elforsyning indeholder hjemmel til, at kommuner

kan stille garanti for lån til specifikke aktiviteter. Det følger

af § 4, stk. 1 og 2, i lov om elforsyning, til varetagelse

af og deltagelse i aktiviteter på elforsyningsområdet, at en

kommune kan bruge midler, herunder indskyde midler, yde

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

lån og stille garanti for de selskaber, som deres elprodukti-

onsvirksomhed drives i. Det forudsættes, at det kommunale

engagement sker på markedsmæssige vilkår.

Er et selskab efter lov om elforsyning ikke 100 pct. ejet af

en kommune, og ejer kommunen således alene en kapitalan-

del af en vis størrelse i et selskab, kan kommunen alene

deltage i finansiering, herunder garantistillelse, med samme

forholdsmæssige andel af den samlede ejerkreds’ deltagelse

i finansieringen, som kommunernes kapitalandel udgør af

den samlede kapital. Der er derfor ikke hjemmel i lov om el-

forsyning til, at en kommune kan finansiere, herunder stille

garanti, over for tredjemand, som agerer på energiområdet,

idet der i givet fald vil være tale om en form for uhjemlet

kommunal udlåningsvirksomhed.

For hjemlerne til kommunal garantistillelse i § 2 d og 2 e lov

om varmeforsyning og § 4, stk. 1 og 2 i lov om elforsyning

gælder det, at kommunerne har ansvaret for at sikre, at ga-

rantistillelsen er forenelig med EU’s statsstøtteregler. EU’s

statsstøttebegreb defineres i art. 107, stk. 1, i EUF-Trakta-

ten, der indeholder en række betingelser, der alle skal være

opfyldt, før der er tale om statsstøtte. Det er blandt andet

en betingelse, at støtten skal begunstige visse virksomheder

eller produktioner, hvilket vil sige, at støtten skal udgøre en

økonomisk fordel, som ikke vil kunne opnås under normale

markedsmæssige vilkår. Efter Kommissionens meddelelse

af 20. juni 2008 (2008/C 155/02) om statsstøtte i form af

garantier, indebærer en garanti ikke en økonomisk fordel,

når virksomheden, der optager det lån, der garanteres for,

betaler en garantiprovision, der svarer til det, som en privat

garant, der opererer under markedsøkonomiske forhold, vil

kræve under de tilsvarende betingelser.

3.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-

ser

Det fremgår af Klimaplanen, at affaldsforbrændingsanlæg-

genes eksisterende kommunale lån i KommuneKredit skal

kunne fortsætte til udløb under forudsætning af, at de lever

op til gældende regler for kommunal garantistillelse, herun-

der betaling af en markedskonform garantiprovision.

Det fremgår endvidere af Klimaplanen, at nye lån optages

på markedsmæssige vilkår med mulighed for kommunal

garantistillelse mod betaling af en markedskonform garanti-

provision.

Der er på nuværende tidspunkt ikke hjemmel i lov om var-

meforsyning til, at kollektive varmeforsyningsanlæg, herun-

der affaldsforbrændingsanlæg, der drives på kommercielle

vilkår, kan få en kommunal garantistillelse for låneoptagel-

se. Sådan en hjemmel vil derfor skulle skabes for at kunne

leve op til den politiske aftale.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at det

skal være muligt for kommunerne efter §§ 2 d og 2 e i lov

om varmeforsyning og efter den eksisterende § 4 i lov om

elforsyning at garantere for de eksisterende lån for anlægsin-

vesteringer eller driftsaktiviteter, som kommunerne ønsker

at overdrage i medfør af forslaget om tvunget debitorskifte,

jf. afsnit 3.3.2. i de almindelige bemærkninger, til de aktie-

eller anpartsselskaber, som vil skulle drive affaldsforbræn-

dingsanlæggene fremadrettet, jf. de foreslåede bestemmelser

i § 2 b, stk. 3, i lov om varmeforsyning og § 4 a, stk. 1,

i lov om elforsyning. Det forudsættes i den forbindelse, at

reglerne for kommunal garantistillelse i øvrigt er opfyldt,

herunder reglerne om statsstøtte, jf. afsnit 3.2.1. i de almin-

delige bemærkninger, ligesom der fortsat skal betales en

markedskonform garantiprovision for garantistillelsen.

3.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at kommunerne fortsat skal have mulighed for

at kunne stille lånegaranti for affaldsforbrændingsanlægge-

nes låneoptagelse, efter at affaldsanlæggene er blevet udskilt

til aktie- eller anpartsselskab, og affaldsforbrændingsanlæg-

get drives på kommercielle vilkår. Endvidere vil det være en

forudsætning for, at de eksisterende lån i KommuneKredit

kan fortsætte til udløb.

Med indsættelse af den foreslåede § 2 b, stk. 3, vil affalds-

forbrændingsanlæg, der drives på kommercielle vilkår i et

aktie- eller anpartsselskab blive omfattet af muligheden for

kommunal garantistillelse i § 2 d. Den fortsatte henvisning

til § 2 b i § 2 d, stk. 1, vil derved give kommunerne mulig-

hed for at kunne stille garanti for låneoptagelse i Kommu-

neKredit eller en privat pengeinstitution for anlægsinveste-

ringer og driftsaktiviteter for affaldsforbrændingsanlægget,

selvom affaldsforbrændingsanlægget drives på kommerciel-

le vilkår. Affaldsforbrændingsanlæg, der er kraft-varme-an-

læg, vil fortsat være omfattet af reglerne i § 2 d, stk. 3, og §

2 e.

De kommunale garantier for låneoptagelse vil efter gælden-

de ret skulle stilles på markedsvilkår. Kravet om markeds-

vilkår følger i dag af § 2 d, stk. 1, og § 2 e, stk. 1. Det

foreslås at indføre dette krav direkte i bestemmelserne.

Det foreslås, at hjemlen i § 4 i lov om elforsyning, der

regulerer kommuners mulighed for at varetage og deltage i

aktiviteter på elforsyningsområdet videreføres. Det vil såle-

des fortsat følge af hjemlen til varetagelsen af og deltagelse

i aktiviteterne, at en kommune kan bruge midler, herunder

indskyde midler, yde lån og stille garanti for de selskaber,

som deres elproduktionsvirksomhed drives i.

Er et selskab ikke 100 pct. ejet af en kommune, og ejer

kommunen således alene en kapitalandel af en vis størrelse

i et selskab, kan kommunen alene deltage i finansiering,

herunder garantistillelse, med samme forholdsmæssig andel

af den samlede ejerkreds’ deltagelse i finansieringen, som

kommunernes kapitalandel udgør af den samlede kapital.

Der vil derfor ikke være hjemmel i lov om elforsyning til,

at en kommune kan finansiere, herunder stille garanti, over

for tredjemand, som agerer på energiområdet, idet der i givet

fald vil være tale om en form for kommunal udlåningsvirk-

somhed, som det ikke findes hensigtsmæssigt at tilvejebrin-

ge hjemmel til.

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Når kommunale affaldsforbrændingsanlæg fremover vil

skulle udøves i et aktie- eller anpartsselskab, er der fortsat

alene hjemmel i § 4 i lov om elforsyning til, at kommunen

bruger midler i selskaber, hvis det sker på markedsmæssige

vilkår og alene med kommunens forholdsmæssige andel af

den samlede ejerkreds’ deltagelse.

3.3. Tvunget debitorskifte

3.3.1. Gældende ret

Ved kommunalt ejet affaldsforbrændingsanlæg, der enten er

en del af den kommunale forvaltning eller organiseret i et

kommunalt fællesskab, er kommunen debitor for de lån, der

er blevet optaget i affaldsforbrændingsanlægget. Kommuner

kan endvidere være debitor i forbindelse med en bindende

aftale, der pålægger dem en forpligtelse til at levere en be-

stemt vare eller ydelse. Hvis den oprindelige kommunale

ejer ønsker at overføre forpligtelser i form af lån til et kom-

munalt ejet aktie- eller anpartsselskab, vil der være tale om

et debitorskifte.

Efter almindelige obligationsretlige regler kræver debitor-

skifte kreditors samtykke. Debitor kan således ikke overdra-

ge sine forpligtelser til en anden debitor, uden at kreditor har

samtykket hertil. Et debitorskifte vil derved kræve, at der

indgås en aftale med kreditor herom.

3.3.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-

ser

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer på bag-

grund af Klimaplanen, at hensynet er, at det skal sikres,

at affaldsforbrændingsanlæggene i videst muligt omfang

kan drives videre som hidtil. Samtidig er det et hensyn,

at transaktionsomkostningerne ved selskabsgørelsen holdes

nede. Dette indebærer, at de lån, som affaldsforbrændings-

anlæggene har optaget, skal kunne videreføres til aktie- eller

anpartsselskabet. Ministeriet vurderer derfor, at eksisterende

lån skal kunne videreføres i det stiftede aktie- eller anparts-

selskab ved tvunget debitorskifte.

For at give kommunerne mulighed for at indfri lån i forbin-

delse med debitorskiftet, er det Klima-, Energi- og Forsy-

ningsministeriets vurdering, at det vil være hensigtsmæssigt,

at det gøres frivilligt for kommunen at anvende muligheden

for tvunget debitorskifte. Dette vil give kommunerne en fri-

hed i forbindelse med selskabsudskillelsen til at vurdere, om

det vil være mere fordelagtigt at indfri enkelte lån eller om

lånene vil skulle overføres til det nye aktie- eller anpartssel-

skab.

3.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås i § 2 h, stk. 2, i lov om varmeforsyning, og §

4 a, stk. 3, i lov om elforsyning, at kommunalbestyrelsen

kan beslutte, at aktie- eller anpartsselskabet skal indtræde

i samtlige eller enkelte af affaldsforbrændingsanlæggets ek-

sisterende lån til anlægsinvesteringer eller driftsaktiviteter,

hvis kommunen samtidig stiller garanti for lånet. De nys-

tiftede kommunale aktie- eller anpartsselskaber vil således

i forbindelse med udskillelse og stiftelse i et aktie- eller

anpartsselskab kunne overtage de eksisterende kommunale

lån.

Selskabsgørelsen betyder, at alle aktiver og passiver ved-

rørende virksomhed, der driver affaldsforbrændingsanlæg

omfattet af § 2, stk. 1, nr. 3, i lov om varmeforsyning, regn-

skabsteknisk ville skulle være udskilt fra kommunens for-

valtning eller et kommunalt fællesskab, og at virksomhed,

der driver affaldsforbrændingsanlæg omfattet af § 2, stk. 1,

nr. 3, skal ske i selvstændige aktie- eller anpartsselskaber

med virkning fra den 1. januar 2025. Det foreslås derfor at

give kommunerne mulighed for at kunne kræve, at eksister-

ende lån overføres til det nyetablerede aktie- eller anparts-

selskab uden kreditors samtykke. Den foreslåede ordning

vil medføre, at kommunerne vil kunne vælge at gennemfø-

re tvunget debitorskifte for lån, som det kommunalt ejede

affaldsforbrændingsanlæg har optaget.

Kommunalbestyrelsen vil skulle foretage en vurdering af

hver enkelt lån og individuelt tage stilling til, om det skal

omfattes af det tvungne debitorskifte. Dette vil medføre, at

kommunen vil kunne beslutte, hvilke lån kommunen ønsker

skal være underlagt et tvunget debitorskifte.

Det foreslåede bestemmelse vil således medføre, at kommu-

nalbestyrelsen vil kunne beslutte at videreføre eksisterende

lån, der måtte være ydet på tidspunktet for ikrafttrædelse

af denne lov, i det nyetablerede aktieselskab eller anpartssel-

skab. Overdragelsen vil kunne ske uden kreditors samtykke.

Hvis kommunalbestyrelsen vælger at videreføre et eksister-

ende lån ved tvunget debitorskifte, og hvis der ikke allerede

er stillet en kommunal garanti for lånet, fordi kommunen

eller det kommunale fællesskab hidtil har hæftet direkte

for lånet, vil kommunen samtidig skulle stille garanti for

lånet i overensstemmelse med §§ 2 d og 2 e om kommunal

garantistillelse. Herved vil det sikres, at den eksisterende

risikofordeling opretholdes, således at kreditor ikke samtidig

tvinges til at tåle en forøget risiko.

Den kommunale garantistillelse er en betingelse for at kom-

munen kan anvende tvunget debitorskifte. Ønsker kommu-

nen ikke at stille en garanti for lånet, kan kommunen i stedet

afsøge muligheden for at overdrage lånet til aktie- eller an-

partsselskabet med kreditors samtykke.

Hvis kommunalbestyrelsen ikke ønsker, at det nyetablerede

aktie- eller anpartsselskab skal indtræde i en eksisterende af-

tale om et lån, skal kommunen overveje, hvordan lånet kan

indfries, inden selskabet udskilles. Dette vil således komme

an på låneaftalen.

3.4. Udbud af forbrændingsegnet affald

3.4.1. Gældende ret

Det følger af § 45, stk. 1, i lov om miljøbeskyttelse, at kom-

munalbestyrelsen forestår håndtering af affald, medmindre

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

andet er fastsat i loven eller i regler udstedt i medfør her-

af. Affaldshåndtering er således som udgangspunkt en kom-

munal opgave. Kommunalbestyrelsen kan vælge selv at va-

retage driften af affaldshåndtering inden for den kommunale

driftsorganisation, at overlade opgaven til kommunalt ejede

affaldsselskaber, eksempelvis kommunale fællesskaber efter

§ 60 i lov om kommunernes styrelse, eller at udbyde opga-

ven til private virksomheder.

Kommunalbestyrelsen forestår ordninger for forbrændings-

egnet affald, deponeringsegnet affald og farligt affald til

forbrænding.

Forbrændingsegnet affald defineres i § 3, stk. 1, nr. 19, i

affaldsbekendtgørelsen, som affald, der ikke er egnet til ma-

terialenyttiggørelse, og som kan destrueres ved forbrænding,

uden at forbrænding heraf giver anledning til udledning af

forurenende stoffer i uacceptabelt omfang. Forbrændingseg-

net affald omfatter ikke affald, som efter lovgivningen er

forbudt at forbrænde, eller affald, der efter lovgivningen,

herunder et regulativ vedtaget af kommunalbestyrelsen, skal

indsamles eller anvises til materialenyttiggørelse eller anden

behandling, herunder deponering, eller som konkret anvises

til materialenyttiggørelse eller anden behandling, herunder

deponering. Farligt affald er defineret i affaldsbekendtgørel-

sens § 3, stk. 1, nr. 16. Det er kommunerne, der efter gæl-

dende ret klassificerer, hvornår affald er forbrændingsegnet,

jf. affaldsbekendtgørelsens § 4, stk. 2.

Forbrændingsegnet affald kan være affald fra husholdnin-

gerne eller affald produceret af virksomheder. Kommunerne

skal etablere ordninger for affald produceret af husholdnin-

ger og virksomheder i kommunen, jf. § 8, stk. 1, i bekendt-

gørelse nr. 1536 af 16. december 2022 om affaldsregula-

tiver, -gebyrer og -aktører m.v. (affaldsaktørbekendtgørel-

sen). Kommunen vælger om ordningen skal enten etableres

som en indsamlingsordning eller en anvisningsordning, jf.

affaldsaktørbekendtgørelsens § 8, stk. 4.

En indsamlingsordning defineres som en regulativbestemt

ordning, hvor kommunen overtager ansvaret for affaldets

videre håndtering ved opsamlingsstedet, og som er etable-

ret som enten en henteordning eller en bringeordning, jf.

affaldsbekendtgørelsens § 3, nr. 28.

En anvisningsordning defineres som en ordning, hvor kom-

munalbestyrelsen i et regulativ har fastlagt på hvilken måde

og eventuelt på hvilket anlæg, affaldsproducenten skal sikre,

at affaldet bliver håndteret, jf. affaldsbekendtgørelsens § 3,

nr. 8. Det betyder, at den affaldsproducerende virksomhed

selv skal indgå en aftale med det affaldsforbrændingsanlæg,

kommunen har anvist, ligesom virksomheden selv skal ind-

gå aftale med en transportør om afhentning af det forbræn-

dingsegnede affald og transport til anlægget.

En anvisningsordning adskiller sig fra en indsamlingsord-

ning ved, at affaldsproducenten beholder ansvaret for affal-

dets håndtering frem til behandlingsanlægget. Ved en ind-

samlingsordning har kommunalbestyrelsen ansvar for hånd-

teringen af affald fra indsamlingspunktet.

Husholdninger har benyttelsespligt til kommunale affalds-

ordninger. Det følger således af affaldsaktørbekendtgørel-

sens § 11, stk. 1, at når en kommunal ordning er fastlagt i

regulativet for husholdningsaffald, er borgere og grundejere

forpligtet til at benytte ordningen som foreskrevet. Dette

gælder også for forbrændingsegnet affald.

Som udgangspunkt har virksomheder også benyttelsespligt

til de kommunale affaldsordninger, jf. affaldsaktørbekendt-

gørelsens § 12, stk. 1. For så vidt angår kommunale ind-

samlingsordninger for forbrændingsegnet erhvervsaffald, er

virksomhederne dog ikke forpligtet til at benytte en kom-

munal ordning, jf. affaldsaktørbekendtgørelsens § 12, stk.

3. Det betyder, at virksomheden kan vælge, om virksomhe-

den vil benytte den kommunale indsamlingsordning, eller

om virksomheden eksempelvis vil lade en privat indsam-

lingsvirksomhed indsamle affaldet. Derimod er virksomhe-

derne forpligtet til at følge en kommunal anvisningsordning

for forbrændingsegnet erhvervsaffald eller følge kommu-

nens konkrete anvisning.

Kommunerne har ansvaret for, at det forbrændingsegnede

affald, som kommunerne indsamler fra husholdningerne og

eventuelt fra virksomheder, herunder fra kommunens egne

institutioner og virksomheder, bliver behandlet ved forbræn-

ding på et affaldsforbrændingsanlæg.

Omkring to ud af tre kommuner er ejer eller medejer af

et affaldsforbrændingsanlæg. Den tredjedel af kommunerne,

der ikke ejer et affaldsforbrændingsanlæg, afholder derfor

allerede i dag udbud over opgaven med behandling af det

indsamlede forbrændingsegnede affald.

Kommuner, der er ejer eller medejer af et affaldsforbræn-

dingsanlæg, kan i overensstemmelse med udbudslovens reg-

ler om ordregiverinterne aftaler og kontrakter mellem ordre-

givere (de såkaldte in-house-regler) tildele en kontrakt om

behandling af det forbrændingsegnede affald til det kommu-

nalt ejede affaldsforbrændingsanlæg, uden at denne opgave

skal udbydes efter udbudslovens eller forsyningsvirksom-

hedsdirektivets regler, jf. nedenfor. En kommune, der som

del af driftsorganisationen ejer et anlæg, kan få behandlet

det forbrændingsegnede affald internt, uden at behandlingen

skal udbydes.

Kommunernes indkøb af opgaven med behandling af for-

brændingsegnet affald vil som udgangspunkt udgøre offent-

lige kontrakter og vil som følge heraf være omfattet af

udbudsloven og regler udstedt i medfør heraf. Dette om-

fatter direktiv 2014/25/EU om fremgangsmåderne ved ind-

gåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning,

transport samt posttjenester og om ophævelse af direktiv

2004/17/EF (forsyningsvirksomhedsdirektivet), der er im-

plementeret ved bekendtgørelse nr. 1078 af 29. juni 2022

om fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

for vand- og energiforsynings, transport samt posttjeneste

(forsyningsvirksomhedsbekendtgørelsen).

Anvendelsesområdet for forsyningsvirksomhedsdirektivet er

aktivitetsbestemt, og direktivet finder udelukkende anven-

delse på de former for aktiviteter, der er angivet i forsy-

ningsvirksomhedsdirektivets artikel 8-14. Det gælder blandt

andet varetagelse af forsyning af gas, varme og elektricitet.

Ordregivere i forsyningsvirksomhedsdirektivet er betegnet

som »ordregivende enheder« og omfatter blandt andet of-

fentlige virksomheder, ordregivende myndigheder, herunder

staten, regionale og kommunale myndigheder, offentligretli-

ge organer og sammenslutninger bestående af en eller flere

af disse, når disse udøver en af aktiviteterne i forsynings-

virksomhedsdirektivets artikel 8-14.

Det afgørende for, om udbud skal ske efter udbudsloven

eller forsyningsvirksomhedsdirektivet er, om virksomheden

eller myndigheden udøver en af aktiviteterne i artikel 8-14

i forsyningsvirksomhedsdirektivet. Det kræver en vurdering

af den enkelte virksomhed og den enkelte kontrakt for at

vurdere, om virksomheden og kontrakten er omfattet af for-

syningsvirksomhedsdirektivet.

Udbudslovens regler finder ikke anvendelse for opgaver,

som ordregiver selv udfører (såkaldte klassiske in house-af-

taler), hvor to enheder inden for samme ordregiver indgår

aftaler.

Tilsvarende følger det af udbudslovens §§ 12-16, at udbuds-

loven blandt andet ikke gælder, når ordregivende myndighe-

der indgår kontrakt med en selvstændig juridisk person, som

er forskellig fra myndigheden, men som er så tæt knyttet

til den ordregivende myndighed, at kontrakten svarer til en

intern arbejdsdeling (den såkaldte udvidede in house-regel).

Forsyningsvirksomhedsdirektivet indeholder tilsvarende

regler om kontrakter mellem ordregivende myndigheder i

artikel 28-30.

Kommunerne kan frit tilrettelægge deres udbud, udforme

deres udbudsmateriale og fastlægge evalueringskriterier un-

der iagttagelse af de generelle udbudsregler. Udgangspunk-

tet heri er, at den enkelte ordregiver selv kan beslutte om

det mest fordelagtige tilbud skal identificeres på grundlag af

tildelingskriteriet pris, omkostninger eller det bedste forhold

mellem pris og kvalitet.

3.4.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-

ser

Det følger af Klimaplanen, at der stilles krav om udbud

af behandlingen af det forbrændingsegnede husholdningsaf-

fald. Formålet er at sikre, at behandling heraf sker på mar-

kedsvilkår efter konkurrence.

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering,

at kommuners udbud vil skulle følge de generelle udbuds-

regler, dvs. udbudsloven, og regler udstedt i medfør heraf,

herunder forsyningsvirksomhedsbekendtgørelsen, der imple-

menterer forsyningsvirksomhedsdirektivet.

Når kommunerne skal udbyde opgaven med behandlingen

af forbrændingsegnet affald på et konkurrenceudsat marked,

må hensigten være, at kommunerne ikke vil skulle kunne til-

dele behandlingen til et anlæg, som kommunen er ejer eller

medejer af, uden forudgående konkurrence om opgaven med

behandlingen.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer derfor, at

de generelle udbudsregler om ordregiverinterne aftaler og

kontrakter mellem ordregivere og om kontrakter mellem or-

dregivende myndigheder (in house-reglerne) ikke vil skulle

finde anvendelse for kommuners udbud.

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering,

at det er hensigten med Klimaplanen, at kommunen som na-

turlig led i en udbudsproces skal udbyde alt forbrændingseg-

net affald, der er omfattet af en kommunal indsamlingsord-

ning og ikke kun husholdningsaffald. Kommunen vil skulle

udbyde opgaven med behandling af såvel forbrændingsegnet

husholdningsaffald som forbrændingsegnet erhvervsaffald,

der indsamles af kommunen, herunder forbrændingsegnet

affald, der indsamles fra kommunens egne virksomheder og

institutioner.

Det fremgår af Klimaplanen, at kommuners ret til at anvi-

se forbrændingsegnet erhvervsaffald skal ophæves. Klima-,

Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at ophævelse af

anvisningsretten for forbrændingsegnet erhvervsaffald hæn-

ger sammen med den øvrige konkurrenceudsættelse af for-

brændingsegnet affald og den udbudsbaserede model. Mini-

steriet afklarer om anvisningsretten vil kunne ophæves med

hjemmel i § 45, stk. 2, i lov om miljøbeskyttelse, hvis lov-

forslagets forslag om kommunernes udbudspligt vedtages.

Det fremgår af Klimaplanen, at der skal indføres en undta-

gelse for øer uden fast broforbindelse, hvorpå kommunerne

fortsat kan indsamle og behandle alt forbrændingsegnet af-

fald. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at

Klimaplanen skal forstås således, at der skal indsættes en

undtagelse til udbudspligten for øer uden fast broforbindel-

se, hvorpå der på tidspunktet, hvor loven træder i kraft,

er placeret et kommunalt affaldsforbrændingsanlæg. En und-

tagelse må alene skulle gælde, så længe det eksisterende

kommunale anlæg er i drift.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at kom-

munerne vil skulle have passende tid til at indrette sig på

udbudspligten samtidig med, at den nye organisering af

affaldsforbrændingsanlæggene, jf. lovforslagets §§ 2 og 3,

hurtigst muligt vil skulle have virkning således, at der i tråd

med Klimaplanen hurtigt skabes de regulatoriske rammer,

der understøtter en øget effektivisering af sektoren og en

reduktion af forbrændingskapaciteten.

Det har været overvejet, om der kan opstå en situation, hvor

kommunalbestyrelsen ikke modtager tilbud på den udbud-

te opgave, eller hvor tilbuddene er urimelig høje. Klima-,

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at kommuner vil

opbygge erfaring med udarbejdelse af udbud, herunder på

baggrund af markedsdialog m.v., ligesom en række kommu-

ner i dag allerede udbyder deres affald og derfor har erfaring

med udbudsprocesser. Sandsynligheden, for at kommunen

ikke vil modtage tilbud på den udbudte opgave, herunder

efter genudbud, vurderes på denne baggrund at være lille,

hvorfor det er vurderingen, at der ikke skal indføres særlige

regler til håndtering heraf.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at det

vil være hensigtsmæssigt at kommunalbestyrelserne skal ha-

ve udbudt og indgået kontrakt om behandlingen af det for-

brændingsegnede affald senest med virkning fra den 1. juli

2025. Herefter skal kommunalbestyrelserne løbende indgå

kontraktforhold på baggrund af § 45 e, stk. 1, i lov om

miljøbeskyttelse.

For at sikre konkurrence på markedet for behandling af for-

brændingsegnet affald, vurderer Klima-, Energi- og Forsy-

ningsministeriet endvidere, at der skal fastsættes regler om,

at kommunalbestyrelser, der før lovens ikrafttrædelse har

udbudt og indgået kontrakt om opgaven med behandling af

forbrændingsegnet affald med et affaldsforbrændingsanlæg,

som kommunen ejer eller er medejer af, inden for en given

periode skal udbyde kontrakter på ny.

Med henblik på at understøtte effektive udbud og mindske

risikoen for, at der udarbejdes tilbud ud fra strategiske hen-

syn, som kan risikere at påvirke konkurrencen på markedet,

vurderer Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, at kom-

munernes udbud skal understøttes.

Det er på den baggrund Klima-, Energi- og Forsyningsmini-

steriets vurdering, at der skal udarbejdes konkurrencefrem-

mende tiltag, som kommuner kan bruge i forbindelse med

udbud, samt vejledningsmateriale til udbudsprocessen. Hvis

der viser sig at være behov herfor, kan de konkurrencefrem-

mende tiltag gøres obligatoriske at bruge, jf. den foreslåede

hjemmel i § 45 f, stk. 5, i lov om miljøbeskyttelse, om at

klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte krav

om, at kommunalbestyrelsen skal anvende tiltagene. Det

foreslås, at det er Forsyningstilsynet, der udarbejder såvel

konkurrencefremmende tiltag som vejledningsmateriale. Der

henvises til afsnit 3.6.3. i de almindelige bemærkninger.

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering,

at det vil være hensigtsmæssigt for Forsyningstilsynets til-

syn med kommunalbestyrelsers udbud, at kommunalbesty-

relser, der ikke følger de konkurrencefremmende tiltag, skal

oplyse dette til Forsyningstilsynet sammen med årsagen til,

at tiltagene ikke er fulgt.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer endvide-

re, at de konkurrencefremmende tiltag bør benyttes af kom-

munerne, med mindre der er en saglig årsag til, at de fra-

viges. Det skal dermed sikres, at kommunalbestyrelsernes

årsager er sagligt begrundede. Dels skal det bidrage til, at

Forsyningstilsynet får et tilstrækkeligt grundlag for løbende

at kunne forbedre de konkurrencefremmende tiltag med hen-

blik på at stimulere konkurrencen i affaldsforbrændingssek-

toren. Ministeriet finder, at Forsyningstilsynet skal vurdere,

om en årsag til at fravige de konkurrencefremmende tiltag

må anses for at være saglig. Der henvises til afsnit 3.6.3. i de

almindelige bemærkninger. Ministeriet vurderer endvidere,

at der skal fastsættes regler om fristen for indberetning af

årsager, som mest hensigtsmæssigt vil være samtidig med, at

kommunalbestyrelsen tildeler kontrakt til et anlæg, så kom-

munalbestyrelsen også oplyser, hvem der vil blive indgået

kontrakt med.

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering,

at det vil være hensigtsmæssigt, at der bliver ført tilsyn med,

at kommunalbestyrelsen indberetter årsager til ikke at følge

de konkurrencefremmende tiltag, og at årsagerne er sagligt

begrundede. Der henvises til afsnit 3.6.2. i de almindelige

bemærkninger.

Hvis klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter, at

de konkurrencefremmende tiltag skal være obligatoriske

at anvende, vil kommunalbestyrelser som følge heraf ikke

skulle indberette og begrunde årsager til, at kommunalbesty-

relsen ikke har anvendt de konkurrencefremmende tiltag.

3.4.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at indsætte en ny § 45 e i lov om miljøbeskyt-

telse, hvorefter kommunalbestyrelsen skal udbyde opgaven

med behandling af forbrændingsegnet affald omfattet af en

kommunal indsamlingsordning. Dette vil betyde, at det for-

brændingsegnede affald fremadrettet vil skulle behandles af

det anlæg, som kommunen har indgået kontrakt med efter, at

kommunen har afholdt udbud over opgaven med behandlin-

gen af affaldet.

Med den foreslåede ordning, vil der således blive indført

en udbudspligt i forhold til kommunalbestyrelsens opgaver

med behandling af det forbrændingsegnede affald.

Den foreslåede udbudspligt omfatter altovervejende det for-

brændingsegnede husholdningsaffald. Det foreslås derudo-

ver, at kommuner, der via en indsamlingsordning tillige

indsamler forbrændingsegnet erhvervsaffald, også vil skul-

le afholde udbud over det forbrændingsegnede erhvervsaf-

fald. Tilsvarende foreslås at skulle gælde for forbrændings-

egnet affald, der indsamles fra kommunens egne virksomhe-

der og institutioner.

Farligt affald, herunder klinisk risikoaffald, vil også fremo-

ver kræve en særlig tilgang med henblik på at sikre den rette

behandling. Forbrænding af farligt affald vil derfor ikke

være omfattet af den foreslåede udbudspligt.

I forbindelse med det foreslåede, forudsættes det, at anvis-

ningsretten for forbrændingsegnet erhvervsaffald vil blive

ophævet. Ministeriet afklarer om anvisningsretten vil kun-

ne ophæves med hjemmel i § 45, stk. 2, i lov om miljø-

beskyttelse, hvorefter miljøministeren fastsætter regler om

kommunale affaldsordninger, herunder om borgeres, grund-

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

ejeres og virksomheders pligt til at benytte kommunale af-

faldsordninger. Dette betyder blandt andet, at kommunerne

ikke vil kunne anvise forbrændingsegnet erhvervsaffald til

eget eller egne anlæg, og at kommunen ikke kan etablere

en anvisningsordning for dette affald. Det vil betyde, at

virksomheder ikke længere vil skulle aflevere affaldet til

et anlæg, som kommunen har anvist til. Virksomheder skal

herefter selv indgå kontrakt med et affaldsforbrændingsan-

læg om behandling af virksomhedens forbrændingsegnede

affald. Alternativt kan en virksomhed indgå kontrakt med

en indsamlingsvirksomhed om indsamling af det forbræn-

dingsegnede affald, hvor det så vil være op til indsamlings-

virksomheden at indgå kontrakt med et affaldsforbrændings-

anlæg, da indsamlingsvirksomheden vil overtage ansvaret

for affaldet. Virksomheder vil fortsat kunne eksportere det

forbrændingsegnede affald efter ansøgning om eksport til

Miljøstyrelsen, jf. affaldsaktørbekendtgørelsens § 12, stk. 2.

Kommunernes udbud af behandlingen af forbrændingsegnet

affald vil som øvrige udbud være omfattet af udbudslovens

almindelige regler for afholdelse af udbud af offentlige kon-

trakter eller af forsyningsvirksomhedsdirektivet. Der henvi-

ses til afsnit 3.4.1. i de almindelige bemærkninger. Det vil

blandt andet betyde, at afholdelse af udbud, krav til udbuds-

materiale og evaluering af de indkomne tilbud skal følge

de generelle udbudsregler, herunder krav om gennemsigtig-

hed, saglighed og ligebehandling m.v. Der henvises til afsnit

3.4.2. i de almindelige bemærkninger.

Den foreslåede udbudspligt vil indebære, at kommunalbe-

styrelsen vil skulle udbyde opgaven med behandling af

forbrændingsegnet affald uden, at det er muligt at undta-

ge kontrakten fra udbudspligten gennem klassiske in house-

kontrakter. Det foreslåede vil således indebære, at kommu-

nalbestyrelsen ikke vil kunne vælge selv at behandle det

forbrændingsegnede husholdningsaffald inden for den kom-

munale driftsorganisation gennem klassiske in house-kon-

trakter. Derudover vil de udvidede in house-regler i udbuds-

lovens §§ 12-16 om ordregiverinterne aftaler og kontrakter

mellem ordregivere ikke finde anvendelse. Kommunalbesty-

relsen vil endvidere ikke kunne overlade opgaven til et

kommunalt fællesskab eller til et kommunalt ejet selskab

i overensstemmelse med de udvidede in house-regler.

Den enkelte kommune vil under iagttagelse af de generelle

udbudsregler skulle tilrettelægge sit udbud ud fra de forhold,

som kommunen ud fra en samlet vurdering giver den bedste,

billigste og mest miljørigtige forbrænding af det kommunalt

indsamlede affald.

Hvis en kommune sammen med andre kommuner har or-

ganiseret indsamling og øvrig affaldshåndtering i et kom-

munalt fællesskab eller interessentskab, vil et sådan kunne

varetage et udbud på vegne af den enkelte kommune såvel

som et samlet fælles udbud. Tilsvarende vil to eller flere

kommuner sammen kunne varetage et udbud.

Det foreslås, at kommunerne skal have indgået kontrakter

på baggrund af udbud efter den foreslåede § 45 e, stk. 1,

i lov om miljøbeskyttelse, med virkning senest den 1. juli

2025. Det vil betyde, at kommuner seneste den 1. juli 2025

vil skulle have udbudt og indgået en kontrakt om opgaven

med behandling af det forbrændingsegnede affald. Herefter

vil kommunerne løbende skulle afholde udbud og indgå

kontrakter efter § 45 e, stk. 1. For at sikre konkurrence

på markedet, foreslås det, at kontrakter, der er indgået før

lovens ikrafttrædelse, mellem en kommunalbestyrelse og

et affaldsforbrændingsanlæg, som kommunen ejer eller er

medejer af, skal udbydes på ny. Ordningen vil skulle gæl-

de de situationer, hvor opgaven er udbud og indgået efter

udbudslovens regler og uden at regler om ordregiverinterne

aftaler har fundet anvendelse.

Det foreslås, at udbudspligten ikke skal gælde for øer uden

fast broforbindelse. Det betyder, at pligten til at udbyde

behandlingen af det forbrændingsegnede husholdningsaffald

ikke vil skulle gælde for forbrændingsegnet affald omfattet

af en kommunal indsamlingsordning på øer uden fast bro-

forbindelse, hvorpå der ved lovens ikrafttræden er et kom-

munalt ejet affaldsforbrændingsanlæg, der er i drift. En så-

dan kommune vil fortsat kunne behandle forbrændingsegnet

affald uden at udbyde opgaven, og kommunen kan som hid-

til tildele affaldet til kommunens eget affaldsforbrændings-

anlæg.

For at understøtte konkurrencen på markedet foreslås det,

at der vil blive indført bestemmelser, der kan støtte op om

udbudsprocessen. Det foreslås derfor, at der udarbejdes kon-

kurrencefremmende tiltag, som kommuner vil kunne vælge

at anvende ved tilrettelæggelse af udbud og udarbejdelse af

udbudsmateriale.

De konkurrencefremmende tiltag skal følge udbudslovens

regler og vil kunne fastsætte de objektive og gerne kvantifi-

cerbare parametre, som kommunerne vil kunne stille krav

indenfor i et udbud. Kommunerne vil selv kunne fastsætte

det konkrete niveau for disse krav, herunder blandt andet

krav til miljø og økonomi.

De konkurrencefremmende tiltag vil skulle indeholde de

forhold, der kan have betydning for risikoen for, at der vil

blive udarbejdet udbud, som kun et eller enkelte anlæg kan

afgive tilbud på, og som derfor vil kunne påvirke konkurren-

cen på markedet negativt. Indhold og omfang af de konkur-

rencefremmende tiltag vil skulle fastsættes nærmere.

Derudover foreslås det, at der skal udarbejdes vejlednings-

materiale om, hvordan kommunen vil kunne tilrettelægge

et udbud med henblik på at indkøbe den bedste ydelse. Vej-

ledningsmaterialet vil skulle indeholde råd om brug af de

konkurrencefremmende tiltag og om udbud, for eksempel

om indregning af omkostninger til transport, markedsdialog

eller om branchespecifikke forhold. Det foreslås, at det er

Forsyningstilsynet, der vil skulle udarbejde de konkurrence-

fremmende tiltag og vejledningsmateriale. Der henvises til

afsnit 3.6.2. i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at de konkurrencefremmende tiltag vil skulle

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

suppleres med en indberetningspligt, hvorefter kommuner

vil skulle forklare årsagen til afvigelser fra brug af tiltage-

ne. Det foreslås, at årsagen til afvigelser vil skulle sendes til

Forsyningstilsynet, der vil gennemgå disse eventuelt i dialog

med den enkelte kommunalbestyrelse. Endelig foreslås det,

at der vil skulle fastsættes nærmere krav til indholdet af

indberetningerne, og Forsyningstilsynet vil skulle vurdere,

om en årsag til ikke at have fulgt de konkurrencefremmende

tiltag kan anses som saglig. Det foreslås, at det vil skulle

være Forsyningstilsynet, der fastsætter nærmere regler om

indberetningerne.

Med den foreslåede ordning om indberetningspligt, vil For-

syningstilsynet kunne offentliggøre eventuelle årsager til af-

vigelser på tilsynets hjemmeside.

De konkurrencefremmende tiltag vil som udgangspunkt væ-

re frivillige for kommunen at benytte. Det foreslås med for-

slaget til § 45 f, stk. 5, i lov om miljøbeskyttelse, at klima-,

energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte, at de

konkurrencefremmende tiltag skal være obligatoriske. Dette

kan eksempelvis blive aktuelt, hvis det viser sig, at kommu-

nernes udbud ikke understøtter konkurrencen på markedet.

Hvis klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter, at

de konkurrencefremmende tiltag vil skulle være obligatorisk

at anvende, vil kommunalbestyrelser som følge heraf ikke

skulle forklare og indberette årsager til, at de ikke anvender

tiltagene.

3.5. Monitorering af kapacitetsudvikling

3.5.1. Gældende ret

Miljøministeriet foretager fremskrivninger af de danske

affaldsmængder og miljøgodkender affaldsforbrændingsan-

lægs kapacitet til forbrænding af affald. Disse fremskriv-

ninger udgør en prognose over, hvordan de danske affalds-

mængder forventes at udvikle sig over en nærmere fastsat

periode.

Miljøstyrelsen foretager i dag monitorering af udviklingen

i de danske affaldsmængder samt i importen af affald, jf.

bekendtgørelsen nr. 2078 af 10. november 2021 om affalds-

datasystemet, der blandt andet er udstedt i medfør af § 46 a,

stk. 1 og 2, i lov om miljøbeskyttelse.

Energistyrelsen foretager i dag benchmarking af kapaciteten

på affaldsforbrændingsanlæg og visse affaldsmedforbræn-

dingsanlæg efter § 50 d i lov om miljøbeskyttelse, jf. be-

kendtgørelse nr. 1536 af 16. december 2022 om affaldsregu-

lativer, -gebyrer og -aktører m.v. (affaldsaktørbekendtgørel-

sen).

Benchmarking foretages på baggrund af affaldsforbræn-

dingsanlæggenes oplysninger om anlæggets miljø-, service-

og driftsforhold, herunder affaldsmængder, samt oplysnin-

ger om økonomiske forhold, som anlæggene indberetter i

medfør af § 51, stk. 1, i affaldsaktørbekendtgørelsen. Visse

af disse oplysninger sammenholdes blandt andet med Miljø-

styrelsens oplysninger om mængder. Der henvises til afsnit

3.8.1. i de almindelige bemærkninger.

Energistyrelsen foretager ikke en fremskrivning af mæng-

derne.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet kan indhente op-

lysninger fra andre myndigheder i medfør af de gældende

regler i forvaltningsloven.

Det følger af § 3, stk. 1, nr. 27, i bekendtgørelse nr. 1366

af 28. september 2022 om Energistyrelsens opgaver og be-

føjelser (delegationsbekendtgørelsen), at Energistyrelsen ud-

øver de beføjelser, som klima-, energi- og forsyningsmini-

steren er tillagt i henhold til miljøbeskyttelsesloven. Denne

hjemmel kan for eksempel anvendes i det tilfælde, hvor

ministeren er tillagt en opgave med monitorering, og hvor

Energistyrelsen udfører opgaven på ministerens vegne.

Det følger af § 79 b, stk. 1, nr. 11, i lov om miljøbeskyttelse,

at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte reg-

ler om, at der skal ske anvendelse af digital kommunikation,

herunder bestemte it-systemer, særlige digitale formater, di-

gital signatur el. lign., ved indberetning m.v. til myndighe-

der i medfør af kapitel 6. Bestemmelsen kan eksempelvis

anvendes i forbindelse med, at affaldsforbrændingsanlæg

skal indberette oplysninger til Energistyrelsen til brug for

monitorering.

3.5.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-

ser

Det følger af Klimaplanen, at udviklingen i importen og

affaldsforbrændingskapaciteten skal monitoreres og afrap-

porteres løbende til aftalekredsen. Dette skal bidrage til at

overvåge udviklingen, når behandlingen af forbrændingseg-

net affald konkurrenceudsættes. Formålet er at afrapporte-

re, hvorvidt kapaciteten på affaldsforbrændingsanlæg frem

mod 2030 nedbringes til og herefter balancerer i forhold

til de danske mængder af forbrændingsegnet ikke-farligt af-

fald. Herefter er formålet løbende at holde øje med, om der

er passende kapacitet. Kapacitetsbehovet forventes ifølge

Klimaplanen at blive reduceret med 30 pct. i forhold til

tidspunktet for Klimaplanens vedtagelse.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at inten-

tionen med Klimaplanen er at monitorere udviklingen i

kapaciteten på affaldsforbrændingsanlæg for at følge, om

kapaciteten udvikler sig i takt med de danske mængder af

forbrændingsegnet ikke-farligt affald (ekskl. haveaffald og

slam). Selvom det ikke fremgår af ordlyden i Klimaplanen,

vurderer ministeriet, at monitoreringen tillige bør omfatte

affaldsmedforbrændingsanlæg.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet forudsætter i den

forbindelse, at kapaciteten til forbrænding af affald på

de danske affaldsforbrændingsanlæg og affaldsmedforbræn-

dingsanlæg beregnes ud fra anlæggets miljøgodkendelse

samt antagelser om affaldets brandværdi og antallet af

driftstimer.

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Det er på denne baggrund Klima-, Energi- og Forsynings-

ministeriets vurdering, at monitoreringen skal have fokus

blandt andet på de faktiske forbrændte (historiske og aktuel-

le) affaldsmængder på affaldsforbrændingsanlæggene og af-

faldsmedforbrændingsanlæggene. Derudover skal der være

fokus på den forventede fremtidige kapacitetsudvikling, som

skal baseres på oplysninger om anlæggenes investeringspla-

ner. Kapacitetsudviklingen skal ses i sammenhæng med ud-

viklingen i de forventede forbrændingsegnede affaldsmæng-

der, som fremskrives af Miljøministeriet.

Det er vurderingen, at monitorering af udviklingen i kapa-

citeten i første omgang bør foretages ved at sammenholde

den samlede danske kapacitet på anlæggene med de faktisk

forbrændte mængder ikke-farligt affald i et givent år.

Det følger af Klimaplanen, at importen af forbrændingseg-

net affald skal indgå i monitoreringen for at kunne monitore-

re, i hvor høj grad en eventuel overkapacitet fyldes op med

importeret affald.

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering,

at det kan være hensigtsmæssigt at monitorere, hvorvidt og i

hvilket omfang affaldsmedforbrændingsanlæg og affaldsfor-

brændingsanlæg, der primært forbrænder farligt affald og

slam, fremover byder på det forbrændingsegnede ikke-farli-

ge affald. Hvis disse anlæg eksempelvis begynder at aftage

større mængder af sådan affald, er det relevant for en opgø-

relse af kapaciteten til forbrænding i Danmark.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at Mil-

jøministeriets affaldsdatasystem, der indeholder indberettet

affaldsdata om affaldsstrømme i Danmark, vil skulle bidrage

til monitoreringen ved at levere data på indvejede affalds-

mængder i det foregående år. Miljøministeriet vil skulle

bidrage med validering af de data vedrørende faktisk for-

brændte mængder og tekniske installationer, som Klima-,

Energi- og Forsyningsministeriet vil indhente hos affaldsfor-

brændingsanlæg og affaldsforbrændingsanlæg.

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering,

at monitoreringen af udviklingen i sektoren skal påbegyndes

inden konkurrenceudsættelsen træder i kraft. Den første mo-

nitorering forventes at ville ske i 2024 på baggrund af op-

lysninger fra 2023 og vil fremadrettet være en baseline for

monitoreringen. Herved sikres det mest retvisende samlede

billede af udviklingen i forbrændingskapaciteten.

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering,

at der skal indføres hjemmel til at indhente oplysninger fra

såvel affaldsforbrændingsanlæg som fra affaldsmedforbræn-

dingsanlæg til brug for monitoreringen af udviklingen i ka-

paciteten. For at skabe indsigt i, hvordan forbrændingskapa-

citeten vil udvikle sig fremadrettet, er det Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriets vurdering, at det vil være hensigts-

mæssigt, at der bliver skabt indblik i investeringsplaner fra

relevante anlæg, så det bliver muligt at sammenholde Miljø-

ministeriets fremskrivninger med den forventede udvikling

i kapaciteten. Det vurderes, at det formentligt ikke vil bli-

ve relevant at indhente oplysninger fra anlæg, der forbræn-

der farligt affald samt privatejede affaldsmedforbrændings-

anlæg. De nærmere regler fastsættes ved udmøntningen af

bestemmelsen.

Det er endvidere vurderingen, at klima-, energi- og for-

syningsministeren skal kunne fastsætte, at affaldsforbræn-

dingsanlæg og affaldsmedforbrændingsanlæg kan straffes

med bøde, hvis de regler som ministeren fastsætter ikke

overholdes. Det kan eksempelvis være manglende indgivel-

se af oplysninger, manglende berigtigelse af oplysninger el-

ler manglende overholdelse af frister mv, jf. den foreslåede

ændring af § 110, stk. 3, i lov om miljøbeskyttelse, jf. lov-

forslagets § 1, nr. 20 og bemærkningerne hertil.

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering,

at det er hensigtsmæssigt, at monitoreringen af kapaciteten

konkret foretages af Energistyrelsen, jf. delegationsbekendt-

gørelsen. Dette begrundes med, at monitoreringen ikke fore-

tages med henblik på at føre tilsyn, men med henblik på

at kunne forelægge en faglig vurdering af udviklingen i

affaldsmængderne for aftalepartierne bag Klimaplanen.

3.5.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at indsætte en ny § 45 h i lov om miljøbe-

skyttelse, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren

vil skulle foretage en monitorering af udviklingen i kapa-

citeten på affaldsforbrændingsanlæggene og affaldsmedfor-

brændingsanlæggene. Monitoreringen vil også skulle omfat-

te anlæg, der primært forbrænder farligt affald og slam. Mo-

nitoreringen vil skulle ske på baggrund af oplysninger fra

affaldsforbrændingsanlæg og affaldsmedforbrændingsanlæg

og de skal sammenholdes med blandt andet oplysninger

indhentet hos Miljøministeriet om affaldsmængder og frem-

skrivninger heraf samt import af affald.

Klima-, energi- og forsyningsministeren vil skulle monitore-

re udviklingen på baggrund af oplysninger, som affaldsfor-

brændingsanlæg og affaldsmedforbrændingsanlæg vil være

forpligt til at indberette. Derudover vil der skulle indhen-

tes oplysninger fra Miljøstyrelsen om faktuelle indvejede

affaldsmængder fra Affaldsdatasystemet, fremskrivninger af

affaldsmængder m.v.

Det foreslås, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil

kunne fastsætte regler for affaldsforbrændingsanlæg og af-

faldsmedforbrændingsanlæg om, at anlæggene vil skulle

indberette oplysninger til klima-, energi- og forsyningsmini-

steren til brug for monitoreringen.

Klima-, energi- og forsyningsministeren vil blandt andet

kunne fastsætte nærmere regler om, hvilke oplysninger, an-

læggene skal indberette, herunder om format og indhold i

oplysningerne og i hvilken form samt oplysninger om an-

læggenes investeringsplaner. Endvidere vil ministeren kun-

ne fastsætte, at visse oplysninger alene indberettes af en

bestemt type anlæg.

Klima-, energi- og forsyningsministeren vil endvidere kunne

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

fastsætte, hvor ofte og hvornår oplysningerne vil skulle af-

gives, herunder om oplysningerne vil skulle afgives eksem-

pelvis, når det endelige årsregnskab fra det forudgående år

foreligger, ved regnskabsårets afslutning, inden en bestemt

dato, eller at oplysningerne vil skulle afgives på en af mini-

steren individuelt fastsat frist.

Klima-, energi- og forsyningsministeren vil desuden kunne

fastsætte, at hvis et anlæg ikke indberetter de oplysninger,

som de er forpligtet til, eller hvis oplysningerne ikke indbe-

rettes rettidigt, vil anlægget kunne pålægges bødestraf.

Det foreslås, at monitoreringen som udgangspunkt også vil

skulle foretages efter 2030 for at monitorere, at der også

herefter er balance i mængder og kapacitet til forbrænding af

ikke-farligt affald i Danmark.

3.6. Forsyningstilsynets opgaver

3.6.1. Gældende ret

Efter gældende ret varetager Forsyningstilsynet opgaver og

beføjelser i medfør af lov om Forsyningstilsynet og sektor-

lovgivningen, herunder kapitel 6 i lov om miljøbeskyttelse,

lov om elforsyning og lov om varmeforsyning samt regler

fastsat i medfør heraf, jf. § 3, stk. 1, i lov om Forsyningstil-

synet.

Udgangspunktet er, at Forsyningstilsynets opgaver og befø-

jelser fastsættes i de respektive sektorlove. Forsyningstilsy-

net har desuden efter lov om Forsyningstilsynet til opgave

at følge og vurdere reguleringen af forsyningssektorerne,

herunder at orientere klima-, energi- og forsyningsministe-

ren, hvis reguleringen strider mod hensigten med lov om

Forsyningstilsynet og sektorlovgivningen.

Med lov nr. 898 af 21. juni 2022 om ændring af lov om

miljøbeskyttelse og lov om Forsyningstilsynet (Nye rammer

for kommunal behandling af affald egnet til materialenyttig-

gørelse, indsamling af erhvervsaffald, genbrug på genbrugs-

pladser og skærpet økonomiske tilsyn) blev der indført et

økonomisk tilsyn med affaldssektoren. Det økonomiske til-

syn er forankret hos Forsyningstilsynet. Forsyningstilsynet

forestår som led i det økonomiske tilsyn tilsynet med dele af

lov om miljøbeskyttelse kapitel 6 og regler udstedt i medfør

heraf.

Det fremgår af § 48 d i lov om miljøbeskyttelse, at klima-,

energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere reg-

ler om, hvilke opgaver Forsyningstilsynet skal varetage,

herunder opgaver med analyser og overvågningsopgaver

for at sikre en velfungerende konkurrencebaseret affaldssek-

tor. Bestemmelsen kan eksempelvis anvendes til at fastsætte

regler om, at Forsyningstilsynet vil skulle udarbejde en ana-

lyse af konkurrencesituationen på markedet, i lyset af den

foreslåede udbudspligt for opgaven med behandlingen af det

indsamlede forbrændingsegnede affald.

Efter § 48 e, stk. 1, i lov om miljøbeskyttelse kan Forsy-

ningstilsynet gøre klima-, energi- og forsyningsministeren

opmærksom på forhold, som, tilsynet mener, kan have be-

tydning for ministeren. Bestemmelsen kan eksempelvis an-

vendes til, at Forsyningstilsynet indstiller til ministeren, at

de konkurrencefremmende tiltag skal gøres obligatorisk at

anvende.

Ligeledes kan Forsyningstilsynet efter § 48 e, stk. 2, i lov

om miljøbeskyttelse, gøre Konkurrence- og Forbrugerstyrel-

sen opmærksom på forhold, som, tilsynet mener, kan være

i strid med konkurrencelovgivningen. Bestemmelsen kan

eksempelvis anvendes, hvis Forsyningstilsynet opdager for-

hold i kommunalbestyrelsernes udbud, som vurderes ikke at

være i overensstemmelse med konkurrencelovgivningen.

Det fremgår af § 48 f i lov om miljøbeskyttelse, at Forsy-

ningstilsynet i forbindelse med sin opgavevaretagelse efter

kapitel 6 i miljøbeskyttelsesloven eller regler udstedt i med-

før heraf kan indhente nødvendige oplysninger hos kommu-

nalbestyrelsen og andre markedsaktører. Bestemmelsen kan

eksempelvis anvendes til, at Forsyningstilsynet indhenter

oplysninger om, hvorvidt kommunerne overholder den fore-

slåede udbudspligt i § 45 e i lov om miljøbeskyttelse. For-

syningstilsynet vil eksempelvis med hjemmel heri kunne

indhente oplysninger om udbud og om tildeling af kontrakt

hos den enkelte kommune. Bestemmelsen kan eksempelvis

også anvendes til at indhente oplysninger til analyser af

konkurrencesituationen på markedet.

I tilfælde af, at oplysninger ikke bliver indsendt rettidigt,

har Forsyningstilsynet mulighed for at meddele påbud om

udlevering af oplysninger.

Forsyningstilsynet er gebyrfinansieret. Det fremgår af § 48 g

i lov om miljøbeskyttelse, at Forsyningstilsynet opkræver et

gebyr hos kommuner til dækning af udgifter til Forsynings-

tilsynets drift og opgavevaretagelse efter lovens kapitel 6 og

regler udstedt i medfør heraf.

Det følger af § 47, stk. 1, i lov om kommunernes styrel-

se, at tilsynet med kommuner og kommunale fællesskaber

varetages af Ankestyrelsen med Indenrigs- og Sundhedsmi-

nisteriet (tidligere Indenrigs- og Boligministeriet) som over-

ordnet tilsynsmyndighed, jf. lov om kommunernes styrelse §

53. Ankestyrelsen fører tilsyn med, at kommunerne og kom-

munale fællesskaber overholder den lovgivning, der særligt

gælder for offentlige myndigheder. Ankestyrelsen beslutter

som kommunal tilsynsmyndighed selv, om der er tilstrække-

lig anledning til at rejse en tilsynssag, jf. § 48 a i lov om

kommunernes styrelse

Ankestyrelsen fører ikke tilsyn med kommunale aktie- eller

anpartsselskaber, og Ankestyrelsen fører heller ikke tilsyn

i det omfang, særlige klage- eller tilsynsmyndigheder kan

tage stilling til den pågældende sag, jf. § 48, stk. 1 og 3, i

lov om kommunernes styrelse.

Hvis Forsyningstilsynet har kompetence til at føre tilsyn

med eller træffe afgørelse om kommuners eller kommunale

fællesskabers varetagelse af opgaver efter reglerne i lov om

miljøbeskyttelse og regler udstedt i medfør heraf, viger An-

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

kestyrelsens tilsyn således. I det omfang Forsyningstilsynet

eller andre klage- eller tilsynsmyndigheder ikke kan tage

stilling til den pågældende sag, har Ankestyrelsen kompe-

tence til at tage stilling til spørgsmålet om en kommunes

eller et kommunal fællesskabs overholdelse af loven eller af

regler udstedt i medfør af loven.

3.6.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-

ser

Med henblik på at understøtte konkurrencen på markedet

vurderer Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, at der

skal udarbejdes konkurrencefremmende tiltag, som kom-

muner kan bruge i forbindelse med afholdelse af udbud

samt vejledningsmateriale til understøttelse af udbudspro-

cessen. De konkurrencefremmende tiltag skal følge udbuds-

lovens regler. Det vil være nærliggende, at Forsyningstilsy-

net udarbejder såvel konkurrencefremmende tiltag som vej-

ledningsmateriale og samtidig forestår en mere konkret vej-

ledning om brug af tiltagene og om for eksempel indregning

af transportomkostninger eller branchespecifikke forhold.

Det følger af Klimaplanen, at der skal sikres et skærpet øko-

nomisk tilsyn således, at der sikres gennemsigtighed, lige

konkurrencevilkår og effektive priser i affaldssektoren. Med

lov nr. 898 af 21. juni 2022 om ændring af lov om mil-

jøbeskyttelse og lov om Forsyningstilsynet (Nye rammer

for kommunal behandling af affald egnet til materialenyttig-

gørelse, indsamling af erhvervsaffald, genbrug på genbrugs-

pladser og skærpet økonomisk tilsyn) blev der indført et

skærpet tilsyn med dele af affaldssektoren.

På den baggrund og for at Forsyningstilsynet får mulighed

for at oparbejde viden om affaldssektoren som helhed, er

det Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at

tilsyn, der skal indføres i forbindelse med dette lovforslag,

ligeledes skal løftes af Forsyningstilsynet. Med lovforslaget

vil det gældende tilsyn derfor udvides således, at tilsynet

også omfatter visse af de foreslåede bestemmelser på for-

brændingsområdet.

Ankestyrelsen fører tilsyn med, at kommunerne og kommu-

nale fællesskaber overholder den lovgivning, der særligt

gælder for offentlige myndigheder. Ankestyrelsen fører ik-

ke tilsyn med kommunale aktie- eller anpartsselskaber, og

Ankestyrelsen fører heller ikke tilsyn i det omfang, særlige

klage- eller tilsynsmyndigheder kan tage stilling til den på-

gældende sag.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at der

ikke vil være behov for et særligt tilsyn med, at kommuner

foretager udbud efter den foreslåede bestemmelse i § 45 e,

stk. 1, i lov om miljøbeskyttelse om udbudspligt af det for-

brændingsegnede affald, eller med, at bestemmelsen om, at

in house-regler ikke finder anvendelse, bliver efterlevet. Li-

geledes vurderer ministeriet, at der ikke er behov for et

særligt tilsyn med, at kommunerne foretager udbud inden

fristen i § 45 e, stk. 2, i lov om miljøbeskyttelse.

Ministeret finder, at det er hensigtsmæssigt, at Forsyningstil-

synet har fokus på kommuners brug af de frivillige konkur-

rencefremmende tiltag. Kommuner, der ikke anvender tilta-

gene, skal indberette årsagen hertil til Forsyningstilsynet, jf.

den foreslåede bestemmelse i § 45 f, stk. 2, i lov om miljø-

beskyttelse. Der henvises til afsnit 3.4.3. i de almindelige

bemærkninger. Det er hensigten, at Forsyningstilsynet skal

gennemgå de indberettede årsager, eventuelt i dialog med

kommunerne, og vurdere om årsagerne er saglige.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet finder det samtidig

hensigtsmæssigt, at Forsyningstilsynet vil kunne meddele

påbud til en kommunalbestyrelse om at indberette, hvis

kommunalbestyrelsen af egen drift ikke indberetter til For-

syningstilsynet.

Forsyningstilsynet kan herefter offentliggøre hvilke kommu-

ner, der ikke følger de konkurrencefremmende tiltag samt

årsagerne hertil.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at et så-

dan tilsyn kan sikre, at de indberettede årsager til, hvorfor

kommunerne ikke anvender de konkurrencefremmende til-

tag, vil være sagligt begrundede. I de situationer, hvor der

ikke foreligger en saglig begrundelse og kommunalbestyrel-

sen samtidig har indgået kontrakt med sit eget anlæg, vurde-

rer Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, at Forsynings-

tilsynet skal have mulighed for at gribe ind. Ministeren vur-

derer, at det vil det være hensigtsmæssigt og proportionalt,

at Forsyningstilsynet vil kunne påbyde kommunalbestyrel-

sen at bringer sådanne kontrakter til ophør, men at dette må

ske under hensyntagen til almenhedens interesser, herunder

forsyningssikkerheden.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at en

mulighed for Forsyningstilsynets til at påbyde kommunalbe-

styrelsen at bringe en kontrakt til ophør, vil være indgriben-

de, men effektivt, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og

have afskrækkende virkning.

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering,

at hvis ministeren fastsætter, at de konkurrencefremmende

tiltag skal være obligatorisk at anvende til udbud af be-

handlingen af forbrændingsegnet affald, skal Forsyningstil-

synet føre tilsyn med, at kommunerne overholder kravet

om anvendelse af de konkurrencefremmende tiltag. Klima-,

Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at kommunerne

herefter ikke vil skulle indberette, hvis de ikke overholder

et sådant krav, og at Forsyningstilsynet i det tilfælde ikke

vil skulle gennemgå de indberettede årsager til, at tiltagene

ikke er anvendt, jf. den foreslåede § 45 f, stk. 5, i lov om

miljøbeskyttelse.

3.6.3. Den foreslåede ordning

For yderligere at understøtte konkurrencen på markedet

foreslås det, at Forsyningstilsynet skal udarbejde vejled-

ningsmateriale og konkurrencefremmende tiltag, som kom-

munerne kan anvende ved afholdelse af udbud, jf. den fore-

slåede § 45 f, stk. 1, i lov om miljøbeskyttelse.

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

De konkurrencefremmende tiltag vil for eksempel kunne

fastsætte og afgrænse de objektive og gerne kvantificerbare

parametre, som kommunerne vil kunne stille krav inden

for i et udbud. Dette kan f.eks. være standarder for indreg-

ning af miljøparametre, transparensomkostninger, kontrakt-

længder, affaldsmængder, indledende markedsundersøgelse,

anvendelse af fælles udbud m.m. Forsyningstilsynet vil nær-

mere skulle afklare, hvad de konkurrencefremmende tiltag

skal indeholde. Det forudsættes, at udarbejdelse af tiltage-

ne vil skulle ske i samarbejde med branchen og relevan-

te myndigheder, herunder Konkurrence- og Forbrugerstyrel-

sen, Energistyrelsen og Miljøministeriet. Det forudsættes, at

opdatering af de konkurrencefremmende tiltag vil kunne ske

løbende.

Den foreslåede ordning indebærer endvidere, at Forsynings-

tilsynet vil skulle udarbejde understøttende materiale, der

blandt andet skal vejlede kommunalbestyrelsen om brugen

af de konkurrencefremmende tiltag. Vejledningen vil eksem-

pelvis kunne indeholde råd om brug af tiltagene. Det forud-

sættes, at udarbejdelsen vil ske i samarbejde med branchen

og relevante myndigheder, herunder Konkurrence- og For-

brugerstyrelsen, Energistyrelsen og Miljøministeriet.

Den foreslåede ordning skal dels bidrage til at sikre, at

der vil kunne opnås en ensartet praksis om udbud af det

forbrændingsegnede affald, og dels til at Forsyningstilsynet

vil kunne få indsigt i udbuddene.

Det følger af den foreslåede § 45 f, stk. 2, i lov om miljø-

beskyttelse, at de konkurrencefremmende tiltag vil skulle

suppleres med en indberetningspligt, hvorefter kommunal-

bestyrelser skal indberette årsager til afvigelser fra brug af

tiltagene. Der henvises til afsnit 3.4.2. i de almindelige be-

mærkninger. Med den foreslåede ordning i § 45 g, stk. 1,

i lov om miljøbeskyttelse, vil Forsyningstilsynet skulle føre

tilsyn med, at kommunalbestyrelsen ved afholdelse af udbud

over opgaven med behandling af forbrændingsegnet affald

overholder § 45 f, stk. 2, og regler udstedt i medfør af og §

45 f, stk. 5.

Med den foreslåede ordning vil Forsyningstilsynet skulle

føre tilsyn med, at kommunalbestyrelserne indberetter årsa-

ger om, hvorfor kommunalbestyrelsen ikke anvender de ud-

arbejdede konkurrencefremmende tiltag, jf. den foreslåede §

45 g, stk. 1, i lov om miljøbeskyttelse.

Det foreslås i den forbindelse, at Forsyningstilsynet skal

kunne påbyde, at kommunalbestyrelsen indberetter, hvis

kommunalbestyrelsen ikke foretager indberetningen af egen

drift, jf. den foreslåede § 45 f, stk. 3.

Endvidere vil Forsyningstilsynet skulle føre tilsyn med, at

de indberettede årsager er sagligt begrundede. Hvis dette

ikke er tilfældet, og der er indgået kontrakt med et forbræn-

dingsanlæg kommunen ejer helt eller delvist, foreslås det, at

Forsyningstilsynet vil kunne påbyde kommunalbestyrelsen

at bringe kontrakten om behandling af forbrændingsegnet

affald til ophør.

Den foreslåede ordning vil skulle bidrage til at sikre, at

Forsyningstilsynet kan påse og gribe ind, hvis et udbud uden

saglig grund tilrettelægges således, at det kun er kommunal-

bestyrelsens eget eller egne anlæg, der kan afgive tilbud

eller at en kommunalbestyrelses eget eller egne anlæg ikke

opnår en fordel i forhold til at afgive tilbud og om konkur-

rence på markedet herved begrænses.

Endvidere vil Forsyningstilsynet skulle føre tilsyn med,

at kommunerne anvender de konkurrencefremmende tiltag,

hvis klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter krav

om, at kommuner skal anvende tiltagene, jf. den foreslåede

§ 45 f, stk. 5, i lov om miljøbeskyttelse.

Det foreslås med § 45 g, stk. 3, i lov om miljøbeskyttelse,

at Forsyningstilsynet på tilsynets hjemmeside vil kunne of-

fentliggøre eventuelle årsager til, at kommunalbestyrelserne

ikke har anvendt de konkurrencefremmende tiltag.

Ankestyrelsen vil forsat være tilsynsmyndighed, hvor det ik-

ke udtrykkeligt fremgår af loven eller regler udstedt i med-

før heraf, at et tilsyn skal varetages af Forsyningstilsynet.

3.7. Energiklagenævnet

3.7.1. Gældende ret

I lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning, lov om

varmeforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og

lov om fremme af besparelser i energiforbruget er det fast-

sat, at Forsyningstilsynets afgørelser som udgangspunkt kan

påklages til Energiklagenævnet. Energiklagenævnet behand-

ler klager over afgørelser truffet af Forsyningstilsynet efter

lovene eller regler udstedt i henhold til lovene. Det følger af

lov om miljøbeskyttelse § 48 c, stk. 3, at Forsyningstilsynets

afgørelser efter lov om miljøbeskyttelse kapitel 6 eller efter

regler udstedt i medfør heraf ikke kan påklages til anden

administrativ myndighed, herunder Energiklagenævnet. For-

syningstilsynets afgørelser efter lov om miljøbeskyttelse ka-

pitel 6 eller regler udstedt i medfør heraf kan dermed alene

prøves ved domstolene, jf. grundlovens § 63.

3.7.2. Klima-. Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-

ser

Forsyningstilsynets afgørelser efter den øvrige sektorlovgiv-

ning kan som udgangspunkt påklages til Energiklagenæv-

net. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at

der for at ensrette reguleringen af Forsyningstilsynet i miljø-

beskyttelsesloven med reguleringen i den øvrige sektorlov-

givning, bør fastsættes en tilsvarende adgang til at påklage

Forsyningstilsynets afgørelser efter lov om miljøbeskyttelse

kapitel 6 og regler udstedt i medfør heraf til en anden ad-

ministrativ myndighed. Det er vurderingen, at Energiklage-

nævnet ligeledes vil være rette klageinstans for Forsynings-

tilsynets afgørelser efter lov om miljøbeskyttelse kapitel 6

og regler udstedt i medfør heraf.

3.7.3. Den foreslåede ordning

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Det foreslås, at bestemmelsen i lov om miljøbeskyttelse § 48

c, stk. 3, hvorefter Forsyningstilsynets afgørelser efter mil-

jøbeskyttelseslovens kapitel 6 eller regler udstedt i medfør

heraf ikke kan påklages til anden administrativ myndighed,

herunder Energiklagenævnet, ophæves.

Det foreslås, at der indsættes et nyt kapitel 11 a om klage til

Energiklagenævnet i miljøbeskyttelsesloven.

Det foreslås, at Forsyningstilsynets afgørelser efter miljøbe-

skyttelseslovens kapitel 6 eller regler udstedt i medfør heraf

vil kunne påklages til Energiklagenævnet. Afgørelserne vil

ikke kunne indbringes for anden administrativ myndighed

end Energiklagenævnet og afgørelser, der vil kunne prøves

af Energiklagenævnet ikke vil kunne indbringes for domsto-

lene, før Energiklagenævnets afgørelse foreligger.

Ordningen vil medføre, at der på linje med den øvrige

sektorlovgivning indføres regler om, at Forsyningstilsynets

afgørelser vil kunne påklages til Energiklagenævnet.

Derudover foreslås det, at Forsyningstilsynets afgørelser om

opkrævning af gebyrer truffet i henhold til § 48 g, stk. 1,

og regler fastsat i medfør af lov om miljøbeskyttelse § 48

g, stk. 2, ikke vil kunne påklages til Energiklagenævnet

eller anden administrativ myndighed. Dette svarer også til

reguleringen i den øvrige sektorlovgivning. Forsyningstilsy-

nets afgørelser efter lov om miljøbeskyttelse kapitel 6 eller

regler udstedt i medfør heraf kan dermed alene prøves ved

domstolene, jf. grundlovens § 63.

3.8. Regnskaber for og benchmarking af forbrændings-

og deponeringsanlæg

3.8.1. Gældende ret

Det fremgår af § 50 c, stk. 1, i lov om miljøbeskyttelse, at

ejere af affaldsforbrændingsanlæg og deponeringsanlæg skal

aflægge funktionsopdelte regnskaber for anlæggene. Hvis

ejeren foruden affaldsforbrændings- eller deponeringsvirk-

somhed driver andre aktiviteter, skal ejeren aflægge særskil-

te regnskaber for henholdsvis affaldsforbrændings- og depo-

neringsaktiviteten.

I henhold til § 50 c, stk. 2, i lov om miljøbeskyttelse kan

klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætte regler om

regnskabsføring og budgettering for affaldsforbrændings-

og deponeringsanlæggenes aktiviteter, herunder at der skal

udarbejdes årsrapporter for affaldsforbrændings- og depone-

ringsanlæg, som revideres og offentliggøres i overensstem-

melse med bestemmelserne i årsregnskabsloven. Bestem-

melsen er ikke udmøntet.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan i medfør af

§ 50 c, stk. 3, i lov om miljøbeskyttelse, fastsætte regler

om beregning af driftsmæssige afskrivninger, om regnskabs-

mæssig adskillelse mellem forskellige aktiviteter og om

opgørelse af åbningsbalance, herunder værdiansættelsen af

anlæggenes aktiver. Bestemmelsen er ikke udmøntet.

Det fremgår af lov om miljøbeskyttelse § 50 d, stk. 1, at

der årligt skal foretages en benchmarking af forbrændings-

og deponeringsanlæg på baggrund af oplysninger om an-

læggets miljø-, service- og driftsforhold samt oplysninger

om økonomiske forhold. Formålet med benchmarking er

at måle branchens økonomiske effektivitet samt miljø- og

energieffektivitet. Benchmarking anvendes til at synliggøre

udviklingen i affaldssektorens kvalitet og effektivitet. Der-

udover er benchmarkingen et redskab til at sikre, at for-

brændings- og deponeringsanlæg gennemgår en løbende ef-

fektiviseringsproces.

Krav om årlig benchmarking blev indført ved lov nr. 513 af

12. juni 2009, lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse

og andre love (Ny organisering af affaldssektoren). Ifølge

bemærkninger, jf. Folketingstidende 2008-09, tillæg A, side

4771, skal benchmarkingen udføres af branchen og kontrol-

leres og offentliggøres af Miljøstyrelsen. Opgaven er flyttet

til Energistyrelsen ved kongelig resolution af 28. juni 2015.

Med hjemmel i § 50 d, stk. 2-4, har klima-, energi- og forsy-

ningsministeren blandt andet fastsat regler om benchmarkin-

gens indhold og udformning i § 51 i affaldsaktørbekendtgø-

relsen. Det fremgår heraf, at forbrændings- og deponerings-

anlæg hvert år skal indberette de oplysninger, der fremgår af

bilag 2 i bekendtgørelsen, til Energistyrelsen. Dette gælder

for de forbrændings- og deponeringsanlæg, der fremgår af

§ 48, stk. 2. På baggrund af de indberettede oplysninger

foretager Energistyrelsen en benchmarking, hvor styrelsen

gennemgår og beskriver ligheder og forskelle i anlægge-

nes miljømæssige, energimæssige og økonomiske effektivi-

tet. Energistyrelsen kan anmode brancheorganisationer eller

lignende om at forestå benchmarking. Energistyrelsen of-

fentliggør den udarbejdede benchmarking.

3.8.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-

ser

Det fremgår af Klimaplanen, at kommunale affaldsforbræn-

dingsanlæg skal udskilles fra kommunerne og selskabsgø-

res. På den baggrund foreslås det, at en kommune kun må

deltage i virksomhed, der forbrænder affald, hvis virksom-

heden udøves i et aktie- eller anpartsselskab, som alene

driver forbrændingsvirksomhed, jf. lovforslagets §§ 2 og 3

og den foreslåede § 2 b, stk. 3, i lov om varmeforsyning og

den foreslåede § 4 a, stk. 1, i lov om elforsyning.

Som konsekvens af, at kommunale affaldsforbrændingsan-

læg udskilles i særskilte aktie- eller anpartsselskaber, vurde-

rer Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, at der ikke vil

være behov for, at bestemmelsen i lov om miljøbeskyttelse,

om at ejere af affaldsforbrændingsanlæggene skal aflægge

funktionsopdelte regnskaber, finder anvendelse, når affalds-

forbrændingsanlægget er udskilt i et særskilt aktie- eller

anpartsselskab.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer endvide-

re som konsekvens af, at kommunale affaldsforbrændings-

anlæg udskilles i særskilte selskaber, at der ikke vil være

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

behov for, at der fremadrettet foretages en benchmarking af

affaldsforbrændingsanlæg. Det må forventes, at en indførsel

af en udbudsbaseret model vil føre til en øget konkurrence

om det forbrændingsegnet affald, og at affaldet som følge

deraf, vil blive behandlet på de mest effektive anlæg. Den

udbudsbaserede model forventes derfor at medføre et effek-

tiviseringspres i affaldsforbrændingssektoren, som ikke ek-

sisterer under den nuværende regulering, og som indtil nu

har været søgt indfriet med benchmarking af affaldsforbræn-

dingsanlæggene.

Da den udbudsbaserede model ikke berører deponeringsan-

læg, er det Klima, Energi- og Forsyningsministeriets vurde-

ring, at krav om funktionsopdelte regnskaber og benchmar-

kingen af deponeringsanlæg kan fortsætte for disse. Mini-

steriet vurderer imidlertid, at opgaven med at forestå ben-

chmarkingen af deponeringsanlæg fremover mest hensigts-

mæssigt varetages af Forsyningstilsynet, som et led i For-

syningstilsynets øvrige økonomiske tilsyn med affaldssekto-

ren.

3.8.3. Den foreslåede ordning

Den foreslåede ordning indebærer, at der fremadrettet ikke

vil blive stillet et særskilt krav om funktionsopdelte regnska-

ber for affaldsforbrændingsanlæg i lov om miljøbeskyttel-

se, når affaldsforbrændingsanlægget er udskilt i et særskilt

aktie- eller anpartsselskab og dermed vil være omfattet af

selskabsloven, årsregnskabsloven, bogføringsloven m.v.

Den foreslåede ordning vil ikke ændre på regler om aktie-

og anpartsselskabers aflæggelse af regnskaber m.v., som ek-

sempelvis selskabsloven og årsregnskabsloven.

Ejere af deponeringsanlæg vil som hidtil skulle aflægge

funktionsopdelte regnskaber, jf. § 50 c i lov om miljøbeskyt-

telse.

Det foreslås, at der ikke længere vil skulle foretages bench-

marking af affaldsforbrændingsanlæg. Dette medfører, at

Energistyrelsen ikke vil skulle foretage en benchmarking af

affaldsforbrændingsanlæg.

Det foreslåede medfører, at der udelukkende vil skulle fore-

tages en benchmarking af deponeringsanlæg. Det foreslås,

at det bliver Forsyningstilsynet, der årligt vil skulle foretage

benchmarkingen.

Der er ikke lagt op til en ændring af benchmarkingen af

deponier, og Forsyningstilsynets benchmarking vil fortsat

skulle foretages på baggrund af oplysninger om anlæggets

miljø-, service-, driftsforhold og økonomiske forhold, lige-

som branchen som hidtil vil kunne inddrages i fornødent

omfang.

Da Forsyningstilsynet ved benchmarking opnår viden, vil

Forsyningstilsynet være nærmest til at fastsætte eventuel-

le ændringer i regler om fx benchmarkingens indhold og

udformning. Det foreslås derfor, at det fremadrettet vil væ-

re Forsyningstilsynet, der vil kunne ændre regler om ben-

chmarkingens indhold og udformning, herunder om hvilke

oplysninger der skal registreres, om opgørelses- og måle-

metoder og om pligt for ejere af deponeringsanlæg til at

afgive oplysninger til Forsyningstilsynet samt frister for ind-

beretning. Forsyningstilsynet vil endvidere kunne fastsætte

regler om indhentning af oplysninger til brug for benchmar-

king, herunder om at indberetning skal ske ved brug af sær-

lige skemaer eller formularer. Endelig vil Forsyningstilsynet

kunne fastsætter regler om offentliggørelse af resultaterne

af benchmarking. Fastsættelse af disse regler vil fremover

skulle fastsættes af Forsyningstilsynet, og det vil herefter

ikke længere være ministeren, der udmønter sådanne reg-

ler. Som følge af den foreslåede ordning, vil bestemmelser

om benchmarking i affaldsaktørbekendtgørelsen skulle op-

hæves.

Det foreslås, at reglerne træder i kraft den 1. juli 2023 såle-

des, at den første benchmarking af deponi, der gennemføres

af Forsyningstilsynet, vil skulle foretages på baggrund af

data fra 2022.

3.9. Skattemæssige forhold

3.9.1. Gældende ret

Kommuner, der driver netvirksomhed og produktion af

elektricitet ved affaldsforbrænding (elnæringsvirksomhed) i

kommunalt regi, er skattepligtige af sådanne aktiviteter.

Udgangspunktet for kommunernes skattepligt er bestemmel-

sen i selskabsskattelovens § 3, stk. 7. Skattepligten efter

denne bestemmelse omfatter alene indtægter fra den er-

hvervsmæssige virksomhed, dvs. elnæringsvirksomheden,

og fortjeneste og tab ved afståelse m.v. af formuegoder

knyttet til den erhvervsmæssige virksomhed. Andre indtæg-

ter, som f.eks. renteindtægter og andre indtægter fra passiv

kapitalanbringelse er ikke omfattet. Beskatningen efter sel-

skabsskattelovens § 3, stk. 7, svarer til beskatningen af an-

dre foreninger m.v. omfattet af skattepligtsbestemmelsen i

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.

Kommunerne kan vælge i stedet at blive beskattet efter reg-

lerne i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 f. En beskatning

efter denne bestemmelse indebærer en beskatning svarende

til den, der gælder i forhold til aktie- og anpartsselskaber

omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Ud over

skattepligt af indtægter fra netvirksomhed og produktion af

elektricitet ved affaldsforbrænding (elnæringsvirksomhed)

og fortjeneste og tab ved afståelse m.v. af formuegoder knyt-

tet til denne virksomhed omfatter skattepligten dermed også

andre indtægter som f.eks. modtagne tilskud og renteindtæg-

ter.

Uanset om skattepligten følger af selskabsskattelovens § 1,

stk. 1, nr. 2 f, eller selskabsskattelovens § 3, stk. 7, er det i

begge bestemmelser fastsat, at kommunens skattepligt tillige

omfatter indtægt fra varmeproduktion, hvor kommunen pro-

ducerer elektricitet og varme i samproduktion.

Dog indeholder både selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 f,

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

og selskabsskattelovens § 3, stk. 7, den undtagelse, at kom-

muner ikke er skattepligtige af indtægt ved produktion af

elektricitet og varme, når produktionen sker ved afbrænding

af affald, jf. § 1, stk. 1, nr. 2 f, 4. pkt., og § 3, stk. 7, 2. pkt.

i selskabsskatteloven. Undtagelsen blev i 2004 godkendt af

Europa-Kommissionen som lovlig statsstøtte med en tidsbe-

grænsning på 10 år.

Kommunale affaldsforbrændingsanlæg, der kun producerer

varme, er skattefri, idet kommuner er skattefri, jf. selska-

bsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 2.

Ved kommunale affaldsforbrændingsanlæg forstås i skatte-

mæssig henseende dels anlæg, der ejes direkte af kommu-

nen, dels anlæg, der ejes af et kommunalt interessentskab

(I/S), dvs. hvor interessenterne er kommuner. Skattemæssigt

anses I/S’er for transparente enheder, hvorfor skattesubjektet

er den enkelte interessent (kommune).

Efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4, er fjernvarme-

værker skattefri. Bestemmelsen er relevant for varmepro-

ducerende værker, der ejes af andre end kommuner. Be-

stemmelsen omfatter varmeproducerende værker uanset sel-

skabsform og uanset det materiale, der anvendes til at pro-

ducere varmen.

Skattefriheden er dog betinget af, at værkets indtægter –

bortset fra en normal forrentning af en eventuel indskud-

skapital – efter vedtægterne udelukkende kan anvendes til

værkets formål. Det er således en betingelse, at værker øko-

nomisk hviler i sig selv.

3.9.2. Skatteministeriets overvejelser

Det følger af Klimaplanen, at de kommunale affaldsfor-

brændingsanlæg skal udskilles fra kommunerne til selvstæn-

dige selskaber med begrænset ansvar (aktie- eller anpartssel-

skaber). Kommunerne vil fortsat kunne eje og drive affalds-

forbrændingsanlæg, men på lige konkurrencevilkår med

andre aktører. De kommunalt ejede affaldsforbrændingssel-

skaber, der producerer elektricitet (og varme), vil med den

foreslåede ordning få ret til at generere et overskud, der

kan udloddes til den kommunale ejer (kapitalejer). Driften

af de således selskabsgjorte affaldsforbrændingsanlæg skal

dermed ikke være underlagt hvile i sig selv-princippet.

Selskabsgørelsen vil betyde, at de kommunale affaldsfor-

brændingsanlæg, der producerer elektricitet og varme, vil

blive omfattet af de almindelige regler om selskabspligt for

aktie- og anpartsselskaber. De gældende undtagelser i sel-

skabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 f, 4. pkt. og selskabsskat-

telovens § 3, stk. 7, 2. pkt. om skattefrihed for indtægter ved

produktion af elektricitet og varme ved affaldsforbrænding

vil som en konsekvens af selskabsgørelsen dermed blive

indholdsløse.

Hertil kommer, at Europa-Kommissionens godkendelse af

de to undtagelser som lovlig statsstøtte, formelt er udlø-

bet. Det er vurderingen, at det ikke vil være muligt at opnå

en ny godkendelse, henset til at retningslinjerne er ændret

siden den oprindelige godkendelse. Blandt andet indgår et

større fokus på genanvendelse frem for afbrænding.

På denne baggrund vurderer Skatteministeriet, at de to und-

tagelser bør ophæves. Samtidig ligger en ophævelse fint i

tråd med, at bestemmelserne vil blive indholdsløse ved en

selskabsgørelse af de kommunale affaldsforbrændingsanlæg,

der producerer elektricitet og varme.

Samtidig med selskabsgørelsen er det foreslået, at de sel-

skabsgjorte affaldsforbrændingsanlæg skal drives som kom-

mercielle virksomheder. Endvidere vil der kunne udloddes

udbytte til de kommunale kapitalejere. Disse ændringer vil

indebære, at de selskabsgjorte anlæg stilles på samme måde

som andre selskaber med begrænset ansvar og på samme

måde som eventuelle konkurrerende private selskaber, der

er skattepligtige. Det er derfor vurderingen, at der ikke er

behov for at indføre en særlig skatteregulering for affalds-

forbrændingsanlæg, når disse selskabsgøres.

I forhold til de anlæg, der omfattes af den foreslåede mu-

lighed for at blive undtaget fra kravet om selskabsgørelse,

jf. lovforslagets § 2 og § 3, er det vurderingen, at der

ikke er grundlag for at indføre en særskilt skattemæssig

regulering af disse. Efter lovforslagets § 2, jf. affattelsen

af den foreslåede § 2 b, stk. 5, i lov om varmeforsyning,

er affaldsforbrændingsanlæg undtaget fra kravet om selska-

bsgørelse, hvis anlægget er placeret på en ø uden fast bro-

forbindelse. Efter den foreslåede § 2 b, stk. 4, i lov om

varmeforsyning, og § 4 a, stk. 6, i lov om elforsyning,

er affaldsforbrændingsanlæg undtaget fra kravet om selska-

bsgørelse, hvis der inden den 31. december 2024 er truffet

beslutning om, at anlægget lukker.

Hvis anlægget både producerer elektricitet og varme, vil

anlægget blive skattepligtigt, selv om der ikke sker en sel-

skabsgørelse. Dette følger af den foreslåede ophævelse af

undtagelserne i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 f, 4.

pkt., og selskabsskattelovens § 3, stk. 7.

Hvis anlægget kun producerer varme, vil anlægget som hid-

til være skattefrit, da kommuner er skattefri, jf. selskabsskat-

telovens § 3, stk. 1, nr. 2. I og med at de kommunale affalds-

forbrændingsanlæg, der udelukkende producerer varme, ved

selskabsgørelsen vil få ret til at generere et overskud, der

kan udloddes til den kommunale ejer (kapitalejeren), og

dermed ikke vil være underlagt princippet om økonomisk at

skulle hvile i sig selv, vil de ikke opfylde betingelsen for at

kunne blive omfattet af bestemmelsen om skattefrihed for

fjernvarmeværker.

Det forhold, at et sådant affaldsforbrændingsanlæg, uanset

den planlagte lukning skal virke på markedsvilkår, kunne

umiddelbart tale for indførelse af en skattepligt. Henset til

at en skattepligt vil betyde, at der både vil skulle udarbejdes

en åbningsbalance og skatteopgørelser for hvert år frem til

lukningen og det forhold, at de pågældende anlæg vil skulle

være lukket inden den 1. januar 2028, er det vurderingen, at

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

der ikke er grundlag for at indføre en kortvarig skattepligt

for disse affaldsforbrændingsanlæg.

Der eksisterer i dag et enkelt kommunalt ejet affaldsfor-

brændingsanlæg på en ø uden fast broforbindelse. Anlægget

producerer udelukkende varme og er omfattet af ø-undtagel-

sen, jf. den foreslåede § 2 b, stk. 5, i lov om varmeforsy-

ning. Der stilles derfor ikke krav om, at ejerkommunen kun

kan deltage i den videre drift af anlægget i et aktie- eller an-

partsselskab. Anlægget kan derfor fortsat drives som del af

den kommunale forvaltning. Det er vurderingen, at anlægget

fortsat bør være undtaget fra skattepligt efter det sædvanlige

udgangspunkt, hvorefter kommuner er skattefrie, jf. selska-

bsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 2. Dette også henset til, at

fjernvarmeværker, der er omfattet af princippet om økono-

misk at skulle hvile i sig selv, er skattefrie.

3.9.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at ophæve § 1, stk. 1, nr. 2 f, 4. pkt., og

§ 3, stk. 7, 2. pkt. i selskabsskatteloven, om skattefrihed

for indtægter ved produktion af elektricitet og varme ved

affaldsforbrænding.

Baggrunden for forslaget er, at de to bestemmelser vil blive

indholdsløse, som følge af forslaget om, at kommunalt ejede

affaldsforbrændingsanlæg skal selskabsgøres, dvs. udskilles

i et aktie- eller anpartsselskab.

Udskillelsen af kommunernes aktiviteter i form af behand-

ling af forbrændingsegnet affald i aktie- og anpartsselskaber

vil indebære, at der indtræder skattepligt for disse aktiviteter

(produktion af elektricitet og varme), idet aktie- og anparts-

selskaber er undergivet almindelig selskabsskattepligt.

En udskillelse af de aktiviteter, der i dag drives som en

del af den kommunale driftsorganisation, og de aktiviteter,

der i dag drives i regi af et kommunalt fællesskab, til et

selvstændigt aktie- eller anpartsselskab betyder, at den eller

de deltagende kommuner stifter et selskab eller indgår som

medstifter af et selskab. Ved stiftelsen indskyder den pågæl-

dende kommune aktiverne i det nystiftede selskab – der

foretages et apportindskud – og modtager til gengæld den

respektive andel af aktierne eller anparterne i selskabet.

Kommunernes vederlag i forbindelse med stiftelse af et sel-

skab med begrænset ansvar må udelukkende bestå af aktier

eller anparter i det nystiftede selskab, jf. den foreslåede § 2 j

i lov om varmeforsyning.

Der vil for den deltagende kommune være tale om en situa-

tion, som er omfattet af reglerne i ligningslovens § 2 om

transaktioner mellem koncernforbundne parter. Det betyder,

at der vil skulle anvendes priser og vilkår for den økono-

miske transaktion mellem selskabet (den skattepligtige) og

kommunen i overensstemmelse med, hvad der kunne været

opnået, hvis transaktionen var afsluttet mellem uafhængige

parter (armslængdeprincippet). Det vil sige, at de aktiver,

der indskydes i selskabet, vil skulle værdiansættes til han-

delsværdien. Da selskaberne vil skulle konkurrere på kom-

mercielle vilkår og byde på behandling af husholdningsaf-

faldet på lige vilkår med andre privatejede og kommunalt

ejede selskaber, vil en værdiansættelse til handelsværdien

skulle foretages i overensstemmelse med de værdiansættel-

sesmetoder, der i øvrigt anvendes i transfer pricing sager.

For så vidt angår anlæg, der ikke selskabsgøres, fordi de

er omfattet af undtagelsen fra kravet om selskabsgørelse,

vil ophævelsen af de to regler betyde, at kommunale affalds-

forbrændingsanlæg, herunder et I/S, der har samproduktion

af elektricitet og varme, vil blive skattepligtige efter sel-

skabsskattelovens § 3, stk. 7, med mulighed for at vælge

skattepligt efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 f, og

at kommunale affaldsforbrændingsanlæg, herunder I/S, der

alene producerer varme, som hidtil vil være skattefri, da

kommuner er skattefri, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1,

nr. 2.

4. Økonomiske og implementeringsmæssige konsekven-

ser for det offentlige

Når anlæggene skal konkurrere om affaldet, forventes det

at medføre, at anlæg, der ikke er konkurrencedygtige og

dermed ikke rentable, vil udkonkurreres. Det vil dels øge

incitamentet til effektiv affaldsforbrænding for at være kon-

kurrencedygtig, og dels at effektive anlæg potentielt kan

udkonkurrere mindre effektive anlæg, f.eks. gennem lavere

affaldstakster. Det vil samlet set lede til en velfærdsgevinst

for det danske samfund som følge af en mere effektiv af-

faldsforbrænding, herunder gennem lavere affaldstakster og/

eller varmepriser.

Nedlukning af anlæg kan ske umiddelbart i forlængelse af

konkurrenceudsættelsen eller løbende, hvis det er muligt

for anlægget at reducere det samlede tab ved at opretholde

driften. Når disse anlæg på et tidspunkt vil skulle udskiftes,

og der skal tages en ny investeringsbeslutning, vil de forven-

teligt træde ud af markedet. Der vil derfor gradvist ske en

kapacitetstilpasningen i takt med, at anlæggene nedslides.

I konsekvensvurderingerne af lovforslaget indgår det, at

kommunernes anvisningsret ophæves, som besluttet i Kli-

maplanen, samt at det nuværende affaldsvarmeprisloft er-

stattes med et VE-prisloft baseret på alternative VE-teknolo-

gier.

4.1. Økonomiske konsekvenser for staten

Det skønnes, at staten vil få et afledt mindreprovenu fra

energi- og CO

-afgifter som følge af den lavere affaldsfor-

brænding og derigennem reduceret varme- og elproduktion

fra fossile kilder, som skønnes erstattet af vedvarende ener-

gi. Samlet set skønnes det med betydelig usikkerhed, at

konkurrenceudsættelsen vil medføre et afledt mindreprove-

nu efter tilbageløb og adfærd på ca. 150 mio. kr. i 2025

stigende til ca. 450 mio. kr. fra 2032, jf. tabel 1.

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser (afsnit 4.1.)

Mio. kr. (2023-niveau)

Umiddelbart provenu

Provenuvirkning efter

tilbageløb og adfærd

2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 2031 2032 2033 2034 2035

0 -150 -200 -250 -400 -400 -450 -450 -500 -500 -500 -450

0 -150 -200 -200 -350 -400 -400 -400 -450 -450 -450 -450

Anm. : Beløb er afrundet til 50 mio. kr. Det er lagt til grund for de provenumæssige konsekvenser, at konkurrenceudsættelsen ligger før Aftale om grøn

skattereform for industri mv. fra juni 2022 samt opfølgende aftale om Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi fra august 2022, hvorfor

effekterne heraf ikke er medregnet, herunder er der taget udgangspunkt i gældende afgiftssatser.

Med selskabsgørelsen vil de omfattede kommunale affalds-

forbrændingsanlæg blive underlagt de almindelige regler om

selskabsbeskatning. Der vil være selskaber med betydelige

anlægsaktiver, som ved overgangen til skattepligt ville skul-

le opgøres til deres handelsværdi. I de efterfølgende år vil

anlægsaktiverne kunne afskrives efter de almindelige regler

i afskrivningsloven. På denne baggrund skønnes skatteplig-

ten først på sigt at medføre et øget selskabsskatteprovenu,

der dog ikke umiddelbart kan kvantificeres.

Derudover vurderes det, at lovforslaget vil indebære om-

kostninger for Klagenævnet for Udbud, Energiklagenævnet

og Ankestyrelsen som finansieres af staten. Omkostninger

til Klagenævnet for Udbud vil følge af de sager, som kan

komme, hvis en kommunes udbud ikke følger de udbudsret-

lige regler og principper, og derfor indbringes for Klagen-

ævnet for Udbud. Omfanget af omkostninger til Energikla-

genævnet vil afhænge af omfanget af Forsyningstilsynets

afgørelser, som påklages til Energiklagenævnet. Derudover

vil lovforslaget indebære omkostninger for Ankestyrelsen,

som fører tilsyn med kommuner og kommunale fællesska-

ber. Når forbrændingsanlæggene skal selskabsgøres og ud-

skilles fra et kommunalt fællesskab eller et kommunalt fæl-

lesskab skal ophæves, skal Ankestyrelsen godkende ændrin-

ger af fællesskabets vedtægter henholdsvis ophævelsen. An-

kestyrelsen får derfor øgede omkostninger i forlængelse af,

at anlæggene skal selskabsgøres.

Det er forventningen, at lovforslaget medfører visse ændrin-

ger af Forsyningstilsynets opgaveportefølje som følge af,

at der skal føres tilsyn med kommunernes udbudsproces

m.v. Det ligger i forlængelse af tilsynsopgaven på området

for affald egnet til materialenyttiggørelse, der blev indført

med lov nr. 898 af 21. juni 2022 om ændring af lov om

miljøbeskyttelse og lov om Forsyningstilsynet (Nye rammer

for kommunal behandling af affald egnet til materialenyttig-

gørelse, indsamling af erhvervsaffald, genbrug på genbrugs-

pladser og skærpet økonomisk tilsyn). Forsyningstilsynet

har fået en øget gebyrramme på hhv. 3,9 og 4,2 mio. kr. i

2023 og 2024, som finansieres over affaldsgebyret.

Lovforslagets del vedrørende selskabsgørelse af de kommu-

nale affaldsforbrændingsanlæg vurderes isoleret set at med-

føre implementeringsmæssige konsekvenser for Skattefor-

valtningen på 0,4 mio. kr. i 2023, 1,4 mio. kr. i 2024 og

1,0 mio. kr. i 2025. Udgifterne vedrører sagsbehandling og

kontrol.

Der vurderes ikke i denne henseende at være implemente-

ringsmæssige konsekvenser for regioner og kommuner.

Ophævelse af krav om benchmarking af affaldsforbræn-

dingsanlæggene forventes at medføre et reduceret ressource-

forbrug i Energistyrelsen svarende til 200.000 kr. Samtidig

forventes indførelse af monitorering af kapacitet og udvik-

lingen i importeret affald samt efterfølgende afrapportering

til aftalepartierne at medføre en stigning i ressourceforbruget

i henholdsvis Energistyrelsen og Miljøstyrelsen. Det forven-

tes samlet set at betyde et uændret ressourceforbrug til Ener-

gistyrelsen.

Herudover flyttes benchmarking af deponeringsanlæg fra

Energistyrelsen til Forsyningstilsynet, hvilket forventes at

ligge inden for rammerne af den eksisterende bevilling sva-

rende til 200.000 kr.

Det bemærkes desuden, at der i forbindelse med Klimapla-

nen blev afsat en pulje på i alt 200 mio. kr. til delvist at

kompensere kommunerne for strandede omkostninger. Pul-

jen afsættes i perioden 2026 til 2030.

Det vurderes, at lovforslaget ikke forhindrer en digital og

effektiv offentlig opgaveløsning. Udnyttelse af hjemlen til

fastsættelse af regler om, at affaldsforbrændingsanlæg skal

indberette visse nærmere angivne oplysninger til brug for

monitorering, vil blive udformet under iagttagelse af hen-

synet til, at en digital administration og indberetning kan

understøttes med henblik på en effektiv offentlig opgaveløs-

ning.

4.2. Økonomiske konsekvenser for regionerne

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekven-

ser for regionerne.

4.3. Økonomiske konsekvenser for kommunerne

Lovforslaget medfører økonomiske konsekvenser for de 68

kommuner, der i dag ejer eller medejer et af de eksisterende

kommunale affaldsforbrændingsanlæg. Der er primo 2023

i alt 23 affaldsforbrændingsanlæg, heraf er seks anlæg for-

brugerejede eller ejet af et varmeselskab, og 17 anlæg er

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

kommunalt ejet. Ud af de 17 kommunalt ejede anlæg er 11

af dem organiserede i kommunale fællesskaber efter § 60 i

lov om kommunernes styrelse. Fem drives i aktieselskaber,

mens et enkelt anlæg (omfattet af ø-undtagelsen) indgår som

en del af den kommunale forvaltning.

Med udbudsmodellen skal affaldsforbrændingsanlæggene

fremover konkurrere om behandlingen af det forbrændings-

egnede affald. Individuelle forhold og konkurrencesituatio-

nen hos de individuelle affaldsforbrændingsanlæg skønnes

at medføre, at effektive anlæg vil øge deres takster, mens

mindre effektive anlæg vil lukke eller reducere deres takster

til markedsprisen. Det kan medføre en betydelig omforde-

ling mellem kommuner. Evt. overskud, der udloddes til de

kommunale ejere, vil skulle registreres og modregnes i kom-

munens bloktilskud efter de eksisterende regler.

Nedlukning af anlæg kan ske umiddelbart i forlængelse af

konkurrenceudsættelsen eller løbende, hvis det er muligt for

anlægget at reducere det samlede tab ved at opretholde drif-

ten. Det vil f.eks. kunne ske, når anlæggene står over for en

større reinvestering, hvilket medfører en gradvis reduktion

af kapaciteten. Det kan medføre strandede omkostninger

for visse kommuner, hvor anlæg med restgæld udkonkurre-

res. Det skønnes med betydelig usikkerhed, at kommunernes

samlede omkostninger fra strandede omkostninger og løben-

de netto-underskud er godt 750 mio. kr. i 2025 faldende til

300 mio. i 2030, jf. tabel 2.

Tabel 2. Økonomiske konsekvenser for kommuner (afsnit 4.2.)

Mio. kr. 2023-priser

Effekt på kommunale kasser

–

heraf løbende netto-un-

derskud fra affaldsfor-

brændingsanlæg

heraf strandede omkost-

ninger

2025 2026 2027 2028 2029 2030 2031 2032 2033 2034 2035

-750 -450 -450 -550 -350 -300 -350 -350 -350 -350 -300

-400 -350 -400 -350 -300 -250 -350 -300 -350 -300 -300

-350 -100

-50 -200

-50

Anm. : Beløb er afrundet til 50 mio. kr. Totaler stemmer ikke nødvendigvis til summer på grund af afrundinger. Det er lagt til grund for

de provenumæssige konsekvenser, at konkurrenceudsættelsen ligger før Opfølgende aftale om Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær

økonomi fra august 2022, hvorfor effekterne heraf ikke er medregnet, herunder er der taget udgangspunkt i gældende afgiftssatser.

Med Klimaplanen er der afsat en pulje på i alt 200 mio.

kr. til at kompensere kommunerne for op til 70 pct. af even-

tuelle strandede omkostninger hos ejerkommunerne efter

afvikling af et affaldsforbrændingsanlæg. Puljen til strande-

de omkostninger har til formål målrettet at kompensere de

kommuner, som vil kunne opleve tab ved lukning af anlæg,

som følge af lovforslaget. I den henseende vurderes det

hensigtsmæssigt, at eventuelle kommunale tab håndteres i

regi af pulje til strandede omkostninger, og ikke i form af

DUT. Lovforslaget vurderes derfor ikke at være omfattet af

DUT-krav.

Det forventes endvidere, at lovforslaget medfører engangs-

omkostninger for kommunerne, når de kommunalt ejede af-

faldsforbrændingsanlæg fremover skal selskabsgøres og dri-

ves i selvstændige aktieselskaber eller anpartsselskaber. Der

forventes at være ca. 11 anlæg, som skal selskabsgøres. Her-

udover forventes, at de 68 kommuner, som er ejer eller

medejer af et affaldsforbrændingsanlæg vil have udgifter til

administration, som imidlertid i en vis grad kan forventes

at indgå i deres eksisterende administration som ejere af

anlæggene.

Omkostninger til rådgiverbistand og revisorassistance for-

ventes at blive afholdt af anlægget og forventes at svare til

ca. 11 mio. kr. fordelt på 2023 og 2024. Omkostningerne

hertil forventes at lade indgå i forbrændingstaksten. Dertil

kommer eventuelle kommunale myndighedsopgaver, som

afholdes af kommunen.

Herudover vil kommunerne have en række løbende og vari-

ge omkostninger til administration, blandt andet til udarbej-

delse af udbud som forventes at spænde mellem 0 til 10 mio.

kr. årligt.

Kommunernes omkostninger til administration dækkes over

affaldsgebyret. Dertil kommer eventuelle kommunale myn-

dighedsopgaver, som vil skulle afholdes af kommunen.

Med en forholdsvis lang implementeringsperiode er det søgt

at tage hensyn til, at de eksisterende kommunale affalds-

forbrændingsanlæg kan udskilles fra kommunerne, og at

kommunerne kan stifte de nødvendige kapitalselskaber. Ud-

skillelsen i selskaberne vil fx kunne omfatte flytning af op-

gaver, medarbejdere, håndtering af kontrakter og lån, tilpas-

nings af it-systemer, nedsættelse af bestyrelse, udarbejdelse

af vedtægter, indretning af åbningsbalance regnskaber m.v.

Samtidig skal den foreslåede implementeringsperiode give

kommunerne tilstrækkelig tid til at indrette sig på og forbe-

rede udbud af det indsamlede forbrændingsegnede affald

frem mod den 1. juli 2025.

Endvidere forventes mindre administrative omkostninger for

anlæggene til at afgive oplysninger til Energistyrelsen til

brug for monitorering af kapaciteten og markedsmonitore-

ring samt til tilsyn, der imidlertid har til hensigt at understøt-

te en effektiv konkurrence på markedet for forbrændingseg-

net affald. Desuden forventes et mindre ressourceforbrug

forbundet med kommunernes indberetning af oplysninger

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

til Forsyningstilsynet i forbindelse med Forsyningstilsynets

tilsyn med kommunernes udbud. Det bemærkes, at der med

lovforslaget foreslås, at der ikke længere vil skulle foretages

benchmarking af affaldsforbrændingsanlæg (BEATE). De

administrative omkostninger til anlæggene, forventes der-

med samlet at være i begrænset omfang.

Det vurderes, at lovforslaget, i det begrænsede omfang det

er relevant, efterlever principperne for digitaliseringsklar

lovgivning.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet m.v.

Samlet set skønnes erhvervslivet med betydelig usikkerhed

at få reducerede omkostninger på ca. 350 mio. kr. i 2025

stigende til 450 mio. kr. i 2035.

For de ikke-kommunale affaldsforbrændingsanlæg (de fem

forbrugerejede anlæg), der i denne henseende betragtes som

erhverv, vil konsekvensen for det enkelte anlæg afhænge

af de enkelte anlægs konkurrencesituation. Det er dog ikke

muligt at skønne over effekten på de enkelte anlæg. Der er

i lovforslaget foretaget et samlet skøn for sektoren som hel-

hed, og omkostningerne forbundet med lukning af kapacitet

er relativt fordelt mellem de kommunale og ikke-kommuna-

le anlæg.

Alle affaldsforbrændingsanlæg, herunder de ikke-kommu-

nalt ejede, vil skulle indberette visse oplysninger til brug

for monitorering af konkurrencemarkedet og tilsyn hos For-

syningstilsynet og til monitorering af kapacitetsudviklingen

m.v. hos Energistyrelsen.

Indførelse af tvunget debitorskifte kan have betydning for de

virksomheder, som har givet lån til forbrændingsanlæg. Hvis

kommunalbestyrelsen vælger at videreføre et eksisterende

lån ved tvunget debitorskifte, og hvis der ikke allerede er

stillet en kommunal garanti for lånet, fordi kommunen eller

det kommunale fællesskab hidtil har hæftet direkte for lånet,

vil kommunen samtidig skulle stille garanti for lånet. Den

kommunale garantistillelse er en betingelse for at kommu-

nen kan anvende tvunget debitorskifte.

Herved vil det sikres, at den eksisterende risikofordeling

opretholdes, således at kreditor ikke samtidig tvinges til at

tåle en forøget risiko.

6. Administrative og økonomiske konsekvenser for bor-

gerne

Det vurderes, at lovforslaget ikke har administrative konse-

kvenser for borgere. Lovforslaget skønnes samlet set at lede

til en mere effektiv affaldsforbrænding, herunder gennem

lavere affaldstakster og/eller varmepriser til borgere samlet

set. Det skønnes med betydelig usikkerhed, at lovforslaget

sammen med VE-prisloftet og ophævelsen af anvisnings-

retten, at husholdninger får reduceret omkostninger med

godt 650 mio. kr. i 2025 stigende til knap 700 mio. kr. i

2030. Nye opgaver til Forsyningstilsynet og kommunerne

vurderes at have en mindre forøgende effekt på affaldsgeby-

ret.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes at fastlægge rammer, der gør, at af-

faldsforbrændingssektoren via konkurrencen på markedet

med betydelig usikkerhed reducerer mængden af afbrændt

affald i Danmark med 0,6 mio. ton i 2030.

Det er i beregningerne antaget, at dansk affald har en kon-

kurrencefordel sammenlignet med importeret affald grundet

gennemsnitligt lavere transportomkostninger. Det betyder,

at anlæggene antages at forbrænde alt det danske forbræn-

dingsegnede affald, for dernæst at fylde resterende kapacitet

op med importeret affald.

Samlet set skønnes reduktionen i kapaciteten således at

medføre en reduktion i det importerede affald svarende til en

reduktion af de danske udledninger med 0,6 mio. ton CO

i 2030. Der forventes desuden med betydelig usikkerhed en

reduktion på knap 0,3 mio. ton CO

e i 2025.

Med initiativerne i Klimaplan for en grøn affaldssektor

og cirkulær økonomi blev det skønnet, at Klimaplanen vil

reducere CO

-udledningerne til 0,65 mio. tons i 2030. Be-

regningsgrundlaget er siden indgåelsen af aftalen blevet

konsolideret. Det skønnes på nuværende baggrund med be-

tydelig usikkerhed, at konkurrenceudsættelsen realiserer den

forventede reduktion fra Klimaplanen. De samlede CO

udledninger fra affaldsforbrænding skønnes således at være

0,65 mio. ton i 2030.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes at fastlægge rammer, der gør, at kon-

kurrencen på markedet på sigt bidrager til at nedbringe lo-

kal luftforurening fra affaldsforbrændingssektoren ved, at

mindre affald forbrændes lokalt i Danmark. Dertil kommer

partikelforurening ved ændret fragt af affaldet, hvor to mod-

satrettede effekter spiller ind. Den reducerede mængde im-

porteret affald vurderes at reducere affaldstransporten. Om-

vendt vurderes udbudsmodellen at øge affaldstransporten af

dansk affald. Det skyldes, at der med udbudsmodellen ikke

længere er garanti for at kunne afsætte sit affald til nærmeste

anlæg. Effekterne vurderes dog små og er derfor ikke kvan-

tificeret nærmere.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder, organisationer m.v.

Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 14. februar

2023 til den 14. marts 2023 og fra den 30. marts 2023 til den

11. april 2023 været sendt i høring hos følgende myndighe-

der og organisationer m.v.:

Advokatrådet – Advokatsamfundet, AffaldPlus, Affalds- og

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Ressourceindustrien (ARI), Akademikerne, Aktive energi-

forbrugere, Albertslund Kommune, Allerød Kommune, Alu-

minium Danmark, Ankenævnet på Energiområdet, Andel,

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdstilsynet, ARC,

ARGO, Asfaltindustrien, Assens Kommune, AVV, Ballerup

Kommune, Bech-Bruun, Better Energy, Billund Kommune,

Biobrændselsforeningen, Biofos A/S, BOFA, Bornholms

Energi og Forsyning (BEOF), Bornholms Regionskommu-

ne, Bopa Law, Brancheforeningen for Decentral Kraftvar-

me, Brancheforeningen for Skov-, Have- og Park-forretnin-

ger, Brintbranchen, Brunata, Bryggeriforeningen, Brøndby

Kommune, Brønderslev Kommune, Bygge-, Anlægs- og

Trækartellet (BATT-kartellet), Byggecentrum, Bygningssag-

kyndige & Energikonsulenter, Byggeskadefonden, C4 –

Carbon Capture Cluster Copenhagen, Center for Electric

Power and Energy (DTU), CEPOS, Cerius, Cevea, Center

for Electric Power and Energy (DTU), Centrica Energy

Trading A/S, CTR, Codex Advokater, CO-industri, Com-

bineering A/S, Concito, COWI, Copenhagen Infrastructu-

re Partners, Copenhagen Merchants, Crossbridge Energy

Fredericia, Associationen Dansk Biobrændsel, DAKOFA,

Dana Petroleum, Den Danske Akkrediterings- og Metrol-

ogifond (DANAK), Danske Halmleverandører, Danmarks

Almene Boliger, Danmarks Naturfredningsforening, Dan-

marks Rederiforening, Danmarks Skibskredit, Danmarks

Vindmølleforening, Danmarks Tekniske Universitet (DTU),

Danoil Exploration A/S, Dansk Affaldsforening, Dansk Ar-

bejdsgiverforening, Dansk Biotek, Dansk Byggeri, Danske

Bygningscenter, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fa-

cilities Management, Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri,

Dansk Gas Forening, Dansk Gasteknisk Center, Dansk In-

dustri, Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Maskinhandler-

forening, Dansk Metal, Dansk Methanolforening, Dansk

Miljøteknologi, Dansk Producentansvarssystem, Dansk Re-

tursystem A/S, Dansk Shell A/S, Dansk Skovforening,

Dansk Solcelleforening, Dansk Solkraft, Dansk Standard,

Dansk Told- og Skatteforbund, Dansk Transport og Lo-

gistik, Dansk Varefakta Nævn, Danske Advokater, Dan-

ske Commodities A/S, Danske Energiforbrugere, Danske

Havne, Danske Maritime, Danske Mediedistributører, Dan-

ske Regioner, Danske Tegl, Danske Vandværker, DANVA

(Dansk Vand- og Spildevandsforening), DANVAK, DCC

Energi Naturgas, De Frie Energiselskaber, Decentral Energi,

Deloitte, DELTA, Din Forsyning, DJØF, Dommerfuldmæg-

tigforeningen, Dragør Kommune, Drivkraft Danmark, DTU

– Afdelingen for Myndighedsbetjening, Ea Energianalyse,

EBO Consult A/S, Econet A/S, Egedal Kommune, E. ON

Danmark A/S, Emballageindustrien, Energi Danmark, Ener-

gi Fyn, Energiforum Danmark, Energiklagenævnet, Ener-

gisammenslutningen, Energi- og Bygningsrådgivning A/S,

Energycluster, Energisystemer ApS, Energitjenesten, Ener-

gnist, Envafors A/S, Enyday, Erhvervsflyvningens Sammen-

slutning (ES-DAA), Esbjerg Kommune, European Green

Cities, European Energy, Eurowind Energy A/S, Evida,

Everfuel, EWE Energie AG, EBO Consult A/S, Fagligt

Fælles Forbund (3F), Fanø Kommune, Favrskov Kommu-

ne, Faxe Kommune, FDO, FH - Fagbevægelsens Hovedor-

ganisation, Finans og Leasing, Finansforbundet, Finansrå-

det, Realkreditforeningen og Realkreditrådet – FinansDan-

mark, Fjernvarme Fyn, Fjernvarme Horsens Fonden Kra-

ka, Forbrugerrådet Tænk, Foreningen af Danske Skattean-

kenævn, Foreningen Biogasbranchen, Foreningen af Rådgi-

vende Ingeniører (FRI), Foreningen Danske Kraftvarmevær-

ker, Foreningen Danske Revisorer, Fors A/S, Forsikring &

Pension, Forsikringsmæglerforeningen, Forsyningstilsynet,

Fortum, Fredensborg Kommune, Fredericia Kommune, Fre-

deriksberg Forsyning, Frederiksberg Kommune, Frederiks-

havn Kommune, Frederikshavn Forsyning, Frederikssund

Kommune, Frie Funktionærer, FSE, FSR – Danske reviso-

rer, Furesø Kommune, Faaborg-Midtfyn Kommune, Gemi-

dan, Geminor DK ApS, Gentofte Kommune, Gentofte og

Gladsaxe Fjernvarme, Gladsaxe Kommune, Glostrup Kom-

mune, GRAKOM, Greenpeace, GreenTech Advisor, Green

Power Denmark, Greve Kommune, Gribskov Kommune,

GTS (Godkendt Teknologisk Service), Grundfos, Guldborg-

sund Kommune, Haderslev Kommune, Hals Metal Recyc-

ling A/S, Hammel Fjernvarme, Halsnæs Kommune, HCS

Transport og Spedition, Hedensted Kommune, Helsingør

Kommune, Herlev Kommune, Herning Kommune, Hille-

rød Kommune, Hjørring Kommune, HK-Kommunal, HK-

Privat, HOFOR A/S, HORESTA, Horten Advokatpartner-

skab, Holbæk Kommune, Holstebro Kommune, Horsens

Kommune, Hulgaard Advokater, Hvidovre Kommune, Hø-

je-Taastrup Kommune, Hørsholm Kommune, H2 Energy

Esbjerg, IBIS, Ikast-Brande Kommune, Ingeniørforeningen

i Danmark (IDA), Institut for produktudvikling (IPU), Intel-

ligent Energi, Ineos Danmark, Investering Danmark, Ishøj

Kommune, IT-Branchen, Jammerbugt Kommune, JHN Pro-

cessor, Kalundborg Kommune, Kerteminde Kommune, Kli-

marådet, Kolding Kommune, KommuneKredit, Kommuner-

nes Landsforening (KL), Kooperationen (Den Kooperative

arbejdsgiver- og interesseorganisation i Danmark), Kraka,

Kredsløb, Kronospan ApS, Københavns Kommune – Tek-

nik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune – Øko-

nomiforvaltningen, Københavns Universitet, Køge Kommu-

ne, Landbrug & Fødevarer, Landsbyggefonden, Landsfor-

eningen af Solcelleejere, Landsforeningen for Bæredygtigt

Landbrug, Langeland Kommune, LCA Center, Leca – Saint-

Gobain Weber, Lederne Søfart, Ledernes Hovedorganisati-

on, Lejre Kommune, Lemvig Kommune, Lokale Pengeinsti-

tutter, Lolland Forsyning, Lolland Kommune, Lyngby-Taar-

bæk Kommune, Læsø Kommune, Mariagerfjord Kommu-

ne, MEC – BioHeat&Power, Meldgaard Transport A/S,

Middelfart Kommune, MOE Rådgivende Ingeniører, Mor-

sø Kommune, Naboskab, Nasdaq OMX Copenhagen A/S,

Nationalbanken, Nationalt Center for Miljø og Energi, Na-

ture Energy, N1 A/S, NetVarme, Niras, NOAH Energi og

Klima, Norddjurs Kommune, Nordfyns Kommune, Nordisk

Folkecenter for Vedvarende Energi, Nordisk Energirådgiv-

ning ApS, Noreco, Norfors, Norlys, NRGi Renewables A/S,

Nyborg Kommune, Næstved Fjernvarme, Næstved Kommu-

ne, Nævnenes Hus, Odder Kommune, Odense Kommune,

Odsherred Kommune, Olie Gas Danmark, Partnerskabet for

Bølgekraft, Planenergi, Plan og Projekt, Plesner Advokat-

partnerselskab, Plastic Change, Plastindustrien, Procesindu-

strien, PwC, Radius Elnet A/S, Ragn-Sells Danmark A/S,

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Rambøll, Randers Kommune, Rebild Kommune, REFA,

Regstrup Natur- og Miljøforening, Remondis, Ren Energi

Oplysning (REO), RenoNord, RenoSyd, Ringkøbing-Skjern

Kommune, Ringsted Kommune, Rockwool Danmark A/S,

Roskilde Kommune, Rudersdal Kommune, Rødovre Kom-

mune, Rønne Vand og Varme, Rådet for Bæredygtigt

Byggeri, Rådet for Bæredygtig Trafik, Rådet for Grøn

Omstilling, Sakskøbing Fjernvarmeselskab, Samsø Kommu-

ne, SEAS-NVE, SEGES, Serviceforbundet, Siemens Ga-

mesa, Silkeborg Kommune, SKAD – Køretøjsbygger- og

Autoskadebranchen i Danmark, Skanderborg Kommune,

Skive Kommune, SMV Danmark, Slagelse Kommune, So-

lar Lightning Consultants ApS, Solaropti, Solrød Kommu-

ne, Sorø Kommune, Special Waste System (SWS), Spirit

Energy, Spyker Energy ApS, SRF Skattefaglig Forening,

Statens Byggeforskningsinstitut, Stevns Kommune, Struer

Kommune, Syd Energi (SE), Synergi, Sustain, Svendborg

Fjernvarme, Svendborg Kommune, Svendborg Kraftvarme,

11. Sammenfattende skema

Syddjurs Kommune, Sønderborg Fjernvarme, Sønderborg

Kommune, TEKNIQ Arbejdsgiverne, Teknologisk Institut,

Thisted Kommune, Thisted Kraftvarme, Thisted Varmefor-

syning, Total S. A., T-REGS, TREFOR/EWII, TVIS, Tønder

Kommune, Tårnby Kommune, Urbaser, Vallensbæk Kom-

mune, Varde Kommune, Varmepumpefabrikantforeningen,

Vattenfall A/S, Vedvarende Energi, Vejen Kommune, Vejle

Kommune, VEKS, VELTEK – VVS- og El-Tekniske Leve-

randørers Brancheforening, Verdens Skove, Verdo Randers,

Vestforbrænding, Vestforsyning, Vesthimmerlands Kommu-

ne, Viborg Kommune, Vindmølleindustrien, Vordingborg

Kommune, Wind Denmark, Wind Estate A/S, Wintershall

Nordszee B. V., WWF Verdensnaturfonden, Ærø Kommu-

ne, Økologisk Landsforening, Ørsted, Aabenraa Kommune,

Aalborg Kommune, Aalborg Portland A/S, Aalborg Energi-

koncern, Aalborg Universitet, Aarhus Kommune, Aarhus

Universitet, Aars Fjernvarme og 92-Gruppen.

Positive konsekvenser/mindreudgifter

Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »In-

angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)

gen«)

Økonomiske konsekvenser for

Der kan være lokale forskelle i kommu-

Samlet mindreprovenu til staten fra energi og

stat, kommuner og regioner

nernes lokale økonomi. Herunder kan nog- CO

-afgifter efter tilbageløb, der skønnes til

le kommuner opnå økonomiske gevinster 150 mio. kr. i 2025 stigende til 450 mio. kr.

som følge af overskud fra affaldsforbræn- fra 2032 (2023-niveau).

dingsanlæg.

Samlede økonomiske konsekvenser for kom-

muner fra løbende netto-underskud og

strandede omkostninger på 750 mio. kr. i

2025 faldende til 300 mio. kr. i 2035 (2023-

priser).

Implementeringskonsekvenser for Ingen.

Begrænset for kommunale anlæg og den kom-

stat, kommuner og regioner

munale administration.

Lovforslagets del vedrørende selskabsgørelse

af de kommunale affaldsforbrændingsanlæg

vurderes isoleret set at medføre implemente-

ringsmæssige konsekvenser for Skatteforvalt-

ningen på 0,4 mio. kr. i 2023, 1,4 mio. kr. i

2024 og 1,0 mio. kr. i 2025.

Økonomiske konsekvenser for er- Samlet set skønnes erhvervets udgifter til Ikke-kommunale affaldsforbrændingsanlæg

hvervslivet

affaldshåndtering og fjernvarme reduceret skønnes at have en løbende omkostninger

med ca. 350 mio. kr. i hhv. 2025 stigen-

fra konkurrenceudsættelsen. Omkostningerne

de til 450 mio. kr. i 2035 (2023-priser)

indgår i netto-skøn.

inkl. udgifter fra ikke-kommunale affalds-

forbrændingsanlæg.

Administrative konsekvenser for Ingen.

Meget begrænset.

erhvervslivet

Administrative og økonomiske

Der er ingen administrative konsekvenser Der er ingen administrative konsekvenser for

konsekvenser for borgerne

for borgerne.

borgerne.

Det skønnes med betydelig usikkerhed, at Nye opgaver til Forsyningstilsynet og kom-

lovforslaget sammen med VE-prisloftet og munerne vurderes at have en mindre forøgen-

ophævelsen af anvisningsretten reducerer de effekt på affaldsgebyret.

omkostninger for husholdninger med godt

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konse-

kvenser

Forholdet til EU-retten

Er i strid med de fem principper

for implementering af erhvervs-

rettet EU-regulering/ Går videre

end minimumskrav i EU-regule-

ring (sæt X)

650 mio. kr. i 2025 stigende til knap 700

mio. kr. i 2030.

Med initiativerne i Klimaplan for en grøn Ingen.

affaldssektor og cirkulær økonomi var der

ved aftaleindgåelse en forventning om en

samlet CO

-reduktion på 0,7 mio. tons

i 2030 sammenlignet med basisfremskriv-

ning 2020. Det vurderes pba. af effektue-

ringen af konkurrenceudsættelsen, at der

vil være samme udledninger fra affalds-

forbrænding i 2030, som med Klimapla-

nen. Der forventes desuden en reduktion

på 0,3 mio. ton CO

e i 2025, sammenlig-

net med effekten indregnet i Klimastatus

og Fremskrivning 2022.

Reduktionen i lokal loftforurening fra min- Øget lokal luftforurening fra fragt af dansk

dre afbrændt affald, og mindre transport af affald. Effekten er ikke kvantificeret nærmere.

importeret affald. Effekter er ikke kvantifi-

ceret nærmere.

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

(§ 45 e)

Der er i dag ikke regler om, at kommunalbestyrelserne skal

udbyde behandling af forbrændingsegnet affald, der er om-

fattet af en kommunal indsamlingsordning.

Det fremgår af § 45, stk. 1, i lov om miljøbeskyttelse, at

kommunalbestyrelsen forestår håndteringen af affald, med-

mindre andet er fastsat i loven eller i regler udstedt i

medfør af loven. Affaldshåndtering, herunder behandling af

forbrændingsegnet affald, er således som udgangspunkt en

kommunal opgave.

Kommunalbestyrelsen etablerer affaldsordninger for blandt

andet forbrændingsegnet affald, og kommunalbestyrelsen

skal sikre, at affaldet kan blive behandlet på et affaldsfor-

brændingsanlæg. Kommunen kan vælge selv at indsamle

det forbrændingsegnede husholdningsaffald, alternativt kan

affaldet blive indsamlet af en tredjepart, som kommunen

har indgået kontrakt med. Husholdningsaffaldet køres til be-

handling på det affaldsforbrændingsanlæg, som kommunen

har indgået kontrakt med, alternativt til det anlæg, som kom-

munen selv er (med)ejer af.

Kommunens indkøb af ydelsen med behandling af affald vil

som udgangspunkt udgøre offentlige kontrakter og vil som

følge heraf være omfattet af de udbudsretlige regler. Det

vil sige, at kommunalbestyrelsen skal følge udbudslovens

regler og regler udstedt i medfør heraf, blandt andet forsy-

ningsvirksomhedsbekendtgørelsen, der implementerer forsy-

ningsvirksomhedsdirektivet.

De udbudsretlige regler finder ikke anvendelse for opgaver,

som kommunalbestyrelsen som ordregiver selv udfører (så-

kaldte klassiske in-house-aftaler), hvor to enheder inden for

samme ordregiver indgår aftaler. Dette omfatter blandt andet

en situation, hvor kommunalbestyrelsen uden udbud vælger

selv at behandle det forbrændingsegnede affald på et af

kommunen ejet anlæg, det vil sige inden for driftsorganisati-

onen.

Det fremgår ligeledes af udbudslovens regler om ordregiver-

interne aftaler og kontrakter mellem ordregivere, at udbuds-

loven ikke finder anvendelse, når ordregivende myndigheder

indgår kontrakt med en selvstændig juridisk person, som

er forskellig fra myndigheden, men som er så tæt knyttet

til den ordregivende myndighed, at kontrakten svarer til

en intern arbejdsdeling (den såkaldte udvidede in house-re-

gel). Dette betyder, at kommunalbestyrelsen eksempelvis

kan vælge at lade affaldet behandle på et affaldsforbræn-

dingsanlæg, der er ejet af kommunens affaldsselskab, uden

at udbyde kontrakten, hvis betingelserne i udbudslovens §§

12-16 er opfyldt. Dette gælder også, hvis kommunalbesty-

relsen lader affaldet behandle på et affaldsforbrændingsan-

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

læg ejet af et kommunalt fællesskab, som kommunen delta-

ger i.

Det fremgår af udbudsloven, at kommunalbestyrelsen ved

evaluering af indkomne tilbud kan lægge vægt på pris, om-

kostninger eller det bedste forhold mellem pris og kvalitet.

For affaldshåndtering på øer uden fast broforbindelse gælder

de samme regler som for resten af landet.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til

afsnit 3.4.1. i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås med

§ 45 e, stk. 1, 1. pkt.,

at kommunalbestyrel-

sen skal udbyde opgaver med og indgå kontrakt om behand-

ling af forbrændingsegnet affald, der ikke er farligt affald,

og som er omfattet af en kommunal indsamlingsordning

efter udbudsloven og regler udstedt i medfør heraf, jf. dog

stk. 2-4.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at der indføres en

pligt for kommunalbestyrelsen til at afholde udbud over op-

gaven med behandling af det forbrændingsegnede affald og

indgå kontrakt om behandling af forbrændingsegnet affald

på baggrund af et afholdt udbud.

Kommunalbestyrelsens afholdelse af udbud vil, ligesom of-

fentlige myndigheders afholdelse af andre udbud, skulle føl-

ge udbudsloven regler for tildeling af offentlige kontrakter,

herunder regler udstedt i medfør af udbudsloven, som ek-

sempelvis forsyningsvirksomhedsbekendtgørelsen, der im-

plementerer forsyningsvirksomhedsdirektivet.

Det foreslåede betyder blandt andet, at afholdelse af udbud,

krav til udbudsmateriale og evaluering af de indkomne til-

bud skal følge udbudslovgivningen, herunder krav om gen-

nemsigtighed, saglighed, ligebehandling m.v. Det betyder

desuden, at forsyningsvirksomhedsdirektivets regler, jf. for-

syningsvirksomhedsbekendtgørelsen, vil skulle iagttages.

Det vil være ordregiveren selv, som vil skulle vurdere, om

en given kontrakt er omfattet af udbudsloven eller af forsy-

ningsvirksomhedsdirektivet, da ordregiveren vil have infor-

mationer om, hvad der vil skulle købes. Det vil eksempelvis

være nødvendigt at vide, om forbrændingen af affaldet sker

med henblik på at producere varme eller elektricitet, da

sådanne aktiviteter kan være omfattet af forsyningsvirksom-

hedsdirektivet.

En kommune, der ikke ejer eller ikke er medejer af et af-

faldsforbrændingsanlæg, vil ligeledes og som hidtil skulle

udbyde opgaven med behandling af det forbrændingsegnede

affald efter udbudslovens regler. Det forbrændingsegnede

affald, der efter det foreslåede vil skulle udbydes, skal være

affald, der er omfattet af den pågældende kommunes kom-

munale indsamlingsordning.

Dette vil overvejende omfatte forbrændingsegnet hushold-

ningsaffald, men vil også omfatte forbrændingsegnet er-

hvervsaffald i de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen har

etableret en indsamlingsordning for forbrændingsegnet er-

hvervsaffald. Det betyder, at i de tilfælde, hvor forbræn-

dingsegnet erhvervsaffald vil kunne omfattes af en kommu-

nal indsamlingsordning, vil udbudspligten også finde anven-

delse for erhvervsaffaldet.

Den foreslåede udbudspligt vil ikke skulle omfatte farligt

affald, der kan behandles ved forbrænding, og det vil således

fortsat være kommunalbestyrelserne, der har ansvaret for

at sikre kapacitet til forbrænding af farligt affald, herunder

klinisk risikoaffald.

Kommunalbestyrelser har organiseret indsamling og øvrig

håndtering af affald på forskellig vis. Kommuner, der ek-

sempelvis har organiseret affaldshåndtering i kommunale

fællesskaber, kan lade disse varetage udbuddet på vegne af

kommunalbestyrelsen, herunder afholde fælles samlet udbud

for ejerkommunerne. Kommuner kan ligeledes afholde fæl-

les samlet udbud over opgaven med at behandle kommuner-

nes forbrændingsegnede affald.

Den foreslåede udbudspligt medfører også, at affaldsfor-

brændingsanlæg vil kunne afgive bud på opgaver med og

indgå kontrakt om behandling af forbrændingsegnet affald,

der er frembragt i andre kommuner end i en ejerkommune.

Kommunalbestyrelsens udgifter til udbud vil skulle finansie-

res over affaldsgebyret i henhold til § 48, stk. 1, i lov om

miljøbeskyttelse.

Det er ministerens vurdering, at gennemførelse af konkur-

renceudsættelse af området for det forbrændingsegnet hus-

holdningsaffald ikke i almindelighed vil indebære ekspropri-

ation omfattet af grundlovens § 73.

Det kan næppe på forhånd helt udelukkes, at konkurrenceu-

dsættelsen under særlige omstændigheder kan ramme enkel-

te ejere af anlæg med en intensitet, så det kan få karakter

af ekspropriation. Det må bero på en konkret vurdering,

om der i de enkelte tilfælde foreligger ekspropriation. Hvis

der foreligger ekspropriation, vil den pågældende anlægsejer

have krav på erstatning, jf. grundlovens § 73. Kan der ikke

opnås enighed herom, må spørgsmålet i givet fald indbrin-

ges for domstolene.

Det foreslås med § 45 e, stk. 1,

2. pkt.,

at regler om ordregi-

verinterne aftaler og kontrakter mellem ordregivere og om

kontrakter mellem ordregivende myndigheder i udbudsloven

og i regler udstedt i medfør heraf finder ikke anvendelse.

Det foreslåede indebærer, at udbudslovens regler om ordre-

giverinterne aftaler og kontrakter mellem ordregivere, som

fremgår af udbudslovens §§ 12-16, samt forsyningsvirksom-

hedsdirektivets regler om kontrakter mellem ordregivende

myndigheder, jf. forsyningsvirksomhedsdirektivets artikel

28-31, ikke vil skulle finde anvendelse, når kommunerne

afholder udbud over opgaven med behandling af forbræn-

dingsegnet affald.

Dette vil indebære, at kommunalbestyrelsen ikke vil kun-

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

ne vælge selv at behandle det forbrændingsegnede hushold-

ningsaffald inden for den kommunale driftsorganisation gen-

nem klassiske in house-kontrakter. En kommune vil således

efter det foreslåede ikke længere kunne forbrænde det for-

brændingsegnede affald, som kommunen har indsamlet –

eventuelt via et privat selskab – på et affaldsforbrændings-

anlæg, som kommunen ejer eller er medejer af, uden der

forud har været afholdt et udbud.

Det indebærer endvidere, at kommunalbestyrelsen heller ik-

ke vil kunne vælge at overlade opgaven til et kommunalt

fællesskab eller kommunalt ejet selskab efter de udvidede in

house-regler.

Det foreslås med § 45 e,

stk. 2,

at kommunalbestyrelsen skal

indgå kontrakt, jf. stk. 1, med virkning senest den 1. juli

2025, jf. dog stk. 3.

Bestemmelsen medfører, at kommunalbestyrelsen vil skulle

gennemføre udbud og vil skulle indgå kontrakter med vinde-

ren af udbuddet, så kontrakten kan have virkning senest den

1. juli 2025.

Bestemmelsen forpligter kommunalbestyrelsen til at afholde

deres udbud tids nok til, at opgaven med behandling af det

forbrændingsegnede affald på affaldsforbrændingsanlægget

ifølge de indgåede kontrakter vil kunne påbegyndes pr. den

1. juli 2025.

Kommunerne vil kunne vælge at afholde udbud og ind-

gå kontrakter om opgaven med behandling af det forbræn-

dingsegnede affald tidligere end den 1. juli 2025.

Bestemmelsen skal sikre, at alle kommuner, der ikke er

omfattet af undtagelsen i § 45 e, stk. 3, pr. den 1. juli 2025

har afholdt og har indgået kontrakter om opgaven med be-

handling af alt kommunens forbrændingsegnede affald, og

at disse kontrakter har virkning fra den 1. juli 2025.

Det foreslås med § 45 e,

stk. 3,

at kommunalbestyrelser, der

før lovens ikrafttrædelse har udbudt opgaver med og indgået

kontrakt om behandling af forbrændingsegnet affald med

et affaldsforbrændingsanlæg, som kommunen ejer helt eller

delvist, skal senest med virkning fra den 1. juli 2028 indgå

kontrakt, jf. stk. 1.

Den foreslåede ordning vil skulle sikre, at kontrakter om

behandlingen af forbrændingsegnet affald, der er indgået

før lovens ikrafttrædelse den 1. juli 2023, skal udbydes på

ny. Den forslåede ordning vil alene gælde situationer, hvor

en kommunalbestyrelse har indgået kontrakt med et affalds-

forbrændingsanlæg, som kommunen ejer helt elller delvist,

og hvor opgaven er udbudt og indgået efter udbudslovens

regler, og uden at regler om ordregiverinterne aftaler har

fundet anvendelse.

Med den foreslåede ordning vil samtlige opgaver, med und-

tagelse af ø-undtagelsen, med behandling af det forbræn-

dingsegnede affald skulle udbydes efter det samme regelsæt

inden for en kort årrække, og udbud heraf vil bidrage til,

at der opnås konkurrence på markedet for behandling af det

forbrændingsegnede affald.

Det foreslås med § 45 e,

stk. 4,

at stk. 1 ikke finder anven-

delse for kommunalbestyrelser, der den 1. juli 2023 helt

eller delvist ejer et affaldsforbrændingsanlæg etableret på en

ø uden fast broforbindelse i kommunen, så længe anlægget

er i drift.

Det foreslåede medfører, at udbudspligten i stk. 1 ikke vil

skulle gælde for forbrændingsegnet affald omfattet af en

kommunal indsamlingsordning på øer uden fast broforbin-

delse, hvorpå der ved lovens ikrafttræden er etableret et

kommunalt ejet affaldsforbrændingsanlæg, der er i drift.

Et anlæg anses for at være i drift, selvom der er midlertidi-

ge afbrud i behandlingen af forbrændingsegnet affald for

eksempel i forbindelse med reparation, revision eller som

følge af manglende affald i en periode m.v.

Der er tale om en undtagelse til udgangspunktet om kom-

munernes udbudspligt i den foreslåede § 45 e, stk. 1, i

lov om miljøbeskyttelse. Den foreslåede undtagelse vil be-

tyde, at kommunalbestyrelsen fortsat vil kunne behandle

forbrændingsegnet affald på øer uden fast broforbindelse

uden at udbyde opgaven, hvis der ved lovens ikrafttræden

er etableret et kommunalt ejet affaldsforbrændingsanlæg på

øen. Kommunalbestyrelsen vil således også fremover kunne

få behandlet det forbrændingsegnede husholdningsaffald på

kommunes eget anlæg.

Den foreslåede undtagelse vil skulle gælde så længe anlæg-

get er i drift. Hvis anlægget lukker, vil kommunen ikke

længere være omfattet af undtagelsen, og kommunen vil

herefter skulle udbyde opgaven med behandling af det for-

brændingsegnet affald efter den foreslåede bestemmelse i

stk. 1.

(§ 45 f)

Der er ikke i dag regler om, at Forsyningstilsynet skal vej-

lede kommuner i forbindelse med deres udbud af opgaver

med behandling af forbrændingsegnet affald.

Det foreslås med bestemmelsen i

§ 45 f, stk. 1,

i lov om

miljøbeskyttelse, at Forsyningstilsynet udarbejder understøt-

tende materiale og konkurrencefremmende tiltag til brug for

afholdelse af udbud efter § 45 e, stk. 1, i lov om miljøbe-

skyttelse.

Efter det foreslåede vil Forsyningstilsynet skulle udarbej-

de konkurrencefremmende tiltag, som kommunerne vil kun-

ne vælge at anvende ved kommunens tilrettelæggelse af

udbud. De konkurrencefremmende tiltag vil som udgangs-

punkt skulle være frivillig for kommunen at benytte.

Format og indhold af de konkurrencefremmende tiltag er

endnu ikke fastlagt, og Forsyningstilsynet vil skulle afklare

nærmere, hvad tiltagene skal indeholde samt formatet. For-

syningstilsynet vil med den foreslåede bestemmelsen ikke

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

kunne fastsætte obligatoriske punkter i de konkurrencefrem-

mende tiltag, eller et krav om, at kommunerne skal anvende

tiltagene. Det forudsættes, at udarbejdelse af de konkurren-

cefremmende tiltag vil skulle ske i samarbejde med bran-

chen og relevante myndigheder, herunder Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen og Energistyrelsen.

De konkurrencefremmende tiltag vil skulle følge de udbuds-

retlige regler og vil kunne fastsætte de objektive og gerne

kvantificerbare parametre, som kommuner vil kunne stille

krav indenfor i et udbud. Det vil være kommunerne selv,

der vil kunne fastsætte det konkrete niveau for disse krav,

herunder blandt andet krav til miljø og økonomi, CO

-ud-

ledninger m.v.

Hvis klima-, energi- og forsyningsministeren på baggrund af

udviklingen på markedet for den konkurrenceudsatte opgave

med behandling af det forbrændingsegnede affald finder,

at der er behov for en mere ensartet fastlæggelse af kom-

munernes udbud, vil ministeren i medfør af den foreslåede

bestemmelse i § 45 f, stk. 5, i lov om miljøbeskyttelse,

kunne fastsætte en pligt for kommunerne til at anvende de

konkurrencefremmende tiltag, jf. lovforslagets § 45 f, stk. 5,

og bemærkningerne hertil.

Efter det foreslåede vil Forsyningstilsynet endvidere skulle

udarbejde understøttende materiale med det formål at vej-

lede kommunerne om udbud af opgaven med behandling

af forbrændingsegnet affald og om brug af de konkurrence-

fremmende tiltag. Forsyningstilsynet vil eksempelvis kunne

vejlede om, hvordan transport indregnes eller om branche-

specifikke forhold. Materialet vil skulle have form af en

vejledning.

Bestemmelsen indebærer, at Forsyningstilsynet vil skulle

udarbejde vejledningsmateriale, som kommuner vil kunne

bruge i deres udbudsproces. Vejledningsmaterialet vil kunne

omhandle, hvordan kommunen vil kunne tilrettelægge et

udbud med henblik på at indkøbe den bedste ydelse ud fra

kommunens ønsker til blandt andet miljø og pris. Det er

endvidere hensigten, at vejledningen vil skulle indeholde råd

om udbud og brug af de konkurrencefremmende tiltag.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet vil skulle udarbej-

de det specifikke indhold af vejledningsmateriale i dialog

med branchen, kommuner, relevante myndigheder, herun-

der Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Energistyrelsen og

Miljøministeriet.

Det foreslås med § 45 f,

stk. 2,

i lov om miljøbeskyttelse,

at kommunalbestyrelsen skal indberette til Forsyningstilsy-

net, hvis kommunalbestyrelsen ved afholdelse af udbud ikke

følger konkurrencefremmende tiltag, som Forsyningstilsynet

har udarbejdet i medfør af stk. 1, og årsagen til, at de kon-

kurrencefremmende tiltag ikke følges.

Kommunalbestyrelsen vil skulle indberette, hvis der er

punkter i de konkurrencefremmende tiltag, som ikke er ble-

vet fulgt ved afholdelse af udbud. Samtidig foreslås det, at

kommunalbestyrelsen i sin indberetning til Forsyningstilsy-

net vil skulle oplyse årsagen til, at konkurrencefremmende

tiltag ikke er blevet fulgt.

Det foreslås med § 45 f,

stk. 3,

at Forsyningstilsynet kan

meddele påbud om indberetning efter stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at i de situationer,

hvor en kommunalbestyrelse ikke af egen drift indberetter

til Forsyningstilsynet, at de konkurrencefremmende tiltag

ikke er fulgt, vil Forsyningstilsynet kunne meddele kommu-

nalbestyrelsen et påbud om, at disse oplysninger vil skulle

indberettes.

Et påbud vil udgøre en afgørelse i forvaltningsretlig for-

stand.

Hvis en kommune ikke efterkommer Forsyningstilsynets

påbud, vil dette kunne påses af Ankestyrelsen som led i

Ankestyrelsens tilsyn med kommunerne i henhold til lov

om kommunernes styrelse. Forsyningstilsynet har i sådan-

ne tilfælde mulighed for at rette henvendelse til Ankestyrel-

sen, der, hvis mindre indgribende foranstaltninger ikke er

tilstrækkelige, i sidste instans vil kunne fastsætte tvangsbø-

der til de ansvarlige medlemmer af kommunalbestyrelsen i

medfør af § 50 b i lov om kommunernes styrelse.

Det foreslås med § 48 f,

stk. 4,

at Forsyningstilsynet fastsæt-

ter nærmere regler om kommunalbestyrelsernes indberetnin-

ger efter. stk. 2.

Bestemmelsen vil medføre, at Forsyningstilsynet blandt an-

det vil kunne fastsættes regler om frister og form ved

indberetning af årsagen til, at kommunalbestyrelsen ikke

anvender de konkurrencefremmende tiltag, som Forsynings-

tilsynet vil skulle udarbejde efter den foreslåede stk. 1.

Det foreslås med § 45 f,

stk. 5,

i lov om miljøbeskyttelse,

at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte reg-

ler om, at kommunalbestyrelsen skal følge de konkurrence-

fremmende tiltag, som Forsyningstilsynet har udarbejdet i

medfør af stk. 1, og om, at kommunalbestyrelsen ikke skal

indberette efter stk. 2.

Det forventes at blive udgangspunktet, at de konkurrence-

fremmende tiltag, som Forsyningstilsynet måtte udarbejde i

medfør af den foreslåede bestemmelse i § 48 f, stk. 1, i lov

om miljøbeskyttelse, vil blive frivillig for kommunerne at

anvende.

Ved fastsættelse af regler om, at der skal indføres krav om,

at kommunerne vil skulle anvende en konkurrencefremmen-

de tiltag, vil de frivillige konkurrencefremmende tiltag kun-

ne gøres obligatorisk. Udarbejdelse af obligatoriske konkur-

rencefremmende tiltag vil kunne ske med input fra branchen

og relevante myndigheder.

Hvis ministeren i medfør af bestemmelsen fastsætter en pligt

for kommunalbestyrelserne til at skulle anvende de konkur-

rencefremmende tiltag, vil Forsyningstilsynet i medfør af

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

den foreslåede § 48 g, stk. 1, i lov om miljøbeskyttelse,

skulle føre tilsyn med, at kommunalbestyrelserne anvender

tiltagene.

(§ 45 g)

Der er ikke i dag regler om, at Forsyningstilsynet skal føre

tilsyn med kommunalbestyrelsen i forbindelse med deres

udbud af opgaver med behandling af forbrændingsegnet af-

fald.

Det foreslås i

§ 45 g, stk. 1,

i lov om miljøbeskyttelse, at

Forsyningstilsynet fører tilsyn med, at kommunalbestyrelsen

overholder § 45 f, stk. 2, og regler udstedt i medfør af § 45 f,

stk. 5.

Det foreslåede vil medføre, at Forsyningstilsynet vil skulle

føre tilsyn med, at kommunalbestyrelsen overholder kravet i

den foreslåede § 45 f, stk. 2, i lov om miljøbeskyttelse, om,

at kommunalbestyrelsen skal indberette til Forsyningstilsy-

net, hvis kommunalbestyrelsen ikke følger de konkurrence-

fremmende tiltag og årsagen hertil.

Det foreslåede vil endvidere medføre, at Forsyningstilsynet

vil skulle føre tilsyn med, at kommunalbestyrelsen overhol-

der de regler, som ministeren måtte fastsættes i medfør af

den foreslåede § 45 f, stk. 5. Det betyder, at Forsyningstil-

synet vil skulle føre tilsyn med kommunernes brug af de

konkurrencefremmende tiltag i det tilfælde, at ministeren

fastsætter regler om, at brugen heraf skal være obligatorisk.

Forsyningstilsynet vil eventuelt i dialog med den enkelte

kommunalbestyrelse kunne gennemgå de indberettede årsa-

ger til, at en kommune ikke har fulgt de konkurrencefrem-

mende tiltag.

Det foreslås med § 45 g,

stk. 2,

at Forsyningstilsynet kan

meddele påbud til kommunalbestyrelsen om at bringe en

kontrakt omfattet af § 45 e, stk. 1, til ophør inden for en

frist, hvis

1) der er indgået en kontrakt med et affaldsforbrændingsan-

læg, som kommunen ejer helt eller delvist, og

2) indberettede årsager, jf. § 45 f, stk. 2, til ikke at følge de

konkurrencefremmende tiltag ikke er saglige.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Forsyningstilsy-

net vil få mulighed for at meddele påbud om, at kommunal-

bestyrelsen vil skulle bringe kontrakter om behandling af

forbrændingsegnet affald, der ikke er farligt affald, til ophør,

når de to betingelser er opfyldt, herunder om kommunalbe-

styrelsen har en saglig grund til ikke at følge de konkurren-

cefremmende tiltag, som Forsyningstilsynet har udarbejdet.

Kontrakten vil kunne bringes til ophør ved, at kommunal-

bestyrelsen enten opsiger eller ophæver kontrakten med af-

faldsforbrændingsanlægget. Et påbud vil udgøre en afgørel-

se i forvaltningsretlig forstand.

Både betingelsen i nr. 1 og nr. 2, vil skulle være opfyldt,

inden Forsyningstilsynet kan meddele påbud om at bringe

en kontrakt omfattet af § 45 e, stk. 1 til ophør.

Forsyningstilsynets vurdering af, om og fra hvornår en kon-

trakt vil skulle bringes til ophør, vil skulle ske under hen-

syn til almenhedens interesser, herunder forsyningssikkerhe-

den. Der vil eksempelvis ikke skulle meddeles påbud om at

bringe en kontrakt til ophør på et tidspunkt, der vil gøre det

umuligt for kommunalbestyrelsen at opfylde sin forsynings-

pligt. Dermed vil det efter en konkret vurdering skulle være

muligt for kommunalbestyrelsen indgå en ny kontrakt om

behandling af forbrændingsegnet affald, omfattet af en kom-

munal indsamlingsordning, inden den eksisterende kontrakt

vil skulle være bragt til ophør. Det forventes dermed, at For-

syningstilsynet ikke vil meddele påbud om, at kommunalbe-

styrelsen vil skulle bringe en kontrakt til ophør tidligere end

6 måneder fra tidspunktet for meddelelsen af påbuddet og

så vidt muligt, så kommunen vil kunne opsige kontrakten på

almindelige aftalevilkår. Det forventes, at der alene vil blive

meddelt påbud, hvis afvigelsen fra de konkurrencefremmen-

de tiltag, vil være egnet til at begrænse konkurrencen på

markedet.

Forsyningstilsynet får ikke kompetence til at gribe ind i

kontraktretlige anliggender og et påbud om at bringe en

kontrakt til ophør, vil ikke i sig selv medføre, at en indgået

kontrakt ikke længere vil være gældende.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ophæves en

kontrakt efter et meddelt påbud, vil det ikke være udelukket,

at det forbrændingsanlæg, der har indgået en kontrakt, som

må bringes til ophør tidligere end oprindeligt aftalt, kan få

erstatning fra kommunen, hvis dansk rets almindelige betin-

gelser for erstatning er opfyldt.

Hvis en kommune ikke efterkommer Forsyningstilsynets

påbud, vil dette kunne påses af Ankestyrelsen som led i

Ankestyrelsens tilsyn med kommunerne i henhold til lov

om kommunernes styrelse. Forsyningstilsynet har i sådan-

ne tilfælde mulighed for at rette henvendelse til Ankestyrel-

sen, der, hvis mindre indgribende foranstaltninger ikke er

tilstrækkelige, i sidste instans vil kunne fastsætte tvangsbø-

der til de ansvarlige medlemmer af kommunalbestyrelsen i

medfør af § 50 b i lov om kommunernes styrelse.

Forsyningstilsynets afgørelse vil kunne påklages til Energik-

lagenævnet i medfør af de foreslåede bestemmelser i dette

lovforslags § 1, nr. 16.

Det foreslås med § 45 g,

stk. 3,

i lov om miljøbeskyttelse,

at Forsyningstilsynet kan offentliggøre kommunalbestyrel-

sernes indberetninger efter § 45 f, stk. 2.

Det betyder, at Forsyningstilsynet vil kunne offentliggøre

kommunernes indberetning om, at kommunen ikke har an-

vendt de konkurrencefremmende tiltag og kommunens for-

klaring på, hvorfor kommunen ikke har anvendt tiltagene.

Vurderer Forsyningstilsynet på baggrund af deres erfarin-

ger med kommunernes udbud, at de konkurrencefremmen-

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

de tiltag bør gøres obligatoriske, kan Forsyningstilsynet

gøre klima-, energi- og forsyningsministeren opmærksom

herpå. Dette vil Forsyningstilsynet kunne foreslå, hvis ek-

sempelvis Forsyningstilsynet vurderer, at tiltagene ikke un-

derstøtter udbudsprocessen, eller der er behov for at ensarte

kommuners udbud. Forsyningstilsynet vil kunne gøre mini-

steren opmærksom på dette med hjemmel i § 48 e, stk. 1, i

lov om miljøbeskyttelse.

(§ 45 h)

Miljøministeriet foretager i dag fremskrivninger af de dan-

ske affaldsmængder. Fremskrivningen er en prognose over,

hvordan de danske affaldsmængder, herunder det forbræn-

dingsegnede affald, forventes at udvikle sig over en nærme-

re fastsat periode.

Miljøstyrelsen indhenter og fører register over de danske

affaldsmængder samt importen af affald. Dette sker med

hjemmel i § 46 a, stk. 1 og 2, i lov om miljøbeskyttelse,

som er udmøntet i bekendtgørelse nr. 2078 af 10. november

2021, om affaldsdatasystemet.

Derudover foretager Energistyrelsen en benchmarking af

kapacitet på affaldsforbrændingsanlæg og visse affaldsmed-

forbrændingsanlæg i medfør af § 50 d i lov om miljøbeskyt-

telse, som er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1536 af 16.

december 2022 om affaldsregulativer, -gebyrer og -aktører

m.v. (affaldsaktørbekendtgørelsen). Benchmarkingen foreta-

ges på baggrund af indberettede oplysninger om blandt

andet mængder, om miljø-, service-og driftsforhold samt

økonomiforhold. Der foretages en måling og sammenligning

af med det formål at sammenligne affaldsforbrændingsan-

læggenes effektivitet og derved måle branchens samlede

effektivitet. Der henvises til afsnit 3.8.1. i de almindelige

bemærkninger.

Monitorering henholdsvis benchmarking sker for at udar-

bejde en affaldsstatistik, til benchmarking af affaldsforbræn-

dingsanlæggene, til affaldsplanlægning og klimafremskriv-

ning m.v.

Det fremgår af bekendtgørelse om Affaldsdatasystemet, at

virksomheder, der tager ansvar for behandling af affald, er

forpligtet til at indberette oplysninger til Affaldsdatasyste-

met. Der er tale om oplysninger om, hvor de har modtaget

affald fra, hvilke affald der er tale om, og hvordan affaldet

skal behandles.

Det fremgår af § 51, stk. 1, i affaldsaktørbekendtgørelsen, at

affaldsforbrændingsanlæg og deponeringsanlæg er forpligtet

til at indberette oplysninger til brug for Energistyrelsens

benchmarking. Oplysningerne fremgår af bilag 2 til affalds-

aktørbekendtgørelsen.

Der er i dag ikke regler om, at der skal foretages en monito-

rering af udviklingen af forbrændingskapaciteten på affalds-

forbrændingsanlæg og affaldsmedforbrændingsanlæg.

Det foreslås med

§ 45 h, stk. 1, 1. pkt.,

i lov om miljøbe-

skyttelse, at klima-, energi- og forsyningsministeren moni-

torerer udviklingen i forbrændingskapaciteten på affaldsfor-

brændingsanlæg og affaldsmedforbrændingsanlæg.

Det foreslås, at ministeren vil skulle foretage en systema-

tisk overvågning (monitorering) af, om den foreslåede nye

organisering af affaldsforbrændingssektoren og konkurren-

ceudsættelse af det forbrændingsegnede affald medfører, at

kapaciteten på affaldsforbrændingsanlæg og affaldsmedfor-

brændingsanlæg frem mod 2030 udvikler sig i takt med de

danske mængder af forbrændingsegnet ikke-farlig affald.

Det er forudsat i Klimaplanen, at aftalepartierne løbende ori-

enteres om resultatet af monitoreringen. Forventningen er,

at monitoreringen foretages årligt frem mod 2030. Klima-,

energi- og forsyningsministeren kan efter drøftelse med afta-

lepartierne beslutte, at monitorering og afrapportering kan

ske mindre hyppigt, ligesom aftalepartierne kan beslutte, at

de ikke længere skal orienteres om resultatet.

Det er hensigten, at den første monitorering vil skulle foreta-

ges i 2024 på baggrund af oplysninger fra 2023.

Monitoreringen vil skulle ske på baggrund af Miljøministe-

riets fremskrivninger af affaldsmængderne, som fra 2023

foretages årligt på baggrund af oplysninger, som affaldsfor-

brændingsanlæg og affaldsmedforbrændingsanlæg vil skulle

indberette i medfør af regler fastsæt i medfør af den foreslå-

ede bestemmelse i stk. 2.

For at få et retvisende billede af affald produceret i Danmark

er det hensigten også at lade Miljøministeriets oplysninger

om eksport af forbrændingsegnet affald indgå i monitorerin-

gen, da eksport kan have indvirkning på ligevægten mellem

de producerede og faktisk forbrændte affaldsmængder.

For at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne

monitorere, i hvor høj grad overkapacitet fyldes op med im-

porteret affald, vil de forbrændte mængder skulle opdeles på

dansk affald, forstået som affald produceret i Danmark, og

importeret affald. Oplysningerne skal blandt andet indhentes

fra Miljøministeriets affaldsdatasystem og fra anlæggene.

For at kunne sammenholde fremskrivningerne af de forven-

tede forbrændingsegnede affaldsmængder med den forvente-

de udvikling i kapaciteten på anlæggene, vil monitoreringen

skulle have fokus både på den aktuelle kapacitet og den

forventede fremtidige kapacitetsudvikling.

Den aktuelle kapacitet er den samlede årlige kapacitet

til forbrænding af affald på affaldsforbrændingsanlæggene

og affaldsmedforbrændingsanlæggene sammenholdt med de

faktiske forbrændte affaldsmængder et givent år. Den årlige

kapacitet til forbrænding af affald vil blive beregnet ud fra

anlæggets miljøgodkendelse samt antagelser om affaldets

brandværdi og antallet af driftstimer.

Den forventede fremtidige kapacitetsudvikling vil skulle ba-

seres på oplysninger fra de enkelte anlæg.

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Forbrænding af farligt affald indgår særskilt i Miljøministe-

riets fremskrivning. Da visse typer farligt affald forbrændes

på affaldsforbrændingsanlæggene og på affaldsmedforbræn-

dingsanlæg, vil forbrænding af farligt affald ligeledes skulle

monitoreres.

For at give et så retvisende og brugbart billede af ud-

viklingen som muligt, foreslås det, at monitoreringen vil

skulle omfatte forbrændingskapaciteten på samtlige affalds-

forbrændingsanlæg og affaldsmedforbrændingsanlæg i Dan-

mark uanset ejerskab, herunder anlæg, der forbrænder farligt

affald.

Monitoreringen foretages med henblik på afrapportering til

aftalepartierne bag Klimaplanen.

Det foreslås med § 45 h, stk. 1.

2. pkt.,

i lov om miljøbeskyt-

telse, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan offent-

liggøre resultatet af monitoreringen.

Monitoreringen vil konkret blive foretaget af Energistyrel-

sen, der i henhold til bekendtgørelse nr. 1366 af 28. septem-

ber 2022 om Energistyrelsens opgaver og beføjelser, jf. §

3, stk. 1, nr. 27, udøver beføjelser, som ministeren er tillagt

samt modtager underretning og materiale på vegne af mini-

steren.

I det omfang, der er tale om virksomhedsfølsomme oplys-

ninger om drift og forrentningsforhold, vil resultatet af mo-

nitoreringen skulle ske i anonymiseret form, jf. forvaltnings-

lovens § 27, stk. 1, nr. 2.

Med formuleringen af § 45 h,

stk. 2,

i lov om miljøbeskyt-

telse foreslås det, at klima-, energi- og forsyningsministe-

ren kan fastsætte regler om affaldsforbrændingsanlægs og

affaldsmedforbrændingsanlægs indberetning til brug for mo-

nitorering efter stk. 1.

Det foreslås med § 45 h, stk. 2,

nr. 1,

i lov om miljøbe-

skyttelse, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan

fastsætte regler om, hvilke oplysninger, der skal indberettes,

herunder oplysninger om investeringsplaner.

Ministeren vil med hjemmel i bestemmelsen kunne fastsæt-

te, at der eksempelvis vil skulle indberettes oplysninger om

den årlige kapacitet til forbrænding af affald, den nominelle

kapacitet for hver ovn, årlige driftstimer pr. ovn, forventet

restlevetid for hver ovn henholdsvis øvrige installationer

uden yderligere større reinvesteringer samt forventning om

levetidsforlængende investeringer i den enkelte ovn hen-

holdsvis øvrige installationer, herunder forventet tidspunkt

for investering og forventet levetidsforlængelse som følge af

investeringen m.v.

Det vil desuden kunne være oplysninger om eksempelvis

indgåede kontrakter om affald, herunder importerede mæng-

der af forbrændingsegnet affald, økonomiske oplysninger el-

ler oplysninger om anlæggenes forretnings- og investering-

splaner.

Med hjemmel i bestemmelsen vil ministeren endvidere kun-

ne fastsætte, at nogle oplysninger skal indberettes af alle

typer affaldsforbrændingsanlæg og affaldsmedforbrændings-

anlæg. Det kan for eksempel være forbrændte affaldsmæng-

der i et givent år. Ligeledes vil ministeren kunne fastsætte, at

nogle oplysninger alene skal indberettes af en bestemt type

anlæg.

Ved anvendelsen af oplysningspligten vil retssikkerhedslo-

ven skulle iagttages.

Det foreslås med § 45 h, stk. 2,

nr. 2,

i lov om miljøbeskyt-

telse, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsæt-

te regler om, hvordan oplysningerne skal indberettes.

Det kan for eksempel være regler om, i hvilket format eller

hvordan oplysningerne skal indberettes.

Endelig foreslås det med § 45 h, stk. 2,

nr. 3,

at ministeren

vil kunne fastsætte regler om frister for indberetning.

Det er forventningen, at det vil blive fastsat, at indberetnin-

gen vil skulle foretages årligt. Ministeren vil eksempelvis

kunne fastsætte en bestemt dato for, hvornår oplysningerne

senest skal være indberettet. Fastsættelse af en bestemt dato

vil kunne ske under hensyntagen til, hvornår anlæggene har

aflagt årsregnskaber.

Ministeren vil med hjemmel i bestemmelsen desuden kun-

ne fastsætte eventuelle frister for, hvornår manglende eller

mangelfulde oplysninger skal være indberettet eller berigti-

gede.

Endelig foreslås det med lovforslagets § 1, nr. 18, at klima-,

energi og forsyningsministeren vil kunne fastsætte straf af

bøde for overtrædelse af de regler, som ministeren måtte

udstede i medfør af § 45 h, stk. 2, i lov om miljøbeskyttel-

se. Der henvises til den foreslåede ændring af formuleringen

af § 110, stk. 3, i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovforslagets §

1, nr. 18.

Ministeren vil eksempelvis kunne fastsætte, at et affalds-

forbrændingsanlægs eller affaldsmedforbrændingsanlægs

manglende indberetning, berigtigelse eller overholdelse af

tidsfrister vil kunne straffes med bøde.

(§ 45 i)

Der er ikke i dag regler om, at klima-, energi- og forsynings-

ministeren, efter ansøgning fra en kommune, kan meddele

tilsagn om midler til delvis dækning af kommunens tab, hvis

kommunen har garanteret for lån eller hæfter direkte for

restgælden af anlægslån i affaldsforbrændingsanlæg.

Med Klimaplanen er der afsat en pulje på i alt 200 mio.

kr. til delvist at kompensere kommunerne for strandede

omkostninger, der måtte opstå i forlængelse af, at et affalds-

forbrændingsanlæg lukker som følge af tilpasningen i for-

brændingskapaciteten i henhold til de danske affaldsmæng-

der. Puljen afsættes for årene 2026-2030.

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Det fremgår, at udbetaling fra puljen kan ske efter afvikling

af et affaldsforbrændingsanlæg med et beløb på op til 70 pct.

af et tab. Puljen skal delvist dække strandede omkostninger

i affaldsforbrændingsanlæg, som lukker som følge af tilpas-

ningen i forbrændingskapaciteten i henhold til de danske af-

faldsmængder. Puljen skal modvirke, at kommuner ikke står

tilbage med et tab, som kommunen i sidste ende kan vælte

over på borgere og virksomheder via skatteopkrævningen.

Udbetaling sker først, når det endelige tab er opgjort.

Forligskredsen bag Klimaplanen af 16. juni 2020 vil skulle

inddrages, hvis der viser sig ikke at være tilstrækkelige mid-

ler i puljen til dækning af op til 70 pct. af tabet hos de

ansøgende kommuner.

Med lovforslagets

§ 45 i, stk. 1, 1. pkt.,

foreslås det, at

klima-, energi- og forsyningsministeren inden for en pulje

kan fastsætte regler om en ordning, hvorefter ministeren

efter ansøgning fra en kommune kan meddele tilsagn om

midler til delvis dækning af kommunens tab, hvis kommu-

nen har garanteret for lån eller hæfter direkte for restgælden

af anlægslån i affaldsforbrændingsanlæg, omfattet af lov om

varmeforsyning § 2 b, stk. 3, eller lov om elforsyning § 4

a, stk. 1, herunder om at udbetaling fra puljen kan ske efter

afvikling af et affaldsforbrændingsanlæg med et beløb på op

til 70 pct. af et tab.

Det foreslås, at ministeren får hjemmel til at etablere en

ordning til administration af en pulje.

Bemyndigelsen foreslås udformet, så ministeren kan udstede

regler om en ordning til delvis dækning af kommunens tab,

hvis kommunen har garanteret for lån eller hæfter direkte

for restgælden af anlægslån i affaldsforbrændingsanlæg, om-

fattet af lov om varmeforsyning § 2 b, stk. 3, eller lov

om elforsyning § 4 a, stk. 1. Bemyndigelsen vil desuden

kun kunne anvendes til at udstede regler, om at udbetaling

fra puljen vil kunne ske efter afvikling af et affaldsforbræn-

dingsanlæg med et beløb på op til 70 pct. af et tab.

Det er hensigten at udstede regler om, at kommuner, der har

garanteret for lån eller hæfter for restgælden i et affaldsfor-

brændingsanlæg, som må lukke som følge af konkurrencen

på markedet, vil kunne ansøge om midler til delvis dækning

af kommunens tab ved garantistillelsen.

Det tab, som kommunerne vil kunne søge delvis dækning

af, skal være en følge af, at der med den foreslåede § 45

e er indført konkurrence på markedet, der skal medvirke til

tilpasning i forbrændingskapaciteten i henhold til de danske

mængder.

Den foreslåede bemyndigelse vil blandt andet kunne anven-

des til at fastsætte regler, om at anlægget skal være uigen-

kaldeligt lukket før, der kan ansøges om midler. Det forven-

tes, at der først kan ansøges, når regnskabet efter anlæggets

lukning er endeligt opgjort, så der foreligger oplysninger om

anlæggets endelige gæld og tab f.eks. i form af revisorerklæ-

ring, der kan lægges til grund ved vurderingen af ansøgnin-

gen om midler fra puljen.

Ministeren vil kunne fastsætte regler, om hvornår der kan

meddeles en kommune eller kommunalt fællesskab tilsagn

om midler. Der vil yderligere kunne fastsættes regler, om

hvordan der gives tilsagn.

Med den foreslåede bestemmelse vil ministeren kunne fast-

sætte regler om hvornår, der kan meddeles en kommune

eller kommunalt fællesskab tilsagn om midler. Der vil kunne

fastsættes regler om, at der kun kan meddeles tilsagn om

midler i de tilfælde, hvor en kommune eller kommunalt

fællesskab har lidt et tab som følge af inden selskabsudskil-

lelsen at have stillet garanti eller hæfter direkte for et for-

brændingsanlægs lån. Det forventes, at ordningen vil blive

afgrænset således, at der alene vil kunne meddeles tilsagn

om midler, hvis lånet var optaget inden tidspunktet for ind-

gåelsen af aftalen om Klimaplanen af den 16. juni 2020.

Den foreslåede bemyndigelse vil blandt andet kunne anven-

des til at fastsætte regler, om at der vil kunne meddeles

tilsagn om midler, såfremt tabet er opstået som følge af

nedlæggelsen af et affaldsforbrændingsanlæg.

Det forventes, at der vil blive fastsat regler, om at udbetaling

fra puljen alene kan ske efter afvikling af et affaldsforbræn-

dingsanlæg med et beløb på op til 70 pct. af et tab.

Det foreslås, at affaldsforbrændingsanlægget, som kommu-

nen hæfter eller har stillet garanti for, skal være afviklet

inden udbetaling kan ske. Det vil sige, at anlægget skal

være lukket, og at der skal foreligge dokumentation for det

opgjorte eller forventede tab.

Det forudsættes således, at der har været gennemført en

omfattende proces, hvor der er truffet afgørelse om lukning,

og hvor lukningen opfylder betingelserne for godkendelse af

projekter om kollektiv varmeforsyning, jf. § 4, stk. 1, i lov

om varmeforsyning, eller betingelserne for tilladelse til luk-

ning som væsentlig ændring efter § 11 i lov om elforsyning.

Med lovforslagets

§ 45 i, stk. 1, 2. pkt.,

foreslås det, at

ministeren kan fastsætte nærmere regler om ordningen i de i

nr. 1-9 oplistede tilfælde.

Det foreslås i

nr. 1,

at ministeren bemyndiges til at kunne

fastsætte regler om opdeling af puljen.

Med den foreslåede bemyndigelse vil det f.eks. være muligt

at fastsætte nærmere regler om perioder, hvor der vil kunne

ansøges om midler, f.eks. hvis der ønskes flere ansøgnings-

runder hvert år, ligesom det vil kunne fastsættes, hvor stor

en del af puljen, der vil kunne anvendes i hver ansøgnings-

runde.

Det foreslås i

nr. 2,

at ministeren bemyndiges til at fastsætte

regler om proces for ansøgning om midler, herunder tidsfri-

ster og form.

Ministeren vil kunne anvende den foreslåede bemyndigelser

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

til f.eks. at fastsætte regler om benyttelse af et ansøgnings-

skema, frister for anmodning om udbetaling af midler og at

en ansøgning med tilhørende bilag skal sendes til Energisty-

relsen. Der vil kunne blive fastsat regler om, at ansøgning

vil skulle sendes til Energistyrelsen inden for en nærmere

angiven frist og at ansøgning vil kunne sendes elektronisk til

Energistyrelsen.

Det foreslås i

nr. 3,

at ministeren kan fastsætte regler om

betingelser og vilkår for udbetaling af midler, dokumentati-

onskrav, opgørelse af tab og oplysningspligt.

Betingelser og vilkår vil kunne fastsættes såvel ved udmønt-

ning i en bekendtgørelse eller i tilsagnet.

Med den foreslåede bemyndigelse, vil der kunne blive fast-

sat regler om, at udbetalingen af midler kan ske samlet eller

i nærmere fastsatte rater. Der vil yderligere kunne fastsættes

regler om krav til modtagerens accept.

Den foreslåede bemyndigelse vil desuden kunne anvendes

til at fastsætte regler om hvilke forhold, der vil skulle være

dokumenteret i ansøgningen for, at der kan meddeles tilsagn

om udbetaling af midler og ske udbetaling. Der vil eksem-

pelvis kunne fastsættes regler om, at den ansøgende kom-

mune, skal dokumentere størrelsen på tabet evt. i form af et

regnskab med oplysninger om størrelsen af den faktiske til-

bageværende restgæld efter afviklingen af anlæggets aktiver,

at der skal afgives en revisorerklæring fra en statsautoriseret

eller registreret revisor på ansøgning og regnskab. Der vil

eksempelvis også kunne fastsættes regler om, at den ansø-

gende kommune skal dokumentere, at tabet følger af at have

hæftet direkte eller stillet garanti for et affaldsforbrændings-

anlæg, at lånet var optaget inden den 16. juni 2020 og at

affaldsforbrændingsanlægget er lukket.

Med den foreslåede bemyndigelse vil der kunne fastsættes

regler, om hvordan kommunen eller det kommunale fælles-

skab skal opgøre sit tab. Der vil eksempel kunne fastsættes

regler om, at tabet kan opgøres inklusiv eventuelle afgifter

og eksklusiv værdien af kommunens samlede opkrævning af

garantiprovision.

Der vil eksempelvis kunne fastsættes regler, om at der først

kan ske udbetaling, når der er dokumenteret et tab.

Ministeren vil også kunne fastsætte regler, om at en ansøg-

ning, der ikke er udfyldt korrekt eller fyldestgørende, kan

berigtiges inden en vis frist, eller at en ufuldstændig ansøg-

ningen ikke kommer i betragtning.

Med den foreslåede bemyndigelse vil der kunne fastsættes

regler, om at en kommune eller et kommunalt fællesskab

har pligt til at afgive yderligere oplysninger til brug for vur-

deringen af, om der skal meddeles tilsagn om eller udbetales

midler.

Det foreslås i

nr. 4,

at ministeren bemyndiges til at fastsætte

regler om udvælgelseskriterier og prioritering af ansøgning

om midler.

Bemyndigelse vil f.eks. kunne anvendes til at fastsætte

nærmere regler om prioritering og udvælgelse af kommu-

ner. Der vil eksempelvis kunne fastsættes regler om, at mid-

ler fra puljen udbetales i den rækkefølge, der ansøges. Med

den foreslåede bemyndigelse vil der være mulighed for at

fastsætte, at der eksempelvis kun kan gives ét tilsagn pr.

anlæg.

Det foreslås i

nr. 5,

at ministeren bemyndiges til at fastsætte

regler om offentliggørelse af tildelte midler.

Det forventes, at den foreslåede bemyndigelse vil blive an-

vendt til at fastsætte regler om, at Energistyrelsen vil kunne

offentliggøre til hvem og med hvilket beløb, der er meddelt

tilsagn om udbetaling af midler.

Det foreslås i

nr. 6,

at ministeren bemyndiges til at fastsæt-

te regler om annullering, ændring og bortfald af meddelte

tilsagn.

Bemyndigelsen vil blandt andet kunne anvendes til at fast-

sætte regler om annullering, ændring og bortfald af f.eks. et

meddelt tilsagn i de tilfælde, hvor det viser sig, at betingel-

serne for tilsagnet ikke er overholdt, efter der er meddelt

tilsagn.

Det foreslås i

nr. 7,

at ministeren bemyndiges til at fastsætte

regler om tilbagebetaling, herunder betaling af renter, og

genanvendelse af midler.

Den foreslåede bemyndigelse vil blandt andet kunne anven-

des til at fastsætte regler om tilbagebetaling, herunder beta-

ling af renter, og genanvendelse af midler i de tilfælde, hvor

det viser sig, at betingelserne for tilsagnet ikke er overholdt,

efter der er meddelt tilsagn.

Det foreslås i

nr. 8,

at ministeren vil kunne fastsætte regler

om klageadgang, herunder at klager ikke kan indbringes for

anden administrativ myndighed.

Den foreslåede bestemmelse forventes udmøntet ved fast-

sættelse regler om, at afgørelser vil kunne påklages til Ener-

giklagenævnet. Der vil yderligere kunne blive fastsat regler

om den klageberettiget personkreds, frister for indlevering

af klage, og at klager ikke kan indbringes for anden admini-

strativ myndighed.

Det foreslås i

nr. 9,

at ministeren vil kunne fastsætte regler,

om at klager ikke vil kunne indbringes for domstolene, før

klageinstansens afgørelse foreligger.

Den foreslåede bestemmelse forventes udmøntet ved fast-

sættelse af regler om, at klager først vil kunne indbringes for

domstolene, efter Energiklagenævnets afgørelse foreligger.

Til nr. 2

Det fremgår af § 48 c, stk. 3, i lov om miljøbeskyttelse, at

Forsyningstilsynets afgørelser efter lov om miljøbeskyttelse

kapitel 6 eller regler udstedt i medfør af kapitel 6, ikke kan

påklages til anden administrativ myndighed.

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Det foreslås, at bestemmelsen i

§ 48 c, stk. 3,

i lov om

miljøbeskyttelse ophæves.

Forslaget vil indebære, at Forsyningstilsynets afgørelser ef-

ter kapitel 6 i lov om miljøbeskyttelse eller regler udstedt

i medfør af dette kapitel ikke vil være afskåret fra at blive

påklaget til anden administrativ myndighed.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at det med lovforsla-

gets § 1, nr. 16, jf. den foreslåede formulering af § 100 b,

foreslås, at Energiklagenævnet skal kunne behandle klager

over afgørelser truffet af Forsyningstilsynet efter kapitel 6 i

lov om miljøbeskyttelse eller regler udstedt i medfør heraf.

Til nr. 3

Det fremgår af § 48 e, stk. 2, i lov om miljøbeskyttelse, at

Forsyningstilsynet gør Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

opmærksom på forhold, som tilsynet mener kan være i strid

med konkurrencelovgivningen.

Bestemmelsen har til formål at sikre, at alle relevante oplys-

ninger om relevante sager vil fremlægges konkurrencemyn-

dighederne. Et sådant samarbejde vil navnlig kunne blive re-

levant i forbindelse med Forsyningstilsynets overvågnings-

opgaver for at sikre velfungerende konkurrencebaserede af-

faldsmarkeder, hvor både private og kommunale aktører er i

konkurrence.

Det foreslås, at der i

§ 48 e, stk. 2,

i lov om miljøbeskyttelse,

efter »konkurrencelovgivningen« indsættes: »eller udbuds-

lovgivningen«.

Bestemmelsen foreslås udvidet med udbudslovgivningen,

fordi Forsyningstilsynet i forbindelse med det foreslåede til-

syn jf. denne lovs § 1, nr. 9, eller på anden måde, kan blive

opmærksom på forhold, der muligvis ikke er i overensstem-

melse med udbudslovgivningen, og som derfor kan være

relevant at gøre konkurrencemyndighederne opmærksom på.

Til nr. 4

Det fremgår af § 48 g, stk. 1, i lov om miljøbeskyttelse, at

Forsyningstilsynet opkræver et gebyr hos kommunerne til

dækning af udgifter til Forsyningstilsynets drift og opgave-

varetagelse efter kapitel 6 eller regler udstedt i medfør af

kapitlet.

Gebyret omfatter Forsyningstilsynets opgavevaretagelse på

affaldsområdet og den daglige drift af Forsyningstilsynet.

Det foreslås, at der i

§ 48 g, stk. 1,

efter »regler udstedt i

medfør heraf« indsættes: »jf. dog stk. 2«.

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 5, hvor

der foreslås indsat et nyt stk. 2 i § 48 g, hvorefter stk. 1

ikke vil gælde for Forsyningstilsynets opgavevaretagelse i

henhold til § 50 d i lov om miljøbeskyttelse.

Til nr. 5

Det fremgår af § 48 g, stk. 1, i lov om miljøbeskyttelse, at

Forsyningstilsynet opkræver et gebyr hos kommunerne til

dækning af udgifter til Forsyningstilsynets drift og opgave-

varetagelse efter kapitel 6 eller regler udstedt i medfør af

kapitlet.

Gebyret omfatter Forsyningstilsynets opgavevaretagelse på

affaldsområdet og den daglige drift af Forsyningstilsynet.

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 48 g, stk. 2,

i lov om miljøbeskyttelse, der bliver til stk. 4, at Forsynings-

tilsynet fastsætter nærmere regler om betaling og opkræv-

ning af gebyr til dækning af udgifter til Forsyningstilsynets

drift og opgavevaretagelse efter lov om miljøbeskyttelse ka-

pitel 6 eller regler udstedt i medfør heraf. Med hjemmel i

denne bestemmelse har Forsyningstilsynet i bekendtgørelse

nr. 1104 af 30. juni 2022 om betaling for myndighedsbe-

handling i Forsyningstilsynet efter lov om miljøbeskyttelse

fastsat nærmere regler.

Ifølge § 50 d, stk. 1, i lov om miljøbeskyttelse skal for-

brændings- og deponeringsanlæg årligt benchmarkes på

baggrund af oplysninger om anlæggets miljø-, service-,

driftsforhold og økonomiske forhold. Opgaven varetages af

Energistyrelsen og er skattefinansieret.

Med lovforslagets § 1, nr. 10 og den foreslåede ændring

af § 50 d, stk. 1, foreslås det, at opgaven med at forestå

benchmarking af deponeringsanlæg vil blive varetaget af

Forsyningstilsynet som et led i Forsyningstilsynets økono-

miske tilsyn med affaldssektoren.

Det foreslås, at der indsættes et nyt stykke som

§ 48 g,

stk. 2,

hvorefter stk. 1 ikke gælder for Forsyningstilsynets

opgavevaretagelse i henhold til § 50 d.

Forslaget vil indebære, at Forsyningstilsynets opgave med

benchmarking af deponeringsanlæg, jf. § 50 d i lov om mil-

jøbeskyttelse, ikke vil være omfattet af Forsyningstilsynets

gebyrfinansierede område. Opgaven vil som hidtil fortsat

skulle være skattefinansieret.

Det foreslås med bestemmelsen i

§ 48 g, stk. 3,

i lov om

miljøbeskyttelse, at afgørelser truffet i henhold til stk. 1

og i henhold til regler udstedt i medfør af stk. 4 ikke kan

påklages til anden administrativ myndighed.

Den foreslåede bestemmelse i § 48 g, stk. 3, fraviger dermed

den foreslåede bestemmelse i § 100 b om, at Forsyningstil-

synets afgørelser efter kapitel 6 eller regler udstedt i medfør

heraf kan påklages til Energiklagenævnet. Der henvises til

bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 16.

Afgørelser om opkrævning vil ofte have form af faktura-

er, som er udstedt på baggrund af reglerne fastsat efter

bekendtgørelse om betaling for myndighedsbehandling i

Forsyningstilsynet efter lov om miljøbeskyttelse kombineret

med en opgørelse over medgåede timer til behandling af af-

gørelser eller en opgørelse over affaldsmængder. Spørgsmå-

let om afgørelsens lovlighed og rigtighed vil derfor typisk

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

være et spørgsmål om, hvorvidt beregningen, der ligger til

grund for opgørelsen af det opkrævede beløb, er korrekt. Så-

danne spørgsmål ligger ikke oplagt inden for Energiklage-

nævnets særlige kompetenceområde som prøveinstans.

Forsyningstilsynets afgørelser om opkrævning vil dermed

alene kunne prøves ved domstolene, jf. grundlovens § 63.

Til nr. 6

Det følger af § 4, stk. 1, i lov om varmeforsyning, at kom-

munalbestyrelsen godkender projekter for etablering af nye

kollektive varmeforsyningsanlæg eller udførelsen af større

ændringer i eksisterende anlæg.

Det fremgår endvidere af § 50 b, stk. 1, i lov om miljøbe-

skyttelse, at kommunalbestyrelsen kun må godkende nye

affaldsforbrændingsanlæg eller udvidelse af eksisterende af-

faldsforbrændingsanlæg efter lov om varmeforsyning eller

efter regler udstedt i henhold til lov om varmeforsyning,

hvis klima-, energi- og forsyningsministeren har godkendt,

at det fornødne affaldsgrundlag er til stede i området, hvor-

fra anlægget forventes at modtage affald. Beføjelsen til at

træffe afgørelse er delegeret til Energistyrelsen i henhold til

§ 3, stk. 1, nr. 27, i bekendtgørelse nr. 1366 af 28. september

2022 om Energistyrelsens opgaver og beføjelser.

Dette betyder, at før en kommunalbestyrelse kan godkende

et nyt anlæg eller udvidelse af et eksisterende anlæg efter

lov om varmeforsyning, skal klima-, energi- og forsynings-

ministeren godkende projektet i forhold til, at det fornødne

affaldsgrundlag er til stede i det område, hvor anlægget

forventes at modtage affald fra. Hensynet er at sikre, at der

er tilstrækkeligt affald til stede i området, før det godkendes

at opføre et nyt affaldsforbrændingsanlæg eller udvide et

eksisterende.

Det fremgår af § 50 b, stk. 2, i lov om miljøbeskyttelse,

at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte

nærmere regler for behandlingen af klima-, energi- og for-

syningsministerens godkendelser efter stk. 1, herunder nær-

mere krav til ansøgningen om godkendelse i henhold til

lov om varmeforsyning. Klima-, energi- og forsyningsmini-

steren har ikke fastsat regler i henhold til § 50 b, stk. 2, i lov

om miljøbeskyttelse.

Det foreslås at ophæve

§ 50 b

i lov om miljøbeskyttelse.

Det foreslåede vil indebære, at klima-, energi- og forsy-

ningsministeren ikke længere vil skulle godkende projekter i

forhold til, at det fornødne affaldsgrundlag er til stede i det

område, hvor anlægget forventes at modtage affald fra.

Ophævelsen af bestemmelsen vil ikke ændre på, at projek-

ter som allerede måtte være godkendt i forhold til, at det

fornødne affaldsgrundlag er til stede, kan fortsætte, hvis

kommunalbestyrelsen på baggrund heraf har godkendt et nyt

anlæg eller udvidelse af et eksisterende.

Ophævelsen af bestemmelsen vil ikke ændre på, at projek-

ter for etablering af nye kollektive varmeforsyningsanlæg

eller udførelsen af større ændringer i eksisterende anlæg skal

godkendes af kommunalbestyrelsen efter § 4, stk. 1, i lov

om varmeforsyning.

Til nr. 7

Det fremgår af § 50 c, stk. 1, 1. pkt. i lov om miljøbeskyttel-

se, at ejere af affaldsforbrændingsanlæg og deponeringsan-

læg skal aflægge funktionsopdelte regnskaber for anlægge-

ne.

Det foreslås, at der i

§ 50 c, stk. 1, 1. pkt.,

efter »anlæggene«

indsættes: », jf. dog stk. 2«.

Det foreslåede vil indebære, at der indsættes en henvisning

til stk. 2 i stk. 1, 1. pkt.

Det foreslåede skal ses i sammenhæng med, at der efter stk.

1 indsættes et nyt stykke, der indebærer en undtagelse til stk.

1, 1. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 9, og bemærkningerne

hertil.

Til nr. 8

Det fremgår af § 50 c, stk. 1, 2. pkt. i lov om miljøbeskyttel-

se, at hvis ejeren foruden affaldsforbrændings- eller depone-

ringsvirksomhed driver andre aktiviteter, skal ejeren aflægge

særskilte regnskaber for henholdsvis affaldsforbrændings-

og deponeringsaktiviteten.

Det foreslås, at der i

§ 50 c, stk. 1, 2. pkt.

efter »depone-

ringsaktiviteten« indsættes: », jf. dog stk. 2«.

Det foreslåede vil indebære, at der indsættes en henvisning

til stk. 2 i stk.1, 2. pkt.

Det foreslåede skal ses i sammenhæng med, at der efter stk.

1 indsættes et nyt stykke, der indebærer en undtagelse til stk.

1, 2. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 9, og bemærkningerne

hertil.

Til nr. 9

Det fremgår af § 50 c, stk. 1, i lov om miljøbeskyttelse, at

ejere af affaldsforbrændingsanlæg og deponeringsanlæg skal

aflægge funktionsopdelte regnskaber for anlæggene. Hvis

ejeren foruden affaldsforbrændings- eller deponeringsvirk-

somhed driver andre aktiviteter, skal ejeren aflægge særskil-

te regnskaber for henholdsvis affaldsforbrændings- og depo-

neringsaktiviteten.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan i henhold til §

50 c, stk. 2, i lov om miljøbeskyttelse fastsætte regler om

regnskabsføring og budgettering for affaldsforbrændings-

og deponeringsanlæggenes aktiviteter, herunder at der skal

udarbejdes årsrapporter for affaldsforbrændings- og depone-

ringsanlæg, som revideres og offentliggøres i overensstem-

melse med bestemmelserne i årsregnskabsloven.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan i henhold til

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

§ 50 c, stk. 3, i lov om miljøbeskyttelse fastsætte regler

om beregning af driftsmæssige afskrivninger, om regnskabs-

mæssig adskillelse mellem forskellige aktiviteter og om

opgørelse af åbningsbalance, herunder værdiansættelsen af

anlæggenes aktiver.

Reglerne har til formål at skabe økonomisk gennemsigtig-

hed i anlæggenes økonomi.

Det foreslås at indsætte en ny

§ 50 c, stk. 2,

hvorefter stk.

1 og regler udstedt i medfør af stk. 3 og 4, ikke finder

anvendelse for ejere af affaldsforbrændingsanlæg, der drives

på kommercielle vilkår i et aktie- eller anpartsselskab.

Forslaget vil indebære, at affaldsforbrændingsanlæg ikke vil

skulle aflægge funktionsopdelte regnskaber i medfør af §

50 c, stk. 1, hvis det drives på kommercielle vilkår i et

aktie- eller anpartsselskab. Ejere af deponeringsanlæg vil

fortsat skulle aflægge funktionsopdelte regnskaber i henhold

til reglerne i § 50 c, stk. 1, i lov om miljøbeskyttelse.

Forslaget indebærer endvidere at regler udstedt i medfør

af § 50 c, stk. 2, der bliver til stk. 3, om regnskabsføring

og budgettering for affaldsforbrændings- og deponeringsan-

læggenes aktiviteter, herunder at der skal udarbejdes årsrap-

porter for affaldsforbrændings- og deponeringsanlæg, som

revideres og offentliggøres i overensstemmelse med bestem-

melserne i årsregnskabsloven ikke vil finde anvendelse, når

et affaldsforbrændingsanlæg drives på kommercielle vilkår i

et aktie- eller anpartsselskab.

Forslaget indebærer ligeledes, at regler udstedt i medfør af §

50 c, stk. 3, der bliver til stk. 4, om beregning af driftsmæs-

sige afskrivninger, om regnskabsmæssig adskillelse mellem

forskellige aktiviteter og om opgørelse af åbningsbalance,

herunder værdiansættelsen af anlæggenes aktiver, ikke vil

finde anvendelse, når et affaldsforbrændingsanlæg drives på

kommercielle vilkår i et aktie- eller anpartsselskab.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at det med lovforsla-

gets §§ 2 og 3 foreslås, at en kommune kun må varetage

eller deltage i virksomhed, der forbrænder affald, hvis virk-

somheden udøves i aktie- eller anpartsselskaber, der alene

driver affaldsforbrænding.

Forslaget vil ikke ændre på regler om aktie- og anpartssel-

skabers aflæggelse af regnskaber m.v., som eksempelvis

selskabsloven og årsregnskabsloven. Affaldsforbrændings-

anlæg organiseret i et aktie- eller anpartsselskab vil dermed

være omfattet af selskabsloven, årsregnskabsloven, bogfø-

ringsloven m.v.

Til nr. 10

Der skal ifølge § 50 d, stk. 1, i lov om miljøbeskyttelse,

årligt foretages en benchmarking af forbrændings- og depo-

neringsanlæg på baggrund af oplysninger om anlæggets mil-

jø-, service- og driftsforhold samt oplysninger om økonomi-

ske forhold. Formålet med benchmarking er at måle bran-

chens økonomiske effektivitet samt miljø- og energieffekti-

vitet. Benchmarking anvendes til at synliggøre udviklingen

i affaldssektorens kvalitet og effektivitet. Derudover er ben-

chmarkingen et redskab til at sikre, at forbrændings- og de-

poneringsanlæg gennemgår en løbende effektiviseringspro-

ces.

Der er i medfør af § 50 d, stk. 2-4, i lov om miljøbeskyttel-

se fastsat nærmere regler om benchmarkingens indhold og

udformning i affaldsaktørbekendtgørelsen.

Det fremgår heraf, at forbrændings- og deponeringsanlæg-

gene årligt indberetter oplysninger til Energistyrelsen. Det er

Energistyrelsen, der foretager en benchmarking af forbrænd-

ings- og deponeringsanlæg, og når Energistyrelsen anmoder

herom, vil repræsentanter, f.eks. i form af brancheorganisa-

tioner eller lignende, for indberetningspligtige anlæg gen-

nemgå og beskrive ligheder og forskelle i anlæggenes mil-

jømæssige, energimæssige og økonomiske effektivitet. Der

henvises til afsnit 3.8.1. i de almindelige bemærkninger.

Med den foreslåede ændring af

§ 50 d, stk. 1,

i lov om miljø-

beskyttelse foreslås det, at Forsyningstilsynet årligt gennem-

fører benchmarking af deponeringsanlæg på baggrund af

oplysninger om anlæggets miljø-, service- og driftsforhold

samt økonomiske forhold.

Forslaget vil medføre, at forbrændingsanlæg udgår af be-

stemmelsen, hvorved der fremover ikke længere vil skulle

foretages en benchmarking af forbrændingsanlæg. Det fore-

slåede er en følge af, at der indføres en udbudsbaseret model

for det forbrændingsegnede affald, der forventes at øge kon-

kurrencen om affaldet, som vil blive behandlet på de mest

effektive anlæg.

Lovforslaget forventes at træde i kraft den 1. juli 2023. Det-

te medfører, at benchmarking af forbrændings- og depone-

ringsanlæg vil skulle foretages af Energistyrelsen sidste

gang i 2022 på baggrund af tal for 2021.

Det foreslås, at der herefter kun vil skulle foretages en

benchmarking af deponeringsanlæg. Det foreslås, at det

fremadrettet vil være Forsyningstilsynet, der årligt vil skulle

foretage en benchmarking af deponeringsanlæg. Dette vil

skulle ske som et led i Forsyningstilsynets økonomiske til-

syn med affaldssektoren.

Det er ikke hensigten med det foreslåede, at der vil skulle

ske en ændring i indholdet i benchmarkingen. Benchmar-

king af deponeringsanlæg vil som hidtil skulle foretages

på baggrund af oplysninger om anlæggets miljø-, service-,

driftsforhold og økonomiske forhold.

Da den foreslåede ændring af § 50 d, stk. 1, i lov om miljø-

beskyttelse, foreslås at skulle træde i kraft 1. juli 2023, fore-

slås det, at Forsyningstilsynet vil skulle foretage den første

benchmarking af deponeringsanlæggene i 2023 på baggrund

af oplysninger for 2022.

Som følge af ændringen af § 50 d, stk. 1, i lov om miljø-

beskyttelse, vil der skulle ske en ændring af affaldsaktørbe-

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

kendtgørelsen. Ligeledes vil der i bekendtgørelsesform skul-

le fastsættes regler om offentliggørelse af benchmarkingen,

jf. § 50 d, stk. 4, i lov om miljøbeskyttelse.

Til nr. 11

Der skal ifølge § 50 d, stk. 1, i lov om miljøbeskyttelse,

årligt foretages en benchmarking af forbrændings- og depo-

neringsanlæg på baggrund af oplysninger om anlæggets mil-

jø-, service- og driftsforhold samt oplysninger om økonomi-

ske forhold. Formålet med benchmarking er at måle bran-

chens økonomiske effektivitet samt miljø- og energieffekti-

vitet. Benchmarking anvendes til at synliggøre udviklingen

i affaldssektorens kvalitet og effektivitet. Derudover er ben-

chmarkingen et redskab til at sikre, at forbrændings- og de-

poneringsanlæg gennemgår en løbende effektiviseringspro-

ces.

Det fremgår af § 50 d, stk. 2, i lov om miljøbeskyttelse,

at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler

om benchmarkingens indhold og udformning, herunder om,

hvilke oplysninger der skal registreres, om opgørelses- og

målemetoder og om pligt for ejere af forbrændings- og

deponeringsanlæg til at afgive oplysninger samt frister for

indberetning.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan endvidere fast-

sætte regler om indhentning af oplysninger til brug for

benchmarking.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan efter § 50 d,

stk. 3, i lov om miljøbeskyttelse beslutte, at indberetning

skal ske ved brug af særlige skemaer eller formularer, og

ministeren kan i medfør af § 50 d, stk. 4, i lov om miljøbe-

skyttelse, fastsætte regler om offentliggørelse af resultaterne

af benchmarking.

Med det foreslåede i

§ 50 d, stk. 2, 1.

2. pkt.,

stk. 3

ændres »Klima-, energi- og forsyningsministeren« til:

»Forsyningstilsynet«.

Det foreslåede betyder, at det fremover vil være Forsynings-

tilsynet, der fastsætter regler om benchmarkingens indhold

og udformningen, herunder om hvilke oplysninger der skal

registres, om opgørelses- og målemetoder og om pligt for

ejere af deponeringsanlæg til at afgive oplysninger til For-

syningstilsynet samt frister for indberetning. Forsyningstil-

synet vil endvidere kunne fastsætte regler om indhentning

af oplysninger til brug for benchmarkingen, ligesom Forsy-

ningstilsynet vil kunne beslutte, at indberetningen skal ske

ved brug af særlige skemaer eller formularer. Endelig vil

Forsyningstilsynet kunne fastsætte regler om offentliggørel-

se af resultaterne af benchmarking.

Til nr. 12

Det fremgår af § 50 d, stk. 2, i lov om miljøbeskyttelse,

at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler

om benchmarkingens indhold og udformning, herunder om,

hvilke oplysninger der skal registreres, om opgørelses- og

målemetoder og om pligt for ejere af forbrændings- og

deponeringsanlæg til at afgive oplysninger samt frister for

indberetning.

Det foreslås, i

§ 50 d, stk. 2,

i lov om miljøbeskyttelse, at

»forbrændings- og« udgår, og at det efter »afgive oplysnin-

ger« indsættes: » til Forsyningstilsynet«.

Forslaget vil medføre, at der ikke vil kunne blive fastsat

regler om pligt for ejere af forbrændingsanlæg til at afgive

oplysninger. Forslaget skal ses i sammenhæng med, at det

foreslås, at der alene skal ske benchmarking af deponerings-

anlæg.

Det foreslås, at § 50 d, stk. 2, i lov om miljøbeskyttelse,

affattes således, at de oplysninger, der skal afgives, skal

afgives til Forsyningstilsynet.

Ændringen skal ses i sammenhæng med den foreslåede æn-

dring af § 50 d, stk. 1, i lov om miljøbeskyttelse, hvorefter

det foreslås, at Forsyningstilsynet årligt gennemfører bench-

marking af deponeringsanlæg på baggrund af oplysninger

om anlæggets miljø-, service- og driftsforhold samt økono-

miske forhold.

Til nr. 13

Det følger af den gældende miljøbeskyttelseslovs § 89 a,

stk. 4, at ved afgørelser med hjemmel i forordninger eller

regler, der er udstedt efter 89 a, stk. 1, finder de i kapitel

11 fastsatte bestemmelser anvendelse, for så vidt angår kla-

geadgang og søgsmål.

Det foreslås i

§ 89 a, stk. 4,

at der efter »kapitel 11« indsæt-

tes »og kapitel 12«.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med, at det

med lovforslagets § 1, nr. 16, foreslås, at bestemmelsen i §

101 om søgsmål udskilles fra kapitel 11 til et nyt kapitel 12.

Ændringen vil ikke medføre materielle ændringer og be-

mærkninger og praksis hidtil foreslås videreført.

Til nr. 14

Det følger af overskriften til den gældende miljøbeskyttel-

seslovs kapitel 11, at kapitlet vedrører »Klage og søgsmål«.

Det foreslås at ændre

overskriften

til kapitel 11 fra »Klage

og søgsmål« til »Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet«.

Forslaget vil medføre, at det i kapiteloverskriften vil blive

klart, at kapitel 11 vedrører klage til Miljø- og Fødevarekla-

genævnet, og at kapitlet ikke længere vil omfatte regler om

søgsmål. Forslaget vil ikke medføre materielle ændringer

af lov om miljøbeskyttelses gældende regler om klage og

søgsmål.

Baggrunden for forslaget er, at det med lovforslagets § 1, nr.

16, foreslås, at der indføres et kapitel 11 a om klage til Ener-

giklagenævnet og et kapitel 12 om søgsmål. For overskue-

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

lighedens skyld, og fordi reglerne for Energiklagenævnet og

Miljø- og Fødevareklagenævnet ikke vil være ens, foreslås

det, at det af overskriften til kapitel 11 vil fremgå, at dette

kapitel handler om klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Det foreslås, at den gældende bestemmelse i lov om miljø-

beskyttelse § 101 om søgsmål udskilles i et selvstændigt

kapitel med overskriften »søgsmål« jf. lovforslagets § 1, nr.

16, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 15

Det følger af de gældende bestemmelser i lov om miljøbe-

skyttelse kapitel 11, at der i det i §§ 91-100 fastlagte omfang

er klageadgang til Miljø- og Fødevareklarenævnet.

Det foreslås at der i

§ 90 b

i miljøbeskyttelsesloven, indsæt-

tes at reglerne i kapitel 11 gælder for afgørelser efter loven

og regler udstedt i medfør heraf, der kan påklages til Miljø-

og Fødevareklagenævnet.

Forslaget vil indebære, at det vil blive tydeligt, at reglerne i

lov om miljøbeskyttelse §§ 91-100 gælder for afgørelser, der

kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Dermed

vil det også blive tydeligt, at §§ 91-100 ikke vil gælde

for afgørelser, der kan påklages til Energiklagenævnet, jf.

lovforslagets § 1, nr. 18 og bemærkningerne hertil.

Til nr. 16

Det følger af § 48 c, stk. 3, i lov om miljøbeskyttelse, at

Forsyningstilsynets afgørelser efter lov om miljøbeskyttelse

kapitel lov 6 eller regler udstedt i medfør af kapitel 6, ikke

kan påklages til anden administrativ myndighed.

Der er således i dag ikke klageadgang til Energiklagenævnet

inden for lov om miljøbeskyttelse.

Det foreslås, at der i miljøbeskyttelsesloven efter § 100 ind-

sættes et nyt

kapitel 11 a

om klage til Energiklagenævnet.

Det foreslås, at kapitel 11 a indeholder §§ 100 a, 100 b og

100 c.

Forslaget vil indebære, at det vil blive tydeligt, at bestem-

melserne i kapitlet alene vil gælde for afgørelser, der kan

påklages til Energiklagenævnet. Det vil dermed tilsvarende

blive tydeligt, at bestemmelserne i kapitlet ikke vil gælde

for afgørelser, der kan påklages til Miljø- og Fødevarekla-

genævnet.

Det foreslås i

§ 100 a

i af lov om miljøbeskyttelse, at regler-

ne i kapitel 11 a gælder for afgørelser efter loven eller regler

udstedt i medfør heraf, der kan påklages til Energiklagenæv-

net.

Forslaget vil indebære, at det vil blive tydeligt, at bestem-

melserne i kapitlet alene vil gælde for afgørelser, der kan

påklages til Energiklagenævnet. Det vil dermed tilsvarende

blive tydeligt, at bestemmelserne i kapitlet ikke vil gælde

for afgørelser, der kan påklages til Miljø- og Fødevarekla-

genævnet.

Det foreslås i

§ 100 b, stk. 1,

i lov om miljøbeskyttelse,

at Forsyningstilsynets afgørelser efter kapitel 6 eller regler

udstedt i medfør heraf kan påklages til Energiklagenævnet,

jf. dog § 48 g, stk. 4.

Forslaget vil, sammen med lovforslagets § 1, nr. 3, indebæ-

re, at en kommunalbestyrelse, der er adressat for afgørelsen,

og enhver, der har væsentlig interesse i sagens udfald, vil

kunne indbringe afgørelsen for Energiklagenævnet.

Som beskrevet i lovforslagets § 1, nr. 5, foreslås det, at For-

syningstilsynets afgørelser truffet i henhold til regler fastsat

i medfør af den gældende bestemmelse i § 48 g, stk. 2,

i lov om miljøbeskyttelse, der bliver til stk. 4, ikke kan

påklages til anden administrativ myndighed. Der henvises til

bemærkningerne herom i lovforslagets § 1, nr. 5.

Konsekvensen af forslaget vil være, at kommunalbestyrel-

sen vil få mulighed for en administrativ afklaring af even-

tuelle uenigheder vedrørende Forsyningstilsynets afgørelser

om f.eks. fastsættelse af markedspriser for indsamling af

forbrændingsegnet erhvervsaffald, jf. § 48 a i lov om miljø-

beskyttelse.

Denne klageadgang i forhold til Forsyningstilsynets afgørel-

ser vil blive tilnærmet til, at forsyningsselskaber på el- og

varmeområdet kan indbringe Forsyningstilsynets afgørelser

om selskabernes tariffer for en administrativ klagemyndig-

hed (Energiklagenævnet).

I henhold til almindelige forvaltningsretlige grundsætninger

er det i dag udgangspunktet, at en klage ikke tillægges

opsættende virkning. Efter en konkret vurdering og efter

anmodning fra en part kan Energiklagenævnet i dag dog

træffe beslutning om at tillægge en klage opsættende virk-

ning. Hensynet til, at borgere og virksomheder kan få deres

affald håndteret, kan efter omstændighederne være begrun-

delse for, at klage tillægges opsættende virkning.

Det foreslås i § 100 b,

stk. 2,

i lov om miljøbeskyttelse,

at Forsyningstilsynets afgørelser efter kapitel 6 eller regler

udstedt i medfør heraf ikke kan indbringes for anden admi-

nistrativ myndighed end Energiklagenævnet.

Forslaget vil indebære, at Forsyningstilsynets afgørelser

truffet i henhold til regler i lovens kapitel 6 eller regler

udstedt i medfør heraf alene vil kunne påklages til Energik-

lagenævnet.

Det foreslås med § 100 b,

stk. 3, 1. pkt.,

i lov om miljøbe-

skyttelse, at klage, jf. stk. 1, skal være indgivet skriftligt

inden fire uger efter, at afgørelsen er meddelt.

Forslaget vil indebære, at klage vil skulle indgives til Ener-

giklagenævnet, og ikke til Forsyningstilsynet, hvis afgørelse

påklages. Den foreslåede bestemmelse vil svare til § 26, stk.

3, i lov om varmeforsyning.

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klagen skal være kommet frem til Energiklagenævnet inden

fristens udløb. Klagefristen udløber den samme ugedag, som

meddelelsen er kommet frem, fire uger senere.

Det foreslås i § 100 b, stk. 3,

2. pkt.,

i lov om miljøbeskyt-

telse at udløber klagefristen på en lørdag eller helligdag,

forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Forslaget vil indebære, at klagefristen vil blive udskudt til

først kommende hverdag, hvis den ellers ville udløbe på en

lørdag, søndag eller helligdag. Den foreslåede bestemmelse

vil svare til § 93, stk. 2, i lov om miljøbeskyttelse.

Det foreslås i

§ 100 c, stk. 1,

i lov om miljøbeskyttelse,

at Energiklagenævnets formand efter nærmere aftale med

nævnet kan træffe afgørelse på nævnets vegne i sager, der

behandles efter denne lov eller regler fastsat i medfør heraf.

Forslaget vil indebære, at Energiklagenævnets formand vil

kunne træffe afgørelse på nævnets vegne. Forslaget svarer til

de tilsvarende bestemmelser i blandt andet lov om elforsy-

ning og lov om varmeforsyning. Adgangen udnyttes typisk

inden for sagsområder, hvor sagerne er af mindre kompleks

karakter, og hvor sagerne ligner hinanden.

Det foreslås i § 100 c,

stk. 2,

i lov om miljøbeskyttelse,

at Erhvervsministeren kan fastsætte regler om Energiklage-

nævnets sammensætning ved nævnets behandling af afgørel-

ser efter denne lov eller efter regler udstedt i medfør heraf.

Forslaget vil indebære, at erhvervsministeren vil kunne fast-

sætte regler om sammensætningen af Energiklagenævnet

på en måde, der anses for hensigtsmæssig i forbindelse

med klager efter miljøbeskyttelsesloven. Ved afgørelser efter

denne lov kan det være hensigtsmæssigt, at der udpeges

medlemmer med særlig økonomisk eller teknisk sagkund-

skab inden for affaldssektoren.

Den foreslåede bemyndigelse skal ses i sammenhæng med,

at Energiklagenævnet oprindeligt er sammensat med henblik

på behandling af sager inden for andre områder, f.eks. el- og

varmeforsyning.

Det foreslås, at der indsættes et nyt

kapitel 12

om søgsmål.

Forslaget vil indebære, at det i kapiteloverskriften bliver

klart, at kapitel 12 handler om søgsmål.

Baggrunden for forslaget er, at der indføres et nyt kapitel 11

a, jf. lovforslagets § 1, nr. 16, og bemærkningerne hertil.

Forslaget vil indebære, at den gældende § 101, der fortsat

vil gælde alle søgsmål til prøvelse af afgørelser efter loven

eller regler udstedt i medfør heraf, gives en ny overskrift,

så bestemmelsen vil gælde uanset, om det er en afgørelse

truffet af Miljø- og Fødevareklagenævnet eller af Energikla-

genævnet.

Til nr. 17

Det følger af § 48 c, stk. 3, i lov om miljøbeskyttelse, at

Forsyningstilsynets afgørelser efter lov om miljøbeskyttelse

kapitel 6 eller regler udstedt i medfør af kapitel 6, ikke kan

påklages til anden administrativ myndighed. Der er således

i dag ikke klageadgang til Energiklagenævnet inden for lov

om miljøbeskyttelses område.

Det foreslås i § 101,

stk. 3,

i lov om miljøbeskyttelse, at af-

gørelser, der kan prøves af Energiklagenævnet efter kapitel

11 a, ikke kan indbringes for domstolene, før Energiklage-

nævnets afgørelse foreligger.

Forslaget vil indebære, at Forsyningstilsynets afgørelser

truffet i henhold til regler i lovens kapitel 6 eller regler ud-

stedt i medfør heraf, der kan prøves af Energiklagenævnet,

ikke kan indbringes for domstolene, inden den administrati-

ve rekurs er udtømt. Den foreslåede bestemmelse svarer til §

26, stk. 2, 2. pkt., i lov om varmeforsyning.

Til nr. 18

Det fremgår af § 110, stk. 1, i lov om miljøbeskyttelse,

at medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lov-

givning, kan den, der overtræder konkrete bestemmelser i

loven, undlader at efterkomme forbud eller påbud, tilside-

sætter vilkår m.v., straffes med bøde.

Straffen kan efter § 110, stk. 2, i lov om miljøbeskyttelse,

stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begå-

et forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved

overtrædelsen er voldt skade på miljøet eller fremkaldt fare

derfor eller opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den

pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.

Det fremgår af § 110, stk. 3, i lov om miljøbeskyttelse, at

i regler og forskrifter, der udstedes i medfør af en række

konkrete bestemmelser i lov om miljøbeskyttelse, kan der

fastsættes straf af bøde. Det kan endvidere fastsættes, at

straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år under tilsvarende

omstændigheder som anført i stk. 2.

Det foreslås i

§ 110, stk. 3,

i lov om miljøbeskyttelse, at

indføje en henvisning til § 45 h, stk. 2.

Med det foreslåede vil klima-, energi og forsyningsministe-

ren få hjemmel til at kunne fastsætte straf af bøde for over-

trædelse af de regler, som ministeren måtte udstede i medfør

af § 45 h, stk. 2, i lov om miljøbeskyttelse.

Ministeren vil eksempelvis kunne fastsætte, at et affaldsfor-

brændingsanlæg eller medforbrændingsanlægs manglende

indberetning, berigtigelse eller overholdelse af tidsfrister til

klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne straffes

med bøde.

Til § 2

Til nr. 1

Kommuners adgang til at varetage varmeforsyningsvirk-

somhed er reguleret i § 2 b i lov om varmeforsyning.

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

En kommune kan i egen kommune i medfør af § 2 b, stk. 1,

varetage virksomhed, der driver kollektive varmeforsynings-

anlæg, jf. § 2 b, stk. 1, nr. 1. Kollektive varmeforsyningsan-

læg er reguleret i § 2, stk. 1, i lov om varmeforsyning. Ved

kollektive varmeforsyningsanlæg forstås blandt andet virk-

somhed, der driver affaldsforbrændingsanlæg, med det for-

mål at levere energi til bygningers opvarmning og forsyning

med varmt vand, jf. § 2, stk. 1, nr. 3, i lov om varmeforsy-

ning. Bestemmelsen i § 2, stk. 1, nr. 3, i lov om varmeforsy-

ning regulerer varmeproduktionsanlæggene.

Derudover kan en kommune i medfør af § 2 b, stk. 2,

varetage varmeforsyning i andre kommuner, hvis der er fy-

sisk rørforbindelse hen over kommunegrænsen. Kommunalt

ejede anlæg placeret på øer uden fast broforbindelse er i

dag omfattet af samme regulering som øvrige kommunale

anlæg.

Bestemmelsen i § 2 b i lov om varmeforsyning fastsætter

ikke krav om en særlig organisationsform for kommunal

virksomhed vedrørende varmeforsyning. Der er således på

nuværende tidspunkt ikke regler i lov om varmeforsyning

om, hvilken organisationsform kommunalt ejede affaldsfor-

brændingsanlæg skal være organiseret i.

Det foreslås i

§ 2 b, stk. 1, nr. 1,

i lov om varmeforsyning, at

der efter § 2, stk. 1, indsættes jf. dog stk. 3.

Den foreslåede ændring i § 2 b, stk. 1, nr. 1, er en konse-

kvens af den foreslåede indsættelse af en ny bestemmelse i

§ 2 b, stk. 3, i lov om varmeforsyning, om, at kommunalt

ejede affaldsforbrændingsanlæg vil skulle udøves på kom-

mercielle vilkår i et aktie- eller anpartsselskab.

Den foreslåede ændring vil således sikre henvisning til den

nye bestemmelse i § 2 b, stk. 3, i lov om varmeforsyning.

Til nr. 2

Kommuners adgang til at varetage varmeforsyningsvirk-

somhed er reguleret i § 2 b i lov om varmeforsyning.

En kommune kan i egen kommune i medfør af § 2 b, stk. 1,

varetage virksomhed, der driver kollektive varmeforsynings-

anlæg, jf. § 2 b, stk. 1, nr. 1. Kollektive varmeforsyningsan-

læg er reguleret i § 2, stk. 1, i lov om varmeforsyning. Ved

kollektive varmeforsyningsanlæg forstås blandt andet virk-

somhed, der driver affaldsforbrændingsanlæg, med det for-

mål at levere energi til bygningers opvarmning og forsyning

med varmt vand, jf. § 2, stk. 1, nr. 3, i lov om varmeforsy-

ning. Bestemmelsen i § 2, stk. 1, nr. 3, i lov om varmeforsy-

ning regulerer varmeproduktionsanlæggene.

Derudover kan en kommune i medfør af § 2 b, stk. 2,

varetage varmeforsyning i andre kommuner, hvis der er fy-

sisk rørforbindelse hen over kommunegrænsen. Kommunalt

ejede anlæg placeret på øer uden fast broforbindelse er i

dag omfattet af samme regulering som øvrige kommunale

anlæg.

Bestemmelsen i § 2 b i lov om varmeforsyning fastsætter

ikke krav om en særlig organisationsform for kommunal

virksomhed vedrørende varmeforsyning. Der er således på

nuværende tidspunkt ikke regler i lov om varmeforsyning

om, hvilken organisationsform kommunalt ejede affaldsfor-

brændingsanlæg skal være organiseret i.

Affaldsforbrændingsanlæg er kollektive varmeforsyningsan-

læg, der er omfattet af og skal godkendes efter § 4, stk. 1, i

lov om varmeforsyning. Det er kommunalbestyrelserne, der

som varmeplanmyndighed godkender projekter for nye kol-

lektive varmeforsyningsanlæg og ændringer i eksisterende

anlæg. Ved ændringer forstås også lukning.

Det foreslås, at der i

§ 2 b

i lov om varmeforsyning indsæt-

tes stk. 3-6.

Det foreslås i § 2 b,

stk. 3,

i lov om varmeforsyning, at

en kommune kun må varetage virksomhed, der driver af-

faldsforbrændingsanlæg omfattet af § 2, stk. 1, nr. 3, hvis

virksomheden udøves på kommercielle vilkår i et aktie- eller

anpartsselskab, der alene driver affaldsforbrændingsanlæg,

jf. dog stk. 4-6 og §§ 2 h og 2 i.

Den foreslåede bestemmelse i § 2 b, stk. 3, vil medføre,

at der indføres krav om, at en kommune som udgangs-

punkt kun må varetage affaldsforbrændingsvirksomhed, hvis

det sker på kommercielle vilkår i et aktie- eller anpartssel-

skab. Herved sikres det, at kommunernes hæftelse vil blive

begrænset til den hæftelse, som kommunen via fremtidig

ejerandel indgår med, i aktie- eller anpartsselskabet.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kommuner, der

ved lovens ikrafttræden den 1. juli 2023 ejer et af de ek-

sisterende kommunale affaldsforbrændingsanlæg, der ikke

allerede er organiseret i et aktie- eller anpartsselskab, vil

skulle gennemføre en udskillelse af anlægget og forbræn-

dingsaktiviteterne fra kommunernes øvrige aktiviteter i et

aktie- eller anpartsselskab til brug for den videre drift.

Den foreslåede bestemmelse vil finde anvendelse for både

fremtidige affaldsforbrændingsanlæg med kommunale ejere

og eksisterende kommunalt ejede affaldsforbrændingsanlæg,

der er i drift på tidspunktet, hvor loven træder i kraft.

En kommune vil som hidtil kunne varetage varmeforsyning

ved forbrænding af affald som eneejer af et affaldsforbræn-

dingsanlæg. En kommune vil endvidere kunne varetage var-

meforsyning ved forbrænding af affald på et anlæg ejet sam-

men med andre kommuner samt med private medejere. Det

vil med den foreslåede bestemmelse som noget nyt være en

forudsætning, at virksomheden vil skulle drives enten i et

aktie- eller et anpartsselskab.

Udskillelsen vil eksempelvis kunne ske ved, at aktiviteterne

ved forbrænding af affald udskilles i et aktie- eller anparts-

selskab, som ejes af et eksisterende kommunalt fællesskab,

som vil kunne bestå som ejer af aktie- eller anpartsselska-

bet. Udskillelsen og stiftelsen vil skulle være gennemført

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

senest den 1. januar 2025. Der henvises til lovforslagets § 2,

nr. 5, og bemærkningerne hertil.

Udskillelsen betyder, at alle aktiver og passiver vedrøren-

de virksomhed, der driver affaldsforbrændingsanlæg, regn-

skabsteknisk vil skulle være udskilt fra kommunens for-

valtning eller et kommunalt fællesskab, og at virksomhed,

der driver affaldsforbrændingsanlæg, vil skulle ske i et selv-

stændigt aktie- eller anpartsselskab med virkning fra senest

den 1. januar 2025.

Et helt eller delvist kommunalt ejet affaldsforbrændingsan-

læg vil herefter være omfattet af blandt andet selskabslo-

ven, selskabsskatteloven, årsregnskabsloven, bogføringslo-

ven m.v. på samme måde som andre kommercielle erhvervs-

virksomheder organiseret som aktie- eller anpartsselskab.

Med henvisningen til affaldsforbrændingsanlæg omfattet af

§ 2, stk. 1, nr. 3, i lov om varmeforsyning, slås det fast, at

de affaldsforbrændingsaktiviteter, der vil blive omfattet af

bestemmelsen, og som efter den foreslåede § 2 b, stk. 3, i

lov om varmeforsyning, herefter vil kunne udøves i det stif-

tede aktie- eller anpartsselskab, er de affaldsforbrændingsak-

tiviteter, der udføres på sådanne affaldsforbrændingsanlæg.

Det vil alene være kommunale opgaver, som i forvejen va-

retages som del af affaldsforbrændingsaktiviteten, der vil

skulle udskilles, og som fremadrettet vil skulle udøves på

kommercielle vilkår i et aktie- eller anpartsselskab. Det dre-

jer sig om den type af virksomhed, der naturligt ligger i at

forbrænde affald, og som fremgår af regler fastsat i medfør

af lov om miljøbeskyttelse.

Det selskabsgjorte affaldsforbrændingsanlæg vil således

kunne udøve de opgaver, der er nødvendige for at drive et

affaldsforbrændingsanlæg, herunder varetage opgaver med

selve forbrænding af affald og opgaver, der er en naturlig

del af opgaven med at forbrænde affald. Aktiviteter, som en

kommune ikke må deltage i, herunder eksempelvis aktivite-

ter vedrørende materialenyttiggørelse efter lov om miljøbe-

skyttelses § 49 b, stk. 1, vil ikke kunne udøves i det aktie-

eller anpartsselskab, der forbrænder affald, da disse aktivite-

ter ikke er en del af affaldsforbrændingsydelsen. Andre akti-

viteter på affaldsområdet, som kommunerne er ansvarlig for,

herunder eksempelvis indsamling, omlastning, transport af

affald til anlægget og deponi, vil ligeledes ikke kunne udø-

ves i det aktie- eller anpartsselskab, der forbrænder affald,

da disse aktiviteter ikke er en del af affaldsforbrændingsakti-

viteten. Disse aktiviteter vil derfor skulle varetages uden for

affaldsforbrændingsvirksomheden.

Kommunen vil som hidtil kunne udbyde opgaver med ek-

sempelvis indsamling og transport af affald til private aktø-

rer.

Ved kommercielle vilkår forstås, at kommunerne vil kunne

optjene et overskud i de virksomheder, der foreslås omfattet

af kravet om, at virksomheden vil skulle udøves i et aktie-

eller anpartsselskab. Det vil indebære, at kommunernes del-

tagelse i affaldsforbrændingsvirksomhed ikke vil være om-

fattet af princippet om, at virksomheden i sin helhed skal

hvile i sig selv. Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 8,

og bemærkningerne hertil, hvor det foreslås at ophæve §

75, stk. 3, i lov om elforsyning om, at virksomheder, som

producerer elektricitet ved forbrænding af affald, økonomisk

skal hvile i sig selv. Fastsættelsen af prisen på den varme,

der produceres ved forbrænding af affald, vil fortsat skulle

ske i overensstemmelse med prisreguleringen i § 20 i lov om

varmeforsyning, jf. nedenfor.

Det foreslås i § 2 b,

stk. 4,

at stk. 3 ikke finder anvendel-

se, hvor kommunalbestyrelsen inden den 1. januar 2025

har godkendt et projektforslag for lukning af affaldsforbræn-

dingsanlæg i medfør af § 4, og lukningen gennemføres se-

nest 3 år efter godkendelsen.

Med den foreslåede bestemmelse i § 2 b, stk. 4, indføres

en undtagelse til kravet om selskabsgørelse for kommunalt

ejede affaldsforbrændingsanlæg, der inden for en kortere

årrække vil blive lukket.

Den foreslåede bestemmelse vil dels tage højde for, at der er

kommuner, som allerede har planlagt at lukke deres affalds-

forbrændingsanlæg inden for en overskuelig årrække. Dels

vil bestemmelsen medvirke som en tilskyndelse til, at kom-

muner, der overvejer, hvorvidt det kan betale sig at påbegyn-

de selskabsgørelsen, træffer beslutning om at lukke. Der kan

være kommuner, der vurderer, at deres anlæg inden for en

kortere årrække alligevel vil skulle lukke, ligeså vel som

der kan være kommuner, der vurderer, at deres anlæg af

forskellige årsager ikke vil kunne klare konkurrencen på

markedet. Med bestemmelsen vil kommunerne derved få et

incitament til at lukke anlægget.

Bestemmelsen har således til hensigt at modvirke, at kom-

munerne vil få unødige og omfattende omkostninger, her-

under ressourceforbrug, ved at skulle igangsætte en selska-

bsgørelse af et anlæg, hvis kommunen har truffet beslutning

om, at anlægget vil skulle lukkes.

Det vil være en forudsætning for at være omfattet af den

foreslåede undtagelsesbestemmelse, at kommunalbestyrel-

sen vil skulle have godkendt et projektforslag om lukning

af affaldsforbrændingsanlægget inden den 1. januar 2025

med krav om lukning af anlægget inden 3 år efter godken-

delsen. Det vil som hidtil være kommunernes ansvar at

sikre, at de kommunalt godkendte projekter gennemføres i

overensstemmelse med godkendelsen.

Den foreslåede bestemmelse medfører således, at den eller

de kommuner, der ejer et affaldsforbrændingsanlæg, der er

besluttet lukket, ikke vil være forpligtet til at igangsætte en

udskillelse af anlægget.

Et affaldsforbrændingsanlæg, der er omfattet af den foreslå-

ede bestemmelse, vil dog skulle byde på det forbrændings-

egnede affald og dermed konkurrere med øvrige aktører

på markedet om behandling af kommunernes affald ved af-

faldsforbrænding efter udbud efter udbudslovens regler m.v.

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne

hertil.

Det foreslås i § 2 b,

stk. 5,

at stk. 3 ikke finder anvendelse på

affaldsforbrændingsanlæg placeret på en ø uden fast brofor-

bindelse, når anlægget den 1. juli 2023 er helt eller delvist

ejet af en kommune.

Den foreslåede bestemmelse i § 2 b, stk. 5, i lov om varme-

forsyning, vil sikre, at en kommune, der den 1. juli 2023 ejer

et affaldsforbrændingsanlæg, som er placeret på en ø uden

fast broforbindelse, vil kunne deltage i affaldsforbrænding

som hidtil.

Den foreslåede bestemmelse vil således medføre, at en kom-

mune, der på tidspunktet for lovens ikrafttræden ejer et af-

faldsforbrændingsanlæg, der er placeret på en ø uden fast

broforbindelse, fortsat vil kunne deltage i den virksomhed,

der forbrænder affald, omfattet af § 2, stk. 1, nr. 3, i lov om

varmeforsyning, selvom virksomheden ikke udøves på kom-

mercielle vilkår i et aktie- eller anpartsselskab. Det betyder,

at den eksisterende organisering af et sådant anlæg vil kunne

bibeholdes.

Den foreslåede undtagelse vil skulle ses i sammenhæng med

lovforslagets § 1, nr. 1, hvorefter kommunalbestyrelsen på

øer uden fast broforbindelse, hvorpå der den 1. juli 2023

er etableret et kommunalt ejet affaldsforbrændingsanlæg, vil

være undtaget fra det foreslåede krav om at skulle udbyde

opgaven med behandling af forbrændingsegnet affald. Kom-

munen vil efter den foreslåede ordning fortsat kunne for-

brænde det affald, som kommunen har ansvaret for, på egne

kommunale anlæg. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1,

og bemærkningerne hertil.

Den foreslåede bestemmelse i § 2 b, stk. 5, i lov om var-

meforsyning, vil alene finde anvendelse for eksisterende

affaldsforbrændingsanlæg, som er kommunalt ejet på tids-

punktet for lovens ikrafttræden. Hvis en kommune på et

senere tidspunkt vælger at etablere eller deltage i virksom-

hed, der varetager affaldsforbrændingsanlæg, omfattet af §

2, stk. 1. nr. 3, i lov om varmeforsyning, på en ø uden fast

broforbindelse, vil kommunen være omfattet af kravet om,

at affaldsvirksomheden vil skulle udøves på kommercielle

vilkår i et aktie- eller anpartsselskab, jf. § 2 b, stk. 3.

Det er ikke hensigten med lovforslaget at ændre på pris-

fastsættelsen på opvarmet vand eller damp fra et affaldsfor-

brændingsanlæg. Prisreguleringen for fastsættelse af varme-

priser i medfør af § 20 i lov om varmeforsyning vil således

fortsat finde anvendelse. Prisreguleringen indebærer, at et

affaldsforbrændingsanlæg, der leverer opvarmet vand eller

damp, maksimalt kan kræve den laveste af prisen fastsat i

medfør af § 20, stk. 1, om nødvendige omkostninger eller

prisloftet efter § 20, stk. 4. Prisreguleringen indebærer såle-

des, at et affaldsforbrændingsanlæg ikke vil kunne opnå et

overskud på salg af det opvarmede vand eller damp, selvom

affaldsforbrændingsanlæg vil skulle udøves på kommerciel-

le vilkår i et aktie- eller anpartsselskab.

Det foreslås i § 2 b,

stk. 6,

at klima-, energi- og forsynings-

ministeren i særlige tilfælde kan forlænge fristerne i stk. 4.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi-

og forsyningsministeren i særlige tilfælde vil kunne forlæn-

ge fristerne for, hvornår projektforslag for lukning af et

affaldsforbrændingsanlæg vil skulle være godkendt. Tilsva-

rende vil ministeren i særlige tilfælde kunne forlænge fristen

på tre år for den faktiske lukning af anlægget regnet fra

projektets godkendelse.

Særlige tilfælde vil eksempelvis kunne være forhold, som

anlægget ikke har indflydelse på, og som indebærer, at an-

lægget ikke vil kunne blive endeligt lukket inden for den

i projektet fastsatte frist. Det vil eksempelvis kunne være,

hvor udefrakommende omstændigheder gør, at kommunen

under arbejdet med lukning af anlægget forsinkes, eksem-

pelvis, fordi det tager længere tid teknisk at lukke anlægget

end forventet, eller fordi den alternative varmeproduktion

til erstatning af det lukkede affaldsforbrændingsanlæg for-

sinkes på grund af tekniske vanskeligheder, leveringssvigt

eller lignende.

Det er hensigten og forventningen, at bestemmelsen alene

vil blive anvendt i ganske særlige situationer og navnlig

med henblik på, at affaldsforbrændingsanlægget vil kunne

fortsætte driften i en kortere periode.

Til nr. 3

Det fremgår af § 2 d, stk. 1, i lov om varmeforsyning,

at en kommune i overensstemmelse med EU’s statsstøtte-

regler kan stille garanti for lånoptagelse til finansiering af

anlægsinvesteringer eller driftsaktiviteter i en virksomhed,

der driver varmeproduktionsanlæg, herunder affaldsforbræn-

dingsanlæg.

Bestemmelserne i § 2 d, stk. 2-6, indeholder nærmere betin-

gelser for den kommunale garantistillelse. Det følger af stk.

3, at kommunal garantistillelse for lånoptagelse i forbindelse

med virksomhed, der driver kraft-varme-anlæg, er betinget

af, at der sker samproduktion af elektricitet og opvarmet

vand eller damp omfattet af § 20, stk. 1, og af, at et even-

tuelt overskud på produktion og levering af elektricitet til-

lægges egenkapitalen eller indregnes i varmepriserne. Kom-

munen kan dog uanset 1. pkt. stille garanti for den del af

virksomhedens lånoptagelse, der kan henføres til investering

i produktion af opvarmet vand eller damp omfattet af § 20,

stk. 1.

Kommunerne har selv ansvar for at sikre, at den garanti,

som kommunerne har stillet, er lovlig og i overensstemmel-

se med reglerne.

Det følger af § 2 d, stk. 1, at en kommunal garantistillelse

for låneoptagelse for anlægsinvesteringer og driftsaktiviteter

skal gives på markedsvilkår. Dette indebærer, at kommunen

vil skulle stille garanti på samme vilkår, som hvis garantien

var stillet af en privat aktør. Kommunen vil derfor også

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

skulle opkræve en markedskonform garantiprovision for ga-

rantistillelsen.

Det foreslås, at der i

§ 2 d, stk. 1, 1. pkt.,

efter »en kommu-

ne« indsættes »på markedsvilkår og«.

Det foreslås med ændringen til bestemmelsen at indføre

krav om, at garantistillelsen vil skulle ske på markedsvilkår

direkte i bestemmelsen.

Den foreslåede bestemmelse vil præcisere gældende regler

for kommunal garantistillelse.

Der kan som udgangspunkt kun stilles kommunal garanti

for lånoptagelse for kollektive varmeforsyningsanlæg, der

ikke udøves på kommercielle vilkår. Med indsættelse af den

foreslåede § 2 b, stk. 3, vil affaldsforbrændingsanlæg, der

drives på kommercielle vilkår i et aktie- eller anpartsselskab,

blive omfattet af muligheden for garantistillelse i § 2 d.

Den fortsatte henvisning til § 2 b i § 2 d, stk. 1, giver

derved kommunerne mulighed for at kunne stille garanti

for låneoptagelse for anlægsinvesteringer og driftsaktivite-

ter for affaldsforbrændingsanlægget, selvom affaldsforbræn-

dingsanlægget drives på kommercielle vilkår.

Det er ikke hensigten herudover at ændre i kommunernes

mulighed for at stille garanti efter § 2 d i lov om varmefor-

syning. Det indebærer blandt andet, at bestemmelsen i § 2

d, stk. 3, fortsat vil finde anvendelse for de affaldsforbræn-

dingsanlæg, der kan anses som værende et kraft-varme-an-

læg med en eleffekt på under 25 MW.

Det er ikke en betingelse for garantistillelsen, at eventuelle

overskud på forbrænding af affald, dvs. betalingen for be-

handlingen af affaldet, som anvendes som brændsel, som

følge af udbud vil skulle indregnes i varmeprisen eller til-

lægges ejerkapitalen, hvis kommunen vil skulle kunne ga-

rantere for hele lånoptagelsen.

Til nr. 4

Kommuners mulighed for at stille garanti for lånoptagelse

for virksomheder, der driver anlæg, omfattet af godkendel-

seskrav efter lov om elforsyning for den del af investerin-

gen, der kan henføres til produktion af opvarmet vand eller

damp omfattet af § 20, stk. 1, er reguleret i § 2 e i lov om

varmeforsyning.

Det fremgår af § 2 e, stk. 1, i lov om varmeforsyning,

at en kommune i overensstemmelse med EU’s statsstøtte-

regler kan stille garanti for lånoptagelse til finansiering af

anlægsinvesteringer eller driftsaktiviteter i en virksomhed,

der driver kraft-varme-anlæg med en eleffekt over 25 MW,

som er omfattet af lov om elforsyning, hvis garantistillelsen

vedrører den del af virksomhedens lånoptagelse, der kan

henføres til investering i produktion af opvarmet vand eller

damp omfattet af § 20, stk. 1, og virksomhedens produktion

af elektricitet og produktion af opvarmet vand eller damp er

regnskabsmæssigt adskilt. Ved regnskabsmæssig adskillelse

forstås, at virksomheden skal føre konsoliderede regnskaber

for produktion af elektricitet og produktion af opvarmet

vand eller damp, som den ville skulle gøre, hvis de pågæl-

dende aktiviteter blev udført af særskilte selskaber.

Kommunerne har selv ansvar for at sikre, at den garanti,

som kommunerne har stillet, er lovlig og i overensstemmel-

se med reglerne.

Det følger af § 2 e, stk. 1, at en kommunal garantistillelse

for låneoptagelse for anlægsinvesteringer og driftsaktiviteter

skal gives på markedsvilkår. Dette indebærer, at kommunen

vil skulle stille garanti på samme vilkår, som var garantien

stillet af en privat aktør. Kommunen vil skulle opkræve en

markedskonform garantiprovision for garantistillelsen.

Det foreslås, at der i

§ 2 e, stk. 1, 1. pkt.,

efter »en kommu-

ne« indsættes »på markedsvilkår og«.

Det foreslås med ændringen til bestemmelsen, at indføre

dette krav direkte i bestemmelsen.

Den foreslåede bestemmelse vil præcisere de gældende reg-

ler for kommunal garantistillelse. Den foreslåede bestem-

melse har ikke til hensigt at ændre på de vilkår, der alle-

rede følger af lov om varmeforsyning for kommunal garan-

tistillelse for kraft-varme-anlæg omfattet af lov om elforsy-

ning. Det indebærer blandt andet, at § 2 e fortsat vil finde

anvendelse for de affaldsforbrændingsanlæg, der kan anses

som værende et kraft-varme-anlæg med en eleffekt på over

25 MW.

Til nr. 5

Lov om varmeforsyning regulerer ikke, hvilken selskabs-

form en varmeforsyningsvirksomhed skal drives i. Der skal

i lov om varmeforsyning derfor indføres et krav om, at de

kommunalt ejede affaldsforbrændingsanlæg vil skulle drives

som et aktie- eller anpartsselskab.

Det foreslås i

§ 2 h, stk. 1,

at for affaldsforbrændingsanlæg,

der var helt eller delvist kommunalt ejet den 1. juli 2023,

skal § 2 b, stk. 3, være opfyldt senest den 1. januar 2025, jf.

stk. 3-5.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der indføres en

frist for, hvornår en eksisterende kommunalt ejet virksom-

hed, der driver affaldsforbrændingsanlæg, vil skulle udskil-

les i et aktie- eller anpartsselskab.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre en pligt for kom-

munerne til inden for den fastsatte frist at igangsætte den

nødvendige proces, og at denne er afsluttet med henblik

på udskillelsen af driften af et eksisterende affaldsforbræn-

dingsanlæg i et aktie- eller anpartsselskab. En kommunes

udskillelse og stiftelse af et aktie- eller anpartsselskab vil

være omfattet af den gældende selskabsretlige regulering

herfor, jf. afsnit 3.1. i de almindelige bemærkninger.

Eventuelle nye affaldsforbrændingsanlæg, der måtte blive

godkendt efter lovens ikrafttræden i medfør af § 4 i lov

om varmeforsyning, vil skulle stiftes som et aktie- eller

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

anpartsselskab. Den foreslåede frist vil således ikke finde

anvendelse på nye anlæg. Der henvises til lovforslagets § 2,

nr. 2, og bemærkninger hertil.

Det foreslås i § 2 h,

stk. 2,

at kommunalbestyrelsen kan be-

slutte, at aktie- eller anpartsselskabet, jf. stk. 1, skal indtræ-

de i samtlige eller enkelte af affaldsforbrændingsanlæggets

eksisterende lån til anlægsinvesteringer eller driftsaktivite-

ter, hvis kommunen samtidig stiller garanti for lånet, jf. §§ 2

d og 2 e.

Den foreslåede bestemmelse vil sikre det finansielle grund-

lag for affaldsanlægget efter udskillelsen til aktie- eller an-

partsselskab. Samtidig vil transaktionsomkostningerne ved

selskabsgørelsen kunne holdes nede.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kommunerne

vil kunne vælge at gennemføre tvunget debitorskifte for lån,

som det kommunalt ejede affaldsforbrændingsanlæg har op-

taget. Lån, der måtte være ydet på tidspunktet for ikrafttræ-

delse af denne lov, vil kunne videreføres under forudsætning

af, at det alene er lån til anlægsinvesteringer eller driftsakti-

viteter, der vedrører affaldsforbrænding, der overføres.

Med bestemmelsen foreslås det at indføre en mulighed for,

at kommunalbestyrelser vil kunne beslutte, at der skal ske

tvunget debitorskifte i forbindelse med stiftelsen af selska-

ber omfattet af den foreslåede § 2 h, stk. 1, i lov om varme-

forsyning. Dette vil medføre, at kommunalbestyrelsen vil

kunne beslutte at foretage et debitorskifte, således at det

ikke længere er kommunen eller det kommunale fællesskab,

der, via den solidariske hæftelse, hæfter for de indgåede lån,

men derimod det nyetablerede aktie- eller anpartsselskab

med begrænset ansvar.

Kommunalbestyrelsen vil med bestemmelsen kunne foreta-

ge en vurdering af hvert enkelt lån og individuelt tage

stilling til, om det enkelte lån ønskes overført og dermed

omfattet af tvunget debitorskifte.

Bestemmelsen vil medføre, at i tilfælde, hvor kommunalbe-

styrelsen beslutter at benytte sig af muligheden for tvunget

debitorskifte, vil kreditorerne i affaldsforbrændingsanlægget

skulle acceptere et debitorskifte uden mulighed for at afslå

dette. Den foreslåede bestemmelse er således en afvigelse

af det generelle udgangspunkt om, at et debitorskifte kræver

samtykke.

Det foreslåede betyder, at hvis kommunalbestyrelsen vælger

at videreføre et eksisterende lån ved tvunget debitorskifte,

og hvis der ikke allerede er stillet en kommunal garanti

for lånet for anlægsinvesteringer eller driftsaktiviteter, fordi

kommunen hidtil har hæftet direkte for lånet, så vil kommu-

nen samtidig skulle stille garanti for lånet i overensstemmel-

se med §§ 2 d og 2 e om kommunal garantistillelse. Herved

sikres det, at den eksisterende risikofordeling opretholdes,

således at kreditor ikke samtidig tvinges til at tåle en unødig

forøget risiko. Det nyetablerede aktie- eller anpartsselskab

vil herefter skulle betale en markedskonform garantiprovisi-

on til den eller de kommuner, der garanterer for lånet.

Ønsker kommunen ikke at anvende det tvungne debitorskif-

te, og derved skulle stille en kommunal garantistillelse, vil

kommunen i stedet kunne anvende de almindelige obligati-

onsretlige regler for debitorskifte.

Hvis kommunen vælger ikke at lade det nyetablerede aktie-

eller anpartsselskab overtage lånet, vil kommunen skulle

tage stilling til, hvordan lånet kan indfries, inden der sker en

udskillelse af affaldsforbrændingsanlægget. Muligheden for

at indfri lånet vil afhænge af aftalen.

Det foreslås i § 2 h,

stk. 3,

at klima-, energi- og forsynings-

ministeren efter anmodning fra den eller de kommuner, der

helt eller delvist ejer affaldsforbrændingsanlægget, i særlige

tilfælde kan forlænge fristen i stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ministeren i

særlige tilfælde vil kunne forlænge den i stk. 1 angivne

frist for selskabsgørelse til det tidligste tidspunkt efter den

1. januar 2025, hvor en selskabsgørelse forventes mulig for

den pågældende virksomhed.

Det er forventningen, at de kommunalt ejede affaldsfor-

brændingsanlæg, der ikke vil kunne gennemføre en selska-

bsgørelse senest den 1. januar 2025, gennemfører selska-

bsgørelsen snarest muligt.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der vil skulle

indsendes en anmodning om fristforlængelse for at få for-

længet fristen for selskabsgørelse.

Anmodningen vil skulle indsendes af den eller de kommu-

ner, der helt eller delvist ejer affaldsforbrændingsanlægget. I

tilfælde af ændringer i ejerkredsen, vil det være de nye

kommunale ejere, der vil skulle indsende en anmodning til

ministeren.

Ministeren vil eksempelvis kunne anvende bestemmelsen i

de situationer, hvor det efter reglerne i selskabslovgivningen

ikke er muligt at udskille og stifte aktie- eller anpartsselska-

bet inden for den i stk. 1 foreslåede frist. Det vil være en

forudsætning for at kunne opnå en fristforlængelse, at virk-

somheden forud for en anmodning om fristforlængelse har

afsøgt og udelukket andre løsningsmuligheder. Det drejer

sig eksempelvis om muligheden for at indskyde yderligere

kapital. Det vil som udgangspunkt være op til den eller de

kommuner, som investerer i og ejer virksomheden, at vurde-

re, om investeringen er saglig og økonomisk forsvarlig.

Bestemmelsen er tiltænkt anvendt restriktivt og udelukkende

i situationer, hvor en selskabsgørelse af saglige grunde ikke

vil være mulig inden den 1. januar 2025. Der vil i den

enkelte sag på sædvanlig vis skulle foretages en konkret

vurdering af, om en anmodning om fristforlængelse vil kun-

ne meddeles.

Meddeler ministeren en fristforlængelse, vil den skulle inde-

holde oplysning om de forudsætninger, der er lagt til grund

for fristforlængelsen. Det er væsentligt, at meddelelsen in-

deholder tilstrækkelige oplysninger, herunder til brug for

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

ministerens vurdering af, om fristforlængelsen i tilfælde af

væsentlige ændringer vil kunne opretholdes, jf. stk. 4.

Er det ikke muligt for en eller flere kommuner at opnå en

fristforlængelse, vil konsekvensen kunne være, at anlægget

må lukkes.

Muligheden for at opnå en fristforlængelse for den virksom-

hed, der driver affaldsforbrændingsanlæg, har ikke til hen-

sigt at medføre, at virksomheden herved vil kunne opnå

en konkurrencemæssig fordel. Det indebærer, at affaldsfor-

brændingsanlæg, der har fået fristforlængelse, vil skulle by-

de på opgaven med behandling af forbrændingsegnet affald,

der ikke er farligt affald, på lige fod med selskabsgjorte

anlæg. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærk-

ningerne hertil.

Det foreslås i § 2 h,

stk. 4,

at sker der væsentlige ændringer

i de forudsætninger, der ligger til grund for en meddelt frist-

forlængelse efter stk. 3, indsender den eller de kommuner,

der helt eller delvist ejer affaldsforbrændingsanlægget, en ny

anmodning til klima-, energi- og forsyningsministeren med

henblik på ministerens vurdering af, om fristforlængelsen

kan opretholdes.

Den foreslåede bestemmelse vil sikre, at der efter ændringer

fortsat er grundlag for en opretholdelse af den fristforlæn-

gelse, som ministeren har meddelt i medfør af den foreslåe-

de stk. 3.

Den foreslåede bestemmelse vil således medføre, at den

eller de kommuner, der har anmodet ministeren om en frist-

forlængelse, vil skulle indsende en ny anmodning til mini-

steren. I tilfælde af efterfølgende ændringer i ejerkredsen,

vil det være de nye kommunale ejere, der vil skulle indsende

en anmodning til ministeren.

den foreslåede bestemmelse gælder alle ændringer, der ve-

drører forudsætningerne for, at virksomheden vil kunne udø-

ves i et aktie- eller anpartsselskab som foreskrevet. Det er

væsentligt, at virksomheder, der driver affaldsforbrændings-

anlæg omfattet af § 2, stk. 1, nr. 3, hurtigst muligt efter

den 1. januar 2025 udskilles og stiftes som aktie- eller an-

partsselskab. Ændrer forudsætningerne sig i en sag, hvor en

fristforlængelse er meddelt, vil sagens parter derfor være

forpligtede til at anmode ministeren på ny.

Klima-, energi- og forsyningsministerens opgave i forbin-

delse med sagsbehandlingen af en ny anmodning vil som

udgangspunkt være den samme som ved den første anmod-

ning, jf. stk. 3. En ny anmodning vil skulle indsendes hur-

tigst muligt efter, at virksomheden er blevet bekendt med

ændringerne. Klima-, energi- og forsyningsministeren vil

herefter kunne fastsætte en ny frist for selskabsgørelsen. Af-

hængig af de nye omstændigheder vil ministeren kunne fast-

satte en ny frist, der vil kunne være både længere og kortere

end den tidligere fastsatte frist.

Det foreslås i § 2 h,

stk. 5, 1. pkt.,

at klima-, energi- og for-

syningsministeren i helt særlige tilfælde kan beslutte at lade

en uafhængig revisor gennemgå regnskaber m.v. til brug for

ministerens vurdering efter stk. 3 og 4.

Den foreslåede bestemmelse vil sikre et så fyldestgørende,

oplyst og objektivt grundlag som muligt til brug for ministe-

rens vurdering.

Den foreslåede bestemmelse vil således medføre, at ministe-

ren eksempelvis vil kunne anmode en revisor om at frem-

bringe oplysninger, herunder ved gennemgang af regnska-

ber, som vurderes nødvendige for ministerens behandling af

en sag om fristforlængelse efter den foreslåede stk. 3 eller 4.

Revisor må ikke være virksomhedens sædvanlige revisor og

må ikke have haft andre opgaver, herunder rådgivningsopga-

ver, for virksomheden i forhold til selskabsgørelsen.

Det følger af den foreslåede § 2 h, stk. 5,

2. pkt.,

at udgiften

til den uafhængige revisor afholdes af den eller de kommu-

ner, der helt eller delvist ejer affaldsforbrændingsanlægget.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ministeren vil

kunne lade en uafhængig revisor gennemgå regnskaber m.v.

for kommunens regning. Den foreslåede bestemmelse er ale-

ne tiltænkt anvendt i helt særlige tilfælde. Det forudsættes,

at der sker forudgående orientering af kommunen eller kom-

muner i forening, inden bestemmelsen bringes i anvendelse.

Det foreslås i

§ 2 i, stk. 1,

i lov om varmeforsyning, at for

affaldsforbrændingsanlæg, der var helt eller delvist ejet af

en eller flere kommuner den 1. juli 2023, skal en eller flere

kommuner i forening have råderet og ejerskab over mere

end halvdelen af stemmerettighederne samt eje mere end

halvdelen af kapitalandelene i den virksomhed, der driver

affaldsforbrændingsanlægget omfattet af § 2 b, stk. 3, så

længe anlægget er i drift, jf. dog stk. 2.

Med den foreslåede bestemmelse sikres, at en eller flere

kommuner fortsat vil have kontrol og ejerskab over de eksi-

sterende affaldsforbrændingsanlæg, så længe anlægget er i

drift.

Den foreslåede bestemmelse vil kun finde anvendelse for

affaldsforbrændingsanlæg, der den 1. juli 2023 var ejet af en

eller flere kommuner i forening. Bestemmelsen vil medføre,

at en eller flere kommuner i forening vil skulle have råderet

og ejerskab over mere end halvdelen af stemmerettighederne

i selskabet, i resten af anlæggets levetid, samt enten direkte

eller indirekte eje mere end halvdelen af kapitalandelene i

selskabet.

Det vil efter den foreslåede bestemmelse ikke være et

krav, at den kommunale ejerkreds vil skulle forblive den

samme. Eksempelvis kunne der være kommuner, der i dag

ikke ejer et affaldsforbrændingsanlæg, som ønsker at blive

medejere af det nye selskab, der forbrænder affald. I forbin-

delse med eventuel overdragelse af aktie- eller anparter i et

affaldsforbrændingsanlæg vil der dog skulle tages højde for

krav om eventuel modregning i bloktilskuddet for vederlag

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

ved afståelse, jf. den gældende § 23 l i lov om varmeforsy-

ning.

Hvis en kommune, der i dag er ejer eller medejer af et ek-

sisterende affaldsforbrændingsanlæg, derimod ikke længere

ønsker at eje eller være medejer af det selskabsgjorte af-

faldsforbrændingsanlæg, vil ejerkredsen og den eksisterende

bestyrelse, skulle tage stilling til, hvordan den kommunale

majoritetskontrol vil kunne sikres med en eventuel ny ejer-

struktur.

Det nyetablerede aktie- eller anpartsselskab vil også fremo-

ver og i resten af affaldsforbrændingsanlæggets levetid skul-

le have kommunal majoritetskontrol. Det vil eksempelvis

kunne indføjes i aktie- eller anpartsselskabets vedtægter, at

der til enhver tid skal være kommunal majoritetskontrol med

virksomheden, som ejer affaldsforbrændingsanlægget.

Kravet om, at en eller flere kommuner vil skulle have rå-

deret og ejerskab over mere end halvdelen af stemmerettig-

hederne samt eje mere end halvdelen af kapitalandelene,

foreslås at gælde, så længe det affaldsforbrændingsanlæg,

som kommunen eller kommunerne på tidspunktet for lovens

ikrafttrædelse ejer, er i drift.

Kommunalt ejede affaldsforbrændingsanlæg, der producerer

varme og elektricitet, vil efter det foreslåede være omfattet

af bestemmelsen. Det gælder uanset om et anlæg, eller et an-

lægs ovne, for en kortere periode er lukket eller ude af drift,

eksempelvis på grund af nedbrud, reparation, omlægning,

manglende affald eller manglende efterspørgsel på elektrici-

tet eller varme m.v. Kommunens eller kommunernes råderet

og ejerskab over mere end halvdelen af stemmerettigheder-

ne samt kommunens eller kommunernes ejerskab af mere

end halvdelen af kapitalandelene vil skulle opretholdes i

hele anlæggets levetid, og indtil kommunalbestyrelsen, efter

lov om varmeforsyning, eller Energistyrelsen, efter lov om

elforsyning, har truffet afgørelse om lukning af anlægget.

Det foreslås i § 2 i,

stk. 2,

at stk. 1 ikke finder anvendelse,

hvis der inden den 1. juli 2023 er indgået aftale om overdra-

gelse af affaldsforbrændingsanlægget med virkning senest

den 1. juli 2025.

Den foreslåede bestemmelse vil sikre, at aftaler om overdra-

gelse af anlæg omfattet af § 2 b, stk. 3, der er indgået inden

den 1. juli 2023, hvor loven foreslås at træde i kraft, fortsat

vil kunne gennemføres.

Den foreslåede bestemmelse vil således medføre, at allerede

indgåede aftaler vil kunne gennemføres i overensstemmelse

med det mellem parterne aftalte, forudsat at aftalen er bin-

dende og gyldig, og overdragelsen sker senest med virkning

fra den 1. juli 2025.

Spørgsmål om aftalers gyldighed og bindende karakter vil

skulle vurderes i overensstemmelse med aftalerettens regler

herom. I tilfælde af eventuelle tvister herom vil de skulle be-

handles ved de almindelige domstole eller anden retsinstans,

hvis parterne har aftalt dette.

Det foreslås i

§ 2 j

i lov om varmeforsyning, at en kommu-

nes vederlag i forbindelse med udskillelse og stiftelse af

affaldsforbrændingsanlæg omfattet af § 2 b, stk. 3, i et aktie-

eller anpartsselskab, udelukkende må bestå af aktier eller

anparter i selskabet.

Den foreslåede bestemmelse vil sikre, at der ikke overfø-

res penge eller værdier fra det eksisterende affaldsforbræn-

dingsanlæg til ejerkommunerne i forbindelse med udskillel-

se og stiftelse af selskabet. Stiftelsen af det nye aktie- eller

anpartsselskab vil skulle ske ved at indskyde anlæg og akti-

ver fra det eksisterende anlæg efter selskabslovens bestem-

melser mod udstedelse af aktier eller anparter til den eller

de kommuner, der stifter selskabet. Dette vil skulle gælde

uanset, om aktie- eller anpartsselskabet stiftes direkte under

en kommune eller under et eventuelt allerede eksisterende

kommunalt fællesskab.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kommunerne i

forbindelse med udskillelsen og stiftelse af det aktie- eller

anpartsselskab, der skal drive affaldsforbrændingsanlægget

videre, udelukkende vil kunne modtage vederlag i form

af udstedte aktier eller anparter i aktie- eller anpartsselska-

bet. Det vil eksempelvis ikke være muligt for kommunerne

at udbetale vederlag, udlodde overskud, erhverve bygninger,

materiel eller lignende.

Værdifastsættelsen, vurdering og indgangsværdier m.v. vil

skulle fastsættes og behandles efter almindelige regnskabs-

praksis, herunder selskabslovens bestemmelser om indskud

af selskabskapital i andre værdier end kontanter m.v.

Til § 3

Til nr. 1

Den kommunale hjemmel til at deltage i eller varetage ak-

tiviteter på elforsyningsområdet fremgår af § 4 i lov om

elforsyning.

Det fremgår af § 4, stk. 1, 1. pkt., at en kommune kan

varetage produktion af elektricitet ved afbrænding af af-

fald. Kommunen kan således i dag varetage elproduktion

ved forbrænding af affald i selve forvaltningen og i sel-

skaber, herunder fælleskommunale virksomheder, jf. Folke-

tingstidende 1998-99, tillæg A, side 5893. § 4, stk. 1, 1.

pkt., i lov om elforsyning, fastsætter ikke krav om særlig

organiseringsform for kommunal virksomhed vedrørende el-

produktion ved affaldsforbrænding.

Det foreslås, at

§ 4, stk. 1, 1. pkt.,

i lov om elforsyning,

ændres således, at der efter »affald« indsættes », jf. dog § 4

a«.

Den foreslåede ændring er begrundet i, at kommuners vare-

tagelse af produktion af elektricitet ved afbrænding af affald

efter det foreslåede i § 4 a, stk. 1, fremover vil skulle ske

ved deltagelse i aktie- eller anpartsselskaber. Derfor foreslås

det at ændre § 4, stk. 1, 1. pkt., således, at kommunens

varetagelse af produktion af elektricitet ved afbrænding af

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

affald vil skulle ske i overensstemmelse med den foreslåede

§ 4 a.

Der fastsættes i den foreslåede § 4 a yderligere krav til kom-

muners deltagelse i virksomheder, der producerer elektricitet

ved forbrænding af affald. For en nærmere beskrivelse heraf

henvises til lovforslagets § 3, nr. 4, og bemærkningerne

hertil, der indeholder den foreslåede § 4 a.

Den foreslåede ændring vil medføre, at kommuner alene

vil kunne varetage elproduktion ved afbrænding af affald i

overensstemmelse med den foreslåede § 4 a. Den foreslåede

ændring vil betyde, at en kommune ikke længere direkte

vil kunne varetage elproduktion ved affaldsforbrænding som

en del af den kommunale forvaltning eller i et kommunalt

fællesskab efter § 60 i lov om kommunernes styrelse, men at

kommunens deltagelse fremover vil skulle ske ved deltagel-

se i aktie- eller anpartsselskaber.

Kommuner, som omfattes af den foreslåede § 4 a, stk. 9,

og som dermed ikke vil skulle selskabsudskille affaldsfor-

brændingsanlægget i et aktie- eller anpartsselskab, vil fortsat

kunne varetage elproduktion ved afbrænding af affald som

en del af den kommunale forvaltning eller i en fælleskom-

munal virksomhed efter § 4, stk. 1, 1. pkt., i lov om elforsy-

ning.

Til nr. 2

Den kommunale hjemmel til at deltage i eller varetage ak-

tiviteter på elforsyningsområdet fremgår af § 4 i lov om

elforsyning.

Det fremgår af § 4, stk. 1, 1. pkt., at en kommune kan

varetage produktion af elektricitet ved afbrænding af af-

fald. Kommunen kan således i dag varetage elproduktion

ved forbrænding af affald i selve forvaltningen og i sel-

skaber, herunder fælleskommunale virksomheder, jf. Folke-

tingstidende 1998-99, tillæg A, side 5893. § 4, stk. 1, 1.

pkt., fastsætter ikke krav om særlig organiseringsform for

kommunal virksomhed vedrørende elproduktion ved affalds-

forbrænding.

Det fremgår derudover af § 4, stk. 1, 2. pkt., at en kommune

kan deltage i selskaber med begrænset ansvar, som varetager

virksomhed, som er omfattet af § 2, stk. 1, herunder elpro-

duktion. Bestemmelsen medfører, at kommunen alene kan

varetage virksomhed, som er omfattet af § 2, stk. 1, hvis

deltagelsen sker i selskaber med begrænset ansvar. Bestem-

melsen indebærer således, at kommuner alene kan varetage

andre aktiviteter på elforsyningsområdet i selskaber med be-

grænset ansvar. Der er ikke i bestemmelsens forarbejder ta-

get nærmere stilling til, hvad der skal forstås ved et selskab

med begrænset ansvar. Begrebet selskab med begrænset an-

svar må dog forstås bredere end aktie- eller anpartsselska-

ber og må eksempelvis også omfatte andelsselskaber med

begrænset ansvar (a.m.b.a).

En kommune kan således være eneejer af selskaber, der

varetager opgaven eller deltage i sådanne selskaber sammen

med andre parter, eksempelvis andre kommuner eller private

virksomheder.

Det foreslås, at

§ 4, stk. 1, 2. pkt.,

i lov om elforsyning,

ændres, således at der efter »§ 2, stk. 1« indsættes », jf. dog

§ 4 a«.

Den foreslåede ændring er begrundet i, at begrebet selskaber

med begrænset ansvar forstås bredere end aktie- og anparts-

selskaber, og at det med lovforslaget foreslås at indsætte en

ny § 4 a, hvorefter det foreslås, at kommuners deltagelse

i virksomheder, der varetager produktion af elektricitet ved

forbrænding af affald, fremover vil skulle ske i aktie- eller

anpartsselskaber. Det foreslås endvidere med den foreslåede

§ 4 a at fastsætte nærmere krav til kommuners deltagelse i

produktion af elektricitet ved afbrænding af affald. For en

nærmere beskrivelse heraf henvises til lovforslagets § 3, nr.

4, og bemærkningerne hertil, der indeholder den foreslåede

§ 4 a.

Den foreslåede ændring vil medføre, at kommuner vil kun-

ne deltage i virksomheder, der varetager elproduktion ved

forbrænding af affald efter den eksisterende § 4, stk. 1,

2. pkt., hvis deltagelsen sker i overensstemmelse med den

foreslåede § 4 a i lov om elforsyning. Det vil betyde, at

en kommunes deltagelse i elproduktion ved afbrænding af

affald fremover vil skulle ske ved deltagelse i aktie- eller

anpartsselskaber. Den foreslåede ændring vil indebære en

skærpelse af den kommunale hjemmel for så vidt angår

affaldsforbrændingsanlæg, idet der efter gældende ret ikke

er krav til organiseringsform.

Kommuner, som omfattes af den foreslåede § 4 a, stk. 9,

og som dermed ikke vil skulle selskabsudskille affaldsfor-

brændingsanlægget i et aktie- eller anpartsselskab, vil fortsat

kunne varetage elproduktion ved afbrænding af affald ved

deltagelse i et selskab med begrænset ansvar efter § 4, stk. 1,

2. pkt., i lov om elforsyning.

Til nr. 3

Det følger af § 4, stk. 2, 1. pkt., i lov om elforsyning, at

en kommune kan deltage i anden virksomhed, som har nær

tilknytning til en virksomhed omfattet af § 2, stk. 1, som

kommunen varetager eller deltager i.

Det følger af § 4, stk. 2, 2. pkt., at tilsvarende gælder for

Energinet.

Det foreslås i

§ 4, stk. 2, 2. pkt.,

at Energinet kan deltage

i anden virksomhed, som har nær tilknytning til en virksom-

hed omfattet af § 2, stk. 1, som Energinet varetager eller

deltager i.

Den foreslåede affattelse er en præcisering af gældende

ret. Den foreslåede ændring vil sikre, at Energinets mulig-

hed for at deltage i anden virksomhed, som har nær tilknyt-

ning til en virksomhed, omfattet af § 2, stk. 1, som Energinet

varetager eller deltager i, vil fremgå i et selvstændigt punk-

tum i § 4, stk. 2.

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Den foreslåede ændring vil ikke medføre materielle ændrin-

ger og bemærkninger og praksis hidtil foreslås videreført.

Til nr. 4

Den kommunale hjemmel til at deltage i eller varetage ak-

tiviteter på elforsyningsområdet fremgår af § 4 i lov om

elforsyning.

Det fremgår af den gældende § 4, stk. 1, 1. pkt., i lov om el-

forsyning, at en kommune kan varetage produktion af elek-

tricitet ved afbrænding af affald. Bestemmelsen indebærer,

at kommuner kan varetage elproduktion ved afbrænding af

affald. Kommunen kan således i dag varetage elproduktion

ved forbrænding af affald i selve forvaltningen. § 4, stk. 1,

1. pkt., i lov om elforsyning, fastsætter ikke krav om særlig

organiseringsform for kommunal virksomhed vedrørende el-

produktion ved affaldsforbrænding.

En kommune kan således være eneejer af selskaber, der

varetager opgaven eller deltage i sådanne selskaber sammen

med andre parter, eksempelvis andre kommuner eller private

virksomheder.

Det fremgår derudover af den gældende § 4, stk. 1, 2. pkt., i

lov om elforsyning, at en kommune kan deltage i selskaber

med begrænset ansvar, som varetager virksomhed, som er

omfattet af § 2, stk. 1, herunder elproduktion. Bestemmel-

sen medfører, at kommunen alene kan varetage virksomhed,

som er omfattet af § 2, stk. 1, hvis deltagelsen sker i selska-

ber med begrænset ansvar. Bestemmelsen indebærer således,

at kommuner alene kan varetage andre aktiviteter på elforsy-

ningsområdet end elproduktion ved affaldsforbrænding i sel-

skaber med begrænset ansvar. Der er ikke i bestemmelsens

forarbejder taget nærmere stilling til, hvad der skal forstås

ved et selskab med begrænset ansvar. Begrebet selskab med

begrænset ansvar må dog forstås bredere end aktie- eller

anpartsselskaber og må eksempelvis også omfatte andelssel-

skaber med begrænset ansvar (a.m.b.a).

Det følger af § 4, stk. 1, 1. og 2. pkt., om varetagelse af

og deltagelse i elproduktionsaktiviteter, at en kommune kan

bruge midler, herunder indskyde midler, yde lån og stille

garanti for de selskaber, som deres elproduktionsvirksomhed

drives i. Det forudsættes, at det kommunale engagement

sker på markedsmæssige vilkår. En kommune kan alene

deltage i finansiering, herunder garantistillelse, med sin for-

holdsmæssige andel af den samlede ejerkreds’ deltagelse.

Lov om elforsyning indeholder ikke specifikke regler om

vederlag i forbindelse med stiftelse af aktie- eller anpartssel-

skaber, som kommunerne deltager i.

I § 37 i lov om elforsyning, fremgår dog de såkaldte mod-

regningsregler. Det følger af § 37, stk. 1, i lov om elforsy-

ning, at kommuner bliver modregnet i bloktilskuddet, hvis

kommunen modtager uddelinger fra eller vederlag ved afstå-

else af ejerandele i virksomheder, der er eller i perioden

efter den 20. februar 2003 har været omfattet af § 2, stk. 1,

herunder elproduktion, eller virksomheder, der direkte eller

indirekte ejer eller i perioden efter den 20. februar 2003 har

ejet andele i sådanne virksomheder.

Det følger af § 75, stk. 1, i lov om elforsyning, at priser og

leveringsbetingelser for elproduktionsvirksomheders salg af

elektricitet fastsættes ved aftale. Det vil sige, at elprodukti-

onsvirksomheder, herunder også kommunalt ejede elproduk-

tionsvirksomheder, skal agere på markedsvilkår. Der følger

dog af § 75, stk. 3, 1. pkt., at virksomheder, som producerer

elektricitet ved forbrænding af affald, økonomisk skal hvile i

sig selv bortset fra virksomheder, som producerer elektricitet

efter tilladelse efter § 12 a.

Hvis en kommunes forbrændingsvirksomhed udskilles i et

aktie- eller anpartsselskaber, finder de almindelige regler om

debitorskifte for lån anvendelse. Det følger af det almindeli-

ge obligationsretlige regler, at debitorskifte kræver kreditors

samtykke. Hvis kreditor ikke ønsker at acceptere, at en an-

den overtager en forpligtelse eller gæld til kreditoren, kan

lånet ikke overgå til en anden.

Det følger af § 102, stk. 1, i lov om elforsyning, at hvis

lov nr. 375 af 2. juni 1999 om elforsyning indebærer, at

en virksomhed, omfattet af den tidligere gældende lov om

elforsyning, vil skulle opdeles i flere selvstændige juridiske

enheder, skal opdelingen gennemføres således, at der til

hver enhed henføres de aktiver og passiver, der naturligt

er knyttet til den aktivitet, der vil skulle udøves af den

pågældende enhed. I relation til virksomhedens passiver har

den stedfundne opdeling ikke virkning i forhold til virksom-

hedens kreditorer. Det fremgår af bemærkningerne hertil, jf.

Folketingstidende 1998-99, tillæg A, side 5930, at det som

følge af §§ 4, 47 og 48 i et vist omfang vil være nødvendigt

at opsplitte en eksisterende juridisk enhed i flere selvstæn-

dige juridiske enheder, herunder selskaber med begrænset

ansvar. Hensigten med bestemmelsen var at præcisere, at

opsplitningen skulle gennemføres således, at de aktiver og

passiver, der indgik i den eksisterende virksomhed, skulle

henføres til de respektive nye juridiske enheder, hvor de

naturligt hører hjemme. Ejerne måtte i den forbindelse ikke

trække kapital ud af de eksisterende juridiske enheder. Med

bestemmelsen blev det endvidere præciseret, at der ikke

sker noget lovbestemt debitorskifte i forhold til de dengang

eksisterende virksomheders kreditorer.

Affaldsforbrændingsanlæg er omfattet af og skal have tilla-

delse efter § 11 lov om elforsyning, hvis anlægget produce-

rer elektricitet. Der er fastsat nærmere regler om tilladelse

til etablering og væsentlig ændring efter lov om elforsyning

i bekendtgørelse nr. 1363 af 29. september 2022 om tilla-

delse til etablering og ændring af elproduktionsanlæg samt

elproduktion fra anlæg på land (elproduktionsbekendtgørel-

sen). Det fremgår af elproduktionsbekendtgørelsens § 1, at

elproduktionsanlæg under 5 MW er undtaget fra kravet om

tilladelse til etablering og væsentlig ændring. Anlægget er

også undtaget, hvis anlægget er et kraft-varme-anlæg med

en eleffekt på 25 MW eller derunder, som er godkendt

efter lov om varmeforsyning. Tilladelse til væsentlige æn-

dringer af anlæg over 25 MW efter § 11 i lov om elfor-

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

syning kan kun meddeles, hvis forsyningssikkerheden, her-

under varmeforsyningssikkerheden og elforsyningssikkerhe-

den, ikke herved forringes i betydelig grad. En væsentlig

ændring af elproduktionsanlægget kan være, at anlægget

tages permanent ud af drift, konserveres eller skrottes.

Det foreslås, at der efter § 4 i lov om elforsyning indsættes

en ny bestemmelse.

Bestemmelsen i den foreslåede

§ 4 a

i lov om elforsyning

er ny. Der er ikke i dag regler om en kommunes varetagelse

eller deltagelse i virksomhed, der producerer elektricitet ved

forbrænding af affald i et aktie- eller anpartsselskab, der kun

driver affaldsforbrændingsanlæg.

Den foreslåede affattelse af § 4 a indeholder de nærmere

regler om kommuners deltagelse i virksomhed, som produ-

cerer elektricitet ved forbrænding af affald efter den gælden-

de § 4, stk. 1, 1. pkt., og § 4, stk. 1, 2. pkt.

Det foreslås i § 4 a,

stk. 1, 1. pkt.,

i lov om elforsyning, at

en kommune kun må varetage eller deltage i virksomhed,

der producerer elektricitet ved forbrænding af affald, hvis

virksomheden udøves i et aktie- eller anpartsselskab, der

alene driver affaldsforbrændingsanlæg.

Den foreslåede bestemmelse i § 4 a, stk. 1, vil indføre krav

om, at en kommune som udgangspunkt kun må varetage af-

faldsforbrændingsvirksomhed, hvis det sker i et aktie- eller

anpartsselskab. Herved sikres det, at kommunernes hæftelse

vil blive begrænset til den hæftelse, som kommunen via sin

fremtidig ejerandel indgår med, i aktie- eller anpartsselska-

bet.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kommuner, der

ved lovens ikrafttræden, den 1. juli 2023, ejer et af de ek-

sisterende kommunale affaldsforbrændingsanlæg, der ikke

allerede er organiseret i aktie- eller anpartsselskab, vil skulle

gennemføre en udskillelse af anlægget og forbrændingsak-

tiviteterne fra kommunernes øvrige aktiviteter og herefter

stifte et aktie- eller anpartsselskab til brug for den videre

drift.

Den foreslåede bestemmelse vil finde anvendelse for både

fremtidige affaldsforbrændingsanlæg med kommunale ejere

og eksisterende kommunalt ejede affaldsforbrændingsanlæg,

der er i drift på tidspunktet, hvor loven træder i kraft, jf. dog

2. pkt.

Med i drift forstås blandt andet, at affaldsforbrændingsan-

lægget ikke er taget permanent ud af drift, konserveret eller

skrottet.

En kommune vil som hidtil kunne deltage i selskaber, der

varetager elproduktion ved forbrænding af affald som ene-

ejer af et affaldsforbrændingsanlæg. En kommune vil endvi-

dere kunne deltage i selskaber, der varetager elproduktion

ved forbrænding af affald på et anlæg ejet sammen med

andre kommuner samt med private medejere. Det vil med

den foreslåede bestemmelse som noget nyt være en forud-

sætning, at selskabet vil skulle drives enten i et aktie- eller et

anpartsselskab. Bestemmelsen supplerer § 4, stk. 1, 1. pkt.,

og § 4, stk. 1, 2. pkt.

Udskillelsen og stiftelsen vil efter det foreslåede skulle være

gennemført senest den 1. januar 2025, jf. den foreslåede § 4

a, stk. 1, 2. pkt.

Udskillelsen vil eksempelvis kunne ske ved, at aktiviteterne

ved forbrænding af affald udskilles i et aktie- eller anparts-

selskab, som et datterselskab til et nuværende kommunalt

fællesskab, som tillige vil kunne bestå som ejer af aktie-

eller anpartsselskabet. Udskillelsen og stiftelsen vil efter

det foreslåede skulle være gennemført senest den 1. januar

2025.

Et helt eller delvist kommunalt ejet affaldsforbrændingsan-

læg vil herefter være omfattet af blandt andet selskabslo-

ven, selskabsskatteloven, årsregnskabsloven, bogføringslo-

ven m.v. på samme måde som andre kommercielle erhvervs-

virksomheder organiseret som aktie- eller anpartsselskaber.

Det vil alene være kommunale opgaver, som i forvejen va-

retages som del af affaldsforbrændingsaktiviteten, der vil

skulle udskilles, og som fremadrettet vil skulle udøves i et

aktie- eller anpartsselskab. Det drejer sig om den type af

virksomhed, der naturligt ligger i at forbrænde affald, og

som fremgår af regler fastsat i medfør af lov om miljøbe-

skyttelse.

Det selskabsgjorte affaldsforbrændingsanlæg, der produce-

rer elektricitet, vil således kunne udøve de opgaver, der er

nødvendige for at drive et affaldsforbrændingsanlæg, herun-

der varetage opgaver med selve forbrænding af affald og

opgaver, der er en naturlig del af opgaven med at forbrænde

affald.

Administrative opgaver og regnskabsmæssige opgaver, der

vil være en naturlig del af driften af affaldsforbrændings-

virksomheden, vil ligeledes kunne varetages af selska-

bet. Det samme vil gælde for sædvanlige servicefunktioner

samt undervisning, vejledning, oplysning og lignende, der

er en naturlig del af en affaldsforbrændingsvirksomhed. Ak-

tiviteter, som en kommune ikke må deltage i, herunder ek-

sempelvis aktiviteter vedrørende materialenyttiggørelse efter

lov om miljøbeskyttelse § 49 b, stk. 1, vil ikke kunne udøves

i det aktie- eller anpartsselskab, der forbrænder affald, da

disse aktiviteter ikke er en del af affaldsforbrændingsydel-

sen. Andre aktiviteter på affaldsområdet, som kommunerne

er ansvarlig for, herunder eksempelvis indsamling, omlast-

ning, transport af affald til anlægget og deponi, vil ligeledes

ikke kunne udøves i det aktie- eller anpartsselskab, der for-

brænder affald, da disse aktiviteter ikke er en del af affalds-

forbrændingsaktiviteten og derfor vil skulle varetages uden

for affaldsforbrændingsvirksomheden.

Kommunen vil som hidtil kunne udbyde opgaver med ek-

sempelvis indsamling og transport af affald til private aktø-

rer.

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Det er med lovforslaget ikke hensigten at ændre på de eksi-

sterende regler og praksis for, hvad kommuner kan varetage

af aktiviteter som tilknyttet virksomhed efter § 4, stk. 2, i

lov om elforsyning.

Kommunen vil kunne optjene et overskud i de virksomhe-

der, der foreslås omfattet af kravet om, at virksomheden skal

udøves i et aktie- eller anpartsselskab. Det vil indebære, at

kommunernes deltagelse i affaldsforbrændingsvirksomhed

ikke vil være omfattet af princippet om, at virksomheden i

sin helhed skal hvile i sig selv økonomisk. Der henvises til

lovforslagets § 3, nr. 8, og bemærkningerne hertil, hvor det

foreslås at ophæve § 75, stk. 3, i lov om elforsyning om, at

virksomheder, som producerer elektricitet ved forbrænding

af affald, økonomisk skal hvile i sig selv bortset fra virk-

somheder, som producerer elektricitet med tilladelse efter §

12 a. Fastsættelsen af prisen på varme, der produceres ved

forbrænding af affald, vil fortsat skulle ske i overensstem-

melse med prisreguleringen i § 20 i lov om varmeforsyning.

Hertil kommer, at reglerne om modregning i § 37 i lov om

elforsyning fortsat vil finde anvendelse for affaldsforbræn-

dingsanlæg, som vil være omfattet af den foreslåede bestem-

melse i § 4 a, stk. 1, uanset at virksomheden fremover vil

skulle drives på kommercielle vilkår. Det indebærer, at en

kommune forsat vil kunne blive modregnet i det såkaldte

kommunale bloktilskud, hvis kommunen modtager uddelin-

ger eller vederlag ved afståelse af ejerandele fra virksomhe-

den.

Den foreslåede bestemmelse vil endvidere kunne medføre,

at den finansielle kapacitet, der ligger til grund for en virk-

somheds eksisterende bevilling efter § 10, stk. 1, i lov om

elforsyning, til elproduktion fra anlæg over 25 MW, æn-

dres. Væsentlige ændringer af en bevillingshavers finansiel-

le kapacitet vil skulle meddeles Energistyrelsen. Udskillel-

sen af affaldsforbrændingsanlægget vil også kunne medføre,

at der sker en bevillingsoverdragelse af den eksisterende

bevilling til elproduktion, som kræver forudgående tilladelse

fra Energistyrelsen efter § 53, stk. 1, i lov om elforsyning.

Det foreslås i § 4 a, stk. 1,

2. pkt.,

at for affaldsforbræn-

dingsanlæg, der var helt eller delvist kommunalt ejet den

1. juli 2023, skal 1. pkt. være opfyldt senest den 1. januar

2025, jf. dog stk. 4-6.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der indføres en

frist for, hvornår en eksisterende kommunalt ejet virksom-

hed, der driver affaldsforbrændingsanlæg, vil skulle udøves i

et aktie- eller anpartsselskab.

Den foreslåede bestemmelse vil således medføre en pligt for

kommunerne til inden for den fastsatte frist at igangsætte

og afslutte den nødvendige proces, således at driften af et

eksisterende affaldsforbrændingsanlæg herefter udøves i et

aktie- eller anpartsselskab senest den 1. januar 2025. En

kommunes udskillelse og stiftelse af et aktie- eller anparts-

selskab vil være omfattet af den gældende selskabsretlige

regulering herfor. Der henvises til afsnit 3.1 i de almindelige

bemærkninger.

Eventuelle nye affaldsforbrændingsanlæg, der måtte blive

godkendt i medfør af § 11 i lov om elforsyning, efter lovens

ikrafttræden, vil skulle stiftes som et aktie- eller anpartssel-

skab. Den foreslåede frist finder således ikke anvendelse på

nye anlæg. Der henvises til den foreslåede § 4 a, stk. 1, 1.

pkt., jf. lovforslagets § 3, nr. 4, og bemærkninger hertil.

Det foreslås i § 4 a,

stk. 2,

at en kommunes vederlag i

forbindelse med udskillelse og stiftelse af affaldsforbræn-

dingsanlæg i et aktie- eller anpartsselskab, omfattet af stk.

1, 1. pkt., udelukkende må bestå af aktier eller anparter i

selskabet.

Den foreslåede bestemmelse vil sikre, at der ikke overfø-

res penge eller værdier fra det eksisterende affaldsforbræn-

dingsanlæg til ejerkommunerne i forbindelse med udskillel-

se og stiftelse af selskabet. Stiftelsen af det nye aktie- eller

anpartsselskab vil skulle ske ved at indskyde anlæg og akti-

ver fra det eksisterende anlæg efter selskabslovens bestem-

melser mod udstedelse af aktier eller anparter til den eller

de kommuner, der stifter selskabet. Dette vil skulle gælde

uanset, om aktie- eller anpartsselskabet stiftes direkte under

en kommune eller under et eventuelt allerede eksisterende

kommunalt fællesskab.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kommunen i

forbindelse med udskillelsen og stiftelse af det aktie- eller

anpartsselskab, der skal drive affaldsforbrændingsanlægget

videre, udelukkende vil kunne modtage vederlag i form af

udstedte aktier eller anparter i aktie- eller anpartsselskabet.

Det vil eksempelvis ikke være muligt for kommunerne at

udbetale vederlag, udlodde overskud, at erhverve bygninger,

materiel eller lignende.

Værdifastsættelsen, vurdering og indgangsværdier m.v. vil

skulle fastsættes og behandles efter almindelige regnskabs-

praksis, selskabslovens bestemmelser om indskud af selska-

bskapital i andre værdier end kontanter m.v.

Det foreslås i § 4 a,

stk. 3,

at kommunalbestyrelsen kan be-

slutte, at aktie- eller anpartsselskabet jf. stk. 1, 2. pkt., skal

indtræde i samtlige eller enkelte af affaldsforbrændingsan-

læggets eksisterende lån til anlægsinvesteringer eller drifts-

aktiviteter, hvis kommunen samtidig stiller garanti for lånet.

Den foreslåede bestemmelse vil sikre det finansielle grund-

lag for affaldsforbrændingsanlægget efter udskillelsen til ak-

tie- eller anpartsselskaber. Samtidig vil transaktionsomkost-

ningerne ved selskabsgørelsen kunne holdes nede.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kommunerne

vil kunne vælge at gennemføre tvunget debitorskifte for lån,

som det kommunalt ejede affaldsforbrændingsanlæg har op-

taget. Lån, der måtte være ydet på tidspunktet for ikrafttræ-

delse af denne lov, vil kunne videreføres under forudsætning

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

af, at det alene er lån til anlægsinvesteringer eller driftsakti-

viteter, der vedrører affaldsforbrænding, der overføres.

Med bestemmelsen foreslås det at indføre mulighed for,

at kommunalbestyrelser vil kunne beslutte, at der skal ske

tvunget debitorskifte i forbindelse med stiftelsen af selska-

ber omfattet af den foreslåede § 4 a, stk. 1, 2. pkt., i lov

om elforsyning. Dette vil medføre, at kommunalbestyrelsen

vil kunne beslutte at foretage et debitorskifte, således at det

ikke længere er kommunen eller det kommunale fællesskab,

der, via den solidariske hæftelse, hæfter for de indgåede lån,

men derimod det nyetablerede aktie- eller anpartsselskab

med begrænset ansvar.

Kommunalbestyrelsen vil med bestemmelsen kunne foreta-

ge en vurdering af hver enkelt lån og individuelt tage stilling

til, om det enkelte lån ønskes overdrages og dermed omfat-

tet af tvunget debitorskifte.

Bestemmelsen vil medføre, at i tilfælde, hvor kommunalbe-

styrelsen beslutter at benytte sig af muligheden for tvunget

debitorskifte, vil kreditorerne i affaldsforbrændingsanlægget

skulle acceptere et debitorskifte uden mulighed for at afslå

dette. Den foreslåede bestemmelse er således en afvigelse

af det generelle udgangspunkt om, at debitorskifte kræver

samtykke.

Det foreslåede betyder, at hvis kommunalbestyrelsen vælger

at videreføre et eksisterende lån ved tvunget debitorskifte,

og hvis der ikke allerede er stillet en kommunal garanti

for lånet for anlægsinvesteringer eller driftsaktiviteter, fordi

kommunen hidtil har hæftet direkte for lånet, vil kommunen

samtidig skulle stille garanti for lånet i overensstemmelse

med § 4, stk. 1, i lov om elforsyning. Herved sikres det,

at den eksisterende risikofordeling opretholdes, således at

kreditor ikke samtidig tvinges til at tåle en unødig forøget

risiko.

Kommunalbestyrelsen vil som hidtil i medfør af § 4, stk. 1,

i lov om elforsyning, kunne stille garanti for affaldsforbræn-

dingsanlæggets eksisterende lån med sin forholdsmæssige

andel af den samlede ejerkreds’ deltagelse. Det forudsættes

at det kommunale engagement sker på markedsmæssige vil-

kår.

I forbindelse med videreførelse af lån vil kommunen skulle

garantere for lånet i medfør af § 4, stk. 1, i lov om elforsy-

ning. Det nyetablerede aktieselskab eller anpartsselskab vil

herefter skulle betale en markedskonform garantiprovision

til den eller de kommuner, der garanterer for lånet.

Nye lån vil fortsat skulle optages på markedsvilkår efter

gældende regler, idet affaldsforbrændingsanlægget vil skulle

drives kommercielt og på kommercielle vilkår. Kommuner

vil kunne stille garantier for nye lån optaget på det private

lånemarked i overensstemmelse med § 4, stk. 1, i lov om

elforsyning.

Hvis kommunen vælger ikke at lade det nyetablerede aktie-

selskab eller anpartsselskab overtage lånet, vil kommunen

fortsat være debitor for lånet og ville herefter skulle tage

stilling til, hvordan lånet kan indfries, inden der sker en

udskillelse af affaldsforbrændingsanlægget.

Det foreslås i § 4 a,

stk. 4,

i lov om elforsyning, at klima-,

energi- og forsyningsministeren efter anmodning fra den

eller de kommuner, der helt eller delvist ejer affaldsforbræn-

dingsanlægget, i særlige tilfælde kan forlænge fristen i stk.

1, 2. pkt.

Den foreslåede bestemmelse vil give klima-, energi- og for-

syningsministeren mulighed for at forlænge fristen for, hvor-

når en kommunes udskillelse og stiftelse af et aktie- eller

anpartsselskab senest vil skulle være gennemført.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ministeren i

særlige tilfælde vil kunne forlænge den i stk. 1 angivne

frist for selskabsgørelse til det tidligste tidspunkt efter den

1. januar 2025, hvor en selskabsgørelse forventes mulig for

den pågældende virksomhed.

Det er forventningen, at de kommunalt ejede affaldsfor-

brændingsanlæg, der ikke vil kunne gennemføre en selska-

bsgørelse senest den 1. januar 2025, gennemfører den sna-

rest muligt. Derfor foreslås der i lov om elforsyning indført

en adgang til fristforlængelse.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der vil skulle

indsendes en anmodning om fristforlængelse om at få for-

længet fristen for selskabsgørelse.

Anmodningen vi skulle indsendes af den eller de kommu-

ner, der helt eller delvist ejer affaldsforbrændingsanlægget. I

tilfælde af ændringer i ejerkredsen, vil det være de nye

kommunale ejere, der vil skulle indsende en anmodning til

ministeren.

Ministeren vil eksempelvis kunne anvende bestemmelsen i

de situationer, hvor det efter reglerne i selskabslovgivningen

ikke er muligt at udskille og stifte aktie- eller anpartsselska-

bet inden for den i stk. 1, 2. pkt. foreslåede frist. Det vil

være en forudsætning for at kunne opnå en fristforlængelse,

at virksomheden forud for en anmodning om fristforlængel-

se har afsøgt og udelukket andre løsningsmuligheder. Det

drejer sig eksempelvis om muligheden for at indskyde yder-

ligere kapital. Det vil som udgangspunkt være op til den

eller de kommuner, som investerer i og ejer virksomheden,

at vurdere, om investeringen er saglig og økonomisk for-

svarlig.

Bestemmelsen er tiltænkt anvendt restriktivt og udelukkende

i situationer, hvor en selskabsgørelse af saglige grunde ikke

vil være mulig senest den 1. januar 2025. Der vil i den

enkelte sag på sædvanlig vis skulle foretages en konkret

vurdering af, om en anmodning om fristforlængelse vil kun-

ne meddeles.

Meddeler ministeren en fristforlængelse, vil den skulle inde-

holde oplysning om de forudsætninger, der er lagt til grund

for fristforlængelsen. Det er væsentligt, at meddelelsen in-

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

deholder tilstrækkelige oplysninger, herunder til brug for

ministerens vurdering af, om fristforlængelsen i tilfælde af

væsentlige ændringer vil kunne opretholdes, jf. stk. 5.

Er det ikke muligt for en eller flere kommuner at opnå en

fristforlængelse, vil konsekvensen kunne være, at anlægget

må lukkes.

Muligheden for en fristforlængelse for den virksomhed, der

driver affaldsforbrændingsanlæg, har ikke til hensigt at med-

føre, at virksomheden herved vil kunne opnå en konkurren-

cemæssig fordel. Det indebærer blandt andet, at affaldsfor-

brændingsanlæg, der har fået fristforlængelse, vil skulle by-

de på opgaven med behandling af forbrændingsegnet affald,

der ikke er farligt affald, på lige fod med selskabsgjorte

anlæg. Der henvises til lovforslagets § 1 og bemærkningerne

hertil.

Det foreslås i § 4 a,

stk. 5,

at sker der væsentlige ændringer

i de forudsætninger, der ligger til grund for en meddelt frist-

forlængelse efter stk. 4, indsender den eller de kommuner,

der helt eller delvist ejer affaldsforbrændingsanlægget, en ny

anmodning til klima-, energi- og forsyningsministeren med

henblik på ministerens vurdering af, om fristforlængelsen

kan opretholdes.

Den foreslåede bestemmelse vil sikre, at der efter ændringer

fortsat er grundlag for en opretholdelse af den fristforlæn-

gelse, som ministeren har meddelt i medfør af den foreslåe-

de stk. 4.

Den foreslåede bestemmelse vil således medføre, at den

eller de kommuner, der har anmodet ministeren om en frist-

udsættelse, vil skulle indsende en ny anmodning til ministe-

ren. I tilfælde af efterfølgende ændringer i ejerkredsen, vil

det være de nye kommunale ejere, der vil skulle indsende en

anmodning til ministeren.

Dette gælder alle ændringer, der vedrører forudsætningerne

for, at virksomheden vil kunne udøves i et aktie- eller an-

partsselskab som foreskrevet. Det er væsentligt, at virksom-

heder, der driver affaldsforbrændingsanlæg omfattet af §

4, stk. 1, 1. pkt., hurtigst muligt efter den 1. januar 2025

udskilles og stiftes som aktie- eller anpartsselskab. Ændrer

forudsætningerne sig i en sag, hvor en fristforlængelse er

imødekommet, vil sagens parter derfor være forpligtede til

at anmode ministeren på ny.

Klima-, energi- og forsyningsministerens opgave i forbin-

delse med sagsbehandlingen af en ny anmodning vil som

udgangspunkt være den samme som ved den første anmod-

ning, jf. stk. 4. En ny anmodning vil skulle indsendes hur-

tigst muligt efter, at virksomheden er blevet bekendt med

ændringerne. Klima-, energi- og forsyningsministeren vil

herefter kunne fastsætte en ny frist for selskabsgørelsen, der

er enten længere eller kortere end den tidligere fastsatte frist.

Det følger af den foreslåede § 4 a,

stk. 6, 1. pkt.,

at klima-,

energi- og forsyningsministeren i helt særlige tilfælde kan

beslutte, at lade en uafhængig revisor gennemgå regnskaber

m.v. til brug for ministerens vurdering efter stk. 4 og 5.

Den foreslåede bestemmelse vil sikre et så fyldestgørende

oplyst og objektivt grundlag som muligt til brug for ministe-

rens vurdering.

Den foreslåede bestemmelse vil således medføre, at ministe-

ren eksempelvis vil kunne anmode en revisor om at frem-

bringe oplysninger, herunder ved gennemgang af regnska-

ber, som vurderes nødvendige for ministerens behandling

af en sag om fristforlængelse efter den foreslåede stk. 4

eller 5. Revisorer må ikke være virksomhedens sædvanlige

revisor og må ikke have haft andre opgaver, herunder råd-

givningsopgaver, for virksomheden i forhold til selskabsgø-

relsen.

Det følger af den foreslåede § 4 a, stk. 6,

2. pkt.,

at udgiften

til den uafhængige revisor afholdes af den eller de kommu-

ner, der helt eller delvist ejer affaldsforbrændingsanlægget.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ministeren vil

kunne lade en uafhængig revisor gennemgå regnskaber m.v.

for kommunens regning. Den foreslåede bestemmelse er ale-

ne tiltænkt anvendt i helt særlige tilfælde. Det forudsættes,

at der sker forudgående orientering af kommunen eller kom-

muner i forening, inden bestemmelsen bringes i anvendelse.

Det foreslås i § 4 a,

stk. 7,

i lov om elforsyning, for af-

faldsforbrændingsanlæg, der var helt eller delvist ejet af en

eller flere kommuner den 1. juli 2023, skal en eller flere

kommuner i forening have råderet og ejerskab over mere

end halvdelen af stemmerettighederne samt eje mere end

halvdelen af kapitalandelene i den virksomhed, der driver

affaldsforbrændingsanlæg, jf. stk. 1, så længe anlægget er i

drift, jf. dog stk. 8.

Den foreslåede bestemmelse vil sikre, at kommunen fortsat

har kontrol og ejerskab over de eksisterende affaldsforbræn-

dingsanlæg, så længe anlægget er i drift.

Den foreslåede bestemmelse vil kun finde anvendelse for

affaldsforbrændingsanlæg, der den 1. juli 2023 var ejet af en

eller flere kommuner i forening. Bestemmelsen vil medføre,

at en eller flere kommuner i forening vil skulle have råderet

og ejerskab over mere end halvdelen af stemmerettighederne

i selskabet, i resten af anlæggets levetid, samt eje enten

direkte eller indirekte vil skulle eje mere end halvdelen af

kapitalandelene i selskabet.

Det vil efter den foreslåede bestemmelse ikke være et

krav, at den kommunale ejerkreds vil skulle forblive den

samme. Eksempelvis kan der være kommuner, der i dag

ikke ejer et affaldsforbrændingsanlæg, som ønsker at være

medejere af det nye selskab. I forbindelse med eventuel

overdragelse af aktie- eller anparter i et affaldsforbrændings-

anlæg vil der dog skulle tages højde for krav om eventuel

modregning i bloktilskuddet for vederlag ved afståelse, jf.

den gældende § 37 i lov om elforsyning.

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Hvis en kommune, der i dag er ejer eller medejer af et ek-

sisterende affaldsforbrændingsanlæg, derimod ikke længere

ønsker at eje eller være medejer af det nyetablerede affalds-

forbrændingsselskab, vil ejerkredsen og den eksisterende

bestyrelse skulle tage stilling til, hvordan ejerkredsens råde-

ret og ejerskab over mere end halvdelen af stemmerettighe-

derne samt ejerskab over mere end halvdelen af kapitalande-

lene fortsat vil kunne sikres med en eventuel ny ejerstruktur.

Det nyetablerede aktie- eller anpartsselskab vil også fremo-

ver og i resten af affaldsforbrændingsanlæggets levetid skul-

le have kommunal majoritetskontrol. Det vil eksempelvis

kunne indføjes i aktie- eller anpartsselskabets vedtægter, at

der til enhver tid skal være kommunal majoritetskontrol med

virksomheden, som ejer affaldsforbrændingsanlægget.

Kravet om at en eller flere kommuner skal have råderet og

ejerskab over mere end halvdelen af stemmerettighederne,

samt eje mere end halvdelen af kapitalandelene foreslås

at gælde, så længe det affaldsforbrændingsanlæg, som virk-

somheden ejer, er i drift. Med i drift kan forstås, at et af-

faldsforbrændingsanlæg ikke er taget permanent ud af drift,

konserveret eller skrottet.

Kommunalt ejede affaldsforbrændingsanlæg omfattet af § 4

a, stk. 1, vil være omfattet af den foreslåede bestemmelse,

uanset om et affaldsforbrændingsanlæg eller affaldsforbræn-

dingsanlægs ovne for en kortere periode er lukket eller ude

af drift, eksempelvis på grund af nedbrud, reparation eller

omlægning, manglende affald eller manglende efterspørgsel

på elektricitet eller varme m.v. Kommunernes råderet og

ejerskab over mere end halvdelen af stemmerettighederne

samt ejerskab over mere end halvdelen af kapitalandelene

i selskabet, skal således opretholdes i hele anlæggets leve-

tid og indtil, der er truffet afgørelse om lukning enten af

kommunalbestyrelsen efter lov om varmeforsyning eller af

Energistyrelsen efter lov om elforsyning, jf. den foreslåede §

4 a, stk. 9, i lov om elforsyning, og indtil processen med at

lukke og afvikle anlægget er endeligt afsluttet.

Den foreslåede bestemmelse i § 4 a, stk. 7, vil kun finde an-

vendelse for affaldsforbrændingsanlæg, der den 1. juli 2023

er ejet af en eller flere kommuner.

Det foreslås i § 4 a,

stk. 8,

at stk. 7 ikke finder anvendelse,

hvis der inden den 1. juli 2023 er indgået aftale om overdra-

gelse af affaldsforbrændingsanlægget med virkning senest

den 1. juli 2025.

Den foreslåede bestemmelse vil sikre, at bindende aftaler

om overdragelse af anlæg omfattet af § 4 a, stk. 1, der er

indgået inden den 1. juli 2023, hvor loven foreslås at træde i

kraft, fortsat vil kunne gennemføres.

Den foreslåede bestemmelse vil således medføre, at allerede

indgåede aftaler vil kunne gennemføres i overensstemmelse

med det mellem parterne aftalte, forudsat at aftalen er bin-

dende og gyldig, og overdragelsen sker senest med virkning

fra den 1. juli 2025.

Spørgsmål om aftalers gyldighed og bindende karakter vil

skulle vurderes i overensstemmelse med aftalerettens regler

herom. I tilfælde af eventuelle tvister herom vil de skulle be-

handles ved de almindelige domstole eller anden retsinstans,

hvis parterne har aftalt dette.

Det foreslås i § 4 a,

stk. 9,

at stk. 1 ikke finder anvendelse,

hvor klima-, energi- og forsyningsministeren inden den 1.

januar 2025 har meddelt tilladelse til lukning af affaldsfor-

brændingsanlæg som en væsentlig ændring i medfør af §

11, og lukningen gennemføres senest 3 år efter tilladelsen er

meddelt.

Den foreslåede bestemmelse i § 4 a, stk. 9, vil indføre

en undtagelse til kravet om, at kommunalt ejede affaldsfor-

brændingsanlæg vil skulle udskilles i et aktie- eller anparts-

selskab.

Bestemmelsen vil dels tage højde for, at der er kommu-

ner, som allerede har planlagt at lukke deres affaldsforbræn-

dingsanlæg inden for en overskuelig årrække. Dels vil be-

stemmelsen medvirke som en tilskyndelse til, at kommuner,

der overvejer, hvorvidt det kan betale sig at påbegynde sel-

skabsgørelsen, at træffe beslutning om at lukke. Der kan

være kommuner, der vurderer, at deres anlæg inden for en

kortere årrække alligevel vil skulle lukke og der kan være

kommuner, der vurderer, at deres anlæg af forskellige årsa-

ger, ikke vil kunne klare konkurrencen på markedet. Med

bestemmelsen får kommunerne således et incitament til at

lukke anlægget.

Bestemmelsen vil således have til hensigt at modvirke, at

kommunerne har unødige og omfattende omkostninger samt

ressourceforbrug ved at igangsætte en selskabsgørelse af

anlægget, hvis kommunen har truffet beslutning om, at an-

lægget vil skulle lukkes.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en kommune vil

kunne deltage i eller varetage virksomhed, som producerer

elektricitet ved forbrænding af affald, selvom virksomheden

ikke udøves i et aktie- eller anpartsselskab, hvis klima-,

energi- og forsyningsministeren har meddelt tilladelse til

lukning som en væsentlig ændring i medfør af § 11 i lov om

elforsyning og at lukningen gennemføres senest 3 år efter

tilladelsen er meddelt.

Med lukning skal forstås, at anlægget ikke længere

permanent kan producere elektricitet ved forbrænding af

affald. Blandt andet forstås, at affaldsforbrændingsanlægget

tages permanent ud af drift, konserveres eller skrottes.

Det foreslås, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil

skulle have meddelt tilladelse til lukning til at affaldsfor-

brændingsanlægget inden den 1. januar 2025 med krav om

gennemførelse inden 3 år efter tilladelsen er meddelt. Be-

stemmelsen vil således alene finde anvendelse, hvis klima-,

energi- og forsyningsministeren har meddelt tilladelse til

lukning af affaldsforbrændingsanlægget inden den fastsatte

dato.

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Den foreslåede bestemmelse medfører således, at den eller

de kommuner, der ejer et affaldsforbrændingsanlæg, der er

besluttet lukket, ikke vil være forpligtet til at igangsætte

en udskillelse af anlægget, og at affaldsforbrændingsanlæg-

get ikke vil skulle udøves i et aktieselskab eller anpartssel-

skab. Kommunen vil i perioden frem til lukning kunne fort-

sætte med at udøve virksomhed med forbrænding af affald i

den organisationsform, som anlægget hidtil har været udøvet

Et affaldsforbrændingsanlæg omfattet af den foreslåede be-

stemmelse, vil skulle byde på det forbrændingsegnede affald

og dermed konkurrere med øvrige aktører på markedet om

behandling af kommunernes affald ved affaldsforbrænding

efter udbud, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, der indeholder den

foreslåede 45 e i lov om miljøbeskyttelse.

Kommuner, der ejer et affaldsforbrændingsanlæg omfattet af

bestemmelsen, vil således skulle udbyde deres affald efter

udbudslovens regler m.v., jf. lovforslagets § 1, nr. 1, der

indeholder den foreslåede § 45 e, stk. 1, i lov om miljøbe-

skyttelse. Heraf følger blandt andet, at kommunen ikke vil

være omfattet af udbudslovens §§ 12-16 og den såkaldte

udvidede in house-regel.

Det foreslås i § 4 a,

stk. 10,

at klima-, energi- og forsynings-

ministeren i særlige tilfælde kan forlænge fristerne i stk. 9.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi-

og forsyningsministeren, når ganske særlige forhold tilsiger

det, vil kunne forlænge fristerne for, hvornår tilladelse til

væsentlig ændring af et affaldsforbrændingsanlæg vil skulle

være meddelt.

Tilsvarende vil ministeren i særlige tilfælde kunne forlænge

fristen på tre år for den faktiske lukning fra tilladelsen er

givet.

Særlige tilfælde vil eksempelvis kunne være forhold, som

anlægget ikke har indflydelse på, og som indebærer, at an-

lægget ikke vil kunne blive endeligt lukket inden for den

fastsatte frist. Det vil eksempelvis kunne være, hvor udefra-

kommende omstændigheder gør, at kommunen under arbej-

det med lukning af anlægget forsinkes, eksempelvis, fordi

det tager længere tid teknisk at lukke anlægget end forven-

tet, eller fordi den alternative varmeproduktion til erstatning

af det lukkede affaldsforbrændingsanlæg forsinkes på grund

af tekniske vanskeligheder, leveringssvigt eller lignende.

Det er hensigten og forventningen, at bestemmelsen alene

vil anvendt i ganske særlige situationer og navnlig med hen-

blik på, at affaldsforbrændingsanlægget vil kunne fortsætte

driften i en kortere periode.

Til nr. 5

Bestemmelsen i § 12 a, stk. 1, i lov om elforsyning fast-

slår, at elproduktion ved afbrænding af affald på anlæg på

centrale kraftværkspladser kun må finde sted efter tilladelse

fra klima-, energi- og forsyningsministeren, og at der ikke

kan gives tilladelse til afbrænding af blandet dagrenovation

(husholdningsaffald).

Bestemmelsen blev indført i forlængelse af energiaftalen i

2008, hvor et af principperne for affaldsforbrændingsanlæg

var, at affaldsforbrænding kun kunne finde sted på særligt

udskilte enheder og efter princippet om økonomisk at hvile

i sig selv. Med § 12 a, stk. 1, var det hensigten at åbne op

for forbrænding af affald, med undtagelse af husholdnings-

affald, på centrale kraftværkspladser således, at virksomhe-

der blandt andet kunne undtages fra kravet om økonomisk

at hvile i sig selv og kravet om selskabsmæssig udskillelse,

jf. § 75, stk. 3 og § 48, stk. 1, hvis virksomheden havde

modtaget en tilladelse efter § 12 a, jf. Folketingstidende

2007-08, tillæg A, side 5186.

Efter § 12 a, stk. 2, må elproduktion ved forbrænding af

kød- og benmel og lignende produkter kun finde sted efter

tilladelse fra klima-, energi- og forsyningsministeren. Dog

finder bestemmelsen ikke anvendelse for elektricitet produ-

ceret på anlæg, som producerer elektricitet udelukkende ved

forbrænding af affald.

Formålet med tilladelse efter § 12 a, stk. 2, er at åbne

op for, at kød- og benmel kan anvendes som brændsel på

kraftværker uden at følge særlige regler for forbrænding af

affald. Tilladelse efter § 12 a, stk. 2, giver således mulig-

hed for at anvende kød- og benmel på kraftværker efter

samme principper som konventionelle brændsler, som f.eks.

kul eller olie. Endelig fremgår det af bemærkningerne til §

12 a, stk. 2, at kød- og benmel fortsat kan afbrændes på

affaldsforbrændingsanlæg.

Anlæg, der opnår tilladelse efter § 12 a, stk. 2, skal derud-

over have en miljøgodkendelse efter kapitel 5 i lov om

miljøbeskyttelse.

Efter § 12 a, stk. 3, kan en tilladelse efter § 12 a, stk.

1 og 2, tidsbegrænses og betinges af vilkår, herunder om

dokumentation for overholdelsen af tilladelsen. Efter § 12 a,

stk. 4, kan elproduktion, som nævnt i § 12 a, stk. 1 og 2,

ikke modtage pristillæg efter kapitel 9.

Kapitel 9 omfatter § 58 i lov om elforsyning, der fastslår,

at der kan fastsættes et pristillæg for elektricitet produceret

i § 58, stk. 2-7, på decentrale kraft-varme-anlæg og elpro-

duktionsanlæg med affald som brændsel, som har modtaget

afregningspris fastsat efter bekendtgørelse nr. 786 af 21. au-

gust 2000 om elafregningspriser for decentrale elproducen-

ter (treledstariffen). Bestemmelsen finder ikke anvendelse

på elektricitet produceret alene ved anvendelse af en eller

flere vedvarende energikilder på elproduktionsanlæg, som

har været omfattet af § 57 som affattet ved § 1, nr. 12, i lov

nr. 495 af 9. juni 2004.

Elproduktion ved afbrænding af affald efter § 12 a, stk. 1

og 2, i lov om elforsyning er undtaget kravet om økonomisk

hvile i sig selv, jf. § 75, stk. 3, i lov om elforsyning, og

kravet om udskillelse, jf. § 48 i lov om elforsyning.

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Det foreslås, at

§ 12 a

i lov om elforsyning ophæves.

Den foreslåede ophævelse af § 12 a er begrundet i, at der,

som følge af ophævelse af kravet om, at virksomheder, der

producerer elektricitet ved forbrænding af affald, skal øko-

nomisk hvile i sig selv, ikke vil være grund til at fastholde

særlige krav om tilladelse for elproduktion ved henholdsvis

afbrænding af affald og afbrænding af kød- og benmel og

lignende produkter. Det skyldes, at tilladelse efter § 12 a,

stk. 1 og 2, har til formål undtage disse former for elproduk-

tion fra krav om selskabsmæssige adskillelse og hvile i sig

selv.

For en nærmere beskrivelse af den foreslåede ophævelse af

kravet om hvile i sig selv økonomisk for virksomheder, der

producerer elektricitet ved forbrænding af affald, henvises

til lovforslagets § 3, nr. 8, og bemærkninger hertil.

Den foreslåede ophævelse af § 12 a, vil medføre, at der ikke

fremadrettet vil kunne gives tilladelse efter § 12 a.

I forhold til elproduktion ved forbrænding af affald på cen-

trale kraftværker vil den foreslåede ophævelse medføre, at

der fremadrettet ikke vil blive stillet krav om tilladelse efter

§ 12 a, før centrale kraftværker vil kunne varetage elproduk-

tion ved forbrænding af affald uden krav om selskabsmæs-

sig adskillelse og krav om hvile i sig selv.

I forhold til afbrænding af kød- og benmel og lignende pro-

dukter vil den foreslåede ophævelse medføre, at der frem-

adrettet uden tilladelse kan afbrændes kød- og benmel og

lignende produkter på kraftværker. Afbrænding af kød- og

benmel og lignende produkter vil ikke være underlagt krav

om selskabsmæssige adskillelse eller krav om hvile i sig

selv.

Den foreslåede ophævelse af § 12 a, stk. 4, i lov om el-

forsyning, vil ikke medføre virkninger for så vidt angår

udbetaling af pristillæg efter § 58 i lov om elforsyning. Det

skyldes, at grundbeløb efter § 58 udbetales til elproduceren-

de anlæg, som tidligere var omfattet af tre leds-tariffen, og

er en ordning under afvikling. Det er ikke muligt for nye

elproducerende anlæg at blive omfattet af § 58. Der er ingen

virksomheder med tilladelse efter § 12 a, der får pristillæg

efter § 58.

Endelig bemærkes det, at affaldsforbrændingsanlæg fortsat

vil være underlagt krav om miljøgodkendelse efter kapitel 5

i lov om miljøbeskyttelse.

Til nr. 6

Den gældende bestemmelse i § 48, stk. 1, i lov om elforsy-

ning, fastslår, at virksomheder, som producerer elektricitet

ved forbrænding af affald, ikke i samme virksomhed må

udøve anden elproduktionsvirksomhed eller elhandelsvirk-

somhed. § 48, stk. 2, fastslår, at stk. 1 ikke gælder for virk-

somheder, som producerer elektricitet med tilladelse efter §

12 a.

Bestemmelsen i § 48 i lov om elforsyning gælder for al

virksomhed, som producerer elektricitet ved forbrænding af

affald. Bestemmelsen skelner således ikke mellem privat

eller kommunalt ejet affaldsforbrændingsvirksomhed.

§ 12 a i lov om elforsyning fastslår, at elproduktion ved

afbrænding af affald på anlæg på centrale kraftværkspladser,

jf. regler fastsat i medfør af § 10, stk. 6, må kun finde

sted efter tilladelse fra klima-, energi- og forsyningsministe-

ren. Efter § 12 a, stk. 2, må elproduktion ved forbrænding

af kød- og benmel og lignende produkter må kun finde

sted efter tilladelse fra klima-, energi- og forsyningsministe-

ren. Dog finder bestemmelsen ikke anvendelse for elektrici-

tet produceret på anlæg, som producerer elektricitet udeluk-

kende ved forbrænding af affald.

For en nærmere beskrivelse af § 12 a i lov om elforsyning

henvises til lovforslagets § 3, nr. 5, og bemærkninger hertil.

Kravet om udskillelse i § 48 i lov om elforsyning er stillet

for at undgå, at hvile i sig selv aktiviteter sammenblandes

med konkurrenceudsatte aktiviteter i samme juridiske en-

hed, jf. Folketingstidende 2007-08, tillæg A, side 5186.

Det følger af § 85, stk. 2, i lov om elforsyning, at elektri-

citetsvirksomheder skal føre konsoliderede regnskaber for

ikkeelektricitetsrelaterede aktiviteter, som de ville skulle gø-

re, hvis de pågældende aktiviteter blev udført af særskilte

selskaber.

Det foreslås, at

§ 48

i lov om elforsyning ophæves.

Den foreslåede ophævelse af § 48 i lov om elforsyning vil

medføre, at virksomheder, som producerer elektricitet ved

forbrænding af affald, i samme virksomhed vil kunne udøve

anden elproduktionsvirksomhed eller elhandelsvirksomhed.

Den foreslåede ophævelse af § 48 er begrundet i, at der med

den i lovforslagets § 3, nr. 8, foreslåede ophævelse af § 75,

stk. 3, vil ske en ophævelse af kravet om, at virksomheder,

der producerer elektricitet ved forbrænding af affald økono-

misk skal hvile i sig selv. For en nærmere beskrivelse heraf

henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 8, og

den foreslåede ophævelse af § 75, stk. 3. Da formålet med

§ 48 er at sikre, at hvile i sig selv-aktiviteter ikke sammen-

blandes med konkurrenceudsatte aktiviteter i samme juridi-

ske enhed, vil der ikke være samme årsag til at fastholde

kravet om udskillelse.

Det bemærkes, at § 85, stk. 2, i lov om elforsyning, fortsat

indeholder et krav om regnskabsmæssig adskillelse for elek-

tricitetsvirksomheder i tilfælde, hvor elektricitetsvirksomhe-

den samtidig driver en ikke elektricitetsrelateret aktivitet.

Ophævelse af § 48 vil dog alene medføre ændringer for

privat ejede virksomheder, som producerer elektricitet ved

forbrænding af affald. Dette hænger sammen med, at det

med lovforslagets § 3, nr. 4, foreslås at indsætte en ny § 4

a, stk. 1, i lov om elforsyning, hvorefter en kommune kun

må deltage i virksomhed, som producerer elektricitet ved

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

forbrænding af affald, hvis virksomheden udøves i et aktie-

eller anpartsselskab, der alene driver affaldsforbrændings-

virksomhed. Et kommunalt ejet selskab, som producerer

elektricitet ved forbrænding af affald, vil således ikke kunne

udøve anden virksomhed end affaldsforbrændingsvirksom-

hed. For en nærmere beskrivelse af de aktiviteter, der vil

kunne udøves i kommunalt ejede selskaber, som producerer

elektricitet ved forbrænding af affald, henvises til lovforsla-

gets § 3, nr. 4, og bemærkninger hertil, der indeholder den

foreslåede § 4 a, stk. 1.

Til nr. 7

Det fremgår af § 51 a, stk. 2, i lov om elforsyning, at virk-

somheder, som meddeles tilladelse efter § 11, stk. 1, § 12 a,

stk. 1, § 21, stk. 1, §§ 22 a og 22 b eller § 23, stk. 1, skal

betale omkostningerne til myndighedsbehandling forbundet

med tilladelse nævnt i § 11, stk. 1, § 12 a, stk. 1, § 21, stk. 1,

§§ 22 a og 22 b eller § 23, stk. 1, til virksomhederne.

Endvidere fremgår det af § 51 a, stk. 3, i lov om elforsyning,

at virksomheder med elproduktionsbevilling efter § 10, stk.

1, og virksomheder, som meddeles tilladelse efter § 11, stk.

1, § 12 a, stk. 1, § 21, stk. 1, §§ 22 a og 22 b eller § 23, stk.

1, skal betale omkostningerne til tilsyn med overholdelse af

vilkår i bevilling udstedt til virksomhederne efter § 10, stk.

1, og tilladelse efter § 11, stk. 1, § 12 a, stk. 1, § 21, stk. 1,

§§ 22 a og 22 b eller § 23, stk. 1, udstedt til virksomhederne.

Det foreslås, at henvisningen til § 12 a, stk. 1, udgår to

steder i

§ 51 a, stk. 2,

i lov om elforsyning og to steder i

51 a, stk. 3,

i lov om elforsyning.

Forslaget er en konsekvens af, at det med lovforslagets § 3,

nr. 5, foreslås, at § 12 a i lov om elforsyning ophæves. For

en nærmere beskrivelse af ophævelsen af § 12 a henvises til

lovforslagets § 3, nr. 5, og bemærkninger hertil, der indehol-

der den foreslåede ophævelse af § 12 a.

Den foreslåede bestemmelse vil ikke medføre ændringer i

retstilstanden for virksomheder, som meddeles tilladelse ef-

ter § 11, stk. 1, § 21, stk. 1, §§ 22 a og 22 b eller § 23, stk. 1,

i lov om elforsyning.

Til nr. 8

Det fremgår af § 75, stk. 1, i lov om elforsyning, at priser og

leveringsbetingelser for elproduktionsvirksomheders salg af

elektricitet fastsættes ved aftale.

Af § 75, stk. 2, i lov om elforsyning, fremgår det, at ejere af

kraft-varme-produktionsanlæg ved fastsættelsen af priser og

leveringsbetingelser for fjernvarme, jf. § 20, stk. 1, i lov om

varmeforsyning, ikke må udnytte deres stilling til at fordele

deres omkostninger på en måde, der må anses for urimelig

for fjernvarmeforbrugerne.

Af § 75, stk. 3, i lov om elforsyning, fremgår det, at virk-

somheder, som producerer elektricitet ved forbrænding af

affald, skal økonomisk hvile i sig selv bortset fra virksom-

heder, som producerer elektricitet med tilladelse efter § 12

a. Ejere af affaldsforbrændingsanlæg må ved fastsættelsen af

priser og betingelser for affaldsbehandling og for levering

af fjernvarme ikke udnytte deres stilling til at fordele deres

omkostninger på en måde, der anses for urimelig for bruger-

ne af affaldsbehandlingsanlægget eller for fjernvarmeforbru-

gerne.

§ 75, stk. 3, i lov om elforsyning, sikrer, at samtlige virk-

somheder, som ejer og driver affaldsforbrændingsanlæg, un-

derlægges princippet om økonomisk at skulle hvile i sig

selv. Dette betyder, at indtægter og omkostninger i virk-

somheden skal balancere. Virksomheden må således ikke

optjene et overskud og må ikke drives med fortjeneste for

øje. Dette gælder, uanset hvilken selskabsform virksomhe-

den er organiseret i. Bestemmelsen omfatter både kommu-

nalt og privat ejede virksomheder. Bestemmelsen sikrer end-

videre, at virksomhederne ikke kan vælte omkostninger over

på brugerne af affaldsforbrændingsanlægget eller på fjerne-

varmeforbrugerne ved at sælge den tilknyttede elproduktion

til priser, som er lavere end den højest mulige afregnings-

pris, jf. Folketingstidende, tillæg A, side 5851. Det følger af

§ 20, stk. 1, i lov om varmeforsyning, at kollektive varme-

forsyningsanlæg, industrivirksomheder, kraft-varme-anlæg

med en eleffekt over 25 MW samt geotermiske anlæg er

underlagt princippet om, at skulle hvile i sig selv.

Det følger endvidere af § 75, stk. 3, i lov om elforsyning,

at ejere af affaldsforbrændingsanlæg ved fastsættelsen af

priser og betingelser for affaldsbehandling og for levering

af fjernvarme ikke må udnytte deres stilling til at fordele

deres omkostninger på en måde, der anses for urimelig

for brugerne af affaldsbehandlingsanlægget eller for fjern-

varmeforbrugerne. Det følger af bemærkningerne til § 75,

stk. 3, jf. Folketingstidende 1998-99, tillæg A, side 5923, at

bestemmelsen sikrer, at virksomhederne ikke kan vælte om-

kostninger over på brugerne af affaldsforbrændingsanlægget

eller på fjernevarmeforbrugerne ved at sælge den tilknyttede

elproduktion til priser, som er lavere end den højest mulige

afregningspris.

Kravet om at virksomheden økonomisk skal hvile i sig selv

gælder dog ikke, hvor klima-, energi- og forsyningsministe-

ren efter § 12 a, stk. 1, i lov om elforsyning, har givet

tilladelse til elproduktion ved afbrænding af affald på anlæg

på centrale kraftværkspladser. Der kan ikke gives tilladel-

se til afbrænding af blandet dagrenovation. Bestemmelsen

blev gennemført i forlængelse af energiaftalen i 2008, hvor

principperne for affaldsforbrændingsanlæg var, at affaldsfor-

brænding kun kunne finde sted på særligt udskilte enheder

og efter hvile i sig selv-princippet. Med § 12 a, stk. 1, var

det hensigten at åbne op for forbrænding af affald, med und-

tagelse af husholdningsaffald, på centrale kraftværkspladser

således, at virksomheder blandt andet kunne undtages fra

princippet om økonomisk at skulle hvile i sig selv, hvis

virksomheden havde modtaget en tilladelse efter § 12 a i lov

om elforsyning.

Efter § 12 a, stk. 2, må elproduktion ved forbrænding af

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

kød- og benmel og lignende produkter kun finde sted efter

tilladelse fra klima-, energi- og forsyningsministeren. Dog

finder bestemmelsen ikke anvendelse for elektricitet produ-

ceret på anlæg, som producerer elektricitet udelukkende ved

forbrænding af affald.

Efter § 12 a, stk. 3, kan en tilladelse efter § 12 a, stk.

1 og 2, tidsbegrænses og betinges af vilkår, herunder om

dokumentation for overholdelsen af tilladelsen. Efter § 12 a,

stk. 4, kan elproduktion som nævnt i § 12 a, stk. 1 og 2, ikke

modtage pristillæg efter kapitel 9.

Det foreslås, at

§ 75, stk. 3,

i lov om elforsyning, ophæ-

ves. Stk. 4 bliver herefter stk. 3.

Den foreslåede ophævelse af § 75, stk. 3, vil medføre, at

virksomheder, som producerer elektricitet ved forbrænding

af affald, fremover ikke økonomisk vil skulle hvile i sig

selv. Virksomhederne vil derimod kunne drives på kommer-

cielle vilkår.

Dette vil indebære, at selskabet vil kunne drives som en

erhvervsvirksomhed, som vil kunne agere på et frit marked

og generere et overskud.

De kommunalt ejede aktie- eller anpartsselskaber, som vare-

tager elproduktion ved affaldsforbrænding, vil være omfattet

af § 75, stk. 1, i lov om elforsyning, således at priser og

betingelser ved salg af elektricitet som udgangspunkt vil

bero på markedsforholdene. Ophævelsen af § 75, stk. 3,

betyder således, at selskaberne både i forhold til aktiviteter

forbundet med forbrænding af affald og i forhold til produk-

tion af el vil skulle agere på kommercielle vilkår.

Der vil alene kunne optjenes et overskud på aktiviteter for-

bundet med forbrænding af affald og produktion af el. Det

foreslåede om, at anlægget vil skulle drives som kommerciel

erhvervsvirksomhed, vil ikke ændre på, at varmepriserne

fortsat vil være underlagt maxprisreguleringen i § 20, stk. 1,

i lov om varmeforsyning, herunder prisloftet for affaldsfor-

brændingsanlæg. Dermed vil der ikke kunne optjenes over-

skud på varmesalg fra et affaldsforbrændingsanlæg, uanset

at affaldsforbrændingsanlæggene med dette lovforslag kon-

kurrenceudsættes og drives kommercielt.

Den foreslåede ophævelse af § 75, stk. 3, vil endvidere med-

føre, at kravet om, at ejere af affaldsforbrændingsanlæg ved

fastsættelsen af priser og betingelser for affaldsbehandling

og for levering af fjernvarme ikke må udnytte deres stilling

til at fordele deres omkostninger på en måde, der anses for

urimelig for brugerne af affaldsbehandlingsanlægget eller

for fjernvarmeforbrugerne, ophæves.

Omkostningsfordeling ved fastsættelsen af priser og leve-

ringsbetingelser for fjernvarme vil dog fortsat skulle følge

de krav, der fremgår af § 75, stk. 2, i lov om elforsyning, og

reglerne i § 20 i lov om varmeforsyning.

Til nr. 9

Af § 75, stk. 4, fremgår det, at klima-, energi- og forsynings-

ministeren kan fastsætte regler om fordelingen efter stk. 2

og 3.

Der er ikke fastsat nærmere regler efter § 75, stk. 4.

Det foreslås i

§ 75, stk. 4,

at henvisning til stk. 3 udgår.

Det foreslåede om, at henvisningen i § 75, stk. 4, til stk. 3

udgår, er en konsekvens af det foreslåede om at ophæve §

75, stk. 3, jf. lovforslagets § 3, nr. 8.

Til § 4

Til nr. 1

Kommuner, der driver netvirksomhed og produktion af

elektricitet ved affaldsforbrænding (elnæringsvirksomhed) i

kommunalt regi, er skattepligtige af sådanne aktiviteter.

Udgangspunktet for kommunernes skattepligt er bestemmel-

sen i selskabsskattelovens § 3, stk. 7. Skattepligten efter

denne bestemmelse omfatter alene indtægter fra den er-

hvervsmæssige virksomhed, dvs. elnæringsvirksomheden,

og fortjeneste og tab ved afståelse m.v. af formuegoder knyt-

tet til den erhvervsmæssige virksomhed. Andre indtægter,

som f.eks. renteindtægter og andre indtægter fra passiv kapi-

talanbringelse er ikke omfattet.

Kommunerne kan vælge i stedet at blive beskattet efter reg-

lerne i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 f. En beskatning

efter denne bestemmelse indebærer en beskatning svarende

til den, der gælder i forhold til aktie- og anpartsselskaber

omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Ud over

skattepligt af indtægter fra netvirksomhed og produktion af

elektricitet ved affaldsforbrænding (elnæringsvirksomhed)

og fortjeneste og tab ved afståelse m.v. af formuegoder knyt-

tet til denne virksomhed omfatter skattepligten dermed også

andre indtægter som f.eks. modtagne tilskud og renteindtæg-

ter.

Selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 f, indeholder en regel

om, at kommunens skattepligt tillige omfatter indtægt fra

varmeproduktion, hvor kommunen producerer elektricitet og

varme i samproduktion. Dog indgår der den undtagelse, at

kommuner ikke er skattepligtige af indtægt ved produktion

af elektricitet og varme, når produktionen sker ved afbræn-

ding af affald, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 f, 4.

pkt. Undtagelsen blev i 2004 godkendt af Europa-Kommis-

sionen som lovlig statsstøtte med en tidsbegrænsning på 10

år.

Ved kommunale affaldsforbrændingsanlæg forstås i skatte-

mæssig henseende dels anlæg, der ejes direkte af kommu-

nen, dels anlæg, der ejes af et kommunalt interessentskab

(I/S), dvs. hvor interessenterne er kommuner. Skattemæssigt

anses I/S’er for transparente enheder, hvorfor skattesubjektet

er den enkelte interessent (kommune).

Det foreslås at ophæve selskabsskattelovens

§ 1, stk. 1, nr. 2

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

f, 4. pkt.

og at ændre »varmeproduktion.« til: »varmeproduk-

tion,« i selskabsskattelovens

§ 1, stk. 1, nr. 2 f, 3. pkt.

Der er med ændringen af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.

2 f, 3. pkt., tale om en konsekvensændring som følge af den

foreslåede ophævelse af bestemmelsens 4. pkt. Ændringen

betyder, at nr. 2 f i overensstemmelse med systematikken i

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, afsluttes med et komma.

Baggrunden for den foreslåede ophævelse af 4. pkt. i selska-

bsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 f er, at reglen vil miste sin

betydning, som følge af forslaget om at kommunalt ejede

affaldsforbrændingsanlæg skal selskabsgøres, dvs. udskilles

i et aktie- eller anpartsselskab.

Aktie- og anpartsselskaber er undergivet en generel skatte-

pligt. Med selskabsgørelsen af affaldsforbrændingsanlægge-

ne vil de blive skattepligtige af deres skattemæssige over-

skud i form af indtægter med fradrag for drifts- og finan-

sieringsomkostninger, skattemæssige afskrivninger, tidligere

års underskud m.v. Der kan foretages fradrag for garantipro-

visioner, der betales løbende, og for engangsprovisioner,

hvor lånets løbetid er under to år. Ud over indtægter fra

salget af den producerede elektricitet og/eller varme vil

der eksempelvis også kunne være tale om indtægter fra

bortskaffelse af det modtagne affald, dvs. affald anvendt til

produktionen af varme og elektricitet.

Ved selskabets udlodning af udbytte vil dette være skattefrit

for den modtagende kommune (aktionær), da kommuner er

skattefri.

Til nr. 2

Kommuner, der driver netvirksomhed og produktion af

elektricitet ved affaldsforbrænding (elnæringsvirksomhed) i

kommunalt regi, er skattepligtige af sådanne aktiviteter.

Udgangspunktet for kommunernes skattepligt er bestemmel-

sen i selskabsskattelovens § 3, stk. 7. Skattepligten efter

denne bestemmelse omfatter alene indtægter fra den er-

hvervsmæssige virksomhed, dvs. elnæringsvirksomheden,

og fortjeneste og tab ved afståelse m.v. af formuegoder knyt-

tet til den erhvervsmæssige virksomhed. Andre indtægter,

som f.eks. renteindtægter og andre indtægter fra passiv kapi-

talanbringelse er ikke omfattet.

Selskabsskattelovens § 3, stk. 7, indeholder en regel om,

at kommunens skattepligt tillige omfatter indtægt fra var-

meproduktion, hvor kommunen producerer elektricitet og

varme i samproduktion. Dog indgår der den undtagelse, at

kommuner ikke er skattepligtige af indtægt ved produktion

af elektricitet og varme, når produktionen sker ved afbræn-

ding af affald, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 7, 2. pkt.

Undtagelsen blev i 2004 godkendt af Europa-Kommissionen

som lovlig statsstøtte med en tidsbegrænsning på 10 år.

Ved kommunale affaldsforbrændingsanlæg forstås i skatte-

mæssig henseende dels anlæg, der ejes direkte af kommu-

nen, dels anlæg, der ejes af et kommunalt interessentskab

(I/S), dvs. hvor interessenterne er kommuner. Skattemæssigt

anses I/S’er for transparente enheder, hvorfor skattesubjektet

er den enkelte interessent (kommune).

Det forslås at ophæve

§ 3, stk. 7, 2. pkt.

Baggrunden for den foreslåede ophævelse er, at reglen vil

blive indholdsløs som følge af forslaget om, at kommunalt

ejede affaldsforbrændingsanlæg skal selskabsgøres, dvs. ud-

skilles i et aktie- eller anpartsselskab.

Aktie- og anpartsselskaber er undergivet en generel skatte-

pligt. Med selskabsgørelsen af affaldsforbrændingsanlægge-

ne vil de blive skattepligtige af deres skattemæssige over-

skud i form af indtægter med fradrag for drifts- og finan-

sieringsomkostninger, skattemæssige afskrivninger, tidligere

års underskud m.v. Der kan foretages fradrag for garantipro-

visioner, der betales løbende, og for engangsprovisioner,

hvor lånets løbetid er under to år. Ud over indtægter fra

salget af den producerede elektricitet og/eller varme vil

der eksempelvis også kunne være tale om indtægter fra

bortskaffelse af det modtagne affald, dvs. affald anvendt til

produktionen af varme og elektricitet.

Ved selskabets udlodning af udbytte vil dette være skattefrit

for den modtagende kommune (aktionær), da kommuner er

skattefri.

Til § 5

Det foreslås med lovforslagets § 5,

stk. 1,

at loven træder i

kraft den 1. juli 2023, jf. dog stk. 2.

Det foreslås med lovforslagets § 5,

stk. 2,

at lovforslagets §

1, nr. 6, § 3, nr. 5-9, og § 4 træder i kraft den 1. januar 2025.

Lovforslagets § 1, nr. 6, om ophævelse af § 50 b, i lov

om miljøbeskyttelse, skal først træde i kraft den 1. januar

2025, hvor alle kommunalt ejede affaldsforbrændingsanlæg

vil være udskilt i overensstemmelse med den foreslåede § 4

a i lov om elforsyning og 2 h i lov om varmeforsyning.

Bestemmelsen medfører, at kommunalbestyrelsen indtil den

1. januar 2025 forsat kun må godkende nye affaldsforbræn-

dingsanlæg eller udvidelse af eksisterende affaldsforbræn-

dingsanlæg efter lov om varmeforsyning eller efter regler

udstedt i henhold til lov om varmeforsyning, hvis klima-,

energi- og forsyningsministeren har godkendt, at det fornød-

ne affaldsgrundlag er til stede i området, hvorfra anlægget

forventes at modtage affald i medfør af § 50 b, stk. 1, i lov

om miljøbeskyttelse.

Klima-, energi- og forsyningsministeren ligeledes indtil den

1. januar 2025 forsat kunne fastsætte nærmere regler for

behandlingen af klima-, energi- og forsyningsministerens

godkendelser efter stk. 1, herunder nærmere krav til ansøg-

ningen om godkendelse i henhold til lov om varmeforsyning

i medfør af § 50 b, stk. 2, i lov om miljøbeskyttelse.

Lovforslagets § 3, nr. 5, om ophævelse af § 12 a, i lov om

elforsyning, skal først træde i kraft den 1. januar 2025, hvor

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

alle kommunalt ejede affaldsforbrændingsanlæg vil være

udskilt i overensstemmelse med den foreslåede § 4 a i lov

om elforsyning. Baggrunden for forslaget om ikrafttrædelse

den 1. januar 2025 er, at ophævelsen af § 12 a følger af, at §

75, stk. 3, i lov om elforsyning ophæves, og at det foreslås,

at § 75, stk. 3, i foreslåede § 3, nr. 8, ophæves den 1. januar

2025.

Lovforslagets § 3, nr. 6, om ophævelse af § 48, i lov om

elforsyning, skal først træde i kraft den 1. januar 2025, hvor

alle kommunalt ejede affaldsforbrændingsanlæg vil være

udskilt i overensstemmelse med den foreslåede § 4 a i lov

om elforsyning. Baggrunden for forslaget om ikrafttrædelse

den 1. januar 2025 er, at ophævelsen af § 48 følger af, at §

75, stk. 3, i lov om elforsyning ophæves, og at det foreslås,

at § 75, stk. 3, i foreslåede § 3, nr. 8, ophæves den 1. januar

2025.

Lovforslagets § 3, nr. 7, om ændring af § 51 a, stk. 2 og 3,

i lov om elforsyning, skal først træde i kraft den 1. januar

2025, når ophævelsen af § 12 a i lov om elforsyning træder

i kraft. Baggrunden for forslaget er, at ændringen af § 51 a,

stk. 2 og 3, er en konsekvensrettelse som følge af ophævel-

sen af § 12 a i lov om elforsyning.

Lovforslagets § 3, nr. 8, om ophævelse af § 75, stk. 3 i

lov om elforsyning, skal først træde i kraft den 1. januar

2025, hvor alle kommunalt ejede affaldsforbrændingsanlæg

vil være udskilt i overensstemmelse med den foreslåede § 4

a i lov om elforsyning.

Lovforslagets § 3, nr. 9, om ændring af § 75, stk. 4, i lov

om elforsyning, skal først træde i kraft den 1. januar 2025,

når ophævelsen af § 75, stk. 3, i lov om elforsyning, træder i

kraft. Baggrunden for forslaget er, at ændringen af § 75, stk.

4, er en konsekvensrettelse som følge af ophævelsen af § 75,

stk. 3, i lov om elforsyning.

Lovforslagets § 4, om ændring af selskabsskattelovens §

1, stk. 1, nr. 2 f, 3. pkt., samt ophævelse af selskabsskatte-

lovens § 1, stk. 1, nr. 2 f, 4. pkt. og § 3, stk. 7, 2. pkt.

skal først træde i kraft den 1. januar 2025, hvor alle kom-

munalt ejede affaldsforbrændingsanlæg vil være udskilt i

overensstemmelse med den foreslåede § 2 h, stk. 1 i lov om

varmeforsyning og den foreslåede § 4 a, stk. 1, i lov om

elforsyning.

Det foreslåede betyder, at kommunerne den 1. januar 2025

kun kan deltage i affaldsforbrændingsvirksomhed, hvis virk-

somheden udøves på kommercielle vilkår i et aktie- eller an-

partsselskab, der alene driver affaldsforbrændingsvirksom-

hed.

Samtidig medfører det foreslåede, at eksisterende kommu-

nale affaldsforbrændingsanlæg vil skulle være udskilt, og

at affaldsforbrændingsanlægget vil skulle udøves i et aktie-

eller anpartsselskab, hvor en eller flere kommuner har majo-

ritetskontrol.

Det foreslås med lovforslagets § 5,

stk. 3,

at regler fastsat

i medfør af § 48 g, stk. 2, § 50 c, stk. 2 og 3, og § 50 d,

stk. 2-4, i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr.

5 af 3. januar 2023, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller

afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 48 g, stk. 4, § 50

c, stk. 3 og 4, og § 50 d, stk. 2-4, i lov om miljøbeskyttelse,

jf. denne lovs § 1, nr. 5, 9, 11 og 12.

Med forslaget til stk. 3 sikres det, at bekendtgørelser udstedt

i medfør af § 48 g, stk. 2, forbliver i kraft, selvom bemyndi-

gelsesbestemmelsen i § 48 g, stk. 2, i lov om miljøbeskyttel-

se rykker til stk. 4, som følge af denne lovs § 1, nr. 5. Det

betyder, at bekendtgørelse nr. 1104 af 30. juni 2022 om

betaling for myndighedsbehandling i Forsyningstilset efter

lov om miljøbeskyttelse fortsat vil være gældende.

Med forslaget til stk. 3 sikres det ligeledes, at bekendtgørel-

ser udstedt i medfør af § 50 c, stk. 2 og 3, forbliver i kraft

selvom bemyndigelsesbestemmelserne i § 50 c, stk. 2 og 3,

i lov om miljøbeskyttelse rykker til stk. 3 og 4, som følge af

denne lovs § 1, nr. 9.

Med forslaget til stk. 3 sikres det desuden, at bekendtgørel-

ser udstedt i medfør af § 50 d, stk. 2-4, forbliver i kraft,

selvom at det fremover vil være Forsyningstilsynet, der

fastsætter regler i medfør af § 50 d, stk. 2-4, i lov om

miljøbeskyttelse, at der ikke længere vil være pligt for ejere

af forbrændingsanlæg til at afgive oplysninger og at de op-

lysninger, der skal afgives, fremover skal afgives til Forsy-

ningstilsynet som følge af denne lovs § 1, nr. 11 og 12. Det

betyder, at bekendtgørelse om affaldsregulativer, -gebyrer

og -aktører m.v. forsat vil være gældende.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, idet de love,

der foreslås ændres med dette lovforslag, ikke gælder for

Færøerne og Grønland, jf. lov om miljøbeskyttelse § 118,

lov om varmeforsyning § 36, lov om elforsyning § 107 og

selskabsskattelovens § 41.

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 5 af

3. januar 2023, som ændret ved § 1 lov nr. 45 af 23. januar

2018 og i lov nr. 807 af 9. juni 2020, foretages følgende

ændringer:

Efter § 45 d indsættes:

»§ 45 e.

Kommunalbestyrelsen skal udbyde opgaver med

og indgå kontrakt om behandling af forbrændingsegnet af-

fald, der ikke er farligt affald, og som er omfattet af en

kommunal indsamlingsordning efter udbudsloven og regler

udstedt i medfør heraf, jf. dog 2. pkt. og stk. 2-4. Regler

om ordregiverinterne aftaler og kontrakter mellem ordregi-

vere og om kontrakter mellem ordregivende myndigheder i

udbudsloven og i regler udstedt i medfør heraf finder ikke

anvendelse.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen skal indgå kontrakt, jf. stk.

1, med virkning senest den 1. juli 2025, jf. dog stk. 3.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelser, der før lovens ikrafttrædelse

har udbudt opgaver med og indgået kontrakt om behandling

af forbrændingsegnet affald med et affaldsforbrændingsan-

læg, som kommunen ejer helt eller delvist, skal senest med

virkning fra den 1. juli 2028 indgå kontrakt, jf. stk. 1.

Stk. 4.

Stk. 1 finder ikke anvendelse for kommunalbesty-

relser, der den 1. juli 2023 helt eller delvist ejer et affaldsfor-

brændingsanlæg etableret på en ø uden fast broforbindelse i

kommunen, så længe anlægget er i drift.

§ 45 f.

Forsyningstilsynet udarbejder understøttende ma-

teriale og konkurrencefremmende tiltag til brug for afholdel-

se af udbud efter § 45 e, stk. 1.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen skal indberette til Forsy-

ningstilsynet, hvis kommunalbestyrelsen ved afholdelse af

udbud ikke følger konkurrencefremmende tiltag, som Forsy-

ningstilsynet har udarbejdet i medfør af stk. 1, og årsagen til,

at de konkurrencefremmende tiltag ikke følges.

Stk. 3.

Forsyningstilsynet kan meddele påbud om indberet-

ning efter stk. 2.

Stk. 4.

Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om

kommunalbestyrelsernes indberetninger efter stk. 2.

Stk. 5.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-

sætte regler om, at kommunalbestyrelsen skal følge de kon-

kurrencefremmende tiltag, som Forsyningstilsynet har udar-

bejdet i medfør af stk. 1, og om, at kommunalbestyrelsen

ikke skal indberette efter stk. 2.

§ 45 g.

Forsyningstilsynet fører tilsyn med, at kommunal-

bestyrelsen overholder § 45 f, stk. 2, og regler udstedt i

medfør af § 45 f, stk. 5.

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Stk. 2.

Forsyningstilsynet kan meddele påbud til kommu-

nalbestyrelsen om at bringe en kontrakt omfattet af § 45 e,

stk. 1, til ophør inden for en frist, hvis

1) der er indgået en kontrakt med et affaldsforbrændingsan-

læg, som kommunen ejer helt eller delvist, og

2) indberettede årsager, jf. § 45 f, stk. 2, til ikke at følge de

konkurrencefremmende tiltag ikke er saglige.

Stk. 3.

Forsyningstilsynet kan offentliggøre kommunalbe-

styrelsernes indberetninger efter § 45 f, stk. 2.

§ 45 h.

Klima-, energi- og forsyningsministeren monito-

rerer udviklingen i forbrændingskapaciteten på affaldsfor-

brændingsanlæg og affaldsmedforbrændingsanlæg. Klima-,

energi- og forsyningsministeren kan offentliggøre resultatet

af monitoreringen.

Stk. 2.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-

sætte regler om affaldsforbrændingsanlægs og affaldsmed-

forbrændingsanlægs indberetning til brug for monitorering

efter stk. 1, herunder

1) hvilke oplysninger, der skal indberettes, herunder oplys-

ninger om investeringsplaner,

2) hvordan oplysningerne skal indberettes, og

3) frister for indberetning.

§ 45 i.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan inden

for en pulje fastsætte regler om en ordning, hvorefter mini-

steren efter ansøgning fra en kommune kan meddele tilsagn

om midler til delvis dækning af kommunens tab, hvis kom-

munen har garanteret for lån eller hæfter direkte for restgæl-

den af anlægslån i affaldsforbrændingsanlæg, omfattet af lov

om varmeforsyning § 2 b, stk. 3, eller lov om elforsyning §

4 a, stk. 1, herunder om at udbetaling fra puljen kan ske efter

afvikling af et affaldsforbrændingsanlæg med et beløb på op

til 70 pct. af et tab. Ministeren kan fastsætte nærmere regler

om ordningen, herunder om følgende:

1) Opdeling af puljen.

2) Proces for ansøgning om midler, herunder tidsfrister og

form.

3) Betingelser og vilkår for udbetaling af midler, dokumen-

tationskrav, opgørelse af tab og oplysningspligt.

4) Udvælgelseskriterier og prioritering af ansøgninger om

midler.

5) Offentliggørelse af tildelte midler.

6) Annullering, ændring og bortfald af meddelte midler.

7) Tilbagebetaling, herunder betaling af renter, og genanven-

delse af midler.

8) Klageadgang, herunder at klager ikke kan indbringes for

anden administrativ myndighed.

9) Klage ikke kan indbringes for domstolene før klagein-

stansens afgørelse forlægger.«

§ 48 c.

Forsyningstilsynet afgør, om der er tilstrækkelig

anledning til at undersøge eller træffe afgørelse efter dette

kapitel eller regler udstedt i medfør heraf, herunder om For-

syningstilsynets sagsbehandling midlertidigt eller endeligt

skal indstilles.

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Stk. 2.

Forsyningstilsynet offentliggør sine afgørelser ef-

ter dette kapitel eller regler udstedt i medfør heraf på sin

hjemmeside. Offentliggørelsen kan omfatte navnet på den

relevante kommune.

Stk. 3.

Forsyningstilsynets afgørelser efter dette kapitel el-

ler regler udstedt i medfør heraf kan ikke påklages til anden

administrativ myndighed.

§ 48 e.

Forsyningstilsynet gør klima-, energi- og forsy-

ningsministeren opmærksom på forhold, som tilsynet mener

kan have betydning for ministeren.

Stk. 2.

Forsyningstilsynet gør Konkurrence- og Forbruger-

styrelsen opmærksom på forhold, som tilsynet mener kan

være i strid med konkurrencelovgivningen.

§ 48 g.

Forsyningstilsynet opkræver et gebyr hos kommu-

nerne til dækning af udgifter til Forsyningstilsynets drift og

opgavevaretagelse efter dette kapitel eller regler udstedt i

medfør heraf.

Stk. 2.

Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om

betaling og opkrævning af gebyr til dækning af udgifterne

efter stk. 1.

§ 48 c, stk. 3,

ophæves.

I § 48 e,

stk. 2,

indsættes efter »konkurrencelovgivnin-

gen«: » eller udbudslovgivningen«.

§ 48 g, stk. 1,

indsættes efter »regler udstedt i medfør

heraf«: », jf. dog stk. 2«.

§ 48 g

indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

»Stk. 2.

Stk. 1 gælder ikke for Forsyningstilsynets opgave-

varetagelse i henhold til § 50 d.

Stk. 3.

Afgørelser truffet i henhold til stk. 1 og i henhold

til regler udstedt i medfør af stk. 4 kan ikke påklages til

anden administrativ myndighed.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 4.

§ 50 b.

Kommunalbestyrelsen må kun godkende nye af-

faldsforbrændingsanlæg eller udvidelse af eksisterende af-

faldsforbrændingsanlæg efter lov om varmeforsyning eller

efter regler udstedt i henhold til lov om varmeforsyning,

hvis klima-, energi- og forsyningsministeren har godkendt,

at det fornødne affaldsgrundlag er til stede i området, hvor-

fra anlægget forventes at modtage affald.

Stk. 2.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-

sætte nærmere regler for behandlingen af klima-, energi-

og forsyningsministeren godkendelser efter stk. 1, herunder

nærmere krav til ansøgningen om godkendelse i henhold til

lov om varmeforsyning.

§ 50 c.

Ejere af affaldsforbrændingsanlæg og deponerings-

anlæg skal aflægge funktionsopdelte regnskaber for anlæg-

gene. Hvis ejeren foruden affaldsforbrændings- eller depo-

neringsvirksomhed driver andre aktiviteter, skal ejeren af-

lægge særskilte regnskaber for henholdsvis affaldsforbrænd-

ings- og deponeringsaktiviteten.

Stk. 2.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-

sætte regler om regnskabsføring og budgettering for affalds-

forbrændings- og deponeringsanlæggenes aktiviteter, herun-

der at der skal udarbejdes årsrapporter for affaldsforbrænd-

ings- og deponeringsanlæg, som revideres og offentliggøres

i overensstemmelse med bestemmelserne i årsregnskabslo-

ven.

Stk. 3.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-

sætte regler om beregning af driftsmæssige afskrivninger,

om regnskabsmæssig adskillelse mellem forskellige aktivi-

§ 50 b

ophæves.

§ 50 c, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »anlæggene«: », jf.

dog stk. 2«.

§ 50 c, stk. 1, 2. pkt.,

indsættes efter »deponeringsaktivi-

teten«: », jf. dog stk. 2«.

§ 50 c

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

Stk. 1 og regler udstedt i medfør af stk. 3 og 4 fin-

der ikke anvendelse for ejere af affaldsforbrændingsanlæg,

der drives på kommercielle vilkår i et aktie- eller anpartssel-

skab.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

teter og om opgørelse af åbningsbalance, herunder værdian-

sættelsen af anlæggenes aktiver.

§ 50 d.

Forbrændings- og deponeringsanlæg skal årligt

benchmarkes på baggrund af oplysninger om anlæggets mil-

jø-, service-, driftsforhold og økonomiske forhold.

Stk. 2.

Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter

regler om benchmarkingens indhold og udformning, herun-

der om, hvilke oplysninger der skal registreres, om opgørel-

ses- og målemetoder og om pligt for ejere af forbrændings-

og deponeringsanlæg til at afgive oplysninger samt frister

for indberetning. Klima-, energi- og forsyningsministeren

kan endvidere fastsætte regler om indhentning af oplysnin-

ger til brug for benchmarking.

Stk. 2-3. ---

§ 89 a. ---

Stk. 2-3 ---

Stk. 4.

Ved afgørelser med hjemmel i forordninger eller

regler, der er udstedt efter stk. 1, finder de i kapitel 11

fastsatte bestemmelser anvendelse, for så vidt angår klage-

adgang og søgsmål.

Kapitel 11

Klage og søgsmål

10.

§ 50 d, stk. 1,

affattes således:

»Forsyningstilsynet gennemfører årligt benchmarking af de-

poneringsanlæg på baggrund af oplysninger om anlæggets

miljø-, service- og driftsforhold samt økonomiske forhold.«

11.

§ 50 d, stk. 2, 1.

2. pkt.,

stk. 3

ændres

»Klima-, energi- og forsyningsministeren« til: »Forsynings-

tilsynet«.

12.

§ 50 d, stk. 2, 1. pkt.,

udgår »forbrændings- og«, og ef-

ter »afgive oplysninger« indsættes: »til Forsyningstilsynet«

13.

§ 89 a, stk. 4,

indsættes efter »kapitel 11«: » og kapitel

12«.

14.

overskriften

til kapitel 11 ændres »og søgsmål« til: »til

Miljø- og Fødevareklagenævnet«.

15.

Efter § 90 a efter overskriften indsættes:

»§ 90 b.

Reglerne i kapitel 11 gælder for afgørelser efter

loven eller regler udstedt i medfør heraf, der kan påklages til

Miljø- og Fødevareklagenævnet.«

16.

Efter § 100 indsættes:

»Kapitel 11 a

Klage til Energiklagenævnet

§ 100 a.

Reglerne i kapitel 11 a gælder for afgørelser efter

loven eller regler udstedt i medfør heraf, der kan påklages til

Energiklagenævnet.

§ 100 b.

Forsyningstilsynets afgørelser efter kapitel 6 eller

regler udstedt i medfør heraf kan påklages til Energiklage-

nævnet, jf. dog § 48 g, stk. 4.

Stk. 2.

Forsyningstilsynets afgørelser efter kapitel 6 eller

regler udstedt i medfør heraf kan ikke indbringes for anden

administrativ myndighed end Energiklagenævnet.

Stk. 3.

Klage, jf. stk. 1, skal være indgivet skriftligt inden

fire uger efter, at afgørelsen er meddelt. Udløber klagefristen

på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den

følgende hverdag.

§ 100 c.

Energiklagenævnets formand kan efter nærmere

aftale med nævnet træffe afgørelse på nævnets vegne i sager,

der behandles efter denne lov eller regler udstedt i medfør

heraf.

Stk. 2.

Erhvervsministeren kan fastsætte regler om Ener-

giklagenævnets sammensætning ved nævnets behandling af

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

afgørelser efter denne lov eller efter regler udstedt i medfør

heraf.

Kapitel 12

Søgsmål«.

§ 101.

Søgsmål til prøvelse af afgørelser efter loven eller

de regler, der fastsættes i medfør af loven, skal være anlagt

inden 6 måneder efter, at afgørelsen eller beslutningen er

meddelt. For afgørelser meddelt efter kapitel 9 a er fristen

dog 12 måneder. Er afgørelsen eller beslutningen offentligt

bekendtgjort, regnes søgsmålsfristen dog altid fra bekendt-

gørelsen.

Stk. 2.

Spørgsmål, der kan prøves af taksationsmyndighe-

derne, jf. kapitel 8, kan ikke indbringes for domstolene, før

overtaksationskommissionens afgørelse foreligger.

17.

§ 101

indsættes som

stk. 3:

»Stk. 3.

Afgørelser, der kan prøves af Energiklagenævnet

efter kapitel 11 a, kan ikke indbringes for domstolene, før

Energiklagenævnets afgørelse foreligger.«

§ 110 ---

Stk. 2. ---

Stk. 3.

I regler og forskrifter, der udstedes i medfør af §§

7-10, §§ 12-16, § 17, stk. 3, § 18, § 19, stk. 5, § 19 a, § 27,

stk. 3, § 31, stk. 3, § 32 a, stk. 2 og 3, § 35, § 35 a, § 35 b, §

35 c, § 37 b, stk. 2, § 39, stk. 4, § 39 b, stk. 2, § 39 c, § 44,

§ 45, stk. 2, 4, 5 og 7, § 45 b, § 45 d, § 46 a, stk. 2, § 46 b,

§ 47, stk. 2, § 48, § 50 a, stk. 3, § 50 c, § 50 d, § 51, § 51 b,

§ 53, § 53 c, stk. 3, § 55 c, stk. 2, § 56, stk. 3, § 72 a, stk. 3,

§ 79 d, § 79 e, § 89, stk. 2, og § 89 a, kan der fastsættes straf

af bøde. Det kan endvidere fastsættes, at straffen kan stige til

fængsel i indtil 2 år under tilsvarende omstændigheder som

anført i stk. 2.

18.

§ 110, stk. 3,

indsættes efter »§ 45 d,«: »§ 45 h, stk. 2,«.

§2

I lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 2068 af

16. november 2021, som ændret ved § 1 i lov nr. 2606 af 28.

december 2021, § 1 i lov nr. 573 af 10. maj 2022, § 25 i lov

nr. 1387 af 5. oktober 2022 og lov nr. 217 af 7. marts 2023,

foretages følgende ændringer:

§ 2 b.

Med henblik på varmeforsyning af kommunen kan

en kommune alene eller sammen med andre kommuner eller

private virksomheder varetage

1) virksomhed omfattet af § 2, stk. 1,

2) – 3) ---

Stk. 2. ---

§ 2 b, stk. 1, nr. 1,

indsættes efter »§ 2, stk. 1,«: »jf. dog

stk. 3,«.

§ 2 b

indsættes som

stk. 3-6:

»Stk. 3.

En kommune må kun varetage virksomhed, der

driver affaldsforbrændingsanlæg omfattet af § 2, stk. 1, nr. 3,

hvis virksomheden udøves på kommercielle vilkår i et aktie-

eller anpartsselskab, der alene driver affaldsforbrændingsan-

læg, jf. dog stk. 4-6 og §§ 2 h og 2 i.

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Stk. 4.

Stk. 3 finder ikke anvendelse, hvor kommunalbe-

styrelsen inden den 1. januar 2025 har godkendt et projekt-

forslag for lukning af affaldsforbrændingsanlæg i medfør af

§ 4, og lukningen gennemføres senest 3 år efter godkendel-

sen.

Stk. 5.

Stk. 3 finder ikke anvendelse på affaldsforbræn-

dingsanlæg placeret på en ø uden fast broforbindelse, når

anlægget den 1. juli 2023 er helt eller delvist ejet af en

kommune.

Stk. 6.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan i sær-

lige tilfælde forlænge fristerne i stk. 4.«

§ 2 d.

En kommune kan i overensstemmelse med EU’s

statsstøtteregler stille garanti for lånoptagelse til finansiering

af anlægsinvesteringer eller driftsaktiviteter i en virksomhed

som nævnt i § 2 b med undtagelse af virksomhed, som

driver varmepumper til kombineret produktion af varme og

køling, jf. dog stk. 2-6.

Stk. 2.- 5. ---

§ 2 e.

En kommune kan i overensstemmelse med EU’s

statsstøtteregler stille garanti for lånoptagelse til finansiering

af anlægsinvesteringer eller driftsaktiviteter i en virksom-

hed, der driver kraft-varme-anlæg med en eleffekt over 25

MW, som er omfattet af lov om elforsyning, hvis garanti-

stillelsen vedrører den del af virksomhedens lånoptagelse,

der kan henføres til investering i produktion af opvarmet

vand eller damp omfattet af § 20, stk. 1, og virksomhedens

produktion af elektricitet og produktion af opvarmet vand

eller damp er regnskabsmæssigt adskilt. Ved regnskabsmæs-

sig adskillelse forstås, at virksomheden skal føre konsolide-

rede regnskaber for produktion af elektricitet og produktion

af opvarmet vand eller damp, som den ville skulle gøre,

såfremt de pågældende aktiviteter blev udført af særskilte

selskaber.

§ 2 d, stk. 1, 1. pkt.

indsættes efter: »En kommune kan«:

»på markedsvilkår og«.

§ 2 e, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter: »En kommune kan«:

»på markedsvilkår og«.

Efter § 2 g indsættes i

kapitel 1 a:

»§ 2 h.

For affaldsforbrændingsanlæg, der var helt eller

delvist kommunalt ejet den 1. juli 2023, skal § 2 b, stk. 3,

være opfyldt senest den 1. januar 2025, jf. stk. 3-5.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at aktie- eller

anpartsselskabet, jf. stk. 1, skal indtræde i samtlige eller

enkelte af affaldsforbrændingsanlæggets eksisterende lån til

anlægsinvesteringer eller driftsaktiviteter, hvis kommunen

samtidig stiller garanti for lånet, jf. §§ 2 d og 2 e.

Stk. 3.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan efter

anmodning fra den eller de kommuner, der helt eller delvist

ejer affaldsforbrændingsanlægget, i særlige tilfælde efter an-

modning forlænge fristen i stk. 1.

Stk. 4.

Sker der væsentlige ændringer i de forudsætninger,

der ligger til grund for en meddelt fristforlængelse efter stk.

3, indsender den eller de kommuner, der helt eller delvist

ejer affaldsforbrændingsanlægget, en ny anmodning til kli-

ma-, energi- og forsyningsministeren med henblik på mini-

sterens vurdering af, om fristforlængelsen kan opretholdes.

Stk. 5.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan i helt

særlige tilfælde beslutte at lade en uafhængig revisor gen-

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

nemgå regnskaber m.v. til brug for ministerens vurdering

efter stk. 3 og 4. Udgiften til den uafhængige revisor afhol-

des af den eller de kommuner, der helt eller delvist ejer

affaldsforbrændingsanlægget.

§ 2 i.

For affaldsforbrændingsanlæg, der var helt eller

delvist ejet af en eller flere kommuner den 1. juli 2023, skal

en eller flere kommuner i forening have råderet og ejerskab

over mere end halvdelen af stemmerettighederne samt eje

mere end halvdelen af kapitalandelene i den virksomhed, der

driver affaldsforbrændingsanlægget omfattet af § 2 b, stk. 3,

så længe anlægget er i drift, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis der inden den

1. juli 2023 er indgået aftale om overdragelse af affaldsfor-

brændingsanlægget med virkning senest den 1. juli 2025.

§ 2 j.

En kommunes vederlag i forbindelse med udskillelse

og stiftelse af affaldsforbrændingsanlæg omfattet af § 2 b,

stk. 3, i et aktie- eller anpartsselskab, må udelukkende bestå

af aktier eller anparter i selskabet«

§3

I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 984 af 12.

maj 2021, som ændret bl.a. ved § 4 i lov nr. 923 af 18. maj

2021, § 1 i lov nr. 2605 af 28. december 2021 og senest ved

§ 3 i lov nr. 1594 af 28. december 2022, foretages følgende

ændringer:

§ 4.

En kommune kan varetage produktion af elektricitet

ved afbrænding af affald. En kommune kan deltage i selska-

ber med begrænset ansvar, som varetager virksomhed, som

er omfattet af § 2, stk. 1. En kommune kan deltage i elhan-

delsvirksomheder, som handler med CO

-kvoter og CDM-

og JI-kreditter, når det udelukkende sker med henblik på an-

nullering i det danske kvoteregister, jf. lov om CO

-kvoter,

og i direkte forbindelse med salg af elektricitet.

Stk. 2.

En kommune kan deltage i anden virksomhed,

som har nær tilknytning til en virksomhed omfattet af § 2,

stk. 1, som kommunen varetager eller deltager i. Tilsvarende

gælder for Energinet.

Stk. 3-6.

---

§ 4, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »affald«: », jf. dog § 4

a«.

§ 4, stk. 1, 2. pkt.,

indsættes efter »§ 2, stk. 1«: », jf. dog

§ 4 a«.

§ 4, stk. 2, 2. pkt.,

affattes således:

»Energinet kan deltage i anden virksomhed, som har nær

tilknytning til en virksomhed omfattet af § 2, stk. 1, som

Energinet varetager eller deltager i.«

Efter § 4 indsættes:

»§ 4 a.

En kommune må kun varetage eller deltage i

virksomhed, der producerer elektricitet ved forbrænding af

affald, hvis virksomheden udøves i et aktie- eller anparts-

selskab, der alene driver affaldsforbrændingsanlæg. For af-

faldsforbrændingsanlæg, der var helt eller delvist kommu-

nalt ejet den 1. juli 2023, skal 1. pkt. være opfyldt senest den

1. januar 2025, jf. stk. 4-6.

Stk. 2.

En kommunes vederlag i forbindelse med udskillel-

se og stiftelse af affaldsforbrændingsanlæg i et aktie- eller

anpartsselskab, omfattet af stk. 1, 1. pkt., må udelukkende

bestå af aktier eller anparter i selskabet.

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at aktie- eller

anpartsselskabet efter stk. 1, 2. pkt., skal indtræde i samtlige

eller enkelte af affaldsforbrændingsanlæggets eksisterende

lån til anlægsinvesteringer eller driftsaktiviteter, hvis kom-

munen samtidig stiller garanti for lånet.

Stk. 4.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan efter

anmodning fra den eller de kommuner, der helt eller delvist

ejer affaldsforbrændingsanlægget, i særlige tilfælde forlæn-

ge fristen i stk. 1, 2. pkt.

Stk. 5.

Sker der væsentlige ændringer i de forudsætninger,

der ligger til grund for en meddelt fristforlængelse efter stk.

4, indsender den eller de kommuner, der helt eller delvist

ejer affaldsforbrændingsanlægget, en ny anmodning til kli-

ma-, energi- og forsyningsministeren med henblik på mini-

sterens vurdering af, om fristforlængelsen kan opretholdes.

Stk. 6.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan i helt

særlige tilfælde beslutte at lade en uafhængig revisor gen-

nemgå regnskaber m.v. til brug for ministerens vurdering

efter stk. 4 og 5. Udgiften til den uafhængige revisor afhol-

des af den eller de kommuner, der helt eller delvist ejer

affaldsforbrændingsanlægget.

Stk. 7.

For affaldsforbrændingsanlæg, der var helt eller

delvist ejet af en eller flere kommuner den 1. juli 2023, skal

en eller flere kommuner i forening have råderet og ejerskab

over mere end halvdelen af stemmerettighederne samt eje

mere end halvdelen af kapitalandelene i den virksomhed,

der driver affaldsforbrændingsanlægget omfattet af stk. 1, så

længe anlægget er i drift, jf. dog stk. 8.

Stk. 8.

Stk. 7 finder ikke anvendelse, hvis der inden den

1. juli 2023 er indgået aftale om overdragelse af affaldsfor-

brændingsanlægget med virkning senest den 1. juli 2025.

Stk. 9.

Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvor klima-, ener-

gi- og forsyningsministeren inden den 1. januar 2025 har

meddelt tilladelse til lukning af affaldsforbrændingsanlæg

som en væsentlig ændring i medfør af § 11, og lukningen

gennemføres senest 3 år efter tilladelsen er meddelt.

Stk. 10.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan i sær-

lige tilfælde forlænge fristerne i stk. 9.«

§ 12 a.

Elproduktion ved afbrænding af affald på anlæg på

centrale kraftværkspladser, jf. regler fastsat i medfør af § 10,

stk. 6, må kun finde sted efter tilladelse fra klima-, energi-

og forsyningsministeren. Der kan ikke gives tilladelse til

afbrænding af blandet dagrenovation.

Stk. 2.

Elproduktion ved forbrænding af kød- og benmel

og lignende produkter må kun finde sted efter tilladelse

fra klima-, energi- og forsyningsministeren. Bestemmelsen

finder ikke anvendelse for elektricitet produceret på anlæg,

som producerer elektricitet udelukkende ved forbrænding af

affald.

Stk. 3.

En tilladelse efter stk. 1 og 2 kan tidsbegrænses og

betinges af vilkår, herunder om dokumentation for overhol-

delsen af tilladelsen.

Stk. 4.

Elproduktion som nævnt i stk. 1 og 2 modtager

ikke pristillæg efter kapitel 9.

§ 12 a

ophæves.

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

§ 48.

Virksomheder, som producerer elektricitet ved for-

brænding af affald, må ikke i samme virksomhed udøve

anden elproduktionsvirksomhed eller elhandelsvirksomhed.

Stk. 2.

Stk. 1 gælder ikke for virksomheder, som produce-

rer elektricitet med tilladelse efter § 12 a.

§ 51 a. ---

Stk. 2.

Virksomheder, som meddeles tilladelse efter § 11,

stk. 1, § 12 a, stk. 1, § 21, stk. 1, §§ 22 a og 22 b eller § 23,

stk. 1, skal betale omkostningerne til myndighedsbehandling

forbundet med tilladelse nævnt i § 11, stk. 1, § 12 a, stk. 1,

§ 21, stk. 1, §§ 22 a og 22 b eller § 23, stk. 1, til virksomhe-

derne.

Stk. 3.

Virksomheder med elproduktionsbevilling efter §

10, stk. 1, og virksomheder, som meddeles tilladelse efter

§ 11, stk. 1, § 12 a, stk. 1, § 21, stk. 1, §§ 22 a og 22 b

eller § 23, stk. 1, skal betale omkostningerne til tilsyn med

overholdelse af vilkår i bevilling udstedt til virksomhederne

efter § 10, stk. 1, og tilladelse efter § 11, stk. 1, § 12 a, stk.

1, § 21, stk. 1, §§ 22 a og 22 b eller § 23, stk. 1, udstedt til

virksomhederne.

Stk. 4-5. ---

§ 75. ---

Stk. 2. ---

Stk. 3.

Virksomheder, som producerer elektricitet ved for-

brænding af affald, skal økonomisk hvile i sig selv bortset

fra virksomheder, som producerer elektricitet med tilladel-

se efter § 12 a. Ejere af affaldsforbrændingsanlæg må ved

fastsættelsen af priser og betingelser for affaldsbehandling

og for levering af fjernvarme ikke udnytte deres stilling til

at fordele deres omkostninger på en måde, der anses for

urimelig for brugerne af affaldsbehandlingsanlægget eller

for fjernvarmeforbrugerne.

Stk. 4.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-

sætte regler om fordelingen efter stk. 2 og 3.

§ 48

ophæves.

To steder i

§ 51 a, stk. 2,

og to steder i

§ 51 a, stk. 3,

udgår

»§ 12 a, stk. 1,«.

§ 75, stk. 3,

ophæves.

Stk. 4 bliver herefter stk. 3.

§ 75, stk. 4,

der bliver stk. 3, udgår: »og 3«.

§4

I selskabsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1241 af 22.

august 2022, som ændret ved § 1 i lov nr. 905 af 21. juni

2022 og § 4 i lov nr. 1389 af 5. oktober 2022, foretages

følgende ændringer:

§ 1.

Skattepligt i henhold til denne lov påhviler følgende

selskaber og foreninger mv., der er hjemmehørende her i

landet:

1-2e) ---

2f) kommuner, der driver netvirksomhed og øvrig virksom-

hed, som enten er omfattet af elforsyningslovens § 2,

stk. 1, eller undtaget efter § 2, stk. 4, fra elforsyningslo-

vens bestemmelser (elnæringsvirksomhed), jf. dog § 1,

stk. 1, nr. 1 og 2 e. Skattepligten omfatter indtægt ved

sådan virksomhed samt fortjeneste og tab ved afhændel-

se, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller

har haft tilknytning til sådan virksomhed. Hvis kommu-

nen producerer elektricitet og varme i samproduktion,

§ 1, stk. 1, nr. 2f, 3. pkt.,

ændres »varmeproduktion.« til:

»varmeproduktion,« og

4. pkt.,

ophæves.

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

omfatter skattepligten tillige indtægt ved varmeprodukti-

on. Indtægt ved produktion af elektricitet og varme ved

afbrænding af affald er dog undtaget fra skattepligten,

2g-6) ---

Stk. 2-8.

---

§ 3.

---

Stk. 2-6.

---

Stk. 7.

Kommuner er skattepligtige af indtægt ved er-

hvervsmæssig virksomhed med at drive netvirksomhed og

øvrig virksomhed, som enten er omfattet af elforsyningslo-

vens § 2, stk. 1, om elforsyning eller undtaget efter § 2, stk.

4, fra elforsyningslovens bestemmelser (elnæringsvirksom-

hed), jf. dog stk. 8, og § 1, stk. 1, nr. 1 og 2 e. Skatteplig-

ten omfatter dog ikke indtægt ved produktion af elektricitet

og varme ved afbrænding af affald. Hvis kommuner med

erhvervsmæssig virksomhed efter 1. pkt. producerer elektri-

citet og varme i samproduktion, omfatter skattepligten tillige

indtægt ved varmeproduktion. Skattepligten omfatter tillige

fortjeneste og tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse

af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til elnæ-

ringsvirksomheden. Besiddelse af aktier m.v. i elselskaber

anses ikke for elnæringsvirksomhed efter 1. pkt.

Stk. 8-9.

---

§ 3, stk. 7, 2. pkt.,

ophæves.