L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

[email protected], [email protected], [email protected]

Lina Gisselbæk Lauritsen ([email protected])

Høringssvar til lovforslag om ny organisering af affaldsforbrændingssektoren mv.

07-03-2023 15:05

image001.jpg; image002.jpg;

Journalnummer 2023-1768

HK Kommunal har modtaget lovforslaget om ny organisering af affaldsforbrændingssektoren og konkurrenceudsættelse

af forbrændringsegnet affald i høring.

HK Kommunal skal bemærke, at lovforslaget ikke tager stilling til, hvilke konsekvenser lovforslaget om den nye

organisering af affaldsforbrændingssektoren kan få for de involverede medarbejdere. Dette er kritisabelt. HK Kommunal

skal anbefale, at lovforslaget suppleres med bestemmelser, som sikrer de involverede medarbejderes ansættelsesretlige

retsstilling i forbindelse med overgangen. Dette kan eksempelvis ske ved anvendelse af

virksomhedsoverdragelseslovens regler.

HK Kommunal har ikke yderligere bemærkninger til lovforslaget.”

Venlig hilsen

LINA GISSELBÆK LAURITSEN

JURIDISK KONSULENT

TELEFON +45

7011

DIREKTE +45

3330

4545

4332

MOBIL +45

41166024

HK KOMMUNAL

Weidekampsgade 8

DK-2300 København S

http://www.hk.dk/kommunal

Følg os på Facebook

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 3064211 -- BILAG 2 -- [ CONCITO ] --

Marts 2023

Kontakt: Tobias Johan Sørensen, [email protected]

Høringssvar: Ny organisering af affaldsforbrændings-

sektoren og konkurrenceudsættelse af forbrændings-

egnet affald

CONCITO takker for invitationen til at kommentere på lovforslaget.

Sammenfatning:

•

CONCITO vurderer, at det er både muligt og afgørende for klimaindsatsen at nå målet om en

klimaneutral affaldssektor i 2030 - både med eller uden konkurrenceudsættelse af affaldet.

En klimaneutral affaldssektor vil kræve CO

-fangst på knap 70% af den nuværende kapacitet

til affaldsforbrændingsanlæg, svarende til de 10 største anlæg, med efterfølgende permanent

lagring af CO

en i undergrunden.

Nærværende forslag til konkurrenceudsættelse kan dog skabe betydelig usikkerhed om frem-

tiden for affaldsforbrændingsanlæg, og derved bremse investeringer, der er nødvendige for at

sikre en klimaneutral affaldssektor i 2030, hvor særligt CO

-fangst på forbrændingsanlæg bli-

ver afgørende.

Derfor er det afgørende, at der sideløbende med en eventuel konkurrenceudsættelse også

vedtages incitamenter, der sikrer investeringer i CO

-fangst

CONCITO vurderer, at der kan skabes tilstrækkelig sikkerhed for fremtidige investeringer, hvis

målsætningen om 30% kapacitetsreduktion skrives ud af lovforslaget, og at forligspartierne i

stedet aftaler at indføre virkemidler, der sikrer målet om en klimaneutral affaldssektor i 2030,

jf.

”Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi”.

CONCITO vurderer, at en hurtig implementering af Grøn Skattereform kombineret med

et fast

tilskud til fangst af biogen CO

på niveau med CO

-afgiten,

bør være tilstrækkelige virkemidler

til at sikre en klimaneutral affaldssektor.

•

Klimaeffekt at lovforslaget

CONCITO anser det for nødvendigt at øge genanvendelse, mindske produktionen af affald og redu-

cere CO

-udledningen fra affaldsforbrænding i Danmark. Dette skal sikre et vigtig bidrag til at Dan-

mark når de nationale klimamål og bidrager til en mere cirkulær økonomi.

Der fremkommer i midlertidig ikke dokumentation for at nærværende forslag sikrer øget genanven-

delse, mindre affaldsproduktion eller reduktion af CO

-udledninge fra affaldsforbrænding.

Der er med forslaget ikke skabt incitament til at indfri målet om en klimaneutral affaldssektor jf.

”Kli-

maplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi”.

Konkurrenceudsættelse må derfor antages at ske af andre hensyn, som kan være legitime, men det

har ikke noget med klimahensyn at gøre.

CONCITO vurderer, at en klimaneutral affaldsforbrænding i 2030 er muligt og kan være afgørende for

at Danmark når klimamålet på 70% reduktion af drivhusgasser i 2030 ift. 1990.

Nødvendige tiltag for at sikre klimaneutral affaldssektor

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

CONCITO vurderer, konkurrenceudsættelsen af affald kan godt være foreneligt med, at der sikres en

klimaneutral affaldssektor i 2030, men det kræver mindst tre yderligere tiltag implementeres sidelø-

bende med konkurrenceudsættelsen af affald

Hurtigt implementering af Grøn Skattereform

•

Der er lagt op til at beskatte affaldsvarme med 750 kr./ton oven på EU’s kvotepris

i 2030

Dette resulterer i en

effektiv CO

-afgift på 1375 kr. ton/ CO

på affaldsforbrænding i 2030

med

den nuværende fremskrivning af

EU’s kvotepris.

Dette bør sikre tilstrækkeligt incitament til udsortering af plast og CCS på restaffaldet.

Indfør en ”negativ afgift” på niveau med

-afgiften

•

Den danske CO

-afgift

og EU’s kvotemarked dækker kun fossil

. Størstedelen af CO

-ud-

ledning fra affald er dog biogen. Der skal derfor også indføres incitament til at undgå udled-

ning af biogen CO

•

Dette kan sikre ved at indføre en

”negativ

afgift”,

som svarer til

et tilskud per ton biogent CO

fanget og lagret permanent.

•

Den negative afgift bør udbetales som

et tilskud efter et først-til-mølle princip,

med et loft, der

defineres ud fra, hvor meget negative udledninger skal bidrage til opfyldelse af klimamål.

3. Erstat målet om reduktion af forbrændingskapacitet med 30% med mål om klimaneutralitet i

2030

•

Forligspartierne

bag ”Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi”

bør lave en ny

aftale, der fjerner målet om en reduktion af forbrændingskapacitet med 30% i 2030, og i ste-

det aftale at indføre virkemidler, der sikrer opfyldelse af målet om en klimaneutral affaldssek-

tor i 2030, som også er et

mål i klimaplanen for affald

Kapaciteten til affaldsforbrænding vil formentlig blive reduceret i takt med at affaldsmæng-

derne falder i Danmark og udlandet, samtidig med at der indføres klimakrav, der de facto vil

krave at forbrændingsanlæg investere i CO

-fangst.

Hvis konkurrenceudsættelsen gennemføres, samtidig med at forligspartierne holder fast i et

mål om 30% kapacitetsreduktion for affaldsforbrænding, er det svært at se at forbrændings-

anlæg kan træffe beslutninger i investeringer i CO

-fangst anlæg før, at der er klarhed om,

hvilke anlæg der skal lukke. Dette vil medføre, at det enten bliver meget dyrt at optage lån til

klimainvesteringer, eller at anlæg ikke investerer før der opnås sikkerhed for hvilke anlæg der

lukker. Dette medfører, at en klimaneutral affaldssektor med stor sandsynlighed ikke vil være

mulig i 2030.

Fra et klimaperspektiv er det afgørende, hvor meget CO

der udledes fra forbrændingsanlæg,

ikke hvor stor kapaciteten er. Der kan tilmed være en global klimagevinst ved import af affald,

i det omfang at det importerede affald eller var blevet deponeret på losseplads eller behandlet

på anden vis med dårligere miljø- og klimaprofil.

Det bemærkes, at der sagtens kan ske løbende kapacitetsreduktion i Danmark i takt med at

affaldsmængderne reduceres, både i Danmark og udlandet, men om det bliver 10% eller 30%

i 2030 er mindre vigtigt fra et klimaperspektiv, såfremt der etableres CO

-fangst.

•

Yderligere tiltag: Undersøg om krav om tilknyttet virksomhed kan ophæves

Det stilles i dag krav om, at hvis affaldsforbrændingsanlæg vil investere i CO

-fangst, skal de etablere

en CO

-fangstvirksomhed i et særskilt kommercielt selskab.

Det bør undersøges om dette krav med fordel kan ophæves, så CO

-fangst kan drives som en del af

hovedvirksomheden. Dette bør kunne reducere administrative byrder og give lavere låneomkostnin-

ger og dermed lavere pris på CO

-fangst. Således kan der skabes mere sikkerhed for at målet om en

klimaneutral affaldssektor indfries, og til en lavere omkostning for samfundet. Samtidig bør det kunne

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

sikre, at sparede omkostninger til CO

-afgifert og CO

-kvoter

i EU’s kvotehandelssystem, som affalds-

forbrændingsanlæg i Danmark er omfattet af, kan indgå i finansieringen af CCS.

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 3064211 -- BILAG 3 -- [ Roskilde Kommune ] --

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 3064211 -- BILAG 4 -- [ Ishøj Kommune ] --

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 3064211 -- BILAG 5 -- [ Aalborg Kommune ] --

#BREVFLET#

Aalborg Kommune,

Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

Att.:

Kopi:

Journalnr. 2023-1768

Klima og Miljø

Stigsborg Brygge 5

9400 Nørresundby

Sagsnr.: 2023-019615

Dok.nr.: 2023-019615-1

Mandag 9-15

Tirsdag 9-15

Onsdag 9-15

Torsdag 9-17

Fredag 9-14

10.03.2023

Aalborg Kommunes bemærkninger til lovforslag om konkurrenceudsættelse af af-

faldsforbrænding

Klimaeffekt

En vision i Klimaaftalen er, at affaldssektoren skal være klimaneutral i 2030. Aalborg Kommune

mener ikke, at det fremsatte lovforslag bidrager væsentligt til opfyldelse af denne vision.

Det skal bl.a. ses i lyset af, at det ikke med lovforslaget sikres, at det er de mest miljøvenlige af-

faldsforbrændingsanlæg, der står bedst på markedet, og dermed vil vinde opgaven med forbræn-

ding af kommunalt affald. Risikoen er, at de nyere og mest miljøvenlige affaldsanlæg, hvor der er

foretaget store investeringer i miljørigtige tiltag ikke vinder konkurrencen mod de ældre forbræn-

dingsanlæg med mindre fokus på miljø.

Herudover indgår CO

-fangst fra bl.a. affaldsforbrændingsanlæg som et vigtigt element i den

grønne omstilling i både de nationale og de kommunale klimaplaner. Af den netop vedtagne Kli-

mahandlingsplan for Aalborg Kommune (DK2020) fremgår det, at vi vil arbejde aktivt med CO

fangst på bl.a. Nordværk I/S, som Aalborg Kommune er medejer af. CO

-udledningen fra Nord-

værk I/S udgør en væsentlig del af CO

-udledningen fra el og varmeproduktion i Aalborg Kom-

mune. Investeringen i CO

-fangst bliver med lovforslaget vanskeliggjort af, at anlægget med de

nye udbudskrav ikke er sikret affald til energiudnyttelse, og at rammebetingelserne for CO

-fangst

pt. er både usikre og ukendte. Lovforslaget gør det sværere at leve op til ambitionerne om grøn

omstilling.

Varmeforsyning

Af lovforslaget fremgår det, at kommunerne skal godkende lukning af affaldsforbrændingsanlæg

efter varmeforsyningsloven, og at kommunerne i den forbindelse skal vurdere forsyningssikkerhe-

den på varmeområdet. Det skal præciseres, hvordan det skal håndteres, hvis et forbrændingsan-

læg som kontraktmæssigt er bundet op på at levere en vis mængde varme til fjernvarmenettet har

ønske om eller er nødsaget til at lukke. En lukning skal godkendes af kommunen som varmeplan-

myndighed. Hvis kommunen ikke kan godkende dette pga. hensynet til varmeforbrugerne, hvor-

dan løses dette dilemma så?

Strandede omkostninger

De 200 mio. kr., der er afsat i lovforslaget, står på ingen måde mål med de anslåede meromkost-

ning for kommunerne på op til 3 mia. kr. frem til 2030. Det betyder, at regningen for de strandede

omkostninger havner hos skatteborgerne i de kommuner, der ejer affaldsforbrændingsanlæg, der

må lukke. Da kapaciteten på affaldsforbrændingsanlæggene er godkendt af Energistyrelsen, og

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

kommunerne derfor har etableret anlæggene med en forventning om at kunne drifte anlæggene

optimalt i anlæggenes levetid, bør udgifterne til strandede omkostninger finansieres fuldt ud af sta-

ten.

Udover strandede omkostninger for kommunerne kan lovforslaget også føre til strandede omkost-

ninger for varmeforsyningsselskaberne. Varmeforsyningsselskaberne har interesse i så høj en ud-

nyttelse af varmepotentialet fra affaldsforbrændingsanlæggene som muligt. Varmeforsyningssel-

skaberne foretager derfor ofte en del af de investeringer, der skal til for at realisere projekter for

øget varmeudnyttelse og vil derfor stå med en betydelig risiko for at tabe penge, hvis affaldsfor-

brændingsanlægget ikke kan levere den aftalte mængde varme eller i værste tilfælde må lukke.

Venlig hilsen

Aalborg Kommune

Du kan altid kontakte Aalborg Kommune sikkert på www.aalborg.dk/kontakt eller via Digital Post på www.borger.dk.

Har du brug for hjælp til Digital Post, kan du ringe til Den Digitale Hotline på 7020 0000.

Læs om dine rettigheder og hvordan vi behandler personoplysninger på www.aalborg.dk/gdpr.

2/2

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 3064211 -- BILAG 6 -- [ Danske Advokater ] --

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

J nr. 2023-1768

Vesterbrogade 32

1620 København V

Telefon 33 43 70 00

www.danskeadvokater.dk

13. marts 2023

Høringssvar over forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse,

lov om varmeforsyning, lov om elforsyning og selskabsskatteloven

Danske Advokater takker for muligheden for at afgive høringssvar. Dette høringssvar

er udarbejdet i samarbejde med vores

fagudvalg for klima.

Vores retspolitiske værdier tager blandt andet afsæt i at sikre transparens og

retssikkerhed i lovgivningen. Det fremsatte lovforslag giver derfor anledning til de

herunder anførte konkrete bemærkninger.

Transparens:

I lov om varmeforsyning foreslås tilføjelse af § 2 b stk. 3-6, hvor stk. 3 omhandler

udskillelse af kommunale affaldsforbrændingsanlæg i selvstændige aktie- eller

anpartsselskaber. Kommunalt drevne affaldsforbrændingsanlæg er bl.a. omfattet af

offentligheds- og forvaltningsloven, der med mulighed for aktindsigt varetager

hensyn til transparens. Aktie- og anpartsselskaber er som udgangspunkt ikke

omfattet af de nævnte love, men med bestemmelserne i offentlighedslovens § 3 stk. 2

om lovens anvendelsesområde, der bl.a. omfatter en række forsyningsvirksomheder

og ligeledes § 4 stk. 1 der omfatter selskaber, hvor offentlige myndigheder ejer mere

end 75 % af ejerandelene, findes hensynet til transparens tilstrækkelig tilgodeset.

Med henblik på at sikre en højere grad af transparens

foreslår Danske Advokater,

der tilføjes en bestemmelse svarende til havnelovens § 10, hvoraf det fremgår, at

kommunalt ejede aktieselskaber sidestilles med statslige aktieselskaber i

selskabsloven, hvilket bl.a. indebærer at sådanne selskabers generalforsamlinger er

åbne for pressen, jf. selskabslovens § 76 stk. 6.

Retssikkerhed:

Vi bemærker, at retssikkerhedsmæssige hensyn ses varetaget i forhold til tilføjelsen

af udbud efter udbudsloven, anvendelse af en udbudsskabelon, tilsyn med

kommunernes udbud, mulighed for påklage af afgørelser til Energiklagenævnet samt

det forhold, at påklage ikke afskærer domstolsbehandling af Energiklagenævnets

afgørelser.

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Det forekommer imidlertid retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at ressortministerens

mulighed for at fastsætte nærmere administrative regler for puljen, der skal tilbyde

delvis dækning af kommunernes evt. tab ved garantistillelse for lån eller hæftelser af

anlægslån i affaldsforbrændingsanlæg i § 6 ikke er nærmere omtalt i

bemærkningerne til lovforslaget. Vores bekymring retter sig særligt mod risikoen for,

at der herved er uhindret adgang til at afskære klageadgang.

Danske Advokater

foreslår derfor,

at det i enten selve loven eller lovbemærkningerne angives de

nærmere betingelser for afskæring af klageadgang.

Danske Advokater takker for muligheden for at afgive høringssvar, og vi står altid

gerne til rådighed for uddybende spørgsmål eller dialog.

Med venlig hilsen

Danielle Løw

Juridisk konsulent

2/2

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 3064211 -- BILAG 7 -- [ Københavns Kommune ] --

ØKF Kontoret for Selskaber og Rettigheder (2389)

Økonomiforvaltningen

Klima og Byudvikling

Teknik- og Miljøforvaltningen

Til Energistyrelsen (Jnr. 2023-1768)

13-03-2023

Sagsnummer i F2

2023 - 3717

Dokumentnummer i F2

2817521

Sagsnummer eDoc

2023-0083017

Sagsbehandler

Camilla Marie Lundsbjerg

Susanne Lindeneg

Høringssvar til lovforslag om ny organisering af affalds-

forbrændingssektoren og konkurrenceudsættelse af

forbrændingsegnet affald

Københavns Kommune har modtaget forslag til Lov om ændring af lov

om miljøbeskyttelse, lov om varmeforsyning, lov om elforsyning og sel-

skabsskatteloven (Ny organisering af affaldsforbrændingssektoren og

konkurrenceudsættelse af forbrændingsegnet affald).

Københavns Kommune takker for muligheden for at afgive høringssvar

og har nedenstående bemærkninger, idet der samtidig henvises til det

fælles høringssvar, som er afgivet af de fem ejerkommuner bag Amager

Ressourcecenter I/S.

Bemærkninger til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse

Forslaget om indførelse af udbudspligt, med deraf følgende konkur-

rence anlæggene imellem, kan resultere i, at ældre anlæg med mindre

gæld stilles bedre i konkurrencen end de nyere, miljømæssigt bedre og

mere gældtyngede anlæg.

Udbudsprocessen er velkendt for Københavns Kommune, som i forve-

jen har udbudt behandlingen af affaldsbehandling (genanvendelse)

gennem mange år. Det er kommunens erfaring, at der især ved første-

gangsudbud kan være udfordringer med at få justeret mindstekrav, til-

delingskriterier (om miljø og kvalitet) og evalueringsmodellen, så ud-

buddene faktisk kan tildeles det miljømæssigt bedste tilbud. Det gælder

især i udbud, hvor der er stor spredning i de tilbudte priser.

Det fremgår af lovforslaget, at Forsyningstilsynet kan udarbejde vejle-

dende udbudsskabeloner, som med god effekt kan benyttes af nogle.

ØKF Kontoret for Selskaber og

Rettigheder (2389)

TMF Klima og Byudvikling

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

ØKF Kontoret for Selskaber og Rettigheder (2389)

2/4

Det er dog ikke givet, at skabelonerne er relevante for alle kommuner,

hvorfor der ikke bør indføres pligt til at benytte disse.

Københavns Kommune bemærker desuden, at kravet om, at udbud-

dene skal foretages efter udbudslovens bestemmelser medfører, at ud-

buddene ikke lovligt kan tilrettelægges, så kun et enkelt anlæg kan byde.

Det er derfor overflødigt og forbundet med ekstra administrative om-

kostninger, hvis Forsyningstilsynet sideløbende med konkurrencemyn-

dighederne skal føre tilsyn med, at udbudslovgivningen overholdes.

Københavns Kommune ser en udfordring i, at samtidige kommunale

udbud kan medføre, at forbrændingsanlæg byder på - og ender med at

vinde

–

mere affald end de kan brænde, mens andre anlæg ikke vinder

noget.

Det bemærkes, at den nye praksis kan medføre, at kommunerne ejer an-

læg, som stilles til rådighed for alle kommuner og som i nogle tilfælde

ikke behandler kommunens eget affald, hvilket kan være en udfordring i

forhold til lokalitetsprincippet.

Københavns Kommune forstår hensigten med lovforslaget således, at

de anlæg, der ikke kan klare sig i konkurrencen, enten reducerer deres

kapacitet eller lukker. Sammenholdt med ovennævnte risici kan dette

føre til, at nyere og mere miljørigtige anlæg må lukke i stedet for ældre

og mindre miljørigtige anlæg.

Af lovbemærkningerne side 10 og 24 fremgår det, at et anlæg ikke kan

lukke, før der er givet tilladelse efter varme-/elforsyningslovgivningen.

Københavns Kommune opfordrer til, at det af lovbemærkningerne tyde-

ligt fremgår, hvordan man skal håndtere en situation, hvor et forbræn-

dingsanlæg, der leverer en stor del af varmen i et fjernvarmenet, går

konkurs uden at have tilladelse til at lukke ifølge varme- og/eller elforsy-

ningsloven. Herunder bør det afklares, om det i denne situation vil være

muligt inden for statsstøttereglerne, at ejerkommunerne betaler for at

drive anlægget videre.

Københavns Kommune tvivler uanset ovenstående på, at udbudsplig-

ten og konkurrenceelementet reelt vil få den ønskede effekt, da de an-

læg, der ikke vinder (tilstrækkeligt) nationalt affald, vil kunne fylde rest-

kapaciteten op med importaffald, og dermed undgå konkurs.

Københavns Kommune forventer således ikke, at målsætningen om at

reducere CO2-udledning ved at nedbringe forbrændingskapaciteten

og importen af affald vil blive realiseret med nærværende lovforslag.

Endvidere bemærkes følgende: Når den politiske aftale fra august 2022

implementeres i lovgivningen, opfordrer Københavns Kommune

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

ØKF Kontoret for Selskaber og Rettigheder (2389)

3/4

allerede nu til, at der sikres hjemmel til, at kommuner kan udarbejde ud-

budsmateriale og gennemføre udbud af behandling af affald, således at

udbuddet af affald ikke skal varetages af indsamlingsselskaberne, som

kommunerne vil have begrænset styringsmæssig indflydelse på.

Bemærkninger til lovforslag om ændring af lov om varmeforsyning

Lovforslaget vil bl.a. indføre krav om, at kommunerne fortsat skal have

majoritetskontrol med de nuværende kommunale affaldsforbrændings-

anlæg, så længe anlæggene er i drift. Kravet begrundes med sikring af

offentlig kontrol og ejerskab til de eksisterende forbrændingsanlæg.

Sammenholdt med resten af lovforslagets formål om liberalisering af

sektoren forstår Københavns Kommune ikke hensigten med majoritets-

kravet. Kravet, der vil udgøre en stor begrænsning af kommunernes nu-

værende ret til/mulighed for at afstå et forbrændingsanlæg til f.eks.

ikke-kommunale kapitalselskaber, vil stavnsbinde kommuner til deres

nuværende anlæg.

Desuden åbner lovforslaget op for, at de nuværende lån i Kommune-

Kredit vil kunne fortsætte til udløb under forudsætning af kommunal

garantistillelse. Lovforslagets hensigt om at reducere den danske for-

brændingskapacitet med 30 pct. i 2030, vil imidlertid udgøre en stor ri-

siko for kommunerne

–

der har en generel pligt til at udvise økonomisk

forsvarlighed i enhver disposition

–

i forbindelse med en sådan garanti-

stillelse. Samme risiko må forventes at gøre sig gældende på det private

lånemarked. Kommunernes garantistillelse for lån i en konkurrencemo-

del med nedlukning af anlæg vil udgøre en stor og reel risiko for økono-

misk tab, der i sidste ende vil resultere i enten skatteforhøjelser og/eller

forringelse i det kommunale serviceniveau.

Kommunal garantistillelse

Lovforslaget giver anledning til tvivl om, hvorvidt der alene kan stilles en

kommunal garanti, hvis denne stilles på markedsvilkår, eller om der

også kan stilles garanti, hvis der er tale om støtte ydet i overensstem-

melse med EU’s statsstøtteregler,

herunder efter reglerne om lovlig

statsstøtte. Den sidste forståelse vil således udvide mulighederne for at

stille garanti.

Københavns Kommune opfordrer til, at der sker en udtrykkelig afklaring

af dette spørgsmål.

Øvrige bemærkninger

Pulje til strandede omkostninger

Med lovforslaget fastlægges regler for en statslig pulje til kompensation

af kommunerne med maksimalt 70 pct. af eventuelle strandede om-

kostninger, som kommunerne står tilbage med efter afvikling af et af-

faldsforbrændingsanlæg. Uanset at der ifølge lovforslaget forventes at

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

ØKF Kontoret for Selskaber og Rettigheder (2389)

4/4

opstå merudgifter for kommunerne på op til ca. 3 mia. kr. frem til 2030,

er der alene afsat 200 mio. kr. hertil frem til dette tidspunkt, og der er

ikke i lovforslaget nævnt yderligere omkring økonomisk kompensation

til kommunerne, selvom der også forventes årlige merudgifter for kom-

munerne på 300

–

350 mio. kr. i en periode efter 2030.

Københavns Kommune ønsker at fremhæve, at hvis et nyere og mere

gældtungt forbrændingsanlæg går konkurs som følge af konkurrence-

modellen, vil det være ejerkommunerne

–

det vil sige kommunernes

borgere

–

til det konkursramte anlæg, der skal hæfte for gælden. For-

brændingskapaciteten er etableret efter godkendelse fra staten med en

formodning for de fremtidige mængder til forbrænding på anlæggene.

Når staten har ændret holdning til størrelsen af den danske kapacitet,

bør staten også påtage sig et større økonomisk ansvar end 200 mio. kr.,

og sikre sig, at det ikke er borgerne i de enkelte kommuner, der kommer

til at stå med meget store regninger til betaling.

CCUS

Københavns Kommune er via de to kommunale affaldsforbrændingsan-

læg, I/S Amager Ressourcecenter og I/S Vestforbrænding, involveret i

større projekter om CO2-fangst. Rammerne herfor udmøntes/forbed-

res løbende, men det helt afgørende økonomiske incitament udestår

fortsat. For at anlæggene kan investere i CO2-fangst

–

uden tilskud fra

staten

–

kræves en solid businesscase.

Nærværende lovforslag skaber et stort usikkerhedsmoment og hæm-

mer investeringsparatheden for de kommunale selskaber såvel som for

eventuelle private investorer. Forbrændingssektorens store potentiale

for CO2-fangst overstiger langt de teoretiske CO2-reduktioner, der er

forbundet med lovforslaget.

Københavns Kommune foreslår derfor, at staten genovervejer, om krav

om etablering af CO2-fangst på forbrændingsanlæggene ikke burde er-

statte nærværende lovforslags konkurrencemodel. Et sådant krav må

samtidig formodes at føre til, at ældre og snart udtjente anlæg ikke inve-

sterer i CO2-fangst, og dermed lukker, hvilket vil føre til den ønskede ka-

pacitetsreduktion af forbrændingssektoren og betydelig reduktion af

CO2 udledningen. Et sådant krav skal naturligvis være ledsaget af til-

strækkelige øvrige rammer for CCUS.

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 3064211 -- BILAG 8 -- [ Nordværk ] --

Document key: f0ed911b-c450-f290-c0f3-7b26b2e6284a

Klima- Energi og Forsyningsministeriet

cc. [email protected], [email protected] og [email protected]

9. marts 2023

Dok.nr.: D23-805443

Høringssvar vedr. lovforslag om konkurrenceudsættelse af affaldsforbrænding -

Journalnummer 2023-1768

Baggrund for høringssvaret

Af klimaplan for grøn affaldssektor og cirkulær økonomi fra 2020 fremgår det, at der skal brændes mindre

affald af i Danmark og at import af affald skal begrænses. Det mål vil efter Nordværks vurdering ikke ind-

fries med lovforslaget, der er sendt i høring. Derfor afgiver Nordværk høringssvar, så aftalekredsen og sta-

ten kan få sagen yderligere oplyst.

Nordværk har levet op til intentionerne i aftalen og regeringens målsætning

Nordværk I/S er ejet af de 6 nordjyske kommuner Brønderslev, Hjørring, Jammerbugt, Mariagerfjord, Re-

bild og Aalborg. Formålet med interessentskabet er at varetage affaldsopgaver inden for ejernes geografi,

herunder affaldsforbrænding og produktion af affaldsenergi. Selskabet er forpligtet til at levere fjernvarme til

4 fjernvarmeselskaber i egen geografi. Det er selskabets opgave at mindske klima- og miljøbelastning og

forbedre ressoruceudnyttelsen af affaldet. Nordværk vurderer, at affaldsforbrænding er en del af vores kriti-

ske infrastruktur og en del af forsyningssikkerheden i Danmark.

Nordværk er resultatet af en konsolidering over en årrække. Dels i 2014 og igen i 2022, hvor de to tidligere

selskaber AVV og Reno-Nord blev sammenlagt. Ejerkommunerne har løbende lyttet til de politiske signaler

og indrettet selskabet derefter. Nordværks forbrændingskapacitet er tilpasset affaldsmængderne i interes-

sentkredsen. Et af resultaterne af fusionen i 2014 var netop, at et ældre varmeproducerende forbrændings-

anlæg i Hobro blev taget ud af drift, hvilket dels gav en kapacitetstilpasning til den øgede kildesortering i de

seks kommuner, og dels medførte at det overskydende forbrændingsegnede affald siden er energiudnyttet

på Nordværks øvrige anlæg, som er kraftvarmeanlæg med en langt højere virkningsgrad.

Nordværk varetager en vigtig samfundsmæssig opgave i regionen, hvor virksomheden indgår i en tæt sek-

torkobling til den regionale energiforsyning. Nordværk har desuden igangværende aktiviteter, så virksom-

heden kan være klar til at træde ind i opgaverne med både CCUS og selskabsgørelse af affaldsydelser.

Ved samlet udbud af affaldsfraktioner i området og en konsolidering har Nordværk således fulgt intentio-

nerne i den politiske aftale.

Nordværk har i samarbejde med et stort lokalt forsyningsselskab og en privat investor arbejdet på at

modne et CCU-projekt igennem de seneste to år, et projekt med en potentiel CO2-reduktion på op mod

200.000 tons årligt. Projektet rammes imidlertid af en række barrierer, som primært skyldes manglende

eller uhensigtsmæssige regler på området.

Projektet er langt, og kan reelt blive det første kommercielle anlæg/projekt i Danmark, og dermed banebry-

dende for realisering af regeringens ambitioner om CO2-fangst. Det er derfor helt afgørende, at vi hurtigst

muligt får de nødvendige rammebetingelser til at kunne komme i gang med at investere i CO2-fangst. Det

kræver klare, stabile og gennemsigtige rammer, som bør give alle anlæg lige muligheder for CO2-fangst,

uafhængigt af teknologi eller ejerskab. Det er som en del af disse rammer helt centralt, at den grønne CO2

Nordværk I/S

Troensevej 2

9220 Aalborg Øst

www.nordvaerk.dk

CVR-nr. 46076753

ote

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Document key: f0ed911b-c450-f290-c0f3-7b26b2e6284a

prissættes gennem en reel negativ CO2-afgift, at der fra statslig side sikres infrastruktur for transport af

CO2 samt at CO2-fangst kan være en del af hovedaktiviteten hos de kommunalt ejede selskaber.

Lovforslaget skaber usikkerhed for anlægget og for interessentkredsen uden klimaeffekt

Lovforslaget skaber usikkerhed for Nordværk og interessentkredsen. Nordværk har i dag en gæld på 66 mio. kr.

som skal serviceres og har desuden i samarbejde med den lokale varmeforsyning planlagte investeringer for op

mod 100 mio. kr. til blandt andet varmepumper og røggaskondenseringsanlæg. Hvis lovforslaget vedtages, er af-

faldsmængderne og priserne usikre. Der er heller ikke nogen indikation i lovforslaget af, hvordan staten vil indrette

varmeprisloftet.

Vi kan derfor heller ikke vide, hvilken volumen affald anlæggene skal behandle. Vi kan med andre ord ikke

lægge noget budget eller nogen investeringsplan. Vi kan ikke forberede os på de skærpede miljøkrav eller

nye afgifter på forbrænding, da de ikke er beskrevet i lovforslaget. Det fremgår direkte, at de annoncerede

skærpede miljøkrav og nye afgifter ikke vil være hjemlet i lovforslaget. En urimelig ubekendt i planlægnin-

gen af investeringerne for anlægget. Det er essentielt og helt afgørende for investeringer i kritisk infrastruk-

tur, at der er sikkerhed for indtjening i en længere årrække. Med lovforslaget spiller staten derfor hasard

med store offentlige investeringer.

Lovforslag stiller krav om, at der sker en udskillelse af kommunale affaldsforbrændingsanlæg i aktie- eller

anpartsselskaber, og at dette gennemføres inden udgangen af 2024. Forslaget indeholder en pligt til at

lade aktiver og forpligtelser knyttet til forbrændingsaktiviteten udskille i selskabet, og der etableres et (lov-

fæstet) tvunget debitorskifte – dvs. at bl.a. eksisterende långivere ikke skal give tilladelse til, at det fremad-

rettet er et kapitalselskab, der er skyldner på gældsforpligtelsen. Der vil (formentligt i alle tilfælde) være

krav om, at kommunerne garanterer for lån, der udskilles i kapitalselskabet.

Forslaget forholder sig ikke tilstrækkeligt konkret til den situation, hvor et forbrændingsanlægs markeds-

værdi er lig med eller lavere end værdien af gældsforpligtelserne (efterfølgende refereret til som ”nødli-

dende energianlæg”). I den situation, vil en udskillelse af samtlige aktiver og forpligtelser ikke give grundlag

for udstedelse af aktier, og der vil ikke kunne udstedes den vurderingsberetning i forbindelse med stif-

telse/kapitaludvidelsen, som er en forudsætning efter selskabsloven. I denne situation er det således uden

betydning, at forslaget indeholder tvunget debitorskifte – for selskabet kan ikke stiftes.

Det er ikke helt klart, hvilken konsekvens det har, at anlægget ikke udskilles som foreskrevet i udkastet. En

nærliggende konsekvens er, at anlægget må lukkes, da det ikke kan drives lovligt. At lukke anlægget alle-

rede i 2024 fordi det ikke kan indfri hele sin gældsforpligtelse, vil blot betyde, at de(n) kommunale ejer(e)

(som hæfter for lånene) vil lide endnu større tab end tilfældet ville være, hvis det fortsatte en drift også un-

der konkurrence. Forslaget nævner en videreførelse af anlæg i op til 3 år, hvis der ligger en plan for nedluk-

ning, men det er ikke sikkert, at det manglende kapitalgrundlag kan konstateres, så en struktureret plan

kan foreligge inden udgangen af 2024. Forslaget nævner en model for kompensation til kommunerne for

tab på anlæg med en puljeramme på 200 mio. kr. og en dækning på op til 70% af det tabte. Denne ramme

vil i praksis være alt for lille og ikke engang dække tab på det mest nødlidende energianlæg. Da kompen-

sationen udbetales til kommunerne og ikke til selskabet, vil den ikke kunne indgå som et værdielement i

vurderingen af værdien ved udskillelsen i 2024.

En eventuel tabsbegrænsende model for et nødlidende energianlæg kunne være at lade en del af gælden

blive tilbage i kommunen (eller det kommunale fællesskab). Herved ville selskabet kunne etableres, og i

det mindste en andel af den samlede gæld afvikles gennem fortsat drift. Dette strider mod ordlydende i lov-

bemærkningerne, fordi det ikke er den samlede gæld, der indgår i udskillelsen.

I forslagets nye § 2 b, stk. 6, får Klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndigelse til i særlige tilfælde

at forlænge de nævnte frister. Det virker utilstrækkeligt, at frister for nedlukning kan forlænges, fordi det

afskærer kommunen og anlægget fra at afvikle så meget af gælden som driftsøkonomien i fremtidig drift

Side 2 af 3

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Document key: f0ed911b-c450-f290-c0f3-7b26b2e6284a

ville kunne bidrage til. Særligt betænkeligt er det, at anlægsejere ikke har nogle rettigheder, hvis energian-

lægget er nødlidende, men at disse må bero på, en efterfølgende praksisfortolkning af ”særlige tilfælde”.

Lovbemærkningerne til den samme bestemmelse anfører desuden, at fristerne giver kommunerne et incita-

ment til at lukke anlæggende. Det vil muligvis være tilfældet, hvis anlægget er tæt på udtjent, men ikke hvis

anlægget fortsat er teknisk levedygtigt, men blot har en høj restgæld. Her begrænser lovmærkningerne eje-

rens handlemuligheder, fordi der alene åbnes for drift i en kortere periode.

Samlet set mangler forslaget specifikke løsningsmuligheder for nødlidende anlæg, hvilket er til skade for

varmeaftagerne og de kommunale ejere.

Lovforslaget favoriserer anlæg med velstående ejere

Vi noterer os, at der ikke i lovforslaget er tale om et kapacitetsloft, som det ellers var beskrevet i den politi-

ske aftale fra 2020. Der foreslås i stedet i lovforslaget en monitorering af kapacitetsudviklingen.

Vores formodning er, at dette er udtryk for, at staten ikke længere ønsker at indfri aftalekredsens ambitio-

ner om at begrænse import af affald. Det er allerede, efter lovforslaget blev sendt i høring, fra kolleger ble-

vet annonceret, at de satser på øget import. Det vil formentlig betyde, at den overkapacitet, der er i sekto-

ren andre steder i Danmark kan fortsætte og forrentes, idet konkurrenceudsættelsen så reelt bliver en kon-

kurrence mellem de største kommunekasser, når der skal stilles garantier og investeres i f.eks. CCUS.

Konsolidering foretaget af interessentkredsen i Nordværk er sket med forventning om, at regeringen og

Folketinget ville begrænse importen af affald og at kapaciteten skulle tilpasses de danske affaldsmængder

og en forventning om, at aftalen blev virkeliggjort i lovforslaget.

Lovforslaget vil hverken skabe mindre forbrænding eller mindre import af affald

Det er derfor vores forslag, at Staten dropper idéen om kapacitetsreduktion gennem konkurrence, og i ste-

det iværksætter en plan fra Folketingets og Energistyrelsens side, så kapaciteten tilpasses klogt og under

hensyn til mest mulig reduktion af CO2-udledning, herunder iværksættelse af en national plan for CO2-

fangst sådan, at affaldsenergisektorens pt. store uforløste potentiale kan bidrage til Danmarks grønne om-

stilling.

Alternativt opfordrer vi til, at processen om indførelse af konkurrencemodellen sættes på pause, indtil der

er skabt klarhed over følgende centrale elementer i modellen:

•

Eventuelle stramninger skal være kendt fra start.

Eftersom halvdelen af sektorens indtægter kommer fra varmesalg, skal der fra start også være

klarhed over, hvordan priser for affaldsvarme bliver reguleret.

Kommunerne skal fra starten have klarhed over, hvilke økonomiske risici og konsekvenser model-

len kan have for dem.

Venlig hilsen

Lisbeth Lauritsen

Bestyrelsesformand

Thomas Lyngholm

Direktør

CC de nordjyske folketingsmedlemmer og borgmestre fra Nordværks ejerkommuner

Side 3 af 3

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Underskrifterne i dette dokument er juridisk bindende. Dokumentet er blevet underskrevet ved hjælp af IntraNote Signing.

Underskrivernes identitet er blevet registreret, og underskriverne står opført nedenfor.

Med min underskrift bekræfter jeg indhold og datoer i dette dokument

Hans Thomas Lyngholm

(CPR validated)

På vegne af: I/S Reno-Nord

PID: 9208-2002-2-749336400174

Dato: 2023-03-13 07:22 (UTC)

Lisbeth Anny Signe Brask

Lauritsen

(CPR validated)

På vegne af: Bestyrelsesmedlem

PID: 9208-2002-2-596008032234

Dato: 2023-03-13 08:12 (UTC)

Dette dokument er blevet underskrevet ved hjælp af IntraNote Signing. Underskrifterne beviser, at dokumentet er blevet sikret og valideret

ved hjælp af den matematiske firkantværdi fra det oprindelige dokument. Dokumentet er blokeret for ændringer og tidsstemplet med et

certifikat fra en godkendt tredjepart. Alle kryptografiske underskriftsbeviser er vedhæftet denne PDF-fil i tilfælde af, at den skal valideres

på et senere tidspunkt.

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 3064211 -- BILAG 9 -- [ Guldborgsund Kommune ] --

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43 1

577 København V

10. MARTS 2023

HØRINGSSVAR - NY ORGANISERING AF AFFALDSFORBRÆN-

DINGSSEKTOREN OG KONKURRENCEUDSÆTTELSE AF

FORBRÆNDINGSEGNET AFFALD (J NR. 2023-1768).

Guldborgsund Kommune har modtaget Energistyrelsens brev af d. 14/2-23 ”Høring

over forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om varmeforsyning, lov

om elforsyning og selskabsskatteloven (Ny organisering af affaldsforbrændingssekto-

ren og konkurrenceudsættelse af forbrændingsegnet affald)”

Vi finder det stærkt bekymrende, at det i lovforslaget ikke fremgår eller tages højde

for, hvilke mulige konsekvenser en konkurrenceudsættelse af affaldsforbrændings-

området vil have for affaldskunderne, fjernvarmekunderne eller ejerkommuner, som

har investeret i etableret anlægskapacitet, der er opført med godkendelse af staten.

Guldborgsund Kommunen har følgende bemærkninger til lovforslaget:

•

Kommunen skal holdes skadesløs, hvis loven medfører, at kommunalt ejet

forbrændingsanlæg skal afvikles.

Forsyningssikkerhed for kommunens fjernvarmekunder har høj prioritet, al-

ternative varmekilder tager tid at planlægge og indføre.

Alternative varmekilder baseret på vedvarende energi og forsyningsnet er

ikke endnu ikke tilstrækkeligt udviklet, f.eks. store varmepumper.

Negativ påvirkning af kommunens, forsyningsselskabers og forbrugeres øko-

nomi, der skal kompenseres.

Tvivlsom klimaeffekt. Der kunne overvejes incitamenter til investering i

CCS/CCU som alternativt.

Fortsat mulighed for import og afbrænding af affald, hvor løsningen set i EU-

perspektiv er en klimavenlig løsning.

Anvisning af forbrændingsegnet affald vanskeliggøres.

Bemærkningerne er uddybet i det følgende.

GULDBORGSUND KOMMUNE

PARKVEJ 37

4800 NYKØBING F.

TLF +45 54731982

WWW.GULDBORGSUND.DK

Guldborgsund Kommune ejer sammen med Lolland Kommune affaldsselskabet

REFA, der står for kommunens indsamling og afbrænding af affald i affaldsforbræn-

dingsanlæg, der producerer el og varme til fjernvarmeforbrugere i Nykøbing F. og

omegn. Fjernvarmenettet er løbende udbygget, så flere mindre byer og nyt stats-

fængsel på Falster forsynes med affaldsvarme.

REFA har øget indsamlingen til genanvendelse markant over de seneste år.

CVR NR. 29 18 85 99

TELEFONTIDER

MAN – ONS KL. 9.00 – 15.00

TORS KL. 9.00 – 17.00

FRE KL. 9.00 – 12.00

REFA driver samtidig 14 genbrugspladser på Lolland og Falster der modtager affald

til genanvendelse fra vores borgere og virksomheder.

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

SIDE 2/5

Ensretningen af indsamling af de 10 fraktioner fra husholdningerne vil øge indsamlin-

gen til genanvendelse – og på sigt også den reelle genanvendelse.

Så længe produkter ikke designes cirkulært, og der ikke stilles krav om anvendelse

af genanvendte råvarer ved produktion af varer, vil der stadig være en stor del af

f.eks. det indsamlede plast, som desværre kun kan energinyttiggøres.

Denne miljøopgave løser I/S REFA for ejerkommuner og affaldskunder, og vi har lø-

bende investeret i miljøforbedringer og teknisk effektivisering i vores anlæg.

Overordnede kommentarer:

Lovforslaget har til formål at opfylde den politiske aftale af 16. juni 2020’s mål om at

angiveligt at øge genanvendelsen og reducere CO2 fra (forbrænding af) affald.

Det er angivet i lovforslaget, at målet er, at emissionen fra affaldsforbrænding redu-

ceres til 0,65 mio. tons CO2-e i 2030.

Nuværende emission fra danske forbrændingsanlæg er 1,5 mio. tons CO2-e (2020).

Det er påfaldende, at kravet om klimagasreduktioner i andre sektorer sker gennem

målsætninger for reduktioner frem mod 2030-50, hvorimod det i forbrændingssekto-

ren sker ved at lade kommunale investeringer konkurrere mod hinanden i et - uden

internationalt sidestykke – kunstigt, dansk marked, der i sit design vanskeliggør eller

afskriver sig muligheden for en troværdig form for ligebehandling, og er i modstrid

med forureneren-betaler-princippet.

Den tilsigtede reduktion af antal anlæg skal gavne klimaet, men nogle virksomheder,

der benytter affald som brændsel, er allerede undtaget fra kravet om klimagasreduk-

tion, fx Aalborg Portland. Ligeledes er forbrugerejede anlæg heller ikke omfattet af

lovforslagets krav om klimagasreduktioner.

Er dette foreneligt med det politiske ønske om en konkurrenceudsat sektor?

Vi savner kort sagt en redegørelse for, at der reelt vil være lige konkurrence mellem

affaldsforbrændingsanlæggene og anlæg, der anvender affald som brændsel, under

den præsenterede, nye regulering.

Hvis lovforslaget vedtages i sin nuværende form, vil det give Klima-, energi- og forsy-

ningsministeriet samt Forsyningstilsynet myndighed til gennem bekendtgørelser, ind-

beretningskrav, udbudsskabeloner m.m. at indrette markedet, som regulator finder

opportunt, og dermed de facto uden for forligspartiernes kontrol.

Derfor mener vi ikke, lovforslaget kan vedtages før forligspartierne, kommunerne og

offentligheden kender det nærmere design og konsekvenserne af ”markedet for af-

faldsforbrænding”. Vi opfordrer til, at processen om indførelse af konkurrencemodel-

len sættes på pause, indtil der er skabt klarhed over ovenstående spørgsmål og føl-

gende centrale elementer:

Lige vilkår i et frit marked:

Hvordan sikres lige konkurrence anlæggene imellem? Frem for at fastlægge sindrigt

konstruerede regler, som har til formål at lade anlæg gå konkurs til skade for skatte-

borgere og samfund generelt (værdispildsbetragtning), kunne lovgiver under den nu-

værende organisering opnå det påståede ønskede resultat om reduktion af klimagas-

ser ved at pålægge alle forbrændingsanlæg at reducere deres CO2-emission for-

holdsmæssigt i 2030, så anlæggene samlet kun udleder 650.000 tons.

Nogle anlæg vil vælge ikke at investere i CCS/CCU og lukke, men alle anlæg – inklu-

sive industriens medforbrændingsanlæg – får lige vilkår.

Yderligere er det usagligt at forskelsbehandle den ene behandlingsform frem for an-

dre i spørgsmålet om import og eksport af affald mellem Danmark og EU.

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

SIDE 3/5

Danmark eksporterer en stadig større del af sine affaldsproblemer og dermed klima-

gasser, når det gælder affald indsamlet til genanvendelse, som viderebehandles i

Europa, uden at denne behandling er klimaneutral eller klimapositiv.

Vores europæiske nabolande skal altså afhjælpe os i Danmark med vores affalds-

problemer, mens vi ikke må afhjælpe vores nabolande med deres affaldsproblemer.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at behovet for kapacitet til affaldsforbrænding

på europæiske plan forventes at stige i takt med stigningen i genanvendelse, bl.a.

pga. den øgede mængde af såkaldt

reject

fra genanvendelsesanlæg, i form af udsor-

teret affald, som ikke kan genanvendes eller har så dårlig en klima- og miljøprofil, at

det skader mere at recirkulere end at nyttiggøre.

Danmark kan ikke betragtes som et lukket system. Hvis emissionen på globalt ni-

veau reduceres, er det uden betydning om affaldet er dansk eller udenlandsk. Klima-

gasser kender ingen grænser. Når REFA fx betjener sit nærområde i EU – Rostock,

har det mindre negativ klimaeffekt end hvis REFA modtager affald fra Nordjylland.

Forsyningssikkerhed:

Hvordan sikrer man forbrugerne, at de fortsat kan modtage varme, hvis der ikke kan

stilles alternativ varmeforsyning til rådighed ved hel eller delvis nedlukning af et af-

faldsforbrændingsanlæg, der er del af grundlast?

Det vil kræve en længere planlægnings- og gennemførselsperiode at implementere

ny varmeforsyningskilde.

Hvordan kan affaldskunderne på Lolland og Falster være garanteret, at deres affald

til forbrænding – uagtet prisen – kan behandles i Danmark, når der ikke længere fin-

des et kapacitetsansvar, samt intet krav om at ethvert anlæg er forpligtet til at stille

sin kapacitet til rådighed for dansk affald?

Klimaneutralitet:

En ændring af organiseringen i sektoren giver ingen garanti for klimagasreduktioner,

og bidrager ikke til at sektoren målrettet kan arbejde for grøn omstilling, da anlæg-

gene nu skal konkurrere på at tiltrække affald til anlægget, uagtet om der er tale om

dansk affald eller affald fra EU.

Regeringens officielle klimarådgiver, Klimarådet, er således også betænkelig ved

graden af de positive klimaeffekter, som konkurrenceudsættelsen kan bibringe.

En klimaneutral affaldssektor kan nås via bindende målsætninger om en generel re-

duktion i udledningen af klimagasser frem mod 2030 kombineret med klimagasafgif-

ter, som vi kender det fra andre sektorer.

Lovforslagets mulige konsekvenser for Lolland og Falster:

Mulige konsekvenser for fjernvarmebrugerne på Falster

Nedlukning af 30 pct. af kapaciteten på landsplan frem mod 2030 vil påvirke både

den lokale og nationale forsyningssikkerhed og også påvirke varmeprisen negativt.

Danske forbrændingsanlæg vil gå konkurs den dag anlæggets indtægter er mindre

end dets drifts- og kapitalomkostninger samt afskrivninger.

Staten påtager sig imidlertid ikke forpligtelsen til at sikre en varmeforsyning på det

prisniveau, som er sikret med forbrændingsanlægget. Varmekunderne bærer altså

risikoen for dyrere varme, hvis et forbrændingsanlæg lukker.

Alternativet til affaldsvarme i Danmark er halm og biomasse (flis, træpiller), men vi

må minde om, at markedet for biomasse er særdeles sårbart grundet boykot af

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

SIDE 4/5

Rusland og Belarus, samt at biomasse generelt på sigt skal udfases af varmeforsy-

ningen grundet hensyn til bæredygtighed og biodiversitet.

En andet alternativ er vedvarende energi i form af strøm og store varmepumper. Her

mangler udbygning af energianlæg og el-net.

REFA leverer i dag 82 % af varmebehovet baseret på affaldsenergi til de 7.000 var-

mekunder hos Guldborgsund Varme.

Alternativet til erstatning for REFA’s nuværende varmepris på 89 kr./GJ an fjernvar-

menet eksisterer ikke i dag.

Mulige konsekvenser for affaldskunderne på Lolland og Falster

Affaldskunderne, herunder kommunernes affaldsindsamlere (erhvervsaffald) mister

med konkurrenceudsættelsen retten til at få behandlet deres restaffald lokalt. Det be-

tyder, at ejerkommunerne ikke må anvise affald til anlæg, de selv ejer og har fået

godkendt kapacitet af staten til at opføre.

Samtidig påtager Staten sig ikke forpligtelsen til at sikre, at restaffaldet fra borgerne i

vores to ejerkommuner er garanteres miljøsikker behandling – hverken i Danmark el-

ler i udlandet.

Det fremgår således ikke af lovforslaget, hvordan Staten vil sikre, at affaldskunderne,

herunder affaldskunderne på Lolland og Falster, fremadrettet får behandlet restaf-

fald.

Mulige konsekvenser for skatteborgerne i de to ejerkommuner

Lovforslaget anviser ikke hvordan den nærmere udmøntning af puljen på d.kr. 200

mio., ud over at der afsættes d.kr. 40 mio. over 5 år.

Lovforslaget forholder sig utilstrækkeligt til ikke til både hvordan anlæggene og sel-

skaberne skal indtræde i markedet, hvordan de kan træde ud via den statslige pulje-

ordning for stranded cost eller nedlukning som følge af konkurs.

Selv hvis ejerkommunerne ved en evt. konkurs af forbrændingsanlægget skulle få

andel i de afsatte statslige pulje d.kr. 200 mio. til strandede omkostninger (”stranded

cost”, op til 70% dækning), vil borgere og virksomheder på Lolland og Falster ikke

kunne få erstattet affaldsvarmen før flere år senere.

Paradokset er, at lovforslaget ikke tager højde for, at et forbrændingsanlæg ikke

umiddelbart kan lukke som følge af konkurs, før der er fundet anden varme til fjern-

varmenettet (varmeforsyningslovens projektbekendtgørelse) – dvs. et anlæg kan

være forpligtet til at levere varme i en periode uanset, at dette medfører underskud

og dermed tab for ejerne. Den regning kan sidste ende kun falde et sted: hos skatte-

borgerne.

Yderligere hæfter kommunerne for lån, som forbrændingsanlæggets drift ikke kan af-

drage og forrente længere. Lovforslagets tager hverken højde for de gældsforpligtel-

ser, der reelt kommer i spil ved en lukning af 30 % af forbrændingskapaciteten og

heller ikke, at långiver qua lånetypen også har krav på rentebetaling i restløbetiden.

Lovtekstnære kommentarer:

Er lovforslaget i overensstemmelse med EU-retten?

I forslaget til ny §45 a i Miljøbeskyttelsesloven anføres i stk. 1 ”Regler om ordregiver-

interne aftaler og kontrakter mellem ordregivere og om kontrakter mellem

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

SIDE 5/5

ordregivende myndigheder i udbudsloven og i regler udstedt i medfør heraf finder

ikke anvendelse ved udbud efter 1. pkt.”

Med EU-domstolens afgørelser i forhold til Udbudsdirektivet om principperne for in-

house og udvidede inhouse aftaler, er det relevant at spørge, om Folketinget ved en

vedtagelse af lovforslaget tilsidesætter EU-retten.

Med venlig hilsen

Simon Hansen

Borgmester

Guldborgsund Kommune er underlagt Persondataforordningen. Vi skal derfor give

dig en række oplysninger om vores behandling af personoplysninger og dine ret-

tigheder som registreret. Du kan læse mere herom på

www.guldborgsund.dk/oplys-

ningspligten.

I fysiske breve er indholdet vedlagt.

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 3064211 -- BILAG 10 -- [ Køge Kommune ] --

Returadresse:

Køge Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen

Torvet 1, 4600 Køge

Til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

samt Energistyrelsen

Dato

13. marts 2023

Dokumentnummer

2021-001173-6

Borgmesteren

Høringssvar: Konkurrenceudsættelse af affaldsforbrændingen

res jour.nr. 2023-1768

Je-

Køge Rådhus

Torvet 1

4600 Køge

www.koege.dk

Energistyrelsen har sendt lovforslag om ny organisering af affaldsforbrændings-sektoren og kon-

kurrenceudsættelse af forbrændingsegnet affald i høring med frist

Tlf. 56 67 67 67

den 14. marts 2023.

I Køge Kommune ser vi med stor alvor og bekymring på det fremsatte lovforslag.

Det er forberedt og fremsat på trods af vedholdende og tydelig modstand fra kommunerne og

mange andre parter.

Vi har som kommune stillet garanti og står bag forbrændingsanlægget ARGO i Roskilde, der er

etableret for at løse en helt afgørende samfundsopgave. Det har vi gjort i samarbejde med andre

kommuner. Vi har gjort det med statslig godkendelse og i tillid til regler og forståelser, der igen-

nem tiden har været om affaldsforbrænding med samtidig el/varmeproduktion – og den tilhø-

rende organisering - som en effektiv og miljørigtig infrastruktur.

Vi ser nu et lovforslag, der skaber usikkerhed, risiko, skader den grønne omstilling og samtidig

potentielt fører til voldsomme økonomiske konsekvenser for kommuner, der står bag affaldsfor-

brændingsanlæg. Det er i den forbindelse helt urimeligt, at lovforslaget kun har afsat meget få

midler til at dække eventuelle strandede omkostninger.

I den aktuelle internationale og nationale kritiske forsyningssituation synes det uforståeligt, at der

lægges op til en forceret afvikling af el- og varmeproduktion baseret på affaldsforbrænding.

Forslaget fører til usikkerhed om varmepriser og om mulighederne for udvidelse af fjernvarme-

områder og dermed fortrængning af olie og gas til varmeforsyning.

Forslaget vanskeliggør desuden de igangværende projekter om og forberedelser til CO2-fangst på

affaldsforbrændingsanlæg.

Med baggrund i ovenstående perspektiver vil Køge Kommune anbefale, at lovforslaget trækkes

tilbage og at vi i stedet får en robust og bæredygtig strategi for udviklingen af vores affaldsfor-

brænding. En strategi som fornuftigt og styret tilpasser forbrændingskapaciteten i takt med af-

skrivningerne og under hensyn til forsyningssikkerhed og varmeafsætningsmuligheder. Strate-

gien skal sikre de offentlige investeringer og i øvrigt føre til statslig medvirken i forhold til mest

mulig CO2-fangst på de rette anlæg.

Kontakt:

Torben Nøhr

Tlf. +45 29 29 03 70

Mail [email protected]

Med venlig hilsen

Side 1 / 2

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Dato

13. marts 2023

Dokumentnummer

2021-001173-6

Marie Stærke

Borgmester

Side 2 / 2

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 3064211 -- BILAG 11 -- [ BL - Danmarks almene boliger ] --

Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email [email protected]

København, den 13. marts 2023

Høringssvar

–

Høring over forslag til lov om ændring af lov om

miljøbeskyttelse, lov om varmeforsyning, lov om elforsyning og

selskabsskatteloven (Ny organisering af

affaldsforbrændingssektoren og konkurrenceudsættelse af

forbrændingsegnet affald)

–

Danmarks Almene Boliger har den 14. februar 2023 modtaget høring over forslag til lov om

ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om varmeforsyning, lov om elforsyning og

selskabsskatteloven (Ny organisering af affaldsforbrændingssektoren og konkurrenceudsættelse

af forbrændingsegnet affald).

BL har følgende bemærkninger til høringen:

Det overordnede hensyn med at konkurrenceudsætte forbrændingsegnet affald er at sikre, at

affaldet behandles, hvor det kan gøres mest miljørigtigt, bedst og billigst.

Konkurrenceudsættelsen sker ved, at opgaven selskabsgøres, dvs., at nuværende kommunale

anlæg skal drives i kommunalt ejede selskaber. Når dette sker, er en afledt konsekvens, at der

skal beregnes moms på opgaven.

I dag er situationen, at affaldsbehandlingen i nogle kommuner sker på kommunale anlæg og i

andre kommuner på anlæg, der drives i kommunalt ejede selskaber. Dette fører til store

prisforskelle for borgere og virksomheder på tværs af kommunegrænser. Fordi der nogle steder

opkræves moms, og andre steder ikke gør.

Som konsekvens af lovforslaget vil der fremover blive lagt moms på al affaldsbehandlingen i alle

kommuner, og prisen vil stige i de kommuner, hvor der i dag ikke opkræves moms.

BL bemærker, at udgiften til affaldshåndtering allerede er steget meget på grund af de mange

fraktioner, som affald skal sorteres i. Lovforslaget vil føre til yderligere udgifter i alle de

kommuner, hvor håndteringen i dag ikke er pålagt moms. Dette sker i en situation, hvor

inflation i forvejen rammer hårdt for mange. På den baggrund bør det overvejes, om

affaldsområdet fremover konsekvent kan momsfritages modsat konsekvensen af lovforslaget,

hvor affaldsområdet fremover konsekvent momspålægges.

BL er således enig i, at det er afgørende, at opgaven med affaldshåndtering løses miljørigtigt,

bedst og billigst. BL foreslår, at der i stedet søges løsninger, hvor god og miljørigtig håndtering

ikke fører til øgede udgifter for borgerne i form af moms på aktiviteter, der tidligere var fritaget.

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

side 2

BL gør i øvrigt opmærksom på, at det fortsat ikke er afklaret, hvordan midlerne for fejlagtigt

opkrævet moms skal tilbagebetales til lejerne, jf. SKM2020.459.LSR.

BL har herudover ikke yderligere bemærkninger til høringen.

Med venlig hilsen

Bent Madsen

Adm. direktør

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 3064211 -- BILAG 12 -- [ REFA - høringssvar ] --

Nykøbing Falster 13. marts 2023

Sag: 13966 / 77494

Høringssvar:

Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om varmeforsyning, lov om

elforsyning og selskabsskatteloven (Ny organisering af affaldsforbrændingssektoren og

konkurrenceudsættelse af forbrændingsegnet affald).

Høringstype: Lovforslag

Myndighed: Energistyrelsen

Afsender: I/S REFA

Vi har med interesse orienteret os i lovforslaget.

Vi finder det stærkt bekymrende, at det af lovforslaget ikke fremgår eller tages højde for, hvilke

mulige konsekvenser en konkurrenceudsættelse af affaldsforbrændingsområdet vil have for

affaldskunderne, fjernvarmekunderne eller ejerkommuner, som har investeret i etableret

anlægskapacitet opført med godkendelse af staten.

Sammen med vores ejerkommuner har vi igennem mange år øget indsamlingen til genanvendelsen

markant til 80% i 2022.

Vi driver samtidig 14 genbrugspladser på Lolland og Falster som hvert år modtager 55.000 tons affald

til genanvendelse fra vores borgere og virksomheder.

Ensretningen af indsamling af de min. 10 fraktioner fra husholdningerne vil øge indsamlingen til

genanvendelse – og på sigt også den reelle genanvendelse.

Så længe produkter ikke designes cirkulært, og der ikke stilles krav om anvendelse af genanvendte

råvarer ved produktion af varer, vil der stadig være en stor del af f.eks. det indsamlede plast, som

desværre kun kan energinyttiggøres.

Denne miljøopgave løser I/S REFA for vores ejerkommuner og affaldskunder, og vi har løbende

investeret i miljøforbedringer og teknisk effektivisering af vores anlæg.

Overordnede kommentarer:

Lovforslaget har til formål at opfylde mål i den politiske aftale af 16. juni 2020 om at angiveligt at øge

genanvendelsen og reducere mængden af CO2 fra (forbrænding af) affald.

Det er angivet i lovforslaget, at målet er, at emissionen fra affaldsforbrænding reduceres til 0,65 mio.

tons CO2-e i 2030.

Nuværende emission fra danske forbrændingsanlæg er 1,5 mio. tons CO2-e (2020).

Det er påfaldende, at kravet om klimagasreduktioner i andre sektorer sker gennem målsætninger for

reduktioner frem mod 2030-50. Forbrændingssektoren skal levere reduktioner ved at lade kommunale

investeringer konkurrere mod hinanden i et - uden internationalt sidestykke – kunstigt, dansk marked,

der i sit design vanskeliggør eller afskriver sig muligheden for en troværdig form for ligebehandling, og

som er i modstrid med forureneren-betaler-princippet.

REFA

Energivej 4, DK-4800 Nykøbing Falster

Telefon 54 84 14 00

www.refa.dk

CVR.NR 78951818

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Den tilsigtede reduktion af antal anlæg forventes at reducere CO2-emissionen – og dermed gavne

klimaet - men nogle virksomheder, der benytter affald som brændsel, er ikke omfattet af kravet om

klimagasreduktion, fx Aalborg Portland. Ligeledes er forbrugerejede anlæg heller ikke omfattet af

lovforslagets krav om klimagasreduktioner.

Er dette foreneligt med det politiske ønske om en konkurrenceudsat sektor?

Vi savner kort sagt en redegørelse for, at der reelt vil være lige konkurrence mellem

affaldsforbrændingsanlæggene og anlæg, der anvender affald som brændsel, under den præsenterede,

nye regulering.

Hvis lovforslaget vedtages i sin nuværende form, vil det give Klima-, energi- og forsyningsministeriet

samt Forsyningstilsynet myndighed til gennem bekendtgørelser, indberetningskrav, udbudsskabeloner

m.m. at indrette markedet, som regulator finder opportunt, og dermed de facto uden for

aftalepartiernes kontrol.

Derfor mener vi ikke, lovforslaget kan vedtages før forligspartierne, kommunerne og offentligheden

kender det nærmere design og konsekvenserne af ”markedet for affaldsforbrænding”.

Vi opfordrer til, at processen om indførelse af konkurrencemodellen sættes på pause, indtil der er

skabt klarhed over ovenstående spørgsmål og følgende centrale elementer:

Lige vilkår i et frit marked

Hvordan sikres lige konkurrence anlæggene imellem? Frem for at fastlægge sindrigt konstruerede

regler, som har til formål at lade anlæg gå konkurs til skade for skatteborgere og samfund generelt

(værdispildsbetragtning), kunne lovgiver under den nuværende organisering opnå det i Klimaaftalen

ønskede resultat om reduktion af klimagasser ved at pålægge alle forbrændingsanlæg at reducere

deres CO2-emission forholdsmæssigt i 2030, så anlæggene samlet kun udleder 650.000 tons.

Nogle anlæg vil vælge ikke at investere i CCS/CCU og lukke, men alle anlæg – inklusive industriens

medforbrændingsanlæg – får lige vilkår.

Yderligere er det usagligt at forskelsbehandle den ene behandlingsform frem for andre i spørgsmålet

om import og eksport af affald mellem Danmark og EU.

Danmark eksporterer en stadig større del af sine affaldsproblemer og dermed klimagasser, når det

gælder affald indsamlet til genanvendelse, som viderebehandles i Europa, uden at denne behandling

er klimaneutral eller klimapositiv.

Vores europæiske nabolande skal altså afhjælpe os i Danmark med vores affaldsproblemer, mens vi

ikke må afhjælpe vores nabolande med deres affaldsproblemer.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at behovet for kapacitet til affaldsforbrænding på europæiske

plan forventes at stige i takt med stigningen i genanvendelse, bl.a. pga. den øgede mængde af såkaldt

reject fra genanvendelsesanlæg, i form af udsorteret affald, som ikke kan genanvendes eller har så

dårlig en klima- og miljøprofil, at det skader mere at recirkulere end at nyttiggøre.

Danmark kan ikke betragtes som et lukket system. Hvis emissionen på globalt niveau reduceres, er

det uden betydning om affaldet er dansk eller udenlandsk. Klimagasser kender ingen grænser. Når

REFA fx betjener sit nærområde i EU – Rostock, kan det have mindre negativ klimaeffekt end hvis

REFA modtager affald fra Nordjylland.

REFA

Energivej 4, DK-4800 Nykøbing Falster

Telefon 54 84 14 00

www.refa.dk

CVR.NR 78951818

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Forsyningssikkerhed

Hvordan sikrer man forbrugerne, at de fortsat kan modtage varme, hvis der ikke kan stilles alternativ

varmeforsyning til rådighed ved hel eller delvis nedlukning af et affaldsforbrændingsanlæg, der er del

af grundlast?

Hvordan kan affaldskunderne på Lolland og Falster være garanteret, at deres affald til forbrænding –

uagtet prisen – kan behandles i Danmark, når der ikke længere findes et kapacitetsansvar, samt intet

krav om at ethvert anlæg er forpligtet til at stille sin kapacitet til rådighed for dansk affald?

Klimaneutralitet

En ændring af organiseringen i sektoren giver ingen garanti for klimagasreduktioner, og bidrager ikke

til at sektoren målrettet kan arbejde for grøn omstilling, da anlæggene nu skal konkurrere på at

tiltrække affald til anlægget, uagtet om der er tale om dansk affald eller affald fra EU.

Vi har i den forbindelse noteret os, at regeringens officielle klimarådgiver, Klimarådet, er således også

betænkelig ved graden af de positive klimaeffekter, som konkurrenceudsættelsen kan bibringe.

En klimaneutral affaldssektor kan nås via bindende målsætninger om en generel reduktion i

udledningen af klimagasser frem mod 2030 kombineret med klimagasafgifter, som vi kender det fra

andre sektorer.

Lovforslagets mulige konsekvenser for Lolland og Falster

Mulige konsekvenser for fjernvarmebrugerne på Falster

Nedlukning af 30% af kapaciteten på landsplan frem mod 2030 vil påvirke både den lokale og

nationale forsyningssikkerhed, herunder påvirke varmeprisen negativt.

Danske forbrændingsanlæg vil gå konkurs den dag anlæggets indtægter er mindre end dets drifts- og

kapitalomkostninger samt afskrivninger.

Staten påtager sig imidlertid ikke forpligtelsen til at sikre en varmeforsyning på det prisniveau, som

p.t. er sikret med forbrændingsanlægget. Varmekunderne bærer altså risikoen for dyrere varme, hvis

et forbrændingsanlæg lukker.

Alternativerne til affaldsvarme i Danmark er halm og biomasse (flis, træpiller), men vi må minde om,

at markedet for biomasse er særdeles volatilt grundet boykot af Rusland og Belarus, samt at biomasse

generelt på sigt skal udfases af varmeforsyningen grundet hensyn til bæredygtighed og biodiversitet.

REFA leverer i dag 82% af varmebehovet baseret på affaldsenergi til de 7.000 varmekunder hos

Guldborgsund Varme.

Alternativet til REFA’s nuværende varmepris på 89 kr./GJ an fjernvarmenet eksisterer ikke i dag.

Mulige konsekvenser for affaldskunderne på Lolland og Falster

Affaldskunderne, herunder kommunernes affaldsindsamlere (erhvervsaffald) mister med

konkurrenceudsættelsen retten til at få behandlet deres restaffald lokalt. Det betyder, at

ejerkommunerne ikke må anvise affald til anlæg, de selv ejer og har fået godkendt kapacitet af staten

til at opføre.

Det fremgår ikke af lovforslaget, hvordan Staten vil sikre, at affaldskunderne, herunder

affaldskunderne på Lolland og Falster, fremadrettet får behandlet restaffald.

REFA

Energivej 4, DK-4800 Nykøbing Falster

Telefon 54 84 14 00

www.refa.dk

CVR.NR 78951818

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Staten påtager sig således ikke forpligtelsen til at sikre, at restaffaldet fra borgerne – eller

virksomhederne - i vores to ejerkommuner kan blive nyttiggjort miljømæssigt korrekt – hverken i

Danmark eller i udlandet

Mulige konsekvenser for skatteborgerne i de to ejerkommuner

Lovforslaget anviser ikke den nærmere udmøntning af puljen på d.kr. 200 mio., ud over at der

afsættes d.kr. 40 mio. over 5 år.

Lovforslaget forholder sig utilstrækkeligt til hvordan anlæggene og selskaberne skal indtræde i

markedet, hvordan de kan træde ud via den statslige puljeordning for stranded costs eller ved

nedlukning som følge af konkurs.

Selv hvis ejerkommunerne ved en evt. konkurs af forbrændingsanlægget skulle få andel i de afsatte

statslige pulje d.kr. 200 mio. til strandede omkostninger (”stranded costs”, op til 70% dækning), vil

borgere og virksomheder på Lolland og Falster ikke kunne få erstattet affaldsvarmen før flere år

senere.

Paradokset er, at lovforslaget ikke tager højde for, at et forbrændingsanlæg ikke umiddelbart kan

lukke som følge af konkurs, før der er fundet anden varme til fjernvarmenettet

(varmeforsyningslovens projektbekendtgørelse). Et anlæg kan derfor være forpligtet til at levere

varme i en periode efter en konkurs uanset, at dette medfører yderligere underskud og dermed tab for

ejerne. Den regning kan i sidste ende kun falde et sted: hos skatteborgerne og som højere varmepris.

Yderligere hæfter kommunerne for lån, som forbrændingsanlæggets drift ikke kan afdrage og forrente

længere. Lovforslagets tager hverken højde for de gældsforpligtelser, der reelt kommer i spil ved en

lukning af 30% af forbrændingskapaciteten og heller ikke, at långiver qua lånetypen også har krav på

rentebetaling i restløbetiden.

Lovtekstnære kommentarer:

Er lovforslaget i overensstemmelse med EU-retten?

I forslaget til ny §45 a i Miljøbeskyttelsesloven anføres i stk. 1 ”Regler om ordregiverinterne aftaler og

kontrakter mellem ordregivere og om kontrakter mellem ordregivende myndigheder i udbudsloven og i

regler udstedt i medfør heraf finder ikke anvendelse ved udbud efter 1. pkt.”.

Med EU-domstolens afgørelser i forhold til Udbudsdirektivet om principperne for in-house og udvidede

inhouse aftaler, er det relevant at spørge, om Folketinget ved en vedtagelse af lovforslaget

tilsidesætter EU-retten.

Vi henviser i øvrigt til afgivne høringssvar fra Dansk Fjernvarme og Dansk Affaldsforening, hvor I/S

REFA er medafsender.

REFA

Energivej 4, DK-4800 Nykøbing Falster

Telefon 54 84 14 00

www.refa.dk

CVR.NR 78951818

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 3064211 -- BILAG 13 -- [ REFA - følgebrev ] --

Nykøbing Falster 13. marts 2023

Sag: 13966 / 77495

I/S REFA fremsender hermed sine bemærkninger til:

Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om varmeforsyning, lov om elforsyning og

selskabsskatteloven (Ny organisering af affaldsforbrændingssektoren og konkurrenceudsættelse af

forbrændingsegnet affald).

I/S REFA er ejet af Guldborgsund Kommune og Lolland Kommune.

Vi har i vedlagte høringssvar lagt vægt på de mulige konsekvenser for affaldskunder,

fjernvarmeforbrugere og skatteborgerne på Lolland og Falster, herunder hvordan de tre direkte

berørte parter er stillet under en ny regulering, der har som bunden opgave at reducere den samlede

affaldsforbrændingskapacitet i Danmark.

Det står i lovforslaget meget uklart, hvordan de kommunale forbrændingsanlæg i praksis skal kunne

konkurrere mod hinanden på lige vilkår, og en lang række spørgsmål, hvoraf flere er stillet af os i

dette høringssvar, står ubesvarede tilbage.

Vi finder det derfor meget kritisabelt at den samlede konkurrencemodel ikke er fremlagt i forbindelse

med fremlæggelsen af lovforslaget, herunder prisen på det kommende VE affaldsvarmeprisloft. For det

betyder, at vi som part reelt afgiver høringssvar på et ufuldstændigt grundlag, som vi ikke kender den

fulde dybde og omfang af, og derfor må tage forbehold for.

Det samme forhold mener vi gælder aftalepartierne i Folketinget, der må have krav på indsigt i

konkurrencemodellens nærmere udformning før lovbehandlingen.

Vi står til rådighed for spørgsmål til og uddybning af høringssvaret.

Med venlig hilsen

I/S REFA’s bestyrelse

Tine Vinther Clausen (formand), Henning Tønning (næstformand), Simon Hansen, Holger Schou

Rasmussen, John Brædder, Annemette Johnsen, Milad Rajabi, Eric Steffensen og Muj Berisha.

REFA

Energivej 4, DK-4800 Nykøbing Falster

Telefon 54 84 14 00

www.refa.dk

CVR.NR 78951818

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 3064211 -- BILAG 14 -- [ Klimarådet ] --

Den 13. marts 2023

Til Energistyrelsen

Høringssvar vedrørende lovforslag om ny organisering af affaldsforbrændingssektoren og

konkurrenceudsættelse af forbrændingsegnet affald

Klimarådet takker for muligheden for at svare på høringen om lovforslaget vedrørende ny organisering af

affaldsforbrændingssektoren og konkurrenceudsættelse af forbrændingsegnet affald. Det er et område, som

Klimarådet har kommenteret siden den politiske aftale

Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi

blev vedtaget i 2020.

Klimarådets anledning til at kommentere området har været i forbindelse med vurdering af 70-procentsmålet i

2030. Klimarådet har ikke foretaget en analyse af, om det i et livscyklusperspektiv er hensigtsmæssigt at importere

affald til forbrænding i Danmark.

Med venlig hilsen

Klimarådet

Peter Møllgaard, formand for Klimarådet

Kontakt til Klimarådets sekretariat: (+45) 22 68 85 88

Side 1

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Lovforslaget sikrer ikke stop for affaldsimport

Det fremgår af lovforslaget, at forslaget vil tilskynde til, at mængden af importeret affald begrænses, og at der

herigennem forventes en reduktion af CO

e-udledningerne fra sektoren. Klimarådet er ikke enig i, at forslaget har

den tilskyndelse.

Klimarådet har flere gange siden vedtagelsen af den politiske aftale

Klimaplan for en grøn affaldssektor og

cirkulær økonomi

fra 2020 peget på, at det efter konkurrenceudsættelsen stadig vil være muligt at importere affald

fra udlandet, og konkurrenceudsættelsen vurderes derfor ikke i sig selv at nedbringe mængden af affald, der

forbrændes i Danmark. Dermed bør der heller ikke regnes med reduktioner af de nationale udledninger som følge

af denne politik.

Lovforslaget henviser til, at den politiske aftale nævner, at krav og afgifter kan blive anvendt som supplerende

virkemidler for at skabe det nødvendige incitament til at nedbringe kapaciteten. Men der er ikke taget politisk

stilling til supplerende virkemidler, og lovforslaget indeholder ikke hjemmel til at indføre sådanne tiltag.

Nævnelsen af mulige fremtidige krav og afgifter ændrer derfor ikke på, at der for nuværende ikke bør regnes med

reduktioner af de nationale udledninger som følge af denne politik.

Lovforslaget indeholder en hjemmel til at bede selskaber om oplysninger til brug for monitorering af bl.a.

forbrændingskapaciteten. Klimarådet peger på, at det vil tage lang tid, før det er muligt at konkludere, om

konkurrenceudsættelsen, som indføres fra 2025, fører til permanente kapacitetsreduktioner. Derefter vil der være

meget kort tid til at iværksætte supplerende virkemidler til at sikre reduktioner af udledninger fra affaldssektoren.

Klimarådet ser nærmere lovforslaget som en politik med et økonomisk hovedformål end som et klimavirkemiddel.

Folketinget bør overveje at satse på CO

-fangst i stedet

Klimarådet mangler at se mere håndfaste virkemidler til at undgå importeret affald, hvis man skal

reducere de nationale udledninger fra sektoren. Folketinget kan også overveje, om der alternativt skal satses på

-fangst fra forbrændingsanlæggene i stedet for at stoppe importen. I så fald er det i et 2030-perspektiv meget

sent, hvis der ventes med det til efter 2025.

Klimarådet har ikke set på de globale konsekvenser af affaldsimport

Klimarådet bemærker, at rådet ikke har set på konsekvensen for de samlede globale udledninger af affaldsimport

sammenholdt med den alternative affaldsbehandling i udlandet. Klimarådets kommentarer handler om

affaldsimporten i forhold 70-procentsmålets territoriale afgrænsning.

Side 2

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 3064211 -- BILAG 15 -- [ CTR - Centralkommunernes Transmissionsselskab ] --

Energistyrelsen

Center for Forsyning

Mail:

13. marts 2023

260400/#109184

Høringssvar

Høring over forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyt-

telse, lov om varmeforsyning, lov om elforsyning og selskabs-

skatteloven (Ny organisering af affaldsforbrændingssektoren og

konkurrenceudsættelse af forbrændingsegnet affald) ENS j-nr.:

2023-1768

Til Energistyrelsen

CTR har modtaget forslag til lovændringer ifm.

ny organisering af af-

faldsforbrændingssektoren og konkurrenceudsættelse af forbræn-

dingsegnet affald

i høring.

CTR indkøber og leverer varme i hovedstadsområdet til varmedistri-

butionsselskaber i Frederiksberg, København, Gentofte, Gladsaxe

og Tårnby Kommuner. Ca. ¼ af de ca. 18.000 TJ varme, som CTR år-

ligt indkøber, bliver leveret af affaldsenergianlæg, heraf langt for-

trinsvis fra Amager Ressourcecenter (ARC).

Virkning af forslaget på varmeprisen fra affaldsenergianlæggene

Som indkøber af affaldsvarme kan vi have den bekymring, at forsla-

gets tiltag kan bidrage til at presse varmeprisen op.

Det fremgår side 113 at:

Det er ikke hensigten med lovforslaget at ændre på prisfastsæt-

telsen på opvarmet vand eller damp fra et affaldsforbrændings-

anlæg. Prisreguleringen for fastsættelse af varmepriser i med-

før af § 20 i lov om varmeforsyning vil således fortsat finde an-

vendelse.

Prisreguleringen indebærer, at et affaldsforbrændings-

anlæg, der leverer opvarmet vand eller damp, maksimalt kan

kræve den laveste af prisen fastsat i medfør af § 20, stk. 1, om

nødvendige omkostninger eller prisloftet efter § 20, stk. 4. Prisre-

guleringen indebærer således, at et affaldsforbrændingsanlæg

Centralkommunernes

Transmissionsselskab I/S

Stæhr Johansens Vej 38

2000 Frederiksberg

Tlf. 3818 5777

E-mail: [email protected]

www.ctr.dk

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

ikke vil kunne opnå et overskud på salg af det opvarmede vand el-

ler damp, selvom affaldsforbrændingsanlæg udøves på kommer-

cielle vilkår i et aktie- eller anpartsselskab.

Vi forstår heraf, at den nuværende regulering for affaldsvarme vide-

reføres.

Samtidig mener vi dog ikke, at det kan udelukkes, at ny regulering

vil afstedkomme højere brændselspriser, eller stigning i andre om-

kostningselementer, fx andel af fællesomkostninger, som kan finde

indregning i omkostningspriserne på affaldsvarme. Formodningen

om, at det fra lovgivers side forventes, at konkurrenceudsættelse af

affaldsforbrænding kan skabe et pres på varmepriserne, understøt-

tes af følgende formulering, forslaget s. 15:

Endvidere er der i det lovberedende arbejde vurderet, at det er

hensigtsmæssigt at erstatte det nuværende affaldsvarmeprisloft

med et VE-prisloft baseret på alternative VE-teknologier. Æn-

dringen har til formål at sikre mere tidssvarende regulering

vil samtidig beskytte varmeforbrugerne i mod for høje priser,

når affaldsforbrænding konkurrenceudsættes.

Ændringen for-

ventes at ske ved bekendtgørelsesændring.

I de tilfælde, hvor omkostningsprisen ligger under prisloft – enten

det nye prisloft eller det gamle prisloft (ved evt. undtagelse for ny-

ere anlæg fra det nye prisloft), kan der være risiko for en prisstig-

ning på varmen.

Til eksempel betaler CTR i dag en omkostningspris for varmen fra

affaldsenergianlæg, som ligger under prisloft, og hvor indregning af

varmesidens andel af indtægterne fra el-produktion i høj grad er

med til at holde prisen nede.

Mht. indregning af indtægter fra el-produktion i omkostningsprisen

synes det også lidt uklart i bemærkningerne til forslaget, om vilkår

for, og krav til, denne indregning ændres med forslaget:

I høringsmaterialet står der på side 148 næstsidste afsnit:

Omkostningsfordeling

ved fastsættelsen af priser og leveringsbe-

tingelser for fjernvarme vil

dog fortsat skulle følge de krav, der

fremgår af § 75, stk. 2, i lov om elforsyning,

og reglerne i § 20 i

lov om varmeforsyning

Og i elforsyningsloven står der:

§75

Stk. 2. Ejere af kraft-varme-produktionsanlæg må ved fast-

sættelsen af priser og leveringsbetingelser for fjernvarme, jf. §

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

20, stk. 1, i lov om varmeforsyning,

ikke udnytte deres stilling

til at fordele deres omkostninger på en måde, der må anses

for urimelig for fjernvarmeforbrugerne.

Men spørgsmålet er, om den ændrede organisering ændrer på

denne rimelighedsvurdering? Derudover bliver der nævnt fordeling

af omkostninger, men hvordan forholder det sig med de indtægter

på elproduktion, der typisk indregnes i omkostningsprisen?

Det fremgår side 30 at:

Som en konsekvens af konkurrenceudsættelsen af affaldsforbræn-

dingsanlæggene vil det eventuelle overskud, der opnås ved selve

forbrænding af affald, ikke skulle indregnes i varmeprisen.

For at

sikre, at indtægter i forbindelse med levering af varme og el

fortsat anvendes til at sænke varmeprisen eller tilføres egenka-

pitalen, vil der skulle ske en regnskabsmæssig adskillelse imel-

lem de aktiviteter, der er forbundet med selve affaldsforbræn-

dingen og aktiviteterne i forbindelse levering af varme og elek-

tricitet.

Levering af varme vil endvidere stadig skulle følge lov om

varmeforsynings øvrige regler, herunder prisregulering.

Af denne passage kan det muligvis udledes, at indtægter fra elpro-

duktion fortsat skal anvendes til at sænke varmeprisen. Der er dog

også nævnt muligheden for at tilføje sådanne indtægter til egenka-

pitalen. Alt i alt finder vi det ikke klart, om indtægter fra el-produk-

tion i samme omfang som med den nuværende regulering skal ind-

regnes i varmeprisen/omkostningsprisen.

Uklarhed i rammerne, herunder ift. etablering af CCS

Usikkerhed om virkningen af en ny organisering af affaldssektoren

påvirker investerings- og forhandlingssituationen, herunder fx for

CCS, som kan være med til at begrænse udledningerne fra energi-

sektoren. Herunder i særlig grad det forhold, at der sigtes mod en

kapacitetstilpasning, evt. også med nye tiltag som følge af den lø-

bende monitorering på udviklingen i kapaciteten. Vi forstår det så-

dan, at hvis kapacitetstilpasningen ikke sker ”af sig selv”, så kan der

meget vel komme yderligere tiltag. Det vil være meget betydelig

usikkerhed at skulle træffe investeringsbeslutninger under og en ri-

siko, der meget vel kan forhindre eller forsinke etablering af CCS.

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Afslutning

CTR står til rådighed for eventuelle opfølgende spørgsmål til vores

høringssvar.

Kontakt:

Administrationschef

Marianne Andersen

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 3064211 -- BILAG 16 -- [ Allerød Kommune, Fredensborg Kommune, Helsingør Kommune, Hørsholm Komm… --

Høringssvar til lovforslag vedrørende ny organisering af

affaldsforbrændingssektoren og konkurrenceudsættelse af

forbrændingsegnet affald

Regeringen har den 14. februar 2023 sendt lovforslag om ny

organisering af affaldsforbrændingssektoren og konkurrenceudsættelse

af forbrændingsegnet affald i ekstern høring. Baggrunden for

lovforslaget er den politiske aftale om Klimaplan for en grøn

affaldssektor og cirkulær økonomi fra juni 2020.

Som ejere af et fælleskommunalt affaldsforbrændingsanlæg finder vi det

nødvendigt at komme med et høringssvar til lovforslaget, da det vil få

store konsekvenser for vores fem kommuner.

Regeringen ønsker at nedbringe affaldsforbrændingskapaciteten i

Danmark – en forbrændingskapacitet, som staten selv har bedt

kommunerne om at etablere og givet specifik statslig tilladelse til.

Vi har en ny og moderne ovnlinje. Vi vil derfor have et højere

omkostningsniveau i en årrække, mens vi afdrager på gælden. Med

lovforslaget sender staten regningen videre til de enkelte kommuner, der

ejer forbrændingsanlæg, og som må lukke/gå konkurs i processen. Det

bliver altså borgerne i enkelte kommuner, der skal bøde for statens

reduktionsplan. Det er på ingen måde rimeligt.

Det er store beløb vi taler om. Den nuværende gældsforpligtigelse i

Norfors er 1,26 mia. kr.

Det betyder, at ca. 212.000 borgere i værste fald kommer til at hænge

på gælden på 1,26 mia. kr. Det vil få seriøse konsekvenser for

serviceniveauet i de kommuner, der vilkårligt bliver ramt. På alt fra de

store serviceområder som ældre-, børne-, skoleområdet til vej-, miljø- og

klimaområdet.

Der lægges op til, at kommunerne kan søge en statslig pulje på 200 mio.

kr. til hjælp til delvist at dække gælden, dog maksimalt 70 procent af et

tab. Med en samlet gæld på 1,26 mia. kr. alene for Norfors, rækker 200

mio. kr. og de 70 procent ikke langt.

8. marts 2023

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Forslaget vil også hindre omstillingen fra naturgas til fjernvarme i vores

kommuner. Forbrændingsanlægget i Norfors leverer hele grundlasten i

vores nuværende fjernvarmesystem, der dækker ca. 25 % af

varmebehovet i de fem kommuner, og dermed ca. 68.000 borgere. Vi

ser ikke på kort sigt muligheden for at erstatte denne varmeproduktion

med nye anlæg samtidig med, at vi skal udbygge fjernvarmen.

Der er i de 5 ejerkommuner (Allerød, Fredensborg, Helsingør, Hørsholm

og Rudersdal Kommuner) ca. 37.000 nuværende naturgasinstallationer.

Netop vores del af Nordsjælland er kendetegnet ved i hovedsagen af

være naturgasforsynet, og vi står derfor med en ganske betydelig

udfordring med omstillingen fra naturgas til klimaneutral energiforsyning.

I vores fælles plan for omstilling til grøn varme forventer vi alene til

fjernvarme at skulle mere end fordoble den nuværende

varmeproduktionskapacitet frem mod 2035.

Vi arbejder derfor i øjeblikket med at finde arealer til anlæggelse af de

grønne produktionsanlæg, der skal gøre det muligt at realisere

udvidelsen af fjernvarmesystemet. Det er ikke nogen nem opgave. Lige

nu er affaldsforbrændingsanlægget således rygraden i vores

fjernvarmesystem.

Forslaget fastsætter også, at kommunerne fortsat skal have

majoritetskontrollen med de eksisterende kommunale

forbrændingsanlæg, og at såfremt et affaldsforbrændingsanlægs varme

bruges til fjernvarme skal der etableres en alternativ varmeproduktion før

kommunerne må lukke det ned, idet varmeforsyningspligten fortsat

består. Vi kan altså ikke bare slukke for ovnene, hvis vores anlæg ikke

vinder de i lovforslaget forslåede udbud af kommunernes affald. Derfor

vil vi blive tvunget til at importere affald fra udlandet, hvilket er stik imod

hensigten med Klimaplanen.

Vi vil rigtig gerne bidrage konstruktivt til den grønne omstilling og sikre

konvertering fra naturgas til grøn varme. Vi ønsker at løfte det

samfundsansvar, men det må gøres på en økonomisk rimelig og

retfærdig måde, der ikke efterlader regningen hos nogle enkelte

kommuner og deres borgere, men i stedet bæres af hele Danmark, dvs.

staten.

3/3

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Morten Slotved

Borgmester

Karsten Längerich

Borgmester

Thomas Lykke Pedersen

Borgmester

Benedikte Kiær

Borgmester

Ann Sofie Orth

Borgmester

3/3

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 3064211 -- BILAG 17 -- [ Energnist - følgebrev ] --

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 3064211 -- BILAG 18 -- [ Energnist - høringssvar ] --

Energnist I/S

Uldjydevej 2

DK-7400 Herning

telefon

e-mail

CVR-nr.:

+45 97 21 00 41

www.energnist.dk

15 98 09 07

dato

sagsnr.

reference

13. marts 2023

14120002

POK/PN.

Høringssvar:

Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om varmeforsyning, lov om

elforsyning og selskabsskatteloven (Ny organisering af affaldsforbrændingssektoren og konkurren-

ceudsættelse af forbrændingsegnet affald)

Høringstype: Lovforslag

Myndighed: Energistyrelsen

Afsender: Energnist I/S

Affaldsenergiselskabet Energnist I/S har nedenstående nære bemærkninger til det præsenterede

lovforslag, som vi har læst med interesse.

For øvrige bemærkninger henvises der til høringssvar afgivet af vores brancheforeninger Dansk

Affaldsforening og Dansk Fjernvarme.

Bemærkninger:

Omlastning af affald til forbrænding

Tilføjelse til lovforslaget:

Fortsat frit-valg ordning for erhverv: Virksomhederne skal fortsat kunne benytte kommunale

omlastestationer og kommunerne må udbyde dette erhvervsaffald til forbrænding.

Motivation:

De kommunale omlastepladser skaber værdi for erhvervslivet.

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

I det midt- og vestjyske område er afstandene store, og der kan være langt til nærmeste for-

brændingsanlæg. Derfor er der igennem en mangeårig periode opbygget velfungerende og ef-

terspurgt praksis, hvor både kommuner og erhverv afleverer lokalt affald på kommunalt ejede

omlastestationer. Her omlastes affaldet og klargøres til transport over længere afstande.

Omlastepladserne kan bibeholdes uden at antaste, at anvisningsretten på affald til forbræn-

ding/nyttiggørelse ophæves, idet erhvervslivet frit kan vælge, om de vil benytte sig af de kom-

munale pladser eller ej.

Det står naturligvis erhverv frit for selv at etablere omlastning, men der kan være værdi i at

bibeholde og udnytte de eksisterende omlastestationer for både kommuner og erhverv.

Når fortsat omlastning tilbydes, bør der åbnes for, at kommunerne også kan udbyde den leve-

rede mængde erhvervsaffald til nyttiggørelse på markedsvilkår.

Frit-valg-ordningen for erhverv på omlastning af affald til nyttiggørelse bør gælde så længe at

denne efterspørges af erhvervet; i første omgang indtil effekterne af indførelsen af konkurren-

cemodellen på affaldsforbrænding kendes nærmere efter 2030.

Lige konkurrencevilkår: Affaldsvarmeprisloft (VE-prisloft)

Tilføjelse til lovforslaget:

Lige konkurrencevilkår opnås bl.a. ved at affaldsforbrændingsaktiviteter isoleres fra øvrige energi-

produktionsanlæg, varmetransmission og -distribution. Klar adskilles af selskaber bør derfor indgå

eksplicit og velbeskrevet i lovforslagets beskrivelse af konkurrencemodellen, ligesom dispensation

fra VE-prisloft i en overgangsperiode bør udelades.

Motivation:

Ved forlods at imødegå en potentiel designfejl i konkurrencemodellen, der (utilsigtet) skaber

uklarhed eller uhensigtsmæssige incitamenter til at blande konkurrence- og monopolvirksom-

hed, kan tydelig adskillelse heraf være med til at sikre fri og lige konkurrence.

Senest har Folketingets statsrevisorer påpeget vigtigheden af transparens og tilstrækkelig ind-

sigt i koncernforbundne forsyningsselskaber, der opererer inden for både konkurrenceudsat og

monopol virksomhed. Set i lyset heraf vil det være afgørende, at konkurrencemodellen udfor-

mes, sådan at sammenblanding af monopolvirksomhed og konkurrencevirksomhed ikke kan

undergrave fri og lige konkurrence selskaberne imellem, fx ved at vælte omkostninger over på

varmekunderne.

Det er således også afgørende, at evt. uoverensstemmelser sanktioneres og tilpasses hurtigt, da

det kan få uoprettelige konsekvenser for de øvrige anlæg, hvis et eller flere anlæg kan opnå

fordel af at fortsætte evt. konkurrenceforvridende praksis over en længere, mellemliggende

periode frem mod en afgørelse eller tilpasning af konkurrencemodellen.

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Baggrunden for opmærksomhedspunktet er, at der i praksis kan være forskellige formål og inte-

resser i de konkurrenceudsatte selskaber afhængig af, om der fortrinsvis er fokus på affaldsfor-

brænding (miljøbehandling af affald) eller på varmeproduktion. Derfor skal der før lovens ved-

tagelse sikres gennemsigtighed og klare rammer for, hvordan omkostningerne og varmeprisen,

baseret på affald, opgøres.

Økonomiske forhold

Tilføjelse til lovforslaget

Der skal være klare rammer og en velbeskrevet procedure for, hvordan anlæg, der må lukke

med gæld/tab, afvikles økonomisk. Herunder, at gæld/tab hæftes for alene af ejerkredsen af

anlægget.

Motivation:

Med en konkurrencemodel, der har til formål at reducere kapaciteten med 30%, opstår der en

risiko for, at anlæg må lukke, og anlæggets ejerkommuner står tilbage med en gæld/tab, der

skal indfries.

Der må i lovteksten mere eksplicit fremgå, hvordan gæld/tab håndteres, herunder at tab på et

givent anlæg ikke kan påvirke andre end ejerkredsen.

Afklaringen er særlig vigtig set i lyset af, at det i udkast til lovforslaget fremgår, at Staten inden for

en snæver, økonomisk ramme på 200 mio. kr. fordelt over perioden 2026-2030 maksimalt dækker

70% strandede omkostninger/tab. Det er i lovforslaget ikke tilstrækkeligt fyldestgørende oplyst,

hvordan og af hvem de resterende 30% skal dækkes. I forlængelse heraf står det heller ikke klart,

hvordan og af hvem tab ud over de 200 mio. kr. skal dækkes.

Med venlig hilsen

Energnist I/S

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 3064211 -- BILAG 19 -- [ Middelfart Kommune ] --

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 3064211 -- BILAG 20 -- [ Combineering ] --

[email protected], [email protected], [email protected], [email protected] (Carsten Park Andreasen),

[email protected] (Mads Prag Roesen), [email protected] (Lars V. Jørgensen)

Vagn Gaarde Pedersen ([email protected])

Fra:

Titel:

Høringssvar fra Combineering - journal nummer 2023-1768

Sendt:

14-03-2023 08:30

Bilag:

image003.jpg; image004.png; image005.png; image006.png; image002.png;

Til:

Cc:

Høring om Forslag til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om varmeforsyning, lov om elforsyning og

selskabsskatteloven. (Ny organisering af affaldsforbrændingssektoren og konkurrenceudsættelse af

forbrændingsegnet affald)

Combineering henviser til Energistyrelsens høringsbrev af 14. februar, 2023 og takker for muligheden for at indgive

svar på nærværende høring.

Indledningsvis bemærkes, at forslaget til ”Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om varmeforsyning, lov om

elforsyning og selskabsskatteloven” tager udgangspunkt i Klimaplanens initiativ V ”Mindre

forbrænding og mindre

import af affald til forbrænding”

med ønsket om at begrænse affaldsforbrændingskapaciteten i Danmark på

baggrund af den forventede (negative) udvikling af forbrændingsegnet affald i Danmark alene. Lovforslaget nævner

specifikt at en højere ligevægt mellem forbrændingskapaciteten og de danske forbrændingsegnede mængder vil

”tilskynde til , at mængden af importeret affald, som i dag har et højere fossilt indhold end de danske

forbrændingsegnede mængder, begrænses”.

En lang række analyser og undersøgelser (bl.a. fra Miljøstyrelsen/Miljøministeriet) viser, at næsten 70% af

forureningen af den danske luft kommer fra udlandet. (Publikationen ”Ren luft til danskerne af 2021 nævner konkret

tallet 68,5%). SST opgør tallene på følgende måde ”De seneste danske beregninger fra 2020 viser, at luftforureningen

i Danmark i perioden 2016-2018 var årsag til gennemsnitligt 4200 for tidlige dødsfald årlige. 3000 af de for tidlige

dødsfald skyldes kilder til luftforurening i udlandet; mens 1200 tilfælde skyldes danske kilder”.

Combineering ønsker at påpege, at luftbåren emission fra affaldsforbrænding i danske forbrændingsanlæg er langt

mindre end de alternative affaldsbehandlingsmetoder, som anvendes i en række af vores nabolande – herunder

deponering. Dette gælder også, når man medregner emission fra transport af importmaterialet.

Combineering ønsker derfor at foreslå følgende: Såfremt der måtte være eller måtte opstå uudnyttet kapacitet i de

danske affaldsforbrændingsanlæg, så bør denne kapacitet anvendes til at behandle mængder fra udlandet – og

dermed nedsætte den samlede luftforurening over Danmark.

Endvidere ønsker Combineering at foreslå, at man fra dansk side stiller økonomiske midler til rådighed som vil sikre

behandling af udvalgt udenlandsk affald på de avancerede danske forbrændingsanlæg – såfremt oprindelseslandet

ikke kan finansiere de nødvendige danske gate-fees. Af samme grund bør affaldsforbrændingsanlæg ikke

konkurrenceudsættes med vedblive at være under ”hvile i sig selv” princippet.

Fremdeles ønsker Combineering at foreslå, at der fra dansk side gives incitamenter for kommuner og andre

investorer at opføre ny forbrændingskapacitet (baseret på kraft/varme) i Danmark til specifikt at håndtere

forbrændingsegnet affald fra udlandet.

Ovenstående forslag skal samtidig ses i en ny energimæssig kontekst, hvor produktion af el og varme på

affaldsforbrændingsanlæg (en energibærer, som kan lagres) igen er en meget vigtig, integreret del af den danske

energiforsyningsplan (på grund af mangel på gas).

Lovforslaget angiver at ”det er nødvendigt at ophæve kravet i lov om elforsyning om, at virksomheder, som

producerer elektricitet ved forbrænding af affald, økonomiske skal hvile i sig selv, som med dette lovslag foreslås

ophævet”.

Combineering ønsker at påpege de meget uheldige konsekvenser af at indføre en konkurrenceudsat model på

bekostning af ”hvile i sig selv modellen”. I vores øjne vil det utvivlsomt føre til forøgede gate fee priser, som kan føre

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

til at både dansk og udenlandsk affald bliver håndteret med et langt dårligere emissionsaftryk end hvad der ville

være tilfældet, såfremt affaldet bliver håndteret på et dansk affaldsforbrændingsanlæg.

Lovforslaget anfører følgende ”I takt med at genanvendelsen stiger, og de danske forbrændingsegnede

affaldsmængder falder, vil behovet for at forbrænde danske affald blive mindre. En tilpasning af

forbrændingskapaciteten kan medvirke til, at der ikke fyldes op med importeret affald, som i gennemsnit indeholde

væsentlige mere plastik end danske affald, og herved øger de danske CO2 udledninger”.

Hertil ønsker Combineering udtrykkelig at gøre opmærksom på, at det ikke er de danske affaldsforbrændingsanlæg,

som efterspørger forbrændingsegnet affald med et højere indhold af plast. De danske affaldsforbrændingsanlæg

ønsker typisk en brændværdi på 10-14% - svarende til et plastindhold på 15-25%. Derimod vil industrianlæg typisk

efterspørge affald til medforbrænding med en brændværdi på +30%. En meget stor del af den importerede plast

bliver i dag behandlet i industrianlæg.

Endvidere bemærker Combineering , at importeret affald er for-sorteret, således at alt materiale der kan

genanvendes ikke indgår i de mængder af forbrændingsegnet affald, som måtte blive importeret til Danmark.

Lovforslaget anfører, at det vil koste i det danske CO2-regnskab, såfremt udenlandsk affald bliver brændt i danske

affaldsforbrændingsanlæg. Hertil skal Combineering bemærke, at Danmark eksporterer mere end 1 million ton metal

skrot til udlandet per år. Udlandet bruger mere end 1 million ton CO2 på at oparbejde dette danske metalskrot.

Lovforslagets kommentarer om emissioner ved transporter af importeret affald, skal naturligvis modregnes i

transporterne af eksporteret dansk produceret affald – og hele problematikken skal ses i en international kontekst.

Lovforslaget nævner formuleringen i Klimaplanen om ”at hvis kapacitetsudviklingen ikke udvikler sig i takt med de

nationale mængder af forbrændingsegnet affald, indføres en afgift på forbrænding, med mindre, et alternativt

virkemiddel viser sig at være bedre egnet, herunder eksempelvis CO2-krav eller krav til plastikindhold i det sorterede

affald til forbrænding”.

Grundlæggende ønsker Combineering igen at påpege vigtigheden i denne sag af et internationalt frem for et

nationalt udsyn. Med uhindret, grænseoverskridende luftforurening fra vores nabolande, er det direkte skadeligt for

danskeres helbred, såfremt man forhindrer udenlandsk affald i at blive oparbejdet på danske anlæg.

Lovforslaget nævner formuleringen i Klimaplanen ”kommunerne skal kunne tjene penge på behandling af affaldet

ved forbrænding, og affaldsforbrændingsanlæggene ikke vil skulle være underlagt princippet om økonomisk at skulle

hvile i sig selv, som det følger direkte af lov om elforsyning. Kommunale affaldsforbrændingsanlæg vil således skulle

kunne drives som en erhvervsvirksomhed med fortjeneste for øje”.

Combineering anser de danske affaldsforbrændingsanlæg som at være en helt nødvendig og integreret del af danske

energiforsyning. Der er i vores øjne tale om kritisk infrastruktur, som bør omfattes af det nationale

sikkerhedsprogram for energiforsyning (security-of-supply). Grundlæggende anbefaler Combineering derfor, at man

bibeholder den nuværende ejerstruktur, således at de danske affaldsforbrændingsanlæg ikke skal drives som

erhvervsvirksomheder. Det vil sikre at fokus bliver på lagerbar, sikker, stabil, og betalbar energiforsyning – ikke på

profitmaksimering.

Lovforslaget ønsker en reduktion af kapaciteten på de danske affaldsforbrændingsanlæg på 30% - svarende til ca. 1,2

millioner tons per år. De sandsynlige konsekvenser vil være:

* 1,2 millioner tons udenlandsk (EU)affald vil blive lagt på deponi i stedet for forbrænding i Danmark –

svarende til en stigning i emissionen på mere en 780.000 tons CO2 per år.

* Danmark vil gå glip af en medbetaling på mere end DKK 600 millioner per år

* Danmark vil skulle indkøbe alternativ, lagerbar energi (f.eks. træpiller) for mere end DKK 1 milliard

Det bemærkes, at indtægterne fra medbetaling + den sparede omkostning til indkøb af f.eks. træpiller på i alt DKK

1,6 milliard vil kunne anvendes til CCS-U tiltag og dermed gøre affaldsforbrænding i Danmark CO2-neutralt.

Lovforslaget nævner, at ”staten som følge af konkurrenceudsættelsen vil få et afledt mindre provenu fra energi- og

CO2-afgifter grundet reduceret varme- og elproduktion fra affaldsforbrænding, som skønnes erstattet af vedvarende

energi.

Combineering ønsker venligst at gøre opmærksom på, at forbrændingsegnet affald er en energibærer, som kan

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

lagres. Som energibærer er affald derfor særdeles velegnet til at udligne udsving fra intermitterende energiformer

som sol og vind. Derimod vil sol og vind ikke kunne erstatte affald som energibærer på grund af den

produktionsmæssige uforudsigelighed, der ligger ved anvendelsen af disse. I den forbindelse henvises bl.a. til det

betydelig store antal vindstille dage, som har præget det danske klima i de seneste år.

Combineering fraråder derfor en reduktion af kapaciteten på de danske affaldsforbrændingsanlæg – men anbefaler i

stedet en udbygning af samme.

Vi er naturligvis til rådighed for yderligere uddybning af ovenstående.

Best regards / Med venlig hilsen / Mit freundlichen Grüßen

Vagn Pedersen

Project Manager, Combineering Group

+45 4033 0160

Bistrupvej 176, 3460 Birkerød, Denmark

Unless otherwise agreed in writing, all business is conducted in accordance with Combineering Group standard terms and conditions.

English:

Terms and conditions of trade

Danish:

Handelsbetingelser

This mail is strictly confidential and intended solely for the person or organization addressed. It may contain privileged and

confidential information and if you are not an intended recipient, you must not copy, distribute, or take any action in reliance on it.

If you have received this message in error, please notify me and delete it and any attached files from your system.

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 3064211 -- BILAG 21 -- [ Struer Kommune og Holstebro Kommune ] --

STRUER

KOMMUNE

Att.: [email protected]

Høringssvar til forslag om lov om ændring af lov om miljø-

beskyttelse, lov om varmeforsyning, lov om elforsyning og

selskabsskatteloven (Ny organisering af affaldssektoren og

konkurrenceudsættelse af forbrændingsegnet affald)

Energistyrelsens journalnummer 2023-1768.

Struer Kommune og Holstebro Kommune er enige med Kom-

munernes Landsforening i, at forløbet om reduktion af affalds-

forbrændingsaktiviteten har været langt og uskønt, siden Folke-

tinget indgik aftale om "Klimaplan for en grøn affaldssektor og

cirkulær økonomi" i juni 2020. Kommunerne fremlagde en sam-

let politisk besluttet tilpasningsplan, som et forslag, til at hono-

rere aftalen. Planen blev i februar 2021 underkendt af de stats-

lige myndigheder. Siden har regeringen arbejdet for en konkur-

renceudsættelse som måden til at sikre kapacitetsreduktionen.

Vi kan nu konstatere, at regeringen i det fremlagte lovforslag

ikke lægger op til at påtage sig et ansvar. De samlede økonomi-

ske konsekvenser for kommunerne forventes ifølge lovforslaget

at være på op imod 3 mia. kr. frem mod 2030, og derefter 300-

350 mio. kr. årligt i en periode.

Struer Kommune og Holstebro Kommune finder det særdeles

uacceptabelt, at man med lovforslaget sender regningen videre

til kommunerne. Kommunerne har opbygget den kapacitet, der

var nødvendig, for at opfylde den nationale planlægning og alle

anlæg er godkendte af staten.

De påregnede konkurser af konkrete anlæg, og ændringerne i

forhold omkring affaldsforbrændingen i øvrigt, vil ramme meget

ulige og tilfældigt i landet. Eksempelvis vil fjernvarmekunderne i

berørte lokalområder blive ramt, når der skal etableres alterna-

tiv varmeforsyning. Omkostningerne vil være en stor belastning

Skruer Kommune bruger il i sagsbehandlingen. Dertor skal kotnnnmen tinge persondatalogien og gore die opmærksom på

dine rettigheder efter denne lov: Når kommunen indsamler ogieller behandler personoplysninger om dig, har du rel til at

få indsigt i disse oplysninger og gøre indsigelse, hvis oplysningerne er Nukerte. Konununen skal slette'ændre urkerte

oplysninger. Vil du vide mere om persondataloven, kan du L•ese en udIm lig vejledning pat Datatilsynets hjemmeside:

www.datatilsynet.dk

TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Side 1 af 2

DATO

13-03-2023

JOURNALNUMMER

07.00.00-K04-1-23

RÅDHUSET

SEKRETARIATET

ØSTERGADE 15, 1. SAL, INDGANG B

7600 STRUER

E: [email protected]

F: 96 84 81 19

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

STRUER

-40M

KOMMUNE

for den enkelte. Det synes helt urimeligt, i forhold til de allerede

afholdte investeringer på samfundsplan, i forhold til at udbygge

og sikre fjernvarmeløsninger. Endelig er der risiko for, at en re-

duktion af forbrændingskapaciteten vil trække tempoet ud af

den grønne omstilling, gennem forspildte muligheder for bl.a.

CO2-fangst, — CO2 som skal indbygges i nye grønne brændsler

gennem PtX.

Affaldsforbrændingsanlægget Maabjergværket, ejet af Holste-

bro og Struer Kommune (MEC-BHP), er et velfungerende an-

læg der lever op til alle krav, der findes i forhold til udledning

samtidigt med at der leveres billig og grøn varme i nærområdet.

Vi forventer sådan set at Maabjergværket vil overleve konkur-

rencen, men det synes helt urimeligt, at regeringen med lov-

forslaget ønsker, at regulere et yderst velfungerende område

ved hjælp af konkurser. Dette vil uvægerligt betyde, at lokale

varmekunder forskellige steder i landet, blandt andet i Vestjyl-

land, kommer til at dække økonomiske tab samtidigt med, at de

vil blive pålagt nyinvesteringer i alternative varmekilder mv.

Med venlig hilsen

Mads Jakobsen

Borgmester

Struer Kommune

H. C. Østerby

Borgmester

Holstebro Kommune

Kopi sendt til:

-),ens.dk og akmn(cDens.dk

anar(Wens.dk, ibwf(a

Stitier Kommune bruger

i sagsbehandlingen. Derfor skal kommunen fblge persondatalogen og gøre dig opmærksom på

dine rettigheder efter denne lov: Niir kontmmnen indsamler og/eller behandler personoplysninger om dig, har du rel til at

la indsigt i disse oplysninger og gøre indsigelse, ligis oplysningerne er finkerte. Kommunen skal slette!ændre forkerte

oplysninger. Vil du ride mere otti persondatalogen, kan du Isse en udforlig nejledning på Datatilsynets I>_lemmeside:

www.da(atilswtet.dk

TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Side 2 af 2

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 3064211 -- BILAG 22 -- [ ITD - Brancheorganisation for den dansk vejgodstransport ] --

ITD

BRANCHEORGANISATION FOR DEN DANSKE VEJGODSTRANSPORT

Energistyrelsen

Center for forsyning

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Journalnummer: 2023-1768

Sendt til

med kopi til

Dato: 13-03-2023

Høring

–

ENS

–

Høring over forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om

varmeforsyning, lov om elforsyning og selskabsskatteloven (Ny organisering af

affaldsforbrændingssektoren og konkurrenceudsættelse af forbrændingsegnet affald).

ITD, Brancheorganisation for den danske vejgodstransport kvitterer for fremsendte høring. Af høringen

fremgår, at den har til formål at implementere den politiske aftale om Klimaplan for en grøn affaldssektor

og cirkulær økonomi - afsnit V Mindre forbrænding og mindre import af affald til forbrænding i dansk ret

og at lovforslaget indebærer en ny organisering af affaldsforbrændingssektoren, hvor

affaldsforbrændingsanlæggene selskabsgøres og skal konkurrere om det forbrændingsegnede affald, så

det behandles, hvor det kan gøres mest miljørigtigt, bedst og billigst.

Kommunerne skal dermed udbyde behandlingen af det husstandsindsamlede forbrændingsegnede

husholdningsaffald, samt det forbrændingsegnede erhvervsaffald, som kommunerne indsamler i de

tilfælde, hvor kommuner tilbyder en indsamlingsordning for erhvervsaffald.

Kommunernes ret til at anvise, på hvilket anlæg virksomheder skal have behandlet deres affald, vil blive

ophævet på bekendtgørelsesniveau. Det betyder dermed, at virksomheder fremover selv har mulighed

for at vælge på, hvilket anlæg, deres forbrændingsegnede erhvervsaffald skal behandles, og virksomheder

vil ikke længere skulle følge kommunens anvisning.

Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. juli 2023, dog således at enkelte dele først træder i kraft

den 1. januar 2025.

ITD har nedenstående generelle bemærkninger til høringen.

ITD støtter op om omstillingen mod en mere cirkulær økonomi og en klimaneutral affaldssektor, hvor

mere affald skal genbruges eller genanvendes og mindre affald forbrændes. ITD mener, at private

virksomheder, og således ikke kommunerne, bør håndtere erhvervsaffald, og derfor støtter ITD en

generel konkurrenceudsættelse af affaldssektoren. Det gælder ikke mindst for transport og indsamling af

affald i Danmark.

ITD

I Lyren 1 I DK-6330 Padborg

T: +45 7467 1233 I [email protected] I itd.dk

CVR: 40990917

Side

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

ITD

BRANCHEORGANISATION FOR DEN DANSKE VEJGODSTRANSPORT

ITD finder det således særdeles positivt, at den kommunale anvisningsret for det forbrændingsegnede

erhvervsaffald ophæves.

Private affaldsproducenter og indsamlingsvirksomheder vil hermed kunne bringe det

forbrændingsegnede erhvervsaffald til det anlæg, hvor det er billigst eller på anden måde mest

hensigstmæssigt at afsætte det. Det forbrændingsegnede erhvervsaffald vil således også indgå i

anlæggenes konkurrence om det forbrændingsegnede affald.

ITD mener, at dette er endnu et skridt i den rigtige retning imod en konkurrenceudsættelse af

erhvervsaffaldet. ITD’s holdning er,

at det er en kommunal opgave at føre tilsyn med, at gældende regler

overholdes. ITD mener som bekendt, at det ikke er en kommunal opgave at drive vognmandsforretning

via de kommunale affaldsselskaber.

***

ITD står til rådighed for en uddybelse af ovenstående kommentarer til loven.

Med venlig hilsen

ITD

Camilla Wiig

Chefkonsulent

ITD

I Lyren 1 I DK-6330 Padborg

T: +45 7467 1233 I [email protected] I itd.dk

CVR: 40990917

Side 2 af 2

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 3064211 -- BILAG 23 -- [ Green Power Denmark ] --

Notat

Dok. ansvarlig: ACA

Sekretær:

Sagsnr.: s2023-333

Doknr: d2023-9470-1.0

10-03-2023

Høringssvar til udkast til lovforslag om ny organisering af

affaldsforbrændingssektoren og konkurrenceudsættelse af

forbrændingsegnet affald

Green Power Denmark takker for muligheden for at kommentere på Energistyrelsens høring

over udkast til lovforslag om ny organisering af affaldsforbrændingssektoren og

konkurrenceudsættelse af forbrændingsegnet affald. Der er i forslaget flere positive elementer

og hensigter som Green Power Denmark kan tilslutte sig. Dog ser vi en tække udfordringer ved

den konkrete udmøntning af disse elementer og hensigter.

Green Power Denmark er enige i ambitionen om at lave en konkurrenceudsættelse af

forbrændingskapaciteten og man således tilsigter, at der kommer ligevægt mellem

forbrændingskapaciteten og den danske affaldsmængde. Derved vil vi ikke være afhængige af

at importere affald og dermed risiko for at underminere vores egen og andre landes incitament

til i højere grad at genanvende affaldet.

Green Power Denmark ser dog imidlertid ikke løsningsforslag i udkastet, der konkret

adresserer denne problemstilling og medvirker til at mindske importen af affald. Principielt kan

et affaldsselskab som mangler affald, fortsat importere den mængde affald, som mangler for

at udnytte anlægget. Det forudsætter dog, at der kan importeres affald til en pris, som

resulterer i en varmepris, der holder sig under affaldsvarmeprisloftet og substitutionsprisen.

En konsekvens heraf kan derfor blive at importen af affald fortsætter og det derfor i sidste ende

vil være danske forbrugere, som betaler for reduktionen af CO2-udledningen i udlandet, idet

importeret affald i gennemsnit indeholder en væsentligt større fossil andel end dansk affald.

Green Power Denmark finder det positivt, at der indføres en adskillelse mellem aktiviteterne

således det samlede anlæg ikke er omfattet af hvile-i-sig-selv princippet og der tilsigtes en

adskillelse mellem kommune og affaldsforbrændingsvirksomhed, som bl.a. har til hensigt at

medføre grundige vurderinger af fordele og risici forbundet med langsigtede investeringer. Vi

ser dog en risiko for, at det på trods heraf vil være varmeforbrugerne, som i sidste ende vil

afholde eventuelle ekstra omkostninger, idet el og affald skal agere på markedsvilkår.

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Derudover er hensigten at skabe et armslængde-princip mellem kommune og

affaldsforbrænding i form af aktieselskaber eller anpartsselskaber med begrænset ansvar, men

hvor kommunen fortsat har majoritetskontrol.

Dette armlængde-princip vil reelt ikke eksistere så længe kommunen fortsat har

majoritetskontrol over selskabet og formålet vil derfor ikke opnås.

Når affaldsforbrændingskapacitet skal konkurrenceudsættes og reduceres vil det medføre en

række anlæg går konkurs, hvilket er i hensigt med forslaget. Det vil alt andet lige medføre en

betydelig risiko for strandede omkostninger for de konkursramte anlæg. Ifølge forslaget kan

hvert anlæg maksimalt få dækning for 70 pct. af de strandede omkostninger. Til finansiering af

disse strandede omkostninger er der afsat 200 mio. kr., som ikke med sikkerhed er

tilstrækkeligt.

Rent principielt finder Green Power Denmark det problematisk, at anlæg, som er opført under

tidligere rammevilkår og investeringsforhold, ikke kan forvente at få fuld dækning for de

eventuelle omkostninger en konkurs måtte efterlade.

Derudover er der i forslaget indbygget en løbende kapacitetstilpasningsmodel, som har til

formål at skabe balance mellem forbrændingskapaciteten og den danske forbrændingsegnede

mængde. Hvorvidt man opnår det forhold, vil ske gennem løbende monitorering. Såfremt det

ikke vurderes at være tilfældet, vil man senere indføre alternative virkemidler, som vil have til

hensigt at lukke flere anlæg. Principielt er det en problematisk tilgang som skaber stor

usikkerhed for drift og investeringer uagtet hvilken sektor, der reguleres og tilskynder ikke til

at anlæg investerer i den mest miljørigtige teknologier, som det påtænkes.

Med venlig hilsen

Akseli Stech Carlander

Dir. tlf. +45 35 30 04 46

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 3064211 -- BILAG 24 -- [ Aarhus Kommune, Odder Kommune og Skanderborg Kommune ] --

Fælles høringssvar til ny organisering af affaldsforbrændings-

sektoren og konkurrenceudsættelse af forbrændingsegnet affald

Aarhus, Skanderborg og Odder Kommuner har modtaget Energistyrelsens

høring af Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om varmeforsy-

ning, lov om elforsyning og selskabsskatteloven – Ny organisering af affalds-

forbrændingssektoren og konkurrenceudsættelse af forbrændingsegnet af-

fald. Lovforslaget giver anledning til følgende bemærkninger.

Vi ser med stor bekymring på lovforslaget, der vil betyde, at Danmark ikke

kan nå i mål med en CO

-reduktion på 70 pct. i 2030. Vi kan ikke realisere

klimamålene med den silotænkning, der er lagt op til med lovforslaget, hvor

der kun fokuseres på forbrændingssektoren. Vi skal i stedet indtænke og an-

skue hele energisystemet som en sammenhængende værdikæde, for kun

på denne måde, kan vi indfri de ambitiøse klimamål.

Danmark og særligt Østjylland har geologiske forhold og sammenhængende

energiinfrastruktur, der er blandt verdens bedste, når det kommer til at ind-

fange og lagre CO

fra termiske processer, f.eks. energiudnyttelse af restaf-

fald.

Dette udgør et potentiale for, at Danmark kan spille en afgørende rolle som

leverandør af reel CO

-fangst og energiudnyttelse af restbiomasse på inter-

nationalt niveau. Dette ville kunne gøre Danmark i stand til at spille en langt

større rolle i løsning af klimakrisen globalt, skabe grundlaget for at Danmark

kan blive netto-CO

-positiv, og samtidig give mulighed for at gøre CO

fangst til et nyt forretningsområde for Danmark.

Det snævre fokus på det nationale klimaregnskab, og manglende blik for

ressourcer som et global kredsløb, kan blokere for at Danmark kan udnytte

dette potentiale. Vi ønsker i Østjylland at skabe storskala CO

-fangst og ud-

nytte vores eksisterende kraftvarmeinfrastruktur som en aktiv spiller ind i den

globale klimakrise. Men med den usikkerhed, som lovforslaget giver for

fremtidens kraftvarme og affaldsforbrænding, vurderes det, at det vil være

umuligt at skabe det lokale erhvervspolitiske spillerum, der skal til for at lyk-

kedes med at realisere dette potentiale.

Som ejere af to affaldsenergianlæg i Østjylland har vi en ambition om, at

-udledninger fra affaldsenergien kan reduceres markant i løbet af de

kommende år. For at vi kan lykkedes med det, er det helt nødvendigt, at der

etableres CO

-fangst på anlæggene.

Det er derfor af afgørende betydning, at vi får de nødvendige rammebetin-

gelser til hurtigt at komme i gang med at investere i CO

-fangst. Det kræver

klare, stabile og gennemsigtige rammebetingelser. Herudover er der behov

for, at den grønne CO

prissættes gennem en reel negativ CO

-afgift, og at

14. marts 2023

Side 1 af 2

Teknik og Miljø

Natur og Miljø

Aarhus Kommune

Jord og Grundvand

Karen Blixens Boulevard 7

8220 Brabrand

Direkte e-mail:

Sag: GEO-2023-001692

Sagsbehandler:

Kristine Slot Ravnholt Vium

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-fangst kan være en del af hovedaktiviteten hos vores kommunalt ejede

selskaber. Lovforslaget i sin nuværende form peger i den modsatte retning.

Med lovforslaget indføres der konkurrence fra 2025, og efter yderligere

nogle år, indføres der flere stramninger, der ikke er kendte på forhånd, men

som skal få 30 pct. af kapaciteten i sektoren til at lukke eller gå konkurs se-

nest i 2030. Der vil derfor gå 5-7 år, inden det bliver klart, hvilke anlæg der

skal fortsætte, og hvilke der skal lukke.

Denne usikkerhed gør det umuligt for os at vurdere risikoen ved de lånega-

rantier, vi som ejerkommuner skal stille til anlæggene. Det gælder både i for-

hold til de eksisterende lån, samt for nye lån til investeringer i CO

-fangstan-

læg. Sidstnævnte kræver milliardstore investeringer, som vil skulle afskrives

over 15-20 år, og som vil være forbundet med så stor risiko, at vi ikke kan

forsvare det. De planlagte projekter om CO

-fangst vil gå i stå, og det vil

komme til at betyde, at de klimamæssige ambitioner om 70 pct CO

-reduk-

tion i 2030 ikke kan indfries. Det kan ikke være i nogens interesse.

Vi kan heller ikke stille lånegarantier for hverken eksisterende lån eller CO

fangst, før vi som ejerkommuner får klarhed over, hvilke økonomiske risici

og konsekvenser modellen kan have for os. Det er derfor vores helt klare op-

fordring, at processen om indførelse af konkurrencemodellen sættes på

pause, indtil der er skabt klarhed over både rammerne for CO

-fangst og alle

elementerne i konkurrencemodellen. Vi skal fra start vide, hvilke vilkår der

kommer til at gælde, og hvilke risici der vil være for os som kommuner.

Alternativt skal vi opfordre til, at man dropper ideen om kapacitetsreduktion

gennem konkurrence, og i stedet stiller krav om CO

-fangst på affaldsenergi-

anlæg. Et sådan krav kunne for eksempel gælde for de større anlæg fra

2030, og for øvrige anlæg fra 2032. Denne model vil føre til en betydelig ka-

pacitetsreduktion ved at der bliver etableret CO

-fangst på alle de anlæg,

hvor det giver mening, mens de resterende anlæg lukker i senest 2032.

Vi står naturligvis til rådighed, såfremt der er spørgsmål til ovenstående.

14. marts 2023

Side 2 af 2

Nicolaj Bang

Rådmand for Teknik og Miljø

Aarhus Kommune

Henrik Seiding

Direktør for Teknik og Miljø

Aarhus Kommune

Henning Haahr Pedersen

Kommunaldirektør

Odder Kommune

Frederik Gammelgaard

Direktør for Teknik og Miljø

Skanderborg Kommune

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 3064211 -- BILAG 25 -- [ Teknik og Miljø Aarhus Kommune_Fagteknisk høringsvar ] --

Høringssvar fra Teknik og Miljø, Aarhus Kommune til

”Ny organisering af affaldsforbrændingssektoren og konkurren-

ceudsættelse af forbrændingsegnet affald”

Energistyrelsen har fremsendt høringsforslag vedrørende ny organisering af

affaldsforbrændingssektoren og konkurrenceudsættelse af forbrændingseg-

net affald.

Nedenfor ses Teknik og Miljø, Aarhus Kommunes bemærkninger til lov-

forslaget.

Bemærkninger i forhold til Varmeforsyningsloven

Lovforslaget lægger op til, at kommunerne får pligt til at udbyde forbrænding

af forbrændingsegnede affald (udbudsloven).

Det betyder, at kommunen skal indhente tilbud på hvordan forskellige for-

brændingsanlæg ”bedst

og billigst”

kan brænde affaldet fra Aarhus Kom-

mune.

Kriterierne for hvad

bedst og billigst

er, det fremgår langt fra tydeligt, selv om

lovforslaget med bemærkninger runder de 174 sider.

Men vi gætter naturligvis på, at da alle affaldsforbrændingsanlæg skal priva-

tiseres, så vil kommunerne vel udbyde forbrændingen efter selskabsøkono-

miske kriterier?

Lad os nu tænke, at forskellige udbud i Horsens, Favrskov, Silkeborg og

Skanderborg fører til det resultat, at eksempelvis forbrændingsanlægget i

Lisbjerg skal brænde en større (eller mindre?) mængde affald. Begge dele

vil kræve en projektgodkendelse efter varmeforsyningsloven, hvor kriteriet

for en evt. godkendelse er, at det er det

samfundsøkonomisk

bedste pro-

jekt. Vi kan jo ikke forestille os en slags netto-godkendelse, så det må være

hvert enkelt udbud og resultatet heraf i hver enkelt kommune, som vil forud-

sætte en godkendelse efter varmeforsyningsloven i den kommune, hvor af-

faldet lander/skal brændes, og hvor der i henhold til VFL og projektbekendt-

gørelsen er temmelig stramme regler for hvad man kan godkende ud fra

samfundsøkonomiske principper. Det er i øvrigt uvist, hvordan en sådan vur-

dering/projektgodkendelse vil kunne gennemføres inden for rimelig tid, da

der vil skulle indgå både samfundsøkonomiske såvel som selskabsøkonomi-

ske beregninger, som afhænger af de forskellige bud; når de enkelte bud un-

der en licitation skal holdes fortrolige, hvilket er det normale ved udbudsrun-

der.

En hovedforskel mellem samfundsøkonomi og selskabsøkonomi ligger i, at

alle former for takster, skatter og afgifter indgår i de selskabsøkonomiske be-

regninger, men ikke i samfundsøkonomiske beregninger.

Vi forudser eller frygter en situation, hvor fx Kredsløb/forbrændingsanlægget

i Lisbjerg har vundet/tabt et udbud efter udbudsloven, og hvor vi så

14. marts 2023

Side 1 af 3

Teknik og Miljø

Natur og Miljø

Aarhus Kommune

Jord og Grundvand

Karen Blixens Boulevard 7

8220 Brabrand

Direkte telefon: 41 87 38 45

Direkte e-mail:

Sag: GEO-2023-001692

Sagsbehandler:

Kristine Slot Ravnholt Vium

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

efterfølgende ikke kan godkende denne ændring efter reglerne i varmeforsy-

ningsloven.

Jf. varmeforsyningslovens regler fordrer godkendelse af et projekt, at projek-

tet, som godkendes, er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige.

I den kontekst er det også et spørgsmål om forbrændingsanlægget i det hele

taget må indgå en bindende kontrakt om fx at modtage en forøget mængde

brændbart affald – fx hvis det fordrer udvidelse af forbrændingskapacitet –

før en sådan udvidelse af anlægget er projektgodkendt jf. VFL og

projektbekendtgørelsen:

§ 3 Stk. 3. Retlige og faktiske dispositioner til gennemførelse af et projekt må

først foretages efter, at projektet er godkendt.

Det noteres, at § 50 b i Lov om Miljøbeskyttelse (MBL) ønskes ophævet.

Den nuværende § 50 b i MBL foreskriver:

Kommunalbestyrelsen må kun godkende nye affaldsforbrændingsanlæg el-

ler udvidelse af eksisterende affaldsforbrændingsanlæg efter lov om varme-

forsyning eller efter regler udstedt i henhold til lov om varmeforsyning, hvis

klima-, energi- og forsyningsministeren har godkendt, at det fornødne af-

faldsgrundlag er til stede i området, hvorfra anlægget forventes at modtage

affald.

Omend 50 b til tider kunne være en hindring for at et forbrændingsanlæg

kunne få lov til at udvide, lå der samtidigt implicit, at hvis et givent affalds-

grundlag var godkendt, så gav det en vis sikkerhed for, at dette affalds-

grundlag ville være til stede – og dermed varmeproduktionskapacitet. Var-

meforsyningssikkerheden i relation til varmeproduktion ved affaldsforbræn-

ding må forventes at blive mindre i fremtiden – og spørgsmålet er så om var-

meforsyningsselskaberne på den baggrund får behov for at etablere anden

og ny reservekapacitet for at kompensere for et mere

usikkert

affaldsgrund-

lag.

Yderligere bemærkninger

Krav om etablering af husstandsnære indsamlingsordninger af de 10

affaldsfraktioner vil i sig selv medføre en betydelig reduktion i

mængderne af forbrændingsegnet affald. Det vil være en klimamæs-

sig og samfundsøkonomisk fordel at understøtte denne udvikling og

samtidig indføre en gradvis tilpasning af affaldskapaciteten i forhold

til mængderne i stedet for at indføre det omkostningstunge omlæg-

ning af reglerne for det forbrændingsegnede affald.

Det synes ikke præciseret i lovforslaget, hvorvidt forbrændingsan-

lægsselskaber skal hvile i sig selv eller ej.

Udbud af det forbrændingsegnede affald medfører ikke automatisk,

at ineffektive anlæg vil lukke eller at der vil ske en 30% reduktion af

forbrændingskapaciteten

14. marts 2023

Side 2 af 3

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Så længe pris også er et tildelingskriterie er det absolut ikke

givet, at de mest effektive og miljømæssige mest hensigts-

mæssige anlæg vinder udbuddene

De anlæg, som ikke vinder nok opgaver på det danske mar-

ked, vil sandsynligvis afsøge det europæiske marked for for-

brændingsegnet affald

Der er stor risiko for at forbrændingsanlæg, der mangler af-

fald, vil sænke priserne for at vinde udbud og sikre tilførsel

af affald til anlægget

14. marts 2023

Side 3 af 3

Da alle forbrændingsanlæg i udgangspunktet ikke har nogen kon-

trakter i hus, vil de naturligvis byde på mange opgaver, der tilsam-

men overstiger anlæggets kapacitet. Det medfører en risiko for at

nogle anlæg vinder opgaver, de reelt ikke har kapacitet til at udføre.

I lovforslaget er der ingen mekanismer, der tager højde for dette.

Det antages at udbud af de forbrændingsegnede affald og tilhø-

rende kontraktstyring vil høre ind under Affaldsaktørbekendtgørel-

sens bestemmelser om gebyrfastsættelse, altså at udbudsopgaven

og kontraktstyring er en gebyrfinansieret opgave og ikke skattefinan-

sieret. Det antages desuden at Forsyningstilsynets udvidede kontrol

skal finansieres af kommunerne og også denne udgift jf. affaldsak-

tørbekendtgørelsen hører ind under det gebyrfinansierede område.

Begge dele medfører prisstigninger for borgere og virksom-

heder, der benytter sig af ordninger, der vedrører forbræn-

dingsegnet affald.

Endeligt vil vi påpege, at der ved gennemførelse af lovforslaget må

påregnes en væsentlig større lastbilstransport af affald på kryds og

tværs af landet, end hvad der er tilfældet i dag.

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 3064211 -- BILAG 26 -- [ Greve Kommune ] --

Side 1 af 2

14. marts 2023

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

Høringssvar vedr. konkurrenceudsættelse

af affaldsforbrændingen

Energistyrelsen har sendt lovforslag om ny organisering af

affaldsforbrændingssektoren og konkurrenceudsættelse af forbrændingsegnet

affald i høring med frist den 14. marts 2023. I Greve Kommune ser vi med stor

alvor og bekymring på det fremsatte lovforslag. Det er forberedt og fremsat på

trods af vedholdende og tydelig modstand fra kommunerne og mange andre

parter.

Vi har som kommune stillet garanti og står bag et stort anlæg, der er etableret for

at løse en helt afgørende samfundsopgave. Det har vi gjort i samarbejde med

andre kommuner. Vi har gjort det med statslig godkendelse og i tillid til regler og

forståelser, der igennem tiden har været om affaldsforbrænding med samtidig

el/varmeproduktion – og den tilhørende organisering - som en effektiv og

miljørigtig infrastruktur.

Vi ser nu et lovforslag, der skaber usikkerhed, risiko, skader den grønne omstilling

og samtidig potentielt fører til voldsomme økonomiske konsekvenser for

kommuner, der står bag affaldsforbrændingsanlæg. Det er i den forbindelse helt

urimeligt, at lovforslaget ikke lægger op til at dække forventede strandede

omkostninger.

I den aktuelle internationale og nationale kritiske forsyningssituation synes det

uforståeligt, at der lægges op til en forceret afvikling af el- og varmeproduktion

baseret på affaldsforbrænding.

Ydermere spænder lovforslaget ben for en række af kommunernes og

selskabernes aktiviteter for at leve op til Parisaftalen og den ønskede CO

neutralitet - aktiviteter og indsatser, som Regeringen har store ønsker og

ambitioner om, at kommunerne stiller sig i spidsen for:

- Forslaget fører til usikkerhed om varmepriser og om mulighederne for udvidelse

af fjernvarmeområder og dermed fortrængning af olie og gas til varmeforsyning.

- Forslaget forsinker (i bedste fald) eller lammer (i værste fald) de igangværende

projekter om og forberedelser til CO

-fangst på affaldsforbrændingsanlæg.

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side 2 af 2

14. marts 2023

Greve Kommune er medejer af ARGO I/S, Energitårnet, der ligger i periferien af

Roskilde by og dermed ligger særdeles centralt for både modtagelse af affald, og

afsætning af varme. ARGO leverer ca. 30% af varmen til Vestegnens

Kraftvarmeselskab I/S’ (VEKS) net, og kommunens opdaterede varmeplan udpeger

fjernvarmepotentiale-områder til tilslutning til VEKS-nettet. VEKS er langt i

foranalyser for et damvarmelager i umiddelbar nærhed af Energitårnet, som ARGO

bidrager til med henblik på en endnu mere effektiv varmeudnyttelse, samtidig

forbereder ARGO et projekt om CO

-fangst.

Disse indsatser viser samlet affaldsforbrændingsselskabet som en særdeles vigtig

aktør i kommunens ambitiøse DK2020-plan, der har mål om CO

-neutral el- og

varmeforsyning senest i 2035. Den samlede langsigtede restgæld i Energitårnet er

ca. 881 mio. kr., som de ni ejerkommuner, herunder Greve Kommune, hæfter

solidarisk og ubegrænset for. Lovforslaget fører os nu ud i en risikosituation, der vil

kalde på, at både selskaber og ejerkommuner må tilbageholde eller droppe

langsigtede CO

-investeringer.

Med baggrund i ovenstående perspektiver vil Greve Kommune på det kraftigste

anbefale, at lovforslaget trækkes tilbage eller revideres kraftigt i samarbejde med

bl.a. KL og ejerkommunerne, så vi får en robust og bæredygtig plan for udviklingen

af vores affaldsforbrænding. En plan som fornuftigt og styret tilpasser

forbrændingskapaciteten i takt med afskrivningerne og under hensyn til

forsyningssikkerhed og varmeafsætningsmuligheder. Planen skal sikre de offentlige

investeringer og i øvrigt føre til statslig medvirken i forhold til mest mulig CO

fangst på de rette anlæg. Det vil være gode takter for den grønne omstilling !

Med venlig hilsen

Pernille Bechmann

Borgmester

Adresse

Greve Kommune

Rå dhusholmen 10

DK-2670 Greve

Åbnings- og telefontider

www.greve.dk/kontakt

Tidsbestilling

www.greve.dk/tidsbestilling

Afdeling

Sag

Byg

22-013563

Telefon

43 97 97 97

Hjemmeside

www.greve.dk

Digital post

www.borger.dk/post

EAN

Konto

CVR

4316 3191110226

44 02 39 11

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 3064211 -- BILAG 27 -- [ DTL - Danske Vognmænd og Danaffald ] --

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V.

Deres ref.: 2023-1768

Vor ref.: SBP

Dato: 14.3.2023

Danaffalds/DTL-Danske Vognmænds høringssvar på høring af forslag om ny organisering af

affaldsforbrændingssektoren.

Affaldssektoren er i øjeblikket under udvikling i takt med gennemførelsen af klimaplanen for

affaldssektoren fra 2020.

Danaffald støtter udviklingen mod cirkulær økonomi og er enig i, at der er et betydeligt potentiale for

at bevare flere ressourcer i kredsløb og samtidig mindske affaldssektorens klimabelastning, som især

skyldes den nuværende udstrakte afbrænding af affald.

Danaffald støtter større ressourcebevidsthed, sortering og genanvendelse, hvilket forventeligt vil føre

til, at mindre affald skal forbrændes, og derfor også et mindre behov for forbrændingskapacitet til

bortskaffelse af dansk restaffald. Hvis det lykkes at opnå en bedre affaldssortering blandt både

husholdninger og virksomheder, og genvindingsindustrien i tillæg formår at omsætte og udnytte de

genanvendelige affaldsfraktioner, vil affaldssektorens klimabelastning mindskes, og det vil være et

vigtigt bidrag til realisering af 70 procent målsætningen.

Affaldsforbrændingssektoren har stigende overkapacitet i forhold til behovet for at forbrænde dansk

affald, og der er brug for at tilpasse kapaciteten. De nuværende organisatoriske, ejermæssige og

regulatoriske forhold skaber imidlertid nogle barrierer for den nødvendige tilpasning, og samtidig er

der med kommunernes anvisningsret lagt betydelige begrænsninger på markedsmekanismerne i

sektoren, hvilket efterlader et uforløst potentiale for effektivisering og lavere omkostninger til

forbrænding end i dag.

Med forslaget til ny organisering af affaldsforbrændingssektoren tages der i Danaffalds optik et første

og vigtig skridt mod at effektivisere sektoren og indføre sunde markedsbaserede mekanismer til

gennemførelse af den nødvendige struktur- og kapacitetstilpasning. Danaffald støtter grundlæggende

forslaget, og har neden for kommenteret nogle af de vigtige elementer.

Dansk Transport og Logistik

Grønningen 17

1270 København K

Tel. 7015 9500

www.dtl.eu

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Selskabsgørelse af forbrændingsanlæggene

Forslaget om selskabsgørelse vil indføre en tiltrængt armslængde til kommunernes økonomi og

mindske risiko for krydssubsidiering og andre uhensigtsmæssige relationer til kommunens økonomi

og forvaltning. Danaffald støtter forslaget.

Krav om udbud af affaldsforbrænding

Danaffald støtter forslaget om, at kommunerne skal udbyde forbrændingen af det

forbrændingsegnede affald i den kommunale indsamlingsordning. Et ordentligt og veltilrettelagt

udbud vil sikre, at affald forbrændes, hvor det sker billigst og bedst, og en markedsorientering af

affaldsforbrændingen vil således give en samfundsøkonomisk gevinst.

Ophævelse af kommunernes anvisningsret til forbrændingsegnet affald

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at kommunernes anvisningsret til forbrændingsegnet

affald vil blive ophævet. Danaffald støtter forslaget, som er i tråd med de overordnede principper i

forslaget til ny organisering af affaldsforbrændingssektoren, og som i lighed med kravet om udbud må

forventes at medføre en samfundsøkonomisk gevinst og fremme effektiviteten i

affaldsforbrændingssektoren.

Det må videre forventes, at frisættelsen og markedsorienteringen af det forbrændingsegnede affald

vil styrke konkurrencen blandt anlæggene til gavn for effektiviteten og udjævne de store prisforskelle,

der kendetegner affaldsforbrændingen på nuværende tidspunkt. Danaffald ser gerne en snarlig

ophævelse af kommunernes anvisningsret.

Udbudsskabelon og Kommuners mulighed for at stille krav i udbudsmateriale til fx miljø og

økonomi

Danaffald ønsker, at Forsyningstilsynet skal have en stærk position i tilsynet med

affaldsforbrændingssektoren og gennem et effektivt tilsyn forfølge de økonomiske og

virksomhedsmæssige mål for sektoren. Danaffald er opmærksom på risikoen for, at kommunerne i

deres udbudsmateriale forfølger mål, der ikke er i overensstemmelse med sigtet med forslaget til ny

organisering af affaldsforbrændingssektoren. Derfor støttes forslaget om, at Forsyningstilsynet skal

udforme en udbudsskabelon, og Danaffald ser gerne, at skabelonen bliver obligatorisk for

kommunernes udbud, så det undgås, at der fx stilles individuelle prohibitive krav, der modvirker de

tiltænkte markedsmekanismer i forslaget.

Dansk Transport og Logistik

Grønningen 17

1270 København K

Tel. 7015 9500

www.dtl.eu

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Monitorering og indberetning af affaldsforbrændingsmængder

For på længere sigt at kunne forfølge de klima- og forbrændingskapacitetsmæssige mål i klimaplanen

er det afgørende at kende omfanget af affaldsforbrænding og kilderne til affaldet. I den forbindelse er

krav til indberetning og monitorering afgørende, og Danaffald støtter forslaget.

Med venlig hilsen

Søren Büchmann Petersen

Chefkonsulent

Dansk Transport og Logistik

Grønningen 17

1270 København K

Tel. 7015 9500

www.dtl.eu

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 3064211 -- BILAG 28 -- [ Vejle Kommune ] --

Myndighed: Energistyrelsen

Kontor/afdeling: Affald

Journalnummer: 2023-1768

14. marts 2023

Vedrørende Vejle Kommunes høringssvar

Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om varmeforsyning, lov om

elforsyning og selskabsskatteloven (Ny organisering af affaldsforbrændingssektoren og

konkurrenceudsættelse af forbrændingsegnet affald)

Overordnede generelle bemærkninger til lovforslaget

Med det konkrete foreliggende lovforslag omkring konkurrenceudsættelse af branchen er

der ingen indikationer af, at selskabsgørelsen i sig selv sikrer en grønnere affaldssektor,

hvor klimaambitioner og cirkulær økonomi sættes højt på den politiske dagsorden, som ikke

kunne ske uden at gå så vidt som en selskabsgørelse.

Med det foreliggende lovforslag har vi svært ved at få øje på, at lovforslaget sikrer, at:

1. forbrændingskapaciteten reduceres.

2. det bliver de mindst effektive anlæg, der lukker.

3. den samlede udledning af CO2 fra forbrændingsområdet reduceres.

4. importen af forbrændingsegnet affald minimeres.

5. jorden gødes for innovation, investeringer i CO2-fangst og investering i de nyeste

teknologier.

6. der reelt bliver tale om et område, hvor forbrænding sker mest miljørigtigt, bedst og

billigst.

7. konkurrenceudsættelsen og selskabsgørelse i sidste ende kommer klimaet og

kunderne til gode.

Lægges dertil, at:

•

Staten med lovforslaget på den ene side ønsker at liberalisere et marked og på den

anden side stiller krav om statens godkendelse af lukninger, mulighed for indførelse

af endnu ukendte afgifter, monitorering, tilsyn, fortsat prisloft, mulighed for

indførelse af obligatorisk udbudsskabelon og krav om, at kommunerne er forpligtiget

til at være majoritetsaktionærer.

•

kommunerne økonomisk kun bliver kompenseret med op til 70% af omkostningerne

forbundet med lukning af forbrændingsanlæg (strandede udgifter).

•

puljen afsat til at kommunernes strandede udgifter kun udgør 200 mio. kr.

Konsekvenserne for kommunerne vurderes samlet til ca. 3 mia. frem mod 2030 og

derefter 300-350 mio. kr. årligt. Med andre ord kan vi i kommunerne forvente

massive omkostninger, som vi skal finansiere på anden vis

–

i sidste ende en regning,

der vil lande ved borgerne.

•

en skævvridning i priserne, hvor varmeområdet fortsat er et hvile-i-sig-selv med

dertilhørende prisloft.

•

at ophævelsen af kommunernes anvisningsret for erhvervets forbrændingsegnede

affald ikke animerer erhvervet til klimahensyn og prioritering af klimaneutral

affaldsforbrænding.

•

der i halen af lovforslaget og med lovforslaget vil være tab af fokus, tab af

udvikling, transitionsomkostninger til kommunerne, gennemførelse af

SIDE 1/4

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

•

udbud, indberetninger, mulighed for tvungen udbudsskabelon

–

tiltag, der må siges

ikke at komme klimaet til gode.

rammevilkår og forretningsgrundlag er ukendte

–

og dermed er de økonomiske og

forretningsmæssige risici uklare, som ikke skaber incitament for investeringer, der

fremmer CO2-neutral affaldsforbrænding.

Kort sagt har vi i Vejle Kommune rigtig svært ved at få øje på de gode argumenter for

konkurrenceudsættelsen og selskabsgørelsen af affaldsforbrændingsområdet med fokus på

klima, økonomi og ikke mindst effektiv drift. Og det er vi ikke ene om. Vi stiller os sammen

med rækken af brancheorganisationer inden for forsyningsområdet, KL, kommuner, grønne

organisationer, herunder Klimarådet.

Yderligere bemærkninger til lovforslaget ud fra et Vejle Kommune perspektiv

Vejle Kommune er medejer af affaldsenergiselskabet Energnist I/S sammen med 15 andre

kommuner og er dermed medejer af flere forbrændingsanlæg.

Den økonomiske pulje afsat til at dække omkostninger ved lukning af forbrændingsanlæg

(strandede udgifter) er alt for lav

Vejle Kommune har en ejerandel på 12,49%. De fremtidige rammevilkår for

forbrændingsanlæggene er på nuværende tidspunkt uklare. Konsekvenserne af lovforslaget

for Energnist står pt. hen i det uvisse. Det er på ingen måder rimeligt, at kommunerne kan se

frem til at blive pålagt de økonomiske konsekvenser som følge af lukning eller konkurs. Dels

er den afsatte pulje alt for lav, dels skal kommunerne bøde for 30% af de strandede

omkostninger.

➔

Vi anbefaler, at kommunerne til fulde holdes økonomisk skadefri.

Ophævelse af kommunernes anvisningsret kan have negative klimaeffekter

Vejle Kommune mener, at ophævelsen af kommunernes anvisningsret for forbrændingsegnet

erhvervsaffald, som lovforslagets bemærkninger lægger op til skal ske på

bekendtgørelsesniveau, ikke animerer positivt til klimaet fra erhvervsområdet side. Det

bliver et frit marked for det forbrændingsegnet erhvervsaffald. En væsentlig faktor

forbundet hermed synes at være risikoen for, at erhvervet fremadrettet vil vælge anlæg

med laveste forbrændingspris ud fra et økonomisk rationale. Laveste forbrændingspris vil

næppe være forbundet med større investeringer i CO2-fangst og affaldsneutral

forbrænding. Overordnet set kan frafaldet af kommunernes anvisningsret for

forbrændingsegnet erhvervsaffald få direkte negative konsekvenser set i et

klimaperspektiv.

➔

Vi anbefaler, at kommunernes anvisningsret fastholdes.

Bekræftelse på fortsatte kommunale omlastepladser for erhverv

Set i lyset af ovenstående vil Vejle Kommune gerne sikre sig, at det er korrekt forstået, at

der ikke på bekendtgørelsesniveau er påtænkt at ændre på kommunernes mulighed for at

modtage forbrændingsegnet erhvervsaffald på kommunale omlastepladser, og at disse

mængder kan indgå i de fremtidige kommunale udbud.

Kommunernes og erhvervets mulighed for omlastning har en væsentlig betydning for

transportoptimering. Som angivet i forbindelse med kommunernes anvisningsret vil det

SIDE 2/4

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

have en direkte negativ effekt på klimaet, som følge af øget transport, hvis det viser sig, at

kommunerne ikke længere kan modtage forbrændingsegnet erhvervsaffald på kommunale

omlastepladser.

➔

Såfremt ovenstående antagelse ikke er korrekt, vil vi anbefale, at erhverv fortsat

kan benytte de kommunale omlastepladser.

➔

Vi anbefaler, at disse mængder kan indgå i de fremtidige kommunale udbud.

Affaldskunder betaler for prisloft for varme

Liberalisering og de øgede økonomiske effekter, der følger heraf, sammenholdt med ønsket

om fortsatte klimainvesteringer, usikkerhed om hvilken effekt lovforslaget får for

importmængderne

–

ja, i det hele taget den store usikkerhed om rammebetingelserne,

betyder, at der for nuværende er væsentlig usikkerhed omkring, hvor stor en regning, der

formentligt vil blive påført affaldskunderne med fastholdelse af prisloftet for

fjernvarmekunder - fremadrettet VE-prisloft. Det synes problematisk, at der på den ene

side skal være tale om liberalisering og fri konkurrence og på den anden side fortsat

prisregulering og prisloft.

➔

Vi anbefaler en model, som ikke medfører en skævvridning af prisniveauet som følge

af prisloft for fjernvarmekunder, og hvor affaldskunderne ikke betaler for

fastholdelse af prisloftet. Der bør ske en adskillelse.

Manglende klarhed om udbudsskabelon giver usikkerhed om muligheder og begrænsninger

Ejerkommunerne i Energnist I/S har i dag en solidaritetsaftale. Den sikrer, at alle

ejerkommunerne tilbydes samme pris for omlastning, transport og forbrænding af affald,

hvorfor de enkelte ejerkommuner ikke bliver økonomisk belastet af, at anlæggene ikke er

placeret i nærheden af den enkelte kommunes opland.

I lovforslaget lægges op til en udbudsskabelon, som synes at begrænse ejerkommunerne i

at gå sammen i større fælles udbud. Herved må det forventes, at solidariteten ikke længere

kan opretholdes, hvilket påfører kommunerne, som har længere til forbrændingsanlæg

yderligere økonomiske omkostninger. Det vil være tilfældet for Vejle Kommune.

Vejle Kommune er yderligere yderst bekymret for, at der med lovforslaget gives hjemmel

til, at der kan indføres obligatorisk udbudsskabelon, som på nuværende tidspunkt ikke er

klarere defineret. Det kan reducere kommunernes mulighed for egne krav og hensyntagen til

lokalpolitiske målsætninger. Sammenholdes det med, at der stilles krav om, at kommunerne

ved udbud skal sikre flere tilbudsgivere, er det uklart, hvorvidt det kan betyde en yderligere

begrænsning i, hvilke skærpede miljøkrav kommunerne kan stille. Yderligere skal dette ses i

sammenhæng med, at der i lovforslaget ikke skabes incitament for forbrændingsanlæggene

til investeringer, der sikrer vejen mod klimaneutral affaldsforbrænding. Et paradoks i sig

selv.

➔

Vi anbefaler klarere rammer omkring en mulig obligatorisk udbudsskabelon, der

tilgodeser, at der forsat kan stilles miljø- og klimakrav, som understøtter de

lokalpolitiske mål og strategier.

SIDE 3/4

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

➔

Vi anbefaler, at der i modellen tilsikres, at forbrændingsanlæggene sikres klare

rammevilkår, således motivation i investeringer mod klimaneutral

affaldsforbrænding og den positive udvikling fastholdes.

Overordnet anbefaling

På baggrund af ovenstående vil Vejle Kommune på det kraftigste opfordre til følgende i

prioriteret rækkefølge:

1. At lovforslaget og hele grundlaget genovervejes ved at der lyttes til de mange

aktører, der er tæt på den virkelighed, der hver eneste dag udspiller sig rundt i

kommunerne. Der er ikke meget i lovforslaget, der understøtter klimaplanens

overordnede mål om at nedbringe nationale drivhusgasudledninger med 70% i 2030 i

forhold til 1990

–

tværtimod kan der blive tale om et tilbageskridt i forhold til den

udvikling, der pågår.

2. Ønskes der fra Energistyrelsen fortsat at gennemføre en model, vil vi opfordre til, at

Energistyrelsen bruger tid på, i samarbejde med relevante brancheorganisationer, at

finde en hensigtsmæssig model, som bidrager til reelle klimaeffekter, og som giver

klarhed omkring rammevilkår og forretningsgrundlag og dermed en tydelighed

omkring økonomiske konsekvenser.

3. Fastholder Energistyrelsen at fremsætte lovforslaget som tiltænkt, vil vi opfordre

til, at der tages højde for de skitserede anbefalinger fra Vejle Kommunes side. Vi

henviser i øvrigt for yderligere bemærkninger til høringssvar fra Dansk

Affaldsforening, KL og Energnist.

Vi vil følge den videre proces med stor interesse, og vi står naturligvis til rådighed for

nærmere uddybning.

Med venlig hilsen

Søren Peschardt

Formand for Klima-, Natur- og

Miljøudvalget, Teknik & Miljø

Vejle Kommune

Lars Schmidt

Næstformand for Klima-, Natur- og

Miljøudvalget, Teknik & Miljø

Vejle Kommune

SIDE 4/4

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 3064211 -- BILAG 29 -- [ Odsherred Kommune ] --

[email protected] (Anne Kathrine Mikkelsen Nyborg), [email protected] (Luna Stæhr Andersen)

[email protected] (Louise Brix), [email protected] (Annette Arent), [email protected] (Jakob Emil Wulff)

Caroline Kronberg ([email protected])

VS: Høringssvar - Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om varmeforsyning, lov om

elforsyning og selskabsskatteloven (Ny organisering af affaldsforbrændingssektoren og konkurrenceudsættelse

af forbrændingsegnet affald)

Sendt:

14-03-2023 11:47

Bilag:

image002.png; image003.png;

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

tvf

Fra:

Michael Kappendrup Bay <[email protected]>

Sendt:

14. marts 2023 11:42

Til:

Caroline Kronberg <[email protected]>

Emne:

Høringssvar - Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om varmeforsyning, lov om elforsyning

og selskabsskatteloven (Ny organisering af affaldsforbrændingssektoren og konkurrenceudsættelse af

forbrændingsegnet affald)

Til Energistyrelsen

Høringssvar til Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om varmeforsyning, lov om elforsyning og

selskabsskatteloven (Ny organisering af affaldsforbrændingssektoren og konkurrenceudsættelse af

forbrændingsegnet affald):

Odsherred kommune vil som del af ejerkredsen i affaldsselskabet Argo I/S gerne anbefale, at lovforslaget trækkes

tilbage eller revideres kraftigt i samarbejde med bl.a. KL og ejerkommunerne, så vi får en robust og bæredygtig plan

for udviklingen af vores affaldsforbrænding. En plan som fornuftigt og styret tilpasser forbrændingskapaciteten i takt

med afskrivningerne og under hensyn til forsyningssikkerhed og varmeafsætningsmuligheder. Planen skal sikre de

offentlige investeringer og i øvrigt føre til statslig medvirken i forhold til mest mulig CO2-fangst på de rette anlæg.

Det vil være gode takter for den grønne omstilling!

På vegne af Borgmester Karina Vincentz

Med venlig Hilsen

Michael Kappendrup Bay

Områdeleder for Miljø og Teknik

Center for Erhverv, Teknik og Kultur

Odsherred Kommune

∙

Nyvej 22

∙

4573 Højby

20441458

∙

odsherred.dk

I Odsherred Kommune har vi fleksibel arbejdstid. Det betyder, at du som borger eller virksomhed har

adgang til mange flere møde- og telefontider mandag til torsdag.

Du kan bestille tid her.

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 3064211 -- BILAG 30 -- [ Kolding Kommune ] --

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Jeres journalnummer 2023-1768

14. marts 2023 - Sagsnr. 23/7010 - Løbenr. 50967/23

Konkurrenceudsættelse af affaldsforbrændingen

Vi sætter bæredygtighed højt i Kolding Kommune og indgiver høringssvar, fordi lovforslaget om

konkurrenceudsættelse af affaldsforbrændingen vil kunne føre til lukninger med negative konsekvenser på

alle tre bundlinjer; Miljømæssigt, hvor mindre CO2 fangst og lavere import af restaffald fører til højere CO2

udledning globalt, Økonomisk, hvor Statens manglende dækning påfører kommunerne den økonomiske

risiko og tab, og Socialt, hvor tabet fører til lavere serviceniveau og væsentligt øgede affaldsudgifter for

både borgere og erhverv. Helt konkret mener vi derfor processen med lovforslaget bør sættes på pause.

Miljømæssig bæredygtighed

Hvad nu hvis vi løftede blikket og så ud over Danmarks grænser i forhold til klima og natur? Hvor vi brugte

den overskydende kapacitet affaldsforbrændingen i Danmark har, til at løfte opgaven for de europæiske

lande, som ikke selv har vores teknologi? For klimaet er ligeglad med landegrænser – CO2’en ender

samme sted, uanset om den stammer fra affald, der ender i danske affaldsforbrændingsanlæg eller fra

affald, der ender på en losseplads eller deponi i udlandet. Til gengæld kan vi halvere CO2 udledningen,

når affaldet udnyttes som brændsel på et affaldsforbrændingsanlæg og bliver til fjernvarme i det kolde

nord, frem for at det ender i naturen på en losseplads i Italien. På den måde gør vi både dem og klimaet

en stor tjeneste

. Selve modellen i Lovforslaget skaber samtidigt usikkerhed om planlagte investeringer i

optimering, renovering og CO2 fangst, som derfor forventes at blive udskudt eller minimeret, på trods af

Energistyrelsen fremhæver potentialet for CO2 fangst er stort fra blandt andet Energnists anlæg

. Helt

konkret mener vi processen med lovforslaget bør sættes på pause ind til der er lavet

samfundsøkonomiske undersøgelser af forskellige scenarier, hvor det ikke alene er udgifter til anlæg og

drift, men også konsekvenser for miljø, natur og menneskers velfærd, som regnes med. Det kunne være

scenarier hvor;

•

Kapaciteten udnyttes med import af det restaffald i Europa, der ellers ender på en

losseplads/deponi

Der investeres i optimering af eksisterende anlæg, og evt. lukninger af dele eller hele anlæg

baseres på negativ samfundsøkonomisk effekt

Der investeres i automatiseret udsortering af de genanvendelige fraktioner i (import-)restaffaldet

CO2 fangst, herunder krav til hvad CO2’en fra anlæg til affaldsforbrænding bedst kan anvendes til

https://ctwatch.dk/nyheder/affald/article12296417.ece

https://ens.dk/node/4156/pdf

Knud Erik Langhoff

79 79 20 00

29 32 31 02

[email protected], [email protected],

—

Kolding Kommune

Borgmester

Akseltorv 1

6000 Kolding

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Økonomisk bæredygtighed

Generelt vurderer vi, at der mangler klarhed over økonomiske risici og konsekvenser i tilfælde af afvikling

eller konkurs af anlæg ejet af kommuner. Vi savner konkrete scenarier for dækning af strandede

omkostninger i sådanne tilfælde, idet puljen på i alt 200 mio, kr. der er afsat i Lovforslaget, blot dækker op

til 70% af ejer-kommunernes tab. Samtidig er vi bekymrede for den effekt usikkerheden fra Lovforslaget

medfører i sektoren, hvor vi som medejer af anlæg allerede nu mærker en langt større tilbageholdenhed

med at investere i ny teknologi og langsigtede økonomisk forpligtende partnerskaber. En effekt, der ikke

kan undgås at påvirke de virksomheder, som gerne vil være en del af rejsen og udvikle ny avanceret

teknologi, der fx kan mindske CO2 udledningerne via fangst, eller sortere flere genanvendelige materialer

ud af (import-)restaffaldet, inden det bruges som brændsel. Som ovenfor, under Miljømæssig

bæredygtighed, mener vi også her, at der er behov for at få klarhed over de samfundsøkonomiske

konsekvenser, herunder;

•

Risikoen for at skulle indfri garanti, idet modellen skal gælde for ca. 20 selskaber (19 selskaber,

som driver i alt 22 anlæg), hvilket betyder at cirka 6 selskaber skal gå konkurs

Hvordan kommunens likviditet sikres og tab kompenseres, idet modellen i Lovforslaget p.t lægger

op til, at tab på 30% eller mere skal dækkes af de konkurs- eller lukningsramte kommuners egen

likviditet

Hvordan priser for affaldsvarme bedst bliver reguleret, i en sektor hvor halvdelen af indtægterne

kommer fra varmesalg (og der må ikke optjenes overskud på varmesalg – kun på affald)

Betydningen af evt. selskabsgørelse for ansvar og ejerskab af affaldet Energnist modtager og

behandler

•

Social bæredygtighed

De økonomiske konsekvenser for de kommuner, hvor affaldsforbrændingen ikke optimeres og hvor

Lovforslaget medfører anlæg nedlukkes eller går konkurs, vil føre til lavere serviceniveau og øgede

udgifter for borgerne. Det vil blive dyrere at komme af med restaffaldet for både borgere og virksomheder.

Samtidig vil lukning og konkurs af anlæg betyde at det restaffald, der genereres af borgere og erhverv,

som hidtil kunne blive behandlet lokalt, skal transporteres over større afstande. Igen er der - som ovenfor -

behov for at undersøge de samfundsøkonomiske konsekvenser, fordi;

•

Forsyningssikkerhed kan påvirkes hos eksisterende såvel som kommende fjernvarmekunder,

pga. risikoen for at anlægget ikke kan leve op til sine leverance forpligtelser til varmeforsyningen

Udrulning af fjernvarme kan blive udskudt eller stoppet på grund af manglende finansiering

Anlæg der lukkes eller går konkurs, vil påføre kommunerne tab som ejere og kunne betyde lavere

velfærd i form af ringere serviceniveau og øgede affalds- og varmeudgifter for borgere og erhverv.

—

Side 2

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Da et flertal i Folketinget i juni 2020 indgik aftalen om "En grøn

affaldssektor 2030", var målet at få sorteret og genanvendt mere af

danskernes affald, mindske forbrændingen og dermed udledningen

af CO2. Samtidig blev det aftalt at udfase al import af affald fra

udlandet til forbrænding de kommende år

(hvilket siden har vist

sig ikke at være en mulighed pga. EU-retlige regler)

–

Venlig hilsen

Knud Erik Langhoff

Borgmester

https://kefm.dk/aktuelt/nyheder/2020/jun/bred-politisk-aftale-sikrer-groen-affaldssektor-i-2030

—

Side 3

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 3064211 -- BILAG 31 -- [ Silkeborg Kommune ] --

Til Energistyrelsen

Sendt pr. mail

10. marts 2023

Høringssvar vedr. ny organisering af

affaldsforbrændingssektoren og konkurrenceudsættelse af

forbrændingsegnet affald - journalnummer 2023-1768

Energistyrelsen har den 14. februar 2023 sendt forslag til lov om ændring af lov om

miljøbeskyttelse, lov om varmeforsyning, lov om elforsyning og selskabsskatteloven i

høring. Silkeborg Kommunes Klima- og Miljøudvalg ønsker at komme med følgende

høringssvar.

Pulje til strandede udgifter

I processen om reduktion af forbrændingskapaciteten har Regeringen meldt ud, at

kommunerne ikke skulle lide økonomiske tab når det er staten, der vælger at

forbrændingskapaciteten i anlæggene skal begrænses. Alle forbrændingsanlæggene er ved

etablering blevet godkendt af staten og er opført for at udføre en opgave, som staten har

pålagt kommunerne at løse.

Den samlede økonomiske konsekvens for kommunerne i form af nedlukning/konkurs af

forbrændingsanlæg forventes ifølge lovforslaget at være i alt knap 3 mia. kr. frem mod

2030 og derefter 300-350 mio. kr. årligt i en periode.

Der er i Klimaplanen afsat en pulje på i alt 200 mio. kr. til at dække kommunernes

strandede omkostninger som følge af afvikling eller konkurs af selskaber i 2026-2030.

Regningen for reduktion i forbrændingskapaciteten sendes videre til kommunerne, og det

er uacceptabelt.

Virksomheders adgang til de kommunale omlastestationer

Som bemærkning til lovforslaget bør det indskrives, at virksomheder frivilligt kan vælge at

aflevere affald på de kommunale omlastestationer. I vores kommune er der ingen

forbrændingsanlæg, så virksomhederne kan typisk ikke aflevere direkte til

forbrændingsanlægget. Derfor er der etableret omlastestationer, der modtager både affald

Rikke Bernth Fuks

Teknik- og Miljøafdelingen

Telefon: 89 70 20 97

Direkte tlf: 89 70 20 97

Silkeborg Kommune

Søvej 1 - 3, 8600 Silkeborg

Søvej 1 · 8600 Silkeborg

Tlf.: 89 70 10 00

www.silkeborg.dk

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

fra husholdninger og erhverv. På omlastestationen bliver affaldet efterfølgende omlastet i

større transportcontainere. Såfremt virksomheder fremover kan vælge at aflevere deres

affald på de kommunale omlastestationer, så skal det sikres at kommunen kan udbyde

dette affald på lige vilkår med husholdningsaffaldet.

På vegne af Klima- og Miljøudvalget, Silkeborg Kommune

Rune Kristensen

Formand

Susanne Guldborg Jacobsen

Næstformand

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 3064211 -- BILAG 32 -- [ De fem forbrugerejede affaldsforbrændingsanlæg ] --

De fem forbrugerejede affaldsenergianlæg afgiver hermed fælles høringssvar til lovforslag om ny

organisering af affaldsforbrændingssektoren og konkurrenceudsættelse af forbrændingsegnet affald.

(Journalnummer 2023-1768)

1. Indledning

De fem forbrugerejede affaldsenergianlæg, ("De forbrugerejede anlæg"), afgiver hermed høringssvar til

lovforslag om ny organisering af affaldsforbrændingssektoren og konkurrenceudsættelse af

forbrændingsegnet affald, som er sendt i høring en 14. februar 2023.

De forbrugerejede anlæg omfatter Fjernvarme Horsens A/S, Hammel Fjernvarme A.m.b.a., Kraftvarmeværk

Thisted I/S, Sønderborg Kraftvarme A/S og Aars Fjernvarme A.m.b.a.

2. Konkurrenceudsættelse

De forbrugerejede anlæg har ikke kommentarer til at konkurrenceudsætte affaldsbortskaffelsen ved

forbrænding. De forbrugerejede anlæg har altid været konkurrenceudsatte, og det har fungeret for disse

anlæg.

3. Usikkerhed om fremtiden – gambling med forbrugernes penge og forsyningssikkerheden

De forbrugerejede anlæg anser det derimod for et afgørende problem, at lovforslaget skaber meget store

usikkerheder om den fremtidige regulering. Der forudsættes regulering, som ikke kendes nu, hverken med

hensyn til indhold eller tidspunkt for indførelse, og som der derfor ikke kan tages tilstrækkeligt højde for i

planlægningen af investeringer mv.

Det skaber en enorm risiko for fejlinvesteringer og for, at investeringer foretages for sent. Der er tale om

store og komplicerede anlæg, som kræver langsigtet planlægning af investeringer.

Dermed gambler man med forsyningssikkerheden.

4. Manglende hensyn til værdien for forbrugerne – billig og sikker varme

Der tages heller ikke hensyn til de store værdier, affaldsenergianlæggene har for de varmeforbrugere, der

ejer dem.

Den største værdi er, at affaldsenergianlæggene kan levere prisstabil, billig og sikker varme til

varmeforbrugerne. Det er derfor, varmeforbrugerne ejer disse anlæg.

Lovforslaget ser helt bort herfra og fra de tab, man kan påføre varmeforbrugerne som ejere og aftagere af

deres egne anlæg. Der ses alene på kommunernes strandede omkostninger, men der er ligeså meget på spil

for de varmeforbrugere, der ejer affaldsenergianlæg, uanset om anlægssaldoen er høj eller lav.

Tab som rammer kommunerne eller staten skal i sidste ende betales af skatteborgerne.

For de forbrugerejede anlæg er der tale om tab, der direkte påføres borgerne, som varmeforbrugere, der

ejer affaldsenergianlæg.

5. Manglende afklaring af andre teknologier og omkostningerne ved at gå over til dem

Der er i lovforslaget heller ikke redegjort for og belyst, hvilke alternative varmeproduktionsformer

(teknologier), der vil kunne erstatte affaldsvarmen.

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Rørsystemer mv er indrettet og dimensioneret ud fra den høje fremførselstemperatur, der opnås ved

affaldsenergiudnyttelse.

Varmepumper kan fx ikke give denne temperatur og ville derfor nødvendiggøre yderst kostbare

omlægninger og opdimensioneringer af hovedledninger mv eller investeringer i distributionsnet, der skal

fungere på en helt anden måde.

Der er tale om meget store potentielle investeringer, og der er intet anført om, hvordan det skulle løses,

eller hvad det vil koste.

Det vil blive meget store omkostninger, som varmeforbrugerne vil blive belastet med.

Der er også andre tekniske forhold, som ikke er belyst, fx virkningen for affaldsenergianlæg, der er en del af

et integreret energisystem, fx et combined cycle anlæg, og de komplikationer, det vil give for driften af

sådanne anlæg, hvis affaldsenergidelen tvinges til at stoppe.

6. Der tages ikke hensyn til energikrise og heller ikke til klimaet

Til overflod kommer dette oven i den aktuelle energikrise, som i forvejen belaster varmeforbrugerne og

dermed borgerne i Danmark meget.

De forbrugerejede anlæg respekterer naturligvis affaldshierarkiet, og at der skal genbruges mest muligt

affald.

Men den del, der ikke genbruges mv, bortskaffes bedst muligt ved forbrænding i de danske anlæg, som

opfylder høje krav til miljø og til energiudnyttelse til varme og til el.

Det er også en klimavenlig og miljørigtig måde at bortskaffe affald på fra lande i Europa, hvor alternativet

er, at affaldet deponeres og over tid udvikler lossepladsgas, dvs. metangas, som belaster klimaet mere end

den CO2, der udledes ved forbrænding.

Når der er etableret bedre alternativer i disse lande, vil importen af affald ebbe ud af sig selv.

Der er derfor ikke grund til at ville kunne forcere lukning af affaldsenergianlæg i Danmark og dermed påføre

affaldsenergianlæggene en stor og uhåndterbar usikkerhed og påføre kommunerne, staten og dermed

borgerne i Danmark store tab.

For de forbrugerejede anlæg påføres tabene endda varmeforbrugerne direkte både som ejere og som

varmeforbrugere.

7. Afslutning

En vedtagelse af lovforslaget som det foreligger, vil skabe usikkerhed og tab ved at kunne forcere lukning af

anlæg med yderligere indgreb, som anlæggene ikke kan tage højde for i deres nødvendige langsigtede

planlægning, herunder ved investeringer i nye teknologier.

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

For de forbrugerejede anlæg Fjernvarme Horsens A/S, Hammel Fjernvarme A.m.b.a., Kraftvarmeværk

Thisted I/S, Sønderborg Kraftvarme A/S og Aars Fjernvarme A.m.b.a.

Horsens, den 14. marts 2023

Christian Niederbockstruck

Direktør

Fjernvarme Horsens A/S

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 3064211 -- BILAG 33 -- [ Halsnæs Kommune ] --

14. marts 2023

Side 1 af 3

Sagsnr.:

Borgmesteren

Rådhuspladsen 1, 3300 Frederiksværk

00.22.00-A21-17-23

Høringssvar til Ny organisering af affaldsforbrændingssektoren og konkurrenceudsættelse af

forbrændingsegnet affald

Generelt

Halsnæs Kommune skal først og fremmest udtrykke, at det er overordentligt utilfredsstillende med den

meget korte høringsfrist, der er for at afgive et kvalificeret høringssvar til et lovforslag, der potentielt kan

have store økonomiske konsekvenser for kommunerne. Samtidigt skaber lovforforslaget ikke den

fornødne klarhed over, hvorledes enkeltkommuner kan udtræde af affaldsselskaberne såfremt, at man i

lyset af de nye vilkår måtte ønske dette. Dertil kommer, at lovforslaget medfører øget bureakrati og alt

andet lige vil have en række negative effekter på både miljø og klima.

Økonomisk risiko for kommunerne

Lovforslaget lægger op til en struktur, hvor de nye affaldsforbrændingsvirksomheder frigøres fra hvile i

sig selv princippet. Disse virksomheder vil kunne tjene penge og tabe penge på et fremtidigt liberaliseret

affaldsmarked. Dette kunne være en hensigtsmæssig struktur ved en fuld liberalisering. Når

kommunerne bindes til majoritets-ejerskab ender man med en model, hvor kommunerne kun kan tabe

penge på at være ejere, idet kommunerne ikke kan tage penge ud af selskaberne uden at blive

modregnet. Endvidere lægger forslaget op til, at man på en endnu uvis måde vil regulere

affaldsmængderne i nedadgående retning. Herved binder man samlet set kommunerne til potentielt at

tage nogle meget store tab, som der i forslaget kun er sat meget beskedne midler af til at kompensere.

Mulighed for udtrædelse af affaldsselskab/forbrændingsanlæg

Lovforslaget giver ikke klarhed for, hvorledes enkeltkommuner i lyset af disse nye vilkår skal forholde sig,

hvis de ønsker at udtræde af affaldsselskaberne. For Halsnæs Kommunes vedkommende så får

kommunen ikke fjernvarme fra Vestforbrænding, og kommunens eget forsyningsselskab varetager

indsamlingen af husholdningsaffaldet. Med adskillelse af forbrændingsanlægget fra de andre aktiviteter

bliver det objektivt set betydeligt mindre relevant at være medejer af Vestforbrændings

affaldsforbrændingsanlæg.

Med de radikalt ændrede vilkår som det nye lovforslag medfører, vil det således være yderst rimeligt, at

der fastsættes en lovbestemt adgang for kommunerne til at udtræde af fælleskommunale selskaber, der

varetager aktiviteter med affaldsforbrænding. Dette kunne eventuelt suppleres med et forslag om en

bestemmelse om ”fast track” behandling hos Ankestyrelsen i forhold til udtræden af fælleskommunale

selskaber og fastsættelse af vilkår herfor.

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

14. marts 2023

Side 2 af 3

Høringsudkast til lovforslaget indeholder således ingen bestemmelser om mulighed for udtræden af § 60

selskaber, men forudsætter at kommunerne kan vælge ikke at deltage i aktieselskaber, der varetager

affaldsforbrænding. I forhold til vilkårene for udtræden følger det af praksis fra Ankstyrelsen, at der som

udgangspunkt skal ske en opgørelse af aktiver og passiver i selskabet på udtrædelsestidspunktet, og at

kommunen har ret til andel af selskabets nettoformue ved udtræden. Denne praksis bør skrives tydeligt

ind i lovforslaget.

Mere bureaukrati

Lovforslagets krav om at kommunerne skal udbyde restaffald fra husholdninger og de virksomheder, der

deltager i de kommunale indsamlingsordninger af restaffald, vil give administrativt merarbejde uden

miljøeffekt. Der vil desuden, inden for de nye affaldsselskaber, opstå behov for en endnu tættere

regulering og monitorering af adskillelse af udgifterne i integrerede produktionssystemer fordi dele vil

være markedsreguleret og dele hvile-i-sig-selv reguleret. Udgifterne til dette vil også påhvile

kommunernes skatteborgere og forbrugerne via taksterne, som skal betale for en øget medarbejderskare

i Forsyningstilsynet.

Økonomiske konsekvenser

Forslaget vil have betydelige økonomiske konsekvenser for kommuner, der ejer anlæg, som må lukke/gå

konkurs som følge af lovforslaget. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet skønner i lovforslaget, at de

samlede økonomiske konsekvenser for kommunerne forventes at være i alt knap 3 mia. kr. frem mod

2030 og derefter 300-350 mio. kr. årligt i en periode. De økonomiske konsekvenser skyldes dels

strandede omkostninger (restgæld, der er kommunalt garanteret) i selskaber, der afvikles eller går

konkurs, og dels akkumulering af løbende underskud i selskaberne.

Forslaget skaber yderligere usikkerhed om de store investeringer, der er lagt i at integrere

forbrændingsanlæg med fjernvarmeforsyning. De anlæg der går konkurs vil enten fjerne grundlaget for

fjernvarme, hvis det rammer varmeforsynende anlæg, eller vil hæve prisen for denne forsyning voldsomt

for forbrugerne. Udover at skulle dække de strandede omkostninger, vil de berørte kommuner skulle

opbygge en alternativ varmeforsyning til de fjernvarmenet de har ansvar for.

Manglende miljøkrav til anlæg

Der stilles ikke progressive miljøkrav til forbrændingsanlæggene, som der var lagt op til i den politiske

aftale. Der henvises alene til BAT-kravene. Her bør der arbejdes med en trappe, der indfaser strammere

krav til anlæggenes miljø-performance, således at det sikres, at de inden 2050 er klimaneutrale.

Der er desuden brug for, at det i forbindelse med udbudsskabelonen afklares, hvordan kravene skal

være til kontrakternes løbetid, og hvilke krav der sagligt kan stilles til f.eks. transportafstande, miljø- og

klimakrav til anlæggene, mulighed for at stille krav om at der i umiddelbar nærhed af anlægget er

faciliteter til rådighed for omlastning af madaffald (som normalt indsamles i samme biler som affaldet til

forbrænding).

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

14. marts 2023

Side 3 af 3

Vedr. fremtidige muligheder for investeringer i grøn omstilling

Der er ikke beskrevet en klar mekanisme for at regulere affaldsmængder og kapacitet. Det skaber en

situation, hvor der ikke vil blive investeret i moderne anlæg, når der på den måde er fuldstændig

uklarhed om reguleringsrammen og mulighed for fremtidige ”forsyninger” af affald til et

forbrændingsanlæg.

Investeringer i grøn omstilling kræver milliardstore investeringer, som afskrives over 15-20 år. Især CO

fangst har et meget stort besparelsespotentiale på 2-3 mio. tons CO

pr. år. Det er derfor ærgerligt, at

der tilsyneladende er udsigt til ikke-kendte stramninger i løbet af de næste 5-7 år, idet hverken

kreditinstitutter eller kommuner vil kunne forsvare at påtage sig risikoen for disse store investeringer, når

de fremtidige rammevilkår ikke er kendte.

Fjernvarmeforsyningen bliver aktuelt planlagt til i høj grad at bestå af varme fra affaldsforbrænding. De

usikre rammevilkår gør det også mere usikkert at gøre varmeforsyningen mere afhængig af

forbrændingsanlæggene.

Vi opfordrer derfor til at sørge for en afklaring omkring den fremtidige regulering, inden de påtænkte

lovændringer træder i kraft.

Vedr. priser på affaldsforbrænding og fjernvarme

Lovforslaget vil endvidere antageligvis ikke give sig udslag i lavere priser. Når selskaberne skal drives

kommercielt, vil selskabets ledelse reelt være forpligtet til at forsøge at udnytte mest muligt af

forbrændingsanlæggets kapacitet ved at importere affald fra andre EU-lande. Det vil alt andet lige

betyde, at prisen på forbrænding vil blive bestemt af den pris, som betales for det importerede affald,

som også i fremtiden må forventes at være højere end de priser, som kommunerne typisk betaler i dag.

Det kommunale husholdningsaffald udgør kun 2/5 dele af det forbrændingsegnede affald, der brændes

af i ovnene på Vestforbrænding. 3/5 er erhvervsaffald og biomasse. På grund af den øgede sortering vil

det kommunale forbrændingsegnede affald falde i fremtiden, og der skal skaffes andre brændsler til at

forsyne fjernvarmekunderne og produktion af el. Modellen kan derfor ende med at føre til stigende

affaldstakster, hvilket vi finder meget uhensigtsmæssigt.

Anlæggenes omkostninger må desuden forventes at stige markant, når der indføres krav om betaling af

markedskonforme garantiprovisioner.

Endelig må varmeforbrugerne hos anlæg, der lukkes, forvente ekstraordinære prisstigninger, indtil der er

etableret alternativ varmeforsyning. Desuden er det uklart hvilke økonomiske konsekvenser det vil få for

kommuner og for varmeforbrugerne, hvis et forbrændingsanlæg går konkurs.

Med venlig hilsen

Steffen Jensen

Borgmester

Direkte 47 78 40 00

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 3064211 -- BILAG 34 -- [ Stevns Kommune ] --

Til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

samt Energistyrelsen

13. MARTS 2023

JOURNALNUMMER

Høringssvar: Konkurrenceudsættelse af affaldsforbrændingen

Jeres

jour.nr. 2023-1768

Energistyrelsen har sendt lovforslag om ny organisering af affaldsforbræn-

dings-sektoren og konkurrenceudsættelse af forbrændingsegnet affald i hø-

ring med frist

den 14. marts 2023.

I Stevns Kommune ser vi med stor alvor og bekymring på det fremsatte lov-

forslag. Det er forberedt og fremsat på trods af vedholdende og tydelig mod-

stand fra kommunerne og mange andre parter.

Vi har som kommune stillet garanti og står bag forbrændingsanlægget

ARGO i Roskilde, der er etableret for at løse en helt afgørende samfundsop-

gave. Det har vi gjort i samarbejde med andre kommuner. Vi har gjort det

med statslig godkendelse og i tillid til regler og forståelser, der igennem tiden

har været om affaldsforbrænding med samtidig el/varmeproduktion

–

den tilhørende organisering - som en effektiv og miljørigtig infrastruktur.

Vi ser nu et lovforslag, der skaber usikkerhed, risiko, skader den grønne om-

stilling og samtidig potentielt fører til voldsomme økonomiske konsekvenser

for kommuner, der står bag affaldsforbrændingsanlæg. Det er i den forbin-

delse helt urimeligt, at lovforslaget kun har afsat meget få midler til at

dække eventuelle strandede omkostninger.

I den aktuelle internationale og nationale kritiske forsyningssituation synes

det uforståeligt, at der lægges op til en forceret afvikling af el- og varmepro-

duktion baseret på affaldsforbrænding.

STEVNS KOMMUNE

RÅDHUSPLADSEN 4

4660 STORE HEDDINGE

[email protected]; [email protected]; [email protected]

STEVNS.DK

T +45 56 57 57 57

CVR-NR. 29208654

S. 1/2

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

14. MARTS 2023

Forslaget fører til usikkerhed om varmepriser og om mulighederne for udvi-

delse af fjernvarmeområder og dermed fortrængning af olie og gas til varme-

forsyning.

Forslaget vanskeliggør desuden de igangværende projekter om og forbere-

delser til CO2-fangst på affaldsforbrændingsanlæg.

Med baggrund i ovenstående perspektiver vil Stevns Kommune anbefale, at

lovforslaget trækkes tilbage og at vi i stedet får en robust og bæredygtig stra-

tegi for udviklingen af vores affaldsforbrænding. En strategi som fornuftigt

og styret tilpasser forbrændingskapaciteten i takt med afskrivningerne og

under hensyn til forsyningssikkerhed og varmeafsætningsmuligheder. Stra-

tegien skal sikre de offentlige investeringer og i øvrigt føre til statslig med-

virken i forhold til mest mulig CO2-fangst på de rette anlæg.

Med venlig hilsen

Henning Urban Dam Nielsen

Borgmester

S. 2/2

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 3064211 -- BILAG 35 -- [ FSR - Danske Revisorer ] --

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Att.: Specialkonsulent Annette Arent og fuldmægtig Jakob Emil Wulff

Pr. email:

[email protected];

cc:

14. marts 2023

Høring over forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om var-

meforsyning, lov om elforsyning og selskabsskatteloven (Ny organisering af

affaldsforbrændingssektoren og konkurrenceudsættelse af forbrændingseg-

net affald) – journalnummer: 2023-1768

Energistyrelsen har den 14. februar 2023 fremsendt ovennævnte lovudkast til FSR -

danske revisorer med anmodning om bemærkninger.

Vi takker for muligheden for at komme med bemærkninger og har indarbejdet speci-

fikke bemærkninger til lovforslaget med tilhørende lovbemærkninger nedenfor.

Specifikke bemærkninger

Til § 2, stk. 9

FSR

–

danske revisorer bemærker, at forslaget kan stå i vejen for, at anlæg, der ikke

står stærkt i konkurrence, men reelt har mange års driftstid

–

men stor restgæld, ikke

vil kunne selskabsgøres.

Vi bemærker, at en kommune skal udskille eksisterende kommunale affaldsforbræn-

dingsanlæg med tilhørende aktiver og passiver, og selskabet skal indtræde i samtlige af

anlæggets rettigheder og forpligtelser. Stiftelse af aktier og anparter kan i henhold til

selskabslovens § 31 ikke ske med forbehold eller til underkurs. Som følge af, at der stil-

les krav om, at aktiver og forpligtelser udskilles i det nye aktie- eller anpartsselskab, kan

der for enkelte anlæg være en risiko for, at værdiansættelsen af aktiverne ikke oversti-

ger værdien af passiverne, hvormed det selskabsretligt ikke vil være muligt at stifte sel-

skabet, da forudsætningerne for at få en vurderingsberetning med positiv konklusion

ikke vil være til stede.

Stiftelsen ved apportindskud af en bestående virksomhed kræver i henhold til selskabs-

lovens § 36, at stiftelsesdokumentet vedlægges en vurderingsberetning med erklæring

fra en godkendt revisor om, at den ansatte økonomiske værdi mindst svarer til det af-

talte vederlag, som i dette tilfælde vil være værdien af kapitalandele med tillæg af even-

tuel overkurs.

Det er ikke helt klart, hvilken konsekvens det har, at anlægget ikke udskilles som fore-

skrevet i udkastet. En nærliggende konsekvens er, at anlægget må lukkes, da det ikke

kan drives lovligt. For de anlæg, der er i risiko for at blive nødlidende, vil det allerede i

relation til aflæggelse af årsrapporten for 2023 være afgørende at forstå konsekven-

serne, da det kan indebære et forbehold for going koncern i revisionspåtegningen i års-

rapporten for 2023. Energistyrelsen bedes venligst uddybe dette.

FSR

–

danske revisorer

Slotsholmsgade 1, 4. sal

DK - 1216 København K

Telefon +45 7225 5703

www.fsr.dk

CVR. 55 09 72 16

Danske Bank

Reg. 9541

Konto nr. 2500102295

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Forslaget nævner en videreførelse af anlæg i op til 3 år, hvis der ligger en plan for ned-

lukning, men det er ikke sikkert, at det manglende kapitalgrundlag kan konstateres, så

en struktureret plan kan foreligge inden udgangen af 2024.

Til § 4 a.

”En kommune

må kun varetage eller deltage i virksomhed, der producerer elektricitet

ved forbrænding af affald, hvis virksomheden udøves i et aktie- eller anpartsselskab der

kun driver affaldsforbrændingsanlæg. Udskillelse og stiftelse af et aktie- eller anparts-

selskab skal være gennemført senest den 31. december 2024.”

Af høringsbrevet fremgår følgende:

”Det

foreslås, at kommunale forbrændingsanlæg skal udskilles fra kommunerne og sel-

skabsgøres i A/S eller ApS for at sikre gennemsigtighed og armslængde fra kommu-

nerne senest den 1. januar 2025. Det følger af

Klimaplanen,

at kommunerne fortsat

skal have majoritetskontrol

med eksisterende kommunale forbrændingsanlæg.”

Skal selskabet være etableret inden udgangen af året, eller er det ok, at selskabet er i

drift 1. januar?

Til § 45 c

FSR

–

danske revisorer bemærker, at der ikke er indført direkte hjemmel til at pålægge

affaldsforbrændings- og affaldsmedforbrændingsanlæg krav om en revisorpåtegning på

indberetningen, hvilket anses at være uhensigtsmæssigt. Vi anbefaler, at det overvejes

at etablere en sådan hjemmel.

Giver vores bemærkninger anledning til spørgsmål, står vi naturligvis til rådighed.

På vegne af FSR

–

danske revisorers Forsyningsarbejdsgruppe

Med venlig hilsen

FSR

–

danske revisorer

Side 2

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 3064211 -- BILAG 36 -- [ KommuneKredit ] --

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 3064211 -- BILAG 37 -- [ Rønne Varme AS ] --

Sendt pr. mail: [email protected]

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Sagsansvarlig

Pernille Aagaard Truelsen

Partner, advokat (H), ph.d.

Sagsbehandler

Pernille Aagaard Truelsen

Partner, advokat (H), ph.d.

Advokatpartnerselskabet Energi & Miljø

Borggade 1, 2. tv.

8000 Aarhus C

CVR-nr. 41460830

+45 86 18 00 60

+45 25 29 08 40

www.eom.dk

Sagsnr. 14752

14. marts 2023

Vedr.

Høringssvar - j.nr. 2023-1768

På vegne af Rønne Varme A/S retter jeg henvendelse med høringssvar i relation til for-

slag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om varmeforsyning, lov om elfor-

syning og selskabsskatteloven (Ny organisering af affaldsforbrændingssektoren og kon-

kurrenceudsættelse af forbrændingsegnet affald).

Rønne Varme A/S ønsker konkret at afgive høringssvar i relation til bestemmelserne i

lovforslaget, der angår undtagelse af kommuner på øer, der ikke er brofaste, fra kravet

om licitation, og Forsyningstilsynets kompetence.

Kommuner uden fast broforbindelse undtaget fra kravet om udbud

I høringsudkast til lovforslaget er der indsat følgende bestemmelse i § 45 a, stk. 3:

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal ikke udbyde opgaven med behand-

ling af forbrændingsegnet affald, jf. stk. 1, omfattet af en kommunal ind-

samlingsordning på øer uden fast broforbindelse, hvorpå der den 1. juli

2023 er etableret et kommunalt ejet affaldsforbrændingsanlæg, så

længe anlægget er i drift

I lovbemærkningerne er der henvist til, at det er en del af Klimaplanen, at kommuner på

øer uden fast broforbindelse skal undtages fra kravet om udlicitering af forbrændingseg-

net affald. Det bemærkes også, at der i dag kun eksisterer én kommune – Bornholm –

hvor det er tilfældet. Mere konkret er der oplyst følgende om bestemmelsen i lovbemærk-

ningerne:

Det foreslåede medfører, at udbudspligten i stk. 1 ikke vil skulle gælde

for forbrændingsegnet affald omfattet af en kommunal indsamlingsord-

side 1/3

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

ning på øer uden fast broforbindelse, hvorpå der ved lovens ikrafttræ-

den er etableret et kommunalt ejet affaldsforbrændingsanlæg, der er i

drift.

Et anlæg anses for at være i drift, selvom der er midlertidige afbrud i

behandlingen af forbrændingsegnet affald for eksempel i forbindelse

med reparation, revision eller som følge manglende affald i en periode

m.v.

Der er tale om en undtagelse til udgangspunktet om kommunernes ud-

budspligt i den foreslåede § 45 a, stk. 1, i lov om miljøbeskyttelse. Den

foreslåede undtagelse vil betyde, at kommunalbestyrelsen fortsat vil

kunne behandle forbrændingsegnet affald på øer uden fast broforbin-

delse uden at udbyde opgaven, hvis der ved lovens ikrafttræden er

etableret et kommunalt ejet affaldsforbrændingsanlæg på øen. Kom-

munalbestyrelsen vil således også fremover kunne få behandlet det for-

brændingsegnede husholdnings-affald på kommunes eget anlæg.

Den foreslåede undtagelse vil skulle gælde så længe anlægget er i drift.

Hvis anlægget lukker, vil kommunen ikke længere være omfattet af

undtagelsen, og kommunen vil herefter skulle udbyde opgaven med

behandling af det forbrændingsegnet affald efter den foreslåede be-

stemmelse i stk. 1.

Ifølge lovbemærkningerne er der således ikke forsyningsmæssige overvejelser, der lig-

ger bag undtagelsen af de ikke brofaste øer. Hensynet synes alene at være ”Aftalen i

Klimaplanen”, hvorefter Bornholm undtages. Samme ø, hvorfra daværende Miljøminister

kommer fra. Bestemmelsen i den foreslåede § 45 a, stk. 3, har således karakter af ”sin-

gulær lovgivning” alene til fordel for Bornholms Regionskommune.

Bornholms Regionskommunes undtagelsen af kravet om udliciteringer er imidlertid til

ugunst for Rønne Varme A/S, bl.a. som følge af de høje priser som Bornholms Regions-

kommune kræver for affaldsvarme. Priser der væsentligt overstiger prisloftet for affalds-

varme.

Således har Bornholms Regionskommune (BOFA) sendt faktura for betaling for affalds-

varme på 140,04 kr. pr. GJ, jf. vedlagte faktura. Det endog på trods af, at prisloftet for

affaldsvarme udgør 89 kr. pr. GJ. Hertil kommer, at Bornholms Regionskommune har

truffet afgørelse om, at Rønne Varme A/S skal aftage affaldsvarme fra kommunen som

første prioritet.

Prisen for affaldsvarme på Bornholm er således næsten dobbelt så høj som prisloftet og

dermed væsentligt højere end andre steder i landet. Som følge af, at det således ikke er

rentabelt at drive affaldsforbrænding på Bornholm, ønsker Rønne Varme A/S, at Born-

holms Regionskommune i lighed med andre kommuner er tvunget til at udlicitere affalds-

forbrændingen. Herved vil såvel affaldsprisen som varmeprisen på Bornholm kunne ned-

sættes.

side 2/3

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Affald fra Bornholm vil med lethed kunne sejles fra øen til andre forbrændingsanlæg, der

også i stor stil modtager forbrændingsegnet affald via skib.

Såfremt undtagelsen i § 45 a, stk. 3, udgår af lovforslaget, vil forbrændingskapaciteten i

Danmark kunne nedsættes umiddelbart med den kapacitet, der pt. er på Bornholm. Hertil

kommer, at Bornholms Regionskommune via den skrotningsordning der etableres i 2023

også har mulighed for at få dækket tab på evt. lån i forbrændingsanlægget. Endelig vil

prisen på varme falde hos Rønne Varme A/S.

Forsyningstilsynets kompetence

Forsyningstilsynet har ifølge lovforslagets § 45 a, stk. 4 og 5, fået kompetence til at ud-

arbejde udbudsskabelon og føre tilsyn med kommunernes udbud af forbrændingsegnet

affald, jf. § 48 h. Endvidere skal Forsyningstilsynet ifølge lovforslagets § 50 d, stk. 1,

foretage benchmarking af deponeringsanlæggene.

Umiddelbart forekommer det bemærkelsesværdigt at tillægge Forsyningstilsynet nye

kompetencer, når Statsrevisorerne netop har afgivet en sønderlemmende kritik af For-

syningstilsynet, herunder at tilsynet ikke i tilstrækkeligt omfang løser de opgaver, som

Forsyningstilsynet allerede på nuværende tidspunkt er tillagt.

Rønne Varme A/S har pt. to verserende klagesager ved Forsyningstilsynet, der til juli

2023 er 5 år gamle, og hvor Forsyningstilsynet endnu ikke har truffet afgørelse.

Såfremt Forsyningstilsynet skal fastholdes som relevant myndighed i forhold til de nye

regler vedrørende affald, vil Rønne Varme A/S anbefale, at der tilføres flere ressourcer

til Forsyningstilsynet. Endvidere vil Rønne Varme A/S anbefale, at tilsynets kompetence

i sager, hvor der foreligger tvister mellem to parter, gøres fakultativ, således at parterne

i stedet kan vælge behandling ved domstolen. Således som retsstillingen er pt., kan par-

ter, der f.eks. er uenige i varmeprisen, ikke få behandlet sagen ved domstolen, før der

foreligger en endelig afgørelse fra de administrative myndigheder. Det vil sige, der skal

foreligge en afgørelse fra Forsyningstilsynet og Energiklagenævnet, før sagen kan be-

handles ved domstolene. Med en sagsbehandlingstid på 5 år + hos Forsyningstilsynet

og næsten 2 år ved Energiklagenævnet, vil det således tage 7 år, før tvisten evt. kan

behandles ved domstolene. På andre retsområder, f.eks. Konkurrenceankenævnet og

Miljø- og Fødevareklagenævnet, er nævnsbehandling fakultativ og ikke obligatorisk, og

domstolene kan vælges alternativt.

Med venlig hilsen

Pernille Aagaard Truelsen

side 3/3

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 3064211 -- BILAG 38 -- [ Rønne Varme AS - bilag til høringssvar ] --

Rønne Varme A/S

Sandemandsvej 1

3700 Rønne

FAKTURA

Nummer . . . . . . :

Dato . . . . . . . . . . :

Konto . . . . . . . . . :

Vor ordre . . . . . :

Vor ref . . . . . . . . :

Rekv. nr. . . . . . . :

Vort CVR-nr . . :

Side . . . . . . . . . . . :

Varenr.

Varebetegnelse

Vejenr.

Lev.Dato

51337

31/01-23

56910404

24557

26696348

Antal Enhed

A'pris

Beløb

04-085

A conto afregning januar 2023

Salg af varme

31/01-23

16413 Gj.

140,02

2.298.148,26

Nettobeløb

2.298.148,26

Moms

25,00%

Momsbeløb

574.537,07

Fakturabeløb

2.872.685,33

Betalingsbetingelser: Netto 30 dage dog senest 03.03.23.

Betaling af faktura kan ske til vor konto i Danske Bank, kontonr.: 4720 4720140306

eller ved anvendelse af nedenstående betalings-ID som indbetalingskort.

+71< 569104040513379+86327678<

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 3064211 -- BILAG 39 -- [ Holbæk Kommune ] --

PLAN OG ERVHERV

Dato:

Sagsb.:

E-mail:

Dir.tlf.:

14. marts 2023

Kasper Vinding

[email protected], [email protected], [email protected]

72364130

Høringssvar fra Holbæk Kommune vedr.

konkurrenceudsættelse af affaldsforbrændingen

Energistyrelsen har sendt lovforslag om ny organisering af affaldsforbrændingssektoren og konkurren-

ceudsættelse af forbrændingsegnet affald i høring med frist den 14. marts 2023.

CO2-udledningerne fra affaldsenergien skal reduceres markant i løbet af de kommende år, hvis vi i Dan-

mark skal nå vores klimamål på den økonomisk mest effektive måde. Samtidig står både Danmark og re-

sten af EU midt i en omfattende energi- og forsyningskrise, der vil kulminere i vinteren 2023/24. Som

kommune og medejer af et stort, effektivt og relativt nyt affaldsforbrændingsanlæg ønsker vi at bidrage

mest muligt til at løse disse udfordringer.

I Holbæk Kommune ser vi med meget stor alvor og bekymring på det fremsatte lovforslag. Lovforslaget

er forberedt og fremsat på trods af vedholdende og tydelig modstand fra Kommunernes Landsforening,

Dansk Affaldsforening, kommunerne og mange andre parter.

Vi har som kommune stillet garanti og står bag et stort anlæg, der er etableret for at løse en helt afgø-

rende samfundsopgave. Det har vi gjort i samarbejde med ARGO I/S og 8 andre ejerkommuner - Lejre,

Køge, Odsherred, Stevns, Roskilde, Solrød, Greve og Kalundborg Kommune. Vi har gjort det med statslig

godkendelse og i tillid til regler og forståelser, der igennem tiden har været om affaldsforbrænding med

samtidig el/varmeproduktion

–

og den tilhørende organisering - som en effektiv og miljørigtig infrastruk-

tur.

Vi ser nu et lovforslag, der skaber usikkerhed og risiko og skader den grønne omstilling og samtidig po-

tentielt fører til voldsomme økonomiske konsekvenser for kommuner, der står bag

affaldsforbrændingsanlæg og dermed er det forventeligt borgerne i de respektive kommuner der får en

højere regning. Den samlede langsigtede restgæld i Energitårnet er pt. på ca. 881 mio kr, og her er det

uklart, hvad konsekvensen vil være, hvis ARGO I/S ikke fortsat vil kunne drive affaldsforbrændingsan-

lægget optimalt og med de affaldsmængder og rammebetingelser, der sikrer dette. Lovforslaget fører os

nu ud i en risikosituation, der vil kalde på, at både selskaber og ejerkommuner må tilbageholde eller

droppe langsigtede CO2-investeringer.

I den aktuelle internationale og nationale kritiske forsyningssituation synes det uforståeligt, at der læg-

ges op til en forceret afvikling af el- og varmeproduktion baseret på affaldsforbrænding.

Ydermere spænder lovforslaget ben for en række af kommunernes og selskabernes aktiviteter for at leve

op til Parisaftalen og den ønskede CO2-neutralitet - aktiviteter og indsatser, som Regeringen har store

ønsker og ambitioner om, at kommunerne stiller sig i spidsen for:

- Forslaget fører til usikkerhed om varmepriser og om mulighederne for udvidelse af fjernvarmeområder

og dermed fortrængning af olie og gas til varmeforsyning.

- Forslaget forsinker (i bedste fald) eller lammer (i værste fald) de igangværende projekter om og forbere-

delser til CO2-fangst på affaldsforbrændingsanlæg.

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Holbæk Kommunes opfordring

Vi opfordrer til, at processen om indførelse af konkurrencemodellen sættes på pause, indtil der er skabt

klarhed over følgende centrale elementer i modellen:

- Kommunerne skal fra starten have klarhed over, hvilke økonomiske risici og konsekvenser mo-

dellen kan have for dem.

- At der foretages en analyse og en gennemgang af hvor mange strandede omkostninger kommu-

nerne vil få i forbindelse med evt. nedlukning af affaldsforbrændingsanlæg og at kommunerne

reelt kompenseres for deres eventuelle tab

–

det er problematisk at der kun er en pulje på 200

mio kr ( i relation hertil er der alene på ARGO I/S ´s affaldsforbrændingsanlæg en restgæld på ca.

881 mio kr)

- Undlad krav om mindre import af affald til danske affaldsforbrændingsanlæg

–

stil i stedet for

krav til anlæggene om at dokumentere at det affald der importeres bidrager til reduktion af glo-

bale klimaeffekter

- Drop ideen om kapacitetsreduktion gennem konkurrence og i stedet for stilles krav om CO2-

fangst på affaldsforbrændingsanlæg.

Vi foreslår at forligskredsen indkaldes til at drøfte en skæringsdato for krav om CO2-fangst, så snart ram-

mebetingelserne er kommet på plads og sektoren har en reel mulighed for at gå i gang med de nødven-

dige investeringer. Denne model vil føre til en betydelig kapacitetsreduktion ved, at der bliver etableret

CO2-fangst på alle de anlæg, hvor det giver mening, mens de resterende anlæg vil blive lukket.

Med baggrund i ovenstående perspektiver vil Holbæk Kommune på det kraftigste anbefale, at lovforsla-

get trækkes tilbage eller revideres kraftigt i samarbejde med bl.a. Kommunernes Landsforening, Dansk

Affaldsforening og de ejerkommuner, der har affaldsforbrændingsanlæg, så vi får en robust og bæredyg-

tig plan for udviklingen af vores affaldsforbrænding.

Vi står naturligvis til rådighed for uddybning af ovenstående, såfremt der måtte være behov for det.

Christina Krzyrosiak Hansen

Borgmester Holbæk Kommune

Karen Thestrup Clausen

Formand for Udvalget for Klima, Miljø og Natur

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 3064211 -- BILAG 40 -- [ Landbrug og Fødevarer ] --

Dato 14 marts 2023

Side

1 af 1

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Att. [email protected]

med kopi til [email protected], [email protected] og [email protected]

Landbrug & Fødevarers høringssvar til høring forslag til lov om ændring af lov om miljøbe-

skyttelse, lov om varmeforsyning, lov om elforsyning og selskabsskatteloven j.nr. 2023-1768

Energistyrelsen har den 14. februar 2023 udsendt høring over lovforslag til lov om miljøbeskyttelse,

lov om varmeforsyning, lov om elforsyning og selskabsskatteloven (Ny organisering af affaldsfor-

brændingssektoren og konkurrenceudsættelse af forbrændingsegnet affald) i høring med hørings-

frist den 14. marts 2023.

Lovforslaget skal følge op på den politiske aftale om Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær

økonomi, som regeringen indgik i juni 2020 med V, R, SF, K, LA og ALT, hvor mindre forbrænding

af affald var en del af aftalen. Lovforslaget indebærer en ny organisering af affaldsforbrændingssek-

toren, hvor affaldsforbrændingsanlæggene selskabsgøres og skal konkurrere om det forbrændings-

egnede affald, så det behandles, hvor det kan gøres mest miljørigtigt, bedst og billigst.

Landbrug & Fødevarer støtter op om, at mindre affald forbrændes. Affald bør i højere grad forebyg-

ges eller genanvendes.

Landbrug & Fødevarer er positive overfor at affaldsforbrændingsanlæggene selskabsgøres, da det

vil give større transparens i organisering og økonomi samt bedre sikkerhed mod krydssubsidiering.

Endvidere er Landbrug & Fødevarer meget positive overfor, at erhvervsvirksomheder i fremtiden frit

kan vælge, hvilke affaldsforbrændingsanlæg, der skal behandle deres forbrændingsegnede affald.

Vi forstår, at kommunens anvisningsret for forbrændingsegnet erhvervsaffald vil blive ophævet på

Bekendtgørelsesniveau.

Landbrug & Fødevarer støtter op om, at kommunerne skal udbyde det forbrændingsegnede affald

fra kommunale ordninger og egne institutioner, så der sikres den mest omkostningseffektive be-

handling ved forbrænding af affaldet. Dette vil også være af stor betydning for omkostningerne ved

indførelse af producentansvar for emballage i 2025. Det er vigtigt at sikre mest mulig effektivitet i

alle dele af affaldshåndteringen af emballager, også for den del som vil ende i restaffaldet.

Hvis der er spørgsmål eller problemstillinger, der ønskes uddybet, står vi naturligvis til rådighed.

Med venlig hilsen

Birgitte Kjær

Chefkonsulent

Miljø & Bæredygtighed

Landbrug & Fødevarer

M +45 4110 9741

E [email protected]

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 3064211 -- BILAG 41 -- [ ARC's ejerkommuner ] --

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Til

Kopi til

Energistyrelsen ([email protected])

10. marts 2023

Side 1 af 3

Høringssvar til lovforslag om forbrændingssektoren (journal nr. 2023-1768)

Energistyrelsen har den 14. februar 2023 sendt udkast til lovforslag om ny organisering af affaldsfor-

brændingssektoren og konkurrenceudsættelse af forbrændingsegnet affald i høring.

Som ejerkommuner i ARC har vi valgt at gå sammen om et høringssvar. Vi takker for modtagelsen af

lovforslaget og fremsender hermed vores bemærkninger. Der henvises endvidere til det høringssvar, der

er fremsendt af ARC. Høringssvaret sendes med forbehold for efterfølgende politisk godkendelse i kom-

munerne.

Håndtering af ejernes hæftelse og risiko for tab

Forslaget er udtryk for et paradigmeskift i forhold til kommunernes ansvar og arbejde med at sikre hånd-

teringen af borgernes restaffald. Lovforslaget forpligter kommunerne til at have majoritetskontrol med

eksisterende affaldsenergianlæg og udøve den fremadrettede virksomhed på kommercielle vilkår. Det

betyder højest usædvanligt, at kommunerne påføres en ukendt kommerciel risiko samtidig med, at der

varsles en lukning af en betydelig del af den af staten godkendte kapacitet. Det bemærkes, at lukning af

anlæg kan komme til at foregå uden tilnærmelsesvis fuld statslig dækning af kommunale tab.

Vi ser klare fordele med den nuværende anvisningspligt i forhold til en forudsigelig og begrænset kom-

munal risiko. Når staten vil gennemføre en konkurrenceudsættelse, der markant ændrer risikoen i an-

læggene, må det påhvile staten at afdække denne øgede risiko. Staten bør således dække eventuelle

kommunale tab fuldt og helt.

Store lån i nye anlæg er en ulempe i konkurrencen

En meget stor andel af sektorens samlede gæld bæres af få nye anlæg, herunder ARC. De store lån

optaget inden for det hidtidige paradigme medfører høje kapitalomkostninger, der kan gøre det vanske-

ligt at konkurrere. Kravet om betaling af garantiprovision for eksisterende lån medfører også en forøget

risiko for, at det er de nyeste og miljømæssigt bedste anlæg, der alt andet lige får vanskeligt ved at klare

sig i konkurrencen. Denne uhensigtsmæssighed bør opvejes af en tilsvarende lempelse i afgifter, tillæg

til VE-prisloftet eller andet, så der kan skabes en konkurrence med højere grad af sikkerhed for, at de

miljømæssigt bedste anlæg overlever.

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side 2 af 3

Det bemærkes at ARCs fem ejerkommuner i fællesskab har investeret i og hæfter for knap. 3 mia.kr til

forbrændingsanlægget Amager Bakke – investeringer, som er foretaget med den eksisterende statslige

regulering som præmis. De 3 mia. kr. udgør op imod 1/4 af sektorens samlede gæld.

Behov for bedre rammer for CO

-fangst

En måde at sikre en klimagevinst på er gennem CO

-fangst. Under de rette rammevilkår forventer ARC

at kunne realisere en fangst på op til 0,5 mio. tons CO

pr. år hvilket alene overgår effekten af lovforsla-

get med mere end en faktor tre.

Vi vil derfor anbefale, at Folketinget fokuserer på at forløse affaldsenergisektorens væsentlige klimapo-

tentiale eksempelvis ved at stille krav om, at der skal etableres CO

-fangst på hele den tilbageværende

kapacitet i 2030.

Den forretningsmæssige risiko, som konkurrenceudsættelsen medfører, vil imidlertid vanskeliggøre rea-

liseringen af CO

-fangst. Risikoen på affaldssiden bør opvejes af tilsvarende positive rammevilkår for

fangst. Kun herved gives der det fornødne grundlag for, at affaldsenergianlæggenes store klimapo-

tentiale kan realiseres.

Væsentlige klimainvesteringer kræver stor sikkerhed for, at vilkårene er kendte og gældende for en læn-

gere periode. Der er derfor behov for at skabe ro om de langsigtede rammevilkår, hvis konkurrenceud-

sættelse og øgede klimaambitioner skal lykkes samtidig. Overvejelser om at indføre supplerende virke-

midler som f.eks. øgede afgifter eller CO

-krav til plastindhold, hvis konkurrenceudsættelse ikke er nok

til at sikre en kapacitetstilpasning, bør derfor fjernes eller som minimum udskydes til efter f.eks. 2035 på

baggrund af en tilbundsgående evaluering af udviklingen.

Investeringer i miljø og energieffektivitet

Af lovforslaget fremgår en ambition om, at det er de miljø- og klimamæssigt bedste anlæg, der skal stå

tilbage. Denne ambition støtter vi til fulde. Ambitionen giver imidlertid kun mening, hvis den understøttes

af en regulering, som reelt tilgodeser de miljø- og klimamæssigt bedste anlæg i konkurrencen. Lov-

forslaget gør det modsatte, eftersom meromkostninger afholdt til miljøtiltag vil udgøre en belastning, når

der konkurreres på laveste pris.

Hvis regeringen reelt ønsker, at det er de miljø- og klimamæssigt bedste anlæg, som står tilbage, bør

der stilles ensartede høje miljøkrav og indføres højere afgifter på udledninger som svovl og NOx for at

kompensere for de investeringer og øgede driftsomkostninger til den nyeste og mest moderne miljøtek-

nologi. Ligeledes bør der være en afgiftsmæssig tilskyndelse til få mest mulig energi ud af hvert ton rest-

affald, der brændes i et konkurrenceudsat marked.

Vi står naturligvis til rådighed, hvis høringssvaret giver anledning til spørgsmål.

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side 3 af 3

Venlig hilsen

Kenneth Gøtterup

Borgmester Dragør Kommune

Michael Vindfeldt

Borgmester Frederiksberg Kommune

Anders Wolf Andresen

Borgmester Hvidovre Kommune

Sophie Hæstorp Andersen

Overborgmester Københavns Kommune

Line Barfoed

Teknik- og Miljøborgmester Københavns Kommune

Allan S. Andersen

Borgmester Tårnby Kommune

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 3064211 -- BILAG 42 -- [ ARC ] --

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Til

Kopi til

Energistyrelsen ([email protected])

[email protected], [email protected], [email protected]

14. marts 2023

Sagsnr.

Dok. nr.

Initialer

23/93

1902/23

OHLN/akh

Side 1 af 5

Vedr. høringssvar til lovforslag om forbrændingssektoren (journalnr. 2023-1768)

Energistyrelsen har den 14. februar 2023 sendt udkast til lovforslag om ny organisering af affaldsfor-

brændingssektoren og konkurrenceudsættelse af forbrændingsegnet affald i høring frem til den 14.

marts 2023.

./.

ARC takker for modtagelsen af lovforslaget og fremsender hermed bemærkninger opdelt på overord-

nede bemærkninger i nærværende brev og supplerende bemærkninger af mere detaljeret karakter i

vedhæftede notat. Høringssvaret fremsendes med forbehold for godkendelse i ARCs bestyrelse.

ARC konstaterer, at et bredt flertal af Folketingets partier står bag forslaget.

Forslaget udmønter cirka 20 års arbejde under skiftende regeringer og er epokegørende, da kommu-

nerne er forpligtet til at have majoritetskontrol med eksisterende anlæg og udøve den fremadrettede

virksomhed på kommercielle vilkår. Det er højest usædvanligt, at kommunerne påtvinges en risiko sam-

tidig med, at der varsles en lukning af en betydelig del af kapaciteten, uden at staten – der har godkendt

etableringen af anlæggene – yder tilnærmelsesvis fuld dækning af de kommende tab.

Forholdet til EU-retten

ARC lægger indledningsvis til grund, at Regeringen i forbindelse med den dialog, der har været med

EU-kommissionen forud for udarbejdelse af lovforslaget, har opnået sikkerhed for, at lovforslagets ud-

møntning af aftalegrundlagets præmis om, at eksisterende lån i KommuneKredit kan fortsætte til udløb,

er i overensstemmelse med EU’s statsstøtteregler.

Det vil være uholdbart for hele reformen, hvis det efterfølgende måtte vise sig, at sektoren tvinges til en

omfattede refinansiering, fordi der ikke i dialogen med EU-kommissionen er opnået en sådan sikkerhed.

-fangst vanskeliggøres

Lovforslaget giver ifølge beregningerne en forholdsvis beskeden CO

-gevinst på cirka 0,14 mio. tons i

2030. Lovforslagets marginale klimaeffekt på 0,14 mio. tons i 2030 er tankevækkende uambitiøst i for-

hold til Klimaplanens formål om at bidrage til den nationale målsætning på 70 procent reduktion af CO

ARC – IS Amager Ressourcecenter

Vindmøllevej 6

DK - 2300 København S

+45 3268 9300

CVR DK 3420 8115

www.a-r-c.dk

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side 2 af 5

udledningen. I lovforslaget nævnes desuden, at affaldsforbrænding uden nye initiativer forventes at stå

for udledning af 1,5 mio. tons CO

i 2030.

I en ny fremskrivning (2022-opgørelse pr. 7. februar 2023 jf. pressemeddelelse den 14. februar 2023)

har Energistyrelsen oplyst om et CO

-fangstpotentiale ved affaldsforbrænding på 1,3-2,7 mio. tons i

2040 ud fra en ”frozen policy”-fremskrivning. Opgørelsen øger samlet set det forventede mulige fangst-

potentiale i 2040 med cirka 1-2 millioner tons sammenlignet med opgørelsen fra 2021.

Potentialet vedrørende CO

-fangst fra affaldsforbrænding er på niveau med Dansk Fjernvarmes forvent-

ninger om 2-3 mio. tons i 2030 hvilket svarer til den mulige mængde, hvis der blev stillet krav om CO

fangst på hele den tilbageværende kapacitet i 2030.

Under de rette rammevilkår forventer ARC at kunne realisere en fangst på op til 0,5 tons CO

pr. år.

ARC ser på den baggrund et meget stort potentiale for reel klimagevinst ved CO

-fangst sammenlignet

med lovforslagets marginale klimaeffekt.

Den øgede forretningsmæssige risiko, som konkurrenceudsættelsen medfører, vil vanskeliggøre realise-

ringen af CO

-fangst. Den øgede forretningsmæssige risiko på affaldssiden bør opvejes af tilsvarende

positive rammevilkår for CO

-fangst. Kun herved kan det sikres, at affaldsenergianlæggenes store kli-

mapotentiale kan realiseres til gavn for de ambitiøse klimamål, som aftalen indeholder.

For at sikre ensartede vilkår for konkurrencen foreslår ARC derfor, at det inden for rammerne af Klima-

planen sikres, at den udbudsbaserede model kobles med krav om etablering af CO

-fangst på de an-

læg, der skal være i drift efter 2030. I den sammenhæng forudsættes, at CO

-fangst tillades som en del

af hovedvirksomheden, og at afgiftsstrukturen også understøtter fangst af biogent CO

hvilket kan ske

med afsæt i aftalen om grøn skattereform.

Som supplement til krav om CO

-fangst foreslås afgifter og herunder negative afgifter for biogent affald

med henblik på at understøtte CO

-fangst og opveje den usikkerhed som skabes med liberaliseringen.

Statslige puljer ses i den sammenhæng ikke som et velegnet redskab til at sikre de nødvendige investe-

ringer, da investeringer i fangstanlæg er økonomisk tunge og langsigtet kræver stor sikkerhed for, at vil-

kårene er kendte og gældende for en længere periode, specielt i en situation hvor anlæggene konkurre-

rer.

Samtænkning af konkurrenceudsættelse med klimaambitioner

ARC vil opfordre til, at Folketinget samtænker konkurrenceudsættelsen med de høje danske klimaambi-

tioner. Det bør blandt andet sikres, at CO

-fangst sikres på de tilbageværende 70 procent af kapacite-

ten.

I en situation med CO

-fangst på danske anlæg bemærkes, at affaldsimport til energiudnyttelse vil give

en global klimagevinst og dermed være et positivt element i en klimaforståelse, hvor Danmarks rolle ses

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side 3 af 5

i en mere international kontekst samtidig med, at det kan medvirke til at manifestere Danmark som et

grønt foregangsland og bidrage med danske arbejdspladser.

Overordnet giver konkurrenceudsættelsen, hvor den kommunale virksomhed skal drives på kommerci-

elle vilkår, behov for at fastsætte minimumsnormer og skabe incitamenter til at nå klima- og miljømål.

Afgifter og kvoter skal fremme konkurrencen

Lovforslaget vil i sin nuværende form medføre en urimelig forskelsbehandling i afgifts-/kvotesystemet,

idet anlæg under 20 MW ikke er kvoteomfattede og ikke skal måle CO

. De har samtidig en særligt for-

delagtig CO

-udledningsfaktor, der betyder, at de også betaler en lav CO

-afgift. Dermed kan disse an-

læg også modtage særligt energiholdigt (fossilt) affald uden at betale CO

-afgift. Denne konkurrence-

mæssige skævvridning vurderes at være særdeles uhensigtsmæssig og kontraproduktiv i forhold til, at

det er intentionen, at det er de mindst miljørigtige anlæg, der skal lukke. Dette hul i reguleringen bør luk-

kes.

Behov for ro om langsigtede rammevilkår

Der er behov for at skabe ro om de langsigtede rammevilkår, hvis konkurrenceudsættelse og øgede kli-

maambitioner skal lykkes samtidig.

Overvejelser om at indføre supplerende virkemidler som f.eks. øgede afgifter eller CO

-krav til plastind-

hold, hvis konkurrenceudsættelse ikke er tilstrækkeligt til at sikre den ønskede kapacitetsreduktion, bør

derfor fjernes eller som minimum udskydes til f.eks. 2035, hvor der kan gennemføres en tilbundsgående

evaluering af udviklingen.

Monitoreringen af kapacitetsudviklingen kan indgå som grundlag for en helhedsorienteret evaluering,

der forholder sig til de samlede effekter for klima og miljø.

Uhensigtsmæssig timing

Lovgivningen står til ikrafttræden i juli 2023, hvilket ARC vurderer er uhensigtsmæssigt, da der hermed

skabes usikkerhed for ca. 26 procent af fjernvarmen på et tidspunkt, hvor der er behov for en sikker for-

syning. På grund af krig og medfølgende sårbarhed overfor svigt i forsyningskæder er det således den

næste vinter, der er behov for stor sikkerhed for egen produktion af varme.

Uens konkurrencevilkår på miljø

Lovforslaget referer Klimaplanens bestemmelser om, at anlæg, der halter bagefter, skal investere i tek-

nologiske forbedringer eller lukke, og nævner kommende miljøkrav vedrørende anvendelse af bedst til-

gængelige teknologi (BAT). Alle anlæg skal som minimum leve op til øvre (=lempeligste) BAT-krav. De

anlæg, der allerede i dag lever op til øvre BAT-krav, får yderligere skærpet deres udledningskrav. Der

ændres hermed ikke på, at der fortsat vil være forskelle, da der tages afsæt i anlæggenes eksisterende

niveau og muligheder.

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side 4 af 5

Som ARC tidligere har påpeget, betyder det, at forskelle mellem anlæg fortsættes. Dette ses at være

konkurrencemæssigt ulige og i modstrid med Klimaplanen.

ARC foreslår, at der stilles ensartede høje miljøkrav og indføres højere afgifter på udledninger som svovl

og NOx. Vedrørende BAT foreslås stramninger i form af lavere grænseværdier f.eks. med inspiration fra

Frankrig. Forslaget er uddybet i de supplerende bemærkninger. Desuden henvises til forslag om krav til

-fangst.

Energieffektivitet bør præmieres

I et konkurrenceudsat marked hvor det er intentionen, at de bedste og mest miljø- og energieffektive an-

læg overlever, bør der være en afgiftsmæssig tilskyndelse til at få mest mulig energi ud af hvert ton rest-

affald, der brændes.

ARC foreslår en forøget affaldsvarmeafgift ved bortkøling og en tilretning af den afgiftsreduktion, der føl-

ger af at have indført røggaskondensering. Dette er uddybet i de supplerende bemærkninger.

Unbundling

Nogle affaldsenergianlæg er ejer og driver transmission og distribution af fjernvarme, og andre produce-

rer udelukkende energi, der derefter aftages af transmissions- og eller distributionsselskaber. Når sigtet

er at skabe en effektiv konkurrence, bør reguleringen sikre en klar adskillelse af de forskellige forret-

ningsenheder ved ejermæssig adskillelse af produktion og transmission/distribution, dvs. en unbundling.

Det er ikke tilstrækkeligt, at der indføres et VE-prisloft, og unbundling vurderes væsentlig for at skabe

ens grundlag for en fremtidig effektiv konkurrence om det forbrændingsegnede affald.

Idet varme er en afgørende del af affaldsenergianlæggenes nuværende og fremtidige forretning, er det

uhensigtsmæssigt, at forslaget om indførelse af et VE-prisloft ikke fremlægges samtidig med det nær-

værende lovforslag. Når det ikke vides, hvor et fremtidigt VE-prisloft kommer til at ligge, eller hvordan

det vil blive sammensat og udregnet, er det vanskeligt at vurdere konsekvenserne af konkurrenceudsæt-

telsen.

Store lån i nye anlæg er en ulempe i konkurrencen

En meget stor andel af sektorens samlede gæld bæres af få nye anlæg, herunder ARC. De store nye

lån medfører høje kapitalomkostninger, der kan gøre det vanskeligt at konkurrere. Kravet om garantipro-

vision af eksisterende lån medfører derfor også en forøget risiko for, at det er de nyeste og miljømæssigt

bedste anlæg, der alt andet lige får vanskeligt ved at klare sig i konkurrencen.

Denne uhensigtsmæssighed bør opvejes af en tilsvarende lempelse i afgifter, tillæg til VE-prisloftet eller

andet, så der kan skabes en jævn spilleplade for den fremadrettede konkurrence. Hermed vil der i lov-

udkastet i højere grad skabes sikkerhed for at opfylde intentionerne i loven om, at konkurrencen skal

medvirke til, at de miljømæssigt bedste anlæg overlever, hvilket er til gavn for klimaet.

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side 5 af 5

Selskabsgørelse

Som lovforslaget er formuleret, lægges der alene op til, at kommunerne kan få kompensation af stran-

dede omkostninger, der opstår ved afvikling af et affaldsenergisanlæg. Der ses imidlertid at være stor

risiko for, at de væsentligste strandede omkostninger kan opstå i forbindelse med den påkrævede sel-

skabsgørelse.

Ved selskabsgørelse af affaldsenergianlæggene skal aktiver og passiver tilføres et aktie- eller anparts-

selskab baseret på en værdiansættelse, som tager højde for, at anlægget fremover skal konkurrere om

affaldet. For affaldsenergisanlæg med betydelig gæld kan det give anledning til spørgsmål om, hvorvidt

der skal ske en nedskrivning af affaldsenergianlæggets værdi. Dette indebærer umiddelbart, at der alle-

rede i forbindelse med selskabsgørelsen og den forberedende værdiansættelse af aktiver og passiver vil

kunne konstateres betydelige tab.

ARC skal på denne baggrund opfordre til, at der i lovforslaget tages højde for, at tab, der opstår i forbin-

delse med selskabsgørelse, også kan dækkes af staten som stranded costs.

ARC står naturligvis til rådighed, hvis høringssvaret giver anledning til spørgsmål eller behov for afkla-

ring, hvad enten det vedrører uddybende forhold eller input i forhold til vurdering af konsekvenser m.v.

Venlig hilsen

Jacob H. Simonsen

Direktør

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 3064211 -- BILAG 43 -- [ ARC - supplerende bemærkninger til høringssvar ] --

Notat

Supplerende bemærkninger (høringssvar til lovforslag om ny orga-

nisering af forbrændingssektoren og konkurrenceudsættelse af

forbrændingsegnet affald - journal nr. 2023-1768)

14. marts

Sagsnr.

Dok. nr.

Initialer

2023

23/93

1904/23

OHLN/akh

Side 1 af 5

Baggrund

ARC er er fælleskommunalt § 60-selskab organiseret som interessentskab med Dragør, Frederiksberg,

Hvidovre, Københavns og Tårnby Kommuner som ejere. ARC råder over et affaldsenergianlæg med en

kapacitet på 560.000 tons pr. år. Anlægget begyndte at producere varme i 2017 og er dermed landets

nyeste og næststørste. Ejerkommunerne hæfter for anlæggets gæld på cirka 3 mia. kr.

Materialeressourcer og cirkulær økonomi

Lovforslaget vedrører en udmøntning af kapitel fem i Klimaplanen, der også indeholder kapitel om cirku-

lær økonomi og formål med affaldsforebyggelse og øget genanvendelse.

I anerkendelse af, at kommunerne i en fremtid med CO

-fangst fortsat har en opgave med at reducere

affaldsmængderne til forbrænding mest muligt, foreslås, at det overvejes at tilgodese anlæg, hvor der

sker en sortering af restaffald. Det kan ske som led i at øge den samlede genanvendelse, hvilket ses at

være i samspil med igangværende overvejelser i EU.

Overvejelserne kan indgå i en kommende evaluering, idet rammevilkårene allerede nu bør understøtte

en effektiv genanvendelse, som supplerer særskilt indsamling.

Effektiv energiudnyttelse

I lighed med kravene til den nu aflyste styrede kapacitetstilpasning foreslås der stillet minimumskrav om

effektiv energiudnyttelse og høje miljømæssige normer med henblik på at sikre, at konkurrencen ikke

skævvrides til fordel for ældre og fuldt afskrevne anlæg.

Som nævnt i hoveddokumentet bør energieffektivitet præmieres hvilket foreslås indarbejdet i lovforsla-

get. Det foreslås at ske ved en forøget affaldsvarmeafgift for bortkøling af varme og en tilretning af den

afgiftsreduktion, der følger af at have indført røggaskondensering, så man får en stigende afgiftsreduk-

tion ved en stigende energieffektivitet. I den eksisterende regulering modsvares den stigende energief-

fektivitet ikke af en tilsvarende afgiftsreduktion inden for et vist interval. Denne mangel på incitament fo-

reslås elimineret, og staten har tidligere tilkendegivet velvilje til at rette op på forholdet.

Uens konkurrencevilkår på miljø

I forlængelse af den i hoveddokumentet beskrevne ulige konkurrence vedrørende miljøforhold uddybes

her forslag om afgifter på svovl og NO

og mulighed for stramning ift. BAT-krav.

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side 2 af 5

Det fremgår ikke af lovforslaget, hvorledes man vil sikre, at det faktisk er de miljømæssigt dårligste frem-

for blot de billigste affaldsenergisanlæg, der lukkes. Høj miljøperformance kræver store investeringer

som forringer konkurrenceevnen. For at understøtte Klimaplanens formål foreslås, at konkurrenceud-

sættelsen derfor ledsages af miljøafgifter og en generelt stram miljøregulering.

Konkret foreslås, at der indføres en afgift på udledning af NO

-udledning, der har store sundhedsmæs-

sige konsekvenser, på f.eks. 25 kr. pr. kg NO

i forhold til de nuværende 5,30 kr./kg NO

Udover en forhøjelse af afgiften på NO

foreslås en forhøjelse og omlægning af svovlafgiften. Hvis et

affaldsenergianlæg kan vise, at størstedelen af det svovl, der er i det affald, der energiudnyttes, tilbage-

holdes i slagger, flyveaske og gips, skal der ikke betales svovlafgift. Svovlafgiften foreslås fastsat, så

affaldsenergianlæggene honoreres for investering i forbedret miljøteknologi. Det foreslås derfor, at

svovlafgiften forhøjes og omlægges, så den baseres på, hvor meget svovl der udledes.

Forhøjelser og omlægninger af afgifter for udledning af forurenende stoffer bør gælde alle former for

energiproduktion.

Af lovforslaget fremgår det, at man vil følge reduktionen af den samlede danske kapacitet med henblik

på at sikre, at reduktionen sker i overensstemmelse med målsætningen om at reducere kapaciteten, og

at det er den miljømæssigt dårligste kapacitet, der udfases. Det fremgår imidlertid ikke, hvordan man vil

bruge denne viden til at sikre, at kapaciteten faktisk reduceres, og at det er de miljømæssigt dårligste

affaldsenergisanlæg, der lukkes.

I dag skærpes udledningskravene til det øvre BAT-krav, mens f.eks. Frankrig tager udgangspunkt i la-

vere BAT-krav hvilket kan være til inspiration for Danmark. Lovforslaget bør desuden give mulighed for

yderligere stramninger, hvis det viser sig, at reduktionen ikke sker i overensstemmelse med målsætnin-

gen.

ARC har bemærket, at der i svar til Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg den 4. oktober

2022 blev oplyst, at der i dag er danske anlæg, der ikke lever op til de kommende BAT-krav fra 1. de-

cember 2023, og hvor der skal ske investeringer for, at anlæggene kan fortsætte, hvilket følges med in-

teresse.

I forhold til udmøntningen af modtagekontrollen jf. opfølgningen på Klimaplanen pr. 30. august 2022 bør

der ligeledes sikres reelt lige miljøvilkår mellem anlæggene.

Ansvar for tab

I lovforslagets opgørelse af økonomiske konsekvenser er med betydelig usikkerhed angivet årlige kom-

munale omkostninger på 300 - 750 mio. kr. fra 2025 - 2030, i alt 2,75 mia. kr., hvoraf 800 mio. kr. vedrø-

rer strandede omkostninger, dvs. mistede kommunale investeringer i forbindelse med konkurser. Oveni

kommer tab i den efterfølgende periode.

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side 3 af 5

Den afsatte pulje på 200 mio. kr. til dækning af op til 70 procent af kommunernes tab i perioden 2026-

2030 vedrører alene dokumenterede tab vedrørende lån optaget inden den 16. juni 2020 jf. aftale om

Klimaplanen.

ARC bemærker, at puljen på 200 mio. kr. udgør 36 procent i forhold til statens egne forventninger om

forventet behov for dækning på 560 mio. kr. (70 procent af 800 mio. kr.).

Lovforslaget nævner, at kommunerne kan anvende midler fra garantiprovision til at afbøde evt. tab. Her-

til bemærkes, at en garantiprovision er en omkostning som alt andet lige øger anlæggets omkostninger.

En forøgelse af omkostningerne bringer det enkelte anlæg i en mindre konkurrencedygtig position og

dermed tættere på en konkurs, hvor der effektueres et tab, hvorfor hensættelse af midler til afbødning af

tab forøger risikoen for tab. Populært sagt lægger lovforslaget op til at fodre hunden med sin egen hale,

uden at det forholder sig til, at gælden i sektoren er meget ulige fordelt, hvorfor det er relativt få kommu-

ner, som bærer størstedelen af sektorens gæld.

På grund af statens ansvar som initiativtager og overordnet ansvarlig for afvisningen af kommunernes

tidligere fremlagte plan for afvikling af forbrændingskapacitet mener ARC, at staten skal tage det økono-

misk ansvar for lovforslaget og holde kommunerne skadesløse ved at forhøje den afsatte pulje væsent-

ligt. Det vil også tage hensyn til, at det er staten, der i den nuværende lovgivning har givet tilladelse til, at

den nuværende kapacitet er blevet bygget.

Finansiering hviler på usikkert grundlag

Klimaplanen indeholdt bestemmelse om, at eksisterende KommuneKredit-finansiering kunne fortsætte til

udløb. Denne præmis er helt afgørende, og sikkerhed herfor ses ikke at være dokumenteret i offentligt

tilgængelige kilder udarbejdet i forbindelse med udarbejdelse eller fremlæggelse af lovforslaget.

ARC opfordrer Regeringen til at fremlægge dokumentation for, at der i dialogen med EU-kommissionen

er opnået sikkerhed for, at sektoren ikke på et senere tidspunkt tvinges til en omfattede refinansiering,

der især vil ramme de nyeste anlæg med relativ stor gæld.

Forhastet markedsåbning

Lovforslaget indebærer, at alle anlæg skal være selskabsgjorte senest den 31. december 2024, og ud-

bud skal være afholdt med virkning fra 1. juli 2025. Samtidig ophæves anvisningsretten ved ændring på

bekendtgørelsesniveau.

På grund af tidspres forventer ARC ikke, at selskabsgørelsen sker tidligere end med virkning fra 2025.

Det betyder, at alle udbud skal afvikles i første halvår af 2025. Det giver flaskehalse, men også risiko for

manglende bud, fordi en del anlæg er nødsaget til at afvente tildeling, inden der gives nye bud, da kapa-

citeten på det enkelte anlæg er begrænset.

Transport af forbrændingsegnet affald over længere afstande kræver en del logistik i forhold til omlast-

ning, og der er en del usikkerhed om indgåelse af aftaler i et nyt marked. Der kan desuden være

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side 4 af 5

bindinger i forhold til eksisterende kontrakter vedrørende indsamling, hvor ændret afleveringssted eller

behov for omlastning ikke afspejler den kommende afsætning.

Lovforslaget bør forholde sig til en situation, hvor der ikke er modtaget antagelige bud inden for fristen

den 1. juli 2025.

Desuden påpeges, at der på grund af mange samtidige udbud skabes grundlag for, at mæglervirksom-

hed og eventuel eksport understøttes frem for konkurrence mellem danske anlæg, da udbud af store

mængder på samme tid og uden respit til afklaring af tilbageværende kapacitet til rådighed, fordrer af-

sætning til en større kreds af anlæg.

ARC foreslår, at det analyseres, om der skal udarbejdes en plan for, hvordan der kan ske en succesfuld

markedsåbning, herunder hvordan det undgås, at markedet fastlåses f.eks. ved indgåelse af meget

lange kontrakter.

Overgangsordning vedrørende afregning for affaldsvarme

Staten har op til fremlæggelsen af lovforslaget haft en dialog med branchen om et nyt VE-prisloft for af-

faldsvarme. Prisloftet erstatter det nuværende affaldsvarmeprisloft og baseres på vedvarende energi

hvilket reducerer indtægtsgrundlaget for affaldsenergianlæggene fra varmekunderne. For nyere anlæg

er der foreslået en overgangsordning, hvor eksisterende regulering gælder i op til fem år.

For ARC er overgangsordningen essentiel, og det foreslås, at overgangsordningen beskrives som en

del af lovforslaget.

Adskillelse af varmeproduktion og -transmission/-distribution

Nogle affaldsenergisanlæg har også aktiviteter vedrørende transmission og distribution af varme til de

lokale varmeselskaber eller direkte til forbrugerne. Dette medfører risiko for skævvridning og dermed

ulige konkurrencevilkår.

Lovforslaget ændrer på reguleringen af prisen for affaldsvarme. Sideløbende er det jf. ovenstående op-

lyst, at der reguleres på prisloftet for affaldsvarmen.

ARC foreslår, at der sker en klar adskillelse af produktion og distribution af affaldsvarme i to selvstæn-

dige selskaber med særskilte ejere.

Usikkerhed om udbudsbetingelser

Lovforslaget beskriver, at Forsyningstilsynet skal udarbejde en skabelon og vejledningsmateriale og

samtidig forestå en konkret vejledning i forbindelse med kommunernes udbud. Skabelonen er frivillig,

idet ministeren bemyndiges til at supplere med en indberetningspligt, hvorefter kommuner skal forklare

årsager til afvigelser fra brug af skabelonen og desuden kan gøre anvendelsen af skabelonen obligato-

risk. Det fremgår, at skabelonen kan omfatte indregning af transportomkostninger eller branchespeci-

fikke forhold.

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side 5 af 5

Uklarhed om Forsyningstilsynets rolle og muligheden for stramninger f.eks. i forhold til skabelonens ind-

hold og anvendelse introducerer en betydelig usikkerhed på markedet.

ARC foreslår, at der udvises stor opmærksomhed på afklaring af spørgsmål om udbud, da dette ses

som yderst væsentligt for den samlede effekt af lovforslaget.

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 3064211 -- BILAG 44 -- [ ARI ] --

Energistyrelsen

Att:

c.c.

[email protected].

Mrk. J.nr. 2023-1768

København 14. marts 2023

Ny organisering af forbrændingssektoren

Affalds- og ressourceindustrien (ARI) skal takke for modtagelsen af høring om lovforslag om ny

organisering af affaldsforbrændingssektoren og konkurrenceudsættelse af forbrændingsegnet affald.

Udkastet ligger i forlængelse af en række tidligere politiske forsøg på en reorganisering af

affaldsforbrændingssektoren over de seneste 20 år og implementerer klimaaftalen om en grøn

affaldssektor og cirkulær økonomi fra juni 2020.

ARI støtter op om den foreslåede reorganisering af affaldsforbrændingssektoren med en udskillelse af

forbrændingsanlæggene i selvstændige A/S’er eller ApS’er, der skal drives kommercielt og udenfor hvile i

sig selv reguleringen og en konkurrenceudsættelse af såvel det forbrændingsegnede affald under de

kommunale ordninger såvel som erhvervsaffaldet.

Det er ARI’s forventning, at de kommunale affaldsforbrændingsanlæg med den øgede risikoprofil vil

indrette sig mod det danske affald på sigt.

Udskillelsen af anlæggene kombineret med den nødvendige kontrol fra de nationale myndigheders side

vil samtidig give et stort bidrag til en mere transparant økonomi og større sikkerhed for, at der ikke sker

krydssubsidiering mellem konkurrenceområder og monopolområder indenfor kommunernes

opgavevaretagelse.

Afgrænsningen af aktiviteter

Der bør laves en meget klar afgrænsning af hvilke aktiviteter, der hører til forbrændingsanlægget og som

dermed skal udskilles. Efter ARI’s forståelse bør et affaldsforbrændingsanlæg afgrænses ved

modtagelsen af affaldet over vægten over selve forbrændingsanlægget inkl. produktion af varmt vand

eller damp og evt. produktion af el, samt de rensningsteknologier, der naturligt er bygget ind i selve

anlægget, og frem til slaggen samles op i enden af processen. Et affaldsforbrændingsanlæg omfatter

hverken neddeling af affald i forhold til modtagekriterierne på anlægget eller behandling af slaggen

efterfølgende. Kommunerne beskriver i regulativerne, at affaldet skal være neddelt, før det køres til

forbrændingsanlægget. Der er således ikke behov for en neddelingsmulighed på selve

forbrændingsanlægget. I forhold til behandling af slaggen finder det også i kommunalt regi sted på et

anlæg, der både i lokation og organisering er adskilt fra forbrændingsanlægget. Sortering af affald, ud

over evt. modtagekontrol og opblanding i selve siloen, er heller ikke en integreret del af et

forbrændingsanlæg og finder heller ikke sted på noget anlæg i dag. Der er således intet argument for at

de tre aktiviteter skulle finde sted i regi af forbrændingsanlægget og dermed kunne omfattes af det

udskilte selskab.

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Afgrænsning af affaldet

Det affald, som skal udbydes, må omfatte alt affald til forbrænding, der indsamles som en del af en

kommunal indsamlingsordning. Dette omfatter affald fra husholdninger, mindre erhverv og kommunens

egne virksomheder og institutioner.

Udbudspligten bør også omfatte farligt affald til forbrænding. Farligt affald til forbrænding kan inddeles i

tre grupper. 1) Lettere farligt affald som kan brændes på konventionelle affaldsforbrændingsanlæg, som

dem kommunerne bl.a. ejer. Lettere farligt affald omfatter f.eks. lettere farligt maleraffald. 2) Affald, der er

så farligt, at det skal til et specialanlæg, hvor affaldet destrueres ved høje temperaturer. Kommunerne

ejer ingen anlæg til sådant affald, hvorfor det allerede af den grund skal udbydes, såfremt mængden

overstiger udbudsdirektivets minimumskrav. Endelig er der 3) klinisk risikoaffald, som skal indfyres direkte

i ovnen, men kan brændes på konventionelle affaldsforbrændingsanlæg. Kun et fåtal af

forbrændingsanlæg har etableret en særlig linje til indfyring af dette affald, hvorfor næsten alle kommuner

i forvejen skal udbyde dette affald, såfremt mængden overstiger udbudsdirektivets minimumskrav.

Ydermere følger det af lovgivningen, at en virksomhed, herunder stat og regioner, har krav på fritagelse

fra en ellers obligatorisk kommunal ordning for farligt affald, herunder klinisk risikoaffald, såfremt de selv

har mulighed for at håndtere affaldet eller har indgået aftale med et relevant behandlingsanlæg. Retten til

fritagelse bunder netop i at der faktisk er et privat marked for håndtering af farligt affald.

Det giver således ingen mening at undtage farlig affald fra konkurrenceudsættelsen og dermed fra

udbudspligten for kommunerne. At fastholde dette affald under anvisningsret og -pligt giver hverken en

bedre økonomi eller en større sikkerhed for miljøet.

Kontrol med udbud

De centrale komponenter i reorganiseringen er udskillelsen af anlæggene og udbuddet af affaldet fra

kommunernes side. Det er helt afgørende, at der kommer en effektiv kontrol med, at udbuddene

foretages og foretages korrekt, primært således at egne anlæg ikke gives en utilbørlig fordel ved udbuds-

og/eller tildelingskriterier.

Erfaringerne fra indførelsen af de nye sorterings- og indsamlingsregler, samt ændring af reglerne for

erhvervsaffald, som skulle have været omsat bl.a. i de kommunale regulativer peger på, at det ikke kan

lægges til grund, at kommunerne af sig selv følger hverken lovens ord eller ånd.

Det foreslås derfor, at såvel indgåelse af aftale om modtagelse af affald som faktisk levering og

modtagelse af kommunalt affald uden et forudgående vundet udbud strafsanktioneres såvel for

kommunen som for forbrændingsanlægget.

Det foreslås ligeledes, at der stilles krav om en markedsundersøgelse forud for udbud af affald til

forbrænding. Markedsundersøgelsen skal ligesom den markedsundersøgelse, der allerede er indført for

genanvendeligt kommunalt affald, sikre et aktivt kendskab til markedets muligheder for at levere den

pågældende forbrændingsydelse i lyset af de kriterier, kommunen ønsker at lægge vægt på ved

udbuddet og tildelingen. Der bør i bekendtgørelsen fastsættes klare krav til, hvordan de mest relevante

kriterier skal håndteres og opgøres, herunder miljø, klima, energi og transport, i såvel udbud som

tildelingskriterier.

I forhold til den foreslåede håndhævelsesmodel i lovforslaget skal der anmodes om, at der fastsættes en

så klar model som muligt. Særligt fremhæves det at der er behov for at kompetencerne til at gribe ind

overfor kommunernes manglende eller ikke korrekte udskillelse af forbrændingsanlæggene og

manglende eller ikke korrekte udbud af forbrændingsegnet affald samles et sted og gives relevante og

effektive håndhævelsesmuligheder.

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Salg af anlæg

Danmark er et attraktivt marked for affaldsforbrænding i kraft af det meget udbyggede fjernvarmesystem,

som kan bidrage til en god økonomi på forbrændingsanlæggene ved at udnytte varmen fra anlæggene.

Der kan således godt være private affaldsselskaber, som driver affaldsforbrænding i andre EU-lande,

som kunne synes, at det var relevant også at drive affaldsforbrænding i Danmark. Det er svært at se

formålet med, at kommunerne ikke har mulighed for at afhænde deres affaldsforbrændingsanlæg til disse

selskaber.

Tidspunkt for frit erhvervsaffald

Det fremgår ikke af lovforslaget, hvornår anvisningsretten og -pligten for forbrændingsegnet affald

ophæves. Det antages at ske per 1. januar 2025, men det bør fremgå af lovforslaget, selvom ophævelsen

kan ske ved ændring af en bekendtgørelse.

Modtagekontrol

Det vil fortsat være helt afgørende, at planerne om modtagekontrol på affaldsforbrændingsanlæggene fra

klimaaftalen fra 2020 gennemføres. Allerede under det eksisterende kommunale monopol kan der

iagttages en betydelig interesse fra en række forbrændingsanlægs side for at tiltrække affald, der kunne

og burde have været udsorteret til genanvendelse, til forbrænding. Denne interesse må formodes ikke at

blive mindre, når kommunerne får en reel økonomisk risiko ved driften af forbrændingsanlægget. Det er

afgørende, at der kommer klare krav til etablering og udførelse af modtagekontrol på

forbrændingsanlæggene og at der bliver ført et tilsyn fra nationalt hold i forhold til udførelsen af kontrollen.

Det centrale mål må være, at der etableres en effektiv og frem for alt ensartet kontrol med modtagelse af

affald på anlæggene, således at der ikke kan spekuleres i at køre til et anlæg med mindre kontrol.

CO2 fangst

Det fremgår af klimaaftalen om en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi fra 2020, at affaldssektoren

skal være klimaneutral i 2030. I forlængelse heraf og i forlængelse af Danmarks overordnede klimamål er

det centralt at sikre mere genbrug og genanvendelse, men det er også centralt at skabe klare rammer om

CO2 fangst, herunder i affaldssektoren.

Det har været fremhævet fra affaldsforbrændingsanlæggene, at de ikke mener, at staten har mulighed for

at regulere importen af affald til forbrænding.

Tilsvarende skal der gøres opmærksom på, at virksomheder har et retskrav via EU-reglerne på at kunne

eksportere deres forbrændingsegnede affald til forbrænding i udlandet. Halvdelen af det danske affald

som tilføres forbrændingsanlæggene er erhvervsaffald. Anlæggene vil således ikke kunne drives hverken

teknisk eller økonomisk alene baseret på husholdningernes affald. Prisen på det europæiske marked vil

derfor være afgørende for sektorens videre drift og investeringsmuligheder.

Det er derfor ARI’s vurdering, at reorganiseringen og konkurrenceudsættelsen af

affaldsforbrændingssektoren ikke påvirker mulighederne for at etablere CO2 fangst i

affaldsforbrændingssektoren. Enten kan det lade sig gøre for anlæggene at finansiere det indenfor den

indtjeningsramme, som defineres af priserne på det europæiske forbrændingsmarked eller også er der

behov for yderligere incitamenter, herunder afgifter og støtte. Det gælder, uanset om sektoren

konkurrenceudsættes eller ikke. Der bør fastlægges klare rammer for etablering af CO2 fangst på de

eksisterende forbrændingsanlæg, således at anlæggene kan vurdere, om det er en mulighed eller ikke på

det pågældende anlæg.

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Ophævelse af regulativet for erhvervsaffald

ARI kan konstatere, at et flertal af kommunerne ikke har opdateret deres erhvervsregulativ i lyset af de

nye regler for erhvervsaffald. Der fremgår således fortsat en lang række krav og obligatoriske ordninger,

som der ikke længere er hjemmel til. Det fremgår ligeledes, at der er benyttelsespligt under strafansvar til

disse uhjemlede ordninger. Dette er ikke rimeligt i et retssamfund.

Da der ikke længere er hjemmel til at fastsætte obligatoriske ordninger for erhvervsaffald, ud over

anvisning til deponi, anbefales det at ophæve erhvervsaffaldsregulativet. Ud over anvisning til deponi, kan

kommunen alene tilbyde visse ordninger for erhvervsaffald til visse virksomheder til en markedspris i

konkurrence med private aktører. Dette kan og bør ske ved almindelig annoncering på kommunens

hjemmeside og bør under ingen omstændigheder ske i regi af en strafbunden ramme som et regulativ.

Det bidrager til en voldsom skævvridning af markedet for det konkurrenceudsatte affald, at en enkelt

aktør ved passivitet kan give indtryk af, at det er under strafansvar ikke at benytte den pågældende

aktørs efter lovgivningen frivillige tilbud.

Anvisningen til deponi kan med hjemmel i bekendtgørelsen også fastsættes til at ske ved almindelig

annoncering. Alternativt kan erhvervsaffaldsregulativet fastholdes alene for denne fraktion. Der opfordres

samtidig til, at der bliver gjort en indsats for at sikre, at kommunerne lever op til deres anvisningspligt på

dette område, samt at de skaffer plads på deponier for de typer affald, som den pågældende kommune

ikke selv har deponier for via udbud.

Såfremt der er spørgsmål til ovenstående, står ARI naturligvis til rådighed.

Med venlig hilsen

Niels Bukholt

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 3064211 -- BILAG 45 -- [ Rudersdal Kommune ] --

Høringssvar til forslag til lov om ny organisering af

affaldsforbrændingssektoren og konkurrenceudsættelse af

forbrændingsegnet affald

tillæg til det fremsendte høringssvar fra Borgmestrene i Norfors I/S

ejerkommuner fremsendes hermed Rudersdal kommunes

bemærkninger af mere teknisk karakter.

Vi takker for muligheden for at afgive høringssvar til

”Høring over forslag

til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om varmeforsyning, lov

om elforsyning og selskabsskatteloven” (ny organisering af

affaldsforbrændingssektoren og konkurrenceudsættelse af

forbrændingsegnet affald).

Grundlæggende hilser vi målet om bedre udnyttelse af affaldet og

hensigten om mere ensartede vilkår for landets borgere, velkomment. Vi

er dog bekymrede for valg af metode, og som medejere af et

fælleskommunalt affaldsforbrændingsanlæg, finder vi det nødvendigt at

komme med et høringssvar til lovforslaget, da det potentielt vil få store

konsekvenser for vores borgere.

Borgerne skal holdes skadefri

De foreslåede ændringer i de eksisterende rammevilkår risikerer at

undergrave de investeringer, som kommunerne har gjort for at bidrage

og leve op til samfundskrav om behandling af affaldsmængder med

mere. Der er endvidere tale om investeringer i forbrændingskapacitet,

som kommunerne har foretaget for at sikre behandling af de

affaldsmængder, der var fastsat gennem en årrække. Staten har

godkendt etableringen af alle affaldsforbrændingsanlæggene, og staten

har derfor med åbne øje godkendt den eksisterende kapacitet for

affaldsforbrænding i Danmark.

En konkurrenceudsættelse af det forbrændingsegnede affald vil de facto

være lovgivning med tilbagevirkende kraft, og såfremt et anlæg må lukke

pga. konkurrenceudsættelsen, vil det betyde ekstraordinære tab for de

berørte ejerkommuner og dermed for borgerne i de berørte kommuner.

Vi savner helt overordnet svar på hvordan.

Norfors har ifølge det kommende årsregnskab (2022) en langfristet gæld

til KommuneKredit på 1,26 mia. kr. Der er, som en konsekvens af ny og

moderne ovnlinje, øgede omkostninger til gældsafvikling i en årrække

fremover. Norfors må derfor anses for at være blandt de

affaldsforbrændingsselskaber i landet med den største andel af

strandede omkostninger i tilfælde af lukning.

14. marts 2023

Teknik og Miljø

Journal nr. 2023-1207

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Det fremgår af Klimaplanen, at affaldsforbrændingsanlæggenes

eksisterende kommunale lån i KommuneKredit skal kunne fortsætte til

udløb under forudsætning af, at de lever op til gældende regler for

kommunal garantistillelse, herunder betaling af markedskonform

garantiprovision. Hvem har foretaget vurderingen af, at en videreførelse

af affaldsforbrændingsanlæggenes eksisterende lån i KommuneKredit

mod betaling af garantiprovision ikke vil være i strid med statsstøtte-

reglerne? Foreligger der et juridisk notat vedrørende denne vurdering?

Med lovforslaget indsættes nye hjemler til kommunal garantistillelse

betinget af, at disse gives på markedsvilkår. Det er svært at

gennemskue de reelle konsekvenser af reglerne. Vil det fx være lovligt

at yde kommunal lånegaranti til lån på det private lånemarked til et

affaldsforbrændingsanlæg, der har en meget høj gæld og høj risiko?

Hertil kommer at ny lånefinansiering af ny produktionskapacitet til

erstatning af varmegrundlaget fra forbrændingsanlægget, vil belaste

ejerkommunernes låneramme yderligere, såfremt der skal stilles

kommunegaranti.

Da ejerkommunerne, og dermed borgerne, hæfter fuldt ud og solidarisk

for evt. restgæld i tilfælde af nedlukning eller konkurs, vil det i praksis

være borgerne i de omfattede ejerkommuner, der vil skulle afholde de

ekstraordinære omkostningerne for den nødvendige tilpasning af den

samlede forbrændingssektor.

Vi mener ikke det er rimeligt, at borgere, der tilfældigvis bor i de ramte

ejerkommuner, skal bære en urimelig omkostning på vegne af det

samlede fællesskab. Dette særligt i lyset af, at eksisterende gæld er

optaget på baggrund af eksisterende rammevilkår og under andre

forudsætninger, ligesom den nuværende forbrændingskapacitet er

godkendt fra nationalt hold.

Der er derfor behov for at sikre, at borgerne lokalt ikke påtvinges at

afholde et tab, som en national vision om konkurrenceudsættelse vil

medføre. Med lovforslaget afsættes en pulje på 200 mio. kr. til dækning

af dele af evt. strandede omkostninger. EA Energianalyses

Kapacitetstilpasningsplan for affald

på vegne af KL (lukkelisten), opgør

den samlede eksisterende restgæld landet over til ca. 10 mia. kr. Med

de eksisterende gældsniveauer sammenholdt med forventeligt sværere

konkurrencevilkår for udsatte anlæg, er det vores klare vurdering, at den

5/5

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

afsatte pulje må anses for at være langt fra tilstrækkelig i forhold til at

dække de samlede forventede tab landet over.

Vi vil derfor på det kraftigste opfordre til, at evt. strandede

omkostningerne dækkes fuldt ud af det samlede fællesskab (staten)

frem for af borgerne i de omfattede ejerkommuner.

Det er samtidig utydeligt, hvordan forbrændingskapaciteten forventes

reduceret, eftersom dette krav er taget ud af lovforslaget. Dermed frygter

vi, at ”midlet sættes foran målet”, hvilket risikerer at medføre markante

ekstraregninger for de få, uden noget egentlig formål.

Endvidere vil gennemførelsen af ny selskabsstruktur medføre et markant

administrativt ressourcetræk i både selskaberne og ejerkommunerne.

Omkostningerne hertil vil ligeledes skulle dækkes via enten

renovationsgebyret, fjernvarmeregningen eller kommunernes

skatteydere. Da dette anses som et statsligt krav til kommunerne, og da

det ikke ses som en opgave der fordeles ligeligt ud på borgerne, bør der

ske en kompensation via Det Udvidede Totalbalanceprincip (DUT) for

den andel, der vedrører udgifter i kommunerne.

Bombe under fjernvarmeudrulningen og kommunernes klimaindsats

Konkurrenceudsættelse af forbrændingssektoren og dermed risikoen for

lukning af forbrændingsanlæg udgør en væsentlig risiko for både den

eksisterende og fremtidige fjernvarmeforsyning.

Varmen fra affaldsforbrænding udgør stort set alle steder en væsentlig

andel af varmegrundlaget i de lokale fjernvarmenet. Her nytter det ikke

at anlægge en gennemsnitsbetragtning på affaldsenergiens

samfundsnytte på overordnet niveau.

Vi kan ikke bare slukke for ovnene, hvis Norfors udkonkurreres i de i

lovforslaget forslåede udbud af kommunernes affald. Derfor vil vi blive

tvunget til at importere affald fra udlandet for at sikre den fornødne

varmeforsyning af eksisterende fjernvarmekunder. Det kan umuligt være

hensigten med Klimaplanen.

Såfremt forbrændingsanlæg lukkes, vil det være en betragtelig opgave

at finde erstatningsanlæg til at forsyne eksisterende fjernvarmekunder. I

forvejen arbejder kommunerne hårdt på at finde placeringer til nye

varmeproducerede anlæg, der skal muliggøre udrulning af ny fjernvarme

og konvertering af gasområder. Dette vel og mærke i områder, der ofte

5/5

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

er underlagt både lokale og nationale restriktioner, der gør det vanskeligt

at udpege egnede arealer.

Som følge af aftale mellem Regeringen og KL om

fremskyndet

planlægning for udfasning af gas til opvarmning og klar besked til

borgerne

af 29. juni 2022, har kommunerne i 2022 udarbejdet nye

varmeplaner med henblik på udfasning af russisk gas inden 2028,

herunder med ambitiøse mål for fjernvarmeudbygningen. Vores

vurdering er, at det ikke vil være muligt at løfte begge opgaver samtidig -

særligt med de korte tidshorisonter.

Det virker absolut kontraproduktivt, at staten med den ene hånd

tilskynder kommunerne til at udarbejde varmeplaner med henblik på at

bidrage til håndteringen af en international energikrise, og med den

anden hånd skaber tvivl om og fjerner fundamentet for

fjernvarmeforsyningen, uden at give klare svar på, hvordan den

fremtidige forsyning kan opretholdes.

Hertil kommer uklarheden i forhold til, hvordan fjernvarmeselskaberne

og ejerkommunerne i overgangsperiode frem mod evt. nedlukning skal

sikre det fornødne varmegrundlag uden samtidig at akkumulere gæld i

selskabet.

Skal anlæg lukkes, bør det endvidere meddeles i god tid (minimum 5 år)

for at give tid til etablering af nye varmekilder. Samtidig bør ministeren

sikre økonomisk støtte og ekstraordinær effektiv myndighedsbehandling

til etableringen af nye store VE-anlæg til varmeproduktion, da det er en

væsentlig forudsætning både for erstatning af affaldsvarmen, for den

fremtidige fjernvarmeudbygning og dermed også for efterlevelsen af

kommunernes respektive klimamål.

I forlængelse heraf er det svært at forestille sig, at anlæg fremadrettet vil

have interesse i og ikke mindst mulighed for at investere i fx CO2-fangst,

særligt hvis anlægget er økonomisk udfordret af konkurrencepresset.

Netop affaldsforbrændingsanlæg vurderes at være særligt egnede til

CO2-fangst. På Norfors er det således vurderet, at CO2-fangst kan

reducere CO2 i røggassen med op mod 95%, hvoraf kun en mindre del

har fossil oprindelse. Der er med andre ord tale om en potentiel meget

vigtig del af ejerkommunernes mulighed for at bidrage aktivt til de

nationale klimamål, som de facto umuliggøres med lovforslaget.

Såfremt lovforslaget vedtages, er der derfor behov for afklaring af,

hvordan overgangen fra affaldsvarme til alternativ varmeproduktion skal

5/5

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

foregå uden brug af importeret affald samtidig med, at vi sikrer

grundlaget for udbygningen af ny fjernvarme. Derudover bør det sikres,

at kommunerne har den fornødne tid til at etablere ny varmeproduktion,

ligesom kommunerne bør sikres bedre mulighed for at udpege arealer til

ny varmeproduktion. Er staten fx villig til at stille statsejede arealer i

kommunerne til rådighed for etableringen af ny grøn varmeproduktion?

Sidst men ikke mindst bør det sikres, at forbrændingsanlæg fortsat har

incitament til at investere i CO2-fangst.

Tidsplan for udbud af det forbrændingsegnede affald

Vi er tillige bekymrede for den tidsplan for kommunernes udbud af det

forbrændingsegnede affald, som lovforslaget lægger op til. Udbud skal

være gennemført og kontrakter skrevet under et halvt år efter, at

forbrændingsanlæggene er selskabsgjorte. Hovedparten af de danske

kommuner får derfor kun 6 måneder til gennemførelsen af en fuld

udbudsproces på et på daværende tidspunkt endnu ukendt marked.

Også for forbrændingsselskaberne vil den korte tidsplan være

problematisk. Da alle kommuner vil udbyde indenfor meget kort tid, vil

de enkelte forbrændingsselskaber ikke have fået tildelt kontrakt på et

eller flere udbud, før der skal gives tilbud på det/de næste. Det kan

således være vanskeligt for det enkelte selskab at vide, hvornår det når

sin maksimale kapacitet, og dermed ikke længere har mulighed for at

give tilbud på udbudte opgaver.

Vi opfordrer til, at den annoncerede udbudsskabelon foreligger i sin

endelige form senest den 1. juli 2024, så kommunerne kan nå at tage

stilling til brugen af den, før udbuddene skal gennemføres.

Endelig er der en række praktiske forhold, som skal være på plads, før

kontrakterne med forbrændingsselskaberne træder i kraft 1. juli 2025.

Her tænkes især på transportlogistik og muligheder for omlastning af det

indsamlede affald. Det er både dyrt for kommunerne og miljømæssigt

uforsvarligt, hvis indsamlingsbilerne skal køre langt for at kunne aflevere

affaldet.

5/5

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 3064211 -- BILAG 46 -- [ Albertslund Kommune og Glostrup Kommune ] --

Til klima- energi- og forsyningsministeren samt ordførere i aftalekredsen bag

klimaplanen for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi

(Høringssvar fra Albertslund og Glostrup Kommuner til lovforslag om ny

affaldslovgivning)

Dato: 14. marts 2023

Sags nr.: 07.00.01-K04-1-23

Kære Lars Aagaard og ordførere i aftalekredsen bag klimaplanen om en grøn

affaldssektor og cirkulær økonomi – journalnummer 2023-1768

CO2-udledningerne fra affaldsenergien skal reduceres markant i løbet af de

kommende år, hvis vi i Danmark skal nå vores klimamål på den økonomisk

mest effektive måde. Samtidig står både Danmark og resten af EU midt i en

omfattende energi- og forsyningskrise, der vil kulminere i vinteren 2023/24.

Som medejer af affaldsenergianlæg ønsker vi at bidrage mest muligt til at løse

disse udfordringer.

Det kan vi ikke, hvis lovforslaget om konkurrenceudsættelse af

affaldsforbrændingen bliver vedtaget i sin nuværende form. Det er

Albertslunds kommunes vurdering at det fremlagte lovudkast vil betyde, at

Danmark ikke kan nå i mål med en CO2- reduktion på 70 pct. i 2030, ligesom

det vil forsinke udfasningen af naturgas.

Der skal etablerers CO2-fangst på alle de anlæg hvor det giver mening –

Vestforbrænding er allerede i gang med at realisere ambitionen og de anlæg,

hvor det ikke giver mening, skal kontrolleret tages ud af drift i takt med, at de

er fuldt afskrevne og at der kan sikres et alternativt varmegrundlag, som ikke

vil medføre store prisstigninger for borgerne.

Det er derfor helt afgørende, at der hurtigst muligt kommer de nødvendige

rammebetingelser til at kunne komme i gang med at investere i CO2-fangst.

Det kræver klare, stabile og gennemsigtige rammer, som bør give alle anlæg

lige muligheder for CO2-fangst, uafhængigt af teknologi eller ejerskab. Det er

som en del af disse rammer helt centralt, at den grønne CO2 prissættes

gennem en reel negativ CO2-afgift, at der fra statslig side sikres infrastruktur

for transport af CO2 samt at CO2-fangst kan være en del af hovedaktiviteten

hos de kommunalt ejede selskaber.

Det af regeringen fremlagte lovforslag peger i den modsatte retning.

Lovforslaget bygger på en politisk aftale fra juni 2020 og indeholder ikke de

seneste års anbefalinger om CO2 fangst. Herunder anbefalinger fra

”regeringens klimapartnerskaber- Energi- og Forsyningssektoren” fra marts

2020, udarbejdet af Dansk Energi (Fmd. Henrik Poulsen, Ørsted).

Affaldsenergien er en vigtig brik i både nutidens og fremtidens energisystem

Vi mener ikke at det er forsvarligt, at der stik imod EU-Kommissionens

anbefalinger lægges op til en forceret afvikling af vigtig el- og varmeproduktion

i Danmark, der vil kunne forstærke energikrisen og forøge efterspørgslen af

russisk naturgas i boligopvarmningen.

BORGMESTEREN

_____

Albertslund Kommune

Nordmarks Allé 1

2620 Albertslund

www.albertslund.dk

[email protected], [email protected], [email protected],

T 43 68 68 68

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Lovforslaget vil i den nuværende form betyde, at planlagte projekter med CO2-

fangst går i stå

Med det fremsatte lovforslag indføres der konkurrence fra 2025, og det

fremgår, at man nogle år senere vil indføre stramninger, der ikke er kendte på

forhånd, og som skal få 30 pct. af kapaciteten i sektoren til at lukke eller gå

konkurs senest i 2030. Modellen vil derfor i de næste 5-7 år skabe stor

usikkerhed om, hvilke anlæg der skal lukke, og hvilke der skal drives videre. Vi

er meget bekymret for klimakonsekvenserne ved denne opbremsning og deres

direkte konsekvenser for klimaet.

Hvis der skal ske stramninger i konkurrencevilkårene, skal de på bordet fra

starten. Den usikkerhed, som en senere indførelse af ikke-kendte stramninger

medfører, er det mest problematiske i lovforslaget. Den vil medføre, at lån til

investeringer i CO2-fangstanlæg, der kræver milliardstore investeringer, som

vil skulle afskrives over 15-20 år, vil være forbundet med så stor risiko, at

investeringerne ikke vil blive foretaget. Konsekvensen er, at de klimamæssige

ambitioner om 70 pct CO2-reduktion i 2030 ikke kan indfries.

Vi opfordrer derfor til, at processen om indførelse af konkurrencemodellen

sættes på pause, indtil der er skabt klarhed over følgende centrale elementer i

modellen, så der er klarhed over, hvilke økonomiske risici og konsekvenser

modellen kan have for kommunerne.

Alternativt opfordrer vi til, at man dropper ideen om kapacitetsreduktion

gennem konkurrence og i stedet stiller krav om CO2-fangst på

affaldsenergianlæg. Vi foreslår at forligskredsen indkaldes til at drøfte en

skæringsdato for krav om CO2-fangst, så snart rammebetingelserne er

kommet på plads og sektoren har en reel mulighed for at gå i gang med de

nødvendige investeringer. Denne model vil føre til en betydelig

kapacitetsreduktion ved, at der bliver etableret CO2-fangst på alle de anlæg,

hvor det giver mening, mens de resterende anlæg vil blive lukket.

Venlig hilsen

Steen Christiansen

Borgmester

Kasper Damsgaard

Borgmester

Side 2 af 2

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 3064211 -- BILAG 47 -- [ Dansk Metal ] --

HØRINGSSVAR

Erhvervsstyrelsen

Langelinie Allé 17

2100 København Ø

Sendt til e-mail:

Journalnummer: 2023-1768

Formandssekretariatet

Emil Drevsfeldt Nielsen

Erhvervspolitisk chef

Telefon +45 2229 3521

danskmetal.dk

14. marts 2023

Høringssvar til Høring over forslag til lov om ændring af lov om

miljøbeskyttelse, lov om varmeforsyning, lov om elforsyning og

selskabsskatteloven (Ny organisering af affaldsforbrændingssektoren og

konkurrenceudsættelse af forbrændingsegnet affald)

Dansk Metal takker for muligheden for at indgive bemærkninger til

Erhvervsstyrelsen til

Høring over forslag til lov om ændring af lov om

miljøbeskyttelse, lov om varmeforsyning, lov om elforsyning og

selskabsskatteloven (Ny organisering af affaldsforbrændingssektoren og

konkurrence af forbrændingsegnet affald).

Dansk Metal bakker op om Danmarks samlede klimamål. For at det

lykkedes så kræver det, at alle sektorer i samfundet omstiller deres

produktion og reducerer deres udledninger af drivhusgasser med henblik

på at blive klimaneutrale senest i 2045. Her har affaldssektoren også et

ansvar for at reducere deres deres udledninger og sikre den grønne

omstilling. Med aftalen

Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær

økonomi

fra 2020

er det politisk blevet besluttet, at der skal ske en ny

organisering af affaldssektoren og en konkurrenceudsættelse af

forbrændingssegnet affald.

Som en del af lovforslaget foreslås det blandt andet, at kommunerne skal

konkurrenceudsætte kommunens affald. Og der skal ske en

reduktionskapacitet på 30 %. Dansk Metal støtter øget konkurrence med

henblik på at reducere priserne for forbrugerne og opnå en optimal

samfundsøkonomi på tværs af affaldssektoren. Med lovforslaget er vi dog

bekymret for at konkurrenceudsættelsen sammen med reduktionskravet og

på sigt den politiske ambition om at stoppe import af affald vil fordyre

affaldshåndteringen for danskerne.

Samtidig er vi bekymret for at reduktionskravet i Danmark vil have en

negativ effekt på det globale klima, da vores nabolandes

affaldshåndteringsanlæg nødvendigvis ikke er mere effektive end danske

anlæg. Dansk Metal mener grundlæggende, at den fri konkurrence er

positivt, og bidrager til samfundsøkonomien og danske jobs, men samtidig

skal konkurrencen ske på lige vilkår. Vi er bekymret for, at nærværende

lovforslag skævvrider markedet for affaldsforbrænding og reducerer

muligheden for at sikre danske jobs.

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

CO2 fangst og lagring

- fangst er helt centralt redskab for at affaldssektoren i de kommende

år kan blive klimaneutrale. For Dansk Metal er det vigtigt, at

konkurrenceudsættelsen ikke påvirker muligheden for CO

-fangst, fordi der

skabes usikkerhed hos affaldsanlæggene, om hvorvidt de skal lukke ned de

kommende år. Dansk Metal støtter lovforslaget, men for at intentionerne

om en klimaneutral affaldssektor, som ligger bag lovforslaget indfries,

kræves der samtidig klarhed. Vi må samtidig erkende, at meget er sket, hvad

angår udviklingen af grønne teknologier, som CO

-fangst, siden aftalen om

Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi

blev indgået i 2020.

Det er derfor vigtig for Dansk Metal, at man med lovforslaget sikrer at

forbrændingsanlæggene kan investere i CO

-fangst anlæg. Dansk Metal

finder det derfor vigtigt, at man ved indførelsen af lovforslaget, på samme

tid har for øje, hvilke incitamenter anlæggene opnår eller fratages for at de

kan investere i CO

-fangst anlæg.

For Dansk Metal er det vigtigt, at tiltagene i lovforslaget ikke får store

økonomiske konsekvenser for forbrændingsanlæggene og bliver på

bekostning af danske arbejdspladser. Ligeledes må

konkurrenceudsættelsen ikke blive på bekostning af det grundlæggende

formål med lovforslaget

–

nemlig at få en klimaneutral affaldssektor.

Såfremt ovenstående giver anledning til spørgsmål eller kommentarer, står

vi til rådighed.

Med venlig hilsen

Emil Drevsfeldt Nielsen

Erhvervspolitisk chef

Side 2 af 2

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 3064211 -- BILAG 48 -- [ Dansk Fjernvarme og Dansk Affaldsforening ] --

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

14-03-2023

(Journalnummer 2023-1768)

Side 1 af 20

Fælles høringssvar fra Dansk Fjernvarme og Dansk Affaldsfor-

ening vedr. forslag til lov om ny organisering af affaldsforbræn-

dingssektoren og konkurrenceudsættelse af forbrændingsegnet

affald

Energistyrelsen har den 14. februar 2023 sendt udkast til lovforslag om ny organise-

ring af affaldsforbrændingssektoren og konkurrenceudsættelse af forbrændingsegnet

affald i høring frem til den 14. marts 2023.

Dansk Fjernvarme og Dansk Affaldsforening takker for invitationen til at kommentere

på lovforslaget.

Hovedproblemstilling

-udledningerne fra affaldsenergien skal reduceres markant i løbet af de kom-

mende år, hvis vi i Danmark skal nå vores klimamål. Det har branchen et klart ønske

om at bidrage mest muligt til, og det vil især kunne ske ved, at der etableres CO

fangst på affaldsenergianlæg.

Vores ambition er, at der skal etableres CO

-fangst på alle de anlæg hvor det giver

mening – og de anlæg, hvor det ikke giver mening, skal kontrolleret tages ud af drift i

takt med, at de er fuldt afskrevne og at der kan sikres et alternativt varmegrundlag,

som ikke vil medføre store prisstigninger for varmeforbrugerne.

Det er derfor helt afgørende, at affaldsenergien hurtigst muligt får de nødvendige ram-

mer til at kunne komme i gang med at investere i CO

-fangst. Det kræver klare, stabile

og gennemsigtige rammebetingelser. Herudover er der behov for en reel negativ CO

afgift, og at CO

-fangst kan være en del af hovedaktiviteten hos de kommunalt ejede

selskaber, hvilket dog falder uden for det, der skal tages stilling til ifm. dette lovforslag.

Lovforslaget om ny organisering af affaldsforbrændingssektoren og konkurrenceud-

sættelse af forbrændingsegnet affald peger desværre i den modsatte retning og vil i

den nuværende form betyde, at alle planer om CO

-fangst i sektoren går i stå, og at vi

i Danmark ikke når de politisk fastsatte klimamål. Desuden vil det føre til usikkerhed

om mulighederne for at udrulle fjernvarme i naturgasområderne.

Lovforslaget bygger på en politisk aftale fra juni 2020. Der er sket rigtigt meget siden

da. Vi står nu midt i en energi- og forsyningskrise, hvor der skal fart på udfasningen af

naturgassen. Desuden er det blevet klart, at omfattende CO

-fangst fra affaldsener-

gien både kan og må blive en uundværlig del af den samlede danske løsning, hvis vi

skal nå i mål med vores klimaambitioner.

Med lovforslaget foreslås det, at man i første omgang indfører konkurrence fra 2025

og nogle år senere indfører stramninger, der ikke er kendte på forhånd, og som skal få

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

30 pct. af kapaciteten i sektoren til at lukke eller gå konkurs senest i 2030. Denne mo-

del vil i de næste 5-7 år skabe stor usikkerhed om, hvilke anlæg der skal lukke, og

hvilke der skal drives videre. I denne periode vil det være udelukket, at selskaberne

kan investere i CO

-fangst.

Side 2 af 20

Den usikkerhed, som en senere indførelse af ikke-kendte stramninger medfører, er ef-

ter branchens opfattelse det mest problematiske i lovforslaget. Hvis der skal ske

stramninger i konkurrencevilkårene, skal de på bordet fra starten. Klare, stabile og

gennemsigtige rammebetingelser er en forudsætning for CO

-fangst.

Lovforslaget i den form, som er sendt i høring, vil betyde, at lån til investeringer i CO

fangstanlæg vil være forbundet med så stor risiko, at investeringerne ikke vil blive fo-

retaget. Konsekvensen er, at de klimamæssige ambitioner om 70 pct CO

-reduktion i

2030 ikke kan indfries.

Konklusion

Processen om at indføre konkurrencemodellen for affaldsenergien skal sættes på

pause, indtil der er skabt klarhed over følgende centrale elementer i modellen:

•

Eventuelle stramninger i konkurrencevilkårene skal være kendte fra start.

Eftersom halvdelen af sektorens indtægter kommer fra varmesalg, skal der fra

start også være klarhed over, hvordan priser for affaldsvarme bliver reguleret.

Kommunerne skal fra starten have klarhed over, hvilke økonomiske risici og kon-

sekvenser modellen vil kunne have for dem.

Alternativt kan man droppe planerne om kapacitetsreduktion gennem konkurrence og i

stedet stille krav om CO

-fangst på affaldsenergianlæg. Et sådan krav kunne for ek-

sempel gælde for de større anlæg fra 2030 og for øvrige anlæg fra 2032, forudsat at

rammebetingelserne for CO

-fangst kommer på plads i tide til, at selskaberne har en

reel mulighed for at foretage de nødvendige investeringer.

Denne model vil føre til en betydelig kapacitetsreduktion ved, at der bliver etableret

-fangst på alle de anlæg, hvor det giver mening, mens de resterende anlæg luk-

ker.

Generelle bemærkninger

I dette afsnit uddybes nogle af forklaringerne på de forhold, der er peget på ovenfor.

Desuden peges der på andre generelle forhold, som bør overvejes i det videre forløb.

En række elementer i modellen er ikke en del af lovforslaget

Der mangler afklaring på en række forskellige elementer, som gør, at de reelle konse-

kvenser og effekter af konkurrenceudsættelsen ikke kan vurderes (og at forligskred-

sen derfor heller ikke har haft mulighed for at forholde sig til dem). Det gælder især

følgende elementer:

•

De stramninger, der ikke er kendte på forhånd, og som vil skulle indføres, når mo-

nitoreringen har vist, at konkurrenceudsættelse ikke fører til den ønskede kapaci-

tetsreduktion. Branchen har udsigt til, at der bliver indført stramninger i form af fx

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

afgifter, miljøkrav eller andre virkemidler i løbet af 2027-2029, men får ikke med

lovforslaget at vide, hvad der kan forventes. Det skaber usikkerhed for alle anlæg.

•

Ministeriet har på seneste forligskredsmøde oplyst, at der skal gennemføres ana-

lyser/arbejdsspor om følgende emner, hvor ministeriet vil vende tilbage til forligs-

kredsen i 2024:

Afgifter, hvor ministeriet vil undersøge effekterne fra dels den grønne

skattereform og dels en mulig yderligere afgift på forbrænding.

Klarhed om de langsigtede rammer for kommunal deltagelse i CCUS på

affaldsenergianlæg, herunder om der evt. kan stille CCUS-krav (ift. hånd-

tering af CCUS-puljer vil ministeriet vende tilbage i 2023).

Side 3 af 20

•

Halvdelen af anlæggenes indtægter kommer fra salg af varme til fjernvarmesel-

skaberne. Ministeriet har orienteret branchen om, at ministeriet arbejder på en

ændring af beregningsmetoden for det nuværende affaldsvarmeprisloft, der indtil

videre har ligget på et niveau omkring 90-100 kr. pr. GJ, men fremover forventes

at ligge på omkring 70 kr. pr. GJ. Ministeriet overvejer desuden en model, hvor de

nyeste affaldsenergianlæg kan anvende det nuværende markant højere affalds-

varmeprisloft i en overgangsperiode (så disse anlæg dermed gives en økonomisk

fordel i konkurrencen med de øvrige anlæg). Disse ændringer vil selvsagt få ind-

flydelse på, hvordan konkurrencemodellen kan forventes at komme til at virke, og

hvilke anlæg den måtte få til at lukke. Ændringsbekendtgørelsen for et nyt VE-af-

faldsvarmeprisloft på affaldsvarme er endnu ikke hverken vedtaget eller sendt i

høring, og det er derfor ikke afklaret, hvilke virkninger det kan forventes at få.

Konkurrencemodellen indføres med et formål om, at 30 pct. af kapaciteten skal

lukke. Modellen indebærer, at kommunerne skal stille lånegarantier for selskaber-

nes eksisterende lån. Alene i KommuneKredit har selskaberne lånt ca. 8 mia. kr.

til affaldsenergianlæg. Ud fra en gennemsnitsbetragtning vil disse lån kunne for-

ventes at føre til strandede omkostninger på ca. 2,5 mia. kr. Indtil videre er der fra

statens side afsat 200 mio. kr. til strandede omkostninger. Spørgsmålet om sta-

tens eventuelle dækning af væsentligt større beløb til strandede omkostninger er

udskudt til senere stillingtagen.

Der er i lovforslaget lagt op til, at det er kommunerne, der kommer til at påtage sig

den økonomiske risiko ved konkurrenceudsættelsen. Kommunerne har ved flere

lejligheder og på forskellige måder gjort det klart, at de vil holdes skadesløse, og

at de ikke vil påtvinges at skulle betale regningen. Spørgsmålet om, hvad der skal

ske, hvis både stat og kommuner fastholder, at den anden part skal betale regnin-

gen, er også udskudt til senere, herunder evt. afgørelse i retssager om ekspropria-

tion.

•

På vegne af branchen opfordrer vi til, at lovforslaget sættes på pause, indtil der er

skabt klarhed over disse centrale elementer i modellen, som bør være kendte fra start.

I nedenstående afsnit gennemgås, hvilke effekter og konsekvenser lovforslaget i sin

nuværende form forventes at medføre, så længe ovenstående liste af spørgsmål står

ubesvarede hen.

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Forventede effekter for klima og forbrændingskapacitet

Ifølge lovforslaget forventes en reduktion på 0,3 mio. tons. CO

e allerede i 2025, kon-

kurrenceudsættelsens første år. Dette forholder branchen sig noget undrende overfor,

da en konkurrenceudsættelse må forventes at give selskaberne incitament til at ud-

nytte deres kapacitet fuldt ud og dermed importere

mere

affald, jf. uddybningen ne-

denfor.

Ministeriets lovforslag må i stedet forventes at føre til stigende CO

-udledninger. Det

skyldes dels, at lovforslaget vil forhindre affaldsenergianlæggene i at kunne investere i

-fangst pga. den usikkerhed, det vil skabe, når anlæggene har udsigt til, at der i

2027-2029 kan forventes indført på forhånd ikke-kendte stramninger.

Lovforslaget vil desuden give selskaberne incitament til at importere mere, så de kan

udnytte deres kapacitet fuldt ud. Det skyldes, at selskabernes nuværende situation

med hvile-i-sig-selv og non-profit, hvor de varetager miljø-, klima- og forbrugerhensyn,

med forslaget skal afløses af kommercielt fokus på at optimere indtjeningen. På nu-

værende tidspunkt er kapacitetsudnyttelse kun på 85-90 pct. Overgangen til kommer-

cielt fokus giver selskaberne incitament til at drive anlæggene med fuld kapacitetsud-

nyttelse, hvilket kun kan ske ved at øge importen af affald.

Det er branchen ikke de eneste, som forventer. En række forskellige aktører har stillet

spørgsmålstegn ved, om konkurrenceudsættelsen i sig selv kan forventes at have no-

gen form for gavnlig klimaeffekt:

•

Klimarådet har i den nyligt udgivne statusrapport for 2023 gentaget rådets tidligere

fremførte holdning om, at konkurrenceudsættelsen ikke i sig selv nedbringer

mængden af affald, der forbrændes i Danmark pga. mulighederne for import, og at

en alternativ strategi kunne være at lade importen fortsætte og vedtage politik, der

sikrer CCS på forbrændingsanlæg. Klimarådet finder modellens virkninger så

usikre, at de i deres egen fremskrivning har modregnet de 0,6 mio. ton CO

e-re-

duktioner, som Energistyrelsen ellers har bogført i deres klimafremskrivning for

2030 som følge af dette lovudkast.

Concito

”ser ikke noget i lovforslaget, som sikrer reduktioner af CO

-udledningen

fra affaldsforbrænding.”

Det kan ikke blot ende ”som

en dyr måde at gøre ingen-

ting for klimaet på. Det risikerer også at spænde ben for klimamæssigt fornuftige

investeringer, fordi det øger usikkerheden omkring forbrændingsanlæggene. Det

kunne ikke mindst være i fangst og lagring af CO

, som

[…]

er relevant at inve-

stere i for flere forbrændingsanlæg.”

Rådet for Grøn Omstilling tror ikke på modellen i lovforslaget:

”Man starter med en

liberalisering ud fra en forventning om, at de effektive så vil få en god forretning og

udkonkurrere de mindre effektive”,

men

”Man burde i stedet starte med miljøkrav

eller afgifter. Vi har ikke tid til at prøve alt muligt af, som ikke virker.”

EA Energianalyse har anført, at lovforslaget ikke har noget med klimaforbedringer

at gøre, men at det udelukkende handler om et forsøg på at effektivisere affalds-

energien, og at det ikke vil føre til kapacitetsreduktion:

”I ingen af de analyser, vi

har udført, har liberalisering medført, at der bliver brændt mindre affald af i Dan-

mark”.

Side 4 af 20

•

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Herudover fremgår det af Klimaministeriets seneste orientering af forligskredsen, at de

klimaeffekter, som fremgår af lovforslaget, først forventes at indtræffe i 2035, når ef-

fekterne fra aftalen om grøn skattereform medregnes.

Side 5 af 20

Det er fem år senere, end hvad der fremgår af lovforslaget, og det er samme tidshori-

sont, som hvis den miljøgodkendte kapacitet blev reduceret i takt med, at de ældre

ovnlinjer udfases som følge af behov for større reinvesteringer (jf. Energistyrelsens

Klimastatus- og fremskrivning 2022).

Lovforslaget forhindrer investeringer i CO

-fangst

Ifølge Klimarådet har CO

-fangst på affaldsenergisanlæg et potentiale for CO

e-reduk-

tioner i 2030 på 2,3 mio. tons, og det er et potentiale, som branchen har et klart ønske

om, at vi skal have realiseret. Mange af selskaberne er allerede i fuld gang med at un-

dersøge og planlægge investeringer i CO

-fangst.

Med lovforslaget i sin nuværende form indføres der konkurrence fra 2025, og det

fremgår, at man nogle år senere vil indføre stramninger, der ikke er kendte på for-

hånd, og som skal få 30 pct. af kapaciteten i sektoren til at lukke eller gå konkurs se-

nest i 2030.

Denne usikkerhed er det mest problematiske i lovforslaget. Den gør det helt umuligt

for kommunerne at kunne stille de lånegarantier, der vil være nødvendige for at kunne

opnå finansiering til investeringer i CO

-fangst. Der er her tale om milliardstore inve-

steringer, som vil skulle afskrives over 15-20 år. Med udsigt til en risiko på 30 pct. for,

at man efterfølgende skal indfri garantien, kan man ikke som ansvarlig kommune stille

en sådan garanti.

Det kan heller ikke forventes , at der på almindelige lånemarkeder vil kunne findes

kommercielle långivere, der vil være villige til at foretage udlån uden garantistillelse,

når der er udsigt til, at der om 5-7 år vil blive indført stramninger, som skal få 30 pct. af

anlæggene til at lukke.

Resultatet vil blive, at alle planer om CO

-fangst i sektoren vil gå i stå i de næste 5-7

år. Det vil også komme til at betyde, at de danske klimamæssige ambitioner om 70 pct

-reduktion i 2030 ikke kan indfries.

I praksis vil det under den fremlagte model kun være de anlæg, der kan opnå et stats-

ligt tilskud som del af CCUS-puljen, som vil have den mindste chance for skaffe finan-

siering til at etablere CO

-fangst. Men selskaber, der opnår tilskud fra CCUS-puljen, vil

dog have samme risiko som de øvrige anlæg for, at det bliver netop dem, der bliver

ramt af de efterfølgende stramninger, og at de bliver blandt de anlæg, der går kon-

kurs.

Vi har svært ved at forestille os, at dette var hensigten med klimaplanen om en grøn

affaldssektor fra 2020. Det er i øvrigt heller ikke hensigten med statsstøttereglerne,

idet EU-statsstøttereglerne netop er blevet ændret for bl.a. at give mulighed for at

støtte investeringer i CO

-fangst.

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Hvis Danmark skal nå sine klimamål har vi travlt, og vi er nødt til hurtigt at skabe klare,

stabile og gennemsigtige rammebetingelser for CO

-fangst. Denne klarhed skal ska-

bes,

før

en eventuel konkurrenceudsættelse af affaldsenergien.

Et krav om CO

-fangst kan være en alternativ løsning

Side 6 af 20

Som et alternativ til, at der indføres en konkurrencemodel, hvor der er skabt klarhed

over alle rammebetingelser fra start, kan det overvejes at droppe konkurrencemodel-

len og i stedet stille krav om CO

-fangst på affaldsenergianlæg. Et sådan krav kunne

for eksempel gælde for de større anlæg fra 2030 og for øvrige anlæg fra 2032.

Denne model vil føre til en betydelig kapacitetsreduktion ved, at der bliver etableret

-fangst på alle de anlæg, hvor det giver mening. Det vil især være tilfældet for de

nyere anlæg, der vil kunne fungere i mindst 15-20 år fremover, så investeringerne i

-fangst vil kunne afskrives over en tilstrækkeligt lang periode.

Alle de anlæg, hvor det ikke er tilfældet, vil med denne model blive taget ud af drift.

Med en sådan model er der klare rammebetingelser fra start, hvor de anlæg, der skal

lukke, vil kunne nå at afskrive deres anlæg, og der vil derfor ikke være behov for, at

kommuner skal garantere lån med høj risiko, eller at tilfældige skatteborgere i sidste

ende skal betale regningen for modellen.

Et sådan krav om CO

-fangst vil desuden dels føre til den politisk ønskede kapacitets-

reduktion, dels at CO

-udledningerne fra sektoren vil blive reduceret markant, så sek-

toren allerede forud for 2030 vil blive CO

-negativ og desuden kunne yde et markant

bidrag til, at vi i Danmark kan komme i mål med vores klimaambitioner.

Et krav om CO

-fangst vil dog ikke kunne stå alene. Det vil kun kunne gennemføres,

hvis det i praksis sikres, at der bliver både tid til og mulighed for at kunne finansiere

investeringer i CO

-fangst. De væsentligste forudsætninger er, at rammebetingelserne

kommer på plads hurtigt, samt at de indeholder en reel negativ CO

-afgift, og at fang-

sten af CO

kan være en del af hovedvirksomheden på kommunale affaldsenergian-

læg.

Forventede økonomiske virkninger

Det fremsatte lovforslag forventes at have en række økonomiske konsekvenser for

kommuner, selskaber, forbrugere i husholdninger og erhverv samt skatteborgerne i til-

fældige kommuner.

Kommunerne

Kommunerne tvinges med lovforslaget i praksis til at stille lånegarantier for selskaber-

nes eksisterende lån i forbrændingsanlæg, som alene hos KommuneKredit udgør ca.

8 mia. kr. Når konkurrencen skal få 30 pct. af anlæggene til at lukke, vil det ud fra en

gennemsnitsbetragtning kunne forventes at føre til strandede omkostninger på ca. 2,5

mia. kr. alene for lån i KommuneKredit. Herudover har anlæggene også eksisterende

lån i realkreditinstitutter, mv. Indtil videre er der fra statens side kun afsat 200 mio. kr.

til strandede omkostninger.

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Herudover fremgår det af konsekvensvurderingen, at lovforslaget vil medføre et yderli-

gere hul i kommunekasserne på knap 4 mia. kr. til dækning af underskud i affalds-

energianlæggene i 2025-2035.

Kommunerne vil kunne få dele af disse tab dækket via indtægter fra garantiprovisio-

ner, jf. de konkrete bemærkninger vedr. garantiprovision på s. 16. Såfremt indførelsen

af konkurrencemodellen måtte ende med at indebære, at kommunerne dels opkræver

markedskonforme garantiprovisioner svarende til en gennemsnitlig risiko på 5 pct. år-

ligt og desuden hvert år må indfri garantierne i 5 pct. af tilfældene, ville der samlet set

for kommunerne være tale om et nulsumsspil, hvor indtægter og udgifter går op i hvert

enkelt år.

For de enkelte kommuner vil dette regnestykke dog aldrig gå i nul, tværtimod. Kom-

muner, som stiller garantier for selskaber, der overlever, vil få store ekstraindtægter,

mens kommuner, der stiller garantier for selskaber, som går konkurs, skal indfri garan-

tierne og sende regningen til deres skatteborgere og/eller lukke børnehaver og pleje-

hjem.

Efter branchens oplysninger har ministeriet ikke orienteret forligskredsen om disse

problemstillinger. Det er desuden ikke branchens opfattelse, at det er sådanne virknin-

ger, som forligskredsen bag klimaplanen havde forestillet sig, at konkurrencemodellen

for affaldsenergien vil kunne indebære.

Selskaberne

Lovforslaget forudsætter, at kommunerne skal til at opkræve markedskonforme garan-

tiprovisioner. Det må forventes at indebære ekstraomkostninger for selskaberne på et

beløb, der er markant højere end 0,5 mia. kr. årligt, jf. de konkrete bemærkninger

vedr. garantiprovision på s. 16.

Hertil kommer meromkostninger for selskaberne til udarbejdelse af udbud og betaling

af selskabsskat. Sidstnævnte er af ministeriet blevet skønnet til 60 mio. kr. årligt.

For at sætte disse omkostninger lidt i perspektiv har affaldsenergianlæggene i dag

faktiske omkostninger på ca. 2,7 mia. kr. årligt og herudover afgiftsbetalinger på ca.

1,5 mia. kr. En omkostningsstigning på mindst 0,5 mia. kr. i sektoren vil altså svare til

knap 20 pct.

Efter branchens oplysninger har ministeriet ikke orienteret forligskredsen om denne

ekstraomkostning.

Forbrugere i husholdninger og erhvervsliv

Det fremgår af klimaplanen, at det ikke må blive dyrere at være dansker, samt at mo-

dellen skal føre til samlet set lavere affaldstakster og i mange tilfælde lavere varmepri-

ser.

Affaldstakster

Når selskaberne ikke længere skal være non-profit, men i stedet skal agere kommerci-

elt mhp. at optimere deres indtjening, vil affaldsprisen efter en konkurrenceudsættelse

Side 7 af 20

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

blive bestemt af priserne på det europæiske marked. Det vil i praksis betyde, at im-

portprisen bliver prissættende for det danske forbrændingsegnede affald.

Det er i sagens natur ikke muligt at forudsige med 100 pct. sikkerhed, hvordan import-

priserne for affald vil udvikle sig.

Forud for krigen i Ukraine var den betaling, som anlæggene modtog for at afbrænde

restaffald, markant højere for det importerede affald end for det danske restaffald. Kri-

gen og energikrisen har imidlertid ført til, at en række nedlukkede værker er blevet

startet op igen, og at der på mange af disse anvendes affald som brændsel. Desuden

har man i Sverige i forlængelse heraf ophævet afgifter på affaldsenergien. Det har ført

til, at betalingerne for importeret affald i øjeblikket er noget lavere, end for to år siden.

Ligesom der pt. er tale om markant højere elpriser, end der kan forventes på lang sigt,

er det branchens opfattelse, at de langsigtede priser for importeret affald vil kunne for-

ventes at være markant højere end de nuværende, og at priserne også kan forventes

at blive markant højere end de hidtidige gennemsnitspriser, som anlæggene har fået

for at afbrænde dansk restaffald.

Det er der flere grunde til, sådan som branchen har gjort ministeriet udtrykkeligt op-

mærksom på. En af de væsentlige grunde til det er, at der kan forventes at være un-

derkapacitet på europæiske forbrændingsanlæg ift. de forventede mængder af restaf-

fald til forbrænding. En yderligere grund er, at der nu er udsigt til, at der også i andre

europæiske lande end Danmark og Sverige (i modsætning til nu) fremover skal beta-

les EU-kvoter for CO

-udledninger fra affaldsforbrænding. Det vil selvsagt have en be-

tydelig virkning for importpriserne i opadgående retning.

Det er på denne baggrund branchens klare forventning, at den gennemsnitlige import-

pris i perioden frem mod 2030 vil være højere end den nuværende gennemsnitstakst

for dansk affald.

Varmepriser

Forbrugerpriserne på fjernvarme kan desuden forventes at blive højere fremover som

følge af lovforslaget. Konkurrenceudsættelsen og overgangen til en model hvor sel-

skaberne skal agere kommercielt og optimere deres indtjening må forventes at føre til,

at de så vidt muligt vil opkræve de højst mulige priser for varmen fra affaldsenergien.

I den forbindelse har branchen fået oplyst, at ministeriet og Energistyrelsen har planer

om at indføre ny regulering, der nedsætter det nuværende affaldsvarmeprisloft fra 90-

100 kr. pr. GJ til fremover at ligge på 70 kr. pr. GJ, dog med en undtagelse om, at de

nyeste anlæg fortsat må tage den højere pris, så det ikke bliver disse, som konkurren-

cen får til at gå konkurs.

Det nye VE-prisloft ligger ikke langt fra den nuværende gennemsnitspris for affaldsvar-

men. Den planlagte nye regulering af affaldsvarmepriserne vil således ikke i sig selv

føre til forbrugergevinster, men den kan selvsagt have utroligt stor betydning for,

hvilke selskaber modellen skal ende med at få til at gå konkurs, når ca. halvdelen af

affaldsenergianlæggenes indtægter kommer fra salg af varme til fjernvarmeselskaber.

Side 8 af 20

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Ministeriets planer herom fremgår efter branchens oplysninger hverken af politiske af-

taler eller på baggrund af politiske beslutninger. Disse planer synes derfor alene at

komme fra ministeriet, og de synes dels at have til formål at begrænse anlæggenes

indtægtsmuligheder mhp. at få anlæg til at lukke, dels at have til formål at give de nye-

ste anlæg en betydelig konkurrencefordel, så konkurrencemodellen ikke ender med at

få netop disse anlæg til at gå konkurs.

Det er branchens opfattelse, at ministeriets planer om markante ændringer ift. halvde-

len af affaldsenergianlæggenes indtægter burde have været en integreret del af nær-

værende forslag, så det kunne blive muligt at tage stilling til modellens samlede kon-

sekvenser.

Det er desuden branchens opfattelse, at ministeriets planer, sådan som branchen har

fået det oplyst, ikke i sig selv vil føre til forbrugergevinster samlet set, men at de dog

vil have stor indflydelse på prisniveauet og føre til mere ensartede affaldsvarmepriser

på tværs af landet.

Denne virkning kommer dog ikke til at gælde for varmeforbrugerne hos de anlæg, der

går konkurs. Disse må tværtimod forvente væsentlige prisstigninger, som i første om-

gang vil ramme dem i den mindst 3-årige periode, som det vil tage at få etableret alter-

nativ varmeforsyning (hvor ministeriets model, sådan som branchen har forstået det,

er, at kurator i konkursboet skal køre anlægget videre med importeret affald og di-

spensation fra affaldsvarmeprisloftet), og som herefter i nogle tilfælde også vil ramme

dem i form af højere priser til finansiering af den nye varmeforsyningsløsning, der skal

etableres til erstatning for affaldsvarmen. Sidstnævnte virkning skyldes, at der ikke

nødvendigvis vil kunne etableres en ny fjernvarmeproduktion, der prismæssigt kan

konkurrere med den produktion, der iht. lovforslaget skal lukkes/gå konkurs.

Det er på denne baggrund svært at se, hvordan man i lovforslagets konsekvensvurde-

ring er kommet frem til, at indførelse af konkurrencemodellen vil føre til gevinster for

husholdningerne på 650 mio. kr. og for erhvervslivet på 350 mio. kr. Det fremgår ikke,

hvordan der med indførelse af en ny konkurrencemodel fra første år skulle kunne op-

nås forbrugergevinster på i alt 1 mia. kr. i en sektor, hvor udgangspunktet er samlede

produktionsomkostninger på 2,7 mia. kr.

For at sætte de estimerede forbrugergevinster lidt i perspektiv, vil en hypotetisk be-

sparelse på 10 pct. i affaldstaksen svare til 50 kr./ton ift. nuværende priser. Med lidt

under 3 mio. ton. forbrændt dansk affald i 2025-2030, vil det give en årlig besparelse

på 130-150 mio. kr. Det er svært at se, hvor de resterende 850 mio. kr. i besparelser

for husholdninger og erhvervsliv skal hentes.

Konkurrenceøkonoms vurdering af lovforslagets økonomiske virkninger

Dansk Fjernvarme har anmodet en af Danmarks bedste konkurrenceøkonomer, Tor-

ben Thorø Pedersen, der i mange år har været Managing Economist i Copenhagen

Economics og nu er seniorøkonom i Bruun & Hjejle, om at lave en uafhængig økono-

misk vurdering af konkurrencemodellens sandsynlige virkninger.

De væsentligste konklusioner i Torben Thorø Pedersens vurdering er, at konkurrence-

modellen kan forventes

Side 9 af 20

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

•

at øge forbrændingsanlæggenes kapacitetsudnyttelse fra de nuværende 85-90 %

til tæt på 100 %

at øge importen af forbrændingsegnet affald betydeligt

at øge markedsprisen på forbrændingsegnet affald til importprisens niveau, der hi-

storisk har været højere end den danske gennemsnitspris

at øge forbrugerprisen på forbrænding af affald i Danmark

at skade affaldsanlæggenes incitamenter til at investere i CO

-fangst.

Side 10 af 20

Torben Thorø Pedersens vurdering vedlægges som bilag til dette høringssvar.

Varmepumper er mange steder ikke et reelt alternativ

Af lovforslaget fremgår det, at modellen ikke går ud over varmeforsyningssikkerheden,

fordi lukning af anlæg vil skulle godkendes af kommunalbestyrelsen, og at et anlæg

ikke kan lukke, før der er fundet alternativ varmeforsyning.

Af den orientering som ministeriet gav forligskredsen den 9. februar 2023 fremgik det,

at Energistyrelsen vurderer at store varmepumper er relevante alternativer til affalds-

energi. Dette er langt fra altid tilfældet.

Branchen har gentagne gange påpeget, at varmepumper mange steder ikke kan er-

statte den manglende termiske kapacitet, da temperaturen ved brug af varmepumper

er meget lavere end temperaturen ved affaldsvarme. Man kan derfor ikke nødvendig-

vis erstatte affaldsvarme med varmepumper på samme lokation, uden at skulle fore-

tage omfattende opgraderinger af fjernvarmenettene.

For at undgå markante ekstraomkostninger til udbygning af fjernvarmenettene, vil var-

mepumper derfor normalt skulle placeres længere ude i distributionsnettene. I de

større byområder kan det ofte være vanskeligt at kunne erhverve grunde til pladskræ-

vende varmepumpeanlæg, som skal ligge tæt på forbrugerne. Energistyrelsen har i

øvrigt selv i anden sammenhæng slået fast, at ”man

kan derfor ikke forvente, at alle

de store varmepumpeanlæg med luft som varmekilde kan placeres inde i de store by-

områder.”

(Baggrundsrapporten til Klimaaftaleanalyse 2 og 3, 2022, s. 65).

Disse faktorer medvirker til, at den mest oplagte erstatning for de affaldsenergianlæg,

der skal lukke, er biomasseanlæg, som vil kunne etableres på samme lokation.

Derudover forsinker modellen udfasningen af naturgas i boligopvarmningen. Affalds-

varme udgør knap en fjerdedel af den samlede fjernvarmeproduktion i Danmark, og

mange af affaldsenergianlæggene ligger tæt op ad områder, hvor der i dag findes indi-

viduelle naturgasfyr. Fjernvarmeselskaberne i disse områder er i fuld gang med i sam-

arbejde med kommunerne at få konverteret så mange som muligt fra naturgas til fjern-

varme. Usikkerheden over hvilke anlæg, der skal lukke, medfører også en øget risiko

for, hvor mange af disse konverteringsprojekter, som rent faktisk kan føres ud i livet.

Rollefordelingen

Med forslaget lægges der op til en rollefordeling, hvor staten træffer beslutningerne, jf.

ovenfor, og hvor det er en række andre, der skal løbe risikoen ved den og i sidste

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

ende også betale regningen. Denne rollefordeling forekommer ikke hverken rimelig el-

ler hensigtsmæssig.

Aftalen om indførelsen af konkurrencemodellen er indgået af forligskredsen på bag-

grund af et udkast til aftale, der er udarbejdet af Klima, Energi- og Forsyningsministe-

riet. Beslutningen om underkendelsen af den såkaldte dødsliste fra KL blev truffet i

regi af Klima, Energi- og Forsyningsministeriet, som også har stået for udarbejdelsen

af udkastet til udmøntningen af aftalen i form af nærværende lovforslag. Det er såle-

des udelukkende staten, der træffer beslutningerne om indførelsen af konkurrencemo-

dellen.

Lovforslaget lægger op til, at regningen for konkurrencemodellen i sidste ende sendes

til skatteborgerne i de tilfældige kommuner, som har garanteret for lån til selskaberne,

der ender med at gå konkurs. Som det fremgår ovenfor, vil der kunne forventes stan-

dede omkostninger på milliardbeløb, og indtil videre er der alene afsat 200 mio. kr. til

delvis dækning af disse fra statens side.

I modellen er der således lagt op til, at det er kommunerne, der får ansvaret for at løbe

den økonomiske risiko ved modellen, da det er kommunerne som hæfter for langt

størstedelen af den eksisterende gæld i sektoren.

Af lovforslaget fremgår det, at det er frivilligt for kommunerne, om de vil stille garanti-

erne. Eneste mulige alternativ er imidlertid at indfri lånene. Det vil ikke være muligt at

finansiere en sådan indfrielse ved at optage nye lån på det almindelige lånemarked

uden at stille garantier, når 30 pct. skal lukke/gå konkurs.

I modellen er der lagt op til, at 30 pct. skal lukke/gå konkurs fra 2025-2030. Da der er

20 affaldsenergiselskaber, svarer det ud fra en gennemsnitsbetragtning til lukning af 6

selskaber, dvs. et selskab hvert af de seks år fra 2025 til 2030. Kommunernes risiko

for at skulle indfri garantierne vil ud fra en sådan gennemsnitbetragtning være 1/20

(dvs. 5 pct.) i 2025, 1/19 (dvs. 5,3 pct.) i 2026 osv.

Når der ikke er taget nærmere stilling til, hvad der skal ske, hvis modellen fx ender

med at føre til konkurser for selskaberne med gæld på meget store milliardbeløb, og

når KL samtidig gentagne gange har gjort det klart for ministeriet, at kommunernes vil

holdes skadesløse, er der således på nuværende tidspunkt udsigt til retssager mellem

staten og kommunerne om ekspropriation, og – hvis kommunerne måtte tabe disse

sager – at skatteborgere i tilfældige kommuner i sidste ende skal betale regningen for

den implementering af den politiske aftale som lovforslaget lægger op til.

Proces

Side 11 af 20

Det er Dansk Fjernvarme og Dansk Affaldsforenings opfattelse, at Energistyrelsen i

den hidtidige proces har foretaget en grundig inddragelse af branchen, hvor branchen

har haft lejlighed til at levere omfattende input til styrelsen, og hvor der har været af-

holdt flere møder med inddragelse af hele branchen samt en række møder med re-

præsentanter for Dansk Fjernvarme og Dansk Affaldsforening. Omfanget af inddragel-

sen af branchen har således været fuldt tilfredsstillende.

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Det er dog desværre samtidig branchens oplevelse, at Energistyrelsen ifm. denne ind-

dragelse har haft et meget fastlåst mandat, som ikke har gjort det muligt for Energisty-

relsen at overveje, om der ville kunne opnås bedre klimagevinster på andre måder

end ved at indføre den konkurrencemodel, der fremgår af lovforslaget.

Side 12 af 20

Det er også branchens opfattelse, at der er betydeligt plads til forbedringer i proces-

sen for inddragelse af det politiske niveau. Så vidt vi er oplyst, har forligskredsen bag

klimaplanen ikke været præsenteret for analyser eller overvejelser om, hvordan der

kan sikres størst mulige CO

-reduktioner fra affaldsenergien. Forligskredsen har heller

ikke modtaget et samlet beslutningsgrundlag for den model, der fremgår af lovforsla-

get. Efter vores oplysninger er forligskredsen desuden kun i meget begrænset omfang

blevet orienteret om branchens input, vurderinger og indvendinger ift. modellen.

Som følge heraf har forligskredsen ikke haft mulighed for at kunne tage stilling til mo-

dellen på et oplyst grundlag, og vi opfordrer til, at man sætter modellen på pause, ind-

til der er kommet afklaring på de centrale elementer af modellen, som også nævnes

på s. 2-3.

Bemærkninger til enkelte punkter i lovforslaget

I følgende afsnit gennemgås branchens specifikke bemærkninger til udvalgte dele af

lovforslaget.

Udbudskrav og ophævelse af anvisningsretten

Det fremgår af lovudkastet, at kommunalbestyrelserne skal udbyde opgaven med be-

handling af forbrændingsegnet affald omfattet af en kommunal indsamlingsordning.

Kommunalbestyrelserne skal senest med virkning fra den 1. juli 2025 og herefter lø-

bende indgå kontraktforhold om forbrænding af affald på baggrund af udbud, jf. § 1,

nr. 1.

Hvem kan være udbyder

Det fremgår af lovbemærkningerne, at ”hvis

en kommune sammen med andre kom-

muner har organiseret indsamling og øvrig affaldshåndtering i et kommunalt fælles-

skab eller interessentskab, vil et sådan kunne varetage et udbud på vegne af den en-

kelte kommune såvel som et samlet fælles udbud.”

For at undgå unødvendige omkostninger til omstrukturering i fælleskommunale samar-

bejder, bør det i bemærkningerne specificeres, at et fælleskommunalt ejet selskab

(uanset om det er et A/S eller I/S) kan stå for udbud af fællesskabets ejerkommuners

affald.

Omlastepladser

Det er et krav ifm. selskabsgørelsen, jf. fx lovbemærkningerne på s. 27, at de kommu-

nalt ejede anlæg kun må udføre selve den fysisk forbrændingsydelse, dvs. aktiviteter

forbundet med forbrænding af affald, restproduktaktiviteter samt produktion af varme

og elektricitet.

Denne snævre definition af, hvilke aktiviteter selskaberne må udføre, er uhensigts-

mæssig, da den fx vil indebære, at selskaberne ikke må drive omlastepladser, som vil

være helt nødvendige, såfremt affaldet skal transportere ud over meget korte af-

stande.

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Lovforslaget er med denne snævre definition derfor med til at gøre det meget besvær-

ligt for selskaber, der ikke er lokaliseret geografisk meget tæt på en indsamlingskom-

mune, at kunne afgive tilbud på det udbudte affald.

Side 13 af 20

Den snævre definition kan derfor forventes at få stor betydning for den faktiske kon-

kurrence i udbuddene, da den yderligere forstærker den store konkurrencefordel, som

anlæg lokaliseret tæt på udbyderen i forvejen vil have.

Skabelon

Forsyningstilsynet vil blive bedt om at udarbejde vejledningsmateriale og en skabelon

til brug for afholdelse af udbud, jf. lovudkastets § 1, nr. 4. Det fremgår af lovbemærk-

ningerne, at skabelonen skal følge udbudslovens regler og vil skulle fastsætte de ob-

jektive og gerne kvantificerbare parametre, som kommunerne vil kunne stille krav i for-

hold til i et udbud.

Udbud skal gennemføres efter EU’s udbudsregler, og alle anlæg inden for EU vil der-

for kunne afgive bud. Skabelonen bør derfor være velgennemarbejdet med fokus på

EU-udbudsretten og bør have fokus på at sikre anlæggene lige vilkår for at byde ind

på affaldet.

Selskabsgørelse

Det fremgår af § 2, nr. 2, at kommunale affaldsenergianlæg skal selskabsgøres, samt

af nr. 9, at dette skal ske inden den 31. december 2024. Det fremgår af § 2, nr. 9, at

anlæg, som er ejet af en eller flere kommuner den 1. juli 2023, fortsat skal have kom-

munal majoritetskontrol i den virksomhed der driver anlægget, så længe det er i drift.

Konkret problemstilling ift. Svendborg Kraftvarme

Den 2. februar 2023, inden nærværende lovforslag blev sendt i høring, blev der ind-

gået en bindende købsaftale mellem Svendborg Kommune og Svendborg Fjernvarme

A.m.b.a om, at fjernvarmeselskabet overtager Svendborg Kraftvarme P/S pr. 1. januar

2024.

Da det er lovligt at frasælge et kommunalt affaldsenergianlæg under den nuværende

regulering, bør kravet om kommunal majoritetskontrol ikke være gældende i tilfælde

af, at der allerede er indgået en bindende aftale om salg af et kommunalt ejet affalds-

energianlæg før lovforslagets fremsættelse.

Adgang til at reducere tab

Lovforslagets krav om selskabsudskillelse forholder sig ikke tilstrækkeligt konkret til

den situation, hvor et forbrændingsanlægs markedsværdi er lig med eller lavere end

værdien af anlæggets gæld, som kan være risikoen for nyere anlæg med stor gæld.

Hvis gælden i et selskab er højere end forventet indtjening, vil der vil ikke kunne ud-

stedes den vurderingsberetning i forbindelse med stiftelse/kapitaludvidelsen, som er

en forudsætning efter selskabsloven. Dermed kan selskabet simpelthen ikke stiftes.

I praksis må et sådant anlæg dermed lukkes, fordi det ikke kan drives lovligt efter den

31. december 2024. Det betyder at ejerkommuner og anlæg ikke har mulighed for at

reducere tabet ved at afvikle så meget af gælden som driftsøkonomien i fremtidig drift

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

ville kunne bidrage til – og i stedet tvinges til at indfri den samlede gæld med det

samme. Det vil koste penge for både kommuner, borgere og varmekunder.

I en sådan situation vil selv den samlede pulje på 200 mio. kr. til strandede omkostnin-

ger på ingen måde række. Der vil være tale om langt større beløb selv for mindre an-

læg, hvis en gæld skal indfries fordi der ikke kan udstedes en vurderingsberetning.

Modellen med at et anlæg kan fortsætte i 3 år uden selskabsgørelse, hvis der ligger

en plan for nedlukning, er ikke nok. Tabsreduktion kan kræve markant mere end 3 år.

For at reducere tab hos nyere anlæg med høj gæld foreslås derfor, at tillade, at en del

af gælden kan efterlades hos ejerkommunerne, sådan at selskabet kan etableres for

at i det mindste en andel af den samlede gæld kan afvikles gennem fortsat drift.

Problemstillingen beskrives yderligere i høringssvar fra Revisorforeningen – FSR.

Fastsættelse af åbningsbalancer

Det fremgår af lovbemærkningerne, at ”Klima-,

energi- og forsyningsministeren kan

fastsætte regler om […] opgørelse af åbningsbalance, herunder værdiansættelsen af

anlæggenes aktiver.”

I forbindelse med opgørelse af åbningsbalancer bør det sikres,

at varmeforbrugerne ikke risikerer at komme til at betale to gange for deres andel af

investeringsomkostningerne til et affaldsenergianlæg, fx fordi der som følge af ændrin-

ger i værdiansættelsen af aktiver evt. også ændres på de afskrivninger, som indgår i

varmeprisen.

Tidsplan for udbudspligt og selskabsgørelse

I lovforslaget fastlægges en frist for selskabsgørelse til at skulle være gennemført se-

nest 31. december 2024 og en frist for at have gennemført udbuddene og indgået

kontrakter om forbrænding af det udbudte affald senest 1. juli 2025. Energistyrelsen

har desuden oplyst, at selskaberne først vil kunne deltage i udbud efter, at sel-

skabsgørelsen er gennemført.

Samlet set er der således tale om en toårig periode fra lovforslagets ikrafttrædelse til

alle processer om selskabsgørelse og udbud af affaldet skal være gennemført.

Processerne om selskabsgørelsen kan i mange tilfælde forventes at blive omfattende

og kan også forventes at komme til at tage lang tid. Det skyldes bl.a. at der skal tages

stilling til en række komplicerede forhold ifm. selskabsgørelsen.

I løbet af denne periode skal selskaberne først gennemføre alle processer ifm. sel-

skabsgørelsen, herunder juridiske snitflader, eksisterende kontraktforhold, værdian-

sættelse i skattemæssige åbningsbalancer, garantistillelser og garantiprovisioner og

meget andet. Beslutninger om en række af disse forhold skal tages i ejerkommunerne,

og beslutningerne herom vil formentlig skulle behandles over flere omgange, hvor der

først træffes principbeslutninger om at igangsætte processer og udarbejde analyser,

senere træffes beslutninger om valg blandt flere forskellige valgmuligheder og til sidst

beslutninger om godkendelse af de endelige modeller. I det største af disse selskaber,

vil beslutningerne herom skulle træffes i 19 forskellige ejerkommuner.

Side 14 af 20

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Det må forventes, at disse processer kommer til at tage tid, og det må forventes, at en

række af selskaberne først vil kunne nå at have gennemført selskabsdannelsen tæt

på fristens udløb 31. december 2024.

Konsekvensen heraf må forventes at blive, at udbuddene de fleste steder derfor først

kan igangsættes i starten af 2025, og da udbudsprocesserne også tager betydelig tid,

må lovforslagets tidsplaner forventes at komme til at indebære, at udbuddene over det

meste af landet i praksis vil blive foretaget samtidig i starten af 2025.

Det vil få den virkning, at selskaberne vil skulle afgive tilbud på en række forskellige

udbud på samme tid. Denne situation vil være meget vanskelig for selskaberne at

agere i, og såfremt de danske anlæg ikke kan deltage i alle relevante udbud pga.

manglende afklaring på tilbageværende ledig kapacitet, vil der være en betydelig ri-

siko for, at de mange samtidige EU-udbud fører til eksport af affald i stedet for at un-

derstøtte konkurrence blandt de danske anlæg.

Lovforslagets meget sammenpressede tidsplan kan derfor forventes at føre til en dårli-

gere konkurrencesituation i udbuddene, end der ville kunne opnås i en proces med

bedre tid, og der vil også være en betydelig risiko for, at der kan opstå uønskede situ-

ationer.

For de udbydende kommuner kompliceres tilrettelæggelsen af udbuddene desuden af,

at der skal tages højde for, at der i de seneste år er indgået mange kontrakter om ind-

samling af de 10 fraktioner, som kan gælde flere år ud over fristen 1. juli 2025. Her er

der i kontrakterne typisk indbygget bestemmelser om aflevering til et konkret anlæg.

Hvis et andet anlæg vinder forbrændingsopgaven, skal indsamlingskontrakterne derfor

genforhandles.

Videreførelse af eksisterende lån og betaling af markedskonform garantiprovision

Det fremgår af lovforslagets § 2, nr. 4, at kommunal garantistillelse fremover skal være

betinget af, at garantien gives på markedsvilkår.

Af udkastet til lovbemærkninger på især side 38-41 fremstilles denne nye regel som

om, at kommuners garantistillelser for forsyningsvirksomheder generelt er betinget af,

at kommuner kræver en markedskonform garantiprovision. Det er efter vores opfat-

telse ikke korrekt, når det bemærkes at de nye regler om markedsvilkår for garantistil-

lelse er en videreførelse af gældende ret, eller at undladelse af opkrævning af garanti-

provision (altid) vil udgøre ulovlig statsstøtte.

De eksisterende lån i KommuneKredit er blevet givet på baggrund af en konkret vur-

dering af, at de ikke udgjorde statsstøtte på bevillingstidspunktet, fordi der ikke eksi-

sterede direkte konkurrence. Når betingelserne for statsstøtte ikke er opfyldt, skal der

hverken efter statsstøttereglerne eller sektorlovgivningen opkræves provision for ga-

rantien. Et evt. krav om provision vil i givet fald skulle følge af kommunalfuldmagtsreg-

lerne/det kommunale hvile-i-sig-selv-princip. Der foreligger dog efter vores oplysninger

ikke en afklaring af retstilstanden herom.

Fordi man med dette lovforslag vil indføre konkurrence mellem anlæggene, bliver det

nødvendigt, at kommunerne opkræver en markedskonform garantiprovision, som ud-

ligner den konkurrencefordel der ellers ligger i KommuneKredits renter, for at de eksi-

sterende lån og garantier ikke udgør statsstøtte.

Side 15 af 20

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Markedskonforme garantiprovisioner må forventes at skulle være meget høje

I udkastet til lovbemærkningerne defineres markedsvilkår som de vilkår,

”som en pri-

vat kreditor, der opererer under markedsøkonomiske forhold, ville kræve af en lånta-

ger”.

Side 16 af 20

Det er vores opfattelse, at de almindelige danske pengeinstitutter ikke vil foretage ud-

lån til en branche, hvor 30 pct. skal lukke/gå konkurs inden 2030 vha. stramninger,

som indføres efterfølgende, men ikke kendes på forhånd, med mindre der findes en

part, som vil og kan stille fuld garanti for lånet. Umiddelbart er det således vores ind-

tryk, at der ikke på det almindelige lånemarked kan findes private kreditorer, som vil

låne til affaldsenergien under de vilkår, der er udsigt til.

På denne baggrund forekommer det ikke hensigtsmæssigt eller rimeligt, at opgaven

herom overlades til den enkelte kommune, som der lægges op til i lovforslaget, hvor

der står at

”kommunerne har ansvaret for at sikre, at garantistillelse er forenelig med

EU’s statsstøtteregler”

og at

”Kommunerne er forpligtede til at foretage rimelige og

sædvanlige bestræbelser på at konstatere, hvad et vederlag på markedsvilkår i for-

hold til den konkrete garanti indebærer.”

Efter vores opfattelse må de vilkår,

”som en privat kreditor, der opererer under mar-

kedsøkonomiske forhold, ville kræve af en låntager”

i høj grad kunne antages at skulle

afspejle risikoen for, at kommunen vil skulle indfri den pågældende garanti.

Vurderingen om, hvor stor en sådan garantiprovision vil skulle være for at afspejle risi-

koen, vil umiddelbart kunne tage udgangspunkt i følgende gennemsnitsbetragtninger:

•

Der findes 20 affaldsenergiselskaber med tilsammen 23 affaldsenergianlæg i Dan-

mark.

Formålet med lovforslaget er, at konkurrencen skal få 30 pct. af disse til at

lukke/gå konkurs fra 2025 til 2030. Det svarer til, at et af de 20 selskaber hvert år

skal lukke/gå konkurs.

Den årlige risiko for en kommune, der skal stille garanti for lån til affaldsenergi, en-

der med, at kommunen skal indfri garantien, er derfor 1 ud af 20, dvs. 5 pct.

En privat långiver ville imidlertid i denne situation ikke kunne nøjes en sådan beta-

ling af gennemsnitsrisikoen. Det er ikke tilstrækkeligt for en privat långiver at til-

byde vilkår, hvor långivers indtægter og udgifter i det lange løb går i nul. Hvis det

på disse betingelser ville være muligt at finde en privatlångiver, vil denne derfor

skulle have en betaling, der er markant højere end 5 pct. om året.

Selskaberne har tilsammen lån i forbrændingsanlæg på ca. 8 mia. kr. alene hos

KommuneKredit, herudover har de også lån i private realkreditinstitutter. Som en

overslagsberegning antager vi, at der er ca. 10 mia. kr. i gæld i affaldsenergisekto-

ren.

Markedskonforme garantiprovisioner, der er markant højere end 5 pct. af 10 mia.

kr., vil således indebære ekstraomkostninger for sektoren, der er markant højere

end 500 mio. kr. årligt.

Denne markante ekstraomkostning skal ses i sammenhæng med, at sektorens

samlede årlige omkostninger i dag ligger på omkring 2,7 mia. kr. Sektorens sam-

lede årlige omsætning er på ca. 4,2 mia. kr. Forskellen mellem disse to beløb ud-

gøres af afgiftsbetalinger på omkring 1,5 mia. kr. årligt.

•

Konkurrencemodellen vil således isoleret set indebære garantiprovisioner, der forøger

sektorens omkostninger fra 2,7 mia. kr. til et beløb, der er markant højere end 3,2 mia.

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

kr. årligt. Dette forhold har ministeriet ikke italesat, hverken ift. forligskredsen eller i ud-

kastet til lovbemærkninger.

Strandede omkostninger

Det fremgår af lovbemærkningerne, at

med lovforslaget fastlægges regler for en stats-

lig pulje til kompensation af kommunerne for 70 pct. af eventuelle strandede omkost-

ninger, som kommunerne vil kunne realisere efter afvikling af et affaldsforbrændings-

anlæg,

samt at puljen skal afsættes i perioden 2026-2030.

Af de økonomiske konsekvensberegninger fremgår det, at lovforslaget forventes at

påføre kommunerne strandede omkostninger i omegnen af 800 mio. kr. i perioden

2025-2030.

Vores vurdering er, at såfremt 30 pct. af kapaciteten skal lukke inden 2030, vil de

strandede omkostninger blive langt højere. Kommunerne er tvunget til at stille lånega-

rantier for selskabernes eksisterende lån i forbrændingsanlæg, som udgør ca. 8 mia.

kr. alene hos KommuneKredit. Ud fra en gennemsnitsbetragtning vil det derfor kunne

forventes at føre til strandede omkostninger på minimum 2,5 mia. kr.

Den afsatte pulje på 200 mio. kr. er utilstrækkelig og vil kun dække en brøkdel af de

reelle omkostninger, som lovforslaget kan forventes at påføre kommunerne. Spørgs-

målet om, hvorvidt staten vil være villig til at dække yderligere strandede omkostninger

udover de 200 mio. kr., er udskudt til senere stillingtagen.

Herudover er det branchens opfattelse, at myndighedernes definition af strandede om-

kostninger er alt for snæver. Strandede omkostninger dækker normalt over de tab ved

en investering, der opstår som følge af ændrede rammevilkår, som ikke var kendte på

investeringstidspunktet.

Strandede omkostninger omfatter derfor selvsagt den resterende anlægsgæld på ned-

lukningstidspunktet. Dette er dog ikke de eneste omkostninger ved nedlukning, og der

er flere andre poster, som også bør regnes med.

For det første kan anlægget have andre forpligtelser udover restgæld, fx kontraktfor-

pligtelser samt omkostninger til reetablering ifm. nedlukningen. Herudover bør borgere

og virksomheder også holdes skadefri for ekstraudgifter ifm. etablering af alternativ

varmeforsyning og tilhørende omkostninger ift. de fjernvarmenet, som berøres af en

fremskyndet lukning. Endeligt bør indtægter fra et evt. salg af aktiver ved en nedluk-

ning også medtages i opgørelsen af strandede omkostninger. Et retvisende bud på en

definition af strandede omkostninger kunne derfor være følgende:

+ Restgæld

+ Andre forpligtelser

+ Omkostninger til reetablering

+ Omkostninger til etablering af alternativ forsyning

- Indtægter fra salg af aktiver ved nedlukning

= Strandede omkostninger

Da det er staten, der har besluttet at foretage vidtgående ændringer i sektorens ram-

mevilkår, bør omkostningerne herved fordeles på kollektivet og ikke på enkelte

Side 17 af 20

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

selskaber, kommunekasser eller forbrugergrupper. Det er branchens opfattelse, at

staten fuldt ud bør dække alle de strandede omkostninger, som modellen kommer til

at indebære.

Monitorering

Det fremgår af lovforslagets § 1, nr. 2, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeren

fremover skal monitorere udviklingen i forbrændingskapaciteten på affaldsforbræn-

dingsanlæg og affaldsmedforbrændingsanlæg, samt at ministeren kan fastsætte nær-

mere regler for indberetning af oplysninger hertil.

I lovbemærkningerne nævnes det, at ”monitorering

af udviklingen i kapaciteten i første

omgang bør foretages ved at sammenholde den samlede danske kapacitet på anlæg-

gene med de faktisk forbrændte mængder ikke-farligt affald i et givent år”,

samt at det

er Energistyrelsen, som skal stå for monitoreringen, mens der vil skulle indhentes op-

lysninger fra Miljøstyrelsen om faktuelle indvejede affaldsmængder fra Affaldsdatasy-

stemet, fremskrivninger af affaldsmængder, m.v.

Herudover fremgår det, at som konsekvens af, at kommunale affaldsforbrændingsan-

læg udskilles i særskilte selskaber, vil der ikke længere være behov for, at der fremad-

rettet foretages en benchmarking af affaldsforbrændingsanlæg (også kendt som

BEATE).

Dette forslag er vi uenige i. Som branche opfordrer vi til, at monitoreringen fremadret-

tet ikke kun vil omfatte kapacitet, mængder og klima, men også vil inkludere økonomi-

ske forhold, så det er muligt at evaluere på resultaterne af konkurrenceudsættelsens

konsekvenser for affalds- og varmeforbrugerne. Som udgangspunkt foreslår vi at fast-

holde BEATE, hvor alle disse oplysninger i forvejen indberettes og offentliggøres.

BEATE er velafprøvet, og det vil desuden sikre, at udviklingen kan sammenlignes

også historisk med perioden før konkurrenceudsættelsen.

I forbindelse med den fremadrettede fremskrivning af affaldsmængder, nævnes speci-

fikt i bemærkningerne til lovforslaget at ”de

danske mængder af forbrændingsegnet

ikke-farligt affald er eksklusiv haveaffald og slam”.

Det er væsentligt, at der er mæng-

der af både haveaffald og spildevandsslam, som i dag leveres til forbrænding, fordi det

er den miljømæssigt og klimamæssigt bedste løsning. For eksempel forbrændes

større mængder PFAS-forurenet slam, fordi det ikke må spredes på landbrugsjord.

Derudover vil vi gerne gøre opmærksom på følgende forhold, som vi mener bør tages

i betragtning i fremskrivningerne:

1. Genanvendeligt affald medfører også en sorteringsrest til energiudnyttelse. I dag

eksporteres en del genanvendeligt affald. De planlagte nye oparbejdningsanlæg i

Danmark for bl.a. plast bør medregnes i fremskrivningen af affaldsmængder (og

dermed kapacitetsbehovet).

2. Specialfraktioner som fx trykimprægneret træ og farligt affald bør også medregnes

i de affaldsmængder, som måles op mod forbrændingskapaciteten. Træ- og have-

affald er i øvrigt klimaneutralt og bør ikke eksporteres, som det sker i dag for en

del træaffald.

Side 18 af 20

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

3. Der er en stor mængde shredderaffald, som ifølge Regeringens Handlingsplan for

Cirkulær Økonomi skal flyttes fra deponi til genanvendelse og energiudnyttelse.

Dette bør også regnes med.

Herudover vil vi I forbindelse med det fremadrettede kapacitetsbehov gøre opmærk-

som på følgende relevante forhold:

1. Når kapaciteten holdes op mod de nationale affaldsmængder, bør der tages ud-

gangspunkt i den reelle tekniske kapacitet, som er lavere end den miljøgodkendte

kapacitet, der nævnes i lovforslaget, og som i BEATE er registreret som den høje-

ste af tre typer kapacitet.

2. Den tekniske kapacitet reduceres desuden aktuelt pga. stigende brændværdi i af-

faldet, som især skyldes stor udsortering af madaffald til genanvendelse.

3. Der skal tages højde for behovet for en vis overkapacitet, så der sikres tilstrække-

lig kapacitet til:

a. Sæsonudjævning, dvs. oplagring af affald om sommeren til ekstra varme-

produktion om vinteren. Gælder ikke dagrenovation, som skal forbrændes

med det samme.

b. Sikkerhed for daglig forbrænding af dagrenovation ved midlertidige ned-

brud.

c. Løsning af ekstraordinære miljøopgaver, f.eks. afbrænding af mink, af-

brænding af PFAS-holdig slam, m.v.

4. Endelig er det væsentligt at inddrage i vurderingen, at kommunerne fortsat vil

have en kapacitetsforpligtelse til bl.a. farligt affald og klinisk risikoaffald, der ikke

omfattes af konkurrenceudsættelsen.

Brændværdi har stor betydning for anlæggenes kapacitet og bør derfor også undersø-

ges løbende. Særligt for importeret affald er der behov for undersøgelser af plastind-

hold og brændværdi. I lovbemærkningerne henvises til, at importeret affald har et mar-

kant højere indhold af plast end dansk affald. Men der er ikke fremlagt undersøgelser,

der bekræfter det, og anlæg der importerer meget affald har ikke kunnet måle øget

fossilt udslip fra importeret affald. Der er desuden hos forbrændingsanlæggene stort

fokus på at reducere plastindholdet i importeret affald – både pga. kvoter og afgifter og

pga. ambitiøse klimamål i ejerkommunerne.

Kapacitetsloft

Det fremgår af høringsudkastet at ”med

Klimaplanen blev der aftalt et kapacitetsloft

svarende til udviklingen i de danske forbrændingsegnede affaldsmængder, der ved af-

taletidspunktet blev vurderet til 30 pct. af det forbrændte affald i 2030 ift. 2020.”

Det

fremgår dog efterfølgende, at ”der

fastsættes ikke et lovmæssigt bestemt kapacitets-

loft.”

Det er branchens opfattelse, at et kapacitetsloft slet ikke er foreneligt med en mar-

kedsbaseret konkurrenceudsættelse. For at en konkurrenceudsættelse kan fungere

efter hensigten, bør det alene være markedet, i dette tilfælde det europæiske marked,

der afgør kapaciteten i sektoren.

Side 19 af 20

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Energistyrelsen har imidlertid oplyst, at baggrunden for denne beslutning er, at man

har vurderet, at det ikke er lovteknisk muligt at fastsætte et kapacitetsloft. I stedet hen-

vises der til, at der fastsættes rammer for monitorering med henblik på at følge udvik-

lingen i kapacitet og affaldsmængder, hvorefter det overlades til forligskredsen at følge

op på kapacitetsloftet, jf. de indledende bemærkninger:

”Det fremgår af Klimaplanen, at hvis kapacitetsudviklingen ikke udvikler sig i takt med

de nationale mængder af forbrændingsegnet affald, indføres en afgift på forbrænding,

medmindre et alternativt virkemiddel viser sig at være bedre egnet, herunder eksem-

pelvis CO2-krav eller krav til plastikindhold i det sorterede affald til forbrænding. Der er

ikke taget politisk stilling hertil og lovforslaget indeholder derfor ikke hjemmel til at ind-

føre sådanne tiltag.”

Man kan herfra udlede, at selvom lovforslaget ikke i sig selv indeholder et kapacitets-

loft eller en hjemmel til at indføre stramninger i konkurrencevilkårene på et senere

tidspunkt, må markedet forvente, at der vil blive indført politiske tiltag, som skal redu-

cere kapaciteten, såfremt den ikke udvikler sig i takt med de nationale mængder af

forbrændingsegnet affald.

Som vi også har påpeget flere gange i dette høringssvar, er det netop denne usikker-

hed om fremtidige politiske tiltag, som er det største problem i lovforslaget. Den vil af-

spejle sig i investeringslysten i grønne tiltag på anlæggene og vil medføre, at planlagte

projekter om CO

-fangst går i stå. Det vil forsinke den grønne omstilling og gøre det

dyrere at investere i grønne løsninger samt medføre, at Danmark ikke når sit klimamål

i 2030 på den økonomisk mest effektive måde.

Vi står til rådighed for spørgsmål eller uddybende kommentarer.

Side 20 af 20

Med venlig hilsen

Rune Moesgaard

Politisk chef

Dansk Fjernvarme

+45 24904149

Jens Bomann Christensen

Politisk chef

Dansk Affaldsforening

+45 28104976

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 3064211 -- BILAG 49 -- [ Dansk Fjernvarme og Dansk Affaldsforening_bilag til høringssvar ] --

Økonomisk vurdering af lovforslag om en ny konkurrence-

model for forbrændingsegnet affald

Udarbejdet af Seniorøkonom Torben Thorø Pedersen

Opgave

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet (herefter

’KEFM’)

har sendt et lovforslag

(inkl. bemærkninger) om en ny konkurrencemodel for forbrændingsegnet affald (her-

efter ’konkurrencemodellen’)

i høring. Konkurrencemodellen vil overordnet om-

danne affaldsselskaberne til kommercielle selskaber og åbne for fri konkurrence om

det forbrændingsegnede affald.

Lovforslaget har sammenhæng med Klimaplanen.

Her er målet at mindske de natio-

nale CO2-udledninger med 70 % i 2030 i forhold til 1990. Konkurrencemodellen skal

sikre affaldssektorens bidrag via 30 % mindre forbrændingskapacitet i 2030.

Dansk Fjernvarme har bedt

Bruun & Hjejle

om at lave en uafhængig økonomisk vur-

dering af nogle af konkurrencemodellens sandsynlige virkninger.

Nedenfor følger først de konkrete spørgsmål og herefter vores vurdering af de sand-

synlige virkninger. Vores vurdering bygger primært på økonomisk teori og oplysnin-

ger i det fremsatte lovforslag. Herudover har vi inddraget en præsentation fra KEFM

for forligskredsen af 9. februar 2023, som vi har fået fra Dansk Fjernvarme. Endelig

bruger vi nogle oplysninger modtaget fra Dansk Fjernvarme.

Væsentligste konklusioner

De væsentligste konklusioner fra vores vurderinger er, at konkurrencemodellen kan

forventes

øge forbrændingsanlæggenes kapacitetsudnyttelse fra de nuværende 85-

90 % til tæt på 100 %

øge importen af forbrændingsegnet affald betydeligt

øge markedsprisen på forbrændingsegnet affald til importprisens ni-

veau, der historisk har været højere end den danske gennemsnitspris

øge forbrugerprisen på forbrænding af affald i Danmark

Aftale af 16. juni 2020 om Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi, se side 10 i lovforslaget.

Det fremgår af notatet, når vi bruger oplysninger fra Dansk Fjernvarme.

DOC 9150626

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

skade affaldsanlæggenes incitamenter til at investere i CO2-fangst

Virkninger på kapacitetsudnyttelse, import og prisfastsættelse

Dansk Fjernvarme har

som det første

bedt os vurdere nogle sandsynlige markedsvirk-

ninger af konkurrencemodellen. Konkret har de bedt os vurdere virkninger på:

Kapacitetsudnyttelsen på forbrændingsanlæg

Importen af affald fra udlandet

Prisfastsættelsen for affald til forbrænding

Prisfastsættelsen for affaldsvarme

Konkurrencemodellen medfører overordnet to ændringer, der markant vil ændre de

økonomiske vilkår for forbrændingsegnet affald.

Den ene ændring er, at affaldsselskaberne bliver kommercielle. De er i dag omfattet af

hvile-i-sig-selv-reguleringen, hvor priserne skal dække omkostningerne, og hvor det

ikke er tilladt at opnå overskud. I konkurrencemodellen bliver affaldsselskaberne kom-

munalt ejede aktie- eller anpartsselskaber på kommercielle vilkår. Vi forventer, at de

derfor fremover vil fokusere på at maksimere deres overskud.

Den anden ændring er, at der kommer fri konkurrence om forbrændingsegnet affald.

For husholdningsaffald og for erhvervsaffald, der allerede indsamles af kommunerne,

kommer der udbudspligt. For resten af erhvervsaffaldet bortfalder anvisningspligten,

så virksomheder selv kan vælge, hvor de vil aflevere deres affald.

3.2

Kapacitetsudnyttelsen på forbrændingsanlæg

Vi forventer, at konkurrencemodellen vil få kapacitetsudnyttelsen til at stige. Det vur-

derer vi ud fra dels den nuværende kapacitetsudnyttelse og dels de økonomiske inci-

tamenter, som affaldsselskaberne får i konkurrencemodellen.

Vi begynder med den nuværende kapacitetsudnyttelse. Den viser, at der historisk har

været ledig kapacitet på de danske affaldsanlæg. Det seneste tal for 2022 viser en ka-

pacitetsudnyttelse på ca. 88 %, dvs. ca. 12 % blev i gennemsnit ikke udnyttet. Siden

2012 har det gennemsnitligt været 6-14 %, der ikke har været udnyttet, se Figur 1.

DOC 9150626

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Figur 1: Kapacitetsudnyttelse, 2012-2022

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

13%

14%

13%

14%

11%

12%

10%

87%

86%

92%

94%

92%

87%

86%

89%

92%

89%

88%

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

Udnyttet kapacitet

Ikke-udnyttet kapacitet

Kilde: Oplysninger fra Dansk Fjernvarme. Tallet for 2022 er fra KEFM’s præsentation af 9. februar 2023.

For et kommercielt affaldsanlæg er der en økonomisk gevinst ved at udnytte de sidste

10-15 %, så længe det får de marginale omkostninger (inkl. indtægter fra el og varme)

dækket.

Vi vurderer, at affaldsanlæggene kan forventes at kunne få dækket de marginale om-

kostninger via import. De marginale omkostninger er generelt små. Det skyldes, at for-

brændingsanlæggene oftest i forvejen vil skulle aftage en vis mængde affald og dermed

være i drift.

Samtidig vurderer vi, at anlæggene langt hen ad vejen vil kunne øge deres kapacitets-

udnyttelse med affald til priser, der er betydeligt højere end de marginale omkostnin-

ger (inkl. indtægter fra el og varme). Selskaberne kan i konkurrencemodellen gå to veje

for at øge kapacitetsudnyttelsen. De kan vinde udbud i kommunerne, og de kan øge

importen. Vi forventer, at de vil gå begge veje.

I Danmark bliver der mulighed for at øget tilgange af danskaffald, især i udbuddene.

KEFM forventer dog 30 % mindre affaldsmængder i 2030, og det vil begrænse mulig-

hederne.

Det gør import til den oplagte vej at gå. Ligesom KEFM vurderer vi, at forbrændings-

anlæggene agerer på et internationalt affaldsmarked, hvor den danske affaldsmængde

udgør en lille andel. Som KEFM også anfører, betyder det, at danske affaldstakster

DOC 9150626

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

bestemmes af udlandets betalingsvillighed, og at de danske priser følger priserne i ud-

landet.

I de senere år har der været et stort udbud af forbrændingsegnet affald på det europæ-

iske marked, og importen er allerede gradvist steget fra 2017 til 2020, se Figur 2.

Figur 2: Importerede affaldsmængder

(1.000 ton)

400

350

300

250

200

150

100

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

Kilde: Oplysninger fra Dansk Fjernvarme. Dansk Fjernvarme har endnu ikke tal for 2021 og 2022, men KEFM’s præsentation fra 9. februar 2023 indikerer,

at importen er fortsat med at stige.

Konkrete eksempler er fx ARGO og ARC. Sidstnævnte fik i 2022 lov til at øge sin im-

port. ARC havde ifølge sin hjemmeside i 2022 indtil 6. december importeret ca. 80.000

ton fra UK, Irland, Tyskland, Frankrig, Italien og Grønland.

I hele 2021 udgjorde im-

porten 47.000 tons.

Udviklingen hænger sammen med, at vi forventer, at importmulighederne vil være

gunstige. Ifølge Dansk Fjernvarme kan danske affaldsanlæg importere til en pris, der

er betydeligt over de marginale omkostninger. Før krigen i Ukraine har importpriserne

Vi henviser til side 6 i KEFM’s præsentation fra 9. februar 2023.

Se ’

Spørgsmål og svar om import af restaffald’,

https://a-r-c.dk/klima-og-miljo/import-af-restaffald/

Tallet fremgår af ARC’s årsrapport for 2021 på side 9,

https://a-r-c.dk/app/uploads/2022/06/Aarsrapport-2021-ARC-Ama-

ger-Ressourcecenter.pdf

DOC 9150626

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

ifølge Dansk Fjernvarme været 50-100 kr. pr. ton højere end den nuværende danske

gennemsnitspris på knap 500 kr. pr. ton.

Det gør, at der hidtil har været og i dag er god økonomi i at fylde anlæggene op med

import, hvilket stigningen i importen hos ARC er et eksempel på. Det er i sagens natur

ikke muligt at forudsige med sikkerhed, hvordan importpriserne for affald vil udvikle

sig fremad.

Ifølge Dansk Fjernvarme har krigen i Ukraine dæmpet importpriserne i det seneste år,

bl.a. fordi tyskerne har genoptaget driften af en række tidligere skrottede kulkraftvær-

ker

, og fordi manglen på energi har fået Sverige til at ophæve afgifter på affaldsenergi

fra 1. januar 2023.

På den lange bane forventer vi dog, at importpriserne vil stige igen.

Først og fremmest er der fortsat en betydelig underkapacitet på de europæiske for-

brændingsanlæg. Ifølge organisationen CEWEP, der repræsenterer europæiske af-

faldsenergianlæg, vil der trods mere sortering af affald stadig mangle forbrændingska-

pacitet til ca. 40 mio. tons affald i 2035.

Dertil kommer, at der fra 2026 er udsigt til, at affaldsforbrænding i hele EU blive om-

fattet af EU’s CO2-kvotesystem.

I dag gælder det kun for Danmark og Sverige. På den

lange bane forventer vi, at det også vil forhøje importpriserne.

Samlet vurderer vi, at konkurrencemodellen vil give en tendens til stigende kapacitets-

udnyttelse, og at import vil spille den største rolle. Det understreges af, at danske anlæg

står godt i den internationale konkurrence, fordi de tjener penge på både el og varme,

mens langt de fleste anlæg i EU kun producerer el.

Vi vurderer, at det vil kræve politiske indgreb at bremse importen. Lovforslaget lægger

op til en ’monitorering’ af importen.

Her vil der blive set på, om en eventuel overka-

pacitet fyldes op med import.

Isoleret set vil en monitorering ikke ændre noget. Det er de økonomiske incitamenter,

der driver importen, og monitorering ændrer ikke dem. Det anføres dog, at andre vir-

kemidler vil komme i spil, hvis kapacitetsudviklingen ikke udvikler sig i takt med de

Der findes ingen offentlige data, der dokumenterer importprisernes niveau, og vi har i vores analyse lagt til grund, at

Dansk Fjernvarmes oplysninger er korrekte.

Se fx https://www.euractiv.com/section/energy/news/germany-reactivates-coal-power-plants-amid-russian-gas-supply-

threats/

https://blogg.pwc.se/taxmatters-en/proposals-energy-situation

Se CEWEP’s hjemmeside: https://www.cewep.eu/cewep-capacity-calculations/

https://zerowasteeurope.eu/press-release/the-ep-approves-the-inclusion-of-municipal-incinerators-in-ets-as-of-2026-2/

Se lovforslagets side 52-56.

DOC 9150626

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

danske mængder af forbrændingsegnet affald. Der er dog ikke taget politisk stilling

hertil, og der er i lovforslaget ikke hjemmel til sådanne tiltag. Vi kan dermed ikke vur-

dere, om der er tale om tiltag, der kan påvirke de økonomiske incitamenter fremad.

3.3

Importen af affald fra udlandet

Vi forventer, at konkurrencemodellen vil give en tendens til stigende import af for-

brændingsegnet affald fra udlandet. Det bygger vi på dels affaldsselskabernes økono-

miske incitamenter og dels markedssituationen.

I konkurrencemodellen bliver affaldsselskaberne kommercielle selskaber. De vil have

et økonomisk incitament til at udnytte hele deres kapacitet så effektivt som muligt.

Hvis de har ledig kapacitet, og de får dækket de marginale omkostninger, vil vi for-

vente, at de vil aftage og brænde mere affald. Det modsatte vil være irrationelt.

Vi forventer af to årsager, at selskaberne især vil øge deres kapacitetsudnyttelse via

øget import.

Den ene årsag er, at de danske affaldsmængder ser ud til at falde og blive konkurren-

ceudsatte. I takt med at genanvendelsen stiger, forventer KEFM, at de danske forbræn-

dingsegnede affaldsmængder falder med ca. 30 % frem mod 2030. Samtidig vil kon-

kurrencen om den mindre mængde danske affald tiltage med den nye udbudspligt og

afskaffelsen af anvisningsretten.

Den anden årsag er, at vi forventer, at import vil udgøre en god og potentielt bedre

forretning end dansk affald. Som nævnt ovenfor er der rigeligt med affald at hente i

udlandet. På den lange bane forventer vi som ligeledes nævnt ovenfor, at danske sel-

skaber ligesom før krigen i Ukraine vil kunne importere affald til en pris, som er højere

end det danske gennemsnitlige prisniveau på knap 500 kr. pr. tons. Til sammen gør

det, at import af affald er og kan forventes at blive økonomisk attraktivt for de fleste

danske selskaber.

Vi forventer som nævnt ikke, at den planlagte monitorering af importen vil ændre her-

ved. Mindre import vil kræve tiltag, der ændrer ved de økonomiske incitamenter. Lov-

forslaget har ingen konkrete tiltag, der vil gøre det.

3.4

Prisfastsættelsen for affald til forbrænding

Vi forventer, at konkurrencemodellen vil ændre prisfastsættelsen for affald til forbræn-

ding ganske markant. Konkret forventer vi, at priserne i Danmark fremad vil blive fast-

sat ud fra importprisen.

I dag er priserne i Danmark fastsat ud fra omkostningerne. I hvile-i-sig-selv-regulerin-

gen er det et krav, at priserne skal dække omkostningerne. Hverken mere eller mindre.

DOC 9150626

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Der må ikke optjenes et overskud, og eventuelle underskud skal indregnes i priserne i

de kommende år. Det betyder, at når der i dag er forskelle i de forskellige anlægs af-

faldspriser, skyldes det forskelle i omkostninger.

I konkurrencemodellen vil der blive fri prisfastsættelse. De nye kommercielle selskaber

vil fastsætte priser for at maksimere deres overskud. Konkret vil økonomisk teori for-

udsige, at prisen i udlandet vil sætte prisniveauet i Danmark. Under fri prissætning vil

virksomheder ifølge økonomisk teori ikke prissætte ud fra deres egne omkostninger.

De vil prissætte ud fra værdien af deres bedste alternativ, dvs. deres alternativomkost-

ninger. Så længe alternativomkostningerne er højere end de marginale omkostninger,

kan de øge overskuddet ved at øge deres salg.

Vi forventer, at importprisen bliver de danske anlægs alternativomkostning, der vil

fastsætte markedsprisen i Danmark. Markedet for affald er i dag internationalt, hvor

de danske anlæg hverken har eller vil få markedskraft. Generelt gælder på et sådant

marked, at prisen vil være ens i hele markedet, og importprisen kan dermed forventes

at sætte priserne i de kommende udbud i Danmark.

3.5

Prisfastsættelse for affaldsvarme

Vi forventer, at konkurrencemodellen også vil påvirke prisfastsættelsen for affalds-

varme, hvor der både i dag og fremad vil være et prisloft.

Det gældende prisloft er fastsat ud fra et gennemsnit af omkostninger og indtægter fra

de største centrale kraftvarmeværkers varmeleverancer. Det udmeldes årligt af Forsy-

ningstilsynet. Det seneste prisloft for 2023 er fastsat til 89 kr. pr. GJ inkl. afgifter.

I lovforslaget lægger KEFM op til et nyt såkaldt VE-prisloft.

Det skal baseres på om-

kostningerne ved alternative VE-teknologier og ikke kraftvarmeværker. Det fremgår,

at formålet er at sikre en mere tidssvarende prisregulering. Energistyrelsen har til

Dansk Fjernvarme oplyst, at styrelsen forventer, at det nye VE-prisloft kommer til at

ligge på omkring 70 kr. pr. GJ inkl. afgifter.

Et sådant fald vil få direkte betydning for prissætningen for forbrændingsanlæg, som

i dag har en varmepris inkl. afgifter over det forventede nye VE-prisloft. Vi har ikke set

tal, der viser de forskellige anlægs varmepriser inkl. afgift i 2022, så vi kan ikke sige,

hvor mange der er tale om.

Se Forsyningstilsynet, ’Udmelding af prisloft for opvarmet vand fra affaldsforbrændingsanlæg for år 2023’, 14. oktober

2022,

https://afg.forsyningstilsynet.dk/h/42c520c9-70bc-4643-93f3-3f63bb755d28/fc0e39c54a024df8b73af8cf6d55b754?sho-

wExact=true

Se lovforslagets side 15.

Dansk Fjernvarme forventer en overgangsordning, hvor to-tre af de nyeste anlæg med en forventeligt større gæld får lov

til at blive på den eksisterende ordning.

DOC 9150626

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Vi forventer dog, at den største ændring i prissætningen kommer af sektorens kom-

mercialisering. Konkret forventer vi, at de kommercielle selskaber fremad vil forsøge

at gå så langt op mod prisloftet som muligt.

Forklaringen ligger i de ændrede økonomiske incitamenter.

Under hvile-i-sig-selv-reguleringen har deres prissætning af varme været fokuseret på

egne omkostninger. Hvis omkostningerne giver en lavere pris end prisloftet, har sel-

skaberne ikke måttet gå op til prisloftet. Det har de heller ikke haft incitament til, fordi

de ikke har måttet optjene overskud.

Det ændrer konkurrencemodellen på. De kommercielle selskaber skal fortsat over-

holde varmeforsyningslovens regler om omkostningsbestemte priser. Deres økonomi-

ske incitamenter til at maksimere deres overskud kan dog forventes at få dem til lede

efter elastik i reglerne.

Konkret kan det eksempelvis ske via den kommende selskabsgørelse. Her skal der bl.a.

laves nye skattemæssige åbningsbalancer. Det kræver en værdiansættelse af selskaber-

nes eksisterede aktiver, som det vil kræve visse skøn at foretage. Hvis selskaberne lyk-

kes med at presse værdierne op, vil det give et højere afskrivningsgrundlag, som igen

vil hæve deres affaldsvarmepriser.

På den baggrund forventer vi en tendens til, at varmeprisen vil stige op mod det nye

VE-prisloft. Hvor meget det kan betyde i praksis, er dog selvsagt usikkert.

Virkninger på selskabernes omkostninger, indtægter og forbrugerpriserne

Dansk Fjernvarme har

som det andet

bedt os vurdere nogle sandsynlige selskabsøko-

nomiske virkninger af konkurrencemodellen. Konkret har de bedt os vurdere de sand-

synlige:

4.2

Virkninger på selskabernes omkostninger

Virkninger på selskabernes indtægter

Virkninger på forbrugerpriserne

Virkninger på selskabernes omkostninger

I forhold til selskabernes omkostninger ser vi især en ændring, der i kraft af en betyde-

lig meromkostning kan forventes at påvirke markedet fremad.

DOC 9150626

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Ændringen er i omkostninger til lånegarantier. Vi kan ikke se disse kvantificeret i lov-

forslaget. Vi vurderer, at de i konkurrencemodellen vil påføre de nye kommercielle

selskaber omkostninger på mindst 380-500 mio. kr. årligt og potentielt mere.

I konkurrencemodellen vil kommunerne kunne stille lånegaranti for de nye kommer-

cielle aktie- og anpartsselskaber.

Det fremgår, at kommunerne har pligt til at sikre, at

garantier stilles på markedsvilkår. Det konkretiseres med, at lånegarantien skal gives

på vilkår, der svarer til, hvad den private kreditor ville kræve af låntager under nor-

male markedsøkonomiske vilkår. Dette vil ifølge lovforslaget indebære, at kommu-

nerne opkræve en markedskonform garantiprovision fra de affaldsforbrændingsan-

læg, som de stiller garanti for.

Det fremgår videre, at kommunerne har ansvaret for at sikre, at garantistillelsen over-

holder EU’s statsstøtteregler. Der henvises konkret til Kommissionens meddelelse af

20. juni 2008 (2008/C 155/02) om statsstøtte i form af garantier. For at undgå at der er

tale om statsstøtte, er kravet også her, at garantiprovisionen skal være markedskon-

form. Dertil kommer, at der kun undtagelsesvist må stilles garanti for mere end 80 %

af lånet. En lånegaranti, der ikke er givet på de vilkår, vil kunne udgøre statsstøtte.

Spørgsmålet er herefter, hvor høj en markedskonform garantiprovision kan forventes

at blive for kommunale lånegarantier til de nye kommercielle selskaber.

Ifølge økonomisk teori vil garantiprovisionens størrelse afhænge af den konkrete risiko

for, at lånet ikke tilbagebetales. Denne risiko vil igen afhænge af den konkrete virksom-

hed, den aktivitet, der optages lån til, og de markedsvilkår, som virksomheden agerer

på. Det vil være en konkret vurdering, som den enkelte kommune må lave for det kon-

krete affaldsselskab.

En oplagt metode til at vurdere niveauet for en markedskonform garantiprovision ville

være at indhente konkrete tilbud fra en uafhængig tredjemand. Det kunne fx være en

kommerciel bank. Vi ser dog ikke dette som en realistisk metode her. Dels er affalds-

selskaberne endnu ikke dannet, og dels kender vi ikke de endelige markedsvilkår, før

konkurrencemodellen er endelig vedtaget.

En anden oplagt metode ville være at benchmarke med lånegarantier, som kommu-

nerne har udstedt til kommercielle selskaber under sammenlignelige markedsvilkår.

Vi er dog ikke bekendt med sådanne eksisterende lånegarantier. Kommunerne udste-

der ofte lånegarantier på forsyningsområder. Men det er typisk til selskaber, der

Vi henviser fx til lovforslaget side 36-38

DOC 9150626

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

hverken er kommercielle eller i fri konkurrence. Desuden er det en unik markedssitu-

ation, at der er et mål om en reduktion af kapaciteten på 30 % over 5 år.

I den aktuelle situation vurderer vi, at der er to flere indikative metoder, der begge kan

give en pejling på en markedskonform garantiprovision i konkurrencemodellen.

Den ene indikative metode har Dansk Fjernvarme allerede brugt. I en artikel i Ingeni-

øren den 28. februar 2023

skønner Dansk Fjernvarme, at en markedskonform garan-

tiprovision i gennemsnit vil udgøre mindst 5 % årligt. Desuden skønner de, at den re-

levante gæld er ca. 10 mia. kr. Det giver en meromkostning for selskaberne på 500 mio.

kr. årligt.

Det fremgår af artiklen, at Dansk Fjernvarmes skøn er baseret på, at der i dag er 20

selskaber. Desuden lægges det ud fra KEFM’s konsekvensberegninger

til grund, at

KEFM forventer, at der i årene 2025 til 2030 i gennemsnit går et selskab konkurs om

året. Det giver en årlig gennemsnitlig konkursrisiko på 5 % og et forventet tab på 5 %.

Dansk Fjernvarme vurderer, at det vil være det laveste niveau for en markedskonform

garantiprovision. Intuitionen er, at en markedskonform lånegaranti skal dække mindst

det forventede tab for at kunne være markedskonform.

Vi finder, at 5 % er et realistisk, men forsigtigt skøn på en markedskonform garantipro-

vision. Ud fra en simpel risikobetragtning vil en markedskonform garantiprovision

være proportional med det forventede tab, som vil være lig med den forventede risiko

for, at låntager ikke kan betale lånet tilbage.

Vi vurderer, at 5 % er et realistisk skøn på den forventede risiko. Forudsat selskaberne

har lige stor risiko for at forlade markedet, bestemmes risikoen ved at gange to para-

metre: Den totale bestand af selskaber og antallet af selskaber, der årligt forventes at

forlade markedet.

Vi vurderer, at det er realistisk, at der fra begyndelsen af 2025 vil være en bestand på

20 selskaber i konkurrencemodellen. Her lægger vi vægt på, at det af lovforslaget frem-

går, at der i dag er 23 affaldsforbrændingsanlæg

, men at modellen ikke vil gælde for

øer (i praksis BOFA), og at anlæg kan blive undtaget, hvis en lukning er godkendt den

31. december 2024, og anlægget lukker senest tre år efter godkendelsen.

Se Ingeniøren, den 28. februar 2023,

https://ing.dk/artikel/dansk-fjernvarme-ny-lov-foerer-fordoblet-affaldsimport-ho-

ejere-forbrugerpriser-266494

Konsekvensberegningerne fremgår af KEFM’s præsentation for forligskredsen den 9. februar 2023.

I praksis forventer vi, at en långiver vil tillægge en risikopræmie, så der i praksis vil ses en højere garantiprovision.

Se lovforslagets side 13.

Se lovforslagets side 14.

DOC 9150626

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Vi vurderer desuden, at lovforslagets ordlyd understøtter, at et selskab årligt gennem-

snitligt kan forventes at forlade markedet. Her lægger vi vægt på, at det lægges til

grund, at kapacitetstilpasningen vil ske gradvist fra 2025 og frem.

Exitraten vil der-

med, alt andet lige, vokse gradvist efter 2025, når antallet af anlæg falder fra 20 til 15.

Samlet giver det en forventet risiko på 5 % (=1/20), som vi vurderer udgør et forsigtigt

skøn på markedskonform garantiprovision. Når vi ser det som et forsigtigt skøn, skyl-

des det, at en markedskonform låneprovision ikke kun må dække det forventede tab.

Den må også indeholde omkostninger til administration og en rimelige avance.

Den anden indikative metode er baseret på Kommissionens meddelelse af 20. juni 2008

(2008/C 155/02) om statsstøtte i form af garantier, som lovforslaget henviser til.

Her ses for det første, at under fri konkurrence må en kommunal garanti højst omfatte

80 % af et lån. For det andet skal en markedspris vurderes ud fra en konkret analyse af

det underliggende låns karakteristika, herunder

’sandsynligheden for, at låntageren mis-

ligholder sine forpligtelser på grund af sin finansielle situation, sin branche og sine fremtidsud-

sigter samt andre økonomiske forhold’.

Analysen bør inddrage en konkret kreditvurdering

af låntageren.

Meddelelsen kan dog også give et mere indikativt skøn, der peger på en risikopræmie

på mindst 3,8 %. Det fremgår, at en risikopræmie på 3,8 % udgør en såkaldt

’safe ha-

bour’

for låntageren, der er en SMV

, der ikke tidligere har indhentet en konkret kre-

ditvurdering fra et

ratingbureau, fx Moody’s,

eller hvis vurdering er baseret på balan-

cen, såsom virksomheder med et særligt formål eller nystartede virksomheder. Hvis

der modsat er udarbejdet en risikovurdering, kan den

konkrete ’safe habour’ være la-

vere eller højere end 3,8 %, afhængig af hvilken kreditrating virksomheden opnår, se

Figur 3.

Se lovforslagets side 16.

I 2025 vil exitraten være 5 % (1/20), i 2026 vil den være 5,3 % (1/19) og så fremdeles.

Se lovforslaget side 38.

Står for ’Små

og mellemstore virksomheder’.

SMV er af EU defineret således, at en virksomhed tilhører kategorien

”små”,

hvis der er under 50 ansatte, og den har en årlig omsætning eller en samlet årlig balance på ikke over 10 mio. EUR.

En virksomhed tilhører kategorien

”mellemstor”,

hvis der er 50 eller flere men under 250 ansatte, og den har en årlig om-

sætning på ikke over 50 mio. EUR eller en årlig samlet balance på ikke over 43 mio. EUR.

DOC 9150626

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Figur 3: Kommissionens årlige minimumspræmier

gældende for en SMV

Kilde: Kommissionens meddelelse af 20. juni 2008 om statsstøtte i form af garantier, afsnit 3.2.

Vi vurderer, at nogle, men ikke alle, danske affaldsanlæg vil være en SMV og dermed

omfattet af denne ’safe habour’. Uden en konkret

kreditvurdering kan vi ikke sige,

hvad deres kreditrating vil være. Der vil dog være tale om nystartede selskaber, hvilket

taler for, at minimumsgrænsen på 3,8 % vil gælde.

I lyset af konkurrencemodellens antagelse om, at flere anlæg skal lukke inden 2030,

finder vi det samtidig ikke realistisk, at anlæggene ville kunne få en kreditrating, som

DOC 9150626

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

kan begrunde en risikopræmie på mindre end 3,8 %. Som det fremgår, er de 3,8 %

baseret på en vurdering af, at det er

’sandsynligt,

at betalingsevnen forringes af negative

forhold’.

Vi ser det som dækkende for de ca. 20 selskaber i konkurrencemodellen, hvor

det sandsynlige er, at et selskab må opgive hvert år. Vi noterer samtidig, at der for

samme kreditkvalitet også er en højere risikopræmie på 6,3 %.

Tilsammen bekræfter begge indikative metoder, at garantiprovisioner kan forventes at

udgøre en betydelig ekstraomkostning. Skønnene viser en sandsynlig risikopræmie på

mindst 3,8-5 % og potentielt 6,3 %. Ved brug af Dansk Fjernvarmes skøn for den sam-

lede gæld på 10 mia. kr. kan lånegarantier dermed i det første år forventes at koste 380-

630 mio. kr. årligt.

4.3

Virkninger på selskabernes indtægter fra affaldsforbrænding

Selskaberne får i dag og vil i konkurrencemodellen fortsat få indtægter fra:

4.3.1

Affaldsforbrænding

Varme og el

Affaldsforbrænding

Vi forventer, at konkurrencemodellen vil øge de samlede indtægter fra forbrænding.

Der kan forventes to effekter, der vil øge indtægterne.

Den ene effekt er, at affaldsprisen kan forventes at stige. Konkurrencemodellen vil be-

tyde, at importprisen fremover bliver den generelle markedspris i Danmark. Ifølge

Dansk Fjernvarme har importprisen før krigen i Ukraine været højere end den gen-

nemsnitlige danske pris, og vi forventer, at det også vil være tilfældet på den lange

bane, se ovenfor i afsnit 3.2. Da markedet er internationalt, og da konkurrencemodellen

bør vurderes på lidt længere sigt, vil økonomisk teori dermed forudsige, at markeds-

prisen i Danmark kommer til at stige til det langsigtede forventede niveau for import-

priserne.

Den anden effekt er, at kapacitetsudnyttelsen vil stige. Anlæggene udnytter i dag i gen-

nemsnit kun 85-90 % af deres kapacitet. På et konkurrencebaseret marked vil der være

en økonomisk gevinst ved at udnytte de sidste 10-15 %, og det vil de gøre gennem øget

Det kan ikke forventes, at omkostningen reduceres, hvis lånegarantierne iht. EU’s meddelelse skal begrænse til 80 %. Hvis

de resterende 20 % skal finansieres andre steder, vil omkostningen som udgangspunkt ikke blive lavere.

DOC 9150626

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

import. Hvis mængden af forbrændingsegnet affald i Danmark, som KEFM forventer,

falder med 30 % frem mod 2030, vil importen også kunne udfylde det hul.

Samlet vil højere priser og øget kapacitetsudnyttelse give øgede indtægter.

4.3.2

Varme og el

Vi forventer, at konkurrencemodellen vil øge salget af både varme og el. Det følger af

den forventede stigende kapacitetsudnyttelse, som modellen kan forventes at give (se

ovenfor). Hvis anlæggene brænder mere affald, øges deres produktion af varme og el.

Om indtægterne i praksis også stiger, afhænger af prisudviklingen.

For varme er der i dag et prisloft på 89 kr. pr. GJ inkl. afgifter. Ifølge Dansk Fjernvarme

forventes et nyt VE-prisloft som nævnt sat ned til cirka 70 kr. pr. GJ inkl. afgifter. For

anlæg med en højere aktuel varmepris vil det betyde et prisfald. For de andre anlæg

forventer vi en tendens til, at de vil presse prisen op mod prisloftet (se ovenfor).

For el er det den danske engrosmarkedspris, der er relevant. Det er på engrosmarkedet,

at anlæggene afsætter deres el. Her har konkurrencemodellen ingen betydning.

Samlet er det i praksis dermed ikke sikkert, hvordan konkurrencemodellen vil virke på

de samlede indtægter fra varme og el. Forudsat produktionen stiger, vil den, alt andet

lige, dvs. hvis priserne på varme og el antages uændrede, øge indtægterne.

4.4

Virkninger på forbrugerpriserne

Konkurrencemodellen kan påvirke følgende forbrugerpriser:

4.4.1

Affaldsforbrænding

Varme og el

Affaldsforbrænding

Forbrugerprisen er den pris, som private og virksomheder betaler for at komme af med

deres affald. Vi vurderer, at konkurrencemodellen vil øge denne pris.

De danske forbrændingsanlæg vil fremad agere på det internationale affaldsmarked.

Her er de uden markedskraft, og importprisen vil være deres alternativomkostning,

som de vil fastsætte deres priser ud fra. Som nævnt ovenfor i afsnit 3.2 forventer vi på

den lange bane, at importprisen vil være højere end den aktuelle gennemsnitlige

DOC 9150626

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

danske pris

. Dermed vil konkurrencemodellen betyde, at den danske forbrugerpris

hæves op til importprisen.

Vi bemærker, at eventuelle effektiviseringer på omkostningssiden ikke kan forventes

at gøre en forskel her. På et konkurrencebaseret internationalt marked vil et omkost-

ningsfald teoretisk set alene påvirke prisen, hvis de marginale omkostninger falder

symmetrisk for alle på markedet. Det vil ikke være tilfældet her med en ren dansk æn-

dring.

Vi bemærker yderligere, at det heller ikke betyder noget, om det er en generel effekti-

visering af alle nuværende danske anlæg eller en effektivisering, der følger af, at de

mindst effektive danske anlæg går ud af drift, så de tilbageværende samlet set er mere

effektive.

4.4.2

Varme og el

For varme vil der i konkurrencemodellen komme et nyt VE-prisloft, der efter Dansk

Fjernvarmes forventninger som nævnt vil ligge på ca. 70 kr. pr. GJ inkl. afgifter mod

det aktuelle prisloft på 89 kr. pr. GJ inkl. afgifter.

Vi forventer, at virkningen på forbrugerprisen for varme vil afhænge af anlæggenes

nuværende varmepris.

For varmekunder hos anlæg med en varmepris over 70 kr. pr. GJ inkl. afgifter vil kon-

kurrencemodellen give en lavere forbrugerpris.

For varmekunder hos de andre anlæg med en aktuel varmepris under 70 kr. pr. GJ inkl.

afgifter er virkningen mere usikker. Umiddelbart vil konkurrencemodellen ikke betyde

noget, fordi varmeprisen fortsat vil være omfattet af varmeforsyningslovens regler om

omkostningsbaserede priser. Vi forventer dog, at der i praksis vil komme en tendens

til stigende varmepriser. Det skyldes, at de kommercielle selskaber forventeligt vil lede

efter og forsøge at udnytte al elastik i reglerne til at presse deres varmepris op så tæt

på det nye VE-prisloft som muligt.

For el vil konkurrencemodellen ikke påvirke på forbrugerprisen.

Virkninger på selskabernes incitamenter til at investere i CO2-fangst

Dansk Fjernvarme har som

det tredje

bedt os vurdere, hvordan konkurrencemodellen

kan forventes at påvirke selskabernes incitamenter til at investere i CO2-fangst.

Som oplyst af Dansk Fjernvarme.

DOC 9150626

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Investeringer i CO2-fangst er også en del af Klimaaftalen. Massive investeringer i CO2-

fangst anses som et vigtigt redskab til at nå målet på 70 % reduktion i CO2-udledningen

inden 2030. Affaldsanlæg er vurderet til at få en vigtig rolle for disse investeringer.

Vi vurderer helt generelt, at en konkurrenceudsættelse isoleret vil kunne fremme inve-

steringer i CO2-fangst og andre innovative løsninger. Muligheden for at tjene økono-

misk overskud fremmer generelt investeringer i effektiviseringer og innovation. Desu-

den kan konkurrenceudsættelse sikre en effektiv udnyttelse af begrænsede tilskuds-

midler. Ved at udbyde adgangen til tilskud kan det sikres, at det er de bedst egnede

selskaber, der får tilskud.

Vi ser imidlertid en stor knast i den foreslåede konkurrencemodel. Den vil skade og

potentielt være skadelig for anlæggenes incitamenter til at investere i CO2-fangst.

Problemet er, at lovforslaget efterlader stor usikkerhed om den fremtidige regulering.

Konkret står der, at hvis kapacitetsudviklingen ikke sker i takt med de nationale mæng-

der af forbrændingsegnet affald, vil der blive indført en afgift,

’medmindre et alternativt

virkemiddel viser sig at være bedre egnet, herunder eksempelvis CO2-krav eller krav til plastik-

indhold i det sorterede affald til forbrænding.’

Det fremgår videre, at der ikke er taget

politisk stilling hertil, og at lovforslaget ikke har hjemmel til sådanne tiltag.

I praksis ved affaldsanlæggene dermed ikke, hvad de kigger ind i af regulering de næ-

ste år. De kan få en afgift, men der kan også ske noget andet. Det kommer an på både

udviklingen og den konkrete vurdering af de mulige tiltag.

Generelt kan regulatorisk usikkerhed om fremtiden være skadelig for investeringer.

Virksomheder beslutter oftest investeringer ud fra en business case, der værdisætter

indtægter og omkostninger ud i fremtiden. Det vanskeliggør usikkerhed om reglerne.

Vi vurderer, at der er en betydelig risiko for, at det vil gælde for investeringer i CO2-

fangst. Der er tale om investeringer med en lang horisont. Det gør det essentielt med

klare linjer, at påtænkte tiltag er kendt og lagt frem i lyset.

Det fremgår bl.a. af Energistyrelsens faktaark om CO2-fangst,

https://kefm.dk/Media/637750803072968157/Fak-

taark_Den%20samlede%20strategiske%20indsats%20for%20udbredelse%20af%20fangst%20og%20lag-

ring%20af%20CO%E2%82%82_V02.pdf

Se side 16

DOC 9150626

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 3064211 -- BILAG 50 -- [ 3F ] --

Energistyrelsen

Høringssvar til høring over forslag til lov om ændring af lov om

miljøbeskyttelse, lov om varmeforsyning, lov om elforsyning og

selskabsskatteloven (Ny organisering af affaldsforbrændingssektoren

og konkurrenceudsættelse af forbrændingsegnet affald)

Journalnummer: 2023-1768

3F siger tak for muligheden for at indgive høringssvar.

3F ser lovforslaget her som en eklatant fejltagelse og vi anbefaler

forligspartierne at genoverveje forslaget, da det ikke løser de udfordringer

som var formålet med Klimaaftalen fra 2020

3F overordnede kommentarer, som vil blive uddybet nedenfor:

•

Lovforslaget løser ikke det mest presserende problem med at

finde CO2-reduktioner i affaldssektoren – man risikerer faktisk det

modsatte.

Lovforslaget medfører en betydelig usikkerhed om hvor mange

anlæg, som skal lukke og hvordan økonomien bliver i sektoren,

hvilket er dybt problematisk og helt unødvendig.

Usikkerheden medfører, at man risikerer at planer om

investeringer i CO2-fangst-anlæg skrinlægges, hvilket

vanskeliggør muligheden for at leve op til Klimaloven.

Usikkerheden om hvilke anlæg, der skal lukke, giver også en

uforudset regning hos kommuner og borgere – det er i sig selv

ikke rimeligt og desuden i modstrid hensigten i Klimaaftalen om

affald.

En konkurrenceudsættelse gør at forbrændingsanlæg skal drives

på markedsvilkår og ikke efter demokratiske principper. 3F har

tidligere i en rapport fået påvist at forsyning, der er ejet og drevet

demokratisk, er mest effektivt.

Klima

For 3F er klimaet og bæredygtighed helt afgørende i de forandringer vores

samfund gennemgår. 3F’s medlemmer arbejder også i høj grad i kernen af

den grønne omstilling, hvor vores medlemmer arbejder indenfor vindmølle-

industri, nedgravning af fjernvarme-rør og naturligvis på forbrændingsanlæg

og i indsamlingen af affald.

3F ønsker at Klimaloven følges og at reduktionerne i CO2-udledning sker på

økonomisk fornuftig vis og på en retfærdig vis, så 3F’s medlemmer ikke

betaler en for høj pris for den grønne omstilling, men at alle samfundslag

bidrager.

Lovforslaget fejler desværre både på at levere til klima-målsætningen og på

at gøre det bæredygtigt og retfærdigt for samfundet og den enkelte borger.

Derfor opfordrer vi på det kraftigste til at den nye regering og forligspartierne

sætter lovforslaget på pause og lytter til eksperter og branchen selv og finder

en mere bæredygtig vej.

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Problemet med lovforslaget er ganske enkelt, at målet for klimaaftalen var en

reduktion i forbrændingskapaciteten på 30%. Det giver naturligvis en fin

klimagevinst, men målet burde have været at reducere affaldsmængderne for

så helt naturligt at kunne udfase de ældste og mindst miljøoptimerede

anlæg.

Denne omvendte logik er i sig selv problematisk og fjerner fokus fra

Danmarks egentlig udfordring – en kæmpe produktion af affald. Men det

fjernede også fokus fra det store klimapotentiale, nemlig CO2-fangst, hvor

netop forbrændingsanlæg tilbage i 2020 var de fremmeste og et oplagt sted

at indføre det.

Så reelt har klimaaftalen fra 2020 blot forsinket og vanskeliggjort

mulighederne for CO2-fangst i sektoren. Og tilmed vil man med lovforslaget

forlænge denne usikkerhed til 2027-28, da rammerne for investeringer i

anlæg til CO2-fangst bliver usikre og anlæg derfor sandsynligvis vil afstå fra

det. Det er tale om et potentiale på over 2 mio. tons CO2e, som man

gambler med. Det mener vi i 3F ikke der er råd til.

Der er naturligvis håb om, at andre love og planer om CO2-fangst og grøn

skattereform kan hjælpe dette på vej, men igen er det jo usikkert, hvor man

kunne vælge en mere sikker vej til CO2-reduktion ved ikke at kaste sektoren

ud i usikkerheden ved en konkurrenceudsættelse.

Derudover forekommer målet med lovforslaget at have ændret sig siden

klimaaftalen. Dengang var målet en reduktion i forbrændingskapaciteten på

30%. Vi mener, at der var bedre måde at opnå denne reduktion på, end

konkurrenceudsættelse. Man endte på konkurrenceudsættelse, men på grund

af energisituationen er man blevet opmærksom på det uhensigtsmæssige i

lukke forbrændingsanlæg, da de udgør en væsentlig del af varmeforsyningen.

Lovforslaget indeholder derfor ikke en konkret målsætning om reduktion af

kapaciteten på 30%, hvilket ift. varmeforsyningen er ganske fornuftigt. Men

det stiller jo alvorligt spørgsmålstegn ved selve fundamentet for

konkurrenceudsættelsen. Hvis ikke målet længere er entydigt det samme,

hvorfor er det så det samme værktøj man benytter?

Flere eksperter og forbrændingsanlæg peger på, at dette vil medføre forøget

import af affald og dermed det modsatte af hensigten. Det er derfor højst

usikkert hvilket formål konkurrenceudsættelsen egentlig tjener, og

konkurrenceudsættelse står derfor tilbage som om den er det egentlig

formål, hvorunder andre hensyn må underlægges.

Vi mener, at regeringen og forligspartierne må blive mere tydelige om, hvilke

mål man vil stræbe efter og dernæst sammen med parterne udvikle en

politisk løsning, som kan løse de udfordringer. Det er netop hvad SVM-

regeringen har sat som mål, kloge løsninger, hvor der lyttes og inddrages og

netop her har man muligheden for at gøre netop det, fremfor dette

eksperiment.

Vi mener ikke, at en konkurrenceudsættelse med et usikkert formål og så

usikre konsekvenser er svaret på klimaudfordringer indenfor affaldssektoren.

Usikkerheden er efter 3F’s opfattelse et stort problem for dette lovforslag.

Usikkerhed for kommuner og borgere

-2-

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Kommunerne får lov til at beholde ejerskabet af forbrændingsanlæg, selvom

de skal virke på kommercielle vilkår. Det kan virke fornuftigt, men er også et

tveægget sværd. De beholder en vis kontrol, men skal til gengæld også

garantere for lånene i selskaberne. Det er egentlig en god forretning isoleret

for kommunerne, da de fleste af dem har lånt pengene billigt via

KommuneKredit, men med den nye lov skal opkræve garantiprovision på

markedsvilkår – altså en højere rente og dermed penge i kommunekassen.

Men det giver andre udfordringer. Dels vil forbrændingsanlæggene, så blive

dyrere at drive og den omkostning kan kun hentes hos borgerne – som

varmeforbrugere eller via affaldsgebyret. Men endnu værre er det, at ideen

med konkurrenceudsættelsen er at nogle anlæg lukker – altså går konkurs.

Og så står ejerne med en regning som igen kun kan hentes hos borgerne. I

bemærkningerne til Lovforslaget estimeres det at kommunerne samlet

kommer til at tjene lige så meget som de taber.

3F kan ikke vurdere om regnestykket er rigtigt eller forkert, men det står

klart at gevinst og tab vil være meget ulige fordelt og der derfor havner en

regning hos mange borgere. Vi aner ikke hvem, og der virker ikke til at være

nogen højere retfærdighed i hvilke borgere, som bliver ramt.

3F har mange medlemmer, som ikke har alverden og hvor budgettet er

stramt og hvor man gerne vil kende ens udgifter. Mange har været hårdt

ramt af de stigende energipriser og vi kan se, hvor hårdt det kan ramme.

Derfor er det ikke rimeligt, at lovforslaget i sin nuværende form ikke tager

hensyn til nogle at borgere rammes af dette eksperiment. De afsatte 200

mio. til netop dette formål rækker på ingen måde – 3F anbefaler, at staten

dækker samtlige omkostninger til kommuner, hvor anlæg må lukke.

Demokratisk kontrol

I dag er forbrændingsanlæg – og en masse andre forsyningsselskaber ejet og

drevet demokratisk. Nogle via kommunalt ejerskab, nogle via statsligt og

andre som forbrugerejede selskaber.

Den enorme styrke ved disse ejerformer virker til at være fraværende i

analyser, debatter og lovforslag. Hvilket er en skam, da meget af Danmarks

succes indenfor forsyning kan tilskrives netop sektoren organisering som

demokratiske. Cevea har lavet en rapport, som underbygger dette:

https://www.3f.dk/-/media/files/artikler/offentlig-gruppe/cevea-rapport-

kommuners-comeback-som-forsyningsselskaber-2017.pdf

Og den europæiske trend er jo netop, at man tager forsyningsopgaver tilbage

i demokratisk regi fremfor kommercielt, fordi erfaringerne mange steder ikke

er opløftende med at konkurrenceudsætte forsyning. Derfor fremstår det

paradoksalt at man nu, efter andre lande har haft dårlige erfaringer med

konkurrenceudsættelse - i Danmark vælger at gå i den retning, samtidig med

at alle andre lande genkommunaliserer – endda ofte med Danmark som

forbillede.

Derudover finder vi det problematisk. at der ikke er foretaget grundige

analyser af hvad ejerskifte og tab af demokratisk kontrol betyder for

affaldssektoren, men udelukkende effektiviseringsanalyser, som ikke

indregner effektiviseringen under den eksisterende, demokratiske

organisering.

-3-

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

For analysen fra Cevea viser nemlig, at demokratisk ejet forsyning som oftest

er billigst og mest effektivt – det gælder både forbrugereje og offentligt

ejerskab. Det er sjældent det budskab som slår igennem i ministeriets

analyser, hvor det ofte blot antages rent teoretisk at konkurrence er det

eneste som kan medføre effektivitet.

Det er en lidt fattig tilgang til en analyse ikke at medtage det empiriske

grundlag og forholde sig substantielt til betydningen af organiseringen.

Egentlig er det også ganske indlysende, at demokratiske selskaber har fin

motivation for effektivisering såvel som andre vigtige hensyn såsom miljø,

klima og forsyningssikkerhed. Selskaberne er jo ejet af enten forbrugerne

eller af en kommune, hvor selskabet derfor står til regnskab overfor

borgerne.

Empirien er klar – dansk forsyning har effektiviseret under demokratisk

ejerskab og hvile-i-sig-selv regulering, så vi har noget af den billigste

forsyning i Europa. Det skyldes ikke kun at selskaberne ikke behøver skabe

profit, men også at de er ganske innovative og med til at udvikle alsidige og

gunstige løsninger på udfordringerne. Det gør de selv, i samarbejde med

hinanden og i samarbejde med universiteter og private aktører.

Vi anerkender fuldt ud at private selskaber på kommercielle vilkår også kan

være innovative og effektive, men der er ikke en modsætning her – med

demokratisk ejerskab kan man få de mest innovative private selskaber med i

partnerskaber omkring nye løsninger.

Vigtige forskelle på demokratiske og kommercielle selskaber er der dog.

Demokratiske selskaber er mere åbne og gennemsigtige, og kommunale

selskaber er fx underlagt forvaltningsloven, som sikrer offentligheden indsigt

og demokratisk kontrol. Den demokratiske kontrol bliver mindre i

kommercielle selskaber, selvom det er kommunerne som ejer dem, da

bestyrelsen vil være forpligtet på at tjene selskabets interesser og ikke

kommunernes.

Kommunerne vil derfor ikke kunne bruge selskaber i planlægning og skabe

synergier på tværs på samme måde som hvis de bevarer den demokratiske

organisering og det kan få negative konsekvenser for løsningen af den

miljøopgave som affaldshåndtering er.

Selskaberne vil også skulle agere kommercielt og opnå en form for profit, der

kan sætte sig i priserne eller affaldsgebyrerne. Det er altså svært at se de

store fordele forbundet med den ændrede organisering.

Derimod mister både kommuner og stat en demokratisk kontrol med

sektoren, fx til at skrue ned for kapaciteten eller stille krav om CO2-fangst.

Det virker ganske kontraproduktivt for Danmarks klimaambitioner.

Konklusion

Samlet set stiller 3F sig kritiske overfor lovforslaget. Det løser ikke den

udfordring man mener der er med kapaciteten eller gør noget godt for

klimaet. Man risikerer faktisk det modsatte. De store usikkerheder, der følger

af lovforslaget er problematiske og risikerer at ramme enkelt-kommuner og

borgere.

-4-

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Samtidig er det ikke godtgjort, at konkurrenceudsættelse skulle være en

bedre selskabsform til at løse affaldssektorens udfordringer.

3F anbefaler derfor at forligspartierne trækker lovforslaget. Der er behov for

mere klarhed over formål og konsekvenser og får mere fordomsfrit at

analyse, hvordan man udvikler sektoren og løser klimaudfordringerne.

På vegne af 3F

Lydia Callesen

Gruppeformand

3F Den Offentlige Gruppe

Tlf: 3035 3471

Morten Hofmann Rytter

Konsulent

3F Den Offentlige Gruppe

Tlf: 6025 3454

-5-

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 3064211 -- BILAG 51 -- [ VEKS ] --

14. marts 2023

Jour.nr. 2023-1768

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ny organisering af affaldsforbrændingssektoren og kon-

kurrenceudsættelse af forbrændingsegnet affald

Energistyrelsen har den 14. februar 2023 sendt udkast til lovforslag om ny organisering af affaldsfor-

brændingssektoren og konkurrenceudsættelse af forbrændingsegnet affald i høring frem til den 14.

marts 2023.

Hermed fremsendes VEKS høringssvar.

VEKS modtager ca. 35-40 % af varmen fra affaldsanlæg, hvor ARGO er hovedleverandøren. Affaldsvar-

men har haft særlig stor værdi for VEKS i den nuværende forsyningskrise, og vil have det i lignende situ-

ationer i fremtiden, da affaldet ikke købes på et brændselsmarked, der er afhængigt af priserne på in-

ternationale brændselsmarkeder for fx naturgas, olie og biomasse.

I dag løfter affaldsanlæggene en miljøopgave med afbrænding af affaldet samtidig med at de leverer

stabil og konkurrencedygtig fjernvarme.

VEKS er bekymret for at en liberalisering af affaldsforbrændingssektoren bliver en barriere for etable-

ring af CO2-fangst på affaldsforbrændingsanlæg. CO2-fangst vil kræve milliardstore investeringer på

affaldsanlæggene i DK, som vil skulle afskrives over 15-20 år. CO2-fangt er et vigtigt indsatsområde for

at Danmark kan målet om 70 pct CO2-reduktion i 2030.

Da der fortsat er plastindhold i affald, er der behov for at indfange CO2-udledningen her fra, og da CO2

fangst kan give negativ CO2-emission for den biogene del af affaldet, må ambitionen være at der skal

etableres CO2-fangst på alle affaldsanlæg med stor restlevetid, og at andre affaldsanlæg tages kontrol-

leret tages ud af drift i takt med, at de er fuldt afskrevne og at der kan sikres anden effektiv varmepro-

duktion, som ikke vil medføre store prisstigninger for varmeforbrugerne.

Hvis liberaliseringen af affaldsforbrænding fastholdes, er det vigtigt at affaldsanlæggene hurtigst mu-

ligt – og senest samtidig med at liberaliseringen træder i kraft - får de nødvendige rammer til at kunne

komme i gang med at investere i CO2-fangst. Det kræver klare, stabile og gennemsigtige rammebetin-

gelser. Det vil som et minimum kræve at negativ CO2 udledning præmieres med fx en negativ CO2-

kvoteomkostning og måske også med en CO2-afgift der belønner biogen CO2. Det bør analyseres nær-

mere.

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Med lovforslaget foreslås det, at man i første omgang indfører konkurrence fra 2025 og nogle år senere

indfører stramninger, der ikke er kendte på forhånd, og som skal få 30 pct. af kapaciteten på affaldsfor-

brændingsanlæg i DK til at lukke. Og alternativt kan affaldsanlæggene gå konkurs. Denne model vil i de

næste 5-7 år skabe stor usikkerhed om, hvilke anlæg der skal lukke, og hvilke der skal drives videre. I

denne periode vil det være udelukket, at selskaberne kan investere i CO2-fangst. Det er derfor også vig-

tigt at de planlagte stramninger udmeldes samtidig med at loven og liberalisering af affald vedtages.

Hvis affaldsanlæg går konkurs kan det få store konsekvenser for varmeforbrugerne, da et varmeselskab

som VEKS behøver viden om tidspunktet for en lukning af en affaldsovn i god tid inden lukningen, da

det ellers kan medføre meget høje varmepriser i en periode, da det så ikke kan nås at etablere ny effek-

tiv varmeproduktion. Hovedudfordringen er at finde arealer til de nye varmepumper i nærheden af

fjernvarmenettet og samtidig nærhed til energikilder til varmepumperne. Hvis der er tale om luft til

vand varmepumper vil det være meget pladskrævende, og det kan være svært at finde i tæt bebyggede

områder i nærhed til fjernvarmenettet.

En liberalisering af affaldsanlæggene bør betyde, at varmeproduktion fra affaldsanlæggene lastforde-

les på lige vilkår med varmeproduktion fra kraftvarmeanlæg og varmeproducerende anlæg, der leverer

til samme sammenhængende fjernvarmesystem. Det kan under forskellige forudsætninger betyde la-

vere driftstid på affaldsanlæggene, hvilket alt andet lige vil give en højere varmepris pr. produceret var-

meenhed end i dag. Det kan også betyde fuld udnyttelse af affaldsanlæggenes kapacitet i alle årets ti-

mer, hvis importen af affaldet fastholdes eller øges.

Det er vigtigt, at et nyt prisloft for affaldsvarme er kendt for både affaldsanlæggene og varmeselska-

berne inden en liberalisering af affaldsforbrændingsanlæggene, da en liberalisering ikke må betyde

overvæltning af omkostninger på varmeforbrugerne.

VEKS står klar til at medvirke til at sikre udnyttelse af overskudsvarme fra CO2-fangst, som led i den

samlede grønne omstilling. Men det kræver stabile rammer for affaldsanlæggene og for CO2-fangsten.

VEKS foreslår at processen om at indføre konkurrencemodellen for affaldsanlæggene sættes på pause,

indtil der er skabt klarhed over de planlagte stramninger, rammer for CO2-fangt og prisregulering af

affaldsvarme.

Med venlig hilsen

Morten Stobbe

Direktør VEKS

Side

2 af 2

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 3064211 -- BILAG 52 -- [ DI ] --

14. marts 2023

IBSO

DI-2023-00336

[email protected], [email protected],

Att.:

journalnummer 2023-1768

Ny organisering af forbrændingssektoren

DI takker for modtagelsen af høring om lovforslag om ny organisering af affaldsforbræn-

dingssektoren og konkurrenceudsættelse af forbrændingsegnet affald.

DI bakker op om den foreslåede reorganisering af affaldsforbrændingssektoren, hvor for-

brændingsanlæggene udskilles

i selvstændige A/S’er eller ApS’er, der skal drives kommer-

cielt og uden for

”hvile

i sig selv” reguleringen. DI bakker også op om konkurrenceudsæt-

telsen af det forbrændingsegnede affald.

Herunder følger en række bemærkninger til forslaget.

Det er afgørende, at forbrændingsanlæggene begrænses til kerneopgaven

–

altså til at

håndtere det forbrændingsegnede affald. Neddeling eller sortering af affald før forbræn-

ding og efterfølgende håndtering af slagge er ikke en del af anlæggets opgaver. Der bør

laves en klar afgrænsning af hvilke aktiviteter, der hører til forbrændingsanlægget.

DI bakker op om, at kommuner, som har truffet beslutning om, at de vil lukke deres

affaldsforbrændingsanlæg inden for en kortere årrække, skal have mulighed for at blive

undtaget fra kravet om selskabsgørelse, hvis lukning af anlægget er godkendt senest den

31. december 2024, og anlægget rent faktisk lukker inden for tre år efter godkendelsen.

Det kan fremme processen med at lukke de ældste/meste slidte anlæg, som vil have

svært ved at overholde de kommende miljøkrav.

En af de centrale komponenter i reorganiseringen er kravet om udbud af affaldet fra

kommunernes side. DI ser i den sammenhæng positivt på, at

forsyningstilsynet skal ud-

arbejde vejledningsmateriale og en skabelon til brug for afholdelse af udbud. Det vil

sikre ensartethed på tværs af landet. Samtidig er det

afgørende, at der kommer en ef-

fektiv kontrol med, at udbuddene foretages og foretages korrekt.

DI foreslår, at der stilles krav om en markedsundersøgelse forud for udbud af affald til

forbrænding. Markedsundersøgelsen skal

–

ligesom den markedsundersøgelse der alle-

rede er indført for genanvendeligt kommunalt affald

–

sikre et aktivt kendskab til mar-

kedets muligheder for at levere den pågældende forbrændingsydelse med afsæt i de kri-

*SAG*

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

terier, kommunen ønsker at lægge vægt på ved udbud og tildeling. Der bør i bekendtgø-

relsen fastsættes klare krav til, hvordan de mest relevante kriterier skal håndteres og op-

gøres, herunder miljø, klima, energi og transport.

DI anbefaler, at der fastsættes en så klar håndhævelsesmodel i lovforslaget som muligt. I

den sammenhæng peger DI på, at det er helt afgørende, at planerne om modtagekontrol

på affaldsforbrændingsanlæggene fra klimaplanen fra 2020 gennemføres.

DI gør desuden opmærksom på, at det bør fremgå af lovforslaget, hvornår anvisningsret-

ten og -pligten for forbrændingsegnet affald ophæves.

Regulativ for erhvervsaffald

DI kan konstatere, at et flertal af kommunerne ikke har opdateret deres erhvervsregula-

tiv i lyset af de nye regler for erhvervsaffald. I flere tilfælde fremgår der fortsat en lang

række krav og obligatoriske ordninger, som der ikke længere er hjemmel til. I den sam-

menhæng fremgår det ligeledes, at der er benyttelsespligt under strafansvar til disse ord-

ninger. Det er ikke rimeligt.

DI anbefaler, at erhvervsaffaldsregulativet ophæves. Der er ikke længere hjemmel til at

fastsætte obligatoriske ordninger for erhvervsaffald ud over anvisning til deponi. Kom-

munen kan tilbyde visse ordninger for erhvervsaffald til virksomheder, der har affald i

art og mængde som en husholdning, til en markedspris i konkurrence med private aktø-

rer. Det kan og bør ske ved annoncering på kommunens hjemmeside og ikke i regi af et

regulativ. Anvisningen til deponi kan med hjemmel i bekendtgørelsen også fastsættes til

at ske ved almindelig annoncering. Alternativt kan erhvervsaffaldsregulativet fastholdes

alene for denne fraktion.

CO2-fangst

Det fremgår af klimaplanen for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi fra 2020, at

affaldssektoren skal være klimaneutral i 2030. I den sammenhæng er det centralt, at

sikre mere genbrug og genanvendelse, men samtidig også vigtigt, at der skabes klare

rammer om CO2-fangst

–

også i affaldssektoren.

Der bør fremadrettet etableres klare rammer (herunder overvejelser om afgifter og

støtte) for etablering af CO2-fangst på forbrændingsanlæg, så anlæggene har et grundlag

at vurdere deres muligheder ud fra.

Opsummering

Klima-, energi- og forsyningsministeriet vurderer, at med de nye rammer, vil de anlæg,

der ikke kan klare sig i konkurrencen lukke, og at der fremadrettet investeres mere hen-

sigtsmæssigt i sektoren. Den vurdering deler DI, som forventer, at de kommunale af-

faldsforbrændingsanlæg med den øgede risikoprofil vil indrette sig mod det danske af-

fald på sigt. DI anbefaler dog, at der holdes skarpt øje med, hvordan kapaciteten udvikler

sig i takt med de danske mængder af forbrændingsegnet affald. Og at der sættes ind poli-

tisk, hvis udviklingen ikke går som forventet. Vi skal gerne stå tilbage med de mest effek-

tive anlæg i 2030

–

både hvad angår økonomi, miljø og klima.

Iben Kinch Sohn, fagleder for cirkulær økonomi i DI.

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 3064211 -- BILAG 53 -- [ Hillerød Kommune ] --

[email protected], [email protected], [email protected]

[email protected] (Kirsten Jensen), [email protected] (Lars Mørk), [email protected] (Vibeke Meno),

Rie Lind ([email protected])

Fra:

Titel:

Høring over udkast til lovforslag om ny organisering af affaldsforbrændingssektoren Journal nr,

Sendt:

14-03-2023 19:08

Bilag:

image001.jpg;

Til:

Cc:

På vegne af borgmester sendes dette høringssvar.

Til Energistyrelsen

Høringsvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om varmeforsyning, lov om elforsyning

og selskabsskatteloven (ny organisering af affaldsforbrændingssektoren og konkurrenceudsættelse af

forbrændingsegnet affald)

Vi har fået

kort frist

til at svare på et lovforslag med omfattende konsekvenser for kommunerne og de nuværende

kommunalt ejede affaldsselskaber.

Det nuværende lovforslag vil få store økonomiske konsekvenser for kommunerne. KL har estimeret omkostningerne

til at være knap 3 mia. kr. frem mod 2030, og derefter yderligere 300-350 mio. kr. årligt.

På den måde rammer staten en sektor, som under energikrisen og i den økonomiske situation, er særlig vigtig for

vores samfund.

Store investeringer vanskeliggøres, når der skabes usikkerhed om rammerne for selskaberne, og dermed svækkes

sektorens potentiale for at bidrage til at reducere CO2-udledningen.

Import af affald forventes at presse priserne på affaldsforbrænding opad, hvilket vil give højere takster for de danske

forbrugere i fremtiden.

Forslaget skaber uro om kommunernes forpligtelser i anlæggene, og kommuner kan blive fastholdt i et ubærligt

gældsforhold med mindre staten overtager deres forpligtelser, og kommunerne får mulighed for at udtræde af et

affaldsforbrændingsselskab. Konsekvenser for varmekunderne ved konkurser er uoverskuelige.

Med venlig hilsen

Kirsten Jensen

Borgmester

-----------------------------------

Byrådssekretariatet

Trollesmindealle 27, 3400 Hillerød

Tlf.: 72 32 00 15

E-mail:

Tlf.: 72 32 00 01

www.hillerod.dk

Såfremt Hillerød Kommune behandler personoplysninger om dig, kan du læse om dine rettigheder

her

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 3064211 -- BILAG 54 -- [ Frederikssund Kommune ] --

Høringssvar til – Forslag til lov om ændring af lov om

miljøbeskyttelse, lov om varmeforsyning, lov om elforsyning og

selskabsskatteloven

Dato

14. marts 2023

Sagsnr.

SEKRETARIATET FOR

TEKNIK, ERHVERV OG IT

Til Energistyrelsen

Allerførst vil vi gerne påpege, at det er stærkt utilfredsstillende med den

meget korte høringsfrist til at kommentere et lovforslag, der potentielt

kan få store økonomiske og klima- og miljøkonsekvenser for

kommunerne, den grønne omstilling og varmeforbrugerne. Overordnet

savnes der desuden klarhed over en række forskellige elementer i

lovforslaget.

Torvet 2

3600 Frederikssund

www.frederikssund.dk

CVR-nr.: 29 18 91 29

Bank 4319-3430270303

Pas på den essentielle offentlige infrastruktur

Vi har et af verdens bedste affaldssystemer. Vi sørger for, at al affald

bedst muligt, sammen med private aktører, bliver genanvendt. Dette sker

enten direkte til nye materialer eller ved afbrænding der dermed,

sammen med overskudsvarme, giver grøn fjernvarme til rigtig mange.

Vi har kommunale og fælleskommunale selskaber, som drives

omkostningseffektive og med stor administrativ og politisk fokus for at

drive og udvikle hele affaldssektoren. Vores eget selskab

Vestforbrænding er skarpt drevet af kommunerne, den sikrer udvikling og

er medvirkende til den grønne omstilling blandt andet via direkte

genanvendelighed og CO

-fangst samt i arbejdet med private aktører.

Vi bør passe på et af verdens bedste affaldssystemer samt ikke spilde

tiden med at selskabsgøre og eventuelt klargøre til salg.

Telefontid:

Mandag 09.00 - 14.00

Tirsdag lukket

Onsdag 09.00 - 14.00

Torsdag 09.00 - 14.00

Fredag 09.00 - 12.00

Se øvrige åbningstider

på

www.frederikssund.dk

Vedr. priser på affaldsforbrænding og fjernvarme

Når selskaberne skal drives kommercielt, vil selskabets ledelse reelt være

forpligtet til at forsøge at udnytte mest muligt af forbrændingsanlæggets

kapacitet. Dette vil betyde, at affaldet trækkes hen til de bedste anlæg.

For nogle anlæg kan det desuden betyde, at også import affald fra andre

EU-lande vil være en mulighed. Det vil alt andet lige betyde, at prisen på

forbrænding kan blive bestemt af den pris, som betales for det

importerede affald, der i fremtiden må forventes højere end de priser,

1 /333

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

som kommunerne typisk betaler i dag. Modellen kan derfor ende med at

føre til stigende affaldstakster, hvilket vi finder meget uhensigtsmæssigt

og stik imod intentionerne.

Anlæggenes omkostninger må desuden forventes at stige markant, når

der indføres krav om betaling af almindelige garantiprovisioner.

Vedr. fremtidige muligheder for investeringer i grøn omstilling

Investeringer i grøn omstilling kræver milliardstore investeringer, som

typisk afskrives over 15-20 år. Især CO

-fangst har et meget stort

besparelsespotentiale på flere mio. tons CO

pr. år. Det er derfor

ærgerligt, at der tilsyneladende er udsigt til ikke-kendte stramninger i

løbet af de næste 5-7 år, idet hverken kreditinstitutter eller kommuner vil

kunne forsvare at påtage sig risikoen for disse store investeringer, når de

fremtidige rammevilkår ikke er kendte.

Fjernvarme til så mange som muligt

Vi er i fuld gang i Frederikssund Kommune med at udrulle fjernvarme. Vi

har netop vedtaget den Strategiske Varmeplan og fået det første projekt

godkendt i Vinge og den sydlige del af selve Frederikssund By.

Fjernvarmeforsyningen bliver aktuelt planlagt til i meget høj grad at bestå

af varme fra affaldsforbrænding samt den overskudsvarme, som vores

store virksomheder gerne vil levere. De usikre rammevilkår gør også

dette mere usikkert. Kan vi være sikre på, at vi også i fremtiden - til en

yderst fordelagtig pris – kan få denne kombination af overskuds- og

affaldsforbrændingsvarme? Og hvem vil være spillerne på markedet?

Derfor skal opfordringen herfra lyde; Lad os nu komme godt igennem

konverteringen af de store gasområder til fjernvarme, før vi skal til at

bøvle med nye regler og lovgivning på området, der ryster de

grundlæggende hvile-i-sig-selv-principper på hele affaldsområdet.

Vi opfordrer derfor også til at sørge for en afklaring omkring den

fremtidige regulering, inden de påtænkte lovændringer træder i kraft.

Vedr. udbud af forbrænding af kommunalt indsamlet affald

Den kommende udbudsskabelon, som Forsyningstilsynet skal udarbejde,

bør naturligvis respektere EU-retten i øvrigt, og det er helt afgørende, at

den er på plads i god tid, så det bliver muligt for kommunerne at

planlægge og gennemføre udbud med de frister, som er indeholdt i

gældende lovgivning og den politiske behandling, som normalt vil være

påkrævet i et så stort, komplekst og økonomisk tungt udbud.

Her er der blandt brug for, at det i forbindelse med udbudsskabelonen

afklares, hvordan kravene skal være til kontrakternes løbetid og hvilke

krav, der sagligt kan stilles til f.eks. transportafstande, miljø- og

2 /333

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

klimakrav til anlæggene, mulighed for at stille krav om, at der i

umiddelbar nærhed af anlægget er faciliteter til rådighed for omlastning

af madaffald mv. Madaffald, som normalt indsamles i samme biler som

restaffaldet, til forbrænding.

Endelig efterlyser vi også en afklaring af, hvem der egentlig skal stå for

udbud af det forbrændingsegnede affald – især i første udbudsrunde.

Udbuddet kommer til at foregå inden de kommunalt ejede

kapitalselskaber, som skal varetage driften på affaldsområdet fremover,

er dannede.

Vent med at tage beslutningen

Vores opfordring vil alt i alt være, at processen om indførelse af

konkurrencemodellen sættes på pause, indtil der er skabt klarhed over

centrale elementer i modellen. Eventuelle stramninger skal være kendt

fra start. Det skal være tydeligt, hvordan priser for affaldsvarme bliver

reguleret og vi vil som kommune gerne fra starten have klarhed over,

hvilke økonomiske risici og konsekvenser modellen kan have for os.

Sæt krav om CO2-fangst

Alternativt opfordrer vi til at droppe ideen om kapacitetsreduktion

gennem konkurrence og i stedet stille krav om CO

-fangst på

affaldsenergianlæg. Vi foreslår, at forligskredsen indkaldes til at drøfte en

skæringsdato for krav om CO

-fangst, så snart rammebetingelserne er

kommet på plads og sektoren har en reel mulighed for at gå i gang med

de nødvendige investeringer.

Denne model vil føre til en betydelig kapacitetsreduktion ved, at der

bliver etableret CO

-fangst på alle de anlæg, hvor det giver mening. Det

vil kunne mindske forbrændingskapaciteten i DK.

Som kommune arbejder vi målrettet i forhold til den grønne omstilling.

Det gøres allerbedst sammen med borgere, virksomheder og andre

centrale spillere og ikke mindst ved at se værdikæderne og udnytte de

mange potentialer. Dette fremmer en påtænkt liberalisering af

forsyningssektoren samt affaldssektoren ikke nødvendigvis.

Venlig hilsen

Tina Tving Stauning

Borgmester

Frederikssund Kommune

3 /333

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 3064211 -- BILAG 55 -- [ HOFOR ] --

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

J.nr: 2023-1768

Forsyningsstrategi Energi

Direkte tlf.

2795 2785

E-mail

Høringssvar vedrørende udkast til ny organisering af affaldsfor-

brændingssektoren og konkurrenceudsættelse af forbrændingseg-

net affald

HOFOR takker for muligheden for at kommentere på høringen vedrørende udkast til Ny or-

ganisering af affaldsforbrændingssektoren og konkurrenceudsættelse af forbrændingsegnet

affald.

HOFOR mener overordnet set, at det er sundt, at affaldsforbrænding behandles på samme

måde som andre teknologier til el- og varmeproduktion. Øget konkurrenceudsættelse, bl.a.

ved at anvisningsretten for erhvervsaffald og husholdningsaffald fjernes (ved senere udmønt-

ning af lovgivning), giver anledning til at behandle affaldsforbrænding som anden varmepro-

duktion, hvilket igen giver bedre mulighed for indpasning af nye VE-teknologier og bedre op-

timeringer af fjernvarmen.

HOFOR anerkender også, at det kan være fornuftigt, at kapacitet og affaldsmængder tilpas-

ses hinanden. Hvorvidt den valgte løsning giver denne tilpasning, kan der rejses tvivl om.

Dermed må det forventes, at der vil skulle ske yderligere tiltag på sigt. Den form for regulato-

risk usikkerhed i længere perioder mener HOFOR ikke er hensigtsmæssig, og de medføl-

gende risici vil formentlig fordyre affaldshåndtering og tilsvarende varmeproduktionen fra af-

faldsforbrændingsanlæggene.

Samlet set vurderer HOFOR, at der er risiko for, at fjernvarmekunderne kommer til at være

med til at finansiere konkurrenceudsættelsen af affaldsforbrænding. Der står i lovforslaget, at

det ikke er intentionen, hvilket HOFOR mener er et vigtigt signal, men det er vurderingen, at

varmekunderne med dette lovforslag ikke er sikret godt nok mod stigende varmepriser.

HOFORs kommentarer uddybes nedenfor.

Omkostningspres på den mindst konkurrenceudsatte del af forretningen og risiko for

højere varmepriser

Generelt finder HOFOR, at visse af de vurderede effekter virker urealistiske – fx effekterne

på varmepriserne – og dermed, at der er konsekvenser der overses og ikke håndteres.

HOFOR vurderer, at lovforslaget medfører en betydelig risiko for øgede varmepriser, fordi

det ikke sikrer godt nok mod overvæltning til varmesiden af affaldsforbrændingsanlæggenes

omkostninger.

HOFOR A/S

Ørestads Boulevard 35

2300 København S

Telefon 33 95 33 95

CVR-NR. 1007 3022

www.hofor.dk

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

HOFOR vurderer at konkurrenceudsættelsen af det forbrændingsegnede affald betyder mu-

lighed for, at de danske affaldsmodtagegebyrer kan falde. Dette vil reducere indtægten til af-

faldsforbrændingsanlæggene.

Affaldsforbrændingsanlæggene har ud over indtægter fra affaldsmodtagegebyrer også ind-

tægter fra varmesalg og elsalg. Da elprisen sættes på et liberaliseret marked, vil det ikke

være muligt at sende regningen videre til elsiden. Affaldet er konkurrenceudsat, så det vil

ikke være muligt at øge modtagegebyret. Dermed vil der komme et pres på fjernvarmesel-

skabet for at afholde flere af affaldsforbrændingsselskabets omkostninger via varmeprisen

med henblik på at forhindre en konkurs. Fjernvarmen risikerer dermed at blive presset på sin

konkurrenceevne og på sin mulighed for at sikre et godt og billigt produkt til varmekunderne.

Det er HOFORs vurdering, at fjernvarmekunderne med det nuværende forslag ikke sikres til-

strækkeligt mod urimelige stigninger i varmepriserne.

Mulig ændring af reguleringen af omkostningsfordelingen mellem affald og varme

I lovforslaget ophæves Elforsyningslovens § 75, stk. 3, hvilket må opfattes sådan, at elind-

tægterne fra affaldsforbrænding ikke nødvendigvis længere skal nedskrive varmeprisen en til

en. Det er uklart præcis, hvad konsekvenserne vil være af dette for varmeprisen, og lov-

forslaget forholder sig ikke tydeligt til de mulige afledte konsekvenser. Det må dog forventes

at indebære en risiko for en forringelse af vilkårene for varmesiden og dermed for øgede var-

mepriser.

HOFOR ser gerne de afledte konsekvenser beskrevet og at risikoen for forringelse af vilkå-

rene for varmesiden fjernes/minimeres.

Behov for øget konkurrence på varmeproduktion

Det er HOFORs vurdering, at lovforslagets prisregulering af affaldsvarme ikke kan stå alene

som beskyttelse af varmeforbrugerne. Der er i lovforslaget fortsat tale om at affaldsforbræn-

dingerne kan opkræve den laveste af omkostningsprisen, substitutionsprisen og et prisloft,

opgjort som totalomkostninger på årsbasis. Hvis kravet om laveste årlige gennemsnitspriser

ikke suppleres af andre krav, er der risiko for, at kommerciel affaldsvarme fortsat vil være pri-

oriteret produktion i varmeforsyningen. Og at de øgede omkostninger/reducerede indtægter

på affaldsforbrændingsanlæggene alene skal bæres af varmesiden.

Risiko for overvæltning af omkostningerne til varmesiden kan imødegås ved at tilføje supple-

rende lovkrav om, at der skal være konkurrence på varmeforsyningens produktionsside. Det

vil anspore til økonomisk effektiv drift af el- og fjernvarmesystemet, hvor der sker en løbende

optimering af produktionsteknologierne på baggrund af deres indbyrdes konkurrenceforhold

ved fx forskellige elpriser. Det vil også billiggøre og øge indpasningen af nye VE-teknologier i

varmesystemet, fx overskudsvarme, varmepumper, geotermi o.l. På den måde vil

HOFOR A/S

Ørestads Boulevard 35

2300 København S

Telefon 33 95 33 95

CVR-NR. 1007 3022

www.hofor.dk

Side 2 af 3

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

konkurrenceudsættelsen af affaldsforbrænding samtidig kunne bidrage til reduktion af CO2-

udledningerne via driften.

Det er relevant i større fjernvarmeområder såsom hovedstadsområdet, hvor der findes flere

forskellige producenter, der kan levere varmen. Det kunne fx være et krav i varmeforsynings-

loven om at de selskabsgjorte affaldsforbrændingsanlægs varmeleverancer i videst muligt

omfang skal indgå i den løbende driftsoptimering af fjernvarmesystemet, som efter fjernvar-

meselskabets vurdering vil give den samfundsmæssigt mest økonomiske udnyttelse af af-

faldsenergien. Det skal bemærkes, at hovedstadsområdet i dag har et varmemarked, hvor

sådanne forhold og krav kan indbygges.

Ejerskabet af affaldsforbrændingens gæld

Presset på varmepriserne skal endelig ses i sammenhæng med, at det i nogle tilfælde er var-

meselskabet der ejer dele af affaldsforbrændingsanlæggets gæld. I de tilfælde er der risiko

for højere varmepriser uanset om affaldsforbrændingsselskabet går konkurs eller driver an-

lægget videre med højere varmepriser.

Risikoen for, at enkelte kommuner eller varmeselskaber skal betale regningen for konkur-

serne, kunne imødegås ved, at der afsættes en pulje, der kan dække en væsentlig del af de

strandede omkostninger, såfremt forslaget leder til (de forventede) lukninger af affaldsfor-

brændingskapacitet. Det vurderes i lovforslaget, at der vil blive lukket anlæg med strandede

omkostninger på 850 mio. kr. Samtidig fremgår det af forslaget, at staten dækker op til 70

pct. af de strandede omkostninger (givet at de skyldes konkurrenceudsættelsen), men der er

kun afsat 200 mio. kr. Dertil kommer, at størrelsen af de strandede omkostninger nok er vur-

deret alt for lavt, givet at hensigten er at lukke 30 pct. af affaldsforbrændingskapaciteten. I

givet fald vil det blive enkelte kommuner og/eller varmeselskaber, der skal bære omkostnin-

gerne.

Forsyningssikkerhed

HOFOR peger på, at der kan opstå risiko for et forsyningssikkerhedsproblem i forbindelse

med konkurser. Konkurser sker ofte pludseligt og langt hurtigere end der kan nås at bygge

ny kapacitet. Det betyder, at selvom et affaldsforbrændingsanlæg sandsynligvis har en pligt

til fortsat at levere varme, så kan det godt blive svært i forbindelse med en konkurs. HOFOR

bemærker, at det er vigtigt, at eventuelle fremtidige ændringer af rammer, der har til formål at

fremtvinge lukning af forbrændingsanlæg, varsles i god tid, så fjernvarmeforsyningen har mu-

lighed for at sikre alternativ forsyning i tide.

HOFOR A/S

Ørestads Boulevard 35

2300 København S

Telefon 33 95 33 95

CVR-NR. 1007 3022

www.hofor.dk

Side 3 af 3

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 3064211 -- BILAG 56 -- [ Dansk Erhverv ] --

DANSK ERHVERV

Børsen

1217 København K

www.danskerhverv.dk

T. + 45 3374 6000

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Dansk Erhvervs høringssvar til ny organisering af affaldsforbrændingssektoren

og konkurrenceudsættelse af forbrændingsegnet affald.

Dansk Erhverv takker for fremsendelse af udkastet til høringen. Helt overordnet støtter Dansk

Erhverv op om konkurrenceudsættelse, som medvirker til at kommunale forbrændingsanlæg skal

selskabsgøres, kommunalt indsamlet forbrændingsegnet affald skal udbydes og kommunernes

anvisningspligt ophæves. I teksten herunder er fremhævet områder, hvor Dansk Erhverv mener,

det er særligt vigtigt at fastholde de forslået ændringer, og steder hvor Dansk Erhverv mener, der

er behov for tilpasning.

Konkurrenceudsættelse af forbrændingsegnet affald

Som nævnt herover støtter Dansk Erhverv op om konkurrenceudsættelsen. Affaldsforbrænding

skal ske på konkurrencevilkår, hvilket en konkurrenceudsættelse vil medvirke til. I forhold til sel-

skabsgørelse af kommunale forbrændingsanlæg, så vil det sikre mere transparens i organiserin-

gen og økonomien og dermed give en mere klar adskillelse mellem kommunens forskellige roller,

hvilket Dansk Erhverv ser som en positiv konsekvens.

Konkurrenceudsættelse vil også betyde, at der indføres krav til udbud af kommunalt indsamlet

forbrændingsegnet affald. Dette ser Dansk Erhverv som en forudsætning for konkurrenceudsæt-

telsen, hvilket der dermed også støttes op om. Herunder krav til at al kommunalt indsamlet for-

brændingsegnet affald inkluderes, også det der indsamles ved kommunale institutioner. Se afsnit

længere nede i forhold til farligt affald.

Vigtigt at ophæve den kommunale anvisningsret

Som det fremgår af lovforslaget, er det planen, at kommunernes ret til at anvise, på hvilket anlæg

virksomheder skal have behandlet deres affald, ophæves. Dansk Erhverv støtter i høj grad op om

ophævelse af kommunernes anvisningspligt. Ved ophævelsen gives der mulighed for, at virksom-

hedernes forbrændingsegnet affald kan behandles på det anlæg, der tilbyder den bedste ydelse i

modsætning til i dag, hvor virksomheder ingen indflydelse har.

Der fremgår så vidt vides ikke en dato for ophævelse af anvisningspligten. Dansk Erhverv opfor-

drer til fastsætte en dato, som giver klarhed for interessenterne. Fristen kunne med fordel sættes

samtidig med krav om selskabsgørelsen d. 1. jan. 2025, alternativt senest i forbindelse med krav

til udbud d. 1. juli 2025.

Fastholde forbrændingskapaciteten til afbrænding af slam

Kapaciteten til forbrænding af slam bør som følge af lovforslaget ikke blive påvirket. Det begrun-

des blandt andet med, at det af lovforslaget fremgår, at

de danske mængder af forbrændingseg-

net ikke farligt affald er eksklusiv haveaffald og slam.

Kapaciteten til forbrænding af slam bør

som minimum fastholdes for at sikre tilstrækkelig kapacitet til håndtering af slam.

malt

14. marts 2023

Side 1/4

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

DANSK ERHVERV

Det fremgår af lovforslaget, at anlæg der primært forbrænder slam inkluderes i monitoreringen.

Så længe dette alene sker for at monitorere, om kapaciteten anvendes til forbrænding af forbræn-

dingsegnet husholdningsaffald og tilsvarende affald, så kan disse anlæg godt omfattes af monito-

reringen.

Salg af kommunale anlæg skal være mulig

Af § 2i fremgår det, at så længe kommunalt eget forbrændingsanlægget er i drift, skal en eller flere

kommuner have bestemmende indflydelse. Det er Dansk Erhvervs forståelse, at dette umuliggør

salg af kommunalt eget forbrændingsanlæg efter d. 1. juli 2023.

Dansk Erhverv mener, der bør laves mulighed for, at kommuner der ønsker det, kan frasælge de-

res forbrændingsanlæg. Dette skal sikre fleksibilitet for kommunerne, så alternativet til forsat

drift ikke alene bliver lukning. Samtidig giver det større sandsynlighed for, at private aktører kan

se interesse i at indgå i et samarbejde med kommunerne om at drifte forbrændingsanlæg, som

lovforslaget ligger op til.

Argumentet for at umuliggøre salg af kommunale forbrændingsanlæg til private aktører, fremgår

så vidt Dansk Erhverv kan se ikke af lovforslaget. Derfor opfordres der til, at ændre § 2i så kom-

munalt frasalg af forbrændingsanlæg gøres mulig.

Farligt affald skal ikke undtages udbudspligten

Af lovforslaget fremgår det, at farligt affald herunder klinisk risikoaffald undtages udbudspligten

med begrundelsen, at det kræver en særlig tilgang med henblik på at sikre den rette behandling.

Dansk Erhverv har svært ved at forstå begrundelsen for undtagelsen, da det er opfattelsen at

større mængder farligt affald allerede i dag udbydes. Farligt affald bør derfor ikke undtages ud-

budspligten, det bør omfattes på lige vilkår med øvrigt affald.

Tilsyn med kommunale udbud

For at opnå den forventede effekt ved konkurrenceudsættelsen er det afgørende med udbud, der

sikrer lige konkurrence. Med ny regulering og forsat kommunalt eget forbrændingsanlæg er der

behov for tilsyn og håndhævelse af reglerne. Der skal derfor sikres tilstrækkelige ressourcer til at

Forsyningstilsynet kan føre tilsyn med kommunale udbud af forbrændingsegnet affald. Derudover

skal der være klare procedure i de tilfælde, hvor udbud ikke sikre lige konkurrence og håndhæ-

velse der kan give de nødvendige konsekvenser til at rette op på eventuelle fejl.

Behov for uddybning af klimamæssige konsekvenser

I afsnit 7

Klimamæssige konsekvenser

står der, at det med Klimaplanen blev skønnet at CO

ud-

ledningen fra affaldssektoren vil blive reduceret til 0,65 mio. tons i 2030. Det fremgår ligeledes at

de samlede CO

-udledninger fra affaldsforbrænding med de forslået ændringer skønnes at være

0,65 mio. ton i 2030. Under antagelse af at affaldsforbrænding er den hovedsagelige kilde til ud-

ledning af CO

i affaldssektoren, så er det altså forventningen, at initiativerne reducerer udlednin-

gen som angivet i Klimaplanen.

Der er dog under afsnit 7 tilføjet,

Der forventes desuden med betydelig usikkerhed en yderligere

reduktion på 0,3 mio. ton CO

i 2025.

Det fremgår ikke af lovforslaget, hvad baggrunden er for

Side 2/4

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

DANSK ERHVERV

denne yderlige reduktion. Det er Dansk Erhvervs forståelse, at der i lovforslaget ikke er lavet

yderligere tiltag i forhold til Klimaplanen, det er derfor uvist, hvad de 0,3 mio. tons stammer fra.

Dansk Erhverv ønsker en uddybet forklaring, som samtidig redegør for ændringer i forhold til be-

regningerne fra Klimaplanen fra 2020.

Hvis der er spørgsmål eller andet til høringen, står vi selvfølgelig til rådighed til at afklare dem.

Med venlig hilsen

Marianne Ladekarl Thygesen

Chefkonsulent

M. +4529897778

T. +4533746385

Side 3/4

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

DANSK ERHVERV

Side 4/4

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 3064211 -- BILAG 57 -- [ Genvindingsindustrien ] --

Genvindingsindustrien

–

Slotsholmsgade 1

1216 København K

www.genvindingsindustrien.dk

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

14. marts 2023

Genvindingsindustriens høringssvar til ny organisering af

affaldsforbrændingssektoren og konkurrenceudsættelse af forbrændingsegnet

affald.

Genvindingsindustrien takker for muligheden for at kommentere på udkast til ændringer.

Ressourcer skal fastholdes i kredsløb, det betyder blandt andet at genanvendeligt affald ikke skal

forbrændes. Genvindingsindustrien støtter op om initiativer, der trækker de genanvendelige ressourcer

ud af forbrændingen. Det kan blandt andet ske igennem økonomiske incitamenter, der som minimum

sikre, at det ikke er billigere at forbrænde genanvendeligt affald i forhold til at genanvende det. Det kan

også undersøttes via tilsyn ved modtagelsen, der sikre at genanvendeligt affald ikke forbrændes.

I forbindelse med høringen henviser Genvindingsindustrien til Dansk Erhverv høringssvar. Punkterne

fra Dansk Erhverv høringssvar er gengivet herunder. Enkelte punkter er ikke medtaget. For de punkter

der er medtaget i Genvindingsindustriens høringssvar, er ordlyden præcist den samme som i Dansk

Erhvervs høringssvar. Genvindingsindustrien har ikke medtaget yderligere punkter, der ikke allerede

fremgår af Dansk Erhvervs høringssvar.

Genvindingsindustrien står selvfølgelig til rådighed ved spørgsmål, uddybning eller andet.

Punkter der også fremgår af Dansk Erhvervs høringssvar:

Vigtigt at ophæve den kommunale anvisningsret

Som det fremgår af lovforslaget, er det planen, at kommunernes ret til at anvise, på hvilket anlæg

virksomheder skal have behandlet deres affald, ophæves. Genvindingsindustrien støtter i høj grad

op om ophævelse af kommunernes anvisningspligt. Ved ophævelsen gives der mulighed for, at

virksomhedernes forbrændingsegnet affald kan behandles på det anlæg, der tilbyder den bedste

ydelse, i modsætning til i dag, hvor virksomheder ingen indflydelse har.

Der fremgår så vidt vides ikke en dato for ophævelse af anvisningspligten. Genvindingsindustrien

opfordrer til fastsætte en dato, som giver klarhed for interessenterne. Fristen kunne med fordel

sættes samtidig med krav om selskabsgørelsen d. 1. jan. 2025, alternativt senest i forbindelse med

krav til udbud d. 1. juli 2025.

Fastholde forbrændingskapaciteten til afbrænding af slam

Kapaciteten til forbrænding af slam bør som følge af lovforslaget ikke blive påvirket. Det begrundes

blandt andet med, at det af lovforslaget fremgår, at

de danske mængder af forbrændingsegnet ikke

Side 1/2

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Genvindingsindustrien

–

Slotsholmsgade 1

1216 København K

www.genvindingsindustrien.dk

farligt affald er eksklusiv haveaffald og slam.

Kapaciteten til forbrænding af slam bør som

minimum fastholdes for at sikre tilstrækkelig kapacitet til håndtering af slam.

Det fremgår af lovforslaget, at anlæg der primært forbrænder slam inkluderes i monitoreringen. Så

længe dette alene sker for at monitorere, om kapaciteten anvendes til forbrænding af

forbrændingsegnet husholdningsaffald og tilsvarende affald, så kan disse anlæg godt omfattes af

monitoreringen.

Salg af kommunale anlæg skal være mulig

Af § 2i fremgår det, at så længe kommunalt eget forbrændingsanlægget er i drift, skal en eller flere

kommuner have bestemmende indflydelse. Det er Genvindingsindustiens forståelse, at dette

umuliggør salg af kommunalt eget forbrændingsanlæg efter d. 1. juli 2023.

Genvindingsindustrien mener, der bør laves mulighed for, at kommuner der ønsker det, kan

frasælge deres forbrændingsanlæg. Dette skal sikre fleksibilitet for kommunerne, så alternativet til

forsat drift ikke alene bliver lukning. Samtidig giver det større sandsynlighed for, at private aktører

kan se interesse i at indgå i et samarbejde med kommunerne om at drifte forbrændingsanlæg, som

lovforslaget ligger op til.

Argumentet for at umuliggøre salg af kommunale forbrændingsanlæg til private aktører, fremgår så

vidt Genvindingsindustrien kan se ikke af lovforslaget. Derfor opfordres der til, at ændre § 2i så

kommunalt frasalg af forbrændingsanlæg gøres mulig.

Farligt affald skal ikke undtages udbudspligten

Af lovforslaget fremgår det, at farligt affald herunder klinisk risikoaffald undtages udbudspligten

med begrundelsen, at det kræver en særlig tilgang med henblik på at sikre den rette behandling.

Genvindingsindustrien har svært ved at forstå begrundelsen for undtagelsen, da det er opfattelsen

at større mængder farligt affald allerede i dag udbydes. Farligt affald bør derfor ikke undtages

udbudspligten, det bør omfattes på lige vilkår med øvrigt affald.

Tilsyn med kommunale udbud

For at opnå den forventede effekt ved konkurrenceudsættelsen er det afgørende med udbud, der

sikrer lige konkurrence. Med ny regulering og forsat kommunalt eget forbrændingsanlæg er der

behov for tilsyn og håndhævelse af reglerne. Der skal derfor sikres tilstrækkelige ressourcer til at

Forsyningstilsynet kan føre tilsyn med kommunale udbud af forbrændingsegnet affald. Derudover

skal der være klare procedure i de tilfælde, hvor udbud ikke sikre lige konkurrence og håndhævelse

der kan give de nødvendige konsekvenser til at rette op på eventuelle fejl.

Med venlig hilsen

Marianne Ladekarl Thygesen

Sekretariatschef for Genvindingsindustrien

MOBIL: +4529897778

DIREKTE: +4533746385

Side 2/2

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 3064211 -- BILAG 58 -- [ KL ] --

Energistyrelsen

CC: [email protected], [email protected], [email protected]

Journalnummer: 2023-1768

Høringssvar fra KL over udkast til lovforslag om konkurrenceud-

sættelse af affaldsforbrænding

KL har modtaget høring af udkast til lov om ændring af lov om miljøbe-

skyttelse, lov om varmeforsyning, lov om elforsyning og selskabsskattelo-

ven (Ny organisering af affaldsforbrændingssektoren og konkurrenceud-

sættelse af forbrændingsegnet affald).

Lovforslagets primære formål er at udmønte dele af afsnit V om Mindre

forbrænding og mindre import af affald til forbrænding i ”Klimaplan for en

grøn affaldssektor og cirkulær økonomi”.

Samlet vurdering af lovforslaget

KL finder, at regeringen med dette lovforslag rammer skævt i en tid med

krig og energikrise. Den totalt manglende kobling til energikrisen, udbyg-

ningen af fjernvarmen samt manglende klare rammebetingelser for CO2 -

fangst vil forsinke nødvendige investeringer i den grønne omstilling unø-

digt. Samtidig er hovedformålet i klimaplanen, at udledninger af CO2 fra

affaldsenergien skal reduceres, men netop klimaeffekten af lovforslaget

forekommer at være lille og tilmed meget usikker, jf. Klimarådets seneste

statusrapport. KL vil derfor stærkt appellere til at overveje alternative veje

til CO2-redukation, fx fokus på CO2-fangst, hvor potentialet er markant

større.

Hvis lovforslaget fører til den tilsigtede nedlukning af anlæg, forventes d e

samlede økonomiske konsekvenser for kommunerne at være samlet tæt

på 3 mia.kr. frem til 2030, og herefter 300-350 mio. kr. årligt i en periode.

Det er for KL en helt central forudsætning, at kommunerne holdes ska-

desløse i forbindelse med lovforslaget, men det adresserer lovforslaget

ikke. Det skal der findes en løsning på. Når staten ændrer rammevilkår

for sektoren, må staten også betale herfor.

Nedenfor er KL’s bemærkninger til lovforslaget uddybet.

Dato: 15. marts 2023

Sags ID: SAG-2023-00853

Dok. ID: 3306306

E-mail:

@kl.dk

Direkte: 3370 34113370

3411

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 1 af 6

Med venlig hilsen

Birgit S. Hansen,

formand for KL’s Klima- og Miljøudvalg

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Dato: 15. marts 2023

Uddybende bemærkninger

De uddybende bemærkninger er delt op i faglige bemærkninger og øko-

nomiske konsekvenser af lovforslaget

1) Faglige bemærkninger

Energikrisen er fraværende

KL er uforstående over for, at energikrisen og forsyningssikkerheden er

helt fraværende i forslaget. Kommunerne arbejder ambitiøst og hårdt for

at omstille varmeforsyningen på kort tid og under svære vilkår. Lovforsla-

get bevirker desværre, at der nu skabes usikkerhed om den fremtidige

varmekapacitet. En usikkerhed, der ikke vil gøre omstillingen hurtigere.

Det svarer alt andet lige til, at der skal lukkes kapacitet ned for 140.000

husstandes fjernvarme – i en tid hvor fjernvarmen står over for en stor

udbygning for at sikre udfasning af russisk gas.

Affaldsenergien giver i dag stabil og billig fjernvarme til mange danske

husstande. Hvis lovforslaget vedtages, vil det medføre nedlukning af af-

faldsforbrændingskapacitet. Det betyder, at der skal investeres i nye var-

meanlæg til forsyning af tusindvis af borgere, hvilket kan medføre forhø-

jede varmepriser.

Lovforslaget skaber derfor yderligere usikkerhed i en tid, hvor der i forve-

jen er en enorm efterspørgsel og mangel på både arbejdskraft og materi-

aler.

På den ene side siger regeringen, at kommunerne skal gøre alt, hvad de

kan for at udrulle fjernvarme og blive fri for russisk gas. På den anden

side skabes der usikkerhed om anlæggene og økonomien pga. dette lov-

forslag. Det trækker i hver sin retning, forsinker processen og skaber

usikkerhed.

Klimareduktionen er lille og tvivlsom

Klimarådet har i deres seneste ”Statusrapport 2023” vurderet , at usikker-

heden om klimareduktion er stor, og at konkurrenceudsættelsen i sig selv

forhindrer import af affald.

At skabe de rette rammer for CO2-fangst vil således være en klogere,

smartere og mere ansvarlig vej til at opnå klimaplanens målsætninger

end lovforslagets konkurrenceudsættelse.

At anlæggene i de kommende år ser frem mod, at der skal ske en mar-

kant kapacitetsreduktion – og at der lægges op til at skærpe lovgivnin-

gen, hvis ingen går konkurs - skaber dog en usikkerhed for rammerne,

som gør det svært at få investeret i CO2-fangst. Og det er nu, der skal in-

vesteres, hvis det skal nås inden 2030. CO2-fangst kunne ellers give

langt større klimagevinst end den beregnede gevinst ved en konkurren-

ceudsættelse.

Sikrer ikke en kontrolleret nedlukning af de mest miljøbelastende og

mindst effektive anlæg

Sags ID: SAG-2023-00853

Dok. ID: 3306306

E-mail:

@kl.dk

Direkte: 3370 34113370

3411

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 2 af 6

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Med klimaplanen for affald er det aftalt, at der skal ske en kontrolleret

nedlukning af forbrændingskapacitet i Danmark ved, at kapaciteten til-

passes de danske affaldsmængder. Det er uklart for KL, hvordan lov-

forslaget sikrer en kontrollereret nedlukning svarende til 30 pct., når der

er lagt op til, at anlæg skal udkonkurrere hinanden? Der vil blive tale om

tilfældige konkurser, der ikke sikrer, at det er de mest miljøvenlige anlæg,

der står tilbage. Med lovforslaget er det således ikke tilstrækkeligt doku-

menteret og sandsynliggjort, at det er de mindst effektive eller mest miljø-

belastende affaldsforbrændingsanlæg, der lukker.

Lovforslaget leverer heller ikke en tilpasning, der svarer til kapacitetslof-

tet i klimaplanen.

Det er ligeledes uklart i lovforslaget, hvad der reelt skal ske , hvis et an-

læg går konkurs. Det finder KL hverken kontrolleret eller velovervejet.

Kurven er knækket for affald til forbrænding

KL støtter fuldt ud det politiske ønske om, at mindre affald skal energiud-

nyttes. Med den øgede sortering, der har været i gang siden Ressource-

strategien, og senest med strømliningen af de 10 fraktioner , udsorterer vi

langt mere i dag. Den danske affaldsproduktion er siden 2013 steget med

18 pct., men andelen til forbrænding er faldet med 5 pct., vel at mærke

uden konkurrenceudsættelse. Det er altså ikke korrekt, når der i klimapla-

nen står, at de danske affaldsmængder falder.

Affaldsbehandlingskapaciteten i Danmark er relativt aldrende, og be-

handlingskapaciteten må forventes at blive reduceret i fremtiden som

følge af ovnlinjernes aldring, hvormed disse, alt andet lige, på et tids-

punkt ikke længere er tidssvarende og derfor vil blive taget ud af drift.

Dermed vil kapaciteten blive reduceret – også uden at lovforslaget gen-

nemføres.

Det er samtidig hensigtsmæssigt med en vis overkapacitet til fx mink og

slam med PFAS.

I dag er der en ubalance mellem affaldsmængder og forbrændingskapaci-

tet i Øst- og Vestdanmark (Sjælland/Lolland-Falster/Bornholm og Fyn/Jyl-

land). Østdanmark er den landsdel, der har mest kapacitet samtidig med,

at der genereres mindre forbrændingsegnet affald, mens det omvendte

gør sig gældende for Vestdanmark.

Der er udarbejdet adskillige analyser med fremskrivninger af kapaciteten .

Resultaterne viser et spænd på affaldsmængderne på næsten 1 mio.

tons affald til forbrænding som følge af de forskellige fremskrivninger.

KL finder, at der er behov for en tæt monitorering af de fremtidige affalds-

mængder, baseret på faktisk indvejede affaldsmængder til affaldsenergi-

anlæggene som en del af grundlaget for at monitere den fremtidige kapa-

citet.

Importen kan øges som følge af forslaget

Begrænsningen af udenlandsk affald i danske ovne er et centralt politisk

ønske i klimaplanen. Det politiske ønske om at reducere import af affald

kan få økonomisk betydning for varmeforbrugere, kommuner, anlæg og

Dato: 15. marts 2023

Sags ID: SAG-2023-00853

Dok. ID: 3306306

E-mail:

@kl.dk

Direkte: 3370 34113370

3411

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 3 af 6

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

staten. Det ses ikke behandlet i lovforslaget. Af lovbemærkningerne frem-

går det dog, at forslaget vil tilskynde til, at mængden af importeret affald,

som i dag har et højere fossilt indhold end de danske forbrændingseg-

nede mængder, begrænses. Dette er i høj grad en sandhed med modifi-

kationer.

Det er meget uklart, hvordan forslaget i praksis vil begrænse import af af-

fald til danske forbrændingsanlæg. Der er ikke i lovforslaget regulering til

at forhindre import af affald. Faktum er, at Danmark ikke kan forhindre, at

affaldsforbrændingsanlæg fyldes op med tysk, engelsk eller svensk af-

fald. Vi har et princip om varernes frie bevægelighed, og det gælder også

for forbrændingsegnet affald.

Lovforslaget vil kunne føre til, at den nuværende import af forbrændings-

egnet affald øges. Det skyldes primært, at landets affaldsforbrændings-

anlæg i dag ikke udnytter kapaciteten fuldt ud.

Samtidig minder KL om, at Aalborg Portland er den suverænt største en-

keltstående importør af affald til forbrænding.

Udbudsproces og skabelon

Det er vanskeligt, at affaldet i alle landets kommuner skal bydes ud på

samme tid. Det er vigtigt, at der er tale om EU-udbud, og at der derfor

skal være lige vilkår med konkurrenter i andre EU-lande.

Udbudsskabelonen skal respektere EU-retten og være på plads i god tid

til, at udbudsgiver kan planlægge sit udbud. Selve udbuddet kan nogle

steder gennemføres på ca. �½ år. Andre steder er der pt. ikke erfaring

med at udbyde denne type opgaver. Her vil det vil kræve et større analy-

searbejde, hvor det det bl.a. skal afdækkes, om det vil give mening at ud-

byde fælleskommunalt.

Der skal tages hensyn til, at kommunen måske er bundet af eksisterende

aftaler, fx på transporten af affald. Derfor skal der tages højde for trans-

port, omlastning og eksisterende kontrakter for affaldsindsamling .

Rammer for selskabsgørelse skal på plads i god tid. Når loven er vedta-

get, og evt. tilhørende bekendtgørelser er endelige, er der derfor behov

for, at der er 1 �½ år til, at det skal være på plads. Endvidere skal det af-

klares, om et kommunalt A/S kan stå for udbud, hvis affaldsindsamlingen

er selskabsgjort.

2) Økonomiske konsekvenser af lovforslaget

Det fremgår af lovforslaget (s 74.), at de samlede økonomiske konse-

kvenser for kommunerne forventes at være i alt knap 3 mia. kr. frem mod

2030 og derefter 300-350 mio. kr. årligt i en periode. De økonomiske kon-

sekvenser skyldes dels strandede omkostninger i form af restgæld, der er

kommunalt garanteret, i selskaber, der afvikles eller går konkurs som

følge af loven, og dels akkumulering af løbende underskud i de kommu-

nalt ejede selskaber.

For KL er det helt afgørende, at staten fuldt ud dækker de økonomiske

konsekvenser for kommunerne, som følger af lovforslaget. Det gælder

både de strandede omkostninger som følge af kommunalt garanteret

Dato: 15. marts 2023

Sags ID: SAG-2023-00853

Dok. ID: 3306306

E-mail:

@kl.dk

Direkte: 3370 34113370

3411

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 4 af 6

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

restgæld og de løbende underskud i selskaberne, der i sidste ende også

vil ende som kommunale udgifter.

KL henleder i denne forbindelse opmærksomheden på, at de økonomiske

konsekvenser af lovforslaget vil være skævt fordelt mellem kommunerne.

Dette fremgår også af lovbemærkningerne, der nævner, at det ”kan

med-

føre en betydelig omfordeling mellem kommunerne”.

Det skyldes, at de

største økonomiske konsekvenser vil ramme de kommuner, der er ejere

eller medejere af selskaber, der må afvikles eller går konkurs.

KL skal samtidig gøre opmærksom på, at lovforslagets estimat over de

økonomiske konsekvenser for kommunerne må betegnes som meget

usikre, ligesom de ikke omfatter de økonomiske konsekvenser for fx var-

meforsyningen, som formodentlig vil være konsekvensen af konkurser i

affaldsforbrændingssektoren som følge af lovforslaget.

Pulje til strandede omkostninger

KL har noteret sig, at der med Klimaplanen er afsat en pulje på i alt 200

mio. kr. (med mulighed for senere forhøjelse) til at dække kommunernes

strandede omkostninger som følge af afvikling eller konkurs af selskaber i

2026-2030 med op til 70 pct. Det ligger implicit heri, at man fra statslig

side forventer, at de resterende 30 pct. skal dækkes af de respektive

ejerkommunernes likviditet, ligesom KL antager, at det er tanken, at kom-

munerne selv skal dække de økonomiske konsekvenser, der vil følge af

de akkumuleringer af løbende underskud i selskaberne, som forventes

med lovforslaget

Der er i lovforslaget således ikke omtalt yderligere økonomisk kompensa-

tion til kommunerne ud over den med Klimaplanen afsatte pulje. Puljen vil

med udgangspunkt i lovforslagets skøn over de økonomiske konsekven-

ser for kommunerne dække mindre end 10 pct. af kommunernes reelle

omkostninger i denne forbindelse.

KL stiller sig meget uforstående over for den manglende økonomiske

kompensation, og for KL er det, som tidligere nævnt, af helt afgørende

betydning, at kommunerne – og dermed i sidste ende borgerne – holdes

skadesløse for de økonomiske tab for kommunerne, der forventes at op-

stå i forlængelse af lovforslagets eksplicitte sigte på at lukke kapacitet i

sektoren.

Lån og garantistillelse

Det fremgår af lovforslaget, at eksisterende lån – herunder også i Kom-

muneKredit – vil kunne videreføres med tvungent debitorskifte. Det bety-

der, at de etablerede selskaber vil kunne overtage de nuværende lån,

hvis kommunen/kommunerne stiller en ny lånegaranti herfor.

Det fremgår ikke, hvad der sker, hvis kommunen ikke kan/vil stille låne-

garanti.

KL noterer sig, at kommunernes muligheder for fremadrettet at garantere

for lån til finansiering af affaldsforbrændingssektoren vil være betinget af,

at der opkræves en garantiprovision opgjort på markedsvilkår. Dette vil

gælde for alle lån i sektoren, også for eksisterende lån, og uanset om

Dato: 15. marts 2023

Sags ID: SAG-2023-00853

Dok. ID: 3306306

E-mail:

@kl.dk

Direkte: 3370 34113370

3411

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 5 af 6

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

disse er optaget med en kommunal hæftelse for gælden eller på bag-

grund af en kommunal garantistillelse for lånet.

KL noterer sig i forlængelse heraf, at der ikke af hverken lovforslaget eller

dets bemærkninger fremgår noget om KommuneKredits fremtidige mulig-

heder, herunder om muligheden for at benytte EU’s gruppefritagelses ord-

ning vedr. ”energieffektiv fjernvarme” og ”højeffektiv kraftvarme” til at bi-

beholde sektorens mulighed for at opnå finansiering i KommuneKredit.

KL finder dette ulogisk og skal påpege, at det efter alt at dømme vil på-

føre sektoren – og dermed i sidste ende borgerne – en betydelig og

unødvendig merudgift til finansiering.

Det skyldes, at selskaberne vil skulle hente finansiering på det private fi-

nansieringsmarked, hvilket – selv med kommunal garantistillelse – vil be-

tyde ringere finansieringsvilkår. Det vil samtidig få den konsekvens, at

der efter alt at dømme vil opstå en ulighed i finansieringsmulighederne,

hvilket særligt vil ramme kommuner – og dermed borgere og virksomhe-

der – i områder, hvor selskaberne vil have vanskeligt ved at hente finan-

siering. Det skyldes, at de øgede finansieringsomkostninger antages at

ville slå direkte igennem i selskabernes gebyrer/takster, og dermed ender

regningen hos borgere og virksomheder.

Dato: 15. marts 2023

Sags ID: SAG-2023-00853

Dok. ID: 3306306

E-mail:

@kl.dk

Direkte: 3370 34113370

3411

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 6 af 6

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 3064211 -- BILAG 59 -- [ Plastic Change ] --

Plastic Change

Læderstræde 20

1201 København

Danmark

14-03-2023

Høringssvar vedr. udkast til lovforslag om ny organisering af affaldsforbrændingssektoren og

konkurrenceudsættelse af forbrændingsegnet affald

I Plastic Change takker vi for muligheden for at indgive høringssvar. Fremover vil vi gerne omfattes af

høringslisten. Lovforslaget implementerer Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomis

afsnit 5 om at mindske forbrænding og import af affald til forbrænding. Store dele af det affald, der

sendes til forbrænding, herunder i særlig grad det affald der importeres til forbrænding, er plastik.

Dansk forbrændingskapacitet og import af forbrændingsegnet affald falder derfor både inden for

vores interessesfære og ekspertiseområde.

Der er i Klimaplanens afsnit 5 enighed

om at foretage “kontrolleret nedlukning af

forbrændingskapacitet i Danmark ved, at kapaciteten tilpasses de danske affaldsmængder.” Dette skal

bl.a. ske ved at fastsætte et “kapacitetsloft svarende til udviklingen i danske affaldsmængder, der

forventes

reduceret med 30 pct. i 2030 set i forhold til i dag.” Nærværende udkast til lovforslag

fastsætter ikke et kapacitetsloft. I stedet foreslås de danske mængder af forbrændingsegnet affald,

importen af forbrændingsegnet og forbrændingskapaciteten monitoreret. Samtidig er det på baggrund

af udkastet til lovforslag uklart, præcis hvordan importen af forbrændingsegnet affald ønskes

begrænset. Fra et miljø- og klimaperspektiv er dette yderst problematisk.

Både i forhold til vores ressourceforbrug, udledningen af drivhusgasser og luftforureningen i

lokalområdet er det helt afgørende, at vi stopper med at sende plastikaffald til forbrænding. Plastik

hører ikke til i forbrændingen, men bør jævnfør affaldshierarkiet først reduceres og genbruges og

herefter genanvendes. Generelt set bør fokus i langt højere grad ligge på affaldsreduktion og i langt

mindre grad på affaldshåndtering. Således at færrest mulige plastikprodukter, der ikke kan først

genbruges og derefter genanvendes, placeres på markedet. Kun ved at være mere selektive med,

hvilke plastikprodukter der sættes i omløb, opnår vi en reel cirkulær økonomi, hvor plastikkens

konsekvenser for miljø og klima samt mennesker sundhed er under kontrol. At begrænse Danmarks

forbrændingskapacitet er imidlertid et vigtigt skridt på vejen. Derfor er det beklageligt, at der i

udkastet til lovforslag ikke udstikkes en klar retning for, hvordan forbrændingskapaciteten ønskes

nedsat.

Vi stiller os i Plastic Change stærkt kritiske overfor, at en ny organisering af affaldssektoren alene vil

kunne medføre de ønskede miljø- og klimaeffekter. Det gør vi blandt andet, fordi der kun lægges op til

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Plastic Change

Læderstræde 20

1201 København

Danmark

at monitorere forholdet mellem danske affaldsmængder, import af forbrændingsegnet affald og

Danmarks forbrændingskapacitet, og ikke som tidligere fastsætte et loft for at mindske kapaciteten.

Dette er en helt afgørende mangel i nærværende lovforslag. Under de præmisser forekommer det

meget vanskeligt at skulle begrænse importen af affald, hvorfor Danmark lidt populært sagt risikerer

at blive hele verdens affaldsforbrændingsanlæg. Vi anerkender, at vi på nuværende tidspunkt befinder

os i en ekstraordinær situation grundet krigen i Ukraine, og at der i forlængelse heraf skal tages

særligt hensyn til en række faktorer, herunder prisen på varme og forsyningssikkerheden. Desto mere

grund er der imidlertid til at udarbejde en langsigtet plan, der forhindrer, at affaldsimporten pludselig

stiger utilsigtet, og som sikrer en stabil nedsættelse af Danmarks forbrændingskapacitet i fremtiden.

Om forbrændingskapacitet:

Til 4.4.3

S. 85: Tilpasning af forbrændingskapaciteten

– ”(...)Såfremt

modellen ikke godkendes, er

aftalepartierne enige om, at der automatisk iværksættes en løsning, der baserer sig på, at

forbrændingsanlæggene skal konkurrere om affaldet, så det behandles, hvor det kan gøres mest

miljørigtigt, bedst og billigst.

Kommunerne vil i denne model fortsat kunne eje og drive

affaldsforbrændingsanlæg, men på lige konkurrencevilkår”.

I den ideelle verden vil det være muligt at vælge det mest miljørigtige, som ligeledes er billigst.

Men med det nuværende system går de to ting ikke hånd i hånd (endnu). Vi ser derfor med

bekymring en stor sandsynlighed for, at økonomien vil blive vægtet højere end miljøet, hvis

ovenstående bliver en realitet, fordi det oftest er dyrest at vælge det mest miljørigtige, bl.a.

grundet flere krav, standarder og lignende. Vi vil derfor opfordre til, at miljøet til enhver tid

vægtes højest, på trods af eventuelle meromkostninger forbundet med miljørigtig og forsvarlig

håndtering. Der bør som minimum implementeres nogle specifikke krav og kriterier i forhold til,

hvor meget det er tilladt at gå på kompromis med det miljømæssige bedste modsat det

økonomiske.

Vi står naturligvis til rådighed, hvis I ønsker at drøfte høringssvaret nærmere.

Med venlig hilsen

Malene Høj Mortensen

Public affairs-rådgiver, Plastic Change.

Mail:

[email protected].

Tlf. 27280593.

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 3064211 -- BILAG 60 -- [ Forsyningstilsynet ] --

HØRINGSSVAR |

FORSYNINGSTILSYNET 13. MARTS 2023

13. marts 2023

J.nr.: CaseNo

MW, ALPJ

Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om var-

meforsyning, lov om elforsyning og selskabsskatteloven (Ny organisering af affalds-

forbrændingssektoren og konkurrenceudsættelse af forbrændingsegnet affald)

TIL ENERGISTYRELSEN

Forsyningstilsynet (FSTS i det følgende) vil indledningsvist takke for muligheden for at

komme med bemærkninger til

forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov

om varmeforsyning, lov om elforsyning og selskabsskatteloven (Ny organisering af affalds-

forbrændingssektoren og konkurrenceudsættelse af forbrændingsegnet affald).

Konkurrenceudsættelsen af affaldsforbrænding er et af de områder i affaldssektoren,

der må forventes at have stor betydning for at skabe større effektivitet og reducerede

priser. Dette skyldes affaldsforbrændingens betydelige økonomiske størrelse, og at af-

faldsforbrænding hidtil kun har været udbudt og dermed konkurrenceudsat i meget be-

grænset omfang i forhold til f.eks. affaldsindsamling og affaldsbehandling (sorte-

ring/genanvendelse). Samtidig er det også klart det område i affaldsværdikæden, hvor

markedsforholdene, den hidtidige lave grad af udbud og incitamenterne for kommu-

nerne til ikke at skabe en effektiv konkurrence er allerstørst, bl.a. henset til de meget

betydelige (og endnu ikke afskrevne) investeringer og lånegarantier kommunerne har

lavet i deres egne forbrændingsanlæg koblet med udsigten til at 30 pct. af forbræn-

dingskapaciteten skal forsvinde inden udgangen af 2030.

FSTS vurderer, at lovforslaget er et utilstrækkeligt grundlag for, dels at vi kan føre et

skærpet økonomisk tilsyn med udbud således, at der sikres gennemsigtighed, lige

konkurrencevilkår og effektive priser i affalds(forbrændings)sektoren, dels at der med

reguleringen sikres en effektiv og velfungerende konkurrence, så affaldet forbrændes,

hvor det kan gøres mest miljørigtigt, bedst og billigst.

Vores bemærkninger opsummeres i nedenstående punkter, som vil blive uddybet i det

efterfølgende. De fleste af bemærkningerne vedrører udbud, jf. punkt 1-9. De øvrige

bemærkninger vedrører bl.a. BEATE benchmarking, kommunal modregning, kommu-

nal garantistillelse, omkostningsfordeling ved samproduktion mv., jf. punkt 10-18.

Bemærkninger om udbud

1. FSTS bør ikke løbende skulle vurdere, om kommuner følger udbudsloven.

FSTS bør ikke have som opgave løbende at vurdere om kommunerne følger udbuds-

loven i forhold til om kriterier til tilbudsgiver og evalueringskriterier bliver fastsat i over-

ensstemmelse med proportionalitets-, ligebehandlings og gennemsigtighedsprincipper.

FSTS ønsker ikke at blive tillagt klageadgang til Klagenævnet for Udbud.

FORSYNINGSTILSYNET

Torvegade 10

3300 Frederiksværk

Telefon 4171 5400

Digital Post til os:

Send via

virk.dk

Send via

borger.dk

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side 2/19

2. FSTS bør føre tilsyn med, om kommunerne rent faktisk afholder udbud.

FSTS

finder det problematisk, at der ifølge lovforslaget ikke skal føres et aktivt opsøgende

tilsyn med, at kommunerne rent faktisk afholder udbud, som lovforslaget nu indfører

pligt til. FSTS foreslår, at vi skal føre et sådant tilsyn.

3. Der bør indføres sanktionsmulighed ved manglende afholdelse af udbud.

FSTS foreslår, at vi får mulighed for at give pålæg om, at kommunen skal afholde det

lovpligtige udbud, og at vi får mulighed for at kunne give affaldsforbrændingsanlægget

en sanktion (bøde), hvis det kommunalt ejede anlæg forbrænder ejerkommunernes af-

fald uden at der har været afholdt udbud.

4. FSTS bakker op om en skabelon til udbud, men med et andet indhold og alter-

nativ titel.

FSTS bakker op om grundtankerne og konceptet med en skabelon til at un-

derstøtte effektive udbud og mindske risikoen for strategiske udbud. Vi finder det imid-

lertid mere retvisende at anvende begrebet konkurrencefremmende tillægskrav frem

for skabelon. FSTS finder det desuden problematisk, at FSTS alene vil skulle fastsætte

de objektive og kvantificerbare parametre, som kommunerne vil kunne stille krav in-

denfor i et udbud, og at det vil være kommunerne selv, der vil kunne fastsætte det kon-

krete niveau for disse krav. Der bør bl.a. kunne stilles krav til markedsundersøgelser

m.m. forud for et udbud svarende til, hvad der allerede eksisterer i den nuværende re-

gulering på affaldsområdet.

5. Der bør kunne stilles krav til begrundelser for ikke at anvende ”følg eller for-

klar” skabelon.

FSTS finder det problematisk, at der ikke stilles krav til kommunernes

begrundelser for ikke at anvende den skabelon, som FSTS skal udarbejde for at un-

derstøtte effektive udbud og reducere risikoen for strategiske udbud.

6. Der bør indføres sanktionsmulighed ved ”følg-eller-forklar” skabelon.

FSTS finder det afgørende, at vi får mulighed for at give påbud og sanktioner i de til-

fælde, hvor kommunens eget anlæg har vundet udbuddet og hvor kommunen ikke vil -

eller ikke kan sagligt og tilstrækkeligt begrunde, at dens fravigelse af ”følg eller forklar”

skabelonen bidrager til, at affaldet behandles, hvor det kan gøres mest miljørigtigt,

bedst og billigst og uden i væsentlig grad at hæmme en effektiv og velfungerende kon-

kurrence.

7. Der bør også indføres sanktionsmulighed ved obligatorisk skabelon.

Hvis ska-

belonens krav på et tidspunkt gøres obligatorisk for kommunerne at følge, skal FSTS

kunne give pålæg og sanktioner, hvis kommunerne overtræder kravene. Kan kravene

overtrædes uden risiko for pålæg og sanktioner, må reglerne forventes at have en ret

beskeden eller ingen effekt. Desuden har FSTS svært ved at se fornuften i at skulle

prioritere dette tilsyn, hvis vi reelt ikke kan gribe ind over for overtrædelser.

8. Der bør indføres krav om indledende markedsundersøgelse.

FSTS foreslår, at

kommunerne skal gennemføre en indledende markedsundersøgelse, inden der afhol-

des udbud. Kommunen skal over for FSTS redegøre for, hvordan resultatet af den ind-

ledende markedsundersøgelse i relevant omfang afspejler sig i udformningen af kom-

munens udbud. Lovgiver har krævet dette ved udbud af affaldsbehandling (sorte-

ring/genanvendelse), fsva. anlæg på dispensationsordningen.

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side 3/19

9. Der bør indføres krav om udbud inden for de første 5 år.

FSTS foreslår, at ud-

bud om forbrænding af affald, der er indgået inden lovens ikrafttrædelse, skal genud-

bydes indenfor 5 år, hvis det er kommunens eget anlæg, der har vundet udbuddet. Det

vil bl.a. kunne fungere som et værn imod, at der gennemføres udbud før lovens ikraft-

trædelse mhp. at undgå det fremadrettede krav om udbud af affaldsforbrænding.

Øvrige bemærkninger

10. FSTS skal lave BEATE-deponi benchmarking fra 2024/2025.

FSTS foreslår, at

FSTS skal foretage første BEATE benchmarking af deponi i 2024/2025 på bagrund af

regnskaber der indsendes til FSTS i løbet 2024 og vedrører anlæggenes funktionsop-

delte regnskaber for året 2023.

11. Uvildig sagkyndig rapportbistand skal kunne finansieres direkte af dem, det

vedrører.

Det foreslås, at FSTS skal kunne træffe beslutning om, at en uvildig sagkyn-

dig skal gennemgå regnskaber, kontrakter m.m. i et af loven omfattet anlæg med hen-

blik på at udarbejde en sagkyndig rapport til brug for tilsynet, og at omkostningerne til

udarbejdelsen af den sagkyndige rapport kan pålægges afholdt af den pågældende

kommune/kommuner og/eller kommunale affaldsselskaber, som sagsbehandlingen

drejer sig om.

12. Det bør overvejes at indføre kommunale modregningsregler også for andre

kommunale affaldsanlæg end affaldsforbrændingsanlæg.

FSTS er ikke nødven-

digvis enig i, at

de økonomiske konsekvenser ved lovforslaget på området for kommunal

modregning er af mindre væsentlig betydning og stiller mere generelt spørgsmålet,

om der

også bør indføres modregningsregler for og tilsyn med modregning ved salg af et kom-

munalt ejede selskaber inden for affaldsindsamling, affaldsbehandling (sortering/gen-

anvendelse) og affaldsdeponi.

13. Regler om omkostningsfordeling ved samproduktion bør præciseres.

FSTS

foreslår, at elforsyningslovens § 75, stk. 2, præciseres, som følge af ophævelsen af

stk. 3, så det tydeliggøres, at affaldsforbrændingsanlæg fortsat ikke må udnytte deres

stilling til at fordele omkostninger, der anses for urimelige for varmeforbrugerne.

14. Regler om kommunal garantistillelse bør præciseres.

Forsyningstilsynet ønsker

præciseret, hvem der har tilsynskompetencen i forhold til den nye bestemmelse i § 2d stk. 6

i varmeforsyningsloven samt en præcisering af, hvilke dokumentationskrav der er for virk-

somhederne i forhold til garantistillelse på markedsvilkår.

15. Habilitets- og kompetencebestemmelser bør indføres.

Det er FSTS’ umiddelbare vurdering, at der er behov for at indføre habilitetskrav på affalds-

området svarende til (eller med inspiration fra) de krav, der gælder på elområdet med hen-

blik på at sikre lige konkurrencevilkår på de konkurrenceudsatte områder og understøtte la-

vest mulige forbrugerpriser på monopolområderne.

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side 4/19

16. Affaldsforsyningslov bør udarbejdes.

FSTS foreslår at overføre den økonomi-

ske affaldsregulering til en ny hovedlov (en affaldsforsyningslov) ligesom det er tilfæl-

det med den økonomiske regulering på el-, gas- og varmeområdet.

17. Indførelsen af ankemulighed er hensigtsmæssig.

Der er givet mulighed for at

påklage FSTS’ afgørelser til Energiklagenævnet, jf. lovforslagets § 48 h, stk. 1-4 samt

afsnit 3.7, hvilket FSTS finder meget positivt og hensigtsmæssigt.

18. Foreslår eksplicit beskrivelse af FSTS’ hhv. Ankestyrelsens tilsynsansvar.

FSTS foreslår, det af lovforslaget eksplicit fremgår, at FSTS alene skal føre tilsyn med

de regler i lovforslaget, hvor det udtrykkeligt fremgår, at FSTS har dette tilsynsansvar.

Det skaber større klarhed over, hvad der er FSTS’ kompetence- og tilsynsområde, og

hvad der er hører under Ankestyrelsen og andre myndigheder, som f.eks. Konkur-

rence- og Forbrugerstyrelsen.

1. FSTS BØR IKKE SKULLE VURDERE, OM KOMMUNER FØL-

GER UDBUDSLOVEN

Det fremgår af de specielle bemærkninger s. 94, at FSTS vil skulle

”vurdere, at kom-

munernes udbud følger udbudsloven og regler udstedt i medfør heraf i forhold til, at kri-

terier til tilbudsgiver og evalueringskriterier bliver fastsat i overensstemmelse med pro-

portionalitets-, ligebehandlings og gennemsigtighedsprincipper, jf. den foreslåede § 45

a, stk. 1, 1. pkt. e.

Det er ikke hensigten, at Forsyningstilsynet skal føre tilsyn med

kommunernes generelle overholdelse af udbudsretlige regler.”

(FSTS’ fremhævelse og understregning)

Endvidere fremgår det af de specielle bemærkninger s. 95:

”Med den foreslåede ord-

ning, foreslås den nuværende fremgangsmåde suppleret med, at Forsyningstilsynet

kan følge kommunalbestyrelsernes udbud for at vurdere, om et udbud er tilrettelagt på

en måde, at det udelukkende er et eller enkelte anlæg, herunder kommunens eget el-

ler egne anlæg, der vil kunne afgive tilbud på opgaven. På denne baggrund vil Forsy-

ningstilsynet skulle kunne indbringe en sag for Klagenævnet for Udbud”

FSTS’ bemærkninger til ovennævnte

FSTS vurderer, at det er meget uhensigtsmæssigt, hvis FSTS får en tilsynsforpligtelse

med at skulle vurdere, om kommunerne overtræder (og vejlede kommunerne om) ud-

budslovens regler og regler udstedt i medfør heraf i forhold til, at kriterier til tilbudsgiver

og evalueringskriterier bliver fastsat i overensstemmelse med proportionalitets-, ligebe-

handlings og gennemsigtighedsprincipper.

Det skyldes dels, at det kræver en omfattende viden om udbudslovens regler og rets-

praksis, som FSTS ikke har og vanskeligt ville kunne få i tilstrækkeligt omfang. FSTS

vil med lovforslaget få et tilsynsansvar, vi ikke kan løfte på passende vis, og der ska-

bes uklarhed om ansvars- og kompetencefordelingen mellem forskellige myndigheder

om, hvem der har kompetence til at vurdere om udbudsloven er overtrådt hhv. vejlede

om udbudsloven.

Det foreslås i stedet, at det af lovbemærkningerne eksplicit fremgår, at der med dette

lovforslag ikke lægges op til, at FSTS skal føre tilsyn med eller vurdere forhold efter

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side 5/19

udbudslovens regler og regler udstedt i medfør heraf, herunder forsyningsvirksom-

hedsdirektivet, hverken generelt eller i forhold til ovennævnte principper. Det foreslås,

at det af lovbemærkningerne fremgår, at såfremt FSTS i forbindelse med udførelsen af

de opgaver, der i øvrigt er beskrevet i lovforslaget eller på anden måde måtte blive op-

mærksom på forhold, som vi mener, er åbenbart i strid med de udbudsretlige regler

har mulighed for at videresende sådanne oplysninger om sådanne forhold til Konkur-

rence- og Forbrugerstyrelsen med henblik på, at de foretager en vurdering af der er

tale om en overtrædelse af de udbudsretlige regler og om der er grundlag for, at de fø-

rer en sag for Klagenævnet for Udbud herom. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har

et særskilt center - Center for Offentlig Konkurrence – som er specialister i udbudslo-

ven. FSTS foreslår at indføre samme bestemmelse, som gælder hvis FSTS måtte blive

opmærksom på forhold, som kunne være i strid med konkurrencelovgivningen og som

f.eks. også gælder på elområdet, jf. elforsyningslovens § 83, stk. 2. Vi foreslår derfor,

at den nedenfor citerede lovbemærkning i lovforslaget bliver udvidet med et ”eller ud-

budslovgivningen”:

”Ligeledes kan Forsyningstilsynet efter § 48 e, stk. 2, i lov om miljøbeskyttelse, gøre

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen opmærksom på forhold, som, tilsynet mener, kan

være i strid med konkurrencelovgivningen eller udbudslovgivningen. Bestemmelsen

kan eksempelvis anvendes, hvis Forsyningstilsynet opdager forhold i kommunalbesty-

relsernes udbud, som vurderes ikke at være i overensstemmelse med lovgivningen”

(FSTS’ tilføjelse er understreget)

Udbudslovens regler er efter FSTS’ vurdering ikke tilstrækkelige til sikre effektive ud-

bud på markedet for affaldsforbrænding, herunder mindske risikoen for, at der udarbej-

des tilbud ud fra såkaldte strategiske hensyn, som kan påvirke konkurrencen negativt

på markedet, hvilket ellers er et af formålene med lovforslaget. Dette skyldes bl.a., at

rammerne for ordregivers (her kommunernes) fastlæggelse af minimumskrav, evalue-

ringskriterier og skøn ved tilbudsevaluering er ganske vide i henhold til udbudsloven og

Klagenævnets praksis.

I stedet for at give FSTS opgaver med at vurdere om udbudsloven følges og mulighed

for at føre sager ved Klagenævnet for Udbud vurderer FSTS, at nedenstående forslag i

punkt 2-9 vil have væsentlig større betydning og være nødvendige for at sikre en effek-

tiv og velfungerende konkurrence på markedet for affaldsforbrænding.

2. FSTS BØR FØRE TILSYN MED, OM KOMMUNERNE RENT

FAKTISK AFHOLDER UDBUD

Med lovforslaget indføres i miljøbeskyttelsesloven et krav om, men ikke et særskilt og

aktivt tilsyn med, at kommuner rent faktisk afholder udbud eller med, at in house-regler

ikke finder anvendelse.

FSTS finder det problematisk, at der ikke skal føres et opsøgende tilsyn med, at kom-

munerne rent faktisk afholder udbud. FSTS ønsker med hjemmel i miljøbeskyttelseslo-

ven, at få til opgave at føre et sådant tilsyn, da det vurderes nødvendigt, at der føres et

aktivt og skærpet økonomisk tilsyn hermed for at sikre en velfungerende og effektiv

konkurrence på markedet for affaldsforbrænding. Hvis ikke FSTS eksplicit i miljøbe-

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side 6/19

skyttelsesloven får til opgave at føre et tilsyn med om kommunerne rent faktisk afhol-

der udbud, så vil det være Ankestyrelsen som har tilsynskompetencen- og forpligtelsen

hertil, og det vil ikke sikre, at kommunerne faktisk foretager de udbud, som lovforslaget

kræver.

Det skyldes, at Ankestyrelsen ifølge lovgivningen og praksis alene fører et reaktivt til-

syn og et legalitetstilsyn med kommunerne, og at de generelt anvender meget be-

skedne ressourcer på økonomisk tilsyn med affaldsområdet. Ankestyrelsen har oplyst,

at de ikke har hjemmel til at føre et opsøgende tilsyn. Det vurderes tillige, at Ankesty-

relsen ikke har og vanskeligt vil kunne opbygge tilstrækkelige kompetencer til at føre et

aktivt tilsyn med, om kommunerne rent faktisk afholder udbud på dette område, selv

hvis Ankestyrelsen fik hjemmel hertil. Vi vurderer det er hensigtsmæssigt, at tilsynet fø-

res af en tilsynsmyndighed, som FSTS, der har affald som et specialiseret tilsynsområ-

det. Det bemærkes, at heller ikke Konkurrencestyrelsen eller Klagenævnet for Udbud

vil føre tilsyn med kravet om, at kommunerne skal udbyde affaldet, da de ikke fører til-

syn efter bestemmelserne i miljøbeskyttelsesloven.

Der bør endvidere i lovforslaget tages højde for, at det kan være kommunale selskaber

og ikke kommuner, der i praksis afholder udbuddet, idet kommunale selskaber i dag

allerede afholder sådanne udbud. Dette kan i stigende grad forventes at ske fremad-

rettet med den planlagte selskabsgørelse af kommunernes aktiviteter på affaldsområ-

det.

Endelig bør der i lovforslaget indføres en eksplicit bestemmelse om, at kommunalt

ejede forbrændingsanlæg ikke må forbrænde affald, som efter lovforslagets øvrige be-

stemmelser skulle have været i udbud. Det vil gøre det muligt også at gribe ind overfor

og sanktionere kommunalt ejede forbrændingsanlæg, som måtte omgå/modarbejde

lovforslagets bestemmelser om, at kommunen ikke længere blot kan lade sit affald for-

brænde på det anlæg kommunen selv ejer, men at der skal afholdes udbud af for-

brændingsegnet affald omfattet af en kommunal indsamlingsordning.

3. DER BØR INDFØRES SANKTIONSMULIGHED VED MANG-

LENDE AFHOLDELSE AF UDBUD

Lovforslaget indeholder ingen sanktioner, hvis kommunen ikke afholder udbud, og hvis

det kommunalt ejede anlæg forbrænder ejerkommunernes affald uden, at der har væ-

ret afholdt udbud. Begge parter må klart formodes at kende til udbudskravet, og begge

parter bør derfor kunne sanktioneres ved overtrædelse af bestemmelsen.

FSTS foreslår derfor, at vi får mulighed for at give pålæg til kommunen om at afholde

det lovpligtige udbud og får mulighed for at kunne give affaldsforbrændingsanlægget

en sanktion (en bøde), hvis det kommunalt ejede anlæg forbrænder ejerkommunernes

affald uden, at der har været afholdt udbud, som loven kræver. Det foreslås, at det er

ledelsen (bestyrelsen og/eller direktion), som personligt skal kunne risikere at få en

bøde, hvis anlægget ulovligt afbrænder affald, der ifølge lovforslaget skulle have været

i udbud. Dette vurderes at skabe større fokus og incitament til regeloverholdelse og

bødestørrelsen vil alt andet lige skulle være mindre, end hvis det er forbrændingsan-

lægget der får en bøde. Hvis alene forbrændingsanlægget får en bøde, vil bøden blive

indregnet som en omkostning i de fremtidige forbrændingspriser.

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side 7/19

Det skal bemærkes, at hvis et forbrændingsanlæg i strid med udbudskravet har ind-

gået aftale med sin(e) ejerkommune(r) om at forbrænde affald og løbende får affald le-

veret til forbrænding, vil det være vanskeligt eller umuligt for FSTS eller andre myndig-

heder at kræve, at anlægget skal ophøre med denne ulovlighed øjeblikkeligt eller in-

den for en kort periode, da et sådant krav kan risikere væsentligt at påvirke produktio-

nen af fjernvarme og dermed forsyningssikkerheden, og desuden gøre at betydelige

mængder indsamlet affald ikke kan blive forbrændt og dermed udgøre en miljømæssig

risiko. Dette er et yderligere argument for at sanktionere ledelsen på forbrændingsan-

lægget, hvis de forbrænder affald, der måtte være i strid med udbudskravet.

4. FSTS BAKKER OP OM SKABELONEN, MEN MED EN ALTER-

NATIV TITEL

Det fremgår af lovforslaget at: ”Skabelonens format og indhold er endnu ikke fastlagt,

og FSTS vil skulle afklare nærmere, hvad skabelonen skal indeholde samt formatet.

FSTS vil med den foreslåede bestemmelsen ikke kunne fastsætte obligatoriske punk-

ter i skabelonen, eller et krav om, at kommunerne skal anvende skabelonen. Udarbej-

delse af skabelonen vil skulle ske i samarbejde med branchen og relevante myndighe-

der, herunder Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og Energistyrelsen. Skabelonen vil

skulle følge de udbudsretlige regler og vil skulle fastsætte de objektive og gerne kvanti-

ficerbare parametre, som kommuner vil kunne stille krav indenfor i et udbud. Det vil

være kommunerne selv, der vil kunne fastsætte det konkrete niveau for disse krav,

herunder blandt andet krav til miljø og økonomi, CO2-udledninger m.v.”

Det fremgår af lovforslaget, side 91 at:” Skabelonen vil skulle fastsætte retningslinjer

for forhold, der kan have betydning for effektive udbud og risikoen for, at der vil blive

udarbejdet udbud, som kun et eller enkelte anlæg kan afgive tilbud på, og så derfor vil

kunne påvirke konkurrencen på markedet negativt.”

FSTS’ bemærkninger

Det er FSTS vurdering, at det vil understøtte en velfungerende og effektiv konkur-

rence, at der fastsættes regler om – og at FSTS føres tilsyn med – at kommunerne ved

afholdelse af udbud i tillæg til udbudslovens regler følger en konkurrencefremmende

vejledning/skabelon, som i en vis udstrækning vil begrænse kommunernes vide skøn

og valgmuligheder fsva. udvalgte dele af et udbud, som vurderes at have særlig stor

betydning for at skabe en velfungerende og effektiv konkurrence, herunder mindske

risikoen for strategiske udbud. Dette kan f.eks. være i forhold til kontraktlængder, kon-

traktmængder, fastsættelse af miljømæssige og tekniske krav udbud m.m., som indgår

i udbudsmaterialet, og hvor rammerne og indholdet i udbudslovgivningen er så vide og

generelle, at disse forhold de facto ikke vil sikre en effektiv og velfungerende konkur-

rence på markedet for affaldsforbrænding.

Det bør fremgå tydeligt af lovforslagets bemærkninger, at der ikke er tale om en fuld

skabelon, der dækker samtlige forhold og processer i et udbud, men alene om oven-

nævnte. Det foreslås at undlade at anvende ordet ”skabelon” eller ”udbudsskabelon”,

da det kan skabe tvivl om, hvorvidt skabelonen skal svare til udbudslovens krav, hvil-

ket som anført ovenfor ikke findes hensigtsmæssigt. FSTS foreslår en titel a la ”kon-

kurrencefremmende tillægskrav”.

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side 8/19

Lovforslagets formulering om at ”Skabelonen vil skulle følge de udbudsretlige regler”

foreslås slettet eller ændret, da det kan give anledning til den misforståelse, at FSTS’

konkurrencefremmende krav i skabelonen ikke må adskille sig eller stille større krav til

udbuddet end kravene i udbudsloven, hvilket imidlertid netop er meningen med tillægs-

kravene, idet udbudslovens bestemmelser netop ikke vurderes at være tilstrækkelige

til at sikre en effektiv og velfungerende konkurrence på markedet for affaldsforbræn-

ding.

Det bør i den sammenhæng bemærkes i lovforslaget, at de konkurrencefremmende til-

lægskrav vil have lex specialis virkning i forhold til udbudslovens mere generelle be-

stemmelser. Det betyder, at tillægskravene til udbud af affaldsforbrænding, som laves

med hjemmel i miljøbeskyttelsesloven som speciallov for at fremme konkurrence mar-

kedet for affaldsforbrænding, vil gå forud for udbudslovens lovregler af mere generel

karakter, der dækker samme område. Langt hovedparten af udbudslovens mange krav

vil dog fortsat være gældende og upåvirket heraf, da tillægskravene kun vil udgøre

nogle i forhold til udbudsloven relativt få krav, men for konkurrencen på affaldsforbræn-

dingsmarkedet vigtige krav.

Det bør endvidere fremgå, at skabelonen løbende vil kunne forbedres i takt med, at

FSTS oparbejder viden om affaldssektoren, afdækker uhensigtsmæssigt markedsad-

færd, har dialog med markedsaktører m.m.

Lovforslagets formulering om, at skabelonen ”vil skulle fastsætte de objektive og gerne

kvantificerbare parametre, som kommuner vil kunne stille krav indenfor i et udbud. Det

vil være kommunerne selv, der vil kunne fastsætte det konkrete niveau for disse krav,

herunder blandt andet krav til miljø og økonomi, CO2-udledninger m.v.” foreslås slet-

tet eller omformuleret.

De konkurrencefremmende krav i skabelonen bør ikke kun handle om hvilke kvantifi-

cerbare parametre (som kontaktlængde, affaldsmængde, emissionskrav/miljørens-

ningskrav mv.), der er relevante, men også krav som kan indskrænker kommunernes

valg i udbuddet (af f.eks. niveauet for disse parameterværdier), hvis disse valg i væ-

sentlig grad reducerer en effektiv og velfungerende konkurrence. Dette kan ske i ud-

bud ved f.eks. meget langvarige kontraktlængder, som hindrer jævnlig konkurrenceud-

sættelse eller krav om affaldsmængder eller særligt høje miljøkrav, som indskrænker

konkurrencen, som kun kommunens eget anlæg reelt kan opfylde. Præcis hvilke para-

metre, der er relevante og inden for hvilke grænser disse parameterværdier som ud-

gangspunkt bør fastsættes i henhold til tillægskravene kræver FSTS’ nærmere analyse

af og dialog med markedsaktørerne, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen m.fl.

5. DER BØR KUNNE STILLES KRAV TIL BEGRUNDELSER FOR

IKKE AT ANVENDE ”FØLG ELLER FORKLAR” SKABELONEN

FSTS er meget enig i behovet for en skabelon/tillægskrav til kravene i udbudsloven,

der kan supplere udbudslovens regler og understøtte effektive udbud og mindske risi-

koen for, at der udarbejdes tilbud ud fra strategiske hensyn, som kan risikere i betyde-

ligt omfang at påvirke konkurrencen negativt på markedet.

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side 9/19

FSTS vurderer det er afgørende, at ”følg eller forklar”-skabelon kravene kun kan fravi-

ges, hvis der er krav om, at kommunalbestyrelsen i tilstrækkeligt omfang sandsynlig-

gør, at fravigelsen bidrager til, at affaldet behandles, hvor det kan gøres mest miljørig-

tigt, bedst og billigst og ikke væsentlig hæmmer en effektiv og velfungerende konkur-

rence.

Det skyldes bl.a., at hvis der ikke er et sådan begrundelseskrav, vil kommunen ikke

have tilstrækkeligt incitament til at følge skabelonen og til at lave tilstrækkeligt kvalifice-

rede begrundelser. Det skyldes også, at FSTS har brug for tilstrækkeligt kvalificerede

begrundelser fra kommunalbestyrelserne, for at FSTS har et godt og tilstrækkeligt

grundlag for løbende at kunne forbedre ”følg eller forklar”-skabelonen og dermed un-

derstøtte effektive udbud og en effektiv og velfungerende konkurrence på markedet og

for på sigt at give ministeren en indstilling om at lave regler, der gør skabelonen obliga-

torisk at følge. I forlængelse heraf bør det præciseres i lovforslaget, at skabelonen for-

ventes at blive forbedret løbende.

FSTS vurderer, at FSTS ikke ex ante (før udbuddet afholdes) skal ind og godkende om

udbuddet overholder de ovenfor foreslåede ”følg eller forklar” bestemmelser, bl.a. fordi

FSTS i så fald vil blive en flaskehals og hindring for en smidig afvikling af udbuddet.

Det bør derfor være en ex post vurdering (efter udbuddet afholdes). FSTS skal - i til-

fælde, hvor kommunen selv vinder udbuddet, og hvor kommunen ikke har anført no-

gen eller utilstrækkelige begrundelser for ikke at følge skabelonens konkurrencefrem-

mende krav - kunne anmode kommunen om yderligere og bedre begrundelser for ikke

at følge disse krav. Hvis kommunen fortsat ikke kan komme med tilstrækkelige begrun-

delser for, hvorfor kommunen har valgt at fravige de konkurrencefremmende krav sam-

tidig med, at resultatet af udbuddet har været, at kommunens ejet anlæg har vundet

udbud, skal FSTS i sidste ende kunne annullere udbuddet og pålægge kommunen at

genudbyde affaldet på ny.

FSTS er enig i den foreslåede mulighed for, at FSTS vil kunne offentliggøre kommu-

nalbestyrelsens begrundelser for ikke at følge ”følg eller forklar”-skabelonen – og

FSTS forventer umiddelbart at anvende denne mulighed. En sådan offentliggørelses-

mulighed vurderes ikke at være tilstrækkelig for at opnå de i lovforslaget beskrevne ef-

fekter og en effektiv og velfungerende konkurrence.

6. DER BØR INDFØRES SANKTIONSMULIGHED VED ”FØLG EL-

LER FORKLAR" SKABELON

I de tilfælde hvor kommunens eget anlæg har vundet udbuddet og hvor kommunen

ikke vil eller ikke kan sagligt og tilstrækkeligt begrunde at dens fravigelse af ”følg eller

forklar” skabelonens krav bidrager til, at affaldet behandles, hvor det kan gøres mest

miljørigtigt, bedst og billigst og uden i betydelig at hæmme en effektiv og velfunge-

rende konkurrence, så skal FSTS kunne påbyde, at manglende overholdelse bringes i

orden straks eller inden en nærmere angivet frist. Hvis en kommune heller ikke vil eller

ikke kan dette, f.eks. fordi den ikke har afholdt en indledende markedsundersøgelse,

skal FSTS potentielt kunne annullere kommunens ulovlige beslutninger eller udbuds-

forretning, såfremt kommunen selv har vundet udbuddet. Hvis der ikke er en påbuds-

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side 10/19

og sanktionsmulighed vil kommunen ikke have tilstrækkeligt incitament til at følge ska-

belonen og til at lave tilstrækkeligt kvalificerede begrundelser for afvigelser fra skabelo-

nen.

At FSTS kun har mulighed for at give sanktioner i de tilfælde, hvor det er kommunens

eget anlæg, der har vundet et udbud, vil bl.a. mindske den administrative byrde og

FSTS kan fokusere på de steder, hvor der er størst risiko for at konkurrence/udbuddet

har været forvredet og alene potentielt kunne indføre sanktioner i disse tilfælde (hvor

kommunen selv vinder udbuddet). Der kunne eksempelvis være tale om en ”trappemo-

del” i forhold til FSTS’ tilgang, så FSTS kun indfører en betydelig sanktion, hvis andre

veje til at løse problemet har været forsøgt og FSTS i øvrigt vurderer sanktionen pro-

portional og hensigtsmæssig.

Selvom denne sanktion forhåbentligt ikke i stort omfang bliver nødvendig at bruge, så

er netop muligheden/risikoen for, at FSTS kan give en sådan sanktionsmulighed af

stor betydning for, at kommunerne udarbejder tilstrækkelige begrundelser for at afvige

fra skabelonen.

7. DER BØR OGSÅ INDFØRES SANKTIONSMULIGHED VED OB-

LIGATORISK SKABELON

Hvis skabelonens krav på et tidspunkt gøres obligatorisk for kommunerne at følge, skal

FSTS på tilsvarende vis kunne give pålæg og sanktioner, hvis kommunerne overtræ-

der kravene. Kan kravene overtrædes uden risiko for sanktioner, vil der potentielt være

beskeden eller ingen effekt af reglerne.

8. DER BØR INDFØRES KRAV OM INDLEDENDE MARKEDSUN-

DERSØGELSE

FSTS foreslår, at kommunerne skal gennemføre en indledende markedsundersøgelse

inden der afholdes udbud med henblik på at øge sandsynligheden for et udbud med en

effektiv og velfungerende konkurrence. Kommunen skal over for FSTS redegøre for,

hvordan resultatet af den indledende markedsundersøgelse i relevant omfang afspejler

sig i udformningen af kommunens udbud. Lovgiver har allerede i det eksisterende af-

faldstilsyn krævet dette ved udbud af affaldsbehandling (sortering/genanvendelse),

fsva. anlæg på dispensationsordningen. Det er således en kendt løsning til fremme af

konkurrencen, og den finder anvendelse i dag.

FSTS vurderer, at en god og hensigtsmæssig markedsdialog mellem kommuner og

forbrændingsanlæg er vigtig for at skabe en effektiv og velfungerende konkurrence om

det forbrændingsegnede affald. Det vurderes, at de administrative byrder ved at fore-

tage en sådan indledende markedsundersøgelse og markedsdialog er forholdsvis små

i forhold til de betydelige kontraktsummer om forbrænding af affald og i forhold til de

betydelige gevinster, hvis udbuddene udformes, så der er flere anlæg, der afgiver til-

bud når udbuddet afholdes.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vurderer ligeledes, at dialog med markedet er vig-

tigt for at skabe en effektiv konkurrence, og man kan og bør starte med markedsdialo-

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side 11/19

gen før man udarbejder udbudsmaterialet og helt frem til, at man offentliggør udbuds-

bekendtgørelsen, jf. f.eks.

https://www.kfst.dk/media/49852/dialog-foer-og-under-ud-

budsprocessen_februar.pdf,

side 4. Med udbudsloven er der skabt vide og klare ram-

mer for markedsdialogen mellem ordregivere og leverandører. Markedsdialogen laves

typisk som en ”indledende markedsundersøgelse”, jf. udbudslovens §39 og kan med

fordel gøres ved brug af såkaldte forhåndsmeddelelser, jf. afsnit 7.7.1 i Konkurrence-

og Forbrugerstyrelsens vejledning:

https://www.kfst.dk/vejlednin-

ger/kfst/dansk/2016/20160129-udbudsloven-vejledning-om-udbudsreglerne/.

Der er i udbudsloven ikke krav om, at ordregiver (kommunerne) skal have markedsdia-

log, indledende markedsundersøgelser og forhåndsmeddelelser – det er alene en mu-

lighed. FSTS foreslår, at dette bliver fastsat som et obligatorisk krav for kommunerne

ifm. udbud til affaldsforbrænding givet de konkurrencemæssige udfordringer, der kan

opstå i dette marked og de fordele et sådant krav må forventes at medføre.

I lov om genanvendeligt affald af 9. juni 2022 blev kommunerne fsva. dispensations-

ordningen pålagt at gennemføre en markedsdialog ved, at det var et krav, at de skulle

foretage en indledende markedsundersøgelse forud for udbud med henblik på at sikre

størst mulig markedsinteresse. FSTS vurderer, at et tilsvarende krav om indledende

markedsundersøgelser forud for udbud forbrændingsegnet affald vil være et særdeles

hensigtsmæssigt redskab til at understøtte en velfungerende og effektiv konkurrence i

forbrændingssektoren.

FSTS vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt at fastsætte regler om, at

den indledende markedsundersøgelse altid skal undersøge, om der er markedsinte-

resse for varetagelse af opgaven, hvis den efterlever samtlige ”følg eller forklar”-krav,

som FSTS foreslår fastsat for at fremme konkurrencen i sektoren, jf. også ovenfor.

Endvidere vil kommunen, såfremt den vælger ikke at efterleve ”følg eller forklar”-kra-

vene, skulle undersøge, hvordan det påvirker markedsinteressen. Kommunen vil ek-

sempelvis kunne afdække markedsinteressen ved, at kommunen via en vejledende

forhåndsmeddelelse opfordrer alle forbrændingsanlæg til at komme med kommentarer

til en foreløbig beskrivelse af den udbudte opgave. Herved sikrer kommunen, at alle

interesserede forbrændingsanlæg har mulighed for at blive hørt om specifikke dele af

udbudsmaterialet, og at udbudsmaterialet ikke risikerer at udelukke konkurrencedyg-

tige forbrændingsanlæg, der ellers kunne sikre en mere effektiv affaldsforbrænding til

gavn for forbrugerne.

FSTS foreslår, at de nærmere krav til indholdet af den indledende markedsundersø-

gelse fastsættes af FSTS med inddragelse af branchen og relevante myndigheder,

herunder Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Fsva. den eksisterende dispensationsordning stilles der i affaldsaktørbekendtgørelsen

også krav om, at resultatet af den indledende markedsundersøgelse i relevant omfang

afspejler sig i udformningen af kommunens udbud. FSTS vurderer, at et tilsvarende

krav for indledende markedsundersøgelser forud for udbud af forbrændingsegnet af-

fald vil være hensigtsmæssigt, eftersom hele formålet med den indledende markeds-

undersøgelse alternativt risikerer ikke at blive opfyldt og tilsvarende hensigtsmæssigt

afspejlet i udbudsbetingelserne.

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side 12/19

For at godtgøre, at den indledende markedsundersøgelsen i relevant omfang afspejler

sig i udformningen af udbuddet foreslår FSTS’, at kommunen vil skulle redegøre for

markedsdialogen herunder, hvor den gav anledning til ændringer af udbuddet og hvilke

ændringer.

Endelig vil kommunen skulle begrunde, hvordan de samlede krav, der stilles i udbud-

det, har sikret effektiv konkurrence om affaldet. Det er FSTS’ bekymring, at udbud,

som modtager to eller færre tilbud, er i risiko for svag konkurrence, jf. bl.a.

https://www.kfst.dk/media/53531/konkurrencen-om-danske-eu-udbud.pdf

(side 3). Det

må således være ambitionen at få flest mulige bydere i et udbud – og som udgangs-

punkt mindst 3 antagelige tilbud – idet konkurrencen herved alt andet lige stimuleres

bedst muligt. Det vil dog altid være en konkret vurdering af markedssituationen, de en-

kelte tilbud og det gennemførte udbud, hvad der i situationen har været hensigtsmæs-

sigt.

FSTS foreslår, at de nærmere regler om, hvordan kommunens indledende markedsun-

dersøgelse i relevant omfang afspejler sig i udbuddet fastsættes af FSTS med inddra-

gelse af branchen og relevante myndigheder, herunder Konkurrence- og Forbrugersty-

relsen.

9. DER BØR INDFØRES KRAV OM UDBUD INDEN FOR DE FØR-

STE 5 ÅR

FSTS foreslår, at udbud om forbrænding af affald, der er indgået inden lovens ikraft-

trædelse skal genudbydes indenfor f.eks. 5 år ift. tidspunktet for ikrafttrædelse, hvis det

er kommunens eget anlæg, der har vundet udbuddet. Dog med mulighed for, at FSTS

kan giv dispensation fra kravet om dispensation fra dette krav i helt særlige tilfælde,

hvor særlige samfundsmæssige forhold taler herfor.

Forslaget er begrundet i, at der bør indføres en mekanisme, der sikrer imod at kommu-

ner har lavet eller laver udbud inden lovens ikrafttræden med meget lang løbetider, og

som kommunens eget anlæg har vundet, idet det giver en væsentlig risiko for fravær af

en effektiv og velfungerende konkurrence om forbrænding af affald. Mekanismen vil

også kunne fungere som et værn imod, at der gennemføres udbud før lovens ikrafttræ-

delse mhp. at undgå det fremadrettede krav om udbud af affaldsforbrænding.

For at sikre den bedst mulige konkurrence bør en offentlig kontrakt om løbende ydel-

ser angiveligt jævnligt sendes i udbud, jf. bl.a.

https://www.kfst.dk/udbud/offentlig-pri-

vat-samarbejde/offentlig-private-partnerskaber-opp/opp-standardmodel-til-renove-

ring/fase-2-strukturering-af-projektet/kontraktens-laengde/.

Ved almindelige kontrakter

er det Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens anbefaling, at kontrakterne skal sendes i

udbud mellem hvert tredje og femte år. Der kan imidlertid være forhold af økonomisk

og/eller teknisk karakter, som konkret kan retfærdiggøre en længere løbetid. Hvor

jævnligt kommunernes kontrakter om affaldsforbrænding bør sendes i udbud kræver

FSTS’ nærmere analyse af markedet for affaldsforbrænding og de særlige forhold, der

gælder på dette marked.

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side 13/19

10. FSTS SKAL LAVE BEATE-DEPONI BENCHMARKING FRA

2024/2025

Deponeringsanlæg skal fremadrettet aflægge funktionsopdelte regnskaber til FSTS i

stedet for – som det er i dag – at sende dem til Energistyrelsen. FSTS vil med jævne

mellemrum foretage BEATE-benchmarking af deponeringsanlæggene. Der forventes

ikke blive stillet unødige krav om funktionsopdelte regnskaber for forbrændingsanlæg

eller foretaget benchmarking af forbrændingsanlæg fra lovens ikrafttræden den 1. juli

2023.

Det fremgår af de almindelige bemærkninger i udkastets afsnit 3.7.3:

”Det foreslås, at reglerne træder i kraft den [1. juli 2023] således, at den første bench-

marking af deponi, der gennemføres af Forsyningstilsynet, vil skulle foretages på bag-

grund af data fra [2022].”

Samtidig – og i modstrid med ovennævnte – fremgår det af de specielle bemærkninger

til § 50 d, stk. 1:

”Da den foreslåede ændring af § 50 d, stk. 1, i lov om miljøbeskyttelse, foreslås at

skulle træde i kraft 1. juli 2023, foreslås det, at Forsyningstilsynet vil skulle foretage

den første benchmarking af deponeringsanlæggene i 2024 på baggrund af oplysninger

for 2023.”

FSTS foreslår, at FSTS foretager første benchmarking i 2024/2025 på bagrund af

regnskaber, der tilsendes FSTS i 2024, der vedrører anlæggenes funktionsopdelte

regnskaber for 2023.

FSTS vurderer, at FSTS har behov for en hjemmel til at kunne ændre indholdet af de

funktionsopdelte regnskaber hhv. benchmarkingen for løbende at kunne forbedre må-

linger af branchens økonomiske effektivitet og miljø- og energieffektivitet samt sikre, at

deponeringsanlæggene gennemgår en løbende effektiviseringsproces.

FSTS er enig i, at en kommende udbudsbaseret model for det forbrændingsegnede af-

fald væsentligt reducerer behovet for ”BEATE-forbrænding” hos Energistyrelsen. Det

bør i den sammenhæng overvejes, om det kan være fornuftigt at bevare kravet om

funktionsopdelte regnskaber og benchmarking af forbrændingsanlæg, indtil udbuds-

pligten får virkning 1. juli 2025.

11. UVILDIG SAGKYNDIG RAPPORTBISTAND SKAL KUNNE FI-

NANSIERES DIREKTE AF DEM, DET VEDRØRER

I henhold til Varmeforsyningslovens §23 b, stk. 4. og elforsyningslovens §82, stk. 6

gælder følgende:

”Forsyningstilsynet kan træffe beslutning om, at en uvildig sagkyndig skal gennemgå

regnskaber, kontrakter m.m. i et af loven omfattet anlæg med henblik på at udarbejde

en sagkyndig rapport til brug for tilsynet.”

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side 14/19

FSTS foreslår, at en lignende bestemmelse indsættes i miljøbeskyttelsesloven og

kommer til at gælde for de kommuner og kommunale affaldsselskaber, som FSTS skal

føre tilsyn med på affaldsområdet. Den uvildige sagkyndige og dennes rapport kunne

også dreje sig om andet end regnskaber og kontrakter og et uvildigt revisionsselskabs

rapport herom. Det kunne f.eks. være et uvildigt rådgivende ingeniørfirma, der udarbej-

det en sagkyndige rapport om et anlægs stand eller (investeringer i) fysiske aktiver til

brug for FSTS’ sagsbehandling, f.eks. vedr. overgangsordningen. Dette vil skulle præ-

ciseres i bestemmelsens bemærkninger.

FSTS foreslår, at omkostningerne til udarbejdelsen af den sagkyndige rapport kan på-

lægges afholdt af den pågældende kommune/kommuner og/eller kommunale affalds-

selskaber, som sagsbehandlingen drejer sig om.

12. DET BØR OVERVEJES AT INDFØRE KOMMUNAL MODREG-

NING OGSÅ FOR ANDRE AFFALDSANLÆG END AFFALDS-

FORBRÆNDINGSANLÆG

Der lægges i lovforslagets § 2, nr. 2, op til, at en kommune som udgangspunkt kun må

varetage virksomhed, der driver affaldsforbrændingsanlæg omfattet af varmeforsy-

ningslovens afgrænsning af et varmeproduktionsanlæg, hvis virksomheden udøves på

kommercielle vilkår i et aktie- eller anpartsselskab, der alene driver affaldsforbrænding.

Tilsvarende lægges der i udkastets § 3, nr. 4, op til, at en kommune kun må varetage

eller deltage i virksomhed, der producerer elektricitet ved forbrænding af affald, hvis

virksomheden udøves i et aktie- eller anpartsselskab, der kun driver affaldsforbræn-

dingsanlæg.

Det hedder i de almindelige bemærkninger i udkastets afsnit 3.1.3, at disse bestem-

melser

vil skulle bidrage til, at der ikke overføres penge eller værdier fra det eksiste-

rende affaldsforbrændingsanlæg til ejerkommunerne i forbindelse med stif-

telse af selskabet. I det omfang, der alligevel sker overførsel af aktiver til ejer-

kommunerne, vil reglerne om registrering af beløb og modregning i det kom-

munale bloktilskud i § 37 i lov om elforsyning og § 23 l i lov om varmeforsy-

ning finde anvendelse.

For sagsbehandlingen i forhold til FSTS arbejde med kommunal modregning bliver til-

synet halvårligt vederlagt i medfør af varmeforsyningslovens § 23 c, stk. 2, og elforsy-

ningslovens § 78, stk. 2.

Der er lighedspunkter mellem, hvad der lægges op til i udkastet til lovforslag, og hvad

der allerede er gennemført som følge af reglerne i lov nr. 898 af 21. juni 2022 om æn-

dring af lov om miljøbeskyttelse og lov om FSTS. Det kan forventes, at flere kommuner

i de kommende år vil forsøge at frasælge deres

affaldsbehandlingsanlæg

pga. forbud-

det mod fortsat kommunalt ejerskab af disse indeholdt i forslagets § 2 nr. 2, og § 3, nr.

4. En anden konsekvens vil kunne være, at nogle kommuner ønsker at afhænde deres

affaldsforbrændingsanlæg. En sådan afhændelse vil give et provenu, som vil falde un-

der reglerne om modregning.

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side 15/19

Det er vores erfaring fra afgørelser fra 2021 om frasalg af et kommunalt ejet forsy-

ningsselskaber

, at sådanne sager kan være ganske komplekse og ressourcekræ-

vende hos tilsynet og i visse tilfælde kræve ekstern juridisk bistand mht. selskabsret-

lige forhold. Der vil således kunne være behov for yderligere ressourcer i et omfang,

der ikke kan betegnes som mindre væsentligt.

FSTS er således ikke nødvendigvis enig i det anførte i afsnit 4 i udkastet til lovforslag,

hvor det om forslagets økonomiske konsekvenser for det offentlige hedder bl.a.

Det er forventningen, at selskabsgørelse medfører visse ændringer af For-

syningstilsynets opgaveportefølje og deraf følgende omstilling. Dette ligger

dog i forlængelse af tilsynsopgaven på området for affald egnet til materia-

lenyttiggørelse, der blev indført med lov nr. 898 af 21. juni 2022 om æn-

dring af lov om miljøbeskyttelse og lov om Forsyningstilsynet (Nye rammer

for kommunal behandling af affald egnet til materialenyttiggørelse, indsam-

ling af erhvervsaffald, genbrug på genbrugspladser og skærpet økonomisk

tilsyn).

Det er derfor vurderingen, at de organisatoriske og administra-

tive omstillings- og driftskonsekvenser, som følge af nærværende

lovforslag, er af mindre væsentlig betydning.

Tilsynet gebyrfinansieres.

(FSTS’ fremhævelse).

Af udkastet fremgår, at affaldsforbrændingsselskaber bliver omfattet af modregnings-

reglerne i varmeforsyning § 23 m og 23 l samt elforsyningslovens § 37 og 37 a.

Forsyningstilsynet finder det bemærkelsesværdigt, at kommunalt ejede selskaber (med

hovedbeskæftigelse) inden for affaldsindsamling, affaldsbehandling (sortering/genan-

vendelse) eller affaldsdeponi ikke er omfattet af modregningsregler. Hverken i miljøbe-

skyttelsesloven, varmeforsyningsloven eller elforsyningsloven.

Kommunerne har med den nugældende lovgivning alene en pligt til at indberette til

Forsyningstilsynet, hvis der har været anvendt midler, der stammer fra aktiviteter om-

fattet af liv om elforsyning, lov om varmeforsyning, lov om kommunal fjernafkøling eller

lov om naturgasforsyning til aktiviteter forbundet med affaldshåndtering, jf. § 4, stk. 1, i

bekendtgørelse om kommuners indberetninger og erklæringer efter elforsyningslovens

§§ 37 og 37 a samt varmeforsyningslovens §§ 23 l og 23 m.

Et frasalg af et kommunalt ejet selskab inden for affaldsindsamling, affaldsbehandling

(sortering/genanvendelse) eller affaldsdeponi vil derfor i dag og fremadrettet ikke med-

føre modregningspligt efter varmeforsyningslovens eller elforsyningslovens regler.

Dette betyder, at kommunen vil få en indtægt fra salget, som ikke skal modregnes i det

kommunale bloktilskud. Forsyningstilsynet mener, at formålet med og hensynene bag

de nuværende modregningsregler for salg af kommunalt ejede varmeselskaber, elsel-

Forsyningstilsynets afgørelser af 26. oktober 2021 om kommunale indberetninger af nettoprovenu fra

salg af NGF Nature Energy og af 15. december 2021 om kommunale indberetninger af nettoprovenu

fra salg af HMN GasNet P/S

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side 16/19

skaber og affaldsforbrændingsselskaber i vid udstrækning burde være de samme i for-

hold ved salg af et kommunalt ejet selskaber inden for affaldsindsamling, affaldsbe-

handling (sortering/genanvendelse) og affaldsdeponi.

Forsyningstilsynet foreslår derfor, at lovgiver overvejer, om der også bør indføres mod-

regningsregler for og tilsyn med modregning ved salg af et kommunalt ejede selskaber

inden for affaldsindsamling, affaldsbehandling (sortering/genanvendelse) og affaldsde-

poni, så reguleringen af selskaber på modregningsområdet svarer til reguleringen af

affaldsforbrændingsselskaberne (og andre kommunalt ejet forsyningsvirksomheder).

13. REGLER OM OMKOSTNINGSFORDELING VED SAMPRO-

DUKTION BØR PRÆCISERES

Med lovforslaget foreslås elforsyningslovens § 75, stk. 3, ophævet i sin helhed. Det

fremgår således af bemærkningerne, at ophævelsen af bestemmelsen vil betyde, at

både kommunalt- og privatejet affaldsforbrændingsvirksomhed ikke længere vil skulle

hvile i sig selv. Ophævelsen af § 75, stk. 3, vil endvidere medføre, at kravet om, at

ejere af affaldsforbrændingsanlæg ved fastsættelsen af priser og betingelser for af-

faldsbehandling og for levering af fjernvarme ikke må udnytte deres stilling til at fordele

deres omkostninger på en måde, der anses for urimelig for brugerne af affaldsbehand-

lingsanlægget eller for fjernvarmeforbrugerne, ophæves. Omkostningsfordeling ved

fastsættelsen af priser og leveringsbetingelser for fjernvarme vil dog fortsat skulle følge

de krav, der fremgår af elforsyningslovens § 75, stk. 2, og reglerne i varmeforsynings-

lovens § 20. FSTS foreslår i den forbindelse, at elforsyningslovens § 75, stk. 2, præci-

seres, således at det tydeliggøres, at ejere af affaldsforbrændingsanlæg fortsat ikke

må udnytte deres stilling til at fordele deres omkostninger på en måde, der anses for

urimelig for fjernvarmeforbrugerne. Et konkret forslag kunne eksempelvis være:

"§

75.

[…]

Stk. 2. Ejere af kraft-varme-produktionsanlæg,

herunder ejere af affaldsforbrændingsanlæg, som

producerer elektricitet ved forbrænding af affald,

må ved fastsættelsen af priser og leveringsbetin-

gelser for fjernvarme, jf. § 20, stk. 1, i lov om varmeforsyning, ikke udnytte deres stilling til at for-

dele deres omkostninger på en måde, der må anses for urimelig for fjernvarmeforbrugerne.

Stk. 3. Virksomheder,

som producerer elektricitet ved forbrænding af affald,

skal økonomisk hvile

i sig selv bortset fra virksomheder, som producerer elektricitet med tilladelse efter § 12 a.

Ejere af

affaldsforbrændingsanlæg

må ved fastsættelsen af priser og betingelser for affaldsbehandling og

for levering af fjernvarme ikke udnytte deres stilling til at fordele deres omkostninger på en måde,

der anses for urimelig for brugerne af affaldsbehandlingsanlægget eller for fjernvarmeforbru-

gerne."

FSTS bemærker desuden, at udkast til forslag til lov om et loft over indtægter fra elpro-

duktion (indtægtsloftsloven) blev sendt i høring d. 27. januar 2023. I den foreslåede §

8, nr. 3, i indtægtsloftsloven, henvises der til elforsyningslovens § 75, stk. 3. I FSTS’

høringssvar til indtægtsloftsloven har FSTS bemærket, at elforsyningslovens § 75, stk.

3, foreslås ophævet i forbindelse med nærværende lovforslag.

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side 17/19

14. REGLER OM KOMMUNAL GARANTISTILLELSE BØR PRÆ-

CISERES

FSTS bemærker, til ændring i lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 2068 af

16. november 2021, som ændret ved § 1 i lov nr. 2606 af 28. december 2021, § 1 i lov

nr. 573 af 10. maj 2022, § 25 i lov nr. 1387 af 5. oktober 2022 og [L24] angående ind-

sættelse af § 2 d efter stk. 5 som nyt stykke: »Stk. 6.

Kommunal garantistillelse efter stk. 1, for affaldsforbrændingsanlæg omfattet

af § 2 b, stk. 3, er betinget af, at den gives på markedsvilkår.«

samt til Stk. 6 bliver herefter stk. 7. og 2 e, hvor der indsættes efter stk. 2 som nyt

stykke:

»Stk. 3. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for kommunal garantistillelse til

en virksomhed, som varetager produktion af elektricitet ved forbrænding af af-

fald i et aktie- eller anpartsselskab, omfattet af lov om elforsyning, hvis garan-

tien stilles på markedsvilkår.« Stk. 3 bliver herefter stk. 4.,

at det på nuværende tidspunkt ikke er FSTS, der føre tilsyn med § 2 d i lov om varme-

forsyning, og medmindre andet udtrykkeligt bliver indskrevet i lovændringerne ikke vil

være FSTS, der føre tilsyn med de nye regler for garantistillelse.

FSTS bemærker videre, at ordlyden ’markedsvilkår’ giver brede fortolkningsmulighe-

der, der vil gøre dokumentationskrav og tilsyn med reglerne svære at definere og over-

holde både for virksomhederne og tilsynsmyndigheden. Til afsnittet

’lovforslagets bag-

grund’

står der, at lån skal optages på ’markedsmæssige

vilkår’,

samt være en ’mar-

kedskonform garantiprovision’.

Videre står der under afsnittet

’kommunal garantistil-

lelse og tvungen debitorskifte’

nævnt, at ’det

forudsættes, at det kommunale engage-

ment sker på markedsmæssige vilkår’.

FSTS ønsker det præciseret, om virksomhederne skal påvise, at en opnået garantistil-

lelse er opnået på markedsmæssige vilkår efter OECD Transfer Pricing guidelines, om

det skal påvises efter andre specifikke dokumentationskrav, eller om det er op til virk-

somhederne selv at vurdere, hvordan den opnåede garantistillelse skal dokumenteres

efter de nye regler. Dette bør som minimum fremgå af bemærkningerne til bestemmel-

sen.

15. HABILITETS- OG KOMPETENCEBESTEMMELSER BØR IND-

FØRES

Det fremgår af lovforslaget:

”Ved organisering i et aktie- eller et anpartsselskab vil det kommunalt

ejede aktie- eller anpartsselskab være underlagt selskabslovens almin-

delige regler samt øvrige regler for aktieselskaber og anpartsselskaber.

Herved etableres armslængde mellem kommunen som ejer og selska-

bets bestyrelse, hvorved selskabet kan drives uafhængigt af kommu-

nen, og ud fra hvad der tjener selskabet bedst.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet finder på denne baggrund ikke

anledning til, at der bør fastsættes specifikke supplerende regler for

selskabernes ledelse m.v.” (FSTS’ understregning)

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side 18/19

Det er FSTS’ umiddelbare vurdering, at der er behov for at indføre habilitetskrav på af-

faldsområdet svarende til (eller med inspiration fra) de krav, der gælder på elområdet

med henblik på at sikre lige konkurrencevilkår på de konkurrenceudsatte områder og

understøtte lavest mulige forbrugerpriser på monopolområderne. Det bør derfor over-

vejes, om habilitetskrav rettet mod affaldsforbrændingsanlæggene hhv. hele affalds-

området med fordel kan beskrives i lovforslaget. FSTS bemærker i den sammenhæng,

at der er blevet indført styrkede habilitetskrav på elområdet, jf. netvirksomhedsbe-

kendtgørelsens kap. 2. Disse krav er udstedt med hjemmel i elforsyningslovens § 45

og får virkning fra 1. januar 2024. FSTS indgår gerne i dialog om, hvordan kravene vil

kunne tilpasses affaldsforbrændingsanlæggene hhv. hele affaldsområdet.

16. AFFALDSFORSYNINGSLOV BØR UDARBEJDES

FSTS foreslår at overføre den økonomiske affaldsregulering til en ny hovedlov (en af-

faldsforsyningslov). Det forslås også at oveføre den økonomiske regulering på be-

kendtgørelsesniveau til en ny særskilt bekendtgørelse (en affaldsforsyningsbekendtgø-

relse). Dette vil forventeligt fjerne de eksisterende og kommende udfordringer vedrø-

rende samspillet mellem den traditionelle miljølovgivning og det nye skærpede økono-

miske tilsyn med affaldssektoren.

Det skal bemærkes, at ovennævnte forslag ikke er en ny tanke eller et nyt forslag. Det

var en del af planen ved ressortomlægningen ved den kongelige resolution af 28. juni

2015, hvor ressortansvaret for affaldsforsyning overførtes fra MM til EFKM, jf.

https://docplayer.dk/195873821-Energistyrelsens-ansvarsomraader-paa-affald.html.

Forslaget ses eksempelvis af Energistyrelsens slide 7 i ovennævnte link, hvor det

nævnes, at man på sigt vil lave en sådan opdeling af reglerne både på lov- og be-

kendtgørelsesniveau.

Den økonomiske regulering af el, gas og varme har igennem flere årtier været regule-

ret i hver deres sektorspecifikke lov (elforsyningsloven, naturgasforsyningsloven og

varmeforsyningsloven), som i deres formålsbestemmelser, og ikke i deres samlede

omfang, har et overvejende indhold om den økonomiske regulering med fokus på for-

brugerbeskyttelse, samfundsøkonomi, rimelige priser og nødvendige omkostninger, ef-

fektivitet, krav til regnskabsføring, selskabsadskillelse, ejerskab mv.

Miljøbeskyttelsesloven (inklusiv de med dette lovforslag indførte tilføjelser vedrørende

den økonomiske regulering) har i modsætning hertil i sin formålsbestemmelse og i

dens samlede omfang et overvejende indhold om natur og miljø, så samfundsudviklin-

gen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for beva-

relsen af dyre- og plantelivet mv. og med fokus på ”at forebygge og bekæmpe forure-

ning af luft, vand, jord og undergrund samt vibrations- og støjulemper, at tilvejebringe

hygiejnisk begrundede regler af betydning for miljøet og for mennesker, at begrænse

anvendelse og spild af råstoffer og andre ressourcer, at fremme anvendelse af renere

teknologi og at fremme genanvendelse og begrænse problemer i forbindelse med af-

faldshåndtering”.

Hvis FSTS’ forslag (og KEFMs og ENS’) planer om at overføre den økonomiske af-

faldsregulering over i en ny hovedlov (en affaldsforsyningslov) og i en særskilt be-

kendtgørelse (en affaldsforsyningsbekendtgørelse) følges, vil det blandt andet skabe

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side 19/19

større klarhed om indholdet af og formålet med den (skærpede) økonomiske regule-

ring.

FSTS er opmærksomt på, at det i lyset af den stramme tidsplan for færdiggørelsen af

det aktuelle lovforslag forventeligt ikke i praksis er muligt at implementere nærværende

forslag i denne omgang, men beder KEFM/ENS overveje muligheden for, hvorvidt og

hvornår dette forslag vil kunne implementeres, og at der igangsættes en dialog med

FSTS herom.

17. INDFØRELSEN AF ANKEMULIGHED ER HENSIGTSMÆSSIG

Der er givet mulighed for at påklage FSTS’ afgørelser til Energiklagenævnet, jf. lov-

forslagets § 48 h, stk. 1-4 samt afsnit 3.7, hvilket FSTS finder meget positivt. Som

nævnt i afsnittet ovenfor om udbud af forbrændingsegnet affald ønsker FSTS hjemmel

til at kunne træffe afgørelse om, at et udbud skal gå om, hvis ikke kommunalbestyrel-

sen i tilstrækkelig omfang sandsynliggør, at fravigelse af skabelonen bidrager til, at af-

faldet behandles, hvor det kan gøres mest miljørigtigt, bedst og billigst.

FSTS ønsker ligeledes hjemmel til at kunne træffe afgørelse om, at et udbud skal gå

om, hvis kommunen ikke anvender den obligatoriske skabelon, hvis det bliver obligato-

riske at anvende denne. FSTS lægger til grund, at sådanne afgøreler også skal kunne

påklages til Energiklagenævnet ligesom det med nærværende lovforslag for alle andre

affaldsafgørelser som FSTS træffer i medfør af miljøbeskyttelsesloven.

18. FORESLÅR EKSPLICIT BESKRIVELSE AF FORSYNINGSTIL-

SYETS HHV. ANKESTYRELSENS TILSYNSANSVAR

FSTS foreslår, det af lovforslaget eksplicit fremgår, at FSTS alene skal føre tilsyn med

de regler i lovforslaget, hvor det udtrykkeligt fremgår, at FSTS har dette tilsynsansvar.

En lignende formulering fremgik at lov nr. 898 af 21. juni 2022:

”[…] Ankestyrelsen for-

sat vil være tilsynsmyndighed, hvor det ikke fremgår

udtrykkeligt

af loven eller i regler

udstedt i medfør af loven, at et tilsyn med kommunerne og kommunale fællesskaber

skal varetages af Forsyningstilsynet.”

(FSTS’ fremhævning og understregning)

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 192497 -- BILAG 2 -- [ SV Høring over forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om varmefors… --

Luna Stæhr Andersen ([email protected])

Pia Saxild ([email protected]), Karin Breck ([email protected]), Jakob Emil Wulff ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected])

Christian Sand ([email protected])

Fra:

Titel:

SV: Høring over forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om varmeforsyning, lov om elforsyning

og selskabsskatteloven (Ny organisering af affaldsforbrændingssektoren og konkurrenceudsættelse af

forbrændingsegnet affald)

Sendt:

14-03-2023 12:21

Til:

Cc:

Forbrugerrådet Tænk vurderer, at denne konkrete høring ligger uden for vores for tiden prioriterede arbejdsområder

og vil derfor undlade at forholde os hertil. Forbrugerrådet Tænk kan således ikke tages til indtægt for at støtte

forslaget eller for at gøre det modsatte. For en god ordens skyld skal det understreges, at Forbrugerrådet Tænk

stadig er interesseret i at modtage høringer inden for området.

Med venlig hilsen

Karin Breck

Politisk chef

Christian Sand

Forbrugerpolitisk medarbejder

Med venlig hilsen

Christian Sand

FORBRUGERPOLITISK RÅDGIVER / CONSUMER POLICY ADVISER

+45 7211 8880 | M +45 4172 9403

taenk.dk

Forbrugerrådet Tænk

Ryesgade 3A, 2. th. | 2200 Kbh. N

Fra:

Caroline Kronberg [mailto:[email protected]]

Sendt:

14. februar 2023 21:28

Til:

Caroline Kronberg

Cc:

Luna Stæhr Andersen; Anne Kathrine Mikkelsen Nyborg; Jakob Emil Wulff; Annette Arent

Emne:

Høring over forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om varmeforsyning, lov om elforsyning

og selskabsskatteloven (Ny organisering af affaldsforbrændingssektoren og konkurrenceudsættelse af

forbrændingsegnet affald)

Kære høringsparter

Energistyrelsen sender hermed vedlagte lovforslag om ny organisering af affaldsforbrændingssektoren og

konkurrenceudsættelse af forbrændingsegnet affald i høring. Vedhæftet er høringsbrev, høringsliste samt udkast til

lovforslag. Materialet kan også tilgås fra

https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/67211.

Høringssvaret bedes sendt til

med kopi til

samt

angivelse af journalnummer 2023-1768. Energistyrelsen skal venligst anmode om at modtage eventuelle høringssvar

senest d. 14. marts 2023.

Med venlig hilsen / Best regards

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Caroline Kronberg

Teamleder og konst. enhedschef – Affald

Specialkonsulent / Special Advisor

Center for forsyning / Centre for Utilities and Supply

Mobil / Cell

E-mail

+45 33 95 09 97

Danish Energy Agency -

www.ens.dk

- part of The Ministry of Climate, Energy and Utilities

Energistyrelsen er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Du kan læse mere om, hvordan vi behandler dine

personoplysninger på vores hjemmeside

https://ens.dk/om-os/energistyrelsens-behandling-af-personoplysninger

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 192497 -- BILAG 3 -- [ FRI Høringssvar Energistyrelsen 2023-1768 Affaldsforbrændingssektoren ] --

Energistyrelsen

Center for forsyning

Sendt pr. mail:

(kopi)

(kopi)