L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 115 Bilag 1
Offentligt

Brevdato

Afsender

Modtagere

Akttitel

Identifikationsnummer

Versionsnummer

Ansvarlig

Vedlagte dokumenter

Eksterne høringssvar ifm. supplerende høring (frist 11. april)

3103515

Anne Kathrine Mikkelsen Nyborg

Aktdokument

Dansk Affaldsforening og Dansk Fjernvarme

Forsyningstilsynet

Affalds- og Ressourceindustrien

FSR - Danske revisorer

Nordværk

Anne Kathrine Mikkelsen Nyborg (Sagsbehandler, Varme og

affald)

Dokumenter uden PDF-

version (ikke vedlagt)

Udskrevet

12. apr 2023

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 3103515 -- BILAG 1 -- [ Aktdokument ] --

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 3103515 -- BILAG 2 -- [ Dansk Affaldsforening og Dansk Fjernvarme ] --

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

11-04-2023

(Journalnummer 2023-1768)

Side 1 af 5

Fælles høringssvar fra Dansk Fjernvarme og Dansk Affaldsfor-

ening til forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse og

lov om Forsyningstilsynet

Energistyrelsen har den 30. marts 2023 sendt udkast til forslag til lov om ændring af

lov om miljøbeskyttelse og lov om Forsyningstilsynet i høring med høringsfrist 11. april

2023.

Dansk Fjernvarme og Dansk Affaldsforening takker for muligheden for at kommentere

på forslaget, men finder dog samtidig anledning til principielt at beklage den meget

korte tidsfrist for høringen (udsendt torsdag inden påske med seneste svarfrist tirsdag

efter påske).

Hovedproblemstilling

Det nye lovforslag er begrundet i behovet for justeringer på baggrund af den gennem-

førte høring over lovforslaget om ny organisering af affaldsforbrændingssektoren og

konkurrenceudsættelse af forbrændingsegnet affald.

Dansk Fjernvarme og Dansk Affaldsforening bakker op om hensigten om at forbedre

den model, der tidligere var i høring.

Når Energistyrelsen på baggrund af høringssvar kommer med forslag til forbedringer

af lovforslaget, undrer det dog branchen,

•

at styrelsen kun foreslår fem mindre justeringer

at styrelsen har undladt at foreslå en række andre justeringer, der vil kunne for-

bedre den foreslåede model betydeligt

at styrelsen og ministeriet fortsat ikke overvejer, om der kunne findes andre og

bedre måder at nå de politiske mål om at reducere CO

-udledningen fra affalds-

energien.

Konkrete bemærkninger til de foreslåede justeringer

Dansk Fjernvarme og Dansk Affaldsforening har følgende kommentarer til de foreslå-

ede justeringer af konkurrencemodellen.

Til afsnit 3.4 om udbud af forbrændingsegnet affald

Der foreslås her en model, hvor tilsynsmyndigheden, Forsyningstilsynet, først selv

fastsætter reglerne, dernæst har til opgave at kontrollere overholdelsen af reglerne og

til sidst kan påbyde vidtrækkende sanktioner ved overtrædelse af reglerne.

Det er Dansk Fjernvarmes og Dansk Affaldsforenings opfattelse, at rollerne som regel-

udsteder og kontrolmyndighed bør adskilles, og at den foreslåede model ikke lever op

til almindelige krav til god regulering.

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Til forslag til specielle bemærkninger til § 1, nr. 1

Klageinstansen i forhold til overholdelse af udbudsreglerne bør være Klagenævnet for

Udbud, der i forvejen har udbudsfaglige kompetencer og er vant til at behandle klager

ift. overholdelsen af udbudsregler.

Side 2 af 5

Andre forslag, der kan forbedre den foreslåede model

Branchen har i det fælles høringssvar til det oprindelige lovforslag den 14. marts 2023

peget på flere konkrete forslag til forbedringer i konkurrencemodellen, som det undrer

branchen, at Energistyrelsen ikke har taget med i de forslag, der fremgår af nærvæ-

rende høring.

Branchen vil derfor på ny opfordre Energistyrelsen til at overveje følgende forslag til

forbedringer af modellen:

•

Lovforslaget bør sikre afklaring om alle rammevilkår inkl. eventuelle fremtidige

stramninger, så alle konkurrencevilkår og risici er kendte og gennemsigtige fra

start. Ikke mindst, da dette er helt afgørende for at muliggøre investeringer i CO

fangst.

Tidsfrister for selskabsgørelse og udbud bør udvides betydeligt, så man ikke en-

der med dyre eller helt umulige udbudsrunder, fordi alle udbud skal afholdes på

samme tid i starten af 2025.

Kommunalt ejede anlæg bør for at fremme konkurrencen kunne eje og drive omla-

stepladser.

Det skal sikres, at den bindende købsaftale for anlægget i Svendborg kan gen-

nemføres.

Definitionen af strandede omkostninger bør udvides til at omfatte alle de faktiske

strandede omkostninger.

Det skal afklares, hvem der skal dække de strandede omkostninger.

Monitoreringen bør også fremadrettet foregå vha. BEATE-modellen.

•

De politiske mål kan bedre nås på andre måder

Når de nye forslag er begrundet i behov for justeringer på baggrund af den gennem-

førte høring over lovforslaget, ville det have været ønskeligt, at der havde været tid til

en grundig proces, hvor alle gode og konstruktive forslag i den gennemførte høring

kom på bordet og blev nøje overvejet.

Dansk Fjernvarme og Dansk Affaldsforening undrer sig over, hvorfor en proces med

så vidtrækkende konsekvenser, som der er tale om for affaldsenergien, skal gennem-

føres med et sådant hastværk og uden grundighed ift. at overveje og inddrage kon-

struktive input fra branchen.

Herudover undrer det branchen, at Energistyrelsen på baggrund af høringen ikke har

forholdt sig til,

at det fremgår af en række høringssvar, at lovforslaget ikke kan forventes at få

den klimaeffekt, som er formålet iht. klimaplanen

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

at en konkurrenceøkonoms vurdering tegner et markant anderledes billede end

det, som KEFM har givet forligskredsen mht. lovforslagets virkninger ift. forbruger-

priser, import og betydningen af ekstraomkostninger til markedskonforme garanti-

provisioner, jf. bilaget nedenfor og myndighedernes generelle pligt til at medvirke

til at videregive retvisende oplysninger.

at styrelsen ikke på denne baggrund genovervejer, om lovforslaget i praksis er

den bedst egnede model til at sikre de politiske mål om reduktioner i CO

-udled-

ningerne fra affaldsenergien, jf. myndighedernes generelle pligt til ikke at medvirke

til, at én politisk besluttet løsning fremstilles som den eneste fagligt velbegrun-

dede.

----------------

Side 3 af 5

Vi står til rådighed for spørgsmål eller uddybende kommentarer.

Med venlig hilsen

Rune Moesgaard

Politisk chef

Dansk Fjernvarme

[email protected]

+45 24904149

Jens Bomann Christensen

Politisk chef

Dansk Affaldsforening

[email protected]

+45 28104976

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Bilag

Spørgsmål ift. KEFM’s vurdering af konkurrencemodellens virkninger

KEFM gav forligskredsen bag klimaplanen for affaldsområdet en orientering om mini-

steriets vurdering af de samlede effekter fra modellen på et møde den 9. februar 2023.

Det var her KEFM’s vurdering, at konkurrencemodellen kunne forventes at have føl-

gende virkninger:

•

Import af affald til forbrænding reduceres med 80 pct. i 2030.

Forbrugergevinster for husholdninger og erhverv på 1 mia. kr. i 2025 og 1,05 mia.

kr. i 2030.

Side 4 af 5

KEFM har hverken i høringsmaterialet eller overfor forligskredsen oplyst, hvor store

ekstraomkostninger konkurrencemodellen kan forventes at indebære for affaldsfor-

brændingsanlæggene.

Udvikling i import af affald

KEFM’s budskab til forligskredsen på mødet 9. februar 2023 var, at konkurrencemo-

dellen forventes at reducere mængden af importeret affald med 80 pct. i 2030.

I 2021 var mængden af importeret affald, som blev brændt på de 23 affaldsenergian-

læg iht. Energistyrelsens BEATE-rapport, 340.000 tons.

Det fremgår imidlertid af det materiale, som KEFM viste forligskredsen, at der forven-

tes en importmængde i 2030 på 450.000 tons. Dette svarer altså til en stigning i im-

porteret affald på over 100.000 tons ift. 2021.



Kan KEFM bekræfte, at importen af affald i 2030 forventes at stige ift. det nuværende ni-

veau?

Forbrugergevinster

KEFM oplyste forligskredsen, at konkurrencemodellen vil føre til faldende affaldstak-

ster og en mindre reduktion i varmepriser, svarende til 1 mia. kr. eller mere om året:

Tabel 1

Forbrugergevinster (mia. kr.)

2025

1,00

2026

1,00

2027

1,05

2028

1,05

2029

1,05

2030

1,05

Kilde: Tabel 1 i KEFM’s præsentation for forligskredsen 9/2-2023

Budskabet var, at konkurrencemodellen forventes at føre til forbrugergevinster på 1

mia. kr. årligt, hvoraf husholdningerne vil få ca. to tredjedele og erhverv den sidste

tredjedel. Det fremgår ikke, hvilke forudsætninger og forventninger disse virkninger om

forbrugergevinster på i alt 1 mia. kr. i allerede det første år efter indførelsen af konkur-

rencemodellen er baseret på.

KEFM’s forventninger om forbrugergevinster skal ses ift., at branchen pt. har samlede

produktionsomkostninger på 2,7 mia. kr., og at en nedsættelse af affaldstaksten med

fx 10 pct. kun vil indebære årlige forbrugergevinster på 130 mio. kr., jf. Energistyrel-

sens BEATE-data.

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Konkurrenceøkonom Torben Thorø Pedersen fra Bruun og Hjejle vurderer, at konkur-

rencemodellen kan forventes at øge markedsprisen på forbrændingsegnet affald til im-

portprisens niveau, der historisk har været højere end den danske gennemsnitspris,

og at det vil øge forbrugerprisen på forbrænding af affald i Danmark.

Side 5 af 5

For varmepriserne forventer Torben Thorø Pedersen, at konkurrencemodellen vil in-

debære en tendens til stigende varmepriser, der skyldes, at kommercielle selskaber

forventeligt vil lede efter og forsøge at udnytte al elastik i reglerne til at presse deres

varmepris op så tæt på affaldsvarmeprisloftet som muligt.

Dertil kommer, at de varmeforbrugere, som får varme fra anlæg som måtte gå kon-

kurs, ser ind i betydelige prisstigninger.



Hvad er baggrunden for KEFM’s vurderinger om forbrugergevinster på 1 mia. kr. årligt,

hvilke antagelser og forventninger er de baseret på?

Ekstraomkostninger for selskaberne

KEFM har ikke orienteret forligskredsen om det samlede omfang af ekstraomkostnin-

ger, som konkurrencemodellen kan forventes at påføre selskaberne – ud over ekstra-

omkostninger på 60 mio. kr. årligt til skattebetalinger.

KEFM har således ikke oplyst forligskredsen om de ekstraomkostninger, der kan for-

ventes til betaling af markedskonforme garantiprovisioner.

Torben Thorø Pedersen vurderer, at en sandsynlig risikopræmie ved markedskon-

forme garantiprovisioner må forventes at være på mindst 3,8-5 pct. og potentielt 6,3

pct., og at markedskonforme garantiprovisioner i den model, der fremgår af lovforsla-

get, derfor kan forventes at påføre selskaberne ekstraomkostninger på 380-630 mio.

kr. årligt.



Hvad er baggrunden for, at KEFM ikke har oplyst forligskredsen om de ekstraomkostnin-

ger, som konkurrencemodellen påfører selskaberne (og som i praksis kan ende med at

være det afgørende element i at få selskaber til at gå konkurs)?

Behov for åbenhed og transparens om effektvurdering

Dansk Fjernvarme har anmodet KEFM om kopi af den effektvurdering, der ligger til

grund for såvel orienteringen af forligskredsen som for Energistyrelsens klimafrem-

skrivninger.

KEFM har på et møde den 28. marts 2023 mundtligt oplyst, at ministeriet i øjeblikket

er i gang med at udarbejde et dokumentationsnotet om baggrunden for vurderingerne.

Først når dette notat er færdigt, vil ministeriet fremlægge skriftlig dokumentation for de

beregningsforudsætninger og forventninger, der ligger til grund for ministeriets vurde-

ringer. KEFM kunne ikke oplyse, hvornår notatet forventes færdig.



Vil KEFM sikre, at dokumentationsnotatet, der skal give gennemsigtighed i grundlaget for

KEFM’s vurderinger, foreligger inden der politisk skal tages stilling til lovforslaget?

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 3103515 -- BILAG 3 -- [ Forsyningstilsynet ] --

HØRINGSSVAR |

FORSYNINGSTILSYNET 11. APRIL 2023

18. april 2023

J.nr.: CaseNo

ALPJ/MW

Høringssvar vedr. supplerende høring over udkast til lovforslag

om ny organisering af affaldsforbrændingssektoren og konkur-

renceudsættelse af forbrændingsegnet affald

TIL ENERGISTYRELSEN

Indledningsvis vil Forsyningstilsynet gerne kvittere for de justeringer vedrørende ud-

bud, som giver anledning til den supplerende høring. Vi vurderer, at der er tale om væ-

sentlige forbedringer af lovforslaget, som i betydelig grad bidrager til, at vi kan føre et

skærpet økonomisk tilsyn med udbud, hvormed der sikres gennemsigtighed, lige kon-

kurrencevilkår og effektive priser i affalds(forbrændings)sektoren. Den nu foreslåede

regulering vil bidrage til en mere effektiv og velfungerende konkurrence, så affaldet i

højere grad vil blive forbrændt, hvor det kan gøres mest miljørigtigt, bedst og billigst.

Forsyningstilsynet er således meget positiv over for, at der nu

stilles krav til kommunernes begrundelser for ikke at anvende de konkurrence-

fremmende tiltag, da det bl.a. vurderes nødvendigt for, at kommunerne har til-

strækkeligt incitament til at anvende tiltagene, og for at Forsyningstilsynet får

et tilstrækkeligt grundlag for løbende at kunne forbedre tiltagene med henblik

på at stimulere konkurrencen i affaldsforbrændingssektoren,

indføres mulighed for sanktion (i form af ophævelse af udbuddet) over for

kommuner, der ikke sagligt kan begrunde, hvorfor de ikke har anvendt de kon-

kurrencefremmende tiltag, da muligheden for potentielt at kunne blive mødt af

en sådan sanktionsmulighed bl.a. er af stor betydning for, at kommunerne an-

vender tiltagene hhv. udarbejder tilstrækkeligt saglige begrundelser for ikke at

anvende tiltagene,

indføres krav udbud om forbrænding af affald, der er indgået inden lovens

ikrafttrædelse, indenfor 5 år, hvis det er kommunens eget anlæg, der har vun-

det udbuddet, som værn imod, at der gennemføres udbud før lovens ikrafttræ-

delse mhp. at undgå det fremadrettede krav om udbud af affaldsforbrænding,

anvendes ordet ”konkurrencefremmende tiltag” fremfor ”skabelon”, da sidst-

nævnte kunne give det fejlagtige indtryk, at der var tale om en komplet ud-

budsskabelon og

ikke er en pligt for Forsyningstilsynet til at vurdere, om kommunernes udbud

følger udbudslovens regler, da det bl.a. kræver en omfattende viden om ud-

budslovens regler og praksis, som Forsyningstilsynet ikke har og vanskeligt vil

kunne få i tilstrækkeligt omfang.

ii.

iii.

iv.

FORSYNINGSTILSYNET

Torvegade 10

3300 Frederiksværk

Telefon 4171 5400

Forsyningstilsynet har fire forslag til ændring af udbudsbestemmelserne, som også var

nævnt i vores høringssvar af 13. marts 2023, men som ikke er imødekommet. De fire

Digital Post til os:

Send via

virk.dk

Send via

borger.dk

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side 2/6

forslag er sammenfattet i punkt 1-4 nedenfor og uddybet efterfølgende i afsnit 1-4. For-

syningstilsynet har desuden i afsnit 5 nedenfor beskrevet forslag til nogle præciserin-

ger af lovbemærkningerne Det foreslås, at disse præciseringer indføres, så der ikke

opstår tvivl om lovgivers intention med lovforslaget.

Forsyningstilsynet bør føre tilsyn med, om kommunerne rent faktisk afhol-

der udbud.

Forsyningstilsynet finder det problematisk, at der ifølge lovforslaget

ikke skal føres et opsøgende tilsyn med, at kommunerne afholder udbud, som lov-

forslaget indfører pligt til. Det foreslås, at Forsyningstilsynet skal føre et sådant til-

syn.

Der bør indføres sanktionsmulighed ved manglende afholdelse af udbud.

Det

foreslås, at Forsyningstilsynet får mulighed for at give pålæg om, at kommunen

skal afholde det lovpligtige udbud, og at Forsyningstilsynet får mulighed for at give

affaldsforbrændingsanlægget en sanktion (bøde), hvis det kommunalt ejede anlæg

forbrænder ejerkommunernes affald, uden at der har været afholdt udbud.

Der bør indføres krav om indledende markedsundersøgelse.

Det foreslås, at

det bliver obligatorisk for kommunerne at gennemføre en indledende markedsun-

dersøgelse, som i relevant omfang vil skulle afspejle sig i udbuddet. Lovgiver har

tilsvarende krævet dette ved udbud af affaldsbehandling (sortering/genanven-

delse), fsva. anlæg på dispensationsordningen.

Der bør også indføres sanktionsmulighed ved obligatoriske tiltag.

Hvis de

konkurrencefremmende tiltag på et tidspunkt gøres obligatoriske for kommunerne

at anvende, skal Forsyningstilsynet på tilsvarende vis kunne give pålæg og sankti-

oner, hvis kommunerne overtræder tiltagene. Kan tiltagene overtrædes uden risiko

for sanktioner, vil der potentielt være beskeden eller ingen effekt af reglerne.

1. FORSYNINGSTILSYNET BØR FØRE TILSYN MED, OM KOM-

MUNERNE RENT FAKTISK AFHOLDER UDBUD

Med lovforslaget indføres i miljøbeskyttelsesloven et krav om, men ikke et særskilt og

aktivt tilsyn med, at kommuner rent faktisk afholder udbud eller med, at in house-regler

ikke finder anvendelse.

Forsyningstilsynet finder det problematisk, at der ikke skal føres et opsøgende tilsyn

med, at kommunerne rent faktisk afholder udbud. Forsyningstilsynet ønsker med hjem-

mel i miljøbeskyttelsesloven, at få til opgave at føre et sådant tilsyn, da det vurderes

nødvendigt, at der føres et aktivt og skærpet økonomisk tilsyn hermed for at sikre en

velfungerende og effektiv konkurrence på markedet for affaldsforbrænding. Hvis ikke

Forsyningstilsynet eksplicit i miljøbeskyttelsesloven får til opgave at føre et tilsyn med

om kommunerne rent faktisk afholder udbud, så vil det være Ankestyrelsen som har

tilsynskompetencen- og forpligtelsen hertil, og det vil ikke sikre, at kommunerne faktisk

foretager de udbud, som lovforslaget kræver.

Det skyldes, at Ankestyrelsen ifølge lovgivningen og praksis alene fører et reaktivt til-

syn og et legalitetstilsyn med kommunerne, og at de generelt anvender meget be-

skedne ressourcer på økonomisk tilsyn med affaldsområdet. Ankestyrelsen har oplyst,

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side 3/6

at de ikke har hjemmel til at føre et opsøgende tilsyn. Det vurderes tillige, at Ankesty-

relsen ikke har og vanskeligt vil kunne opbygge tilstrækkelige kompetencer til at føre et

aktivt tilsyn med, om kommunerne rent faktisk afholder udbud på dette område, selv

hvis Ankestyrelsen fik hjemmel hertil. Forsyningstilsynet vurderer det er hensigtsmæs-

sigt, at tilsynet føres af en tilsynsmyndighed, der har affald som et specialiseret tilsyns-

område, og det er Forsyningstilsynets opfattelse, at Ankestyrelsen deler denne vurde-

ring. Det bemærkes, at heller ikke Konkurrencestyrelsen eller Klagenævnet for Udbud

vil føre tilsyn med kravet om, at kommunerne skal udbyde affaldet, da de ikke fører til-

syn efter bestemmelserne i miljøbeskyttelsesloven.

Der bør endvidere i lovforslaget tages højde for, at det kan være kommunale selskaber

og ikke kommuner, der i praksis afholder udbuddet, idet kommunale selskaber i dag

allerede afholder sådanne udbud. Dette kan i stigende grad forventes at ske fremad-

rettet med den planlagte selskabsgørelse af kommunernes aktiviteter på affaldsområ-

det.

Endelig bør der i lovforslaget indføres en eksplicit bestemmelse om, at kommunalt

ejede forbrændingsanlæg ikke må forbrænde affald, som efter lovforslagets øvrige be-

stemmelser skulle have været i udbud. Det vil gøre det muligt også at gribe ind overfor

og sanktionere kommunalt ejede forbrændingsanlæg, som måtte omgå/modarbejde

lovforslagets bestemmelser om, at kommunen ikke længere blot kan lade sit affald for-

brænde på det anlæg kommunen selv ejer, men at der skal afholdes udbud af for-

brændingsegnet affald omfattet af en kommunal ind-samlingsordning.

2. DER BØR INDFØRES SANKTIONSMULIGHED VED MANG-

LENDE AFHOLDELSE AF UDBUD

Lovforslaget indeholder sanktioner, hvis en kommune, der har afholdt udbud ikke sag-

ligt kan begrunde, hvorfor de konkurrencefremmende tiltag ikke er blevet anvendt, og

kommunen indgår kontrakt med eget anlæg. I modsætning hertil indeholder lovforsla-

get ingen sanktioner, hvis ejerkommunen/erne lader sit/deres eget anlæg forbrænde

deres affald uden, at der har været afholdt udbud. Begge parter må klart formodes at

kende til udbudskravet, og begge parter bør derfor kunne sanktioneres ved overtræ-

delse af bestemmelsen.

Det foreslås derfor, at Forsyningstilsynet får mulighed for at give pålæg til kommu-

nen/erne om at afholde det lovpligtige udbud og får mulighed for at kunne give affalds-

forbrændingsanlægget en sanktion (en bøde), hvis det kommunalt ejede anlæg for-

brænder ejerkommunernes affald uden, at der har været afholdt udbud, som loven

kræver. Det foreslås, at det er ledelsen (bestyrelsen og/eller direktionen), som person-

ligt skal kunne risikere at få en bøde, hvis anlægget ulovligt afbrænder affald, der

ifølge lovforslaget skulle have været i udbud. Dette vurderes at skabe større fokus og

incitament til regeloverholdelse og bødestørrelsen vil være mindre, end hvis det er for-

brændingsanlægget der får en bøde. Hvis alene forbrændingsanlægget får en bøde, vil

bøden desuden kunne blive indregnet som en omkostning i de fremtidige forbræn-

dingspriser.

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side 4/6

Det skal bemærkes, at hvis et forbrændingsanlæg i strid med udbudskravet har ind-

gået aftale med sin(e) ejerkommune(r) om at forbrænde affald og løbende får affald le-

veret til forbrænding, vil det være vanskeligt eller umuligt for FSTS eller andre myndig-

heder at kræve, at anlægget skal ophøre med denne ulovlighed øjeblikkeligt eller in-

den for en kort periode, da et sådant krav kan risikere væsentligt at påvirke produktio-

nen af fjernvarme og dermed forsyningssikkerheden, og desuden gøre at betydelige

mængder indsamlet affald ikke kan blive forbrændt og dermed udgøre en miljømæssig

risiko. Dette er et yderligere argument for at sanktionere ledelsen på forbrændingsan-

lægget, hvis de forbrænder affald, der måtte være i strid med udbudskravet.

3. DER BØR INDFØRES KRAV OM INDLEDENDE MARKEDSUN-

DERSØGELSE

Vi finder det meget positivt, at Forsyningstilsynet vil kunne fastsætte konkurrencefrem-

mede tiltag, herunder standarder for indledende markedsundersøgelser, som vil skulle

følges, medmindre kommunen afgiver saglige forklaringer for ikke at følge tiltagene.

Forsyningstilsynet vurderer i den sammenhæng, at dialog med markedet er helt afgø-

rende for at skabe en effektiv konkurrence om behandling af det forbrændingsegnede

affald. Det er således næppe realistisk, at kommunen vil kunne afgive saglige forklarin-

ger for ikke at gennemføre en indledende markedsundersøgelse, som skal sikre størst

mulig markedsinteresse for kommunens udbud. I forlængelse heraf foreslår Forsy-

ningstilsynet, at der i miljøbeskyttelsesloven indføres et eksplicit krav om indledende

markedsundersøgelse, så der ikke opstår tvivl om, hvorvidt en indledende markedsun-

dersøgelser er nødvendig at gennemføre. Forsyningstilsynet bemærker, at de admini-

strative byrder ved at foretage en sådan indledende markedsundersøgelse er forholds-

vis små i forhold til de betydelige kontraktsummer om forbrænding af affald og i forhold

til de betydelige samfundsgevinster, hvis udbuddene udformes, så der er flere anlæg,

der afgiver tilbud, når udbuddet afholdes.

I forlængelse af ovenstående foreslår Forsyningstilsynet, at der bør være et eksplicit

krav om, at resultatet af den indledende markedsundersøgelse i relevant omfang af-

spejler sig i udformningen af kommunens udbuddet. Hele formålet med den indle-

dende markedsundersøgelse risikerer ikke at blive opfyldt, hvis kommunen blot kan

gennemføre en markedsundersøgelse, men kan undlade i relevant omfang at lade re-

sultaterne af markedsundersøgelsen afspejle sig i udbudsbetingelserne.

Ovennævnte er også et krav, som lovgiver har indført i de eksisterende regler ved ud-

bud af affaldsbehandling (sortering/genanvendelse) fsva. anlæg på dispensationsord-

ningen.

Såfremt der i bestemmelserne ikke indføres et sådan eksplicit krav, forventer Forsy-

ningstilsynet som en del af de konkurrencefremmende tiltag, vi vil skulle fastsætte, at

den indledende markedsundersøgelse i relevant omfang vil skulle afspejle sig i ud-

formningen af udbuddet, medmindre kommunen afgiver saglige forklaringer for ikke at

gøre dette.

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side 5/6

4. DER BØR OGSÅ INDFØRES SANKTIONER VED OBLIGATO-

RISKE TILTAG

Lovforslaget indeholder nu sanktioner, hvis en kommune, der har afholdt udbud ikke

sagligt kan begrunde, hvorfor de konkurrencefremmende tiltagene ikke er blevet an-

vendt, og kommunen indgår kontrakt med eget anlæg. I modsætning hertil indeholder

lovforslaget ingen sanktioner, hvis de konkurrencefremmende tiltag på et tidspunkt gø-

res obligatoriske for kommunerne at anvende. Forsyningstilsynet vurderer, at vi på til-

svarende vis som ved ”følg eller forklar” tiltagene skal kunne give pålæg og sanktioner,

hvis kommunerne overtræder obligatoriske tiltag. Kan de obligatoriske tiltag overtræ-

des uden risiko for sanktioner, vil der potentielt være beskeden eller ingen effekt af

reglerne.

5. PRÆCISERINGER AF LOVBEMÆRKNINGER

Der lægges i lovforslagets afsnit 3.6.3 op til, at de konkurrencefremmende tiltag for ek-

sempel vil kunne ”fastsætte

og afgrænse de objektive og gerne kvantificerbare para-

metre, som kommunerne vil kunne stille krav inden for i et udbud. Dette kan f.eks.

være standarder for indregning af transparensomkostninger, kontraktlængder, affalds-

mængder, indledende markedsundersøgelse, anvendelse af fælles udbud m.m.”

I lovforslagets afsnit 3.4.3 fremgår det imidlertid, at de ”konkurrencefremmende

tiltag

skal følge udbudslovens regler og vil for eksempel kunne fastsætte de objektive og

gerne kvantificerbare parametre, som kommunerne vil kunne stille krav indenfor i et

udbud.”

Forsyningstilsynet foreslår, at det præciseres, at det er ordlyden i afsnit 3.6.3,

der er gældende, således at Forsyningstilsynet både vil kunne fastsætte og afgrænse

de parametre, som kommunerne vil kunne stille krav inden for i et udbud, og at der kan

udarbejdes konkurrencefremmende tiltag, som går videre end udbudslovens regler,

f.eks. afgrænsning af kontraktlængder, affaldsmængder mv. Derfor foreslås sætnings-

delen ”konkurrencefremmende tiltag skal følge udbudslovens regler” slettet, da en så-

dan afgrænsning af f.eks. kontraktlængder, affaldsmængder ikke kan siges at ”følge

udbudslovens regler”.

Der lægges endvidere i lovforslagets afsnit 3.6.3 op til, at Forsyningstilsynet vil skulle

udarbejde vejledningsmateriale om, hvordan kommunalbestyrelsen vil kunne over-

holde de konkurrencefremmende tiltag.

I lovforslagets afsnit 3.4.3 fremgår det imidlertid, at Forsyningstilsynet vil skulle udar-

bejde vejledningsmateriale om, hvordan kommunen vil kunne tilrettelægge et udbud

med henblik på at indkøbe den bedste ydelse, hvilket kan give uklarhed om hvad det

helt konkret er Forsyningstilsynets opgave og ansvar er. Forsyningstilsynet vil foreslå,

at det præciseres, at det er ordlyden i afsnit 3.6.3, der er gældende, således at Forsy-

ningstilsynet alene vil skulle udarbejde vejledningsmateriale om, hvordan kommunal-

bestyrelsen vil kunne overholde de konkurrencefremmende tiltag.

I Forsyningstilsynets høringssvar af 13. marts 2023 til lovforslaget var nævnt bemærk-

ninger til en række forskellige forhold, som ikke var relateret til udbudsbestemmel-

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side 6/6

serne. Det var bl.a. bemærkninger om BEATE-deponi benchmarking, modregningsreg-

ler, omkostningsfordeling ved samproduktion, garantistillelse, habilitets- og kompeten-

cebestemmelser. Bemærkningerne hertil fastholdes.

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 3103515 -- BILAG 4 -- [ Affalds- og Ressourceindustrien ] --

Energistyrelsen

[email protected]

Att: Jakob Emil Wulff,

[email protected]

c.c. Caroline Kronberg,

[email protected]

Mrk. J. nr.: 2023-1768

København 11. april 2023

Høringssvar vedr. fornyet delhøring af lovforslag om

affaldsforbrænding

Affalds- og Ressourceindustrien (ARI) skal takke for modtagelsen af udkastet i høring.

ARI skal også takke for lydhørhed vedrørende behovet for stærkere hjemler til kontrol fra

Forsyningstilsynets side.

Det ændrede forslag giver i øvrigt alene anledning til en enkelt bemærkning.

Vedrørende muligheden for at opnå midlertidig dispensation fra selskabsudskillelsen skaber den en

ustabil situation både for anlægget, kunder og konkurrenter. Hvis der er en kortvarig forhindring for at nå

fristen, er det ikke problematisk med en dispensation. Hvis der er en ubalance mellem aktiver og passiver

og det ikke vil være sagligt forsvarligt eller kommunen af politiske grunde ikke ønsker at skyde yderligere

kapital ind i selskabet, bør en dispensation ledsages af et krav om en afviklingsplan for anlægget, således

at det kan blive lukket på en forsvarlig måde.

Hvis en fristudsættelse ikke skal blive en konkurrencemæssig fordel for anlægget og dermed en mulighed

for at underbyde konkurrenterne, bør der stilles krav om regnskabsmæssig adskillelse af

forbrændingsanlægget fra kommunens øvrige affaldsaktiviteter og betaling af garantiprovision overfor

kommunen. De samme to krav bør i princippet stilles overfor de anlæg, som ikke selskabsudskilles, da de

forventes lukket indenfor en 3 årig periode.

Såfremt der er spørgsmål til ovenstående, står ARI naturligvis til rådighed.

Med venlig hilsen

Niels Bukholt

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 3103515 -- BILAG 5 -- [ FSR - Danske revisorer ] --

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Att.: Fuldmægtig Jakob Emil Wulff

Pr. email:

[email protected];

[email protected]; [email protected]

11. april 2023

Supplerende høring over forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyt-

telse, lov om varmeforsyning, lov om elforsyning og selskabsskatteloven (Ny

organisering af affaldsforbrændingssektoren og konkurrenceudsættelse af

forbrændingsegnet affald) – journalnummer: 2023-1768

Energistyrelsen sendte den 14. februar 2023 lovudkast til FSR - danske revisorer med

anmodning om bemærkninger.

På baggrund af høringen har der været behov for justeringer til lovforslaget, med nær-

værende supplerende høring.

Vi takker for muligheden for at komme med bemærkninger til den supplerende høring

og har indarbejdet specifikke bemærkninger til lovforslaget med tilhørende lovbemærk-

ninger nedenfor.

Specifikke bemærkninger

Til § 2, stk. 9

FSR

–

danske revisorer bemærker, at vores bemærkninger om risici for, at forslaget

kunne stå i vejen for, at anlæg, der ikke står stærkt i konkurrencen, ikke vil kunne sel-

skabsgøres, er imødekommet.

Det bemærkes, at kravet om tvungen debitorskifte er fjernet i det justerede udkast til

lovforslag, således at kommunerne nu gives mulighed for at opsige lån i forbindelse

med debitorskiftet.

Vi bemærker, at dette kunne muliggøre stiftelse af selskaber i overensstemmelse med

selskabslovens regler, da der på denne måde kunne styres, hvor stor en del af gælden

der bliver overført til det nye aktie- eller anpartsselskab.

Vi bemærker endvidere, at det i bemærkningerne beskrives, at fristforlængelsen for sel-

skabsgørelsen anvendes, når andre løsningsmuligheder er afsøgt, herunder indskud af

yderligere kapital. Det må formodes, at anvendelsen af yderligere kommunalt tilskud

anvendes i begrænset omfang, når tvungen debitorskifte er fjernet fra lovgrundlaget.

Vi har i forbindelse med høringssvaret ikke vurderet, hvorvidt anvendelsen af yderligere

kommunalt tilskud til virksomheder, som ikke ville kunne opnå et kapitalindskud under

normale markedsvilkår, kunne stride mod gældende regler for statsstøtte, men anbefa-

ler, at dette område undersøges juridisk.

FSR

–

danske revisorer

Slotsholmsgade 1, 4. sal

DK - 1216 København K

Telefon +45 7225 5703

[email protected]

www.fsr.dk

CVR. 55 09 72 16

Danske Bank

Reg. 9541

Konto nr. 2500102295

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Ad lovbemærkningerne til § 5

Bemærkningerne i afsnit 3.3.3 bør tilrettes. Formuleringen indeholder både mulighed

for, at de nystiftede aktie-

og anpartsselskaber skal have virkning fra ”1.

januar 2025

og 31. december 2024”

Skal selskabet være etableret inden udgangen af året, eller er det ok, at selskabet er i

drift 1. januar?

Giver vores bemærkninger anledning til spørgsmål, står vi naturligvis til rådighed.

På vegne af FSR

–

danske revisorers Forsyningsarbejdsgruppe

Med venlig hilsen

FSR

–

danske revisorer

Side 2

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 3103515 -- BILAG 6 -- [ KL ] --

Energistyrelsen

Center for Forsyning, Vand og Affald

[email protected]

samt

[email protected]

Jeres journalnummer 2023-1768

KL’s høringssvar til ændring til lov om ny organisering af

affaldssektoren og konkurrenceudsættelse af

forbrændingsegnet affald

KL henviser til eget høringssvar af 15. marts 2023 til lovforslag om

konkurrenceudsættelse af affaldsforbrænding. Disse synspunkter ændrer

de foreslåede ændringsforslag ikke ved.

KL finder fortsat, at der mangler en kobling til energikrise, udbygning af

fjernvarmen og manglende klare rammebetingelser for CO2-fangst.

Ændringsforslagene forholder sig heller ikke til den kritik, der har været af

hovedforslagets manglende klimaeffekt. Ændringsforslaget ændrer ikke

på, at de samlede økonomiske konsekvenser for kommunerne vil være

samlet tæt på 3 mia. kr. frem til 2023 og herefter 300-350 mio. kr. årligt i

en periode.

Forbehold i forhold til høringssvaret

En så kort høringsperiode - endda hen over påsken - har ikke givet

mulighed for at drøfte ændringsforslagene med medlemmerne, hvilket

der må tages forbehold for.

Herudover har det heller ikke været muligt for KL at foretage en politisk

behandling af høringssvaret inden for høringsperioden. KL tager derfor

også forbehold for den efterfølgende politiske behandling af

høringssvaret.

I forhold til de foreslåede ændringer, har KL følgende umiddelbare

bemærkninger:

Dispensation i forhold til udskydelse af tidspunkt for selskabsgørelse

KL noterer sig, at der med ændringsforslaget indføres en adgang til

ministeren for at udskyde selskabsgørelse til et senere tidspunkt, hvis et

anlæg alternativt skal etableres med negativ egenkapital. Det

imødekommer kun i begrænset omfang KL’s bekymring for den

usikkerhed, lovforslaget er årsag til.

For det første løser det ikke det grundlæggende problem, at lovforslaget

ikke sikrer en kontrolleret nedlukning af de mest miljøbelastende og

mindst effektive anlæg. For det andet er det stadig uklart, hvad der skal

ske, hvis et anlæg stadig efter udsættelsen ikke er selskabsmodent og

dermed går konkurs.

KL finder derfor fortsat, at den økonomiske risiko for kommunerne er i

størrelsesordenen 3 mia.kr. frem til 2030. Det er for KL en helt central

forudsætning, at kommunerne holdes skadesløse i forbindelse med

Dato: 11. april 2023

Sags ID: SAG-2023-00853

Dok. ID: 3321060

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3465

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 1 af 2

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

lovforslaget, men det adresserer ændringsforslaget heller ikke. Men der

skal findes en løsning. Når staten ændrer rammevilkår for sektoren, må

staten også betale herfor.

Krav om genudbud

Ændringsloven skærper kommunens udbudspligt for kontrakter med

anlægget indgået før lovens ikrafttræden om behandling af

forbrændingsegnet affald. De kontrakter kræves nu genudbudt senest

den 1. juli 2028, hvis de ikke er udløbet inden da.

Formålet skal være at sikre konkurrencen og undgå strategiske udbud.

Det er en mistænkeliggørelse af kommunerne at tale om, at strategiske

udbud skal undgås, da et strategisk udbud også kan være at sikre

forsyning og investering. Derfor bør en lang løbetid ikke i sig selv være et

problem.

KL henleder opmærksomheden på, at opgaven har været i udbud og er

indgået efter udbudslovens regler med deraf følgende opgaver og

ressourceforbrug. Når aftalen kræves genudbudt tidligere, vil det medføre

en fremrykning af udgifter til genudbud, som bør være omfattet af den

økonomiske kompensation til kommunerne.

Forsyningstilsynets tilsynsopgaver

Det bliver op til Forsyningstilsynet at fastsætte de nærmere krav og regler

dvs. lave reglerne, kontrollere overholdelsen og pålægge evt. sanktioner.

Det rejser i sig selv usikkerhed om, hvad der er usaglige begrundelser og

hvilke konkurrencefremmende tiltag, der skal overholdes. En

forudsætning må derfor være, at disse rammer ikke opstiller skærpede

betingelser, der hindrer en sikker og effektiv drift. Samt at de er kendt

ved lovens ikrafttræden.

Ændringsforslaget indebærer, at Forsyningstilsynet får mulighed for at

sanktionere kommunen, hvis den har indgået kontakt med eget anlæg og

uden ”saglig begrundelse” har undladt at benytte de

konkurrencefremmende tiltag, som Forsyningstilsynet ifølge forslaget har

udarbejdet. Tilsynet vil f.eks. kunne kræve afkortning i en kontakt indgået

mellem en kommunalbestyrelse og et affaldsforbrændingsanlæg.

Lange kontrakter er jf. ovenfor f.eks. ikke i sig selv usaglige. Det er

kontrakter indgået mellem kommune og kommunalt ejet anlæg heller

ikke. Det bør derfor være et sagligt hensyn, der har til formål at sikre

forsyning og borgernes pengepung og interesser.

I øvrigt bemærker KL, at klager i forhold til overholdelse af

udbudsreglerne allerede behandles af Klagenævnet for Udbud. KL ser

ingen til at oprette en ny klageindsats ved Forsyningstilsynet.

Venlig hilsen

Nete Herskind

Chefkonsulent

Center for Klima og Erhverv

Dato: 11. april 2023

Sags ID: SAG-2023-00853

Dok. ID: 3321060

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3465

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 2 af 2

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 3103515 -- BILAG 7 -- [ Nordværk ] --

Document key: ce0a7ed9-1698-861d-da87-3c7f30d2ddba

Klima- Energi og Forsyningsministeriet

[email protected]

cc. [email protected]

11.april

Dok.nr.: D23-811435

Supplerende høringssvar vedr. lovforslag om konkurrenceudsættelse af

affaldsforbrænding -

Journalnummer 2023-1768

Baggrund for høringssvaret

Nordværk har tidligere afgivet høringssvar vedr. lovforslag om konkurrenceudsættelse af

affaldsforbrænding. Nordværk har noteret, at der er udsendt en række justeringer til lovforslaget,

som er sendt i høring. Trods den meget korte tidsfrist, ønsker Nordværk at afgive høringssvar til

det justerede lovforslag.

Justeringerne ændrer ikke ved de grundlæggende udfordringer i det oprindelige

lovforslag

Af klimaplan for grøn affaldssektor og cirkulær økonomi fra 2020 fremgår det, at der skal

brændes mindre affald af i Danmark og at import af affald skal begrænses. Det mål vil efter

Nordværks vurdering ikke indfries med lovforslaget eller de justeringer, der er sendt i høring.

Derfor peger Nordværk stadig på følgende udfordringer ved lovforslaget, uddybet i det tidligere

afgivne høringssvar:

Nordværk har levet op til intentionerne i aftalen og regeringens målsætning bl.a. i forhold

til konsolidering og kapacitetstilpasning og varetager en vigtig samfundsmæssig opgave i

regionen. Nordværk arbejder fortsat ud fra disse intentioner, men lovforslaget

vanskeliggør og komplicerer denne rolle fremadrettet.

Nordværk arbejder på at modne et CCU-projekt, med en potentiel CO2-reduktion på op

mod 200.000 tons årligt. Lovforslaget skaber ikke klarhed vedrørende rammer, regler, og

prissætning, hvilket medfører usikkerhed for kommercielle aktører og for realisering af

CO2 reduktionen.

Lovforslaget skaber usikkerhed for anlæg og interessentkredsen uden klimaeffekt, bl.a. i

forhold til gældsafvikling og fremtidige investeringer. Trods de foreslåede justeringer vedr.

mulighed for at udskyde selskabsgørelse og fjerne krav om tvunget debitorskifte, fjerner

det ikke usikkerheden.

Lovforslaget favoriserer anlæg med velstående ejere, da der fortsat ikke er tale om et

kapacitetsloft, som det ellers var beskrevet i den politiske aftale fra 2020.

Nordværk I/S

Troensevej 2

9220 Aalborg Øst

[email protected]

www.nordvaerk.dk

CVR-nr. 46076753

ote

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Document key: ce0a7ed9-1698-861d-da87-3c7f30d2ddba

Bemærkninger til det justerede lovforslag

I det justerede lovforslag lægges der op til at indføre mulighed for, at ministeren kan givet et

anlæg lov til at selskabsgøre senere, under helt særlige betingelser, hvor der kan være risiko for,

at et eksisterende anlæg ikke kan indskydes i et A/S eller et ApS, fordi anlæggets forpligtelser

vurderes at overstige aktiviteterne, som følge af konkurrenceudsættelsen.

Derudover lægges der op til, at bestemmelsen om tvunget debitorskifte for kontrakter udgår

således, at kommunale lån kan videreføres i de nystiftede aktie- eller anpartsselskaber.

Det er Nordværks vurdering, at lovforslaget fortsat øger og fremrykker tab på nødlidende anlæg

Når ikke alle lån skal udskilles, men kan blive i kommunen eller et §60 selskab og selskabsgørelse kan

udskydes efter dispensation, så forudsætter det en afklaring af kapitaltilførsel fra kommunerne.

Nordværk bemærker følgende:

Det vil være en forudsætning for at kunne opnå en fristforlængelse, at virksomheden forud for en

anmodning om fristforlængelse har afsøgt og udelukket andre løsningsmuligheder.

Det drejer sig f.eks. om muligheden for at indskyde yderligere kapital. Det vil som udgangspunkt være op

til den eller de kommuner, som investerer i og ejer virksomheden, at vurdere, om investeringen er saglig

og økonomisk forsvarlig. Bestemmelsen er tiltænkt anvendt restriktivt og udelukkende i situationer, hvor

en selskabsgørelse af saglige og objektive grunde ikke vil være mulig inden den 1. januar 2025.

Bestemmelsen er således alene tiltænkt anvendt i et meget begrænset omfang. Der vil i den enkelte sag

på sædvanlig vis skulle foretages en konkret vurdering af, om en anmodning om fristforlængelse vil

kunne imødekommes. Er det ikke muligt at opnå en fristforlængelse, vil konsekvensen kunne være, at

anlægget må lukkes.

Det er vanskeligt at se, hvordan dette vil kunne fungere i praksis. Hvis det var muligt at tilføre kapital fra

ejerne (kommunerne), ville selskabet næppe betragtes som nødlidende. Der kan endvidere være

udfordringer i forhold til statsstøttereglerne.

Nordværk har i dag to affaldsanlæg i drift. Med udgangspunkt i ovenstående, vil det alene være

Nordværk, der skal dække de strandede omkostninger, ved at udligne tab på et anlæg med overskud på

et andet anlæg. Nordværk anser denne model for urimeligt og forudser, at dette vil medvirke til en sektor

med et svagt kapitalgrundlag i et konkurrenceudsat marked.

Nordværk har i tidligere høringssvar påpeget, at forslaget ikke forholder sig tilstrækkeligt konkret til den

situation, hvor et forbrændingsanlægs markedsværdi er lig med eller lavere end værdien af

gældsforpligtelserne. De forslåede justeringer ændrer ikke på dette.

Nordværk har følgende forslag til en fremtidig løsning:

At der overordnet set arbejdes på at skabe en kapitalmæssig solid sektor, som kan løse

opgaverne og rejse finansiering på rimelige vilkår, herunder også:

•

En solidarisk løsning på strandede omkostninger, som udløses af lovgivningen

Fuld dækning for strandede omkostninger – puljen er for lille og kompensation kun 70%

Mere fleksibilitet til at begrænse strandede omkostninger – vilkår for dispensation bør lempes

Forsyningssikkerhed – både på affaldssiden, varmesiden og råderum til miljøinvesteringer

(BAT) og CCUS investeringer

Ny øget mulighed for dispensation for begrænset drift uden udskillelse i selskab

Side 2 af 3

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Document key: ce0a7ed9-1698-861d-da87-3c7f30d2ddba

Lovforslaget vil, uanset justeringerne, hverken skabe mindre forbrænding eller mindre

import af affald

Det er derfor fortsat Nordværks forslag, at Staten dropper idéen om kapacitetsreduktion gennem

konkurrence, og i stedet iværksætter en plan fra Folketingets og Energistyrelsens side, så

kapaciteten tilpasses klogt og under hensyn til mest mulig reduktion af CO2-udledning, herunder

iværksættelse af en national plan for CO2-fangst sådan, at affaldsenergisektorens pt. store

uforløste potentiale kan bidrage til Danmarks grønne omstilling.

Alternativt opfordrer vi til, at processen om indførelse af konkurrencemodellen sættes på pause,

indtil der er skabt klarhed over følgende centrale elementer i modellen:

•

Eventuelle stramninger skal være kendt fra start.

Eftersom halvdelen af sektorens indtægter kommer fra varmesalg, skal der fra start også

være klarhed over, hvordan priser for affaldsvarme bliver reguleret.

Kommunerne skal fra starten have klarhed over, hvilke økonomiske risici og

konsekvenser modellen kan have for dem.

Venlig hilsen

Lisbeth Lauritsen

Bestyrelsesformand

Thomas Lyngholm

Direktør

cc: De nordjyske folketingsmedlemmer og borgmestre fra Nordværks ejerkommuner.

Side 3 af 3

L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Underskrifterne i dette dokument er juridisk bindende. Dokumentet er blevet underskrevet ved hjælp af IntraNote Signing.

Underskrivernes identitet er blevet registreret, og underskriverne står opført nedenfor.

Med min underskrift bekræfter jeg indhold og datoer i dette dokument

Hans Thomas Lyngholm

(CPR validated)

På vegne af: I/S Reno-Nord

PID: 9208-2002-2-749336400174

Dato: 2023-04-11 14:18 (UTC)

Lisbeth Anny Signe Brask

Lauritsen

(CPR validated)

På vegne af: Bestyrelsesmedlem

PID: 9208-2002-2-596008032234

Dato: 2023-04-11 14:37 (UTC)

Dette dokument er blevet underskrevet ved hjælp af IntraNote Signing. Underskrifterne beviser, at dokumentet er blevet sikret og valideret

ved hjælp af den matematiske firkantværdi fra det oprindelige dokument. Dokumentet er blokeret for ændringer og tidsstemplet med et

certifikat fra en godkendt tredjepart. Alle kryptografiske underskriftsbeviser er vedhæftet denne PDF-fil i tilfælde af, at den skal valideres

på et senere tidspunkt.