Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 115 Bilag 1
Offentligt
2696424_0001.png
HØRINGSNOTAT
Center i departementet
Center for varme, affald
og gas
Kontor
Kontor for varme, affald
og tværgående forsyning
Høringsnotat vedr. forslag til Lov om ændring af lov om
miljøbeskyttelse, lov om varmeforsyning, lov om
elforsyning og selskabsskatteloven (Ny organisering af affaldsforbrændingssektoren
og konkurrenceudsættelse af forbrændingsegnet affald)
Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om varmeforsyning, lov om elforsyning og
selskabsskatteloven (Ny organisering af affaldsforbrændingssektoren og
konkurrenceudsættelse af forbrændingsegnet affald) blev sendt i ekstern høring den 14.
februar 2023 med frist for afgivelse af høringssvar den 14. marts 2023 samt i supplerende
høring den 30. marts med frist for afgivelse af høringssvar den 11. april 2023.
Der er modtaget i alt modtaget høringssvar fra 61 høringsparter i den samlede
høringsperiode.
Følgende 57 høringsparter har fremsendt bemærkninger til lovforslaget:
HK Kommunal, CONCITO, Roskilde Kommune, Ishøj Kommune, Aalborg Kommune,
Danske Advokater, Københavns Kommune, Nordværk I/S, Guldborgsund Kommune, Køge
Kommune, BL – Danmarks almene boliger, REFA I/S, Klimarådet, CTR, Allerød,
Fredensborg, Helsingør, Hørsholm og Rudersdal Kommuner, Energnist I/S, Middelfart
Kommune, Combineering, Struer Kommune og Holstebro Kommune, ITD –
Brancheorganisation for den danske vejgodstransport, Green Power Denmark, Aarhus
Kommune, Odder Kommune og Skanderborg Kommune, Teknik og Miljø Aarhus Kommune
– Fagteknisk høringssvar, Greve Kommune, DTL – Danske Vognmænd og Danaffald, Vejle
Kommune, Odsherred Kommune, Kolding Kommune, Silkeborg Kommune, De fem
forbrugerejede affaldsforbrændingsanlæg (Fjernvarme Horsens A/S, Hammel fjernvarme
A.m.b.a., Kraftvarmeværk Thisted I/S, Sønderborg Kraftvarme A/S og Aars Fjernvarme
A.m.b.a.), Halsnæs Kommune, Stevns Kommune, FSR – Danske revisorer, KommuneKredit,
Rønne Varme A/S, Holbæk Kommune, Landbrug og Fødevarer, ARC's ejerkommuner
(København, Frederiksberg, Tårnby, Hvidovre og Dragør Kommuner), ARC, ARI, Rudersdal
Kommune, Albertslund Kommune og Glostrup Kommune, Dansk Metal, Dansk Fjernvarme
og Dansk Affaldsforening (DAF), 3F, VEKS, DI, Hillerød Kommune, Frederikssund
Kommune, HOFOR, Dansk Erhverv, Genvindingsindustrien, Plastic Change, KL,
Forsyningstilsynet og FRI – Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Svendborg Kommune.
Dato
19. april 2023
J nr.
2023 - 607
/ ANTGI
Rigsrevisionen og Erhvervsflyvningens Sammenslutning har oplyst, at de ingen
bemærkninger har til lovforslaget.
Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Forbrugerrådet Tænk har oplyst, at lovforslaget falder
uden for deres virkefelt eller for tiden prioriterede arbejdsområder.
I det følgende vil de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar blive gennemgået
efterfulgt af ministeriets bemærkninger for hvert emne. Bemærkningerne er markeret med
Side 1/42
 L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2696424_0002.png
kursiv. For detaljerede oplysninger om svarenes indhold henvises der til de fremsendte
høringssvar, som kan ses på Høringsportalen.
Høringssvarene har berørt følgende emner:
Nr.
Nr.
Nr.
Nr.
Nr.
Nr.
Nr.
Nr.
Nr.
Nr.
Nr.
Nr.
Nr.
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
12
13.
Bemærkninger til lovforslagets formål
CO
2
-fangst
Kommunernes varetagelse af affaldsforbrændingsanlæg
Tvungendebitorskifte og kommunal garantistillelse
Udbud af forbrændingsegnet affald
Monitorering af udvikling af kapaciteten og affaldsmængder
Forsyningstilsynets opgaver
Konsekvenser for import, klima og miljø
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner, husholdninger og erhverv
Pulje til strandede omkostninger
Økonomisk regulering af affaldsvarme
Forsyningssikkerhed, udrulning af fjernvarme og varmepriser
Øvrige bemærkninger
Ad nr. 1 Generelle bemærkninger
1.1. Overordnede bemærkninger om kapacitetstilpasningen
KL støtter fuldt ud det politiske ønske om, at mindre affald skal energiudnyttes. KL bemærker
endvidere, at affaldsbehandlingskapaciteten i Danmark er relativt aldrende, og at
behandlingskapaciteten må forventes at blive reduceret i fremtiden - også uden at
lovforslaget gennemføres.
Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) ser positivt på lovforslagets formål om at
liberalisere affaldsforbrændingssektoren, så det forbrændingsegnede affald fremover
behandles der, hvor det kan gøres mest miljørigtigt, bedst og billigst.
Vejle Kommune har rigtig svært ved at få øje på de gode argumenter for
konkurrenceudsættelsen og selskabsgørelsen af affaldsforbrændingsområdet med fokus på
klima, økonomi og ikke mindst effektiv drift.
Guldborgsund Kommune og REFA foreslår, at man frem for at implementere lovforslaget,
pålægger alle forbrændingsanlæg at reducere deres CO
2
-emission forholdsmæssigt i 2030,
så anlæggene samlet kun udleder 650.000 tons.
Combineering fraråder en reduktion af kapaciteten på de danske affaldsforbrændingsanlæg.
Combineering opfordrer til, at såfremt der måtte være eller måtte opstå uudnyttet kapacitet i
de danske affaldsforbrændingsanlæg, så bør denne kapacitet anvendes til at behandle
mængder fra udlandet – og dermed nedsætte den samlede luftforurening over Danmark.
Klimarådet bemærker, at det kan tage for lang tid, før det er muligt at konkludere, om
konkurrenceudsættelsen medfører forventede kapacitetsreduktioner, hvilket vil give kort tid til
at iværksætte supplerende virkemidler.
Side 2/42
 L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2696424_0003.png
KL, Guldborgsund Kommune og REFA bemærker, at nogle virksomheder, der benytter affald
som brændsel, allerede er undtaget fra kravet om kapacitetstilpasning og dermed
klimagasreduktion, som fx Aalborg Portland og forbrugerejede anlæg.
Ministeriets bemærkninger
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet takker for de overordnede bemærkninger til
lovforslaget om ny organisering af affaldsforbrændingssektoren. Ministeriet bemærker
endvidere, at lovforslagets primære formål er at implementere afsnit V om mindre
forbrænding og mindre import af affald til forbrænding i Klimaplan for en grøn affaldssektor
og cirkulær økonomi fra 16. juni 2020.
Med lovforslaget implementeres bl.a. en monitorering af udviklingen i
forbrændingskapaciteten, som sammenholdes med de danske forbrændingsegnede
mængder. Det forventes, at første monitorering vil kunne finde sted i 2024. Parallelt hermed
følger regeringen op med en analyse af afgifter på affaldsforbrænding. Det er Klima-, Energi-
og Forsyningsministeriets vurdering, at der vil være tid til at kunne indføre supplerende
virkemidler med henblik på at opnå den politiske målsætning om kapacitetstilpasning i 2030.
Det vil være en politisk beslutning at vedtage de konkrete virkemidler hertil.
Med Klimaplanen blev det besluttet, at kapacitetsloftet omfatter de ”multifyrede og
dedikerede forbrændingsanlæg”. Det politiske mål om et kapacitetsloft samt lovforslagets
bestemmelser omfatter derfor det, som i affaldsforbrændingsbekendtgørelsen defineres som
”affaldsforbrændingsanlæg”. Dermed omfattes ikke ”affaldsmedforbrændingsanlæg”, som er
anlæg, der bl.a. anvender affald som brændsel, hvilket fx gælder Aalborg Portland. Det
bemærkes, at forbrugerejede anlæg indgår som en del af den danske
affaldsforbrændingskapacitet og derfor er omfattet af kapacitetsloftet.
Høringssvarene har ikkegivet anledning til justeringer i lovforslaget.
1.2. Usikkerhed om rammevilkår
Holbæk Kommune, Køge Kommune, Greve Kommune, Odsherred Kommune og Stevns
Kommune opfordrer til, at lovforslagets trækkes tilbage eller revideres kraftigt, så
rammevilkårene for anlæggene ikke er usikre i forhold til investeringer i CO
2
-fangst,
mulighed for udrulning af fjernvarme og for at undgå kommunale tab.
HOFOR anerkender, at det kan være fornuftigt, at kapacitet og affaldsmængder tilpasses
hinanden, men mener, at forventningen om, at der vil skulle ske yderligere
kapacitetstilpasningstiltag på sigt skaber uhensigtsmæssig regulatorisk usikkerhed, der
formentlig vil fordyre affaldshåndtering og tilsvarende varmeproduktionen fra
affaldsforbrændingsanlæggene.
Green Power Denmark mener, at den løbende kapacitetstilpasningsmodel, der er indbygget i
lovforslaget skaber stor usikkerhed for drift og investeringer uagtet hvilken sektor, der
reguleres.
Ministeriets bemærkninger
Ministeriet henviser til afsnit 1.1 om de overordnede bemærkninger om
kapacitetstilpasningen, afsnit 11 om de kommende regler for VE-prisloft på affaldsvarme og
afsnit 2 om CO
2
-fangst.
Side 3/42
 L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2696424_0004.png
Høringssvarene har ikke givet anledning til justeringer i lovforslaget.
Ad nr. 2 CO
2
-fangst
En væsentlig del af høringsparterne har bemærket, at der er behov for klarhed om
rammevilkårene for CO
2
-fangst. Dette inkluderer bl.a. klarhed over business casen,
regulering af prisloftet for affaldsvarme, økonomiske risici og konsekvenser samt klarhed om
eventuelle stramninger i konkurrencevilkårene. Muligheden for at indføre supplerende
virkemidler på et senere tidspunkt for at sikre kapacitetstilpasning påpeges af flere, at skabe
usikkerhed for investering i CO
2
-fangst.
I en række høringssvar foreslås tiltag, der vil kunne bidrage til at skabe større sikkerhed om
investeringer i CO
2
-fangst. Det gælder eksempelvis, at der fra statslig side sikres
infrastruktur for transport af CO
2
, hvilket vil bidrage til klarhed om rammerne for deltagelse i
CCS, samt indførelse af en negativ CO
2
-afgift på biogent materiale.
ARI vurderer, at konkurrenceudsættelsen ikke påvirker mulighederne for at etablere CO2-
fangst i affaldsforbrændingssektoren. ARI skriver, at virksomheder har et EU-retskrav på at
kunne eksportere deres forbrændingsegnede affald, og at danske forbrændingsanlæg ikke
vil kunne drives alene på husholdningsaffald. Derfor vil prisen på det europæiske marked
være afgørende for sektorens videre drift og investeringsmuligheder – uagtet
konkurrenceudsættelsen. Det samme vil eventuelle yderligere incitamenter, herunder afgifter
og støtte.
En væsentlig del af høringsparterne opfordrer til, CO
2
-fangstanlægget kan være en del af
hovedvirksomheden på kommunale affaldsenergianlæg.
DAF og Dansk Fjernvarme, ARC, ARC’s ejerkommuner, Københavns Kommune, Aarhus,
Odder og Skanderborg Kommune, Albertslund Kommune, Holbæk Kommune, Middelfart
Kommune og Frederikssund Kommune foreslår, at der stilles krav om CO
2
-fangst på
affaldsforbrændingsanlæg, heraf foreslår flere det som alternativ til ideen om
kapacitetsreduktion gennem konkurrence.
Klimarådet opfordrer til, at Folketinget kan overveje, om der alternativt skal satses på CO
2
-
fangst fra forbrændingsanlæggene i stedet for at stoppe importen, og at det i et 2030-
perspektiv er meget sent, hvis der ventes med det til efter 2025.
Ministeriets bemærkninger
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at lovforslaget ikke regulerer
forbrændingsanlæggenes deltagelse i CO
2
-fangst, transport, lagring og anvendelse.
Det bemærkes hertil, at kommunale aktører har hjemmel til at etablere og drive CO
2
-
fangstanlæg som tilknyttet virksomhed på el- og varmeproduktionsanlæg, herunder
affaldsforbrændings- og biomasseanlæg jf. bekendtgørelse 795 af 02/06/2022.
Bekendtgørelsen var en opfølgning på CCS-strategien og trådte i kraft d. 8. juni 2022 med
henblik på, at kommunalt ejede virksomheder fik mulighed for at søge første runde af CCUS-
puljen.
Rammevilkårene for investeringer i C0
2
-fangst i affaldsforbrændingssektoren tager
udgangspunkt i en markedsdrevet udvikling i tråd med de generelle rammevilkår for CCUS
på tværs af sektorer og følger dermed principperne i de aftaler om udrulning af CCUS, som
Side 4/42
 L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2696424_0005.png
der er enighed om blandt et bredt flertal af folketingets partier. Det understøtter, at
drivhusgasreduktioner opnås, hvor det er samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt. Med de
rette rammevilkår vil udbudsmodellen i forbrændingssektoren styrke det økonomiske
incitament til installation af CO
2
-fangstanlæg væsentligt
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet er imidlertid enig i behovet for klarhed om
rammevilkårene for CO
2
-fangst på affaldsforbrændings- og biomassefyrede anlæg.
Ministeriet har på den baggrund igangsat et arbejde om de langsigtede rammevilkår for
disse anlægs deltagelse i CO
2
-fangst. Arbejdet vil bl.a. afdække fordele og ulemper ved
CO
2
-fangst i hovedaktiviteten samt fordele og ulemper ved krav om CO2-fangst. Arbejdet
forventes drøftet politisk ultimo 2023. Herudover igangsættes en analyse af den forventede
markedsudvikling for CO
2
-fangst og -lagringsprojekter på kort sigt. Formålet hermed er at
understøtte hensigtsmæssig udbygning af rør og infrastruktur forud for 2. udmøntning af
CCUS-puljen. Derudover foretages en analyse af
rammerne
for prissætning af biogent CO
2
,
som forventes at kunne færdiggøres i 2024. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vil i
2024 gøre status på planer for etablering CO2-fangstanlæg på forbrændingsanlæg.
Høringssvarene har ikke givet anledning til justeringer i lovforslaget.
Ad nr. 3: Kommunernes varetagelse af affaldsforbrændingsanlæg
3.1. Generelle kommentarer
DTL, Landbrug og Fødevarer, Dansk Erhverv, Dansk Industri og ARI er positive over for, at
affaldsforbrændingsanlæggene selskabsgøres, da det vil give større transparens med en
armslængde til kommunernes økonomi samt bedre sikkerhed mod krydssubsidiering.
HK Kommunal bemærker, at lovforslaget ikke tager stilling til, hvilke konsekvenser
lovforslaget om den nye organisering af affaldsforbrændingssektoren kan få for de
involverede medarbejdere.
Danske Advokater bemærker, at hensynet til transparens i tilstrækkelig grad tilgodeses efter
offentlighedsloven, men foreslår, at der for at sikre en højere grad af transparens tilføjes en
bestemmelse til lovforslaget svarende til havnelovens § 10, som sidestiller kommunalt ejede
aktieselskaber med statslige aktieselskaber i selskabsloven.
Aarhus Kommune finder det ikke præciseret i lovforslaget, om forbrændingsanlægsselskaber
skal hvile i sig selv eller ej.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker indledningsvis, at et af formålene med
affaldsforbrændingsanlæggenes selskabsgørelse er at skabe større transparens, en
armslængde til kommunernes økonomi samt bedre sikkerhed mod krydssubsidiering.
Ministeriet bemærker, at konsekvenser for de involverede medarbejdere følger gældende
lovgivning for virksomhedsoverdragelser, herunder virksomhedsoverdragelsesloven.
Til Danske Advokaters bemærkninger bemærker ministeriet, at kollektive
varmeforsyningsanlæg, som er omfattet af varmeforsyningsloven og har en kapacitet på
mere end 10 MJ/s, samt elforsyningsvirksomheder, der producerer, transmitterer eller
distribuerer elektricitet ved spænding på 500 V eller derover, er omfattet af
Side 5/42
 L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2696424_0006.png
offentlighedsloven, jf. offentlighedslovens § 3, stk. 2, nr. 1 og 3. Ministeriet bemærker, at det
ikke ligger inden for dette lovforslag at indføre en bestemmelse i lovforslaget svarende til
havnelovens § 10 som foreslået. Ministeriet har dog noteret forslaget.
Til bemærkningen fra Aarhus Kommune bemærker ministeriet, at bestemmelsen i § 75, stk.
3, i lov om elforsyning, foreslås ophævet med lovforslaget. Efter bestemmelsen skal
virksomheder, som producerer elektricitet ved forbrænding af affald, økonomisk hvile i sig
selv bortset fra virksomheder, som producerer elektricitet med tilladelse efter § 12 a. Det
fremgår af lovforslaget, at ophævelsen af § 75, stk. 3, forventes at træde i kraft den 1. juli
2025. Bestemmelsen i § 75, stk. 2, vil dog fortsat finde anvendelse for kraft-varme-
produktionsanlæg. Prisfastsættelsen på affaldsvarmen vil fortsat være omfattet af princippet
om nødvendige omkostninger efter § 20, stk. 1, i lov om varmeforsyning.
Høringssvarene har ikke givet anledning til justeringer i lovforslaget.
3.2 Majoritetskontrol og mulighed for salg og udtræden af affaldsforbrændingsanlæg
Dansk Erhverv og ARI bemærker, at lovforslagets § 2 i umuliggør salg af kommunalt ejede
forbrændingsanlæg efter den 1. juli 2023. De mener, der bør laves mulighed for, at
kommuner, der ønsker det, kan frasælge deres forbrændingsanlæg.
Halsnæs Kommune mener, at det vil være rimeligt, at der fastsættes en lovbestemt adgang
for kommunerne til at udtræde af fælleskommunale selskaber, der varetager aktiviteter med
affaldsforbrænding.
Københavns Kommune bemærker, at kravet om, at kommunerne fortsat skal have
majoritetskontrol med de nuværende kommunale affaldsforbrændingsanlæg, så længe
anlæggene er i drift, vil udgøre en stor begrænsning af kommunernes nuværende ret
til/mulighed for at afstå et forbrændingsanlæg til f.eks. ikke-kommunale
Svendborg Kommune, DAF og Dansk Fjernvarme fremhæver, at Svendborg Kommune har
indgået en bindende købsaftale med Svendborg Fjernvarme A.m.b.a. om, at
fjernvarmeselskabet overtager Svendborg Kraftvarme P/S per 1. januar 2024. De bemærker
i den supplerende høring, at det skal sikres, at den bindende købsaftale for anlægget i
Svendborg kan gennemføres.
Green Power Denmark bemærker, at der reelt ikke vil eksistere et armslængde-princip, så
længe kommunen fortsat har majoritetskontrol over selskabet.
Ministeriets bemærkninger
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker indledningsvist, at det følger af
Klimaplanens initiativ V ”Mindre forbrænding og mindre import af affald til forbrænding”, at
kommunerne fortsat skal have majoritetskontrol med de eksisterende kommunale
affaldsforbrændingsanlæg. Det er ministeriets vurdering, at dette indebærer, at kommunerne
vil skulle have råderet og ejerskab over mere end halvdelen af stemmerettighederne og
bestemmende indflydelse i selskabet for at opfylde kravet om majoritetskontrol i
eksisterende kommunale affaldsforbrændingsanlæg. Bestemmende indflydelse foreligger,
når kommunen direkte eller indirekte gennem en dattervirksomhed ejer mere end halvdelen
af stemmerettighederne i en virksomhed. Det er endvidere ministeriets vurdering, at en eller
flere kommuner i fællesskab vil skulle eje mere end halvdelen af selskabets kapitalandele.
Side 6/42
 L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2696424_0007.png
Ministeriet bemærker, at der ikke er fundet anledning til at fastsætte særregler om udtræden
af selskaber. Kommuner vil dermed kunne udtræde af selskaberne i medfør af gældende
regler og aftaler, så længe der også efter salget fortsat er kommunal majoritetskontrol.
Ministeriet bemærker, at ved organisering i et aktie- eller et anpartsselskab vil det
kommunalt ejede aktie- eller anpartsselskab være underlagt selskabslovens regler samt
øvrige regler for aktie- og anpartsselskaber. Herved etableres armslængde mellem
kommunen som ejer og selskabets ledelse, hvorved selskabet kan drives uafhængigt af
kommunen, og ud fra hvad der tjener selskabet bedst.
Med henblik på at sikre, at kravet om kommunal majoritetskontrol ikke vil være gældende i
tilfælde af, at der allerede er indgået en bindende aftale om salg af et kommunalt ejet
affaldsenergianlæg før lovforslagets fremsættelse, jf. bemærkning fra DAF og Dansk
Fjernvarme, har ministeriet efter høringen foretaget ændring i § 2 i i lov om varmeforsyning
og § 4 a i lov om elforsyning. Det fremgår herefter, at kravet om, at kommunerne fortsat skal
have majoritetskontrol med de eksisterende kommunale affaldsforbrændingsanlæg, ikke
finder anvendelse, hvis der inden den 1. juli 2023 er indgået en bindende aftale om
overdragelse af affaldsforbrændingsanlægget. Det vil dog være en forudsætning, at
anlægget overdrages med virkning senest 1. juli 2025. Bemærkningen fra Dansk Fjernvarme
og DAF i den supplerende høring vurderes således håndteret.
De øvrige bemærkninger har ikke givet ministeriet anledning til at foretage ændringer.
3.3 Selskabsgørelse, herunder mulighed for udskydelse af kravet.
Nordværk, FSR – danske revisorer, DAF og Dansk Fjernvarme bemærker, at som følge af,
at der stilles krav om, at aktiver og forpligtelser udskilles i det nye aktie- eller anpartsselskab,
kan der for enkelte anlæg være en risiko for, at værdiansættelsen af aktiverne ikke
overstiger værdien af passiverne, hvormed det selskabsretligt ikke vil være muligt at stifte
selskabet, da forudsætningerne for at få en vurderingsberetning med positiv konklusion ikke
vil være til stede.
Nordværk bemærker, at der bør indføres en ny øget mulighed for dispensation for
begrænset drift uden adskillelse i selskab.
DI bakker op om, at kommuner, som har truffet beslutning om, at de vil lukke deres
affaldsforbrændingsanlæg inden for en kortere årrække, skal have mulighed for at blive
undtaget fra kravet om selskabsgørelse, hvis lukning af anlægget er godkendt senest den
31. december 2024, og anlægget rent faktisk lukker inden for tre år efter godkendelsen.
ARI påpeger i den supplerende høring, at hvis der er en ubalance mellem aktiver og
passiver, og det ikke vil være sagligt forsvarligt eller kommunen af politiske grunde ikke
ønsker at skyde yderligere kapital ind i selskabet, bør en dispensation ledsages af et krav
om en afviklingsplan for anlægget samt om regnskabsmæssig adskillelse af
forbrændingsanlægget fra kommunens øvrige affaldsaktiviteter og betaling af
garantiprovision over for kommunen. De samme to krav bør i princippet stilles overfor de
anlæg, som ikke selskabsudskilles.
DAF og Dansk Fjernvarme bemærker, at i forbindelse med opgørelse af åbningsbalancer
bør sikres, at varmeforbrugerne ikke risikerer at komme til at betale to gange for deres andel
Side 7/42
 L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
af investeringsomkostningerne til et affaldsenergianlæg, fx fordi der som følge af ændringer i
værdiansættelsen af aktiver evt. også ændres på de afskrivninger, som indgår i varmeprisen.
DAF og Dansk Fjernvarme har under den supplerende høring bemærket, at tidsfrister for
selskabsgørelse bør udvides betydeligt.
Ministeriets bemærkninger
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at der er foretaget ændringer i forhold til
høringsudkastet i både lov om varmeforsyning og lov om elforsyning for at håndtere en
situation, hvor værdien af anlægget bevirker, at anlægget ikke vil kunne udskilles og stiftes
som et aktie- eller anpartsselskab.
Der foreslås herefter indsat i § 2 h, stk. 3-6, i lov om varmeforsyning og § 4 a, stk. 3-6, i lov
om elforsyning en mulighed for, at klima-, energi- og forsyningsministeren i særlige tilfælde
vil kunne forlænge fristen for, hvornår affaldsforbrændingsanlægget vil skulle være
selskabsgjort, i lovforslaget fastsat til datoen senest den 1. januar 2025. En fristforlængelse
vil kræve en anmodning fra den virksomhed, der varetager affaldsforbrænding.
Virksomheden vil, som det følger ved behandling af sager af denne karakter, skulle redegøre
for eller dokumentere, at der foreligger sådanne særlige tilfælde, som vil kunne begrunde en
fristforlængelse fra ministeren. Meddeler ministeren fristforlængelse, vil virksomheden have
en forpligtelse til at orientere ministeren, hvis der efterfølgende sker væsentlige ændringer i
de forudsætninger, der ligger til grund for forlængelsen, med henblik på at ministeren kan
vurdere forlængelsen på ny.
Ministeriet har noteret, at DAF og Dansk Fjernvarme finder, at tidsfrister for selskabsgørelse
bør udvides betydeligt, dog uden at komme det nærmere. Ministeriet henviser til
bemærkningerne ovenfor om mulighed for dispensation. Bemærkningen giver ikke anledning
til at foretage yderligere ændringer.
Skatteministeriet bemærker, at en meddelelse om fristforlængelse i forhold til kravet om
selskabsgørelse senest den 1. januar 2025 ikke vil medføre en udskydelse af indtræden af
skattepligt. Der vil således uanset en fristforlængelse indtræde skattepligt pr. 1. januar 2025,
idet ophævelsen af de særlige undtagelser herom i selskabsskatteloven vil træde i kraft den
1. januar 2025.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har noteret bemærkningen fra DAF og Dansk
Fjernvarme til brug for det videre arbejde, om, at det i forbindelse med opgørelse af
åbningsbalancer bør sikres, at varmeforbrugerne ikke risikerer at komme til at betale to
gange for deres andel af investeringsomkostningerne til et affaldsenergianlæg, eksempelvis
som følge af afskrivninger.
Ift. ARIs bemærkning i den supplerende høring, bemærker ministeriet, at lovforslaget er
justeret, så kravet om regnskabsmæssig adskillelse gælder alle anlæg, der ikke er
organiseret i et aktie- eller anpartsselskab. Det er fortsat vurderingen, at der ikke er behov
for at opretholde en regnskabsmæssig adskillelse i medfør af miljøbeskyttelsesloven, når et
affaldsforbrændingsanlæg er selskabsgjort.
Bemærkningerne giver derudover ikke ministeriet anledning til at foretage ændringer.
3.4 Omlastning af affald til forbrænding og afgrænsning af aktiviteter
Side 8/42
 L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2696424_0009.png
Energnist, Vejle og Silkeborg Kommune foreslår, at det tilføjes til lovforslaget, at
virksomheder fortsat skal kunne benytte kommunale omlastestationer, samt at kommunerne
må udbyde dette erhvervsaffald til forbrænding på markedsvilkår.
DAF og Dansk Fjernvarme bemærker, at det er et krav ifm. selskabsgørelsen i lovforslaget,
at kommunalt ejede anlæg kun må udføre selve den fysiske forbrændingsydelse, og finder
dette uhensigtsmæssigt, idet det vil indebære, at selskaberne ikke må drive omlastepladser,
som vil være helt nødvendige, såfremt affaldet skal transportere ud over meget korte
afstande.
Rudersdal Kommune påpeger, at det både er dyrt for kommunerne og miljømæssigt
uforsvarligt, hvis indsamlingsbilerne skal køre langt for at kunne aflevere affaldet.
ARI og Dansk Industri foreslår, at der laves en meget klar afgrænsning af hvilke aktiviteter,
der hører til forbrændingsanlægget, og som dermed skal udskilles. ARI påpeger, at et
affaldsforbrændingsanlæg hverken omfatter neddeling eller sortering af affald før
forbrænding på anlægget eller behandling af slaggen efterfølgende.
Ministeriets bemærkninger
Klima- Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at det, som skal udskilles i særskilte
aktie- eller anpartsselskaber, alene er opgaven med at drive affaldsforbrændingsvirksomhed,
jf. Affaldsforbrændingsbekendtgørelsen. Selskabet vil således ikke kunne udøve andre
aktiviteter på affaldsområdet, som kommunerne er ansvarlige for, herunder eksempelvis
indsamling, omlastning, transport af affald til anlægget og deponi. Forbehandling, herunder
neddeling og sortering er heller ikke en del af selve affaldsforbrændingsydelsen.
Ministeriet bemærker endvidere, at lovforslaget ikke regulerer kommunernes mulighed for fx
at eje omlastepladser. Kommunen vil også som hidtil kunne udbyde opgaver med
eksempelvis indsamling og transport af affald til private aktører. Anvisningsretten vil blive
ophævet den 1. januar 2025, men det vil forsat være muligt for kommunerne at tilbyde
indsamlingsordninger for det forbrændingsegnede husholdningsaffald, der kan gå via
omlasteplads.
Høringssvarene har ikke givet anledning til justeringer i lovforslaget.
Ad nr. 4: Tvungen debitorskifte og kommunal garantistillelse
4.1. Kommunernes garantistillelse i forbindelse med tvungen debitorskifte
KL bemærker, at det ikke fremgår af lovforslaget, hvad der sker, hvis kommunen ikke kan/vil
stille lånegaranti i forbindelse med tvungen debitorskifte.
Ministeriets bemærkninger
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at lovforslaget i denne sammenhæng
alene har til formål at give mulighed for tvungen debitorskifte. Det vil være op til kommunen
at vurdere, om den ønsker at benytte denne mulighed, eller om der skal afsøges andre
muligheder.
Høringssvaret har ikke givet anledning til justeringer i lovforslaget.
Side 9/42
 L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2696424_0010.png
4.2. Fremadrettet finansiering via KommuneKredit
KL finder det ulogisk, at lovforslaget ikke forholder sig til muligheden for fremadrettet
KommuneKredit-finansiering til sektoren i overensstemmelse med EU’s
gruppefritagelsesforordning el. lign. og anfører, at dette efter alt at dømme vil påføre
sektoren en betydelig og unødvendig merudgift til finansiering, da selskaberne vil skulle
hente finansiering på det private finansieringsmarked, og at dette formentlig vil medføre en
ulighed i finansieringsmulighederne.
Ministeriets bemærkninger
I forhold til bemærkningen fra KL vedr. muligheden for fremadrettet KommuneKredit-
finansiering til sektoren i overensstemmelse med EU’s gruppefritagelsesforordning el. lign.,
bemærker Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at det ikke er
hensigtsmæssigt at forholde sig til mulighederne for at yde forenelig statsstøtte i
nærværende lovforslag, da dette ligger uden for formålet med lovforslaget. Det kan dog i
denne forbindelse bemærkes, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet er bekendt med, at
KommuneKredit den 17. marts 2023 har sendt et brev til anlæg med KommuneKredit-lån og
økonomidirektørerne i de pågældende kommuner vedr. mulighederne for fremadrettet
KommuneKredit-finansiering til sektoren.
Vedr. bemærkningen fra KL om, at fremadrettet finansiering via det private
finansieringsmarked vil skabe en ulighed i finansieringsmulighederne, bemærker Klima-,
Energi- og Forsyningsministeriet, at hensigten med lovforslaget netop er, at en
markedskonform finansiering skal medvirke til at sikre det rette investeringsniveau i
sektoren, og derfor som konsekvens også at anlæg må lukke, hvis investorerne ikke har tiltro
til investeringernes rentabilitet.
Høringssvaret har ikke givet anledning til justeringer i lovforslaget.
4.3. Videreførelse af eksisterende lån i KommuneKredit
ARC bemærker, at man lægger til grund, at regeringen i forbindelse med den dialog, der har
været med EU-kommissionen forud for udarbejdelse af lovforslaget, har opnået sikkerhed
for, at lovforslagets udmøntning af aftalegrundlagets præmis om, at eksisterende lån i
KommuneKredit kan fortsætte til udløb, er i overensstemmelse med EU’s statsstøtteregler.
Rudersdal Kommune spørger hvem der har foretaget vurderingen af, at en videreførelse af
affaldsforbrændingsanlæggenes eksisterende lån i KommuneKredit mod betaling af
garantiprovision ikke vil være i strid med statsstøttereglerne, herunder om der foreligger et
juridisk notat vedrørende denne vurdering. De bemærker desuden at det er svært at
gennemskue de reelle konsekvenser af reglerne om kommunal garantistillelse på
markedsvilkår.
Ministeriets bemærkninger
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker følgende:
Det falder uden for formålet med nærværende lovforslag at behandle statsstøtteretlige
aspekter. Det kan dog i den forbindelse bemærkes, at det er de danske myndigheders
vurdering, at hvis eksisterende lån opfylder betingelserne for at kunne betegnes som
eksisterende støtte i henhold til art. 1, litra b, nr. V, i procedureforordningen (Rådets
forordning (EU) 2015/1589 af 13. juli 2015), vil der ikke være noget krav om anmeldelse af
Side 10/42
 L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2696424_0011.png
lånet til EU-Kommissionen, tilbagebetaling af en evt. rentefordel eller indfrielse af lånet.
Denne vurdering er i tråd med linjen i høringssvaret fra KommuneKredit. Vurderingen er
foretaget i samarbejde mellem Energistyrelsen og Statsstøttesekretariatet i
Erhvervsministeriet.
Det kan endvidere bekræftes, at de danske myndigheder har haft en dialog med EU-
Kommissionen vedr. affaldsforbrændingsanlæggenes låneforhold. Denne dialog har ikke
givet anledning til at ændre den ovenstående vurdering.
Høringssvarene har ikke givet anledning til justeringer i lovforslaget.
4.4. Markedsvilkår for kommunernes garantistillelse
Rudersdal Kommune spørger, om det f.eks. vil være lovligt at yde kommunal lånegaranti til
lån på det private lånemarked til et affaldsforbrændingsanlæg, der har en meget høj gæld og
høj risiko. De bemærker, at ny lånefinansiering af ny produktionskapacitet til erstatning af
varmegrundlaget fra forbrændingsanlægget, vil belaste ejerkommunernes låneramme
yderligere, såfremt der skal stilles kommunegaranti.
Københavns Kommune finder, at lovforslaget giver anledning til tvivl om, hvorvidt der alene
kan stilles en kommunal garanti, hvis denne stilles på markedsvilkår, eller om der også kan
stilles garanti, hvis der er tale om støtte ydet i overensstemmelse med EU’s statsstøtteregler,
herunder efter reglerne om lovlig statsstøtte.
DAF og Dansk Fjernvarme anfører, at det efter deres opfattelse ikke er korrekt, når det
bemærkes, at regler om markedsvilkår for garantistillelse er en videreførelse af gældende
ret, eller at undladelse af opkrævning af garantiprovision (altid) vil udgøre ulovlig statsstøtte.
De mener, at når betingelserne for statsstøtte ikke er opfyldt, skal der hverken efter
statsstøttereglerne eller sektorlovgivningen opkræves provision for garantien.
Ministeriets bemærkninger
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at muligheden for kommunal
garantistillelse ikke afhænger af gældens eller risikoens størrelse. Garantiprovisionen skal
blot fastsættes, så den afspejler risikoen forbundet med lånet.
Vedr. bemærkningen fra Københavns Kommune om at lovforslaget giver anledning til tvivl
om, hvorvidt der alene kan stilles en kommunal garanti, hvis denne stilles på markedsvilkår,
eller om der også kan stilles garanti som støtte ydet i overensstemmelse med EU’s
statsstøtteregler samt bemærkningen fra Dansk Affaldsforening og Dansk Fjernvarme om, at
det ikke er korrekt, når det bemærkes, at regler om markedsvilkår for garantistillelse er en
videreførelse af gældende ret, bemærker Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet følgende:
Den kommunale garantistillelse vil altid skulle overholde statsstøttereglerne. For kollektive
varmeforsyningsanlæg efter lov om varmeforsyning og elproduktionsanlæg efter lov om
elforsyning skal en kommunal garantistillelse for låneoptagelse gives på markedsvilkår
uagtet statsstøttereglerne. Kommunerne kan således ikke ved at bruge regler om forenelig
statsstøtte undlade at opkræve en markedsmæssig garantiprovision i forbindelse med
garantistillelsen.
Side 11/42
 L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2696424_0012.png
Kravet om, at en kommunal garantistillelse for låneoptagelse skal gives på markedsvilkår
stammer oprindeligt fra kommunalfuldmagtsreglerne. På de forsyningsområder, hvor
kommunalfuldmagtsreglerne stadig finder anvendelse, følger kravet om markedsvilkår
således fortsat heraf. Ved lov nr. 745 af den 1. juli 2015 om ændring af lov om
varmeforsyning og byggeloven, blev kommuners adgang til varetagelse af kollektiv
varmeforsyning reguleret udtømmende. Loven lovfæstede kommunalfuldmagtsregler
vedrørende kommunernes mulighed for at varetage kollektiv varmeforsyning. Kravet om at
kommunal garantistillelse skal gives på markedsvilkår er derved videreført fra
kommunalfuldmagtsreglerne og fremgår implicit af § 2 d, stk. 1 og 2 e, stk. 1.
En vederlagsfri garanti vil indebære, at kommunen yder et tilskud til
forsyningsvirksomheden, og en sådan garanti vil betyde en forrykning af byrdefordelingen
mellem kommunens borgere. I Ankestyrelsens afgørelser af 2. oktober 2017 og 19. januar
2021, der omhandlede kommunal garantistillelse for et kollektivt varmeforsyningsanlæg, blev
kravet om markedsvilkår ligeledes fremhævet. Dette forhold er uagtet, om der foreligger en
konkurrencesituation eller ej.
Ministeriet anerkender, at det vil være en fordel at indsættes kravet om markedsvilkår direkte
i § 2 d, stk. 1 og 2 e, stk. 1 i lov om varmeforsyning, således at der ikke længere forekommer
tvivl. Bemærkningerne giver anledning til ændring i § 2 d, stk. 1 og 2 e, stk. 1 i lov om
varmeforsyning. Bemærkningerne giver endvidere anledning til præcisering omkring kravene
til kommunal garantistillelse i lovforslagets bemærkninger.
Vedr. bemærkningen fra DAF og Dansk Fjernvarme om, at det ikke er korrekt, når det
bemærkes, at ”undladelse af opkrævning af garantiprovision (altid) vil udgøre ulovlig
statsstøtte”, gør ministeriet opmærksom på, at det ikke fremgår af lovforslaget, at undladelse
af opkrævning af markedsmæssig garantiprovision altid vil udgøre ulovlig statsstøtte.
4.5. Omkostninger til garantiprovisioner
DAF og Dansk Fjernvarme bemærker, at det er deres indtryk, at der ikke på det almindelige
lånemarked kan findes private kreditorer, som vil låne til affaldsenergien under de vilkår, der
er udsigt til, og finder det ikke hensigtsmæssigt eller rimeligt, at opgaven med garantistillelse
og opkrævning af markedskonform garantiprovision overlades til den enkelte kommune. De
opstiller en gennemsnitsberegning over, hvad den forøgede risiko i markedet vil betyde for
størrelsen på garantiprovisionerne i sektoren, og mener, at disse vil indebære
ekstraomkostninger for sektoren, der er markant højere end 500 mio. kr. årligt og sætter
dette i forhold til et årligt omkostningsniveau i sektoren på 2,7 mia. kr.
Halsnæs Kommune og Frederikssund Kommune bemærker, at anlæggenes omkostninger
må forventes at stige markant, når der indføres krav om betaling af markedskonforme
garantiprovisioner.
Ministeriets bemærkninger
Klima, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at både gæld og risiko er ujævnt fordelt
mellem anlæggene, hvorfor en gennemsnitsberegning af omkostningen ved betaling af
markedskonform garantiprovision, som den DAF og Dansk Fjernvarme har foretaget, ikke
nødvendigvis er retvisende.
Endvidere bemærkes, at garantiprovisioner, der afspejler den reelle investeringsrisiko,
forventes at medvirke til sunde investeringsbeslutninger i forbrændingssektoren, og
reducerer hermed risikoen for skatteyderne.
Side 12/42
 L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2696424_0013.png
Høringssvarene har ikke givet anledning til justeringer i lovforslaget.
4.6. Ændring af § 2 h, stk. 3 om mulighed for tvungen debitorskifte
FRS - danske revisorer bemærker, at kravet om tvungen debitorskifte er fjernet i det
justerede udkast til lovforslag, således at kommunerne nu gives mulighed for at opsige lån i
forbindelse med debitorskiftet. De bemærker, at dette kunne muliggøre stiftelse af selskaber
i overensstemmelse med selskabslovens regler, da der på denne måde kunne styres, hvor
stor en del af gælden der bliver overført til det nye aktie- eller anpartsselskab.
Ministeriets bemærkninger
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at denne del er bestemmelsen er
uændret i det justerede lovforslag. Benyttelsen af tvungen debitorskifte har ikke været et
krav, men derimod en mulighed som kommunalbestyrelsen kan benytte sig af. Den tidligere
foreslåede i § 2 h, stk. 3 omfattede både lån og kontrakter. Kommunalbestyrelsen havde
derfor mulighed for at benytte tvungen debitorskifte for både lån og kontrakter. Dette er nu
forslået ændret således, at det kun er lån, der er omfattet om muligheden for tvungen
debitorskifte.
Høringssvaret er ikke givet anledning til justeringer i lovforslaget.
4.7 Fortolkning af begrebet ’markedsvilkår’ for garantistillelse
Forsyningstilsynet bemærker at ordlyden ’markedsvilkår’ giver brede fortolkningsmuligheder,
der vil gøre dokumentationskrav og tilsyn med reglerne svære at definere og overholde både
for virksomhederne og tilsynsmyndigheden. De ønsker det præciseret, om virksomhederne
skal påvise, at en opnået garantistillelse er opnået på markedsmæssige vilkår efter OECD
Transfer Pricing guidelines, om det skal påvises efter andre specifikke dokumentationskrav,
eller om det er op til virksomhederne selv at vurdere, hvordan den opnåede garantistillelse
skal dokumenteres efter de nye regler.
Ministeriets bemærkninger
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at det er anført i afs. 3.2.3.1 i de
almindelige bemærkninger til lovforslaget, at lånegarantierne skal stilles på markedsvilkår,
hvilket vil sige at garantierne skal gives på vilkår som en privat kreditor, der opererer under
markedsøkonomiske forhold, ville kræve af en låntager. Det er på nuværende tidspunkt
kommunerne, der skal vurdere, hvornår garantistillelsen er givet på markedsvilkår. Det er
ikke hensigten med dette lovforslag at foretage yderlig regulering heraf. Der indføres med
lovforslaget ikke særskilte dokumentationskrav mht. godtgørelse af, hvorvidt den kommunale
garanti er stillet på markedsvilkår. Det bemærkes dog, at det allerede følger af gældende ret,
at kommunen er forpligtet til at foretage rimelige og sædvanlige bestræbelser på at
konstatere, hvad et vederlag på markedsvilkår i forhold til den konkrete garanti indebære,
som det er anført i afs. 3.2.1.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Høringssvaret har ikke givet anledning til justeringer i lovforslaget.
Side 13/42
 L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2696424_0014.png
Ad nr. 5: Udbud af forbrændingsegnet affald
5.1 Generelle bemærkninger
Dansk Erhverv, Landbrug og Fødevarer og DTL støtter op om, at der indføres krav til udbud
af kommunalt indsamlet forbrændingsegnet affald, herunder krav til at al kommunalt
indsamlet forbrændingsegnet affald inkluderes, også det der indsamles ved kommunale
institutioner.
De fem forbrugerejede affaldsforbrændingsanlæg bemærker, at de altid har været
konkurrenceudsatte, og at det har fungeret for disse anlæg.
Rønne Fjernvarme bemærker, at der ifølge lovbemærkningerne ikke er forsyningsmæssige
overvejelser, der ligger bag undtagelsen af de ikke-brofaste øer. Hensynet synes ifølge
Rønne Fjernvarme alene at være ”Aftalen i Klimaplanen”, hvorefter Bornholm undtages, og
bestemmelsen i den foreslåede § 45 a, stk. 3, har således karakter af ”singulær lovgivning”
alene til fordel for Bornholms Regionskommune.
Ministeriets bemærkninger
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at det fremgår af klimaplanen, at ikke-
brofaste øer skal undtages, så kommuner forsat kan behandle og indsamle
forbrændingsegnet affald på ikke-brofaste øer. Dette svarer til, hvad der gælder for
behandling og indsamling af affald egnet til materialenyttiggørelse. Undtagelsen gælder for
alle ikke-brofaste øer, men Ministeriet bemærker, at der i dag ikke forefindes
affaldsforbrændingsanlæg på andre ikke-brofaste øer end Bornholm.
Høringssvarene har ikke givet anledning til justeringer i lovforslaget.
5.2 Anvisningsret
Dansk Erhverv, Dansk Industri, ARI, ITD, Landbrug og Fødevarer og DTL – Danaffald finder
det positivt, at den kommunale anvisningsret for det forbrændingsegnede erhvervsaffald
ophæves. Dansk Erhverv, Dansk Industri og ARI opfordrer til, at der fastsættes en dato i
lovforslaget for ophævelsen af kommunernes anvisningsret for forbrændingsegnet
erhvervsaffald, som giver klarhed for interessenterne, og foreslår, at fristen med fordel kunne
sættes samtidig med krav om selskabsgørelsen d. 1. jan. 2025, alternativt senest i
forbindelse med krav til udbud d. 1. juli 2025.
Vejle Kommune bemærker, at ophævelsen af kommunernes anvisningsret for erhvervets
forbrændingsegnede affald ikke animerer erhvervet til klimahensyn og påpeger en risiko for,
at erhvervet fremadrettet vil vælge anlæg med laveste forbrændingspris ud fra et økonomisk
rationale.
Ministeriets bemærkninger
Klima- Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at det med aftalen om Klimaplanen blev
besluttet, at ophæve kommunernes ret til at anvise forbrændingsegnet erhvervsaffald.
Ministeriet bemærker, at anvisningsretten for erhvervsaffald ikke reguleres med nærværende
lovforslag og der fastsættes derfor heller ikke en dato for ophævelsen af anvisningsretten i
lovforslaget. Ministeriet bemærker dog, at det er forventningen, at anvisningsretten vil blive
ophævet med virkning 1. januar 2025.
Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer.
Side 14/42
 L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2696424_0015.png
5.3 Kommunernes tilrettelæggelse af udbud
Frederikssund Kommune og KL efterlyser en afklaring af, hvem der skal stå for
udbud af det forbrændingsegnede affald – især i første udbudsrunde, idet udbuddet kommer
til at foregå, inden de kommunalt ejede kapitalselskaber, som skal varetage driften på
affaldsområdet fremover, er dannede.
DAF og Dansk Fjernvarme foreslår, at det i bemærkningerne specificeres, at et
fælleskommunalt ejet selskab kan stå for udbud af fællesskabets ejerkommuners affald. DAF
og Dansk Fjernvarme bemærker desuden, at for de udbydende kommuner kompliceres
tilrettelæggelsen af udbuddene af, at der skal tages højde for, at der i de seneste år er
indgået mange kontrakter om indsamling af de 10 fraktioner, som kan gælde flere år ud over
fristen 1. juli 2025. Her er der i kontrakterne typisk indbygget bestemmelser om aflevering til
et konkret anlæg. Hvis et andet anlæg vinder forbrændingsopgaven, skal
indsamlingskontrakterne derfor genforhandles.
KL opfordrer til, at det afklares, om et kommunalt A/S kan stå for udbud, hvis
affaldsindsamlingen er selskabsgjort. KL opfordrer desuden til, at der skal tages hensyn til,
at kommunen måske er bundet af eksisterende aftaler, fx på transporten af affald.
Københavns Kommune opfordrer til, at der sikres hjemmel til at kommuner kan udarbejde
udbudsmateriale og gennemføre udbud af behandling af affald, således at udbuddet af affald
ikke skal varetages af indsamlingsselskaberne, som kommunerne vil have begrænset
styringsmæssig indflydelse på.
Ministeriets bemærkninger
Ministeriet bemærker, at det foreslås med lovforslaget, at det vil være kommunalbestyrelsen,
der vil skulle udbyde opgaven med behandling af forbrændingsegnet affald. Dette vil være
gældende, indtil der fastsættes andre regler, eksempelvis i forbindelse med
implementeringen af aftalen om selskabsgørelse af kommunernes levering af affaldsydelser
fra 20. august 2022.
Ministeriet bemærker, at kommunalbestyrelsens muligheder for at delegere opgaver ikke
reguleres med lovforslaget.
Ministeriet bemærker, at hvis en kommune sammen med andre kommuner har organiseret
indsamling og øvrig affaldshåndtering i et kommunalt fællesskab eller interessentskab, vil et
sådan kunne varetage et udbud på vegne af den enkelte kommune såvel som et samlet
fælles udbud. Tilsvarende vil to eller flere kommuner sammen kunne varetage et udbud.
Ministeriet bemærker, at der for nogle kommuner kan være en opgave med at tage høje for
evt. allerede indgåede tilknyttede kontrakter, herunder kontrakter om indsamling.
Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer.
5.4 Tilsyn med udbud
København Kommune bemærker, at kravet om, at udbuddene skal foretages efter
udbudslovens bestemmelser, medfører, at udbuddene ikke lovligt kan tilrettelægges, så kun
et enkelt anlæg kan byde. Det er derfor overflødigt og forbundet med ekstra administrative
omkostninger, hvis Forsyningstilsynet sideløbende med konkurrencemyndighederne skal
føre tilsyn med, at udbudslovgivningen overholdes.
Side 15/42
 L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2696424_0016.png
Dansk Affaldsforening og Dansk Fjernvarme bemærker, at Klageinstansen i forhold til
overholdelse af udbudsreglerne bør være Klagenævnet for Udbud, der i forvejen har
udbudsfaglige kompetencer og er vant til at behandle klager ift. overholdelsen af
udbudsregler.
Ministeriets bemærkninger
Ministeriet bemærker, at Forsyningstilsynet ikke vil skulle føre tilsyn med, at
udbudslovgivningen overholdes. Ministeriet vurderer dog, at der skal udarbejdes
konkurrencefremmende tiltag, som kommuner kan bruge i forbindelse med afholdelse af
udbud samt vejledningsmateriale til understøttelse af udbudsprocessen. Det vil være frivilligt
at anvende de konkurrencefremmende tiltag, men en afvigelse vil skulle være sagligt
begrundet. Formålet med de konkurrencefremmende tiltag er ikke at sikre, at udbudslovens
regler overholdes, men skal medvirke til at sikre effektiv konkurrence på markedet. Der
henvises desuden til afsnit 7 om Forsyningstilsynet.
Ministeriet bekræfter, at Klagenævnet for Udbud vil være den kompetente myndighed i
sager, der vedrører overholdelsen af udbudslovens regler.
Høringssvarene har ikke givet anledning til justeringer i lovforslaget.
5.5 Lokalitetsprincippet
Københavns Kommune bemærker, at den nye praksis kan medføre, at kommunerne ejer
anlæg, som stilles til rådighed for alle kommuner, og som i nogle tilfælde ikke behandler
kommunens eget affald, hvilket kan være en udfordring i forhold til lokalitetsprincippet.
Ministeriets bemærkninger
Ministeriet bemærker, at kommunalfuldmagtsreglernes lokalitetsprincip vil vige, idet der
fastsættes en udtrykkelig hjemmel for kommunerne til at varetage virksomhed, der driver
affaldsforbrændingsanlæg, hvis virksomheden udøves på kommercielle vilkår i et aktie- eller
anpartsselskab. Dette vil indebære, at selskabet vil skulle drives som erhvervsvirksomhed, at
det vil agere på et frit marked, og at det vil kunne optjene et overskud på det
forbrændingsegnede affald.
Det er på baggrund af høringen præciseret i lovforslagets bemærkninger, at et kommunalt
ejet affaldsforbrændingsanlæg vil kunne byde på og behandle affald fra andre kommuner
end ejerkommuner.
Høringssvarene har ikke givet anledning til yderligere justeringer i lovforslaget.
5.6 Timing for udbudsmodellen
DAF og Dansk Fjernvarme, Rudersdal Kommune og ARC bemærker, at der er en stram
tidsplan for selskabsgørelse og udbud.
DAF og Dansk Fjernvarme påpeger, at denne situation vil være meget vanskelig for
selskaberne at agere i, og såfremt de danske anlæg ikke kan deltage i alle relevante udbud
pga. manglende afklaring på tilbageværende ledig kapacitet, vil der være en betydelig risiko
Side 16/42
 L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2696424_0017.png
for, at de mange samtidige EU-udbud fører til eksport af affald i stedet for at understøtte
konkurrence blandt de danske anlæg.
KL opfordrer til, at udbudsskabelonen er på plads i god tid til, at udbudsgiver kan planlægge
sit udbud. Hertil bemærkes, at det for nogle kommuner vil kræve et større analysearbejde at
foretage udbud. KL opfordrer desuden til, at rammerne for selskabsgørelse er på plads i god
tid.
ARC bemærker, at lovforslaget bør forholde sig til en situation, hvor der ikke er modtaget
antagelige bud inden for fristen den 1. juli 2025.
Ministeriets bemærkninger
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at hensigten har været at give
kommunerne passende tid til at indrette sig på udbudspligten samtidig med, at der i tråd med
Klimaplanen hurtigt skabes de regulatoriske rammer, der understøtter en øget effektivisering
af sektoren og en reduktion af forbrændingskapaciteten.
Ministeriet bemærker, at kommuner vil opbygge erfaring med udarbejdelse af udbud,
herunder på baggrund af markedsdialog m.v., ligesom en række kommuner i dag allerede
udbyder deres affald og derfor har erfaring med udbudsprocesser. Sandsynligheden for, at
kommunen ikke vil modtage tilbud på den udbudte opgave, herunder efter genudbud,
vurderes at være lille, hvorfor det er vurderingen, at der ikke skal indføres særlige regler til
håndtering heraf.
Ministeriet bemærker endvidere, at Forsyningstilsynet forventes at påbegynde arbejdet med
at udarbejde konkurrencefremmende tiltag og vejledning hurtigst muligt under hensyn til
også at sikre en god inddragelse af relevante myndigheder og branche.
Høringssvarene har ikke givet anledning til justeringer af lovforslaget.
5.7. Konsekvenser for forbrændingsanlæggenes kapacitet
Aarhus Kommune bemærker, at eftersom alle forbrændingsanlæg i udgangspunktet ikke har
nogen kontrakter i hus, vil de naturligvis byde på mange opgaver, der tilsammen overstiger
anlæggets kapacitet. Aarhus Kommune påpeger, at det medfører en risiko for at nogle
anlæg vinder opgaver, de reelt ikke har kapacitet til at udføre.
Ministeriets bemærkninger
Ministeriet bemærker, at det må påhvile det enkelte anlæg ikke at forpligte sig til at behandle
mere affald, end der er kapacitet til.
Høringssvarene har ikke givet anledning til justeringer i lovforslaget.
5.8. Godkendelse efter varmeforsyningsloven
Aarhus Kommune efterspørger svar på, om et forbrændingsanlæg må indgå en bindende
kontrakt om fx at modtage en forøget mængde brændbart affald – fx hvis det fordrer
udvidelse af forbrændingskapacitet – før en sådan udvidelse af anlægget er projektgodkendt
jf. varmeforsyningsloven og projektbekendtgørelsen.
Side 17/42
 L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2696424_0018.png
Ministeriets bemærkninger
Klima-, -, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at privatretlige aftaler ikke er reguleret
i lov om varmeforsyning eller lov om elforsyning. En egentlig udvidelse af kapacitet vil kunne
kræve godkendelse efter el- og varmeforsyningslovens regler herom. Desuden skal
anlægget miljøgodkendes af Miljøstyrelsen i henhold til kapitel 5 i miljøbeskyttelsesloven,
som sikrer, at anlægget lever op til gældende miljøregler. Hvorvidt det vil kræve en egentlig
godkendelse, afhænger således af de konkrete omstændigheder.
5.9. Farligt affald
ARI og Dansk Erhverv foreslår, at udbudspligten også bør omfatte farligt affald til
forbrænding og har svært ved at forstå begrundelsen for undtagelsen, da det er opfattelsen,
at større mængder farligt affald allerede i dag udbydes. Farligt affald bør derfor ikke
undtages udbudspligten, men bør omfattes på lige vilkår med øvrigt affald.
Ministeriets bemærkninger
Klima-, Energi og Forsyningsministeriet vurderer, at det ikke har været hensigten med
Klimaplanen, at farligt affald skulle omfattes af udbudspligten.
5.10. EU-retten
REFA og Guldborgsund Kommune bemærker, at følgende anføres i forslaget til ny §45 a i
Miljøbeskyttelsesloven, stk. 1: ”Regler om ordregiverinterne aftaler og kontrakter mellem
ordregivere og om kontrakter mellem ordregivende myndigheder i udbudsloven og i regler
udstedt i medfør heraf finder ikke anvendelse ved udbud efter 1. pkt.”. REFA påpeger, at det
med EU-domstolens afgørelser i forhold til Udbudsdirektivet om principperne for in-house og
udvidede in-house aftaler er relevant at spørge, om Folketinget ved en vedtagelse af
lovforslaget tilsidesætter EU-retten.
Ministeriets bemærkninger
Klima- Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at det er Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsens vurdering, at der ikke vil være tale om en tilsidesættelse af EU-retten.
Det følger af EU-Domstolens praksis, at opgaver, som udføres in-house, ikke er omfattet af
udbudsdirektivets anvendelsesområde. Der er således ikke noget udbudsretligt til hinder for,
at muligheden for at udføre en opgave in-house begrænses af et medlemsland.
Ad nr. 6: Monitorering af udvikling af kapaciteten og affaldsmængder
KL bemærker, at der er behov for en tæt monitorering af de fremtidige affaldsmængder,
baseret på faktisk indvejede affaldsmængder til affaldsenergianlæggene, som en del af
grundlaget for at monitere den fremtidige kapacitet.
DTL – Danaffald støtter forslaget om at indberette og monitorere, så omfanget af
affaldsforbrænding og kilderne til affaldet kendes.
DAF og Dansk Fjernvarme opfordrer til, at monitoreringen fremadrettet ikke kun vil omfatte
kapacitet, mængder og klima, men også vil inkludere økonomiske forhold, så det er muligt at
Side 18/42
 L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2696424_0019.png
evaluere på resultaterne af konkurrenceudsættelsens konsekvenser for affalds- og
varmeforbrugerne og foreslår at fastholde BEATE. DAF og Dansk Fjernvarme har endvidere
en række ønsker til, hvad der bør inkluderes i monitoreringen, herunder genanvendeligt
affald, diverse specialfraktioner og shredderaffald. DAF og Dansk Fjernvarme nævner
desuden en række faktorer, som de gerne ser indgår i vurderingen af det fremadrettede
kapacitetsbehov.
Ministeriets bemærkninger
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at monitoreringen vil blive udmøntet i en
bekendtgørelse. Miljøministeriet indgår i arbejdet, så herunder hører også drøftelser om
indhold i affaldsfremskrivninger, som udføres af Miljøministeriet. I forbindelse med arbejdet
vil der blive afholdt en interessentinddragelse.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at formålet med monitoreringen er at
monitorere udviklingen i kapaciteten på affaldsforbrændingsanlæg for at følge, om
kapaciteten udvikler sig i takt med de danske mængder af forbrændingsegnet ikke-farligt
affald, og ikke for at føre økonomisk tilsyn, da dette er overgået til Forsyningstilsynet.
Ministeriet bemærker, at BEATE forbrænding blev, jf. den politiske aftale, etableret for at
skabe øget gennemsigtighed på baggrund af datagrundlag med henblik på at iværksætte en
eventuel ny organisering af forbrændings- og deponeringssektoren.
I og med at der med Klimaplanen blev besluttet en ny organisering af affaldsforbrændings -
sektoren, vurderes det ikke længere relevant at indsamle viden og data på
forbrændingsområdet på den måde. Ministeriet bemærker, at priser for affaldstaksterne og
anlæggenes økonomi fremover bliver et konkurrenceparameter, hvorfor det ikke vurderes
hensigtsmæssigt at dette offentliggøres med BEATE
Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
Ad nr. 7 Forsyningstilsynets opgaver
7.1. Overordnede bemærkninger
Forsyningstilsynet vurderer overordnet, at lovforslaget er et utilstrækkeligt grundlag for, dels
at vi kan føre et skærpet økonomisk tilsyn med udbud således, at der sikres
gennemsigtighed, lige konkurrencevilkår og effektive priser i affalds(forbrændings)sektoren,
dels at der med reguleringen sikres en effektiv og velfungerende konkurrence, så affaldet
forbrændes, hvor det kan gøres mest miljørigtigt, bedst og billigst. Forsyningstilsynet har i
forlængelse heraf, en række forslag til, hvordan tilsynet med kommunernes udbud kan
skærpes.
Forsyningstilsynet har endvidere en række øvrige bemærkninger, der vedrører bl.a. BEATE
benchmarking, kommunal modregning, kommunal garantistillelse, omkostningsfordeling ved
samproduktion mv. Der henvises til punkt 10-18 i Forsyningstilsynets høringssvar.
DI og ARI finder, at udskillelsen af anlæggene kombineret med den nødvendige kontrol fra
de nationale myndigheders side vil give et stort bidrag til en mere transparent økonomi og
større sikkerhed for, at der ikke sker krydssubsidiering mellem konkurrenceområder og
monopolområder inden for kommunernes opgavevaretagelse.
Side 19/42
 L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2696424_0020.png
Danaffald bakker op om tilsynsmodellen.
Guldborgssund Kommune bemærker, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet samt
Forsyningstilsynet får myndighed til at indrette markedet, som regulator finder opportunt, og
dermed de facto uden for forligspartiernes kontrol.
Rønne Varme A/S vil anbefale, at tilsynets kompetence i sager, hvor der foreligger tvister
mellem to parter, gøres fakultativ, således at parterne i stedet kan vælge behandling ved
domstolen.
Dansk Erhverv fremhæver, at der med ny regulering og forsat kommunalt ejet
forbrændingsanlæg er behov for tilsyn og håndhævelse af reglerne.
Ministeriets bemærkninger
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at et skærpet økonomisk tilsyn
overordnet har til formål at sikre gennemsigtighed, lige konkurrencevilkår og effektive priser i
affaldssektoren. Med de foreslåede bestemmelser er det hensigten at understøtte effektive
udbud og mindske risikoen for, at der udarbejdes tilbud ud fra strategiske hensyn, som kan
risikere at påvirke konkurrencen på markedet. Med lovforslaget om en ny organisering af
affaldsforbrændingssektoren, indføres der yderligere bestemmelser om tilsyn med den
økonomiske regulering af affaldssektoren. Forsyningstilsynet gives med lovforslaget alene
kompetence til at føre tilsyn med, at kommunalbestyrelsen overholder visse af de pligter, de
pålægges med lovforslaget.
Ministeriet bemærker, at Forsyningstilsynets øvrige ønsker (pkt. 10 – 18) ikke imødekommes
med dette lovforslag.
Ministeriet bemærker, at der på baggrund af høringssvarene, er foretaget en række
justeringer til lovforslaget, som var i høring d. 14. februar – 14. marts 2023, jf. de uddybende
bemærkninger nedenfor. Ændringerne har været i høring d. 30. marts – 11. april 2023.
7.2. Krav om markedsundersøgelse
Dansk Industri og ARI samt Forsyningstilsynet, forslår, at der stilles krav om en
markedsundersøgelse forud for udbud af affald til forbrænding.
Ministeriets bemærkninger
Ministeriet bemærker, at princippet om en indledende markedsundersøgelse kan understøtte
konkurrencen, og at Forsyningstilsynet kan lade det indgå som et af de
konkurrencefremmende tiltag.
Lovforslaget er justeret, så det fremgår af bemærkningerne.
7.3. Skabelon
Dansk Industri og Danaffald ser positivt på, at Forsyningstilsynet skal udarbejde
vejledningsmateriale og en skabelon til brug for afholdelse af udbud. Danaffald ser gerne, at
skabelonen bliver obligatorisk for kommunernes udbud.
Københavns Kommune bemærker, at skabelonen ikke er relevant for alle kommuner, og at
der ikke bør indføres pligt til at anvende den.
Side 20/42
 L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2696424_0021.png
Vejle Kommune, Energnist m.fl. fremhæver, at den frivillige skabelon, kan begrænse
kommuner i at gå sammen i større fælles udbud, og dermed påføre kommunerne, som har
længere til forbrændingsanlæg yderligere økonomiske omkostninger.
Vejle Kommune anbefaler klarere rammer omkring en mulig obligatorisk udbudsskabelon,
der tilgodeser, at der forsat kan stilles miljø- og klimakrav, som understøtter de lokalpolitiske
mål og strategier.
Halsnæs Kommune fremhæver, at der er brug for, at det i forbindelse med
udbudsskabelonen afklares, hvordan kravene skal være til kontrakternes løbetid, og hvilke
krav der sagligt kan stilles.
Frederikssund Kommune opfordrer til, at den frivillige skabelon på plads i god tid. Rudersdal
Kommune opfordrer til, at den annoncerede udbudsskabelon foreligger i sin
endelige form senest den 1. juli 2024.
DAF, Dansk Fjernvarme og Frederikssund Kommune fremhæver, at skabelonen bør
fokusere på EU-udbudsretten, og at skabelonen bør have fokus på at sikre anlæggene lige
vilkår for at byde ind på affaldet. KL mener, at udbudsskabelonen skal respektere EU-retten
og være på plads i god tid til, at udbudsgiver kan planlægge sit udbud.
ARC mener, at der er uklarhed om Forsyningstilsynets rolle og muligheden for stramninger
f.eks. i forhold til skabelonens indhold og anvendelse introducerer en betydelig usikkerhed
på markedet.
Ministeriets bemærkninger
Klima- Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at den foreslåede skabelon ifm. høringen
er omdøbt til ’konkurrencefremmende tiltag’. De konkurrencefremmende tiltag vil være
frivillige for kommunerne at benytte, men en afvigelse vil skulle være sagligt begrundet.
Ministeriet bemærker, at de konkurrencefremmende tiltag vil skulle indeholde de forhold, der
kan have betydning for risikoen for, at der vil blive udarbejdet udbud, som kun et eller
enkelte anlæg kan afgive tilbud på, og som derfor vil kunne påvirke konkurrencen på
markedet negativt. Indhold og omfang af de konkurrencefremmende tiltag vil skulle
fastsættes nærmere.
Ministeriet bemærker, at der skal udarbejdes understøttende materiale om, hvordan
kommunen vil kunne tilrettelægge et udbud med henblik på at indkøbe den bedste ydelse.
Det understøttende materiale vil være vejledningsmateriale.
Ministeriet bemærker hertil, at bemærkningerne til loven er justeret mhp. at tydeliggøre, at
vejledningen også skal understøtte kommunerne i at stille miljøkrav.
Forsyningstilsynet vil skulle udarbejde de konkurrencefremmende tiltag og
vejledningsmateriale i samarbejde med branchen og relevante myndigheder, herunder også
Miljøministeriet.
Ministeren kan efter indstilling fra Forsyningstilsynet gøre de konkurrencefremmende tiltag
obligatoriske for kommunerne at følge.
Side 21/42
 L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2696424_0022.png
7.4. Håndhævelsesmuligheder
Forsyningstilsynet, Dansk Industri og ARI anbefaler, at der fastsættes en så klar
håndhævelsesmodel i lovforslaget som muligt. Det foreslås, at såvel indgåelse af aftale om
modtagelse af affald som faktisk levering og modtagelse af kommunalt affald uden et
forudgående vundet udbud skal strafsanktioneres såvel for kommunen som for
forbrændingsanlægget.
Dansk Erhverv mener, at der skal være klare procedurer i de tilfælde, hvor udbud ikke sikrer
lige konkurrence og håndhævelse, der kan give de nødvendige konsekvenser til at rette op
på eventuelle fejl.
Forsyningstilsynet finder det afgørende, at de får mulighed for at give påbud og sanktioner i
de tilfælde, hvor kommunens eget anlæg har vundet udbuddet og hvor kommunen ikke vil -
eller ikke kan sagligt og tilstrækkeligt begrunde dens fravigelse af ”følg eller forklar”
skabelonen.
DAF og Dansk Fjernvarme finder, at rollerne som regeludsteder og kontrolmyndighed bør
adskilles, og at den foreslåede model ikke lever op til almindelige krav til god regulering.
Ministeriets bemærkninger
Ministeriet bemærker, at Ankestyrelsen fører tilsyn med, at kommunerne og kommunale
fællesskaber overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder, og
kan i den forbindelse gøre brug af de sanktioner, der følger af kommunestyrelsesloven.
Dette vil også gælde for dette lovforslags udbudspligt.
Ministeriet bemærker, at der på baggrund af høringen er ændret i lovforslaget, så
Forsyningstilsynet får mulighed for at meddele påbud til kommunen om at bringe en kontrakt
til ophør i de tilfælde, hvor kommunen uden saglig begrundelse har undladt at benytte de
konkurrencefremmende tiltag, som Forsyningstilsynet har udarbejdet, og hvor kommunen
derudover også har indgået kontrakt med eget anlæg. Forsyningstilsynet vil yderligere kunne
meddele påbud om, at kommunen skal indberette årsager til, at de konkurrencefremmende
tiltag ikke er benyttet. Der vil være klagemulighed over Forsyningstilsynets afgørelser.
På baggrund af høringssvarene lægges der med lovforslaget endvidere op til, at der stilles
krav til, at kommunalbestyrelser, der før lovens ikrafttrædelse har udbudt og indgået kontrakt
om opgaven med behandling af forbrændingsegnet affald med et affaldsforbrændingsanlæg,
som kommunen ejer eller er medejer af, skal genudbyde kontrakter inden 1. juli 2028.
Den nye bestemmelse har til formål at undgå strategiske udbud og meget lange kontrakter
mellem kommune og eget anlæg.
Ministeriet bemærker, at det er vurderingen, at Forsyningstilsynet er rette myndighed til at
fastsætte de nærmere krav, der skal stilles til de indberettede årsager til, at de
konkurrencefremmende tiltag ikke er blevet fulgt. Ministeriet bemærker i den forbindelse, at
Forsyningstilsynets afgørelser vil kunne indbringes for Energiklagenævnet og i sidste ende
domstolene.
7.5. Ressourcer til Forsyningstilsynet
Rønne Varme A/S bemærker, at Statsrevisorerne netop har afgivet en sønderlemmende
kritik af Forsyningstilsynet. Rønne Varme A/S vil anbefale, at såfremt Forsyningstilsynet skal
Side 22/42
 L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2696424_0023.png
fastholdes som relevant myndighed i forhold til de nye regler vedrørende affald, skal der
tilføres flere ressourcer til Forsyningstilsynet.
Dansk Erhverv mener, at der skal sikres tilstrækkelige ressourcer til, at Forsyningstilsynet
kan føre tilsyn med kommunale udbud af forbrændingsegnet affald.
Ministeriets bemærkninger
Klima- Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at Forsyningstilsynets opgaver med
tilsyn med affaldsområdet er gebyrfinansierede. Forsyningstilsynet fastsætter selv nærmere
regler om betaling og opkrævning af gebyr, men der er aftalt en gebyrramme, der sætter et
loft for, hvor mange penge Forsyningstilsynet kan opkræve i gebyrer.
Høringssvarene har ikke givet anledning til justeringer i lovforslaget.
Ad nr. 8 Konsekvenser for import, klima og miljø
8.1 Konsekvenser for handel med affald
Nordværk og Rudersdal Kommune, 3F, Plastic Change bemærker, at der i lovforslaget ikke
er tale om et fastsat kapacitetsloft som beskrevet i
Klimaplan for en grøn affaldssektor og
cirkulær økonomi
fra 2020 og formoder, at staten ikke længere ønsker at indfri
aftalekredsens ambitioner om at begrænse import af affald.
KL, Green Power Denmark og Guldborgsund Kommune bemærker, at lovforslaget ikke
begrænser eller forhindrer import af affald. Allerød, Hørsholm, Aarhus og Rudersdal
Kommuner bemærker, at et affaldsforbrændingsanlæg kan blive nødt til at importere affald
fra udlandet.
FRI er ikke enig i regeringens og lovforslagets målsætning om at begrænse import af affald
til forbrænding i Danmark. FRI ser import af affald og affaldsforbrænding som en vigtig brik i
den grønne omstilling, herunder også i relation til den nuværende forsyningskrise. FRI
mener, at man bør se import af affald i et internationalt klimaperspektiv og ikke kun arbejde
på at nedbringe den nationale CO
2
-udledning.
Holbæk Kommune opfordrer til at undlade krav om mindre import af affald til danske
affaldsforbrændingsanlæg, men i stedet stille krav til, at anlæggene skal dokumentere, at det
affald, der importeres, bidrager til reduktion af globale klimaeffekter.
Combineering, DAF og Dansk Fjernvarme og KL gør opmærksom på, at der ikke er belæg
for, at det importerede affald typisk indeholder mere plastik end dansk affald.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet oplyser, at konkurrenceudsættelsen antages at
medføre fuldkommen konkurrence for affaldsforbrænding i Danmark, hvor dansk affald er i
konkurrence med udenlandsk affald. Det skal bemærkes, at lovforslaget ikke forbyder eller
direkte regulerer importen af affald. Ministeriet bemærker, at affald betragtes som en vare,
der bevæger sig frit og på tværs af grænserne. Derfor er forbrændingsegnet affald også
omfattet af samme EU-regler for handel og transport som øvrige varer. Det vil således være i
Side 23/42
 L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2696424_0024.png
strid med EU-reguleringen at forhindre handel med forbrændingsegnet affald på tværs af
grænserne.
Det er i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering lagt til grund, at dansk affald har
en konkurrencefordel over for udenlandsk affald som følge af lavere transportomkostninger,
og forbrændingsanlæggene derfor fortsat behandler dansk affald, før der importeres. Dette
er dog en antagelse, og der kan være lokale forhold, hvor dette ikke nødvendigvis er
tilfældet. Det er dog ikke muligt at skønne over sådanne eventuelle lokale forhold.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet henviser derudover til afsnit nr. 8.2 om
Konsekvenser for klima.
Miljøstyrelsen oplyser, at importeret forbrændingsegnet affald typisk indeholder mere fossilt
affald end det danske forbrændingsegnede affald.
Høringssvarene har ikke givet anledning til justeringer i lovforslaget.
8.2 Konsekvenser for klima
Vejle, Guldborgsund og Københavns Kommune, ARC, REFA, Klimarådet og Nordværk I/S
tvivler på klimaeffekten ved lovforslaget. DAF og Dansk Fjernvarme bemærker, at de
forventede klimaeffekter først forventes at indtræffe i 2035, når effekterne fra aftalen om
grøn skattereform medregnes.
Dansk Erhverv efterspørger en uddybende forklaring på, hvordan der forventes at være en
yderligere reduktion på 0,3 mio. ton CO
2
e i 2025, idet det er Dansk Erhvervs forståelse, at
der i lovforslaget ikke er lavet yderligere tiltag i forhold til Klimaplanen.
ARC bemærker, at lovforslaget i sin nuværende form medfører forskelsbehandling i afgifts –
og kvotesystemet, idet anlæg under 20 MW ikke er kvoteomfattede og ikke skal måle CO2-
udledninger. De har samtidig en særligt fordelagtig CO2-udledningsfaktor, der betyder, at de
også betaler en lav CO2-afgift. Dermed kan disse anlæg også modtage særligt energiholdigt
(fossilt) affald uden at betale CO2-afgift. Denne konkurrencemæssige skævvridning vurderes
at være særdeles uhensigtsmæssig og kontraproduktiv i forhold til, at det er intentionen, at
det er de mindst miljørigtige anlæg, der skal lukke. Dette hul i reguleringen bør lukkes.
Aarhus Kommune og Kolding Kommune påpeger, at der ved gennemførelse af lovforslaget
må påregnes en væsentlig større lastbilstransport af affald på kryds og tværs af landet, end
hvad der er tilfældet i dag.
Guldborgsund Kommune, Kolding Kommune, Dansk Metal og de fem forbrugerejede
affaldsenergianlæg bemærker, at det kan være klimavenligt at bortskaffe affald igennem
forbrænding fra lande i Europa, hvor alternativet er, at affaldet deponeres og over tid udvikler
lossepladsgas, dvs. metangas, som belaster klimaet mere end den CO
2
, som udledes ved
forbrænding.
DAF og Dansk Fjernvarme oplyser, at de væsentligste konklusioner fra Bruun og Hjejles
vurdering af lovforslagets økonomiske virkninger er, at konkurrencemodellen kan forventes
1) at øge forbrændingsanlæggenes kapacitetsudnyttelse fra de nuværende 85-90 % til tæt
på 100 %, 2) at øge importen af forbrændingsegnet affald betydeligt, 3) at øge
markedsprisen på forbrændingsegnet affald til importprisens niveau, der historisk har været
Side 24/42
 L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
højere end den danske gennemsnitspris, 4) at øge forbrugerprisen på forbrænding af affald i
Danmark, 5) at skade affaldsanlæggenes incitamenter til at investere i CO
2
-fangst.
De bemærker endvidere, at det er branchens klare forventning, at den gennemsnitlige
importpris i perioden frem mod 2030 vil være højere end den nuværende gennemsnitstakst
for dansk affald.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet oplyser, at konkurrenceudsættelsen forventes at
medføre, at anlæg, der ikke er konkurrencedygtige og dermed rentable, vil udkonkurreres.
Det vil dels øge incitamentet til effektiv affaldsforbrænding for at være konkurrencedygtig, og
dels at effektive anlæg potentielt kan udkonkurrere mindre effektive anlæg, fx gennem lavere
affaldstakster.
Konkurrenceudsættelsen skønnes således bl.a. at lede til en betydelig effektivisering på
tværs af anlæg, herunder at anlæg uden røggaskondensering kan øge deres
varmeproduktion ved at installere røggaskondensering, såfremt det er økonomiske rentabelt.
Dertil antages det, at anlæg vil hæve deres udnyttelsesgrad fra 90 til 99 pct.
Det skønnes endvidere med betydelig usikkerhed, at en del af den danske kapacitet ikke er
konkurrencedygtig med udlandet i de nye rammer, hvormed en del af kapaciteten skønnes
at lukke på sigt, og den samlede danske kapacitet dermed reduceres.
Effektberegningerne af lovforslaget er behæftet med betydelig usikkerhed, da det i
beregningerne er nødvendigt at foretage en række antagelser om udviklingen i bl.a. de
danske markedsforhold, udenlandske priser, effektiviseringsmuligheder og fremtidige
investeringer. Hertil skønnes datagrundlaget for de nuværende affaldsanlæg mangelfuld,
herunder belåningsgrad, driftsomkostninger, tekniske muligheder for omstilling og horisont
for reinvesteringer mv.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at der i forlængelse af klimaplanen
igangsættes et arbejde med afdækning af muligheder og konsekvenser forbundet med at
iværksætte initiativer til at øge energiudnyttelsen på affaldsforbrændingsanlæggene.
Vedrørende bemærkning omhandlende om øget transport bemærker Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet, at der i beregningerne ikke skønnes at være grundlag for at skønne
over eventuelle ændrede transportmønstre internt i Danmark.
Vedrørende bemærkninger omhandlende CO
2
-lækage bemærker Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet, at det må formodes, at en reduceret import af forbrændingsegnet
affald til Danmark vil medføre øget behandling af forbrændingsegnet affald i udlandet.
Det gælder uanset hvilket instrument, der anvendes til at reducere den importerede mængde
af forbrændt affald i Danmark. Der vurderes således ikke at være forskel på evt. CO
2
-lækage
ved reduceret import som følge af udbudsmodellen eller KL’s model.
Den faktiske CO
2
-lækageeffekt vil afhænge af, hvordan affaldet behandles i udlandet.
Det bemærkes, at der med lovforslaget ikke ændres på energi- og CO
2
-afgifterne.
Skatteministeriet bemærker hertil, at det indgår i Aftale om grøn skattereform for industri mv.
(2022) at omlægge en del af energiafgiften på rumvarme til CO
2
-afgift. Det indgår endvidere
Side 25/42
 L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2696424_0026.png
at forhøje CO
2
-afgiften på fossile brændsler til elproduktion uden for kvotesektoren og
indføre CO
2
-afgift på fossile brændsler til elproduktion indenfor kvotesektoren på et lavere
niveau end udenfor kvotesektoren. Aftalen er pt. under implementering i Skatteministeriet.
Skatteministeriet vil i forbindelse med implementering af Aftale om grøn skattereform for
industri mv. (2022) overveje muligheden for i højere grad at fastsætte afgiften, så den sikrer
incitamenter til energieffektivitet.
Høringssvarene har ikke givet anledning til justeringer i lovforslaget.
8.3 Konsekvenser for miljø
KL, ARC, Aalborg og Aarhus Kommuner vurderer ikke, at lovforslaget sikrer, at det er de
mindst effektive eller mest miljøbelastede affaldsforbrændingsanlæg, der lukker. Plastic
Change bemærker, at der bør implementeres nogle specifikke krav og kriterier i forhold til,
hvor meget det er tilladt at gå på kompromis med det miljømæssige bedste.
Halsnæs Kommune foreslår, at der arbejdes med en trappe, der indfaser strammere krav til
anlæggenes miljøperformance.
ARC’s ejerkommuner og ARC foreslår, at der stilles ensartede høje miljøkrav og indføres
højere afgifter på udledninger som svovl og NOx. Vedrørende BAT foreslås stramninger i
form af lavere grænseværdier f.eks. med inspiration fra Frankrig.
ARC foreslår, at der i lighed med kravene til den nu aflyste styrede kapacitetstilpasning, at
der stilles minimumskrav om effektiv energiudnyttelse og høje miljømæssige normer med
henblik på at sikre, at konkurrencen ikke skævvrides til fordel for ældre og fuldt afskrevne
anlæg.
Kolding Kommune opfordrer til, at processen med lovforslaget sættes på pause, indtil der er
lavet samfundsøkonomiske undersøgelser af forskellige scenarier, hvor det ikke alene er
udgifter til anlæg og drift, men også konsekvenser for miljø, natur og menneskers velfærd,
som regnes med.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker indledningsvis, at lovforslaget ikke
fastsætter regler om forbrændingsanlæggenes miljøkrav. Ministeriet bemærker endvidere, at
den enkelte kommune under iagttagelse af de generelle udbudsregler vil skulle tilrettelægge
sit udbud ud fra de forhold, som kommunen ud fra en samlet vurdering finder giver den
bedste, billigste og mest miljørigtige forbrænding af det kommunalt indsamlede affald.
Forsyningstilsynet skal udarbejde vejledningsmateriale og konkurrencefremmende tiltag.
Udarbejdelsen af vejledningsmaterialet og de konkurrencefremmende tiltag vil ske i dialog
med Miljøministeriet fsva. miljøkrav.
Miljøministeriet bemærker i forlængelse heraf, at danske affaldsforbrændingsanlæg er
omfattet af miljøbeskyttelseslovens bestemmelser om miljøgodkendelse og løbende
revurdering af miljøkrav.
Side 26/42
 L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Miljøkrav fastsættes efter EU-direktiv om industrielle emissioner (IE-direktivet), som definerer
bedste tilgængelige teknologi (BAT), der skal anvendes til opnåelse af et højt generelt
beskyttelsesniveau for miljøet som helhed under hensyntagen til hvilke teknikker, der er
økonomisk og teknisk tilgængelige for virksomhederne.
Miljøstyrelsen er i øjeblikket er ved at revurdere samtlige affaldsforbrændingsanlægs
miljøgodkendelser med henblik på at efterleve EU's nye BAT-krav fra den 3. december 2019.
Revurderingen betyder, at anlæggene senest fra den 3. december 2023 skal efterleve nye
og skærpede miljøkrav.
Der vil fortsat efter denne revurdering være forskel på affaldsforbrændingsanlæggenes
miljøkrav, da hvert anlæg får fastsat individuelle vilkår og grænseværdier for forskellige
miljøparametre på baggrund af en konkret vurdering af BAT på det enkelte anlæg.
Anlæggets beliggenhed har bl.a. også betydning for den konkrete vurdering og dermed
fastsættelse af miljøkrav, da der skal tages hensyn til omgivelsernes sårbarhed.
En generel skærpelse af grænseværdier eller andre miljøkrav sker med hjemmel i
Miljøbeskyttelsesloven og skal ske med sigte på at forebygge og bekæmpe forurening. Den
forholdsmæssighed mellem mål og midler, som lovens administration også skal bygge på,
indebærer imidlertid, at der ikke skal afholdes betydelige omkostninger til yderligere
forureningsbegrænsende foranstaltninger, hvis den miljømæssige nyttevirkning vil være
beskeden og ikke er miljømæssigt påkrævet.
Miljøministeriet bemærker i tillæg, at der ved en generel skærpelse af miljøkrav vil skulle
tages hensyn til forvaltningsretlige principper som saglighed og lighed. Det betyder, at hvis
der skal stilles skærpede miljøkrav til en særlig branche, skal det ud fra princippet om lighed
sikres, at også andre lignende brancher vil skulle have tilsvarende miljøkrav – i nærværende
tilfælde eksempelvis medforbrændingsanlæg, som er anlæg, der både brænder affald og et
andet brændsel af, som fx biomasse.
Majoriteten af affaldsforbrændingsanlæg i Danmark er relativt ensartede i opbygning og
teknologi. I de tilfælde, hvor et anlæg i dag ikke har en miljøperformance, der kan leve op til
nye skærpede BAT-krav, vil dette anlæg få skærpet vilkår, herunder grænseværdierne, så
det herefter lever op til BAT-konklusionen. I sådan et tilfælde vil anlægget være nødt til at
investere i ny teknologi.
Et anlæg skal derfor fremover mindst leve op til den miljøperformance, anlægget har i dag.
Det vil således ikke være muligt for anlæg at slække på deres miljøperformance for at klare
sig bedre i en konkurrencesituation.
I forlængelse heraf oplyser Miljøministeriet, at miljøkrav er bindende for virksomhederne, og
udbudsmodellen vurderes derfor ikke at forringe anlæggenes miljøperformance
sammenlignet med i dag.
EU’s BAT-krav revideres med jævne mellemrum. Derfor vil branchen løbende blive stillet
overfor nye og forventeligt skrappere krav også efter 2023.
Herudover oplyser Skatteministeriet, at niveauet for NOx- og svovlafgiften skal ses i lyset af,
at det er afgifter, som skal regulere de danske eksterne omkostninger forbundet med
udledningerne fra NOx og svovl samt bidrage til at opfylde internationale forpligtelser
Side 27/42
 L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2696424_0028.png
vedrørende luftforurening. Afgiftsniveauet bør således i udgangspunktet ikke fastsættes på
baggrund af investeringsomkostninger. En forhøjelse vil endvidere i udgangspunktet gå mod
regeringens skattestop.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet henviser derudover til afsnit nr. 8.2 om
Konsekvenser for klima.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til yderligere justeringer i lovforslaget.
Ad nr. 9 Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner, husholdninger og erhverv
9.1. Økonomiske konsekvenser for husholdninger og erhverv
Dansk Affaldsforening og Dansk Fjernvarme har svært ved at forstå, hvordan man i
lovforslagets konsekvensvurdering er kommet frem til, at indførelse af konkurrencemodellen
vil føre til gevinster for husholdningerne på 650 mio. kr. og for erhvervslivet på 350 mio. kr.
Halsnæs Kommune, Frederikssund Kommune, Kolding Kommune, Middelfart Kommune og
Combineering og Hillerød Kommune vurderer ikke, at lovforslaget vil medføre lavere priser,
da selskaberne vil tage en pris på forbrænding, som vil blive bestemt af den pris, som
betales for det importerede affald, og som også i fremtiden må forventes at være højere end
de priser, som kommunerne typisk betaler i dag. Modellen kan derfor ende med at føre til
stigende affaldstakster.
Aarhus Kommune, Rudersdal Kommune og Halsnæs Kommune bemærker, at
selskabsgørelsen, udbudspligten, herunder kontraktstyring samt Forsyningstilsynets opgaver
medfører administrativt merarbejde, som vil skulle gebyrfinansieres. Dette øger
omkostninger for borgere og virksomheder via affaldsgebyret.
3F vurderer, at udbudsmodellen medfører, at det vil blive dyrere at drive forbrændingsanlæg,
samt at omkostningen kun kan hentes hos borgerne – som varmeforbrugere eller via
affaldsgebyret. 3F bemærker hertil, at lovforslaget medfører, at tab og gevinst vil være
meget ulige fordelt mellem borgerne.
Struer Kommune og Holstebro Kommune bemærker, at lokale varmekunder kommer til at
dække økonomiske tab samtidig med, at de vil blive pålagt nye investeringer i alternative
varmekilder mv.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet skønner samlet set, at konkurrenceudsættelsen
medfører en reduktion i affaldstakster, idet de mindst effektive anlæg lukker. Ministeriet
bemærker hertil, at det skønnes, at affaldstaksterne under hvile-i-sig-selv princippet ville
være steget, bl.a. pga. stigende priser på CO
2
-kvoter.
Husholdninger og erhverv skønnes på den baggrund samlet set, at opnå en betydelig
reduktion i deres samlede udgifter til affaldshåndtering og varme. Det skyldes dels, at øget
konkurrence vil medføre en betydelig effektivisering bl.a. gennem øget kapacitetsudnyttelse
på anlæggene, dels overgang til billigere VE-alternativer i fjernvarmeområder med ikke-
konkurrencedygtige anlæg.
Side 28/42
 L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2696424_0029.png
Det kan ikke udelukkes, at der lokalt vil kunne ske en påvirkning af varmeprisen i perioden,
indtil anlægget alligevel ville være lukket, og der alligevel vil skulle være investeret i nye
varmekilder.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at det er korrekt, at der vil være
afgrænsede administrative omkostninger ifm. udbud samt udgifter ifm. Forsyningstilsynets
tilsyn, som kan indregnes i affaldsgebyrene.
Høringssvarene har ikke givet anledning til justeringer i lovforslaget.
9.2. Økonomiske konsekvenser for kommunerne
KL bemærker, at lovforslagets estimat over de økonomiske konsekvenser for kommunerne
må betegnes som meget usikre, ligesom de ikke omfatter de økonomiske konsekvenser for
fx varmeforsyningen, som formodentlig vil være konsekvensen af konkurser i
affaldsforbrændingssektoren som følge af lovforslaget.
Holbæk Kommune opfordrer til, at der foretages en analyse og en gennemgang af, hvor
mange strandede omkostninger kommunerne vil få i forbindelse med lukning af
affaldsforbrændingsanlæg.
Halsnæs Kommune bemærker, at det er uklart, hvilke økonomiske konsekvenser det vil få
for kommunerne, hvis et anlæg går konkurs.
Norfors og Kolding Kommune bemærker, at lovforslaget vil påføre kommunerne tab, som har
konsekvenser for serviceniveauet i de kommuner, der vilkårligt bliver ramt. På alt fra de store
serviceområder som ældre-, børne- og skoleområdet til vej-, miljø- og klimaområdet.
Dansk Affaldsforening og Dansk Fjernvarme bemærker, at kommunale tab bliver ulige
fordelt. Kommuner, som stiller garantier for selskaber, der overlever, vil få store
ekstraindtægter, mens kommuner, der stiller garantier for selskaber, som går konkurs, skal
indfri garantierne og sende regningen til deres skatteborgere og/eller lukke børnehaver og
plejehjem.
Rudersdal Kommune bemærker, at selskabsgørelsen medfører ressourcetræk i både
selskaberne og ejerkommunerne, og at der bør ske en kompensation via Det Udvidede
Totalbalanceprincip (DUT) for den andel, der vedrører udgifter i kommunerne.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet skønner at konkurrenceudsættelsen og den
skønnede kapacitetstilpasning (jf. afsnit 8 om konsekvenser for import, klima og miljø)) med
betydelig usikkerhed medfører omkostninger for kommunerne.
Det er ikke muligt at lave individuelle vurderinger af de enkelte anlægs
overlevelsessandsynlighed, effektivisering eller tilpasning som følge af
konkurrenceudsættelsen. Det skyldes, at datagrundlaget for de nuværende affaldsanlæg er
mangelfuldt, og at der er stor usikkerhed omkring, hvordan de enkelte anlæg vil agere i et
fremadrettet konkurrenceudsat marked. De økonomiske konsekvenser er således opgjort for
sektoren som helhed, og kan betragtes som et skøn for de samlede effekter i branchen,
herunder forventning til kapacitetstilpasning i sektoren.
Side 29/42
 L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2696424_0030.png
Kommuner vil kunne dække eventuelle løbende underskud på affaldsforbrændingsanlæg
ved brug af deres likviditet. Kommunernes likviditet udgjorde ved Klimaplanens indgåelse i
2020 ca. 46 mia. kr. Kommunernes likviditet er i de seneste år steget væsentligt og udgør
ca. 61 mia. kr. pr. 4. kvartal 2022. Desuden medfører aftalen om udligningsreformen en
samlet varig overfinansiering af kommunerne på op til ca. 5,5 mia. kr. årligt. Kommunernes
forbrugsmuligheder afhænger af de aftalte udgiftsrammer for service og anlæg, og
kommunerne finansieres under ét i de årlige aftaler. Derfor forøger den høje likviditet i
princippet ikke kommunernes forbrugsmuligheder. Som følge heraf vil den kommunale
velfærd som udgangspunkt ikke blive berørt, hvis kommunerne finansierer løbende
underskud ved brug af deres likviditet. Der kan dog være lokale forskelle i den lokale
økonomi, herunder deres likviditet, gæld mv., der kan stille den enkelte kommune
anderledes.
Ministeriet er enig i, at selskabsgørelsen vil medføre engangsomkostninger i kommunerne
og hos anlæg. Anlæggene vil skulle afholde omkostninger til revisor- og rådgivningsbistand,
og forventes at lade disse indgå i forbrændingstaksten. Kommuner vil have administrative
omkostninger, som imidlertid i en vis grad kan forventes at indgå i deres eksisterende
administration som ejere af anlæggene.
Høringssvarene har ikke givet anledning til justeringer i lovforslaget.
9.3.
Øvrige bemærkninger til de økonomiske effekter
Dansk Metal er grundlæggende positive over for den fri konkurrence, som bidrager til
samfundsøkonomien og danske jobs, men er bekymret for, at nærværende lovforslag
skævvrider markedet for affaldsforbrænding og reducerer muligheden for at sikre danske
jobs.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriet bemærker, at en af hensigterne med den samlede
Aftale om en klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi er, at understøtte at
danske virksomheder kan udvikle grønne løsninger inden for affaldsteknologi og cirkulær
økonomi, som derefter kan eksporteres til udlandet. Det skal understøtte grøn vækst,
velstand og beskæftigelse i Danmark.
Høringssvarene har ikke givet anledning til justeringer i lovforslaget.
Ad nr. 10 Pulje til strandede omkostninger
10.1 Klageadgang
Danske Advokater bemærke, at det bør tydeliggøres, hvorvidt der er uhindret klageadgang til
Energiklagenævnet ved afgørelser for puljen.
Ministeriets bemærkninger
Side 30/42
 L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2696424_0031.png
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at der på baggrund af høringen er
fastsat en bestemmelse om, at der vil kunne fastsættes regler om klageadgang, herunder at
klager ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.
Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at afgørelser vil kunne påklages til
Energiklagenævnet. Der vil yderligere kunne blive fastsat regler om den klageberettigede
personkreds, frister for indlevering af klage, at sagen ikke kan indbringes for anden
administrativ myndighed, at sager ikke vil kunne indbringes for domstolene før
Energiklagenævnets afgørelse foreligger.
10.2 Afgrænsning af formålet med puljen til strandede omkostninger
KL, Aalborg Kommune, Kolding Kommune, ARC’s ejerkommuner, ARC og Rudersdal
Kommune fremfører, at staten fuldt ud bør dække de økonomiske konsekvenser for
kommunerne, som følger af lovforslaget. Det gælder både de strandede omkostninger som
følge af kommunalt garanteret restgæld og de løbende underskud i selskaberne, der i sidste
ende også vil ende som kommunale udgifter.
Dansk Affaldsforening og Dansk Fjernvarme mener, at borgere og virksomheder bør holdes
skadefri for ekstraudgifter ifm. etablering af alternativ varmeforsyning og tilhørende
omkostninger ift. de fjernvarmenet, som berøres af en fremskyndet lukning. Endelig bør
indtægter fra et evt. salg af aktiver ved en nedlukning også medtages i opgørelsen af
strandede omkostninger.
Endvidere bemærker de, at lovforslaget ser bort fra de tab, man kan påføre
varmeforbrugerne som ejere af anlæg, og at lovforslaget kun forholder sig til strandede
omkostninger for kommunerne.
ARC opfordrer til, at lovforslaget tager højde for, at tab, der opstår i forbindelse med
selskabsgørelse, også kan dækkes af staten som strandede omkostninger.
Hillerød Kommune og Middelfart Kommune bemærker, at det nuværende lovforslag vil få
store økonomiske konsekvenser for kommunerne.
Silkeborg Kommune og Holbæk Kommune bemærker, at regeringen har meldt ud, at
kommunerne ikke skulle lide økonomiske tab, når det er staten, der vælger, at
forbrændingskapaciteten i anlæggene skal begrænses.
Norfors, Rudersdal Kommune, Struer Kommune, Holsterbro Kommune, Guldborgsund
Kommune og REFA bemærker, at staten med lovforslaget sender regningen videre til de
enkelte kommuner, affaldskunder, fjernvarmekunder og borgerne i de omfattede
ejerkommuner. Det finder de ikke rimeligt, da kommunerne har opbygget en kapacitet på
baggrund af eksisterende rammevilkår og under andre forudsætninger, som er godkendt af
staten.
Vejle Kommune, Halsnæs Kommune, Hillerød Kommune og ARC er kritiske over for, at
kommunerne er forpligtede til at være majoritetsaktionærer, og bemærker, at kommunerne
bindes til potentielt at tage nogle meget store tab, som der i forslaget kun er sat meget
beskedne midler af til at kompensere.
Side 31/42
 L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2696424_0032.png
KL bemærker endvidere, at det er tanken, at kommunerne selv skal dække de økonomiske
konsekvenser, der vil følge af de akkumuleringer af løbende underskud i selskaberne, som
forventes med lovforslaget.
KL, Københavns Kommune, Nordværk I/S, Køge Kommune, Energnist, Middelfart
Kommune, Aalborg Kommune, Greve Kommune, Vejle Kommune, Silkeborg Kommune, 3F
og Stevns Kommune bemærker, at de nuværende midler afsat til puljen for strandede
omkostninger på 200 mio. kr. ikke dækker kommunernes reelle omkostninger i forbindelse
med implementering af lovforslaget.
Dansk Affaldsforening og Dansk Fjernvarme fremfører, at det er branchens opfattelse, at
staten fuldt ud bør dække alle de strandede omkostninger, som modellen kommer til at
indebære.
Ministeriets bemærkninger
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at det jf. Klimaplanen er hensigten, at
kommuner, der har garanteret for lån eller hæfter for restgælden i et
affaldsforbrændingsanlæg, som må lukke som følge af konkurrencen på markedet, vil kunne
ansøge om midler til delvis dækning af kommunens tab ved garantistillelsen eller hæftelsen.
Høringssvarene har ikke givet anledning til justeringer i lovforslaget.
10.3 Omfanget af kompensation via puljen
Dansk Affaldsforening og Dansk Fjernvarme bemærker, at anlæggene ud fra en
gennemsnitsbetragtning kan forventes at få strandede omkostninger på ca. 2,5 mia. kr. for
lån i KommuneKredit, og herudover har anlæggene lån i realkreditinstitut, hvilket ikke svarer
sig med puljen til strandede omkostninger på 200 mio. kr.
HOFOR påpeger, at størrelsen af de strandede omkostninger formentlig er vurderet for lavt.
KL noterer sig, at puljen til strandede omkostninger dækker op til 70 pct., hvorfor det implicit
fra statslig side forventes, at de resterende 30 pct. skal dækkes af de respektive
ejerkommunernes likviditet.
Københavns Kommune bemærker, at der i lovforslaget ikke er taget stilling til kompensation
til kommunerne i perioden efter 2030, selvom der af konsekvenserne forventes at være
årlige merudgifter på 300-350 mio. kr. i den efterfølgende periode.
ARC, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Tårnby Kommuner, Dragør
Kommune, Hvidovre Kommune finder det højst usædvanligt, at kommunerne påtvinges en
risiko samtidig med, at der varsles en lukning af en betydelig del af kapaciteten, uden at
staten – der har godkendt etableringen af anlæggene – yder tilnærmelsesvis fuld dækning af
de kommende tab.
Ministeriets bemærkninger
Ministeriet bemærker, at det i Klimaplanen fremgår, at udbetaling fra puljen kan ske efter
afvikling af et forbrændingsanlæg med et beløb på op til 70 pct. af et tab. Såfremt puljen
bruges til at dække 70 pct. af strandede omkostninger, vil den kunne dække strandede
Side 32/42
 L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2696424_0033.png
omkostninger for knap 300 mio. kr. Det fremgår af Klimaplanen, at såfremt puljen ikke er
tilstrækkelig, indkaldes aftalekredsen til at drøfte en forøgelse af puljen.
Der gøres opmærksom på, at beregningen, der er lagt til grund for strandede omkostninger i
konsekvensvurderingen, ikke er bestemmende for, hvordan strandede omkostninger
opgøres i regi af puljen.
Ministeriet bemærker hertil, at der med den politiske aftale ikke er lagt op til at afsætte midler
til puljen til strandede omkostninger efter 2030. Det vil derfor være en politisk beslutning at
afsætte midler til puljen efter 2030.
Høringssvarene har ikke givet anledning til justeringer i lovforslaget.
10.4. Hvem, der kan ansøge om puljen
Rudersdal Kommune og Energnist efterspørger svar på, hvordan anlæg, der må lukke, skal
afvikles bl.a. i forhold til at opgøre gæld, som kommunen eventuelt kunne hæfte for.
Dansk Affaldsforening og Dansk Fjernvarme fremfører, at definitionen af strandede
omkostninger er for snæver, og bemærker, at strandede omkostninger omfatter 1) den
resterende anlægsgæld på nedlukningstidspunktet, 2) anlæggenes evt. andre forpligtelser
ud over restgæld, fx kontraktforpligtelser, 3) omkostninger til reetablering ifm. nedlukningen.
Nordværk I/S bemærker, at kompensationen viapuljen til strandede omkostninger udbetales
til kommunerne og ikke til selskabet og dermed ikke vil kunne indgå som et værdielement i
vurderingen af værdien ved udskillelsen i 2024.
Green Power Denmark finder det problematisk, at anlæg, som er opført under tidligere
rammevilkår og investeringsforhold, ikke kan forvente at få fuld dækning for de eventuelle
omkostninger, en konkurs måtte efterlade.
Den fem forbrugerejede affaldsenergianlæg bemærker, at lovforslaget ser helt bort fra de
tab, man kan påføre varmeforbrugerne som ejere og aftagere af deres egne anlæg. Der ses
alene på kommunernes strandede omkostninger, men der er ligeså meget på spil for de
varmeforbrugere, der ejer affaldsenergianlæg, uanset om anlægssaldoen er høj eller lav.
Aalborg Kommune bemærker, at varmeforsyningsselskaberne ofte foretager en del af de
investeringer, der skal til for at realisere projekter for øget varmeudnyttelse og derfor vil stå
med en betydelig risiko for at tabe penge, hvis affaldsforbrændingsanlægget ikke kan levere
den aftalte mængde varme eller i værste tilfælde må lukke.
HOFOR bemærker hertil, at presset på varmepriserne skal ses i sammenhæng med, at det i
nogle tilfælde er varmeselskabet, der ejer dele af affaldsforbrændingsanlæggets gæld. I de
tilfælde er der risiko for højere varmepriser, uanset om affaldsforbrændingsselskabet går
konkurs eller driver anlægget videre med højere varmepriser.
Ministeriets bemærkninger
Klima- Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at der med aftalen om Klimaplanen blev
afsat 200 mio. kr. til at dække strandende omkostninger, som lukker som følge af
tilpasningen i forbrændingskapaciteten. Formålet med puljen til strandede omkostninger er at
sikre, at kommunerne som garant for anlæggenes lån ikke står tilbage med en
Side 33/42
 L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2696424_0034.png
uhensigtsmæssig stor restgæld, når et forbrændingsanlæg lukker. Der er ikke tale om en
redningsordning, som skal sikre ineffektive anlæg mod konkurs, men alene en ordning, som
skal kompensere kommunerne for et tab efter lukning af et anlæg.
Det foreslås, at affaldsforbrændingsanlægget, som kommunen hæfter for, skal være afviklet
inden udbetaling kan ske. Det vil sige, at anlægget skal være lukket, og at der skal foreligge
dokumentation for det opgjorte eller forventede tab.
Ministeriet bemærker, at en forudsætning for kompensation af tab ved lukning af anlæg, som
følge af konkurrenceudsættelsen, er, at der er hæftet direkte eller stillet en garanti for lån.
Høringssvarene har ikke givet anledning til justeringer i lovforslaget.
10.5. Udformning af bestemmelse
Danske Advokater efterspørger en uddybelse af udformningen af
bemyndigelsesbestemmelsen til klima-, energi- og forsyningsministeren til udmøntning af
puljen, herunder fastsættelsen af dækning af kommunernes eventuelle tab ved
garantistillelse for lån eller hæftelser af anlægslån i affaldsforbrændingsanlæg.
Ministeriets bemærkninger
Ministeriet bemærker, at det foreslås med formuleringen af lovforslagets § 6, stk. 3, at klima-,
energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler for administrationen af
ordningen, herunder om følgende:
1) Afgrænsning af, hvornår en kommune eller kommunalt fællesskab kan meddeles tilsagn
om midler.
2) Opdeling af puljen.
3) Krav til ansøgning om midler og meddelelse af tilsagn om og udbetaling af midler.
4) Proces for ansøgning om midler, herunder tidsfrister og form.
5) Betingelser og vilkår for udbetaling af midler, dokumentationskrav, opgørelse af tab og
oplysningspligt.
6) Udvælgelseskriterier og prioritering af ansøgninger om midler.
7) Offentliggørelse af tildelte midler.
8) Annullering, ændring og bortfald af meddelte midler.
9) Tilbagebetaling, herunder betaling af renter, og genanvendelse af midler.
Det er på baggrund af høringen blevet uddybet i bemærkningerne, hvordan det forventes at
ministeren vil fastsætte regler for nr. 1 til 9. Der henvises til specielle bemærkninger i
lovforslagets § 6.
Ministeriet bemærker hertil, at i forbindelse med udmøntningen af bekendtgørelsen vil
relevante aktører blive inddraget. Bekendtgørelsen forventes at træde i kraft den 1. januar
2025.
10.6. Mulig ekspropriation
Dansk Affaldsforening og Dansk Fjernvarme bemærker, at lovforslaget kan medføre, at
regningen for konkurrencemodellen i sidste ende sendes til skatteborgerne i de tilfældige
kommuner, som har garanteret for lån til selskaberne, der ender med at gå konkurs. Når der
ikke er taget nærmere stilling til, hvad der skal ske, hvis modellen fx ender med at føre til
konkurser for selskaberne med gæld på meget store milliardbeløb, og når KL samtidig
Side 34/42
 L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2696424_0035.png
gentagne gange har gjort det klart for ministeriet, at kommunernes vil holdes skadesløse, er
der således på nuværende tidspunkt udsigt til retssager mellem staten og kommunerne om
ekspropriation.
Ministeriets bemærkninger
Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at gennemførelse af
konkurrenceudsættelse af området for det forbrændingsegnet husholdningsaffald ikke udgør
et ekspropriativt indgreb efter grundlovens § 73.
Ad nr. 11 Økonomisk regulering af affaldsvarme
11.1. Prisloft og overvæltning af omkostninger
Nordværk efterspørger, at kommunerne fra starten har klarhed over økonomiske risici og
konsekvenser af udbudsmodellen kan have for dem, herunder klarhed over kommende
rammevilkår for affaldsvarmeprisloftet.
Dansk Affaldsforening og Dansk Fjernvarme, REFA, ARC m.fl. udtrykker utilfredshed med,
at den samlede konkurrencemodel ikke er fremlagt i forbindelse med fremlæggelsen af
lovforslaget, herunder niveauet på det kommende VE-affaldsvarmeprisloft. ARC foreslår, at
overgangsordningen i bekendtgørelsen beskrives som en del af lovforslaget.
Dansk Affaldsforening og Dansk Fjernvarme bemærker, at branchen har fået oplyst, at
ministeriet og Energistyrelsen har planer om at indføre ny regulering, der nedsætter det
nuværende affaldsvarmeprisloft fra 90-100 kr. pr. GJ til fremover at ligge på 70 kr. pr. GJ,
dog med en undtagelse om, at de nyeste anlæg fortsat må tage den højere pris, så det ikke
bliver disse, som konkurrencen får til at gå konkurs. Ministeriets planer herom fremgår efter
branchens oplysninger hverken af politiske aftaler eller på baggrund af politiske beslutninger.
Disse planer synes derfor alene at komme fra ministeriet, og de synes dels at have til formål
at begrænse anlæggenes indtægtsmuligheder mhp. at få anlæg til at lukke, dels at have til
formål at give de nyeste anlæg en betydelig konkurrencefordel, så konkurrencemodellen
ikke ender med at få netop disse anlæg til at gå konkurs.
Green Power Denmark og HOFOR vurderer, at der kan være en betydelig risiko for øgede
varmepriser, idet el og affald skal agere på markedsvilkår, og der dermed ikke sikres godt
nok mod overvæltning til varmesiden af affaldsforbrændingsanlæggenes omkostninger.
HOFOR foreslår at tilføje supplerende lovkrav om, at der skal være konkurrence på
varmeforsyningens produktionsside.
Energnist bemærker desuden, at konkurrencemodellen bør udformes, sådan at
sammenblanding af monopolvirksomhed og konkurrencevirksomhed ikke kan undergrave fri
og lige konkurrence selskaberne imellem, fx ved at vælte omkostninger over på
varmekunderne. Der bør før lovens vedtagelse sikres gennemsigtighed og klare rammer for,
hvordan omkostningerne og varmeprisen, baseret på affald, opgøres.
CTR er bekymret for, at lovforslagets tiltag kan bidrage til at presse varmeprisen op, og
mener, at det ikke kan udelukkes, at ny regulering vil afstedkomme stigning i andre
omkostningselementer, fx andel af fællesomkostninger, som kan finde indregning i
Side 35/42
 L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2696424_0036.png
omkostningspriserne på affaldsvarme. I de tilfælde, hvor omkostningsprisen ligger under
prisloft – enten det nye prisloft eller det gamle prisloft kan der være risiko for en prisstigning
på varmen.
Ministeriets bemærkninger
Ministeriet bemærker indledningsvist, at det ift. en regulering med et prisloft følger af den
gældende prisloftbekendtgørelse, at et affaldsforbrændingsanlæg maksimalt vil kunne
opkræve den laveste af prisen fastsat i medfør af § 20, stk. 1, i lov om varmeforsyning, og
prisloftet. Bekendtgørelsen er udstedt i medfør af § 20, stk. 4, i lov om varmeforsyning. Disse
maksimalpriser forventes videreført i den nye affaldsvarmeprisloftbekendtgørelse. Da
varmeaftager også er omfattet af § 20, stk. 1, betyder det, at prisen tillige ikke må overstige
substitutionsprisen. Det bemærkes i høringsbemærkninger bl.a., at I de tilfælde, hvor
omkostningsprisen ligger under prisloft – enten det nye prisloft eller det gamle prisloft – kan
der være risiko for en prisstigning på varmen. Ministeriet bemærker, at dette også gælder i
dag, hvor der er mulighed for at fylde op til prisloftet, dog kun såfremt der er nødvendige og
rimelige omkostninger, der er indregningsberettigede efter reglerne i lov om varmeforsyning.
Som det fremgår af lovbemærkningerne ligger det ikke inden for dette lovforslag at ændre på
prisfastsættelsen på det opvarmede vand eller damp fra affaldsforbrænding. Omkostninger,
der er varmeprisen uvedkommende, vil som hidtil således ikke kunne indregnes i
affaldsvarmeprisen. Den gældende § 75, stk. 2, i lov om elforsyning, vil også fortsat finde
anvendelse, jf. afsnit 12.5 nedenfor.
Ministeriet bemærker herefter, at Forsyningstilsynet vil skulle føre tilsyn med
prisfastsættelsen som hidtil. Det vil sige, at Forsyningstilsynet vil kunne behandle en sag
enten af egen drift eller på baggrund af en klage eller en henvendelse, herunder også hvis
der ikke kan opnås enighed mellem affaldsforbrændingsanlægget og varmeaftageren om
maksimalprisen på affaldsvarmen. Det er Forsyningstilsynet, der vil kunne fastsætte
maksimalprisen.
Ministeriet bemærker, at bekendtgørelsen om den ny regulering af affaldsvarme udmøntes i
medfør af en eksisterende bestemmelse i varmeforsyningsloven, og således ikke er en del af
dette ændringslovforslag. Ministeriet bemærker i forlængelse heraf, at det nuværende
affaldsvarmeprisloft ikke vurderes at leve op til bemyndigelsen i varmeforsyningsloven.
Branchen vil blive inddraget, herunder i form af høring over udkast til ny bekendtgørelse. I
forbindelse med den eksterne høring, vil høringsparterne således have mulighed for at
afgive kommentarer, herunder også til en evt. overgangsperiode.
Høringsbemærkningerne giver ikke anledning til at fortage ændringer i lovforslaget i øvrigt.
Ministeriet henviser desuden til arbejdet med den kommende bekendtgørelse.
Høringssvarene har ikke givet anledning til justeringer i lovforslaget.
11.2. Unbundling af forretningsenheder
Energnist og ARC anfører, at lige konkurrencevilkår kræver, at reguleringen sikrer en klar
adskillelse af de forskellige forretningsenheder ved ejermæssig adskillelse af produktion og
transmission/distribution, dvs. en unbundling.
Side 36/42
 L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2696424_0037.png
REFA anbefaler en model, som ikke medfører en skævvridning af prisniveauet som følge af
prisloft for fjernvarmekunder, og hvor affaldskunderne ikke betaler for fastholdelse af
prisloftet. Der bør derfor ske en adskillelse.
Ministeriets bemærkninger
Ministeriet bemærker, at det ikke ligger inden for dette lovforslag at fastsætte yderligere
regler om unbundling, udover hvad der følger af kravet om selskabsgørelse af
produktionsenhederne.
Høringsbemærkningerne giver ikke anledning til at fortage ændringer i lovforslaget.
Ad nr. 12 Forsyningssikkerhed, udrulning af fjernvarme og varmepriser
12.1. Forsyningssikkerhed
Dansk Fjernvarme, Dansk Affaldsforening, KL, ARC og Greve Kommune og Rudersdal
Kommune er uforstående over for, at der i den aktuelle internationale og nationale
forsyningssituation lægges op til en forceret afvikling af el- og varmeproduktion baseret på
affaldsforbrænding.
Kolding Kommune bemærker, at forsyningssikkerheden kan påvirkes hos eksisterende såvel
som kommende fjernvarmekunder, pga. risikoen for at anlægget ikke kan leve op til sine
leveranceforpligtelser til varmeforsyningen.
Aarhus Kommune peger ifm. ophævelsen af 50 b på, at der med bestemmelsen lå implicit, at
hvis et givent affaldsgrundlag var godkendt, så gav det en vis sikkerhed for, at dette
affaldsgrundlag ville være til stede – og dermed varmeproduktionskapacitet. De bemærker
endvidere, at varmeforsyningssikkerheden i relation til varmeproduktion ved
affaldsforbrænding må forventes at blive mindre i fremtiden – og spørgsmålet er så om
varmeforsyningsselskaberne på den baggrund får behov for at etablere anden og ny
reservekapacitet for at kompensere for et mere usikkert affaldsgrundlag.
Ministeriets bemærkninger
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at et affaldsforbrændingsanlæg – som i
dag – kun kan lukkes, hvis det vurderes, at el- og varmeforsyningssikkerheden kan
opretholdes.
Ministeriet bemærker, at der med udbudsmodellen forventes en gradvis kapacitetstilpasning
i takt med, at anlæg, der ikke er konkurrencedygtige og dermed rentable, vil lukke.
Udbudsmodellen vurderes ikke at få konsekvenser for varmeforsyningssikkerheden, da der
findes alternative teknologier til varmeproduktion, herunder bl.a. varmepumper,
overskudsvarme, geotermi, biomassekedler mv.
Tilsvarende er der foretaget en vurdering af elforsyningssikkerheden i forbindelse med
vurdering af effekterne af KL’s forslag til konkrete lukninger af affaldskapacitet i 2020. En
reduceret kapacitet på 30 pct. svarer til 105 MW, og beregningerne viste, at en lukning af 30
pct. af affaldskapaciteten vil have en negativ, omend begrænset effekt på
elforsyningssikkerheden.
Side 37/42
 L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2696424_0038.png
Det bemærkes endvidere, at det er fjernvarmeselskaberne, som er ansvarlige for
varmeforsyningssikkerheden. Når et affaldsforbrændingsanlæg ønskes lukket, skal dette
godkendes efter enten lov om varmeforsyning eller lov om elforsyning alt efter, om anlægget
har en eleffekt under eller over 25 MW. For rent varmeproducerende anlæg og anlæg med
en eleffekt på 25 MW eller derunder kræves en godkendelse af kommunen efter lov om
varmeforsyning. For anlæg med en eleffekt over 25 MW kræves en godkendelse af
Energistyrelsen efter lov om elforsyning.
Kraftvarmeanlæg over 25 MW kan være underlagt en varmeforsyningspligt. Her kan
anlægget derfor kun godkendes lukket, hvis Energistyrelsen vurderer, at
elforsyningssikkerheden og varmeforsyningssikkerheden ikke forringes væsentligt ved
lukningen. Ved afslag på lukning af hensyn til elforsyningssikkerheden skal Energinet via
systemtariffen dække omkostningerne for opretholdelse af driften, indtil anlægget kan lukke.
Systemtariffen opkræves hos elforbrugerne.
En eventuel alternativ varmeproduktion vil skulle vurderes i overensstemmelse med reglerne
i projektbekendtgørelsen.
12.2. Håndtering af varmeforsyningssikkerhed ifm. konkurs
Aalborg Kommune, Guldborgsund Kommune, REFA, Allerød Kommune og Hørsholm
Kommune efterspørger forklaring på, hvordan det skal håndteres, hvis et
forbrændingsanlæg, som kontraktmæssigt er bundet op på at levere en vis mængde varme
til fjernvarmenettet, har ønske om eller er nødsaget til at lukke.
KL og Københavns Kommune opfordrer til, at det tydeligt fremgår af lovbemærkningerne
hvordan man skal håndtere en situation, hvor et forbrændingsanlæg, der leverer en stor del
af varmen i et fjernvarmenet, går konkurs.
HOFOR peger på, at der kan opstå risiko for et forsyningssikkerhedsproblem i forbindelse
med konkurser og bemærker, at det er vigtigt, at eventuelle fremtidige ændringer af rammer,
der har til formål at fremtvinge lukning af forbrændingsanlæg, varsles i god tid, så
fjernvarmeforsyningen har mulighed for at sikre alternativ forsyning i tide.
Ministeriets bemærkninger
Ministeriet bemærker, at hvis et anlæg ikke kan tiltrække affald, men samtidig ikke vil kunne
lukke i henhold til varmeforsyningssikkerheden, kan Energistyrelsen ved dispensation hæve
det prisloft, der gælder for salg af varme fra affaldsforbrænding. Det vil kunne ske, hvis
særlige forhold af hensyn til forsyningssikkerheden taler for det. Dette kunne eksempelvis
være, når der er etableret tilstrækkelig varmekapacitet til erstatning af
forbrændingsanlægget.
Det vil dermed være varmeforbrugerne, der betaler midlertidigt. Det er ikke hensigten med
lovforslaget at ændre herpå.
12.3. Udrulning af fjernvarme
Side 38/42
 L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2696424_0039.png
Allerød Kommune, Fredensborg Kommune, Helsingør Kommune, Rudersdal Kommune og
Hørsholm Kommune bemærker, at lovforslaget vil hindre omstillingen fra naturgas til
fjernvarme i deres kommuner.
Rudersdal Kommune efterspørger afklaring af, hvordan overgangen fra affaldsvarme til
alternativ varmeproduktion skal foregå uden brug af importeret affald samtidig med, at
grundlaget for udbygningen af ny fjernvarme sikres.
Ishøj Kommune, Frederikssund Kommune, Greve Kommune, Stevns Kommune, Holbæk
Kommune og Halsnæs Kommune bemærker, at udrulning af fjernvarme kræver ro omkring
rammevilkår for store lokale investeringer i forbrændingsanlæg, og at lovforslaget skaber
usikkerhed om investeringerne.
Ministeriets bemærkninger
Ministeriet bemærker, at udbygningen af fjernvarme generelt forventes dækket med
vedvarende energikilder som eldrevne varmepumper, geotermi, overskudsvarme og
biomasse. Lovforslaget forventes derfor i udgangspunktet ikke at påvirke udrulningen af
fjernvarme og dermed de forventede drivhusgasreduktioner i 2030 fra omstilling fra olie- og
gasfyr.
12.4. Lukning af anlæg
Dansk Affaldsforening, Dansk Fjernvarme, Halsnæs Kommune og VEKS forventer, at
varmepriserne vil stige, hvis et anlæg lukker eller går konkurs, ind til der er etableret
alternativ varmeforsyning.
KL, Dansk Affaldsforening og Dansk Fjernvarme bemærker, at investeringer i nye
varmekilder til erstatning af affaldsvarmen, kan medføre øgede varmepriser. Guldborgsund
Kommune bemærker, at staten ikke påtager sig forpligtelsen til at sikre en varmeforsyning
på det prisniveau, som er sikret med forbrændingsanlægget, og at varmekunderne derfor
bærer risikoen for dyrere varme, hvis et forbrændingsanlæg lukker.
Struer Kommune bemærker, at kommunale tab vil ramme meget ulige og tilfældigt i landet.
Eksempelvis vil fjernvarmekunderne i berørte lokalområder blive ramt, når der skal etableres
alternativ varmeforsyning.
De fem forbrugerejede affaldsenergianlæg anlæg vurderer ikke grund til at forcere lukning af
affaldsenergianlæg i Danmark og dermed påføre affaldsenergianlæggene en stor og
uhåndterbar usikkerhed og påføre kommunerne, staten og dermed borgerne i Danmark
store tab. For de forbrugerejede anlæg påføres tabene endda varmeforbrugerne direkte
både som ejere og som varmeforbrugere.
Ministeriets bemærkninger
Ministeriet bemærker, at lovforslaget vil kunne fremskynde lukninger af anlæg, som ellers
først vil blive lukket senere. Dette vil kunne påvirke varmeprisen i perioden indtil anlægget
alligevel ville være lukket, og der vil skulle investeres i nye varmekilder. Sådanne
investeringer i nye varmekilder som følge af udtjente anlæg vil være investeringer, som skal
foretages uafhængigt af konkurrenceudsættelse af affaldsforbrændingen.
Side 39/42
 L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2696424_0040.png
Når affaldsforbrændingsanlæg lukker som følge af, at de ikke kan klare sig i konkurrencen,
vil prisudviklingen afhænge af prisen for alternative varmekilder i området.
I områder med meget lave priser for affaldsvarme kan der isoleret set opstå prisstigninger
som følge af lovforslaget. Alt andet lige må sandsynligheden for, at et anlæg med lave priser
på affaldsvarme lukker, forventes at være mindre, fordi de lave priser kan indikere lave
omkostninger og dermed høj konkurrenceevne.
12.5. Ophævelse af § 75, stk. 3 i Elforsyningsloven
HOFOR angiver, at lovforslaget ophæver elforsyningslovens § 75, stk. 3, hvilket må opfattes
sådan, at elindtægterne fra affaldsforbrænding ikke nødvendigvis længere skal nedskrive
varmeprisen en til en. HOFOR påpeger, at det må forventes at indebære en risiko for en
forringelse af vilkårene for varmesiden og dermed for øgede varmepriser, og ser gerne de
afledte konsekvenser beskrevet, samt at risikoen for forringelse af vilkårene for varmesiden
fjernes/minimeres.
Ministeriets bemærkninger
Ministeriets bemærker, at § 75, stk. 2, fortsat vil finde anvendelse for kraft-varme-
produktionsanlæg, herunder affaldsforbrændingsanlæg, når § 75, stk. 3, ophæves. § 75, stk.
2, fastslår, at ejere af kraft-varme-produktionsanlæg ved fastsættelsen af priser og
leveringsbetingelser for fjernvarme, jf. § 20, stk. 1, i lov om varmeforsyning, ikke må udnytte
deres stilling til at fordele deres omkostninger på en måde, der må anses for urimelig for
fjernvarmeforbrugerne. Bestemmelsen finder således fortsat anvendelse for
affaldsforbrændingsanlæg, der er kraft-varme-produktionsanlæg.
I forhold til varmepriserne bemærkes, at prisfastsættelsen på affaldsvarmen således fortsat
vil være omfattet af princippet om nødvendige omkostninger efter § 20, stk. 1, i lov om
varmeforsyning. Det betyder, at affaldsforbrændingsanlæg med varmeproduktion – også
efter en konkurrenceudsættelse af affald, ikke må opkræve mere for varmen end de
omkostninger, der er nødvendige og rimelige. Hertil kommer prisloftet, som også sætter en
grænse for, hvor høj en afregningspris, som anlægget kan opkræve for affaldsvarmen.
Der er ikke tiltænkt ændringer i Forsyningstilsynets tilsyn. Det indebærer, at
Forsyningstilsynet også fremadrettet vil skulle sikre, at der ikke indregnes en større og
urimelig andel af fællesomkostninger i varmeprisen. Det ændrer lovforslaget ikke ved.
12.6. Etablering af alternativer til affaldsvarme
Rudersdal og Guldborgsund Kommune, REFA, VEKS, Dansk Affaldsforening, Dansk
Fjernvarme og de fem forbrugerejede affaldsenergianlæg påpeger udfordringer ift. etablering
af alternative varmekilder baseret på VE, herunder store varmepumper.
Ministeriets bemærkninger
Ministeriet bemærker, at lovforslaget ikke regulerer etableringen af alternative varmekilder,
herunder pladsmangel. Etablering af alternative varmekilder vil fortsat skulle ske efter de
gældende regler herfor.
Side 40/42
 L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2696424_0041.png
Ad nr. 13 Øvrige bemærkninger
13.1. Bemærkninger til processen og høringsfrist
Halsnæs, Hillerød og Frederikssund kommuner fremfører, at der med lovforslaget var fastsat
en kort høringsfrist for at afgive et kvalificeret høringssvar til et lovforslag, der potentielt kan
have store økonomiske konsekvenser for kommunerne.
Dansk Fjernvarme og DAF bemærker, at der har være en grundig proces, hvor branchen har
haft lejlighed til at levere omfattende input til styrelsen, men at det samtidig er branchens
oplevelse, at Energistyrelsen ifm. denne inddragelse har haft et meget fastlåst mandat, som
ikke har gjort det muligt for Energistyrelsen at overveje, om der ville kunne opnås bedre
klimagevinster på andre måder end ved at indføre den konkurrencemodel, der fremgår af
lovforslaget. Endvidere bemærker de, at det også er branchens opfattelse, at der er
betydeligt plads til forbedringer i processen for inddragelse af det politiske niveau.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at lovforslaget var i høring fra den 14.
februar til den 14. marts 2023 samt i supplerende høring fra den 30. marts til den 11. april
2023.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet takker for Dansk Fjernvarmes og DAFs
bemærkninger om en grundig proces. Ministeriet bemærker, at lovforslaget implementerer
afsnit 5 i Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi, som er omfattet af forlig. I
det lovforberedende arbejde har forligskredsen løbende været orienteret om arbejdet med
lovforslagets elementer og branchen har løbende været inddraget i lovforslaget elementer.
13.2. Emner der falder uden for lovforslagets formål (ophævelse af
erhvervsregulativerne, momsfritagelse af affaldsområdet, krav til modtagekontrol)
DI og ARI anbefaler, at erhvervsaffaldsregulativet ophæves. Alternativt kan
erhvervsaffaldsregulativet fastholdes alene for deponi.
DI og ARI mener, at det er afgørende, at der kommer klare krav til etablering og udførelse af
modtagekontrol på forbrændingsanlæggene, og at der bliver ført et tilsyn fra nationalt hold i
forhold til udførelsen af kontrollen.
BL bemærker, at det bør overvejes, om affaldsområdet fremover konsekvent kan
momsfritages modsat konsekvensen af lovforslaget, hvor affaldsområdet fremover
konsekvent momspålægges.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet bemærker, at lovforslaget implementerer afsnit 5 i Klimaplan for en grøn
affaldssektor og cirkulær økonomi.
Ministeriet bemærker endvidere, at der med dette lovforslag ikke ændres i kommunernes
pligt til at fastsætte regulativer.
Side 41/42
 L 115 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Det bemærkes desuden, at lovforslaget ikke implementerer Klimaplanens målsætning om et
styrket Affaldstilsyn.
Ministeriet bemærker endelig, at lovforslaget ikke har til hensigt at ændre på de eksisterende
regler for momspålæggelse
Side 42/42