Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
L 114
Offentligt
2708583_0001.png
17. maj 2023
J.nr. 2022-13141
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 114 - Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven, lov om kommunal
indkomstskat, ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Opkrævning og inddri-
velse af grundskyld og dækningsafgift m.v., statens afregning af grundskyld og dæknings-
afgift til kommunerne, foreløbige vurderinger som midlertidigt beskatningsgrundlag i
2024 og 2025, forenkling af ejendomsvurderingerne for 2024 og 2025, udvidelse af antal-
let af dommere i Landsskatteretten m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 4 af 2. maj 2023.
Jeppe Bruus
/ Rikke Kure Wendel
L 114 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om kommentar til henvendelsen af 29/4-23 fra 31 borgmestre og Landdistrikternes Fællesråd om omkategoriseringer af landejendomme
2708583_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 29/4-23 fra 31 borgmestre og Landdistrik-
ternes Fællesråd om omkategoriseringer af landejendomme, jf. L 114 - bilag 7?
Svar
Henvendelsen omhandler de ejendomme på landet, der skal omkategoriseres i forbindelse
med overgangen til det nye ejendomsvurderingssystem. Det anføres bl.a. i henvendelsen,
at de nye kategoriseringer har konsekvenser, der rækker langt ud over den enkelte borger,
som potentielt risikerer at blive stavnsbundet til deres bolig, og at det kan være en kæp i
hjulet på tilflytningen til landdistrikterne og hæmme naturens udviklingsmuligheder, hvil-
ket er stik imod ambitionerne fra såvel regeringen som et bredt flertal af Folketinget.
På baggrund heraf efterspørges der i henvendelsen en løsning, der tager højde for de util-
sigtede konsekvenser af omkategoriseringen, og som sikrer, at ejerne kender den fremti-
dige ejendomsbeskatning i alle kategorier, inden de skal forholde sig til en eventuel ændret
kategorisering. Herudover efterspørges der i henvendelsen en ændring af kriterierne for
kategorisering, så ejendommene, der ellers vil blive kategoriseret som »parcelhuse med
stor have på flere hektar« eller som erhvervsejendom, kan få status af »naturejendomme«
med samme beskatning som hidtil, så naturen og livet på landet ikke kvæles.
Kommentar
Der henvises til svaret på spørgsmål 1 til L 114, hvori der bl.a. redegøres for baggrunden
og processen for omkategoriseringen af ejendommene, overgangsordningen for ejen-
domme, der omkategoriseres fra ejerbolig til landbrug mv. (eller omvendt), at den nye
ejendomsskattelov (L 113) vil medføre en væsentlig nedsættelse af skattesatserne for både
grundskyld og ejendomsværdiskat, samt at forligspartierne vil se på reglerne fremadrettet i
form af et oplæg til ny kategori for naturejendomme.
Side 2 af 2