Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
L 114 Bilag 10
Offentligt
Anders Kronborg,
Torsten Schack Pedersen,
Mohammad Rona,
Steffen W. Frølund,
Rasmus Jarlov,
Samira Nawa Amini,
Peter Kofod,
4. maj 2023
Kære skatteordførere i forligskredsen bag ejendomsvurderingsreglerne 2017
Først og fremmest vil jeg gerne på vegne af Økologisk Landsforening takke jer for at have lyttet til de med
rette store bekymringer over det nye styresignal for vurdering af ejendomme på landet inklusiv den
udmeldte overgangsordning. Det er vigtigt, at I har vedtaget en ny overgangsordning samt anerkendt, at
der er behov for at tilgodese såkaldte naturejendomme.
Når jeg skriver. skyldes det imidlertid, at vi i Økologisk Landsforening fortsat er meget bekymret for det, vi
kalder småskalalandbrug. Landbrug, der selv står for dyrkning, håndtering og salg af deres afgrøder og
produkter til slutbruger.
Disse brug lever i mange tilfælde ikke op til de styresignaler, som Vurderingsstyrelsen har meldt ud uanset,
at de har et reelt salg fra gården. De kan både være mindre end de 10 eller 15 ha og dyreholdet vil være
mindre eller består af forskellige typer dyr, hvor antallet hver især er mindre end det antal,
Vurderingsstyrelsen har opsat som kriterier.
Det betyder, at det vil blive dyrere at drive landbrug fra småskalalandbrug, end det er i dag, når nye vil ind i
erhvervet. Det er meget problematisk, da de i forvejen qua deres størrelse ikke høster de samme
effektiviseringsgevinster, som vi ser på de store landbrug.
Så uanset overgangsordning og etablering af en kategori for naturejendomme, så vil de nye
ejendomsvurdering skubbe til en strukturudvikling i retning af de større specialiserede landbrug.
Overgangsordningen betyder, at småskalalandbrugene overgår til ejerboligstatus, når de handles.
Politisk har man i Fødevareforliget vedtaget en såkaldt Småskalapakke, som havde til hensigt at fjerne
unødige regel- og kontrolbyrder fra småskalalandbrugene. Det var med det formål at sikre et bedre
produktions- og eksistensgrundlag for denne type ejendomme. Nye beskatningsregler, der betyder, at de
skal betale en højere grundskyld og markant højere ejendomsværdiskat stiller dem økonomisk dårligere
end de store specialiserede landbrug, og de skal dertil betale det samme for jord, som de store landbrug,