Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
L 114 Bilag 1
Offentligt
2697050_0001.png
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Dato: 24-04-2023
Enhed: Finansiering
Sagsbeh.: LNN/MSN
Sagsnr.: 2023-718
Dok. nr.: 597802
KOMMENTERET HØRINGSNOTAT
vedrørende
§ 29, nr. 1, 3 og 5-12, og § 30 i forslag til lov om ændring af kildeskatteloven,
lov om kommunal indkomstskat, ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love
(Opkrævning og inddrivelse af grundskyld og dækningsafgift m.v., statens afregning af
grundskyld og dækningsafgift til kommunerne, foreløbige vurderinger som midlertidigt
beskatningsgrundlag i 2024 og 2025, forenkling af ejendomsvurderingerne for 2024 og
2025, udvidelse af antallet af dommere i Landsskatteretten m.v.)
I det følgende gennemgås de væsentligste bemærkninger til lovforslagets § 29, nr. 1, 3 og
5-12, og § 30, som Indenrigs- og Sundhedsministeriet har modtaget i forbindelse med den
offentlige høring.
1. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Lovforslagets § 29, nr. 1, 3 og 5-12, og § 30 har været i høring hos Kommunernes
Landsforening (KL) i perioden fra den 23. marts 2023 til den 19. april 2023. KL har
endvidere gennem Finansieringsudvalget under Indenrigs- og Sundhedsministeriet fået
mulighed for at bidrage til afklaring af det teknisk grundlag mv. for lovforslaget om
neutraliseringsordningerne. Drøftelserne i udvalget har bidraget til at teknisk kvalificere
afgrænsning og beskrivelse af det anvendte grundlag for opgørelserne for
neutraliseringsordningerne.
Herudover har lovforslaget i samme periode været tilgængeligt på høringsportalen.
2. Modtagne høringssvar
Der er indkommet høringssvar fra KL. I nedenstående afsnit 3 gennemgås KL’s
væsentligste bemærkninger til lovforslagets § 29, nr. 1, 3 og 5-12, og § 30, og
bemærkningerne hertil. Ministeriets bemærkninger hertil er
kursiverede.
Høringssvaret
offentliggøres på høringsportalen.
Der er pba. høringssvaret fra KL foretaget en enkelt præcisering i bemærkningerne til det
endelige lovforslag,
jf. nedenstående punkt 3.3.
3. Foreslåede ændringer i udligningsloven
3.1. Generelle bemærkninger
KL bemærker i deres høringssvar, at de forslåede neutraliseringsordninger for
kommunernes økonomi sfa. det nye ejendomsvurderingssystem, og som er aftalt i
forbindelse med boligskatteforliget, har fordelingsmæssige konsekvenser for
kommunerne. Der henvises til, at opgørelsen af tab og gevinster for 2021-2023 foretages
én gang for alle, når der foreligger skøn for grundværdierne for tilskudsåret både med og
uden virkninger af nyt ejendomsvurderingssystem.
 L 114 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
KL skriver på denne baggrund, at det ikke vurderes hensigtsmæssigt, hvis kommunerne
skal afvente klarhed om konsekvenserne af den foreslåede ordning for 2021-2023 så langt
ude i fremtiden. Kommunerne har behov for et grundlag for at indrette sin økonomi på
konsekvenserne af lovforslaget. Hverken KL eller kommunerne har imidlertid mulighed for
at beregne dette grundlag.
KL foreslår på den baggrund, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet eller Skatteministeriet
fremsender skøn for ordningens konsekvenser for 2021-2023 så hurtigt som muligt efter
vedtagelsen af lovforslaget. KL bemærker hertil, at sådanne skøn nødvendigvis vil have en
vis foreløbig karakter og kan blive justeret forud for den endelige opgørelse.
KL bemærker videre, at kommunerne senest i oktober 2023 skal vedtage budgetterne for
2024 med overslagsårene 2025-2027. Det betyder, at kommunerne har behov for at
kunne budgettere med virkningen af neutralisering af virkningen i udligningen af
beskatningsgrundlag, som følger af afskaffelsen af den såkaldte stigningsbegrænsning. KL
foreslår på den baggrund, at der tilsvarende udarbejdes skøn for ordningens konsekvenser
for 2025-2027.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at formålet med lovforslaget er at udmønte
de neutraliseringsordninger, som i 2018 er aftalt på baggrund af et arbejde i
Finansieringsudvalget. Som det fremgår af lovbemærkningerne, er vilkårene for
udmøntning påvirket af udskydelsen af udsendelsen af vurderinger under det nye
ejendomsvurderingssystem.
Formålet med neutraliseringsordningerne er i sammenhæng med fastsættelsen af nye
lofter for grundskyldspromillen netop at undgå de byrdefordelingsmæssige konsekvenser,
der ellers ville være for kommuner ved det nye ejendomsvurderingssystem, herunder ved
det samtidigt fremsatte forslag til ny ejendomsskattelov.
For perioden 2021-2023 opkræver kommunerne grundskyld på et foreløbigt grundlag
baseret på scenariet uden et nyt ejendomsvurderingssystem. Konsekvenser af det nye
system vil først slå fuldt igennem i kommunerne, når de nye vurderinger udrulles, og
den opkrævede grundskyld skal reguleres. Det forudsættes på denne baggrund i
lovforslagets bemærkninger, at der forud for de årlige forhandlinger om kommunernes
økonomi mellem regeringen og KL drøftes status for grundlaget for en endelig opgørelse.
Når der er enighed om, at et tilstrækkeligt grundlag er til stede for en endelig opgørelse, vil
en regulering af statens tilskud til kommunerne under ét for 2021-2023 kunne fastsættes
på det efterfølgende bloktilskudsaktstykke. Neutraliseringsordningen vil på den baggrund
kunne beregnes af Indenrigs- og Sundhedsministeriet med henblik på, at opgørelsen
udmeldes til kommunerne sammen med de øvrige generelle tilskud og udligning pr. 1. juli.
Med lovforslaget fastlægges nu grundlaget for opgørelser vedr. neutraliseringsordningen
for 2021-2023, som vil skulle ses i sammenhæng med de reguleringer, som kommunerne
vil få i grundskylden vedr. disse år, når vurderingerne under det nye
ejendomsvurderingssystem udsendes.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Skatteministeriet vil i forlængelse heraf i august gå i
dialog med KL om udarbejdelse af vejledende materiale til kommunerne om
neutraliseringsordningerne, herunder særligt vedr. 2021-2023.
Side 2
 L 114 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
For perioden 2024-2028 er de byrdefordelingsmæssige konsekvenser for kommunerne
forudsat imødegået dels gennem fastsættelse af nye lofter for grundskyldspromillen
(hvilket indgår i forslaget til ny ejendomsskattelov) og dels ved, at konsekvenser for
udligningen mellem kommuner imødegås. I forhold til udligningssystemet sker det ved, at
udligningen af beskatningsgrundlaget sker på et beregningsteknisk grundlag. Udligningen
efter de nye regler vil gælde allerede fra tilskudsudmeldingen for 2024, som finder sted pr.
1. juli 2023. Kommunerne vil således kende udligningsbeløbene for 2024 i god tid inden
budgettet for 2024. De nye regler for udligningen af beskatningsgrundlag vil også blive
beskrevet i det vejledende brev, som årligt ledsager forårets tilskudsudmelding til
kommunerne.
3.2. Neutraliseringsordningen for 2024-2028
KL bemærker, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet har oplyst, at bestemmelsen om
fastsættelse af beregningstekniske grundværdier til brug for udligningen af
beskatningsgrundlag for perioden 2024-2028 justeres til at omfatte produktionsjord. KL er
enig i ændringen.
Justeringen er en præcisering fra Skatteministeriet. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har
ikke yderligere bemærkninger hertil.
3.3. Om bloktilskuddet i 2021-2023
KL henviser til, at det i bemærkningerne til forslaget fremgår, at der for bloktilskuddet for
perioden 2021-2023 er lagt et foreløbigt provenu fra grundskyld til grund, da de nye
vurderinger endnu ikke er udsendt for perioden. Det fremgår videre af bemærkningerne,
at det foreløbige provenu fra grundskyld er baseret på Skatteministeriets foreløbige skøn
for de afgiftspligtige grundværdier og provenuet fra kommuners udskrivning af grundskyld
under det nye ejendomsvurderingssystem og boligskatteforliget.
KL bemærker for en god ordens skyld, at foreløbigt provenu fra grundskyld til grund for
bloktilskuddet for 2021 ikke er baseret på et foreløbigt provenu fra grundskyld pba. det nye
ejendomsvurderingssystem og boligskatteforliget.
Det er korrekt, at der først fra 2022 har foreligget skøn under det nye
ejendomsvurderingssystem som grundlag for bloktilskud og udligning. Det er på den
baggrund præciseret i det endelige lovforslag, at der i bloktilskuddet for perioden 2021-
2023 er lagt et foreløbigt provenu fra grundskyld til grund. Det foreløbige provenu fra
grundskyld for 2022 og 2023 er baseret på Skatteministeriets foreløbige skøn for de
afgiftspligtige grundværdier og provenuet fra kommuners udskrivning af grundskyld under
det nye ejendomsvurderingssystem og boligskatteforliget.
Side 3
 L 114 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
3.4. Om tidsplan for modeller for at minimere kommunaløkonomiske konsekvenser
KL henviser til, at det i bemærkningerne til forslaget fremgår, at Finansieringsudvalget skal
opstille mulige modeller, der minimerer de kommunaløkonomiske konsekvenser af
ændringer i beskatningsgrundlaget for grundskyld (grundvurderingerne) mellem
kommunerne. Det fremgår videre, at det forudsættes, at et sådant arbejde afsluttes inden
2028 mhp. mulighed for opfølgning senest i 2027-2028 2. samling.
KL bemærker, at ophøret af neutraliseringsordningen med udgangen af 2028 som angivet
vil medføre markante byrdefordelingsmæssige konsekvenser fra 2029. Det medfører en
økonomisk usikkerhed for kommunerne. Kommunerne vil fra og med budgetlægningen for
2026 være forpligtet til at budgettere for overslagsåret 2029. Det anbefales, at tidsplanen
for arbejdet og den politiske behandling tilrettelægges under hensyntagen til
kommunernes behov for rettidig afklaring.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet tager KL’s ønske om en rettidig afklaring til efterretning.
Side 4