Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
L 113
Offentligt
2712069_0001.png
23. maj 2023
J.nr. 2022 - 13058
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 113 - Forslag til ejendomsskattelov.
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 81 af 19. maj 2023. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra Sigurd Agersnap (SF).
Jeppe Bruus
/ Uffe Mikkelsen
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 81: Spm. om, hvor stor en andel af de 13,5 mia. kr., der forventes tilbagebetalt til boligejerne som for meget betalt boligskat, der dækker over tilfælde, hvor de nye vurderinger ikke ligger lavere end de gamle
2712069_0002.png
Spørgsmål
I svaret på L 113 - spørgsmål nr. 10 bekræfter ministeren, at en boligejer på grund af for-
sigtighedsprincippet på 20 pct. også vil få udbetalt for meget betalt grundskyld, selvom
den nye grundvurdering svarer til den gamle grundvurdering. Vil ministeren redegøre for,
hvor stor en andel af det samlede beløb på 13,5 mia. kr., der forventes tilbagebetalt til bo-
ligejerne, som ”for meget betalt boligskat”, der
dækker over tilfælde, hvor de nye vurde-
ringer ikke ligger lavere end de gamle vurderinger?
Svar
Som det fremgår af svaret på spørgsmål 10 til L 113, så vil en boligejer som følge af for-
sigtighedsprincippet kunne være omfattet af tilbagebetalingsordningen også i tilfælde,
hvor den nye ejendomsvurdering er højere end den tidligere vurdering.
Forsigtighedsprincippet er indført for at sikre, at den usikkerhed, der altid vil være ved en
vurdering, skal komme boligejeren til gode ved, at beskatningsgrundlaget fastsættes lavere
end selve vurderingen. Dette gælder også for de nye vurderinger, der danner grundlag for
tilbagebetalingsordningen, hvor de nye vurderinger reduceres med 20 pct., før de tilbage-
regnes til de år, som de skal sammenlignes med. Dette vil alt andet lige resultere i større
tilbagebetalinger end uden denne sikkerhedsmargin.
Af de 13,5 mia. kr. (2023-niveau), der forventes tilbagebetalt til boligejerne som følge af
for meget betalt boligskat, skønnes 2,3 mia. kr. at kunne henføres til boligejere, hvor den
nye ejendoms- eller grundvurdering for 2020 (uden anvendelse af forsigtighedsprincippet)
er højere end den tidligere (2011-)vurdering.
Det skal bemærkes, at det i 2013 efter kritik fra Rigsrevisionen blev besluttet at suspen-
dere ejendomsvurderingerne ud fra en vurdering af, at de hidtidige vurderinger var for
upræcise, uensartede og uigennemsigtige. Frem til udsendelse af nye og bedre ejendoms-
vurderinger måtte man basere sig på hidtidige ejendomsvurderinger fra 2011 og 2012
trods kritikken af disse.
Side 2 af 2