Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
L 113
Offentligt
2708830_0001.png
17. maj 2023
J.nr. 2022 - 13058
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 113 - Forslag til ejendomsskattelov.
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 17 af 11. maj 2023. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra Sigurd Agersnap (SF).
Jeppe Bruus
/ Uffe Mikkelsen
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 74: Spm., om det forventes at blive dyrere at bo i almene boliger, jf. høringssvaret fra BL – Danmarks Almene Boliger
2708830_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren bekræfte, at de nye vurderinger vil lede til en opjustering af grundværdien
under etageejendomme, og at dette vil medføre en omfordeling af skattebyrden fra enfa-
miliehuse til etageejendomme indenfor den enkelte kommune, og vil ministeren i lyset af
dette redegøre for, hvor stor en andel af hhv. leje-, almenboliger og andelsboliger i etage-
ejendomme, der vil opleve, at deres husleje stiger i 2026 som følge af L 113?
Svar
Der henvises til svaret på spørgsmål 7 til L 113, hvori det lægges til grund, at både stignin-
ger og fald i grundskyldsbetalingen vil blive overvæltet i huslejen. Den egentlige grund-
skyldsbetaling påhviler således lejerne.
Lovforslaget skønnes isoleret set at lempe skatterne i årene efter 2024 for erhvervsejen-
domme med beboelse. Det skyldes primært, at der samtidig med afskaffelsen af det nuvæ-
rende grundskatteloft indføres en ny stigningsbegrænsningsordning for erhverv, som in-
debærer, at stigninger i grundskylden indfases gradvist efter 2024. Desuden følger det af
lovforslaget, at grundskyldspromillerne nedsættes væsentligt. De lavere grundskyldspro-
miller indebærer, at en stor del af de forventede fremtidige stigninger i grundskylden, som
de gældende regler og grundskyldspromiller ville medføre, aflyses. Samlet medfører lov-
forslaget således en varig lempelse af grundskylden på ca. 30 mia. kr. (umiddelbar virk-
ning). Denne varige lempelse omfatter også lejeboliger og almene boliger, hvor beboerne
(via overvæltning i huslejen) betaler grundskyld. Omvendt vil ejendomsværdiskatten, som
kun boligejerne betaler, stige nominelt efter 2024 sammenlignet med videreførelse af gæl-
dende regler.
Det skønnes med væsentlig usikkerhed, at ca. 40 pct. af de almene boliger stiger i grund-
skyldsbetaling i 2026 som følge af lovforslaget. Stigningen for de 40 pct. er dog generelt
beskeden ift. til de skattelempelser, der sker for de resterende 60 pct. almene boliger. Såle-
des er den samlede skattelempelse til de almene boliger i 2026 ca. 370 mio. kr. (2023-ni-
veau).
For leje- og andelsboliger skønnes lovforslaget med væsentlig usikkerhed at medføre sti-
gende grundskyld for ca. 70 pct. Også for leje- og andelsboliger gælder det, at stignin-
gerne generelt er beskedne sammenlignet med skattelempelserne for leje- og andelsboli-
ger. Således medfører lovforslaget en samlet skattelempelse til leje- og andelsboliger i
2026 på ca. 250 mio. kr. (2023-niveau).
Andelen af almene boliger, lejeboliger og andelsboliger, der stiger som følge af lovforsla-
get, vil være gradvist faldende over tid. Det skyldes, at lempelsen af grundskylden er grad-
vist stigende som følge af den aflyste grundskyld.
Side 2 af 2