Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
L 113
Offentligt
2712062_0001.png
Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
L 113 - endeligt svar på spørgsmål 14
Offentligt
17. maj 2023
J.nr. 2022 - 13058
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Vedrørende L 113 - Forslag til Lov om ejendomsskattelov.
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 14 af 11. maj 2023. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra Sigurd Agersnap (SF).
Jeppe Bruus
/ Rikke Kure Wendel
 L 113 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 72: Spm. om, hvor stor en del af vurderingerne der vil ligge inden for spændet af usikkerhedsmarginen på 20 pct.
2712062_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for klagemulighederne for ejendomme, som er fejlvurderet med
mellem 0 og 19 pct. på grund af objektive fejl i vurderingen?
Svar
Reglerne i skatteforvaltningsloven om en skønsmargin på plus/minus 20 pct. i forbin-
delse med klage over en ejendomsvurdering ligger uden for rammerne af nærværende lov-
forslag. Der foreslås således ikke med nærværende lovforslag at ændre på reglerne herom.
Det er et grundvilkår, at der altid vil være usikkerhed forbundet med at fastsætte værdien
af en ejendom. Der findes ikke en
”rigtig”
pris, da mange individuelle faktorer gør sig gæl-
dende. En vurdering vil således kunne befinde sig inden for et vist spænd uden af denne
grund at være forkert. Da
der ikke findes en ”rigtig” pris,
anses ejendomsværdier og
grundværdier inden for en skønsmargin på plus/minus 20 pct. for at være korrekte i det
nye ejendomsvurderingssystem.
Forud for afgørelsen om selve ejendomsvurderingen bliver ejeren partshørt gennem en
særlig deklarationsprocedure. Ejeren kan derfor i deklarationen bidrage til at sikre, at de
oplysninger, som indgår i grundlaget for ejendomsvurderingen, er korrekte.
Hvis ejeren mener, at der på trods af deklarationen indgår forkerte oplysninger i grundla-
get for en ejendomsvurdering, er der efter reglerne i skatteforvaltningsloven forskellige
muligheder for at få ændret vurderingen og grundlaget for vurderingen. Ejeren kan an-
mode Vurderingsstyrelsen om at genoptage vurderingen, ligesom Vurderingsstyrelsen af
egen drift har mulighed for at foretage revision. Ejeren kan også klage over ejendomsvur-
deringen til Skatteankestyrelsen og få behandlet klagen ved et vurderingsankenævn eller
Landsskatteretten.
Klagemyndighederne kan ved behandlingen af klagen berigtige, herunder supplere, oplys-
ninger i grundlaget for ejendomsvurderingen. Klagemyndighederne vil altså kunne berig-
tige forkerte oplysninger om ejendommen, men klagemyndighederne kan kun ændre ejen-
domsværdien og/eller grundværdien, når de nu berigtigede oplysninger, som en del af det
samlede skøn, indebærer en ændring på mere end 20 pct.
Herudover vil klagemyndighederne kunne forholde sig til vurderingsprocessen. Det følger
af ejendomsvurderingsloven, at Vurderingsstyrelsen ikke kan lægge åbenbart urigtige op-
lysninger til grund, når en vurdering foretages.
Hvis der måtte optræde åbenbart urigtige oplysninger i grundlaget for en ejendomsvurde-
ring, kan klagemyndighederne forholde sig til, om ejendomsvurderingen er behæftet med
sagsbehandlingsfejl og betydningen heraf, herunder om sagen fx skal hjemvises til fornyet
behandling i Vurderingsstyrelsen.
Der er i bilag 1 til L 88 (FT 2021-22) givet en række eksempler på, hvornår der i vurde-
ringsarbejdet er eller ikke er tale om åbenbart urigtige oplysninger. De er fortsat aktuelle.
Side 2 af 2