Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
L 113
Offentligt
2708845_0001.png
17. maj 2023
J.nr. 2022 - 13058
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 113 - Forslag til ejendomsskattelov.
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 70 af 15. maj 2023. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra Trine Pertou Mach (EL).
Jeppe Bruus
/ Uffe Mikkelsen
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 70: Spm., om nogle boligejere både kan få en tilbagebetaling af for høj ejendomsskat for perioden 2011-2020 og en skatterabat i det nye ejendomsvurderingssystem
2708845_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvorvidt nogle boligejere både kan få en tilbagebetaling af for
høj ejendomsskat for perioden 2011-2020 samt få en skatterabat i det nye ejendomsvur-
deringssystem?
Svar
Med vedtagelsen af den nye ejendomsvurderingslov i 2017 blev tilbagebetalingsordningen
vedtaget.
Med tilbagebetalingsordningen får ejere af ejerboliger, der har betalt ejendomsskatter af
for høje vurderinger for perioden 2011-2020, et tilbud om kompensation. Tilbagebeta-
lingsordningen har primært betydning for ejerboliger i landområderne og særligt de billi-
gere ejerboliger i disse områder.
Skatterabatten, som forslås gennemført med lovforslag L 113, omfatter boligejere, der
står til en samlet skattestigning i 2024 som følge af overgangen til de nye skatteregler, og
betyder, at deres skattebetaling i 2024 maksimalt kan være den samme som med gældende
regler. Disse skatterabatter vil primært omfatte boligejere bosat i nærheden af de største
byer samt ejere af dyrere ejerboliger generelt.
Det er muligt at være omfattet af både en tilbagebetaling og en skatterabat, men det vil
dog ikke være meget udbredt. Det skyldes, at tilbagebetalingen typisk omfatter ejen-
domme, hvor beskatningsgrundlaget er faldet fra 2011 til 2020, mens skatterabatten ved-
rører ejendomme, hvor boligskatten stiger ved overgangen til de nye regler i 2024, hvilket
typisk er tilfældet for ejendomme, hvor vurderingerne er steget væsentligt.
Side 2 af 2