Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
L 113
Offentligt
2708870_0001.png
17. maj 2023
J.nr. 2022 - 13058
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 113 - Forslag til ejendomsskattelov.
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 65 af 15. maj 2023. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Nick Zimmermann (DF).
Jeppe Bruus
/ Rikke Kure Wendel
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 66: MFU spm. om, hvordan Skatteministeriet har undersøgt, om lovforslaget bryder med de regler, som Datatilsynet fører tilsyn med
2708870_0002.png
Spørgsmål
I en artikel på dr.dk fra 5. marts 2023 udtaler en række forvaltningsretseksperter, at nær-
værende lovforslag risikerer at bryde med grundlæggende EU-regler, som siger, at myn-
digheder skal bruge korrekte oplysninger, og at boligejere har ret til at få ændret forkerte
oplysninger. Hvordan har Skatteministeriet undersøgt, om lovforslaget bryder med EU-
regler?
Svar
Det antages, at der med spørgsmålet henvises til de foreløbige vurderinger som midlerti-
digt beskatningsgrundlag i 2024 og 2025, som lovforslag L 114 indeholder forslag til reg-
ler om. Det følger bl.a. af forslaget, at de foreløbige vurderinger kun vil kunne ændres i
nogle bestemte tilfælde (fx i salgssituationer).
Hertil bemærkes, at ejendomsvurderinger
herunder de foreslåede foreløbige vurderinger
og de oplysninger, der indgår i udarbejdelsen af ejendomsvurderinger, i vidt omfang ud-
gør personoplysninger. De registrerede har derfor de rettigheder, der fremgår af databe-
skyttelsesforordningens artikel 13-22, herunder retten til indsigt samt retten til berigtigelse
og sletning.
Databeskyttelsesforordningens artikel 16 indeholder en ret til at få urigtige personoplys-
ninger om sig selv berigtiget. Vurderingsstyrelsen vil derfor skulle behandle en anmod-
ning om berigtigelse og berigtige oplysningerne, hvis Vurderingsstyrelsen er enig i, at op-
lysningerne er urigtige. Der vil som udgangspunkt skulle foretages berigtigelse af stamdata
for at undgå, at urigtige data anvendes på ny, herunder ved en senere afgørelse. Hvis der
eksempelvis er urigtige data i et notat eller en afgørelse, kan dette suppleres med et notat
på sagen, hvor de korrekte oplysninger fremgår.
En ejendomsvurdering udgør en forvaltningsretlig afgørelse. Databeskyttelsesforordnin-
gen og databeskyttelsesloven indeholder ikke en pligt til at genoptage en sag, hvis en afgø-
relse (i dette tilfælde en ejendomsvurdering) er baseret på urigtige oplysninger, der efter-
følgende er blevet berigtiget. Reglerne om de registreredes ret til at få genoptaget en sag
reguleres i stedet af almindelige forvaltningsretlige regler, der i forhold til de foreslåede
foreløbige vurderinger suppleres af særlige regler herom i ejendomsvurderingsloven.
Det forhold, at det med L 114 foreslås, at de foreløbige vurderinger kun vil kunne ændres
i bestemte tilfælde, vil ikke begrænse den registreredes ret til at fremsætte en anmodning
om berigtigelse, som Vurderingsstyrelsen vil skulle behandle. Det vil dog bero på en kon-
kret vurdering af almindelige forvaltningsretlige regler og de særlige regler i forhold til de
foreslåede foreløbige vurderinger i ejendomsvurderingsloven, hvilken betydning en even-
tuel anmodning om berigtigelse vil kunne have for en foreløbig vurdering, herunder om
sagen skal genoptages.
Side 2 af 2