L 113 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 50: MFU spm. om, hvordan det kan være boligejernes ansvar at gøre indsigelse mod offentligretlige servitutter, hvis der er tale om plandata

Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
L 113
Offentligt

23. maj 2023

J.nr. 2022 - 13058

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Vedrørende L 113 - Forslag til ejendomsskattelov.

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 49 af 15. maj 2023. Spørgsmålet er stillet efter øn-

ske fra Nick Zimmermann.

Jeppe Bruus

/ Rikke Kure Wendel

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 50: MFU spm. om, hvordan det kan være boligejernes ansvar at gøre indsigelse mod offentligretlige servitutter, hvis der er tale om plandata

Spørgsmål

Det fremgår af den juridiske vejledning på skat.dk at en byggeretsservitut (H.A.5.1.2.2),

som omhandler forhold, der kan optages bestemmelse om i en

lokalplan, ”… betragtes

som offentligretlig regulering. Byggeretsservitutter kan kun gyldigt pålægges en ejendom

med forudgående samtykke fra kommunalbestyrelsen, jf. planlovens § 42. Sådanne servi-

tutter sidestilles derfor med forskrifter udstedt i medfør af planlovgivningen eller anden

offentligretlig regulering.” Hvorfor skal man som boligejer selv gøre indsigelse eller på-

klage forhold om juridiske dokumenter, der kan optages bestemmelse om i en lokalplan?

Svar

Spørgsmålet relaterer sig til regler, som ikke foreslås ændret med L 113 og L 114.

Jeg kan henholde mig til følgende, som jeg har modtaget fra Vurderingsstyrelsen:

”Med

etableringen af det nye ejendomsvurderingssystem blev der også oprettet et nyt

plandataregister for at forbedre de oplysninger om plangrundlaget, som indgår i en ejen-

domsvurdering, herunder særligt grundens anvendelses- og udnyttelsesmuligheder.

Oplysninger fra bestemmelser i lokalplaner om en ejendoms anvendelses- og udnyttelses-

muligheder kan nedbrydes og indgå i plandataregisteret Plandata.dk.

Byggeretsservitutter, som er påtegnet af kommunalbestyrelsen, anvendes som supplement

til lokalplaner for bl.a. større byudviklingsområder. På ejendomme i sådanne områder

tinglyses byggeretsservitutterne ofte. Det var oprindeligt hensigten, at oplysninger om

byggeretsservitutter skulle leveres og opdateres direkte fra den digitale tinglysning, hvor-

efter de skulle nedbrydes til deljordstykkeniveau og registreres i plandateregisteret Plan-

data.dk, for derefter at kunne indgå i vurderingerne via de modelbaserede vurderingsfor-

slag. Formålet var, at Skatteforvaltningen ikke af egen drift til brug for vurderingsarbejdet

skulle gennemgå oplysninger om byggeretsservitutter i den digitale tinglysning.

Det viste sig imidlertid tidligt, at det ikke var muligt at etablere en digital løsning, hvorved

oplysninger om tinglyste byggeretsservitutter automatisk blev tilgængelige i plandataregi-

steret Plandata.dk.

Da det ville fordre et uforholdsmæssigt stort ressourceforbrug, såfremt Skatteforvaltnin-

gen skulle foretage en manuel gennemgang af oplysninger om tinglyste byggeretsservitut-

ter i den digitale tinglysning, blev det på den baggrund fastsat i ejendomsvurderingsloven

fra 2017, at Skatteforvaltningen ikke af egen drift tager højde for tinglyste byggeretsservi-

tutter ved ansættelsen af grundværdien. Ejendomsejeren har mulighed for selv at påbe-

råbe sig sådanne servitutter i forhold til grundværdiansættelsen. Ejendomsejeren gøres

opmærksom herpå i forbindelse med udsendelsen af deklarationsmeddelelsen forud for

ejendomsvurderingen.”

Side 2 af 2