Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
L 113
Offentligt
2710831_0001.png
22. maj 2023
J.nr. 2022 - 13058
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 113 - Forslag til ejendomsskattelov.
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 45 af 15. maj 2023. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra Nick Zimmermann.
Jeppe Bruus
/ Rikke Kure Wendel
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 45: MFU spm. om, hvor i de udsendte deklarationer man kan læse, at man som boligejer skal gøre indsigelse over manglende nedslag som følge af servitutter i det gamle vurderingssystem
2710831_0002.png
Spørgsmål
Der står i de udsendte deklarationer, at man som boligejer skal gøre opmærksom på servi-
tutter tinglyst på ens ejendom. Hvor i de udsendte deklarationer kan man læse, at man
som boligejer skal gøre indsigelse over manglende nedslag som følge af servitutter, man
på tidspunktet for modtagelse af deklarationen stadig er omfattet af i det gamle vurde-
ringssystem?
Svar
Spørgsmålet relaterer sig til regler, som ikke foreslås ændret med L 113 og L 114.
Jeg kan henholde mig til følgende, som jeg har modtaget fra Vurderingsstyrelsen:
”I
deklarationsmeddelelsen er der et særligt afsnit om, hvordan man retter og tilføjer op-
lysninger. Her fremgår følgende:
”Særligt
om servitutter og deres betydning
Servitutter kan have betydning for vurderingen af din ejendom. Du bør
derfor oplyse os om det i en indsigelse, hvis der er tinglyst en servitut på
din ejendom, som du mener er værdipåvirkende, fordi den entydigt regule-
rer ejendommens anvendelses- eller udnyttelsesmuligheder. Det kan fx
være, hvis servitutten direkte fastsætter hvor meget og hvilken type bebyg-
gelse, der må opføres på grunden, eller regulerer mulighederne for at ud-
stykke grunden. Det kan også være, hvis servitutten direkte fastsætter en
bebyggelsesprocent eller et bestemt antal tilladte etagemeter på grunden.
Hvis det er en privatretlig servitut, så tager vi kun hensyn til den, hvis den
er pålagt en ejendom til fordel for en anden ejendom, og ejendommene
ikke har samme ejer.
Du kan finde tinglyste servitutter på tinglysning.dk”
Når man tilgår sin deklaration på vurderingsportalen.dk, vil man tillige kunne læse om
servitutter, hvis man ønsker at gøre indsigelse. Her fremgår følgende:
”Handler
din indsigelse om servitutter?
Som udgangspunkt har vi ikke oplysninger om servitutter. Du bør derfor
give os besked, hvis der er tinglyst en servitut på din ejendom eller på an-
dre ejendomme, som du mener påvirker værdien af din ejendom. Så un-
dersøger vi, om den har betydning for vurderingen.
Hvis der er tinglyst en såkaldt privatretlig servitut på din ejendom, tager vi
kun hensyn til den, hvis den fx er pålagt din ejendom til fordel for en an-
den ejendom, og du ikke ejer den anden ejendom. Det kan fx være, at eje-
ren af den anden ejendom har ret til at færdes på din ejendom eller til at
begrænse, hvad du kan bygge eller plante på din ejendom.
Side 2 af 3
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 45: MFU spm. om, hvor i de udsendte deklarationer man kan læse, at man som boligejer skal gøre indsigelse over manglende nedslag som følge af servitutter i det gamle vurderingssystem
2710831_0003.png
Du kan finde tinglyste servitutter på tinglysning.dk.” ”
Side 3 af 3