Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
L 113
Offentligt
2708769_0001.png
17. maj 2023
J.nr. 2022 - 13058
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 113 - Forslag til ejendomsskattelov.
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 39 af 15. maj 2023. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra Nick Zimmermann (DF).
Jeppe Bruus
/ Rikke Wendel
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 39: MFU spm. om, hvorfor boligejere først bliver gjort bekendt med værdien af deres nye ejendomsvurdering, efter at de 4 uger med mulighed for indsigelse er afsluttet
2708769_0002.png
Spørgsmål
Hvorfor bliver boligejere i det nye ejendomsvurderingssystem først gjort bekendt med
værdien af deres nye ejendomsvurdering, efter at de fire uger med mulighed for indsigelse
er afsluttet?
Svar
Spørgsmålet relaterer sig til regler, som ikke foreslås ændret med L 113 og L 114. Neden-
stående er således en beskrivelse af gældende ret.
Det er afgørende for korrekte ejendomsvurderinger, at det nødvendige datagrundlag er til
stede. Det sikres bl.a. ved, at Vurderingsstyrelsen supplerer de oplysninger, der indhentes
fra offentlige registre, med oplysninger fra ejendomsejeren. Dette sker inden for ram-
merne af en særlig deklarationsprocedure, jf. skatteforvaltningslovens kapitel 7 a, med
særlige regler om frister for afgørelse om vurdering, deklaration og afgørelsesperiode.
Med den særlige deklarationsprocedure sikres det, at ejendomsejerne får indblik i de op-
lysninger, der har væsentlig betydning for deres vurdering, samt mulighed for at supplere
disse, før vurderingen foretages. Samtidig tilgodeser den særlige deklarationsperiode både
behovet for et tilstrækkeligt oplysningsgrundlag og hensynet til det meget betydelige antal
ejendomsvurderinger, der skal udarbejdes og udsendes til borgerne hvert andet år (masse-
administration).
Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 20 a, stk. 2, at told- og skatteforvaltningen ved
deklarationen underretter ejeren af en ejendom om de faktiske oplysninger om den pågæl-
dendes ejendom og andre faste ejendomme, der forventes tillagt væsentlig betydning for
vurderingen af den pågældendes ejendom. Told- og skatteforvaltningen underretter samti-
dig ejeren af ejendommen om, at told- og skatteforvaltningen kan træffe afgørelse på
grundlag af de oplysninger, der foreligger, når afgørelsesperioden indtræder, og om tids-
punktet for afgørelsesperiodens indtræden, jf. § 20 b.
Side 2 af 2