Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
L 113
Offentligt
2708595_0001.png
17. maj 2023
J.nr. 2023 - 4053
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 113 - Forslag til ejendomsskattelov.
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 3 af 3. maj 2023. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Sigurd Agersnap (SF).
Jeppe Bruus
/ Uffe Mikkelsen
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om at opgøre konsekvenserne af L 113 for provenuet fra den progressive ejendomsværdiskat
2708595_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren opgøre konsekvenserne af L 113 for provenuet fra den progressive ejen-
domsværdiskat?
Svar
Med de gældende regler udgør progressionsgrænsen for ejendomsværdiskatten 3,04 mio.
kr. Provenuet fra ejendomsværdiskatten
såvel den almindelige som den progressive del
udhules realt over tid, som følge af skattestoppet.
Med de foreslåede nye ejendomsskatteregler vil den progressive del af ejendomsværdis-
katten blive opkrævet ud fra den del af den seneste ejendomsvurdering fratrukket forsig-
tighedsprincippet, som ligger over 9,2 mio. kr. (2024-niveau). Ejendomsværdien over 9,2
mio. kr. beskattes med 1,4 pct., som det fremgår af besvarelse af spm. 2 til L 113. Pro-
gressionsgrænsen på 9,2 mio. kr. er fastsat, så der for den samme andel af ejerboligerne
betales progressiv ejendomsværdiskat ved overgangen fra 2023 til 2024. Efter omlægnin-
gen i 2024 vil provenuet ikke længere udhules realt, som det er tilfældet med det nuvæ-
rende skattestop og progressionsgrænse.
Ved omlægningen i 2024 vil den lavere progressive ejendomsværdiskattesats, men højere
beskatningsgrundlag medføre, at der vil være et merprovenu fra den progressive ejen-
domsværdiskat på ca. 0,6 mia. kr. (2023-niveau). Det samlede merprovenu skønnes at ud-
gøre 0,7 mia. kr. (2023-niveau) i varig virkning,
jf. tabel 1.
Tabel 1. Provenuvirkninger ved L 113 for den progressive del af ejendomsværdiskatten
Mia. kr. (2023-niveau)
Ejendomsværdiskat
2024
0,6
2025
0,5
2026
0,5
2027
0,5
2028
0,5
2029
0,5
2030
0,5
2060 Varigt
0,7
0,7
Anm.: Der ses her bort fra eventuelle nedslag i ejendomsværdiskatten.
Kilde: Skatteministeriet.
Det bemærkes, at en højere ejendomsværdiskat kan medføre en skatterabat for boligeje-
ren, som først vil bortfalde i forbindelse med salg, hvorved en del af merprovenuet på
kort sigt modsvares af en skatterabat.
Side 2 af 2