Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
L 113 Bilag 9
Offentligt
2713089_0001.png
Til lovforslag nr.
L 113
Folketinget 2022-23 (2. samling)
Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 23. maj 2023
Betænkning
over
Forslag til ejendomsskattelov
[af skatteministeren (Jeppe Bruus)]
1. Ændringsforslag
Skatteministeren har stillet 18 ændringsforslag til lovfor-
slaget.
2. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (S, V, M, DD, KF, RV og DF) indstil-
ler lovforslaget til
vedtagelse
med de stillede ændringsfor-
slag.
Et
mindretal
i udvalget (SF) indstiller lovforslaget til
forkastelse
ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for
de stillede ændringsforslag.
Et
andet mindretal
i udvalget (LA) vil redegøre for sin
stilling til lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet vil
stemme for de stillede ændringsforslag.
Et
tredje mindretal
i udvalget (EL) indstiller lovforslaget
til
forkastelse
ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme
imod de stillede ændringsforslag.
Et
fjerde mindretal
i udvalget (ALT) indstiller lovforsla-
get til
forkastelse
ved 3. behandling. Mindretallet vil ved
2. behandling af lovforslaget redegøre for sin stilling til de
stillede ændringsforslag.
Et
femte mindretal
i udvalget (NB) vil redegøre for sin
stilling til lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet vil
ved 2. behandling af lovforslaget redegøre for sin stilling til
de stillede ændringsforslag.
Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin-
gen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Socialistisk Folkeparti
Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget finder
det kritisk, at der udrulles et ikkefærdigt vurderingssystem
med begrænset klageadgang og med nedsat retssikkerhed
for borgerne. Socialistisk Folkepartis medlemmer af udval-
get finder det dertil kritisk, at de nye ejendomsvurderinger
er så komplekse og klageadgangen så ugennemskuelig, at
det må forventes at have en social slagside ved at ikke
alle har ressourcerne til at klage og foretage indsigelser
i forbindelse med vurderingerne. Socialistisk Folkepartis
medlemmer af udvalget er bekymrede for den usikkerhed og
utryghed, det skaber at gennemføre midlertidige ejendoms-
vurderinger, som først efterreguleres i 2026. Socialistisk
Folkeparti var ikke med i forligskredsen bag de nye ejen-
domsvurderinger, da det samlede system vil have bekymren-
de fordelingsmæssige konsekvenser, idet forslaget indebærer
store skattelettelser til boligejere, som er ubalancerede i for-
hold til lejere, og da progressionsgrænsen er sat for højt, når
den høje sats først gælder boliger af en værdi på over 9,2
mio. kr. Socialistisk Folkeparti stemmer på den baggrund
imod det samlede forslag.
Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget ser posi-
tivt på indholdet af de af skatteministeren stillede ændrings-
forslag, omend den omfattende mængde ændringsforslag vi-
ser, at der har været tale om en forhastet proces med stor
risiko for fejl.
Radikale Venstre
Radikale Venstres medlem af udvalget støtter lovforsla-
get, som er en implementering af de resterende dele af
boligskatteforliget fra 2017 indgået mellem den daværende
regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative
Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radika-
le Venstre. For Radikale Venstre er det glædeligt, at vi får
et tidssvarende ejendomsskattesystem, hvor skattesystemet
bidrager til at stabilisere udviklingen på boligmarkedet og
bidrager til at rette op på den skævvridning af boligmarke-
derne i by og land, som de senere år er blevet forstærket af
boligskattestoppet.
AX028812
 L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 9: Betænkning afgivet den 23. maj 2023
2713089_0002.png
2
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af
skatteministeren,
tiltrådt af et
flertal
(S, V, SF, M, DD,
LA, KF, RV og DF):
Til § 4
1)
I
stk. 2
ændres »§ 3, stk. 1, nr. 1-4« til: »§ 3, stk. 1, nr.
3 og 4, og ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 1«.
[Udvidelse af bestemmelsen til at omfatte flere ejendomme]
Til § 7
2)
I
stk. 1
ændres »den pågældende organisation, institu-
tion eller private« til: »en organisation eller en institution
eller af private«.
[Sproglig justering]
Til § 14
3)
I
stk. 2, nr. 3, 1. pkt.,
ændres »sådan« til: »denne«.
[Sproglig justering]
Til § 31
4)
I
stk. 1
ændres »§ 3, stk. 1, nr. 1-4, og ubebyggede
grunde, jf. ejendomsvurderingslovens § 4, stk. 1, nr. 7 og 8«
til: »§ 3, stk. 1, nr. 3 og 4, og ejendomsvurderingslovens § 3,
stk. 1, nr. 1«.
[Udvidelse af bestemmelsen til at omfatte flere ejendomme]
Til § 36
5)
I
stk. 2, 2. pkt.,
ændres »er sket ved grov uagtsomhed
eller forsæt« til: »forsætligt eller groft uagtsomt er sket med
urette«.
[Sproglig præcisering]
Til § 38
6)
I
stk. 1, nr. 1,
ændres »§ 3, stk. 1, nr. 1-4, ejendommen
er en ubebygget grund, hvorpå der kan opføres en ejendom
nævnt i § 3, stk. 1, nr. 1-4, eller ejendommen er en ubebyg-
get grund omfattet af ejendomsvurderingslovens § 4, stk. 1,
nr. 7 og 8« til: »§ 3, stk. 1, nr. 3 og 4, eller ejendommen er
nævnt i ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 1«.
[Udvidelse af bestemmelsen til at omfatte flere ejendomme]
Til § 43
7)
I
stk. 3, 2. pkt.,
ændres »§ 3, stk. 1, nr. 1-4, eller når
en ubebygget grund ændrer anvendelse, hvorefter den ikke
længere er en grund, hvorpå der kan opføres en ejendom
som nævnt i § 3, stk. 1, nr. 1-4, eller den ikke længere er en
ubebygget grund omfattet af ejendomsvurderingslovens § 4,
nr. 7 og 8« til: »§ 3, stk. 1, nr. 3 og 4, eller ikke længere er
en ejendom som nævnt i ejendomsvurderingslovens § 3, stk.
1, nr. 1«.
[Udvidelse af bestemmelsen til at omfatte flere ejendomme]
Til § 49
8)
Stk. 1
affattes således:
»Der ydes et lån, jf. § 46, til stigninger i grundskyld til
fysiske personer, der ejer ejendomme, som er nævnt i § 3,
stk. 1, nr. 3 og 4, eller ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 1,
nr. 1.«
[Udvidelse af bestemmelsen til at omfatte flere ejendomme]
9)
I
stk. 2, 2. pkt.,
ændres »ejendomsværdiskat« til:
»grundskyld«.
[Rettelse af fejl]
Til § 53
10)
I
stk. 1
og
stk. 3, 1. pkt.,
ændres »§ 3, stk. 1, nr. 1-4«
til: »§ 3, stk. 1, nr. 3 og 4, og ejendomsvurderingslovens § 3,
stk. 1, nr. 1«.
[Udvidelse af bestemmelsen til at omfatte flere ejendomme]
11)
I
stk. 6
ændres »§ 3, stk. 1, nr. 1-4« til: »§ 3, stk. 1, nr.
3 og 4, og ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 1«, og
efter »ansøgt om lån« indsættes: »efter«.
[Udvidelse af bestemmelsen til at omfatte flere ejendomme
og en sproglig justering]
Til § 59
12)
I
stk. 2
ændres »Ændrer en ejendom anvendelse, så
den ikke længere er omfattet af § 3, stk. 1« til: »Ændrer en
ejendom anvendelse, så den ikke længere er nævnt i § 3, stk.
1, eller ikke længere er en ejendom nævnt i ejendomsvurde-
ringslovens § 3, stk. 1, nr. 1«.
[Udvidelse af bestemmelsen til at omfatte flere ejendomme]
Til § 67
13)
I
stk. 1, 2. pkt.,
indsættes efter »lånene«: »uden krav
om tinglysning«.
[Sproglig præcisering]
14)
Stk. 2
affattes således:
»Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen skal ved told- og skattefor-
valtningens overtagelse af lån efter stk. 1 meddele told- og
skatteforvaltningen de nødvendige informationer forbundet
med overtagelsen af lånene.«
[Ændring til kommunale opgaver forbundet med statens
overtagelse af lån]
Til § 69
15)
I
stk. 1
ændres »omfattet af § 3, stk. 1, nr. 5-10« til:
», som ikke er omfattet af § 3, stk. 1, nr. 3 eller 4, eller
ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 1«.
[Indskrænkning af bestemmelsen til at omfatte færre ejen-
domme]
 L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 9: Betænkning afgivet den 23. maj 2023
2713089_0003.png
3
16)
I
stk. 3
ændres »Er en ejendom ikke længere i sin
helhed omfattet af § 3, stk. 1« til: »Ændrer en ejendom
anvendelse, så den ikke længere er nævnt i § 3, stk. 1, eller
ikke længere er en ejendom nævnt i ejendomsvurderingslo-
vens § 3, stk. 1, nr. 1«.
[Udvidelse af bestemmelsen til at omfatte flere ejendomme]
Til § 80
17)
I
stk. 1, 1. pkt.,
ændres »§ 3, stk. 1, nr. 1-4« til: »§ 3,
stk. 1, nr. 3 og 4, og ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 1,
nr. 1«.
[Udvidelse af bestemmelsen til at omfatte flere ejendomme]
Til § 83
18)
I
stk. 8
udgår »med senere ændringer«.
[Lovteknisk præcisering]
Bemærkninger
Til nr. 1
Det fremgår af lovforslagets § 4, stk. 2, at grundskyld
af ejendomme nævnt i § 3, stk. 1, nr. 1-4, der alene er ejet
af fysiske personer, påhviler den fysiske person, der ejer
ejendommen i henhold til et autoritativt register, jf. dog stk.
3 og 4.
Det foreslås med ændringsforslag nr. 1, at lovforslagets §
4, stk. 2, ændres således, at »§ 3, stk. 1, nr. 1-4« ændres til
»§ 3, stk. 1, nr. 3 og 4, og ejendomsvurderingslovens § 3,
stk. 1, nr. 1«.
Ændringsforslaget vil udvide bestemmelsen til at omfatte
flere ejendomme af lovforslagets § 4, stk. 2, og ændrings-
forslaget vil dermed indebære en udvidelse af ejendomme,
hvor grundskylden påhviler den fysiske person.
Baggrunden for ændringsforslaget er, at det har vist sig
muligt for Skatteforvaltningen i højere grad at ensrette hæf-
telsen for grundskyld af ejerboliger, således at alle ejerboli-
ger vil blive behandlet ens i denne henseende.
Efter ændringsforslaget vil det være afgørende, om ejen-
dommen er nævnt i lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 3 og 4, eller
ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 1.
Nævnt i lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 3 og 4, er:
– Boliger tilhørende landbrugsejendomme, hvor der efter
ejendomsvurderingslovens § 30, stk. 1, 1. pkt., ansættes
en særskilt ejendomsværdi og en særskilt grundværdi.
– Boliger tilhørende skovejendomme, hvor der efter ejen-
domsvurderingslovens § 30, stk. 1, 1. pkt., ansættes en
særskilt ejendomsværdi og en særskilt grundværdi.
Nævnt i ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 1,
er ejendomme, der er kategoriseret som ejerbolig, jf. ejen-
domsvurderingslovens § 4. Efter ejendomsvurderingslovens
§ 4 forstås ejerboliger som følgende ejendomme, hvis de for
bebyggede ejendommes vedkommende højst indeholder to
boligenheder:
1) Ejendomme til helårsbeboelse.
2) Ejerlejligheder til helårsbeboelse.
3) Sommerhuse og andre fritidshuse.
4) Sommerhusejerlejligheder.
5) Ejendomme som nævnt under nr. 1-4 på fremmed
grund.
6) Grunde, hvorpå der udelukkende er opført ejendomme
som nævnt under nr. 5.
7) Ubebyggede grunde, hvor hele grunden ligger i byzo-
ne, med en grundstørrelse på mindre end 1.400 m
2
, og hvor
hele grunden er udlagt til helårsbeboelse som nævnt under
nr. 1.
8) Ubebyggede grunde, hvor hele grunden ligger i et
sommerhusområde, med en grundstørrelse på mindre end
2.400 m
2
, og hvor hele grunden alene er udlagt til sommer-
hus- eller fritidsboligbebyggelse som nævnt under nr. 3.
Det bemærkes, at ejendomme nævnt i lovforslagets § 3,
stk. 1, nr. 1 og 2, som vedrører ejendomme, der alene har én
eller to selvstændige boligenheder, altid vil være ejendom-
me, der er kategoriseret som ejerbolig efter ejendomsvurde-
ringslovens § 3, stk. 1, nr. 1.
Ændringsforslaget betyder, at grundskylden for en ejen-
dom, der anvendes såvel til boligformål som erhvervsmæssi-
ge formål, og som er kategoriseret som en ejerbolig, påhvi-
ler den fysiske person for hele ejendommen.
Grundskyld for ejendomme over 5.000 m
2
, som er kate-
goriseret som en ejerbolig, samt ejerboliger samnoteret med
en vindmølleparcel, vil også i sin helhed påhvile den fysiske
person for hele ejendommen.
Grundskyld for en mindre udlejningsejendom, som er
kategoriseret som en ejerbolig, vil også påhvile den fysiske
person for den grundskyld, der påhviler hele ejendommen.
Omvendt vil grundskylden for sådanne ejendomme, som
er kategoriseret som en erhvervsejendom, i stedet hæfte på
ejendommen efter lovforslagets § 4, stk. 5, for den grund-
skyld, der påhviler hele ejendommen.
Grundskyld for de ejendomme, som er nævnt i lovforsla-
gets § 3, stk. 1, nr. 3 og 4, og ejendomsvurderingslovens §
3, stk. 1, nr. 1, betales på baggrund af ejendomsvurderingen
fra året før indkomståret eller kalenderåret. Det vil hermed
være afgørende for at være omfattet af bestemmelsen, at
ejendommen i forbindelse med ejendomsvurderingen i året
før indkomståret eller kalenderåret var vurderet som en ejen-
dom, der enten er omfattet af ejendomsvurderingslovens § 3,
stk. 1, nr. 1, eller er omfattet af ejendomsvurderingslovens
§ 3, stk. 1, nr. 2 eller 3, med en fordeling af grundværdien
efter ejendomsvurderingslovens § 30, stk. 1. Herudover vil
det være et krav, at ejendommen i indkomståret eller kalen-
deråret alene er ejet af fysiske ejere.
Til nr. 2
Det fremgår af lovforslagets § 7, stk. 1, at kommunalbe-
styrelsen kan meddele hel eller delvis fritagelse for grund-
skyld af ejendomme, der ejes af den pågældende organisa-
tion, institution eller private, og som er nævnt i bestemmel-
sens nr. 1-5.
Det foreslås med ændringsforslag nr. 2, at i lovforslagets
§ 7, stk. 1,
ændres »den pågældende organisation, institution
eller private« til »en organisation eller en institution eller af
private«.
Den med ændringsforslaget foreslåede justering er af
sproglig karakter og er uden indholdsmæssig betydning.
 L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 9: Betænkning afgivet den 23. maj 2023
2713089_0004.png
4
Til nr. 3
Det fremgår af lovforslagets § 14, stk. 2, at er der for
ejendomme, der er omfattet af § 3, stk. 2, ikke en ejendoms-
vurdering som nævnt i stk. 1, anvendes handelsværdien for
det forudgående indkomstår som beskatningsgrundlag for
ejendomsværdiskatten, og at handelsværdien fastsættes på
følgende måde:
1) Er der et udenlandsk, færøsk eller grønlandsk prisin-
deks for ejendomme af den pågældende type, og kan dette
indeks godkendes af told- og skatteforvaltningen, fastsættes
handelsværdien som den faktiske anskaffelsespris fremin-
dekseret efter et sådant prisindeks. Told- og skatteforvalt-
ningen kan bestemme, at et udenlandsk, færøsk eller grøn-
landsk prisindeks skal anvendes med fremadrettet virkning.
2) Findes der ikke et prisindeks som nævnt i nr. 1, anven-
des et dansk prisindeks for ejendomme af den pågældende
type.
3) Foreligger der anden dokumentation, der giver en me-
re retvisende fastsættelse af handelsværdien end den fastsæt-
telse, der er nævnt i nr. 1 og 2, lægges sådan dokumentation
til grund for værdifastsættelsen. Handelsværdien fastsat ef-
ter 1. pkt. indgår med 80 pct.
4) Findes der ikke et prisindeks eller dokumentation
som nævnt i nr. 1-3, fastsættes handelsværdien skønsmæs-
sigt. Tilsvarende gælder, hvis indeksering af en faktisk an-
skaffelsespris medfører et resultat, som står i åbenbart mis-
forhold til ejendommens reelle handelsværdi. Handelsværdi-
en fastsat efter 1. og 2. pkt. indgår med 80 pct.
Det foreslås med ændringsforslag nr. 3, at i stk. 2, nr. 3,
1. pkt., ændres »sådan« til »denne«.
Den med ændringsforslaget foreslåede justering er af
sproglig karakter og er uden indholdsmæssig betydning.
Til nr. 4
Det fremgår af lovforslagets § 31, stk. 1, at ejendomsvær-
diskat af ejendomme nævnt i § 3 og grundskyld af ejendom-
me nævnt i § 3, stk. 1, nr. 1-4, og ubebyggede grunde, jf.
ejendomsvurderingslovens § 4, stk. 1, nr. 7 og 8, der alene er
ejet af fysiske personer, opkræves af Skatteforvaltningen via
forskuds- og årsopgørelsen hos den eller de fysiske person-
er, der ejer ejendommen i henhold til et autoritativt register.
Det foreslås med ændringsforslag nr. 4, at lovforslagets
§ 31, stk. 1, ændres således, at »§ 3, stk. 1, nr. 1-4, og
ubebyggede grunde, jf. ejendomsvurderingslovens § 4, stk.
1, nr. 7 og 8« ændres til »§ 3, stk. 1, nr. 3 og 4, og ejendoms-
vurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 1«.
Ændringsforslaget vil udvide bestemmelsen til at omfatte
flere ejendomme, hvor grundskylden vil blive opkrævet via
forskuds- og årsopgørelsen.
Baggrunden for ændringsforslaget er, at det har vist sig
muligt for Skatteforvaltningen i højere grad at ensrette op-
krævningen af grundskyld af ejerboliger, således at alle
ejerboliger vil blive behandlet ens i denne henseende. Æn-
dringsforslaget vil dermed i højere grad opfylde intentioner-
ne i boligskatteforliget, hvorefter grundskyld af alle ejerboli-
ger skal opkræves via forskuds- og årsopgørelsen.
Efter ændringsforslaget vil det være afgørende, om ejen-
dommen er nævnt i lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 3 og 4, eller
ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 1.
Nævnt i lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 3 og 4, er:
– Boliger tilhørende landbrugsejendomme, hvor der efter
ejendomsvurderingslovens § 30, stk. 1, 1. pkt., ansættes
en særskilt ejendomsværdi og en særskilt grundværdi.
– Boliger tilhørende skovejendomme, hvor der efter ejen-
domsvurderingslovens § 30, stk. 1, 1. pkt., ansættes en
særskilt ejendomsværdi og en særskilt grundværdi.
Nævnt i ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 1,
er ejendomme, der er kategoriseret som ejerbolig, jf. ejen-
domsvurderingslovens § 4. Efter ejendomsvurderingslovens
§ 4 forstås ejerboliger som følgende ejendomme, hvis de for
bebyggede ejendommes vedkommende højst indeholder to
boligenheder:
1) Ejendomme til helårsbeboelse.
2) Ejerlejligheder til helårsbeboelse.
3) Sommerhuse og andre fritidshuse.
4) Sommerhusejerlejligheder.
5) Ejendomme som nævnt under nr. 1-4 på fremmed
grund.
6) Grunde, hvorpå der udelukkende er opført ejendomme
som nævnt under nr. 5.
7) Ubebyggede grunde, hvor hele grunden ligger i byzo-
ne, med en grundstørrelse på mindre end 1.400 m
2
, og hvor
hele grunden er udlagt til helårsbeboelse som nævnt under
nr. 1.
8) Ubebyggede grunde, hvor hele grunden ligger i et
sommerhusområde, med en grundstørrelse på mindre end
2.400 m
2
, og hvor hele grunden alene er udlagt til sommer-
hus- eller fritidsboligbebyggelse som nævnt under nr. 3.
Det bemærkes, at ejendomme nævnt i lovforslagets § 3,
stk. 1, nr. 1 og 2, som vedrører ejendomme, der alene har én
eller to selvstændige boligenheder, altid vil være ejendom-
me, der er kategoriseret som ejerbolig efter ejendomsvurde-
ringslovens § 3, stk. 1, nr. 1.
Ændringsforslaget betyder, at f.eks. ejere af ejendomme,
der anvendes til såvel boligformål som erhvervsmæssige
formål, og som er kategoriseret som ejerboliger, vil blive
opkrævet grundskyld over personskattesystemerne for hele
ejendommen.
Ejere af ejendomme over 5.000 m
2
, som er kategorise-
ret som ejerboliger, og ejere af ejerboliger samnoteret med
vindmølleparcel vil også i sin helhed blive opkrævet grund-
skyld over personskattesystemerne.
Ejere af mindre udlejningsejendomme, som er kategori-
seret som ejerboliger, vil også blive opkrævet grundskyld
over personskattesystemerne for den grundskyld, der påhvi-
ler hele ejendommen.
Omvendt vil ejere af sådanne ejendomme, som er katego-
riseret som en erhvervsejendom, blive opkrævet grundskyld
via skattekontoen for den grundskyld, der påhviler hele
ejendommen.
Grundskyld for de ejendomme, som er nævnt i lovforsla-
gets § 3, stk. 1, nr. 3 og 4, og ejendomsvurderingslovens § 3,
stk. 1, nr. 1, betales på baggrund af ejendomsvurderingen fra
 L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 9: Betænkning afgivet den 23. maj 2023
2713089_0005.png
5
året før indkomståret eller kalenderåret. Det vil hermed være
afgørende for at være omfattet af personskattesystemerne, at
ejendommen i forbindelse med ejendomsvurderingen i året
før indkomståret eller kalenderåret var vurderet som en ejen-
dom, der enten er omfattet af ejendomsvurderingslovens § 3,
stk. 1, nr. 1, eller er omfattet af ejendomsvurderingslovens
§ 3, stk. 1, nr. 2 eller 3, med en fordeling af grundværdien
efter ejendomsvurderingslovens § 30, stk. 1. Herudover vil
det være et krav, at ejendommen i indkomståret eller kalen-
deråret alene er ejet af fysiske ejere.
Til nr. 5
Det fremgår af lovforslagets § 36, stk. 1, at rabat i ejen-
domsværdiskat, jf. § 35, ydes til fysiske personer, der ejer
ejendomme, som opfylder følgende samtlige betingelser:
1) Ejendommen er nævnt i § 3.
2) Ejendommen er overtaget senest den 31. december
2023.
3) Ejeren af ejendommen nævnt i nr. 1 og 2 er ejendoms-
værdiskattepligtig af ejendommen for indkomståret 2024, jf.
dog § 37, stk. 2.
Det fremgår af lovforslagets § 36, stk. 2, 1. pkt., at for
ejendomme omfattet af stk. 1, som nybygges eller ombyg-
ges, skal byggeriet være færdigmeldt til kommunalbestyrel-
sen efter reglerne i bygningsreglementet senest den 1. januar
2024, for at ejeren ydes rabat i ejendomsværdiskat. Det
fremgår af 2. pkt., at konstateres det, at færdigmeldingen
efter 1. pkt. er sket ved grov uagtsomhed eller forsæt, kan
Skatteforvaltningen træffe afgørelse om bortfald af rabat i
ejendomsværdiskat med virkning fra og med den 1. januar
2024.
Det foreslås med ændringsforslag nr. 5, at lovforslagets
§ 36, stk. 2, 2. pkt., ændres således, at »er sket ved grov
uagtsomhed eller forsæt« ændres til »forsætligt eller groft
uagtsomt er sket med urette«.
Ændringsforslaget vil medføre en sproglig præcisering
af, at den foreslåede bestemmelse omhandler tilfælde, hvor
færdigmeldingen, ud over at være sket forsætligt eller groft
uagtsomt, tillige er sket med urette.
Til nr. 6
Det fremgår af lovforslagets § 38, stk. 1, at rabat i grund-
skyld, jf. § 35, ydes til fysiske personer, jf. dog stk. 2, der
ejer ejendomme, som opfylder følgende samtlige betingel-
ser:
1) Ejendommen er nævnt i § 3, stk. 1, nr. 1-4, ejendom-
men er en ubebygget grund, hvorpå der kan opføres en
ejendom nævnt i § 3, stk. 1, nr. 1-4, eller ejendommen er en
ubebygget grund omfattet af ejendomsvurderingslovens § 4,
stk. 1, nr. 7 og 8.
2) Ejendommen er overtaget senest den 31. december
2023.
3) Ejendommen er omfattet af grundskyld for indkomst-
året 2024.
Det foreslås med ændringsforslag nr. 6, at lovforslagets
§ 38, stk. 1, nr. 1, ændres således, at »3, stk. 1, nr. 1-4,
ejendommen er en ubebygget grund, hvorpå der kan opføres
en ejendom nævnt i § 3, stk. 1, nr. 1-4, eller ejendommen er
en ubebygget grund omfattet af ejendomsvurderingslovens §
4, stk. 1, nr. 7 og 8« ændres til »§ 3, stk. 1, nr. 3 og 4, eller
ejendommen er nævnt i ejendomsvurderingslovens § 3, stk.
1, nr. 1«.
Ændringsforslaget vil udvide bestemmelsen til at omfatte
flere ejendomme, der er omfattet af rabat i grundskyld. Det
afgørende efter ændringsforslaget vil således være, at ejen-
dommen er kategoriseret som en ejerbolig efter ejendoms-
vurderingsloven, eller at ejendommen er en ejerbolig tilhø-
rende en landbrugs- eller skovejendom, hvor der er fastsat
en fordeling af grundværdien efter ejendomsvurderingslo-
vens § 30, stk. 1.
Baggrunden for ændringsforslaget er, at det har vist sig
muligt for Skatteforvaltningen at systemunderstøtte, at alle
ejendomme, der er kategoriseret som ejerbolig, der stiger i
grundskyld ved overgangen til 2024, vil blive omfattet af
rabat i grundskyld. Ændringsforslaget vil dermed i højere
grad opfylde intentionerne i boligskatteforliget, hvorefter
alle ejerboliger skal være omfattet af en rabat i grundskyld,
hvis grundskylden stiger ved overgangen til 2024.
Efter ændringsforslaget vil det være afgørende, om ejen-
dommen er nævnt i lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 3 og 4, eller
ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 1.
Nævnt i lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 3 og 4, er:
– Boliger tilhørende landbrugsejendomme, hvor der efter
ejendomsvurderingslovens § 30, stk. 1, 1. pkt., ansættes
en særskilt ejendomsværdi og en særskilt grundværdi.
– Boliger tilhørende skovejendomme, hvor der efter ejen-
domsvurderingslovens § 30, stk. 1, 1. pkt., ansættes en
særskilt ejendomsværdi og en særskilt grundværdi.
Nævnt i ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 1,
er ejendomme, der er kategoriseret som ejerbolig, jf. ejen-
domsvurderingslovens § 4. Efter ejendomsvurderingslovens
§ 4 forstås ejerboliger som følgende ejendomme, hvis de for
bebyggede ejendommes vedkommende højst indeholder to
boligenheder:
1) Ejendomme til helårsbeboelse.
2) Ejerlejligheder til helårsbeboelse.
3) Sommerhuse og andre fritidshuse.
4) Sommerhusejerlejligheder.
5) Ejendomme som nævnt under nr. 1-4 på fremmed
grund.
6) Grunde, hvorpå der udelukkende er opført ejendomme
som nævnt under nr. 5.
7) Ubebyggede grunde, hvor hele grunden ligger i byzo-
ne, med en grundstørrelse på mindre end 1.400 m
2
, og hvor
hele grunden er udlagt til helårsbeboelse som nævnt under
nr. 1.
8) Ubebyggede grunde, hvor hele grunden ligger i et
sommerhusområde, med en grundstørrelse på mindre end
2.400 m
2
, og hvor hele grunden alene er udlagt til sommer-
hus- eller fritidsboligbebyggelse som nævnt under nr. 3.
Det bemærkes, at ejendomme nævnt i lovforslagets § 3,
stk. 1, nr. 1 og 2, som vedrører ejendomme, der alene har én
eller to selvstændige boligenheder, altid vil være ejendom-
me, der er kategoriseret som ejerbolig efter ejendomsvurde-
ringslovens § 3, stk. 1, nr. 1.
 L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 9: Betænkning afgivet den 23. maj 2023
2713089_0006.png
6
Ændringsforslaget betyder, at f.eks. ejere af ejendomme,
der anvendes til såvel boligformål som erhvervsmæssige
formål, og som er kategoriseret som ejerboliger, vil få rabat i
grundskyld for hele ejendommen.
Ejere af ejendomme over 5.000 m
2
, som er kategorise-
ret som ejerboliger, og ejere af ejerboliger samnoteret med
vindmølleparcel vil også få rabat i den grundskyld, der på-
hviler hele ejendommen.
Ejere af mindre udlejningsejendomme, som er kategori-
seret som ejerboliger, vil også opnå en rabat i den grund-
skyld, der påhviler hele ejendommen.
Omvendt vil ejere af sådanne ejendomme, som er katego-
riseret som en erhvervsejendom, blive omfattet af stignings-
begrænsningsordningen efter lovforslagets kapitel 7 for den
grundskyld, der påhviler hele ejendommen.
Grundskyld for de ejendomme, som er nævnt i lovforsla-
gets § 3, stk. 1, nr. 3 og 4, og ejendomsvurderingslovens
§ 3, stk. 1, nr. 1, betales på baggrund af ejendomsvurde-
ringen fra året før indkomståret eller kalenderåret. Det vil
hermed være afgørende for at være omfattet af rabatten i
grundskylden for 2024, at ejendommen i forbindelse med
ejendomsvurderingen i 2023 var vurderet som en ejendom,
der enten er omfattet af ejendomsvurderingslovens § 3, stk.
1, nr. 1, eller er omfattet af ejendomsvurderingslovens § 3,
stk. 1, nr. 2 eller 3, med en fordeling af grundværdien efter
ejendomsvurderingslovens § 30, stk. 1. Herudover vil det
være et krav, at ejendommen pr. 31. december 2023 alene er
ejet af fysiske ejere.
Til nr. 7
Det fremgår af lovforslagets § 43, stk. 3, 1. pkt., at den
del af den samlede rabat, jf. § 40, stk. 1, der udgør rabat
i ejendomsværdiskat, jf. § 40, stk. 2, bortfalder, når en ejen-
dom ændrer anvendelse, hvorefter den ikke længere er en
ejendom som nævnt i § 3. Det fremgår af 2. pkt., at den
del af den samlede rabat, jf. § 40, stk. 1, der udgør rabat
i grundskyld, jf. § 40, stk. 3, bortfalder, når en ejendom æn-
drer anvendelse, hvorefter den ikke længere er en ejendom
som nævnt i § 3, stk. 1, nr. 1-4, eller når en ubebygget grund
ændrer anvendelse, hvorefter den ikke længere er en grund,
hvorpå der kan opføres en ejendom som nævnt i § 3, stk.
1, nr. 1-4, eller den ikke længere er en ubebygget grund
omfattet af ejendomsvurderingslovens § 4, nr. 7 og 8.
Det foreslås med ændringsforslag nr. 7, at lovforslagets
§ 43, stk. 3, 2. pkt., ændres således, at »§ 3, stk. 1, nr. 1-4,
eller når en ubebygget grund ændrer anvendelse, hvorefter
den ikke længere er en grund, hvorpå der kan opføres en
ejendom som nævnt i § 3, stk. 1, nr. 1-4, eller den ikke
længere er en ubebygget grund omfattet af ejendomsvurde-
ringslovens § 4, nr. 7 og 8« ændres til »§ 3, stk. 1, nr. 3 og 4,
eller ikke længere er en ejendom som nævnt i ejendomsvur-
deringslovens § 3, stk. 1, nr. 1«.
Ændringsforslaget vil udvide bestemmelsen til at omfat-
te flere ejendomme, der er omfattet af lovforslagets § 43,
stk. 3, 2. pkt., og ændringsforslaget skal ses i sammenhæng
med ændringsforslag nr. 6, som også vedrører rabat i grund-
skyld. For nærmere om baggrunden for ændringen henvises
der således til ændringsforslag nr. 6.
Efter ændringsforslaget vil det være afgørende, om ejen-
dommen er nævnt i lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 3 og 4, eller
ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 1.
Nævnt i lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 3 og 4, er:
– Boliger tilhørende landbrugsejendomme, hvor der efter
ejendomsvurderingslovens § 30, stk. 1, 1. pkt., ansættes
en særskilt ejendomsværdi og en særskilt grundværdi.
– Boliger tilhørende skovejendomme, hvor der efter ejen-
domsvurderingslovens § 30, stk. 1, 1. pkt., ansættes en
særskilt ejendomsværdi og en særskilt grundværdi.
Nævnt i ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 1,
er ejendomme, der er kategoriseret som ejerbolig, jf. ejen-
domsvurderingslovens § 4. Efter ejendomsvurderingslovens
§ 4 forstås ejerboliger som følgende ejendomme, hvis de for
bebyggede ejendommes vedkommende højst indeholder to
boligenheder:
1) Ejendomme til helårsbeboelse.
2) Ejerlejligheder til helårsbeboelse.
3) Sommerhuse og andre fritidshuse.
4) Sommerhusejerlejligheder.
5) Ejendomme som nævnt under nr. 1-4 på fremmed
grund.
6) Grunde, hvorpå der udelukkende er opført ejendomme
som nævnt under nr. 5.
7) Ubebyggede grunde, hvor hele grunden ligger i byzo-
ne, med en grundstørrelse på mindre end 1.400 m
2
, og hvor
hele grunden er udlagt til helårsbeboelse som nævnt under
nr. 1.
8) Ubebyggede grunde, hvor hele grunden ligger i et
sommerhusområde, med en grundstørrelse på mindre end
2.400 m
2
, og hvor hele grunden alene er udlagt til sommer-
hus- eller fritidsboligbebyggelse som nævnt under nr. 3.
Det bemærkes, at ejendomme nævnt i lovforslagets § 3,
stk. 1, nr. 1 og 2, som vedrører ejendomme, der alene har én
eller to selvstændige boligenheder, altid vil være ejendom-
me, der er kategoriseret som ejerbolig efter ejendomsvurde-
ringslovens § 3, stk. 1, nr. 1.
Grundskyld for de ejendomme, som er nævnt i lovforsla-
gets § 3, stk. 1, nr. 3 og 4, og ejendomsvurderingslovens § 3,
stk. 1, nr. 1, betales på baggrund af ejendomsvurderingen fra
året før indkomståret eller kalenderåret. Det vil hermed være
afgørende for, hvornår rabatten eventuelt vil bortfalde, hvor-
når ejendommen i forbindelse med ejendomsvurderingen
ikke længere vil være vurderet som en ejendom, der enten er
omfattet af ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 1, eller
som ejendom omfattet af ejendomsvurderingslovens § 3,
stk. 1, nr. 2 eller 3, med en fordeling af grundværdien efter
ejendomsvurderingslovens § 30, stk. 1. Fra det tidspunkt,
hvor vurderingen ændres, således at ovenstående ikke læn-
gere er opfyldt, vil skatterabatten bortfalde ved starten af det
næstkommende indkomstår eller kalenderår.
Ændres vurderingen f.eks. ved vurderingsterminen pr. 1.
januar 2026, vil rabatten bortfalde i forbindelse med bereg-
ningen af grundskyld i 2027.
I tilfælde, hvor bortfald sker som følge af en ændring
af ejerkredsen, således at det ikke længere alene er fysiske
personer, der ejer ejendommen, vil rabatten bortfalde med
det samme.
 L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 9: Betænkning afgivet den 23. maj 2023
2713089_0007.png
7
Til nr. 8
Det fremgår af lovforslagets § 49, stk. 1, at der ydes et
lån, jf. § 46, til stigninger i grundskyld til fysiske personer,
der ejer ejendomme, som opfylder én af følgende betingel-
ser:
1) Ejendommen er nævnt i § 3, stk. 1, nr. 1-4.
2) Ejendommen er en ubebygget grund, hvorpå der kan
opføres en ejendom nævnt i § 3, stk. 1, nr. 1-4.
3) Ejendommen er en ubebygget grund nævnt i ejen-
domsvurderingslovens § 4, stk. 1, nr. 7 og 8.
Det foreslås med ændringsforslag nr. 8, at lovforslagets
§ 49, stk. 1, nyaffattes til: »Der ydes et lån, jf. § 46, til stig-
ninger i grundskyld til fysiske personer, der ejer ejendomme,
som er nævnt i § 3, stk. 1, nr. 3 og 4, eller ejendomsvurde-
ringslovens § 3, stk. 1, nr. 1.«
Ændringsforslaget vil udvide bestemmelsen til at omfat-
te flere ejendomme, der er omfattet af lån til stigninger i
grundskyld. Det afgørende efter ændringsforslaget vil såle-
des være, at ejendommen er kategoriseret som en ejerbolig
efter ejendomsvurderingsloven, eller at ejendommen er en
ejerbolig tilhørende en landbrugs- eller skovejendom, hvor
der er fastsat en fordeling af grundværdien efter ejendoms-
vurderingslovens § 30, stk. 1.
Baggrunden for ændringsforslaget er, at det har vist sig
muligt for Skatteforvaltningen at systemunderstøtte, at alle
ejendomme, der er kategoriseret som ejerbolig, vil kunne
låne til eventuelle stigninger i grundskyld. Ændringsforsla-
get vil dermed i højere grad opfylde intentionerne i bolig-
skatteforliget, hvorefter alle ejerboliger skal kunne låne til
stigninger i grundskyld efter 2024.
Efter ændringsforslaget vil det være afgørende, om ejen-
dommen er nævnt i lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 3 og 4, eller
ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 1.
Nævnt i lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 3 og 4, er:
– Boliger tilhørende landbrugsejendomme, hvor der efter
ejendomsvurderingslovens § 30, stk. 1, 1. pkt., ansættes
en særskilt ejendomsværdi og en særskilt grundværdi.
– Boliger tilhørende skovejendomme, hvor der efter ejen-
domsvurderingslovens § 30, stk. 1, 1. pkt., ansættes en
særskilt ejendomsværdi og en særskilt grundværdi.
Nævnt i ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 1,
er ejendomme, der er kategoriseret som ejerbolig, jf. ejen-
domsvurderingslovens § 4. Efter ejendomsvurderingslovens
§ 4 forstås ejerboliger som følgende ejendomme, hvis de for
bebyggede ejendommes vedkommende højst indeholder to
boligenheder:
1) Ejendomme til helårsbeboelse.
2) Ejerlejligheder til helårsbeboelse.
3) Sommerhuse og andre fritidshuse.
4) Sommerhusejerlejligheder.
5) Ejendomme som nævnt under nr. 1-4 på fremmed
grund.
6) Grunde, hvorpå der udelukkende er opført ejendomme
som nævnt under nr. 5.
7) Ubebyggede grunde, hvor hele grunden ligger i byzo-
ne, med en grundstørrelse på mindre end 1.400 m
2
, og hvor
hele grunden er udlagt til helårsbeboelse som nævnt under
nr. 1.
8) Ubebyggede grunde, hvor hele grunden ligger i et
sommerhusområde, med en grundstørrelse på mindre end
2.400 m
2
, og hvor hele grunden alene er udlagt til sommer-
hus- eller fritidsboligbebyggelse som nævnt under nr. 3.
Det bemærkes, at ejendomme nævnt i lovforslagets § 3,
stk. 1, nr. 1 og 2, som vedrører ejendomme, der alene har én
eller to selvstændige boligenheder, altid vil være ejendom-
me, der er kategoriseret som ejerbolig efter ejendomsvurde-
ringslovens § 3, stk. 1, nr. 1.
Ændringsforslaget betyder, at f.eks. ejere af ejendomme,
der anvendes til såvel boligformål som erhvervsmæssige
formål, og som er kategoriseret som ejerboliger, vil kunne få
indefrosset stigninger i grundskyld for hele ejendommen.
Ejere af ejendomme over 5.000 m
2
, som er kategorise-
ret som ejerboliger, og ejere af ejerboliger samnoteret med
vindmølleparcel vil også få indefrosset stigninger for den
grundskyld, der påhviler hele ejendommen.
Ejere af mindre udlejningsejendomme, som er kategori-
seret som en ejerbolig, vil også kunne få indefrosset stignin-
ger i den grundskyld, der påhviler hele ejendommen.
Omvendt vil ejere af sådanne ejendomme, som er katego-
riseret som en erhvervsejendom, blive omfattet af stignings-
begrænsningsordningen for den grundskyld, der påhviler he-
le ejendommen.
Grundskyld for de ejendomme, som er nævnt i lovforsla-
gets § 3, stk. 1, nr. 3 og 4, og ejendomsvurderingslovens § 3,
stk. 1, nr. 1, betales på baggrund af ejendomsvurderingen fra
året før indkomståret eller kalenderåret. Det vil hermed være
afgørende for, hvornår retten til at få indefrosset stigninger i
grundskylden eventuelt vil bortfalde, hvornår ejendommen i
forbindelse med ejendomsvurderingen ikke længere vil væ-
re vurderet som en ejendom, der enten er omfattet af ejen-
domsvurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 1, eller som ejendom
omfattet af ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 2 eller
3, med en fordeling af grundværdien efter ejendomsvurde-
ringslovens § 30, stk. 1. Fra det tidspunkt, hvor vurderingen
ændres, således at ovenstående ikke længere er opfyldt, vil
retten til at få indefrosset stigninger i grundskylden bortfalde
ved starten af det næstkommende indkomstår eller kalender-
år.
Ændres vurderingen f.eks. ved vurderingsterminen pr.
1. januar 2026, vil retten til at få indefrosset stigninger i
grundskylden bortfalde i forbindelse med beregningen af
grundskyld i 2027.
I tilfælde, hvor bortfald sker som følge af en ændring
af ejerkredsen, således at det ikke længere alene er fysiske
personer, der ejer ejendommen, vil retten til at få indefrosset
stigninger i grundskylden bortfalde med det samme.
Til nr. 9
Det fremgår af lovforslagets § 49, stk. 2, at til brug
for opgørelsen af det samlede årlige lån, jf. § 46, som
opgøres samlet efter § 51, opgøres på helårsniveau for ind-
komståret et forskelsbeløb for grundskyld. Forskelsbeløbet
beregnes som den opgjorte grundskyld for det indeværende
indkomstår med fradrag for den opgjorte ejendomsværdiskat
af samme ejendom for skatteåret 2017, som er sammenlig-
ningsåret for grundskyld, jf. dog § 50, efter den tidligere
 L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 9: Betænkning afgivet den 23. maj 2023
2713089_0008.png
8
gældende lov om kommunal ejendomsskat, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 1463 af 6. oktober 2020 med senere ændringer,
jf. dog § 75, stk. 4. Lånet opgøres første gang i indkomståret
efter sammenligningsåret.
Det foreslås med ændringsforslag nr. 9, at i lovforslagets
§ 49, stk. 2, ændres »ejendomsværdiskat« til »grundskyld«.
Ændringsforslaget skal ses i lyset af, at det er en fejl, at
bestemmelsen i lovforslaget vedrører ejendomsværdiskat og
ikke grundskyld.
Til nr. 10
Det fremgår af lovforslagets § 53, stk. 1, at efter ansøg-
ning fra en fysisk person, jf. dog stk. 4, der ejer en ejendom
nævnt i § 3, stk. 1, nr. 1-4, skal Skatteforvaltningen yde lån
til betaling af den opgjorte grundskyld for indkomståret, jf.
§ 17, fratrukket det opgjorte forskelsbeløb for grundskyld,
jf. § 49, stk. 2, for ejerens ejerandel i en ejendom, der frem-
går af et autoritativt register, hvis ejeren inden udgangen af
indkomståret
1) har nået folkepensionistalderen, jf. § 1 a i lov om
social pension,
2) får udbetalt pension efter lov om social pension,
3) får udbetalt pension efter lov om højeste, mellemste,
forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.,
4) får udbetalt pension efter lov om delpension eller
5) modtager efterløn efter lov om arbejdsløshedsforsik-
ring m.v.
Det fremgår af lovforslagets § 53, stk. 3, 1. pkt., at ejer
en fysisk person omfattet af stk. 1 eller 2 to eller flere
ejendomme nævnt i § 3, stk. 1, nr. 1-4, ydes ejeren lån
til betaling af grundskyld for sin ejerandel i én af disse
ejendomme.
Det foreslås med ændringsforslag nr. 10, at lovforslagets
§ 53, stk. 1, og stk. 3, 1. pkt., ændres således, at »§ 3, stk. 1,
nr. 1-4« ændres til »§ 3, stk. 1, nr. 3 og 4, og ejendomsvur-
deringslovens § 3, stk. 1, nr. 1«.
Ændringsforslaget vil udvide bestemmelserne til at om-
fatte flere ejendomme, der er omfattet af pensionistlån. Det
afgørende efter ændringsforslaget vil således være, at ejen-
dommen er kategoriseret som en ejerbolig efter ejendoms-
vurderingsloven, eller at ejendommen er en ejerbolig tilhø-
rende en landbrugs- eller skovejendom.
Baggrunden for ændringsforslaget er, at det har vist sig
muligt for Skatteforvaltningen at systemunderstøtte, at der
for alle ejendomme, der er kategoriseret som ejerbolig, og
som er ejet af pensionister, vil kunne lånes til den samle-
de grundskyld. Ændringsforslaget vil dermed i højere grad
opfylde intentionerne i boligskatteforliget, hvorefter pensio-
nistlåneordningen skal videreføres uændret.
Efter ændringsforslaget vil det være afgørende, om ejen-
dommen er nævnt i lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 3 og 4, eller
ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 1.
Nævnt i lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 3 og 4, er:
– Boliger tilhørende landbrugsejendomme, hvor der efter
ejendomsvurderingslovens § 30, stk. 1, 1. pkt., ansættes
en særskilt ejendomsværdi og en særskilt grundværdi.
– Boliger tilhørende skovejendomme, hvor der efter ejen-
domsvurderingslovens § 30, stk. 1, 1. pkt., ansættes en
særskilt ejendomsværdi og en særskilt grundværdi.
Nævnt i ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 1,
er ejendomme, der er kategoriseret som ejerbolig, jf. ejen-
domsvurderingslovens § 4. Efter ejendomsvurderingslovens
§ 4 forstås ejerboliger som følgende ejendomme, hvis de for
bebyggede ejendommes vedkommende højst indeholder to
boligenheder:
1) Ejendomme til helårsbeboelse.
2) Ejerlejligheder til helårsbeboelse.
3) Sommerhuse og andre fritidshuse.
4) Sommerhusejerlejligheder.
5) Ejendomme som nævnt under nr. 1-4 på fremmed
grund.
6) Grunde, hvorpå der udelukkende er opført ejendomme
som nævnt under nr. 5.
7) Ubebyggede grunde, hvor hele grunden ligger i byzo-
ne, med en grundstørrelse på mindre end 1.400 m
2
, og hvor
hele grunden er udlagt til helårsbeboelse som nævnt under
nr. 1.
8) Ubebyggede grunde, hvor hele grunden ligger i et
sommerhusområde, med en grundstørrelse på mindre end
2.400 m
2
, og hvor hele grunden alene er udlagt til sommer-
hus- eller fritidsboligbebyggelse som nævnt under nr. 3.
Det bemærkes, at ejendomme nævnt i lovforslagets § 3,
stk. 1, nr. 1 og 2, som vedrører ejendomme, der alene har én
eller to selvstændige boligenheder, altid vil være ejendom-
me, der er kategoriseret som ejerbolig efter ejendomsvurde-
ringslovens § 3, stk. 1, nr. 1.
Ændringsforslaget betyder sammen med ændringsforslag
nr. 11 f.eks., at ejere af ejendomme, der anvendes til så-
vel boligformål som erhvervsmæssige formål, og som er
kategoriseret som ejerboliger, vil kunne få pensionistlån for
grundskyld for hele ejendommen.
Ejere af ejendomme over 5.000 m
2
, som er kategorise-
ret som ejerboliger, og ejere af ejerboliger samnoteret med
vindmølleparcel vil også få pensionistlån for den grund-
skyld, der påhviler hele ejendommen.
Ejere af mindre udlejningsejendomme, som er kategori-
seret som ejerboliger, vil også opnå pensionistlån for den
grundskyld, der påhviler hele ejendommen.
Omvendt vil ejere af sådanne ejendomme, som er katego-
riseret som erhvervsejendomme, imidlertid ikke kunne opnå
pensionistlån til noget af den grundskyld, der påhviler hele
ejendommen.
Grundskyld for de ejendomme, som er nævnt i lovforsla-
gets § 3, stk. 1, nr. 3 og 4, og ejendomsvurderingslovens §
3, stk. 1, nr. 1, betales på baggrund af ejendomsvurderingen
fra året før indkomståret eller kalenderåret. Det vil hermed
være afgørende for, hvornår retten til at få pensionistlån
eventuelt vil bortfalde, hvornår ejendommen i forbindelse
med ejendomsvurderingen ikke længere vil være vurderet
som en ejendom, der enten er omfattet af ejendomsvurde-
ringslovens § 3, stk. 1, nr. 1, eller som ejendom omfattet af
ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 2 eller 3, med en
fordeling af grundværdien efter ejendomsvurderingslovens §
 L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 9: Betænkning afgivet den 23. maj 2023
2713089_0009.png
9
30, stk. 1. Fra det tidspunkt, hvor vurderingen ændres, såle-
des at ovenstående ikke længere er opfyldt, vil retten til at
få pensionistlån bortfalde ved starten af det næstkommende
indkomstår eller kalenderår.
Ændres vurderingen f.eks. ved vurderingsterminen pr. 1.
januar 2026, vil retten til at få pensionistlån bortfalde i for-
bindelse med beregningen af grundskyld i 2027.
I tilfælde, hvor bortfald sker som følge af en ændring af
ejerkredsen, således at det ikke længere alene er fysiske per-
soner, der ejer ejendommen, vil retten til at få pensionistlån
bortfalde med det samme.
Til nr. 11
Det fremgår af lovforslagets § 53, stk. 6, at ejere af
ejendomme nævnt i § 3, stk. 1, nr. 1-4, der alene ejes af
fysiske personer, der ikke senest den 1. september 2023 har
fravalgt lån ydet efter kapitel 1 i lov om lån til betaling af
grundskyld m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 256 af 25. februar
2021 som ændret ved § 4 i lov nr. 291 af 27. februar 2021
og § 7 i lov nr. 2614 af 28. december 2021, anses for at have
ansøgt om lån efter stk. 1.
Det foreslås med ændringsforslag nr. 11, at i § 53, stk.
6 ændres »§ 3, stk. 1, nr. 1-4« til »§ 3, stk. 1, nr. 3 og 4,
og ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 1«, og at efter
»ansøgt om lån« indsættes »efter«.
Ændringsforslaget vil foruden en sproglig justering uden
indholdsmæssig betydning, hvor der indsættes et manglende
ord (»efter«), udvide bestemmelsen til at omfatte flere ejen-
domme, der er omfattet af pensionistlån. Det afgørende efter
ændringsforslaget vil således være, at ejendommen er kate-
goriseret som en ejerbolig efter ejendomsvurderingsloven,
eller at ejendommen er en ejerbolig tilhørende en landbrugs-
eller skovejendom.
Baggrunden for ændringsforslaget er, at det har vist sig
muligt for Skatteforvaltningen at systemunderstøtte, at der
for alle ejendomme, der er kategoriseret som ejerbolig, og
som er ejet af pensionister, vil kunne lånes til den samle-
de grundskyld. Ændringsforslaget vil dermed i højere grad
opfylde intentionerne i boligskatteforliget, hvorefter pensio-
nistlåneordningen skal videreføres uændret.
Efter ændringsforslaget vil det være afgørende, om ejen-
dommen er nævnt i lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 3 og 4, eller
ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 1.
Nævnt i lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 3 og 4, er:
– Boliger tilhørende landbrugsejendomme, hvor der efter
ejendomsvurderingslovens § 30, stk. 1, 1. pkt., ansættes
en særskilt ejendomsværdi og en særskilt grundværdi.
– Boliger tilhørende skovejendomme, hvor der efter ejen-
domsvurderingslovens § 30, stk. 1, 1. pkt., ansættes en
særskilt ejendomsværdi og en særskilt grundværdi.
Nævnt i ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 1,
er ejendomme, der er kategoriseret som ejerbolig, jf. ejen-
domsvurderingslovens § 4. Efter ejendomsvurderingslovens
§ 4 forstås ejerboliger som følgende ejendomme, hvis de for
bebyggede ejendommes vedkommende højst indeholder to
boligenheder:
1) Ejendomme til helårsbeboelse.
2) Ejerlejligheder til helårsbeboelse.
3) Sommerhuse og andre fritidshuse.
4) Sommerhusejerlejligheder.
5) Ejendomme som nævnt under nr. 1-4 på fremmed
grund.
6) Grunde, hvorpå der udelukkende er opført ejendomme
som nævnt under nr. 5.
7) Ubebyggede grunde, hvor hele grunden ligger i byzo-
ne, med en grundstørrelse på mindre end 1.400 m
2
, og hvor
hele grunden er udlagt til helårsbeboelse som nævnt under
nr. 1.
8) Ubebyggede grunde, hvor hele grunden ligger i et
sommerhusområde, med en grundstørrelse på mindre end
2.400 m
2
, og hvor hele grunden alene er udlagt til sommer-
hus- eller fritidsboligbebyggelse som nævnt under nr. 3.
Det bemærkes, at ejendomme nævnt i lovforslagets § 3,
stk. 1, nr. 1 og 2, som vedrører ejendomme, der alene har én
eller to selvstændige boligenheder, altid vil være ejendom-
me, der er kategoriseret som ejerbolig efter ejendomsvurde-
ringslovens § 3, stk. 1, nr. 1.
Ændringsforslaget betyder sammen med ændringsforslag
nr. 10 f.eks., at ejere af ejendomme, der anvendes til så-
vel boligformål som erhvervsmæssige formål, og som er
kategoriseret som ejerboliger, vil kunne få pensionistlån for
grundskyld for hele ejendommen.
Ejere af ejendomme over 5.000 m
2
, som er kategorise-
ret som ejerboliger, og ejere af ejerboliger samnoteret med
vindmølleparcel vil også få pensionistlån for den grund-
skyld, der påhviler hele ejendommen.
Ejere af mindre udlejningsejendomme, som er kategori-
seret som ejerboliger, vil også opnå pensionistlån for den
grundskyld, der påhviler hele ejendommen.
Omvendt vil ejere af sådanne ejendomme, som er katego-
riseret som erhvervsejendomme, imidlertid ikke kunne opnå
pensionistlån til noget af den grundskyld, der påhviler hele
ejendommen.
Grundskyld for de ejendomme, som er nævnt i lovforsla-
gets § 3, stk. 1, nr. 3 og 4, og ejendomsvurderingslovens §
3, stk. 1, nr. 1, betales på baggrund af ejendomsvurderingen
fra året før indkomståret eller kalenderåret. Det vil hermed
være afgørende for, hvornår retten til at få pensionistlån
eventuelt vil bortfalde, hvornår ejendommen i forbindelse
med ejendomsvurderingen ikke længere vil være vurderet
som en ejendom, der enten er omfattet af ejendomsvurde-
ringslovens § 3, stk. 1, nr. 1, eller som ejendom omfattet af
ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 2 eller 3, med en
fordeling af grundværdien efter ejendomsvurderingslovens §
30, stk. 1. Fra det tidspunkt, hvor vurderingen ændres, såle-
des at ovenstående ikke længere er opfyldt, vil retten til at
få pensionistlån bortfalde ved starten af det næstkommende
indkomstår eller kalenderår.
Ændres vurderingen f.eks. ved vurderingsterminen pr. 1.
januar 2026, vil retten til at få pensionistlån bortfalde i for-
bindelse med beregningen af grundskyld i 2027.
I tilfælde, hvor bortfald sker som følge af en ændring af
ejerkredsen, således at det ikke længere alene er fysiske per-
soner, der ejer ejendommen, vil retten til at få pensionistlån
bortfalde med det samme.
 L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 9: Betænkning afgivet den 23. maj 2023
2713089_0010.png
10
Til nr. 12
Det fremgår af lovforslagets § 59, stk. 2, at ændrer en
ejendom anvendelse, så den ikke længere er omfattet af § 3,
stk. 1, forfalder lån ydet efter § 46, stk. 1, og § 53, stk. 1,
inkl. påløbne renter, jf. § 61, til betaling den 1. i måneden,
efter den ændrede anvendelse er registreret i et autoritativt
register.
Det foreslås med ændringslovforslag nr. 12, at lovforsla-
gets § 59, stk. 2, ændres således, at »Ændrer en ejendom
anvendelse, så den ikke længere er omfattet af § 3, stk.
1« ændres til »Ændrer en ejendom anvendelse, så den ikke
længere er nævnt i § 3, stk. 1, eller ikke længere er en
ejendom nævnt i ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 1, nr.
1«.
Ændringsforslaget vil udvide bestemmelsen til at omfatte
flere ejendomme, der er omfattet af lovforslagets § 59, stk.
2, og ændringsforslaget skal ses i sammenhæng med æn-
dringsforslag nr. 8, som også vedrører lån i grundskyld. For
nærmere om baggrunden for ændringen henvises der således
til ændringsforslag nr. 8.
Efter ændringsforslaget vil det være afgørende, om ejen-
dommen er nævnt i lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 3 og 4, eller
ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 1.
Nævnt i lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 3 og 4, er:
– Boliger tilhørende landbrugsejendomme, hvor der efter
ejendomsvurderingslovens § 30, stk. 1, 1. pkt., ansættes
en særskilt ejendomsværdi og en særskilt grundværdi.
– Boliger tilhørende skovejendomme, hvor der efter ejen-
domsvurderingslovens § 30, stk. 1, 1. pkt., ansættes en
særskilt ejendomsværdi og en særskilt grundværdi.
Nævnt i ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 1,
er ejendomme, der er kategoriseret som ejerbolig, jf. ejen-
domsvurderingslovens § 4. Efter ejendomsvurderingslovens
§ 4 forstås ejerboliger som følgende ejendomme, hvis de for
bebyggede ejendommes vedkommende højst indeholder to
boligenheder:
1) Ejendomme til helårsbeboelse.
2) Ejerlejligheder til helårsbeboelse.
3) Sommerhuse og andre fritidshuse.
4) Sommerhusejerlejligheder.
5) Ejendomme som nævnt under nr. 1-4 på fremmed
grund.
6) Grunde, hvorpå der udelukkende er opført ejendomme
som nævnt under nr. 5.
7) Ubebyggede grunde, hvor hele grunden ligger i byzo-
ne, med en grundstørrelse på mindre end 1.400 m
2
, og hvor
hele grunden er udlagt til helårsbeboelse som nævnt under
nr. 1.
8) Ubebyggede grunde, hvor hele grunden ligger i et
sommerhusområde, med en grundstørrelse på mindre end
2.400 m
2
, og hvor hele grunden alene er udlagt til sommer-
hus- eller fritidsboligbebyggelse som nævnt under nr. 3.
Det bemærkes, at ejendomme nævnt i lovforslagets § 3,
stk. 1, nr. 1 og 2, som vedrører ejendomme, der alene har én
eller to selvstændige boligenheder, altid vil være ejendom-
me, der er kategoriseret som ejerbolig efter ejendomsvurde-
ringslovens § 3, stk. 1, nr. 1.
Til nr. 13
Det fremgår af lovforslagets § 67, stk. 1, 2. pkt., at Skat-
teforvaltningen overtager tinglyst sikkerhed for lånene.
Det foreslås med ændringsforslag nr. 13, at lovforslagets
§ 67, stk. 1, 2. pkt., ændres således, at der efter »lånene«
indsættes »uden krav om tinglysning«.
Ændringsforslaget er en sproglig præcisering.
Til nr. 14
Det fremgår af lovforslagets § 67, stk. 2, at lån, der
overtages af Skatteforvaltningen efter stk. 1, og som er ydet
samlet til to eller flere personer, opdeles pr. person og pr.
ejerandel af den kommune, der har ydet lånet.
Det foreslås med ændringsforslag nr. 14, at lovforslagets
§ 67, stk. 2, nyaffattes til: »Stk.
2.
Kommunalbestyrelsen
skal ved told- og skatteforvaltningens overtagelse af lån
efter stk. 1 meddele told- og skatteforvaltningen de nødven-
dige informationer forbundet med overtagelsen af lånene.«
Med ændringsforslaget vil kommunalbestyrelsen skulle
oplyse Skatteforvaltningen om de nødvendige informationer
forbundet med overtagelse af de kommunale pensionistlån.
Det vil bl.a. være information om det samlede udlån, som
Skatteforvaltningen skal overtage efter lovforslagets § 67,
stk. 1, og udlån, inkl. påløbne renter tilknyttet den pensio-
nist, der har optaget lånet.
Bestemmelsen vil også omfatte oplysninger om sikker-
hedsstillelsen, så det er muligt for Skatteforvaltningen at
henføre specifikke skadesløsbreve eller ejerpantebreve til
det specifikke lån, som en pensionist har optaget.
Ændringsforslaget skal ses i lyset af nærmere afklaring
af snitfladerne mellem Skatteforvaltningen og kommunerne,
for så vidt angår Skatteforvaltningens overtagelse af kom-
munale lån.
Til nr. 15
Det fremgår af lovforslagets § 69, stk. 1, at lån ydet
efter kapitel 1 og 2 i lov om lån til betaling af grundskyld
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 256 af 25. februar 2021, som
ændret ved § 4 i lov nr. 291 af 27. februar 2021 og § 7 i
lov nr. 2614 af 28. december 2021, til en fysisk person, der
ejer en ejendom omfattet af § 3, stk. 1, nr. 5-10, forbliver
indestående, jf. dog stk. 2 og 3.
Det foreslås med ændringsforslag nr. 15, at lovforslagets
§ 69, stk. 1, ændres således, at »omfattet af § 3, stk. 1, nr.
5-10« ændres til », som ikke er omfattet af § 3, stk. 1, nr. 3
eller 4, eller ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 1«.
Ændringsforslaget indebærer således, at de omfattede
ejendomme vil blive negativt afgrænset frem for positivt
afgrænset, hvilket skal ses i sammenhæng med ændrings-
forslag nr. 8. For nærmere om baggrunden for ændringen
henvises der således til ændringsforslag nr. 8.
Ændringsforslaget indskrænker bestemmelsen, så der er
færre ejendomme, der er omfattet af lovforslagets § 69, stk.
1.
Til nr. 16
Det fremgår af lovforslagets § 69, stk. 3, at er en ejendom
ikke længere i sin helhed omfattet af § 3, stk. 1, forfalder lån
 L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 9: Betænkning afgivet den 23. maj 2023
2713089_0011.png
11
efter stk. 1, inkl. påløbne renter, jf. § 61 og § 3 i lov om lån
til betaling af grundskyld m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 256
af 25. februar 2021, som ændret ved § 4 i lov nr. 291 af 27.
februar 2021 og § 7 i lov nr. 2614 af 28. december 2021, til
betaling den 1. i måneden, efter den ændrede anvendelse er
registreret i et autoritativt register.
Det foreslås med ændringsforslag nr. 16, at lovforslagets
§ 69, stk. 3, ændres således, at »Er en ejendom ikke længere
i sin helhed omfattet af § 3, stk. 1« ændres til »Ændrer en
ejendom anvendelse, så den ikke længere er nævnt i § 3, stk.
1, eller ikke længere er en ejendom nævnt i ejendomsvurde-
ringslovens § 3, stk. 1, nr. 1«.
Ændringsforslaget vil udvide bestemmelsen til at omfatte
flere ejendomme, der er omfattet af lovforslagets § 69, stk.
3. Ændringsforslaget er en ensretning af forfaldsbetingelsen
ved ændret anvendelse for kommunale lån overtaget af Skat-
teforvaltningen, jf. ændringsforslag nr. 12.
Efter ændringsforslaget vil det være afgørende, om ejen-
dommen er nævnt i lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 3 og 4, eller
ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 1.
Nævnt i lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 3 og 4, er:
– Boliger tilhørende landbrugsejendomme, hvor der efter
ejendomsvurderingslovens § 30, stk. 1, 1. pkt., ansættes
en særskilt ejendomsværdi og en særskilt grundværdi.
– Boliger tilhørende skovejendomme, hvor der efter ejen-
domsvurderingslovens § 30, stk. 1, 1. pkt., ansættes en
særskilt ejendomsværdi og en særskilt grundværdi.
Nævnt i ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 1,
er ejendomme, der er kategoriseret som ejerbolig, jf. ejen-
domsvurderingslovens § 4. Efter ejendomsvurderingslovens
§ 4 forstås ejerboliger som følgende ejendomme, hvis de for
bebyggede ejendommes vedkommende højst indeholder to
boligenheder:
1) Ejendomme til helårsbeboelse.
2) Ejerlejligheder til helårsbeboelse.
3) Sommerhuse og andre fritidshuse.
4) Sommerhusejerlejligheder.
5) Ejendomme som nævnt under nr. 1-4 på fremmed
grund.
6) Grunde, hvorpå der udelukkende er opført ejendomme
som nævnt under nr. 5.
7) Ubebyggede grunde, hvor hele grunden ligger i byzo-
ne, med en grundstørrelse på mindre end 1.400 m
2
, og hvor
hele grunden er udlagt til helårsbeboelse som nævnt under
nr. 1.
8) Ubebyggede grunde, hvor hele grunden ligger i et
sommerhusområde, med en grundstørrelse på mindre end
2.400 m
2
, og hvor hele grunden alene er udlagt til sommer-
hus- eller fritidsboligbebyggelse som nævnt under nr. 3.
Det bemærkes, at ejendomme nævnt i lovforslagets § 3,
stk. 1, nr. 1 og 2, som vedrører ejendomme, der alene har én
eller to selvstændige boligenheder, altid vil være ejendom-
me, der er kategoriseret som ejerbolig efter ejendomsvurde-
ringslovens § 3, stk. 1, nr. 1.
Til nr. 17
Det fremgår af lovforslagets § 80, stk. 1, 1. pkt., at der
ydes lån til betaling af restskatter i grundskyld til fysiske
personer, der ejer ejendomme nævnt i § 3, stk. 1, nr. 1-4, og
som er omfattet af rabat i ejendomsværdiskat og grundskyld,
jf. §§ 36 og 38, hvor forskelsbeløbet for ejendomsværdiskat,
jf. § 37, er negativt og forskelsbeløbet for grundskyld, jf. §
39, er positivt.
Det foreslås med ændringsforslag nr. 17, at lovforslagets
§ 80, stk. 1, 1. pkt., ændres således, at »§ 3, stk. 1, nr. 1-4«
ændres til »§ 3, stk. 1, nr. 3 og 4, og ejendomsvurderingslo-
vens § 3, stk. 1, nr. 1«.
Ændringsforslaget vil udvide bestemmelsen til at omfatte
flere ejendomme, der er omfattet af lovforslagets § 80, stk.
1, 1. pkt., og ændringsforslaget skal ses i sammenhæng med
ændringsforslag nr. 8. For nærmere om baggrunden for æn-
dringen henvises der således til ændringsforslag nr. 8.
Efter ændringsforslaget vil det være afgørende, om ejen-
dommen er nævnt i lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 3 og 4, eller
ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 1.
Nævnt i lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 3 og 4, er:
– Boliger tilhørende landbrugsejendomme, hvor der efter
ejendomsvurderingslovens § 30, stk. 1, 1. pkt., ansættes
en særskilt ejendomsværdi og en særskilt grundværdi.
– Boliger tilhørende skovejendomme, hvor der efter ejen-
domsvurderingslovens § 30, stk. 1, 1. pkt., ansættes en
særskilt ejendomsværdi og en særskilt grundværdi.
Nævnt i ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 1,
er ejendomme, der er kategoriseret som ejerbolig, jf. ejen-
domsvurderingslovens § 4. Efter ejendomsvurderingslovens
§ 4 forstås ejerboliger som følgende ejendomme, hvis de for
bebyggede ejendommes vedkommende højst indeholder to
boligenheder:
1) Ejendomme til helårsbeboelse.
2) Ejerlejligheder til helårsbeboelse.
3) Sommerhuse og andre fritidshuse.
4) Sommerhusejerlejligheder.
5) Ejendomme som nævnt under nr. 1-4 på fremmed
grund.
6) Grunde, hvorpå der udelukkende er opført ejendomme
som nævnt under nr. 5.
7) Ubebyggede grunde, hvor hele grunden ligger i byzo-
ne, med en grundstørrelse på mindre end 1.400 m
2
, og hvor
hele grunden er udlagt til helårsbeboelse som nævnt under
nr. 1.
8) Ubebyggede grunde, hvor hele grunden ligger i et
sommerhusområde, med en grundstørrelse på mindre end
2.400 m
2
, og hvor hele grunden alene er udlagt til sommer-
hus- eller fritidsboligbebyggelse som nævnt under nr. 3.
Det bemærkes, at ejendomme nævnt i lovforslagets § 3,
stk. 1, nr. 1 og 2, som vedrører ejendomme, der alene har én
eller to selvstændige boligenheder, altid vil være ejendom-
me, der er kategoriseret som ejerbolig efter ejendomsvurde-
ringslovens § 3, stk. 1, nr. 1.
Til nr. 18
Det fremgår af lovforslagets § 83, stk. 8, at regler fastsat
i medfør af § 30 A i lov om kommunal ejendomsskat, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1463 af 6. oktober 2020 med senere
ændringer, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af
forskrifter udstedt i medfør af § 74.
 L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 9: Betænkning afgivet den 23. maj 2023
2713089_0012.png
12
Det foreslås med ændringsforslag nr. 18, at i stk. 8 udgår
»med senere ændringer«.
Ændringsforslaget er en lovteknisk præcisering, som føl-
ge af at der efter udstedelsen af lovbekendtgørelse nr. 1463
af 6. oktober 2020 ikke er vedtaget ændringslove, der inde-
holder ændringer til bemyndigelsesbestemmelsen i § 30 A i
lov om kommunal ejendomsskat.
Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-
ser for det offentlige
Ændringsforslagene vurderes ikke at have nævneværdige
økonomiske konsekvenser og vurderes ikke at have imple-
menteringskonsekvenser for det offentlige.
5. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 26. april 2023 og var til
1. behandling den 4. maj 2023. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og Skatteministeriet sendte den 23. januar
2023 dette udkast til udvalget, jf. SAU alm. del – bilag
33. Den 26. april 2023 sendte skatteministeren høringssvare-
ne og et høringsnotat til udvalget.
Teknisk gennemgang
Skatteministeren og medarbejdere fra Skatteministeriet
har den 27. april 2023 foretaget en teknisk gennemgang af
lovforslaget over for udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 8 bilag på lovforsla-
get.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 2 skriftlige
henvendelser om lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 81 spørgsmål
til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren
har besvaret.
Anders Kronborg (S) Benny Engelbrecht (S) Fie Hækkerup (S) Jesper Petersen (S)
fmd.
Malte Larsen (S)
Per Husted (S) Simon Kollerup (S) Thomas Jensen (S) Thomas Skriver Jensen (S) Jan E. Jørgensen (V)
Kim Valentin (V) Torsten Schack Pedersen (V) Hans Andersen (V) Mohammad Rona (M) Henrik Rejnholt Andersen (M)
Hans Kristian Skibby (DD) Dennis Flydtkjær (DD) Steffen W. Frølund (LA) Sólbjørg Jakobsen (LA) Rasmus Jarlov (KF)
Mona Juul (KF) Pernille Vermund (NB) Peter Kofod (DF) Sigurd Agersnap (SF)
nfmd.
Lisbeth Bech-Nielsen (SF)
Carl Valentin (SF) Trine Pertou Mach (EL) Samira Nawa (RV) Noah Sturis (ALT)
Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S)
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
Moderaterne (M)
Socialistisk Folkeparti (SF)
Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg (DD)
Liberal Alliance (LA)
Det Konservative Folkeparti (KF)
Enhedslisten (EL)
Radikale Venstre (RV)
50
23
16
15
14
14
10
9
7
Dansk Folkeparti (DF)
Alternativet (ALT)
Nye Borgerlige (NB)
Siumut (SIU)
Inuit Ataqatigiit (IA)
Sambandsflokkurin (SP)
Javnaðarflokkurin (JF)
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
7
6
3
1
1
1
1
1