Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
L 113 Bilag 6
Offentligt
Til Folketingets Skatteudvalg
Der findes formentlig op imod 50.000 danskere med en feriebolig i udlandet, hvoraf der skal betales dansk
ejendomsværdiskat. Det sker i øjeblikket efter teknisk komplicerede regler, der er kendetegnet ved, at
der beregnes skat af værdier, der ligger langt under ejendommenes faktiske handelsværdier.
Det er min oplevelse, at næsten alle danskere med feriebolig i udlandet er usikre på, hvordan de er stillet
fra 2024, og at der i L 113 mangler konkrete eksempler på, hvad ejendomsværdiskatten fra 2024 vil
udgøre sammenlignet med de gældende regler.
Jeg vil derfor foreslå udvalget, at området belyses ved at indhente ministerens svar på følgende
spørgsmål:
1. Vil de nye regler for beregning af ejendomsværdiskat for ejendomme i udlandet i grove træk føre
til nogenlunde samme skat som efter de nuværende regler, og vil der for de nuværende ejere
gælde et skatteloft eller anden form for værn mod kraftige skattestigninger på samme måde som
for danske ejerboliger?
2. Hvad vil beregningsgrundlaget for dansk ejendomsværdiskat for en ejendom beliggende i Sverige,
købt i 2007 for SEK 500.000, omtrentligt udgøre i 2024, hvis det lægges til grund, at ejendommen i
dag har en handelsværdi på omkring SEK 950.000?
3. Hvad vil beregningsgrundlaget for dansk ejendomsværdiskat for en ejendom beliggende i Frankrig,
købt i 2021 for EUR 500.000, omtrentligt udgøre i 2024, hvis det lægges til grund, at ejendommen
i dag har en handelsværdi svarende til købsprisen.
Med venlig hilsen
HENNING BOYE HANSEN
Chefkonsulent
Telefon: +4539155220
Mobil: +4520886250
BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab
CVR: 20222670
Havneholmen 29
1561 København V
Tlf.: +4539155200
www.bdo.dk
BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, danskejet rådgivnings- og revisionsvirksomhed, er medlem af BDO International Limited - et
UK-baseret selskab med begrænset hæftelse - og del af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer.
BDO er varemærke for både BDO netværket og for alle BDO medlemsfirmaerne. BDO i Danmark beskæftiger mere end 1.400
medarbejdere, mens det verdensomspændende BDO netværk har over 111.000 medarbejdere i mere end 164 lande.
Denne e-mail og enhver vedhæftet fil er fortrolig. Hvis du ikke er rette modtager, bedes du venligst omgående underrette os og derefter
slette e-mailen og enhver vedhæftet fil uden at beholde kopi og uden at videregive oplysninger om indholdet.
Tænk på miljøet - er det nødvendigt at printe mailen?