L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

[email protected], [email protected]

Med kopi til:

24. februar 2023

Sagsnr.: 1030136/63

Skatteministeriets j.nr. 2022-13058 og 2022-13141 – Høringssvar til Forslag til Ejendomsskattelov

Skatteministeriet har den 20. januar 2023 sendt ovennævnte lovforslag i høring ("Hovedlovforslaget").

Accura Advokatpartnerselskab har i den forbindelse følgende bemærkninger til Hovedlovforslaget. Ac-

cura er indforstået med, at vores høringssvar offentliggøres og indgår i høringsskemaet.

Generelt

Indledningsvist vil vi gerne kvittere for, at Skatteministeriet har valgt at prioritere en grundig bearbejdning

og sammenskrivning det eksisterende retsgrundlag i én samlet lov, i stedet for at vælge en hurtigere

lappeløsningsmodel.

Hovedlovforslaget er efter vores opfattelse af generel meget høj kvalitet og vil være et vigtigt bidrag til

at skabe bedre og klarer regler på et område, som i øvrigt i øjeblikket er kendetegnet ved væsentlig

usikkerhed for borgere og virksomheder.

2.1

Fritagelse for stigninger i grundværdi/grundskyld - § 8

Mulighed for fritagelse for dækningsafgift

Efter den nugældende KESL § 8 A (indført ved lov nr. 688 af 8. juni 2017), skal dækningsafgiften med

virkning fra 2022 opkræves af ejendommes grundværdi i stedet for forskelsværdi, jf. bl.a. lov nr. 291 af

27. februar 2021 samt Hovedlovforslagets § 12.

Som følge af ændringen i grundlaget for betaling af dækningsafgift til grundværdien vil et ændret plan-

grundlag for en ejendom fra 2022 kunne medføre stigninger i dækningsafgiften i helt samme omfang

som stigninger i grundskylden. Efter Accuras opfattelse gør behovet sig for en fritagelsesmulighed for

sådanne stigninger i dækningsafgift sig derfor gældende i fuldt ud samme omfang som for stigninger i

grundskylden.

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Man kan som eksempel forestille sig, at en grund, hvorpå der kun ligger et bilværksted, får en ny lokal-

plan, der muliggør boligbebyggelse. I dette eksempel medfører ejendomsvurderingslovens vurderings-

principper samt dækningsafgiftsreglerne, at grundværdien vil blive vurderet på baggrund af boligbyg-

geretterne, og at der for bilværkstedet derfor reelt skal betales dækningsafgift på baggrund af en (mulig)

anvendelse til bolig. Dette vil i de fleste tilfælde medføre en markant højere grundværdi og derfor højere

dækningsafgift, end hvis grunden fortsat kun kunne anvendes til værksted.

Skatteministeriet bedes på den baggrund forholde sig til, hvorfor kommunerne ifølge Hovedlovforlaget

kun skal have mulighed for at fritage for stigninger i grundskylden som følge af ændrede plangrundlag,

mens der ikke vil kunne gives fritagelse for tilsvarende stigninger i dækningsafgift, herunder om en

sådan forskelsbehandling er rimelig, når behovet for fritagelse er det samme for både grundskyld og

dækningsafgift.

2.2

Hvornår medfører en ændret anvendelse eller udnyttelse bortfald af fritagelse

Det følger af både den nugældende KESL § 8 A samt Hovedlovforslagets § 8, stk. 1, 2. pkt. (almindelige

ejendomme) og stk. 3, 3. pkt. (vindmølle- og solcelleanlæg), at det er en betingelse for fritagelse for

stigning i grundskyld (ligesom fritagelse bortfalder), at ejendommen ikke "anvendes eller udnyttes i vi-

dere omfang, end det var tilladt forud for det ændrede plangrundlag".

Skatteministeriet bedes uddybe, hvor meget der vil skulle til, førend en ejendom kan siges at være

anvendt eller udnyttet i videre omfang end før det ændrede plangrundlag, hvilket særligt har betydning

i forhold til udviklingsprojekter der strækker sig over adskillige måneder og nogle gange flere år.

På baggrund af bestemmelsens ordlyd ("anvendes eller udnyttes" i videre omfang end før) må bortfald

af fritagelse efter Accuras opfattelse kræve, at grunden og bygningerne på grunden lovligt kan anvendes

til, hvad plangrundlaget tilsiger, dvs. at skæringstidspunktet bør være tidspunktet for færdigmelding af

byggeriet som lovligt eller tidspunktet for udstedelse af ibrugtagelsestilladelse.

2.3

Virkningstidspunktet for fritagelse efter § 8 A samt den foreslåede § 8

Skatteministeriet bedes bekræfte, at fritagelse for stigning i grundskyld efter den nugældende KESL §

8 A alene kan opnås som følge af vedtagelse af en ny lokalplan, når lokalplanen er vedtaget i perioden

mellem sidste vurderingstermin i det gamle vurderingssystem og første vurderingstermin i det nye ejen-

domsvurderingssystem, dvs. for erhvervsejendomme, at lokalplanen skal være vedtaget i perioden fra

den 2. oktober 2020 til den 1. marts 2021. Hvis dette ikke kan bekræftes, bedes Skatteministeriet rede-

gøre nærmere for, hvornår en ændret lokalplan skal være vedtaget for tidligst at berettige til fritagelse

efter KESL § 8 A.

Tilsvarende bedes Skatteministeriet bekræfte, at fritagelse efter Hovedlovforslagets § 8 tidligst kan gives

for stigninger i grundskyld som følge af et ændret plangrundlag, når det ændrede plangrundlag er ved-

taget i perioden fra den 2. januar 2023 til den 1. januar 2024, eller på hvilket senere tidspunkt, fritagelse

alternativt vil kunne opnås.

Sagsnr.: 1030136/63

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

2.4

Bortfald af fritagelse for grundskyld af ejendomme med vind- og solcelleanlæg

Det fremgår af Hovedlovforslagets § 8, stk. 3, 2. pkt. (ejendomme med vind- og solcelleanlæg), at frita-

gelse for grundskyld bortfalder 3 år efter det tidspunkt, hvor grundværdien er ændret, dog senest på

tidspunktet for nettilslutning. Af lov bemærkningerne til bestemmelsen fremgår det imidlertid, at fritagel-

sen vil bortfalde 3 år efter det tidspunkt, hvor grundværdien er ændret, dog senest 3 år efter er indgået

aftale om nettilslutning.

Skatteministeriet bedes på den baggrund præcisere, hvornår fritagelsen senest bortfalder.

3.1

Dækningsafgift - § 12

Fortolkning af hvad der er dækningsafgiftspligtig hhv. dækningsafgiftsfritagne anvendelser

Det fremgår af Hovedlovforslagets § 12 samt lovbemærkningerne hertil, at det afgørende for, om en

kommune kan pålægge en ejendom dækningsafgiftspligt efter den foreslåede bestemmelse, er, hvorvidt

ejendommen – efter dens faktiske anvendelse – anvendes til et af de formål, der nævnes i § 12, stk. 1

(kontor m.v. samt "lignende øjemed"). Det fremgår videre af lovbemærkningerne, at det efter den fore-

slåede bestemmelse ikke vil være afgørende, om ejendommen konkret medfører udgifter for kommu-

nen, bl.a. med henvisning til, at formuleringen i den nugældende § 23 A, stk. 1, 1. pkt., om, at opkræv-

ningen af dækningsafgift skal ske som bidrag til dækning af kommunens udgifter vedrørende de pågæl-

dende ejendomme, ikke foreslås videreført.

Det fremgår dog også af bemærkningerne, at der ikke tilsigtes nogen ændring af den i praksis skabte

afgrænsning mellem hvilke anvendelser der er hhv. dækningsafgiftspligtige og dækningsafgiftsfritagne

anvendelser.

Det er et gennemgående træk i domspraksis, at domstolene ved afgørelsen af, hvorvidt der er tale om

en dækningsafgiftspligtig ejendom, i meget vidt omfang har tillagt det betydning, hvorvidt ejendommen

"må antages at påføre den pågældende kommune udgifter af den art, som kommunen er berettiget til

at kræve bidrag til gennem afgift efter § 23 A", jf. senest Højesterets dom i UfR 2022.2846 H, men som

også i meget vidt omfang har været udslagsgivende i tidligere domspraksis.

Skatteministeriet bedes på baggrund af ovenstående uddybe, hvilke kriterier kommunerne (og i sidste

ende domstolene) fremover skal lægge vægt på ved afgørelsen af, hvorvidt en ejendom er dæknings-

afgiftspligtig eller -fritaget, hvis vurderingen alene skal ske på baggrund af en vurdering af den faktiske

anvendelse, når kriteriet om "bidrag til dækning af kommunens udgifter" ikke foreslås videreført og der

derfor fremover ikke vil kunne lægges vægt på, om en ejendom må antages at påføre kommunerne

udgifter af den art, som dækningsafgiftsreglerne sigter på.

Vil det fx for en ejendomstype, som ikke udtrykkeligt er oplistet i bestemmelsen, alene være afgørende,

om anvendelsen af ejendommen ud fra en almindelig sproglig forståelse "ligner" anvendelsen til kontor,

forretning, hotel, fabrik eller værksted?

Sagsnr.: 1030136/63

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Problemstillingen kan skitseres med anvendelse af en ejendom til fitnesscenter, som ikke hverken efter

en almindelige sproglig forståelse eller sammenhæng ligner de typer af ejendomme, der er omfattet af

dækningsafgiftsbestemmelsens ordlyd. Østre Landsret har i to domme forholdt sig til dækningsafgifts-

pligten af for en anvendelse til fitnesscenter. I Østre Landsrets dom af 8. maj 2013 blev et fitnesscenter

anset for dækningsafgiftsfritaget, mens Østre Landsret i dom af 6. januar 2021 fandt, at et andet fitness-

center var dækningsafgiftspligtigt. I begge domme lagde Østre Landsret afgørende vægt på, om de

pågældende fitnesscentre kunne antages at påføre kommunen udgifter af den art, som KESL § 23 A

har for øje, men med forskelligt udfald.

Skatteministeriet bedes forholde sig til, hvorvidt et fitnesscenter efter de foreslåede regler fremover skal

anses for dækningsafgiftsfritaget eller dækningsafgiftspligtigt, og hvilke kriterier, der er afgørende for

vurderingen heraf.

3.2

Fordeling og vægtning af dækningsafgiftspligtige og -fritagne arealer

Det fremgår af Hovedlovforslagets § 12, stk. 2, 2. pkt. og lovbemærkningerne hertil, at fordeling af den

dækningsafgiftspligtige og -fritagne del af grundværdien for en ejendom med både dækningsafgiftsplig-

tig og -fritaget anvendelse skal ske ud fra de faktiske bygningsarealer registreret i BBR. Som eksempel

nævnes i lovbemærkningerne, at hvis 60% af den samlede bygningsmasse anvendes til dækningsaf-

giftspligtige formål, skal der betales dækningsafgift af 60% af grundværdien.

Skatteministeriet bedes redegøre for, hvorvidt der til brug for fordelingen vil skulle ske en fordeling af

alle arealer registreret i BBR ud fra, om anvendelsen af det enkelte areal er knyttet til en dækningsaf-

giftspligtig eller -fritaget anvendelse, og om alle arealer vægtes ligeligt, herunder uanset om arealet er

beliggende i en bygning over jorden eller under jorden (fx et underjordisk parkeringsanlæg i flere plan).

Skatteministeriet bedes derudover anvise, hvordan fordelingen vil skulle ske i følgende simple eksem-

pel:

En ejendom, der ikke er ejerlejlighedsopdelt, har består af en bygning med et etageareal på 15.000 kvm

"over jorden" samt 10.000 kvm parkeringskælder, i alt 25.000 kvm. 7.000 kvm af det bebyggede areal

"over jorden" udgøres af lejeboliger, og 8.000 kvm lejemål benyttes til kontor og butikker. I parkerings-

kælderen er der 6.000 kvm depotrum samt parkeringspladser, som udelukkende må og kan benyttes af

beboerne i ejendommen og 4.000 kvm udgøres af parkeringspladser, der udelukkende må og kan be-

nyttes af kontor og butikslejemålene samt deres gæster, kunder m.v.

Hvis alle 25.000 kvm skal fordeles på hhv. dækningsafgiftspligtige og -fritagne arealer, vil samlet set

13.000 kvm udgøres af dækningsafgiftsfritaget anvendelse til bolig og arealer tilknyttet boliganvendel-

sen, mens de resterende 12.000 kvm kan henføres til dækningsafgiftspligtige kontor og butiksarealer.

Med en sådan fordeling vil resultatet derfor være, at ejendommen ikke skal betale dækningsafgift af

grundværdien, jf. halvdelsreglen i Hovedlovforslagets § 12, stk. 1, 1. pkt.

Derudover bedes Skatteministeriet uddybe, hvordan arealer, som både kan anvendes af de dele af en

ejendom der er dækningsafgiftspligtige såvel som -fritagne skal fordeles, fx fællesarealer som trapper,

Sagsnr.: 1030136/63

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

elevatorer, teknikrum, fælles benyttede kælderarealer m.v. eller om sådanne fællesarealer skal holdes

helt ude af fordelingen.

3.3

Indfasning af dækningsafgift

Efter Hovedlovforslagets § 12, skal dækningsafgift opkræves på baggrund af ejendommes grundværdi

(forudsat at ejendommen qua sin anvendelse er dækningsafgiftspligtig). Før 2022 blev dækningsafgift

opkrævet af ejendommes forskelsværdi (forskellen mellem ejendomsværdien og grundværdien).

Som følge af vurderingsprincipperne for erhvervsejendomme vil ændringen i beregningsgrundlaget for

dækningsafgiften kunne medføre en meget væsentlig stigning i dækningsafgift for visse erhvervsejen-

domsejere. Dette gør sig navnlig gældende for kontor- eller logistikejendomme, der er beliggende i om-

råder hvor en lokalplan m.v. muliggør boligbebyggelse.

Efter Accuras opfattelse bør der derfor også gælde en stigningsbegrænsningsregel for stigninger i dæk-

ningsafgift svarende til stigningsbegrænsningsreglen for grundskyld, jf. Hovedlovforslagets §§ 44-45.

Skatteministeriet opfordres på den baggrund til at genoverveje indførelsen af en stigningsbegræns-

ningsregel for stigninger i dækningsafgift som følge af overgangen til grundværdien som beskatnings-

grundlag.

4.1

Opkrævning af ejendomsskat

Opkrævning og hæftelse for tidligere ejeres ejendomsskatter

Det fremgår af Hovedlovforslagets § 33 og lovbemærkningerne hertil, at grundskyld og dækningsafgift

opkræves hos den, der på forfaldstidspunktet er ejer af ejendommen. Derudover følger det, at hvis en

grundskyld- eller dækningsafgiftsrate forfalder på et tidspunkt, hvor en vurdering foretaget det forudgå-

ende år endnu ikke er offentliggjort, så sker opkrævningen på et foreløbigt grundlag med efterfølgende

regulering.

Skatteministeriet bedes på den baggrund oplyse, om det med de foreslåede bestemmelser er hensigten

at ejere af erhvervsejendomme fremover typisk ikke vil kende den endelige vurdering for det år, der

opkræves grundskyld og evt. dækningsafgift for. Alternativt bedes oplyst, i hvor stort omfang ejendoms-

vurderingerne forventes at være udsendt forud for opkrævningsåret.

Det fremgår desuden af Hovedlovforslagets § 33 og lovbemærkningerne hertil, at hvis der er en diffe-

rence mellem den foreløbige og den endelige opkrævning, og der er sket et eller flere ejerskifter i peri-

oden mellem den foreløbige og endelige opkrævning, så sker reguleringen både fsva. efteropkrævning

og tilbagebetaling overfor den eller de respektive hovedejere, der ejede ejendommen i perioden.

I den forbindelse fremgår det lovbemærkningerne til Hovedlovforslaget, at efterreguleringer af grund-

skyld og dækningsafgift som følge af en erstatning af et foreløbigt beskatningsgrundlag, sker overfor

den, der ejer ejendommen på tidspunktet for udsendelsen af opkrævningen – uanset at der er sket et

eller flere ejerskifter i mellemperioden, jf. KESL § 27, stk. 4. Videre fremgår det, at den nuværende ejer

Sagsnr.: 1030136/63

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

ikke med hjemmel i den gældende KESL § 29, stk. 1 (om hæftelse for grundskyld og dækningsafgift),

har mulighed for at indhente den opkrævede grundskyld og dækningsafgift hos de(n) tidligere ejer(e).

En sådan ordning er efter Accuras opfattelse uhensigtsmæssig, og Skatteministeriet bedes overveje om

ikke også efterreguleringer som følge af den forsinkede udsendelse af de nye ejendomsvurderinger bør

skulle ske over den eller de respektive ejere, der har ejet ejendommen i mellemperioden, dvs. svarende

til den model, der foreslås med Hovedlovforslagets § 33.

4.2

Opkrævning via skattekontoen for ejere af erhvervsejendomme

Det fremgår af bemærkningerne til Hovedlovforslagets § 33, at det (som i dag) fremover også vil være

muligt, at professionelle ejendomsadministratorer registreres i et autoritativt register, herunder ejerregi-

steret, med henblik på at muliggøre, at ejendomsadministratoren modtager opkrævningen af grundskyld

og dækningsafgift på vegne af ejendommens hovedejer.

Skatteministeriet bedes på den baggrund uddybe, hvorvidt ejendomsadministratorens betaling af ejen-

domsskatterne vil skulle ske til hovedejerens skattekonto, eller til ejendomsadministratorens egen skat-

tekonto på vegne af hovedejeren.

5.1

Grundskylds- og dækningsafgiftspromiller

Grundskyldspromiller - § 28 og bilag 1

Ifølge Hovedlovforslagets § 28, stk. 3, vil kommunerne ikke kunne fastsætte grundskyldspromillerne for

2024 – 2028 højere end hvad der fremgår af bilag 1 til Hovedlovforslaget. Med forslaget er der tale om

en meget markant nedsættelse af grundskyldspromillerne i den 5-årige periode i forhold til de oprindeligt

skønnede grundskyldspromiller for 2024 i Skatteministeriets faktaark

Grundskyldspromiller i 2024 på

kommuneniveau

fra 11. december 2020, idet Skatteministeriet dog justerede de skønnede, forventede

grundskyldspromiller for 2024 væsentligt ned i juni 2022.

Ifølge den nugældende ejendomsvurderingslovs § 40, stk. 1, er det fastsat, at der for ejendomme, hvor

der som følge af forskellige forhold sker en ændring i grundværdien (fx som følge af ændrede anven-

delses- eller udnyttelsesmuligheder), skal ske en ny skatteloftsberegning på baggrund af den fastsatte

grundværdi ganget med en kommunespecifik andel, jf. lovens § 48 a og bilag 1, til brug for betaling af

grundskyld.

Der ses ikke ved hverken Hovedlovforslaget eller følgelovforslaget hertil at være lagt op til at nedjustere

de kommunespecifikke andele nævnt i ejendomsvurderingslovens § 48 a, på trods af den meget væ-

sentlige nedjustering af grundskyldspromillerne for 2024 – 2028, jf. Hovedlovforslagets § 28, stk. 3.

For ejendomme, der i perioden fra sidste vurderingstermin i det gamle vurderingssystem frem til den

første vurderingstermin i det nye vurderingssystem skal have en ny skatteloftsberegning efter ejendoms-

vurderingslovens § 40, stk. 1, vil en manglende nedsættelse af de kommunespecifikke andele i mange

tilfælde kunne føre til store stigninger i betaling af grundskyld i perioden før 2024, efterfulgt af væsentlige

fald i grundskyld i 2024 og frem.

Sagsnr.: 1030136/63

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet bedes på ovennævnte baggrund forholde sig til, hvorfor de kommunespecifikke andele

i ejendomsvurderingslovens § 48 a, jf. lovens bilag 1, ikke er nedsat i samme omfang som grundskylds-

promillerne for 2024 - 2028.

5.2

Dækningsafgiftspromiller - § 29

Det fremgår af Hovedlovforslagets § 29, stk. 3, at dækningsafgiftspromillerne i 2024 – 2028 ikke kan

fastsættes til en højere sats end hvad der fremgår af forslagets bilag 2.

Skatteministeriet bedes forholde sig til, hvorfor dækningsafgiftspromillerne i 2024 – 2028 ikke er justeret

i forhold til hvad der følger af den gældende KESL's bilag 1 og 2, når grundskyldspromillerne er blevet

nedjusteret i så væsentlig grad som det er tilfældet, jf. ovenfor.

6.1

Andre spørgsmål

Beskatning af fredede ejendomme - § 5

Det fremgår af Hovedlovforslagets § 5, stk. 1, nr. 6, og lovbemærkningerne hertil, at den obligatoriske

fritagelse for grundskyld for fredede ejendomme, jf. den gældende KESL § 7, stk. 1, litra d, videreføres

med sproglige ændringer. Videre fremgår det af Hovedlovforslagets § 5, stk. 1, nr. 6, 2. pkt., at fritagel-

sen kun gælder den bebyggede grund samt gårdsplads og have.

Skatteministeriet bedes oplyse, om fritagelsen for fredede ejendomme (der ikke ejes af staten m.v.)

gælder hele grundværdien, når blot en del af grunden er bebygget, eller om fritagelse kun gælder den

del af grundværdien, der svarer til den del af grunden, der er bebygget, med tillæg af gårdsplads og

have (hvis fx 2/3 af en grund udgøres af bebyggelse samt gårdsplads og have, så vil 2/3 af grundvær-

dien være fritaget for grundskyld).

Desuden bedes Skatteministeriet oplyse, om ejendomme, som har fået en fredning forud for indførelsen

af lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer, hvilket fx gør sig gældende for flere

gamle bygninger i København, fortsat vil kunne bibeholde en grundskyldsfritagelse fremadrettet i hen-

hold til Hovedlovforslagets § 5, stk. 1, nr. 6.

***

Med venlig hilsen

Poul Erik Lytken

Partner, Advokat

Andreas Roos

Advokat

Christian Rose Nicolai Hansen

Seniorrådgiver

Sagsnr.: 1030136/63

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Advokatrådet

1306 KØBENHAVN K

Høring af udkast til forslag til lov om ændring af

ejendomsskat og ejendomsværdiskatteloven (Forlængelse af virkningen af

anmodet om Advokatrådets

bemærkninger til ovennævnte udkast/forslag.

Advokatrådet har følgende bemærkninger:

Lovforslaget går blandt andet ud på,

ejerboliger forlænges til også at danne grundlag for ejendomsskatterne for 2023,

vurderingen af ejerboliger gennemføres som en indeksering af 2022

nnemføres

ændringer af ejendommen i forhold til den vurdering, som forlænges eller

Det fremgår, at det ikke vil være muligt at klage over en indeksering.

ådet

finder

det

beklageligt,

borgerne

betale skat ud fra reelle vurderinger, som er foretaget i nogenlunde nær

tidsmæssig sammenhæng med skattebetalingen. Det er y

borgerne afskæres fra at klage over de vurderinger, som er gennemført via

og heller ikke kan klage over selve indekseringen. På den anden side

anerkender Advokatrådet, at det ultimativt er Folketinget, som må afveje

· [email protected]

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Advokatrådet

ensynet til at få ejendomsvurderingssystemet i god gænge

Det bliver imidlertid væsentligt for borgernes retsstilling, om der er sket

ændringer af ejendommen, eftersom der skal ske ind

ændringer, mens der skal

omvurdering, såfremt der er sket ændringer.

Advokatrådet opfordrer derfor til, at Skatteministeriet redegør nærmere for og

hvad der betragtes som ændringer, som i nærværende

sammenhæng indebærer, at vurderingen ikke sker som indeksering, og hvilke

forhold, som ikke betragtes som ændringer af ejendommen, men som dog efter en

almindelig opfattelse kan påvirke en ejendoms handelsværdi, herunder hvad der

gælder i følgende

Udsigten fra en ejendom beskæres/forsvinder som følge af nabobyggeri

Der konstateres forurening på ejendommen

Der indføres offentligretlige krav om isolering, som særligt rammer visse

Plangrundlaget for ejendommen ændres på en måde, der kan påvirke

ejendommens handelsværdi (fx ændring af anvendelses

om ændres på en måde, der kan påvirke

ejendommens handelsværdi (fx ændring af naboejendommens

Endvidere fremgår det af lovforslaget, at det ikke er muligt at klage over fejl i

vurderingslovens § 48, stk. 2.

Advokatrådet

beder

Skatteministeriet

oplyse,

bestemmelsen

efter

Skatteministeriets opfattelse indebærer, at borgerne heller ikke kan indbringe

sådanne sager direkte for domstolene.

Generalsekretær

· [email protected]

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Advokatrådet

1306 KØBENHAVN K

Høring over forslag til ny ejendomsskattelov og forslag til ændring af

anmodet om Advokatrådets

bemærkninger til ovennævnte forslag.

Advokatrådet har følgende bemærkninger:

Advokatrådet

en forklaring på, hvorfor det kun er ægtefæller, jf. forslagets

gælde

§ 43, stk. 3, som kan overtage

Generalsekretær

· [email protected]

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Morten Elmerdahl Rix Olsen

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Vedhæftede filer:

Anne Kristensen <[email protected]>

24. februar 2023 12:49

Lovgivning og Økonomi

Morten Elmerdahl Rix Olsen; Jesper Palmann; Michelle Stubberup Jacobsen

J.nr. 2022-13058 og 2022-13141 - Høring over forslag til ejendomsskattelov mv.

Faktaark om skatterabat til ejerne af erhvervsejendomme fra 2024 Moderniseret

stigningsbegrænsningsregel for grundskyld.PDF

Nogle personer, der har modtaget denne meddelelse, modtager sjældent mails fra [email protected].

Få mere at vide om,

hvorfor dette er vigtigt

Denne e-mail kommer fra internettet. Den er således ikke nødvendigvis fra en intern kilde, selvom afsenderadressen kan indikere det.

Til Skatteministeriet

Tak for modtagne lovforslag i høring.

Vi har været i dialog med Vurderingsstyrelsen siden maj 2022 om stigningsbegrænsningsreglen for

ejendomme ejet af juridiske personer, herunder andelsboligforeninger, hvor vi har efterspurgt og

modtaget faktaark med regneeksempler. Det seneste er fra 25. januar 2023 (vedhæftet), og heraf

fremgår en stigningsbegrænsning på 4,5 %. Af lovforslaget fremgår imidlertid en stigningsbegrænsning på

4,75 % af den fuldt indfasede grundskyldsbetaling. Lovforslaget er sendt i høring fem dage tidligere, den

20. januar 2023, og vi undrer os over denne forskel på 0,25 %.

Venlig hilsen

Anne Kristensen

Juridisk chef

www.abf-rep.dk

Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation

Vester Farimagsgade 1, 8. sal, 1606 København V

/ T:

33 86 28 30

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre om ”Tryghed om

boligbeskatningen” af 2. maj 2017 blev det aftalt, at ”Grundskylden for de almene

frem til 2040 som direkte konsekvens af de nye ejendomsvurderinger”.

Det fastslås i lovforslaget, at ”Forslaget følger af boligskatteforlig

2040”.

BL antager, at ”fast ejendom” forstås i overensstemmelse med ejendomsvurderingslovens §

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

–

Den kommunale grundskyld vil dog falde betydeligt fra 2024, idet grundskyldspromillen ”fastsættes

i 2023. ” Det er dog ikke realistisk, at den

Det fremgår af skatteaftalen fra maj 2017, at ”Der forventes en gennemsnitlig stigning i

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

ende regler.”

•

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Morten Elmerdahl Rix Olsen

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Dansk Arbejdsgiverforening <[email protected]>

20. januar 2023 15:29

Lovgivning og Økonomi

Michelle Stubberup Jacobsen; Jesper Palmann; Susanne Borvang

SV: Høring over forslag til ny ejendomsskattelov og forslag til ændring af

kildeskatteloven, lov om kommunal indkomstskat, ejendomsvurderingsloven og

forskellige andre love

Du får ikke ofte mails fra [email protected].

Få mere at vide om, hvorfor dette er vigtigt

Denne e-mail kommer fra internettet. Den er således ikke nødvendigvis fra en intern kilde, selvom afsenderadressen kan indikere det.

Kære Michelle Stubberup Jacobsen

Ovennævnte falder uden for DA’s virkefelt, og vi ønsker ikke at afgive bemærkninger.

Med venlig hilsen

Jeanet Danneberg Jepsen

Ledelsessekretær

Vester Voldgade 113

1552 København V

Direkte +45 33 38 92 76

Mobil

Mail

Web

+45 29 20 02 76

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

da.dk

Denne mail er tilsigtet en bestemt modtager og kan indeholde fortrolige oplysninger. Er du ikke den rette modtager, beder vi dig om at orientere os ved at besvare

denne mail og derefter slette den. Det er ikke tilladt at beholde, kopiere, videresende eller bruge oplysninger fra denne mail, hvis du ikke er den rette modtager.

Fra:

Michelle Stubberup Jacobsen <[email protected]>

Sendt:

20. januar 2023 13:08

Til:

[email protected]; [email protected]; Retssikkerhed <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; Dansk Arbejdsgiverforening <[email protected]>; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Foreningen af Danske Skatteankenævn (FDS) <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Skatteankestyrelsen

<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Jesper Kiholm Andersen

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

fter DE’s oplysninger

•

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

”skabe den størst mulige tryghed om ejendomsskatterne

for borgere og virksomheder i de kommende år”

–

•

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

at ministeriet vil anerkende DE’s

•

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

–

•

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

•

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

–

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

”Kommunalbestyrelsen kan pålægge

loven. Afgiften benævnes dækningsafgift.”

”… og lignende

øjemed”.

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

tion som ”

” ikke længere brude være en udfordring

–

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

–

fremgår at: ”

”

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

–

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

værdiansætter erhvervsgrunde ud fra en såkaldt ”alternativomkostningsmodel”, hvor man tager

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

’s

–

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

–

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

’s

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

”

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

–

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

–

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

–

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

–

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Lovgivning og økonomi ([email protected])

Niklas Jakob Skovgaard Larsen ([email protected]), [email protected] ([email protected])

Merete Berdiin ([email protected])

VS: Høring af udkast til forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven, skatteforvaltningsloven, lov

om kommunal ejendomsskat og ejendomsværdiskatteloven (Forlængelse af virkningen af

ejendomsvurderingen for 2020 af ejerboliger mv.)

E-mailtitel:

VS: Høring af udkast til forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven, skatteforvaltningsloven, lov

om kommunal ejendomsskat og ejendomsværdiskatteloven (Forlængelse af virkningen af

ejendomsvurderingen for 2020 af ejerboliger mv.) (SKM: 853149)

22-09-2022 10:33

Sendt:

Resumé.docx; Høringsbrev.docx; Høringsliste.docx; Udkast til lovforslag om ændring af

Bilag:

ejendomsvurderingslov m.v.docx;

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Denne e-mail kommer fra internettet. Den er således ikke nødvendigvis fra en intern kilde, selvom afsenderadressen kan indikere det.

Høringssvar vedr. J.nr. 2022 - 3265

Dansk Told & Skatteforbund har følgende generelle bemærkninger til den fremsendte høring vedr. udkast til forslag

til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven, skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat og

ejendomsværdiskatteloven (Forlængelse af virkningen af ejendomsvurderingen for 2020 af ejerboliger mv.) (SKM:

853149)

Lovforslaget vil bevirke et øget behov for vejledning af de borgere, der modtager en ny vurdering af deres bolig,

hvorfor det er vigtigt at vurderingsstyrelsen har de rette medarbejdere, der er uddannet til vejledningsopgaven samt

har forståelse for sammenhængen over til de skattemæssige effekter af vurderingen.

Det er også vigtigt for forbundet at pointere, at der skal være ressourcer nok til vejledningen af borgerne. Behovet

for ressourcer skal være opgjort i god tid før behovet for vejledningen bliver aktuelt, så man ikke midt i

vejledningsopgaven skal i gang med at rekruttere og uddanne personale til opgaven. Det kan i den forbindelse

nævnes at det kræver en længere oplæring, for at en medarbejder kan give en fyldestgørende vejledning af

borgerne.

Vi oplever pt. en stigende gennemstrømning af personale i vurderingsstyrelsen samt at mange af de medarbejdere

der har de dybe kompetencer vælger at forlade Vurderingsstyrelsen, enten for at finde arbejde andet sted eller for at

gå på pension. Vi finder derfor det er vigtigt at der tages initiativer til at fastholde de gode og dybe kompetencer, for

derved at være med til at løse den store vejledningsopgave som allerede ligger i Vurderingsstyrelsen og kun vil være

stigende fremadrettet.

Med venlig hilsen

Merete Keller Berdiin

Advokat

Dansk Told & Skatteforbund

Gl. Kongevej 60, 10 sal

1850 Frederiksberg

Tlf. 35254492

Fra:

Niklas Jakob Skovgaard Larsen <[email protected]>

Sendt:

9. september 2022 14:48

Til:

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Boligselskabernes Landsforening <[email protected]>; Retssikkerhed <[email protected]>;

Dansk Erhverv

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Dansk Told & Skatteforbund <[email protected]>;

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Domstolsstyrelsen <[email protected]>;

Ejerlejlighedernes

Landsforening <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Finanstilsynet <[email protected]>;

Landbrugsstyrelsen <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected];

MST Miljøstyrelsens

hovedpostkasse <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]

Emne:

Høring af udkast til forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven, skatteforvaltningsloven, lov om

kommunal ejendomsskat og ejendomsværdiskatteloven (Forlængelse af virkningen af ejendomsvurderingen for 2020

af ejerboliger mv.) (SKM: 853149)

Til høringsparterne

Hermed sendes

udkast til forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven, skatteforvaltningsloven, lov om

kommunal ejendomsskat og ejendomsværdiskatteloven (Forlængelse af virkningen af ejendomsvurderingen for 2020

af ejerboliger, forenkling af ejendomsvurderingerne for 2024 og 2025 og udvidelse af antallet af dommere i

Landsskatteretten m.v.) i høring.

Vedlagt er:

- Lovforslag

- Resumé

- Høringsbrev

- Høringsliste

Eventuelle bemærkninger bedes sendt til til

med

i kopi, og

modtages gerne senest

den 7. oktober 2022.

Med venlig hilsen

Niklas Jakob Skovgaard Larsen

Fuldmægtig

Person, Ejendom og Pension

Mobil72373352

Skatteministeriet/Ministry of Taxation

Nicolai Eigtveds Gade 28

DK 1402 - København K

Webwww.skm.dk

Sådan behandler vi dine personoplysninger

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

–

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

–

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

–

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

–

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

•

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

•

"været behov for at identificere enkelt implementeringsløsninger… samt en

–

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

–

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

–

”Pengesummen, der i sidste ende opnås ved et salg af ejendommen på en

og fortrinsretten.”

–

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

–

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

–

"…

disse ejes eller lejes af udsenderstaten….

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

”Omfattet af den foreslåede bestemmelse er således forsamlingshuse m.v.,

der til sådanne lokaler sædvanligvis ikke er offentlig adgang.”

…

”

–

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

”

samme som dækningsafgiften af private kontorejendomme.”

–

”…

til enhver tid værende forskelsværdier.”

–

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

”

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

–

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

–

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

’

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

–

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

–

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

•

–

•

–

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

–

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

–

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

”ejerbolig”

begrebet ”fast ejendom” er defineret med ejendomsvurderingslovens § 2.

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

–

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

at begreberne ”ejerbolig” og ”andre ejendomme”

−

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

–

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

−

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

−

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

–

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

–

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

−

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Morten Elmerdahl Rix Olsen

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Anne Østerby <[email protected]>

10. februar 2023 10:48

Lovgivning og Økonomi

Michelle Stubberup Jacobsen; Morten Elmerdahl Rix Olsen; Jesper Palmann; Mirja

Elisabeth Kløjgaard

VS: Høring over forslag til ny ejendomsskattelov og forslag til ændring af

kildeskatteloven, lov om kommunal indkomstskat, ejendomsvurderingsloven og

forskellige andre love

Hovedlovforslag - Lovforslag om en ny ejendomsskattelov.docx; Følgelovforslag -

Lovforslag om ændring af kildeskatteloven, lov om kommunal indkomstskat,

ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love.docx; Resumé -

Hovedlovforslag.pdf; Resumé - Følgelovforslag.pdf; Høringsbrev.pdf;

Høringsliste.pdf

Vedhæftede filer:

Denne e-mail kommer fra internettet. Den er således ikke nødvendigvis fra en intern kilde, selvom afsenderadressen kan indikere det.

Danske regioner har den 20. januar 2023 fået ”

Høring over forslag til ny ejendomsskattelov og forslag til ændring

af kildeskatteloven, lov om kommunal indkomstskat, ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love”

i høring fra

Skatteministeriet.

Danske Regioner takker for muligheden for at afgive bemærkninger.

Danske Regioner har ingen bemærkninger til det fremsendte lovforslag.

Med venlig hilsen

Anne Østerby

Seniorkonsulent

Center for Økonomi, Sammenhæng og Aftaler (ØSA)

2475 5405

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Danske Regioner

Dampfærgevej 22

2100 København Ø

3529 8100

Fra:

Michelle Stubberup Jacobsen <[email protected]>

Sendt:

20. januar 2023 13:08

Til:

[email protected]; [email protected]; Retssikkerhed <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Foreningen af Danske

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren



L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren



L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

•

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

•

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

•

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

•

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

•

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

•

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

•

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

•

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

•

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

•

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

•

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

•

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

•

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

•

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

•

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

•

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

•

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

•

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

•

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

•

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

•

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

•

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

•

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

•

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

•

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren



L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

•

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

•

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

•

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

•

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

•

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

•

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

•

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

•

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Morten Elmerdahl Rix Olsen

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

DEP Høringer <[email protected]>

24. februar 2023 09:40

Lovgivning og Økonomi

Jesper Palmann; Michelle Stubberup Jacobsen; Morten Elmerdahl Rix Olsen

EMs hørinssvar: Orientering om høring over forslag til ny ejendomsskattelov og

forslag til ændring af kildeskatteloven, lov om kommunal indkomstskat,

ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (EM Id nr.: 617300)

Hovedlovforslag - Lovforslag om en ny ejendomsskattelov.docx; Følgelovforslag -

Lovforslag om ændring af kildeskatteloven, lov om kommunal indkomstskat,

ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love.docx; Resumé -

Hovedlovforslag.pdf; Resumé - Følgelovforslag.pdf; Høringsbrev.pdf;

Høringsliste.pdf

Vedhæftede filer:

Denne e-mail kommer fra internettet. Den er således ikke nødvendigvis fra en intern kilde, selvom afsenderadressen kan indikere det.

Til Skatteministeriet

Erhvervsministeriet har følgende bemærkninger til den fremsendte høring: j.nr. 2022- 13058 og 2022-13141

- Orientering om høring over forslag til ny ejendomsskattelov og forslag til ændring af kildeskatteloven, lov

om kommunal indkomstskat, ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love

ERST har bidraget til nedenstående del af ministeriets høringssvar:

Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) har modtaget lovforslagene i høring.

OBR’s vurdering af forslagenes administrative konsekvenser for erhvervslivet fremgår individuelt for hvert lovforslag nedenfor.

Administrative konsekvenser

OBR har følgende bemærkninger om de administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Forslag til ny ejendomsskattelov

OBR vurderer, at lovforslaget medfører administrative lettelser for erhvervslivet, da virksomheder fremadrettet vil få opkrævet

grundskyld og dækningsafgift gennem Skatteforvaltningens opkrævningssystem frem for ejendomsskattebilletten, der betales

med girokort. Disse administrative lettelser vurderes at være under 4 mio. kr., hvorfor de ikke kvantificeres nærmere.

Forslag til ændring af kildeskatteloven, lov om kommunal indkomstskat, ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love

OBR vurderer, at lovforslaget medfører administrative byrder for erhvervslivet, da forenklingen af ejendomsvurderingerne for

2024 og 2025 vil føre til efteropkrævninger for visse virksomheder. Disse administrative byrder vurderes at være under 4 mio.

kr., hvorfor de ikke kvantificeres nærmere.

OBR vurderer på baggrund af ovenstående, at de samlede administrative konsekvenser for erhvervslivet, er under 4 mio. kr.

OBR minder om, at udkast til erhvervsrettet regulering, jf. Vejledning om erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger bør

sendes i høring hos OBR så vidt muligt 6 uger før den offentlige høring. OBR skal således vurdere de administrative

konsekvenser for erhvervslivet. Erhvervsrettet regulering sendes i præhøring hos OBR via [email protected].

Kontaktperson vedrørende ovenstående bemærkninger:

UIver Baunsgaard Christensen

Fuldmægtig

Tlf. direkte 35291849

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

”

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

–

”underskudssalg”

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

”

skattegæld i form af bolighandler til en ”for lav” pris.

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

”

.” Vi gør opmærksom på, at de

–

”

–

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

–

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Morten Elmerdahl Rix Olsen

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Finanstilsynet - Ministerbetjening <[email protected]>

20. januar 2023 14:06

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; Ministerbetjening (FT)

VS: MINISTERBETJENING: Høring over forslag til ny ejendomsskattelov og forslag til

ændring af kildeskatteloven, lov om kommunal indkomstskat,

ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love

Hovedlovforslag - Lovforslag om en ny ejendomsskattelov.docx; Følgelovforslag -

Lovforslag om ændring af kildeskatteloven, lov om kommunal indkomstskat,

ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love.docx; Resumé -

Hovedlovforslag.pdf; Resumé - Følgelovforslag.pdf; Høringsbrev.pdf;

Høringsliste.pdf

Vedhæftede filer:

Kære jer

Finanstilsynet har ingen bemærkninger til denne høring ved j.nr. 2022-13058 og 2022-13141.

Med venlig hilsen

Natasha Holsøe Duncker

Fuldmægtig

Kontoret for EU-sager, Ledelses- og Ministerbetjening

__________________________________________________

Strandgade 29, 1401 København K

Tlf.: +45 33 55 82 82

Direkte tlf.: +45 61 93 07 40

mailto:[email protected]

www.finanstilsynet.dk

_________________________________________________

Finanstilsynet er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Du kan læse mere om, hvordan vi behandler dine

personoplysninger på vores hjemmeside

https://www.finanstilsynet.dk/Kontakt/Privatlivspolitik

Finanstilsynet gør opmærksom på, at denne e-mail og eventuelle vedhæftede filer er fortrolige. Hvis du har modtaget denne mail ved en fejl, bedes

du straks oplyse Finanstilsynet herom ved at besvare denne e-mail og derefter slette e-mailen. Vi gør opmærksom på, at hvis du har modtaget

denne e-mail ved en fejl, kan enhver form for kopiering, offentliggørelse eller distribution af denne e-mail være ulovlig.

Fra:

Michelle Stubberup Jacobsen <[email protected]>

Sendt:

20. januar 2023 13:08

Til:

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Retssikkerhed <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Finanstilsynets officielle postkasse (FT)

<[email protected]>; Foreningen af Danske Skatteankenævn (FDS) <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Skatteankestyrelsen <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Jesper Kiholm Andersen

<[email protected]>; Vurderingsankenævnsforeningen (VAF) <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

Att. Niklas Jakob Skovgaard Larsen

Sendt pr. e-mail til: [email protected] og [email protected]

7. oktober 2022

Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven,

skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat og

ejendomsværdiskatteloven, jf. Skatteministeriets j. nr. 2022-3265

FSR – danske revisorer (”FSR”) takker for modtagelse af nærværende udkast til forslag

til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven, skatteforvaltningsloven, lov om

kommunal ejendomsskat og ejendomsværdiskatteloven (Forlængelse af virkningen af

ejendomsvurderingen for 2020 af ejerboliger, forenkling af ejendomsvurderingerne for

2024 og 2025 og udvidelse af antallet af dommere i Landsskatteretten m.v.), som

Skatteministeriet har sendt i høring den 9. september 2022 med høringsfrist den 7.

oktober 2022.

FSR – danske revisorer

Kronprinsessegade 8

DK - 1306 København K

Telefon +45 3393 9191

www.fsr.dk

CVR. 55 09 72 16

Danske Bank

Reg. 9541

Konto nr. 2500102295

Generelle bemærkninger

Det bemærkes, at lovforslaget primært er rettet mod ejere af ejerboliger, men at

lovforslaget anfører at have til formål at skabe den størst mulige tryghed om

ejendomsskatterne for både borgere og virksomheder i de kommende år. FSR kan dog i

sin helhed bakke op om Skatteministeriets grundlæggende ønske om at skabe bedre

tidsmæssig sammenhæng mellem vurderingsterminen og udsendelsen af

ejendomsvurderingerne ved at forenkle 2024-vurderingen for ejerboliger og 2025-

vurderingen for såkaldt ”andre ejendomme”, jf. ejendomsvurderingsloven § 5, stk. 2, 2.

og 3. pkt.

Det fremgår af lovforslaget, at de nye erhvervsvurderinger pr. 1. marts 2021 tidligst

forventes færdigudsendt i løbet af 2025, og at beskatningsgrundlaget først kommer i takt

med udsendelsen af de respektive vurderinger fra skatteåret 2027. På trods af den

objektiverede tilgang til vurderingen pr. 1. januar 2024 for ejerboliger og vurderingen pr.

1. januar 2025 for erhvervsejendomme, vil den faktiske betaling af grundskyld og

dækningsafgift i perioden 2022 til 2025 først endeligt fastlægges med udsendelsen af

vurderingen pr. 1. marts 2021 i 2025.

Retstilstanden for ejere af erhvervsejendomme og beskatningen af erhvervsejendomme

i overgangsperioden synes altså fortsat at være meget usikker. FSR bemærker, at de

gældende kommunespecifikke andele i henhold til ejendomsvurderingslovens § 48 a, jf.

ejendomsvurderingslovens bilag 1, er udarbejdet på baggrund af historisk offentliggjorte

forventede grundskyldspromiller i 2024.

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Vil Skatteministeriet venligst afklare, hvorvidt de kommunespecifikke andele forventes at

blive ajourført, så de stemmer overens med de seneste opdaterede og offentliggjorte

promiller af Skatteministeriet i juni 2022? Er det fortsat Skatteministeriets forventning,

at de forventede fremtidige grundskyldspromiller træder i kraft ved skatteåret 2024? Vil

Skatteministeriet også præcisere, hvorvidt de nye grundskyldspromiller kun vil være

gældende for grundskyld opgjort på baggrund af nye ejendomsvurderinger?

Specifikke bemærkninger til ejendomsvurderingsloven

Afskæring af partshøring

Vurderingsstyrelsen har den 13. september 20221 offentliggjort, at nogle boligejere har

oplevet problemer med at tilgå oplysningerne i deres deklarationsskrivelse i det link, som

har været i notifikationen i den digitale postkasse.

Som løsning herpå angiver Vurderingsstyrelsen, at disse borgere kan kontakte

Vurderingsstyrelsen telefonisk, hvorefter de i første omgang vil notere borgerens

oplysninger og problemet for herefter at vende tilbage til borgeren.

Det er oplyst af DR i en artikel af 7. september 20222, at det er op mod 94.000 boliger,

som har modtaget en meddelelse i den digitale postkasse med fejlagtigt link (det er i

indledningen til bemærkningerne til lovforslaget angivet, at der på nuværende tidspunkt

er sendt 150.000 vurderinger ud). Ligeledes er der i meddelelsen i den digitale postkasse

ikke angivet, at der er frist for indlevering af oplysninger til vurderingen på 4 uger fra

modtagelsen af deklarationsskrivelsen.

Der er i lovforslaget med indsættelsen af § 87 a foreslået, at vurderingen pr. 1. januar

2020 skal videreføres og anvendes som beskatningsgrundlag for skatteårene 2021,

2022 og 2023.

Set i lyset af de seneste problemer med udsendelse af deklarationsskrivelser, skal vi

venligst bede Skatteministeriet uddybe, hvordan det sikres, at ejendomsejere får

mulighed for at se deres deklarationsskrivelser og de oplysninger, som inddrages i

ansættelsen af vurderingen pr. 1. januar 2020, og herunder får den fornødne vejledning

i forhold til 4-ugers fristen for at komme med korrektioner til oplysningerne.

Vi bemærker, at vurderingen pr. 1. januar 2020 ikke kun har betydning for beskatningen

i 2021, 2022 og 2023, men at den også anvendes som grundlag for vurderingen af,

hvorvidt de historiske vurderinger fra 2013 til 2019 har været for høje, og dermed

opgørelsen af den mulige tilbagebetaling af ejendomsskat for skatteårene 2015 – 2021

for ejerboliger.

Vurderingen pr. 1. januar 2020 (ejerboliger) og vurderingen pr. 1. marts 2021

(erhvervsejendomme) har derfor en meget vidtrækkende betydning for grundejerne.

Betydningen består dels i forhold til det fremadrettede beskatningsgrundlag, dels for

ejerboligers vedkommende i forhold til de historiske ejendomsvurderinger og

tilbagebetalingsordningen, og for erhvervsejendommes vedkommende i forhold til

skatterabatten der udmåles i 2024 (stigningsbegrænsningsreglen).

Nyhedsbrev fra Vurderingsstyrelsen (Link: Ring, hvis du har oplevet problemer med digital adgang |

Vurderingsstyrelsen (vurdst.dk))

Fra dr.dk (Link:

Ejere af op mod 94.000 boliger er blevet snydt for vigtig info om deres spritnye

ejendomsvurdering | Penge | DR)

Side 2

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Som følge af denne omfattende betydning, er det nødvendigt, at proceduren for

udsendelsen af denne vurdering giver ejendomsejerne en tryg retstilling med en reel

mulighed for at agere på denne. Vi henstiller derfor til, at der ved vurderingen pr. 1. januar

2020 (ejerboliger) og 1. marts 2021 (erhvervsejendomme) gives en længere frist for svar

på deklarationsskrivelsen end de angivne 4 uger, jf. skatteforvaltningsloven § 20a, stk.

3 samt en længere klagefrist end de 90 dage fra modtagelsen, således at

ejendomsejerne sikres en behørig periode til at kunne vurdere såvel den nye

ejendomsvurdering og eventuelt få indsendt påklage for samtlige vurderingsår i perioden

2013 – 2020. Denne mulighed bør også ses i lyset af, at det ikke er muligt at påklage

tilbageregninger af vurderinger til 2020- henholdsvis 2021-prisniveau, jf.

ejendomsvurderingsloven § 48, stk. 2.

Endvidere anmodes Skatteministeriet venligst om at oplyse om, hvornår det forventes at

udsende deklarationsskrivelser for øvrige ejendomme/ erhvervsejendomme med

vurderingstermin pr. 1. marts 2021?

For vurderingerne pr. 1. januar 2024 (ejerboliger) og 2025 (erhvervsejendomme) er der

også tale om en vurdering, pr. 1. januar 2022 (ejerboliger) og 2023 (erhvervsejendomme)

som får en mere vidtgående rækkevidde og betydning end tidligere lovgivning tilsiger, jf.

lovforslagets § 1, nr. 5. FSR vil derfor gerne appellere til, at det sikres, at borgerne og

virksomhederne oplyses behørigt og vejledes korrekt i forhold til det grundlag som

anvendes til udarbejdelse af vurderingen, og fristen for indlevering af oplysninger eller

korrektion heraf.

Vurderingen af ejerboliger i 2022

Vil Skatteministeriet venligst bekræfte, at beskatningsgrundlaget i 2023 fortsat opgøres

på baggrund af den laveste værdi af enten den seneste offentliggjorte grundværdi minus

20 % eller fremskrevet skatteloft tillagt en reguleringsprocent?

FSR undrer sig over, at grundskylden i 2023 skal opgøres ud fra modellen beskrevet i §

87 a, da kun ganske få grundejere vil være omfattet heraf, på grund af de forsinkede nye

ejendomsvurderinger.

FSR foreslår i stedet, at grundejere, der endnu ikke har modtaget deres nye vurdering pr.

1. januar 2020, tildeles et beskatningsgrundlag baseret på ejendomsbeskatningslovens

§ 1, stk. 2. Det vil sige, at beskatningsgrundlaget vil være forrige års grundskyld tillagt en

reguleringsprocent, medmindre der er sket en omvurdering pr. 1. marts 2021.

Kan Skatteministeriet afklare hvorvidt de nye ejerboligvurderinger opretholdes i 2022 og

2023 uden tilbageregning til 2020 eller om ejerboligvurderingen foretages i aktuelt

prisniveau, altså prisniveauet for 2022 eller 2023, for herefter at tilbageregne til

prisniveauet for 2020?

Henset til, at grundejer forventeligt modtager en skatterabat i 2024, ønskes det

præciseret hvorledes skatterabatten vil blive udregnet for ejendomme, der endnu ikke

har modtaget en vurdering pr. 1. januar 2023 grundet forsinkelser.

Side 3

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Vurderingen af ejerboliger i 2024

Det anføres i forslaget om indsættelse af den nye bestemmelse i

ejendomsvurderingslovens § 87 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, at ansættelsen af

vurderingen pr. 1. januar 2024 foretages ved at videreføre enten den almindelige

vurdering pr. 1. januar 2022, omvurderingen pr. 1. januar 2023 eller vurdering som følge

af genoptagelse, revision eller anden ændring.

Det er FSRs opfattelse, at dette betyder, at der ikke vil blive foretaget nogen selvstændig

vurdering af ejerboligerne pr. 1. januar 2024, medmindre betingelserne for omvurdering

i henhold til ejendomsvurderingslovens § 6 er opfyldt.

Dette medfører, at ejerboliger, som ikke undergår ændringer, der kan udløse omvurdering

i perioden 2. januar 2022 til 1. januar 2026, ikke vil modtage nogen selvstændig

almindelig vurdering.

Skatteministeriet bedes venligst bekræfte, at det er korrekt, at vurderingen pr. 1. januar

2024 er en videreført vurdering og ikke kan anses for at være en selvstændig vurdering,

herunder at ejerboliger først vil modtage den næste almindelige vurdering pr. 1. januar

2026, medmindre der foretages ændringer på ejendommen, som udløser en

omvurdering i henhold til ejendomsvurderingslovens § 6.

Af § 87 b, stk. 6, fremgår at et afslag på vurdering efter stk. 3, pr. 1. januar 2024 kan

påklages. Vil Skatteministeriet venligst præcisere, hvorvidt det er grundejer, der skal

anmode om at modtage omvurdering pr. 1. januar 2024 og hvordan Skatteministeriet i

så fald vil sikre korrekt klagevejledning, herunder om anmodning om omvurdering skal

fremsættes ved deklarationsproceduren og hvilke klagegebyrer der gælder, eller hvorvidt

grundejer bliver orienteret om, at der ikke foretages en omvurdering af ejendommen pr.

1. januar 2024.

Dette problem kommer særligt til udtryk ved vurderingen af ejendomme med tinglyste

servitutter som nævnt i ejendomsvurderingslovens § 17, stk. 3, 3. pkt., hvor tinglyste

servitutter alene indgår i vurderingen, såfremt grundejer selv påpeger dette.

Ansættelsen af grundværdien pr. 1. januar 2024 og 2025 ved indeksering tillagt 0,8 %

Vi skal venligst bede Skatteministeriet om at redegøre nærmere for bevæggrundene for

indsættelsen af den yderligere fremskrivning på 0,8 % af grundværdien pr. 1. januar

2024 og 2025.

Det fremgår af forslaget med indsættelsen af §§ 87 b, stk. 5 og 88 a, stk. 5, at der ved

ansættelsen af grundværdien pr. 1. januar 2024 og 2025 skal foretages en indeksering

af vurderingen pr. 1. januar 2022 og 2023 efter indeks fra Danmarks Statistik tillagt 0,8

I bemærkningerne anføres det, at det vurderes, at grundpriserne på sigt stiger med ca.

0,4 % mere pr. år end ejendomspriserne, herunder skønnes det, at for både perioden

2022 – 2024 og 2023 – 2025 stiger grundpriserne 0,4 % pr. år mere end

ejendomspriserne, sammenlagt 0,8 %.

Der er i bemærkningerne ikke henvist yderligere til, hvilke data og statistikker, som ligger

til grund for denne antagelse af Skatteministeriet.

Side 4

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Ligeledes er der i bemærkningerne ikke taget stilling til, hvorvidt dette forventes at kunne

blive korrigeret efterfølgende, såfremt udviklingen af ejendomspriserne ændrer sig,

særligt henset til nuværende inflation og forudsigelser omkring et fald i

ejendomspriserne.

Vil Skatteministeriet redegøre for konklusionen vedr. grundprisernes stigning, herunder

hvad der menes med, at grundpriserne “på

langt sigt”

forventes at vokse med 0,4 % mere

årligt end ejendomspriserne, jf. bemærkningerne s. 46?

Prisindeks fra Danmarks Statistik

På nuværende tidspunkt er alene prisindekset for boligejendomme med en eller to

boligenheder blevet offentliggjort. FSR ønsker oplyst hvornår Skatteministeriet forventer

at offentliggøre prisindeks til brug for tilbage- og fremskrivning af beskatningsgrundlag

for øvrige ejendomme.

Af lovforslaget fremgår, at prisindekset kan anvendes til indeksering af tidligere

vurderinger uden betænkninger, idet der er foretaget deklaration inden udsendelse af

vurderingerne, der danner grundlag for indekseringen, og idet indekseringerne baseres

på udvikling i markedsprisen. Som følge heraf finder Skatteministeriet det ikke

betænkeligt, at der ikke er klageadgang over de indekserede ejendomsvurderinger.

FSR finder det betænkelig, at der ikke er klageadgang, idet disse indekseringer på

nuværende tidspunkt finder anvendelse ved tilbageindeksering af ejendomsværdi til

2001 og 2002 niveau.

En indeksering af de aktuelle værdier for såvel grundskyld som ejendomsværdiskat tager

ikke højde for de værdipåvirkende faktorer, der har indflydelse på grundlaget for

ejendomsvurderingerne i det omfang, at disse ikke medfører omvurdering jf. § 6 i

ejendomsvurderingsloven.

FSR foreslår, at der indarbejdes en klageadgang.

Overdragelse af fast ejendom til nærtstående

Vil Skatteministeriet forholde sig til, hvordan værdiansættelsen ved overdragelse af fast

ejendom mellem nærtstående ansættes, både når ejendommen har fået en ny vurdering

efter ejendomsvurderingsloven pr. 1. januar 2020 og efterfølgende, samt når boligejer

endnu ikke har modtaget en ejendomsvurdering pr. 1. januar 2020 eller efterfølgende?

Det fremgår af Cirkulære 2021-09-27 nr. 9792 at myndighederne skal acceptere en

værdiansættelse af fast ejendom ved overdragelse til nærtstående, hvis den ligger inden

for et spænd på +/- 20 % af den seneste ejendomsvurdering efter

ejendomsvurderingsloven, medmindre der foreligger særlige omstændigheder.

Idet vurderingen pr. 1. januar 2024 i forbindelse med ejerboliger bliver en indeksering af

vurderingen i 2022 (såfremt der ikke er sket en omvurdering i den mellemliggende

periode), vil det være uklart, hvilken værdi der kan overdrages til i årene 2023, 2024 og

2025, da indekseringen formentlig ikke vil være på plads ved overdragelsen.

Side 5

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet bedes derfor redegøre for hvilke ejendomsværdier nærtstående skal

anvende i årene 2023, 2024 og 2025, såfremt de ønsker at anvende +/- 20 %-reglen i

ovenstående cirkulære ved overdragelse af fast ejendomme.

Vurderingen af øvrige ejendomme i 2025

Det er angivet, at vurderinger for øvrige ejendomme med vurderingstermin 1. marts 2021

forventes udsendt i efteråret 2025 (evt. foråret 2026). Kan Skatteministeriet bekræfte,

hvorvidt det er planlagt, at vurderingen pr. 1. januar 2023 udsendes samtidig med

vurderingen fra 2021? Vil Skatteministeriet venligst oplyse, hvorvidt disse

vurderingsterminer fortsat vil kunne påklages på sædvanligvis?

Fastsættelse af skatterabat og stigningsbegrænsning

Vil Skatteministeriet redegøre for, hvordan nærværende lovforslag vil påvirke

fastsættelsen af skatterabatten for ejerboliger ved overgangen til det nye

boligbeskatningssystem i 2024, samt hvordan det vil påvirke fastsættelsen af

stigningsbegrænsningen for andre ejendomme?

Specifikke bemærkninger til ejendomsbeskatningsloven

Vil Skatteministeriet redegøre for, hvorfor nærværende lovforslag ikke indeholder en

ændring og opdatering af ejendomsbeskatningslovens § 32 om det foreløbige

beskatningsgrundlag?

Specifikke bemærkninger til skatteforvaltningsloven

FSR anser det overordnet for positivt, at Landsskatteretten tilføres yderligere kapacitet i

form af en udvidelse med 4 ordinære medlemmer.

Som FSR også har fremhævet i forbindelse med implementering af ”retssikkerhedspakke

IV”, anbefaler vi, at ”fritvalgsordningen” genindføres. En sådan genindførsel bør have

virkning både for klager over historiske vurderinger, omvurderinger, ordinære vurderinger

samt genoptagelsessager. Borgere og virksomheder bør af retssikkerhedsmæssige

årsager igen få mulighed for selv at vælge, om deres sag skal behandles i regi af et

vurderingsankenævn

eller

Landsskatteretten.

Vedrørende

genindførsel

”fritvalgsordningen” henvises til FSRs høringssvar vedr. lov om ændring af

skatteforvaltningsloven (Aftale om en ny ankenævnsstruktur og en hurtigere vej gennem

klagesystemet – Retssikkerhedspakke IV), jf. L 212, 2018-19, 1. samling.

Vi står gerne til rådighed for en uddybning af ovenstående.

Med venlig hilsen

Klaus Okholm

Formand for skatteudvalget

Maria Eun Elkjær

Fagchef for skattepolitik

Side 6

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

–

– danske revisorer (”FSR”) takker for modtagelse af nærværende udkast til forslag

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

er FSR’s opfattelse, at den permanente

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

’

”

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

: ”

påbegyndelsestidspunkt, selv om der endnu ikke er indgået en aftale om nettilslutning.”

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

”eller på anden

måde ikke kan tjene til bolig for ejeren…”,

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

lovforslaget definerer “ejerandelen” i § 41, stk. 1. Her tænkes særligt på

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

det

FSR’s

opfattelse,

den

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Det er FSR’s opfattelse, at den betydelige usikkerhed i relation til den endelige

”Kommunalbestyrelsen kan pålægge ejere af ejendomme, der anvendes til kontor,

t.”

bestemmelsens åbne og uafgrænsede slutning ”… og lignende øjemed”. Enkelte typer

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Det er FSR’s opfattelse, at dette betyder, at fra 2029 og frem er der for ejere af

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

FSR finder det ikke hensigtsmæssigt, at der udstedes disse “fejlagtige” skattebilletter,

Det er FSR’s opfattelse, at omlægningen af

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

–

– danske revisorer (”FSR”) takker for modtagelse af nærværende udkast til forslag

vurderingen for såkaldt ”andre ejendomme”, jf.

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

beskatningsgrundlag der ligger til grund. Det er FSR’s forhåbning,

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

dekseringen, kan efter FSR’s opfattelse ikke anses som en gyldig

Det er FSR’s opfattelse, at dette er

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

–

der menes med, at grundpriserne “på

langt sigt”

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

oplyses behørigt, vil efter FSR’s opfattelse betyde, at der

–

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

–

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

–

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Det er FSR’s opfattelse, at den eneste holdbare løsning er at give hver ejer af

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

ved skriftlig votering? Det er FSR’s bekymring, at langt de fleste sager afgøres ved

med implementering af ”retssikkerhedspakke

IV”, anbefaler vi, at ”fritvalgsordningen” genindføres

”fritvalgsordningen” henvises til

–

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

genoptagelse? Det vil efter FSR’s opfattelse forværre retssikkerheden, hvis der i første

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

”Den foreslåede skøn

urigtige oplysninger.”

Det er FSR’s opfattelse, at der kan være tilfælde, hvor ejendomsvurderingen skal kunne

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet

Kontor

Matrikel og Ejendoms-

registrering

Dato

23. februar 2023

J nr.

121-3025121-3011

/ JSTEE /JOESK

Høringssvar vedrørende forslag til ejendomsskattelov og forslag til lov om

ændring af kildeskatteloven, lov om kommunal indkomstskat, ejendomsvur-

deringsloven og forskellige andre love

Geodatastyrelsens (herefter GST) takker for muligheden for at afgive bemærknin-

ger til ovennævnte lovforslag. Lovforslag og lovbemærkninger er omfattende, men

vil efter styrelsens opfattelse give udgangspunkt for en god og sandsynligvis mere

effektiv ejendomsvurdering og ejendomsbeskatning. Et centralt element i dette bli-

ver anvendelse af ejendomsdata og data om ejere og ejendomshandler. Data, som

er registret i styrelsens to autoritative registre Matriklen og Ejerfortegnelsen.

Generelle bemærkninger til forslag til ejendomsskattelov og ejendomsvurde-

ringslov

Generelle bemærkninger vedr. fast ejendom

Forslaget til ejendomsskattelov og ejendomsskattelov giver anledning til følgende

generelle bemærkninger:

Med implementering af det fællesoffentlige grunddataprogram i 2019 blev det for

fast ejendom præciseret,



at registrering af de tre basale ejendomstyper samlet fast ejendom, ejerlejlig-

hed og bygning på fremmed grund sker i matriklen

I forlængelse af matriklens registrering af de fysiske ejendomsobjekter kan der dan-

nes køberkonstruktioner som ideelle anparter, timeshares m.v. hvor involverede

købere kan vælge at sikre deres fordelinger og rettigheder via tinglysning, hvis de

ønsker det. Det er imidlertid samlet fast ejendom, ejerlejlighed og bygning på frem-

med grund, der er de basale ejendomsobjekter og det er efter GST’s opfattelse

også de tre ejendomstyper, der bør være det basale og primære ejendomsdataud-

gangspunkt for en ejendomsvurdering og en ejendomsbeskatning.

Med lovforslaget vil grundskyld og dækningsafgift fremover på samme vis som

ejendomsværdiskat blive opkrævet af told- og skatteforvaltningen. Med opkrævning

samlet hos én forvaltning i stedet for som hidtil hos både stat og kommuner er det

styrelsens håb, at der fremover opstår er bedre mulighed for at skabe sammen-

hæng mellem vurderingsmyndighed, skatteopkrævningsmyndighed og ejendomsre-

gistreringsmyndighed i forhold til begreber, data og systemer.

Geodatastyrelsen

Lindholm Brygge 31

9400 Nørresundby

T: 72 54 50 00

E: [email protected]

Side 1/5

www.gst.dk

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Generelle bemærkninger vedr. ejere af fast ejendom

Med implementering af det fællesoffentlige grunddataprogram i 2019 blev det for

fast ejendom endvidere præciseret,



at registrering af oplysninger om ejere, ejerskaber, ejerskifter og administrato-

rer sker i det autoritative register Ejerfortegnelsen

Det er oplysninger, som i mange år - tilsvarende matriklens ejendomstyper - har

været indeholdt i det fælleskommunale ejendomsstamregister ESR og som i en pa-

rallelperiode stadig har været tilgængeligt i ESR, efter Ejerfortegnelsen gik i drift

som det autoritative register i 2019. GST har et overordnet kendskab til, at der i et

vist omfang har været en data- og systemmæssig sammenhæng mellem ESR og

VUR med ejendoms- og grundvurderinger samt mellem ESR og Statens Salgs- og

Vurderingsregister (SVUR). Med overførelse af opkrævning af grundskyld og dæk-

ningsafgift til told- og skatteforvaltningen udfases det historisk betingede behov for

at have ESR. Det er derfor GST’s anbefaling, at told- og skatteforvaltningens an-

vendelse af de ovennævnte ejeroplysninger fremadrettet baseres på Ejerfortegnel-

sens data.

I de to lovforslag er begreber som prisindeks, prisniveauer og handelsværdi nævnt

og omtalt mange steder. I arbejdet med disse begreber forestiller styrelsen sig, at

det også er vigtigt med troværdige data i høj kvalitet. Ejerfortegnelsen indeholder

handelsoplysninger og det er efter styrelsens opfattelse disse oplysninger, der ge-

nerelt set men også efter intentionerne i det fællesoffentlige grunddataprogram bør

være datagrundlag for told- og skatteforvaltnings anvendelse og arbejde med pris-

indeks, prisniveauer og handelsværdi for fast ejendom.

GST deltager gerne sammen med told- og skatteforvaltningen i yderligere afklarin-

ger, der kan understøtte forvaltningens anvendelse af handelsoplysninger.

Specifikke bemærkninger til ny ejendomsskattelov

Til de almindelige bemærkninger

I de almindelige bemærkninger til lovforslaget s. 170, bør sætningen om forståelsen

af begrebet ”fast ejendom” formuleres som en opregning i listeform, som det er sket

i bemærkningerne på s. 195-196. Ellers er det vanskeligt at lave en klar sondring

mellem de tre typer af faste ejendomme i matriklen.

Udvidede og sammensatte objekter af matriklens ejendomsobjekter

Hvad angår begreber, er det styrelsens læsning af forslaget til nye ejendomsskatte-

lov, at der stadig er en del reguleringer, der vil medføre, at vurderings- og beskat-

ningsobjekter er udvidede eller reducerede udgaver af matriklens ejendomsbegre-

ber.

Side 2/5

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

I tidligere vurderingssystemer og i deres forvaltning og administration har der været

flere af matriklens ejendomme, der har været vurderet sammen. Der er aktuelt om-

kring 63.000 samvurderede ejendomme, der består af to eller flere ejendomme i

matriklen, hvor der er samme ejer. Nogle samvurderinger kan skyldes, at der histo-

risk set har været forskelle i, hvordan samlet fast ejendom er blevet registreret i

matriklen. De samvurderede ejendomme vil styrelsen gerne sammen med told- og

skatteforvaltningen arbejde på at eliminere, såfremt der skulle opstå tid og ressour-

cer hertil på et tidspunkt. Andre samvurderinger kan skyldes årsager og forhold i

told- og skatteforvaltningen, som GST ikke har kendskab til. Set i forhold til intentio-

nerne i grunddataprogrammet og en klar rollefordeling af kerneopgaver mellem

myndigheder, vil styrelsen dog påpege, at det kunne være hensigtsmæssigt, så-

fremt vurdering og beskatning i det omfang, det er muligt, kan tage udgangspunkt i

de basale ejendomstyper.

I den sammenhæng bliver GST lidt overrasket, når lovforslaget indeholder regule-

ringer som fx:

§ 3,

stk. 1, nr. 10. ”Ejendomme,

som i matriklen er samnoteret med en vind-

mølleparcel

[..]”

Hvad betyder det? Matriklen har ikke samnoterede ejendomme, men en samlet fast

ejendom i udstykningslovens forstand (UL § 2, stk. 1), kan bestå af flere matrikel-

numre, der ifølge notering i matriklen skal holdes forenet. Matriklen indeholder ikke

notering om, at der er opstillet vindmøller på en samlet fast ejendom eller på et ma-

trikelnummer. Uden at have viden om registrering af vindmøller antager GST, at det

kan blive vanskeligt at få identificeret det ønskede objekt på systematiske og sikker

vis og fastholde en sådant type objekt, da det forudsætter opbygning af særskilt re-

gister baseret på data fra forskellige kilder.

§ 5.

Kommunalbestyrelsen skal fritage følgende ejendomme for grundskyld:

Bebyggede grunde, gårdspladser og haver til forsamlingshuse, aktivi-

tetshuse, beboerhuse og lignende, der ikke drives erhvervsmæssigt. En

sammenhængende have, der hører til et forsamlingshus m.v.,

er om-

fattet af 1. pkt., selv om en del af haven i matrikulær henseende udgør

en eller flere selvstændige faste ejendomme.

Kongelige slotte og palæer med tilliggender, der tilhører staten.

Igen antager GST, at det kan blive vanskeligt at identificere, registre og vedlige-

holde disse oplysninger, da det forudsætter forskellige datakilder.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

I bemærkninger til § 49 fremgår s. 474n og næste samme tekst s. 478m og 480m :

I begge ovenstående eksempler forudsættes det, at BFE-nummeret forbliver det

samme……Tildeles der i forbindelse med matrikulære eller lignende ændringer

Side 3/5

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

til fast ejendom et nyt BFE-nummer, da vil ejeren blive tildelt nyt sammenlig-

ningsår, da ejendommen vil blive anset som en ny fast ejendom.

Hovedreglen i matriklen er, at en samlet fast ejendom, der afgiver areal til ny ejen-

dom, beholder sit BFE-nummer. Den nye ejendom får nyt BFE-nummer. Der er ikke

matrikulære ændringer af en ejendom, hvor der opstår en eller flere nye ejen-

domme som dele af eksisterende ejendomme, hvor det eksisterende BFE-nummer

forsvinder. Ved sammenlægning af to eller flere ejendomme kan et eller flere eksi-

sterende BFE-numre blive uaktuelle og historiske.

Reduktion af matriklens ejendomsobjekter

Det fremgår af bemærkninger til § 6 s. 222:

Det foreslås i § 6, 1. pkt., at kommunalbestyrelsen vil skulle fritage den del af

en ejendom, der er ramt af kystnedbrydning, for grundskyld.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at kommunalbestyrelsen vil være

forpligtet til at fritage den del af ejendommen, der er ramt af kystnedbrydning,

for grundskyld. Kommunalbestyrelsen vil således ikke generelt kunne fravælge

at give fritagelse efter bestemmelsen, men vil derimod skulle foretage en kon-

kret vurdering af, om det må anses for godtgjort, at ejendommen helt eller del-

vis er ramt af kystnedbrydning.

Med forslaget vil kommunalbestyrelsen inden for lovgivningen og almindelige

forvaltningsretlige regler skulle skønne, hvornår det findes godtgjort, at en

ejendom er omfattet af bestemmelsen. Kommunalbestyrelsen vil eksempelvis

kunne lægge vægt på fotografisk materiale eller oplysninger om nye opmålin-

ger af grunden, hvoraf det fremgår, at grunden er ramt af kystnedbrydning.

GST anerkender, at der vurderingsmæssigt kan være et behov for at fritage den del

af en ejendom, der er ramt af kystnedbrydning, for grundskyld. I udstykningslovens

§ 9 er den matrikulære ændringstype

ejendomsberigtigelse

bestemt som: ”Ved

ejendomsberigtigelse forstås i denne lov, at det registreres i matriklen, at en ejen-

doms afgrænsning er ændret som følge af….eller ved naturlig tilvækst eller

fraskyl-

ning.”

Ejendomsberigtigelse ved fraskylning er en meget velafprøvet disciplin, der

kan sikre, at de faktiske forhold for en kystejendom kan registreres og indhentes fra

matriklen. GST vil finde det stærk uheldigt, hvis der alene for vurderings- og be-

skatningsformål etableres et parallelt register med andre ejendomsstørrelser end

det autoritative register matriklen. Det kan medføre dobbeltarbejde om de samme

oplysninger og skabe tvivl om, hvad der er gældende for en ejendom. Endvidere vil

det være uholdbart for mange hundrede af private og offentlige organisationer, der

anvender matriklen som grunddataregister for ejendomsoplysninger.

GST deltager gerne sammen med told- og skatteforvaltningen i yderligere afklarin-

ger, der kan give et godt datagrundlag for vurdering og grundskyldsberegning samt

give velopdaterede data til matriklens mange anvendere.

Side 4/5

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Specifikke bemærkninger til ejendomsvurderingslov

§ 2.

Ved fast ejendom forstås i denne lov:

Told- og skatteforvaltningen kan vurdere, om det vil være hensigtsmæssigt at ud-

vide denne forståelse, så den også omfatter bygninger på umatrikuleret areal og

bygninger på havet (dvs. søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone). I for-

hold til de tilhørende lovbemærkninger bemærkes endvidere, at bygninger også

omfatter visse tekniske anlæg (hvis det er tilfældet).

Det fremgår af høringsbrevet fra 20. januar 2023, at den del af, der omhandler ka-

tegorisering af visse ejendomme er fremrykket og fremsættes primo marts. Der er

alligevel en del bemærkninger med i lovforslaget om kategoriseringen. Af den gæl-

dende ejendomsvurderingslov fremgår:

§ 3.

Told- og skatteforvaltningen beslutter som led i vurderingen, hvil-

ken af følgende kategorier en ejendom skal henføres til:

1) Ejerbolig, jf. § 4.

2) Landbrugsejendom.

3) Skovejendom.

4) Erhvervsejendom, grunde, der ligger i et kolonihaveområde, jf. § 2 i

lov om kolonihaver, eller anden ejendom, som ikke er omfattet af nr. 1-

Stk. 2. Beslutning efter stk. 1 træffes ud fra en bedømmelse af ejendom-

mens samlede karakter. Når beslutning træffes, indgår oplysninger i

Bygnings- og Boligregistret om den registrerede anvendelse af bygnin-

ger beliggende på grunden og oplysninger fra offentlige registre i øvrigt.

Matriklen indeholder oplysninger om landbrugsnoteringer samt fredskov og majora-

ter. Oplysninger, der i tidligere vurderingssystemer har været datagrundlag for kate-

gorisering af landbrugsejendomme og skovejendomme. GST har ingen viden om,

hvordan de to kategorier fastsættes i dag og ser derfor med interesse frem til at

læse det nye lovforslag om kategorisering, når det fremsættes til behandling i Fol-

ketinget.

Med venlig hilsen

Jeppe Steen Sørensen

+45 72 54 51 66

Side 5/5

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

”

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

–

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

…

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

…

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

–

[…]

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

”

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

”Skatteforvaltningen vil skulle foretage udbetaling af budgetterede beløb, uan-

betalingen af grundskyld og dækningsafgift.”

ifm. den endelige efterregulering af ”slutgrundskyld” og ”slutdæknings-

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

”Skatteforvaltningen vil s

betalingen af grundskyld og dækningsafgift.”

enkelte lovforslag indgår en bestemmelse om, at der ifm. opgørelse af ”slut-

skatten” korrigeres for virkningen af de enkelte lovforslag på

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

–

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

–

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

–

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

–

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

–

at forsigtighedsprincippet ”

ejendom til gode.”

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

ejendomme, der ”kun” er omfattet af foreløbige vurderinger, vil skulle behandles ud fra

–

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

–

Kravet om ”enighed i vurderingsåret” kan –

–

Kravet om ”enighed i vurderingsåret” kan –

–

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

anvendes betegnelsen ”vurderingsår”. Det ses ikke umiddelbart at være oplyst, hvilke

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

–

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

–

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

SEGES’ spørgsmål:

Baggrunden for SEGES’ spørgsmål er, at de nye ejendomsvurderinger først bliver

r SEGES’ opfattelse kan

SEGES’ opfattelse både uhensigtsmæssigt og urimeligt. SEGES imødeser, at

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

–

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Morten Elmerdahl Rix Olsen

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Vedhæftede filer:

Direktionssekretariatet (LBST) <[email protected]>

28. februar 2023 10:10

Michelle Stubberup Jacobsen

Morten Blom Andersen; Maria Isabelle Brummer Pind-Heerwagen; Lars Steenbjerg

Kolze; Jura (LBST); Sezen Zeynep Celik; Amalie Jørgensen; Laura Raadal Jørgensen

Høring over forslag til ny ejendomsskattelov og forslag til ændring af

kildeskatteloven mv. (FVM Id nr.: 428316)

Aktbilag, id nr 424182 Orientering om høring over forslag til ny ejendomsskattelov

og forslag til ændring af kildeskatteloven, lov om kommunal indkomstskat,

ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love.pdf

Denne e-mail kommer fra internettet. Den er således ikke nødvendigvis fra en intern kilde, selvom afsenderadressen kan indikere det.

Kære Michelle

Hermed svar på denne høring fra Landbrugsstyrelsen.

Ændringerne af ejendomsskattesystemet, så vidt som disse fremgår af lovforslaget, giver ikke anledning til

ændringer i landbrugsloven, hvor henvisningen til ejendomsværdi og grundværdi i lovens § 4, stk. 2, alene relaterer

sig til selve samnoteringen af forskellige matrikelnumre, der tilsammen udgør en landbrugsejendom, og ikke til

vurderingen eller beskatningen som sådan.

Beklager den sene tilbagemelding.

Med venlig hilsen

Sverre Jallbjørn

Fuldmægtig | Direktionssekretariatet

+45 21 28 18 51 | [email protected]

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Landbrugsstyrelsen

| Nyropsgade 30, 1780 København V | Tlf.+45 33 95 80 00 | [email protected] | www.lbst.dk

På vores hjemmeside kan du læse, hvordan vi behandler dine personoplysninger: https://lbst.dk/persondata/

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

–

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

”

“jord” hele det danske areal, der anvendes til forskellige formål. Adgangen til denne

”

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

”

”.

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Morten Elmerdahl Rix Olsen

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Direktionssekretariatet <[email protected]>

24. januar 2023 10:41

Lovgivning og Økonomi

Michelle Stubberup Jacobsen; Morten Elmerdahl Rix Olsen; Jesper Palmann

SV: Høring over forslag til ny ejendomsskattelov og forslag til ændring af

kildeskatteloven, lov om kommunal indkomstskat, ejendomsvurderingsloven og

forskellige andre love

Du får ikke ofte mails fra [email protected].

Få mere at vide om, hvorfor dette er vigtigt

Denne e-mail kommer fra internettet. Den er således ikke nødvendigvis fra en intern kilde, selvom afsenderadressen kan indikere det.

Kære alle

Social- og Boligstyrelsen har ikke bemærkninger til udkast til forslag om en ny ejendomsskattelov og udkast til

forslag om ændring af kildeskatteloven, lov om kommunal indkomstskat, ejendomsvurderingsloven og forskellige

andre love

Ifm. vores svar er vi blevet bedt om at oplyse følgende: j.nr. 2022-13058 og 2022-13141

Vh Sara

Med venlig hilsen

Sara Parkhøi Lehrmann

Fuldmægtig

Direktionssekretariatet

Mobil +45 41 93 25 06

Telefon +45 72 42 37 00

www.socialstyrelsen.dk

Sådan behandler vi dine personoplysninger

Fra:

Michelle Stubberup Jacobsen <[email protected]>

Sendt:

20. januar 2023 13:08

Til:

Faglig Fælles Forbund 3F <[email protected]>;

Ankestyrelsen

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Socialstyrelsen <[email protected]>;

Retssikkerhed <[email protected]>;

Danmarks Miljøportal <[email protected]>; Danmarks Naturfredningsforening

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Dansk Erhverv (info)

<[email protected]>; Dansk Erhverv (høring) <[email protected]>;

Danske Advokater <[email protected]>;

Danske Regioner <[email protected]>; Datatilsynet <[email protected]>;

FM Digitaliseringsstyrelsen <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Erhvervsstyrelsen <[email protected]>; Erhvervsstyrelsen CKR

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Foreningen af Danske

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteankenævn (FDS) <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

GST - Geodatastyrelsens hovedpostkasse <[email protected]>;

Kommunernes Landsforening <[email protected]>;

Landbrug

& Førevarer <[email protected]>; (LBST) <[email protected]>;

Skatteankestyrelsen <[email protected]>;

MST Miljøstyrelsens hovedpostkasse <[email protected]>;

SEGES <[email protected]>; SLKS hovedpostkasse <[email protected]>;

Jesper Kiholm Andersen <[email protected]>; Vurderingsankenævnsforeningen

(VAF) <[email protected]>;

Økonomistyrelsen <[email protected]>

Emne:

Høring over forslag til ny ejendomsskattelov og forslag til ændring af kildeskatteloven, lov om kommunal

indkomstskat, ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love

Til høringsparterne

Hermed fremsendes udkast til forslag om en ny ejendomsskattelov og udkast til forslag om ændring af

kildeskatteloven, lov om kommunal indkomstskat, ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love i ekstern

høring.

Vedhæftet er:

Lovforslag om en ny ejendomsskattelov.

Lovforslag om ændring af kildeskatteloven, lov om kommunal indkomstskat, ejendomsvurderingsloven og

forskellige andre love.

Resumé af begge lovforslag.

Høringsbrev.

Høringsliste.

Skatteministeriet skal anmode om eventuelle bemærkninger senest

fredag den 24. februar 2023.

Eventuelle bemærkninger til lovforslagene bedes sendt til

[email protected], [email protected]

med angivelse af j.nr.

2022-13058 og 2022-13141 og med

i kopi.

Venlig hilsen

Michelle Stubberup Jacobsen

Fuldmægtig

Person, Ejendom og Pension

+45 72 37 62 81

Skatteministeriet/Ministry of Taxation

Nicolai Eigtveds Gade 28

DK 1402 - København K

Mail

Web

www.skm.dk

Sådan behandler vi persondata

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet

cc: [email protected]

7. oktober 2022 • CB/MAJ

2027, hvis de ”forenklinger”, der

”forenklinge

” ud på at lade 2020

–

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

på den ene side og formålet om at skabe ”størst mulig tryghed om

beskatningen”

også har betydning for den ”skatterabat”, der gives til ejere af ejerboliger, der har boet i

vurderingen ”forventes færdigudsendt primo 2025”, mens der under pkt. 3.2.1 i

r ”forventes at være klar til

udsendelse i 2025”, hvilket kan læses sådan, at udsendelserne først påbegyndes i 2025.

or 2022 reguleres til ”2024

niveau” for at danne grundlag for ejendomsbeskatningen i 2025 og 2026.

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet