Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
L 113 Bilag 1
Offentligt
2697019_0001.png
26. april 2023
J.nr. 2022-13058
og 2022-13141
Til Folketinget
Skatteudvalget
Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-
rende forslag til ejendomsskattelov og forslag til lov om ændring af kildeskatteloven, lov
om kommunal indkomstskat, ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Opkræv-
ning og inddrivelse af grundskyld og dækningsafgift m.v., statens afregning af grundskyld
og dækningsafgift til kommunerne, foreløbige vurderinger som midlertidigt beskatnings-
grundlag i 2024 og 2025, forenkling af ejendomsvurderingerne for 2024 og 2025, udvidelse
af antallet af dommere i Landsskatteretten m.v.).
Lovforslagene (benævnt hovedforslaget og følgelovforslaget) udmønter de resterende dele
af forliget
Tryghed om boligbeskatningen,
der blev indgået i foråret 2017 mellem den daværende
regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet,
Dansk Folkeparti og Radikale Venstre, og aftalen
Kompensation til boligejerne og fortsat tryghed
om boligbeskatningen,
der blev indgået i foråret 2020 af samme kreds af partier. Lovforslagene
fremsættes derfor samlet. Lovforslagene har endvidere været sendt i høring samlet og sam-
menfattes derfor i ét høringsskema.
Følgelovforslaget indeholder bl.a. forslag til forenkling af ejendomsvurderingerne for vur-
deringsårene 2024 og 2025, udvidelse af antallet af dommere i Landsskatteretten og offent-
liggørelse af prisindeks. Disse forslag var i efteråret 2022 i høring som en del af lovforslag
om ændring af ejendomsvurderingsloven, skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejen-
domsskat og ejendomsværdiskatteloven. Forslagene udgik dog af sidstnævnte lovforslag
pga. behovet for hastebehandling af andre dele af lovforslaget. De høringssvar, som blev
modtaget i efteråret 2022, er omtalt og kommenteret i høringsskemaet, ligesom de vedlæg-
ges.
Ved høringen over følgelovforslaget indgik et forslag om at fremrykke kategorisering af
visse ejendomme m.v. Forslaget blev efter høringen indarbejdet lovforslag nr. L 53, som
nu er vedtaget, jf. lov nr. 369 af 2. april 2023. Høringssvarene til forslaget om fremrykning
af kategoriseringen blev refereret og kommenteret i høringsskemaet til L 53, hvortil der
henvises.
Jeppe Bruus
/ Rikke Kure Wendel
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0002.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Accura
Accura kvitterer indledningsvist for,
at Skatteministeriet har valgt at prio-
ritere en grundig bearbejdning og
sammenskrivning af det eksisterende
retsgrundlag i én samlet lov, i stedet
for at vælge en hurtigere lappeløs-
ningsmodel.
Efter Accuras opfattelse er hoved-
lovforslaget af generel meget høj
kvalitet. Det anføres, at det vil være
et vigtigt bidrag til at skabe bedre og
klarere regler på et område, som i
øvrigt i øjeblikket er kendetegnet ved
væsentlig usikkerhed for borgere og
virksomheder.
Mulighed for fritagelse for dækningsafgift
ifm. ændret plangrundlag
Accura anfører, at som følge af æn-
dringen i grundlaget for betaling af
dækningsafgift til grundværdien vil et
ændret plangrundlag for en ejendom
fra 2022 kunne medføre stigninger i
dækningsafgiften i helt samme om-
fang som stigninger i grundskylden.
Accura beder på den baggrund Skat-
teministeriet forholde sig til, hvorfor
kommunerne ifølge hovedlovforla-
gets § 8 kun skal have mulighed for
at fritage for stigninger i grundskyl-
den som følge af ændrede plan-
grundlag, mens der ikke vil kunne gi-
ves fritagelse for tilsvarende stignin-
ger i dækningsafgift, herunder om en
sådan forskelsbehandling er rimelig,
når behovet for fritagelse er det
samme for både grundskyld og dæk-
ningsafgift.
Formålet med hovedlovforslaget er
bl.a. at videreføre de gældende regler
i ejendomsværdiskatteloven og lov
om kommunal ejendomsskat, herun-
der § 8 A i lov om kommunal ejen-
domsskat om fritagelse for stigning i
grundskyld som følge af ændret plan-
grundlag.
Dog anerkendes det anførte om, at
bestemmelsen også bør vedrøre stig-
ninger i dækningsafgiften efter, at be-
skatningsgrundlaget for dækningsaf-
giften med lovforslag nr. L 107 A, jf.
lov nr. 291 af 27. februar 2021, blev
ændret fra forskelsværdien til grund-
værdien, da et ændret plangrundlag
herefter vil kunne medføre stigninger
i dækningsafgiften i samme omfang
som stigninger i grundskylden.
Accuras forslag er derfor imødekom-
met således, at kommunalbestyrelsen
Side 2 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0003.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
vil kunne meddele hel eller delvis fri-
tagelse for stigning i grundskylden og
dækningsafgiften til ejere af ejen-
domme, hvor grundværdien er steget
med mere end 20 pct. som følge af
et ændret plangrundlag. Derudover
vil kommunalbestyrelsen skulle med-
dele fritagelse for hele stigningen i
grundskylden og dækningsafgiften,
når stigningen skyldes et ændret
plangrundlag, der giver mulighed for
en planlagt anvendelse til opførelse
af vindmølle- eller solcelleanlæg.
Det bemærkes, at hovedlovforslagets
§ 8 i forbindelse med denne tilpas-
ning er blevet rykket til hovedlov-
forslagets § 10.
Hvornår medfører en ændret anvendelse el-
ler udnyttelse bortfald af fritagelse
Accura bemærker, at det er en betin-
gelse for fritagelse for stigning i
grundskyld, at ejendommen ikke
”anvendes
eller udnyttes i videre om-
fang, end det var tilladt forud for det
ændrede plangrundlag”.
Accura beder Skatteministeriet ud-
dybe, hvor meget der vil skulle til,
førend en ejendom kan siges at være
anvendt eller udnyttet i videre om-
fang end før det ændrede plangrund-
lag, hvilket særligt har betydning
i forhold til udviklingsprojekter, der
strækker sig over adskillige måneder
og nogle gange flere år.
Accura anfører i den forbindelse, at
på baggrund af bestemmelsens ord-
lyd må bortfald af fritagelse efter Ac-
curas opfattelse kræve, at grunden og
bygningerne på grunden lovligt kan
Med hovedlovforslaget foreslås der
ikke ændringer af gældende ret om, i
hvilke tilfælde ejendommen anven-
des eller udnyttes i videre omfang,
end det var tilladt forud for det æn-
drede plangrundlag.
Det kan bekræftes, at skæringspunk-
tet vil være tidspunktet for ejerens
færdigmelding af byggeriet til kom-
munalbestyrelsen. Derved vil færdig-
meldingen få effekt i forbindelse
med den førstkommende vurde-
ringstermin i forbindelse med en al-
mindelig vurdering eller omvurde-
ring efter ejendomsvurderingsloven.
Side 3 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0004.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
anvendes til, hvad plangrundlaget til-
siger, dvs. at skæringstidspunktet bør
være tidspunktet for færdigmelding
af byggeriet som lovligt eller tids-
punktet for udstedelse af ibrugtagel-
sestilladelse.
Virkningstidspunktet for fritagelse efter
gældende § 8 A samt hovedlovforslagets § 8
Accura beder Skatteministeriet be-
kræfte, at fritagelse for stigning i
grundskyld efter den nugældende § 8
A i lov om kommunal ejendomsskat
alene kan opnås som følge af vedta-
gelse af en ny lokalplan, når lokalpla-
nen er vedtaget i perioden mellem
sidste vurderingstermin i det gamle
vurderingssystem og første vurde-
ringstermin i det nye ejendomsvur-
deringssystem, dvs. for erhvervsejen-
domme, at lokalplanen skal være
vedtaget i perioden fra den 2. okto-
ber 2020 til den 1. marts 2021. Hvis
dette ikke kan bekræftes, bedes Skat-
teministeriet redegøre nærmere for,
hvornår en ændret lokalplan skal
være vedtaget for tidligst at berettige
til fritagelse efter § 8 A i lov om
kommunal ejendomsskat.
Accura beder tilsvarende Skattemini-
steriet at bekræfte, at fritagelse efter
hovedlovforslagets § 8 tidligst kan gi-
ves for stigninger i grundskyld som
følge af et ændret plangrundlag, når
det ændrede plangrundlag er vedta-
get i perioden fra den 2. januar 2023
til den 1. januar 2024, eller på hvilket
senere tidspunkt, fritagelse alternativt
vil kunne opnås.
Efter § 8 A i lov om kommunal ejen-
domsskat, som foreslås erstattet af
hovedlovforslagets § 8, kan kommu-
nalbestyrelsen meddele fritagelse for
stigninger i grundskylden, når disse
er forårsaget af en ændring i plan-
grundlaget for ejendommen. § 8 A i
lov om kommunal ejendomsskat har
haft virkning siden den 1. januar
2018, og har således haft betydning
for lokalplaner vedtaget efter den 1.
oktober 2017. Hovedlovforslagets §
8 vil tidligst kunne anvendes ved æn-
dringen i plangrundlaget, der er fore-
taget efter den 1. januar 2023.
Side 4 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0005.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Bortfald af fritagelse for grundskyld af ejen-
domme med vind- og solcelleanlæg
Accura beder Skatteministeriet præ-
cisere, hvornår fritagelsen for grund-
skyld af vind- og solcelleanlæg senest
bortfalder, jf. hovedlovforslagets § 8,
stk. 3.
Med hovedlovforslaget foreslås der
ikke ændringer af gældende ret om,
hvornår fritagelsen for grundskyld af
vind- og solcelleanlæg senest bortfal-
der.
Det bemærkes således, at fritagelsen
vil bortfalde ved den første af neden-
stående to hændelser, forudsat at
ejendommen ikke anvendes eller ud-
nyttes i videre omfang, end det var
tilladt forud for det ændrede plan-
grundlag, eller at ejendommen afstås:
1) Der er indgået aftale om nettil-
slutning.
2) Der er gået 3 år i forhold til det
vurderingsår, hvor grundvær-
dien blev ændret pga. den æn-
drede lokalplan.
I forhold til de 3 år kan det illustre-
res ved følgende eksempel: En lokal-
plan ændres i oktober 2022. Grund-
værdien ændres dermed pr. vurde-
ringstermin 1. januar 2023. De 3 år
vil være udløbet pr. 1. januar 2026,
hvor grundskylden blive opkrævet
fuldt ud efter det nye plangrundlag
fra og med 2026.
Fortolkning af hvad der er dækningsafgifts-
pligtig hhv. dækningsafgiftsfritagne anven-
delser
Accura bemærker til hovedlovforsla-
gets § 12 om påligning af dæknings-
afgift for erhvervsejendomme, at det
af lovbemærkningerne fremgår, at
det efter den foreslåede bestemmelse
ikke vil være afgørende, om
Med hovedlovforslaget er det ikke
hensigten at ændre på anvendelses-
området for dækningsafgiften. Det
gældende krav om, at dækningsafgift
for erhvervsejendomme kan pålignes
som bidrag til de udgifter, som de
Side 5 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0006.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
ejendommen konkret medfører ud-
gifter for kommunen, bl.a. med hen-
visning til, at formuleringen i den nu-
gældende § 23 A, stk. 1, 1. pkt., om,
at opkrævningen af dækningsafgift
skal ske som bidrag til dækning af
kommunens udgifter vedrørende de
pågældende ejendomme, ikke fore-
slås videreført.
Accura påpeger, at det dog også
fremgår af bemærkningerne, at der
ikke tilsigtes nogen ændring af den
praksisskabte afgrænsning mellem
hvilke anvendelser, der er hhv. dæk-
ningsafgiftspligtige og dækningsaf-
giftsfritagne. Accura påpeger videre,
at det er et gennemgående træk i
domspraksis, at domstolene ved af-
gørelsen af, hvorvidt der er tale om
en dækningsafgiftspligtig ejendom, i
meget vidt omfang har tillagt det be-
tydning, hvorvidt ejendommen
”må
antages at påføre den pågældende
kommune udgifter af den art, som
kommunen er berettiget til at kræve
bidrag til gennem afgift efter § 23
A”, jf. senest Højesterets dom i UfR
2022.2846 H, men som
også i meget vidt omfang har været
udslagsgivende i tidligere domsprak-
sis.
Accura beder på den baggrund Skat-
teministeriet uddybe, hvilke kriterier
kommunerne (og i sidste ende dom-
stolene) fremover skal lægge vægt på
ved afgørelsen af, hvorvidt en ejen-
dom er dækningsafgiftspligtig eller -
fritaget, hvis vurderingen alene skal
ske på baggrund af en vurdering af
den faktiske anvendelse, når det
nævnte kriterie ikke foreslås videre-
ført, og der derfor fremover ikke vil
pågældende ejendomme påfører
kommunen, er derfor videreført og
indført i lovteksten i hovedlovforsla-
gets § 12, og lovbemærkningerne er
tilrettet i overensstemmelse hermed.
Side 6 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0007.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
kunne lægges vægt på, om en ejen-
dom må antages at påføre kommu-
nerne udgifter af den art, som dæk-
ningsafgiftsreglerne sigter på.
Accura skitserer problemstillingen
med anvendelse af en ejendom til fit-
nesscenter, som hverken efter
en almindelige sproglig forståelse el-
ler sammenhæng ligner de typer af
ejendomme, der er omfattet af
dækningsafgiftsbestemmelsens ord-
lyd. Accura anfører, at Østre Lands-
ret i to domme har forholdt sig til
dækningsafgiftspligten for en anven-
delse til fitnesscenter, og at i Østre
Landsrets dom af 8. maj 2013 blev et
fitnesscenter anset for dækningsaf-
giftsfritaget, mens Østre Landsret i
dom af 6. januar 2021 fandt, at et
dækningsafgiftspligtigt. Accura påpe-
ger, at Østre Landsret begge domme
afgørende lagde vægt på, om de på-
gældende fitnesscentre kunne anta-
ges at påføre kommunen udgifter af
den art, som § 23 A i lov om kom-
munal ejendomsskat har for øje, men
med forskelligt udfald.
Accura beder Skatteministeriet for-
holde sig til, hvorvidt et fitnesscenter
efter de foreslåede regler fremover
skal anses for dækningsafgiftsfritaget
eller dækningsafgiftspligtigt, og
hvilke kriterier, der er afgørende for
vurderingen heraf.
Med hovedlovforslaget foreslås der
ikke ændringer af anvendelsesområ-
det for dækningsafgiften, hvorfor der
med hovedlovforslaget heller ikke til-
tænkes ændringer af praksis om dæk-
ningsafgiftspligtige hhv. ikke-dæk-
ningsafgiftspligtige ejendomme.
Der henvises i øvrigt til kommenta-
ren ovenfor om, at bestemmelsen
om, at dækningsafgift for erhvervs-
ejendomme kan pålignes som bidrag
til de udgifter, de pågældende ejen-
domme påfører kommunen, er vide-
reført i hovedlovforslagets § 12.
Fordeling og vægtning af dækningsafgifts-
pligtige og -fritagne arealer
Til hovedlovforslagets § 12, stk. 2, 2.
pkt., beder Accura Skatteministeriet
at redegøre for, hvorvidt der til brug
Det bemærkes, at hovedlovforslagets
§ 12, stk. 2, er en videreførelse af §
Side 7 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0008.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
for fordelingen vil skulle ske en for-
deling af alle arealer registreret i BBR
ud fra, om anvendelsen af det en-
kelte areal er knyttet til en dæknings-
afgiftspligtig eller -fritaget anven-
delse, og om alle arealer vægtes lige-
ligt, herunder uanset om arealet er
beliggende i en bygning over jorden
eller under jorden (fx et underjordisk
parkeringsanlæg i flere plan).
Derudover beder Accura Skattemini-
steriet at anvise, hvordan fordelingen
vil skulle ske i følgende simple ek-
sempel:
En ejendom, der ikke er ejerlejlig-
hedsopdelt, består af en bygning
med et etageareal på 15.000 kvm
”over
jorden” samt 10.000 kvm par-
keringskælder, i alt 25.000 kvm.
7.000 kvm af det bebyggede areal
”over
jorden” udgøres af lejeboliger,
og 8.000 kvm lejemål benyttes til
kontor og butikker. I parkeringskæl-
deren er der 6.000 kvm depotrum
samt parkeringspladser, som udeluk-
kende må og kan benyttes af bebo-
erne i ejendommen og 4.000 kvm
udgøres af parkeringspladser, der
udelukkende må og kan benyttes
af kontor og butikslejemålene samt
deres gæster, kunder mv.
Accura anfører, at hvis alle 25.000
kvm skal fordeles på hhv. dæknings-
afgiftspligtige og -fritagne arealer, vil
samlet set 13.000 kvm udgøres af
dækningsafgiftsfritaget anvendelse til
bolig og arealer tilknyttet boliganven-
delsen, mens de resterende 12.000
kvm kan henføres til dækningsaf-
giftspligtige kontor og butiksarealer.
Videre anfører Accura, at med en
23 A, stk. 1, 2.-4. pkt., i lov om kom-
munal ejendomsskat.
Hvis en ejendom anvendes delvist til
dækningsafgiftspligtige formål, her-
under kontor, forretning, hotel, fa-
brik, værksted eller lignende øjemed,
vil der kunne pålægges dækningsaf-
gift af den del af grundværdien, der
vedrører den del af ejendommen,
som anvendes til de nævnte formål,
hvis den udgør mere end halvdelen
af grundværdien for hele ejendom-
men.
Fordelingen af grundværdien vil
blive foretaget ud fra de faktiske byg-
ningsarealer registreret i Bygnings-
og Boligregistret (BBR). Den kon-
krete fordeling afhænger af en række
parametre, herunder om ejendom-
men er opdelt i ejerlejligheder, om
den konkrete aktivitet, der udføres,
er dækningsafgiftspligtig, og specielt
for parkeringshuse, om der drives en
selvstændig økonomisk virksomhed
med korttidsudlejning til personer,
der kommer udefra, og som hermed
er egnet til at påføre kommunen de
udgifter, som dækningsafgiftspligten
af erhvervsejendomme vil skulle
kompensere for.
Der vil derfor være en række kon-
krete forhold, der afgør, hvor stor en
andel af ejendommen, der vil være
dækningsafgiftspligtig. Når fordelin-
gen herefter er foretaget på de fakti-
ske bygningsarealer i BBR på hen-
holdsvis dækningsafgiftspligtig og
ikke dækningsafgiftspligtig aktivitet,
vil fordelingen af den samlede
grundværdi skulle foretages.
Side 8 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0009.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
sådan fordeling vil resultatet derfor
være, at ejendommen ikke skal betale
dækningsafgift af grundværdien, jf.
halvdelsreglen i hovedlovforslagets §
12, stk. 1, 1. pkt.
Denne fordeling vil skulle ske for-
holdsmæssigt, således at der skal be-
tales dækningsafgift af den andel af
den samlede grundværdi, som svarer
til den andel af det samlede byg-
ningsareal, der anvendes til dæk-
ningsafgiftspligtig virksomhed, hvis
denne del af ejendommen udgør
mere end halvdelen af grundværdien
for hele ejendommen.
Anvendes fx 60 pct. af den samlede
bygningsmasse til dækningsafgifts-
pligtig virksomhed, vil tilsvarende 60
pct. af den samlede grundværdi
skulle henføres til beskatningsgrund-
laget for dækningsafgiften.
Derudover beder Accura Skattemini-
steriet uddybe, hvordan arealer, som
både kan anvendes af de dele af en
ejendom, der er dækningsafgiftsplig-
tige, såvel som -fritagne skal forde-
les, fx fællesarealer som trapper, ele-
vatorer, teknikrum, fælles benyttede
kælderarealer mv., eller om sådanne
fællesarealer skal holdes helt ude af
fordelingen.
Med hovedlovforslaget foreslås der
ikke ændringer af anvendelsesområ-
det for dækningsafgiften, hvorfor der
med hovedlovforslaget heller ikke til-
tænkes ændringer vedrørende fx for-
deling af dækningsafgift i de situatio-
ner, som Accura beskriver.
Stigningsbegrænsning for dækningsafgift
Som følge af ændringerne i beskat-
ningsgrundlaget for dækningsafgiften
fra forskelsværdien til grundværdien
bør der efter Accuras opfattelse også
gælde en stigningsbegrænsningsregel
for stigninger i dækningsafgift sva-
rende til stigningsbegrænsningsreglen
for grundskyld, jf. hovedlovforsla-
gets §§ 44-45.
Accura opfordrer på den baggrund
Skatteministeriet til at genoverveje
Med hovedlovforslaget foreslås det
bl.a. at implementere boligskattefor-
liget. Det følger af boligskatteforli-
get, at der skal indføres en stignings-
begrænsningsordning for stigninger i
grundskyld for de ejere af ejen-
domme, der ikke er omfattet af den
foreslåede skatterabatordning for
ejerboliger, og at den moderniserede
stigningsbegrænsning sikrer tryghed
om lejernes boligskat, så de ikke op-
lever store, pludselige stigninger i
Side 9 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0010.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
indførelsen af en stigningsbegræns-
ningsregel for stigninger i dæknings-
afgift.
grundskylden (der typisk overvæltes i
huslejen) fra et år til det næste. Det
følger ligeledes af boligskatteforliget,
at dækningsafgiften ikke omfattes af
en skatterabat.
Det bemærkes, at der med lov nr.
2614 af 28. december 2021 blev fast-
lagt konkrete satser for dækningsaf-
giften fra og med 2022. Disse satser
videreføres med lovforslagene.
For dækningsafgiften for erhvervs-
ejendomme vil det derudover indtil
udsendelsen af den første nye vurde-
ring være valgfrit for ejeren af ejen-
dommen, om ejeren for 2024 og
frem vil beskattes på baggrund af en
foreløbig 2023-vurdering eller betale
det samme i dækningsafgift som i ka-
lenderåret 2023. Der vil i begge til-
fælde være tale om en foreløbig be-
skatning, som vil blive endeligt efter-
reguleret, når den første nye vurde-
ring udsendes.
Opkrævning og hæftelse for tidligere ejeres
ejendomsskatter
Accura anfører, at det fremgår af ho-
vedlovforslagets § 33 og lovbemærk-
ningerne hertil, at grundskyld og
dækningsafgift opkræves hos den,
der på forfaldstidspunktet er ejer af
ejendommen. Accura anfører videre,
at det derudover følger, at hvis en
grundskyld- eller dækningsafgiftsrate
forfalder på et tidspunkt, hvor en
vurdering foretaget det forudgående
år endnu ikke er offentliggjort, så
sker opkrævningen på et foreløbigt
grundlag med efterfølgende
regulering.
Med lov nr. 61 af 16. januar 2017
blev forskydningen mellem vurde-
ringsåret og beskatningsåret for
grundskyld og dækningsafgift redu-
ceret fra 2 til 1 år, hvilket vil med-
føre, at offentliggørelsen af den se-
neste foretagne vurdering hvert an-
det år vil kunne ligge efter opkræv-
ningstidspunktet. Det betyder, at 1.
rate og eventuelle yderligere rater,
der opkræves inden vurderingen for
det foregående år foreligger, vil blive
opkrævet på et foreløbigt beskat-
ningsgrundlag, som efterfølgende vil
skulle efterreguleres.
Side 10 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0011.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Accura beder på den baggrund Skat-
teministeriet om at oplyse, om det er
hensigten, at ejere af erhvervsejen-
domme fremover typisk ikke vil
kende den endelige vurdering for det
år, der opkræves grundskyld og evt.
dækningsafgift for. Alternativt beder
Accura Skatteministeriet om at op-
lyse, i hvor stort omfang ejendoms-
vurderingerne forventes at være ud-
sendt forud for opkrævningsåret.
Formålet med fremrykningen var at
sikre større samtidighed mellem
ejendomsvurderingerne og skatteop-
krævningen og finansiere videreførel-
sen af de daværende vurderinger.
Efterregulering
Accura bemærker, at det fremgår af
lovbemærkningerne til hovedlov-
forslaget, at efterregulering af grund-
skyld og dækningsafgift som følge af
en erstatning af et foreløbigt beskat-
ningsgrundlag, sker over for den, der
ejer ejendommen på tidspunktet for
udsendelsen af opkrævningen
uan-
set at der er sket et eller flere ejer-
skifter i mellemperioden, jf. § 27, stk.
4, i lov om kommunal ejendomsskat.
Accura bemærker videre, at det
fremgår, at den nuværende ejer ikke
har mulighed for at indhente den op-
krævede grundskyld og dækningsaf-
gift hos de(n) tidligere ejer(e) med
hjemmel i § 29, stk. 1, i lov om kom-
munal ejendomsskat (om hæftelse
for grundskyld og dækningsafgift).
Efter Accura’s opfattelse er en sådan
ordning uhensigtsmæssig, og Accura
beder Skatteministeriet at overveje,
om ikke også efterreguleringer som
følge af den forsinkede udsendelse af
de nye ejendomsvurderinger bør ske
over den eller de respektive ejere, der
har ejet ejendommen i mellemperio-
den, dvs. svarende til den model, der
Spørgsmålet om efterregulering af
skatteårene 2021-2023 ligger uden
for hoved- og følgelovforslaget.
Efterregulering for 2021-2023 skal
ske til den til enhver tid værende ejer
af ejendommen på opkrævningstids-
punktet, jf. § 27, stk. 4, i lov om
kommunal ejendomsskat, som blev
indført ved lov nr. 61 af 16. januar
2017.
En ændring af retsstillingen for årene
2021-2023 vurderes i praksis ikke
mulig at gennemføre med tilbagevir-
kende kraft, fordi en sådan ændring
vil medføre, at allerede afsluttede ef-
terreguleringer vil skulle genåbnes.
Det vil betyde, at ejere, som har solgt
en ejendom i perioden 2021-2023, vil
kunne blive mødt med et skattekrav,
som de i dag ikke er pålagt. Ligeledes
vil de ejere, som har fået udbetalt
overskydende skat, skulle indkræves
det udbetalte beløb. Det vil i sig selv
være en stor administrativ opgave.
Hertil vil en ændring af retsstillingen
med tilbagevirkende kraft også med-
føre en ændring i forhold til de
Side 11 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0012.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
foreslås med hovedlovforslagets §
33.
kommunale it-systemer, hvilket vil
indebære en forøgelse af de admini-
strative konsekvenser for kommu-
nerne.
Som det fremgår af lovforslaget, fo-
reslås den nuværende praksis ændret
fremadrettet med den virkning, at ef-
terreguleringen vil skulle rettes mod
den, der ejede ejendommen i den pe-
riode, der efterreguleres.
Opkrævning via skattekontoen for ejere af
erhvervsejendomme
Accura bemærker, at det fremgår af
bemærkningerne til hovedlovforsla-
gets § 33, at det (som i dag) fremover
også vil være muligt, at professio-
nelle ejendomsadministratorer regi-
streres i et autoritativt register, her-
under Ejerregisteret, med henblik på
at muliggøre, at ejendomsadministra-
toren modtager opkrævningen af
grundskyld og dækningsafgift på
vegne af ejendommens hovedejer.
Accura beder på den baggrund Skat-
teministeriet om at uddybe, hvorvidt
ejendomsadministratorens betaling
af ejendomsskatterne vil skulle ske til
hovedejerens skattekonto, eller til
ejendomsadministratorens egen skat-
tekonto på vegne af hovedejeren.
Indbetalinger vil skulle ske til hoved-
ejerens skattekonto. En hovedejer vil
derfor skulle give en ejendomsadmi-
nistrator adgang til sin skattekonto,
for at ejendomsadministrator kan fo-
retage indbetalinger.
Grundskyldspromiller
Accura konstaterer, at der med ho-
vedlovforslagets § 28 og bilag 1 er
der tale om en meget markant ned-
sættelse af grundskyldspromillerne i
den 5-årige periode i forhold til de
oprindeligt skønnede grundskylds-
promiller for 2024 i Skattemi-
Det følger af boligskatteforliget, at
der fastsættes nye grundskyldspro-
miller med virkning fra 2024, hvilket
foreslås implementeret med hoved-
lovforslaget.
Side 12 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0013.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
nisteriets faktaark
Grundskyldspromiller
i 2024 på kommuneniveau
fra 11. de-
cember 2020, idet Skatteministeriet
dog justerede de skønnede, forven-
tede grundskyldspromiller for 2024
væsentligt ned i juni 2022.
Skøn for grundskyldspromillerne er
blevet opdateret løbende i takt med
at nyere og bedre modelvurderinger
foreligger, herunder bl.a. i forbin-
delse med offentliggørelse af typeek-
sempler for virkningerne af de kom-
mende boligskatteregler. Nedjuste-
ringen af skønnet for grundskylds-
promillerne i juni 2022 var baseret på
opdaterede data for de nye vurde-
ringsgrundlag, herunder bl.a. for er-
hvervsvurderinger.
Accura påpeger, at der hverken i ho-
vedlovforslaget eller følgelovforsla-
get hertil ses at være lagt op til at
nedjustere de kommunespecifikke
andele nævnt i ejendomsvurderings-
lovens § 48 a, på trods af den meget
væsentlige nedjustering af grund-
skyldspromillerne, og beder Skatte-
ministeriet forholde sig til, hvorfor
de kommunespecifikke andele ikke
er nedsat i samme omfang som
grundskyldspromillerne.
Det bemærkes, at følgelovforslaget
er tilpasset, således at reglerne i ejen-
domsvurderingslovens § 48 a om
kommunespecifikke andele ikke fo-
reslås videreført efter 1. januar 2024.
Det skyldes, at de kommunespeci-
fikke andele bliver anvendt til tilba-
geregning af grundværdien efter
ejendomsvurderingslovens §§ 38-43,
som heller ikke foreslås videreført
efter 1. januar 2024. Dette er ligele-
des tilpasset i følgelovforslaget.
Der vil
til brug for beregning af
skatterabatten ved overgangen til det
nye ejendomsskattesystem i 2024
ved vurderingsterminen pr. 1. januar
2024 være behov for at kunne be-
regne skattestop- og skatteloftvær-
dier for ejendomme, som er opstået
eller ændret i 2023. Efter vurderings-
terminen pr. 1. januar 2024 vil der
ikke være behov for at kunne fore-
tage tilbageregning, idet 2001- og
2002-værdierne efter beregning af
skatterabat og stigningsbegrænsning
ikke længere vil skulle anvendes til
beskatning. Det betyder, at der vil
være behov for, at de nævnte
Side 13 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0014.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
tilbageregningsregler i ejendomsvur-
deringslovens §§ 38 og 40 fortsat er
gældende ved vurderingsterminen pr.
1. januar 2024. Reglerne vil derimod
ikke skulle anvendes fra og med vur-
deringstermin pr. 1. januar 2025.
Dækningsafgiftspromiller
Accura beder Skatteministeriet om at
forholde sig til, hvorfor dækningsaf-
giftspromillerne i 2024-2028 ikke er
justeret i forhold til, hvad der følger
af den gældende bilag 1 og 2 i lov
om kommunal ejendomsskat, når
grundskyldspromillerne er blevet
nedjusteret i så væsentlig grad som
det er tilfældet, jf. ovenfor.
I overensstemmelse med boligskatte-
forliget blev omlægningen af dæk-
ningsafgiftspromillerne for erhvervs-
ejendomme fastlagt med lov nr. 2614
af 28. december 2021 med virkning
fra 2022. Disse promiller blev fast-
lagt på baggrund af bl.a. det forelø-
bige modelvurderingsgrundlag for
erhvervsejendomme. Dækningsaf-
giftspromillerne for erhvervsejen-
domme i hovedlovforslagets bilag 2
er således en videreførelse af de gæl-
dende promiller.
Beskatning af fredede ejendomme
Accura bemærker, at det fremgår af
hovedlovforslagets § 5, stk. 1, nr. 6,
2. pkt., at fritagelsen for grundskyld
for fredede ejendomme kun gælder
den bebyggede grund samt gårds-
plads og have.
Accura beder Skatteministeriet op-
lyse, om fritagelsen for fredede ejen-
domme (der ikke ejes af staten mv.)
efter hovedlovforslagets § 5, stk. 1,
nr. 6, gælder hele grundværdien, når
blot en del af grunden er bebygget,
eller om fritagelse kun gælder den del
af grundværdien, der svarer til den
del af grunden, der er bebygget, med
tillæg af gårdsplads og have, fx hvis
2/3 af en grund udgøres af bebyg-
gelse samt gårdsplads og have, så vil
Med hovedlovforslaget foreslås der
ikke ændringer af gældende ret om
fritagelsen af grundskyld for fredede
ejendomme. Der er således ikke til-
tænkt ændringer af den praksis, der
er udviklet om bl.a. omfanget af fri-
tagelser for fredede ejendomme.
Hovedlovforslagets § 5, stk. 1, nr. 6,
indebærer således, at det vil blive
skønnet, hvor stor en del af grunden,
der naturligt hører til en fredet byg-
ning, der er tinglyst en bevaringsde-
klaration på, uanset om dette fører
til, at der skal ske en hel eller delvis
fritagelse af grunden. Grunden under
en fredet bygning samt tilhørende
have og gårdsplads vil kunne fritages.
Det bemærkes, at praksis for, hvad
Side 14 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0015.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
2/3 af grundværdien være fritaget
for grundskyld.
der falder herunder, er beskrevet i
styresignal SKM2020.370.SKTST i
punkt 4.2 og 4.3.
Accura beder desuden Skatteministe-
riet oplyse, om ejendomme, som har
fået en fredning forud for indførel-
sen af lov om bygningsfredning og
bevaring af bygninger og bymiljøer,
hvilket fx gør sig gældende for flere
gamle bygninger i København, fort-
sat vil kunne bibeholde en grund-
skyldsfritagelse fremadrettet i hen-
hold til hovedlovforslagets § 5, stk.
1, nr. 6.
Der er ikke tiltænkt ændringer af den
praksis, der er udviklet om bl.a. om-
fanget af fritagelser for fredede ejen-
domme, jf. ovenfor. Med hovedlov-
forslagets § 5, stk. 1, nr. 6, foreslås
der således ikke at ændre på retstil-
standen for de ejendomme, der efter
gældende ret er fritaget for grund-
skyld efter § 7, stk. 1, litra d, i lov om
kommunal ejendomsskat.
Advokatrådet
Høringssvar af 5. okto-
ber 2022
Forenkling af ejendomsvurderingerne for
vurderingsårene 2024 og 2025
Advokatrådet finder det beklageligt,
at borgerne
i strid med ejendoms-
vurderingslovens overordnede inten-
tioner
ikke har mulighed for at be-
tale skat ud fra reelle vurderinger,
som er foretaget i nogenlunde nær
tidsmæssig sammenhæng med skatte-
betalingen.
Det anerkendes, at det er uhensigts-
mæssigt, at der i en overgangsperi-
ode ikke vil være en nærmere tids-
mæssig sammenhæng mellem skatte-
betalingen og det endelige beskat-
ningsgrundlag. Som det fremgår af
følgelovforslaget, er formålet med
forslagene at skabe den størst mulige
tryghed om ejendomsskatterne for
borgere og virksomheder i de kom-
mende år, så der tidligere opnås en
normalsituation, hvor ejendomsvur-
deringerne kan udsendes, inden de
skal bruges som beskatningsgrund-
lag.
Advokatrådet
Høringssvar af 24. fe-
bruar 2023
Advokatrådet savner en forklaring
på, hvorfor det kun er ægtefæller,
som kan overtage skatterabatten i
henhold til hovedlovforslagets § 43,
og hvorfor dette ikke skal gælde
samlevende.
Hovedlovforslaget har bl.a. til formål
at implementere boligskatteforliget.
Hovedlovforslagets § 43 skal derfor
ses i lyset af, at det følger af bolig-
skatteforliget, at skatterabatten vide-
reføres, hvis ejendommen overdra-
ges til ægtefællen.
Side 15 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0016.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Hertil bemærkes, at ægtefællers sær-
status i hovedlovforslaget er i tråd
med den almindelige særstatus, som
ægteskabet har i dansk skattelovgiv-
ning. Overvejelser om ændring af
denne særstatus falder uden for ram-
merne af hovedlovforslaget.
Andelsboligforeningernes
Fællesrepræsentation
Andelsboligforeningernes Fællesre-
præsentation henviser til et faktaark
modtaget af Vurderingsstyrelsen i ja-
nuar 2023, hvoraf der fremgår en
stigningsbegrænsning på 4,5 pct., og
påpeger, at der af hovedlovforslaget
imidlertid fremgår en stigningsbe-
grænsning på 4,75 pct. af den fuldt
indfasede grundskyld.
Andelsboligforeningernes Fællesre-
præsentation undrer sig over forskel-
len på 0,25 pct.
Vurderingsstyrelsens regneeksempel
fra januar måned 2023 med angivelse
af en stigningsbegrænsning på 4,5
pct. var baseret på en misforståelse,
hvilket Vurderingsstyrelsen beklager.
Ankestyrelsen
Ankestyrelsen har tilkendegivet ikke
at have bemærkninger.
BL
Danmarks Al-
mene Boliger
Definition af den almene sektor
Til den foreslåede stigningsbegræns-
ningsordning antager
BL, at ”fast
ejendom” forstås i overensstem-
melse med ejendomsvurderingslo-
vens § 2 således, at også flere matri-
kelnumre, der ifølge notering i ma-
triklen skal holdes forenet, anses
som én ejendom.
BL anfører i den forbindelse, at ho-
vedforslagets § 45, stk. 2, nr. 2, må
tolkes sådan, at den samlede ejen-
dom anses som en almen bolig efter
kapitel 1 i lov om almene boliger,
Den af BL anførte fortolkning kan
bekræftes.
Side 16 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0017.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
uanset, at ejendommen består af
flere matrikler, hvoraf ikke alle an-
vendes til beboelse, eller der på ejen-
dommen ligger bygninger, som an-
vendes til andre formål end bebo-
else, fx fællesfaciliteter, driftsbygnin-
ger mv.
BL beder Skatteministeriet bekræfte
denne tolkning, som ligger til grund
for
BL’s
høringssvar.
Stigningsbegrænsning for almene boliger
BL forudsætter, at skattemyndighe-
derne løbende overvåger og redegør
for, om boligskatteforligets forud-
sætninger om en maksimal stigning i
den almene sektors grundskyld på
600 mio. kr. overholdes med en stig-
ningsbegrænsning på 3,5 pct., og BL
vil også på baggrund af overvågning
af den almene boligsektors regnska-
ber bidrage hertil.
Det bemærkes, at det følger af bo-
ligskatteforliget, at der skal ske tilba-
geførsel af merprovenu ud over det
forudsatte. Tilbageførslen omfatter
både grundskyld og ejendomsværdi-
skat, hvorfor også almene boliger
potentielt vil opleve tilbageførsel af
boligskatteprovenuet, såfremt dette
bliver relevant, jf. de i aftalen opsatte
krav for tilbageførsel af merprovenu.
Det fremgår ikke af boligskatteforli-
get, at der skal indføres en særskilt-
monitorering af udviklingen i grund-
skyldsbetalingen fra almene boliger,
hvorfor en sådan særskilt monitore-
ring ikke indgår i hovedlovforslaget.
BL mener ikke, at stigningsbegræns-
ningen sætter en effektiv grænse for,
at ejendomsskatter i almene boligaf-
delinger højst kan stige med 3,5 pct.,
da ejendomsskatten med stignings-
begrænsningen højst kan stige 3,5
pct. af den fuldt indfasede grund-
skyld for det pågældende kalenderår,
hvilket i praksis kan føre til markante
stigninger i udgifterne til ejendoms-
skat, som direkte slår ud i huslejen.
Det følger af boligskatteforliget, at
grundskylden for de almene boliger,
der har fået en skatterabat, i forlæn-
gelse heraf maksimalt må stige med
600 mio. kr. (2017-niveau) frem til
2040 som direkte konsekvens af de
nye ejendomsvurderinger. Det be-
mærkes, at den foreslåede stignings-
begrænsningsordning afviger fra den
gældende stigningsbegrænsningsord-
ning for grundskylden, hvorfor den
Side 17 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0018.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
BL bemærker desuden, at der i den
almene sektor gennemføres betyde-
lige renoveringer og byomdannelser,
som fører til BBR-ændringer, der
også vil føre til omvurderinger, med-
mindre kommunen har meddelt fri-
tagelse. BL mener, at det er oplagt, at
udsigten og usikkerheden omkring
store stigninger i ejendomsskatterne
effektivt kan bremse nødvendige
gennemgribende renoveringer og
grønne tiltag samt tilgængeligheds-
foranstaltninger i bred forstand for
at omstille vores bygningsmasse til
den aldrende befolkning.
BL anmoder derfor på det kraftigste
om, at stigningsbegrænsningen på
3,5 pct. også i praksis bliver en sik-
ring af, at grundskylden fra det ene
år til det næste ikke kan stige med
mere end 3,5 pct., og anmoder om,
at lovforslaget ændres, så stignings-
begrænsningen rent faktisk fører til
sikkerhed for, at skattebetalingen
ikke stiger mere end 3,5 pct. årligt.
er beskrevet som den moderniserede
stigningsbegrænsningsordning i bo-
ligskatteforliget.
For at opfylde intentionerne i bolig-
skatteforliget er den moderniserede
stigningsbegrænsningsordning for al-
mene boliger indrettet således, at
ejendommen kan stige med 3,50 pct.
af den fuldt indfasede grundskyld
frem til 2040. Ejendommen kan i
denne periode således godt stige
mere end 3,50 pct. i forhold til det
foregående års grundskyldsbetaling.
Det bemærkes derudover, at hoved-
lovforslaget forventes at medføre la-
vere grundskyldsbetaling for en stor
del af de almene boliger.
Det vurderes samlet set, at indførel-
sen af en stigningsbegrænsningsord-
ning, hvor grundskylden for almene
boliger højst kan stige med 3,50 pct.
fra det ene år til det næste, vil med-
føre, at stigningerne frem mod 2040
vil være markant lavere end de 600
mio. kr. (2017-niveau), der fremgår
af boligskatteforliget.
Som et aktuelt eksempel henviser BL
til et alment plejecenter i Humlebæk,
hvor der er der sket en omvurdering,
fordi størrelsen af det kommunale
serviceareal er ændret og dermed er
BBR-arealet ændret, hvilket fører til
omvurdering. BL anfører, at den fo-
reløbige vurdering fra Vurderingssty-
relsen betyder en stigning på 2.500
pct. fra ca. 4 mio. kr. til knap 100
mio. kr., altså en 25-dobling af ejen-
domsvurderingen, som det i øvrigt
ikke er muligt at påklage eller
Der kan ikke kommenteres på kon-
krete sager. Det kan dog bemærkes,
at ejendommens grundskyldsbetaling
maksimalt kan stige med 2,8 pct. i
2023 og 2024 i forhold til forudgå-
ende års grundskyldsbetaling i hen-
hold til den gældende stigningsbe-
grænsningsregel for grundskyld i lov
om kommunal ejendomsskat.
Side 18 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0019.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
anmode om opsættende virkning for.
Med en grundskyldpromille i kom-
munen på knapt 25 promille stiger
grundskyldsbetalingen fra ca.
100.000 kr. til ca. 2 mio. kr. årligt,
idet der også er foretaget forsigtig-
hedsnedslag i grundværdien på 20
pct. BL anfører videre, at det umid-
delbart vil svare til en stigning
trods stigningsbegrænsningsordnin-
gen
i ejendomsskatten fra 2023 til
2024 på 70 pct.
BL anfører, at den kommunale
grundskyld dog vil falde betydeligt
fra 2024, idet grundskyldspromillen
fastsættes ved lov, så provenuet fra
grundskylden i hver enkelt kommune
i 2024 svarer til, hvad grundskylden i
2024 ville udgøre med de skattereg-
ler, der er gældende i 2023.
BL mener dog ikke, at det er reali-
stisk, at den vil falde til 1 promille i
Humlebæk, hvilket skal være tilfæl-
det, hvis ejendomsskatten skal stige
med 3,50 pct. fra 2023 til 2024. BL
anfører derfor, at det således er helt
oplagt, at ejendomsskatten vil stige
markant mere end 3,5 pct. for bebo-
erne på plejehjemmet i Humlebæk.
BL påpeger, at det fremgår af bolig-
skatteforliget, at
”der
forventes en
gennemsnitlig stigning i grundskyl-
den for alle almene boliger, der sva-
rer til ca. 55 kr. (2017-niveau) pr. må-
ned frem mod 2040 i forhold til gæl-
dende regler.”
BL anfører, at det så-
ledes er klart, at intentionen var en
gradvis indfasning af stigningen i
grundskylden frem til 2040, og at
baggrund herfor er, at der i den
Det bemærkes, at den særlige sats for
stigningsbegrænsningsordningen
vedrørende almene boliger fastsættes
i overensstemmelse med boligskatte-
forliget. Det betyder, at de almene
boliger,
der ved omlægningen i
2024 oplever en stigning i deres fuldt
indfasede grundskyld,
maksimalt
stiger med 600 mio. kr. (2017-ni-
veau) i deres årlige grundskyldsbeta-
ling frem mod 2040. Den maksimale
Side 19 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0020.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
almene sektor bor den del af befolk-
ningen, som har de laveste indkom-
ster, herunder mange enlige, unge på
SU og pensionister kun med folke-
pension.
BL er af den opfattelse, at det må
fremstå klart, at formuleringen af
stigningsbegrænsningen i hovedlov-
forslaget ikke er i overensstemmelse
med intentionen i boligskatteforliget.
stigning på 600 mio. kr. (2017-ni-
veau) frem mod 2040 sikrer samtidig,
at den nævnte stigning i boligskatte-
forliget på gennemsnitlig 55 kr. pr.
måned over perioden 2024 til 2040
også overholdes. Den gennemsnit-
lige stigning betyder konkret, at
nogle ejendomme stiger mere og an-
dre ejendomme mindre, og at stig-
ningerne generelt vil være størst i
starten af perioden. Det fremgår
som tidligere nævnt
ikke af bolig-
skatteforliget, at der skal indføres en
særskiltmonitorering af udviklingen i
grundskyldsbetalingen fra almene
boliger.
BL anfører, at det er fuldstændig
uholdbart, at en ejendomsvurdering
kan stige flere hundrede procent fra
det ene år til det næste, uden det har
en opsættende virkning i forbindelse
med klageadgang. Derfor er det også
afgørende, at der er opsættende virk-
ning i forbindelse med klage over
vurderingen.
Det bemærkes, at lovbemærknin-
gerne til hovedlovforslagets § 34 er
tilpasset, så det fremgår, at de almin-
delige regler om henstand efter skat-
teforvaltningsloven vil finde anven-
delse.
Stigningsbegrænsning for dækningsafgift
BL påpeger, at der på landsplan fin-
des en række almene ejendomme,
hvor der betales dækningsafgift, og
påpeger videre, at disse ejendomme
ikke vil være omfattet af stigningsbe-
grænsningsordningen.
BL anbefaler, at der også i dette til-
fælde indføres en stigningsbegræns-
ning for at skabe sikkerhed og forud-
sigelighed for omfanget af dæknings-
afgiften.
Der henvises til kommentaren til Ac-
cura om stigningsbegrænsning for
dækningsafgift.
Side 20 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0021.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Dansk Arbejdsgiverfor-
ening (DA)
DA ønsker ikke at afgive bemærk-
ninger, da lovforslagene falder uden
for DA’s virkefelt.
Dansk Ejendomsmæg-
lerforening
Høringssvar af 7. okto-
ber 2022
Forenkling af ejendomsvurderingerne for
vurderingsårene 2024 og 2025
Dansk Ejendomsmæglerforening kan
overordnet støtte, at der i 2025 og
2026 beskattes på baggrund af indek-
serede værdier. Dansk Ejendoms-
mæglerforening henstiller dog til, at
der etableres en ordning, der sikrer
så høj differentiering af områder som
muligt, idet det næppe kan lægges til
grund, at prisudviklingen er ens for
en hel kommune.
Forslaget om forenkling af ejen-
domsvurderingerne for vurderings-
årene 2024 og 2025 tilsigter, at in-
dekseringen sker på baggrund af
ejendomsprisudviklingen på så lokalt
et niveau, som det giver mening, og
som kan administreres. Det bemær-
kes hertil, at datagrundlaget på
endnu lavere geografisk niveau kan
være så begrænset, at data ikke er re-
præsentativt. Det vurderes derfor
samlet, at kommuneniveau er den
mest optimale løsning, der balance-
rer hensynet til en vis soliditet i data-
grundlaget og differentiering på
grundlag af forskellige prisudviklin-
ger landet over.
Dansk Ejendomsmæg-
lerforening
Høringssvar af 24. fe-
bruar 2023
Dansk Ejendomsmæglerforening ud-
trykker en høj grad af bekymring
over, at Skatteministeriet implemen-
terer boligskatteforliget på foreløbige
ejendomsvurderinger.
Det er forudsat i boligskatteforliget
og kompensationsaftalen, at imple-
menteringen af de nye ejendomsskat-
teregler fra 2024 sker på baggrund af
den seneste almindelige ejendoms-
vurdering. Efter ejendomsvurde-
ringsloven er den seneste almindelige
vurdering på implementeringstids-
punktet 2022-vurderingen for ejer-
boliger og 2023-vurderingen for øv-
rige ejendomme. Da det ikke er mu-
ligt at udsende endelige 2022/2023-
vurderinger, inden de nye ejendoms-
skatteregler træder i kraft, sker im-
plementeringen på baggrund af fore-
løbige 2022/2023- vurderinger.
Side 21 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0022.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
De foreløbige vurderinger vil have
den effekt for borgere og virksomhe-
der, at de vil sikre en mere præcis
opgørelse af den foreløbigt betalte
skat, end hvis der blev opkrævet fo-
reløbigt på baggrund af de seneste
endelige vurderinger (for ejerboliger
typisk enten en 2020-vurdering eller
en 2011-vurdering, hvis ikke 2020-
vurderingen af udsendt). Når den en-
delige 2022/2023-vurdering forelig-
ger, vil skatten blive efterreguleret i
tilfælde af, at den foreløbige vurde-
ring adskiller sig fra den endelige. De
foreløbige 2022/2023- vurderinger
forventes generelt at ligge tæt på de
endelige 2022/2023- vurderinger.
Dansk Ejendomsmæglerforening på-
peger, at boligskatteforliget blev ud-
skudt med kompensationsaftalen af
2020, fordi ejendomsvurderingerne
var forsinket, hvorfor Dansk Ejen-
domsmæglerforening finder det be-
tænkeligt at gennemføre implemen-
teringen.
Det bemærkes, at situationen adskil-
ler sig fra situationen i 2020 ved, at
der nu udsendes nye vurderinger til
ejendomsejerne.
Dansk Ejendomsmæglerforening
mener derfor, at hovedlovforslaget
i modsætning til boligskatteforligets
intention
bidrager til usikkerhed
for ejere af fast ejendom.
Dansk Ejendomsmæglerforening kri-
tiserer hertil, at hovedlovforslaget
flytter et stadig større ansvar for
skatteopkrævningen til de ejere, som
netop skulle finde tryghed i den nye
ejendomsbeskatning, ligesom de
samme ejere nu må acceptere
Med hovedlovforslaget vil der blive
skabt tryghed om den nye ejendoms-
beskatning ved, at ejendomsskatte-
satserne nedsættes markant; der gæl-
der fortsat et forsigtighedsprincip
med nedslag i vurderingen på 20
pct.; der indføres en skatterabat, der
sikrer, at ingen boligejer skal betale
mere i skat ved overgangen til det
nye beskatningssystem; der indføres
en stigningsbegrænsning på grund-
skylden for erhvervsejendomme; der
indføres en permanent indefrys-
ningsordning, så eventuelle stignin-
ger i ejendomsskatterne efter 2024
Side 22 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0023.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
konsekvenserne af et fejlslagent vur-
deringssystem.
kan indefryses, og endeligt samles
ejendomsejernes ejendomsskattebe-
taling hos Skatteforvaltningen.
Foreløbige 2022-vurderinger
Dansk Ejendomsmæglerforening be-
mærker, at når det er forudsat, at bo-
ligskattereformen skal træde i kraft i
2024, må det accepteres, at dette sker
på baggrund af foreløbige 2022-vur-
deringer. Det er næppe fra ministeri-
ets side ønskeligt, ligesom det ej hel-
ler er for det resterende samfund. Så-
ledes må det lægges til grund som et
vilkår.
Det er forudsat i boligskatteforliget
og den efterfølgende kompensati-
onsaftale, at implementeringen af de
nye ejendomsskatteregler fra og med
2024 sker på baggrund af den sene-
ste almindelige ejendomsvurdering.
Efter ejendomsvurderingsloven er
den seneste almindelige vurdering
2022-vurderingen for ejerboliger og
2023-vurderingen for øvrige ejen-
domme. Da det ikke er muligt at ud-
sende endelige 2022-/2023-vurderin-
ger, inden de nye ejendomsskattereg-
ler træder i kraft, sker implemente-
ringen på baggrund af foreløbige
2022-/2023-vurderinger. De forelø-
bige 2022-/2023-vurderinger forven-
tes at ligge tæt på de endelige
2022/2023- vurderinger.
Dansk Ejendomsmæglerforening
forstår følgelovforslaget således, at
man kan få tilrettet sin foreløbige
vurdering på baggrund af en udbuds-
pris eller vurdering fra ejendoms-
mægler i øvrigt. Dansk Ejendoms-
mæglerforening henstiller i den for-
bindelse til, at dette kommunikeres
tydeligt fra Skatteforvaltningens side.
Det er Dansk Ejendomsmæglerfor-
enings opfattelse, at mange af de al-
lerede udarbejdede foreløbige vurde-
ringer til brug for beskatning i tiden
op til 2024 enten er urørte fra de be-
skattedes side eller potentielt ukvali-
ficeret ændret af ejer selv uden indsi-
gelse fra forvaltningens side. Dansk
Det er korrekt, at ejere af ejerboliger,
der ønsker at sælge denne, gives mu-
lighed for at ændre det foreløbige be-
skatningsgrundlag, hvis dette i væ-
sentlig grad afgiver fra den forven-
tede eller realiserede handelspris.
Skatteforvaltningen vil sikre, at dette
kommunikeres tydeligt.
Side 23 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0024.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Ejendomsmæglerforening bifalder, at
der med følgelovforslaget er taget
stilling til, at ejendomsmægleres vær-
diansættelser bidrager til en retvi-
sende beskatning af ejendomsvurde-
ringerne.
Dansk Ejendomsmæglerforening be-
mærker, at når der ikke gives deklara-
tions- og/eller klagemulighed for de
foreløbige vurderinger, skal Dansk
Ejendomsmæglerforening opfordre
til, at der alternativt gives en økono-
misk kompensation til de borgere og
virksomheder, der må se sig nødsa-
get til at indhente professionel vur-
dering for at regulere en fejlagtig fo-
reløbig vurdering for at sikre sig mu-
lighed for at undgå efteropkrævning
på grund af en for lav foreløbig vur-
dering eller en for høj foreløbig skat-
tebetaling i årene frem til den ende-
lige vurdering foreligger. Dansk
Ejendomsmæglerforening påpeger,
at den manglende offentlige adgang
til Skatteforvaltningens grundværdi-
data vanskeliggør ansættelsen af
grundværdier ud fra de i udbud eller
handler anvendte ejendomsværdier.
Dansk Ejendomsmæglerforening
forventer, at vejledning hertil er til
rådighed for forvaltningen, når de
foreløbige ejendomsværdier og
grundværdier udsendes, og at de her-
efter kan tilrettes i overensstemmelse
med en ejendomsmæglers værdian-
sættelse.
Som det fremgår af følgelovforslaget,
vil de foreløbige vurderinger alene
udgøre et foreløbigt beskatnings-
grundlag. Ejendomsskatterne, der
beregnes på baggrund heraf, vil såle-
des blive efterreguleret, når den en-
delige vurdering foreligger. I den
mellemliggende periode vil skattera-
batordningen beskytte boligejerne
imod stigninger i ejendomsskatter
som følge af en for høj foreløbig
vurdering. Når der med følgelov-
forslaget gives mulighed for, at der i
forbindelse med en forestående bo-
lighandel skal kunne ske en justering
af den foreløbige vurdering i over-
ensstemmelse med mæglerens vurde-
ring (og efterfølgende på baggrund
af den faktiske salgspris), skal det ses
i sammenhæng med, at nye ejere ef-
ter den 1. januar 2024 ikke vil være
omfattet af skatterabatordningen.
Boligejere, der ikke står foran et bo-
ligsalg, vil således normalt ikke have
et behov i få justeret en foreløbig
vurdering. Det vurderes derfor, at
der ikke er behov for en kompensati-
onsordning som foreslået af Dansk
Ejendomsmæglerforening.
Dansk Ejendomsmæglerforening
henleder endvidere opmærksomhe-
den på, at der ikke bør anlægges et
forsigtighedsprincip, når en borger
Det såkaldte forsigtighedsprincip for
de nye ejendomsvurderinger indebæ-
rer, at det beløb, som boligejere skal
betale skat af, sættes 20 pct. lavere
Side 24 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0025.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
ønsker tilretning i overensstemmelse
med en ejendomsmæglers værdian-
sættelse. Dette henset til, at det bør
lægges til grund, at en sådan værdian-
sættelse vil være en bedre kvalifice-
ring af ejendomsværdi end en auto-
matiseret beregning, uagtet om der
er tale om mere eller mindre end 20
pct. forskel.
end vurderingen, hvilket skal ses i
sammenhæng med den naturlige
usikkerhed, der er, når man vurderer
en ejendom i forhold til markedspri-
sen. Dansk Ejendomsmæglerfor-
enings forslag om, at dette forsigtig-
hedsprincip ikke skal gælde, når en
borger ønsker at tilrette en foreløbig
vurdering i overensstemmelse med
en ejendomsmæglers værdiansæt-
telse, vil derfor indebære, at det be-
skatningsgrundlag
og dermed ejen-
domsskatterne
der skal anvendes
foreløbigt, vil være ca. 20 pct. højere
end ellers. Dette vil kunne medføre
en for høj foreløbig skat med tilhø-
rende likviditetsbelastning for bolig-
ejeren. Dette forekommer ikke hen-
sigtsmæssigt, hvorfor følgelovforsla-
get fastholdes på dette punkt.
Dansk Ejendomsmæglerforening op-
fordrer generelt til, at ejendomsmæg-
lere tages i anvendelse til løsningen
af, hvad der endnu ikke har ladet sig
gennemføre; at udsende vurderinger
af alle danske ejendomme. Dansk
Ejendomsmæglerforening bemærker
hertil, at der er et væsentligt potenti-
ale i såvel rutinemæssige stikprøver,
løbende fastsættelse af benchmarks
samt fx særligt komplekse ejen-
domme, der ikke kvalificeret lader sig
vurdere af forvaltningen uden ma-
nuel behandling i øvrigt. Ud over er-
hvervsejendomme, landbrug mv.
kunne dette også indbefatte fx have-
foreningshuse, kolonihavehuse og
lignende. Det er næppe hensigten, at
diversiteten og manglende registre-
ring på sidstnævnte område skal
Henset bl.a. til, at der opkræves skat
på baggrund af ejendomsvurderin-
ger, er det er vurderingen, at det ikke
vil være hensigtsmæssigt at overlade
opgaven til private aktører, som ikke
vil være omfattet af den offentlige
forvaltning, herunder kravene til
denne.
Side 25 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0026.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
resultere i, at beskatningen må undla-
des, men dette er blevet realiteten.
Hæftelse for grundskyld
Dansk Ejendomsmæglerforening er
tilfreds med, at der med hovedlov-
forslaget gøres op med den nuvæ-
rende hæftelsesbestemmelse for
grundskyld og dækningsafgift, som
har pålagt ejendomskøbere en ikke-
uvæsentlig risiko, hvis sælger har
misligholdt sine skattebetalinger.
Dansk Ejendomsmæglerforening
mener, at den nye hæftelsesbestem-
melse for grundskyld, som ikke op-
kræves via personskattesystemerne,
er en skævvridning, som stiller al-
mindelige mennesker ringere end ju-
ridiske personer, der handler med
fast ejendom professionelt.
Dansk Ejendomsmæglerforening an-
fører, at dette skal ses i sammenhæng
med det foreslåede efterregulerings-
regime af ejendomsskatter i disse år,
hvorfor de personer, der reelt skulle
skærmes fra disse scenarier, reelt er
dem, der mærker de negative konse-
kvenser.
Som det fremgår af hovedlovforsla-
gets § 31, vil almindelige boligejere
blive opkrævet grundskyld via for-
skuds- og årsopgørelsen fra og med
2024.
Det vil også indebære, at indtræder
der en efterregulering af ejendoms-
vurderingen for indkomståret 2024
eller senere, vil boligejerne alene
blive efteropkrævet for det antal
dage, som boligejerne har ejet ejen-
dommen.
De boligejere, som ikke opkræves
grundskyld via forskuds- og årsopgø-
relsen, vil blive opkrævet via skatte-
kontoen. Det skyldes fx, at de ejer
ejendommen sammen med en juri-
disk person, at der er tale om en
ejendom, der anvendes til både bo-
ligformål og erhvervsmæssige formål
eller der er tale om en lejlighed, som
en eller flere bebor i en udlejnings-
ejendom med tre til seks boligenhe-
der, hvoraf en af lejlighederne er be-
boet af ejeren.
Side 26 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0027.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Det bemærkes dog, at opkrævning
via skattekontoen altid vil ske hos
hovedejeren. Hovedejeren vil altid
være cvr-nummeret, hvis der både er
fysiske og juridiske ejere af ejendom-
men.
I disse tilfælde vil en efteropkrævet
grundskyld også blive forsøgt opkræ-
vet for det antal dage, som hovedeje-
ren har ejet boligen.
Grundskylden vil i henhold til ho-
vedlovforslagets § 4, stk. 5, 1. pkt.,
også hæfte subsidiært på ejendom-
men med en pante- og fortrinsret.
Det vil betyde, at en køber af en
ejendom vil hæfte subsidiært og be-
grænset med den købte ejendom
uanset om der er tale om en fysisk
eller juridisk ejer. Dette er en videre-
førelse af gældende ret.
Dansk Ejendomsmæglerforening
formoder, at skatteforvaltningen har
(gen)opbygget et inddrivelsessystem,
der kan løfte den opgave, som ejen-
domsskatteforvaltningen vil pålægge
borgerne. Og dette i så tilstrækkelig
grad, at borgerne ikke skal løbe en ri-
siko for andres gæld. Såfremt et så-
dant inddrivelsessystem ikke er op-
bygget, skal det fortsat ikke være
borgernes individuelle risiko, men en
kollektiv risiko som hele Danmark
må bære, og dermed må borgeres
hæftelse for andres ubetalte skat helt
ophøre.
Som det fremgår af boligskatteforli-
get, vil pante- og fortrinsretten skulle
videreføres uændret for grundskyld
og dækningsafgift.
Som beskrevet i svaret ovenfor, vil
boligejere dog som udgangspunkt
ikke hæfte for andres grundskyld via
pante- og fortrinsretten, fordi grund-
skyld af ejerboliger opkræves på for-
skuds- og årsopgørelsen.
Lovbestemte panteret
Dansk Ejendomsmæglerforening er
bekymret for den foreslåede
Forskellen mellem en tinglyst pante-
ret og den lovbestemte panteret er
Side 27 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0028.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
incitamentsstruktur for sikring af til-
bagebetalingen af indefrosne ejen-
domsskatter.
Dansk Ejendomsmæglerforening på-
peger, at man med den foreslåede
sikkerhedsstillelse for den perma-
nente indefrysningsordning vil på-
lægge borgere og civilsamfundet
skatteopkrævningsopgaven, fordi kø-
bers risiko bliver det primære instru-
ment til at inddrive indefrysningslå-
nene igen.
ud over den omfattende administra-
tion forbundet med tinglysning
at
den lovbestemte panteret til enhver
tid vil ligge bag tinglyste pantekrav.
Det bemærkes hertil, at valget af den
lovbestemte panteret som model for
sikkerhedsstillelse for lån ydet efter
den permanente indefrysningsord-
ning, ikke vil ændre på købers risiko
ved køb af ejerboliger ift., hvis den i
boligskatteforliget valgte tinglys-
ningsmodel, havde været implemen-
teret af Skatteforvaltningen.
Det skyldes, at indefrysningslånene
som udgangspunkt vil forfalde til be-
taling ved ejerskifte, hvorved der op-
står en risiko for køber fordi der er
en panteret. Tilbagebetales lånet ikke
i sin helhed, vil panteretten fortsat
hvile på ejendommen, hvilket vil
være tilfældet, uanset om der er tale
om tinglyst eller lovbestemt pant.
Som det fremgår af bemærkninger til
lovforslagets § 53, vil inddrivelsen af
indefrysningslånene ske med de sæd-
vanlige inddrivelsesskridt, fx løninde-
holdelse, modregning og udlæg (sæl-
ger), og udlæg i ejendommen via den
lovbestemte panteret (køber).
Ændringsforslag til den lovbestemte pante-
ret
Dansk Ejendomsmæglerforening an-
fører, at den valgte sikkerhedsstillelse
for indefrysningslån, hvor der er
pant på ejendommen uden tinglys-
ning, vil komplicere forholdet mel-
lem sælger og kreditorer, når der er
tale om nødlidende handler, som
Der henvises indledningsvist til kom-
mentaren ovenfor om lovbestemt
panteret.
Hertil vurderes det, at der som ud-
gangspunkt ikke er tilstrækkelig in-
formation og viden til at indgå i for-
handlinger om nødlidende
Side 28 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0029.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
oftest bedst løses ved frivillige un-
derskudshandler end ved tvangsauk-
tion.
Dansk Ejendomsmæglerforening fo-
reslår derfor, at indefrysningslånene
ikke skal lægge en køber til last,
hvorved det alene vil være sælger,
der vil hæfte for sit eget lån. Dansk
Ejendomsmæglerforening påpeger,
at der derved vil være mulighed for,
at sælger vil kunne indgå i en dialog
med staten om afvikling af lånet som
personlig gæld
på samme måde,
som det gøres med alle andre långi-
vere med sikkerhed i handler af nød-
lidende ejendomme.
ejendomshandler på en måde, som
ikke vil indebære væsentlig risiko for
misbrug.
Det vurderes videre, at sammenlig-
ning med den offentlige ejendoms-
vurdering ikke ses at være tilstrække-
lig til at sikre, at markedsafprøvnin-
gen for de enkelte ejendomme vil
kunne fungere i praksis. Således er
de offentlige ejendomsvurderinger
udtryk for gennemsnitsbetragtninger,
og en vurdering vil altid være for-
bundet med en naturlig usikkerhed.
Ved vurderingen af en ejendom skal
værdien således fastsættes til den
pris, en tilsvarende ejendom kan sæl-
ges for i en fri handel under hensyn-
tagen til alder, størrelse, beliggenhed
og øvrige karakteristika. Derfor an-
vendes et forsigtighedsprincip på 20
pct. af beskatningsgrundlaget (ejen-
domsvurderingen).
Den foreslåede tilpasning af den lov-
bestemte panteret vil dermed være
forbundet med en risiko for et bety-
deligt offentligt mindreprovenu, fx i
forbindelse med spekulation i flyt-
ning af værdier til arvinger med hen-
blik på at efterlade et insolvent
dødsbo med en stor skattegæld.
Det vurderes derfor, at forslaget vil
indebære en utilstrækkelige sikker-
hedsstillelse for indefrysningslånene.
Dansk Ejendomsmæglerforening op-
fordret til, som Dansk Ejendoms-
mæglerforening gjorde ved imple-
menteringen af den midlertidige in-
defrysningsordning, at man i
Forfald af indefrysningslån og pensi-
onistlån, som følge af ejerskifte, ud-
løses ved, at Skatteforvaltningens it-
systemer abonnerer på ejerskifter,
der registreres i Ejerfortegnelsen.
Side 29 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0030.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
forbindelse med forfald bør orien-
tere sig mod overtagelsestidspunktet
og ikke tinglysningen af skødet.
Hertil bemærker Dansk Ejendoms-
mæglerforening, at der antageligt al-
lerede er store indefrysningslån, som
med tillæg af flere års ejendomsvær-
diskat og grundskyld kan blive af væ-
sentlig størrelse for en almindelig
husholdning. Dansk Ejendomsmæg-
lerforening mener derfor, at det bør
sikres at købesummen er frigivet, in-
den indefrysningslånet skal tilbagebe-
tales.
Til det bemærker Dansk Ejendoms-
mæglerforening, at der typisk først
sker deponering af købesummen på
overtagelsesdagen, hvorfor en indfri-
else af indefrysningslånet inden over-
tagelsesdagen vil skulle ske fra sæl-
gers egne frie midler, hvorfor der
stilles krav til sælgers likviditet på
tinglysningstidspunktet, hvis ikke der
skal findes anden finansiering.
Dette muliggør, at Skatteforvaltnin-
gen automatisk vil kunne understøtte
forfald ved ejerskifte.
Ændres forfaldsbetingelsen fra at
ejerskiftet registreret i et autoritativt
register (Ejerfortegnelsen) til overta-
gelsesdagen
som ikke fremgår af
Ejerfortegnelsen
så vil det ikke
være muligt at automatisere forfald
af lånene, hvilket vil medføre forøget
administrative omkostninger. Forsla-
get kan af den årsag ikke efterkom-
mes.
Udstilling af skyldig grundskyld og dæk-
ningsafgift
Dansk Ejendomsmæglerforening be-
mærker, at der skal sikres konstant
adgang til oplysning om indefrosne
ejendomsskatter, som hæfter på ejen-
dommen med den foreslåede sikker-
hedsstillelse. Dansk Ejendomsmæg-
lerforening kritiserer særligt, at det
som en permanent løsning er valgt,
at man hver januar måned skal fore-
tage en ad hoc undersøgelse via en
henvendelse til Skatteforvaltningen.
Dansk Ejendomsmæglerforening på-
peger, at ministeriet med et separat
Det vil ikke være systemteknisk mu-
ligt for Skatteforvaltningen i januar
måned at udstille det lånebeløb, der
vedrører forrige års stigninger i ejen-
domsværdiskat og grundskyld.
Dette skyldes, at indefrysningslånet
stiftes på forskudsopgørelsen, som
først lukker for tilretninger ved ud-
gangen af den 31. december i det på-
gældende indkomstår. Det tager ca.
én måned at opgøre alle forskudsop-
gørelser, hvorfor oplysninger først
Side 30 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0031.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
afsnit i hovedlovforslagets bemærk-
ninger vedr. begrænsningerne i syste-
merne, klart har understreget udfor-
dringer i systemerne. Ikke desto min-
dre mener Dansk Ejendomsmægler-
forening, at en stor del af de berørte
professionelle i branchen mener, at
det er utilstrækkeligt med den mang-
lede automatiserede adgang til de
nødvendige oplysninger fra og med
implementeringen af den perma-
nente indefrysningsordning.
vil være klar til at blive udstillet på
dette tidspunkt.
Problemstillingen, som Dansk Ejen-
domsmæglerforening påpeger, vil
alene omhandle sidste års indefrys-
ningslån. Indefrysningslån optaget
fra andre forudgående år vil være til-
gængelige på ejendomsdatarapporten
i januar måned. Det vil sige, at så
snart oplysningerne om indefrys-
ningslånet er gjort tilgængelige på
ejendomsdatarapporten, vil de være
tilgængelige, indtil indefrysningslånet
er tilbagebetalt, og derved ikke læn-
gere hæfter på ejendommen.
Skatterabat
Dansk Ejendomsmæglerforening
skal indstille, at kriteriet for opnåelse
af skatterabat ændres til købsaftale-
dato.
Dansk Ejendomsmæglerforening be-
grunder forslaget med, at et stort an-
tal ejerboliger ikke vil have modtaget
deres 2020-vurderinger og først vil
modtage deres foreløbige 2022-vur-
deringer i efteråret 2023, hvorfor bo-
ligejerne efterlades med et meget lille
tidsrum til at overveje, om de skal
udbyde eller købe deres bolig inden
2024.
Dansk Ejendomsmæglerforening
mener derfor, at det ville give en væ-
sentlig blødere landing for boligskat-
teforliget, hvis der ikke skabes en så
forhastet proces for hvad, der for
Som det fremgår af hovedlovforsla-
get, er det en betingelse, at ejendom-
men er overtaget senest den 31. de-
cember 2023. Det afgørende for, at
en ejendom anses for overtaget se-
nest den 31. december 2023, vil
være, om den overtagelsesdato, der
fremgår af købsaftaler, tinglyste skø-
der eller lignende, er fastsat til senest
den 31. december 2023.
Overtagelsesdatoen er valgt frem for
købsaftaledatoen, da overtagelsesda-
toen er en objektiv skæringsdato,
som vil være tilgængelig og fremgå af
det tinglyste skøde. Det sikres der-
med, at skæringsdatoen for skattera-
batten kan systemunderstøttes. Der-
udover vil køber ikke være skatte-
pligtig af ejendommen fra købsda-
toen, men først fra og med overta-
gelsesdatoen.
Side 31 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0032.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
mange boligejere er en livsbegiven-
hed.
Dansk Ejendomsmæglerforening
mener, at en anvendelse af købsafta-
ledatoen i stedet for overtagelsesda-
toen også vil afbøde den meget uhel-
dige situationer, som Skatteministe-
riet forsøger at redde med forslaget
om en særregel for groft uagtsomme
eller forsættelige tidligere færdigmel-
dinger.
Dansk Ejendomsmæglerforening
mener, at reglen vil medføre en
række situationer, hvor der opstår
tvivl hos professionelle, efterhånden
som årets sidste måneder forløber.
Hertil påpeger Dansk Ejendoms-
mæglerforening, at der ikke må tages
let på det faktum, at der med forsla-
get vil opstå en risiko for, at skattera-
batten bortfalder på et senere tids-
punkt, hvilket kan have væsentlig
økonomisk betydning for en ny bo-
ligejer.
Som det fremgår af hovedlovforsla-
get, er formålet med forslaget, at
Skatteforvaltningen efter en konkret
vurdering vil kunne træffe afgørelse
om bortfald af rabat i ejendomsvær-
diskat i skattespekulationstilfælde,
hvor der ved grov uagtsomhed eller
forsæt sker færdigmelding af byggeri
med det formål at blive omfattet af
skatterabat i ejendomsværdiskat.
Dette kan eksempelvis vedrøre til-
fælde, hvor der sker færdigmelding af
et byggeri den 1. januar 2024, hvortil
der er givet byggetilladelse, men hvor
byggeriet ikke er påbegyndt. I et så-
dant tilfælde er det åbenlyst, at byg-
geriet ikke er færdigbygget og som
følge heraf er ubeboeligt.
Skatteforvaltningen vil derimod ikke
kunne træffe afgørelse om bortfald
af skatterabat i ejendomsværdiskat,
hvis dokumentationen for færdig-
meldingen fx er mangelfuld, eller
hvor færdigmeldingen bliver afvist
med henvisning til, at der er mangler
ved byggeriet, der skal udbedres, fx i
relation til byggeriets brandsikker-
hed.
Det afgørende for Skatteforvaltnin-
gens afgørelse om bortfald af skatte-
rabat i ejendomsværdiskat er således,
at byggeriet af ejerboligen, som ikke
er færdigbygget, ved grov uagtsom-
hed eller ved forsæt vurderet at være
blevet færdigmeldt med det formål at
blive omfattet af skatterabat i ejen-
domsværdiskat. I sådanne
Side 32 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0033.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
skattespekulationstilfælde vurderes
det at være rimeligt, at skatterabatten
i ejendomsværdiskat bortfalder.
Dansk Ejendomsmæglerforening på-
peger, at den opgjorte skatterabat for
2024 ikke kan antages at være den
korrekte, fordi den indledningsvist
opgøres på foreløbige vurderinger.
Som det fremgår af hovedlovforsla-
get, vil beregningen af skatterabatten
tage udgangspunkt i 2022-vurderin-
gen. Eftersom det foreslås, at forelø-
bige 2022-vurderinger midlertidigt vil
skulle træde i stedet for de alminde-
lige 2022-vurderinger for ejerboliger,
vil de foreløbige 2022-vurderinger
indgå i beskatningsgrundlaget for
ejendomsværdiskat og grundskyld i
forbindelse med beregningen af skat-
terabatbeløbet. Når den almindelige
2022-vurdering er meddelt ejeren, vil
skatterabatbeløbet derfor skulle ef-
terreguleres, hvis ikke der er sket en
omvurdering pr. 1. januar 2023 eller
pr. 1. januar 2024. Dette vil ske ved,
at beregningen af forskelsbeløbet for
både ejendomsværdiskat og grund-
skyld efterreguleres med udgangs-
punkt i den almindelige 2022-vurde-
ring.
Dansk Ejendomsmæglerforening an-
fører derfor, at ejendommen ikke be-
høver at stå færdig den 1. januar
2024, for at kunne blive vurderet,
idet det er muligt at anlægge en teo-
retisk antagelse om, at det er tilfæl-
det, når skattesystemet, som det fo-
reslås, er indrettet med bagudrettet
opkrævning.
Som det fremgår af hovedlovforsla-
get, skal skæringstidspunktet den 1.
januar 2024 for færdigmelding af
om- og nybyggeri ses i lyset af betin-
gelsen for skatterabat om, at ejeren
skal være omfattet af ejendomsvær-
diskat for indkomståret 2024. Ejen-
domme, der bliver færdigbygget i et
givent år, får først en ejendomsvur-
dering førstkommende 1. januar.
Ejendommen eksisterer således først
beskatningsmæssigt i forhold til ejen-
domsværdiskat fra og med førstkom-
mende 1. januar. For at ejeren af en
nybygget ejerbolig vil være
Side 33 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0034.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
ejendomsværdiskattepligtig for ind-
komståret 2024 og omfattet af rabat i
ejendomsværdiskat, skal ejendom-
men således vurderes pr. 1. januar
2024, og skæringstidspunktet for
færdigmelding følger derfor vurde-
ringsterminen efter ejendomsvurde-
ringsloven.
Dansk Ejendomsmæglerforening an-
fører, at hvis overtagelsesdagen fast-
holdes som et krav, så henstiller
Dansk Ejendomsmæglerforening til,
at der ensrettes med færdigmeldings-
kravet og almindelig praksis for
handler i øvrigt, og datoen ensrettes
til 1. januar 2024.
Dansk Ejendomsmæglerforening be-
grunder forslaget med, at bolighand-
ler oftest har overtagelsesdato den
første eller 15. dag i måneden, hvor-
for der vil kunne opstå fejl grundet
rutineindtastning af overtagelsesda-
gen i overtagelsesdokumenterne,
hvilket vil være ubærligt.
Skæringsdatoen for overtagelse den
31. december 2023 skal ses i lyset af
boligskatteforliget, hvoraf det følger,
at der skal indføres en permanent
skatterabat, der skal sikre, at ingen
boligejere, der har overtaget en ejer-
bolig inden 2024, skal betale højere
samlede ejendomsskatter i 2024, end
hvis gældende regler var videreført til
og med 2024.
Baggrunden for, at skæringstids-
punktet for færdigmelding ikke tillige
er fastsat til den 31. december 2023,
men i stedet den 1. januar 2024, ses i
lyset af betingelsen for skatterabat
om, at ejeren skal være omfattet af
ejendomsværdiskat for indkomståret
2024. For nærmere om baggrunden
for skæringstidspunktet for færdig-
melding den 1. januar 2024 henvises
til kommentaren ovenfor.
Dansk Ejendomsmæglerforening op-
fordrer til, at oplysninger om den
korrekt beregnede skatterabat gøres
tilgængeligt for borgere for at afbøde
den uhensigtsmæssighed, at der ind-
ledningsvist ikke kan oplyses korrekt
skatterabat på ejendomsværdiskat og
grundskyld i forskudsopgørelserne
2024 og 2025, hvis effekten af de nye
Implementeringen af skatterabatten
gennemføres i to tempi, således at
skatterabatten på forskudsopgørel-
serne for 2024 og 2025 kan afvige fra
den endelige skatterabat på årsopgø-
relserne for de berørte år. Det be-
mærkes, at den endelige skat, som
boligejeren skal betale, ikke påvirkes
Side 34 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0035.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
boligskatteregler er modsatrettede på
de to ejendomsskatter.
af, at implementeringen gennemføres
trinvist.
Dansk Ejendomsmæglerforening op-
fordrer til, at konsekvenserne ved
den forholdsmæssige nedskrivning af
skatterabatten i grundskyld særligt
overvejes i situationer, hvor der er
tale om ejerskifte af ideelle anparter i
en fast ejendom, herunder i de situa-
tioner, hvor Skatteforvaltningen ikke
kender fordelingen af ejerandele.
Ifølge Dansk Ejendomsmæglerfor-
ening er der en risiko for, at en ny
medejer kommer til at købe sig ind i
den tilbageværende ejers forholds-
mæssige skatterabat.
Som det fremgår af hovedlovforsla-
get, vil skatterabat i grundskyld blive
opgjort på baggrund af de ejerandele,
der er registreret i et autoritativt regi-
ster i henhold til bl.a. Ejerfortegnel-
sen. Har ejere af ideelle anparter, fx
tofamiliehuse, i en samejeoverens-
komst eller lignende aftalt en anden
fordeling af grundskyldsbetalingen,
vil dette ikke afspejle sig i skattera-
batten.
Det betyder, at hvis der sælges en
ideel anpart, vil der ske en forholds-
mæssige nedskrivning af skatterabat-
ten baseret på den andel af ejendom-
men i Ejerfortegnelsen, der ejerskif-
tes
uanset at der er aftalt en anden
fordeling ejeren imellem.
Ejere af ideelle anparter vil derfor
skulle bringe registreringen i Ejerfor-
tegnelsen i overensstemmelse med
faktiske ejerfordelingen inden udgan-
gen af 2023. Skatteforvaltningen vil i
efteråret 2023 udsende information
om konsekvenserne af opkrævnin-
gen af grundskyld i forskuds- og års-
opgørelsen.
Dansk Ejendomsmæglerforening be-
mærker, at det må være en forglem-
melse, når det ikke er alle fysiske per-
soner, der ejer ejerboliger, der fore-
slås omfattet af skatterabatten i
grundskyld, fx ejerboliger beliggende
i landzone med et grundareal over
5.000m
2
. Dansk
Som det fremgår af hovedlovforsla-
get, er det fysiske personer, der ejer
ejerboliger nævnt i lovforslagets § 3,
stk. 1, nr. 1-4, som er omfattet af
skatterabat i grundskyld. Herunder
falder rene ejerboliger såsom enfami-
liehuse, tofamiliehuse og ejerlejlighe-
der, som alle er ejerboliger, der fra
Side 35 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0036.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Ejendomsmæglerforening antager, at
forholdet beror på en misforståelse.
og med 2024 vil få opkrævet grund-
skyld via forskuds- og årsopgørelsen.
Ejere af ejendomme omfattet af lov-
forslagets § 3, stk. 1, nr. 5-10, herun-
der ejendomme med et grundareal
over 5.000 m
2
beliggende i landzone,
er ikke omfattet af skatterabat i
grundskyld, da disse ejendomstyper
opkræves hos hovedejeren via Skat-
teforvaltningens opkrævningssystem,
skattekontoen. Ejere af sådanne
ejendomme vil i stedet blive omfattet
af den foreslåede moderniserede
stigningsbegrænsningsordning for
grundskyld. Det bemærkes, at fysiske
personer, der er ejendomsværdiskat-
tepligtige af sådanne ejendomme,
dog vil blive omfattet af rabat i ejen-
domsværdiskat, da ejendomsværdis-
katten altid opkræves via forskuds-
og årsopgørelsen.
Efterregulering
Dansk Ejendomsmæglerforening be-
mærker i henhold til efterregulerin-
gen af foreløbige beskatningsgrund-
lag, at Skatteforvaltningen skal sikre
sig, at efterreguleringer alene sker
over for den rette ejer, uanset tids-
punktet for efterreguleringen.
Det er Dansk Ejendomsmæglerfor-
enings opfattelse, at de kommunale
systemer ikke kan håndtere denne
opgave, hvorfor det er Dansk Ejen-
domsmæglerforenings synspunkt, at
Skatteforvaltningen må overtage ef-
terreguleringsopgaven.
Dansk Ejendomsmæglerforening på-
peger, at hvis Skatteministeriet me-
ner, at opgaven er for
Der henvises til kommentaren til Ac-
cura om efterregulering.
Side 36 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0037.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
omkostningsfuld, så må man undlade
at efteropkræve efterreguleret grund-
skyld og dækningsafgift.
Renter af efteropkrævninger
Dansk Ejendomsmæglerforening an-
fører, at hvis en efterregulering resul-
terer i en restskat, så skal borgere og
virksomheder ikke opkræves renter
af restskatten, hvis restskatten ikke
kan forudses af borgere og virksom-
heder.
Det vil ikke være muligt at fritage en
boligejer for renter af en eventuel
restskat, uanset at denne opstår som
følge af en efterregulering.
Det skyldes, at årsopgørelsen opkræ-
ver flere forskellige skatter ud over
ejendomsværdiskat og fra 2024 også
grundskyld, som en samlet skatteop-
krævning i form af en A- eller B-
skatterate.
Systemteknisk er det derfor ikke mu-
ligt at udskille en restskat, der skyldes
for lidt betalt ejendomsværdiskat, fra
en restskat, der fx skyldes et for højt
beskæftigelsesfradrag, fordi der er
tale om en samlet ”saldo”.
Det betyder samtidigt, at rentebereg-
ningen på årsopgørelsen alene for-
holder sig til, om der opstår en rest-
skat eller en overskydende skat
det
er med andre ord ikke muligt at op-
dele renterne på restskattetyper.
En rentefritagelse for restskatter på
årsopgørelsen vil dermed indebære,
at der vil skulle ske en rentefritagelse
for samtlige restskatter på samtlige
årsopgørelsen i de år, hvor der vil
opstå efterreguleringer af boligejer-
nes ejendomsskatter.
Dette anses ikke for en mulighed,
fordi rentefritagelsen dermed også vil
omfatte kontrol- og svigsager, lige-
som der heller ikke vil blive beregnet
Side 37 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0038.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
morarenter for sent betalt indkomst-
skat. Hertil vil der ligeledes være pro-
venumæssige konsekvenser ved en
rentefritagelse.
Det er derfor ikke muligt at fritage
boligejerne for forrentningen af rest-
skatter.
For virksomhederne, som vil blive
efteropkrævet grundskyld og dæk-
ningsafgift via skattekontoen, vil der
ikke ske forretning af efteropkræv-
ningen, forudsat der betales inden
den senest rettidige betalingsdag.
Ligestilling anno 2024
Dansk Ejendomsmæglerforening har
noteret sig, at man gennemgående i
lovforslagene giver ægtefæller særsta-
tus, uagtet at hensynene i de rele-
vante situationer nødvendigvis tilsi-
ger, at beskyttelsen kun skal gælde
for gifte. Dansk Ejendomsmægler-
forening opfordrer i den forbindelse
til, at man sigter imod en ligestilling
af gifte og papirløst samlevende,
med respekt for den forskelligartet-
hed som familie- og husstandskon-
struktioner kan have i dag. Dansk
Ejendomsmæglerforening bemærker,
at ejendomsværdiskattens 1998-rabat
kunne man godt ligestille for gifte og
ugifte par, derfor bør det også gælde
for den permanente skatterabat. Her-
til anfører Dansk Ejendomsmægler-
forening, at man alternativt vil risi-
kere, at ugifte ikke har råd til at blive
boende efter dødsfald eller anden
opløsning af samlivet.
Der henvises til kommentaren til
Advokatrådet om ugifte samlevendes
retsstilling.
Side 38 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0039.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Lejeforhold
Dansk Ejendomsmæglerforening ud-
trykker bekymring for konsekven-
serne af boligskattereformens indfø-
relse, såvel for udlejere som lejere og
erhvervslejere, der fortsat
og flere
år endnu
betaler grundskyld og for
nogen dækningsafgift direkte eller in-
direkte på et foreløbigt grundlag.
Dansk Ejendomsmæglerforening på-
peger, at efterreguleringsmodellen,
som denne fungerer på nuværende
tidspunkt, og som den er forudsat at
fungere fremadrettet, efterlader udle-
jer eller lejere/erhvervslejere med en
risiko for til enhver tid at kunne blive
mødt med et efterreguleringskrav, li-
gesom dette aktuelt ses for ejerbolig-
ejere. Dansk Ejendomsmæglerfor-
ening mener ikke, at der er taget hen-
syn hertil med hverken tidligere eller
nærværende forslag, og henset til at
konsekvenserne ved en ny ejen-
domsvurdering pr. 2021 og frem
særligt for erhvervsejendomme ikke
lader sig beregne konkret, eksisterer
der ikke mulighed for at være sikker
på sin grundskylds- eller dækningsaf-
giftsbetaling for et givent år, før den
endelige vurdering foreligger. Dansk
Ejendomsmægler forening anfører,
at hvorvidt den nødvendige efterre-
gulering på det tidspunkt kan pålæg-
ges lejer eller lander hos ejer selv, og
hvorvidt der er sket lejerskifte eller
ejerskifte(r), vil afhænge af omstæn-
dighederne, men det bemærkes at le-
jeres sikkerhed i væsentlig grad be-
står i at kunne have tillid til at betale
de korrekte skatter og afgifter, uagtet
at dette er indirekte.
Det anerkendes, at den forestående
situation med foreløbige ejendoms-
vurderinger, som de kommende år
løbende vil skulle efterreguleres, vil
medføre en øget usikkerhed for udle-
jere og lejere af erhvervslejemål.
Der er derfor med boligskatteforliget
besluttet, at der skal indføres en stig-
ningsbegrænsning for grundskyld,
som vil sikre, at både lejere og udle-
jere ikke vil opleve store pludselige
stigninger i grundskylden og dermed
huslejen.
Der henvises til kommentaren til Ac-
cura om stigningsbegrænsning for
grundskyld, som har til hensigt at be-
skytte lejerne ved at pålægge grund-
skylden af udlejningsejendommen en
stigningsbegrænsning.
Der henvises til samme kommentar
til Accura, som ligeledes redegør for
boligskatteforligets intentioner i for-
hold til dækningsafgift.
Side 39 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0040.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Dansk Ejendomsmæglerforening op-
fordrer derfor Skatteministeriet til at
afsøge mulighederne for at skabe fik-
serede beskatningsgrundlag for er-
hvervsejendom og ejerboliger, der er
ejet af juridiske personer, på langt
tidligere tidspunkt end de aktuelt
planlagte, uagtet at der ikke endnu er
foretaget en egentlig vurdering.
Dette med henblik på at undgå en
lang periode, for hvilken der senere
evt. skal ske efteropkrævning eller til-
bagebetaling af ejendomsskat.
Øvrige bemærkninger
For så vidt angår den planlagte mo-
del for progressionsgrænsen, opfor-
drer Dansk Ejendomsmæglerfor-
ening til, at der offentliggøres oplys-
ninger herom løbende og så tidligt
som muligt, når progressionsgrænsen
fastlægges.
Formålet med at anvende udviklin-
gen i ejendomsværdierne 2 år før
indkomståret er netop hensynet til at
kunne beregne indekset i så tilpas
god tid, at det kan indgå i forskuds-
systemet. Det tilstræbes at offentlig-
gøre indekset og progressionsgræn-
sen umiddelbart efter, at disse er
fastlagt.
Dansk Erhverv
Dansk Erhverv bemærker, at det er
positivt, at der nu endelig foreligger
et samlet lovforslag for en ny ejen-
domsskattelov, men at den langva-
rige proces har skabt usikkerhed på
boligmarkedet og for boligejerne.
Overordnet roser Dansk Erhverv
dog den samlede lovpakke, som både
letter skattebyrden for borgere og
virksomheder, forsimpler skattesy-
stemet ved at samle opkrævning af
grundskyld, ejendomsværdiskat og
dækningsafgift hos én myndighed
samt gennem- og sammenskriver en
Side 40 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0041.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
række gældende lovkomplekser til en
ny og sammenhængende ejendoms-
skattelov.
Dansk Erhverv bemærker, at skatte-
rabatten på boliger overtaget inden
2024, stigningsbegrænsningsordnin-
gerne samt loftet over satsen for
både grundskyld og dækningsafgift
frem til og med 2028 også er med til
at sikre forudberegnelighed og betal-
barhed, hvilket er positivt.
Dansk Erhverv havde gerne set, at
man var gået endnu videre i forhold
til at forsimple kapitalbeskatningen,
og anfører, at der fortsat er mange
forskellige satser alene på ejendoms-
området, hvilket er med til at skæv-
vride grundlaget for investeringer
overordnet set.
Det bemærkes, at hovedlovforslaget
bl.a. har til formål at implementere
boligskatteforliget. Niveauet for de
fastsatte satser i hovedlovforslaget er
således fastsat i overensstemmelse
med det, som følger af boligskatte-
forliget.
Forsigtighedsprincip og klage
Dansk Erhverv ser meget positivt på
fortsættelsen af forsigtighedsprincip-
pet for myndighedernes beregning af
beskatningsgrundlaget.
Dansk Erhverv påpeger dog, at for-
sigtighedsprincippet desværre også
medfører, at vurderingen af en ejen-
dom kun kan påklages eller omvur-
deres, såfremt ændringen vil medføre
en ændring af ejendomsværdien på
mere end 20 pct. Dansk Erhverv
mener, at det bør være staten og ikke
borgeren, der bærer ansvaret og der-
med risikoen for, at ejendomsvurde-
ringerne er korrekte, og Dansk Er-
hverv er derfor af den opfattelse, at
det bør være muligt for den enkelte
Reglerne om forsigtighedsprincippet
og den fastsatte skønsmargin på
plus/minus 20 pct. i forbindelse med
genoptagelse af og klage over en
ejendomsvurdering ligger uden for
rammerne af nærværende lovforslag.
Der foreslås således ikke med nær-
værende lovforslag at ændre på reg-
lerne herom.
Side 41 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0042.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
ejer at kunne få genoptaget eller
klage over sin vurdering, selv om fej-
len ligger inden for 20 pct. grænsen.
Stigningsbegrænsning for dækningsafgift
Dansk Erhverv opfordrer kraftigt til,
at den foreslåede stigningsbegræns-
ningsordning også omfatter dæk-
ningsafgiften, som med den seneste
omlægning fik et mærkbart nøk
opad, da dækningsafgiften nu opkræ-
ves af grundværdien i stedet for af
forskellen mellem grundværdi og
ejendomsværdi. Dansk Erhverv me-
ner, at en stigningsbegrænsning kan
være med til at minimere usikkerhe-
den omkring dækningsafgiften.
Der henvises til kommentaren til Ac-
cura om stigningsbegrænsning for
dækningsafgift.
Forløbelige værdiansættelser
Dansk Erhverv henviser til, at ifølge
tidsplanen vil 375.000 komplicerede
ejendomme først få deres vurdering i
2024, efter ejendomsvurderingssyste-
met er iværksat, hvilket også gælder
for 400.000 erhvervsejendomme og
100.000 landbrugs- og skovejen-
domme, som endda først modtager
vurderingerne i 2025. Dansk er-
hvervsliv samt over 375.000 boliger
kommer til at betale skat delvist i
blinde baseret på estimater i to år,
hvorefter vurderingen vil blive efter-
reguleret.
Med lovforslagene foreslås det at
omlægge til det nye ejendomsskatte-
system på foreløbige 2022- og 2023-
vurderinger, som vil være tilgænge-
lige i sidste halvdel af 2023, så ejen-
domsejerne kan gøre sig bekendt
med deres beskatningsgrundlag, før
beskatningen i 2024 finder sted. For
langt de fleste ejendomme ventes
den foreløbige vurdering ikke at af-
vige væsentligt fra den almindelige
vurdering, da de foreløbige vurderin-
ger bygger på samme statistiske mo-
deller som de endelige vurderinger
blot uden den sagsbehandling, som
de endelige vurderinger gennemgår.
De foreløbige vurderinger vurderes
derfor at give en god indikator for,
hvilken skat ejendomsejerne skal be-
tale.
Side 42 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0043.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Dansk Erhverv bemærker i den for-
bindelse, at loven dog giver de fysi-
ske og juridiske personer, som har
betalt for meget i overslagsårene, en
skattefri daglig rentetilskrivning ud-
over korrektionen i det indbetalte
beløb, og at denne rente bør følge
markedsrenten i perioden.
En ændring af rentesatserne for en
given periode vil være systembetin-
get af hhv. årsopgørelsen for bolig-
ejere og skattekontoen for øvrige
ejere, og vil derfor påvirke samtlige
udbetalinger af for meget betalt ejen-
domsskat, hvorfor forslaget ikke kan
tiltrædes.
Dansk Erhverv finder det ikke rime-
ligt, at eventuelle klager over myn-
dighedernes ansættelse af ejendoms-
værdiskat, grundskyld og dæknings-
afgift ikke vil have opsættende virk-
ning i klageperioden. Sådan som lov-
forslaget er nu, vil det ifølge Dansk
Erhverv indebære, at en ejer vil være
forpligtet til at betale ejendomsvær-
diskat, grundskyld og dækningsafgift,
uanset om ejeren har påklaget værdi-
ansættelsen i perioden 2024 og 2025.
Dette vil ifølge Dansk Erhverv gælde
for både ejerboliger og andre ejen-
domme, uanset om ejeren er en fy-
sisk eller juridisk person.
Der henvises til kommentaren til BL
Danmarks Almene Boliger om op-
sættende virkning.
Dansk Erhverv opfordrer til, at der
gives mulighed for korrektioner af
åbenlyst forkerte værdiansættelser,
hvis der er dokumenterbare fejl og
mangler i grundlaget fra myndighe-
dernes side. Dette skal ses som et
supplement til, at Skatteforvaltnin-
gen i medfør af skatteforvaltningslo-
vens § 33 a vil have mulighed for af
egen drift at tage de foreløbige vur-
deringer op til revision.
Der henvises til kommentaren til
Dansk Ejendomsmæglerforening
om, at de foreløbige vurderinger
alene vil udgøre et foreløbigt beskat-
ningsgrundlag, der vil blive efterre-
guleret, og at bl.a. skatterabatordnin-
gen i den mellemliggende periode vil
beskytte ejerne imod stigninger i
ejendomsskatter som følge af en for
høj foreløbig vurdering, ligesom at
det
som supplement til revisions-
adgangen efter skatteforvaltningslo-
vens § 33 a
foreslås, at ejerne i fx
salgssituationer skal have mulighed
Side 43 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0044.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
for at få rettet en foreløbig vurde-
ring.
Dansk Erhverv finder det herudover
uklart, hvilken retsstilling der er gæl-
dende, såfremt en virksomhed afvik-
les eller går konkurs i perioden, hvor
beskatningen sker med de midlerti-
dige vurderinger. Dansk Erhverv
spørger i den forbindelse til, hvordan
et eventuelt tilgodehavende eller
skyldigt beløb skal håndteres i den
sammenhæng.
Konkurs eller likvidation har alene
den virkning, at den skattepligtige
ikke længere eksisterer. Indtræder
der efterfølgende en efteropkræv-
ning, vil Skatteforvaltningen alene
have ejendommen at forholde sig til
via pante- og fortrinsretten. Køberen
af ejendommen vil derfor hæfte be-
grænset for tilbagebetalingen med sin
ejendom.
Dansk Erhverv spørger herudover
til, hvilken retsstilling der er gæl-
dende, hvis det er en for høj dæk-
ningsafgift- eller grundskyldsbetaling,
som har medført afvikling eller kon-
kursbegæring. Ligeledes står det
uklart for Dansk Erhverv, hvordan
udlejere er stillet i selvsamme situa-
tion.
Der henvises til kommentaren umid-
delbart ovenfor.
Dansk Erhverv bemærker, at beta-
ling af grundskyld og dækningsafgift
typisk indgår som en del af lejeom-
kostningen. Dansk Erhverv spørger i
den forbindelse til, om udlejere vil
være forpligtet til at tilbagebetale
eventuelt for meget indbetalt grund-
skyld og dækningsafgift til de pågæl-
dende lejemål efter en efterregule-
ring, når de korrekte vurderinger
fremkommer. Herudover spørger
Dansk Erhverv til, om udlejere vil
have krav på at kunne indkræve for
lidt opkrævet grundskyld og dæk-
ningsafgiftsbetaling på de pågæl-
dende lejemål efterfølgende. Ligele-
des spørger Dansk Erhverv til, om et
Den indbyrdes retsstilling mellem le-
jere og udlejer falder uden for ram-
merne af både lovforslagene og bo-
ligskatteforliget.
Hertil bemærkes det, at lejeloven hø-
rer under Social-, Bolig- og Ældremi-
nisteriets ressort.
Side 44 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0045.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
krav skal stiles til de daværende lejere
eller følger kravet selve lejemålet
(hvilket i givet fald vil udgøre en stor
usikkerhed for kommende lejere).
Dækningsafgift
Dansk Erhverv bemærker, at den
nuværende formulering fra 1966 om-
kring dækningsafgiftspligtens anven-
delsesområde fastholdes med hoved-
lovforslaget. Dansk Erhverv bemær-
ker videre, at der er sket meget på
ejendomsområdet i løbet af det sene-
ste halve århundrede og ovenstående
bestemmelse giver i dag anledning til
utallige sager om fortolkning af dæk-
ningsafgiftspligtens anvendelsesom-
råde, som skyldes bestemmelsens
åbne og uafgrænsede slutning: ”…
og lignende øjemed”.
Dansk Erhverv mener derfor, at den
påtænkte indførsel af en ny ejen-
domsskattelov er en kærkommen lej-
lighed til også at revidere ordlyden af
bestemmelsen, således den bringes
ind i nutiden med en klar definition
og afgrænsning af dækningsafgifts-
pligtens anvendelsesområde. Dansk
Erhverv påpeger, at usikkerheden ses
ved mange unødige spørgsmål og sa-
ger mellem erhvervsdrivende og
kommunerne, som kan minimeres
med en ændring og positiv afgræns-
ning af bestemmelsens ordlyd.
Det bemærkes, at den gældende for-
mulering i § 23 A lov om kommunal
ejendomsskat, om, at det er for ejen-
domme, der anvendes til kontor, for-
retning, hotel, fabrik, værksted eller
lignende øjemed, der kan pålægges
dækningsafgift, videreføres i hoved-
lovforslagets § 12. Det vurderes, at
den nuværende ordlyd, som foreslås
videreført, sikrer, at bestemmelsen
løbende kan tilpasse sig samfundsud-
viklingen. Hermed sikres det, at be-
stemmelsen kan indeholde mulighe-
den for, at nye typer erhverv opstår,
samt at nogle erhverv ændrer sig.
Dansk Erhverv bemærker, at det fo-
reslås at udskrive den gældende for-
mulering om, at dækningsafgiften
skal bidrage til dækning af kommu-
nens udgifter vedrørende de pågæl-
dende erhvervsejendomme, med det
Der henvises til kommentaren til Ac-
cura om, at det gældende krav om, at
dækningsafgift for erhvervsejen-
domme kan pålignes som bidrag til
de udgifter de pågældende
Side 45 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0046.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
argument, at det i dag ikke bliver
prøvet af tilsynsmyndighederne.
Dansk Erhverv kan ikke støtte op
om forslaget. Dansk Erhverv anfø-
rer, at dækningsafgiften er en skade-
lig særbeskatning, som omkring en
tredjedel af de danske kommuner
vælger at pålægge erhvervsdrivende,
og samlet trækker dækningsafgiften
årligt over 3 mia. kr. ud af virksom-
hederne i disse kommuner.
Dansk Erhverv finder ikke, at argu-
mentet om, at blot fordi tilsynsmyn-
dighederne ikke i dag beder kommu-
nerne retfærdiggøre, hvorfor op-
krævningen er nødvendig for at fi-
nansiere de udgifter virksomhederne
påfører kommunen, kan lede til den
konklusion blot at droppe kravet.
Dansk Erhverv er derimod af den
opfattelse, at det i stedet skulle på-
lægge tilsynsmyndighederne at efter-
prøve lovens nuværende ordlyd på
de kommuner, som fortsat opkræver
dækningsafgift.
ejendomme påfører kommunen, er
videreført i hovedlovforslagets § 12.
Dansk Erhverv finder det meget po-
sitivt, at hovedlovforslaget viderefø-
rer de nuværende lokale satser for
dækningsafgift på erhvervsejen-
domme helt frem til 2028, hvilket er
med til at sikre, at dækningsafgiften
alene kan falde i denne periode.
Dansk Erhverv havde dog gerne set,
at man politisk havde taget et opgør
med den forvridende dækningsafgift
og udfaset den i hele landet for at
sikre mere ens rammevilkår for at
Det bemærkes, at det følger af kom-
pensationsaftalen, at loftet for dæk-
ningsafgiftssatsen for erhvervsejen-
domme ikke kan sættes op i kalen-
derårene frem til og med 2028.
Fra og med kalenderåret 2029 vil
kommunalbestyrelsen frit kunne
fastsætte dækningsafgiftssatsen af
grundværdien af erhvervsejen-
domme, men dog vil der for alle
kommuner gælde det samme loft for
dækningsafgiftssatsen, som højst vil
Side 46 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0047.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
drive virksomhed på tværs af kom-
munerne.
kunne udgøre 10 promille i hver en-
kelt kommune.
Opkrævning via skattekontoen
I forbindelse med, at grundskyld og
dækningsafgift foreslås opkrævet via
skattekontoen, opfordrer Dansk Er-
hverv kraftigt til, at loftet for skatte-
kontoen hæves fra de nuværende
200.000 kr. set i lyset af, at der nu
skal afregnes større beløb herfra.
Dansk Erhverv påpeger, at markedet
derudover ikke længere er præget af
negative renter, hvorfor ordningens
uønskede funktion
som ”bank” ikke
længere burde være en udfordring.
Det antages, at Dansk Erhverv hen-
viser til beløbsgrænsen for udbeta-
ling af en kreditsaldo på skattekon-
toen, som på nuværende tidspunkt
sker for beløb, der overstiger
200.000 kr.
Det bemærkes hertil, at en kredit-
saldo, der overstiger denne beløbs-
grænse, alene udbetales, i det om-
gang kreditsaldoen ikke modsvares
af betalinger på skattekontoen med
betalingsfrist inden for 5 hverdage
fra kreditsaldoens opståen.
Den nuværende beløbsgrænse for
kreditsaldoen er derfor ikke til hinder
for, at der via skattekontoen kan af-
regnes beløb, der overstiger 200.000
kr.
Værdiansættelse ved overdragelse til nærtstå-
ende
Dansk Erhverv bemærker, at følge-
lovforslaget lægger op til, at de fore-
løbige ejendomsvurderinger ikke vil
kunne benyttes som grundlag for an-
vendelse af 15 pct.-reglen ved over-
dragelse af fast ejendom mellem fa-
miliemedlemmer. Her vil det være
den gældende vurdering, som skal
benyttes. Dansk Erhverv mener, at
det bør være muligt for overdrageren
frit at vælge mellem at benytte den
eksisterende vurdering eller den fore-
løbige vurdering med dertilhørende
efterregulering. Dette vil ifølge
Dansk Erhverv være med til at sikre,
Som det fremgår af følgelovforslaget,
vil de foreløbige 2022-vurderinger
ikke kunne anvendes i forhold til de
øvrige dele af skatteområdet. Det be-
tyder, at de foreløbige vurderinger fx
ikke vil kunne anvendes som grund-
lag for værdiansættelser eller lig-
nende, herunder som grundlag for
anvendelse af 15 pct.-reglen ved
overdragelse af fast ejendom mellem
familiemedlemmer efter pkt. 6 i cir-
kulære nr. 185 af 17. november 1982
om værdiansættelsen af aktiver og
passiver i dødsboer m.m. og ved ga-
veafgiftsberegning. De foreløbige
Side 47 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0048.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
at ejendomme beliggende i områder
med en forventet reduktion i vurde-
ring vil kunne benytte sig af denne
nye
forventeligt mere korrekte
værdiansættelse. Dansk Erhverv me-
ner, at ud fra et i loven allerede fast-
sat forsigtighedsprincip bør usikker-
hed altid tilfalde skatteyderen. Dansk
Erhverv bemærker, at ved dødsbosa-
ger er det, jf. forslaget, muligt at kor-
rigere værdiansættelsen, hvis det er
ønskværdigt for skatteyder, og at
samme praksis altså ønskes ved gave-
overdragelse eller salg til nærtstå-
ende.
2022-vurderinger vil således hverken
kunne anvendes ved værdiansættelse
af ejendom, der udlægges fra døds-
boer, gaveoverdragelser eller ved øv-
rige overdragelser til nærtstående fa-
miliemedlemmer i levende live.
Hvad angår Dansk Erhvervs be-
mærkning om en mere korrekt vær-
diansættelse, bemærkes det, at værdi-
ansættelse efter pkt. 6 i cirkulære nr.
185 af 17. november 1982 om værdi-
ansættelsen af aktiver og passiver i
dødsboer m.m. og ved gaveafgiftsbe-
regning er en mulighed i den for-
stand, at loven tilsiger, at ejendom-
men skal fastsættes til handelsvær-
dien. Vurderer de overdragende par-
ter, at handelsværdien er anden, og
kan dette underbygges, kan denne
anden værdi lægges til grund.
For så vidt angår Dansk Erhvervs
forslag om at indføre mulighed for,
at en foreløbig vurdering med efter-
følgende regulering skal kunne an-
vendes ved udlæg fra et dødsbo, ved
gaveoverdragelse eller ved øvrige
overdragelser mellem nærtstående,
bemærkes det, at et sådant forslag vil
indebære, at der efterfølgende vil
skulle ske genoptagelse af afgiftsbe-
regningen, når der meddeles en en-
delig vurdering. Dette vil skabe usik-
kerhed i forhold til, hvilken værdi
ejendomme kan overdrages til. Det
vurderes, at den eksisterende mulig-
hed for at anmode om bindende svar
på ejendommens værdiansættelse
forud for overdragelsen giver en
bedre sikkerhed i forhold til, hvilken
værdi ejendommen kan overdrages
til. Dødsboer kan ikke anmode om
bindende svar om værdiansættelsen,
Side 48 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0049.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
men kan i stedet indhente en sagkyn-
dig vurdering efter dødsboskiftelo-
vens regler.
Det bemærkes i den forbindelse, at
værdiansættelsen i dødsboer og ved
gaveoverdragelser efter boafgiftslo-
ven er bindende. Boafgiftsloven in-
deholder ikke hjemmel til genopta-
gelse af beregning af boafgift eller
gaveafgift som følge af en ændring i
handelsværdien.
For dødsboer vil der med de forelø-
bige vurderinger gælde det særlige, at
såfremt dødsboet afsluttes, inden der
foreligger en almindelig vurdering,
vil den foreløbige vurdering blive en-
delig med den konsekvens, at de
skatter, der er beregnet på grundlag
af den foreløbige vurdering, bliver
endelige. Bobestyrer eller boets kon-
taktperson vil dog, jf. dødsboskifte-
lovens § 103, kunne bede skifteretten
om at genoptage boet med henblik
på korrektion af de skatter, der er be-
regnet på grundlag af den foreløbige
vurdering med henvisning til, at kor-
rektionen vil være et yderligere aktiv
eller passiv i boet. Det er skifteret-
tens kompetence at tage stilling til en
anmodning om genoptagelse. Boet
er ikke bundet af den offentlige vur-
dering, når boets ejendom skal vær-
diansættes ved udlæg fra boet, og
ejendommen vil derfor fortsat kunne
udlægges til handelsværdien, herun-
der ved indhentelse af en sagkyndig
vurdering, selv om denne er lavere
end den offentlige vurdering. Det er
boet og arvingerne, der fastsætter
værdien i boopgørelsen, der efter bo-
afgiftslovens § 12 er bindende for
boet og arvingerne. Da boet således
Side 49 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0050.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
i modsætning til de skatter, der er
opkræves på grundlag af de forelø-
bige vurderinger
har mulighed for
at vælge et andet grundlag for værdi-
ansættelsen af boets ejendom i for-
bindelse med afslutningen af boet,
vil en genoptagelse af boet ikke give
mulighed for en genoptagelse af bo-
ets værdiansættelse af ejendommen.
Følgelovforslagets indhold fasthol-
des derfor på dette punkt.
Derudover ønsker Dansk Erhverv
det bekræftet, at de foreløbige vurde-
ringer ikke kan anses som en særlig
omstændighed i forbindelse med en
overdragelse til den seneste offent-
lige vurdering.
Det kan bekræftes, at foreløbige vur-
deringer i relation til værdiansættel-
sescirkulæret ikke anses for at kunne
udgøre et holdepunkt i forhold til
vurderingen af, hvorvidt der forelig-
ger en særlig omstændighed, der
medfører, at værdiansættelsen i den
seneste offentlige vurdering ikke vil
kunne lægges til grund ved beregnin-
gen af bo- eller gaveafgift. Dette er
præciseret i følgelovforslaget.
Ændring i skattesatser
Dansk Erhverv mener, at det er po-
sitivt, at satsen for ejendomsværdis-
katten er reduceret fra 0,55 pct. til
0,50 pct. i forhold til boligskatteforli-
get. Dansk Erhverv havde også
gerne set, at progressionsgrænsen på
1,4 pct. for ejendomsværdier over
9,4, mio. kr. (2024-niveau) ikke var
forslået videreført, som af Skattemi-
nisteriet kun vurderes at ramme 1
pct. af boligejerne, og bemærker, at
progressionen giver et begrænset
provenu i den samlede omlægning
(200 mio. kr.
svarende til 1,5 pct.).
Det bemærkes, at hovedlovforslaget
bl.a. har til formål at implementere
boligskatteforliget. Fastsættelsen af
den almindelige ejendomsværdiskat-
tesats fra 2024 følger det aftalte i
kompensationsaftalen, hvoraf det
bl.a. fremgår, at denne fastsættes, så
det varige provenu fra ejendomsvær-
diskatten svarer til, at boligskatteom-
lægningen var gennemført som hidtil
forudsat i 2021 fratrukket yderligere
0,05 pct.-point. Ændringen af ejen-
domsværdiskattesatsen fra de 0,55
pct. til 0,50 pct. afspejler et opdateret
vurderingsgrundlag samt udviklingen
Side 50 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0051.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Dansk Erhverv mener dog, at det er
positivt, at progressionsgrænsen in-
deksreguleres med oprunding, hvil-
ket er med til at sikre, at antallet af
boliger, der berøres, holdes nede, og
skatteværdien ikke udhules over tid.
Dansk Erhverv mener også, at det er
positivt, at loftet for den højest til-
ladte grundskyld sænkes fra 34 pro-
mille til 30 promille, samt, at be-
grænsningen på den lavest mulige
sats fjernes.
ejendomspriserne, siden aftalerne
blev vedtaget.
Det fremgår samtidig af boligskatte-
forliget, at den progressive ejen-
domsværdiskattesats skal fastsættes
til 1,4 pct., hvorfor dette er afspejlet i
hovedlovforslaget, og hvorfor den
progressive ejendomsværdiskattesats
ikke ændres som følge af de ændrede
beskatningsgrundlag.
Dansk Erhverv havde dog gerne set,
at man også havde ophævet bunden
på 1,2 promille for produktionsjord.
Dansk Erhverv finder det uklart, om
den nuværende praksis med, at
grundskylden for produktionsjord al-
tid fastsættes 14,8 promille lavere
end den almindelige grundskyld,
fortsætter.
Hovedlovforslaget har bl.a. til formål
at implementere boligskatteforliget,
hvoraf det følger, at den eksisterende
maksimalsats på 7,2 promille og den
eksisterende minimumssats på 1,2
promille på produktionsjord videre-
føres. Det følger desuden af bolig-
skatteforliget, at den eksisterende re-
gel om, at grundskyldspromillen på
produktionsjord er lig den alminde-
lige grundskyldspromille fratrukket
14,8 promillepoint, ophæves. Derud-
over følger det af kompensationsaf-
talen, at grundskyldspromillerne ikke
kan sættes op i perioden 2021-2028.
Satserne i hovedlovforslaget for pro-
duktionsjord afspejler således dette.
Det bemærkes, at det imidlertid ikke
er korrekt, når det fremgår af lovbe-
mærkningerne i hovedlovforslaget, at
reglen om, at grundskylden for pro-
duktionsjord altid fastsættes 14,8
promille lavere end den almindelige
grundskyld, videreføres. Lovbe-
mærkningerne herom er således til-
passet, så det fremgår klart, at reglen
ikke foreslås videreført.
Side 51 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0052.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Grundlag for indeksering af grundværdier
Dansk Erhverv henviser til, at det
med følgelovforslaget foreslås, at
grundværdierne fremskrives med det
lokale prisindeks for ejendoms-pris-
udviklingen tillagt 0,8 pct. Dansk Er-
hverv bemærker i den forbindelse, at
tillægget på 0,8 pct. begrundes med, at
grundpriser og ejendomspriser ikke
følger samme procentvise prisudvik-
ling. På langt sigt skønnes grundpri-
serne således at vokse med ca. 0,4 pct.
mere pr. år end ejendomspriserne. Da
indekseringen skal afspejle udviklin-
gen i to år fra 1. januar 2022 til 1. ja-
nuar 2024, foreslås en tillægsprocent
på 0,8 pct.
Dansk Erhverv ønsker en nærmere
begrundelse for skønnet på 0,4 pct.
pr. år, da det i følgelovforslaget ikke
er angivet, hvilken statistik der ligger
til grund for skønnet på 0,4 pct.
Dansk Erhverv beder ligeledes Skat-
teministeriet om at oplyse, hvorvidt
de mener skønnet på 0,4 pct. er ret-
visende givet den nuværende situa-
tion på boligmarkedet.
Ejendomspriser er en sammenvej-
ning af grundpriser og bygningspri-
ser. Sammenvejningen foretages pba.
af forholdet mellem faktiske ejen-
domsværdier og grundværdier fore-
taget af Skatteforvaltningen.
Bygningspriserne forventes på lang
sigt at følge udviklingen i boliginve-
steringerne, jf. Finansministeriets
skøn (ca. 1,9 pct. p.a.).
Den skønnede fremskrivning af
grundpriserne forventes at følge
BNP-udviklingen fratrukket udvik-
lingen i den effektive grundmængde.
Udviklingen i den effektive grund-
mængde udgør ca. 0,35 pct. p.a. og er
baseret på registerdataanalyse. BNP-
skønnet følger Finansministeriets
skøn.
Det langsigtede BNP-skøn fratrukket
de 0,35 pct. er højere end det lang-
sigtede skøn for boliginvesteringer.
Dermed bliver det langsigtede skøn
for ejendomspriser lavere end grund-
priserne, hvilket indebærer, at grund-
priserne skal indekseres højere end
ejendomspriserne, for at indekserin-
gen af vurderingerne skal være pro-
venuneutral.
Fritagelse for stigning grundskyld af vind-
mølle- og solcelleanlæg
Dansk Erhverv mener, at der fore-
slås tilføjet endnu en mulighed for
bortfald af fritagelse grundskyld af
vindmølle- og solcelleanlæg efter ho-
vedlovforslagets § 8, stk. 3, set i for-
hold til § 8 A, stk. 3, i lov om
Det bemærkes, at den foreslåede be-
stemmelse i § 8, stk. 3, er en videre-
førelse af § 8 A, stk. 3, i lov om kom-
munal ejendomsskat med den æn-
dring, at ”lokalplan” foreslås erstattet
med ”plangrundlag” og
med den
Side 52 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0053.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
kommunal ejendomsskat, da det
fremgår af lovbemærkningerne til
hovedlovforslagets § 8, stk. 3, at ”på-
begyndes etableringen af anlægget
eksempelvis allerede et år efter det
tidspunkt, hvor grundværdien er ste-
get som følge af det ændrede plan-
grundlag, vil fritagelsen bortfalde al-
lerede fra dette påbegyndelses-tids-
punkt, selv om der endnu ikke er
indgået en aftale om nettilslutning.”
Dansk Erhverv læser ændringen på
den måde, at et VE-anlæg med god-
kendt lokalplan/plangrundlag og en
nettilslutningsaftale, der træder i
kraft om fx 10 år, allerede kan risi-
kere at pålægges forhøjet beskatning
fra første dag opførslen af anlægget
påbegyndes, og dermed ikke først fra
år 3, som var hensigten og formålet
med formuleringen fra L 107 A i
samling 2022-21.
Dansk Erhverv finder det problema-
tisk, at beskatningen påbegyndes fra
påbegyndt byggeri fremfor tilslut-
ning.
præcisering, at fritagelsen for grund-
skyld vil bortfalde for den afståede
del, hvis kun en del af ejendommen
afstås, og hvis afståelsen sker til an-
dre end ejerens ægtefælle. Der er
ikke foretaget andre ændringer eller
præciseringer af bestemmelsen end
disse.
Lovbemærkningerne til § 8, stk. 3,
afspejler bemærkningerne til § 8 A,
stk. 3, i tillægsbetænkningen til L 107
A, hvor den sætning, som Dansk Er-
hverv referer til, tillige fremgår.
Sætningen skal ikke læses som om, at
fritagelsen for grundskyld bortfalder
i tilfælde, hvor opførelsen af anlæg-
get er påbegyndt. Sætningen skal ses
i sammenhæng med tilfælde, hvor
ejendommen anvendes eller udnyttes
i videre omfang, end det var tilladt
forud for den ændrede lokalplan, el-
ler hvor ejendommen afstås. Hvis fx
ejendommen anvendes i videre om-
fang, end det var tilladt forud for det
ændrede plangrundlag, vil fritagelsen
bortfalde inden de 3 år, og selv om
der endnu ikke er indgået en aftale
om nettilslutning.
Sætningen i lovbemærkningerne til
hovedlovforslagets § 8, stk. 3, er der-
for blevet justeret.
Der henvises i øvrigt til kommenta-
ren til Accura om, at hovedlovforsla-
gets § 8 er rykket til hovedlovforsla-
gets § 10.
Dansk Erhverv mener, at det giver
god mening, at modellen for værdi-
ansættelsen af grunden under
Det bemærkes, at der ikke tages hen-
syn til, at produktionen aftager i takt
med ælde. Det skyldes, at der er tale
Side 53 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0054.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
solcelleanlæg tager højde for en lø-
bende teknologisk udvikling. Dog
mener Dansk Erhverv, at der også
på sigt vil komme en problemstilling
med at ældre anlæg vil blive beskattet
som var de nye
og bedre
anlæg.
Derfor opfordrer Dansk Erhverv til,
at kapaciteten indekseres nedad efter
etablering af anlægget.
om grundværdier, som både efter
gældende og ny norm vurderes i ube-
bygget stand.
Dansk Erhverv bemærker, at store
solcelleanlæg typisk udlægges på
jorde, der tidligere blev anvendt til
landbrug, altså produktionsjord, som
ved ændret plangrundlag til solcelle-
anlæg oplever en markant forhøjelse
af beskatningsgrundlaget. Dansk Er-
hverv anfører, at en del projekter
etableres på lejet/forpagtet jord på
langtidskontrakter
typisk med en
landmand, og at det om fx 30 år sag-
tens kan være, at solceller ikke læn-
gere er en rentabel energikilde, hvor-
for det er et usikkerhedsmoment for
udlejer/forpagter, hvis plangrundla-
get for jorden fastholder den i forhø-
jet beskatning på trods af, at der ikke
længere er
eller kommer
solceller
på arealet.
Dansk Erhverv ser derfor gerne, at
der indføres en form for sikkerhed
om, at beskatningsgrundlaget i et så-
dant tilfælde opgøres som produkti-
onsjord igen.
Det bemærkes, at vurderingerne for
arealer under solcelleanlæg sker ud
fra det gældende plangrundlag, der
for ejeren giver en udvidet anven-
delse af arealerne. I praksis kan vur-
deringsmetoden for arealer under
solcelleanlæg give lavere vurdering
end værdien af den omliggende land-
brugsjord. Derfor er der i ejendoms-
vurderingsloven en bestemmelse om
”mindstevurdering”, som netop af-
spejler handelsprisen på omliggende
landbrugsjord.
En fremtidig ændring (fx 30 år frem i
tid) af udnyttelsen af grunden under
solcelleanlæg vil være afhængig af, til
hvilket formål arealet kan benyttes til
den tid. Det vil afhænge af planfor-
hold, gældende lovgivning mv. til
den tid. Hvis fx lokalplanen der mu-
liggør anvendelsen til solcelleanlæg
aflyses, vil værdiansættelsen igen
kunne blive foretaget som produkti-
onsjord.
Dansk Erhverv ønsker bekræftet, at
jord til brug for solceller fortsat in-
deksreguleres på anskaffelsessum-
men i henhold til afskrivningslovens
bestemmelser, samt at jord med lo-
kalplan til brug for solceller fortsat
Det bemærkes, at så længe, der er
solceller på arealet, vurderes arealet
som en solcelleparcel. I tilfælde af
ophør af solcelleanlæg, skal arealet
vurderes på baggrund af den anven-
delse, der er mulig ud fra den
Side 54 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0055.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
tæller med som aktiv virksomhed for
landmanden, der forpagter den ud.
gældende planforhold ved den første
vurderingstermin efter ophør af sol-
celleparcel.
Værdiansættelse af erhvervsgrunde
Dansk Erhverv opfordrer til, at ar-
bejdet i følgegruppen til den arbejds-
gruppe, som skal analysere den ved-
tagne model til vurdering af er-
hvervsgrunde, intensiveres, således at
afrapporteringen fra arbejdsgruppen
aktivt kan indgå i det videre arbejde
med nærværende lovforslag.
Dansk Erhverv er i udgangspunktet
kritiske overfor den nuværende mo-
del, som værdiansætter erhvervs-
grunde ud fra en såkaldt ”alternativ-
omkostningsmodel”, hvor man tager
udgangspunkt i, at en erhvervsgrund
(i langt overvejende grad) benyttes til
boliger.
Det fremgår af arbejdsgruppens
kommissorium, at arbejdsgruppen
afrapporterer medio 2023, og forligs-
kredsen herefter drøfter arbejdsgrup-
pens afrapportering. I forbindelse
med udskrivelse af folketingsvalget
blev arbejdsgruppens arbejde sat i
bero, og det er bl.a. derfor efterføl-
gende besluttet at udskyde afrappor-
teringen til ultimo 2023. Henset til,
at nærværende lovforslag forventes
vedtaget primo juni 2023, ville ar-
bejdsgruppens afrapportering, også
selv om den ikke var blevet udskudt,
ikke kunne indgå i arbejdet med nær-
værende lovforslag.
Dansk Erhverv deltager i følgegrup-
pen til arbejdsgruppen om vurdering
af erhvervsgrunde, og har i den for-
bindelse mulighed for at rejse den
nævnte kritik, så det kan indgå, når
arbejdsgruppen analyserer den ved-
tagne model til grundvurderinger af
erhvervsgrunde og mulige alternative
modeller.
Udenlandske diplomater
Dansk Erhverv bemærker, at hoved-
lovforslaget lægger op til at fjerne
denne fritagelse fra indkomståret
2024, fordi Danmark ifølge Wiener-
konventionen ikke er forpligtet til at
yde skattefritagelse for visse perso-
ner, der efter gældende ret er fritaget.
Dansk Erhverv ser dog ingen presse-
rende grund til at ændre på 63 års
Henset til, at de nugældende regler i
ejendomsværdiskatteloven om lov
om kommunal ejendomsskat om fri-
tagelse af fremmede staters diploma-
ter mv. rækker videre end Danmarks
forpligtelser i henhold til Weinerkon-
ventionen af 18. april 1961 om diplo-
matiske forbindelser og til Wiener-
konventionen af 24. april 1963 om
Side 55 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0056.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
praksis i beskatningen af udenland-
ske diplomater og dennes følge og
bemærker, at Danmark er en lille
åben økonomi, som nyder stor gavn
af at handle med omverdenen og
kunne tiltrække udenlandske konsu-
later, ambassader, organisationer mv.
Dansk Erhverv mener, at udvidede
skattefritagelse i det lys bør ses som
et positivt konkurrenceparameter,
der bør bevares og ikke afvikles.
konsulære forbindelser, er den fore-
slåede indskrænkning af kredsen for
fremmede staters diplomater mv.,
der er fritaget for ejendomsværdiskat
og grundskyld, opretholdt.
Den almene boligsektor
Dansk Erhverv mener, at det er po-
sitivt, at der tages særlige hensyn til
sektoren i form af en reduceret stig-
ningsbegrænsning på grundskylden
som følge af et nominelt stignings-
loft på 600 mio. kr. (2017-niveau)
frem mod 2040.
Dansk Erhverv mener dog, at der på
forhånd ingen garanti er for, at den
forudsatte stigningsbegrænsnings-
procent på netop 3,5 pct. vil opfylde
boligskatteforligets forudsætninger,
og på den baggrund opfordrer
Dansk Erhverv til, at det løbende
overvåges, om forudsætningerne i
forliget overholdes, og at stignings-
begrænsningen om nødvendigt korri-
geres frem mod 2040.
Dansk Erhverv henleder derudover
opmærksomheden på, at den almene
boligsektor gennemfører hyppige og
betydelige renoveringer og byom-
dannelser, som fører til BBR-ændrin-
ger, som kan føre til omvurderinger
af jord og bygninger hvilket særligt i
de større byområder kan føre til be-
tydelige løft i ejendomsvurderinger.
Der henvises til kommentaren til BL
Danmarks Almene Boliger om, at
der ikke vil ske en særskilt monitore-
ring af udviklingen i grundskyldsbe-
talingen fra almene boliger.
Side 56 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0057.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Dansk Erhverv mener, at ændringer i
ejendomsværdierne efter 2024 ikke
automatisk modsvares af lavere
grundskyldspromiller eller begrænses
af reglerne for stigningsbegrænsning.
Dansk Erhverv mener derfor, at der
er en risiko for, at udsigten til store
stigninger i ejendomsskatterne som
følge af omvurderinger effektivt kan
bremse nødvendige gennemgribende
renoveringer og grønne tiltag samt
tilgængelighedsforanstaltninger i
bred forstand for at omstille byg-
ningsmassen til den aldrende befolk-
ning i den almene boligsektor.
Flere medlemmer af Landsskatteretten
Dansk Erhverv støtter op om, at der
tilføres flere ressourcer til Landsskat-
teretten, således at der øges fra 30 til
34 ordinære medlemmer for at
kunne håndtere den nuværende og
forventede tilgang af sager og imø-
degå kapacitetsudfordringerne.
Dansk Erhverv bemærker i den for-
bindelse, at det er vigtigt for tilliden
til retssystemet og virksomhedernes
rammevilkår, at juridiske tvister kan
blive afgjort hurtigt. Derfor håber
Dansk Erhverv også, at der er åben-
hed overfor at opjustere yderligere,
såfremt antallet af sager bliver større
eller mere kompliceret end forventet
i nærværende lovforslag.
Det er vurderingen, at den målret-
tede udvidelse af Landsskatteretten
er en vigtig forudsætning for at
mindske risikoen for en øget sagsbe-
handlingstid de kommende år.
Skatteankestyrelsen er generelt i gang
med at opnormere antallet af sagsbe-
handlere i den kommende periode.
Dansk Industri
Høringssvar af 7. okto-
ber 2022
Forenkling af ejendomsvurderingerne for
vurderingsåret 2025
Dansk Industri henviser til, at det
med følgelovforslaget foreslås, at
2025-vurderingerne
for
Side 57 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0058.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
erhvervsejendomme
gennemføres
som en indeksering af 2023-vurderin-
gerne til 2025-prisniveau (idet der dog
tages højde for ejendomme, der er
ændret i mellemtiden). Dansk Indu-
stri bemærker hertil, at når der i for-
bindelse med behandlingen af nærvæ-
rende lovforslag således igen skal ta-
ges stilling til erhvervsejendomsvur-
deringerne, opfordrer Dansk Industri
partierne bag ejendomsskatteforli-
gene til at indkalde til nye forhandlin-
ger, med henblik på at der ved samme
lejlighed indføres både en overgangs-
ordning og en skatterabat for virk-
somhedernes betaling af dækningsaf-
gift (eventuelt for summen af dæk-
ningsafgift og grundskyld), som det
også er tilfældet for de private bolig-
ejere. DI henviser i den forbindelse
til, at deres synspunkt og anbefalinger
hertil er blevet tilkendegivet i en
række høringssvar mv. gennem årene
(senest i høringssvar til sag nr. 2021-
2076 fra oktober 2021).
Der henvises til kommentaren til Ac-
cura om stigningsbegrænsning for
dækningsafgift.
Dansk Industri
Høringssvar af 24. fe-
bruar 2023
Dansk Industri beklager dybt den si-
tuation, der nu på 11. år er opstået
om ejendomsvurderingerne, som er
forudsætningen for ejendomsbeskat-
ningen, og det er i forvejen proble-
matisk, at de nye boligskatteregler al-
lerede én gang er udskudt fra oprin-
deligt 2021 til nu 2024.
Dansk Industri gør generelt gæl-
dende, at det ikke burde blive til
virksomhedernes ugunst, at vurde-
ringerne er forsinket. Dansk Industri
anfører, at det ikke desto mindre er
netop, hvad der sker på dækningsaf-
giftsområdet, og anfører, at for hvert
eneste år, der går ekstra med
For første gang i 10 år udsendes nu
nye ejendomsvurderinger. Det aner-
kendes, at der historisk har været
mange vanskeligheder, herunder for-
sinkelser og fordyrelser forbundet
med udvikling af det nye ejendoms-
vurderingssystem og transformatio-
nen af forvaltningsopgaverne for-
bundet med ejendomsvurderingerne
og
beskatning. De nuværende pla-
ner for it-udvikling og udsendelse af
vurderinger er tryktestet af det uaf-
hængige It-tilsyn på Skatteministeri-
ets område. Det er glædeligt, at pla-
nerne nu overordnet set følges.
Side 58 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0059.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
foreløbige beskatningsgrundlag, risi-
kerer man, at den endelige skattereg-
ning bliver væsentligt større.
Dansk Industri bemærker, at det ikke
er første gang, at Dansk Industri gør
opmærksom på, at der fra politisk
side har været en blind vinkel over
for erhvervsejendomme i forbindelse
med aftalerne om ejendomsskattere-
former, først i 2017 og 2020 og siden
i forbindelse med andre høringer
vedr. dækningsafgift i oktober 2021
og oktober 2022.
Der henvises til kommentaren til
Dansk Ejendomsmæglerforening
om, at omlægningen til det nye ejen-
domsskattesystem sker på foreløbige
2022- og 2023-vurderinger, som for
langt de fleste ejendomme forventes
at ligge tæt på de endelige 2022- og
2023-vurderinger, da de foreløbige
vurderinger bygger på de samme sta-
tistiske modeller som de endelige
vurderinger.
Dansk Industri mener derfor, at det
både er uforståeligt og uacceptabelt,
at ejere af erhvervsejendomme frem-
deles ikke nyder samme beskyttelse i
form af skatterabat og overgangsord-
ning for dækningsafgift, som private
boligejere nyder for så vidt angår
ejendomsværdiskat og grundskyld
ved overgangen til de nye ejendoms-
skatter i 2024.
Med lovforslagene foreslås det bl.a.
at implementere boligskatteforliget.
Det følger af boligskatteforliget, at
der skal indføres en skatterabat, der
sikrer, at ingen boligejere, der har
købt deres bolig inden 2024, skal be-
tale højere samlede ejendomsværdi-
skat og grundskyld i 2024, end hvis
gældende regler var videreført til og
med 2024. Skatterabatten er således
tiltænkt boligejerne, og dermed såle-
des ikke dækningsafgiften, som i sin
natur ikke kan pålægges boligejerne.
Der henvises desuden til kommenta-
ren til Accura om stigningsbegræns-
ning for dækningsafgift.
Dansk Industri mener, at lovforsla-
get er præget af et til tider ensidigt
fokus på ejerboligmarkedet. Fx giver
reglen om en accepteret skønsusik-
kerhed på plus/minus 20 pct. relativt
god mening for et standardiseret par-
celhus, men for store erhvervsejen-
domme med grundværdier ofte over
flere 100 mio. kr., er plus/minus 20
Reglerne om forsigtighedsprincippet
og den fastsatte skønsmargin på
plus/minus 20 pct. i forbindelse med
genoptagelse af og klage over en
ejendomsvurdering ligger uden for
rammerne af nærværende lovforslag.
Der foreslås således ikke med nær-
værende lovforslag at ændre på reg-
lerne herom.
Side 59 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0060.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
pct. et meget stort udfaldsrum med
store økonomiske konsekvenser i
forbindelse med adgang til genopta-
gelse eller ej.
Dansk Industri foreslår derfor, at det
både skal være muligt at genoptage
en foretaget vurdering, hvis genopta-
gelsen resulterer i en ændring i an-
sættelsen af grundværdien med
mindst 20 pct., og hvis genoptagel-
sen ventes at resultere i en ændring i
ansættelsen af grundværdien fx med
mindst 5 mio. kr. i absolutte tal.
Dans Industri mener, at det frem-
satte lovkompleks mildt sagt er me-
get kompliceret, vanskeligt tilgænge-
ligt og svært at forstå.
Det anerkendes, at der er tale om et
kompliceret lovkompleks, hvilket
imidlertid skal ses i lyset af, at lov-
forslagene håndterer flere elementer,
herunder implementering af de reste-
rende dele af boligskatteforliget og
kompensationsaftalen, gennem- og
sammenskrivning af eksisterende
love om ejendomsbeskatning og
håndtering af lovgivning, som påvir-
kes af implementeringen og gennem-
og sammenskrivningen.
Det vurderes, at lovforslagene i sin
helhed vil bidrage til en modernise-
ring og præcisering af en række be-
stemmelser og til et mere overskue-
ligt og forståeligt regelsæt, der er let-
tere at anvende for borgere, virk-
somheder og myndigheder. Dette er
bl.a. begrundet i, at løbende beskat-
ning af fast ejendom og lån til beta-
ling heraf fremadrettet vil være regu-
leret i en samlet lov i stedet for flere
forskellige love, som det er tilfældet i
gældende ret. Gennem- og sammen-
skrivningen af gældende love på
ejendomsbeskatningsområdet
Side 60 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0061.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
vurderes konkret at skabe en sam-
menhængende lov på ejendomsbe-
skatningsområdet på tværs af ejen-
domsværdiskat, grundskyld og dæk-
ningsafgift.
Dansk Industri mener, at det des-
værre skinner tydeligt igennem, at
lovforslagene er præget af et forsøg
på ad hoc-håndtering af ejendoms-
vurderingssystemmæssige udfordrin-
ger. Dansk Industri mener dertil
ikke, at det set fra et retssikkerheds-
mæssigt synspunkt er betryggende, at
lovgiver i indledningen til lovforsla-
get skriver, at der er valgt ”en løs-
ningsmodel, der tager højde for de
snævre udviklings- og testvinduer i
forskuds- og årsopgørelsessyste-
merne, og at de valgte implemente-
ringsløsninger i lovforslaget skal såle-
des ses i lyset af dette.”
Som det fremgår af hovedlovforsla-
gets bemærkninger, skyldes de valgte
implementeringsløsninger, at der har
været et hensyn til at sikre boligejer-
nes tryghed, ved at omlægge ejen-
domsbeskatning i 2024.
Skatteomlægningen i 2024 vil blandt
andet medføre, at 4 ud af 5 bolig-
ejere får en skattelettelse i form af en
lempelse af de samlede ejendoms-
skatter i 2024 på ca. 10 mia. kr.
(umiddelbar virkning).
Hertil er implementeringsløsninger
valgt ud fra et ønske om et minimum
af it-udvikling i Skatteforvaltningen
og genbrug af eksisterende og kendte
systemer, herunder særligt forskuds-
og årsopgørelsen.
Dansk Industri fremhæver, at det
bl.a. har været nødvendigt på perma-
nent basis at fastsætte regler for fore-
løbige opkrævninger af ejendoms-
skatter. Dansk Industri anfører, at
baggrunden øjensynligt er, at ejen-
domsvurderingerne pr. 1. januar ikke
kan udsendes før februar/marts i
næstkommende kalenderår. Dansk
Industri anfører videre, at i en situa-
tion, hvor ejendomsvurderingsreg-
lerne er blevet formuleret ud fra,
hvad der systemmæssigt er muligt, er
det ret uforståeligt, hvordan der kan
være en så stor forsinkelse mellem
Hensigten med forslaget om at gen-
nemføre 2024- og 2025-vurderin-
gerne som en indeksering af 2022-
og 2023-vurderingerne, er, at der tid-
ligere opnås en normalsituation, hvor
ejendomsvurderingerne kan udsen-
des, inden de skal bruges som be-
skatningsgrundlag, så behovet for ef-
terreguleringer af ejendomsejernes
ejendomsskatter reduceres.
Det er Skatteforvaltningens forvent-
ning, at udsendelsen af ejendomsvur-
deringerne vil være normaliseret fra
2026 for ejerboliger og fra 2027 for
Side 61 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0062.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
vurderingsterminen og udsendelsen
af ejendomsvurderingen (13-14 må-
neder).
Dansk Industri anfører, at denne for-
skydning betyder for de ejendoms-
ejere, som opkræves via personskat-
tesystemet, at de kan opleve, at for-
skudsopgørelsen bliver helt skæv i
forhold til den endelige vurdering,
hvilket kan udløse en betydelig rest-
skat. Dansk Industri anfører hertil, at
når ovenstående må karakteriseres
som ret uforståeligt, er det især fordi
det tidligere system kunne udsende
ejendomsvurderingen 4-5 måneder
efter vurderingsterminen 1. oktober.
erhverv. Det er dermed forventnin-
gen, at den aktuelle forskydning mel-
lem tidspunktet for beskatning og
tidspunktet for udsendelse af vurde-
ringen er midlertidig.
Virkningstidspunkt for grundskyld og
dækningsafgift
Dansk Industri mener, at en anden
generel forringelse for borgere og
virksomheder, der sker med hoved-
lovforslaget, er, at der flere steder i
lovkomplekset ændres fra det hidti-
dige kvartalsprincip til én fast skæ-
ringsdato 1. januar, som bl.a. rammer
reglerne om ind- og udtræden af
grundskyldsfritagelse og/eller dæk-
ningsafgift. Dansk Industri bemær-
ker, at efter de nye regler sker dette
med virkning fra førstkommende
1. januar, uanset hvornår på året be-
givenheden er indtrådt, og at der i de
gamle regler som udgangspunkt
gjaldt en kvartalsregel (både for
grundskyld og dækningsafgift).
Med det nye ejendomsbeskatningssy-
stem vil beregningen af ejendoms-
skatterne ske på baggrund af oplys-
ninger, der registreres i forbindelse
med vurderingsterminerne, dvs. 1. ja-
nuar. Det er derfor nødvendigt at
understøttelsen af ind- og udtræden
af grundskyld ifm. fritagelser og ind-
og udtræden af dækningsafgift sker
på helårsbasis.
Valget af it-løsningen skal ses i sam-
menhæng med princippet om størst
mulig grad af genbrug af eksiste-
rende it-systemer, hvilket er en for-
udsætning for, at boligskatteforliget
kan implementeres med virkning fra
2024. Alternative løsninger ville have
medført, at de nye boligskatteregler,
herunder de betydelige skattelettel-
ser, som forliget medfører, først
kunne være trådt i kraft på et senere
tidspunkt, ligesom de samlede
Side 62 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0063.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
udviklingsomkostninger ville være
blevet forhøjet.
Det bemærkes i øvrigt, at da såvel
ind- som udtræden af skattepligten
sker pr. den 1. januar, vil den sam-
lede skattebetaling i ejerperioden i
gennemsnit ikke blive påvirket.
Dækningsafgift af offentlige ejendomme
Dansk Industri mener ikke, at der
ses at være et sagligt argument for
ikke at ansætte beskatningsgrundla-
get for offentlige ejendomme på
samme måde som de øvrige beskat-
ningsgrundlag, hvor der gælder et
forsigtighedsprincip, hvorefter der
tages udgangspunkt i 80 pct. af hhv.
ejendoms- og grundværdien.
At der ikke gælder et forsigtigheds-
princip for beskatningsgrundlaget for
dækningsafgift af offentlige ejen-
domme skal ses i lyset af, at det føl-
ger af boligskatteforliget, at der skal
gælde et forsigtighedsprincip, for be-
skatningsgrundlaget for ejendoms-
værdiskat, grundskyld og dæknings-
afgift af erhvervsejendomme. Ho-
vedlovforslagets § 29, hvorefter der
ikke gælder et forsigtighedsprincip
for beskatningsgrundlaget for dæk-
ningsafgift af offentlige ejendomme,
er en videreførelse af § 23 i lov om
kommunal ejendomsskat.
Foreløbig beskatningsgrundlag skal kunne
påklages
Dansk Industri bemærker, at i ho-
vedlovforslaget er det foreløbige be-
skatningsgrundlag bindende og kan
ikke frit ændres af ejendomsejeren.
Det er efter Dansk Industris opfat-
telse en væsentlig forringelse af ejen-
domsejernes retssikkerhed
af flere
grunde, men ikke mindst fordi det
ikke bør være til ejendomsejerens
ugunst, at det generelle vurderingssy-
stem er så skandaliseret, fejlbehæftet
og forsinket. Dansk Industri opfor-
drer derfor på det kraftigste til, at
Det bemærkes indledningsvist, at §
31, stk. 7, er flyttet og nu fremgår af
hovedlovforslagets § 17, stk. 4
Det bemærkes, at det er en fejl, at
den foreslåede § 31, stk. 7, ikke inde-
holdt en hjemmel, som viderefører
ejerens ret til frit at kunne ændre et
foreløbigt beskatningsgrundlag. Be-
stemmelsen er derfor tilrettet.
Det vil herefter være muligt for en
ejer, som har fået ansat et foreløbigt
beskatningsgrundlag, fordi ejeren har
Side 63 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0064.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
dette genovervejes, så de foreløbige
beskatningsgrundlag kan påklages.
opført en ny ejendom, frit at ændre
dette beskatningsgrundlag.
Ved væsentlige ændringer på ejendommen
skal foreløbig beskatningsgrundlag kunne
ændres af ejendomsejer
Dansk Industri bemærker, at for nye,
ikke tidligere vurderede ejendomme
er det i hovedlovforslagets § 33, stk.
6, foreslået, at foreløbige beskat-
ningsgrundlag ikke er bindende for
ejendomsejer, hvilket imidlertid ude-
lukkende vil gælde for helt nye ejen-
domme. Der vil derfor kunne opstå
situationer, hvor ejeren af en eksiste-
rende, men ændret ejendom, opkræ-
ves foreløbig skat på grundlag af den
seneste vurdering, uanset at dette er
et åbenbart misvisende grundlag for
opkrævning af foreløbig skat. Også
her er der tale om en forringelse af
ejendomsejers retssikkerhed, og der
opfordres til, at denne forskelsbe-
handling genovervejes
Det bemærkes, at hovedlovforslaget
har til formål at videreføre gældende
ret i ejendomsværdiskatteloven og
lov om kommunal ejendomsskat.
Bestemmelsen om foreløbigt beskat-
ningsgrundlag for grundskyld er der-
for videreført uændret.
Retskrav på genoptagelse ved vurdering på
ukorrekt grundlag
Dansk Industri finder det retssikker-
hedsmæssigt kritisabelt, at en skatte-
yder ikke har retskrav på genopta-
gelse, hvis ejendomsvurderingen er
foretaget på ukorrekt grundlag, uan-
set om fejlen i grundlaget for vurde-
ringen har medført, at den foretagne
vurdering afviger mere end 20 pct.
fra den vurdering, der ville have væ-
ret foretaget, hvis grundlaget var kor-
rekt.
Reglerne om forsigtighedsprincippet
og den fastsatte skønsmargin på
plus/minus 20 pct. i forbindelse med
genoptagelse af og klage over en
ejendomsvurdering ligger uden for
rammerne af nærværende lovforslag.
Der foreslås således ikke med nær-
værende lovforslag at ændre på reg-
lerne herom.
Side 64 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0065.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Lovforslaget giver Skatteforvaltningen mu-
lighed for at fjerne tidligere tildelte tillæg og
nedslag
Dansk Industri bemærker, at lov-
forslaget giver Skatteforvaltningen
mulighed for at fjerne tidligere til-
delte tillæg og nedslag. Dansk Indu-
stri foreslår, at den mulighed be-
grænses, så der som minimum skal
etableres forudgående dialog med
ejendomsejeren, så det sikres, at
ejendomsejer får mulighed for at for-
holde sig til forvaltningens forslag og
begrundelse. Dansk Industri bemær-
ker, at det i den forbindelse kan
overvejes, om ejendomsejer evt. skal
kunne vælge et andet foreløbigt be-
skatningsgrundlag.
Boligejerne har mulighed for at gøre
indsigelse i deklarationsperioden, in-
den de modtager deres nye vurde-
ring, hvis de mener, at der er tillæg
eller nedslag, som burde have været
medtaget i vurderingen, men som
ikke fremgår.
Det nye vurderingssystem baserer sig
på en lang række data om boligen,
prisniveauet i lokalområdet og boli-
gens omgivelser. Den nye vurdering
finjusteres ved hjælp af data, som
kan være karakteristiske for den på-
gældende bolig. Det kan være af-
stand til trafikeret vej, udsigt, afstand
til kyst mv.
Det betyder, at tidligere tillæg og
nedslag ofte vil være indeholdt i den
nuværende vurderingsmodel. For-
holdet, der tidligere gav et tillæg eller
et nedslag, vil typisk også gøre sig
gældende for de senest solgte ejen-
domme
referenceejendomme
og
dermed for prissætning og vurdering
i området.
Fx vil støj fra en nærliggende motor-
vej i det gamle system kunne give et
nedslag i vurderingen. I det nye vur-
deringssystem vil motorvejsstøjen i
området formentlig give et negativt
udslag i ejendomspriserne
og der-
med også i de nye vurderinger. Ved
brug af afstandsmåling vil vurderin-
gen blive yderligere justeret for den
vurderede ejendom.
Side 65 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0066.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Overgangen til opkrævning af grundskyld
og dækningsafgift via skattekontoen
Dansk Industri bemærker, at til trods
for det særdeles omfattende hørings-
materiale, er det stort set ubeskrevet,
hvad det indebærer, at grundskyld og
dækningsafgift fremover opkræves
via skattekontoen. Dansk Industri
spørger dertil, om det fx betyder, at
en ejendomsejer, som også har an-
den gæld til det offentlige, alene kan
betale sin ejendomsskat i forbindelse
med fuld indfrielse af den øvrige
gæld. Dansk Industri spørger videre,
om ejendomsejeren kan vælge at be-
tale ejendomsskatten, selvom der
også er øvrige
ældre
gældsposter.
Det er uddybet i lovforslagets be-
mærkninger, hvad det vil betyde, at
opkrævningen af grundskyld og dæk-
ningsafgift fremadrettet vil ske på
skattekontoen.
Skattekontoen er opbygget omkring
et saldoprincip, hvorved forfaldne
skatter og afgifter løbende modreg-
nes i virksomhedens skatteindbeta-
linger.
Skattekontoen opererer hertil med et
såkaldt ”FIFO-princip”, som bety-
der, at indbetalinger anvendes til at
betale de ældste forfaldne krav først.
Det betyder, at det ikke vil være mu-
ligt at øremærke betalinger til grund-
skyld og dækningsafgift frem for an-
dre ældre skattekrav på skattekon-
toen. Det vil dog være muligt at øre-
mærke betalinger til særligt bebyr-
dende krav i inddrivelsen hos Gælds-
styrelsen.
Dansk Skovforening
Dansk Skovforening hilser formålet
med implementeringen af boligskat-
teforliget velkomment og finder, at
forslagene giver et bedre overblik og
skaber en tydeligere ramme omkring
ejendomsbeskatningen, når det er
fuldt indfaset.
Dansk Skovforening bemærker dog,
at der med foreløbige vurderinger i
overgangsperioden til et nyt boligbe-
skatning- og vurderingssystem vil
være en del usikkerheder forbundet
med ejernes skattebetaling og den
På Vurderingsportalen.dk vil man på
tidspunktet, hvor de foreløbige vur-
deringer gøres tilgængelige for
ejerne, få information og vejledning i
forhold til efterfølgende efterregule-
ring. De foreløbige vurderinger for
Side 66 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0067.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
efterfølgende regulering efter de en-
delige vurderinger, og at det særligt
gælder i de tilfælde, hvor ejendomme
handles eller generationsskiftes.
Dansk Skovforening mener derfor,
at det er essentielt, at der gives grun-
dig information og vejledning til
ejerne i forbindelse med fremsendel-
sen af de foreløbige vurderinger.
erhvervsejendomme vil være tilgæn-
gelige på Skattekontoen. Der vil være
særskilt information herom, herun-
der om ejerskifte mv.
Bemærkninger til hovedlovforslag
Dansk Skovforening mener, at sam-
menskrivningen af ejendomsskattelo-
vene i en samlet lov giver et bedre
overblik, og mener, at hovedlov-
forslaget indeholder følgende posi-
tive elementer for skov-og land-
brugsejendomme:
Der lægges et loft over de kommu-
nale grundskyldspromiller, så de
ikke kan sættes op i perioden 2021-
2028, og samtidig fastholdes den re-
ducerede grundskyldspromille for
produktionsjord.
Der indføres en rabatordning.
Der indføres en stigningsbegræns-
ningsordning.
Der indføres en permanent statslig
indefrysningsordning.
Bemærkninger til følgelovforslag
Dansk Skovforening finder det posi-
tivt, at antallet af dommere i Lands-
skatteretten udvides fra 30 til 34, da
sagsbehandlingstiden i Landsskatte-
retten for øjeblikket er urimelig lang.
Der henvises til kommentaren til
Dansk Erhverv om, at den målret-
tede udvidelse af Landsskatteretten
vurderes at være en vigtig forudsæt-
ning for at mindske risikoen for en
øget sagsbehandlingstid de kom-
mende år, og at Skatteankestyrelsen
generelt vil opnormere antallet af
Side 67 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0068.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
sagsbehandlere i den kommende pe-
riode.
Til nr. 24 og 25
Dansk Skovforening henviser til, at
det med følgelovforslaget foreslås, at
grundværdierne fremskrives med det
lokale prisindeks for ejendomspris-
udviklingen tillagt 0,8 pct. for grund-
værdier undtaget dog produktions-
jord. Det begrundes med, at grund-
priser og ejendomspriser ikke følger
samme procentvise prisudvikling, og
at Skatteministeriet vurderer, at
grundpriserne vil vokse med ca. 0,4
pct. mere pr. år end ejendomspri-
serne, uden at der dog refereres til en
statistik eller anden dokumentation
der kan retfærdiggøre dette. På den
baggrund foreslås der med følgelov-
forslaget en tillægsprocent på 0,8
pct., der skal afspejle udviklingen i to
år fra 1. januar 2022 til 1. januar
2024. Med den nuværende situation
på boligmarkedet savner Dansk
Skovforening yderligere dokumenta-
tion for fastsættelse af denne tillægs-
procent for grundværdierne.
Der henvises til kommentaren til
Dansk Erhverv om grundlaget for
indekseringen af grundværdierne.
Til nr. 27
Dansk Skovforening henviser til, at
der med forslaget til ejendomsvurde-
ringslovens § 89 c, stk. 6, foreslås
fastsat en række principper for fast-
sættelse af de foreløbige vurderinger
for skov- og landbrugsejendomme
således, at dette kan gøres automa-
tisk uden at skulle indhente oplysnin-
ger manuelt. Dansk Skovforening
henviser videre til, at det med forsla-
get til ejendomsvurderingslovens §
89 d foreslås, at disse foreløbige
Side 68 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0069.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
vurderinger skal foretages uden
partshøring og ikke kan påklages.
Dansk Skovforening bemærker i den
forbindelse, at selvom det tilstræbes,
at de foreløbige vurderinger i videst
muligt omfang vil ligge tæt på de en-
delige vurderinger, vil der være til-
fælde, hvor de vil adskille sig væsent-
ligt, og hvor det vil have en betyd-
ning for ejeren (fx i forbindelse med
salg). Dansk Skovforening bemær-
ker, at det derfor er positivt, at det
efter § 89 d vil være muligt i særlige
tilfælde at ændre den foreløbige vur-
dering.
Dansk Skovforening henviser til, at i
forhold til ansættelse af grundstørrel-
sen under boligerne på ejendommen
lægges der med forslaget til ejen-
domsvurderingslovens § 89 c, stk. 6,
op til, at denne skal ansættes til 2.000
m
2
for boliger beboet af ejeren (nr. 1
og 2) og 1.000 m
2
for andre boliger
på ejendommen (nr. 5). Det fremgår
videre af forslaget (nr. 4), at grund-
værdien for den del af grunden, som
boligen er beliggende på, ansættes
ved videreførelse af den senest an-
satte grundværdi for stuehuset, som
den er fastsat efter § 33, stk. 4, i den
tidligere gældende lov om vurdering
af landets faste ejendomme. Der-
imod skal grundværdien for andre
boliger vurderes højere (ejendoms-
vurderingslovens § 15
grundværdi
ansættes til den forventelige kontant-
værdi i fri handel).
Dansk Skovforening henviser herud-
over til, at skovejendomme kan have
en eller flere boliger beliggende på
fredskovspligtigt areal, som ikke frit
kan omsættes, da det ikke er muligt
Side 69 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0070.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
at udstykke disse ifølge skovlovens
regler.
Dansk Skovforening finder det der-
for ikke rimeligt, at grundværdien
skal ansættes, som om de pågæl-
dende boliger havde været selvstæn-
dige ejerboliger. Dansk Skovforening
foreslår derfor, at værdiansættelsen
bør fastsættes efter forudsætningen,
at der ikke vil kunne ske et frit salg af
boligen, hvilket vil føre til en væsent-
ligt lavere vurdering, end hvis boli-
gen kunne afsættes på det frie ejen-
domsmarked.
Dansk Skovforenings forslag om-
handler regler, der ikke foreslås æn-
dret med følgelovforslaget, og falder
således uden for rammerne af nær-
værende lovforslag.
Det bemærkes dog, at boliger belig-
gende i fredskov værdiansættes efter
samme principper som øvrige ejer-
boliger, dvs. efter en handelspris-
norm. Det bemærkes herudover, at i
forhold til skovloven kan boliger på
fredsskovsarealer udstykkes og sæl-
ges, når visse betingelser er opfyldt,
fx at ejendommen er beliggende i
skovens udkant, og at ejendommen
ikke vil være nødvendig for driften af
den pågældende skov. Som udgangs-
punkt vil vurderingen af en bolig
næppe blive påvirket af, om boligen
ligger i en fredskov eller i en almin-
delig skov.
Dansk Told & Skatte-
forbund
Høringssvar af 22. sep-
tember 2022
Forenkling af ejendomsvurderingerne for
vurderingsårene 2024 og 2025
Dansk Told & Skatteforbund be-
mærker, at forslaget om forenkling af
ejendomsvurderingerne for vurde-
ringsårene 2024 og 2025 vil bevirke
et øget behov for vejledning af de
borgere, der modtager en ny vurde-
ring af deres bolig. Derfor er det vig-
tigt, at Vurderingsstyrelsen har de
rette medarbejdere, der er uddannet
til vejledningsopgaven og har forstå-
else for sammenhængen over til de
skattemæssige effekter af vurderin-
gen. Dansk Told & Skatteforbund
anser det også for vigtigt at pointere,
Skatteforvaltningen har oplyst, at sty-
relsen vil sikre, at der er det for-
nødne antal medarbejdere med de
nødvendige kompetencer til, at den
vejledningsopgave, der følger af for-
slaget om forenkling af ejendoms-
vurderingerne for vurderingsårene
2024 og 2025, vil kunne varetages.
Side 70 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0071.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
at der skal være ressourcer nok til
vejledningen af borgerne. Behovet
for ressourcer skal være opgjort i
god tid, før behovet for vejledningen
bliver aktuelt, så man ikke midt i vej-
ledningsopgaven skal i gang med at
rekruttere og uddanne personale til
opgaven. Dansk Told & Skattefor-
bund nævner i den forbindelse, at
det kræver en længere oplæring, før
en medarbejder kan give en fyldest-
gørende vejledning af borgerne.
Dansk Told & Skatteforbund ople-
ver pt. en stigende gennemstrømning
af personale i Vurderingsstyrelsen,
og at mange af de medarbejdere, der
har de dybe kompetencer, vælger at
forlade Vurderingsstyrelsen for enten
at finde arbejde andet sted eller for at
gå på pension. Det er derfor vigtigt,
at der tages initiativer til at fastholde
de gode og dybe kompetencer for
derved at være med til at løse den
store vejledningsopgave, som alle-
rede ligger i Vurderingsstyrelsen og
kun vil være stigende fremadrettet.
Danske Advokater
Høringssvar af 7. okto-
ber 2022
Forenkling af ejendomsvurderingerne for
vurderingsårene 2024 og 2025
Danske Advokater anfører, at der
ikke er taget stilling til betydningen
af, at en vurdering af en ligeårs-ejen-
dom, der foretages pr. 1. januar 2024
ved en uegentlig omvurdering foreta-
get som følge af ny-, om- eller tilbyg-
ning
der altså vil være godkendt til
ibrugtagning senest ved overgangen
til det nye beskatningssystem og i pe-
rioden fra og med den 2. januar 2023
til og med den 1. januar 2024
i
henhold til ejendomsværdiskattelo-
vens § 4 a, stk. 2 og 3, skal danne
grundlag for
Det foreslås ikke med lovforslagene
at ændre på reglerne for omvurde-
ring. Det bemærkes dog, at ejen-
domsejerne i 2021-2023 fortsat vil
være beskyttet af reglerne om skatte-
stop for ejendomsværdiskatten og
stigningsbegrænsningen for grund-
skylden.
Side 71 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0072.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
ejendomsværdibeskatningen fra og
med den 1. januar 2024 og altså i
2024-niveau (i henhold til følgelov-
forslaget indekseret fra en omvurde-
ring pr. 1. januar 2024 foretaget i
prisniveauet 2022), men umiddelbart
med den aktuelle ejendomsværdi og
uden hensyntagen til de skattestop-
værdier, der er ansat som en del af
2024-vurderingen, mens den grund-
værdi og den tilbageregnede grund-
værdi, der vil blive ansat som en del
af samme vurdering (vurderingen pr.
1. januar 2024), i henhold til reglerne
i lov om kommunal ejendomsskat
først vil danne grundlag for og der-
med være afspejlet i beskatningen af
ejendommen pr. 1. januar 2025 og
dermed dels tilsvarende vil indgå i
grundlaget for beskatningen i 2025 i
2024-niveau, dels umiddelbart tilsva-
rende vil indgå i grundlaget for be-
skatningen med den aktuelle grund-
værdi uden hensyntagen til det
grundskatteloft, der er blevet ansat
som en del af 2024-vurderingen,
selvom ejendommen er opstået før
overgangen til det nye beskatningssy-
stem, da udstykningen næppe er gen-
nemført med retsvirkning pr. netop
1. januar 2024.
I den forbindelse bemærker Danske
Advokater, at de ovenfor beskrevne
situationer med de forslag til lovæn-
dringer, der nu er sendt i høring
dvs. uden eventuelle suppleringer
foranlediget af bemærkningerne
ovenfor
umiddelbart vil føre til føl-
gende: En uligeårs-ejendom, der vur-
deres pr. 1. januar 2023 ved en
uegentlig omvurdering på grund af
ny-, om- eller tilbygning, vil i hen-
hold til ejendomsværdiskattelovens §
Side 72 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0073.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
4 a, stk. 2 og 3, fra og med 1. januar
2023 blive ejendomsværdibeskattet
ud fra den ejendomsværdi og de
skattestopværdier, der ansættes som
en del af 2023-vurderingen og der-
med i 2023-niveau, mens den grund-
værdi og den tilbageregnede grund-
værdi, der vil blive ansat som en del
af samme vurdering (vurderingen pr.
1. januar 2023), hvis grunden også er
udstykket i perioden fra og med 2.
januar 2022 til og med 1. januar
2023, i henhold til reglerne i lov om
kommunal ejendomsskat først vil
danne grundlag for og dermed være
afspejlet i beskatningen af ejendom-
men pr. 1. januar 2024 og dermed
dels vil indgå i grundlaget for beskat-
ningen i 2024 i 2023-niveau, dels
umiddelbart vil indgå i grundlaget for
beskatningen med denne aktuelle
grundværdi uden hensyntagen til det
grundskatteloft, der er blevet ansat
som en del af 2023-vurderingen,
selvom ejendommen er opstået
længe før overgangen til det nye be-
skatningssystem. En uligeårs-ejen-
dom, der omvurderes pr. 1. januar
2024 på grund af ny-, om- eller til-
bygning, vil i henhold til ejendoms-
værdiskattelovens § 4 a, stk. 2 og 3,
fra og med 1. januar 2024 blive ejen-
domsværdibeskattet ud fra den ejen-
domsværdi, der ansættes som en del
af 2024-omvurderingen og dermed i
2023-niveau, men umiddelbart uden
hensyntagen til de skattestopværdier,
der er ansat som en del af 2024-om-
vurderingen, mens den grundværdi
og den tilbageregnede grundværdi,
der vil blive ansat som en del af
samme vurdering (omvurderingen
pr. 1. januar 2024), i henhold til reg-
lerne i lov om kommunal
Side 73 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0074.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
ejendomsskat først vil danne grund-
lag for og dermed være afspejlet i be-
skatningen af ejendommen pr. 1. ja-
nuar 2025 og dermed dels tilsva-
rende vil indgå i grundlaget for be-
skatningen i 2025 i 2023-niveau, dels
umiddelbart tilsvarende vil indgå i
grundlaget for beskatningen med
den aktuelle grundværdi uden hen-
syntagen til det grundskatteloft, der
er blevet ansat som en del af 2024-
vurderingen, selvom udstykningen
vil være foretaget i perioden fra og
med den 2. januar 2023 til 1. januar
2024 og næppe har retsvirkning pr.
netop 1. januar 2024.
Danske Advokater
Høringssvar af 24. fe-
bruar 2023
Bemærkninger til hovedlovforslag
Danske Advokater fremhæver ind-
ledningsvist følgende retssikkerheds-
mæssige betænkeligheder ved hoved-
lovforslaget:
Der fremlægges komplicerede
lovforslag, som er et kludetæppe
af forskellige lappeløsninger, for-
anlediget af blandt andet system-
mæssige udfordringer. Forsla-
gene bærer præg af at være båret
af hensyn til de myndigheder,
der skal administrere loven, her-
under få den letteste administra-
tion for de involverede myndig-
heder.
Reglerne indføres, selv om de
systemmæssige løsninger ikke er
på plads.
De komplicerede regler, over-
gangsløsninger og foreløbige be-
skatningsgrundlag vil skabe stor
usikkerhed hos ejendomsejerne.
Ændring af kompetencefordelin-
gen mellem kommunen og
Kompetencefordelingen mellem sta-
ten og kommunerne er præciseret og
uddybet i hovedlovforslaget.
Hovedlovforslaget er justeret, så
ejerboligbegrebet i hovedlovforslaget
anvendes i overensstemmelse med
samme begreb i ejendomsvurde-
ringsloven.
Der henvises i øvrigt til kommenta-
ren til Dansk Ejendomsmæglerfor-
ening om foreløbige vurderinger og
til kommentarerne til Dansk Industri
om de valgte implementeringsløsnin-
ger og om et kompliceret lovkom-
pleks.
Side 74 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0075.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Skatteforvaltningen gør det
svært at gennemskue, hvem der
kan klages til over en afgørelse.
Begreber, der allerede er define-
ret i regler gældende på Skatte-
ministeriets område, anvendes i
en anden betydning i disse lov-
forslag, som skaber usikkerhed
om begrebernes betydning.
Der har været behov for at iden-
tificere enkelte implementerings-
løsninger samt en løsningsmo-
del, der tager højde for de
snævre udviklings- og testvin-
duer i forskuds- og årsopgørel-
sessystemerne, og at de valgte
implementeringsløsninger skal
ses i lyset af dette.
Danske Advokater mener, at der er
tale om et yderst kompliceret lov-
forslag, som efter Danske Advoka-
ters opfattelse burde have været en
simpel sammenskrivning af de to ho-
vedlove, suppleret med regler til im-
plementering af boligskatteforliget.
Udsendelse af ejendomsvurderinger
Danske Advokater anfører, at det
bl.a. har været nødvendigt på perma-
nent basis at fastsætte regler for fore-
løbige opkrævninger af ejendoms-
skatter, da ejendomsvurderingerne
ikke kan sendes ud rettidigt. Danske
Advokater mener, at det i en situa-
tion, hvor ejendomsvurderingsreg-
lerne er blevet formuleret ud fra,
hvad der systemmæssigt er muligt, er
ganske uforståeligt, hvordan der kan
være en så stort tidsmæssig forsin-
kelse mellem vurderingsterminen og
udsendelsen af ejendomsvurderingen
(13-14 måneder). Danske Advokater
Med følgelovforslaget foreslås regler
om foreløbige 2022- og 2023 vurde-
ringer, som vil sikre, at omlægningen
af ejendomsskatterne kan ske fra
2024 på det grundlag, som er forud-
sat i aftalerne om boligskatteforliget
og kompensationsaftalen. Der henvi-
ses desuden til kommentaren til
Dansk Ejendomsmæglerforening om
omlægning til de nye ejendomsskat-
teregler på baggrund af foreløbige
2022- og 2023-vurderinger.
Desuden foreslås der i følgelov-
forslaget forenklinger af 2024- og
Side 75 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0076.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
mener videre, at dette også er særligt
uforståeligt, når der ved det tidligere
system kunne udsendes ejendoms-
vurderinger 4-5 måneder efter vurde-
ringsterminen 1. oktober.
Danske Advokater opfordrer til, at
der tages hånd om denne forsinkelse,
og at der arbejdes for, at ejendoms-
vurderingerne kan blive udsendt væ-
sentligt hurtigere.
2025-vurderingerne. Der foreslås så-
ledes, at 2024-vurderingerne for ejer-
boliger gennemføres som indekse-
ring af 2022-vurderingerne, og 2025-
vurderingerne for erhvervsejen-
domme og øvrige ejendomme gen-
nemføres som en indeksering af
2023-vurderingerne. Dette vil be-
tyde, at vurderinger og beskatnings-
grundlag kommer i takt fra 2026 for
ejerboliger og 2027 for erhvervsejen-
domme.
Kompetencefordeling
Danske Advokater mener, at kompe-
tencefordelingen mellem kommu-
nerne og skattemyndighederne er
meget uklar, ligesom den i mange til-
fælde også fremstår ulogisk. Danske
Advokater bemærker i den sammen-
hæng, at kompetencefordelingen hid-
til har været ganske klar, hvorefter
kommunerne træffer afgørelser efter
lov om kommunal ejendomsskat, og
skattemyndighederne foretager de
deraf følgende ændringer i ejen-
domsvurderingerne, således at kom-
munerne kan foretage en korrekt
ejendomsskatteopkrævning.
Danske Advokater påpeger videre, at
det forslåede om, at skattemyndighe-
derne
ud over at foretage selve det
vurderingsmæssige værdiskøn
skal
afgøre, hvor stor en del af ejendom-
men, som skal fritages, vil medføre,
at i en situation, hvor man i øvrigt
har gjort den værdimæssige fordeling
mellem dækningsafgiftspligtig og
ikke-dækningsafgiftspligtig anven-
delse rent mekanisk, forekommer det
unødigt besværligt og tidsmæssigt
krævende, at kommunen først skal
Der henvises til kommentaren oven-
for om, at kompetencefordelingen
mellem staten og kommunerne er
præciseret og uddybet i hovedlov-
forslaget.
Side 76 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0077.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
indberette sin afgørelse om delvis fri-
tagelse for dækningsafgift til skatte-
myndighederne, som herefter skal
behandle indberetningen og ansætte
den rent mekaniske fordeling af
grundværdien på henholdsvis den
dækningsafgiftspligtige og ikke-dæk-
ningsafgiftspligtige anvendelse. Her-
efter skal kommunen så igen be-
handle sagen og foretage tilbagebeta-
ling efter skattemyndighedernes for-
deling
en fordeling, som kommu-
nen uden problemer selv kunne fore-
tage, idet den ikke forudsætter et
vurderingsmæssigt skøn, idet forde-
lingen baseres på objektive data fra
BBR.
Danske Advokater mener derudover,
at det heller ikke forekommer klart,
hvorvidt en ændring af en vurdering
på baggrund af en afgørelse truffet af
en kommune skal behandles efter
genoptagelsesreglerne i skatteforvalt-
ningslovens § 33, eller med hvilken
hjemmel der i modsat fald kan ind-
sættes eller ændres en fordeling i vur-
dering, der er meddelt til ejendoms-
ejeren. Danske Advokater opfordrer
til, at dette gøres tydeligere i be-
mærkningerne til loven.
Efter Danske Advokaters opfattelse
må skattemyndighederne ikke kunne
afvise at foretage de ændringer af
vurderingerne, der er nødvendige for
at effektuere kommunens afgørelse,
da kommunerne forhindres i at tilba-
gebetale eventuelt for meget betalt
ejendomsskat til ejendomsejer, som
kun er reguleret af reglerne om for-
ældelse i skatteforvaltningsloven.
Side 77 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0078.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Genoptagelse
plus/minus 20 pct.
Danske Advokater finder det meget
kritisabelt og retssikkerhedsmæssigt
betænkeligt, at en skatteyder med de
regler, som er vedtaget i dag, ikke har
retskrav på genoptagelse, hvis ejen-
domsvurderingen er foretaget på et
ukorrekt grundlag, uanset om fejlen i
grundlaget for vurderingen har med-
ført, at vurderingen, der er foretaget,
afviger med mere end 20 pct. fra den
vurdering, der ville have været fore-
taget, hvis vurderingen var foretaget
på korrekt grundlag.
Danske Advokater spørger, hvad be-
grundelsen er for, at en ejendomsejer
ikke skulle have et retskrav på at få
genoptaget sin ejendomsvurdering,
hvis ejendommen fx er 801 m2, men
skattemyndighederne har ansat den
til at være 1.000 m2, eller hvad hvis
skattemyndighederne ved en fejl fx
har glemt at tage højde for en servi-
tut om, at ejendommen ikke må be-
bygges, men i stedet har vurderet, at
der på ejendommen godt kan opfø-
res en bebyggelse.
Danske Advokater påpeger, at i de to
situationer forekommer det betænke-
ligt, hvis ikke ejendomsejeren
uan-
set fejlens betydning for det vurde-
ringsmæssige skøn, der er udøvet
kan forlange, at skattemyndighe-
derne foretager vurderingen på det
korrekte grundlag, altså i ovenstå-
ende eksempler ud fra et areal på 801
m2 og ud fra, at ejendommen ikke
kan bebygges.
Reglerne om forsigtighedsprincippet
og den fastsatte skønsmargin på
plus/minus 20 pct. i forbindelse med
genoptagelse af og klage over en
ejendomsvurdering ligger uden for
rammerne af nærværende lovforslag.
Der foreslås således ikke med nær-
værende lovforslag at ændre på reg-
lerne herom.
Side 78 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0079.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Skatterabatordning vs. Stigningsbegræns-
ningsordning
Danske Advokater bemærker, at ef-
ter skatterabatordningen til bolig-
ejerne udmåles skatterabatten én
gang som forskellen mellem den
samlede ejendomsskat i det
”gamle
system” og ejendomsskatten ved
overgangen til det
”nye
ejendoms-
skattesystem”. Danske Advokater
bemærker videre, at stigningsbe-
grænsningsordningen, der vil gælde
for andre ejendomme, medfører, at
der vil være en øvre grænse for, hvor
meget grundskylden kan stige år for
år. Danske Advokater pointerer, at
stigningsbegrænsningsordningen
hverken har en skærings- eller ud-
løbsdato, hvorfor den de facto kan
vise sig at være et væsentligt bedre
værn for ejendomsejerne i forhold til
stigning i ejendomsskatterne end
skatterabatordningen.
Danske Advokater mener, at det ikke
forekommer at være i tråd med bo-
ligskatteforliget, at skatterabatord-
ningen for visse ejerboliger stiller
ejendomsejeren dårligere end stig-
ningsbegrænsningsordningen.
Med hovedlovforslaget foreslås det
bl.a. at implementere boligskattefor-
liget. Det følger af boligskatteforli-
get, at der skal indføres en perma-
nent skatterabat i ejendomsværdiskat
og grundskyld for boligejere, der
bortfalder ved ejerskifte, og at der
skal indføres en stigningsbegræns-
ningsordning for stigninger i grund-
skyld for de ejere af ejendomme, der
ikke er omfattet skatterabatordning
for ejerboliger. Det følger videre af
boligskatteforliget, at den modernise-
rede stigningsbegrænsningsordning i
modsætning til skatterabatordningen
udfases over tid og derved ikke bort-
falder ved evt. salg, da de ejen-
domme, herunder erhvervsejen-
domme, der er omfattet af stignings-
begrænsningsordningen, sjældent
handles uden for portefølje.
Da der således er tale forskellige
ejendomme, er der i henholdsvis
skatterabatordningen og stigningsbe-
grænsningsordningen forskellige
hensyn at tage. Skatterabatordningen
har til formål at sikre, at ingen bolig-
ejere, der har købt deres bolig inden
2024, skal betale højere samlede
ejendomsskatter i 2024, end hvis der
var ejendomsværdiskattestop og
grundskatteloft for grundskylden til
og med 2024. Stigningsbegræns-
ningsordningen har til formål at give
tryghed om lejernes boligskat, så de
ikke oplever store, pludselige stignin-
ger i grundskylden (der typisk over-
væltes i huslejen) fra et år til det næ-
ste.
Side 79 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0080.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Videre følger det af boligskatteforli-
get, at den tryghed, der sikres om le-
jernes boligskat, bliver skabt for bo-
ligejerne, der er omfattet af skattera-
batordningen, via den foreslåede per-
manente indefrysningsordning.
Hovedlovforslaget afspejler den be-
skrevne indretning af henholdsvis
skatterabatordningen og stigningsbe-
grænsningsordningen, hvorfor den
foreslåede implementering af ordnin-
gerne vurderes at være i tråd med
boligskatteforliget.
Efterregulering
Danske Advokater fremhæver nogle
problemstillinger, som efter Danske
Advokaters opfattelse utvivlsomt vil
opstå ved efterregulering for de ejen-
domme, som sælges i perioden 2021-
2023, og hvor der ikke er foretaget
en ny vurdering. Dels fremhæver
Danske Advokater, at hvis denne
type ejendom handles i perioden
2021-2031, kan der være tale om be-
tydelige efterreguleringer for køber,
da beløbene følger ejendommen og
dels, at ejeren af ejendommen ikke
får samme sikkerhed for sit krav
mod den tidligere ejer, som myndig-
hederne er tillagt efter loven.
Danske Advokater påpeger, at det i
dag og fremadrettet med lovforslaget
vil være umuligt for køber og købers
rådgivere at vurdere, hvad de kor-
rekte beløb er, og ved projektsalg vil
sælgerne næppe acceptere, at der til-
bageholdes et beløb i handlen til sik-
kerhed for sælgers betaling, og typisk
vil hele købesummen blive frigivet til
sælger ved nøgleudlevering, hvorved
Der henvises til kommentaren til Ac-
cura om efterregulering.
Side 80 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0081.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
køber risikerer at hæfte for sælgers
boligskatter. Danske Advokater fin-
der det hverken rimeligt eller hen-
sigtsmæssigt, at da køber ikke har
noget kontraktforhold med sælgers
moderselskab eller ultimative ejer, og
kan det sælgende projektselskab ikke
honorere købers refusions- og tilba-
gebetalingskrav, er der kun køber til
at betale for sælgers ejendomsskatter.
Danske Advokater foreslår, at reg-
lerne i stedet indføres i to tempi, så-
ledes at tallene kommer på plads i
2024, og at klager over vurderinger
og de forskellige skatteansættelser
mv. er afklaret, og først herefter i
2025 skal opkrævningen starte. Dan-
ske Advokater understreger, at man
retssikkerhedsmæssigt burde vælge
denne løsning, da borgerne ellers på
mange måder tages som gidsler.
Specifikke bemærkninger til de enkelte be-
stemmelser
§1
Danske Advokater bemærker, at ho-
vedlovforslagets § 1 fastlægger, at
ejendomme, der er fritaget fra vurde-
ring, jf. ejendomsvurderingslovens §
9, stk. 1, nr. 6, er undtaget fra beskat-
ning efter loven. Danske Advokater
mener ikke, at det fremgår udtrykke-
ligt, at det samme gælder for bygnin-
ger, der ikke vurderes, jf. ejendoms-
vurderingslovens § 9, stk. 1, nr. 7.
Det bemærkes, at det ikke er korrekt,
at det fremgår i hovedlovforslagets §
1, at ejendomme, der er fritaget fra
vurdering, jf. ejendomsvurderingslo-
vens § 9, stk. 1, nr. 6, er undtaget fra
beskatning efter hovedlovforslaget.
Det fremgår af hovedlovforslagets §
1, at de nævnte ejendomme er undta-
get fra beskatning efter statsskattelo-
ven.
Det bemærkes videre, at det fremgår
af hovedlovforslaget, at den del af
ejendomsværdiskattelovens § 1, stk.
1, 3. pkt., der vedrører, at koloniha-
vehuse på fremmed grund er undta-
get fra ejendomsværdiskat, ikke
Side 81 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0082.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
foreslås videreført, fordi undtagelsen
vurderes at være overflødig. Det
skyldes, at disse ejendomme ikke skal
vurderes efter ejendomsvurderings-
lovens regler. Når en ejendom er
undtaget fra vurdering efter ejen-
domsvurderingsloven, kan der i sa-
gens natur ikke pålægges ejendoms-
værdiskat af den pågældende ejen-
dom, fordi der ikke vil være noget
beskatningsgrundlag at beskatte på
grundlag af. Med forslaget er der så-
ledes ikke nogen indholdsmæssig æn-
dring af retstilstanden vedrørende
kolonihavehuse på fremmed grund
eller for ejendomme i øvrigt, der ikke
skal vurderes efter ejendomsvurde-
ringslovens regler.
§2
Danske Advokater foreslår, at det i
en særskilt bestemmelse eksplicit
fastslås, at ejeren i alle tilfælde
uan-
set om der er tale om danske eller
udenlandske ejendomme
er den,
der ejer den faste ejendom i henhold
til et autoritativt register.
Det bemærkes, at det er ikke muligt
at føre et autoritativt register over
ejendomme beliggende i udlandet
ejet af personer, der er ejendomsvær-
diskattepligtige i Danmark, hvorfor
forslaget om en særskilt bestem-
melse, om ejeren i alle tilfælde er
den, der ejer den faste ejendom i
henhold til et autoritativt register,
ikke er imødekommet.
Danske Advokater opfordrer desu-
den til at tydeliggøre, hvad der gæl-
der, hvis der er uoverensstemmelse
mellem registreringerne i flere for-
skellige autoritative registre.
Hovedlovforslagets § 2, stk. 3, er en
videreførelse af § 1, stk. 3, i ejen-
domsværdiskatteloven. Der er såle-
des ikke tiltænkt ændringer i bestem-
melsens anvendelsesområde. Almin-
deligvis anvender Skatteforvaltnin-
gen oplysninger fra Det Centrale
Personregister (CPR) og Ejerforteg-
nelsen. I tilfælde af
Side 82 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0083.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
uoverensstemmelse mellem regi-
strene vil Skatteforvaltningen afklare
dette.
§4
Danske Advokater bemærker, at det
i stk. 3 er fastslået, at en længstle-
vende ægtefælle, der sidder i uskiftet
bo, skal betale grundskyld for sin af-
døde ægtefælles ejerandel fra og med
dødsdagen. Det er altså ikke, som
det gør sig gældende for så vidt angår
ejendomsværdiskattepligten, fast-
slået, at hvis en arving eller legatar
under skiftet af et dødsbo bebor en
ejendom eller benytter en fritidsbo-
lig, stilles arvingen eller legataren i
relation til grundskylden som om, at
den pågældende ejer ejendommen.
Danske Advokater påpeger, at i så
fald vil hæftelsen for ejendomsvær-
diskatten og hæftelsen for grundskyl-
den ikke følges ad.
Forskellen mellem ejendomsværdi-
skat og grundskyld i det nævnte til-
fælde skyldes, at der for ejendoms-
værdiskatten gælder et krav om rå-
dighed over ejendommen, mens
dette ikke gør sig gældende for
grundskylden.
Det kan derfor bekræftes, at der vil
opstå en forskel i hæftelsen mellem
de to skatter i det nævnte tilfælde.
Danske Advokater anfører, at det er
fastslået, at grundskylden påhviler
den, der på forfaldstidspunktet for
grundskylden ejer ejendommen i
henhold til et autoritativt register.
Med forfaldstidspunktet formoder
Danske Advokater, at der menes,
forfaldstidspunktet for betalingen af
den endelige grundskyld, der først
kan beregnes, når der foreligger en
vurdering, der kan danne grundlag
for beregningen af grundskylden.
Danske Advokater opfordrer til, at
dette gøres tydeligere i loven.
Det er præciseret i lovforslaget, at
der med forfaldstidspunktet menes
tidspunktet for de ordinære og eks-
traordinære rateopkrævningers for-
fald, uanset om disse er opgjort på
baggrund af en foreløbig ejendoms-
vurdering eller et foreløbigt beskat-
ningsgrundlag.
Det vil betyde, at forfalder en rate-
opkrævning fx til betaling den 1. au-
gust 2024, vil det være ejeren på for-
faldstidspunktet den 1. august, som
vil være skattepligtig for denne op-
krævning
uanset at denne rate er
opgjort på baggrund af et foreløbigt
grundlag.
Side 83 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0084.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Indtræder der et ejerskifte i perioden
mellem den ordinære rateopkræv-
ning og efterreguleringen (opgørelse
af den endelige grundskyld), vil den
skattepligtige være den, der ejede
ejendommen på forfaldstidspunktet
for den ordinære rateopkrævning.
Danske Advokater mener ikke, at det
fremgår klart, hvordan prioritetsræk-
kefølgen bliver med de nye regler i
ejendomsskatteloven set i forhold fx
de ufravigelige regler om prioritets-
ordenen i konkurslovens kapitel 10,
prioritetsstillingen i fast ejendom og
adgang til modregning. Danske Ad-
vokater opfordrer derfor til, at dette
bliver præciseret i bemærkningerne
og meget gerne med eksempler.
Det lægges til grund, at der spørges
til den i hovedlovforslagets §§ 4 og
11 fastsatte pante- og fortrinsret og
dens forhold til konkurslovens kapi-
tel 10 om konkursordenen.
Pante- og fortrinsretten er, ligesom
det er tilfældet med alle andre retsbe-
skyttede panterettigheder, panthavers
sikkerhed for at få dækket sit krav,
forudsat at pantets realisationsværdi
er tilstrækkelig. Panthaveren får der-
med en fortrinsret over for andre
kreditorer, herunder i konkurstil-
fælde, hvorved panthaveren, i til-
fælde af at ejendommen enten sælges
i fri handel eller på tvangsauktion, vil
kunne søge sig fyldestgjort i det be-
løb, som panteretten dækker, forud
for andre kreditorers adgang til fyl-
destgørelse i salgssummen.
Krav på grundskyld og dækningsaf-
gift omfattet af pante- og fortrinsret-
ten vil derfor ikke indgå i konkursor-
denen, hvis der pga. pante- og for-
trinsretten bliver fuld dækning for
kravet. Kun hvis Skatteforvaltningen
mod forventning ikke opnår fuld
dækning for sit krav, fx i tilfælde,
hvor en ejendom sælges for 1 kr. på
en tvangsauktion, vil restbeløbet i
konkurstilfælde indgå i konkursorde-
nen som et simpelt § 97-krav
Side 84 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0085.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Hvis der, for så vidt angår modreg-
ning, spørges til modregning på skat-
tekontoen i konkurstilfælde, så følger
det af lovbemærkningerne til op-
krævningslovens § 16 a, at lovfæ-
stede modregningsregler, herunder
konkurslovens § 42, vil skulle respek-
teres.
§5
Til det foreslåede om, at det Skatte-
forvaltningen, som foretager skøn
over,
”hvor
stor en del af ejendom-
men”, som kan fritages, og som fore-
tager en fordeling af grundværdien
på den fritagne del og den ikke-frit-
agne del, bemærker Danske Advoka-
ter, at dette er nyt og fratager kom-
munerne en beslutningskompetence,
som de har efter gældende ret.
Danske Advokater mener derfor, at
Vurderingsmyndigheden udeluk-
kende bør have til opgave at fast-
sætte værdien af den del af grunden,
som
efter kommunens afgørelse
ikke er omfattet af fritagelsen. Dan-
ske Advokater opfordrer derfor
Skatteministeriet til at genoverveje,
hvorvidt der er behov for, at Skatte-
forvaltningens opgave i forhold til
grundskyldsfritagelser skal være an-
det end at fastsætte værdien af den
ikke fritagne del af grunden ud fra
kommunalbestyrelsens afgørelse om
omfanget af fritagelsen.
Danske Advokater bemærker, at de
samme synspunkter gør sig gældende
for hovedlovforslagets § 7, stk. 2.
Der henvises til kommentaren oven-
for om, at kompetencefordelingen
mellem staten og kommunerne er
præciseret og uddybet i hovedlov-
forslaget.
Side 85 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0086.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Danske Advokater bemærker, at sæt-
ningen i bemærkningerne om, at
”til
statens ejendomme henregnes ejen-
domme, der er underlagt statens
umiddelbare rådighed og tilhører
statsinstitutioner, hvis indtægter og
udgifter fastsættes i de årlige finans-
love”, er taget fra cirkulære nr. 80 af
31. marts 1962 om den kommunale
ejendomsbeskatning og den amts-
kommunale beskatning.
Danske Advokater påpeger, at det
havde været formålstjenligt, hvis
Skatteministeriet i højere grad havde
forholdt sig til den udvikling, der
over tid har været i bl.a. statens orga-
niseringsformer, og opfordrer derfor
Skatteministeriet til mere præcist at
tilkendegive, hvorvidt og under
hvilke betingelser ejendomme tilhø-
rende sådanne organisationer skal
anses for statens ejendomme.
Hovedlovforslagets § 5, stk. 1, er en
videreførelse af § 7, stk. 1, litra b, 1.
og 2. pkt., i lov om kommunal ejen-
domsskat. Der er således ikke til-
tænkt ændringer i bestemmelsens
indhold.
Det betyder, at praksis udmeldt i
form af cirkulærer, afgørelser og vej-
ledende udtalelser fra det pågæl-
dende ressortministerium og domme
afsagt ved domstolene fortsat er gæl-
dende.
Det fremgår af cirkulære nr. 80 af 31.
marts 1962 om ejendomme tilhø-
rende staten, at;
”.. Til statens ejendomme henregnes kun
ejendomme, der er undergivet statens umid-
delbare rådighed og tilhører statsinstitutio-
ner, hvis indtægter og udgifter bestemmes
ved de årlige finanslove. Afgiftsfriheden om-
fatter derfor f.eks. ikke selvejende kirkers
gods, præstegårde og præstegårdsjorder.
Til kommunens ejendomme henregnes såvel
andre kommuners ejendomme som vedkom-
mende egne ejendomme. Det må være over-
ladt til vedkommende kommunalbestyrelses
egen afgørelse, om der skal opkræves grund-
skyld af de af kommunens egne ejendomme,
der ikke er omfattet af fritagelsesbestemmel-
sen, d.v.s. ejendomme, som kommunen selv
anvender erhvervsmæssigt til landbrug, ha-
vebrug, skovdrift eller udleje, eller som hen-
ligger ubenyttede.
Kun ejendomme, der ejes af stat eller kom-
mune omfattes af bestemmelsen, og skatte-
friheden gælder altså ikke for ejendomme,
der lejes af staten eller en kommune, selvom
de anvendes i statsligt eller kommunalt øje-
med.
Side 86 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0087.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Anvender staten eller en kommune selv sin
ejendom, er ejendommen fritaget, hvad enten
den anvendes i henholdsvis statsligt eller
kommunalt øjemed eller på anden måde,
dog at den undtages fra skattefriheden, hvis
ejeren anvender den erhvervsmæssigt til
landbrug,
havebrug eller skovdrift”.
Skattestyrelsens har tilkendegivet i
vejledende udtalelse af 12. februar
2019 at, at kriterierne for, hvornår en
ejendom kan henregnes til statens
ejendom, også finder anvendelse for,
hvornår en ejendom kan henregnes
til en kommunes ejendom. Afgræns-
ningen af kommunale og statslige
ejendomme er hermed efter skatte-
ministeriets opfattelse undergivet
samme praksis.
Herudover har det daværende Inden-
rigs- og Sundhedsministerium i en
udtalelse af 8. november 2010 om
hvorvidt en selvejende uddannelses-
institution var omfattet af § 7, stk. 1,
litra b, og § 23 eller § 8, stk. 1, litra a,
i KESL, udtalt sig om selvejende ud-
dannelsesinstitutioner. Ministeriet
fandt, at selvejende uddannelsesinsti-
tutioner er omfattet af ejendomsskat-
telovens § 8, stk. 1, litra a). Dermed
var selvejende uddannelsesinstitutio-
ners ejendom ikke omfattet af frita-
gelsen i § 7, stk. 1, litra b).
Det daværende Indenrigsministerium
har også i en udtalelse af 21. novem-
ber 1985 udtalt, at ejendomme, der
tilhører et interessentskab, der ude-
lukkende består af kommuner, må
betragtes som en ”kommunerne til-
hørende ejendom” i relation til be-
stemmelsen i KESL § 7, stk. 1, litra
b. Ministeriet tilføjede, at dette efter
Side 87 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0088.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
ministeriets opfattelse ikke gælder,
hvor der er tale om et interessent-
skab, der foruden af kommuner be-
står af en eller flere private ejere.
Endelig fremgår det af vejledende
udtalelse af 12. februar 2019 fra
Skattestyrelsen, om hvorvidt en ejen-
dom tilhørende en kommunal selv-
styrehavn kan være en kommunalt
ejet ejendom bl.a., at det er Skattesty-
relsens opfattelse, at det som ud-
gangspunkt er en forudsætning, for
at der kan være tale om en ”kommu-
nen tilhørende ejendom” at kommu-
nen er registreret som ejer af ejen-
dommen. Det fremgår også, at en
ejendom, hvor selvstyrehavnen er re-
gistreret som ejer, som udgangs-
punkt ikke er en ”kommunen tilhø-
rende ejendom” i ejendomsskattelo-
vens forstand. Det er Skattestyrel-
sens opfattelse, at hvis en ejendom
er undergivet kommunens umiddel-
bare rådighed og kommunen har en
væsentlig og direkte indflydelse på
institutionens økonomi, kan ejen-
dommen alligevel henregnes som til-
hørende kommunen i ejendomsskat-
telovens forstand.
I udtalelsen var Skattestyrelsen dog
mest tilbøjelig til at mene, at en ejen-
dom ejet af en kommunal selvstyre-
havn ikke
er en ”kommunen tilhø-
rende ejendom”, der kan fritages for
grundskyld efter KESL § 7, stk. 1,
litra b.
Som det ses af praksis, er bestem-
melsens område snævert afgrænset
og derfor kræver det en meget di-
rekte involvering af kommunen eller
Side 88 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0089.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
staten før en ejendom anses for at
være omfattet af fritagelsen.
Danske Advokater påpeger, at det i
bemærkningerne fremgår, at aktiesel-
skaber som 100 pct. er ejet af staten
eller en eller flere kommuner eller re-
gioner, som udgangspunkt vil skulle
betale grundskyld, men at det dog
må bero på en konkret vurdering,
hvorvidt ejendomme ejet af kommu-
nalt ejede aktie- eller anpartsselska-
ber vil kunne fritages for grundskyld,
hvor der blandt andet kan lægges
vægt på, om formålet med driften er
at opnå et overskud.
Danske Advokater mener, at det an-
førte vil være udtryk for en helt ny
praksis. Danske Advokater anfører
videre, at det samtidigt er en praksis-
ændring, som synes uforeneligt med
kravet om, at den offentlige ejer skal
have en umiddelbar rådighed over
ejendommen.
Det bemærkes, at sætningen i lov-
mærkningerne til hovedlovforslagets
§ 5 om, at det imidlertid må bero på
en konkret vurdering, hvorvidt ejen-
domme ejet af kommunalt ejede ak-
tie- og anpartsselskaber vil kunne fri-
tages for grundskyld, hvor der bl.a.
kan lægges vægt på, om formålet
med driften er at opnå et overskud,
er udgået.
Danske Advokater anfører i øvrigt,
at det er en fejl, når det i bemærknin-
gerne er anført, at ejendomme, som
tilhører Banedanmark, ikke fritages
for grundskyld, idet Banedanmark er
en statsvirksomhed under Transport-
ministeriet, og anfører videre, at
disse ejendommene skal fritages for
grundskyld.
Det bemærkes, at lovbemærknin-
gerne til hovedlovforslagets § 5 er til-
passet, så det fremgår, at ejen-
domme, som tilhører Banedanmark,
vil være fritaget for grundskyld.
I forhold til undtagelsen om, at de
pågældende ejendomme alligevel
ikke skal fritages for grundskyld, hvis
de anvendes til landbrug, havebrug,
skovbrug eller erhvervsmæssigt til
Med hovedlovforslaget foreslås der
ikke ændringer af gældende ret om,
hvornår en ejendom anses for at
henligge ubenyttet.
Side 89 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0090.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
udleje eller henligger ubenyttede, be-
der Danske Advokater om, at Skatte-
ministeriet nærmere redegøre for,
hvornår en ejendom skal anses at
henligge ubenyttet.
Det bemærkes, at det daværende
Økonomi- og Indenrigsministerie
ved vejledende udtalelse af 26. marts
2014 har udtalt følgende om begre-
bet ”ubenyttede” i § 7, stk. 1, litra b,
i lov om kommunal ejendomsskat,
som der kan henholdes til:
”Om begrebet ’ubenyttede’ kan
Økonomi- og Indenrigsministeriet
udtale, at en ejendom anses for at
henligge ubenyttet, hvis den ikke an-
vendes til noget statsligt, regionalt el-
ler kommunalt formål. En staten til-
hørende ejendom, der ikke anvendes
til et statsligt formål, og heller ikke
stilles til rådighed for andre, må såle-
des anses for at henligge ubenyttet,
og ejendommen vil derfor ikke være
omfattet af fritagelsen i § 7, stk. 1,
litra b.”
Videre bemærkes det, at i afsnit IV,
A, 1, i cirkulære nr. 80 af 31. marts
1962, fremgår følgende, som der li-
geledes kan henholdes til:
”Anvendes en staten eller kommune
tilhørende ejendom ikke, men hen-
ligger ubenyttet, er den skattepligtig.
Er et staten eller en kommune tilhø-
rende areal vederlagsfrit stillet til rå-
dighed for en institution eller en pri-
vatperson til opdyrkning eller anden
form for anvendelse, omfattes area-
let af skattefritagelsen, idet det heref-
ter hverken er ubenyttet eller er-
hvervsmæssigt udlejet.”
Endeligt henvises til Indenrigsmini-
steriets vejledende udtalelse af 24.
Side 90 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0091.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
maj 1993, der angik en ejendom ejet
af en kommune, som tidligere blev
drevet som plejehospital. Pr. 1. juni
1992 ophørte anvendelsen som ple-
jehospital, hvorefter kommunen for-
søgte at sælge ejendommen, hvilket
skete ved endeligt salg den 1. april
1993. Spørgsmålet var, om ejendom-
men kunne anses for ubenyttede i
perioden 1. juni 1992-1. april 1993,
hvor kommunen forsøgte at sælge
ejendommen. Indenrigsministeriet
udtalte, at der ikke var grundlag til at
kunne fortolke § 7, stk. 1, litra b, i
lov om kommunal ejendomsskat så-
dan, at alene den omstændighed, at
en kommunalt ejet ejendom søges
solgt, er tilstrækkelig til at anse ejen-
dommen for benyttet til et kommu-
nalt formål.
Til lovbemærkningerne om, at frem-
mede staters gesandtskabs- og kon-
sulatsejendomme, der eksempelvis
ejes et selskab, er det uden betydning
for grundskylden, at ejendommen
udlejes til en ambassade eller en in-
ternational organisation, spørger
Danske Advokater, om ejendomme,
som lejes af en ambassade eller kon-
sulat, skal grundskyldsfritages. Hvis
ikke dette er tilfældet, mener Danske
Advokater, at lovbestemmelsen bør
justeres, således at man ikke ved læs-
ning af bestemmelsen får det mod-
satte indtryk.
Det bemærkes, at sætningen i lovbe-
mærkningerne om gældende ret, som
Danske Advokater henviser til, er til-
passet.
Det bemærkes videre, at det efter
hovedlovforslaget både vil være
ejede og lejede ejendomme, der vil
være fritaget for grundskyld, når der
er tale om ejendomme, der anvendes
til ambassade.
Danske Advokater beder Skattemini-
steriet bekræfte, at der ikke er til-
tænkt ændringer i praksis, hvorefter
der for fredede, selvstændige land-
skabsarkitektoniske værker, hvor der
Med hovedlovforslaget foreslås der
ikke ændringer af anvendelsesområ-
det for fritagelse for grundskyld for
fredede ejendomme, hvorfor der
Side 91 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0092.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
er tinglyst en særlig bevaringsdeklara-
tion, skal indrømmes grundskyldsfri-
tagelse.
med hovedlovforslaget heller ikke til-
tænkes ændringer af praksis herom.
Danske Advokater bemærker, at det
ikke længere fremgår direkte i lovtek-
sten, hvad der forstås ved et forsam-
lingshus. Men henvisning til be-
mærkningerne mener Danske Advo-
kater, at bestemmelsen er blevet væ-
sentligt bredere, da det ikke længere
er en betingelse, at ejendommen an-
vendes til møder af politisk, religiøs
og oplysende karakter, og at der er
offentlig adgang (fremgår kun som et
eksempel).
Danske Advokater mener derfor, at
det bør præciseres, hvorvidt Skatte-
ministeriet tiltænker, at om der fak-
tisk er tale om en bredere anvendelse
af bestemmelsen end gældende ret.
Der tiltænkes ikke ændringer af gæl-
dende ret for så vidt angår forsam-
lingshuse, der kan fritages for grund-
skyld. Lovbemærkningerne til § 5 er
derfor tilpasset i overensstemmelse
med den gældende definition af for-
samlingshus, så det fremgår, at der
herved forstås en bygning, der er be-
stemt til og hovedsageligt anvendes
til afholdelse af møder af politisk, re-
ligiøs og oplysende karakter, og
hvortil der er offentlig adgang.
§6
Danske Advokater mener, at det bør
overvejes, om det mere udtrykkeligt
bør anføres, at fordelingen af den
samlede grundskyld på henholdsvis
den fritagne del af grunden og den
ikke-fritagne del af grunden skal fo-
retages af kommunalbestyrelsen.
Der henvises til kommentaren oven-
for om, at kompetencefordelingen
mellem staten og kommunerne er
præciseret og uddybet i hovedlov-
forslaget.
§8
Danske Advokater mener ikke, at det
er entydigt, om det er kommunalbe-
styrelsen eller Vurderingsstyrelsen
der skal vurdere, hvorvidt ændringen
i grundværdien er en følge af et æn-
dret plangrundlag, og hvorvidt
grundværdien er steget med mere
end 20 pct. som følge af denne
Der henvises til kommentaren oven-
for om, at kompetencefordelingen
mellem staten og kommunerne er
præciseret og uddybet i hovedlov-
forslaget.
Side 92 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0093.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
ændring af plangrundlaget. Danske
Advokater opfordrer derfor Skatte-
ministeriet til at præcisere dette, her-
under også hvorledes reglen spiller
sammen med de nye forslag om skat-
terabat og stigningsbegrænsning.
For så vidt angår betingelsen for
grundskyldsfritagelse efter § 8 om, at
ejendommen ikke anvendes eller ud-
nyttes i videre omfang, end det var
tilladt forud for det ændrede plan-
grundlag, mener Danske Advokater,
at det er uklart, hvornår en anven-
delse er i videre omfang, end det var
tilladt forud for det ændrede plan-
grundlag, selvom denne del af be-
stemmelsens ordlyd er en viderefø-
relse af gældende ret.
Danske Advokater spørger hertil,
om der så tale om en anvendelse i vi-
dere omfang, end det var tilladt
forud for det ændrede plangrundlag,
hvis en ejendom eksempelvis anven-
des til fabrik, men den tidligere lokal-
plan udlagde ejendommen til kontor.
Der henvises til kommentaren til Ac-
cura om hovedlovforslagets § 8, og
hvornår ejendommen kan anses for
at være udnyttet i videre omfang, end
det var tilladt forud for det ændrede
plangrundlag.
§9
Danske Advokater mener, at be-
mærkningerne om behovet for helt
præcis afklaring af kompetenceforde-
lingen mellem kommunalbestyrel-
sens og skattemyndigheden og be-
tydningen af forslagets § 68 også er
relevant i forhold til lovforslagets § 9
om fritagelser for grundskyld af sam-
fundsmæssige hensyn.
Der henvises til kommentaren oven-
for om, at kompetencefordelingen
mellem staten og kommunerne er
præciseret og uddybet i hovedlov-
forslaget.
§ 11
Side 93 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0094.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Danske Advokater anfører, at det til
bemærkningerne om offentlig dæk-
ningsafgift fremgår, at
”pålægger
kommunalbestyrelsen ejendomme
dækningsafgift efter den foreslåede
bestemmelse i § 11, stk. 1, vil dæk-
ningsafgiften omfatte de offentlige
ejendomme, herunder statens ejen-
domme, uanset om ejendommen an-
vendes til kontor og forretning mv.
Skoler, sygehuse, museer mv., der til-
hører staten, kommunerne eller regi-
onerne, vil dermed kunne pålægges
dækningsafgift efter den foreslåede
bestemmelse.”
Danske Advokater
anfører, at citatet minder om, hvad
der blev anført i betænkning af 10.
februar 1961, hvor reglerne om pri-
vat dækningsafgift blev indført.
Danske Advokater spørger, om be-
mærkningerne skal forstås således, at
den første oplistning (altså kontor og
forretning mv.) er ejendomskatego-
rier, som ville være omfattet af den
private dækningsafgift, hvis de ikke
var offentligt ejede, mens den næste
oplistning (skoler, sygehuse, museer
mv.) er eksempler på ejendomme,
som ikke vil være omfattet af den
private dækningsafgift, hvis de ikke
var offentligt ejede.
Lovbemærkningerne til § 11 er til-
passet, så det tydeligt fremgår, at
ejendomme, der tilhører staten, kom-
munerne eller regionerne, vil blive
pålignet dækningsafgift efter hoved-
lovforslagets § 11, uanset om den of-
fentlige ejendom anvendes til kontor,
forretning, skole eller noget fjerde.
Dog vil der ikke kunne pålignes dæk-
ningsafgift af ejendomme, der tilhø-
rer staten, kommunerne eller regio-
nerne, og som ejeren anvender til
landbrug, havebrug, skovdrift eller
erhvervsmæssigt til udleje, eller som
henligger ubenyttede.
Danske Advokater bemærker, at ho-
vedlovforslagets § 11, stk. 3, indehol-
der muligheden for kommunalbesty-
relsen til helt eller delvist at fritage
ejendomme med offentligt ejerskab
for dækningsafgift. Danske Advoka-
ter anfører, at § 11, stk. 3, synes at
udelukke, at ejendomme, der 100
pct. tilhører staten, kan fritages for
dækningsafgift, mens ejendomme i
Det bemærkes, at hovedlovforslagets
§ 11, stk. 3, er en videreførelse af §
23, stk. 2, i lov om kommunal ejen-
domsskat, og at der således ikke er
foreslået ændringer af bestemmel-
sens anvendelsesområde.
Efter hovedlovforslagets § 11, stk. 3,
kan kommunalbestyrelsen helt eller
delvist fritage ejendomme, der
Side 94 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0095.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
sameje mellem staten og fx kommu-
nerne kan fritages, dog tilsynela-
dende kun helt, men ikke delvist.
Hvis dette er hensigten, opfordrer
Danske Advokater til, at Skattemini-
steriet redegør for denne forskel, og i
modsat fald henstilles til, at ordlyden
ændres.
tilhører andre kommuner og ved-
kommende region, for dækningsaf-
gift. Kommunalbestyrelsen kan der-
udover fritage ejendomme, der er i
sameje mellem kommunen og regio-
ner eller staten, for dækningsafgift.
Det anførte om, at der kun kan ske
fritagelse for dækningsafgift af ejen-
domme ejet af staten, såfremt ejen-
dommen ejes i sameje mellem kom-
munen og regioner eller staten, er så-
ledes korrekt.
Danske Advokater mener, at det bør
fastlægges entydigt, at det er kommu-
nalbestyrelsen, der har kompetencen
til at fastlægge, hvilken del af en
ejendom, der skal fritages, samt om
selve det vurderingsmæssige værdi-
skøn ved delvise fritagelser skal fore-
tages af kommunalbestyrelsen eller
af skattemyndigheden, jf. dog i sidst-
nævnte tilfælde ejendomsvurderings-
lovens § 15, stk. 2.
Der henvises til kommentaren oven-
for om, at kompetencefordelingen
mellem staten og kommunerne er
præciseret og uddybet i hovedlov-
forslaget.
§ 12
Danske Advokater anfører, at der i
bemærkningerne til § 12 stort set er
anført forhold, som er gentagelser af,
hvad der stod i det gældende cirku-
lære fra 1962. Danske Advokater
mener, at det vil være formålstjenligt,
hvis Skatteministeriet redegør for
retsstillingen for påligningen af dæk-
ningsafgift for erhvervsejendomme,
herunder i forhold til de relativt
mange retsafgørelser omkring
”lig-
nende øjemed”, der har været i åre-
nes løb.
Der henvises til kommentaren til
Dansk Erhverv om dækningsafgif-
tens anvendelsesområde for er-
hvervsejendomme.
Side 95 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0096.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Danske Advokater anfører, at der i
bemærkningerne alene nævnes land-
brug- og skovejendomme, som ikke
er dækningsafgiftspligtige, og anfø-
rer, at det er besynderligt, hvis der
ikke skulle være flere, idet der i hvert
fald tidligere har været konsensus
om, at blandt andet beboelse, skole,
museum m.fl. ikke er dækningsaf-
giftspligtige anvendelser. Danske Ad-
vokater opfordrer til, at Skattemini-
steriet redegør for, at det ikke i be-
mærkningerne er gentaget det fra cir-
kulære nr. 80 fra 1961 om, at
”selv-
stændige garageanlæg, busstationer
og Falck- og Zonestationer” ikke an-
ses for dækningsafgiftspligtige.
Sætningen om landbrugs- og skov-
ejendomme i relation til dækningsaf-
gift er udgået af lovbemærkningerne
til hovedlovforslagets § 12.
Det bemærkes, at det ikke er hensig-
ten, at lovbemærkningerne udtøm-
mende skal opridse gældende praksis
for dækningsafgiftspligtige og ikke-
dækningsafgiftspligtige anvendelser.
Til sætningen i bemærkningerne om,
at det er ejendommens faktiske an-
vendelse, som er afgørende for, om
en ejendom vil kunne pålægges dæk-
ningsafgift, opfordrer Danske Advo-
kater Skatteministeriet til at bekræfte,
at det alene er en faktisk anvendelse,
der er lovlig, som skal lægges til
grund, således at påligning af dæk-
ningsafgift forudsætter, at ejendom-
men lovligt kan anvendes til et dæk-
ningsafgiftspligtigt formål.
Hvis Skatteministeriets holdning er,
at det er den faktiske anvendelse
(også i ulovlige tilfælde), som dæk-
ningsafgiften skal bedømmes efter,
opfordres Skatteministeriet til at re-
degøre nærmere herfor, idet et så-
dant regelsæt synes at motivere til en
adfærd, som ikke er i overensstem-
melse med den øvrige lovgivning.
I forbindelse med besvarelsen af ud-
valgsspørgsmål 107 til lov nr. 291. af
23. februar 2021 (L 107A) om æn-
dring af ejendomsvurderingsloven og
forskellige andre skattelove er der ta-
get stilling til spørgsmålet om, hvor-
vidt det er den faktiske lovlige an-
vendelse, der skal tages højde for.
Heraf fremgår det:
”Det
vil forsat med de ændringer, der nu er
vedtaget vedrørende dækningsafgiftspligt,
være afgørende for opkrævningen heraf, om
ejendommen faktisk anvendes til dæknings-
afgiftspligtige formål, jf. § 23 A, stk. 1, i
lov om kommunal ejendomsskat, og hidti-
dig praksis i forhold hertil vil således fortsat
være relevant.”
Det fremgår også af vejledende udta-
lelse fra Skattestyrelsen af 9. april
2021, om ulovlig faktisk anvendelse
af en ejendom, at det er den faktiske
anvendelse af en ejendom, der har
Side 96 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0097.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
betydning for vurderingen af, hvor-
vidt der er en aktivitet på ejendom-
men, som er egnet til at påføre kom-
munen udgifter svarende til de udgif-
ter, som § 23 A i lov om kommunal
ejendomsskat har for øje ved de
nævnte arter af virksomheder.
Ligeledes fremgår det af denne udta-
lelse, at Skattestyrelsen er mest tilbø-
jelig til at mene, at det er den faktiske
anvendelse i en situation som den
beskrevne, der er afgørende for vur-
deringen af, om en ejendom er om-
fattet af dækningsafgiftspligten, da
der ikke i dækningsafgiftsreglerne i
lov om kommunal ejendomsskat er
knyttet retsvirkninger til selve det
forhold, at der er tale om en anven-
delse af ejendommen, der ikke er
indhentet byggetilladelse til.
Det er ifølge udtalelsen Skattestyrel-
sens opfattelse, at i tilfælde, hvor der
ikke er indhentet byggetilladelse, kan
den faktiske anvendelse af bygningen
medføre, at ejendommen ikke om-
fattes af dækningsafgiftspligten, så-
fremt den faktiske anvendelse falder
udenfor de nævnte formål i bestem-
melsen.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
har også i vejledende udtalelse af 18.
april 2006 udtalt sig om problemstil-
lingen. Sagen drejede sig om, hvor-
vidt en ejendom skal fritages for
dækningsafgift i et tilfælde, hvor en
ejendom, der tidligere benyttedes til
kontorer m.v., er blevet overdraget,
og fremover skulle anvendes til bo-
ligformål. Ejendommen stod heref-
ter tom. I denne udtalelse kom mini-
steriet frem til, at i en situation, hvor
Side 97 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0098.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
anvendelsen af en ejendom til dæk-
ningsafgiftspligtigt formål ulovliggø-
res, for eksempel på baggrund af et
lokalplansforslag eller en lokalplan,
så ophører dækningsafgiftspligten på
ejendommen ved udgangen af det
kvartal, hvor lovliggørelsen har fun-
det sted.
Dækningsafgiftspligten ophørte, da
ejendommen stod tom, fordi den
fremtidige lovlige anvendelse var til
boligformål. Det vil dog forholde sig
anderledes, såfremt ejendommens
anvendelse i den konkrete situation
vedblev med at være anvendt til kon-
tor, hvilket ville være en ulovlig an-
vendelse. I dette tilfælde vil det være
muligt fortsat at opkræve dæknings-
afgift.
Danske Advokater spørger i den for-
bindelse, hvordan dækningsafgiften
skal bedømmes i en situation, hvor
det vil være ulovligt at tage ejendom-
men i brug til et dækningsafgiftsplig-
tigt formål. Danske Advokater anfø-
rer hertil, at Indenrigs- og Sundheds-
ministeriet har ved en vejledende ud-
talelse af 18. april 2006 udtalt sig
herom, hvorefter dækningsafgiften
vil ophøre.
Der kan henholdes til udtalelsen fra
Indenrigs- og Sundhedsministeriet af
18. april 2006.
Danske Advokater mener ikke, at det
giver mening, at Skatteforvaltningen
i stk. 5 foreslås at skulle foretage et
skøn over fordelingen af den del af
ejendommen, som kan pålægges
dækningsafgift, men mener derimod,
at det skal være kommunalbestyrel-
sen, som afgør, om en anvendelse er
dækningsafgiftspligtigt, herunder
Der henvises til kommentaren oven-
for om, at kompetencefordelingen
mellem staten og kommunerne er
præciseret og uddybet i hovedlov-
forslaget.
Side 98 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0099.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
hvor stor en del af ejendommen,
som anvendes til dækningsafgifts-
pligtige formål.
§ 13
Danske Advokater beder Skattemini-
steriet at redegøre nærmere for for-
målet og betydningen med § 13, stk.
3, da det fx er lidt uklart, hvorvidt
reglen finder anvendelse, hvis der i
vurderingen det forudgående år er
tillagt en værdi til ejendomsværdien
som
”værdi
af byggearbejde”, henset
til at der står i bestemmelsen, at vær-
dien af ny-, om- eller tilbygning ikke
må være omfattet af ejendomsvurde-
ringen det forudgående år.
Det bemærkes, at hovedlovforslagets
§ 13, stk. 3, er tilpasset, hvorefter der
for ejendomme omfattet af hoved-
lovforslagets § 3, stk. 1, hvor der er
foretaget omvurdering efter ejen-
domsvurderingslovens § 6, stk. 1, og
hvor disse ikke er omfattet af ejen-
domsvurderingen for det forudgå-
ende indkomstår, men af ejendoms-
vurderingen i det indeværende ind-
komstår, anvendes ansættelsen i det
indeværende indkomstår i stedet for
ansættelsen for det forudgående ind-
komstår.
Bestemmelsen vil således finde an-
vendelse i de tilfælde, hvor der er fo-
retaget omvurdering efter ejendoms-
vurderingsloven, og hvor ejendom-
men ikke er omfattet af ejendoms-
vurderingen for det forudgående
indkomstår, fx i tilfælde af nybyggeri,
hvor der ikke vil være en ejendoms-
vurderingen, herunder en ejendoms-
værdi, at beregne ejendomsværdi-
skatten på baggrund af.
Det bemærkes, at bestemmelsen er
tilpasset, således at det fremgår klart,
for hvilke situationer bestemmelsen
skal finde anvendelse. Det skyldes, at
ordlyden af ejendomsværdiskattelo-
vens § 4 a, stk. 3, som hovedlov-
forslagets § 13, stk. 3, viderefører,
ikke er tilstrækkelig klar. Efter ejen-
domsværdiskattelovens § 4 a, stk. 3,
finder bestemmelsen anvendelse,
hvor der er foretaget om- eller
Side 99 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0100.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
tilbygning, nybygning
mv.
I overens-
stemmelse med hensigten bag ejen-
domsværdiskattelovens § 4 a, stk. 3,
er hovedlovforslagets § 13, stk. 3,
blevet præciseret, hvorefter det nu
fremgår direkte af ordlyden, at be-
stemmelsen finder anvendelse i de
tilfælde, hvor der er foretaget omvur-
dering efter ejendomsvurderingslo-
vens § 6, stk. 1, og hvor ejendom-
men ikke er omfattet af ejendoms-
vurderingen for det forudgående
indkomstår.
§ 14
Danske Advokater mener ikke, at det
udtrykkeligt er fastlagt med § 14 ved-
rørende beskatningsgrundlag for
udenlandske ejendomme, om beskat-
ningsgrundlagene skal ansættes og
fastsættes ved beslutninger, der træf-
fes som en del af skatteforvaltnin-
gens afgørelser om skatteansættelser,
eller ved afgørelse om værdiansættel-
ser, der kan påklages efter reglerne i
skatteforvaltningsloven. Danske Ad-
vokater formoder, at afgørelse om
disse beskatningsgrundlag skal træf-
fes som en del af skatteansættelserne,
men anmoder om, at karakteren af
ansættelserne og adgangen til prø-
velse heraf præciseres.
Danske Advokaters formodning kan
bekræftes. De indekserede eller
skønnede handelsværdier, der efter-
hovedlovforslagets § 14 anvendes
ved ejendomsværdibeskatningen af
ejendomme beliggende i udlandet, på
Færøerne eller i Grønland, er en del
af skatteansættelsen og kan dermed
påklages efter reglerne om påklage af
ejendomsværdiskat mv. efter skatte-
forvaltningslovens regler.
Det betyder, at klagen som udgangs-
punkt afgøres af et skatteankenævn,
medmindre klagen visiteres til afgø-
relse i Landsskatteretten som princi-
piel. Lovbemærkningerne til hoved-
lovforslagets § 14 er blevet tilpasset,
så dette fremgår klart.
§ 15
Danske Advokater opfordrer Skatte-
ministeriet til at præcisere grundlaget
for den forholdsmæssige nedsættelse
af ejendomsværdiskatten i tilfælde,
Det bemærkes, at hovedlovforslagets
§ 15 og lovbemærkningerne er præci-
seret således, at det fremgår, at ejen-
domsværdiskatten nedsættes for-
holdsmæssigt med den periode af
Side 100 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0101.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
hvor ejendommen ikke kan tjene til
bolig for ejeren.
indkomståret, ejendommen ikke tje-
ner til bolig for den skattepligtige el-
ler dennes husstand.
Danske Advokater bemærker, at der
for ejendomsværdiskattepligtens ind-
træden ved køb og salg ikke er sket
en ændring af, at overtagelsesdagen
både er ejendomsværdiskattepligtig
for køber og sælger, og bemærker vi-
dere, at det med lovforslagets § 18,
stk. 2, er foreslået, at pligten til at
svare grundskyld vil ophøre dagen
før overtagelsesdagen, og ikke på
selve overtagelsesdagen, for ejerboli-
ger ejet af fysiske personer. Danske
bemærker, at bør overvejes, om der
med fordel kan skabes kongruens på
tværs af lovforslaget i forhold til,
hvornår skattepligten overgår ved
ejerskifte.
Efter gældende ret i ejendomsværdi-
skattelovens § 11, stk. 1, 2. pkt.,
fremgår det, at ved erhvervelse er
køberen skattepligtig
”fra
overtagel-
sesdagen”. Det er ikke tydeligt, om
der med den gældende formulering
menes fra og med overtagelsesdagen
eller dagen efter overtagelsesdagen.
Henset til, at sælgeren efter gældende
ret i ejendomsværdiskattelovens § 11,
stk. 1, 5. pkt., er skattepligtig
”til
og
med overtagelsesdagen”, og for at
sikre, at ikke både sælger og køber
betaler ejendomsværdiskat på overta-
gelsesdagen, er hovedlovforslagets §
15 og lovbemærkningerne således til-
passet og præciseret, så køberen er
skattepligtig fra og med dagen efter
overtagelsesdagen.
Det bemærkes, at der således vil
være kongruens mellem hovedlov-
forslagets §§ 15 og 18 for så vidt an-
går grundskylds- og ejendomsværdi-
skattepligten for ejerboliger, ejet af
fysiske personer.
§§ 16 og 19
Danske Advokater mener, at det bør
overvejes om § 16 ikke mere natur-
ligt hører sammen med den foreslå-
ede § 2, og tilsvarende om § 19 ikke
mere naturligt hører sammen med
den foreslåede § 4.
Henset til, at hovedlovforslagets §§
16 og 19 vedrører, hvor stor en del
af skattegrundlaget, den skatteplig-
tige vil skulle betale henholdsvis
ejendomsværdiskat og grundskyld af
i tilfælde, hvor en ejendom er ejet af
to eller flere fysiske personer, vurde-
res det, at bestemmelserne lige så vel
kan være placeret i
Side 101 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0102.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
hovedlovforslagets kapitel 2. Be-
stemmelsernes placering opretholdes
således.
§§ 18 og 21
Danske Advokater mener, at forsla-
get om at ændre virkningen for ind-
og udtræden af grundskyld og dæk-
ningsafgift fra næstkommende kvar-
tal til førstkommende 1. januar, inde-
bærer en betydelig forsinkelse i for-
hold til ind- og udtræden af grund-
skyldsfritagelse, og at 1. januar bliver
en vigtig dato, idet der er meget stor
økonomisk forskel på eksempelvis
ophør af grundskyldsfritagelse pr. 3.
januar contra ophør pr. 27. decem-
ber.
Danske Advokater mener, at dette er
uhensigtsmæssigt og henset til de
store konsekvenser, bør det overve-
jes at bibeholde kvartalsreglen, når
pligten til at svare skat af foretagne
vurderinger ophører.
Der henvises til kommentaren til
Dansk Industri om virkningstids-
punkt for grundskyld og dækningsaf-
gift.
Som endnu et argument for at bibe-
holde kvartalsreglen fremhæver Dan-
ske Advokater, at der for ambassade-
og konsulatejendomme gælder det
helt besynderlige, at hvis en sådan
ejendom skal fritages for grundskyld
og dækningsafgift, skal det ske fra og
med 1. januar i det indeværende ka-
lenderår
dvs. at ejendomsejer skal
have op til et års betalt grundskyld
retur. Danske Advokater mener, at
dette er ganske unødvendigt og de
voldsomme konsekvenser kunne
være delvist elimineret ved at bibe-
holde kvartalsreglen samtidigt med at
Som det fremgår af lovbemærknin-
gerne i hovedlovforslaget, vil fritagel-
sen for grundskyld for ejendomme,
der ejes af udsenderstaten på konsu-
latområdet, som hører til en konsu-
lær repræsentation, der ledes af en
honorær konsulatembedsmand og
ejes af eller lejes af udsenderstaten,
ske fra og med den 1. januar i inde-
værende kalenderår
og ikke fra og
med førstkommende 1. januar
fordi bestemmelsen har til formål at
opfylde Danmarks internationale
forpligtelser efter Wienerkonventio-
nen af 18. april 1961 om diplomati-
ske forbindelser mv. Det følger af
Side 102 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0103.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Danmarks forpligtelser efter Wiener-
konventionen blev overholdt.
Wienerkonventionen, at ambassader
skal fritages for ejendomsskatter, når
den pågældende ejendom anvendes
til ambassade.
Der henvises til kommentaren til
Dansk Industri om virkningstids-
punkt for grundskyld og dækningsaf-
gift.
Danske Advokater mener ikke, at
der er taget stilling til tilfælde, hvor
en praksis ændres
altså hvor en an-
vendelse, som en kommune tidligere
troede var ikke-dækningsafgiftsplig-
tig, nu viser sig at være dækningsaf-
giftspligtig. Danske Advokater op-
fordrer derfor Skatteministeriet til at
redegøre for, hvad der sker i den si-
tuation, herunder om det også i den
situation vil være førstkommende 1.
januar, hvor dækningsafgiften har
virkning fra.
Der henvises til kommentaren til
Dansk Industri om virkningstids-
punkt for grundskyld og dækningsaf-
gift. Heraf fremgår det, at ind- og
udtræden af dækningsafgift vil have
virkning pr. førstkommende 1. ja-
nuar, hvilket også vil være tilfældet i
tilfælde, hvor praksis ændres.
§ 20
Danske Advokater mener, at det er
besynderligt, at forsigtighedsprincip-
pet ikke finder anvendelse for be-
skatningsgrundlaget for dækningsaf-
gift for offentlige ejendomme, og at
der ikke ses ikke at være noget sagligt
argument herfor. Danske Advokater
opfordrer derfor Skatteministeriet til,
at beskatningsgrundlaget for disse
ejendomme bliver 80 pct. af grund-
værdien
Der henvises til kommentaren til
Dansk Industri om beskatnings-
grundlaget for dækningsafgiften af
offentlige ejendomme.
Danske Advokater opfordrer Skatte-
ministeriet til at præcisere, hvilke for-
mer for kursusvirksomhed, der efter
Skatteministeriets opfattelse skal
Det bemærkes, at det i eksemplet i
lovbemærkningerne forudsættes, at
den kursusvirksomhed, der afholdes
på hotellet, er en ikke-
Side 103 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0104.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
anses for dækningsafgiftsfritaget an-
vendelse, da det ikke er Danske Ad-
vokaters opfattelse, at retspraksis er
helt så firkantet, at alle former for
kursusvirksomhed kan fritages, som
det ellers beskrives i bemærknin-
gerne.
dækningsafgiftspligtig anvendelse.
Det er anført som eksempel for at
tydeliggøre beregningsgrundlaget ved
en forholdsmæssig dækningsafgift.
Med eksemplet er det således ikke
hensigten at tage stilling til, hvorvidt
kursusvirksomhed generelt er omfat-
tet af dækningsafgiftspligt eller ej.
§§ 28 og 29
Danske Advokater mener ikke, at det
er tydeligt beskrevet, hvad der sker,
hvis grundværdierne i en eller flere
kommuner pludselig falder vold-
somt, hvorved det indkomne ejen-
domsskatteprovenu fra grundskyld
reduceres, og spørger om det er hen-
sigten, at kommunerne bare skal ac-
ceptere, at provenuet formindskes.
Med de gældende regler vil et stort
fald i grundværdierne bl.a. medføre
en lavere grundskyldsbeskatning, da
ikke alle ejendomme er stigningsbe-
grænsede.
Modsat vil en stor stigning i grund-
værdierne med gældende regler være
begrænset af stigningsbegrænsnin-
gen. Med hovedlovforslaget er der
ikke samme begrænsning. Mens
kommunerne kan modtage en stor
stigning i deres grundskyldsprovenu,
er boligejerne sikret af indefrysnings-
ordningen.
Kommunernes provenu vil således
stige i tilfælde af boligprisstigninger
og falder tilsvarende i tilfælde af fald
i boligpriserne. Dette vurderes ikke
at være urimeligt.
Danske Advokater problematiserer,
at hovedlovforslagets bilag 2 udestår,
og er af den opfattelse, at Skattemi-
nisteriet bør melde ud, om satsen for
offentlige ejendomme tilstræbes at
blive ansat i et niveau, der sikrer, at
kommunerne ikke oplever et fald i
den opkrævede offentlige dæknings-
afgift. Hvis satsen ansættes i et ni-
veau, der ikke sikrer, at nogle
Det bemærkes, at hovedlovforslaget
er tilpasset, så der for hvert af kalen-
derårene 2024-2028 vil kunne op-
kræves dækningsafgift af offentlige
ejendomme med et beløb svarende
til det, der blevet opkrævet for skat-
teåret 2023. Dette vil svare til en vi-
dereførelse af gældende ret i § 23 i
lov om kommunal ejendomsskat.
Side 104 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0105.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
kommuner vil opleve et fald i op-
krævning af offentlig dækningsafgift,
opfordrer Danske Advokater Skatte-
ministeriet til at oplyse, hvordan de
berørte kommuner i givet fald kom-
penseres.
Bilag 2 er som følge heraf udgået af
hovedlovforslaget.
Danske Advokater bemærker, at pro-
millerne for dækningsafgift for er-
hvervsejendomme spænder fra 0,8 til
18,0 og anfører, at med et maksimalt
loft på 10 promille efter 2028 lav-
praktisk må betyde, at de kommuner,
som opkræver dækningsafgift med
mere end 10 promille i 2028, vil op-
leve et fald i provenu i 2029, hvor
loftet på 10 promille træder i kraft.
Danske Advokater opfordrer derfor
Skatteministeriet at bekræfte dette og
til at oplyse, hvordan kommuner,
hvor promillen er over 10 i bilag 3,
påtænkes at blive kompenseret for
det lavere provenu.
Det er korrekt, at de kommuner,
som opkræver dækningsafgift med
mere end 10 promille i 2028, vil op-
leve et fald i provenu i 2029, hvor
kommunalbestyrelsen kan opkræve
dækningsafgift af erhvervsejen-
domme med et loft på 10 promille.
Det bemærkes, at der ikke er aftalt
en neutraliseringsordning fra 2029
for kommunerne for denne virkning,
hvorfor kommunerne i udgangs-
punktet ikke med lovforslaget vil
blive kompenseret.
§ 31
Danske Advokater bemærker, at
overskriften til § 31 hedder ”opkræv-
ning for ejerboliger, der alene er ejet
af fysiske personer,” og til dette på-
peger Danske Advokater, at § 31
ikke regulerer opkrævningen af
grundskyld for alle de ejendomme,
der med reglerne i ejendomsvurde-
ringsloven er omfattet af kategorien
”ejerboliger”. Danske Advokater
mener, at det skaber en vis begrebs-
forvirring, når henses til sammen-
hængen mellem ejendomsbeskat-
ningsloven og ejendomsvurderings-
loven, at begrebet
”ejerboliger”
ikke
anvendes konsistent.
Underoverskriften til hovedlov-
forslagets § 31 er blevet tilrettet, såle-
des at det tydeliggøres, at bestem-
melsen omhandler opkrævning af
ejendomsværdiskat og grundskyld
opkrævet via forskuds- og årsopgø-
relsen.
Hertil er hovedlovforslagets § 31,
stk. 3, udgået, og delen omhandlende
opkrævning af grundskyld af fysiske
personer, der er undtaget fra ind-
komstskat, jf. kildeskattelovens § 3,
stk. 1, er flyttet til hovedlovforslagets
§ 33 for at sikre en bedre sammen-
hæng i bestemmelserne.
Side 105 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0106.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Danske Advokater anfører desuden,
at stk. 3 medfører, at § 31 ikke regu-
lerer opkrævning for alle fysiske per-
soner, der ejer ejendomme, som er
omfattet af bestemmelsens stk. 1,
hvorfor det bør overvejes, om der i
stk. 3 bør indføres
”uanset
stk. 1 og
2”.
Herudover mener Danske Advoka-
ter, at det bør overvejes, om det er
nødvendigt i stk. 3 at fastslå, at be-
stemmelsen ikke regulerer opkræv-
ningen, hvis de af stk. 1 omfattede
ejendomme (netop) ikke alene er ejet
af fysiske personer, eller om dette
følger direkte af ordlyden af stk. 1.
Der henvises til kommentaren oven-
for om, at hovedlovforslagets § 31,
stk. 3, udgår og videreføres delvist i
hovedlovforslagets § 33.
Danske Advokater mener, at det
også i stk. 4 bør overvejes, om der
ikke allerede med henvisningen til
stk. 1, er taget højde for, at bestem-
melsen udelukkende regulerer op-
krævningen for så vidt angår ejen-
domme, der alene er ejet af fysiske
personer. Danske Advokater mener,
at det også bør overvejes, om der
ikke til stk. 4 er behov for at tilføje
”,
eller på grundlag af foreløbige be-
skatningsgrundlag fastsat efter stk. 6
og 7”,
da
de foreløbige beskatnings-
grundlag, ellers ikke vil kunne danne
grundlag for opkrævningen af forelø-
big ejendomsskat.
Hovedlovforslagets § 31, stk. 4, er
tilrettet i overensstemmelse med for-
slaget fsva. at »der alene er ejet af fy-
siske personer« bør udgå.
Hovedlovforslagets § 31, stk. 4, om-
handler den situation, hvor den sene-
ste ejendomsvurdering endnu ikke
offentliggjort, hvorfor den seneste
offentliggjorte ejendomsvurdering
anvendes.
Hovedlovforslagets § 31, stk. 6 og 7,
omhandler fastsættelsen af et forelø-
bigt beskatningsgrundlag for nybyg,
hvor disse bestemmelser ikke er om-
fattet af § 31, stk. 4.
Der henvises hertil til kommentaren
ovenfor om, at hovedlovforslagets §
31, stk. 3, udgår og videreføres del-
vist i hovedlovforslagets § 33.
Side 106 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0107.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Hertil bemærkes, at hovedlovforsla-
gets § 31, stk. 6, er flyttet til § 13, stk.
5, og § 31, stk. 7, er flyttet til § 17,
stk. 4.
Danske Advokater mener, at det bør
overvejes, om der til stk. 6 om fast-
sættelse af foreløbigt beskatnings-
grundlag for ejendomsværdiskatten
skal tilføjes en henvisning til ejen-
domsvurderingslovens § 7, stk. 2,
med henblik på at sikre, at der ude-
lukkende fastsættes et foreløbigt be-
skatningsgrundlag i tilfælde, hvor ny-
byggeriet vil blive omfattet af den
vurdering, der skal danne grundlag
for endelig beskatning.
Det bemærkes indledningsvist, at
den omtalte § 31, stk. 6, er flyttet til
hovedlovforslagets § 13, stk. 5.
Den foreslåede bestemmelse er en
videreførelse af ejendomsværdiskat-
telovens § 4 a, stk. 7, dog med den
ændring, at henvisning til ejendoms-
vurderingslovens § 38, stk. 1, nr. 1,
udgår.
I perioden fra 2021-2023 har ejen-
domsværdiskattelovens § 4 a, stk. 7,
fungeret efter hensigten.
Det er først fra vurderingstidspunk-
tet, at nybyggeriet er medtaget i vur-
deringen og dermed er indgået i be-
regningen af ejendomsværdiskatten.
Derfor vil det også først være fra
vurderingstidspunktet, at det er nød-
vendigt med et foreløbigt beskat-
ningsgrundlag, hvor nybyggeriet ind-
går, indtil den relevante vurdering
foreligger.
Hvis der eksempelvis på en ejendom
er færdiggjort et nybyggeri den 1. no-
vember 2024, jf. ejendomsvurde-
ringslovens § 7, stk. 2, vil nybyggeriet
først skulle indgå i beskatnings-
grundlaget for ejendommen fra den
1. januar 2025, jf. den foreslåede be-
stemmelse i hovedlovforslagets § 13,
stk. 3. Hvis vurderingen pr. 1. januar
2025 er forsinket, vil nybyggeriet
være omfattet af det foreløbige be-
skatningsgrundlag i medfør af den
Side 107 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0108.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
foreslåede § 31, stk. 6, således at eje-
ren har mulighed for at betale ejen-
domsværdiskat af nybyggeriet indtil
vurderingen pr. 1. januar 2025 fore-
ligger.
Skatteministeriet fastholder derfor, at
der ikke henvises til ejendomsvurde-
ringslovens § 7, stk. 2.
Danske Advokater bemærker, at det
ikke er klart, med hvilken begrun-
delse de forhold, der i mellemperio-
den har skullet føre til fastsættelse af
foreløbige beskatningsgrundlag af
betydning for ejendomsværdibeskat-
ningen, ikke skal føre til fastsættelse
af et foreløbigt beskatningsgrundlag
efter den foreslåede bestemmelse.
Det bemærkes indledningsvist, at
den omtalte § 31, stk. 6, er flyttet til
hovedlovforslagets § 13, stk. 5.
Som nævnt ovenfor er den foreslå-
ede bestemmelse i § 31, stk. 6, en vi-
dereførelse af ejendomsværdiskatte-
lovens § 4 a, stk. 7. Det er hensigten,
at det forslåede § 31, stk. 6, som ud-
gangspunkt skal anvendes i samme
tilfælde og på samme måde som
ejendomsværdiskattelovens § 4 a,
stk. 7.
Danske Advokater opfordrer til, at
det overvejes at ændre den foreslå-
ede bestemmelse i stk. 6 således at,
der skal fastsættes foreløbige beskat-
ningsgrundlag i alle de tilfælde, hvor
der efter ejendomsvurderingslovens
§ 6 ville skulle foretages en omvurde-
ring i et ellers vurderingsfrit år, når
omvurderingsgrunden har betydning
for ejendomsværdiansættelsen, fx når
en ejendom er opstået som en ny
selvstændig ejendom omfattet af §
31, når nybyggeri er opført, eller der
er sket nedrivning, om- eller tilbyg-
ning i henhold til nedrivnings- eller
byggetilladelse.
Der henvises til kommentaren oven-
for om, at hovedlovforslagets § 31,
stk. 6, er flyttet til § 13, stk. 5.
Formålet med ejendomsværdiskatte-
lovens § 4 a, stk. 7, og derved også
formålet med det foreslåede § 31,
stk. 6, er at sikre, at ejere af nybyg-
gede ejendomme har mulighed for at
betale ejendomsværdiskat på forkant
i de tilfælde, hvor der er en forsin-
kelse mellem tidspunktet for udsen-
delse af den relevante vurdering og
tidspunktet, hvor vurderingen udgør
beskatningsgrundlaget. Dette gør sig
særligt gældende for nybyggede ejen-
domme, da der her ikke findes tidli-
gere beskatningsværdier, der kan
Side 108 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0109.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
danne grundlag for opkrævning af
foreløbige skatter, og efteropkræv-
ning af fulde ejendomsskatter for op
til flere år kan belaste ejernes likvidi-
tet.
I øvrige tilfælde vil der være en eksi-
sterende ejendomsværdi på baggrund
af ejendommen, som den var inden
ændringen, og derved vil ejerens li-
kviditet ikke på samme måde blive
belastet. Sammen med det ressource-
træk, det kræver hos Skatteforvalt-
ningen at administrere de foreløbige
beskatningsgrundlag, er det således
vurderingen, at der alene er grundlag
for at fastholde nuværende praksis,
uagtet også andre ejendomsejere vil
opleve en forskydning i beskatnin-
gen, når de modtager deres nye ejen-
domsvurdering. Bestemmelsens an-
vendelsesområde fastholdes derfor.
Danske Advokater bemærker, at
med stk. 6 er foreslået, at det forelø-
bige beskatningsgrundlager ikke bin-
dende og frit kan ændres af ejen-
domsejeren. Det er efter Danske Ad-
vokaters opfattelse af væsentlig be-
tydning, idet det hermed sikres, at
ejendomsejer ikke opkræves forelø-
big skat på et grundlag, der efter
ejendomsejers vurdering ikke er ret-
visende, og som ikke har kunnet be-
strides af ejendomsejeren.
Danske Advokater bemærker til ho-
vedlovforslagets § 31, stk. 7, at det
ikke på nogen måde fremgår klart,
med hvilken begrundelse der i hen-
hold til forslaget udelukkende skal
fastsættes foreløbige
Det bemærkes indledningsvist, at §
31, stk. 7, i hovedlovforslaget er ble-
vet flyttet til § 17, stk. 4.
Den foreslåede bestemmelse i ho-
vedlovforslagets § 31, stk. 7, vil
Side 109 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0110.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
beskatningsgrundlag i tilfælde, hvor
en ny ejendom er opstået.
Danske Advokater anfører videre, at
det herunder heller ikke er klart, med
hvilken begrundelse de øvrige for-
hold, der skal afspejles af den egent-
lige vurdering, og som er af betyd-
ning for beregningen af grundskyld,
ikke skal føre til fastsættelse af et fo-
reløbigt beskatningsgrundlag efter
den foreslåede bestemmelse. Danske
Advokater påpeger videre, at det hel-
ler ikke fremgår klart, med hvilken
begrundelse de forhold, der i mel-
lemperioden har skullet føre til fast-
sættelse af foreløbige beskatnings-
grundlag af betydning for grund-
skyldsbeskatningen, ikke skal føre til
fastsættelse af et foreløbigt beskat-
ningsgrundlag efter den foreslåede
bestemmelse.
skulle ses i sammenhæng med den
foreslåede regel i følgelovforslaget til
en ny § 89 d, stk. 3, nr. 6, hvoraf det
følger, at foreløbig ejendomsvurde-
ringer frit kan ændres af en boligejer,
hvis ejendommen er omvurderet ef-
ter ejendomsvurderingslovens § 6.
For nyopståede ejendomme vil der
ikke være en foreløbig ejendomsvur-
dering, hvorfor der i stedet fastsættes
et foreløbigt beskatningsgrundlag.
De to foreslåede regelsæt giver der-
med i nogen omfang samme retsstil-
ling for boligejeren og supplerer der-
med hinanden.
Danske Advokater opfordrer Skatte-
ministeriet til at ændre den foreslå-
ede bestemmelse i stk. 7 således, at
der skal fastsættes foreløbige beskat-
ningsgrundlag i alle de tilfælde, hvor
der efter ejendomsvurderingslovens
§ 6 ville skulle foretages en omvurde-
ring i et ellers vurderingsfrit år, når
årsagen til omvurderingen har betyd-
ning for grundværdiansættelsen, fx
når en ny ejendom skal grundværdi-
ansættes første gang, når grundarea-
let af en eksisterende ejendom er æn-
dret med mindst 25 kvm., når plan-
grundlaget er ændret.
Det bemærkes indledningsvist, at ho-
vedlovforslagets § 31, stk. 7, er flyttet
til § 17, stk. 4.
Den i hovedlovforslaget foreslåede §
31, stk. 7, har samme formål som
den foreslåede § 31, stk. 6, som er en
videreførelse af ejendomsværdiskat-
telovens § 4 a, stk. 7, dog i relation til
grundskyld i stedet for ejendomsvær-
diskat.
Der er således ikke tilsigtet nogle æn-
dringer for foreløbige beskatnings-
grundlag for ejendomme, der bliver
omfattet af pligten til et betale
grundskyld, i forhold til de regler,
der var gældende i mellemperioden
(dvs. skatteårene 2021-2023), dog
med undtagelse af, at det kun er § 27,
Side 110 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0111.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
stk. 3, 1., 3. og 4. pkt., i lov om kom-
munal ejendomsskat, der foreslås vi-
dereført.
Til spørgsmålet om, med hvilken be-
grundelse der skal fastsættes et fore-
løbigt beskatningsgrundlag, og
spørgsmålet om udvidelse af anven-
delsesområde for den foreslåede be-
stemmelse, henviser derfor til svaret
ovenfor om det foreslåede § 31, stk.
6.
Danske Advokater bemærker hertil,
at det med den foreslåede bestem-
melse i stk. 7 ikke er foreslået (som i
stk. 6 ovenfor), at det foreløbige be-
skatningsgrundlag ikke er bindende
og frit kan ændres af ejendomseje-
ren. Danske Advokater opfordrer på
det kraftigste til, at dette genoverve-
jes, da det ellers er en væsentlig for-
ringelse af ejendomsejernes retssik-
kerhed, når henses til beskrivelsen af
grundlaget for fastsættelsen af de fo-
reløbige beskatningsgrundlag og det
forhold, at de foreløbige beskat-
ningsgrundlag ikke kan påklages.
Der henvises til kommentaren til
Dansk Industri om § 31, stk. 7.
§ 32
Danske Advokater opfordrer Skatte-
ministeriet til at beskrive betydnin-
gen af de foreslåede regler i § 32 i
forhold til de samtidig foreslåede nye
regler om foreløbig opkrævning af
ejendomsskatter. Danske Advokater
opfordrer desuden Skatteministeriet
til at beskrive, hvorvidt der med de
foreslåede regler i § 32 er taget højde
for de forhold, der har medført æn-
dring af reglerne i
Som det fremgår af hovedlovforsla-
get, er hovedlovforslagets § 32 en vi-
dereførelse af ejendomsværdiskatte-
lovens § 15, stk. 2, dog med den æn-
dring, at reglerne foreslås udvidet til
også at gælde for grundskyld af ejer-
boliger ejet af fysiske personer. Æn-
dringen vil indebære, at der i mod-
sætning til gældende ret ikke vil
skulle betales grundskyld af ejerboli-
ger ejet af fysiske personer i perioden
fra tidspunktet for dødsfaldet og
Side 111 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0112.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
ejendomsvurderingsloven om tilba-
gebetalingsordningen.
indtil det tidspunkt, hvor ejendom-
men overtages af en ny ejer. De gæl-
dende regler for ejendomsværdiskat
ved dødsfald foreslås ikke ændret.
Det antages, at Danske Advokater
omtaler de foreløbige vurderinger
som foreslået med følgelovforslaget.
De foreløbige vurderinger skal an-
vendes som midlertidigt beskatnings-
grundlag for 2024-2025, indtil den
endelige vurdering eller omvurdering
er foretaget for ejendommen.
Hovedlovforslagets § 32 finder som
udgangspunkt anvendelse på de fore-
løbige vurderinger. Dette indebærer
eksempelvis, at afgår en fysisk per-
son ved døden d. 1. juli 2024, anses
foreløbige betalinger af ejendoms-
værdiskat og af grundskyld af ejen-
domme, som er forfaldet før døds-
faldet, for endelige for afdøde for det
indkomstår, hvori dødsfaldet har
fundet sted, selvom de foreløbige
vurderinger har udgjort beskatnings-
grundlaget for 1. januar 2024-1. juli
2024.
Det bemærkes, at i de tilfælde, hvor
et dødsbo afsluttes, inden den ende-
lige vurdering foreligger, vil den fo-
reløbige vurdering blive endelig,
medmindre bobestyreren vælger at
genåbne boet, når den relevante vur-
dering eller omvurdering foreligger.
Tilbagebetalingsordningen har til
formål at kompensere boligejere, der
muligvis har betalt ejendomsskatter
af for høje vurderinger fra 2011-
2020. Kompensationsberegningen
foretages ved først at tilbageregne
Side 112 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0113.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
den nye 2020-vurdering til alle tidli-
gere vurderingsår til og med 2011-
vurderingen. De foreløbige vurderin-
ger bruges tidligst som beskatnings-
grundlag fra og med 1. januar 2024.
De foreløbige vurderinger har derfor
ingen betydning for tilbagebetalings-
ordningen.
De øvrige regler om tilbagebetalings-
ordningen, herunder håndtering af
afsluttede dødsboer, ligger uden for
rammerne af hoved- og følgelov-
forslaget.
§ 33
Danske Advokater bemærker, at
overskriften til § 33 ”opkrævning
for
andre ejendomme end ejerboliger,
der alene er ejet af fysiske personer”,
godt nok er retvisende, men at den
også kan skabe begrebsforvirring, da
der i relation til ejendomsvurderings-
loven arbejdes med begrebet
”andre
ejendomme” som betegnelse for den
gruppe af ejendomme, der ikke er
ejerboliger, der skal vurderes ordi-
nært i lige år.
Underoverskriften til hovedlov-
forslagets § 33 er blevet tilrettet, såle-
des at det tydeliggøres, at bestem-
melsen omhandler opkrævning af
grundskyld og dækningsafgift via
skattekontoen.
Efter Danske Advokaters opfattelse,
er det, igen, i § 33, stk. 2, defineret,
at ejerne af en ejendom fastlægges ud
fra registreringerne i et autoritativt
register, og dertil er det fastslået, at
hovedejeren af ejendommen fastlæg-
ges ud fra disse registreringer. Dan-
ske Advokater mener derfor, at der
bør indføres en særskilt bestem-
melse, der definerer, hvem der er at
anse som ejer, herunder del- og ho-
vedejer af en ejendom.
Som det fremgår af hovedlovforsla-
gets §§ 4, stk. 4, og 11, stk. 4, påhvi-
ler skattepligten den eller dem, som
er registrerede ejere i et autoritativt
register på forfaldstidspunktet.
Den foreslåede bestemmelse i ho-
vedlovforslagets § 33, stk. 2, om-
handler alene, hvilken af disse ejere
(hovedejeren) der vil modtage op-
krævningen på sin skattekonto.
Side 113 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0114.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Danske Advokater opfordrer til, at
der i hovedlovforslagets § 78 indsæt-
tes en henvisning til den foreslåede §
33, stk. 6, der, jf. det nedenfor an-
førte, fastlægger det foreløbige be-
skatningsgrundlag for ejendomme,
der i vurderingsåret bliver omfattet
af pligten til at betale grundskyld, og
som, jf. også det nedenfor anførte,
bør suppleres med yderligere be-
stemmelser om foreløbige beskat-
ningsgrundlag for ændrede ejen-
domme.
Den foreslåede bestemmelse § 33,
stk. 6, er opdelt i to separate bestem-
melser for henholdsvis grundskyld
og dækningsafgift, som nu fremgår
af henholdsvis hovedlovforslagets §
17, stk. 4, for så vidt angår grund-
skyld, og § 20, stk. 3, for så vidt an-
går dækningsafgift.
Det henvises i hovedlovforslagets §
78, til § 20, hvorefter der fastsættes
en foreløbige dækningsafgift.
Danske Advokater opfordrer Skatte-
ministeriet til, at betydningen af den
foreslåede bestemmelser i § 33, stk. 4
og 5, uddybes nærmere i bemærknin-
gerne.
Lovbemærkningerne til hovedlov-
forslagets § 33, stk. 4 og 5, er uddy-
bet.
Danske Advokater påpeger, at det
bør overvejes, om denne foreslåede
bestemmelse i § 33, stk. 6 til regule-
ring af, hvornår der skal fastsættes
foreløbige beskatningsgrundlag, er
fyldestgørende.
Den foreslåede § 33, stk. 6, i hoved-
lovforslaget er blevet opdelt i en be-
stemmelse for grundskyld og en for
dækningsafgift, som nu fremgår af
hovedlovforslagets § 17, stk. 4, for så
vidt angår grundskyld og § 20, stk. 3,
for så vidt angår dækningsafgift.
Lovbemærkningerne er hertil uddy-
bet.
Til det foreslåede i § 33, stk. 6, om at
det foreløbige beskatningsgrundlag
ikke skal være bindende for ejen-
domsejeren påpeger Danske Advo-
kater, at denne mulighed imidlertid
udelukkende vil være gældende for så
vidt angår nye ejendomme, og ikke
for så vidt angår ændrede ejen-
domme, så længe der ikke fastsættes
Der henvises til kommentaren oven-
for om foreløbige beskatningsgrund-
lag for nybyggede ejendomme.
Side 114 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0115.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
foreløbige beskatningsgrundlag for
sådanne ejendomme.
Danske Advokater anfører derfor, at
der hermed vil kunne opstå en række
situationer, hvor ejeren af en eksiste-
rende, men ændret ejendom, opkræ-
ves foreløbig skat på grundlag af den
seneste vurdering, uanset at dette er
et åbenbart misvisende grundlag for
opkrævning af foreløbig skat.
Overgangen til opkrævning af grundskyld
og dækningsafgift via skattekontoen
Danske Advokater anfører, at de to
vigtige bestemmelser i §§ 31 og 33 er
meget komplicerede og har tilmed
meget vidtrækkende konsekvenser.
Danske Advokater understreger, at
det stort set er ubeskrevet, hvad det
nærmere betyder, at grundskyld og
dækningsafgift opkræves via skatte-
kontoen, og spørger, om det fx bety-
der, at ejendomsejer, som også har
anden skyld til det offentlige, alene
kan betale sin ejendomsskat i forbin-
delse med fuld indfrielse af den øv-
rige gæld.
Danske Advokater spørger videre,
om en ejendomsejer kan vælge, om
vedkommende ønsker at betale ejen-
domsskatten, selvom der også er øv-
rige
ældre
gældsposter.
Der henvises til kommentaren til
Dansk Industri om overgangen til
opkrævning af grundskyld og dæk-
ningsafgift via skattekontoen.
Danske Advokater anfører videre, at
det er uklart hvem der er kreditor for
grundskyld og dækningsafgift, nu
hvor staten skal forestå opkrævnin-
gen af disse på vegne af
Det følger af boligskatteforliget, at
Skatteforvaltningen vil skulle over-
tage opkrævningen af grundskyld og
dækningsafgift, men at de to skatte-
arter forbliver kommunale skatter.
Side 115 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0116.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
kommunerne, herunder i modreg-
ningstilfælde.
Skatteforvaltningen vil hertil påtage
sig den samlede opkrævnings- og
inddrivelsesrisiko, hvorfor Skattefor-
valtningen vil være kreditor
uanset
at der er tale om kommunale skatter.
For så vidt angår modregnings-
spørgsmålet vil Skatteforvaltningen
automatisk foretage modregning på
skattekontoen i grundskyld og dæk-
ningsafgift efter opkrævningsloven.
Det samme vil gøre sig gældende for
grundskyld opkrævet via forskuds-
og årsopgørelsen, hvor modregnin-
gen foretages efter reglerne i kilde-
skatteloven.
§§ 36 og 38
Danske Advokater mener, at Skatte-
ministeriet bør overveje, om det er
retssikkerhedsmæssigt forsvarligt, at
om- og nybyggeri, der ikke er færdig-
meldt senest den 1. januar 2024, ikke
berettiger til rabat i ejendomsværdi-
skat, uanset om det efterfølgende
konstateres, at ejendommen skal vur-
deres som færdigbygget og dermed
vil blive ejendomsværdibeskattet
som færdigbygget fra og med 1. ja-
nuar 2024.
Danske Advokater pointerer, at der i
byggerier ofte opstår forsinkelser,
hvilket køber ikke er herre over.
Danske Advokater påpeger, at kø-
bere, der således på købstidspunktet
ved køb af projektbyggeri, regnede
med at opnå skatterabat, vil blive
slemt skuffet, hvis projektudvikleren
og hans entreprenør er i forsinkelse
og ikke afleverer til tiden.
Reglerne om skatterabat er indrettet
således, at de opfylder intentionerne i
boligskatteforliget. Det følger heraf,
at der skal indføres en permanent
skatterabat, der skal sikre, at ingen
boligejere, der har overtaget en ejer-
bolig inden 2024, skal betale højere
samlede ejendomsskatter i 2024. Der
er foreslået to skæringstidspunkter,
hhv. den 31. december 2023 for
overtagelse og den 1. januar 2024 for
færdigmelding af om- og nybyggeri.
Der henvises til kommentaren til
Dansk Ejendomsmæglerforening
om, hvorfor datoen for de to skæ-
ringstidspunkter ikke er den samme.
Af hensyn til at opfylde boligskatte-
forliget og af hensyn til at indføre
objektive regler, der kan systemun-
derstøttes, vurderes det at være rets-
sikkerhedsmæssigt forsvarligt, at bo-
ligejere af om- og nybyggeri, der ikke
når at færdigmelde senest den 1.
Side 116 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0117.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
januar 2024
uanset om dette er
uforskyldt eller ej
ikke vil være om-
fattet af rabat i ejendomsværdiskat.
Danske Advokater mener, at da lov-
forslaget handler om at skabe tryg-
hed, bør det overvejes at ændre det
til at være købsdato og ikke overta-
gelsesdatoen, der er afgørende for
opnåelse af skatterabat, da køber og
sælger således ikke spekulerer i at
indgå aftaler inden skæringsdagen og
med mange lange overtagelsestids-
punkter.
Der henvises til kommentaren til
Dansk Ejendomsmæglerforening om
anvendelse af overtagelsesdato som
skæringstidspunkt for skatterabat.
Danske Advokater bemærker, at for
ejendomsværdiskat gælder i øvrigt to
undtagelser til kravet om, at ejen-
dommen skal være omfattet af ejen-
domsværdiskat i indkomståret 2024,
og tilsvarende gælder to undtagelser
til, at ejendommen skal være omfat-
tet af grundskyld i indkomståret
2024 for at være omfattet af skattera-
bat.
Danske Advokater anser det som
glædeligt, at der med de nævnte be-
stemmelser er taget højde for, at der
også skal beregnes skatterabat i de
nævnte situationer, men opfordrer
imidlertid Skatteministeriet til at be-
skrive, hvorledes skatterabatten skal
beregnes i de beskrevne situationer,
da undtagelserne forekommer at
være komplicerede og unødigt re-
striktive.
Det bemærkes, at undtagelsen for så
vidt angår ejendomsværdiskat om, at
hvis en nyopstået ejendom første
gang pr. 1. januar 2024 anses for en
ejerbolig, skal der tilsvarende opgø-
res et forskelsbeløb for ejendoms-
værdiskat, som om ejendommen er
pålagt ejendomsværdiskat for ind-
komståret 2024, af systemmæssige
hensyn er udgået af hovedlovforsla-
get. Det samme gør sig gældende for
undtagelserne for så vidt angår
grundskyld.
Det betyder, at der kun for så vidt
angår ejendomsværdiskat vil være én
undtagelse til reglen om, at boligeje-
ren skal være ejendomsværdiskatte-
pligtig for indkomståret 2024 for at
være omfattet af skatterabat i ejen-
domsværdiskat. Det vil vedrøre til-
fælde, hvor ejeren af en ejendom
ikke er pålagt ejendomsværdiskat for
indkomståret 2024, fordi ejendom-
men er udlejet helt eller på anden
måde ikke kan tjene til bolig for eje-
ren. I sådanne tilfælde vil boligejeren
Side 117 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0118.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
således være omfattet af skatterabat i
ejendomsværdiskat.
Det vurderes at være foreneligt med
boligskatteforliget, at undtagelserne
til betingelsen om ejendomsværdis-
katte- og grundskyldspligt for ind-
komståret 2024 er udgået, da skatte-
rabatordningen har til formål at
sikre, at eksisterende boligejere, her-
under boligejere, som betaler ejen-
domsværdiskat og grundskyld af
ejerboligen efter de gældende regler,
ikke skal betale samlet højere ejen-
domsskatter ved overgangen til de
nye regler i 2024. De undtagelser,
som er udgået af hovedlovforslaget,
vil vedrøre situationer, hvor boligeje-
ren ikke har betalt ejendomsværdi-
skat og grundskyld af ejerboligen ef-
ter de gældende regler, hvorfor disse
boligejere hverken vil opleve, at det
bliver dyrere eller billigere at betale
ejendomsskatter af ejerboligen i hen-
hold til reglerne i hovedlovforslaget.
Danske Advokater er af den opfat-
telse, at hvis en ejendomsejer i ind-
komståret 2024 fx ikke opfylder kra-
vet om i hele året at have udlejet sin
ejendom, er konsekvensen umiddel-
bart, at der slet ikke beregnes en
skatterabat i ejendomsværdiskatten.
Det bemærkes, at det ikke er et krav,
at ejerboligen skal være udlejet hele
indkomståret, førend der beregnes
en rabat i ejendomsværdiskat, som
om boligejeren er pålagt ejendoms-
værdiskat. Med hovedlovforslagets §
37, stk. 2, vil der således blive op-
gjort en skatterabat i ejendomsværdi-
skat, som om ejeren af ejerboligen er
pålagt ejendomsværdiskat for ind-
komståret 2024, hvis boligejeren ikke
pålagt ejendomsværdiskat for ind-
komståret 2024, fordi ejendommen
er udlejet helt eller på anden måde
ikke kan tjene til bolig for ejeren.
Med formuleringen ”udlejet helt”
menes, at hele ejendommen er
Side 118 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0119.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
udlejet, og ikke at ejendommen er
udlejet hele indkomståret.
Danske Advokater foreslår, at rabat-
ordningen bør beskrives i en række
typesituationer, herunder fx en ejen-
dom, der sammenlægges med nabo-
ejendommene, men bibeholder det
oprindelige ejendomsnummer.
Det bemærkes, at der er indsat en
bestemmelse i hovedlovforslagets §
43, hvorefter skatterabatten bortfal-
der, hvis ejendommen tildeles nyt
identifikationsnummer (BFE-num-
mer).
Det skyldes, at skatterabatten udover
at være knyttet til ejerskabet (cpr-
nummer) vil være knyttet til et BFE-
nummer, som Skatteforvaltningen
anvender til identifikation af fast
ejendom. Ved tildeling af et nyt
BFE-nummer vil der være tale om
en helt ny ejendom, som ikke eksi-
sterede på skæringstidspunktet for
skatterabat den 31. december 2023.
En ejendom kan fx tildeles et nyt
BFE-nummer i tilfælde, hvor en
ejendom bliver opdelt i to separate
ejendomme, eller i det modsatte til-
fælde, hvor to separate ejendomme
sammenlægges til én ejendom. Ved
opdeling eller sammenlægning af en
ejendom kan ejeren sammen med en
landinspektør selv beslutte, om BFE-
nummeret skal videreføres til den
nye ejendom.
Hvis en ejendom fx opdeles, skal det
besluttes, om BFE-nummeret skal
videreføres for én af de to nye ejen-
domme, eller om der skal oprettes to
nye BFE-numre for de to nye ejen-
domme. Tilfælde, hvor de to nye
ejendomme tildeles nye BFE-numre,
vil skatterabatten bortfalde. Tilfælde,
hvor BFE-nummeret for den oprin-
delige ejendom videreføres for en af
Side 119 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0120.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
de nye ejendomme, vil ejeren be-
holde skatterabatten for denne ejen-
dom, mens skatterabatten vil bort-
falde for den anden ejendom. Skatte-
rabatten vil derfor i alle tilfælde bort-
falde for mindst en af de nye ejen-
domme i tilfælde, hvor en eksiste-
rende ejendom bliver opdelt i to se-
parate ejendomme.
Skatterabatten vil blive opretholdt
uændret for den ejendom, for hvil-
ken BFE-nummeret er videreført,
selvom ejendoms- og grundværdien
reduceres ved opdelingen.
Det bemærkes, at hvis ejendommen
med det videreførte BFE-nummer
ejerskiftes, enten i forbindelse med
eller efter opdelingen eller sammen-
lægningen, vil skatterabatten bort-
falde, medmindre ejerskiftet sker til
en ægtefælle.
Skatterabatten vil bortfalde perma-
nent fra tidspunktet for tildeling af
nyt BFE-nummer.
Danske Advokater spørger, om ejen-
domsejeren vil bibeholde sin skattera-
bat eller blive omfattet af stigningsbe-
grænsningsordningen, i tilfælde, hvor
ejendommen er større end kvadratme-
tergrænserne i ejendomsvurderingslo-
vens § 4, stk. 1, nr. 7 eller 8.
Det bemærkes, at da ejendommen i
det beskrevne tilfælde ikke længere
vil falde ind under ejendomsvurde-
ringslovens § 4, stk. 1, nr. 7 eller 8,
vil skatterabatten bortfalde, da ejen-
dommen således ikke længere vil an-
ses som en ejerbolig. Ejeren af ejen-
dommen vil i stedet blive omfattet af
den moderniserede stigningsbe-
grænsningsordning for stigninger i
grundskyld.
§§ 44 og 45
Side 120 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0121.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Danske Advokater påpeger, at mens
der ikke er de store overraskelser
vedr. rabatordningen, er stigningsbe-
grænsningen væsentlig anderledes,
end det tidligere har været kommuni-
keret. Danske Advokater påpeger
hertil, at det bl.a. ikke ses at være
fastlagt, at stigningsbegrænsningen
udfases over 20 år, som det ellers
fremgår af boligskatteforliget. Desu-
den påpeger Danske Advokater, at
det heller ikke udelukkende er ejere
af ejendomme ved udgangen af
2023, der vil være beskyttet af reg-
lerne. Videre påpeger Danske Advo-
kater, at der heller ikke er noget ud-
løb på ordningen, hvorfor den de
facto kan vise sig at være et væsent-
ligt bedre værn for ejendomsejerne i
forhold til stigning i ejendomsskat-
terne end rabatordningen.
Den moderniserede stigningsbe-
grænsningsordning er indrettet såle-
des, at den opfylder intentionerne i
boligskatteforliget.
Det bemærkes, at længden af udfas-
ningen afhænger af, om der er tale
om en stor eller lille stigning i grund-
skyld. Hvis der er tale om en stor
stigning, kan det godt tage op til 20
år, før stigningen er indfaset, men er
der omvendt tale om en mindre stig-
ning, vil det naturligt tage færre år,
før stigningen er indfaset.
Det bemærkes videre, at det ikke er
intentionen med boligskatteforliget,
at det kun er ejere, der ejer ejen-
domme ved udgangen af 2023, der
skal være omfattet af den modernise-
rede stigningsbegrænsningsordning.
Derudover bemærkes det, at det hel-
ler ikke er intentionen med bolig-
skatteforliget, at stigningsbegræns-
ningsordningen skal udløbe. Når
grundskylden for en ejendom, der er
stigningsbegrænset, når op på den
fuldt indfasede grundskyld, vil
grundskylden herefter kun stige i takt
med stigende grundværdier og sti-
gende grundskyldspromiller. Hvis
den aktuelle grundskyld for et kalen-
derår vil udgøre mere end grundskyl-
den i det nærmest forudgående år
med tillæg af 4,75 pct. af den fuldt
indfasede grundskyld, vil stignings-
begrænsningen indtræde på ny.
For så vidt angår bortfald af skattera-
batordningen henvises til kommenta-
ren ovenfor om
Side 121 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0122.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
skatterabatordningen vs. Stignings-
begrænsningsordningen.
Til den foreslåede stigningsbegræns-
ningsordning anfører Danske Advo-
kater ved brug af eksempler, at det er
nødvendigt med reguleringsmekanis-
mer ved blandt andet ændringer af
ejendommens areal, ændrede plan-
forhold eller udstykning af nyopstå-
ede ejendomme.
Danske Advokater beder Skattemini-
steriet oplyse, forudsat disse regule-
ringsmekanismer ikke indføres,
hvordan kommunerne henholdsvis
ejendomsejerne vil blive kompense-
ret for de voldsomme værdiforskyd-
ninger, som de foreslåede regler i gi-
vet fald vil medføre.
Det bemærkes, at der er indsat en
bestemmelse i hovedlovforslagets §
45, hvorefter grundskylden det første
kalenderår udgør grundskyld opgjort
efter hovedlovforslagets kapitel 1-5
for kalenderåret (dvs. den fuldt ind-
fasede grundskyld) for nyopståede
ejendomme, ejendomme, der omka-
tegoriseres efter ejendomsvurde-
ringsloven, og ejendomme, der over-
går fra skatterabat til stigningsbe-
grænsningsordningen. Det betyder,
at grundskylden for det første kalen-
derår for disse ejendomme altid vil
udgøre den fulde grundskyld, og at
ejeren vil skulle betale grundskyld af
80 pct. af grundværdien i det forud-
gående kalenderår og med den
grundskyldspromille, der er fastsat
for det pågældende år i den pågæl-
dende kommune.
De skyldes, at der for de nævnte
ejendomme ikke vil være et forudgå-
ende kalenderårs grundskyld at tage
udgangspunkt i, hvilket vil være en
forudsætning for anvendelse af stig-
ningsbegrænsningen.
For de efterfølgende kalenderår vil
grundskylden udgøre det laveste be-
løb efter enten grundskyld opgjort
efter hovedlovforslagets kapitel 1-5
for kalenderåret eller grundskyld for
det nærmest forudgående kalenderår
med tillæg af 4,75 pct. af den fuldt
indfasede grundskyld, dog kun med
tillæg af 3,50 pct. til og med kalen-
deråret 2040 for almene boliger om-
fattet af lov om almene boliger mv.
Side 122 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0123.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Det bemærkes, at i tilfælde, hvor en
ejendom omvurderes efter ejen-
domsvurderingslovens § 6, fx fordi
ejendommens grundværdi er ændret
som følge af ændrede anvendelses-
muligheder pga. ændret planforhold,
vil den stigning i grundskylden, som
omvurderingen medfører, være om-
fattet af stigningsbegrænsningen på
4,75 pct. eller 3,50 pct. af den fuldt
indfasede grundskyld fra det første
år.
Grundskylden vil således ikke altid
udgøre grundskyld opgjort efter ho-
vedlovforslagets kapitel 1-5 det før-
ste år for en omvurderet ejendom,
hvilket skal ses i lyset af systemmæs-
sige hensyn. Om grundskylden for
en omvurderet ejendom det første år
vil udgøre grundskyld opgjort efter
hovedlovforslagets kapitel 1-5 eller
grundskyld for det nærmest forudgå-
ende kalenderår med tillæg af 4,75
pct. eller 3,50 pct. af den fuldt indfa-
sede grundskyld, vil derfor afhænge
af, hvilket et af disse beløb, der er
det laveste.
Danske Advokater bemærker, at det
er lov om almene boliger mv., der er
styrende for, om en almen bolig er
omfattet af stigningsbegrænsnings-
reglen. Danske Advokater mener, at
da der er tale om et meget stort og
komplekst område for så vidt angår
almene boliger, bør det præciseres, at
organisationsformen er underordnet
og at alle de foreninger mv., der i dag
behandles som almene boliger, er
omfattet.
Henset til, at almene boliger er defi-
neret ved lov i lov om almene boli-
ger mv., er det opretholdt, at for, at
en ejendom, der udgør en almen bo-
lig, vil være omfattet af den lavere
stigningsprocent på 3,50, er det afgø-
rende, at ejendommen er omfattet af
lov om almene boliger mv.
Side 123 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0124.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
§ 53
Danske Advokater opfordrer til, at
det indefrosne beløb opkræves hos
sælger, når der sker anmeldelse af
købers skøde, hvilket man benytter
ved indefrysninger i dag, således at
køber blot kan afvente at modtage
en kvittering for indfrielse, inden
handlen afsluttes.
Hovedlovforslagets § 53 omhandler
sikkerhedsstillelsen for lån ydet efter
den permanente indefrysningsord-
ning. I hovedlovforslagets § 56 er
forfaldsbetingelserne for lån beskre-
vet.
Forfalder et indefrysningslån til beta-
ling, vil låntager modtage en opkræv-
ning af det samlede lånebeløb inklu-
sive påløbne renter til betaling den 1.
i måneden, efter at forfaldsbetingel-
sen er indtruffet. Hertil er det i ho-
vedlovforslagets § 60 fastsat, at den
sidste rettidige betalingsdag er den
20. i måneden.
§ 62
Danske Advokater foreslår, at der
indsættes en frist for udstedelse af
kvittering for indfrielsen efter § 62,
stk. 2, henset til parternes behov for
at få afsluttet handlen og det forhold,
at beløbet hæfter uden tinglysning på
ejendommen.
Den it-løsning, der er under udvik-
ling, vil automatisk udsende en kvit-
tering, når et lånekrav er indfriet.
Det bemærkes, at der kan være for-
sinkelser i udsendelsen, fx grundet
procestiden fra betaling med et beta-
lingskort og indtil betalingen er regi-
streret.
For borgere, der er fritaget for digital
post, vil fremsendelse tage længere
tid, fordi kvitteringen vil skulle sen-
des med posten.
Det vil dermed ikke kunne garante-
res, at borgeren har modtaget kvitte-
ringen inden for fx 3 hverdage, hvor-
for forslaget ikke kan tiltrædes.
§ 68 mv.
Side 124 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0125.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Danske Advokater mener, at § 68,
hvorefter hvor andet ikke er angivet,
er det Skatteforvaltningen, der træf-
fer afgørelse efter denne lov, under-
streger, at der er behov for entydigt
at beskrive, hvilke afgørelser efter
denne lov der skal træffes af kom-
munalbestyrelsen hhv. Skatteforvalt-
ningen.
Der henvises til kommentaren oven-
for om, at kompetencefordelingen
mellem staten og kommunerne er
præciseret og uddybet i hovedlov-
forslaget.
Danske Advokater foreslår, at det
præciseres, hvorvidt det efter lov-
forslaget og tilhørende lovgivning vil
være muligt
ud over hvad der føl-
ger af ejendomsskatteloven
at ejen-
domsskatter (ejendomsværdiskat,
grundskyld eller dækningsafgift) kan
eftergives eller på anden måde lem-
pes, da den gældende bestemmelse
herom for grundskyld og dæknings-
afgift i lov om kommunal ejendoms-
skat ikke foreslås videreført.
Som det følger af hovedlovforslaget,
videreføres § 30 i lov om kommunal
ejendomsskat ikke, fordi den anses
for overflødig.
I stedet vil reglerne om eftergivelse
af grundskyld og dækningsafgift
følge af §§ 13-15 i lov om inddrivelse
af gæld til det offentlige, som i dag
udgør hjemlen til bl.a. at eftergive
ejendomsværdiskat.
Hovedlovforslagets lovbemærknin-
ger er tilrettet, således at dette frem-
går.
Bemærkninger til følgelovforslag
Der er inkonsistens i anvendelsen af ellers
definerede begreber
Danske Advokater henviser til, at be-
grebet »ejerbolig« er defineret med
ejendomsvurderingslovens § 4, lige-
som at begrebet »fast ejendom« er
defineret med ejendomsvurderings-
lovens § 2.
Danske Advokater bemærker, at det
fremgår af ejendomsvurderingslo-
vens § 3, at landets faste ejendomme
kategoriseres i følgende fire hoved-
kategorier:
Der henvises til kommentaren oven-
for om, at hovedlovforslaget er juste-
ret, så ejerboligbegrebet i hovedlov-
forslaget anvendes i overensstem-
melse med samme begreb i ejen-
domsvurderingsloven.
Side 125 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0126.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
1)
2)
3)
4)
Ejerbolig, jf. § 4.
Landbrugsejendom.
Skovejendom.
Erhvervsejendom, grunde,
der ligger i et kolonihaveom-
råde, jf. § 2 i lov om koloni-
haver 16, eller anden ejen-
dom, som ikke er omfattet
af nr. 1-3.
Danske Advokater bemærker, at be-
slutning om denne overordnede ka-
tegorisering træffes efter ejendoms-
vurderingsloven ud fra en bedøm-
melse af ejendommens samlede ka-
rakter og ud fra oplysningerne i Byg-
nings- og Boligregistret om den regi-
strerede anvendelse af bygninger be-
liggende på grunden og oplysninger
fra offentlige registre i øvrigt, jf.
ejendomsvurderingslovens § 3, stk.
2.
Danske Advokater henviser videre
til, at kategorien »ejerbolig« er defi-
neret i ejendomsvurderingslovens §
4, hvoraf det følger, at der ved ejer-
boliger i ejendomsvurderingsloven
forstås følgende ejendomme, hvis de
for bebyggede ejendommes vedkom-
mende højest indeholder to boligen-
heder:
1) Ejendomme til helårsbeboelse.
2) Ejerlejligheder til helårsbeboelse.
3) Sommerhuse og andre fritidshuse.
4) Sommerhusejerlejligheder.
5) Ejendomme som nævnt under nr.
1-4 på fremmed grund.
6) Grunde, hvorpå der udelukkende
er opført ejendomme som nævnt un-
der nr. 5.
7) Ubebyggede grunde, hvor hele
grunden ligger i byzone, med en
Side 126 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0127.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
grundstørrelse på mindre end 1.400
m2, og hvor hele grunden er udlagt
til helårsbeboelse som nævnt under
nr. 1.
8) Ubebyggede grunde, hvor hele
grunden ligger i et sommerhusom-
råde, med en grundstørrelse på min-
dre end 2.400 m2, og hvor hele grun-
den alene er udlagt til sommerhus-
eller fritidsboligbebyggelse som
nævnt under nr. 3.
Danske Advokater bemærker, at be-
slutning om ejendommens anven-
delse træffes ud fra de oplysninger,
der fremgår af Bygnings- og Boligre-
gistret om den registrerede anven-
delse af enheder og bygninger belig-
gende på grunden, medmindre disse
oplysninger må anses for åbenbart
urigtige. Foreligger der ikke registre-
ringer i Bygnings- og Boligregistret
om anvendelsen af bygninger og en-
heder beliggende på grunden, træffes
beslutning efter stk. 1 på baggrund af
oplysninger om ejendommens sam-
lede karakter, jf. ejendomsvurde-
ringslovens § 4, stk. 2.
Danske Advokater henviser herud-
over til, at ejendommene i kategorien
ejerboliger skal vurderes i enten lige
år eller i ulige år, hvilket følger af
ejendomsvurderingslovens § 5, der er
formuleret som følger:
»Der foretages almindelig vurdering
af fast ejendom, jf. dog § 9, hvert an-
det år. Vurderingerne foretages pr. 1.
januar i vurderingsåret, jf. dog § 81,
stk. 7, og §§ 87-88.
Stk. 2.
Ejerboliger vurderes i lige år.
Dog vurderes ejerboliger i ulige år,
hvis ejendommens grundareal udgør
Side 127 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0128.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
2 ha eller mere, hvis der på ejendom-
men er registreret bygningsarealer til
erhvervsmæssig anvendelse, eller
hvis der på ejendommen er opført
eller er ret til at opføre en eller flere
produktionsvindmøller eller et eller
flere erhvervsmæssige solenergian-
læg. Andre ejendomme end ejerboli-
ger vurderes i ulige år.
Stk. 3.
Ejendommene vurderes på
grundlag af ejendommenes størrelse
og forholdene i øvrigt på vurderings-
tidspunktet. Vurderingen sker efter
prisforholdene på dette tidspunkt.«
Danske Advokater henviser til, at be-
grebet »andre ejendomme« således
også er defineret i ejendomsvurde-
ringsloven
som andre ejendomme
end »ejerboliger«, som dette sidst-
nævnte begreb er defineret med ejen-
domsvurderingsloven.
Danske Advokater anfører, at be-
grebsanvendelsen i reglerne i ejen-
domsvurderingsloven således er føl-
gende:
-
»Ejerboliger«, der skal vur-
deres i lige år, er ejen-
domme, der efter ejendoms-
vurderingslovens § 4, stk. 1,
jf. stk. 2, kategoriseres som
ejerboliger, og som i hen-
hold til ejendomsvurderings-
lovens § 5, stk. 2, skal vurde-
res i lige år.
»Ejerboliger«, der skal vur-
deres i ulige år, er ejen-
domme, der efter ejendoms-
vurderingslovens § 4, stk. 1,
jf. stk. 2, kategoriseres som
ejerboliger, og som i hen-
hold til
-
Side 128 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0129.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
-
ejendomsvurderingslovens §
5, stk. 2, skal vurderes i ulige
år.
»Andre ejendomme« er ejen-
domme, der ikke er ejerboli-
ger omfattet af ejendoms-
vurderingslovens § 4, stk. 1,
jf. stk. 2, og som derfor skal
kategoriseres som land– el-
ler skov, erhverv, grunde,
der ligger i et kolonihaveom-
råde, jf. § 2 i lov om koloni-
haver, eller som en anden
ejendom, der ikke er omfat-
tet af nr. 1-3, jf. ejendoms-
vurderingslovens § 3, stk. 1,
nr. 2-4 (eller reelt nr. 1 mod-
sætningsvis). Disse ejen-
domme skal iht. ejendoms-
vurderingslovens § 5, stk. 2,
vurderes i ulige år, lige som
ejerboliger, der skal vurderes
i ulige år
men omfatter be-
grebet omfatter ikke ejerbo-
liger, der skal vurderes i
ulige år, idet disse fortsat er
»ejerboliger«.
Danske Advokater henviser til, at i
hovedlovforslaget er begreberne
»ejerbolig« og »andre ejendomme«
dog anvendt med andre betydninger,
uden at der er redegjort for denne
forskel i begrebsanvendelsen. Dan-
ske Advokater mener, at den forskel-
lige begrebsanvendelse medvirker til
at gøre de to forelagte lovforslag
svært tilgængelige, særligt læst i den
naturlige sammenhæng mellem disse.
Danske Advokater bemærker, at den
begrebsanvendelse, der er anvendt i
lovforslagene, kan være årsag til, at
der ikke er foreslået en ny § 88 a i
ejendomsvurderingsloven
Side 129 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0130.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
modsvarende den allerede indførte §
87 a, som ville sikre en retstilstand
for ejere af uligeårs ejerboliger, der
modsvarer retstilstanden, der med
den seneste lovændring er sikret
ejere af lige års ejendomme.
Danske Advokater bemærker, at den
begrebsanvendelse, der er anvendt i
lovforslagene, også kan være årsag
til, at der ikke i hovedlovforslaget er
redegjort tydeligt for, hvorfor der til-
syneladende fx ikke vil blive opkræ-
vet grundskyld over personskattesy-
stemet af en grund under et enfamili-
eshus på lejet grund, selvom grunden
er ejet af en fysisk person.
Danske Advokater foreslår, at begre-
berne »ejerbolig« og »andre ejen-
domme« anvendes konsistent i den
lovgivning, der udarbejdes i regi af
Skatteministeriet.
Danske Advokater foreslår derfor, at
der enten sker en justering af de fo-
reslåede regler, så de i ejendomsvur-
deringsloven entydigt definerede be-
greber anvendes i overensstemmelse
hermed i hoved- og følgelovforsla-
get, eller at der i hoved- og følgelov-
forslaget anvendes en helt anden ter-
minologi, som ikke medfører, at be-
greber, der er defineret i regler gæl-
dende på Skatteministeriets område,
anvendes i en anden betydning end
denne allerede definerede betydning.
Der skal skabes klarhed om kompetence-
fordelingen
Danske Advokater bemærker, at der
med hoved- og følgelovforslaget er
lagt op til, at der fortsat skal være,
Der henvises til kommentaren oven-
for om, at kompetencefordelingen
mellem staten og kommunerne er
Side 130 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0131.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
men også udelukkende skal være, en
særskilt hjemmel i ejendomsvurde-
ringsloven til, at Vurderingsstyrelsen
som en del af de offentlige vurderin-
ger skal foretage fordelinger omfattet
af §§ 7 og 8 i lov om kommunal
ejendomsskat, der videreføres i ho-
vedlovforsalgets §§ 5 og 7.
Danske Advokater bemærker, at der
således ikke er lagt op til en særskilt
regulering i ejendomsvurderingslo-
ven af de øvrige fordelinger, der i
henhold til hovedlovforsalgets §§ 6,
8, 9, 11 og 12 tillige vil skulle foreta-
ges. Uanset at det fx i hovedlovfor-
salgets § 12, stk. 5, udtrykkeligt er
anført, at Skatteforvaltningen skal
vurdere, hvor stor en del af en ejen-
dom, der anvendes til dækningsaf-
giftspligtige formål.
Danske Advokater opfordrer til, at
der etableres og beskrives en klar og
logisk kompetencefordeling mellem
kommunerne og Skatteforvaltningen.
Danske Advokater opfordrer herun-
der til, at der i relation til afgørelser,
der skal træffes af Skatteforvaltnin-
gen, indarbejdes en klar og logisk be-
skrivelse af, hvilke fordelinger der
foretages som en del af skatteansæt-
telsen henholdsvis ved særskilte for-
valtningsretlige afgørelser om forde-
ling.
Det er Danske Advokaters opfattelse
i relation til den førstnævnte kompe-
tencefordeling, at kompetenceforde-
lingen har været og skal være klar:
-
Kommunerne skal træffe af-
gørelser om, hvilke dele af
præciseret og uddybet i hovedlov-
forslaget.
Side 131 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0132.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
-
en ejendom, der er omfattet
af fritagelser og undtagelser.
Skatteforvaltningen skal,
hvor der er behov for at fo-
retage en fordeling som
følge af kommunens afgø-
relse, foretage fordelingen,
så der kan foretages ejen-
domsskatteopkrævning på
korrekt grundlag.
Danske Advokater bemærker, at hvis
en kommune eksempelvis træffer af-
gørelse om, at 500 etagekvadratmeter
af en erhvervsejendom skal fritages
for dækningsafgift på grund af an-
vendelsen, er det op til Vurderings-
styrelsen at sikre, at dette indberettes
til systemerne. Skatteforvaltningen
skal således udelukkende foretage en
egen værdiansættelse, hvor der er be-
hov for et vurderingsmæssigt skøn,
og Skatteforvaltningen skal selv i så
fald i alle tilfælde være forpligtet til at
foretage eller ændre værdiansættelse
uafhængigt af reglerne om foreta-
gelse og ændring af vurderinger i
skatteforvaltningslovens kapitel 12.
Danske Advokater mener ikke, at
der er belæg for, at det med hoved-
lovforslaget foreslås, at Skatteforvalt-
ningen skal afgøre, hvor stor en del
af ejendommen, som skal fritages.
Danske Advokater bemærker, at i en
situation, hvor man i øvrigt har gjort
den værdimæssige fordeling mellem
dækningsafgiftspligtig og ikkedæk-
ningsafgiftspligtig anvendelse rent
mekanisk (altså alle m
2
vægtes ens,
og bedømmelse foretages efter BBR
og ikke ud fra en vægtning af de regi-
strerede arealer), forekommer det
Side 132 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0133.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
unødigt besværligt og tidsmæssigt
krævende, at kommunen først skal
indberette sin afgørelse om delvis fri-
tagelse for dækningsafgift til Skatte-
forvaltningen, som herefter skal be-
handle indberetningen og ansætte
den rent mekaniske fordeling af
grundværdien på henholdsvis den
dækningsafgiftspligtige og ikkedæk-
ningsafgiftspligtige anvendelse, for at
kommunen så igen skal behandle sa-
gen og foretage tilbagebetaling efter
skattemyndighedernes fordeling.
Danske Advokater bemærker, at der
er tale om en fordeling, som kom-
munen uden problemer selv kunne
foretage, idet den ikke forudsætter et
vurderingsmæssigt skøn, men ude-
lukkende er baseret på objektive data
fra BBR-registret. Danske Advokater
bemærker dog, at i det omfang det
systemmæssigt måtte være nødven-
digt, at Skatteforvaltningen foretager
en værdiansættelse, må det dog lov-
mæssigt sikres, at Skatteforvaltnin-
gen kan effektuere kommunens af-
gørelse korrekt og uden begrænsnin-
ger.
Danske Advokater bemærker, at det
bør entydigt fastslås, at både en fore-
tagelse og en ændring af en vurde-
ring på baggrund af en afgørelse
truffet af en kommune skal behand-
les uafhængigt af reglerne i skattefor-
valtningslovens kapitel 12 om æn-
dring af vurderinger. Situationen
kunne fx være, at en ejendomsejer
bliver bekendt med, at anvendelsen
af en ejendom ikke er dækningsaf-
giftspligtig. Ejendomsejeren indsen-
der herefter til kommunen doku-
mentation for anvendelsen (eksem-
pelvis i form af lejekontrakter),
Side 133 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0134.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
hvorefter kommunen træffer afgø-
relse om, at ejendommen skal frita-
ges for dækningsafgift, og at den på-
lagte dækningsafgift 3 år tilbage skal
tilbagebetales. Spørgsmålet er, hvor-
dan denne afgørelse fra kommunen
behandles af Skatteforvaltningen,
herunder om det vil gøre nogen for-
skel, hvis den dækningsafgiftsfritagne
del udgjorde eksempelvis 95 eller 45
pct. af BBR-arealet.
Danske Advokater bemærker, at det
det ikke må være sådan, at Skattefor-
valtningen kan afvise at foretage de
ændringer af vurderingerne, der er
nødvendige for at effektuere kom-
munens afgørelse. I så fald forhin-
dres kommunen i at tilbagebetale
eventuelt for meget betalt ejendoms-
skat til ejendomsejer, kun reguleret
af reglerne om forældelse, som frem-
over vil være reguleret af skattefor-
valtningsloven. Danske Advokater
bemærker hertil, at det dog efter lov-
forslaget umiddelbart er sådan, at en
ændring, der fx medfører, at ejen-
dommen slet ikke er grundskylds-
pligtig, kan effektueres uafhængigt af
reglerne om ændring af foretagne
vurderinger i skatteforvaltningslo-
vens kapitel 12, mens en ændring,
der medfører, at kun en del af ejen-
dommen er grundskyldpligtig, vil
skulle effektueres ved en ændring af
vurderinger, der skal foretages efter
reglerne i skatteforvaltningslovens
kapitel 12. Danske Advokater vurde-
rer, at dette dels medfører risiko for,
at adgangen til at foretage de nød-
vendige ændringer kan være begræn-
set, dels risiko for at ændringerne
udelukkende får fremadrettet skatte-
mæssig virkning.
Side 134 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0135.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Danske Advokater finder i forlæn-
gelse af ovenstående anledning til at
kommentere på den sammenblan-
ding, der
efter Danske Advokaters
vurdering
med allerede gældende
regler synes at være opstået i forhold
til baggrunden for forsigtighedsprin-
cippet og reglerne om genoptagelse
af vurderinger. Danske Advokater
henviser i den forbindelse til, at vær-
diansættelse af fast ejendom forud-
sætter, at der foretages et skøn, som
vil være behæftet med usikkerhed, og
at denne skønsusikkerhed
som er
udtrykt ved, at en værdiansættelse på
plus/minus 20 pct. på grund af
skønsusikkerheden pr. definition vil
være en korrekt værdiansættelse
–så-
ledes både kan være til skatteyderens
fordel og ulempe. Danske Advokater
bemærker videre, at adgangen til
genoptagelse derimod er begrænset
af, at det er en forudsætning for gen-
optagelse, at der har været en objek-
tiv fejl i vurderingsgrundlaget. Denne
betingelse for genoptagelse har ikke
noget med skønsusikkerheden ved
værdiansættelsen at gøre. Denne be-
tingelse er givet af, at vurderingen
skal være foretaget på korrekt grund-
lag.
Danske Advokater anser det for me-
get kritisabelt og retssikkerhedsmæs-
sigt betænkeligt, at en ejendomsejer
med de regler, som er vedtaget i dag,
ikke har retskrav på genoptagelse,
hvis ejendomsvurderingen er foreta-
get på et ukorrekt grundlag. Uanset
om fejlen i grundlaget for vurderin-
gen har medført, at vurderingen, der
er foretaget, afviger med mere end
20 pct. fra den vurdering, der ville
Side 135 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0136.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
have været foretaget, hvis vurderin-
gen var foretaget på korrekt grund-
lag. Danske Advokater mener, at det
er retssikkerhedsmæssigt betænkeligt,
at en ejendomsejer ikke skulle have
et retskrav på at få genoptaget sin
ejendomsvurdering, hvis ejendom-
men eksempelvis er 801 m2, men
Skatteforvaltningen har antaget, at
den var 1.000 m2. Danske Advoka-
ter mener også, at det er retssikker-
hedsmæssigt betænkeligt, at der ikke
kan ske genoptagelse, hvis Skattefor-
valtningen ved en fejl fx har glemt at
tage højde for en servitut om, at
ejendommen ikke må bebygges, men
i stedet har lagt til grund, at der på
ejendommen godt kan opføres en
bebyggelse. Det gælder i begge til-
fælde, uanset betydningen af fejlen i
grundlaget for vurderingen i forhold
til resultatet af vurderingen. Danske
Advokater mener således, at det er
betænkeligt, at ejendomsejeren ikke
uanset fejlens betydning for det
vurderingsmæssige skøn, der er udø-
vet
kan forlange, at Skatteforvalt-
ningen foretager vurderingen på det
korrekte grundlag, altså i eksem-
plerne ud fra et areal på 801 m2 og
ud fra, at ejendommen ikke kan be-
bygges. Det vurderingsmæssige skøn
foretaget på korrekt grundlag skal
under alle omstændigheder foretages
for, at det kan vurderes, om en vur-
dering foretaget på korrekt grundlag
afviger fra den foretagne vurdering
med mere end 20 pct. Begrænsnin-
gen af adgangen til genoptagelse kan
således ikke begrundes af hensynet
til at undgå unødvendig belastning af
ressourcerne i Vurderingsstyrelsen
eller i klageinstansen. En anmodning
om genoptagelse og en klage skal
Side 136 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0137.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
behandles fuldt ud, før der kan tages
stilling til, om 20 pct.-reglen er op-
fyldt. Det eneste, der opnås ved de
foreslåede regler er, at vurderingen
ikke ændres ud fra bedste mands
bedste skøn, men fastholdes, hvis
bedste mands bedste skøn er, at vur-
deringen ikke skal ændres med mere
end 20 pct. Det forhold, at forsigtig-
hedsprincippet medfører, at beskat-
ningsgrundlaget ansættes til 80 pct.
af vurderingen, eftersom det er aner-
kendt, at den kan være op til og med
20 pct. forkert, kan ikke føre til et
andet resultat.
Danske Advokater bemærker, at i sig
selv er forsigtighedsprincippet en
fordel for ejendomsejeren, men at
forsigtighedsprincippet dog også vil
føre til et beskatningsgrundlag, der
udgør 80 pct. af den lavere vurdering
foretaget på korrekt grundlag, hvis
20 pct.-reglen ophæves. Hvis en vur-
dering på 5 mio. kr. på korrekt
grundlag ville have været en vurde-
ring på 4 mio. kr., ville ejendomsejers
beskatningsgrundlag altså ved en
korrekt vurdering blive nedsat fra 4
mio. kr. til 3,2 mio. kr. Denne for
nyligt introducerede yderligere be-
grænsning i adgangen til ordinær
genoptagelse af ejendomsvurderinger
medfører, at det nu er endnu mere
væsentligt, at det sikres, at det frem-
går entydigt af de regler, der nu fore-
slås, at det i alle tilfælde skal være
kommunerne, der skal have kompe-
tencen til at træffe afgørelse om,
hvilke dele af en ejendom, der skal
fritages eller undtages efter reglerne i
hovedlovforslaget, og at Skattefor-
valtningen kun i tilfælde, hvor der er
behov for at foretage et
Side 137 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0138.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
vurderingsmæssigt skøn, skal kunne
foretage og ændre det vurderings-
mæssige skøn, samt at Skatteforvalt-
ningen også i så fald skal kunne fore-
tage og ændre dette vurderingsmæs-
sige skøn uafhængigt af reglerne i
skatteforvaltningslovens kapital 12
om foretagelse og ændring af ejen-
domsvurderinger. Det er den eneste
måde, hvorpå det kan sikres, at ejen-
domsskatten korrigeres korrekt, hvis
det fx konstateres, at der er opkrævet
dækningsafgift af hele ejendommen,
selvom 20 pct. af denne er blevet an-
vendt til ikke-dækningsafgiftspligtige
formål. Danske Advokater anfører,
at skulle denne beskrevne målsæt-
ning efter Skatteministeriets opfat-
telse være vanskeligt foreneligt med
eller vanskeligt at indarbejde i reg-
lerne i skatteforvaltningsloven, op-
fordrer Danske Advokater til, at de
fordelinger, der vil være foranlediget
af reglerne i hovedlovforslaget, som
nu er foreslået, fastsættes af Skatte-
forvaltningen uafhængigt af de of-
fentlige vurderinger, når der skal fo-
retages et vurderingsmæssigt skøn. I
så fald kan fordelingerne efterføl-
gende ændres efter de almindelige
forvaltningsretlige principper for fo-
retagelse af manglende afgørelser og
ændring af allerede trufne afgørelser.
De nævnte fordelinger kan i så fald
alternativt foretages som led i skatte-
ansættelsen og som led i en genopta-
gelse af foretagne skatteansættelser,
eventuelt efter indhentelse af en ude-
lukkende vejledende udtalelse fra
Vurderingsstyrelsen. Helt som det
efter allerede gældende regler sker, fx
når der skal ske værdiansættelse af
fast ejendom i forbindelse med an-
sættelse af exitbeskatning og
Side 138 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0139.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
genoptagelse af samme, og i øvrigt
som det umiddelbart med hovedlov-
forslaget er foreslået, at værdiansæt-
telse efter § 14 i hovedlovforslaget
skal ske som en del af skatteansættel-
sen. I så fald vil det vurderingsmæs-
sige skøn kunne efterprøves i forbin-
delse med klagebehandlingen af skat-
teansættelsen. Der er og i andre sam-
menhænge, fx i relation til netop den
sidstnævnte bestemmelse i lovforsla-
get, et behov for, at Skatteministeriet
er mere tydelig i beskrivelsen af, i
hvilket omfang de ansættelser og
fastsættelser, der skal foretages af
Skatteforvaltningen, skal foretages
som led i afgørelserne om skattean-
sættelse eller ved selvstændige for-
valtningsretlige afgørelser, der kan
påklages særskilt efter reglerne i skat-
teforvaltningsloven. Danske Advo-
kater bemærker, at dette ikke udeluk-
kende er af teoretisk betydning, jf.
bemærkningerne straks nedenfor.
Adgangen til prøvelse skal være entydigt
fastlagt
Danske Advokater henviser til, at det
ovenfor nævnte behov for en entydig
fastlæggelse af, hvilken myndighed
der har kompetence til at træffe
hvilke afgørelser og beslutninger,
samt af hvilke værdier, der fastsættes
ved separate forvaltningsretlige afgø-
relser henholdsvis ved beslutninger,
der træffes som et led i en afgørelse
om skatteansættelse, har afgørende
betydning for en entydig beskrivelse
af ejendomsejernes adgang til at be-
stride beslutninger og afgørelser.
Danske Advokater bemærker hertil,
at kommunernes afgørelser ikke kan
påklages til Skatteankestyrelsen efter
Der henvises til kommentaren oven-
for om, at kompetencefordelingen
mellem staten og kommunerne er
præciseret og uddybet i hoved- lov-
forslaget.
Side 139 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0140.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
reglerne i skatteforvaltningsloven,
men kan kun efterprøves ved dom-
stolene, men at Skatteforvaltningens
afgørelser om skatteansættelser der-
imod kan påklages til Skatteankesty-
relsen og klagebehandles efter reg-
lerne i skatteforvaltningslovens § 5.
Skatteforvaltningens afgørelser efter
ejendomsvurderingsloven kan der-
imod påklages til Skatteankestyrelsen
og klagebehandles efter reglerne i
skatteforvaltningslovens §§ 6, 6 a og
6 b. Ud fra hoved- og følgelovforsla-
get forekommer det Danske Advo-
kater at være således, at (oplistningen
er en eksemplifikation, der dermed
ikke er udtømmende):
-
Fordelinger, der er nødven-
diggjort af §§ 5 og 7 i ho-
vedlovforslaget, skal foreta-
ges af Vurderingsstyrelsen
som en del af vurderingerne,
jf. § 3, nr. 3, i følgelovforsla-
get og derfor klagebehandles
i vurderingsklagesystemet, jf.
skatteforvaltningslovens §§
6, 6 a og 6 b.
Fordelinger, der er nødven-
diggjort af § 12 i ejendom-
skatteloven, skal foretages af
Vurderingsstyrelsen eller
Skattestyrelsen som en del af
skatteansættelserne og der-
med klagebehandles i skatte-
klagesystemet, jf. skattefor-
valtningslovens § 5.
Fordelinger, der er nødven-
diggjort af hovedlovforsla-
gets § 8, skal foretages af
kommunalbestyrelsen, og de
kan derfor kun indbringes
for domstolene, uanset at
det er vanskeligt at
-
-
Side 140 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0141.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
begrunde, at der ikke som
en del af disse fordelinger
skal foretages et vurderings-
mæssigt skøn.
Danske Advokater bemærker, at
ovenstående dog ikke fremstår klart
ud fra hoved- og følgelovforslaget.
Danske Advokater opfordrer derfor
Skatteministeriet til, at det i bemærk-
ningerne til hver enkelt bestemmelse
beskrives, hvilken myndighed der
træffer afgørelsen. Danske Advoka-
ter opfordrer ligeledes Skatteministe-
riet til, at det i bemærkningerne til
bestemmelser, der omhandler afgø-
relser, der skal træffes af Skattefor-
valtningen beskrives, om der træffes
en særskilt afgørelse om værdiansæt-
telse eller om beslutning herom træf-
fes som en del af afgørelsen om skat-
teansættelsen, samt hvilke regler der
regulerer adgangen til at ændring og
klage.
Der skal skabes klarhed og konsistens i
afgrænsningen af situationer, hvor der skal
fastsættes foreløbige beskatningsgrundlag og
i forhold til ejendomsejernes mulighed for at
ændre foreløbige beskatningsgrundlag
Danske Advokater bemærker, at der
med hoved- og følgelovforslaget er
foreslået dels varige regler om fast-
sættelse af foreløbige beskatnings-
grundlag til brug for foreløbig bereg-
ning af ejendomsværdiskat, grund-
skyld og dækningsafgift, dels over-
gangsregler om fastsættelse af forelø-
bige beskatningsgrundlag, som ikke
er svarende til de hidtil gældende
regler. Der er herunder foreslået reg-
ler om, i hvilket omfang de nævnte
Følgelovforslaget er justeret, så det
tydeliggøres, hvad forskellen er mel-
lem de foreslåede regler om hen-
holdsvis foreløbige beskatnings-
grundlag og foreløbige vurderinger,
hvad grundlaget for disse vil være, og
hvilken adgang der vil være til at æn-
dre heri.
Generelt bemærkes det, at der efter
reglerne i følgelovforslaget vil blive
foretaget en foreløbig vurdering af
Side 141 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0142.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
foreløbige beskatningsgrundlag skal
kunne ændres af Skatteforvaltningen
og af ejendomsejer, som imidlertid
ikke er svarende til hinanden, og som
heller ikke er svarende til de hidtil
gældende regler. Danske Advokater
mener dog ikke, at forskellene mel-
lem de foreslåede regler om fastsæt-
telse af foreløbige beskatningsgrund-
lag og om adgangen til at ændre fore-
løbige beskatningsgrundlag er udfør-
ligt beskrevet endsige begrundet. Der
er heller ikke indarbejdet en beskri-
velse af forskellene mellem de for-
skellige nu foreslåede regler og de
gældende regler.
Danske Advokater mener heller ikke,
at der med hoved- og følgelovforsla-
get er taget højde for, at der i mange
tilfælde kan være behov for at fast-
sætte foreløbige beskatningsgrundlag
for ændrede ejendomme. Ændringer
af en eksisterende ejendom sker ofte
i direkte sammenhæng med, at der
opstår en eller flere nye ejendomme.
Der opstår således, hvis der fastsæt-
tes foreløbige beskatningsgrundlag
for den eller de nye ejendomme
uden samtidig fastsættelse af forelø-
bige beskatningsgrundlag for udstyk-
ningsejendommen, generelt risiko
for, at der opkræves foreløbig skat
for samme jordstykke og evt. byg-
ning to gange.
Danske Advokater opfordrer Skatte-
ministeriet til skematisk at illustrere
forskellene mellem de gældende og
nu foreslåede regler, for så vidt angår
følgende:
-
Tilfælde, hvor der til brug
for foreløbig beregning af
alle eksisterende ejendomme pr. 1.
januar 2022, hvis det er ejerboliger,
der skal vurderes i lige år, og pr. 1.
januar 2023, hvis det er andre ejen-
domme. Reglerne herom fremgår af
følgelovforslagets § 3, nr. 27, om
indsættelse af ny §§ 89 b-89 d i ejen-
domsvurderingsloven. Der vil såle-
des ikke blive lavet foreløbige vurde-
ringer af ejendomme, der opstår ef-
ter disse datoer. De foreløbige vur-
deringer skal anvendes som midlerti-
digt beskatningsgrundlag, indtil der
foreligger en endelig vurdering af
ejendommen.
Hvis en ejendom, der er foreløbigt
vurderet, efterfølgende ændrer sig i
et sådant omfang, at den skal omvur-
deres pr. 1. januar 2023, 1. januar
2024 eller 1. januar 2025, vil boligeje-
ren frit kunne fastsætte et midlerti-
digt beskatningsgrundlag for 2024 og
2025 for ejendomsværdiskat og/eller
grundskyld. Det gælder dog kun ejer-
boliger, der vurderes i lige år
dvs.
ikke for erhvervsejendomme mv.
Der vil herudover fortsat være behov
for at beregne ejendomsskatter på et
foreløbigt beregningsgrundlag. Reg-
lerne herom fremgår af hovedlov-
forslagets § 31, stk. 5 og 6, der er en
videreførelse af gældende regler, og
af § 33, stk. 3 og 6. Der henvises til
kommentaren ovenfor om baggrun-
den for og formålet med disse regler.
Reglerne om foreløbige beskatnings-
grundlag vil således gælde sidelø-
bende med reglerne om foreløbige
vurderinger. Det betyder fx, at hvis
en ejendom nyopstår eller indtræder i
pligten til ejendomsværdiskat,
Side 142 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0143.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
-
-
ejendomsværdiskat, grund-
skyld og dækningsafgift for
2022 og frem skal fastsættes
foreløbige beskatnings-
grundlag.
Grundlaget for fastsættelsen
af disse foreløbige beskat-
ningsgrundlag.
Muligheden for, at Skatte-
forvaltningen hhv. ejen-
domsejeren kan ændre de
nævnte foreløbige beskat-
ningsgrundlag, hvis ejen-
dommen er udelukkende
ejet af en eller flere fysiske
personer, hvis ejendommen
udelukkende er ejet af en el-
ler flere juridiske personer
og hvis ejendommen er ejet
i lige sameje mellem en juri-
disk og en fysisk person
.
grundskyld eller dækningsafgift pr. 1.
februar 2024, vil ejendommen få an-
sat et foreløbigt beskatningsgrundlag
efter reglerne i hovedlovforslagets §
31, stk. 6 og 7. Ejeren af sådanne
ejendomme vil frit kunne fastsætte et
andet midlertidigt beskatningsgrund-
lag for ejendomsværdiskat og grund-
skyld for 2024 og 2025.
Bemærkninger til udvalgte bestemmelser
Danske Advokater henviser til, at det
bl.a. med følgelovforslagets § 1, nr.
2, er foreslået, at der skal ske juste-
ringer af kildeskatteloven, således at
der efter bestemmelserne om ejen-
domsværdiskat indsættes », grund-
skyld af ejerboliger ejet af fysiske
personer omfattet af ejendomsskat-
teloven«. Danske Advokater opfor-
drer generelt
dvs. i alle tilfælde,
hvor denne tilføjelse er foreslået
til,
at det overvejes, om denne tilføjelse
er retvisende.
Danske Advokater henviser i den
forbindelse til, at den grundskyld, der
opkræves over personskattesystemet,
i henhold til forslaget til ejendoms-
vurderingslovens § 31 udelukkende
er grundskylden for ejerboliger
Der henvises til kommentaren oven-
for om, at hovedlovforslaget er juste-
ret, så ejerboligbegrebet i hovedlov-
forslaget anvendes i overensstem-
melse med samme begreb i ejen-
domsvurderingsloven.
Side 143 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0144.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
omfattet af forslaget til ejendomsvur-
deringslovens § 3, stk. 1, nr. 1-4, og
grundskylden for ubebyggede ejerbo-
lig- og sommerhusgrunde omfattet
af § 4, stk. 1, nr. 7 og 8.
Danske Advokater henviser herud-
over til de indledende bemærkninger
om, at der er andre ejerboliger, jf. de-
finitionen heraf i ejendomsvurde-
ringslovens § 4, for hvilke der skal
opkræves grundskyld som grund-
skyld, som imidlertid i henhold til de
bestemmelser, der er foreslået i ho-
vedlovforslaget, ikke skal opkræves i
personskattesystemet. Danske Advo-
kater henviser således til, at der i
henhold til hovedlovforslagets § 31
heller ikke opkræves grundskyld for
den del af de ovenfor ejendomme,
der er omfattet af hovedlovforslagets
§ 31, stk. 1, men som ikke udeluk-
kende er ejet af fysiske personer, el-
ler som er ejet af fysiske personer,
der er undtaget fra indkomstskat, jf.
kildeskattelovens § 3, stk. 1.
Danske Advokater mener derfor
umiddelbart, at den foreslåede for-
mulering bør præciseres.
Danske Advokater henviser til, at det
med følgelovforslagets § 2, nr. 5, er
foreslået, at § 16, stk. 2. 1. pkt., i lov
om kommunal indkomstskat affattes
således:
»Efterreguleringsbeløbet for den
kommunale indkomstskat, grund-
skylden, dækningsafgiften og kirke-
skatten opgøres som det beløb, der
opgøres ved den endelige beregning
heraf for et kalenderår, herunder
Det beløb, der efter forslaget til § 16,
stk. 2, 1. pkt., i lov om kommunal
indkomstskat vil skulle fratrækkes, er
summen af de acontobeløb, der efter
§ 15 er udbetalt til kommunen i det
pågældende kalenderår. Disse acon-
tobeløb vil altid skulle fratrækkes,
hvorfor følgelovforslaget fastholdes
på dette punkt. Det bemærkes, at det
samlede efterreguleringsbeløb efter
forslaget til § 16, stk. 2, 1. pkt.,
Side 144 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0145.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
beløb, der som følge af ændringer af
skatteansættelser og ændringer i
grundlaget for grundskyld og dæk-
ningsafgift er ført i tilgang eller til af-
gang, fratrukket summen af de be-
løb, der efter § 15 er udbetalt til
kommunen i det pågældende kalen-
derår.«
Danske Advokater overvejer, om der
er behov for justering af ordlyden,
idet der ikke i alle tilfælde kan være
tale om, at der skal fratrækkes et be-
løb. Beløbet må skulle henholdsvis
fratrækkes og tillægges.
derimod både vil kunne være positivt
eller negativt.
Danske Advokater henviser til, at der
med følgelovforslagets § 3, nr. 3, er
foreslået en umiddelbart tilforladelig
ændring af en henvisning til reglerne
i lov om kommunal ejendomsskat, så
der i stedet henvises til de tilsvarende
regler i hovedlovforslagets §§ 5 og 7.
Danske Advokater overvejer dog,
om den med ændringen foreslåede
ordlyd er forenelig med bestemmel-
serne, der er foreslået i hovedlov-
forslagets § 5, stk. 2, sidste pkt., og §
7, stk. 2, sidste pkt.
Som baggrund for denne overvejelse
bemærker Danske Advokater, at den
ordlyd, der er foreslået med hoved-
lovforslagets §§ 5 og 7, umiddelbart
tilsiger, at Vurderingsstyrelsen skal
foretage værdiansættelse af både den
fritagne og den ikkefritagne del af en
ejendom. Danske Advokater mener
umiddelbart, at det er uforeneligt
med den foreslåede ordlyd af hoved-
lovforslagets § 13, stk. 2.
Der henvises til kommentaren oven-
for om, at kompetencefordelingen
mellem staten og kommunerne er
præciseret og uddybet i hovedlov-
forslaget.
Side 145 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0146.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Danske Advokater mener herudover,
at det bør overvejes, hvorvidt det af
denne bestemmelse følger, at de for-
delinger, der er foreslået i hovedlov-
forslagets §§ 6, 8 og 9, samt § 11, stk.
3, og § 12, stk. 5, ikke skal foretages
som en del af ejendomsvurderin-
gerne.
Danske Advokater nævner, at der i
den forbindelse bør henses til betyd-
ningen af, at det i hovedlovforslagets
§ 68 er foreslået, at: »Hvor andet
ikke er angivet, træffer told- og skat-
teforvaltningen afgørelse efter denne
lov«. Danske Advokater henviser i
den forbindelse til bemærkningerne
til hovedlovforslagets §§ 6, 8, 9, 11
og 12.
Danske Advokater henviser til, at der
med følgelovforslagets § 3, nr. 11,
12, 13 og 14, er foreslået, at der skal
ske ændringer af ejendomsvurde-
ringslovens §§ 38 og 40, som er fore-
slået at blive tillagt virkning fra og
med den 1. januar 2024. Danske Ad-
vokater bemærker, at ejendomsvur-
deringslovens §§ 38 og 40 regulerer
de skattestop og skatteloftsværdier,
der i henhold til bemærkningerne af
de lovforslag, der er sendt i høring,
ikke skal have betydning fra og med
1. januar 2024, men at det ikke frem-
går af bemærkningerne, med hvilken
begrundelse bestemmelserne om
fastsættelse af skattestop- og skatte-
loftsværdier fortsat skal have virk-
ning fra og med den 1. januar 2024.
Danske Advokater overvejer, om
forslaget om at opretholde og ændre
de nævnte regler er foranlediget af, at
ejendomme, der opstår i perioden fra
Der vil
til brug for beregning af
skatterabatten ved overgangen til det
nye boligskattesystem i 2024
ved
vurderingsterminen pr. 1. januar
2024 være behov for at kunne be-
regne skattestop- og skatteloftvær-
dier for ejendomme, som er opstået
eller ændret i 2023. Efter vurderings-
terminen pr. 1. januar 2024 vil der
ikke være behov for at kunne fore-
tage tilbageregning, idet 2001- og
2002-værdierne efter beregning af
skatterabat og stigningsbegrænsning
ikke længere vil skulle anvendes til
beskatning. Det betyder, at der vil
være behov for, at de nævnte tilbage-
regningsregler i ejendomsvurderings-
lovens §§ 38 og 40 fortsat er gæl-
dende ved vurderingsterminen pr. 1.
januar 2024. Reglerne vil derimod
ikke skulle anvendes fra og med vur-
deringstermin pr. 1. januar 2025,
Side 146 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0147.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
og med 2. januar 2023 til og med den
1. januar 2024 som en del af vurde-
ringen pr. 1. januar 2024, skal have
ansat skattestop- og skatteloftsvær-
dier til brug for beregningen af skat-
terabatterne inkl. grundlaget for
fremtidige stigningsbegrænsninger.
Det fremgår dog i så fald ikke af be-
mærkningerne, med hvilken begrun-
delse bestemmelserne om skattestop-
og skatteloftsværdier i henhold til
følgelovforslaget skal have virkning
efter vurderingsåret 2024. Danske
Advokater overvejer på denne bag-
grund, om det er hensigten, at der
også efter vurderingsåret 2024 skal
ansættes skattestop- og skatteloft-
sværdier. Danske Advokater opfor-
drer derfor til, at baggrunden for og
betydningen af de foreslåede ændrin-
ger af ejendomsvurderingslovens §§
38 og 40 uddybes og begrundes.
hvilket er præciseret i følgelovforsla-
get.
Der henvises i øvrigt til kommenta-
ren til Accura om kommunespeci-
fikke andele.
Danske Regioner
Danske Regioner har ingen bemærk-
ninger til de fremsendte lovforslag.
Datatilsynet
Datatilsynet bemærker, at lovforsla-
get ikke ses at indeholde overvejelser
om iagttagelse af de databeskyttelses-
retlige regler i forbindelse med be-
handling af personoplysninger.
Datatilsynet skal henstille til, at Skat-
teministeriet foretager en vurdering
af lovforslaget i forhold til iagttagelse
af de databeskyttelsesretlige regler i
databeskyttelsesforordningen og da-
tabeskyttelsesloven, og at relevante
bemærkninger herom tilføjes til lov-
forslagets bemærkninger.
Der er i hovedlovforslagets alminde-
lige bemærkninger indsat en vurde-
ring af forslagets iagttagelse af de da-
tabeskyttelsesretlige regler.
Side 147 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0148.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Datatilsynet spørger, om tilgængelig-
gørelsen af oplysninger om skyldig
grundskyld og dækningsafgift for of-
fentligheden via ejendomsdatarap-
porten alene skal ske med ejerens
samtykke. Datatilsynet anfører hertil,
at det ikke er klart for Datatilsynet,
om der er tale om et databeskyttel-
sesretligt samtykke efter databeskyt-
telsesforordningens artikel 6, stk. 1,
litra a. Datatilsynet forudsætter, at
databeskyttelsesforordningen og da-
tabeskyttelsesloven iagttages i det
omfang, der behandles personoplys-
ninger på baggrund af lovforslagets
regler, herunder at de generelle be-
tingelser for behandling af personop-
lysninger i databeskyttelsesforordnin-
gens artikel 5 iagttages, samt at det
overvejes og angives i bemærknin-
gerne til loven, hvilken af flere myn-
digheder, der er datasvarlig for be-
handling af personoplysninger om
fysiske personer i de situationer, som
lovforslaget omhandler, idet fastlæg-
gelse heraf har betydning for ansva-
ret for overholdelsen af de databe-
skyttelsesretlige regler.
Der er i hovedlovforslagets alminde-
lige bemærkninger indsat afsnit, hvor
forholdet til databeskyttelsesforord-
ningen og databeskyttelsesloven er
beskrevet. Det fremgår bl.a. heraf, at
behandling af personoplysninger vil
ske under iagttagelse af databeskyt-
telsesforordningen og databeskyttel-
sesloven.
EjendomDanmark
Bemærkninger til hovedlovforslag
Stadig ingen løsning på de enorme udfor-
dringer med dækningsafgiften
EjendomDanmark anfører, at ho-
vedlovforslaget ikke håndterer de
voldsomme udfordringer med dæk-
ningsafgiften. EjendomDanmark un-
derstreger dertil, at det er aldeles
uhørt, at man fra politisk side ikke i
tilstrækkelig grad har håndteret virk-
somhedernes dækningsafgift i for-
bindelse med overgangen til det nye
Der henvises til kommentaren til Ac-
cura om stigningsbegrænsning for
dækningsafgift samt kommentaren til
Accura om efterregulering.
Side 148 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0149.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
ejendomsbeskatningssystem, hvor en
lang række virksomheder i de kom-
mende år præsenteres for stigninger i
dækningsafgiften, men virksomhe-
derne har ingen mulighed for på for-
hånd at vide, om de bliver ramt eller
ej.
EjendomDanmark mener, at det stil-
ler de danske virksomheder i en uac-
ceptabel situation præget af voldsom
økonomisk usikkerhed og uden mu-
lighed for planlægning.
EjendomDanmark er samtidig af den
forståelse, at der til stadighed insiste-
res på at efterregulere dækningsafgif-
ten, som betyder, at mange danske
virksomheder ikke blot skal betale en
stigende afgift
hvor de ikke kender
til eller kan forudse stigningen
men
tillige på et endnu ukendt tidspunkt
rammes af en endnu ukendt ekstra-
regning, der for nogen må forventes
at være af betydelig størrelse. Ejend-
omDanmark mener, at situationen er
åbenlys uholdbar for danske virk-
somheders økonomiske sikkerhed,
og at usikkerheden også rammer
danske ejendomsvirksomheder og
dermed også det samlede ejendoms-
marked, da efterreguleringen af afgif-
ten ikke kan overvæltes på lejerne,
der ellers er de egentligt skatteplig-
tige. EjendomDanmark mener der-
for, at der er skabt en voldsom usik-
kerhed for dansk erhvervsliv.
EjendomDanmark foreslår og opfor-
drer derfor til, at reglerne om dæk-
ningsafgift hurtigst muligt genbesø-
ges ved at skabe en reel og trygheds-
skabende overgangsordning, så dan-
ske virksomheder sikres mod den
Side 149 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0150.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
voldsomme usikkerhed, som stadige
forsinkelser og fejl i vurderingssyste-
met har medført. EjendomDanmark
foreslår, at det fx kan ske ved at fast-
fryse dækningsafgiften i kroner og
ører på det nuværende niveau og vig-
tigst af alt at droppe efterregulerin-
gen i de tilfælde, hvor skattemyndig-
hedernes fejl og forsinkelse vil be-
tyde efteropkrævninger.
20-pct.-reglen kan blokere for klage over
vurderinger selv på baggrund af objektive
fejl
EjendomDanmark anerkender og ac-
cepterer som udgangspunkt den na-
turlige usikkerhed, der er i vurderin-
gerne som en generel præmis for
vurderingssystemet. EjendomDan-
mark mener dog, at det er stærkt
betænkeligt, at ejendomsejeres klage
over vurderingen afskæres, hvis ef-
fekten af klagen på vurderingen ikke
er mere end plus/minus 20 pct., også
i de tilfælde hvor der klages over ob-
jektive fejl i vurderingen.
EjendomDanmark mener, at hvis en
vurdering er foretaget på et forkert
grundlag, bør ejendomsejeren selv-
sagt have mulighed for at få genopta-
get vurderingen
også selvom effek-
ten af en genoptagelse er mindre end
20 pct. relativt til den oprindelige
vurdering, da alt andet vil undermi-
nere både ejendomsejernes retssik-
kerhed og tilliden til både vurde-
ringssystemet og Skatteforvaltningen
i sin helhed.
Reglerne om forsigtighedsprincippet
og den fastsatte skønsmargin på
plus/minus 20 pct. i forbindelse med
genoptagelse af og klage over en
ejendomsvurdering ligger uden for
rammerne af nærværende lovforslag.
Der foreslås således ikke med nær-
værende lovforslag at ændre på reg-
lerne herom.
Side 150 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0151.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
20-pct.-reglen som bagatelgrænse for klage
over vurderinger giver ikke mening for
mange erhvervsejendomme
EjendomDanmark anfører, at det
nye vurderingssystem ikke længere
vurderer erhvervsejendomme ud fra
en handelsnorm, og at 20 pct.-reglen
som følge heraf ikke længere giver
mening, da der ikke er en faktisk
handelsnorm at afspejle en usikker-
hed i forhold til.
EjendomDanmark opfordrer derfor
til, at ejendomsskattereglerne giver
mulighed for efter klage at tilpasse
vurderingen af en erhvervsejendom,
også selvom klagen ikke rykker
mindst 20 pct. ved den oprindelige
vurdering. EjendomDanmark fore-
slår, at der i stedet kan indsættes en
ny bagatelgrænse enten i form af en
lavere procentsats eller et konkret
beløb.
Reglerne om forsigtighedsprincippet
og den fastsatte skønsmargin på
plus/minus 20 pct. i forbindelse med
genoptagelse af og klage over en
ejendomsvurdering ligger uden for
rammerne af nærværende lovforslag.
Der foreslås således ikke med nær-
værende lovforslag at ændre på reg-
lerne herom.
Efterreguleringer
EjendomDanmark mener, at Skatte-
ministeriet med hovedlovforslaget
insisterer på, at der findes ”et be-
hov” for generelt at efterregulere
ejendomsskatterne, når det endelige
system er på plads, men at der dog
ikke er tale om et objektivt behov,
idet det alene opstår som følge af fejl
med og forsinkelser i udviklingen af
det nye vurderingssystem kombine-
ret med en ikrafttræden af de regler,
der er designet til dette system.
EjendomDanmark mener dertil, at
det således ene og alene er Skattemi-
nisteriets ansvar, at der er diskrepans
mellem det, der indkræves i ejen-
domsskatter de kommende år, og
Det bemærkes, at der er mangeårig
praksis i Danmark for, at skatter, der
opkræves på et foreløbigt grundlag,
efterreguleres både op og ned, når
skattegrundlaget er endeligt. Dette
sikrer, at skatteyderne betaler den
korrekte skat. Dette princip ligger
bl.a. til grund for forskudsopgørelsen
(foreløbig skattebetaling på forelø-
bigt grundlag) og årsopgørelsen (en-
delige skattebetaling på grundlag af
faktisk indkomst). Der vil derfor
også ske efterregulering af de forelø-
bige 2022- og 2023-vurderinger, så
det sikres, at alle ejendomsejere beta-
ler den korrekte skat.
Side 151 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0152.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
det, der burde være indkrævet, hvis
systemet hypotetisk set havde været
på plads.
EjendomDanmark er af den opfat-
telse, at hvis der skal foretages en ef-
terregulering, bør det derfor princi-
pielt set alene ske på en måde, der
kommer skatteyderne til gunst, da alt
andet vil være at straffe skatteyderne
for fejl og forsinkelser i Skattemini-
steriets arbejde, hvilket er både åben-
lyst urimeligt og principielt set stærkt
betænkeligt.
EjendomDanmark opfordrer derfor
på det kraftigste til, at efterregule-
ringsmodellen gentænkes, så der
alene foretages efterregulering, hvis
dette ikke er til ugunst for den kon-
krete skatteyder, hvilket også gælder
for dækningsafgiften.
Der henvises i øvrigt til kommenta-
ren til Accura om efterregulering.
Et rodet system præget af midlertidige ord-
ninger, undtagelser, særordninger, foreløbige
regler, efterregulering og andet
EjendomDanmark mener, at det
overordnet set er besynderligt at lade
de nye boligskatteregler træde i kraft,
selvom det nye vurderingssystem
endnu ikke er på plads, hvilket med-
fører, at der opstår behov for midler-
tidige ordninger og foreløbige regel-
sæt, der medvirker til at skabe alt an-
det end gennemsigtighed i reglerne.
EjendomDanmark mener, at det der-
imod havde været langt mere oplagt
at fastfryse ejendomsskatterne i kro-
ner og ører på det nuværende niveau
og fastholde dette (evt. løbende pris-
talsreguleret), indtil det nye system
var fuldt ud på plads, da dette også
Behovet for kommunikation i for-
bindelse med overgangen til de nye
ejendomsskatteregler, herunder for-
hold om efterregulering, anerkendes.
Det bemærkes, at Skatteforvaltnin-
gen har stort fokus på at forberede,
hvordan kommunikationen kan til-
rettelægges, så ejerne vejledes bedst
muligt om de nye ejendomsskatte-
regler. Der er allerede sendt det før-
ste vejledningsmateriale ud ifm. den
eksterne høring af hoved- og følge-
lovforslaget.
Der henvises i øvrigt til kommenta-
ren til Dansk
Side 152 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0153.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
ville fjerne behovet for en efterregu-
lering.
EjendomDanmark anfører, at hvis
Skatteministeriet fortsat insisterer på
den foreslåede model, er der til gen-
gæld et kraftigt behov for, at Skatte-
ministeriet yder en anselig pædago-
gisk og formidlende indsats over for
ejendomsejeren, da der ikke i til-
strækkelig grad taget højde herfor.
EjendomDanmark opfordrer derfor
til, at hovedlovforslaget sikrer, at
skattemyndighederne i langt højere
grad forpligtes til at understøtte bor-
gerens forståelse af systemet og bor-
gerens muligheder for at agere i
dette.
Ejendomsmæglerforening om imple-
mentering af bolig-skatteforliget fra
2024.
Manglende overvejelser om håndteringen af
yderligere forsinkelser
EjendomDanmark bemærker, at ho-
vedlovforslaget er bygget på den
præmis, at Skatteministeriets arbejde
med at udvikle det nye vurderingssy-
stem er på plads og klar til brug i
2026.
EjendomDanmark mener, at det gi-
vet erfaringer med systemet og ud-
viklingen indtil nu, er skråsikkert at
bygge arbejdet med reglerne på
denne præmis, og Skatteministeriet
synes ikke at have gjort tilstrækkelige
overvejelser over, hvordan det hånd-
teres, hvis/når systemet endnu en
gang forsinkes.
EjendomDanmark opfordrer derfor
kraftigt til, at der i hovedlovforslaget
eksplicit tages højde for yderligere
forsinkelser.
Dele af det nye vurderingssystem er
allerede nu idriftsat, og de første ca.
150.000 nye vurderinger er udsendt.
Der er tale om de første nye vurde-
ringer i over 10 år. De resterende
dele af det nye ejendomsvurderings-
system udvikles og tages i brug i lø-
bet af 2023 og 2024.
Hoved- og følgelovforslaget bygger
på udsendelsesplaner for de nye
ejendomsvurderinger, som er tryk-
prøvet af det uafhængige It-tilsyn på
Skatteministeriets område.
Side 153 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0154.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Skat af lejeværdi af egen bolig
EjendomDanmark vurderer, at hen-
visningen til statsskatteloven i ho-
vedlovforslagets § 1 er overflødig, og
kun medvirker til at forvirre mere
end at gavne, og at det burde være
tilstrækkeligt, at slå fast, at der beta-
les skat til staten efter reglerne i
denne lov.
Det bemærkes, at henvisningen til
statsskatteloven i hovedlovforslagets
§ 1 har til formål at tydeliggøre sam-
menhængen mellem ejendomsskatte-
loven og statsskatteloven. Denne
sammenhæng er i dag reguleret i
ejendomsværdiskattelovens § 1, og
da det er ikke hensigten at ændre
herpå, foreslås sammenhængen mel-
lem de to love videreført i hovedlov-
forslagets § 1.
Hovedlovforslagets § 1 sikrer, at der
ikke vil skulle beregnes skat af leje-
værdi af bolig i egen ejendom efter
statsskatteloven, hvis ejeren af ejen-
dommen er ejendomsværdiskatte-
pligtig efter ejendomsskatteloven.
Henvisningen til statsskatteloven be-
tyder også, at såfremt ejeren ikke er
skattepligtig efter ejendomsskattelo-
ven, vil ejendommen være omfattet
af reglerne om lejeværdi af egen bo-
lig i statsskatteloven.
EjendomDanmark bemærker dertil,
at det i bemærkningerne til § 1, stk.
1, 1. pkt., fremgår, at bestemmelsen
vil medføre, at der ikke skal beregnes
skat af lejeværdi af egen bolig efter
statsskattelovens regler,
”hvis
ejen-
dommen er omfattet af denne lov”
og at man i
”sådanne
tilfælde” vil
skulle betale skat til staten af ejen-
domsværdien.
EjendomDanmark vurderer, at for-
muleringen nærmest får det til at
fremstå som en undtagelse, at der
skal svares ejendomsskat efter
Lovbemærkningerne til hovedlov-
forslagets § 1 er tilpasset, så ejen-
domsværdibeskatningen efter hoved-
lovforslaget ikke fremstår som en
undtagelse til reglerne om beskatning
af lejeværdi efter statsskatteloven.
Side 154 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0155.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
reglerne i lovforslaget, som er det
modsatte af det, der faktisk er tilfæl-
det.
EjendomDanmark foreslår derfor, at
formuleringen af § 1, stk. 1, forsim-
ples, og at lovbemærkningen omskri-
ves, så det fremstår tydeligere, at lov-
forslaget er udgangspunktet for ejen-
domsbeskatningen i almindelighed.
Begrebet ”rådighed over”
EjendomDanmark vurderer, at for-
muleringen om rådighed i hovedlov-
forslagets § 1, stk. 2, bør styrkes, så
det i selve lovteksten gøres mere ty-
deligt, at der alene skal betales ejen-
domsværdiskat, hvis man har reel rå-
dighed over ejendommen til egen be-
boelse, hvorefter det vil være mere
klart, at en ejer fx i perioder med
større renoveringer eller lignende
ikke skal betale ejendomsværdiskat.
EjendomDanmark foreslår således,
at § 1, stk. 2, omformuleres som føl-
ger:
”Skattepligt
efter stk. 1 forud-
sætter, at ejeren, jf. § 2, har reel rå-
dighed over ejendommen til egen be-
boelse.”
Det fremgår af hovedlovforslagets §
1, stk. 2, at skattepligt for så vidt an-
går ejendomsværdiskat forudsætter,
at ejeren har rådighed over ejendom-
men til beboelse.
Det vurderes, at det med den fore-
slåede bestemmelse fremgår klart, at
det er en betingelse for ejendoms-
værdiskattepligt, at ejeren skal have
rådighed over ejendommen til bebo-
else. Det bemærkes, at lovbemærk-
ningerne om, at ejeren ikke vil skulle
betale ejendomsværdiskat af ejen-
dommen, hvis den fx er ubeboelig,
eller hvis ejeren fx endeligt har opgi-
vet sin boligret, er uddybet.
Undtagelser fra statsskatteloven
EjendomDanmark vurderer, at det er
mærkværdigt, at hovedlovforslagets §
1, stk. 4, beskriver forholdet mellem
statsskatteloven og ejendomsvurde-
ringsloven.
EjendomDanmark opfordrer derfor
til, at undtagelsen fra reglerne om
beskatning efter statsskatteloven
Hovedlovforslagets § 1, stk. 4, er en
videreførelse af ejendomsværdiskat-
telovens § 1, stk. 1, 3. pkt., og da ho-
vedlovforslaget bl.a. har til formål at
videreføre de gældende regler i ejen-
domsværdiskatteloven og lov om
kommunal ejendomsskat, foreslås
reglen videreført i hovedlovforslaget.
Side 155 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0156.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
beskrives i statsskatteloven eller i
ejendomsvurderingsloven.
Ejendomme omfattet af ejendomsværdiskat
EjendomDanmark vurderer, at ho-
vedlovforslagets § 3 om oplistning af
ejendomme, hvoraf der skal betales
ejendomsværdiskat, er unødigt rodet
formuleret. EjendomDanmark uddy-
ber dette med, at bestemmelsen ikke
er formuleret i mere generelle ter-
mer, at bestemmelsen indeholder en
række overgangsordninger, og regler
om ejendomsværdibeskatning af
ejendomme på Grønland og Færø-
erne og i udlandet.
EjendomDanmark foreslår derfor, at
kravene for, hvornår man er under-
lagt pligt til at betale ejendomsværdi-
skat, tydeliggøres sprogligt, og at
overgangsordningerne behandles i et
separat stykke, så det tydeliggøres, at
der er tale om overgangsordninger.
Hovedlovforslagets § 3 har til formål
at videreføre ejendomsværdiskattelo-
vens § 4, og bestemmelsen er således
opretholdt i sin nugældende form.
Det bemærkes imidlertid, at angi-
velse af de ejendomsværdiskatteplig-
tige ejendomme beliggende i udlan-
det, på Færøerne eller i Grønland er
udskilt til et særskilt stykke med det
formål at gøre bestemmelsen mere
tilgængelig.
Overgangsordninger for ejendomsværdiskat
EjendomDanmark bemærker, at der
med hovedlovforslagets § 3, stk. 1,
nr. 7 og 8, indføres to overgangsord-
ninger for ”udlejningsejendomme
med tre til seks boligenheder, hvor
mere end én lejlighed den 27. april
var beboet af ejerne” og for ”ejen-
domme til helårsbeboelse, som inde-
holder flere end to boligenheder”,
hvor det i begge tilfælde er en betin-
gelse, at i ”indkomståret 1999 var
undergivet en standardiseret leje-
værdiberegning efter reglerne i lig-
ningsloven”.
Der kan fortsat være ejere i mindre
udlejningsejendomme, som er om-
fattet af de nævnte overgangsordnin-
ger. At afskaffe disse vil betyde, at
ejerne i stedet for at være omfattet af
ejendomsskattelovens regler om
ejendomsværdiskat vil skulle betale
skat efter statsskattelovens regler.
Det vil for de flestes vedkommende
betyde en hårdere beskatning end
den beskatning, ejerne hidtil har væ-
ret omfattet af.
Det er ikke hensigten at stramme be-
skatningen for ejere af mindre udlej-
ningsejendomme, hvorfor de
Side 156 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0157.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
EjendomDanmark vurderer, at be-
grundelsen for eksistensen og opret-
holdelsen af disse overgangsordnin-
ger er utilstrækkeligt beskrevet i be-
mærkningerne. EjendomDanmark
foreslår derfor, at Skatteministeriet i
bemærkningerne uddyber baggrun-
den for overgangsordningerne og de-
res indretning.
gældende overgangsordninger fore-
slås videreført. Som det fremgår af
lovbemærkningerne i hovedlov-
forslaget, vil der være færre og færre
ejendomme, der omfattes af reglerne
på sigt. Lovbemærkningerne er til-
passet, så det også fremgår, hvorfor
det er nødvendigt at opretholde disse
overgangsordninger.
Ejendomme omfattet af grundskyld
EjendomDanmark bemærker, at det
i hovedlovforslagets § 4, stk. 1, fore-
slås, at der skal ”betales skat til kom-
munen af fast ejendom beliggende i
Danmark, for hvilke der efter ejen-
domsvurderingsloven er foretaget en
ansættelse af grundværdien”, og at
det beskrives i bemærkningerne, at
forslaget indebærer, ”at der som ud-
gangspunkt vi skulle betales grund-
skyld af grundværdien af al fast ejen-
dom i Danmark.”
EjendomDanmark vurderer, at be-
stemmelsen og bemærkningen i util-
strækkelig grad forholder sig til be-
skatningen af erhvervsejendomme,
da EjendomDanmark er af den op-
fattelse, at der ikke betales grund-
skyld for erhvervsejendomme, men
at ejerne i stedet (kan) pålægges dæk-
ningsafgift. EjendomDanmark me-
ner ikke, at det kan være hensigten at
ændre så grundlæggende i regelsæt-
tet, hvorfor både bestemmelse og
bemærkninger bør præciseres.
EjendomDanmark foreslår dertil, at
det til bestemmelsen tilføjes, at ejen-
domme, der anvendes til kontor,
Det er ikke korrekt, når Ejendom-
Danmark påpeger, at erhvervsejen-
domme ikke betaler grundskyld, men
i stedet pålægges dækningsafgift.
Det vurderes derfor, at når den i ho-
vedlovforslaget foreslåede § 4, stk. 1,
fastsætter, at der skal betales grund-
skyld af fast ejendom beliggende i
Danmark, er den en korrekt videre-
førelse af § 1, stk. 1, i lov om kom-
munal ejendomsskat.
Side 157 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0158.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
forretning, fabrik, værksted eller lig-
nende, ikke kan pålægges grundskyld.
Grundskyld af andre ejendomme end ejer-
boliger, der alene er ejet af fysiske personer
EjendomDanmark vurderer, at der i
bemærkningerne til hovedlovforsla-
gets § 4, stk. 2, må være tale om en
fejl, når der henvises til stk. 3, der
omhandler afdøde ægtefæller og dis-
ses betaling af grundskyld. Det er
EjendomDanmarks vurdering, at der
i stedet bør henvises til stk. 4.
EjendomDanmark foreslår derfor, at
henvisningen rettes, eller
hvis
EjendomDanmarks vurdering er for-
kert
at den beskrevne bemærkning
uddybes.
Det vurderes, at henvisningen til stk.
3 i lovbemærkningerne til hovedlov-
forslagets § 4, stk. 2, er korrekt.
Som det fremgår af lovbemærknin-
gerne, henvises der til stk. 3, fordi
der er tale om en undtagelse til reg-
len i stk. 2 om, at grundskyld påhvi-
ler fysiske personer, der ejer ejen-
dommen i henhold til et autoritativt
register.
Det anerkendes dog, at den foreslå-
ede stk. 2 også burde henvise til den
foreslåede stk. 4, for så vidt angår fy-
siske personer undtaget fra ind-
komstskat, jf. kildeskattelovens § 3,
stk. 1. Henvisningen er indsat i lov-
forslaget.
Inddrivelse af grundskyld
EjendomDanmark vurderer, at det er
rodet at have regler i hovedlovforsla-
gets § 4, der overordnet fastsætter
rammerne for grundskylden som be-
skatningsform, og som samtidigt be-
skriver teknikaliteterne vedrørende
inddrivelse, da der er tale om to for-
skellige emner, der bør behandles se-
parat, hvis målet med loven også er
at gøre reglerne nemmere at navigere
i for brugerne.
EjendomDanmark foreslår derfor, at
hovedlovforlagets § 4, stk. 5-8, ud-
skilles i en særskilt bestemmelse.
Reglerne om inddrivelse af grund-
skyld og dækningsafgift, som er om-
fattet af den foreslåede pante- og
fortrinsret, adskiller sig fra de almin-
delige regler om inddrivelse. Det
vurderes derfor mest hensigtsmæs-
sigt at have reglerne i den pågæl-
dende særlov.
Forslag til ejendomsskatteloven er
dog en skattelov, ligesom fx kilde-
skatteloven og selskabsskatteloven,
hvorfor det ikke er vurderet hen-
sigtsmæssigt, at loven indeholder se-
parate kapitler eller bestemmelser
om inddrivelse af de i loven fastsatte
Side 158 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0159.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
skatter. Det vurderes derfor mest
hensigtsmæssigt, at den nuværende
placering fastholdes.
Offentlighedens adgang til oplysninger om
grundskyld
EjendomDanmark vurderer, at for-
muleringerne af hovedlovforslagets §
4, stk. 5, 3. pkt., og § 4, stk. 8, 2. pkt.,
strider mod hinanden, da der ikke
både kan være et krav om, at oplys-
ninger om skyldig grundskyld skal
være offentligt tilgængelige samtidig
med, at man lader det være op til eje-
ren at afgøre, om dette skal være til-
fældet.
EjendomDanmark har forståelse for,
at ordningen beskrevet i § 4, stk. 5,
anses som midlertidig, men dette
fremgår imidlertid ikke af lovteksten,
men alene af bemærkninger, hvorfor
lovteksten som sådan fremstår som
internt selvmodsigende, hvilket er
åbenlyst uhensigtsmæssigt.
EjendomDanmark foreslår derfor, at
midlertidigheden i forhold til offent-
lighedens adgang til oplysninger ty-
deliggøres i selve lovteksten. Ejend-
omDanmark foreslår ydermere, at
alle bestemmelser om offentlighe-
dens adgang til oplysninger om skyl-
dig grundskyld samles i én bestem-
melse frem for i to, som det er tilfæl-
det i forslaget.
Den i hovedlovforslaget foreslåede §
4, stk. 8, 2. pkt., udgår af lovforsla-
get. Hertil bemærkes det, at den fo-
reslåede § 11, stk. 8, 2. pkt., som har
samme ordlyd, men omhandler dæk-
ningsafgift i stedet for grundskyld,
også udgår.
Hovedlovforslagets §§ 4, stk. 8, 2.
pkt., og 11, stk. 8, 2. pkt., havde til
hensigt at bemyndige skatteministe-
ren til at fastsætte nærmere regler om
udstilling af oplysningerne på ejen-
domsdatarapporten med ejerens
samtykke, når dette kan systemun-
derstøttes af Skatteforvaltningen.
Samtidigt var det tænkt, at bestem-
melserne i §§ 4, stk. 5, 3. pkt., og 11,
stk. 5, 3. pkt., samtidigt skulle ophæ-
ves ved lov.
Det anerkendes, at den ovenfor be-
skrevne løsningsmodel kan omfattes
som selvmodsigende, hvorfor ho-
vedlovforslagets §§ 4, stk. 8, 2. pkt.,
og 11, stk. 8, 2. pkt., udgår af lov-
forslaget.
Det er hertil hensigten, at §§ 4, stk. 5,
3. pkt., og 11, stk. 5, 3. pkt., på sigt
ophæves ved lov, når Skatteforvalt-
ningen kan systemunderstøtte udstil-
lingen på ejendomsdatarapporten.
Inddrivelse af skyldig grundskyld
Side 159 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0160.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
EjendomDanmark mener, at hoved-
lovforslagets § 4, stk. 6, (vedrørende
at skyldig grundskyld kan overdrages
til den statslige restanceinddrivelses-
myndighed, og at denne myndighed
ved ejerskifte kan inddrive den skyl-
dige grundskyld hos den nye ejer ved
at foretage udlæg i ejendommen)
principielt er meget betænkelig.
EjendomDanmark uddyber dette
med, at det er og bliver åbenlyst uri-
meligt over for en ny ejer at skulle
hæfte for tidligere ejeres eventuelle
misligholdte skattegæld, og ikke
mindst når man erindrer, at køberens
adgang til oplysninger om omfanget
af denne skattegæld med hovedlov-
forslagets § 4, stk. 8, skal afhænge af
ejendomssælgeren samtykke.
EjendomDanmark foreslår derfor, at
§ 4, stk. 6, 2. pkt., udgår og erstattes
med en bestemmelse om, at mislig-
holdt grundskyldsgæld, som en kø-
ber ved købet af den berørte ejen-
dom ikke har haft åben adgang til at
kende til eller til at kende det fulde
omfang af, ikke kan opkræves fra
denne køber. EjendomDanmark fo-
reslår videre, at det i bemærknin-
gerne endvidere bør understreges, at
inddrivelse hos en ny ejer via udlæg i
en ejendom bør behandles som en
absolut undtagelse af skattemyndig-
hederne.
Som det fremgår af boligskatteforli-
get, skal den særlige hæftelse for
ejendomsskatter (pante- og fortrins-
retten), som har været gældende si-
den 8. juli 1840, videreføres.
I relation til hovedlovforslagets § 4,
stk. 8, 2. pkt., som omhandler udstil-
ling af skyldig grundskyld og dæk-
ningsafgift på ejendomsdatarappor-
ten, bemærkes det, at det i ejendoms-
handler er almindelig praksis, at eje-
ren eller dennes rådgiver indhenter
ejendomsdatarapporten, så potenti-
elle købere kan blive bekendt med
oplysninger om den pågældende
ejendom, herunder ubetalte ejen-
domsskatter. Ligeledes er den fore-
slåede § 4, stk. 6, 2. pkt., en viderefø-
relse af kommunal praksis.
Det bemærkes hertil, at hovedlov-
forslagets § 4, stk. 8, 2. pkt., udgår af
hovedlovforslaget og erstattes af en
adgang til oplysninger via skriftlig el-
ler telefonisk henvendelse til Skatte-
forvaltningen i en overgangsperiode.
Der henvises til kommentaren oven-
for.
Offentlige ejendommes fritagelse for grund-
skyld
EjendomDanmark bemærker, at det
foreslås i hovedlovforslagets § 5, stk.
1, at en række offentlige ejendomme
skal fritages fra grundskyld, og at det
fremgår af bemærkningerne, at
Det bemærkes, at det ikke er korrekt,
at erhvervsejendomme (ejendomme,
der anvendes til kontor, forretning,
hotel, fabrik, værksted og lignende)
ikke kan pålignes grundskyld og
Side 160 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0161.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
”ejendomme, der lejes
af staten, en
region eller en kommune, ikke vil
omfattes af fritagelsen, selvom ejen-
dommen anvendes i statsligt, regio-
nalt eller kommunalt øjemed.”
EjendomDanmark vurderer, at der
intet forkert er i bemærkningen, men
at det bør tilføjes, at sådanne lejede
ejendomme ofte vil være fritaget for
grundskyld, hvis der er tale om er-
hvervsejendomme, da disse ejen-
domme i stedet (kan) pålægges dæk-
ningsafgift.
dækningsafgift på samme tid. Pålig-
ning af grundskyld af erhvervsejen-
domme udelukker ikke påligning af
dækningsafgift og omvendt. For er-
hvervsejendomme gælder, at dæk-
ningsafgift ikke kan pålignes, hvis
ejendommen er objektivt fritaget for
grundskyld. Hvis en erhvervsejen-
dom er objektivt fritaget for grund-
skyld, vil den således heller ikke
kunne pålignes dækningsafgift. Disse
regler foreslås videreført i hovedlov-
forslaget.
Det bemærkes videre, at det alene er
offentlige ejendomme (ejendomme,
er er ejet af staten, kommunerne eller
regionerne), og som er objektivt fri-
taget for grundskyld, der i stedet kan
pålægges dækningsafgift.
Idrætsanlægs fritagelse for grundskyld
EjendomDanmark bemærker, at det
foreslås i hovedlovforslagets § 7, stk.
1, nr. 2, at idrætsanlæg ejet af sports-
foreninger m.m. kan fritages fra
grundskyld for den del af ejendom-
men, der direkte eller indirekte an-
vendes til sport og idræt, og at det
fremgår af bemærkningerne, at den
del af et anlæg, der benyttes til klub-
og mødeaktiviteter, restaurant eller
lignende, ikke vil kunne blive omfat-
tet af fritagelsen.
EjendomDanmark vurderer, at
denne undtagelse fra muligheden for
fritagelse er overdreven og vidner
om en manglende forståelse for bru-
gen af sådanne anlæg, da klub- og
mødeaktiviteter vil være en lige så in-
tegreret del af klubbers og forenin-
gers liv som selve sportsudøvelsen
Det bemærkes, at hovedlovforslagets
§ 7, stk. 1, nr. 2, har til formål at vi-
dereføre § 8, stk. 1, litra b, 1. pkt., i
lov om kommunal ejendomsskat,
hvorefter det også alene er de dele af
idrætsanlægget, der anvendes til di-
rekte eller indirekte sportslig aktivi-
tet, der kan fritages, mens fx restau-
rant eller mødelokaler ikke kan frita-
ges. Formuleringen er således opret-
holdt.
Side 161 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0162.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
og ofte endda en forudsætning for,
at klubben og foreningen kan udøve
sin aktivitet.
EjendomDanmark foreslår derfor, at
undtagelsen af den del af anlægget,
der anvendes til klub- og mødeaktivi-
teter, udgår.
Delvis fritagelse for grundskyld
EjendomDanmark bemærker, at det
foreslås i hovedlovforslagets § 7, stk.
2, at der for ejendommene oplistet i
§ 7, stk. 1, kan ske en delvis fritagelse
for grundskyld, hvis kun en del af
ejendommen opfylder betingelserne
for fritagelse, og at det fremgår af
bemærkningerne, at når en kom-
mune varsler Skatteforvaltningen om
en fritagelse for grundskyld, kan
Skatteforvaltningen inddrage kom-
munen i vurderingen af, hvor stor en
del af ejendommen, der kan henføres
til den fritagne del.
EjendomDanmark vurderer ikke, at
Skatteforvaltningen er i stand til at
foretage den nævnte vurdering uden
at inddrage kommunen, der har det
nødvendige lokalkendskab og kend-
skab til ejendommens faktiske an-
vendelse. Derudover mener Ejend-
omDanmark, at det er bureaukratisk
at lade kommunen tage en beslut-
ning om delvis fritagelse, hvorefter
Skattemyndigheder foretager forde-
lingen heraf på ejendommen og ef-
terfølgende tilpasser vurderingen for
til slut at give kommunen besked
herom. EjendomDanmark mener, at
det er langt mere oplagt fortsat at
lade kommunen træffe beslutningen
om hvor stor en del af en ejendom,
Der henvises til kommentaren oven-
for om, at kompetencefordelingen
mellem staten og kommunerne er
præciseret og uddybet i hovedlov-
forslaget.
Side 162 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0163.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
der delvist skal fritages og alene
overlade vurderingen af denne del af
ejendommen til vurderingsmyndig-
heden.
EjendomDanmark foreslår derfor, at
§ 7, stk. 2, tilrettes, så det fremgår, at
Skatteforvaltningen er forpligtet til at
følge kommunens anvisning af hvor
stor en del af en ejendom, der skal
fritages for grundskyld, og at samme
ændring bør foretages i § 5, stk. 2.
Fritagelse for stigning i grundskyld som
følge af ændret plangrundlag
EjendomDanmark mener, at kom-
munalbestyrelsen bør skulle og ikke
blot kunne fritage en ejendom helt
eller delvist for grundskyld, hvis
kommunalbestyrelsen via et ændret
plangrundlag er skyld i en skattestig-
ning, selvom der ikke er foretaget
ændringer i den konkrete ejendom
eller dens brug. EjendomDanmark
foreslår derfor, at
ordet ”kan” i ho-
vedlovforslagets § 8, stk. 1, erstattes
af ordet ”skal”.
Hovedlovforslagets § 8 har til formål
at videreføre § 8 A i lov om kommu-
nal ejendomsskat, hvorefter kommu-
nalbestyrelsen
kan
meddele hel eller
delvis fritagelse for stigning i grund-
skylden, hvor grundværdien er steget
med mere end 20 pct. som følge af
ændret plangrundlag. Det vil derfor
fortsat skulle være op til kommunal-
bestyrelsen at vurdere, om der i disse
situationer skal ske fritagelse for
grundskyld, hvorfor formuleringen
er opretholdt. Det bemærkes, at
kommunalbestyrelsen imidlertid
li-
gesom efter gældende ret
vil skulle
fritage for hele stigningen i grund-
skylden, når stigningen skyldes et
ændret plangrundlag, der giver mu-
lighed for en planlagt anvendelse til
opførelse af vindmølle- eller solcelle-
anlæg.
Der henvises i øvrigt til kommenta-
ren til Accura om, at hovedlovforsla-
gets § 8 er rykket til hovedlovforsla-
gets § 10.
Side 163 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0164.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
EjendomDanmark bemærker, at det
videre foreslås i hovedlovforslagets §
8, stk. 1, at det skal være en betin-
gelse, at grundværdien er steget mere
end 20 pct. som følge af det ændrede
plangrundlag, før der kan meddeles
hel eller delvis fritagelse for grund-
skyld. EjendomDanmark mener, at
20-procentstærsklen stammer fra et
forsøg på at mime 20-procentsreglen
i ejendomsvurderingsloven, men at
der dog ingen sammenhæng er mel-
lem de to, og 20 pct. stigning i
grundværdien er en meget voldsom
stigning.
Det er derfor EjendomDanmarks
opfattelse, at en ejendomsejer selv-
sagt bør kompenseres, hvis en kom-
mune vælger de facto at hæve ejen-
domsskatten gennem et ændret plan-
grundlag. EjendomDanmark foreslår
derfor, at 20-procentstærsklen udgår
af bestemmelsen eller som minimum
reduceres betydeligt.
Det bemærkes, at hovedlovforslagets
§ 8, stk. 1, har til formål at videreføre
§ 8 A, stk. 1, i lov om kommunal
ejendomsskat, hvorefter kommunal-
bestyrelsen kan meddele hel eller del-
vis fritagelse for stigning i grundskyl-
den, hvor grundværdien er steget
med mere end 20 pct. som følge af
ændret plangrundlag, hvorfor kravet
om de 20 pct. er opretholdt.
Det bemærkes i øvrigt, at der ikke
vurderes at være en sammenhæng
mellem dette 20 pct.-krav og reglerne
om forsigtighedsprincippet og den
fastsatte skønsmargin på plus/minus
20 pct. i forbindelse med genopta-
gelse af og klage over en ejendoms-
vurdering.
EjendomDanmark mener desuden,
at det ikke efter hovedlovforslagets §
8, stk. 1, er klart, hvor kompetencen
til at vurdere, om et ændret plan-
grundlag er årsag til en ændring af en
ejendomsvurdering, ligger. Ejendom-
Danmark spørger dertil, om det er
kommunen eller Skattemyndighe-
derne, der skal afgøre dette, og hvor-
dan en sådan beslutning evt. kan
prøves af de berørte.
EjendomDanmark foreslår derfor, at
reglerne og bemærkningerne hertil
uddybes, så både kompetenceforde-
lingen mellem kommunen og
Der henvises til kommentaren oven-
for om, at kompetencefordelingen
mellem staten og kommunerne er
præciseret og uddybet i hovedlov-
forslaget.
Side 164 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0165.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Skattemyndighederne og borgernes
klagemuligheder bliver tydeliggjort.
Dækningsafgiftspligtige ejendomme
EjendomDanmark mener ikke, at det
er tilstrækkeligt beskrevet, hvilke ty-
per af ejendomme, der efter praksis
ikke kan pålægges dækningsafgift, og
at det vist hidtil har været en vis
praksis, hvad angår bl.a. museer, sko-
ler og redningsstationer.
EjendomDanmark foreslår derfor, at
bemærkningerne til hovedlovforsla-
gets § 12 uddybes, så den hidtidige
praksis, hvad angår ejendomme, der
ikke kan pålægges dækningsafgift,
dvs. ejendomme, som ikke er dækket
af formuleringen
”og
lignende øje-
med”, gøres tydeligere.
Der henvises til kommentaren til
Dansk Erhverv om dækningsafgif-
tens anvendelsesområde for er-
hvervsejendomme.
Der henvises i øvrigt til kommenta-
ren til Danske Advokater om, at det
ikke er hensigten, at lovbemærknin-
gerne udtømmende skal opregne
dækningsafgiftspligtig og ikke-dæk-
ningsafgiftspligtige ejendomme.
Grundværdi under offentlige ejendomme i
forbindelse med beregning af dækningsafgift
EjendomDanmark vurderer, at der
ikke er noget til hinder for, at offent-
lige ejendomme undtages fra forsig-
tighedsprincippet, og EjendomDan-
mark heller ikke har en holdning til,
om det skal være tilfældet. Dog me-
ner EjendomDanmark, at der i be-
mærkningerne mangler en forklaring
på, hvorfor forsigtighedsprincippet
ikke skal gælde for offentlige ejen-
domme. EjendomDanmark foreslår
derfor, at dette uddybes i bemærk-
ningerne.
Der henvises til kommentaren til
Dansk Industri om beskatnings-
grundlaget for dækningsafgiften af
offentlige ejendomme.
Dato for ophør af dækningsafgift
EjendomDanmark bemærker, at det
foreslås i hovedlovforslagets § 21, at
beslutning om at pålægge eller ændre
Side 165 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0166.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
dækningsafgift har virkning fra først-
kommende 1. januar, og at ophør af
dækningsafgift for en ejendom ligele-
des har virkning fra førstkommende
1. januar.
Da EjendomDanmark vurderer, at
der er tale om to forskellige situatio-
ner, foreslår EjendomDanmark, at
bestemmelsen om håndteringen af
ophør af dækningsafgiften bør ud-
skilles i et nyt stk. 2.
EjendomDanmark mener derudover,
at hovedlovforslagets § 21 er formu-
leret knudret og foreslår, at hele § 21
omformuleres, så de forskellige situ-
ationer for ophør af dækningsafgift,
præsenteres tydeligere.
Det bemærkes, at hovedlovforslagets
§ 21, stk. 2, vedrører ind- og udtræ-
den af dækningsafgiften i forbindelse
med ambassadeejendomme, hvorfor
bestemmelsen er opretholdt i ét
stykke.
Det vurderes, at hovedlovforslagets
§ 21 er formuleret tilstrækkeligt klart,
hvorfor formuleringen er opretholdt.
EjendomDanmark vurderer videre,
at det er besynderligt, at ophør af
dækningsafgift ifølge reglerne altid
finder sted den 1. januar med undta-
gelse af én bestemt situation jf. § 21,
stk. 2, 3. pkt., og at det desuden be-
tyder, at ejeren af en ejendom, der
fritages for dækningsafgift, kan risi-
kere at skulle betale afgiften for store
dele af et kalenderår, hvor ejendom-
men ellers er fritaget.
EjendomDanmark foreslår derfor, at
reglerne tilpasses, så det dækningsaf-
giften ophører fra den dato, som
kommunalbestyrelsen vedtager, dog
mindst én gang pr. kvartal.
Der henvises til kommentaren til
Dansk Industri om virkningstids-
punkt for grundskyld og dækningsaf-
gift.
EjendomDanmark foreslår derud-
over en rettelse i bemærkningerne,
da EjendomDanmark vurderer, at
der må være tale om en trykfejl, når
Det bemærkes, at lovbemærknin-
gerne er tilpasset, så der henvises til
stk. 2 i stedet for stk. 3.
Side 166 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0167.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
det i bemærkninger fremgår, at ”op-
hører dækningsafgiften for en ejen-
dom efter lovforslagets §§ 11 eller
12, sker dette fra og med førstkom-
mende 1. januar, jf. dog stk. 3”, da
der i § 21 ikke er et stk. 3.
Grundbeløb og regulering af sats for ejen-
domsværdiskat
EjendomDanmark vurderer, at be-
skrivelsen i § 22, stk. 3 og 4, af, hvor-
dan grundbeløbet reguleres med
ejendomsværdiindekset, er unødigt
rodet formuleret og besværliggør en
intuitiv forståelse af reguleringsme-
kanismen.
EjendomDanmark foreslår derfor, at
bestemmelsen justeres sprogligt med
henblik på at gøre det nemmere for
ikke-eksperter at gennemskue regule-
ringsmekanismen.
Det bemærkes, at hovedlovforslagets
§ 22, stk. 3 og 4, om udarbejdelse af
et ejerboligværdiindeks skal inde-
holde en række nødvendige oplys-
ninger om datagrundlag, startværdi,
regulering og afrunding mv. Dette er
således nødvendigt, men kan imidler-
tid forekomme omstændeligt, hvor-
for der i lovbemærkningerne er ind-
sat et eksempel, der illustrerer fast-
læggelsen af ejerboligværdiindekset
og reguleringen af progressionsgræn-
sen.
Loft over dækningsafgift for offentlige ejen-
domme
EjendomDanmark vurderer, at det er
unødigt kompliceret at fastsætte
kommunespecifikke lofter for dæk-
ningsafgiften for offentlige ejen-
domme. EjendomDanmark har in-
gen holdning til niveauet for dæk-
ningsafgiften for offentlige ejen-
domme, men det er generelt uhen-
sigtsmæssigt at komplicere reglerne
mere, end godt er.
EjendomDanmark foreslår derfor, at
der for offentlige ejendomme fast-
sættes et generelt loft for dæknings-
afgiften, ligesom det er tilfældet for
erhvervsejendommene.
Der henvises til kommentaren til
Danske Advokater om, at hovedlov-
forslaget er tilpasset, så der for hvert
af kalenderårene 2024-2028 vil
kunne opkræves dækningsafgift af
offentlige ejendomme med et beløb
svarende til det, der blevet opkrævet
for skatteåret 2023, og at bilag 2 som
følge heraf er udgået af hovedlov-
forslaget.
Side 167 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0168.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
EjendomDanmark vurderer yder-
mere, at det er problematisk, at sat-
serne for offentlige ejendomme (bi-
lag 2) ikke er medtaget i høringen, da
det gør det svært for ikke mindst
kommunerne at forholde sig de bud-
getmæssige konsekvenser af reglerne.
EjendomDanmark mener derfor, at
der skabes en budgetmæssig usikker-
hed, der kan have negativ indflydelse
også på borgerne og det private er-
hvervsliv, hvis kommunerne økono-
misk kompensere for denne usikker-
hed andetsteds i deres budgetlæg-
ning.
EjendomDanmark foreslår derfor
også, at Skatteministeriet hurtigst
muligt sikrer en supplerende høring
af især kommunerne over hovedlov-
forslagets bilag 2.
Der henvises til kommentaren til
Danske Advokater om, at hovedlov-
forslagets bilag 2 er udgået.
Opkrævning af grundskyld og dækningsaf-
gift hos hovedejer
EjendomDanmark bemærker, at det
foreslås i hovedlovforslagets § 33,
stk. 2, at grundskyld og dækningsaf-
gift for andre ejendomme end ejer-
boliger, der alene er ejet af fysiske
personer, skal opkræves hos ejen-
dommes hovedejer, samt regler for
håndtering af ikke-rettidig betaling.
Da EjendomDanmark vurderer, at
der er tale om to forskellige emner,
foreslår EjendomDanmark, at § 33,
stk. 2, deles i to dele.
Hovedlovforslagets § 33, stk. 2, om-
handler overordnet opkrævning af
grundskyld og dækningsafgift i til-
fælde, hvor der er to eller flere ejere
af ejendomme, som opkræves via
skattekontoen, herunder det indbyr-
des forhold mellem ejerne.
Det vurderes derfor, at der er den
nødvendige sammenhæng i hoved-
lovforslagets § 33, stk. 2.
Forfald på et tidspunkt, hvor der endnu
ikke foreligger en vurdering
Side 168 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0169.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
EjendomDanmark foreslår, at det i
hovedlovforslagets § 33, stk. 2, 3.
pkt. foreslås, at forfalder en rate af
grundskyld eller dækningsafgift på et
tidspunkt, hvor vurderingen foreta-
get det forudgående kalenderår
endnu ikke er offentliggjort, kan
grundskylden og dækningsafgiften
opkræves sammen med den følgende
rate, og at det fremgår i bemærknin-
gerne, at bestemmelsen bør finde an-
vendelse i de tilfælde, hvor en vurde-
ring er få måneder forsinket, og at
det derfor vurderes administrativt
uproportionelt at genere og udsende
foreløbige opkrævninger.
EjendomDanmark vurderer, at det er
uklart, hvornår ministeriet mener, at
hovedlovforslagets § 33, stk. 3, 2.
pkt., reelt bør finde anvendelse.
EjendomDanmark foreslår derfor, at
bemærkningerne herom uddybes.
EjendomDanmark vurderer yder-
mere, at det er uhensigtsmæssigt, at
en udskydelse af en opkrævning kan
ske, uden at der foreligger en forplig-
telse til at informere en berørt ejen-
domsejer. EjendomDanmark fore-
slår derfor, at skattemyndighederne
pålægges at informere de berørte
ejendomsejere, såfremt skattemyn-
dighederne gør brug af bestemmel-
sen og udskyder en opkrævning af
grundskyld eller dækningsafgift.
Det anerkendes, at forholdet mellem
1. og 2. pkt. i hovedlovforslagets §
33, stk. 3, ikke har været beskrevet
tilstrækkeligt klart.
2. pkt. er derfor udtaget af hovedlov-
forslaget med den virkning, at alene
1. pkt. vil bestå.
Det vil betyde, at i de tilfælde, hvor
ejendomsvurderingen endnu ikke er
offentliggjort, således at den ikke kan
danne beskatningsgrundlag for årets
1. rateopkrævning, vil raten blive op-
gjort foreløbigt på baggrund af den
seneste offentliggjorte ejendomsvur-
dering.
Det bemærkes, at hvis der ikke fin-
des en senest offentliggjort ejen-
domsvurdering, fx fordi det er tale
om en nyopstået ejendom, fastsættes
der et foreløbigt beskatningsgrundlag
for grundskyld efter hovedlovforsla-
gets § 17, stk. 4, og for dækningsaf-
gift efter § 20, stk. 3.
Tilbagebetaling af for meget opkrævet
grundskyld eller dækningsafgift
EjendomDanmark foreslår, at der ef-
ter bemærkningen til hovedlovforsla-
gets § 33, stk. 4, om, at der ikke er
noget til hinder for, at
Det bemærkes, at lovbemærkninger
er tilpasset i overensstemmelse med
forslaget.
Side 169 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0170.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
tilbagebetalingen vil ske med den
førstkommende rate i et efterføl-
gende kalenderår, bør tilføjes: ”, hvis
dette er den hurtigst mulige tilbage-
betaling”. EjendomDanmark bemær-
ker, at der ikke er noget forkert i be-
mærkningen, men at det bør under-
streges endnu tydeligere, at tilbage-
betalingen skal ske hurtigst muligt.
Opkrævning i forbindelse med klage
EjendomDanmark bemærker, at det
foreslås i hovedlovforslagets § 34, at
klage over ansættelse af en ejen-
domsskat ikke har opsættende virk-
ning, og at en klage kan medføre en
ændret ansættelse af skatten og en ef-
terfølgende berigtigelse.
EjendomDanmark vurderer, at be-
stemmelsen ikke i tilstrækkelig grad
sikrer ejendomsejerens retssikkerhed,
og at det er skattemyndighedernes
ansvar at sikre en retmæssig opkræv-
ning på et retvisende grundlag.
EjendomDanmark foreslår derfor, at
der i reglerne skal indføres en garanti
for, at en klage over skattemyndighe-
dernes ansættelse af ejendomsværdi-
skat, grundskyld eller dækningsafgift
kan medføre en berigtigelse af ansæt-
telsen til ugunst for klageren sam-
menlignet med den situation, der
blev klaget over.
Der henvises til kommentaren til BL
Danmarks Almene Boliger om op-
sættende virkning.
Skatterabat
Til den foreslåede metode til opgø-
relse af den samlede rabat i ejen-
domsværdiskat og grundskyld be-
mærker EjendomDanmark, at det er
beskrevet i bemærkningerne, at det
Det bemærkes, at hovedlovforslagets
§ 40 er tilpasset således, at der er ind-
sat en bestemmelse, hvoraf der føl-
ger, at skatterabatten er nominel, jf.
dog hovedlovforslagets §§ 41 og 42.
Side 170 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0171.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
fremgår af boligskatteforliget, at ra-
batten som udgangspunkt vil blive
fastholdt nominelt i efterfølgende år,
og at den nominelle fastholdelse af
en samlede rabat vil indebære, at
skatterabatten som udgangspunkt vil
være et fastlåst beløb og være uaf-
hængigt af den fremtidige prisudvik-
ling og de fremtidige offentlige vur-
deringer.
EjendomDanmark vurderer, at det er
problematisk, at dette grundlæg-
gende element alene er beskrevet i
bemærkningerne. EjendomDanmark
foreslår derfor, at der indsættes en
bestemmelse, der fastlægger dette.
Hovedlovforslagets §§ 41 og 42 re-
gulerer, i hvilke tilfælde skatterabat-
ten påvirkes og nedsættes. Skattera-
batten nedsættes permanent ved del-
vis ejerskifte, medmindre ejerskifte
sker til en ægtefælle. Videre nedsæt-
tes skatterabatten midlertidigt i til-
fælde, hvor den opgjorte ejendoms-
værdiskat og grundskyld for et ind-
komstår er mindre end skatterabat-
ten. Desuden nedsættes skatterabat-
ten midlertidigt ved udlejning eller i
andre tilfælde, der gør, at ejendom-
men ikke kan tjene til bolig for eje-
ren.
Grundskyld i 2024 og 2025
EjendomDanmark bemærker, at det
foreslås, at der indføres en stignings-
begrænsningsordning for grundskyld,
og at det fremgår af bemærknin-
gerne, at ”den foreslåede regel i stk.
3 alene vil finde anvendelse, såfremt
grundskylden for kalenderåret 2024
er grundskylden opgjort efter lov om
kommunal ejendomsskat”
EjendomDanmark foreslår, at hen-
visningen til stk. 3 skal rettes, da
henvisningen må være tale om en
fejl, idet der ikke er angivet noget
stk. 3 til hovedlovforslagets § 45.
Det bemærkes, at lovbemærknin-
gerne er tilpasset, så der henvises til
stk. 2 i stedet for stk. 3.
Opgørelse af lån til betaling af de samlede
stigninger i grundskyld og ejendomsværdi-
skat
EjendomDanmark vurderer, at det i
bemærkningerne til hovedlovforsla-
gets § 47 ikke med tilstrækkelig klar-
hed er beskrevet, hvorfra
Det følger af boligskatteforliget, at
bagatelgrænsen for lån efter den per-
manente indefrysningsordning udgør
500 kr. i 2017-niveau.
Side 171 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0172.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
bagatelgrænsen på de 234 kroner
(2010-niveau) stammer, ligesom det
er medvirkende til at skabe uigen-
nemskuelighed, at tallet er opgjort i
2010-niveau og ikke i nutidsniveau.
Eftersom stigningen for henholdsvis
ejendomsværdiskat og grundskyld
opgøres hver for sig, så er bagatel-
grænsen opdelt i to bagatelgrænser
på 250 kr. i 2017-niveau.
Som det fremgår af lovbemærknin-
gerne til hovedlovforslagets § 47, vil
bagatelgrænsen årligt skulle reguleres
efter personskattelovens § 20, stk. 1,
og 2, 1. pkt.
Beløb, der skal efterreguleres efter
personskattelovens § 20, opgøres al-
tid i 2010-niveau, hvorfor bagatel-
grænsen vil udgøre 234 kr.
Det bemærkes, at ovenstående rede-
gørelse for bagatelgrænsen er indført
i lovbemærkningerne.
EjendomDanmark foreslår derfor, at
bemærkningerne til bestemmelsen
herom uddybes.
Indkomstår og opgørelse af forskelsbeløb til
beregning af lån
EjendomDanmark vurderer, at der i
hovedlovforslagets § 49 er anført
nogle forkerte årstal i enten lovtek-
sten eller i bemærkningerne og fore-
slår, at årstallene rettes.
Det bemærkes, at lovbemærkninger
er tilrettet, så de stemmer overens
med lovteksten til hovedlovforsla-
gets § 49, stk. 1.
Bestemmelsen omhandler fastsæt-
telse af et nyt sammenligningsår for
ejendomsværdiskat. Udgangspunktet
er, at sammenligningsåret udgør ind-
komståret 2024, hvorfor den foreslå-
ede bestemmelse først vil skulle
finde anvendelse for indkomståret
2025 og senere.
Lån til pensionister til betaling af grund-
skyld
EjendomDanmark vurderer, at der
med oplistningen af personkredsen i
Det følger af boligskatteforliget, at
pensionistlåneordningen skal
Side 172 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0173.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
hovedlovforslagets § 50, stk. 1, mu-
ligvis er overset modtagere af fleks-
ydelse, der er at sammenligne med
efterlønnen. EjendomDanmark fore-
slår derfor, at modtagere af fleks-
ydelse tilføjes til listen over personer,
der kan optage lån til betaling af
grundskyld.
videreføres. Det bemærkes, at per-
sonkredsen omfattet af pensionistlå-
neordningen i dag er fastsat i § 1, stk.
4, nr. 1, hvor modtagere af fleksydel-
ser ikke fremgår. Forslaget vil derfor
ikke kunne efterkommes.
EjendomDanmark vurderer yder-
mere, at hovedlovforslagets § 50 og
de tilhørende bemærkninger mangler
overvejelser vedrørende rammerne
for den faktiske ansøgning om lån til
betaling af grundskyld og foreslår, at
der i lovforslaget indføres regler om
rammerne for ansøgning om lån til
betaling af grundskyld, evt. i form af
en delegationsbeføjelse.
Som udgangspunkt vil ansøgningen
om pensionistlån skulle foretages via
TastSelv. For de pensionister, som er
fritaget for digital selvbetjening, vil
der være en mulighed for en analog
ansøgning, fx via fremmøde hos
Borgerservice. De endelige rammer
for analog ansøgning er endnu ikke
endeligt fastsatte. Skatteforvaltnin-
gen vil udsende nærmere informa-
tion om ansøgningsprocessen i efter-
året 2023.
Renter for lån til betaling af grundskyld
EjendomDanmark vurderer, at der
er diskrepans mellem lovteksten og
den tilhørende bemærkning for så
vidt angår hovedlovforslagets § 56,
stk. 3, da lovteksten er formuleret, så
udgangspunktet er, at der altid tingly-
ses pant, og at bestemmelsen alene
finder anvendelse, hvis det er umu-
ligt at tinglyse pant, mens bemærk-
ningen omvendt og eksplicit påpe-
ger, at der er tale om et valg fra ejen-
domsejerens side.
EjendomDanmark foreslår derfor, at
lovteksten tilpasses, så det også her
tydeliggøres, at Skatteforvaltningens
tinglysning af pant på ejendommen i
forbindelse med lån til betaling af
Det bemærkes indledningsvist, at ho-
vedlovforslagets § 56, stk. 3, er ryk-
ket til stk. 4.
Bestemmelsen omhandler den situa-
tion, hvor Skatteforvaltningen ikke
kan tinglyse påløbne renter, fx fordi
der ikke er tilstrækkelig friværdi i
ejendommen til yderligere rentetil-
skrivninger eller pensionisten ikke
samtykker til tinglysning af endnu et
skadesløsbrev på ejendommen.
I disse tilfælde forfalder renterne til
opkrævning. Bestemmelsen tager
derfor ikke sigte på at regulere lånta-
gers handlinger eller undladelse, men
alene om Skatteforvaltningen kan
tinglyse yderligere sikkerhed for
Side 173 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0174.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
grundskyld afhænger af lånoptage-
rens valg af en sådan tinglysning.
påløbne renter. Årsagen til, at der
ikke kan tinglyses yderligere, er ikke
af betydning for bestemmelsen.
EjendomDanmark vurderer yder-
mere, at § 56, stk. 3, er malplaceret i
en paragraf, der omhandler forfald i
forbindelse med ejerskifte og fore-
slår, at bestemmelsen enten flyttes til
sidst i paragraffen, eller placeres som
en selvstændig bestemmelse.
Den i hovedlovforslaget foreslåede §
56, stk. 3, omhandler forfald (af ren-
ter), hvorfor det vurderes, at dens
nuværende placering i § 56, som er
forfaldsbestemmelsen i hovedlov-
forslagets kapitel 8 om lån, er pas-
sende.
Beregning af rente for lån til betaling af
grundskyld
EjendomDanmark bemærker, at det
fremgår i bemærkningerne til hoved-
lovforslagets § 58 om forrentning af
lån til betaling af grundskyld står be-
skrevet, at der ikke vil blive ”bereg-
net renters rente, da det kun vil være
hovedstolen, der forrentes”.
EjendomDanmark vurderer, at dette
er så grundlæggende et element i den
nye låneordning, at det er uforståe-
ligt, at Skatteministeriet ikke eksplici-
terer dette tydeligere i lovteksten,
men alene i en bemærkning. Ejen-
domDanmark foreslår, at det skal
fremgå af lovteksten, at det alene er
lånets hovedstol, der forrentes, og at
der i bemærkningerne skal indskrives
et regneeksempel på renteberegnin-
gen.
Der er i hovedlovforslagets § 58, stk.
1, indsat et 2. pkt., hvoraf det følger,
at der ikke beregnes renters rente.
Indfrielse af lån til betaling af grundskyld
EjendomDanmark vurderer, at be-
mærkningerne til hovedlovforslagets
§ 61 er forbilledlig klar, hvad angår
en ejendomsejers mulighed for når
som helst at indfri et grundskyldslån,
Det er uddybet i hovedlovforslagets
§ 61, stk. 1, at der til enhver tid kan
ske hel eller delvis indfrielse af lån.
Side 174 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0175.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
men at en tilsvarende klarhed ikke
helt findes i lovteksten. Ejendom-
Danmark foreslår derfor, at der i §
61, stk. 1, efter
”Ejeren
kan” tilføjes
”når
som helst”.
Meddelelse om låneoplysninger
EjendomDanmark anfører til hoved-
lovforslagets § 62, stk. 1, om at Skat-
teforvaltningen årligt skal give ejerne
meddelelse om status på deres lån, at
det for mange borgere vil være util-
strækkeligt at kunne finde gældsop-
lysningerne via selvbetjeningen.
EjendomDanmark mener, at denne
oplysning i stedet løbende bør sen-
des til borgerne for at sikre en reel
gennemsigtighed i lånene og foreslår,
at Skatteforvaltningen skal forpligtes
til at udsende en låneoversigt til de
berørte ejere.
Boligejerne vil via TastSelv have ad-
gang til et overblik over sine lån samt
rentetilskrivninger. Her vil man også
kunne se sin årlige låneopgørelse.
Opgørelsen vil ikke blive tilsendt via
Digital Post. Det bliver derimod mu-
ligt at abonnere på at modtage oplys-
ninger om, at den årlige opgørelse er
tilgængelig på TastSelv. Dette notifi-
ceres borger om via sms eller mail,
hvilket er samme procedure som for
årsopgørelsen og forskudsopgørel-
sen.
Er borger fritaget for digital post, får
tilsendt opgørelsen med posten.
Automatisk overgang fra midlertidig til
permanent indefrysningsordning
EjendomDanmark mener, at der i
lovforslaget mangler en oplysnings-
forpligtelse om den automatiske
overgang fra en indefrysningsord-
ning til en anden med ændrede vil-
kår.
EjendomDanmark foreslår derfor, at
der indføres en forpligtelse for Skat-
teministeriet til i god tid at informere
de nuværende brugere af indefrys-
ningsordningen om, at de automatisk
overgår til den nye, permanente in-
defrysningsordning, hvis ikke denne
aktivt fravælges inden den 1.
De foreslåede bestemmelser i hoved-
lovforslagets § 63, stk. 4, og § 64, stk.
6, som omhandler henholdsvis auto-
matik tilvalg af den permanente inde-
frysningsordning og ansøgning om
lån efter pensionistlåneordningen,
hvis ejeren ikke har fravalgt hen-
holdsvis den kommunale midlerti-
dige indefrysningsordning og den
kommunale pensionistlåneordning
den 1. september 2023, er af system-
mæssige årsager udtaget af hovedlov-
forslaget.
Side 175 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0176.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
september 2023, samt informere om
rammerne for den nye ordning.
Lån efter den midlertidige indefrysningsord-
ning
EjendomDanmark foreslår, at der
indføres en ny bestemmelse, der ind-
fører tilsvarende regler som reglerne
i § 66, stk. 1, og § 67, stk. 1, for ejen-
domme ejet af juridiske personer, da
EjendomDanmark vurderer, at der
ikke i denne henseende er taget stil-
ling til ejendomme, der alene ejes af
juridiske personer.
Juridiske personer kan ikke optage
lån efter grundskyldslåneloven. Det
vurderes derfor ikke nødvendigt at
indsætte en bestemmelse om, at de-
res lån vil forblive indestående ved
overgangen til den statslige lånead-
ministration.
EjendomDanmark vurderer, at det
for så vidt angår lån efter den midler-
tidige indefrysningsordning, som for-
bliver indestående jf. § 66, stk. 1, el-
ler § 67, stk. 1, er uhensigtsmæssigt,
at disse lån ændrer vilkår så grund-
læggende, uden at denne vilkårsæn-
dring fremgår direkte af lovteksten.
EjendomDanmark foreslår derfor, at
det i lovteksten indføres, at de mid-
lertidige indefrysningslån, der efter
bestemmelserne i § 66, stk. 1, og §
67, stk. 1, forbliver indestående, vil
være omfattet af de samme lånevil-
kår, som de almindelige lån efter den
nye, permanente indefrysningsord-
ning, herunder at det vil medføre
rentetilskrivning på hidtil rentefrie
lån.
Som det fremgår af hovedlovforsla-
gets § 63, stk. 1, overtages samtlige
indefrysningslån af staten. Af stk. 2,
fremgår det, hvilke vilkår lånene om-
fattes af.
Hovedlovforslagets §§ 66, stk. 1, og
67, stk. 1, omhandler den situationer,
hvor staten har overtaget lån efter
hovedlovforslagets § 63, stk. 1, men
ejeren eller ejendommen ikke opfyl-
der betingelsen for at optage fremti-
dige lån. Bestemmelserne har til for-
mål at sikre, at der ikke er tvivl om,
hvorvidt et lån forfalder til betaling.
Vilkårsændringen fremgår eksplicit i
hovedlovforslagets § 63, stk. 2, hvor
de relevante bestemmelser er opli-
stet.
EjendomDanmark vurderer yder-
mere, at formuleringen om, at lånene
”forbliver
indestående” kan forstås
således, at de berørte ejendomsejere
fratages muligheden for frivilligt at
Som det følger af hovedlovforslagets
§ 63, stk. 2, omfattes lån ydet efter
den kommunale midlertidige inde-
frysningslåneordning af
Side 176 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0177.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
indfri lånene, og at det ikke er pas-
sende, da man ellers tvangspålægger
disse ejendomsejere et lån, som man
ændrer grundlæggende i vilkårene
for. EjendomDanmark foreslår der-
for, at det i §§ 66 og 67 beskrives, at
ejendomsejerne, der berøres af disse
bestemmelser, også har mulighed for
frivilligt at indfri disse lån.
hovedlovforslagets § 61, hvori det
fremgår, at ejeren helt eller delvist
kan indfri lån.
EjendomDanmark vurderer desu-
den, at Skatteministeriet selvsagt har
en oplysningsforpligtelse, når lånevil-
kårene på denne måde ændres
grundlæggende og foreslår, at der i
lovteksten indføres en bestemmelse
om, at Skatteministeriet er forpligtet
til at informere ejendomsejere berørt
af §§ 66 og 67 om de vilkårsændrin-
ger, som bestemmelserne medfører,
og om muligheden og rammerne for
indfrielse af lånene.
Der henvises til kommentaren oven-
for om vilkårsændringer, som er be-
skrevet i hovedlovforslagets § 63,
stk. 2.
Definition af indkomst- og kalenderår
EjendomDanmark vurderer, at be-
mærkningerne til hovedlovforslagets
§ 70 om, at indkomståret og
kalenderåret anses at udgøre 360
dage med 30 dage i hver kalendermå-
ned, er utilstrækkelige, da det ikke er
tydeligt, hvordan man vil beregne
skatten ved ejerskifte på andre datoer
end midt i en måned, eller hvordan
man vil håndtere februar måned.
EjendomDanmark foreslår derfor, at
der til bestemmelsens bemærkninger
tilføjes et eksempel.
Det fremgår af hovedlovforslaget, at
§ 70 vil få betydning i situationer,
hvor ejendomsværdiskatten, grund-
skylden eller dækningsafgiften ikke
pålægges for et helt indkomstår eller
kalenderår, og hvor ejendomsværdi-
skat, grundskyld eller dækningsafgift
beregnet for et helt år skal nedsættes.
Fx hvis pligten til at betale ejen-
domsværdiskat af en ejendom ophø-
rer den 5. maj i indkomståret, betales
der ejendomsværdiskat af 125 dage
ud af 360. Det vil sige, at ejendoms-
værdiskatten for hele året reduceres
til 125/360-del af årets ejendoms-
værdiskat.
Side 177 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0178.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Lovbemærkninger i hovedlovforsla-
get er tilpasset med dette eksempel.
Opdeling af ejendomme på tværs af kom-
muner
EjendomDanmark vurderer, at ho-
vedlovforslagets § 71 om opdeling af
ejendomme på tværs af kommune-
grænser skyldes, at de to skatter sta-
dig er kommunale skatter, og at der
kan være kommunale forskelle på,
hvad angår niveauet for disse skatter.
EjendomDanmark mener, at be-
stemmelsen giver fin mening, men
mener også, at det er uklart, hvordan
fordelingen skal ske i praksis og på
hvilket grundlag, fx kvadratmeterfor-
deling.
EjendomDanmark foreslår således,
at bemærkningerne til bestemmelsen
underbygges med et eller flere ek-
sempler.
Lovbemærkningerne i bestemmelsen
er tilpasset, så der fremgår eksempler
om bestemmelsens anvendelse i
praksis.
Ophævelse af en række love
EjendomDanmark vurderer, at ho-
vedlovforslagets § 73 vedrører to ad-
skilte lovelementer (ikrafttrædelses-
tidspunktet og ophævelse af en
række love) og foreslår derfor, at §
73, stk. 3-6, udskilles som en selv-
stændig paragraf.
Det bemærkes, at det ikke er lovtek-
nisk forkert, at lovens ikrafttrædelse
og ophævelse af en række love bliver
reguleret i samme paragraf, hvorfor
paragraffen er opretholdt.
Videreførelse af eksisterende gebyrer
EjendomDanmark vurderer, at pla-
ceringen af § 73, stk. 6, om, at reg-
lerne for eksisterende gebyrer forbli-
ver i kraft, indtil de erstattes af regler
udstedt i medfør af lovforslagets §
72, ikke bidrager til klarhed og strin-
gens i lovforslaget, og foreslår, at §
Det bemærkes, at bestemmelsens
placering er lovteknisk korrekt, hvor-
for denne er opretholdt.
Side 178 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0179.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
73, stk. 6, flyttes, så den i stedet gø-
res til en ny § 72, stk. 2.
Fradrag af rabat ved opgørelse af stigning i
ejendomsværdiskat og grundskyld
Til hovedlovforslagets § 74, stk.4,
vurderer EjendomDanmark, at situa-
tionen med ”for store indefrysnings-
lån” er utilstrækkeligt beskrevet, og
mener, at det er skattemyndighe-
derne, der må bære risikoen for disse
lån. EjendomDanmark foreslår der-
for, at det ved denne bestemmelse
og mere generelt i lovforslaget ek-
spliciteres, at der ikke foretages efter-
regulering af indefrysningslån, hvis
indefrysningen kommer borgere eller
virksomheder til ugunst.
Det bemærkes, at hovedlovforslagets
§ 74 er flyttet, så bestemmelsen nu
fremgår af hovedlovforslagets § 73.
Hertil er bemærkningerne uddybet.
Som det fremgår af hovedlovforsla-
gets § 52, stk. 1, 2. pkt., anses lån for
stiftet og bindende den 1. januar i
det følgende indkomstår. I lovbe-
mærkningerne er det anført, at det
betyder, at lånene ikke kan korrigeres
efterfølgende
uanset at der indtræ-
der senere ændringer i den opgjorte
ejendomsværdiskat eller grundskyld,
som ville have medført at det skulle
have været anderledes.
Det bemærkes hertil, at uanset oven-
stående vil låntageren til enhver tid
kunne indfri lån efter hovedlov-
forslagets § 61.
Efterregulering
EjendomDanmark vurderer, at ho-
vedlovforslagets § 76 om efterregule-
ring som følge af de foreslåede fore-
løbige vurderinger er stærkt proble-
matisk, da den overfører ansvaret for
og risikoen ved skattemyndigheder-
nes fejl og forsinkelser til de berørte
borgere og virksomheder. Ejendom-
Danmark mener, at en efterregule-
ring alene bør finde sted, hvis det vi-
ser sig, at borgeren eller virksomhe-
den har betalt for meget i skat.
Der henvises til kommentaren til Ac-
cura om efterregulering.
Side 179 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0180.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
EjendomDanmark foreslår derfor, at
§ 76 udgår og erstattes af en ny be-
stemmelse, der fastslår, at der alene
vil finde efterregulering sted, hvis
opgørelsen viser, at der er blevet op-
krævet for meget i ejendomsskat i
den berørte periode.
Grundlag for betaling af dækningsafgift
Til hovedlovforslagets § 78, hvoref-
ter en ejendomsejer kan vælge at be-
tale det samme beløb dækningsafgift
som i 2023 ved ejendomsejers hen-
vendelse til Skatteforvaltningen, me-
ner EjendomDanmark, at det er
uklart, hvad ministeriet mener med
en ”henvendelse”.
EjendomDan-
mark foreslår derfor, at det eksplici-
teres, hvordan denne henvendelse
skal finde sted.
Med »henvendelse« forstås telefonisk
eller skriftlig henvendelse til Skatte-
forvaltningen.
Økonomiske, administrative og andre kon-
sekvenser
EjendomDanmark opfordrer på det
kraftigste til, at Skatteministeriet
genovervejer konklusionerne af de
økonomiske og administrative kon-
sekvenser for erhvervslivet, og at
Skatteministeriet dertil forsøger at
indregne eller eksplicitere den øko-
nomiske og administrative betydning
af den usikkerhed, som erhvervslivet
skal tage højde for som følge af
overgangen til et nyt ejendomsskatte-
system.
Derudover har EjendomDanmark en
række nærmere bemærkninger til en-
kelte elementer om de økonomiske
og administrative konsekvenser:
Side 180 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0181.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Andel af boligejerne, der vil optage grund-
skyldlån efter den nye ordning
EjendomDanmark bemærker, at
Skatteministeriet forventer, at ca. ¾
af boligejerne vil gøre brug af den
nye, permanente indefrysningsord-
ning. EjendomDanmark vurderer, at
det ud fra bemærkningerne er uklart,
hvorfra denne vurdering stammer,
og hvad Skatteministeriets grundlag
er for antagelsen. EjendomDanmark
foreslår således, at bemærkningen
uddybes, så grundlaget for skønnet
fremstår tydeligere.
Antagelsen om 75 pct. anvendelse af
den permanente indefrysningsord-
ning er en beregningsteknisk anta-
gelse og skønnet er behæftet med
stor usikkerhed.
Antagelsen om 75 pct. anvendelse vil
derfor blive endeligt revideret og ud-
dybet i hovedlovforslaget inden
fremsættelsen.
Grundskyld af lejede ejendomme
EjendomDanmark påpeger, at Skat-
teministeriet ikke ved opgørelsen af
de økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet berører efterreguleringen,
som ikke kan overvæltes på lejerne,
og som derfor har betydelige økono-
miske konsekvenser i form af den di-
rekte engangsudgift, og i form af den
usikkerhed, som virksomhederne på-
lægges og skal tage højde for økono-
misk.
EjendomDanmark foreslår derfor, at
dette beskrives i konsekvensafsnit-
tene.
Det er korrekt, at der ved opgørelsen
af de økonomiske konsekvenser ikke
er inkluderet de eventuelle økonomi-
ske konsekvenser af efterregulerin-
gen, hverken for ejerboliger eller er-
hvervsejendomme. Det skyldes, at
det er ikke muligt at fastslå størrelsen
af afvigelserne i skattebetalingerne på
baggrund af de endelige sagsbehand-
lede 2022- og 2023-vurderinger og
skattebetalingerne på baggrund af de
foreløbige modelvurderinger. Det er
imidlertid ikke alle ejendomme, der
vil opleve en efterregulering, da
nogle ejendomsejere vil opleve at få
penge tilbage i skat.
Dækningsafgift
EjendomDanmark mener, at Skatte-
ministeries vurdering af, at de æn-
drede dækningsafgiftsregler ikke vur-
deres at have økonomisk betydning
for hverken det offentlige eller for
erhvervslivet, er åbenlyst fejlbehæf-
tet. EjendomDanmark understreger,
Det bemærkes, at de økonomiske
konsekvenser er opgjort i forhold til
gældende regler i lov om kommunal
ejendomsskat. Hovedlovforslaget
medfører ikke økonomiske konse-
kvenser for dækningsafgiften i for-
hold til de gældende regler.
Side 181 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0182.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
at det er den klare forventning, at
udgiften til dækningsafgift kommer
til at stige mærkbart for en lang
række virksomheder, og at uvisheden
om omfanget af denne stigning og
den efterfølgende efterregulering
medfører, at virksomhederne alle-
rede nu bliver nødt til at indregne en
betydelig, økonomisk risiko.
EjendomDanmark foreslår derfor, at
Skatteministeriet genbesøger og ud-
dyber bemærkningerne til de økono-
miske konsekvenser af ændringerne i
reglerne om dækningsafgift.
Det er korrekt, at nogle virksomhe-
der vil opleve en mærkbar stigning i
deres dækningsafgift for årene 2022
og 2023, når de modtager deres ejen-
domsvurderinger. Disse stigninger er
imidlertid en konsekvens af omlæg-
ningen af dækningsafgiften i forbin-
delse med lov nr. 2614 af 28. decem-
ber 2021. Hovedlovforslaget ændrer
ikke på de lofter for dækningsafgifts-
promiller, som fremgår heraf og gæl-
der for årene 2022-2028.
Klimamæssige konsekvenser
EjendomDanmark vurderer, at Skat-
teministeriets vurdering af de kli-
mamæssige konsekvenser er util-
strækkelig, da usikkerheden ved
overgangen til det nye ejendomsskat-
tesystem kan medføre reducerede in-
citamenter til investeringer i og for-
bedringer af ejendomme, fordi ejerne
vil skulle afsætte økonomi af til at
håndtere den risiko, som særligt ef-
terregulering af grundskyld og dæk-
ningsafgift kan medføre.
EjendomDanmark mener således, at
hovedlovforslaget indirekte kan få
klimamæssige konsekvenser ved at
reducere ejendomsbranchens mulig-
heder for at investere i grønnere
ejendomme i en periode.
EjendomDanmark foreslår derfor, at
beskrivelsen af de klimamæssige
konsekvenser suppleres disse over-
vejelser, og foreslår tillige, at en til-
svarende uddybning kan tilføjes til
Som det fremgår af hovedlovforsla-
get, indføres der i overensstemmelse
med boligskatteforliget en række
ordninger, herunder skatterabatord-
ningen, stigningsbegrænsningsord-
ningen og den permanente indefrys-
ningsordning, der skal sikre tryghed
om ejendomsskatterne.
Desuden indebærer hovedlovforsla-
get, at satserne for ejendomsværdi-
skat og grundskyld nedsættes væ-
sentligt, og at der vil være et loft over
satsen for både grundskyld og dæk-
ningsafgift frem til og med 2028.
Det bemærkes, at efterregulering af
grundskyld og dækningsafgift er af-
født af gældende regler i lov om
kommunal ejendomsskat, hvorfor ef-
terreguleringen ikke vil blive være en
konsekvens af hovedlovforslaget.
Det vurderes derfor ikke, at hoved-
lovforslaget vil få indflydelse på inci-
tamenter til investeringer i og
Side 182 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0183.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
lovforslagets miljø- og naturmæssige
konsekvenser.
forbedringer af ejendomme eller for
mulighederne for at investere i grøn-
nere ejendomme i en periode. Vur-
deringen af de klimamæssige samt de
miljø- og naturmæssige konsekven-
ser af hovedlovforslaget er derfor
opretholdt.
Bemærkninger til følgelovforslag
Statens udbetaling af grundskyld til kom-
munerne (§ 2, nr. 3)
EjendomDanmark henviser til, at det
med følgelovforslaget foreslås at
fastsætte regler for tidspunktet for og
opdelingen af det beløb, som staten
løbende skal udbetale til kommu-
nerne til foreløbig dækning af grund-
skylden, og at det herefter defineres,
at grundskylden »omfatter indkomst-
årets beløb uden nedsættelse for be-
løb, som staten har ydet som rabat
eller lån til betaling af stigninger i
grundskyld efter ejendomsskattelo-
vens kapitel 8« (forslagets § 2, nr. 3,
om tilføjelse af § 15, stk. 2, 3. pkt., til
lov om kommunal indkomstskat).
EjendomDanmark vurderer, at for-
slaget til en ny § 15, stk. 2, i lov om
kommunal indkomstskat som for-
muleret omhandler forskellige ad-
skilte elementer. Forslaget til § 15,
stk. 2, 1. og 2. pkt., regulerer tids-
punktet for og opdelingen af statens
udbetaling af grundskylden til kom-
munerne, mens forslaget til § 15, stk.
2, 3. pkt., er anderledes og regulerer
beregningen af det, der skal udbeta-
les. At bestemmelsen på denne måde
indeholder flere adskilte elementer,
bidrager ikke til gennemsigtigheden
og læsbarheden af loven. Ejendom-
Danmark foreslår derfor, at forslaget
Den foreslåede bestemmelse § 15,
stk. 2, 3. pkt., til lov om kommunal
indkomstskat, som EjendomDan-
mark henviser til, har til formål at
fastslå, hvad der skal forstås ved
»grundskyld af ejerboliger ejet af fysi-
ske personer omfattet af ejendoms-
skatteloven«, som nævnes i de fore-
slåede bestemmelser i 1. og 2. pkt.
Det vurderes hensigtsmæssigt, at
ovennævnte bestemmelser placeres
samlet i loven, hvorfor følgelov-
forslaget fastholdes på dette punkt.
Side 183 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0184.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
til § 15, stk. 2, 3. pkt., udskilles som
et selvstændigt stykke.
Omregning af satser til 2010-niveau (§ 3,
nr. 5)
EjendomDanmark henviser til, at det
med følgelovforslaget foreslås, at
ejendomsvurderingslovens § 17, stk.
5, 1. pkt., ændres, så det anførte be-
løb angives på 2010-niveau frem for
2020-niveau. Ministeriet bemærker i
den forbindelse, at den »gældende
formulering ikke er entydig, idet der
på den ene side altid reguleres i for-
hold til 2010-niveau, og på den an-
den side står grundbeløbet i lovtek-
sten angivet i 2020-niveau« (bemærk-
ningernes side 122). EjendomDan-
mark vurderer, at Skatteministeriets
begrundelse teknisk set giver me-
ning, men at det kun bidrager til at
gøre reglerne mere uigennemtrænge-
lige, når man angiver beløb på et ni-
veau for over 10 år siden. Dette be-
sværliggør en hurtig og intuitiv læs-
ning af reglerne og forståelse af de
faktiske og konkrete, økonomiske
konsekvenser heraf. EjendomDan-
mark foreslår derfor, at man overgår
til at bruge 2020-niveau som ud-
gangspunkt i reglerne generelt.
Den foreslåede reguleringsmeka-
nisme af beløbsgrænsen er den
samme, som anvendes i store dele af
den øvrige skattelovgivning. Regule-
ringsmekanismen sikrer, at beløbs-
grænserne reguleres årligt i takt med
indkomstudviklingen, uden at det er
nødvendigt hvert år at fremsætte lov-
forslag om de regulerede beløbs-
grænsers størrelse. En opdatering af
grundbeløbene til 2020-niveau vil
medføre, at der ville skulle ændres i
en lang række skatte- og afgiftslove,
uden at det har nogen reel betydning
for beløbsgrænsernes størrelse. End-
videre vil en angivelse af grundbeløb
i 2020-niveau også hurtigt blive for-
ældet.
Offentliggørelse af indeks (§ 3, nr. 15)
EjendomDanmark henviser til, at det
med følgelovforslaget foreslås, at be-
føjelsen til at offentliggøre indeks ef-
ter ejendomsvurderingslovens §§ 44-
47, overgår fra at være hos skattemi-
nisteren til at ligge i skattemyndighe-
derne, således at offentliggørelsen
kan ske uden at skulle tage form af
en bekendtgørelse.
Forslaget om, at den nævnte kompe-
tence til at offentliggøre indeks over-
går fra skatteministeren til Skattefor-
valtningen, vil ikke ændre ved reg-
lerne for, hvordan prisindeks skal
udarbejdes. Indeks vil således fortsat
årligt skulle udarbejdes efter reglerne
i ejendomsvurderingslovens §§ 44-
Side 184 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0185.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
EjendomDanmark vurderer, at man
af hensyn til den demokratiske legiti-
mitet bag myndighedsbeslutninger
altid bør være tilbageholden med at
overlade udvidede beføjelser direkte
til myndighederne. Der kan naturlig-
vis være årsager hertil
fx når der lø-
bende skal offentliggøres et teknisk
beregnet indeks som her
men i
disse tilfælde bør man sikre, at dele-
gationsbeføjelsen er udtømmende
beskrevet og indhegnet. Dette synes
ifølge EjendomDanmark ikke at
være tilfældet her. Bemærkningerne
til bestemmelsen indeholder således
fx ikke beskrivelse af, hvornår eller
hvor ofte skattemyndighederne kan
tilpasse indekset, ligesom man alene
angiver, at offentliggørelse »fx« kan
ske via en hjemmeside.
EjendomDanmark foreslår derfor, at
bemærkningerne til bestemmelsen
uddybes, så rammerne for skatte-
myndighedernes udøvelse af den
med bestemmelsen tillagte beføjelse
gøres klarere og mere veldefinerede.
47. Efter ejendomsvurderingslovens
§ 44, stk. 2, er det Danmarks Stati-
stik, som udarbejder prisindeks med
anvendelse af de statistiske princip-
per og metoder, som Danmarks Sta-
tistik vælger at anvende. Forslaget vil
ikke ændre herved. Formålet med
forslaget er således alene at ændre
platformen, hvorpå indeks skal of-
fentliggøres.
Følgelovforslaget er justeret, så dette
tydeliggøres.
Omvurderinger (§ 3, nr. 24 og 25)
EjendomDanmark henviser til, at det
med følgelovforslaget foreslås, at
2024-vurderingerne skal fremkomme
på baggrund af en videreførelse og
indeksering af 2022-vurderingerne,
og at senere omvurderinger af ejen-
domme skal »foretages efter prisfor-
holdene pr. 1. januar 2022 og indek-
seres efter stk. 4 og 5« (forslagets § 3,
nr. 24, om tilføjelse af § 87 b, stk. 3,
3. pkt., til ejendomsvurderingsloven).
EjendomDanmark henviser herud-
over til, at det fremgår af
Som det fremgår af lovforslaget, er
baggrunden for forslaget i ejendoms-
vurderingslovens § 87 b, stk. 3, 3.
pkt., at ejendomme, der opstår eller
ændres i perioden fra og med den 2.
januar 2023 til den 1. januar 2024,
ikke vil have en retvisende 2022-vur-
dering, der kan indekseres til 2024-
niveau. Det vil derfor være nødven-
digt at foretage en vurdering af de
ejendomme, der pr. 1. januar 2024
opfylder betingelserne for en omvur-
dering efter
Side 185 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0186.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
bemærkningerne til følgelovforslaget,
at denne omregning af en omvurde-
ring til 2022-prisniveau og efterføl-
gende indeksering til nutidskroner
skal »sikre et ensartet beskatningsni-
veau« (bemærkningernes side 143).
EjendomDanmark henviser yder-
mere til, at det fremgår af følgelov-
forslaget, at 2025-vurderingerne skal
fremkomme på baggrund af en vide-
reførelse og indeksering af 2023-vur-
deringerne, og at senere omvurderin-
ger af ejendomme skal »foretages ef-
ter prisforholdene pr. 1. januar 2023
og indekseres stk. 4 og 5« (forslagets
§ 3, nr. 25, om tilføjelse af § 88 a, stk.
3, 3. pkt., til ejendomsvurderingslo-
ven).
EjendomDanmark vurderer, at den
foreslåede metode er overordentlig
omstændelig og ingenlunde bidrager
til gennemsigtighed i vurderings-
grundlaget for de berørte ejen-
domme. Herudover bemærker
EjendomDanmark, at begrundelsen i
følgelovforslaget for nødvendighe-
den af først at tilbageregne vurderin-
gen til 2022-/2023-niveau for efter-
følgende at indeksere den frem mod-
siges af Skatteministeriets egen for-
ventning om, at der kun vil være lille
forskel mellem de foreløbige og de
endelige vurderinger: Hvis der allige-
vel forventes at være lille eller ingen
forskel mellem omvurderingen fore-
taget i nutidskroner og omvurderin-
gen foretaget i nutidskroner, tilbage-
regnet til 2022-niveau og indekseret
frem, synes tilbageregningen og in-
dekseringen som en unødvendig
komplikation af et i forvejen svært
gennemskueligt system.
ejendomsvurderingslovens § 6. Vur-
deringen foretages efter ejendoms-
vurderingslovens almindelige regler,
dvs. på grundlag af ejendommens
størrelse og forholdene i øvrigt på
vurderingstidspunktet. For at sikre et
ensartet beskatningsniveau vil det
være nødvendigt at foretage denne
vurdering i 2022-prisniveau, så vur-
deringen, der indekseres, er på
samme niveau, som øvrige indekse-
rede 2022-vurderinger. Hermed sik-
res ensartethed i grundlaget for vur-
deringerne.
Baggrunden for forslaget i ejendoms-
vurderingslovens § 88 a, stk. 3, 3.
pkt., er den samme som nævnt oven-
for, dog således at der i dette tilfælde
er tale om, at det er ejendomme, der
opstår eller ændres i perioden fra og
med den 2. januar 2024 til og med
den 1. januar 2025, der ikke vil have
en retvisende 2023-vurdering, der
kan indekseres til 2025-niveau.
Selv om det kan forekomme kompli-
ceret, er den foreslåede ordning såle-
des nødvendig for at sikre, at oven-
nævnte omvurderede/nyopståede
ejendomme får en så retvisende vur-
dering som muligt, der svarer til øv-
rige vurderinger, der ikke er blevet
omvurderet. På baggrund heraf er
følgelovforslaget ikke justeret på
dette punkt.
Side 186 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0187.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
EjendomDanmark foreslår derfor, at
forslaget til § 87 b, stk. 3, 3. pkt., og
forslaget til § 88 a, stk. 3, 3. pkt., i
ejendomsvurderingsloven udgår.
Omfang af 2024-vurderingerne (§ 3, nr.
24)
EjendomDanmark henviser til, at det
med følgelovforslaget foreslås, at
»ejendomsværdien i ejendomsvurde-
ringen pr. 1 januar 2024 og pr. 1. ja-
nuar 2025 ansættes til ejendomsvær-
dien i vurderingen pr. 1. januar 2022
reguleret til 2024-prisniveau« (forsla-
gets § 3, nr. 24, om tilføjelse af § 87
b, stk. 4, til ejendomsvurderingslo-
ven). Herudover henviser Ejendom-
Danmark til, at det fremgår af følge-
lovforslaget, at den foreslåede be-
stemmelse ikke kun omfatter ejen-
domsværdien, »men også fordelinger
af ejendomsværdien« (bemærknin-
gernes side 144). EjendomDanmark
vurderer, at bemærkningen i følge-
lovforslaget om, at denne bestem-
melse også omfatter fordelinger af
ejendomsværdien, er ret grundlæg-
gende, hvorfor den ikke kun bør fin-
des i bemærkningen til bestemmel-
sen, men også i selve bestemmelsen.
EjendomDanmark foreslår derfor, at
der i forslaget til ejendomsvurde-
ringslovens § 87 b, stk. 4, indsættes
et nyt 3. pkt., hvori det noteres, at
bestemmelsen også omfatter forde-
linger af ejendomsværdien.
For så vidt angår det anførte om, at
det bør fremgå af den foreslåede lov-
tekst
og ikke kun af bemærknin-
gerne hertil
at bestemmelsen ikke
kun vil omfatte ejendomsværdien,
men også vil omfatte fordelinger af
ejendomsværdien, bemærkes det, at
det foreslåede svarer til den tilgang,
der er anvendt andre steder i ejen-
domsvurderingsloven, og at forslaget
således er udformet med udgangs-
punkt i, at der anvendes en ensartet
terminologi gennem hele ejendoms-
vurderingsloven herom.
EjendomDanmark henviser yder-
mere til, at det med følgelovforslaget
foreslås, at »grundværdien i ejen-
domsvurderingen pr. 1. januar 2024
Der henvises til kommentaren oven-
for om, at det foreslåede svarer til
den tilgang, der er anvendt andre ste-
der i ejendomsvurderingsloven, og at
Side 187 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0188.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
og pr. 1. januar 2025 ansættes til
grundværdien i vurderingen pr. 1. ja-
nuar 2022 reguleret efter de indeks,
der er fastsat efter stk. 4, 2. pkt.«
(forslagets § 3, nr. 24, om tilføjelse af
§ 87 b, stk. 5, til ejendomsvurde-
ringsloven), og at det fremgår af føl-
gelovforslaget, at den foreslåede be-
stemmelse ikke kun omfatter grund-
værdien, »men også fordelinger af
grundværdien« (bemærkningernes
side 145). EjendomDanmark vurde-
rer, at bemærkningen i følgelov-
forslaget om, at denne bestemmelser
også omfatter fordelinger af grund-
værdien, er ret grundlæggende, hvor-
for den ikke kun bør findes i be-
mærkningen til bestemmelsen, men
også i selve bestemmelsen. Ejend-
omDanmark foreslår derfor, at der i
forslaget til en ny § 87 b, stk. 5, i
ejendomsvurderingsloven indsættes
et nyt 2. pkt., hvori det noteres, at
bestemmelsen også omfatter forde-
linger af grundværdien.
forslaget således er udformet med
udgangspunkt i, at der anvendes en
ensartet terminologi gennem hele
ejendomsvurderingsloven herom.
Omfang af 2025-vurderingerne (§ 3, nr.
25)
EjendomDanmark henviser til, at det
med følgelovforslaget foreslås, at
»ejendomsværdien i ejendomsvurde-
ringen pr. 1. januar 2025 og pr. 1. ja-
nuar 2026 ansættes til ejendomsvær-
dien i vurderingen pr. 1. januar 2023
reguleret til 2025-prisniveau« (forsla-
gets § 3, nr. 25, om tilføjelse af § 88
a, stk. 4, til ejendomsvurderingslo-
ven). EjendomDanmark vurderer, at
man her
i modsætning til følgelov-
forslagets § 3, nr. 24, om tilføjelse af
§ 87 b, stk. 4, til ejendomsvurde-
ringsloven
har overset at medtage
Følgelovforslaget er justeret, så det
fremgår af bemærkningerne til for-
slaget i ejendomsvurderingslovens §
88 a, stk. 4, at bestemmelsen også vil
omfatte fordelinger af ejendomsvær-
dien.
For så vidt angår det anførte om, at
det bør fremgå af den foreslåede lov-
tekst
og ikke kun af bemærknin-
gerne hertil
henvises til kommenta-
ren ovenfor.
Side 188 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0189.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
en bemærkning om, at bestemmelsen
også gælder for fordelinger af ejen-
domsværdien, hvilket bør fremgå af
både bemærkningerne og bestem-
melsen selv. EjendomDanmark fore-
slår derfor, at der i forslaget til ejen-
domsvurderingslovens § 88 a, stk. 4,
indsættes et nyt 2. pkt., hvori det no-
teres, at bestemmelsen også omfatter
fordelinger af ejendomsværdien,
hvilket også skal noteres i bemærk-
ningerne til bestemmelsen.
EjendomDanmark henviser yder-
mere til, at det med følgelovforslaget
foreslås, at »grundværdien i ejen-
domsvurderingen pr. 1. januar 2025
og pr. 1. januar 2026 ansættes til
grundværdien i vurderingen pr. 1. ja-
nuar 2023 reguleret efter de indeks,
der fastsættes efter § 87 b, stk. 4, 2.
pkt.« (forslagets § 3, nr. 25, om tilfø-
jelse af § 88 a, stk. 5, til ejendoms-
vurderingsloven), og at det i den for-
bindelse fremgår af følgelovforslaget,
at den foreslåede bestemmelse ikke
kun omfatter grundværdien, »men
også fordelinger af grundværdien«
(bemærkningernes side 154). Ejend-
omDanmark vurderer, at bemærk-
ningen i følgelovforslaget om, at
denne bestemmelse også omfatter
fordelinger af grundværdien, er ret
grundlæggende, hvorfor den ikke
kun bør findes i bemærkningen til
bestemmelsen, men også i selve be-
stemmelsen. EjendomDanmark fore-
slår derfor, at der i forslaget til ejen-
domsvurderingslovens § 88 a, stk. 5,
indsættes et nyt 2. pkt., hvori det no-
teres, at bestemmelsen også omfatter
fordelinger af grundværdien.
Der henvises til kommentaren oven-
for om, at det foreslåede svarer til
den tilgang, der er anvendt andre ste-
der i ejendomsvurderingsloven, og at
forslaget således er udformet med
udgangspunkt i, at der anvendes en
ensartet terminologi gennem hele
ejendomsvurderingsloven herom.
Side 189 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0190.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Tillæg til prisindekset for grundværdier (§
3, nr. 24 og 25)
EjendomDanmark henviser til, at det
med følgelovforslaget foreslås, at
grundværdier i 2024 og 2025 hen-
holdsvis 2025 og 2026 ansættes som
grundværdien pr. 1. januar 2022 hen-
holdsvis 2023 reguleret med de et
prisindeks »tillagt 0,8 pct.« (forslagets
§ 3, nr. 24, om tilføjelse af § 87 b,
stk. 5, og forslagets § 3, nr. 25, om
tilføjelse af § 88 a, stk. 5, til ejen-
domsvurderingsloven), og at det i
begge tilfælde fremgår af følgelov-
forslaget, at tillægget på de 0,8 pct.
skyldes en vurdering af, at grundpri-
serne vil stige hurtigere end ejen-
domspriserne under et (bemærknin-
gernes side 145 henholdsvis 154).
EjendomDanmark vurderer, at be-
grundelsen for dette tillæg og dets
udregning er utilstrækkeligt doku-
menteret og forklaret i bemærknin-
gerne. EjendomDanmark foreslår
derfor, at bemærkningerne om tillæg-
get til indekseringen af udviklingen i
grundværdier uddybes.
Der henvises til kommentaren til
Dansk Erhverv om grundlaget for
indekseringen af grundværdierne.
Prisindeks på kommuneplan (§ 3, nr. 24
og 25)
EjendomDanmark henviser til, at det
med følgelovforslaget foreslås, at
vurderingerne de kommende år skal
fremkomme på baggrund af en vide-
reførelse og indeksering af 2022-
henholdsvis 2023-vurderingerne og
bemærker i den forbindelse, at pris-
indekset udarbejdes af Danmarks
Statistik på kommuneplan (bemærk-
ningernes side 144 henholdsvis 154).
EjendomDanmark vurderer, at be-
mærkningen godt nok er en
Der henvises til kommentaren til
Dansk Ejendomsmæglerforening
om, at kommuneniveau vurderes at
være den mest optimale løsning, der
balancerer hensynet til en vis solidi-
tet i datagrundlaget og differentiering
på grundlag af forskellige prisudvik-
linger landet over.
Side 190 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0191.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
henvisning til eksisterende bestem-
melser (ejendomsvurderingslovens
§§ 45-47), men at det alligevel bør
understreges, at prisindeks på kom-
muneplan kan vise sig at være en me-
get grovkornet opdeling, der skjuler
mærkbare udsving i prisudviklingen.
Således kan fx landkommuner med
større by opleve meget store for-
skelle mellem landområderne og den
dominerende by, ligesom der i nogle
kommuner omkring i de større byer
kan være meget store forskelle i pris-
udviklingen fra boligområde til bolig-
område. Derfor bør Skatteministeriet
i samarbejde med Danmarks Statistik
nøje overveje, om det ikke er muligt
at udvikle et mere retvisende prisin-
deks, fx på postnummerniveau.
EjendomDanmark foreslår derfor, at
Skatteministeriet tager initiativ til et
samarbejde med Danmarks Statistik
om udvikling af et mere retvisende
prisindeks på fx postnummerniveau,
og at dette indføres i ejendomsvur-
deringsloven.
Revision af kompensationstilbud (§ 3, nr.
26)
EjendomDanmark henviser til, at det
med følgelovforslaget foreslås, at re-
vision af en ejendomsvurdering kan
medføre en tilsvarende revision af et
eventuelt tidligere fremsendt tilbud
om kompensation. EjendomDan-
mark vurderer, at bestemmelsen kan
medføre, at visse borgere eller virk-
somheder risikerer pludselig at skulle
tilpasse deres økonomiske dispositio-
ner på baggrund af fejl eller forsin-
kelser forårsaget af Skatteministeriet
og underliggende myndigheder,
Forslaget om mulighed for revision
af kompensationstilbud skal ses i for-
hold til den gældende revisionsmu-
lighed i ejendomsvurderingslovens §
89, stk. 5, der alene kan finde anven-
delse i den korte periode mellem ud-
sendelsen af en vurdering og udsen-
delsen af meddelelsen om igangsæt-
telse af klagefristerne. Bestemmelsen
skal netop afhjælpe den situation, der
for nuværende kan opstå, hvor ejen-
domsejer ikke har mulighed for at få
et korrekt kompensationstilbud,
Side 191 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0192.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
sådan som det sås med en række vur-
deringsdeklarationer udsendt i løbet
af 2022. EjendomDanmark bemær-
ker, at ansvaret og risikoen for Skat-
teministeriets udfordringer dermed
flyttes til borgerne og virksomhe-
derne, hvilket naturligvis er en uac-
ceptabel situation. EjendomDan-
mark mener derfor, at det bør sikres,
at en borger eller en virksomhed, der
har fået tilbudt kompensation, kan
være sikker på som minimum at
modtage den tilbudte kompensation,
uanset at Skatteforvaltningen efter-
følgende foretager en revision af vur-
deringen. EjendomDanmark foreslår
derfor, at der til den foreslåede be-
stemmelse i ejendomsvurderingslo-
vens § 89, stk. 7, tilføjes et pkt.,
hvori det slås fast, at Skatteforvalt-
ningen er bundet af fremsendte til-
bud om kompensation i forbindelse
med en eventuel revision på en så-
dan måde, at der ikke kan fremsen-
des reviderede kompensationstilbud,
der er ændret i nedadgående retning.
fordi ejendomsejer ikke har mulig-
hed for at få en ny kompensation på
baggrund af en tilrettet vurdering,
der ellers var foretaget på et fejlagtigt
grundlag mv.
Henset til, at tidsperioden fra udsen-
delse af et kompensationstilbud til
udsendelse af et klagefristbrev i langt
de fleste tilfælde vil være meget kort,
vil der som altovervejende hovedre-
gel ikke opstå tilfælde, hvor en ejen-
domsejer når at disponere over det
forventede kompensationstilbud.
Det er derfor vurderingen, at der
ikke er behov for en regel som fore-
slået af EjendomDanmark.
Foreløbige vurderinger (§ 3, nr. 27)
EjendomDanmark henviser til, at det
med følgelovforslaget foreslås, at der
foretages foreløbige vurderinger i
2022 henholdsvis 2023 til beregning
af ejendomsskatterne for 2024 hen-
holdsvis 2025, og at det i begge til-
fælde fremgår af følgelovforslaget, at
den »foreløbige vurdering anvendes,
indtil der for ejendommen er foreta-
get en almindelige vurdering eller
omvurdering« (forslagets § 3, nr. 27
om tilføjelse af § 89 b, stk. 1, 2, pkt.,
henholdsvis § 89 c, stk. 1, 2. pkt., til
ejendomsvurderingsloven). Ejen-
domDanmark henviser herudover til,
Side 192 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0193.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
at det fremgår af følgelovforslaget, at
den foreløbige vurdering »vil skulle
bruges som midlertidigt beregnings-
grundlag for ejendomsskatter for
2024 og 2025« (bemærkningernes
side 163), og at der efterfølgende i
følgelovforslaget henvises til den
derpå følgende efterregulering (be-
mærkningernes side 164 henholdsvis
171).
EjendomDanmark vurderer, at man i
forslaget ikke har taget stilling til,
hvordan man håndterer situationen,
hvis man oplever yderligere forsin-
kelser end de på nuværende tids-
punkt forudsete. Dele af lovteksten
og bemærkningerne er formuleret på
en måde, så det kan forstås således,
at de midlertidige vurderinger i prin-
cippet fortsætte uendeligt
eller i al
fald i meget lang tid efterfulgt af en
efterregulering dækkende et meget
stort antal år, hvilket vil være fuld-
kommen uacceptabelt for både skat-
teborgere og virksomheder. Om-
vendt henviser man også eksplicit til,
at de foreløbige vurderinger alene er
relevante i få, bestemte år. Uanset
hvad synes EjendomDanmark, at der
ikke er overvejet det risikoscenario,
at der kan opstå forsinkelser i udvik-
lingen af vurderingssystemet ud over
det, som foreløbige vurderinger skal
dække over. EjendomDanmark fore-
slår derfor, at Skatteministeriet i føl-
gelovforslaget eksplicit tager højde
for, hvordan man vil håndtere en
eventuel yderligere forsinkelse i ud-
viklingen af vurderingssystemet,
uden at den økonomiske risiko for
en sådan forsinkelse skal bæres
Som det fremgår af følgelovforslaget,
vil de foreløbige 2022-/2023-vurde-
ringer skulle anvendes som midlerti-
digt beskatningsgrundlag i 2024 og
2025. Herudover vil de foreløbige
2022-/2023-vurderinger, indtil de
endelige 2022-/2023-vurderinger fo-
religger, midlertidigt kunne danne
baggrund for beregningen af de for-
enklede 2024-/2025-vurderinger, der
ligeledes foreslås med følgelovforsla-
get. Denne løsningsmodel vil samlet
set sikre, at der tidligere opnås en
normalsituation, hvor ejendomsvur-
deringerne fra og med 2026 vil
kunne udsendes, inden de skal bru-
ges som beskatningsgrundlag, så be-
hovet for efterreguleringer af ejen-
domsejernes ejendomsskatter redu-
ceres
og dermed, at der skabes den
størst mulige tryghed om ejendoms-
skatterne for borgere og virksomhe-
der i de kommende år.
Det er på den baggrund vurderingen,
at der ikke er grund til at lovgive om
alternative scenarier.
Side 193 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0194.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
hverken direkte eller indirekte af
skatteborgerne og virksomhederne.
Manglende partshøring ved foreløbige vurde-
ringer (§ 3, nr. 27)
EjendomDanmark henviser til, at det
med lovforslaget foreslås, at de »fo-
reløbige vurderinger efter §§ 89 b og
89 c foretages uden partshøring« og
derfor ikke kan påklages (forslagets §
3, nr. 27, om tilføjelse af § 89 d, stk.
1, til ejendomsvurderingsloven), og
at det i den forbindelse fremgår af
lovforslaget, at de almindelige 2022-
/2023-vurderinger stadig vil være
underlagt reglerne om partshø-
ring/deklaration (bemærkningernes
side 179). EjendomDanmark vurde-
rer, at det for en kort, midlertidig og
på forhånd afgrænset periode og på
grund af tekniske årsager kan accep-
teres, at der opkræves skatter på et
grundlag, som skatteyderen ikke hø-
res om. Men det er altafgørende, at
der er tale om en kort, midlertidig og
på forhånd afgrænset periode.
Som det fremgår af følgelovforslaget,
vil der have været partshøring og kla-
geadgang for den vurdering, der dan-
ner grundlag for indekseringen. For-
slaget vil kun indebære, at der ikke
på ny partshøres over den samme
(tidligere) vurdering igen i forbin-
delse med, at den danner grundlag
for den indekserede vurdering. Dette
er begrundet med, at der er tale om
indeksering af en kendt vurdering,
som ikke beror på nye, væsentlige
faktiske oplysninger, idet ejendoms-
ejeren allerede i forbindelse med
partshøring forud for den vurdering,
der danner grundlag for indekserin-
gen, vil være gjort bekendt med,
hvilke oplysninger der danner grund-
lag for vurderingen.
Når der foreslås ikke at være parts-
inddragelse og klageadgang i forhold
til selve indekseringen, vil det i øvrigt
svare til, hvad der også gælder for til-
bageregninger og fremskrivninger ef-
ter ejendomsvurderingslovens regler.
Hvis der mod forventning skulle
være fejl i indekseringen, fx ved at et
indeks er brugt forkert, vil Skattefor-
valtningen kunne behandle sagen ef-
ter de almindelige regler om genop-
tagelse, revision og berigtigelse af
fejl.
Dette synes at være udgangspunktet
for ministeriets forslag (da det kun
Der henvises til kommentaren oven-
for om, at forslagene om foreløbige
Side 194 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0195.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
skal gælde frem til 2026/2027), men
igen synes ministeriet ikke at have
gjort sig overvejelser om risikoen for
yderligere forsinkelser. I et sådant til-
fælde vil der nemlig ikke længere
være tale om en kort, midlertidig og
på forhånd afgrænset periode, hvor-
for manglende partshøring ikke læn-
gere kan accepteres. EjendomDan-
mark foreslår derfor, at ministeriet i
følgelovforslaget gør sig nærmere
overvejelser om, hvordan man vil
håndtere partshøring, hvis ejendoms-
vurderingssystemet forsinkes ud over
det i følgelovforslaget umiddelbart
forventede.
2022-/2023-vurderinger og forenk-
linger af 2024-/2025-vurderingerne
samlet vil sikre, at der tidligere opnås
en normalsituation, hvor ejendoms-
vurderingerne fra og med 2026 vil
kunne udsendes, inden de skal bru-
ges som beskatningsgrundlag, så be-
hovet for efterreguleringer af ejen-
domsejernes ejendomsskatter redu-
ceres
og at det som følge heraf er
vurderingen, at der ikke aktuelt er
grund til at lovgive om alternative
scenarier.
Ophævelse af valg af lejeniveau for beskat-
ning efter statsskatteloven (§ 8, nr. 4)
EjendomDanmark henviser til, at det
med følgelovforslaget foreslås, at
ejere af ejendomme, der beskattes ef-
ter reglerne om lejeværdi af bolig,
ikke længere vil kunne vælge, om de
vil beskattes efter lejeniveauerne i
2001 eller i det aktuelle år (hvis disse
er lavere end lejeniveauerne i 2001).
EjendomDanmark bemærker, at
dette er en konsekvens af ophævel-
sen af boligskattestoppet og sker ved
en afskaffelse af ligningslovens § 15
a, stk. 2, og at det i den forbindelse
fremgår af følgelovforslaget, at »be-
skatningen sker efter personskattelo-
vens § 3, stk. 1« (bemærkningernes
side 192), dvs. »som personlig ind-
komst« (bemærkningernes side 193).
EjendomDanmark vurderer, at op-
hævelsen følger logisk af en ophæ-
velse af boligskattestoppet, men at
Skatteministeriet samtidigt synes at
argumentere for, at fordi denne
Side 195 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0196.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
beskatning tager form af personbe-
skatning, er den ikke dækket af de
foreslåede ordninger i hovedlov-
forslaget, der sikrer mod voldsomme
stigninger. Dermed synes de berørte
ejendomsejere på den ene side at
blive ramt af ophævelsen skattestop-
pet og dermed af en sandsynlig skat-
testigning
men på den anden side
synes der ikke at være gjort nærmere
overvejelser om kompensation her-
for (modsat de fleste andre). Ejend-
omDanmark mener, at dette frem-
står urimeligt og kan skyldes, at
denne del af forslaget er underbe-
skrevet.
EjendomDanmark foreslår derfor, at
Skatteministeriet søger at skabe en
kompensationsmodel for stigende
boligskatter også for ejendomsejere,
der beskattes efter reglerne om leje-
værdi af bolig
og hvis der allerede
findes kompensationsmodeller med
relevans for denne gruppe af ejen-
domsejere at tydeliggøre disse i be-
mærkningerne til forslaget.
Den foreslåede skatterabatordning
sikrer, at ingen nuværende boligejere
vil få en højere boligbeskatning i
2024 end med gældende regler. Såle-
des vil nuværende ejere ikke blive
ramt af ophævelsen af skattestoppet.
Samtidigt foreslås det at reducere
ejendomsværdiskattepromillen, så
det samlede ejendomsværdiskatte-
provenu ikke stiger kraftigt med op-
hævelsen af skattestoppet. Derud-
over vil fremtidige stigninger kunne
indefryses. Endelig fremgår det også
af boligskatteforliget, at hvis bolig-
skatterne over tid stiger mere end
forudsat, vil provenuet gå til at sætte
boligskatten tilsvarende ned.
Inddrivelse af gæld (§ 9, nr. 1 og 2)
EjendomDanmark henviser til, at det
med følgelovforslaget foreslås at til-
føje et nyt 2. pkt. til § 1 a i lov om
inddrivelse af gæld til det offentlige
(forslagets § 9, nr. 1, om tilføjelse af
§ 1 a, stk. 1, 2. pkt., til lov om
Følgelovforslagets udformning på
dette punkt er nødvendig af lovtek-
niske hensyn og fastholdes derfor.
Side 196 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0197.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
inddrivelse af gæld til det offentlige),
hvorefter Skatteministeriet i næste
punkt foreslår en helt ny formulering
til den samlede § 1 a i lov om inddri-
velse af gæld til det offentlige (forsla-
gets § 9, nr. 2, om omformulering af
§ 1 a, stk. 1, til lov om inddrivelse af
gæld til det offentlige). Ejendom-
Danmark vurderer, at det synes
overflødigt at først indskrive en tilfø-
jelse til bestemmelsen for umiddel-
bart derefter at omformulere hele
bestemmelsen. Ændringerne i § 9, nr.
1, er alligevel gentaget og indeholdt i
forslaget i § 9, nr. 2, hvorfor § 9, nr.
1, fremstår overflødig. Ejendom-
Danmark foreslår derfor, at følgelov-
forslagets § 9, nr. 1, udgår.
Modregning af skatteværdien af uudnyttet
personfradrag i andre skatter (§ 72, nr. 3)
EjendomDanmark henviser til, at det
med følgelovforslaget foreslås at op-
hæve personskattelovens § 12, stk. 2,
så skatteværdien af et uudnyttet per-
sonfradrag ikke vil kunne modregnes
i grundskyld. EjendomDanmark
henviser herudover til, at det i den
forbindelse fremgår af følgelov-
forslaget, at forslaget ikke vil med-
føre realitetsændringer, og at forsla-
get »vil indebære, at skatteværdien af
uudnyttet personfradrag heller ikke
vil kunne modregnes i grundskyld af
fast ejendom ejet af fysiske personer
omfattet af det samtidigt fremsatte
lovforslag til en ny ejendomsskatte-
lov« (bemærkningernes side 223).
EjendomDanmark vurderer, at be-
mærkninger til forslaget er utilstræk-
kelige og ved første øjekast synes
selvmodsigende. På den ene side no-
terer man, at der ikke er tale om en
Efter gældende regler opkræves
grundskylden af kommunerne via
ejendomsskattebilletten, og et even-
tuelt uudnyttet personfradrag kan
ikke modregnes i grundskyld (eller
ejendomsværdiskat). Med forslaget
om at ophæve personskattelovens §
12, stk. 2, vil det blive sikret, at der
med følgelovforslaget ikke utilsigtet
vil blive indført en mulighed for at
modregne et eventuelt uudnyttet per-
sonfradrag i ejendomsværdiskat eller
grundskyld, som følge af at opkræv-
ningen heraf for ejerboliger ejet af
fysiske personer fra og med 2024 vil
skulle opkræves via personskattesy-
stemerne. Følgelovforslaget er juste-
ret, så dette tydeliggøres.
Side 197 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0198.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
realitetsændring; på den anden side
noterer man, at skatteværdien af
uudnyttet personfradrag ikke kan
modregnes. EjendomDanmark fore-
slår derfor, at bemærkningerne uddy-
bes, så den egentlige ændring, der
følger af bestemmelsen, fremstår ty-
deligere.
Erhvervsstyrelsen
Om-
råde for Bedre Regule-
ring (OBR)
Til hovedlovforslaget vurder OBR,
at lovforslaget medfører administra-
tive lettelser for erhvervslivet, da
virksomheder fremadrettet vil få op-
krævet grundskyld og dækningsafgift
gennem Skatteforvaltningens op-
krævningssystem frem for ejendoms-
skattebilletten, der betales med giro-
kort. OBR vurderer, at disse admini-
strative lettelser vurderes at være un-
der 4 mio. kr., hvorfor de ikke kvan-
tificeres nærmere.
Til følgelovforslaget vurderer OBR,
at lovforslaget medfører administra-
tive byrder for erhvervslivet, da for-
enklingen af ejendomsvurderingerne
for 2024 og 2025 vil føre til efterop-
krævninger for visse virksomheder.
OBR vurderer, at de administrative
byrder vurderes at være under 4 mio.
kr., hvorfor de ikke kvantificeres
nærmere.
OBR vurderer således, at de samlede
administrative konsekvenser for er-
hvervslivet, er under 4 mio. kr.
Det bemærkes, at de administrative
konsekvenser for erhvervslivet i ho-
vedlovforslaget er uddybet i henhold
til OBR’s vurdering.
Finans Danmark
Høringssvar af 7. okto-
ber 2022
Forenkling af ejendomsvurderingerne for
vurderingsårene 2024 og 2025
Finans Danmark bemærker, at der er
behov for, at de nye ejendomsvurde-
ringer er pålidelige og
Der henvises til kommentaren til
EjendomDanmark, hvoraf det bl.a.
fremgår, at der som hidtil vil være
Side 198 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0199.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
gennemarbejdede, så boligskatterne
opkræves på et sagligt grundlag. Det
er derfor beklageligt, at der ikke efter
ikrafttrædelsen af det nye skattesy-
stem udsendes en individuel 2024-
vurdering (ejerboliger), men at 2022-
vurderingen indekseres på baggrund
af prisudviklingen på kommuneni-
veau. Samtidig har boligejerne i peri-
oden ikke mulighed for at gøre indsi-
gelse omkring grundlaget for vurde-
ringen. Finans Danmark mener, at
det alt andet lige betyder, at ejen-
domsvurderingerne bliver mindre
retvisende, indtil en ny individuel
2026-vurdering udsendes.
adgang til at klage over den vurde-
ring, der vil danne grundlag for in-
dekseringen (dvs. 2022-/2023-vurde-
ringen).
Finans Danmark
Høringssvar af 24. fe-
bruar 2023
Nye boligejere skal ikke hæfte for tidligere
ejeres skattegæld
Finans Danmark anfører, at mulighe-
den for at indefryse skattegæld er po-
litisk bestemt som led i boligskatte-
forliget, men indretning af ordningen
fastlægges i hovedlovforslaget. Fi-
nans Danmark mener, at det er helt
centralt, at man ved udformningen af
låneordningen
som kan føre til, at
en boligejer opbygger en betydelig
skattegæld over en lang årrække
ta-
ger nogle forbrugerbeskyttelsesmæs-
sige hensyn. Hertil påpeger Finans
Danmark, at indefrysning af gæld
ikke må føre til, at boligejerne kan
komme i klemme, når de skal sælge
deres bolig. Finans Danmark anfører
videre, at Skatteforvaltningens sik-
kerhed i ejendommen for gælden
ikke må føre til, at der skabes usik-
kerhed om pantesikkerheden for den
tinglyste gæld, herunder realkreditbe-
låningen. Finans Danmark mener, at
boligejernes adgang til at belåne
Det bemærkes indledningsvist, at
den permanente indefrysningsord-
ning og de overordnede rammer for
ordningen er fastsat i boligskattefor-
liget, herunder at der ikke stilles krav
om friværdi.
Som Finans Danmark rigtigt nok på-
peger, så er den nærmere foreslåede
indretning af den lovbestemte pante-
ret fastsat i hovedlovforslaget, hvor
der har skullet ske en afvejning af
hensynet til de private aktører, her-
under realkreditinstitutterne, bolig-
ejerne og sikkerheden for statens
penge.
Hertil bemærkes, at den lovbestemte
panteret
ligesom tilfældet er for
alle andre panterettigheder på fast
ejendom
vil medføre, at en køber
af en ejendom vil hæfte begrænset
med den købte ejendom, hvis sælger
ikke har tilbagebetalt lånet, som er
Side 199 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0200.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
deres bolig på attraktive vilkår via re-
alkreditlån ikke må forringes.
Finans Danmark påpeger derfor, at
det er meget problematik, at man
med lovforslaget indfører et princip
om, at en boligejers indefrosne ejen-
domsskatter skal hæfte på ejendom-
men, efter at ejendom er solgt til en
ny ejer. Finans Danmark påpeger, at
en ny køber dermed risikere at få fo-
retaget udlæg i ejendommen, for den
tidligere ejeres gæld. Som Finans
Danmark redegør for videre i hø-
ringssvaret, medfører denne ordning
i praksis, at skattemyndighederne al-
tid får dækket sit krav først, mens
øvrige kreditorer, herunder realkre-
ditinstitutter, kommer efter, hvilket
ikke er intentionen i boligskatteforli-
get.
sikret ved pant på ejendommen.
Ejerskiftet i sig selv medfører hver-
ken bortfald af tinglyste eller lovbe-
stemte panterettigheder.
I sidste ende vil det være op til køber
af ejendommen, om vedkommende
ønsker at påtage sig den risiko.
Flertallet af boligejere oparbejder skattegæld
i deres bolig
Finans Danmark påpeger, at allerede
ved indgangen til det nye boligskatte-
system har mange boligejere opbyg-
get skattegæld i deres bolig. Finans
Danmark anfører, at det skyldes ind-
førelsen af den midlertidige indefrys-
ningsordning for stigninger i grund-
skylden fra 2018, som alle boligejere
var omfattet af.
Finans Danmark anfører, at har en
boligejer ikke fravalgt den midlerti-
dige ordning, vil også den efterregu-
lerede boligskat for årene 2021-23
blive indefrosset, ligesom boligejeren
automatisk tilmeldes den perma-
nente indefrysningsordning. Finans
Danmark påpeger, at Skatteministe-
riet selv vurderer, at 75 pct. af
Der henvises indledningsvist til kom-
mentaren til EjendomDanmark om
endelig revision af skønnet for an-
vendelse af den permanente inde-
frysningsordning.
Desuagtet anerkendes det, at det for-
ventes, at en stor andel af boligejerne
vil benytte sig af den permanente in-
defrysningsordning.
Side 200 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0201.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
boligejerne vil gøre brug af mulighe-
den for at indefryse deres ejendoms-
skatter.
Finans Danmark påpeger, at ud fra
et forbrugerbeskyttelseshensyn er
den permanente indefrysningsord-
ning uden fortilfælde, da optagelse af
gælden hverken forudsætter forudgå-
ende kreditværdighedsvurdering eller
friværdi i boligen. Hertil bemærker
Finans Danmark, at der ingen øvre
grænse er, for hvor meget gæld, der
kan indefryses, og ingen maksimal
løbetid på lånet.
Ifølge Finans Danmark vil dette få
en betydning for boligejernes mulig-
hed for at optage yderligere lån, fx
realkreditlån, i boligen. Finans Dan-
mark påpeger hertil, at skattegælden
kan føre til overbelåning, der efter
mange år kan stille boligejerne dår-
ligt, når deres ejendom skal sælges,
hvilket vi uddyber nedenfor.
Det anerkendes, at den permanente
indefrysningsordning er uden fortil-
fælde, herunder at ordningen vil
kunne medføre overbelåning i sær-
lige tilfælde, hvorfor Skatteforvalt-
ningen løbende vil vejlede låntageren
om konsekvenser ved at låne.
Det anerkendes, at optagelse af inde-
frysningslån vil have en betydning
for boligejernes mulighed for at op-
tage yderligere realkreditlån, ligesom
tilfældet er for alt andet gæld, fordi
det vil påvirke gældsfaktoren.
Køber risikerer at hæfte for sælgers skatte-
gæld
Finans Danmark mener, at et helt
centralt problem ved den perma-
nente indefrysningsordning er valget
af sikkerhedsstillelse.
Finans Danmark anerkender, at der
skal stilles sikkerhed for lånene, men
det må ikke være på bekostning af
det eksisterende system for pant i
fast ejendom, som er forudsætningen
for realkreditbelåning.
Der henvises til kommentaren oven-
for til Dansk Ejendomsmæglerfor-
ening om den lovbestemte panteret.
Side 201 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0202.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Finans Danmark mener, at Skattemi-
nisteriet med lovforslaget er gået væk
fra aftalen i boligskatteforliget om, at
sikkerhedsstillelsen i den permanente
indefrysnings ordning skal ske i form
af tinglyst gæld, fordi det har vist sig
for svært at administrere for Skatte-
forvaltningen. Finans Danmark an-
fører videre, at man i stedet har valgt
at videreføre modellen for sikker-
hedsstillelse for den kommunale
midlertidige indefrysningsordning,
som ellers havde en slutdato, og
hvor de indefrosne beløb er begræn-
set.
Ifølge Finans Danmark er problemet
med modellen, at den lovbestemte
panteret lægger sig sidst i dæknings-
rækkefølgen efter tinglyste krav, men
er suppleret af en betingelse om, at
ubetalt forfalden skattegæld hviler på
ejendommen efter et ejerskifte.
Finans Danmark oplyser videre, at
det fremgår af lovbemærkningerne til
den lovbestemte panteret, at ordnin-
gen skal ”motivere en køber af en
ejendom til aftaleretligt at sikre, at
sælger anvender en forholdsmæssig
andel af sin modtagne købesum til at
indfri lånet, da køber ellers vil risi-
kere at skulle hæfte for tilbagebeta-
lingskravet med sin netop erhver-
vede ejendom”.
Den lovbestemte panteret foreslås
indført som et alternativ til tinglys-
ning, som ville have medført en stor
administrativ opgave for Skattefor-
valtningen. Derved blev behovet for
fx løbende udstedelse af rykningspå-
tegnelser i forbindelse med anden
lånoptagning, herunder omlægning
af realkreditlån, overflødiggjort, hvil-
ket skyldes, at den lovbestemte pan-
teret altid vil lægge sig bag tinglyste
krav.
Denne automatisk rykning anses for
den lovbestemte pants væsentligste
karakteristika. Det betyder dog sam-
tidigt, at der ikke vil ske en løbende
”automatisk” reservation af yderli-
gere friværdi, som følge af løbende
stigninger i ejendomsværdien, som
majoriteten af boligmassen historisk
har oplevet.
Dette er nogle af de hensyn, der er
blevet overvejet i forbindelse med
indretningen af den lovbestemte
panteret.
Herudover vurderes den lovbestemte
panteret i store træk ikke at adskille
sig fra den i boligskatteforliget fast-
satte tinglyst pant, fordi der aldrig
har været et krav om friværdi, som
sædvanligvis er en forudsætning for
lån med sikkerhed i fast ejendom.
Den lovbestemte panterets primære
funktion som sikkerhedsstillelse vil
derfor være, ligesom det i mange til-
fælde ville have været for tinglyst
pant uden krav om friværdi, at den
vil skulle motivere en køber til
Side 202 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0203.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
aftaleretligt at sikre, at sælger tilbage-
betaler sit indefrysningslån.
Ifølge Finans Danmark vil ordningen
i praksis have den virkning, at pro-
cessen omkring bolighandler bliver,
at indefrysningslånet skal indfries
ved salg. Finans Danmark mener, at
det skyldes, at ingen køber vil accep-
tere at overtage en ejendom med
gæld, som Skatteforvaltningen fra
dag ét kan gøre udlæg i. Finans Dan-
mark påpeger, at indefrysningslånet
derfor skal udredes af købesummen,
og salgsprovenuet vil blive reduceret
tilsvarende.
Alle kreditorer, der har krav sikret
ved pant i en ejendom, som er forfal-
det til betaling, vil kunne begære ud-
læg i ejendommen, hvis kravet ikke
tilbagebetales.
Den lovbestemte panteret adskiller
sig ikke fra tinglyst pant på dette
punkt, udover at det følger af tinglys-
ningslovens § 42 a, stk. 2, at kredito-
rer vil kunne begære udlæg 7 dage ef-
ter, at kreditor skriftligt har afsendt
eller fremsat skriftligt påkrav om at
betale. Skatteforvaltningen vil i ste-
det skulle gennemføre rykkerproce-
dure i både opkrævnings- og inddri-
velsesfasen, hvorfor udlægget vil
blive begæret på et langt senere tids-
punkt.
Ligeledes vil andre lån, som er ting-
lyst på den fast ejendom, skulle udre-
des af købesummen, hvilket er uaf-
hængigt af den foreslåede lovbe-
stemte panteret.
Tinglyste panthavere kan ende med tabet
Finans Danmark anfører, at proble-
merne for panthaverne
herunder
realkreditinstitutter
opstår i de situ-
ationer, hvor provenuet ved at salg
ikke vil være nok til at dække den
samlede gæld i ejendommen, inklu-
sive skattegælden.
Finans Danmark påpeger, at et frivil-
ligt salg i disse situationer vil kræve,
at realkreditinstitutterne og andre
panthavere accepterer et
Tinglysning af et pantebrev på en
fast ejendom er en sikring af pantha-
vers ret til det pantsatte aktiv (ejen-
dommen) overfor andre kreditorer
og aftaleerhverver.
Som det fremgår af hovedlovforsla-
gets § 53, stk. 1, vil den lovbestemte
panteret altid ligge på sidstepladsen i
prioritetsrækkefølgen, hvorfor der
med den foreslåede ordning ikke
rykkes ved pantesikkerheden for
Side 203 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0204.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
salgsprovenu, der er reduceret med
det beløb, der sikrer, at Skatteforvalt-
ningen får sit fulde krav indfriet.
Skatteforvaltningen vil derfor få sit
tilgodehavende forud for de tinglyste
panthavere, selv om det lovbestemte
pant ifølge lovforslaget kommer sidst
i prioritetsrækkefølgen.
Ifølge Finans Danmark skaber ord-
ningen derfor tvivl om den pantesik-
kerhed, der ligger til grund for real-
kreditsystemet. En sikkerhed, der er
forudsætningen for, at boligejerne
kan tilbydes realkreditlån på attrak-
tive vilkår.
panthavere, herunder realkreditinsti-
tutterne, som har tinglyst pant på
ejendommen.
Det anerkendes dog, at den perma-
nente indefrysningsordning vil kunne
medføre indefrysningseffekter i til-
fælde af underskudshandler, som
ikke vil kunne gennemføres, uden at
andre tinglyste kreditorer accepterer
en lavere andel af provenuet. Det be-
mærkes hertil, at dette ikke er en ef-
fekt, der udelukkende kan tilskrives
den lovbestemte panteret, fordi den i
boligskatteforliget fastslået tinglyste
pant uden krav om friværdi ville
have den samme effekt.
Ved tvangsauktion taber alle parter
Finans Danmark udtaler, at modsæt-
ter de tinglyste panthavere sig et fri-
villigt underskudssalg, fordi de ikke
får den dækning, som deres priori-
tetsstilling berettiger, kan det frivil-
lige underskudssalg ikke gennemfø-
res.
Finans Danmark anfører, at hvis bo-
ligejeren over tid kommer i restance
med lånene i ejendommen, kan real-
kreditinstituttet eller andre pantha-
vere begære på ejendommen på
tvangsauktion. Ifølge Finans Dan-
mark renses ejendommen for skatte-
gælden ved en tvangsauktion. Finans
Danmark anfører videre, at prove-
nuet fra en tvangsauktion normalt er
mindre end ved et frivilligt salg.
Ifølge Finans Danmark vil sælger
derfor som regel stå tilbage med en
større gæld sammenlignet med situa-
tionen efter et frivilligt salg. Finans
Danmark mener derfor, at tinglyst
Det anerkendes, at den beskrevne si-
tuation vil kunne opstå. Dog bemær-
kes det, at lån efter den permanente
indefrysningsordning opgøres på
baggrund af stigninger i ejendoms-
værdiskat og grundskyld, som skyl-
des, at ejendommen er steget i værdi.
Det vil dog ikke kunne forhindres, at
en boligejer gældsætter sig for mere,
end ejendommen er værd, eller at en
ejendomsværdi pludselig falder mar-
kant, fx på grund af, at det opdages,
at grunden er forurenet, eller at bo-
ligmarkedet tager en stort dyk på det
tidspunkt, hvor ejeren skal sælge sin
ejendom.
Side 204 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0205.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
panthavere og Skatteforvaltningen
vil blive stillet ringere pga. det lavere
provenu.
Forslag til justering af den lovbestemte pan-
teret.
Finans Danmark påpeger, at i dag
undgår langt de fleste underskuds-
handler tvangsauktion, fordi pantha-
verne indgår frivillige gældsaftaler, så
ejendommen kan sælges ubehæftet i
fri handel.
Efter Finans Danmark mening, så
må hensynet til både boligejere og
alle kreditorer tilsige, at den perma-
nente indefrysningsordning indrettes,
så frivillige underskudssalg fortsat
kan gennemføres i videst muligt om-
fang. Ifølge Finans Danmark vil det
betyde, at en ejendom altid skal ren-
ses for skattegæld i forbindelse med
et salg, og skattemyndighedernes
krav i ejendommen dermed bortfal-
der.
Finans Danmark påpeger, at forsla-
get skal ses i lyset af at Skatteforvalt-
ningens personlige krav mod sælger
består, og gælden kan inddrives via
de særlige inddrivelsesmuligheder i
skattelovgivningen.
Finans Danmark anfører videre, at
ved frivillige underskudshandler,
hvor skattemyndighederne kun får
delvis eller slet ingen dækning for sit
tilgodehavende for indefrossen skat,
kan der være behov for, at skatte-
myndighederne betrygges i, at han-
delsprisen er markedskonform, dvs.
at der ikke sker ”omgåelse” af myn-
dighedernes krav på indefrossen
Der henvises til kommentaren oven-
for til Dansk Ejendomsmæglerfor-
ening om ændringsforslag til den
lovbestemte panteret.
Side 205 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0206.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
skattegæld i form af bolighandler til
en ”for lav” pris.
Finans Danmark
påpeger, at det fx kan ske ved at se
på købesummen i forhold til den of-
fentlige ejendomsvurdering, som
man også kender det fra reglerne
omkring familieoverdragelser
Finans Danmark anfører, at den fo-
reslåede justering af den lovbestemte
panteret vil sikre, at der ikke skabes
tvivl om realkreditlåns førstepriori-
tet. Finans Danmark påpeger derud-
over, at justeringen vil medføre, at
det kun er den boligejer, der har op-
taget gælden, der hæfter for den.
Friværdi kan ikke altid dække skattegæld
Finans Danmark efterspørger en be-
skrivelse i lovforslaget af scenarier el-
ler konsekvensberegninger for en in-
defrysnings af boligskat over en læn-
gere årrække.
Finans Danmark påpeger, at ved en
vurdering af konsekvenserne af inde-
frysnings over en længere årrække,
kan man ikke forudsætte, at en stig-
ning altid vil kunne dække skattegæl-
den, fordi der kun indefryses gæld,
når ejendommen stiger i værdi.
Finans Danmark påpeger, at en ejen-
dom fx kan stige i værdi i en årrække,
men derefter blive ramt af et pris-
fald. Finans Danmark påpeger, at fal-
det i den enkelte ejendom kan skyl-
des lokale forhold såsom etablering
af en trafikeret vej tæt på ejendom-
men. Hertil påpeger Finans Dan-
mark at lånene også løbende forren-
tes.
I hovedlovforslagets økonomiske be-
mærkninger vurderes virkningen af
lovforslaget i forhold til gældende
ret. Efter grundskyldslåneloven føl-
ger det, at den midlertidige indefrys-
ningsordning er rentefri. I hovedlov-
forslaget forslås det at indefrysnings-
lånene vil skulle forrentes.
Det er forventeligt, at der vil kunne
opstå tilfælde, hvor boligejere, der
har optaget indefrysningslån, ikke vil
have tilstrækkelig friværdi til at
dække tilbagebetalingen af al gæld,
herunder indefrysningslånene.
Dog forventes det, at tab vil fore-
komme for et relativt lavt antal inde-
frysningslån, fordi lånene forudsæt-
ter stigninger i ejendomsskatterne,
som primært forventes at følge vær-
distigningen af ejendoms- og grund-
værdien på den pågældende ejen-
dom.
Side 206 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0207.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Finans Danmark oplyser, at realkre-
ditinstitutter typisk yder 30-årige lån,
der er uopsigelige fra instituttets side.
Finans Danmark bemærker, at tager
man udgangspunkt i værdistigningen
på boliger over de sidste 30 år og det
aktuelle renteniveau og skattesat-
serne indeholdt i lovforslaget, vil en
indefrysning kunne udgøre i omeg-
nen af 10-16 pct. af ejendomsvær-
dien efter 30 år. Ifølge Finans Dan-
mark, vil der ikke nødvendigvis være
dækning i friværdien for skattemyn-
dighedernes krav. Finans Danmark
påpeger, at en boligejer sideløbende
vil kunne optage lån med pant i ejen-
dommen, ligesom priserne kan falde.
Finans Danmark mener, at fordi den
permanente indefrysningsordning
forventes at omfatte det store flertal
af landets boligejere, bør lovgrundla-
get indeholde en bedre belysning af
konsekvenserne.
Ydermere er indefrysningslånene be-
grænset af, hvor lang tid boligejeren
ejer boligen, hvormed der er en øvre
grænse for det akkumulerede låns
størrelse.
Endelig må de fleste boligejere i lø-
bet af fx den nævnte 30-årige peri-
ode forventes at have afdraget en
væsentlig del af deres gæld, hvorved
risikoen for, at der ikke vil være til-
strækkelig sikkerhed i friværdien re-
duceres.
Adgang til oplysninger om samlet gæld for
indefrosne skatter
Finans Danmark påpeger, at på Skat-
teforvaltningens selvbetjeningsløs-
ning vil der være information tilgæn-
gelig for ejeren om dennes samlede
indefrosne skat (lån), påløbne renter
og eventuel indfrielse i forbindelse
med indefrysningsordningen. Finans
Danmark understreger hertil, at det
er vigtigt, at penge- og realkreditin-
stitutter har adgang til disse oplys-
ninger, evt. via eSkatData med hen-
blik på rådgivning og kreditværdig-
hedsvurdering af kunder.
Det bemærkes, at oplysninger om in-
defrosset ejendomsskat hæftende på
ejendomme vil være tilgængeligt på
ejendomsdatarapporten, som tilfæl-
det er i dag, og vil kunne bestilles
hos Erhvervsstyrelsen (boligejer.dk).
Det bemærkes dog, at det seneste års
indefrosne ejendomsskatter først vil
være tilgængelige på ejendomsdata-
rapporten fra og med februar i det
efterfølgende år, dvs. ca. 1 måned ef-
ter lånet stiftes og hæfter på ejen-
dommen med en lovbestemte pante-
ret.
Side 207 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0208.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Beskatning af tofamiliehuse
Finans Danmark anfører, at der står i
de almindelige bemærkninger, at det
for tofamiliehuse foreslås at ”lovfæ-
ste den gældende praksis om, at ejen-
domsværdiskatten skal opgøres pr.
boligenhed.”
Finans Danmark gør
opmærksom på, at det ikke er praksis
men gældende ret, at ejendomsvær-
diskatten opgøres pr. boligenhed.
Sætningen i lovbemærkningerne i
hovedlovforslaget er tilpasset, så det
i stedet fremgår, at det er en præcise-
ring af ejendomsværdiskattelovens §
5, 2. pkt., fordi det fremadrettet vil
fremgå eksplicit af lovteksten, at
ejendomsværdiskatten for tofamilie-
huse skal opgøres pr. boligenhed.
Skatterabat
Som Finans Danmark læser hoved-
lovforslaget, er fysiske personer, der
ejer ejerboliger sammen med juridi-
ske personer, omfattet af rabatten
for ejendomsværdiskat, men ikke for
grundskyld.
Finans Danmark mener derfor, at
der må være en fejl i de almindelige
bemærkninger, hvor det fremgår, at
”Fysiske
personer, der ejer ejerboli-
ger sammen med juridiske personer,
og juridiske personer og andre ejen-
domme end ejerboliger vil ikke være
omfattet
af rabatordningen.”
Finans Danmarks forståelse er kor-
rekt. Lovbemærkningerne i hoved-
lovforslaget er derfor tilpasset, så det
fremgår, at fysiske personer, der ejer
ejerboliger med juridiske personer,
vil være omfattet af skatterabatord-
ningen for så vidt angår ejendoms-
værdiskat, men for så vidt angår
grundskylden vil både de fysiske og
juridiske personer i en sådan ejer-
skabskonstruktion være omfattet af
den foreslåede moderniserede stig-
ningsbegrænsningsordning.
Derudover mener Finans Danmark,
at bemærkningerne til hovedlov-
forslagets § 40 bør indeholde en be-
skrivelse af principperne for, hvor-
dan rabatten opgøres i de tilfælde,
hvor en fysisk person er omfattet af
rabat for ejendomsværdiskat, men
ikke af rabat for grundskyld pga. delt
ejerskab med en juridisk person.
Af hovedlovforslagets § 40 følger
det, hvordan skatterabatten opgøres.
Skatterabatten udgør tilsammen det
opgjorte forskelsbeløb for ejendoms-
værdiskat og det opgjorte forskelsbe-
løb for grundskyld.
I tilfælde, hvor der ikke er opgjort
forskelsbeløb for enten ejendoms-
værdiskat eller grundskyld, fordi be-
tingelserne for skatterabat i en af
disse skattearter ikke er opfyldt, vil
rabatten for skattearten sættes til 0
Side 208 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0209.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
kr. Dette vil fx være tilfældet i situati-
oner, hvor en fysisk person ved
overgangen til 2024 ejer en ejerbolig
sammen med en juridisk person,
hvor der ikke vil blive opgjort et for-
skelsbeløb for grundskyld. For så
vidt angår den fysiske person vil der
blive opgjort et forskelsbeløb for
ejendomsværdiskat, såfremt betingel-
serne herfor er opfyldt, og det vil så-
ledes være forskelsbeløbet i ejen-
domsværdiskat, der vil udgøre skat-
terabatten.
Skatterabatten udgør således for-
skelsbeløbet for ejendomsværdiskat,
hvis dette er positivt. Skatterabatten
vil dog udgøre 0 kr., hvis forskelsbe-
løbet for ejendomsværdiskat er 0 kr.
eller et negativt beløb.
Lovbemærkningerne til hovedlov-
forslagets § 40 er tilpasset, så det
fremgår tydeligere, hvordan skattera-
batten opgøres i situationer, hvor fy-
siske personer ejer ejerboliger sam-
men med juridiske personer.
Boligejerne kender ikke deres beskatnings-
grundlag
Finans Danmark påpeger, at det er
meget problematisk, at boligejerne
ikke har kendskab til beskatnings-
grundlaget
deres nye ejendomsvur-
deringer
på det tidspunkt, hvor
reglerne træder i kraft. I perioden
frem mod 2026/27 vil boligejerne få
opkrævet skat på et foreløbigt fastsat
grundlag (2022-modelvurderingerne)
og senere på et foreløbigt fastsat in-
dekseret grundlag (2024-vurderin-
gerne). Når de endelige 2022-
Der henvises til kommentaren til
Advokatrådet om, at det anerkendes
at være uhensigtsmæssigt, at der i en
overgangsperiode ikke vil være en
nærmere tidsmæssig sammenhæng
mellem skattebetalingen og det ende-
lige beskatningsgrundlag, men at for-
målet med følgelovforslaget er at
skabe den størst mulige tryghed om
ejendomsskatterne for borgere og
virksomheder i de kommende år, så
der tidligere opnås en normalsitua-
tion, hvor ejendomsvurderingerne
Side 209 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0210.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
vurderinger foreligger, vil det med-
føre en efterregulering.
kan udsendes, inden de skal bruges
som beskatningsgrundlag.
Det bemærkes dog, at for langt de
fleste ejendomme ventes den forelø-
bige 2022-vurdering ikke at afvige
væsentligt fra den endelige vurde-
ring, da de foreløbige vurderinger
bygger på samme statistiske modeller
som de endelige vurderinger. Den
foreløbige skat udregnet på baggrund
af de foreløbige vurderinger vurderes
derfor at give en god indikator på,
hvilken endelig skat ejendomsejerne
skal betale.
Det bemærkes herudover, at følge-
lovforslaget ikke vil kunne gøres en-
delig op med behovet for efterregu-
leringer, som har været kendt siden
udskydelsen af boligskatteforligets
ikrafttræden. Formålet med følgelov-
forslaget er i stedet at søge at mind-
ske omfanget af efterreguleringerne,
så ejendomsejerne, herunder ejere af
erhvervsejendomme, vil have et en-
deligt beskatningsgrundlag på et tidli-
gere tidspunkt end efter gældende
regler.
Hertil påpeger Finans Danmark, at
der kommer efterreguleringer af
ejendomsskatter for perioden 2021-
2023, hvor størrelsen på regningen
først kendes, når boligejeren modta-
ger sin nye ejendomsvurdering for
2020. Den regning tilfalder ejeren af
ejendommen på tidspunktet, hvor
vurderingen udsendes, uanset om de
skyldige skatter angår perioden, før
ejeren overtog ejendommen.
Det bemærkes, at spørgsmålet ved-
rørende efterregulering af skatte-
årene 2021-2023 ligger uden for ram-
merne af nærværende lovforslag. Det
bemærkes dog, at ved efterregulering
for skatteårene 2021-2023 følger det
af gældende ret, at efterreguleringen
skal ske overfor den til enhver tid
værende ejendomsejer på op tids-
punktet for efteropkrævningen, jf. §
27, stk. 4, i lov om kommunal ejen-
domsskat. Loven fortolkes i dag af
kommunerne, men
Side 210 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0211.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Vurderingsstyrelsen har givet en vej-
ledende udtalelse om dette spørgs-
mål den 25. april 2022. Ejendoms-
ejerne i perioden efterreguleres dog
ikke op til niveauet for deres nye
vurdering, fordi der fortsat er skatte-
stop for ejendomsværdiskatten og en
stigningsbegrænsning for grundskyl-
den.
Finans Danmark bemærker, at disse
forhold skaber usikkerhed for nuvæ-
rende og kommende boligejere i et
marked, der i forvejen er ramt af
usikkerhed, og at det betyder, at bo-
ligkøbere kan komme i klemme.
Både fordi de ikke kender deres
kommende boligskat, som er en væ-
sentlig del af deres økonomi, og
fordi det kan føre til tvister mellem
købere og sælgere, når boliger hand-
les i den periode, hvor beskatningen
er foreløbig. Finans Danmark mener,
at det også vanskeliggør bankernes
og realkreditinstitutternes kreditvær-
dighedsvurdering af og rådgivning til
boligkøbere.
Det bemærkes, at det kun er for
skatteårene 2021-2023, at efterregu-
leringen vil ske over for den til en-
hver tid værende ejendomsejer på
tidspunktet for efteropkrævningen.
Med hovedlovforslaget vil efterregu-
leringerne fra og med 2024 ske til
både den nuværende og eventuelle
historiske ejere
dvs. at der ved ejer-
skifte kun sker efterregulering for
den periode, hvor den pågældende
selv har ejet ejendommen.
Tryghed for boligejernes finansiering
Finans Danmark er af den holdning,
at der med lovforslaget skabes en
usikkerhed for boligejerne, som har-
monerer dårligt med intentionen i
boligskatteforliget om at skabe tryg-
hed om boligejernes økonomi.
Konkret ser Finans Danmark et be-
hov for at justere lovforslaget, så en
boligkøber ikke kan komme til at
hæfte for sælgers indefrosne skatte-
gæld. Finans Danmark påpeger, at
man derved samtidig undgår, at der
Det følger af boligskatteforliget, at
lån ydet efter den permanente inde-
frysningsordning vil skulle sikres ved
tinglysning af pant i ejendommen,
dog uden krav om friværdi. Forligs-
kredsen bag boligskatteforliget har
efterfølgende tiltrådt at ændre sikker-
hedsstillelsen til en lovbestemt pan-
teret.
Der henvises til kommentarerne
ovenfor om implementeringen af en
Side 211 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0212.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
skabes tvivl om den pantesikkerhed,
der ligger til grund for realkreditsy-
stemet
en sikkerhed, der er forud-
sætningen for, at boligejerne kan til-
bydes realkreditlån på attraktive vil-
kår.
lovbestemt panteret i stedet for en
tinglysning.
Finanstilsynet
Finanstilsynet har tilkendegivet ikke
at have bemærkninger.
FSR
danske revisorer
(FSR)
Høringssvar af 7. okto-
ber 2022
Forenkling af ejendomsvurderingerne for
vurderingsårene 2024 og 2025
FSR bakker i sin helhed op om det
grundlæggende ønske om at skabe
bedre tidsmæssig sammenhæng mel-
lem vurderingsterminen og udsen-
delsen af ejendomsvurderingerne ved
at forenkle 2024-vurderingen for
ejerboliger og 2025-vurderingen for
såkaldt »andre ejendomme«, jf. ejen-
domsvurderingsloven § 5, stk. 2, 2.
og 3. pkt.
FSR bemærker, at på trods af den
objektiverede tilgang til vurderingen
pr. 1. januar 2024 for ejerboliger og
vurderingen pr. 1. januar 2025 for er-
hvervsejendomme, vil den faktiske
betaling af grundskyld og dæknings-
afgift i perioden fra 2022 til 2025
først endeligt fastlægges med udsen-
delsen af vurderingen pr. 1. marts
2021 i 2025.
Der henvises til kommentaren til Fi-
nans Danmark om, at følgelovforsla-
get ikke vil kunne gøre endelig op
med behovet for efterreguleringer,
som har været kendt siden udskydel-
sen af boligskatteforligets ikrafttræ-
den, men at formålet med følgelov-
forslaget er at søge at mindske om-
fanget af efterreguleringerne, så ejen-
domsejerne, herunder ejere af er-
hvervsejendomme, vil have et ende-
ligt beskatningsgrundlag på et tidli-
gere tidspunkt end efter gældende
regler.
For vurderingerne pr. 1. januar 2024
(ejerboliger) og 2025
Behovet for vejledning om 2022- og
2023-vurderingens betydning for
Side 212 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0213.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
(erhvervsejendomme) er der også
tale om en vurdering, pr. 1. januar
2022 (ejerboliger) og 2023 (erhvervs-
ejendomme) som får en mere vidtgå-
ende rækkevidde og betydning end
tidligere lovgivning tilsiger, jf. følge-
lovforslagets § 1, nr. 5. FSR vil der-
for gerne appellere til, at det sikres,
at borgerne og virksomhederne oply-
ses behørigt og vejledes korrekt i for-
hold til det grundlag som anvendes
til udarbejdelse af vurderingen og fri-
sten for indlevering af oplysninger
eller korrektion heraf.
beskatningen i henholdsvis 2025 og
2026 for ejerboliger og 2026 og 2027
for øvrige ejendomme anerkendes.
Skatteforvaltningen vil som led i den
almindelige vejledningsforpligtelse
informere om konsekvenserne af
forslaget om at forenkle ejendoms-
vurderingerne for vurderingsårene
2024 og 2025.
FSR henviser til, at det anføres i for-
slaget om indsættelse af forslaget til
ejendomsvurderingslovens § 87 b, jf.
følgelovforslagets § 1, nr. 5, at ansæt-
telsen af vurderingen pr. 1. januar
2024 foretages ved at videreføre en-
ten den almindelige vurdering pr. 1.
januar 2022, omvurderingen pr. 1. ja-
nuar 2023 eller vurdering som følge
af genoptagelse, revision eller anden
ændring.
Vurderingen pr. 1. januar 2024 vil ef-
ter det foreslåede
medmindre be-
tingelserne for omvurdering er op-
fyldt pr. 1. januar 2024 eller pr. 1. ja-
nuar 2025
skulle foretages ved at
videreføre den almindelige vurdering
pr. 1. januar 2022, omvurderingen
pr. 1. januar 2023 eller vurdering
som følge af genoptagelse, revision
eller anden ændring. Denne vurde-
ring vil som led i videreførelsen blive
indekseret til 2024-prisniveau.
Det er FSR’s opfattelse, at ovenstå-
ende betyder, at der ikke vil blive fo-
retaget nogen selvstændig vurdering
af ejerboligerne pr. 1. januar 2024,
medmindre betingelserne for omvur-
dering i henhold til ejendomsvurde-
ringslovens § 6 er opfyldt. Dette
medfører, at ejerboliger, som ikke
undergår ændringer, der kan udløse
omvurdering i perioden 2. januar
2022 til 1. januar 2026, ikke vil mod-
tage nogen selvstændig almindelig
vurdering.
Denne forenklede 2024-vurdering vil
efter det foreslåede skulle anses som
en almindelig vurdering, jf. ejen-
domsvurderingslovens § 5, stk. 1.
Det kan derfor ikke bekræftes, at der
ikke modtages en almindelig vurde-
ring pr. 1. januar 2024. Det kan der-
imod bekræftes, at vurderingen som
hovedregel vil skulle ske efter den
foreslåede forenklede metode, dvs.
indeksering i forhold ejendomspris-
udviklingen.
Side 213 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0214.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
FSR beder venligst Skatteministeriet
bekræfte, at det er korrekt, at vurde-
ringen pr. 1. januar 2024 er en vide-
reført vurdering og ikke kan anses
for at være en selvstændig vurdering,
herunder at ejerboliger først vil mod-
tage den næste almindelige vurdering
pr. 1. januar 2026, medmindre der
foretages ændringer på ejendommen,
som udløser en omvurdering i hen-
hold til ejendomsvurderingslovens §
6.
Det er ikke korrekt. Den nævnte
2024-vurdering foreslås gennemført
som en indekseret 2022-vurderingen
og vil derfor være en selvstændig
vurdering, hvor der er taget højde
for markedsændringerne.
FSR henviser til, at det fremgår af
forslaget til ejendomsvurderingslo-
vens § 87 b, stk. 6, at et afslag på
vurdering efter stk. 3 pr. 1. januar
2024 kan påklages. FSR beder Skat-
teministeriet præcisere, hvorvidt det
er grundejer, der skal anmode om at
modtage omvurdering pr. 1. januar
2024, og hvordan Skatteministeriet i
så fald vil sikre korrekt klagevejled-
ning, herunder om anmodning om
omvurdering skal fremsættes ved de-
klarationsproceduren, og hvilke kla-
gegebyrer der gælder, eller hvorvidt
grundejer bliver orienteret om, at der
ikke foretages en omvurdering af
ejendommen pr. 1. januar 2024.
Dette problem kommer særligt til
udtryk ved vurderingen af ejen-
domme med tinglyste servitutter som
nævnt i ejendomsvurderingslovens §
17, stk. 3, 3. pkt., hvor tinglyste ser-
vitutter alene indgår i vurderingen,
såfremt grundejer selv påpeger dette.
Ansættelsen af de indekserede vurde-
ringer efter forslaget i ejendomsvur-
deringslovens § 87 b vil blive foreta-
get uden anvendelse af den særlige
deklarationsprocedure. Det betyder,
at langt størstedelen af ejendoms-
ejerne ikke vil modtage særskilt kom-
munikation om 2024-vurderingerne
fra Skatteforvaltningen.
Hvis der foreligger en omvurderings-
grund, vil Skatteforvaltningen
lige-
som i andre tilfælde
af egen drift
foretage de omvurderinger, som
Skatteforvaltningen finder grundlag
for at foretage ud fra de data, som
Skatteforvaltningen har til rådighed.
Hvis en ejer vurderer, at Skattefor-
valtningen burde have foretaget en
omvurdering pr. 1. januar 2024, vil
ejeren kunne anmode om at få fore-
taget omvurderingen. Hvis Skattefor-
valtningen efter sagsbehandling af
anmodningen fra ejeren fortsat vur-
derer, at der ikke er grundlag for at
foretage en omvurdering, vil Skatte-
forvaltningen meddele afslag på om-
vurderingen efter forslaget i
Side 214 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0215.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
ejendomsvurderingslovens § 87 b,
stk. 6. Skatteforvaltningen vil i for-
bindelse med afgørelsen vejlede ejer
om klagemulighederne.
FSR beder Skatteministeriet om at
redegøre nærmere for bevæggrun-
dene for indsættelsen af den yderli-
gere fremskrivning på 0,8 pct. af
grundværdien pr. 1. januar 2024 og
2025. FSR henviser til, at det fremgår
af forslaget til ejendomsvurderingslo-
vens §§ 87 b, stk. 5, og 88 a, stk. 5, at
der ved ansættelsen af grundværdien
pr. 1. januar 2024 og 2025 skal fore-
tages en indeksering af vurderingen
pr. 1. januar 2022 og 2023 efter in-
deks fra Danmarks Statistik tillagt 0,8
pct. I bemærkningerne anføres det,
at det vurderes, at grundpriserne på
sigt stiger med ca. 0,4 pct. mere pr.
år end ejendomspriserne, herunder
skønnes det, at for både perioderne
2022-2024 og 2023-2025 stiger
grundpriserne 0,4 pct. pr. år mere
end ejendomspriserne, sammenlagt
0,8 pct. Der er i bemærkningerne
ikke henvist yderligere til, hvilke data
og statistikker, som ligger til grund
for denne antagelse af Skatteministe-
riet. Ligeledes er der i bemærknin-
gerne ikke taget stilling til, hvorvidt
dette forventes at kunne blive korri-
geret efterfølgende, såfremt udviklin-
gen af ejendomspriserne ændrer sig,
særligt henset til nuværende inflation
og forudsigelser omkring et fald i
ejendomspriserne. Vil Skatteministe-
riet redegøre for konklusionen ved-
rørende grundprisernes stigning, her-
under hvad der menes med, at
grundpriserne »på langt sigt« forven-
tes at vokse med 0,4 pct. mere årligt
Der henvises til kommentaren til
Dansk Erhverv om grundlaget for
indekseringen af grundværdierne.
Side 215 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0216.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
end ejendomspriserne, jf. bemærk-
ningerne på side 46.
FSR ønsker oplyst, hvornår Skatte-
ministeriet forventer at offentliggøre
prisindeks til brug for tilbage- og
fremskrivning af beskatningsgrund-
lag for øvrige ejendomme.
Tidspunktet for offentliggørelse af
prisindeks kan ikke oplyses på nuvæ-
rende tidspunkt. Alle prisindeks vil
blive offentliggjort, inden vurderin-
gerne for øvrige ejendomme udsen-
des.
FSR finder det betænkeligt, at der
ikke er klageadgang over indekserede
ejendomsvurderinger, idet disse in-
dekseringer på nuværende tidspunkt
finder anvendelse ved tilbageindek-
sering af ejendomsværdi til 2001- og
2002-niveau. En indeksering af de
aktuelle værdier for såvel grundskyld
som ejendomsværdiskat tager ikke
højde for de værdipåvirkende fakto-
rer, der har indflydelse på grundlaget
for ejendomsvurderingerne i det om-
fang, at disse ikke medfører omvur-
dering jf. § 6 i ejendomsvurderings-
loven. FSR foreslår, at der indarbej-
des en klageadgang.
Der henvises til kommentaren til
Advokatrådet om, at der som hidtil
vil være adgang til at klage over den
vurdering, der danner grundlag for
indekseringen, og at følgelovforsla-
get kun vil indebære, at der ikke på
ny vil kunne klages over den samme
vurdering igen i forbindelse med, at
den danner grundlag for den indek-
serede vurdering.
FSR
danske revisorer
(FSR)
Høringssvar af 27. fe-
bruar 2023
Bemærkninger til hovedlovforslag
Generelle bemærkninger
FSR kan i sin helhed bakke op om
Skatteministeriets ønske om at skabe
en samlet lov om beskatningen af
fast ejendom i Danmark, der hidtil
har været opdelt i ejendomsbeskat-
ningsloven og ejendomsværdiskatte-
loven.
Hertil anfører FSR, at den med lov-
forslaget foreslåede forenklede op-
krævningsmetode af grundskyld via
A- og B-skatterater er nyttig. FSR
Det bemærkes, at Skatteforvaltnin-
gen i efteråret 2023 vil udsende in-
formation om konsekvenserne af op-
krævningen af grundskyld i forskuds-
og årsopgørelsen.
Side 216 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0217.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
opfordrer dog til, at Skatteministeriet
kommuniker tydeligt om særlige op-
mærksomhedspunkter i overgangs-
perioden.
Afskaffelse af grundskatteloftet samt skat-
testopværdier i 2024
FSR bemærker, at ejendomsværdi-
skattestoppet og grundskatteloftet i
lovforslaget ikke vil blive videreført.
FSR finder det betænkeligt at skatte-
rabatten og indefrysningsordningen
skal erstatte ejendomsværdiskatte-
stoppet og grundskatteloftet for pri-
vate boligejere. Mens ejendomsvær-
diskattestoppet og grundskatteloftet
har været gældende for alle private
boligejere, kommer skatterabatten
kun til at være gældende for private
boligejere, der senest har overtaget
en ejendom 31. december 2023.
FSR bemærker, at dette medfører en
ulighed på boligmarkedet, hvor ejere
af identiske boliger kan komme til at
betale vidt forskellige ejendomsskat-
ter, afhængig af, om boligen er over-
taget før eller efter 1. januar 2024.
FSR anfører videre, at med denne af-
skaffelse af ejendomsværdiskatte-
stoppet og grundskatteloftet, bliver
det nu endnu sværere for især første-
gangskøbere at komme ind på bolig-
markedet, da deres udgifter til ejen-
domsskatter vil være højere end for
personer, som har overtaget deres
ejendom inden 31. december 2023.
FSR tilføjer hertil, at de højere udgif-
ter til ejendomsskatter vil således
kræve et højere rådighedsbeløb og
påvirke et eventuelt lånebeløb.
Med hovedlovforslaget foreslås det
bl.a. at implementere boligskattefor-
liget. Det følger af boligskatteforli-
get, at ejendomsværdiskattestoppet
og grundskatteloftet for grundskyld
ikke skal videreføres. Det følger lige-
ledes af boligskatteforliget, at der
skal indføres en permanent skattera-
bat i ejendomsværdiskat og grund-
skyld, der sikrer, at ingen boligejere,
der har købt deres bolig inden 2024,
skal betale højere samlede ejendoms-
skatter i 2024, end hvis der var ejen-
domsværdiskattestop og grundskat-
teloft til og med 2024.
Derudover følger det af boligskatte-
forliget, at der skal indføres en per-
manent indefrysningsordning for
ejendomsværdiskat og grundskyld
for både nuværende og kommende
boligejere. Hvis en ejerbolig erhver-
ves i 2024 eller efterfølgende år, vil
boligejeren således kunne låne til
fremtidige stigninger i ejendomsvær-
diskat og grundskyld, og på den
måde sikres der også tryghed om bo-
ligskatten for boligejere, der erhver-
ver en ejerbolig i 2024 eller senere.
Derudover nedsættes satserne for
ejendomsværdiskat og grundskyld i
overensstemmelse med boligskatte-
forliget væsentligt med hovedlov-
forslaget.
Side 217 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0218.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Desuden finder FSR det betænkeligt,
at indefrysningsordningen anvendes
som en måde at imødekomme af-
skaffelsen af ejendomsværdiskatte-
stoppet og grundskatteloftet, da in-
defrysningsordningen er et rentebæ-
rende lån, som skal betales tilbage
ved salg af den pågældende private
bolig, mens ejendomsværdisattestop-
pet og grundskatteloftet medførte re-
elt lavere faktisk betalte ejendoms-
skatter.
FSR mener, at der dermed er langt
større fordele ved ejendomsværdi-
skatteloftet og grundskatteloftet, end
der er ved indefrysningsordningen.
Det er FSR’s
opfattelse, at den per-
manente indefrysningsordning ikke
kan betragtes som en kompensation
for afskaffelse af skatteloftsværdi-
erne.
FSR anmoder Skatteministeriet om
at oplyse, om fysiske personer, der
først overtager deres ejerbolig 1. ja-
nuar 2024 eller senere, i stedet for at
blive omfattet af skatterabatordnin-
gen bliver omfattet af stigningsbe-
grænsningsordningen.
Det følger af boligskatteforliget, at
den moderniserede stigningsbe-
grænsningsordning for stigninger i
grundskyld skal gælde for de ejere af
ejendomme, der ikke er omfattet
skatterabatordning for ejerboliger,
dvs. alle andre end fysiske personer,
der ejer ejerboliger.
Efter hovedlovforslaget vil fysiske
personer, der overtager en ejerbolig
1. januar 2024 eller senere, således
ikke blive omfattet af stigningsbe-
grænsningsordningen.
Der henvises i øvrigt til kommenta-
ren ovenfor om tryghed om
Side 218 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0219.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
boligskatten for de boligejere, der er-
hverver en ejerbolig i 2024 eller se-
nere.
Ændring af sats og progressionsgrænse for
ejendomsværdiskat
FSR bemærker, at det i hovedlov-
forslaget foreslås, at der indføres en
ny progressionsgrænse, som bliver
indeksreguleret hvert andet år.
FSR forstår, at der vil blive tale om
en landsdækkende indeksering, som
beregnes ud fra et gennemsnit over
alle landets ejendomsværdier i de re-
levante år. FSR vurderer, at det kan
skabe en ulighed, da der er stor for-
skel på, hvor meget ejendomsvær-
dien vil stige fra kommune til kom-
mune.
FSR foreslår derfor, at indekseringen
af progressionsgrænsen gennemføres
på kommunebasis, som også er til-
fældet ved udarbejdelse af indeks fra
Danmarks Statistik til brug for in-
deksering af vurderingerne pr. 1. ja-
nuar 2024 og 2025.
Da ejendomsværdiskatten er en
statslig skat, er det naturligt, at pro-
gressionsgrænsen også vil være ens
for hele landet. På samme måde er fx
også topskattegrænsen ens i hele lan-
det, selv om der kan være lokale eller
regionale forskelle i indkomstni-
veauet. Den landsdækkende indekse-
ring er derfor opretholdt.
FSR anmoder venligst Skatteministe-
riet om at oplyse, hvorvidt det er
korrekt forstået, at ejendomsværdis-
kattepromillerne ikke kan ændre sig.
Ejendomsværdiskattesatserne ændres
ikke løbende, som det fx er tilfældet
med progressionsgrænsen for ejen-
domsværdiskatten.
FSR beder Skatteministeriet redegøre
for, om grundbeløbet for progressi-
onsgrænsen vil blive fastsat på bag-
grund af de foreløbige vurderinger
pr. 1 januar 2022 indekseret frem til
2024, og om dette grundbeløb efter-
følgende vil blive reguleret, når de
Progressionsgrænsen er fastsat ud fra
det foreløbige vurderingsgrundlag,
der er tilgængeligt pr. ultimo marts
2023. Progressionsgrænsen forventes
ikke at blive reguleret efter udsendel-
sen af de endelige 2022 og 2023-vur-
deringer, da der umiddelbart ikke
Side 219 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0220.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
nye vurderinger pr. 1. januar 2022 er
udsendt.
forventes store afvigelser mellem det
foreløbige beskatningsgrundlag og
det endelige beskatningsgrundlag.
Desuden finder FSR det betænkeligt,
at ejerboligværdiindekset til brug for
ansættelsen af progressionsgrænsen
ikke kan påklages i lyset af, at grund-
beløbet i 2024 forventeligt vil blive
fastsat på baggrund af de foreløbige
vurderinger, hvorfor dette ikke kan
anses for at være et objektivt faktum.
Som det fremgår af lovbemærknin-
gerne i hovedlovforslaget, vil bereg-
ning af ejerboligværdiindekset ikke
kunne påklages, fordi det forhold,
om prisniveauet er steget eller faldet,
vil blive anset som et objektivt fak-
tum, som vil blive lagt til grund for
beregningen af progressionsgrænsen.
Det fremgår ligeledes af hovedlov-
forslaget, at ejerboligværdiindekset
vil blive beregnet første gang i ind-
komståret 2026 pba. udviklingen i
ejendomsværdien fra 2022-2024. Der
vil således ikke være en beregning af
ejerboligværdiindekset at påklage for
2024. Det bemærkes, at boligejerne
som udgangspunkt vil have modta-
get deres endelige vurderinger, når
den første beregning af ejerboligvær-
diindekset foretages i 2026.
Loft over grundskyldspromillerne fra 2024-
2028
Det er FSR’s
opfattelse, at der fra
2029 og frem ikke er nogen beskyt-
telse for ejendomsejere ud over et
absolut loft på grundskylden på 30
promille, som ligger langt over de
nugældende fastsatte promiller i peri-
oden 2024-2028. FSR beder Skatte-
ministeriet om at redegøre nærmere
for bevæggrundene for, at grund-
skyldspromillen er låst frem til 2028
og ikke længere frem.
Det forhold, at loftet for grund-
skyldspromillerne efter hovedlov-
forslaget alene er låst frem til og med
2028, skal ses i lyset af, at det frem-
går af kompensationsaftalen, at de
kommunale grundskyldspromiller
ikke kan sættes op i perioden 2021-
2028.
Side 220 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0221.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Desuden beder FSR Skatteministe-
riet om at redegøre for loftet på
grundskyldspromillerne, som er fast-
sat til 30, da denne promille er meget
høj i forhold til de fastsatte promiller
i lovforslagets bilag 1, hvilket bety-
der, at begrænsningen på 30 promille
reelt ikke har nogen betydning i
mange år frem. Herunder beder FSR
Skatteministeriet uddybe, hvorvidt
loftet over promillerne kan ændre sig
som følge af udviklingen i vurderin-
gerne.
Det bemærkes, at det øvre loft for
grundskyldspromillen i hovedlov-
forslagets er fastsat i overensstem-
melse med boligskatteforliget, hvor
det fremgår, at det øvre loft for
grundskyldspromillen skal nedsættes
fra de 34 promille til 30 promille.
Det øvre loft vil som udgangspunkt
ligge fast. Det bemærkes videre, at
det i overensstemmelse med bolig-
skatteforliget foreslås, at det nedre
loft for grundskyldspromillen, som
efter gældende regler i lov om kom-
munal ejendomsskat udgør 16 pro-
mille, ophæves. Kommunerne vil fra
og med 2029 således kunne sætte
promillen for grundskylden væsent-
ligt lavere, end det er tilfældet efter
gældende ret.
FSR bemærker, at grundskyldspro-
millerne i lovforslagets bilag 1 har
ændret sig siden typevurderingerne,
som ligger på Skatteministeriets
hjemmeside. FSR beder venligst
Skatteministeriet redegøre for, hvil-
ken baggrund promillerne i bilag 1 er
opgjort ud fra. FSR anfører, at så-
fremt promillerne er beregnet på
baggrund af de ca. 150.000 nye vur-
deringer der allerede er sendt ud, be-
mærker FSR, at det er en meget lille
andel af de samlede ca. 1,7 mio. vur-
deringer, som ifølge Skatteministeriet
skal udsendes, hvorfor promillerne
ikke nødvendigvis er fastsat korrekt.
FSR beder Skatteministeriet redegøre
for udviklingen i de forventede frem-
tidige grundskyldspromiller, herun-
der den løbende regulering af de for-
ventede grundskyldspromiller som er
Grundskyldspromiller er beregnet
som det forventede provenu i 2024
med gældende regler divideret med
det forventede endelige vurderings-
grundlag i 2024. Beregningen er der-
for foretaget på baggrund af de sene-
ste tilgængelige modelvurderinger for
2020-2023 samt de tilgængelige sags-
behandlede 2020-vurderinger. Såle-
des indgår alle relevante grundskylds-
pligtige ejendomme (dvs. ca. 2 mio.
ejendomme) i kalibreringen af pro-
millerne.
Grundskyldspromillerne er blevet
opdateret løbende i takt med at ny-
ere og bedre modelvurderinger fore-
ligger. Der blev bl.a. foretaget en
større opdatering af grundskyldspro-
millerne mellem de offentliggjorte
beregninger i forbindelse med kom-
pensationsaftalen i 2020, hvor den
Side 221 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0222.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
foretaget siden december 2020. FSR
bemærker, at de forventede grund-
skyldspromiller i 2024 er løbende
blevet reguleret af flere omgange,
blandt andet i offentliggjorte faktaark
samt ved udstedelsen af typeeksem-
pler for beskatningen af ejerboliger,
ejerlejligheder og sommerhuse.
FSR påpeger, at såfremt ændringen
af grundskyldspromillerne er begrun-
det i den løbende udsendelse af de
ca. 150.000 ejendomsvurderinger,
bemærker FSR, at promillerne er æn-
dret ud fra et beskedent datagrundlag
i lyset af hyppigheden.
gennemsnitlige grundskyldspromille
på landsplan forventedes at blive ca.
13 promille og grundskyldspromil-
lerne i typeeksemplerne fra juni
2022, hvor grundskyldspromille på
landsplan forventes at blive ca. 8 pct.
Dette skyldes indarbejdelsen af de
første foreløbige erhvervsvurderin-
ger i beregningerne og opdaterede
modelvurderinger i øvrigt, mens tid-
ligere skøn fra 2020 bl.a. blev baseret
på fremskrivningerne af historiske
vurderinger.
Fritagelse for stigning i grundskyld
FSR beder Skatteministeriet oplyse, i
hvor høj grad § 8 A i lov om kom-
munal ejendomsskat
som viderefø-
res i hovedlovforslagets § 8
anven-
des af kommunerne, og hvorvidt
dette stemmer overens med Skatte-
ministeriets forventninger til anven-
delsen.
Det bemærkes, at Skatteforvaltnin-
gen ikke har data for omfanget af an-
vendelsen af fritagelsen i § 8 A i lov
om kommunal ejendomsskat.
FSR anmoder Skatteministeriet om
at afklare beskatningstidspunktet i
det tilfælde, hvor der er en nettilslut-
ningsaftale, men den først har virk-
ning ude i fremtiden om fx ti år. FSR
spørger, om det vil være tilfælde ved
beskatning fra dag et eller først efter
de tre år, fordi anlægget reelt ikke
kan tilsluttes i den indledende tre års
periode.
Som det fremgår af hovedlovforsla-
get, vil fritagelsen for ejendomme,
der giver mulighed for en planlagt
anvendelse til opførelse af vind-
mølle- eller solcelleanlæg, bortfalde 3
år efter det tidspunkt, hvor grund-
værdien er ændret, men dog senest
ved indgåelse af aftale om nettilslut-
ning. I tilfælde, hvor der er meddelt
fritagelse, men der er indgået en net-
tilslutningsaftale med fremtidig virk-
ning, vil fritagelsen bortfalde ved
indgåelsen af aftale om nettilslutning.
Det vil således være tidspunktet for
Side 222 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0223.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
indgåelse af aftale om nettilslutning,
der vil være afgørende.
Der henvises i øvrigt til kommenta-
ren til Accura om bortfald af frita-
gelse for grundskyld for vindmølle-
eller solcelleanlæg.
Skatterabat i tilfælde af brand mv.
FSR skal anmode Skatteministeriet
om at bekræfte, at også ejere af ek-
sempelvis fast ejendom, der er blevet
ubeboelig som følge af brand, evt. er
helt nedbrændt, også kan opnå skat-
terabat, eksempelvis hvis boligen er
nedbrændt i 2022, men genopføres i
2024/25. FSR opfordrer Skattemini-
steriet til at tage højde for sådanne
særlige (og tragiske) udefrakom-
mende omstændigheder, så disse
ejere opnår rabat i ejendomsværdi-
skat.
Som det fremgår af hovedlovforsla-
get, vil en ejendomsejer, hvis ejen-
dom brænder ned i løbet af fx 2023,
og som først genopføres efter den 1.
januar 2024, ikke være omfattet af
skatterabat for så vidt angår ejen-
domsværdiskat. Det skyldes
som
det ligeledes fremgår af hovedlov-
forslaget
at nybyggeri skal være
færdigmeldt senest den 1. januar
2024 for at være omfattet af skattera-
bat i ejendomsværdiskat.
Opgørelse af skatterabat på forskudsopgø-
relsen for 2024 og 2025
FSR finder det problematisk, at man
ikke kan indføre den samlede skatte-
rabat samtidigt med overgangen til
nye beskatningssystem i 2024, i situa-
tioner hvor der er tale om et hen-
holdsvis negativt og positivt forskels-
beløb, fordi det følger af hovedlov-
forslaget at årsopgørelsen for ind-
komstårene 2024 og 2025 vil skulle
efterreguleres, fordi der omlægges til
nyt boligbeskatningssystem på fore-
løbige ejendomsvurderinger.
Der henvises til kommentaren til
Dansk Ejendomsmæglerforening om
opgørelse af skatterabat på forskuds-
opgørelsen for 2024 og 2025.
Side 223 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0224.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Behov for afklaring i forhold til forholds-
mæssig nedsættelse
FSR beder Skatteministeriet forklare,
hvordan den forholdsmæssige reduk-
tion af skatterabatten i hovedlov-
forslagets § 41 foretages og hvordan
”ejerandelen” defineres i bestemmel-
sen.
FSR tænker særligt på den situation,
hvor en ejerbolig med et stort grund-
areal udstykker og sælger en del af
ejendommens grundareal, hvorpå
ejerboligen ikke er beliggende. FSR
spørger, om dette vil medføre en re-
duktion i den samlede skatterabat, el-
ler kun for den forholdsmæssige an-
del af skatterabatten, der vedrører
grundskylden.
Det bemærkes, at der ved ”ejerande-
len” skal forstås den procentvise an-
del af ejendommen, som den fysiske
person ejer. Hvis fx en ejer sælger 50
pct. af sin ejerandel af sit sommer-
hus, der har skatterabat, reduceres
ejerens skatterabat med 50 pct.
Det bemærkes, at hovedlovforslagets
§ 41, stk. 1 og 2, og lovbemærknin-
gerne er tilpasset, så dette fremgår
klart.
FSR bemærker videre, at der ved
overdragelsen af en andel af en ejen-
dom til en juridisk person, alene vil
ske en reduktion af den samlede
skatterabat i grundskyld. FSR påpe-
ger, at det fremgår af bemærkninger,
at udformningen af bestemmelsen er
begrundet i systemhensyn, hvilket
FSR finder problematisk, fordi det
ikke bør diktere udformningen af
lovgivning.
Der henvises til kommentaren til
Dansk Industri om valg af imple-
menteringsløsninger.
Den permanente indefrysningsordning
FSR bemærker, at den midlertidige
indefrysningsordning var en rentefri
ordning for grundejer. Hertil anfører
FSR, at Skatteministeriet foreslår en
ny permanent indefrysningsordning,
der i stedet er et forrentet lån.
Med hovedlovforslaget foreslås der
regler for fastsættelse af den perma-
nente indefrysningsordning i over-
ensstemmelse med de intentioner,
der er indskrevet i boligskatteforliget.
Det bemærkes, at det følger af bo-
ligskatteforliget, at den midlertidige
Side 224 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0225.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
FSR henstiller til, at lånevilkårene fra
den midlertidige indefrysningsord-
ning videreføres til den permanente
indefrysningsordning, således at lånet
bliver rentefrit.
rentefrie indefrysningsordning vil
overgå til en permanent indefrys-
ningsordning, hvor der tilskrives ren-
ter.
Hertil bemærkes, at som det fremgår
af lovbemærkninger til den foreslå-
ede permanente indefrysningsord-
ning, så vil kreditrenten skulle dække
løbende udgifter forbundet med ud-
lån, herunder de administrative om-
kostninger forbundet med låneadmi-
nistrationen, den løbende inflation,
der devaluerer udlånet, og tab for-
bundet med udlån, der ikke vil kunne
opkræves eller inddrives.
Det bemærkes, at indefrysningsord-
ningen introduceres som en af flere
ordninger, der tilsammen skal skabe
tryghed om boligskatterne.
FSR bemærker i forlængelse heraf, at
indefrysningsordningen
der fore-
slås indført som en erstatning for
ejendomsværdiskattestoppet og
grundskatteloftet
er en dårlig sub-
stitut, som ikke skaber tryghed for
boligejerne ved overgangen til det
nye boligbeskatningssystem, som det
ellers forudsættes i boligskatteforli-
get.
Formålet med det nye ejendomsvur-
deringssystem er at give mere retvi-
sende, ensartede og gennemsigtige
vurderinger, som er baseret på bedre
data. Alle ejendomme modtager en
ny vurdering, som vil udgøre et nyt
beskatningsgrundlag for ejendom-
men i stedet den historiske vurde-
ring. Den forskel på ejendomme
med et historisk vurderingsgrundlag
og ejendomme uden, som FSR peger
på, vil ikke være til stede.
Der henvises i øvrigt til svaret oven-
for om afskaffelse af grundskattelof-
tet samt skattestopværdier i 2024.
FSR påpeger en potentiel ulighed,
der kan komme til at opstå på bolig-
markedet. FSR oplyser, at der kan
Den permanente indefrysningsord-
ning vil blive beregnet endeligt på
forskudsopgørelsen for hvert
Side 225 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0226.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
være stor forskel på de faktiske be-
talte ejendomsskatter for en ejendom
med et historisk vurderingsgrundlag
og en ejendom uden. FSR anfører, at
dette er uagtet om ejendommen geo-
grafisk ligger side om side, og i plan-
mæssig henseende er identiske.
FSR beder derfor Skatteministeriet
om at afklare sammenspillet mellem
indefrysningsordningen og forelø-
bige beskatningsgrundlag. FSR anfø-
rer hertil, at en stor del af boligejerne
kommer fortsat til at se ind i tidsho-
risont med foreløbige beskatnings-
grundlag.
indkomstår, som ordningen er til-
valgt for.
Indefrysningen for ejendomsværdi-
skat udgøres af forskellen mellem
den ejendomsværdiskat, der beregnes
på forskudsopgørelsen for indkomst-
året, og den aktuelle beregning af
ejendomsværdiskatten for 2024.
Tilsvarende for grundskylden, hvor
sammenligningsåret dog er 2017.
For indkomståret 2024 vil indefrys-
ningsbeløbet for ejendomsværdiskat
være 0 kr.
For indkomståret 2024 vil indefrys-
ningsordningsbeløbet for grundskyld
blive beregnet som den grundskyld,
der er beregnet på forskudsopgørel-
sen for 2024 ved indkomstårets af-
slutning, fratrukket grundskylden for
2017.
Fordi den endelige 2022-vurdering
ikke ventes at foreligge ved afslutnin-
gen af indkomståret 2024, vil inde-
frysningsordningen vedr. grundskyld
for 2024 blive baseres på den forelø-
bige 2022-vurdering.
Fordi indefrysningsbeløbet er ende-
ligt, når forskudsopgørelsen lukker,
vil beløbet ikke blive genberegnet,
når den endelige 2022-vurdering fo-
religger, og ejendomsskatterne for
2024 genberegnes.
Hvis genberegningen giver anledning
til en højere skat, vil beløbet skulle
opkræves som restskatter.
Side 226 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0227.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Det bemærkes dog, at de foreløbige
vurderinger under ét kun ventes at
afvige fra de endelige vurderinger i
begrænset omfang. I tillæg hertil sik-
rer skatterabatten, at der er en
grænse for, hvor store restskatter,
der kan indtræde.
FSR bemærker, at størrelsen på inde-
frysningsordningen som udgangs-
punkt beregnes på baggrund af for-
skellen mellem den betalte ejen-
domsværdiskat i 2024 og ejendoms-
værdiskatten for det indeværende år,
og for grundskylden forskellen mel-
lem den betalte grundskyld i 2017 og
grundskylden for det indeværende år.
FSR påpeger, at det ikke er usand-
synligt, at en lang række ejerboliger
vil blive beskattet på et foreløbigt
grundlag i 2024. FSR beder derfor
Skatteministeriet om at afklare, hvor-
vidt det først vil være muligt som
grundejer at tilmelde sig indefrys-
ningsordningen, når de faktisk be-
talte ejendomsskatter er efterregule-
ret og er ajour med de udsendte vur-
deringer.
Samtlige boligejere forventes at ville
blive beskattet på grundlag af forelø-
bige 2022-vurderinger i indkomståret
2024, som er det første indkomstår,
hvor staten skal yde indefrysningslån
til stigninger i grundskylden.
Det vil betyde, at de boligejere, der
har tilmeldt sig den permanente in-
defrysningsordning, vil blive ydet lån
efter ordningen på grundlag af en fo-
reløbige vurdering. Boligejerne vil
derfor ikke blive afskåret fra at op-
tage indefrysningslån. Der henvises
til kommentaren ovenfor om sam-
spillet mellem den permanente inde-
frysningsordning og foreløbige be-
skatningsgrundlag.
FSR anmoder Skatteministiet om at
oplyse, om grundejere, der overtager
deres ejerbolig fra 1. januar 2024 og
frem vil være omfattet af den perma-
nente indefrysningsordning, og i gi-
vet fald, hvordan indefrysningsord-
ningen i sådanne situationer skal be-
regnes.
Boligejere, der bliver omfattet af den
permanente indefrysningsordning
første gang i 2024, vil blive tildelt et
såkaldt sammenligningsår for hen-
holdsvis ejendomsværdiskat og
grundskyld, som for begge fastsættes
til 2024. Det betyder, at den opgjorte
ejendomsværdiskat og grundskyld
for indkomståret 2024 vil skulle fra-
trækkes den opgjorte ejendomsvær-
diskat og grundskyld for hvert efter-
følgende indkomstår.
Side 227 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0228.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Et eventuelt positivt forskelsbeløb
for henholdsvis ejendomsværdiskat
og grundskyld vil være det beløb, bo-
ligejeren kan indefryse
Disse boligejere vil derfor først
kunne indefryse fra og med ind-
komståret 2025, hvorfor det første
potentielle lån, de vil kunne optage i
den permanente indefrysningsord-
ning, stiftes den 1. januar 2026.
Dette skyldes, at en eventuel stigning
i henholdsvis ejendomsværdiskat og
grundskyld for indkomståret 2025 vil
skulle anses for en form for hensat
skat på forskudsopgørelsen indtil
stiftelsen.
Stigningsbegrænsningsordning
FSR beder Skatteministeriet be-
kræfte, at stigningsbegrænsningsord-
ningen først reelt indtræder i skatte-
året 2025.
Som det fremgår af hovedlovforsla-
get, vil stigningsbegrænsningsordnin-
gen i overensstemmelse med boligs-
katteforliget indebære, at for kalen-
deråret 2024 vil grundskyld udgøre
det laveste beløb af enten grundskyld
opgjort efter hovedlovforslagets ka-
pitel 1-5 for kalenderåret eller grund-
skyld opgjort efter lov om kommu-
nal ejendomsskat. For kalenderåret
2024 vil grundskylden således ikke
kunne overstige den grundskyld, der
skulle være betalt efter reglerne i lov
om kommunal ejendomsskat.
Stigningsbegrænsningsordning inde-
bærer videre, at for kalenderåret
2025 og efterfølgende kalenderår ud-
gør grundskyld årligt det laveste be-
løb af enten grundskyld opgjort efter
hovedlovforslagets kapitel 1-5 for
kalenderåret eller grundskyld for det
nærmest forudgående år med tillæg
Side 228 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0229.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
af højst 4,75 pct. af den fuldt indfa-
sede grundskyld.
Stigningsbegrænsningsordningen
gælder således fra og med kalender-
året 2024, men stigningsprocenten
på de 4,75 pct. af den fuldt indfasede
grundskyld vil først finde anvendelse
fra og med kalenderåret 2025.
FSR anerkender, at der med stig-
ningsbegrænsningsordningen vil
blive lavet en form for loft over stig-
ningerne i grundskylden, men meto-
den giver anledning til spørgsmål, da
det ikke synes at være beskrevet,
hvorvidt metoden påvirkes af æn-
dringer på ejendommen.
FSR anmoder Skatteministeriet om
at redegøre for, hvorvidt følgende
beskrevne ændringer vil blive hånd-
teret i den moderniserede stignings-
begrænsning, eller om ændringerne
vil medføre, at ejendommen overgår
til fra i år 1 at blive beskattet af den
aktuelle grundværdi fratrukket 20
pct., og først herefter igen vil være
en del af stigningsbegrænsningen, da
ændringen således vil være imple-
menteret i beskatningen.
FSR spørger i den forbindelse, hvilke
konsekvenser det vil medføre, hvis
der ligeledes sker ændringer i ejen-
dommens planforhold eller anven-
delsesmuligheder, hvilket påvirker
værdien i enten op- eller nedadgå-
ende retning. FSR spørger videre,
om ejendommen fortsat kun vil blive
beskattet af grundskylden for året før
tillagt 4,75 pct. af grundskylden op-
gjort på baggrund af den aktuelle
Der henvises til kommentaren til
Danske Advokater om stigningsbe-
grænsningsordningen i tilfælde af ny-
opståede ejendomme, i tilfælde af
omkategoriserede ejendomme, i til-
fælde af ejere af ejendomme, der
overgår fra skatterabatordningen til
stigningsbegrænsningsordningen og
endelig i tilfælde, hvor ejendommen
bliver omvurderet, fx som følge af
ændrede planforhold.
Side 229 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0230.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
værdi, eller om den alternativt vil
overgå til i år et kun at blive beskat-
tet af aktuel grundværdi fratrukket
20 pct.
Ligeledes anmoder FSR Skattemini-
steriet redegøre for, hvordan nyop-
ståede ejendomme vil blive beskattet
efter foreslåede stigningsbegræns-
ningsordning og spørger, om ejen-
dommen vil få tildelt en forholds-
mæssig andel af grundskylden fra
året før, fra den ejendom som den
var en del af tidligere, eller om den
vil overgå til at blive beskattet af den
aktuelle grundværdi fratrukket 20
pct.
Stigningsbegrænsning for dækningsafgift
FSR fremhæver vigtigheden af, at
der også indføres en stigningsbe-
grænsning for dækningsafgift efter
samme principper, som det påtænkes
at indføre stigningsbegrænsning for
grundskyld.
FSR anerkender, at en stigningsbe-
grænsningsregel for dækningsafgift
fremgår ikke fremgår af forlig om
tryghed om boligbeskatningen fra
2017 eller af kompensationsaftalen
fra 2020 og glimrer således også i sit
fravær i udkast til lovforslag om ved-
tagelse af en ny ejendomsskattelov.
FSR mener, at manglende tryghed
om dækningsafgiften skaber en unø-
dig, og ikke-kvantificerbar, uvished
blandt ejere og lejere af erhvervs-
ejendomme.
Der henvises til kommentaren til Ac-
cura om stigningsbegrænsning for
dækningsafgift.
Dækningsafgiftspligtens anvendelsesområde
for erhvervsejendomme
Side 230 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0231.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
FSR vurderer, at der bør gennemfø-
res en revision af dækningsafgifts-
pligtens anvendelsesområde, som er
fastsat i hovedlovforslagets § 12.
FSR anfører, at bestemmelsen er en
videreførelse af den oprindelige for-
mulering fra indførelsen af dæk-
ningsafgiften i 1966, og at bestem-
melsen i dag giver anledning til utal-
lige sager om fortolkning af dæk-
ningsafgiftspligtens anvendelsesråde.
FSR gør opmærksom på anvendel-
sen af ejendommen som et fitness-
center, som et oplagt eksempel på
nyeste domstolspraksis.
FSR vurderer derfor, at indførelsen
af en ny ejendomsskattelov er en
kærkommen lejlighed til også at revi-
dere ordlyden af bestemmelsen, såle-
des at den bringes ind i nutiden med
klar definering og afgrænsning af
dækningsafgiftspligtens anvendelses-
område. FSR anbefaler derfor, at der
indsættes en positiv afgrænsning af
de dækningsafgiftspligtige anvendel-
ser direkte i lovteksten.
Der henvises til kommentaren til
Dansk Erhverv om dækningsafgifts-
pligtens anvendelsesområde for er-
hvervsejendomme.
Loft over dækningsafgiftspromiller fra
2024 til og med 2028
FSR er af den opfattelse, at promil-
len for dækningsafgift fra og med
2029 alene er underlagt et loft på 10
promille, hvorfor der ikke er en be-
skyttelse af erhvervsejendomme.
FSR spørger, om Skatteministeriet
har overvejet, om der i stedet kunne
udarbejdes en indfasning, at promil-
len maksimalt må stige x antal pro-
cent årligt, og dermed beskytte er-
hvervsejendommene mod en
Det er korrekt forstået, at dæknings-
afgiftspromillen for erhvervsejen-
domme højst kan udgøre 10 promille
fra 2029.
Det følger af boligskatteforliget, at
forligspartierne inden udfasning af
de kommunale erhvervsdækningsaf-
giftslofter vil drøfte den videre fast-
sættelse af dækningsafgiften for er-
hvervsejendomme.
Side 231 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0232.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
potentiel stigning i dækningsafgifts-
promillen fra fx 0,8 til 10 promille,
som kunne være tilfældet i Egedal
Kommune.
Foreløbig opkrævning af dækningsafgift
FSR påpeger, at ejere af dækningsaf-
giftspligtige ejendomme selv kan
vælge, om den skal opkræves på bag-
grund af en foreløbig vurdering pr. 1.
januar 2023 eller om der skal opkræ-
ves samme beløb, som der opkræves
for 2023.
FSR finder det beklageligt og uhen-
sigtsmæssigt, at der stadig ikke fore-
ligger en mere klar linje for, hvad
ejere af erhvervsejendomme kan
blive pålagt endeligt af dækningsaf-
gift førend forventeligt 2027, når
man forventer at kunne beskatte i
henhold til vurderingen året før.
FSR spørger, om Skatteministeriet
vil oplyse, hvorvidt den foreløbige
vurdering pr. 1. januar 2023 vil blive
sendt ud således at ejerne er i besid-
delse af denne, når de skal vælges,
hvorvidt dækningsafgiften i 2024
skal fastsættes efter den foreløbige
vurdering eller på baggrund af dæk-
ningsafgiften i 2023.
Der henvises til kommentaren til Ac-
cura om dækningsafgiften og det fo-
reløbige beskatningsgrundlag.
Der henvises til kommentaren til
Dansk Ejendomsmæglerforening
om, at omlægningen til det nye ejen-
domsskattesystem sker på foreløbige
2022- og 2023-vurderinger, som for
langt de fleste ejendomme forventes
at lægge tæt på de endelige 2022- og
2023-vurderinger, da de foreløbige
vurderinger bygger på de samme sta-
tistiske modeller som de endelige
vurderinger.
FSR er blevet bekendt med, at der
for ejendomme, som året før ikke
var dækningsafgiftspligtige, er pro-
blemer med at håndtere opgørelsen
af dækningsafgiften baseret på den
midlertidige ordning, da det system-
mæssigt ikke kan håndteres, at ejen-
dommen forrige år betalte 0 kr. i
dækningsafgift, hvorefter en
Det bemærkes, at det fremgår af ho-
vedlovforslaget § 78, at frem til ud-
sendelsen af den første almindelige
vurdering eller omvurdering kan den
foreløbigt beregnede dækningsafgift
ved ejendomsejers henvendelse til
Skatteforvaltningen ændres, så den
udgør det samme beløb, som er op-
krævet i dækningsafgift for
Side 232 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0233.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
maksimal stigning på 30 pct. af 0 kr.
vil udgøre 0 kr. FSR mener, at dette
medfører, at ejendommen ikke vil
blive opkrævet dækningsafgift,
selvom den er dækningsafgiftspligtig.
FSR finder det ikke hensigtsmæssigt,
at der udstedes disse “fejlagtige”
skattebilletter, hvor dækningsafgifts-
pligtige ejendomme, ikke opkræves
dækningsafgift, da de ikke må stige
mere end 30 % i forhold til forrige
år, som var 0 kr. FSR mener, at det
betyder, at erhvervsejerne ikke kan
disponere og budgettere korrekt for
deres udgifter, da der foreligger væ-
sentlige uklarheder om udgifterne til
dækningsafgift.
FSR henstiller til, at denne problem-
stilling undersøges nærmere med
henblik på en løsning heraf.
kalenderåret 2023. Det fremgår vi-
dere, at dette dog ikke er tilfældet for
ejendomme, der bliver dækningsaf-
giftspligtige pr. 1. januar 2024 eller
senere.
Det bemærkes videre, at det er hen-
sigten med bestemmelsen, at der for
ejendomme, der ikke er opkrævet
dækningsafgift for kalenderåret 2023,
ikke vil kunne vælges at få opkrævet
dækningsafgift som for kalenderåret
2023.
Derfor er hovedlovforslagets § 78 til-
passet, således at det fremgår direkte
af ordlyden, at der for ejendomme,
som ikke er opkrævet dækningsafgift
for kalenderåret 2023, ikke vil kunne
vælges at få opkrævet den samme
dækningsafgift som for kalenderåret
2023.
Mulighed for midlertidig fritagelse af dæk-
ningsafgift
Det er FSR’s opfattelse, at omlæg-
ningen af beskatningsgrundlaget fra
forskelsværdien til grundværdien har
medført en uhensigtsmæssig retsstil-
ling i relation til dækningsafgiftsplig-
tige ejendomme der bliver omfattet
af nyt og værdiforøgende plangrund-
lag.
FSR oplyser, at dette eksempelvis
særligt gør sig gældende for gamle er-
hvervsejendomme, der ved nyt plan-
grundlag udlægges til kontor i etage-
bebyggelse. FSR mener, at der var en
bedre og mere naturlig sammen-
hæng, da forskelsværdien udgjorde
beskatningsgrundlaget. FSR påpeger,
at her ville den givne ejendom først
Der henvises til kommentaren til Ac-
cura om, at kommunalbestyrelsens
fritagelse for stigninger i grundskyld
som følge af ændret plangrundlag er
udvidet til også at omfatte stigninger
i dækningsafgift.
Side 233 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0234.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
opleve en stigning i forbindelse med
færdigmelding af byggeriet, der ville
medføre en stigning i ejendomsvær-
dien.
FSR opfordrer derfor Skatteministe-
riet om at overveje at indsætte en ny
bestemmelse, der giver de respektive
kommuner, hvor dækningsafgiften
stadig opkræves, mulighed for at til-
dele grundejer en midlertidig frita-
gelse for stigning i dækningsafgift,
som følge at ikrafttrædelsen af nyt og
værdiforøgende plangrundlag.
Bemærkninger til følgelovforslag
FSR kan i sin helhed bakke op om
Skatteministeriets grundlæggende
ønske om at skabe bedre tidsmæssig
sammenhæng mellem vurderingster-
minen og udsendelsen af ejendoms-
vurderingerne ved at forenkle 2024-
vurderingen for ejerboliger og 2025-
vurderingen for såkaldt »andre ejen-
domme«, jf. følgelovforslagets § 3,
nr. 24 og 25.
FSR henviser til, at det fremgår af
følgelovforslaget, at de nye erhvervs-
vurderinger pr. 1. marts 2021 tidligst
forventes færdigudsendt i løbet af
2025, og at beskatningsgrundlaget
først kommer i takt med udsendel-
sen af de respektive vurderinger fra
skatteåret 2027. På trods af den ob-
jektiverede tilgang til vurderingen pr.
1. januar 2024 for ejerboliger og vur-
deringen pr. 1. januar 2025 for er-
hvervsejendomme, vil den faktiske
betaling af grundskyld og dæknings-
afgift i perioden 2022 til 2025 først
endeligt fastlægges med udsendelsen
Der henvises til kommentaren til
Advokatrådet om, at det anerkendes
at være uhensigtsmæssigt, at der i en
overgangsperiode ikke vil være en
nærmere tidsmæssig sammenhæng
mellem skattebetalingen og det ende-
lige beskatningsgrundlag, men at for-
målet med følgelovforslaget er at
skabe den størst mulige tryghed om
ejendomsskatterne for borgere og
virksomheder i de kommende år, så
der tidligere opnås en normalsitua-
tion, hvor ejendomsvurderingerne
kan udsendes, inden de skal bruges
som beskatningsgrundlag.
Side 234 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0235.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
af vurderingen pr. 1. marts 2021 i
2025. FSR bemærker herudover, at
det med følgelovforslaget foreslås, at
der for vurderingerne pr. 1. januar
2023 for ejendomme vurderet i ulige
år skal fastsættes en foreløbig vurde-
ring, som skal danne grundlag for
beskatningen i 2024 og 2025. Henset
til tidsplanen for udsendelsen af vur-
deringen pr. 1. marts 2021 vil flere
grundejere modtage deres foreløbige
vurdering for 2022 inden deres før-
ste vurdering efter ejendomsvurde-
ringsloven for vurderingsterminen 1.
marts 2021. FSR bemærker videre, at
retstilstanden for ejere af erhvervs-
ejendomme og beskatningen af er-
hvervsejendomme i overgangsperio-
den altså fortsat synes at være meget
usikker og med en uhensigtsmæssig
sammenhæng mellem udsendelse af
endelige vurdering og foreløbige vur-
deringer.
FSR bemærker, at de gældende kom-
munespecifikke andele i henhold til
ejendomsvurderingslovens § 48 a, jf.
ejendomsvurderingslovens bilag 1, er
udarbejdet på baggrund af historisk
offentliggjorte forventede grund-
skyldspromiller i 2024. FSR beder i
den forbindelse Skatteministeriet om
at afklare, hvorvidt de kommunespe-
cifikke andele forventes at blive
ajourført, så de stemmer overens
med de seneste opdaterede og of-
fentliggjorte promiller af Skattemini-
steriet i bilaget til hovedlovforslaget.
Der henvises til kommentaren til Ac-
cura om kommunespecifikke andele.
Herudover spørger FSR til, om det
fortsat er Skatteministeriets forvent-
ning, at de forventede fremtidige
FSR’s opfattelse kan bekræftes. Sat-
ser for grundskylden, der foreslås
med hovedlovforslaget, vil således
Side 235 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0236.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
grundskyldspromiller træder i kraft
ved skatteåret 2024. FSR beder i den
forbindelse Skatteministeriet om at
præcisere, hvorvidt de nye grund-
skyldspromiller kun vil være gæl-
dende for grundskyld opgjort på
baggrund af nye ejendomsvurderin-
ger eller vil de også omfatte de fore-
løbige vurderinger.
gælde fra og med kalenderåret 2024,
som både vil gælde for de foreløbige
og endelige vurderinger.
Ændring i kildeskatteloven som følge af
statens overtagelse af opkrævning af kom-
munale ejendomsskatter
FSR kan i sin helhed bakke op om,
at administrationen og opkrævningen
af grundskyld og dækningsafgift
samles ved staten, og at eventuelle
uenigheder omkring grundskyld og
dækningsafgift underlægges den
samme klageadgang som ejendoms-
værdiskat.
FSR bemærker, at det med lovforsla-
gene foreslås, at boligejere vil blive
opkrævet grundskyld via personskat-
tesystemerne i form af forskuds- og
årsopgørelsen og således ikke læn-
gere i form af en ejendomsskattebil-
let. Dette skaber ifølge FSR nogle
udfordringer i forhold til blandt an-
det periodisering af grundskylden i
forbindelse med ejerskifte og for-
rentning af en eventuel restskat, så-
fremt grundskylden på borgerens
forskudsopgørelse viser sig at være
for lav. FSR bemærker, at efter de
nuværende regler løses denne perio-
diseringskonflikt mellem borgerne i
form af en refusionsopgørelse, der
udarbejdes i forbindelse med, at
ejendommen handles. Ved at flytte
denne periodisering over til staten,
vil der kunne skabes en tidsperiode
Side 236 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0237.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
på over et år, hvor borgerne ikke har
afklaring på fordelingen af grund-
skylden. Handles en ejendom eksem-
pelvis i januar 2024, vil afregningen
først blive endelig i forbindelse med
udsendelsen af årsopgørelsen i marts
2025. Opstår der en restskat på
grund af den ændrede grundskyld i
2024, vil borgeren ligeledes skulle
betale rentetillæg for denne restskat,
hvilket ikke er tilfældet efter de nu-
værende regler, idet betaling af refu-
sionsopgørelsen som regel depone-
res hos en advokat som en del af
overdragelsessummen. Hertil skal
der ifølge FSR lægges, at grundlaget
for grundskylden i 2024, jf. følgelov-
forslaget, er foreløbigt og først vil
foreligge, når den almindelige 2022-
/2023-vurdering kommer.
FSR foreslår derfor, at restskatter
som følge af grundskyld og dæk-
ningsafgift gøres rentefrie. Det bør
ikke ligge borgerne til last, at der
som følge af udskydelsen af ejen-
domsvurderingerne er behov for at
indføre foreløbige ejendomsvurde-
ringer, der kan medføre efterregule-
ringer af grundskyld og dækningsaf-
gift.
Der henvises til kommentaren til
Dansk Ejendomsmæglerforening,
hvoraf det fremgår, at en rentefrita-
gelse for restskatter på årsopgørelsen
vil indebære, at der vil skulle ske en
rentefritagelse for samtlige restskat-
ter på samtlige årsopgørelsen i de år,
hvor der vil opstå efterreguleringer
af boligejernes ejendomsskatter
FSR beder herudover Skatteministe-
riet om at redegøre for, hvordan op-
lysningerne fra ejendomsskattebillet-
ten rent praktisk bliver overført til
forskuds- og årsopgørelsen. Ejen-
domsskattebilletten, som den er i
dens nuværende form, giver en væ-
sentlig indsigt for borgeren eller virk-
somheden i, hvordan grundskylden
og dækningsafgiften er udregnet, og
Ejendomsejerne vil blive præsenteret
for ejendomsvurderingen, størrelsen
på ejendomsskatterne, oplysninger
om indefrysning mv. i Skatteforvalt-
ningens selvbetjeningsløsninger for
henholdsvis ejerboliger og øvrige
ejendomme.
Side 237 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0238.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
hvilket beskatningsgrundlag der lig-
ger til grund. Det er FSR’s forhåb-
ning, at disse oplysninger fortsat vil
være tilgængelige for borgerne og
virksomhederne, når staten overtager
opkrævningen, og at oplysningerne,
grundlag mv. vil fremgå tydeligt af
Skattestyrelsens systemer.
FSR bemærker endelig, at der oprin-
deligt var en væsentlig forskydning
fra det tidspunkt, hvor selve ejen-
domsvurderingen var foretaget, og til
det tidspunkt, hvor borgerne og virk-
somhederne blev opkrævet ejen-
domsværdiskat, grundskyld og dæk-
ningsafgift. I visse tilfælde skete op-
krævningen først, når fristen for at
klage over ejendomsvurderingen var
overskredet, hvorved borgerne og
virksomhederne først blev opmærk-
somme på ejendomsvurderingen ef-
ter fristen for at klage. Denne tids-
mæssige forskydning har man for-
søgt at rette op på ved at ændre vur-
deringsterminen for ejendomsvurde-
ringen og den nye ejendomsvurde-
ringslov. FSR bemærker, at med det
nuværende følgelovforslag vil der
igen kunne opstå en væsentlig for-
skydning fra selve ejendomsvurde-
ringen og til den endelige opkræv-
ning på årsopgørelsen. Der består så-
ledes ifølge FSR en reel risiko for, at
mange borgere og virksomheder igen
først vil blive opmærksomme på
ejendomsvurderingen, efter fristen
for at klage er overskredet. FSR
spørger til, om Skatteministeriet er
opmærksomt på denne udfordring.
Skatteforvaltningen gennemfører
som led i vurderingsprocessen en di-
alog med boligejerne. Boligejerne gø-
res i forbindelse hermed opmærk-
som på ejendomsvurderingen samt
mulighederne for at klage herover.
Side 238 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0239.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Specifikke bemærkninger til ejendomsvur-
deringsloven
FSR bemærker, at det anføres i føl-
gelovforslaget, at der med baggrund i
at skabe en bedre tidsmæssig sam-
menhæng mellem vurderingstermin
og udsendelsen af ejendomsvurde-
ringerne foreslås en forenkling af
2024-vurderingerne for ejerboliger
og 2025-vurderingerne for andre
ejendomme. Denne forenkling vil
bestå i en indeksering af de forrige
vurderinger, dvs. 2022-/2023-vurde-
ringerne, og de indekserede vurde-
ringer vil ikke kunne påklages. FSR
foreslår, at Skatteministeriet
genovervejer, om der ved følgelov-
forslaget skal indføres lovbestemte
stigninger i ejendomsvurderingerne,
der umiddelbart strider imod den så-
kaldte vurderingsnorm, hvor der ved
vurderingen af en ejendom ansættes
den forventelige kontantværdi i fri
handel. FSR beder i den forbindelse
Skatteministeriet om at redegøre for,
hvorfor der foreslås indført lovbe-
stemte stigninger, og om Skattemini-
steriet påtænker fremadrettet helt at
fravige vurderingsnormen ved ejen-
domsvurderinger.
Som det fremgår af følgelovforslaget,
vil de ejendomsprisindeks, der vil
blive indekseret på baggrund af, af-
spejle prisudviklingen fra den 1. ja-
nuar 2022 til den 1. januar 2024 hen-
holdsvis fra den 1. januar 2023 til
den 1. januar 2025. Anvendelsen af
disse indeks indebærer derfor, at
2024-vurderingen henholdsvis 2025-
vurderingen i videst muligt omfang
svarer til den vurdering, der ville
være fremkommet, hvis vurderingen
var gennemført efter sædvanlig me-
tode. Således ventes indekseringsme-
toden at resultere i, at ejendommene
på kommuneniveau får samme gen-
nemsnitlige ejendomsværdi, som
hvis vurderingen havde været gen-
nemført i 2024-prisniveau henholds-
vis 2025-prisniveau. Dermed vil in-
dekseringsmetoden også medføre, at
de samlede ejendomsskatter ikke vil
blive påvirket.
For så vidt angår spørgsmålet om,
hvorvidt det påtænkes fremadrettet
helt at fravige vurderingsnormen ved
ejendomsvurderinger, bemærkes det,
at den nævnte indeksering alene vil
gælde 2024- og 2025-vurderinger.
Vurderinger pr. 1. januar 2026 og
frem vil således blive foretaget efter
sædvanlig metode, ligesom ejen-
domsvurderingerne fra og med 2026
også forventes at blive udsendt, in-
den de skal bruges som beskatnings-
grundlag.
FSR bemærker, at ifølge følgelov-
forslaget vil den indekserede 2024-
Der henvises til kommentarerne til
EjendomDanmark, for så vidt angår
Side 239 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0240.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
/2025-vurdering ikke bero på nye
oplysninger, idet vurderingen vil
bygge på oplysningerne, som ejen-
domsejeren er bekendt med ved
2022-/2023-vurderingen, og hvor
ejeren i forbindelse med disse vurde-
ringer er partshørt gennem deklarati-
onsproceduren, og at det derfor fo-
reslås med følgelovforslaget, at der
ikke indføres partshøring i forbin-
delse med udsendelsen af de indek-
serede vurderinger, ligesom der ikke
vil være klageadgang. FSR foreslår af
retssikkerhedsmæssige grunde, at der
indføres partshøring og klageadgang,
samt at ejeren får mulighed for at på-
klage den anvendte indeksering. At
ejeren vil have haft mulighed for at
påklage 2022-/2023-vurderingen, der
danner grundlag for indekseringen,
kan efter FSR’s opfattelse
ikke anses
som en gyldig begrundelse for helt at
afskære ejeren for at påklage 2024-
/2025-vurderingen. Er ejendommen
eksempelvis solgt efter fristen for at
påklage 2022-/2023-vurderingen, vil
den nye ejer ifølge følgelovforslaget
således hverken have mulighed for at
klage over 2024-/2025-vurderingen
eller den 2022-/2023-vurdering, som
den indekserede vurdering er bereg-
net ud fra. FSR finder det således be-
tænkeligt, at der indføres lovbe-
stemte stigninger af ejendomsvurde-
ringerne uden nogen mulighed for
påklage. FSR bemærker, at de even-
tuelle stigninger, som følgelovforsla-
get vil medføre i ejendomsværdiskat
og grundskyld på grund af de indek-
serede vurderinger, ikke vil blive om-
fattet af skatterabatten, hvilket er
modstridende med de politiske in-
tentioner, der ligger til grund for
partshøring, og Finans Danmark, for
så vidt angår klageadgang.
Det bemærkes i den forbindelse, at
nye ejere heller ikke normalt får ny
klageadgang mv. i forhold til den
gældende ejendomsvurdering, når
der købes en ejendom, og at følge-
lovforslaget ikke vil ændre herpå.
Der vil være klageadgang i forbin-
delse med udsendelsen af de nye vur-
deringer, når disse udsendes.
I forhold til det anførte om stignin-
ger i ejendomsskatter som følge af
indekseringen henvises der til kom-
mentaren ovenfor om, at indekse-
ringsmetoden vil medføre, at 2024-
/2025-vurderingerne i videst muligt
omfang vil svare til den vurdering,
der ville være fremkommet, hvis vur-
deringen var gennemført efter sæd-
vanlig metode, og at indekseringsme-
toden således ventes at resultere i, at
ejendommene får samme gennem-
snitlige ejendomsværdi, som hvis
vurderingen havde været gennemført
i 2024-prisniveau henholdsvis 2025-
prisniveau. Eventuelle stigninger i
ejendomsskatter som følge heraf vil
ikke være omfattet af skatterabatord-
ningen, men dette ses ikke at være i
strid med de politiske intentioner
bag boligskatteforliget og kompensa-
tionsaftalen, da skatterabatordningen
alene har til formål at beskytte bolig-
ejere imod en højere samlet ejen-
domsskat i 2024 ved overgangen til
det nye boligskattesystem, end de el-
lers ville have gjort
og ikke imod
stigninger i efterfølgende år.
For så vidt angår det anførte om en
købs-/salgssituation, henvises der til
Side 240 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0241.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
boligskatteforliget og kompensati-
onsaftalen.
kommentaren nedenfor om, at følge-
lovforslaget er tilrettet, så den ordi-
nære genoptagelsesfrist for 2022-/-
2023-vurderinger forlænges med 2 år
i forhold til det normale.
Vurderingen til brug for ansættelsen af
skatterabatten i 2024
FSR ønsker det
henset til at grund-
ejer forventeligt modtager en skatte-
rabat i 2024
præciseret, hvorledes
skatterabatten vil blive udregnet for
ejendomme, der endnu ikke har
modtaget en vurdering pr. 1. januar
2023 grundet forsinkelserne for ud-
sendelse af ejendomsvurderingerne.
Som det fremgår af følgelovforslaget,
vil skatterabatten
ligesom ejen-
domsskatterne for 2024
i første
omgang skulle beregnes på baggrund
af de foreslåede foreløbige vurderin-
ger, og når den endelige vurdering
foreligger, vil der blive foretaget en
efterregulering heraf.
Vurderingen af ejerboliger i 2024
FSR henviser til, at det i forslaget til
ejendomsvurderingslovens § 87 b, jf.
følgelovforslagets § 3, nr. 24, anfø-
res, at ansættelsen af vurderingen pr.
1. januar 2024 foretages ved at vide-
reføre enten den almindelige vurde-
ring pr. 1. januar 2022, omvurderin-
gen pr. 1. januar 2023 eller vurdering
som følge af genoptagelse, revision
eller anden ændring. Det er FSRs op-
fattelse, at det betyder, at der ikke vil
blive foretaget nogen selvstændig
vurdering af ejerboligerne pr. 1. ja-
nuar 2024, medmindre betingelserne
for omvurdering i henhold til ejen-
domsvurderingslovens § 6 er opfyldt.
Dette medfører, at ejerboliger, som
ikke undergår ændringer, der kan ud-
løse omvurdering i perioden 2. ja-
nuar 2022 til 1. januar 2026, ikke vil
modtage nogen selvstændig alminde-
lig vurdering. FSR beder Skattemini-
steriet om at bekræfte, at det er kor-
rekt, at vurderingen pr. 1. januar
Der henvises til kommentarerne til
de samme bemærkninger i FSR’s hø-
ringssvar af 7. oktober 2022.
Side 241 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0242.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
2024 er en videreført vurdering og
ikke kan anses for at være en selv-
stændig vurdering, herunder at ejer-
boliger først vil modtage den næste
almindelige vurdering pr. 1. januar
2026, medmindre der foretages æn-
dringer på ejendommen, som udlø-
ser en omvurdering i henhold til
ejendomsvurderingslovens § 6.
FSR henviser til, at det anføres i be-
mærkningerne til forslaget til ejen-
domsvurderingslovens § 88 a, at der
ikke vil ske en udvidelse af den ordi-
nære genoptagelsesfrist, selv om vur-
deringen pr. 1. januar 2022 også er
grundlaget for vurderingen pr. 1. ja-
nuar 2024. Det betyder, at den ordi-
nære genoptagelsesfrist udløber 1.
maj 2026, også for vurderingen pr. 1.
januar 2024, og ikke 1. maj 2028. Det
er efter FSR’s opfattelse problema-
tisk for boligejere, som køber en
ejendom i 2026 eller 2027. Deres be-
skatningsgrundlag vil være opgjort
på baggrund af vurderingen pr. 1. ja-
nuar 2024, og som følge af indekse-
ringen og den manglende overens-
stemmelse med genoptagelsesfristen
vil det medføre, at de enten har me-
get kort tid til at indlevere en genop-
tagelsesanmodning eller ikke får mu-
ligheden herfor. FSR bemærker, at
der i vurderingen pr. 1. januar 2022,
som videreindekseres, kan være fejl,
som den tidligere ejer ikke har korri-
geret, hvorfor den nuværende ejer vil
have en klar interesse heri. FSR hen-
stiller således til, at reglerne om gen-
optagelsesfristen fastholdes for vur-
deringen pr. 1. januar 2024 og der-
med først udløber 1. maj 2028.
Følgelovforslaget er tilrettet, så den
ordinære genoptagelsesfrist forlæn-
ges med 2 år i forhold til det nor-
male. Det vil betyde, at den ordinære
genoptagelsesfrist for 2022-vurderin-
ger, der vil danne grundlag for de
forenklede 2024-vurderinger i med-
før af forslaget til ejendomsvurde-
ringslovens § 87 b, vil være den 1.
maj 2028 (i stedet for den 1. maj
2026), mens den ordinære genopta-
gelsesfrist for 2023-vurderinger, der
vil danne grundlag for de forenklede
2025-vurderinger i medfør af forsla-
get til ejendomsvurderingslovens §
88 a, vil være den 1. maj 2029 (i ste-
det for den 1. maj 2027).
Det bemærkes herudover, at eventu-
elle fejl i en vurdering, der opdages
efter udløbet af fristen for ordinær
genoptagelse, under visse betingelser
vil kunne rettes i medfør af reglerne
om ekstraordinær genoptagelse eller
revision.
Side 242 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0243.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
FSR henviser til, at det fremgår af
hovedlovforslaget, at man ved over-
gangen til det nye ejendomsbeskat-
ningssystem vil afskaffe ejendoms-
værdiskattestoppet samt grundskatte-
loftet. I bemærkninger til forslaget til
ejendomsvurderingslovens § 87 b,
stk. 3, fremgår det, at hvis betingel-
serne for omvurdering pr. 1. januar
2024 eller 2025 er opfyldt, skal der
udarbejdes en omvurdering. For om-
vurderingen skal der ligeledes laves
en tilbageregning og regulering af
vurderingen i henhold til ejendoms-
vurderingslovens §§ 38 og 40. FSR
undrer sig over, at der fortsat skal
udarbejdes en tilbageregning af ejen-
domsværdien til 2001- og 2002-pris-
niveau, jf. ejendomsvurderingslovens
§ 38, og en regulering af grundvær-
dien Med kommunespecifik andel, jf.
ejendomsvurderingslovens § 40, når
der fra skatteåret 2024 ikke længere
foretages beskatning på baggrund af
loftsværdier. FSR bemærker, at vur-
deringen pr. 1. januar 2024 vil have
betydning for skatteåret 2025 og
2026, hvor ejendomsværdiskatte-
stoppet og grundskatteloftet er af-
skaffet. I forlængelse heraf beder
FSR Skatteministeriet om at rede-
gøre for, hvilken skattemæssig betyd-
ning ansættelse af værdier efter ejen-
domsvurderingslovens §§ 38 og 40
forventes at have ved vurderingen
pr. 1. januar 2024, samt hvorvidt der
fremadrettet skal udarbejdes værdier
efter ejendomsvurderingslovens §§
38 og 40, når disse ikke vil have en
skattemæssig betydning.
Der henvises til kommentaren til
Danske Advokater om, at der vil
være behov for, at de nævnte tilbage-
regningsregler i ejendomsvurderings-
lovens §§ 38 og 40 fortsat er gæl-
dende ved vurderingsterminen pr. 1.
januar 2024, hvorimod reglerne ikke
vil skulle anvendes fra og med vur-
deringstermin pr. 1. januar 2025,
hvilket er præciseret i følgelovforsla-
get.
For så vidt angår kommunespeci-
fikke andele henvises der i øvrigt til
kommentaren til Accura.
Side 243 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0244.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
FSR bemærker, at det af ejendoms-
vurderingslovens § 87 b, stk. 6, frem-
går, at et afslag på vurdering efter
stk. 3, pr. 1. januar 2024 kan påkla-
ges. FSR beder i den forbindelse
Skatteministeriet om at præcisere,
hvorvidt det er grundejeren, der skal
anmode om at modtage omvurde-
ring pr. 1. januar 2024, og hvordan
Skatteministeriet i så fald vil sikre
korrekt klagevejledning, herunder
om anmodning om omvurdering
skal fremsættes ved deklarationspro-
ceduren, og hvilke klagegebyrer der
gælder, eller hvorvidt grundejer bli-
ver orienteret om, at der ikke foreta-
ges en omvurdering af ejendommen
pr. 1. januar 2024. Dette problem
kommer ifølge FSR særligt til udtryk
ved vurderingen af ejendomme med
tinglyste servitutter som nævnt i
ejendomsvurderingslovens § 17, stk.
3, 3. pkt., hvor tinglyste servitutter
alene indgår i vurderingen, såfremt
grundejer selv påpeger dette.
Der henvises til kommentaren til
FSR’s høringssvar af 7. oktober
2022.
Vurderingen af øvrige ejendomme i 2025
FSR bemærker, at for vurderingen af
øvrige ejendomme pr. 1. januar 2025,
fremgår det ligeledes af bemærknin-
gerne til følgelovforslagets § 3, nr.
25, at hvis betingelserne for omvur-
dering pr. 1. januar 2024 eller 2025
er opfyldt, skal der udarbejdes en
omvurdering. For omvurderingen
skal der ligeledes laves en tilbagereg-
ning og regulering af vurderingen i
henhold til ejendomsvurderingslo-
vens §§ 38 og 40. FSR beder
som
anført ovenover for vurderingen af
ejerboliger pr. 1. januar 2024
Skat-
teministeriet om at redegøre
Der henvises til kommentaren til
Danske Advokater om, at der vil
være behov for, at de nævnte tilbage-
regningsregler i ejendomsvurderings-
lovens §§ 38 og 40 fortsat er gæl-
dende ved vurderingsterminen pr. 1.
januar 2024, hvorimod reglerne ikke
vil skulle anvendes fra og med vur-
deringstermin pr. 1. januar 2025,
hvilket er præciseret i følgelovforsla-
get.
Side 244 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0245.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
nærmere for den fremadrettede an-
vendelse af og betydning værdierne i
ejendomsvurderingslovens §§ 38 og
40 tillægges, når den nye ejendoms-
skattelov afskaffer anvendelsen af
loftsværdierne, herunder om der
fremadrettet fortsat skal fastsættes
værdier efter ejendomsvurderingslo-
vens §§ 38 og 40, hvis betingelserne
herfor er opfyldt.
Ansættelsen af grundværdien pr. 1. januar
2024 og 2025 ved indeksering tillagt 0,8
pct.
FSR beder Skatteministeriet om at
redegøre nærmere for bevæggrun-
dene for indsættelsen af den yderli-
gere fremskrivning på 0,8 pct. af
grundværdien pr. 1. januar 2024 og
2025. FSR henviser til, at det fremgår
af forslaget til ejendomsvurderingslo-
vens §§ 87 b, stk. 5, og 88 a, stk. 5, at
der ved ansættelsen af grundværdien
pr. 1. januar 2024 og 2025 skal fore-
tages en indeksering af vurderingen
pr. 1. januar 2022 og 2023 efter in-
deks fra Danmarks Statistik tillagt 0,8
pct. FSR henviser til, at det fremgår
af bemærkningerne, at det vurderes,
at grundpriserne på sigt stiger med
ca. 0,4 pct. mere pr. år end ejen-
domspriserne, herunder skønnes det,
at for både perioden 2022-2024 og
2023-2025 stiger grundpriserne 0,4
pct. pr. år mere end ejendomspri-
serne, sammenlagt 0,8 pct. Der er i
bemærkningerne ikke henvist yderli-
gere til, hvilke data og statistikker,
som ligger til grund for denne anta-
gelse af Skatteministeriet. Ligeledes
er der i bemærkningerne ikke taget
stilling til, hvorvidt dette forventes at
kunne blive korrigeret efterfølgende,
Der henvises til kommentaren til
Dansk Erhverv om grundlaget for
indekseringen af grundværdierne.
Side 245 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0246.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
såfremt udviklingen af ejendomspri-
serne ændrer sig, særligt henset til
nuværende inflation og forudsigelser
omkring et fald i ejendomspriserne. I
forlængelse heraf beder FSR Skatte-
ministeriet om at redegøre for kon-
klusionen vedrørende grundprisernes
stigning, herunder hvad der menes
med, at grundpriserne »på langt sigt«
forventes at vokse med 0,4 pct. mere
årligt end ejendomspriserne, jf. be-
mærkningerne på side 80.
Prisindeks fra Danmarks Statistik
FSR bemærker, at det på nuværende
tidspunkt alene er prisindekset for
boligejendomme med en eller to bo-
ligenheder, der er blevet offentlig-
gjort. FSR ønsker det oplyst, hvornår
Skatteministeriet forventer at offent-
liggøre prisindeks til brug for tilbage-
og fremskrivning af beskatnings-
grundlag for øvrige ejendomme.
Der henvises til kommentaren oven-
for om, at tidspunktet for offentlig-
gørelse af prisindeks ikke kan oplyses
på nuværende tidspunkt, men at alle
prisindeks vil blive offentliggjort, in-
den vurderingerne for øvrige ejen-
domme udsendes.
FSR henviser til, at det af følgelov-
forslaget fremgår, at prisindekset kan
anvendes til indeksering af tidligere
vurderinger uden betænkninger, idet
der er foretaget deklaration inden
udsendelse af vurderingerne, der
danner grundlag for indekseringen,
og idet indekseringerne baseres på
udvikling i markedsprisen, og at
Skatteministeriet som følge heraf
ikke finder det betænkeligt, at der
ikke er klageadgang over de indekse-
rede ejendomsvurderinger. FSR fin-
der det betænkeligt, at der ikke er
klageadgang, idet disse indekseringer
på nuværende tidspunkt finder an-
vendelse ved tilbageindeksering af
ejendomsværdi til 2001- og 2002
Der henvises til kommentaren til Fi-
nans Danmark. Som det bl.a. frem-
går heraf, vil den foreslåede afskæ-
ring af klageadgang i forhold til in-
dekseringen svare til, hvad der også
gælder for tilbageregninger og frem-
skrivninger efter ejendomsvurde-
ringslovens regler, og hvis der mod
forventning skulle være fejl i indek-
seringen, fx ved at et indeks er brugt
forkert, vil Skatteforvaltningen
kunne behandle sagen efter de al-
mindelige regler om genoptagelse,
revision og berigtigelse af fejl.
Side 246 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0247.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
niveau. FSR bemærker, at en indek-
sering af de aktuelle værdier for såvel
grundskyld som ejendomsværdiskat
ikke tager højde for de værdipåvir-
kende faktorer, der har indflydelse på
grundlaget for ejendomsvurderin-
gerne, i det omfang at disse ikke
medfører omvurdering, jf. ejendoms-
vurderingslovens § 6. FSR foreslår,
at der indarbejdes en klageadgang.
Foreløbige vurderinger
Som tidligere nævnt finder FSR det
betænkeligt at indføre foreløbige
ejendomsvurderinger, når baggrun-
den for følgelovforslaget er at sikre
borgernes tryghed om boligbeskat-
ning og tryghed til de offentlige ejen-
domsvurderinger.
FSR appellerer til, at borgerne og
virksomhederne oplyses behørigt i
forbindelse med udsendelsen af de
foreløbige vurderinger, idet de nuvæ-
rende foreløbige vurderinger, der ud-
gør midlertidige beskatningsgrundlag
for 2023, af Vurderingsstyrelsen op-
lyses som maskinelle og uden Vurde-
ringsstyrelsens indsigt i, hvilke vær-
dier og beregninger der ligger til
grund for den foreløbige vurdering.
At borgerne og virksomhederne op-
lyses behørigt, vil efter FSR’s opfat-
telse betyde, at der indføres partshø-
ring, og at de oplysninger, der vil
ligge til grund for den foreløbige vur-
dering, oplyses inden udsendelsen af
den foreløbige vurdering.
Der henvises til kommentaren til DE
om, at ejendomsskatterne, der bereg-
nes på baggrund af de foreløbige
vurderinger, vil blive efterreguleret,
når den endelige vurdering forelig-
ger, og at skatterabatordningen i den
mellemliggende periode vil beskytte
boligejerne imod stigninger i ejen-
domsskatter som følge af en for høj
foreløbig vurdering. Tilsvarende vil
andre ejendomsejere i den mellemlig-
gende periode være beskyttet af den
moderniserede stigningsbegræns-
ningsordning. Herudover vil der
være en række muligheder for at få
justeret den foreløbige vurdering i
tilfælde, hvor en for høj eller lav fo-
reløbig vurdering alligevel vil kunne
have økonomisk betydning for bolig-
ejeren, ligesom Skatteforvaltningen
vil have mulighed for at rette eventu-
elle fejl i den foreløbige vurdering ef-
ter skatteforvaltningslovens regler
om revision.
Det bemærkes i øvrigt, at forslaget
om, at der ikke skal være partshøring
(og klageadgang) ved de foreløbige
vurderinger, er nødvendigt for at
undgå en uforholdsmæssig stor sags-
behandlingsopgave for
Side 247 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0248.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Skatteforvaltningen og Skatteanke-
forvaltningen, så ressourcerne i ste-
det vil kunne bruges på at sikre, at
den resterende del af de almindelige
2020-vurderinger samt 2021-, 2022-
og 2023-vurderingerne
der alle vil
blive udsendt med almindelig parts-
høring og klageadgang
udsendes
efter de udmeldte tidsplaner.
Herudover bemærkes det, at det vur-
deres mere hensigtsmæssigt at an-
vende foreløbige 2022-/2023-vurde-
ringer, der kan udgøre et midlertidigt
beskatningsgrundlag, end fx at vide-
reføre de gamle og lave 2011-vurde-
ringer som midlertidigt beskatnings-
grundlag fra og med 2024. Således vil
anvendelsen af gamle, lave vurderin-
ger som beskatningsgrundlag med
nye, lave skattesatser medføre, at der
opkræves for lidt i foreløbige ejen-
domsskatter, indtil de nye, endelige
vurderinger udsendes. I forlængelse
heraf ville boligejerne skulle opkræ-
ves betydelige beløb i restskatter, når
de endelige vurderinger udsendes.
På baggrund fastholdes forslaget om,
at der ikke skal være partshøring ved
de foreløbige vurderinger.
Derudover bør der i den foreløbige
vurdering informeres om, at efterre-
guleringer, der medfører restskatter,
forrentes, såfremt Skatteministeriet
ikke vælger at fritage disse for renter
og tillæg.
De foreløbige vurderinger forventes
under ét kun at afvige fra de endelige
vurderinger i et begrænset omfang. I
tillæg hertil sikrer skatterabatten, at
der er en grænse for, hvor store rest-
skatter, der kan blive tale om for den
enkelte boligejer. Disse forhold be-
grænser restskatterentebelastningen
for boligejerne.
Side 248 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0249.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Skattestyrelsen er opmærksom på be-
hovet for at kommunikere til bolig-
ejerne om, at efterreguleringer, der
medfører restskatter, vil medføre
restskatterenter. Forholdet vil indgå i
Skatteforvaltningens generelle kom-
munikationsindsats om de nye bolig-
skatteregler, herunder de foreløbige
vurderinger.
FSR henviser til, at det fremgår af
følgelovforslaget, at de foreløbige
vurderinger ikke vil indeholde skatte-
stops- eller skatteloftsværdier, men at
det i stedet vil være de eksisterende
ejendomsværdier og grundskatteloft-
sværdier, der videreføres. FSR beder
Skatteministeriet om at redegøre for,
hvorledes foreløbige vurderinger af
nyopståede ejendommen behandles,
idet disse ikke vil have tidligere skat-
testops- eller skatteloftsværdier. Så
vidt FSR kan forstå, vil ejere af ny-
opståede ejendomme således ikke få
ansat værdier i den foreløbige vurde-
ring, der kan danne baggrund for ra-
batordningen. FSR beder Skattemini-
steriet om at bekræfte, at dette er
korrekt forstået.
Som det fremgår af følgelovforslaget,
vil boligejere, der pr. 1. januar 2023,
pr. 1. januar 2024 eller pr. 1. januar
2025 ejer en ejerbolig, der er nyop-
stået eller af andre grunde skal om-
vurderes, frit kunne fastsætte det
midlertidige grundlag for ejendoms-
værdiskat og grundskyld for 2024
og dermed frit kunne bestemme,
hvor meget der skal betales i forelø-
bige ejendomsskatter, indtil de nye
2022- og 2024-vurderinger forelig-
ger. Der vil derfor ikke være behov
for at fastsætte et foreløbigt skattera-
batgrundlag.
Konkret i forhold til VE-anlæg be-
mærker FSR, at der med L 107 A
2020/21 §§ 34 og 34 d blev indarbej-
det en skematisk beskatningsmodel
for VE-anlæg ud fra et ønske om at
opnå en mere teknologineutral ejen-
domsbeskatning og dermed at øge
tilskyndelsen til at vælge de mest om-
kostningseffektive grønne energikil-
der. Modellen beskatter VE-anlæg ud
fra produktionskapacitet og tager fx
højde for, at der er forholdsvis få
Vindmølleparceller, der udstykkes i
løbet af 2022, vil få en foreløbig vur-
dering pr. 1. januar 2023, men vil
ikke få fastsat et foreløbigt grund-
skatteloft. Den foreløbige 2023-vur-
dering vil udgøre beskatningsgrund-
laget i 2024. Det bemærkes, at det
foreløbige grundskatteloft, der kunne
have været beregnet på baggrund af
den foreløbige 2023-vurdering, ville
blive fastsat til omtrent netop den
værdi, som giver en skatterabat
Side 249 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0250.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
grundsalg
og dermed begrænset
markedsdata for arealer udlagt til
vindmøller og solcelleanlæg. FSR be-
mærker, at det fra starten har været
formålet, at grunde under vindmøller
og solcelleanlæg skal vurderes ud fra
den samme tilgang og få ens grund-
værdier, hvis anlæggenes årlige pro-
duktionskapacitet er ens. FSR henvi-
ser til, at grundværdien for vindmøl-
ler og solcelleanlæg er ansat til 180
kr. pr. MWh i standardiseret årlig
produktionskapacitet, og at prisen
indeksreguleres. Anlæggets produkti-
onskapacitet omregnes til en standar-
diseret årlig produktionskapacitet ud
fra markedsstandarden for, hvor
mange MWh (megawatt-timer) et
solcelleanlæg eller vindmølleanlæg
med samme produktionskapacitet
kan producere i et standardår med
typiske sol- og vindforhold. FSR be-
mærker, at der sammenfattende for
VE-anlæg er tale om skematisk vur-
dering efter gældende regler, og FSR
vurderer derfor, at der ikke er behov
for at udsende foreløbige vurderin-
ger med henblik på at kunne beregne
ejendomsskatter på et midlertidigt
grundlag i indkomstårene 2024 og
2025 for denne type ejendom.
under den moderniserede stignings-
begrænsningsordning på 0 kr. Fravæ-
ret af en skattestopsværdi for den
omtalte vindmølleparcel ventes der-
med ikke at belaste ejerens likviditet i
betydeligt omfang. Vindmølleparcel-
ler, der udstykkes i løbet af 2023, vil
først være grundskyldpligtige i 2025
og vil dermed ikke være berettigede
til en skatterabat i 2024.
Foreløbige vurderinger pr. 1. januar 2022
for ejerboliger (lige år)
FSR henviser til, at det af bemærk-
ningerne til følgelovforslagets § 3, nr.
27, fremgår, at den foreløbige vurde-
ring pr. 1. januar 2022 alene vil
danne beskatningsgrundlag for skat-
teåret 2024, da den skattemæssige
virkning af vurderingen pr. 1. januar
2020 er forlænget til skatteåret 2023.
Side 250 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0251.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
FSR beder Skatteministeriet om at
oplyse, hvorvidt nogle boligejere vil
modtage deres foreløbige vurdering
pr. 1. januar 2022 før deres første
vurdering efter ejendomsvurderings-
loven pr. 1. januar 2020. FSR henvi-
ser til, at det af den oplyste tidsplan
for udsendelsen af vurderingerne føl-
ger, at nogle af vurderingerne først
forventes at være udsendt i løbet af
2024, hvilket betyder, at disse bolig-
ejere vil modtage deres foreløbige
vurdering pr. 1. januar 2022 inden
vurderingen pr. 1. januar 2020.
Det kan bekræftes, at der vil være en
del af boligejerne, som vil modtage
deres foreløbige 2022-vurdering, før
de modtager deres endelige 2020-
vurdering.
FSR finder det ikke hensigtsmæssigt,
at boligejerne vil modtage deres ejen-
domsvurderinger i en bagvendt ræk-
kefølge, og af den årsag kende deres
beskatningsgrundlag for 2024 førend
de har modtaget en endelig opgø-
relse over beskatningen af deres
ejendom i perioden 2021-2023.
Det anerkendes, at udsendelse af
vurderinger i en omvendt rækkefølge
er mindre hensigtsmæssig. Imple-
menteringen af et nyt komplekst it-
system har imidlertid betydet, at ud-
sendelsesperioden for de nye ejen-
domsvurderinger er blevet forlænget.
Implementeringen af boligskattefor-
liget fra 2024 fastholdes imidlertid,
så de nye lavere satser for ejendoms-
værdiskat og grundskyld samt skatte-
rabatten kommer boligejerne til gode
fra og med 2024 som forudsat i bo-
ligskatteforliget og kompensationsaf-
talen. De nye ejendomsskatter vil i
2024 indebære en skattelettelse på
samlet ca. 10 mia. kr. (i umiddelbar
virkning).
FSR bemærker, at det dernæst frem-
går af følgelovforslagets § 3, nr. 27,
at det er muligt for grundejer at æn-
dre den foreløbige vurdering, hvis
ejeren er ved at sælge ejendommen
og der er forskel mellem den forelø-
bige vurdering og den af mægleren
Grundejer gives med forslaget ad-
gang til at justere ejendomsværdien i
den foreløbige vurdering, da det er
ejendomsværdien, der har til formål
at afspejle den forventede kontant-
værdi i fri handel. Skatteforvaltnin-
gen vil på baggrund af nedsættelsen
Side 251 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0252.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
fastsatte købesum. Grundejer vil her-
efter kunne ændre ejendomsværdien
til den fastsatte købesum, hvorefter
Skatteforvaltningen vil korrigere
grundværdien herefter. Henset til at
grundværdien udgør en væsentlig del
af beskatningen, finder FSR det
uhensigtsmæssigt, at grundejer ikke
har nogen indflydelse på ansættelsen
af grundværdien men alene ejen-
domsværdien. Ansættelsen af grund-
værdien er endnu ikke offentlig
kendt, og der kan være tale om en si-
tuation, hvor grundejer endnu ikke
har modtaget sin vurdering pr. 1. ja-
nuar 2020 og dermed ikke er be-
kendt med vurderingsmetoderne for
grundværdien. FSR henstiller derfor
til, at grundejer også gives mulighed
for at komme med input og data til
ansættelsen af grundværdien.
af ejendomsværdien skønsmæssigt
foretage en nedsættelse af den an-
satte grundværdi i den foreløbige
vurdering.
Den metode, som Skatteforvaltnin-
gen anvender til ansættelsen af den
foreløbige grundværdi, vil omtrent
svare til den metode, som normalt
anvendes til fastsættelse af grundvær-
dier. Således indebærer normal vur-
deringspraksis en tæt sammenhæng
mellem ejendomsværdien og grund-
værdien. Det vil sige, at grundejere
med forslaget indirekte får indfly-
delse på fastsættelsen af den forelø-
bige grundværdi. Dermed sikres det i
videst muligt omfang, at hvis den ju-
sterede, foreløbige ejendomsværdi
afspejler ejendomsværdien i den en-
delige 2022-vurdering, vil den juste-
rede, foreløbige grundværdi tilsva-
rende afspejle grundværdien i den
endelige 2022-vurdering.
Med denne metode sikres det, at kø-
ber og sælger i videst muligt omfang
opnår et retvisende billede af den
fremtidige beskatning, hvilket netop
er formålet med, at den foreløbige
vurdering vil kunne blive justeret i
salgssituationer.
Foreløbige vurderinger pr. 1. januar 2023
for erhvervsejendomme (ulige år)
FSR henviser til, at det af bemærk-
ningerne til følgelovforslagets § 3, nr.
27, ligeledes fremgår, at der for ejen-
domme vurderet i ulige år vil blive
udarbejdet en foreløbig vurdering pr.
1. januar 2023, og at denne vurdering
Side 252 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0253.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
vil danne foreløbigt grundlag for be-
skatningen i 2024 og 2025.
FSR beder Skatteministeriet om at
oplyse, hvorvidt nogle ejendomsejere
vil modtage deres vurdering pr. 1. ja-
nuar 2023 før deres første vurdering
efter ejendomsvurderingsloven pr. 1.
marts 2021. FSR henviser til, at det
af den oplyste tidsplan for udsendel-
sen af vurderingerne følger, at vurde-
ringerne pr. 1. marts 2021 først for-
ventes at være udsendt i 2025, hvil-
ket betyder, at ejerne vil modtage de-
res foreløbige vurdering pr. 1. januar
2023 inden vurderingen pr. 1. marts
2021.
Ejere af erhvervsejendomme og øv-
rige ejendomme vil få adgang til de-
res foreløbige 2023-vurdering, før de
modtager deres endelige 2021-vurde-
ring. De foreløbige 2023-vurdeirnger
vil være tilgængelige på skattekon-
toen i sidste halvdel af 2023, så ejen-
domsejerne kan gøre sig bekendt
med beskatningsgrundlaget før skat-
teomlægningen den 1. januar 2024.
De endelige 2021-vurderinger for-
ventes udsendt i 2025.
FSR finder det ikke hensigtsmæssigt,
at ejerne vil modtage deres ejen-
domsvurderinger i en bagvendt ræk-
kefølge, og af den årsag kende deres
beskatningsgrundlag for 2024 førend
de har modtaget en endelig opgø-
relse over beskatningen af deres
ejendom i perioden 2022-2023.
Der henvises til kommentaren til
FSR ovenfor om rækkefølgen i ud-
sendelsen af vurderingerne.
FSR henviser herudover til, at det af
følgelovforslagets § 3, nr. 27, frem-
går, at det er muligt for grundejer at
ændre den foreløbige vurdering, hvis
ejeren er ved at sælge ejendommen,
og der er forskel mellem den forelø-
bige ejendomsværdi og den af mæg-
leren fastsatte købesum. FSR finder
ikke dette foreneligt med vurderinger
af erhvervsejendomme, da disse ikke
længere vil få fastsat en ejendoms-
værdi. Det vil for grundejer derfor
ikke være muligt at sammenligne
med den foreløbige værdi, da denne
Den foreslåede bestemmelse, der
henvises til, retter sig mod ejerboli-
ger, hvilket er tydeliggjort i følgelov-
forslaget. Med forslaget lægges der
således op til, at ejeren gives mulig-
hed for at justere ejendomsværdien i
den foreløbige vurdering. Der fast-
sættes dog alene ejendomsværdier
for ejendomme, hvor ejeren kan om-
fattes af ejendomsværdiskat. Det føl-
ger således heraf, at denne mulighed
for at justere den foreløbige vurde-
ring ikke vil omfatte ejendomme,
hvor der ikke foretages en ansættelse
Side 253 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0254.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
alene vedrører grundværdien, og på
den baggrund vil grundejer ikke
kunne få ændret den foreløbige vur-
dering, selvom denne kan være i
åbenbar modstrid med mæglerens
ansatte købesum. Dette kan fx være
tilfældet, hvor købesummen for ejen-
dommen inklusive bygninger er i ni-
veau eller alene en smule højere end
den foreløbige grundværdi. Henset
til, at bygningerne må have en værdi,
mener FSR, at dette må være en indi-
kation på, at grundværdien er fastsat
for højt. Da grundværdien både ud-
gør beskatningsgrundlaget for grund-
skyld og dækningsafgift, har den en
væsentlig betydning og også en væ-
sentlig betydning for ejendommens
købesum og værdi i markedet, da
den påvirker ejendommens afkast.
Som følge heraf henstiller FSR til, at
det er muligt for grundejer at ændre
vurderingen generelt med henvisning
til en købesum udarbejdet af en
mægler eller et tinglyst skøde fra en
almindelig fri handel.
af ejendomsværdien, hvilket i store
træk vil sige erhvervsejendomme.
Overdragelse af fast ejendom til nærtstående
FSR beder Skatteministeriet om at
forholde sig til, hvordan værdiansæt-
telsen ved overdragelse af fast ejen-
dom mellem nærtstående ansættes
både når ejendommen har fået en ny
vurdering efter ejendomsvurderings-
loven pr. 1. januar 2020 og efterføl-
gende, samt når boligejer endnu ikke
har modtaget en ejendomsvurdering
pr. 1. januar 2020 eller efterfølgende.
FSR henviser i den forbindelse til, at
det fremgår af cirkulære nr. 9792 af
27. september 2021, at myndighe-
derne skal acceptere en
I tilfælde, hvor ejeren har modtaget
en vurdering pr. 1. januar 2020, vil
denne vurdering kunne lægges til
grund ved overdragelser efter værdi-
ansættelsescirkuleret, medmindre der
foreligger særlige omstændigheder.
Når den almindelige 2022-vurdering
foreligger, vil denne afløse 2020--
vurderingen. Ejeren kan således an-
vende den seneste vurdering efter
ejendomsvurderingsloven. Når eje-
ren modtager 2024-vurderingen, der
vil være en indeksering af 2022-vur-
deringen, vil denne kunne anvendes i
Side 254 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0255.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
værdiansættelse af fast ejendom ved
overdragelse til nærtstående, hvis
den ligger inden for et spænd på +/-
20 pct. af den seneste ejendomsvur-
dering efter ejendomsvurderingslo-
ven, medmindre der foreligger sær-
lige omstændigheder. Idet vurderin-
gen pr. 1. januar 2024 i forbindelse
med ejerboliger bliver en indeksering
af vurderingen i 2022 (såfremt der
ikke er sket en omvurdering i den
mellemliggende periode), vil det være
uklart, hvilken værdi der kan over-
drages til i årene 2023, 2024 og 2025,
da indekseringen formentlig ikke vil
være på plads ved overdragelsen.
FSR beder derfor Skatteministeriet
om at redegøre for, hvilke ejendoms-
værdier nærtstående skal anvende i
årene 2023, 2024 og 2025, såfremt de
ønsker at anvende +/- 20 pct.-reglen
i ovenstående cirkulære ved overdra-
gelse af fast ejendomme.
FSR bemærker, at det fremgår af føl-
gelovforslaget, at de foreløbige vur-
deringer pr. 1. januar 2022 og pr. 1.
januar 2023 ikke kan anvendes til an-
sættelsen af værdien i henhold til
værdiansættelsescirkulæret. FSR be-
der derfor Skatteministeriet om at re-
degøre nærmere for en fremgangs-
måde for overdragelser af ejen-
domme mellem nærtstående indtil
der foreligger endelige vurderinger,
som udsendes i nær tilknytning til
vurderingstidspunktet, dvs. forvente-
ligt i 2026 og 2027.
forhold til værdiansættelsescirkulæ-
ret.
Indtil ejeren modtager vurderingen
pr. 1. januar 2020, vil den seneste
vurdering efter den tidligere gæl-
dende lov om vurdering af landets
faste ejendomme kunne anvendes i
forhold til værdiansættelsescirkuleret.
Når denne vurdering anvendes, kan
ejendommen overdrages til +/- 15
pct. af ejendomsvurderingen, med-
mindre der foreligger særlige om-
stændigheder.
Det i følgelovforslaget anførte er ud-
tryk for, at den foreløbige vurdering
ift. værdiansættelsescirkulæret ikke
træder i stedet for den seneste egent-
lige vurdering, men at der forholdes
som angivet ovenfor. For erhvervs-
ejendomme, hvor vurderingen pr. 1.
januar 2023 alene afspejler grund-
værdien og ikke ejendomsværdien,
vil der i forbindelse med generati-
onsskifte kunne anmodes om en sær-
skilt ejendomsværdi efter ejendoms-
vurderingslovens § 11, der blev ind-
ført i forbindelse med den nye ejen-
domsvurderingslov i 2017.
Specifikke bemærkninger til skatteforvalt-
ningsloven
FSR anser det overordnet for posi-
tivt, at Landsskatteretten tilføres
Der henvises til kommentaren til
Dansk Erhverv om, at den
Side 255 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0256.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
yderligere kapacitet i form af en ud-
videlse med 4 ordinære medlemmer.
FSR fremhæver, at borgere og virk-
somheder af retssikkerhedsmæssige
årsager igen bør få mulighed for at
vælge, om deres klager over den hi-
storiske vurdering, omvurdering, or-
dinær vurdering, foreløbig vurdering
eller indekserede vurdering skal be-
handles i regi af et vurderingsanke-
nævn eller i Landsskatteretten.
målrettede udvidelse af Landsskatte-
retten vurderes at være en vigtig for-
udsætning for at mindske risikoen
for en øget sagsbehandlingstid de
kommende år, og at Skatteankesty-
relsen generelt vil opnormere antallet
af sagsbehandlere i den kommende
periode.
Det bemærkes i øvrigt, at de foreslå-
ede foreløbige vurderinger og indek-
serede vurderinger ikke vil kunne på-
klages.
FSR bemærker, at det i øjeblikket
opleves, at de fleste klager over ejen-
domsvurderinger og historiske vur-
deringer visiteres til vurderingsanke-
nævnene, og at det således er et fåtal
af sager om ejendomsvurderinger,
der anses for principielle og visiteres
til Landsskatteretten. Når sagerne
herefter behandles af vurderingsan-
kenævnet, så sker dette som ud-
gangspunkt uden mulighed for frem-
møde og uden et nævnsmøde. Reg-
lerne tilsiger, at klager har adgang til
mundtlig drøftelse, såfremt der an-
modes herom og at vurderingsanke-
nævnsformanden undtagelsesvis kan
undlade at imødekomme en anmod-
ning fra borgeren om nævnsmøde.
Det er dog ikke denne administra-
tion af reglerne der opleves fra vur-
deringsankenævnene. Det skal der-
udover tilføjes, at der i vurderingssa-
ger nu heller ikke længere udsendes
sagsfremstilling. FSR beder Skatte-
ministeriet om at oplyse, hvor stor
en del af ejendomsvurderingssager,
der visiteres til Landsskatteretten
henholdsvis vurderingsankenævnene.
FSR beder herudover
FSR’s bemærkninger om den over-
ordnede klagestruktur for ejendoms-
vurderinger falder ligger uden for
rammerne af hoved- og følgelov-
forslaget. Der er således ingen af reg-
lerne om henvisning af sager eller
fremmøde for vurderingsankenævn,
jf. skatteforvaltningslovens §§ 6 a og
6 b, og 38, stk. 4 og 6, der berøres af
lovforslagene.
Side 256 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0257.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Skatteministeriet om at oplyse, hvor
stor en del af sagerne ved vurde-
ringsankenævnene der afgøres ved et
nævnsmøde, og hvor stor en del der
afgøres ved skriftlig votering. Det er
FSR’s bekymring, at langt de fleste
sager afgøres ved vurderingsanke-
nævnene uden nævnsmøde og uden
en sagsfremstilling.
FSR henviser til, at de
som de tidli-
gere også har fremhævet i forbin-
delse med implementering af »rets-
sikkerhedspakke IV«
anbefaler, at
»fritvalgsordningen« genindføres. En
sådan genindførsel bør have virkning
både for klager over historiske vur-
deringer, omvurderinger, ordinære
vurderinger samt genoptagelsessager.
Borgere og virksomheder bør af rets-
sikkerhedsmæssige årsager igen få
mulighed for selv at vælge, om deres
sag skal behandles i regi af et vurde-
ringsankenævn eller Landsskatteret-
ten. Vedrørende genindførsel af »frit-
valgsordningen« henviser FSR til de-
res høringssvar til lov om ændring af
skatteforvaltningsloven (Aftale om
en ny ankenævnsstruktur og en hur-
tigere vej gennem klagesystemet
Retssikkerhedspakke IV), jf. L 212,
1. samling 2018-19.
FSR’s forslag om genindførelse af en
fritvalgsordning ligger uden for ram-
merne af hoved- og følgelovforsla-
get.
Udvidelse af skatteforvaltningsloven til at
omfatte ansættelse og opkrævning af grund-
skyld og dækningsafgift
Som tidligere beskrevet støtter FSR i
sin helhed op om, at sager om
grundskyld og dækningsafgift har
samme klageadgang som ejendoms-
værdiskat.
Side 257 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0258.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
FSR mener dog, at det i lovforsla-
gene er lidt uklart, hvilke konsekven-
ser der vil være ved at lade sager om
grundskyld og dækningsafgift blive
omfattet af genoptagelsesreglerne i
skatteforvaltningsloven. Efter de nu-
værende regler ændrer kommunerne
ansættelsen af grundskyld og dæk-
ningsafgift i form af en ny ejendoms-
skattebillet, når vurderingen af en
ejendom ændres. Denne ændring
sker helt automatisk, idet kommu-
nerne visiteres om den ændrede ejen-
domsvurdering.
FSR beder derfor Skatteministeriet
om at redegøre for, hvorvidt borgere
og virksomheder nu selv skal reagere
på en ændret ejendomsvurdering og
selv skal bede om genoptagelse. Det
vil efter FSR’s opfattelse forværre
retssikkerheden, hvis der i første om-
gang skal føres en klage-/genopta-
gelsessag over en ejendomsvurde-
ring, og såfremt vurderingen og be-
skatningsgrundlaget heri ændres, at
der herefter vil skulle føres en ny sag
om genoptagelse, der vedrører selve
ansættelsen og opkrævningen. FSR
foreslår, at der indføres et specifikt
regelsæt, således at der altid vil kunne
ske genoptagelse af ansættelsen og
opkrævningen af ejendomsværdiskat,
grundskyld og dækningsafgift, når
ejendomsvurderingen, der ligger til
grund for opkrævningen, ændres i
borgerens eller virksomhedens favør.
Denne genoptagelse skal ikke kræve,
at borgeren eller virksomheden skal
løfte bevisbyrden for andet end at
ejendomsvurderingen er blevet æn-
dret.
Der foreslås med nærværende lov-
forslag ikke ændret på, at en ændret
ejendomsvurdering automatisk vil
medføre, at der sker genoptagelse og
ændring af beskatningen i form af
ejendomsværdiskat, grundskyld og
dækningsafgift efter reglerne i skatte-
forvaltningslovens §§ 26 og 27. Det
gælder også i forhold til ekstraordi-
nær ansættelse som konsekvens af en
ændring i det offentligretlige grund-
lag for beskatningen, jf. skattefor-
valtningslovens § 27, stk. 1, nr. 1.
Dette er i overensstemmelse med
nugældende praksis for ejendoms-
værdiskat.
Side 258 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0259.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
FSR henviser til, at der efter de nu-
værende regler skal rettes henven-
delse til den pågældende kommune,
såfremt en ejendom ændrer anven-
delse og overgår til et ikkedæknings-
afgiftspligtigt formål. Efter den nu-
værende lov om kommunal ejen-
domsskat § 23 a, stk. 4, sidste pkt.,
sker denne fritagelse ved udgangen
af det kvartal, hvori ændringen sker.
FSR bemærker, at en sådan bestem-
melse umiddelbart ikke foreslås ind-
ført med hovedlovforslaget.
FSR beder Skatteministeriet om at
redegøre for, hvilken myndighed der
skal rettes henvendelse til, hvis en
ejendom ændrer anvendelse. FSR
spørger til, om dette fortsat vil skulle
ske til pågældende kommune, eller
om det i fremtiden vil være Skatte-
forvaltningen. FSR beder herudover
Skatteministeriet om at redegøre for,
hvorvidt det er bevidst, at borgere og
virksomheder ikke længere vil kunne
fritages for dækningsafgift i løbet af
skatteåret.
Nærværende lovforslag vil ikke æn-
dre på, at det er kommunalbestyrel-
sen, der træffer afgørelser om en
ejendoms anvendelse. Med nærvæ-
rende lovforslag vil kommunen her-
efter skulle orientere Skatteforvalt-
ningen om denne afgørelse med hen-
blik på ændring, fritagelse eller pålig-
ning af dækningsafgift.
Betydningen af en ændring i en ejen-
doms anvendelse vil med lovforsla-
gene fremover skulle følge vurde-
ringsterminen efter ejendomsvurde-
ringsloven og få virkning fra og med
det kommende skatteår, idet de nu-
værende regler om kvartalsvis ind-
/udtræden i dækningsafgiften ikke
foreslås videreført i sin nuværende
form.
Udvidelse af Skatteforvaltningens adgang
til at revidere 2020-/2021-vurderinger mv.
FSR beder Skatteministeriet om at
redegøre for begrundelsen for det
fortsatte behov for ejendomsvurde-
ringslovens § 89, stk. 7, 5. pkt. FSR
Det fortsatte behov for ejendoms-
vurderingslovens § 89, stk. 7, 5. pkt.,
hviler på de samme betragtninger,
som gjorde sig gældende ved
Side 259 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0260.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
bemærker hertil, at bestemmelsen
bl.a. blev vedtaget, så væsentlige fejl i
forbindelse med deklarationsproces-
sen, fx på grund af anvendelse af
uvirksomme links i en e-boksmedde-
lelse, kunne ændres, og vurderings-
processen startes forfra. FSR aner-
kender, at der er behov for en be-
stemmelse, der tager højde for situa-
tioner såsom uvirksomme links eller
lignende eller andre fejl i forbindelse
med deklarationsprocessen, men
denne adgang til at revidere 2020-
/2021-vurderingerne skal borgeren
også have mulighed for at påberåbe.
Det skal således efter FSR’s opfat-
telse ikke alene være Skatteforvalt-
ningen, der har denne kompetence.
indsættelsen af bestemmelsen ved
lov nr. 1597 af 28. december 2022.
Med følgelovforslaget foreslås det
således alene at ophæve solnedgangs-
klausulen, hvorefter bestemmelsen
automatisk ophæves den 1. juli 2023,
og som alene blev indsat for at sikre
en ordinær folketingsbehandling af
bestemmelsen.
Det bemærkes herudover, at der med
forslaget ikke er lagt op til i øvrigt at
ændre reglerne for revision i skatte-
forvaltningslovens § 33 a. Revisions-
adgangen efter § 89, stk. 7, 5. pkt., er
en undtagelse til, hvad der i øvrigt
gælder efter skatteforvaltningslovens
§ 33 a, hvorefter revision alene kan
ske på Skatteforvaltningens initiativ.
Forslaget er således ikke til hinder
for, at ejendomsejer retter henven-
delse til Skatteforvaltningen om fejl,
som ligger inden for anvendelsesom-
rådet for ejendomsvurderingslovens
§ 87, stk. 7, 5. pkt.
Foreløbige vurderinger som midlertidigt be-
skatningsgrundlag i 2024 og 2025 (genop-
tagelse og revision)
FSR bemærker, at følgelovforslagets
udlægning af gældende ret for gen-
optagelse og revision efter skattefor-
valtningslovens § 33 har undladt at
nævne, at betingelsen for en ændring
på mere end 20 pct. i forbindelse
med en genoptagelse ikke gælder ved
berigtigelse af åbenbart urigtige op-
lysninger. Dette fremgår af lovforar-
bejderne til skatteforvaltningslovens
§ 33, stk. 1, sidste pkt.
FSR henviser i den forbindelse til, at
vurderingsstyrelsen for nyligt har
Reglerne om forsigtighedsprincippet
og den fastsatte skønsmargin på
plus/minus 20 pct. i forbindelse med
genoptagelse af en ejendomsvurde-
ring ligger uden for rammerne af
nærværende lovforslag. Der foreslås
således ikke med nærværende lov-
forslag at ændre på reglerne herom.
Det af FSR nævnte om fortolknin-
gen af skatteforvaltningslovens § 33,
stk. 1, ligger derfor uden for ram-
merne af nærværende lovforslag.
Side 260 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0261.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
sendt et styresignal i høring, der ef-
terfølgende er tilbagetrukket, som
netop vedrører fortolkningen af skat-
teforvaltningslovens § 33, stk. 1, sid-
ste pkt. FSR udtrykker bekymring
for den fortolkning, som Vurde-
ringsstyrelsen anlægger i styresigna-
let. FSR beder Skatteministeriet om
at redegøre for, hvorvidt Vurderings-
styrelsens fortolkning af skattefor-
valtningslovens § 33, stk. 1, sidste
pkt., er i overensstemmelse med
Skatteministeriets hensigt med be-
stemmelsen. FSR henviser i den for-
bindelse til spørgsmål og svar til lov-
forslag nr. L 88 af 17. november
2021, hvor Skatteministeren udtalte
følgende:
»Den foreslåede skønsmargin på
plus/minus 20 pct. gælder
som
hidtil
ikke ved berigtigelse af åben-
bart urigtige oplysninger i fx BBR.
Det fremgår også af lovforslagets be-
mærkninger. En vurdering vil derfor
kunne rettes, hvis den indeholder
åbenbart urigtige oplysninger.«
Det er FSR’s
opfattelse, at der kan
være tilfælde, hvor ejendomsvurde-
ringen skal kunne genoptages,
selvom resultatet ikke medfører en
ændring på 20 pct., og at skønsmar-
genen ikke gælder i sager om berigti-
gelse af urigtige oplysninger.
Geodatastyrelsen
Geodatastyrelsen anfører, at med im-
plementering af det fællesoffentlige
grunddataprogram i 2019 blev det
for fast ejendom præciseret, at regi-
strering af de tre basale ejendomsty-
per samlet fast ejendom, ejerlejlighed
Side 261 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0262.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
og bygning på fremmed grund sker i
it-systemet Matriklen.
Hertil påpeger Geodatastyrelsen, at i
forlængelse af matriklens registrering
af de fysiske ejendomsobjekter kan
der dannes køberkonstruktioner som
ideelle anparter, timeshares mv.,
hvor involverede købere kan vælge
at sikre deres fordelinger og rettighe-
der via tinglysning, hvis de ønsker
det. Geodatastyrelsen påpeger imid-
lertid, at samlet fast ejendom, ejerlej-
lighed og bygning på fremmed
grund, der er de basale ejendomsob-
jekter som efter Geodatastyrelsen
opfattelse også er de tre ejendomsty-
per, der bør være det basale og pri-
mære ejendomsdataudgangspunkt
for en ejendomsvurdering og en
ejendomsbeskatning.
Geodatastyrelsen bemærker, at med
lovforslaget vil grundskyld og dæk-
ningsafgift fremover på samme vis
som ejendomsværdiskat blive opkræ-
vet af told- og skatteforvaltningen.
Geodatastyrelsen bemærker, at der
med en samlet opkrævning af én for-
valtning i stedet for som hidtil hos
både stat og kommuner, er Geodata-
styrelsens håb, at der fremover op-
står, er bedre mulighed for at skabe
sammenhæng mellem vurderings-
myndighed, skatteopkrævningsmyn-
dighed og ejendomsregistrerings-
myndighed i forhold til begreber,
data og systemer.
Geodatastyrelsen bemærker, at det
med implementering af det fællesof-
fentlige grunddataprogram i 2019
blev det for fast ejendom endvidere
Det er korrekt, at Skatteforvaltnin-
gens ældre it-systemer historisk er
baseret på data, der stammer fra æl-
dre kommunale systemer, herunder
Side 262 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0263.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
præciseret, at registrering af oplys-
ninger om ejere, ejerskaber, ejerskif-
ter og administratorer sker i det au-
toritative register Ejerfortegnelsen.
Geodatastyrelsen bemærker, at det er
oplysninger, som i mange år
tilsva-
rende matriklens ejendomstyper
har været indeholdt i det fælleskom-
munale ejendomsstamregister
(”ESR”) og som i en parallelperiode
stadig har været tilgængeligt i ESR,
efter Geodatastyrelsen bemærker, at
Ejerfortegnelsen gik i drift som det
autoritative register i 2019. Geodata-
styrelsen har et overordnet kendskab
til, at der i et vist omfang har været
en data- og systemmæssig sammen-
hæng mellem ESR og VUR med
ejendoms- og grundvurderinger samt
mellem ESR og Statens Salgs- og
Vurderingsregister (”SVUR”).
Geodatastyrelsen anfører, at der med
overførelse af opkrævning af grund-
skyld og dækningsafgift til told- og
skatteforvaltningen udfases det hi-
storisk betingede behov for at have
ESR. Det er derfor Geodatastyrel-
sens anbefaling, at told- og skattefor-
valtningens anvendelse af de oven-
nævnte ejeroplysninger fremadrettet
baseres på Ejerfortegnelsens data.
det fælleskommunale ejendomsstam-
register (”ESR”) og Vurderingssyste-
met (”VUR”), der i de seneste år er
blevet opdateret via tilbagekonverte-
ring fra grunddataregistrene. Det er
også korrekt, at overførslen af op-
krævning og grundskyld til Skattefor-
valtningen vil udfase det historisk
betingede behov for ESR.
Det har med gennemførslen af
grunddataprogrammet været Skatte-
forvaltningens fokus, at der findes
grunddata med bedst mulig udbre-
delse og højest mulig kvalitet, som
kan danne baggrund for Skattefor-
valtningens daglige forvaltning. Der-
for har Skatteforvaltningen taget hul
på en omlægning til anvendelse af
grunddata i forvaltningens systemer,
herunder data fra Ejerfortegnelsen.
Skatteforvaltningen er således enig i
Geodatastyrelsens anbefaling.
Skatteforvaltningen har en stor por-
tefølje af legacysystemer. Modernise-
ringen af systemerne til bl.a. ejen-
domsvurdering og -beskatning er i
gang, mens andre dele af legacysy-
stemporteføljen, afventer færdiggø-
relsen af disse. Skatteforvaltningen
ser derfor ind i en periode, hvor nye
moderniserede systemer skal fungere
sammen med de legacysystemer, der
endnu ikke er moderniseret. Dette
forhold gør, at Skatteforvaltningen i
en periode, indtil alle legacysyste-
merne er moderniseret, vil anvende
tilbagekonverterede grunddata, sam-
tidig med direkte anvendelse af
grunddata.
Side 263 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0264.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Geodatastyrelsen bemærker, at de to
lovforslag er anvendt begreber som
”prisindeks”, ”prisniveauer” og
”handelsværdi” flere steder.
Geoda-
tastyrelsen påpeger, at i arbejdet med
disse begreber forestiller styrelsen
sig, at det også er vigtigt med trovær-
dige data i høj kvalitet. Geodatasty-
relsen bemærker, at Ejerfortegnelsen
indeholder handelsoplysninger og
det er efter Geodatastyrelsens opfat-
telse disse oplysninger, der generelt
set men også efter intentionerne i det
fællesoffentlige grunddataprogram
bør være datagrundlag for told- og
skatteforvaltnings anvendelse og ar-
bejde med prisindeks, prisniveauer
og handelsværdi for fast ejendom.
Der er enighed om vigtigheden af
troværdige data i høj kvalitet. Skatte-
forvaltningen er i gang med omlæg-
ning til grunddata og vil i den forbin-
delse gerne fortsætte dialogen med
Geodatastyrelsen også om forvalt-
ningens muligheder for at anvende
handelsoplysninger fra Ejerfortegnel-
sen.
Geodatastyrelsen bemærker, at be-
grebet ”fast ejendom” bør formule-
res som en opregning i listeform i
lovforslaget. Ellers er det Geodata-
styrelsens opfattelse, at det vil være
vanskeligt at lave en klar sondring
mellem de tre typer af faste ejen-
domme i it-systemet Matriklen.
Definitionen af ”fast ejendom” i lov-
bemærkningerne er en gengivelse af
definitionen af ”fast ejendom” i ejen-
domsvurderingsloven, således at der
skabes overensstemmelse mellem de
to love. Den nuværende definition
fastholdes derfor.
Det er Geodatastyrelsens læsning af
lovforslaget, at der stadig er en del
reguleringer, der vil medføre, at vur-
derings- og beskatningsobjekter er
udvidede eller reducerede udgaver af
matriklens ejendomsbegreber.
Geodatastyrelsen påpeger, at det i
det tidligere ejendomsvurderingssy-
stemer og i deres forvaltning og ad-
ministration har der været flere af
matriklens ejendomme, der har været
vurderet sammen. Geodatastyrelsen
Det bemærkes, at Skatteforvaltnin-
gen i fremtiden gerne vil kigge på
oprydning i data i samarbejde med
Geodatastyrelsen.
Side 264 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0265.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
bemærker hertil, at der aktuelt er
omkring 63.000 samvurderede ejen-
domme, der består af to eller flere
ejendomme i matriklen, hvor der er
samme ejer. Geodatastyrelsen anfø-
rer, at nogle samvurderinger kan
skyldes, at der historisk set har været
forskelle i, hvordan samlet fast ejen-
dom er blevet registreret i matriklen.
Geodatastyrelsen påpeger videre, at
for så vidt angår de samvurderede
ejendomme vil Geodatastyrelsen
gerne sammen med told- og skatte-
forvaltningen arbejde på at eliminere,
såfremt der skulle opstå tid og res-
sourcer hertil på et tidspunkt.
Geodatastyrelsen spørger hvad
”Ejendomme,
som i matriklen er
samnoteret med en vindmølleparcel
[…].”
betyder. Geodatastyrelsen be-
mærker, at Matriklen ikke har sam-
noterede ejendomme, men en samlet
fast ejendom kan bestå af flere matri-
kelnumre, der ifølge notering i ma-
triklen skal holdes forenet. Matriklen
indeholder ikke notering om, at der
er opstillet vindmøller på en samlet
fast ejendom eller på et matrikel-
nummer.
Der henvises til ejendomme, som in-
deholder et areal, hvor der kan op-
stilles vindmøller, og et andet areal,
der kan anvendes til øvrige formål.
Muligheden for at anvende et givet
areal til vindmøller er reguleret i
planreglerne og registreret i Planinfo.
Geodatastyrelsen anfører, at følger af
hovedlovforslagets, at ”kommunal-
bestyrelsen skal fritage følgende ejen-
domme for grundskyld: Bebyggede
grunde, gårdspladser og haver til for-
samlingshuse, aktivitetshuse, beboer-
huse og lignende, der ikke drives er-
hvervsmæssigt”.
Geodatastyrelsen
påpeger, at en sammenhængende
have, der hører til et forsamlingshus
Det bemærkes, at den pågældende
bestemmelse er en videreførelse af
gældende ret, hvorfor der ikke med
lovforslaget lægges op til at ændre
den pågældende bestemmelse.
Side 265 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0266.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
mv., er omfattet selv om en del af
haven i matrikulær henseende udgør
en eller flere selvstændige faste ejen-
domme. Geodatastyrelsen påpeger,
at det bliver vanskeligt at identificere,
registrere og vedligeholde disse op-
lysninger.
Geodatastyrelsen anfører til bemærk-
ningerne til hovedlovforslagets, at ”I
begge ovenstående eksempler forud-
sættes det, at BFE-nummeret forbli-
ver det samme […] Tildeles der i for-
bindelse med matrikulære eller lig-
nende ændringer til fast ejendom et
nyt BFE-nummer (Bestemt Fast
Ejendom), vil ejeren blive tildelt et
nyt sammenligningsår, fordi ejen-
dommen vil blive anset som en ny
fast ejendom”.
Geodatastyrelsen påpeger at hoved-
reglen i matriklen er, at en samlet
fast ejendom, der afgiver areal til en
ny ejendom, beholder sit BFE-num-
mer. Geodatastyrelsen påpeger, at
den nye ejendom får tildelt et nyt
BFE-nummer.
Geodatastyrelsen anfører derfor, at
der ikke er matrikulære ændringer af
en ejendom, hvor der opstår en eller
flere nye ejendomme, som er udskilt
af en eksisterende ejendom, hvor det
eksisterende BFE-nummer forsvin-
der. Geodatastyrelsen oplyser videre,
at ved sammenlægning af to eller
flere ejendomme kan et eller flere ek-
sisterende BFE-numre bliver uaktu-
elle og historiske.
Lovbemærkningerne i hovedlov-
forslaget er tilpasseret i overensstem-
melse med høringssvaret.
Side 266 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0267.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Geodatastyrelsen anerkender, at der
vurderingsmæssigt kan være et be-
hov for at fritage den del af en ejen-
dom, der er ramt af kystnedbrydning,
for grundskyld. Geodatastyrelsen an-
fører, at ejendomsberigtigelse ved
fraskylning er en meget velafprøvet
disciplin, der kan sikre, at de faktiske
forhold for en kystejendom kan regi-
streres og indhentes fra matriklen.
Geodatastyrelsen vil finde det stærk
uheldigt, hvis der alene for vurde-
rings- og beskatningsformål etableres
et parallelt register med andre ejen-
domsstørrelser end det autoritative
register matriklen. Geodatastyrelsen
mener, at det kan medføre dobbelt-
arbejde om de samme oplysninger og
skabe tvivl om, hvad der er gældende
for en ejendom. Geodatastyrelsen
bemærker endvidere, at det vil være
uholdbart for mange hundrede af
private og offentlige organisationer,
der anvender matriklen som grund-
dataregister for ejendomsoplysnin-
ger.
Der kvitteres indledningsvist for for-
slaget og der ses frem til en videre
dialog med Geodatastyrelsen om,
hvordan registreringspraksis og ad-
ministration fremadrettes vil kunne
forbedres.
Det bemærkes hertil, at der aktuelt
lægges op til at videreføre gældende
ret, således at det fremadrettet vil
henhøre under den enkelte kom-
mune at afgøre, hvorvidt der er tale
om en ejendom ramt af kystnedbryd-
ning i et sådant omfang, at ejendom-
men bør fritages for grundskyld.
Kommunernes Landsfor-
ening (KL)
Bemærkninger til hovedlovforslag
Satser for grundskyld
KL bemærker, at der lægges op til, at
kommunalbestyrelsen ifm. den årlige
budgetvedtagelse dels skal fastsætte
en promille for grundskyld for øvrige
ejendomme, dels skal fastsætte en
promille for produktionsjord inden
for nogle nærmere angivne grænser.
KL bemærker, at denne afkobling er
en ændring i forhold til gældende
lovgivning, hvor fastsættelsen af pro-
mille for øvrige ejendomme samtidig
Som det fremgår af hovedlovforsla-
gets § 28 vil kommunalbestyrelsen
skulle fastsætte satsen for grundskyld
i forbindelse med den endelige ved-
tagelse af kommunens årsbudget for
det kommende regnskabsår. Dette
gælder både for så vidt angår satsen
for grundskyld for produktionsjord
og satsen for grundskyld af alle andre
ejendomme. Der foreslås således
ikke at ændret på dette med hoved-
lovforslaget.
Side 267 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0268.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
fastsætter promillen for produktions-
jord efter en funktion.
KL påpeger, at det ikke fremgår
umiddelbart af lovbestemmelsen el-
ler af bemærkninger til lovforslaget,
hvorvidt der ligeledes gælder et loft
for fastsættelsen af promille for pro-
duktionsjord i 2024-2028 inden for
spændet mellem 1,2 og 7,2 promille.
KL anmoder Skatteministeriet om at
tydeliggøre, hvorvidt det er tilfældet.
Det bemærkes, at det følger af kom-
pensationsaftalen, at grundskyldspro-
millerne ikke kan sættes op i perio-
den 2021-2028.
Hovedlovforslagets § 28 er derfor til-
passet, så det eksplicit fremgår, at
loftet for grundskyldspromillerne til-
lige gælder grundskyld af produkti-
onsjord, hvorefter kommunalbesty-
relsen for kalenderårene 2024-2028
således ikke vil kunne fastsætte sat-
sen for grundskyld af produktions-
jord højere end satsen for 2023.
Satser for dækningsafgift af offentlige ejen-
domme og erhvervsejendomme
KL bemærker, at der i udkastet ude-
står skøn for kommunefordelte pro-
miller for så vidt angår dækningsaf-
gift for offentlige ejendomme i ho-
vedlovforslagets bilag 2. KL afventer
en afklaring af model for opkrævning
af offentlig dækningsafgift fra 2024.
KL bemærker, at et antal kommuner
for 2022 har fået fastsat en forhøjet
promillesats for dækningsafgift for
erhvervsejendomme ved lov, som i
2023-2028 udgør et loft. KL påpe-
ger, at fastsættelsen af promillen blev
foretaget ved lov på kommuneniveau
med udgangspunkt ens principper
angivet i boligskatteforliget. KL be-
mærker hertil, at for et antal kommu-
ner medførte det, at promillen blev
forhøjet til over 10 promille i 2022.
Der henvises til kommentaren til
Danske Advokater om, at hovedlov-
forslaget er tilpasset, så der for hvert
af kalenderårene 2024-2028 vil
kunne opkræves dækningsafgift af
offentlige ejendomme med et beløb
svarende til det, der blevet opkrævet
for skatteåret 2023, og at bilag 2 som
følge heraf er udgået af hovedlov-
forslaget.
Side 268 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0269.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Ifølge KL vil et antal kommuner
skulle sænke deres skattesats fra 2029
for at overholde bestemmelsen. KL
mener, at de afledte tab for disse
kommuner medfører fordelingsmæs-
sige konsekvenser mellem kommu-
ner. KL er af den holdning, at så-
fremt de berørte kommuner ønsker
at blive stillet uændret økonomisk,
kan det bl.a. medføre et pres for at
forhøje satsen for øvrige skattekilder
fra 2029, hvilket ikke er hensigts-
mæssigt.
Der henvises til kommentaren til
Danske Advokater om, at der ikke er
aftalt en neutraliseringsordning for
kommunerne, hvorfor kommunerne
i udgangspunktet ikke vil blive kom-
penseret.
Statens overtagelse af opkrævning af grund-
skyld og dækningsafgift
KL bemærker for en god ordens
skyld, at en eventuel kommunal sæn-
kelse af grundskylden i fx 2024 inden
for lovens rammer vil muliggøre en
senere forhøjelse af promillen i fx
2028. KL bemærker derfor, at der i
den angivne periode vil kunne opstå
en restskat.
Det er inden for hovedlovforslagets
rammer muligt at sænke grund-
skyldspromillen til under det kom-
munale loft for senere at hæve den
igen op til loftet.
En eventuel forhøjelse af grund-
skyldspromiller skal i sammenhæng
med eventuelle økonomiske indivi-
duelle og kollektive sanktioner for
kommunerne, jf. lov om nedsættelse
af statstilskuddet til kommuner ved
forhøjelser af den kommunale skat-
teudskrivning.
Lovbemærkningerne er præciseret i
overensstemmelse hermed.
Statens overtagelse af lån
KL bemærker, at vurderingsmyndig-
hederne pt. forventer, at ca. 0,9 mio.
vurderinger med virkning for skatte-
årene 2021-2023 udsendes efter 1. ja-
nuar 2024. KL anfører, at den igang-
værende dialog om afklaring af en
række vilkår, opgaver mv. forbundet
Det bemærkes, at de ydede kommu-
nale lån vedr. grundskyld mv. for
skatteårene 2021-2023 skal efterregu-
leres, når de resterende 2020- og
2021-ejendomsvurderinger med virk-
ning for skatteårene 2021-2023 er
udsendt. Skatteministeriet og KL er i
Side 269 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0270.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
med efterregulering af opkrævet
grundskyld for 2021-2023, vil bl.a.
have en afledt effekt for ydede lån
for disse år.
dialog om problemstillingerne vedr.
statens overtagelse af de kommunale
lån.
KL bemærker overordnet, at de æn-
drede vilkår for lån af grundskyld
mv., medfører et betydeligt behov
for kommunikation til boligejere,
kommuner, rådgivere mv.
Det anerkendes, at der er behov for
en grundig og omfattende kommuni-
kationsindsats om både de eksiste-
rende og nye låneordningerne. Skat-
teforvaltningen har igangsat arbejdet
hermed, som KL vil blive inddraget
i.
KL bemærker, at den angivne over-
tagelsesdato den 1. januar 2024 ud-
fordres af, at de endelige kommunale
lån for hhv. midlertidige indefrys-
ningslån og lån til pensionister mv.
for 2021-2023 først endeligt vil
kunne opgøres efter udsendelse af
vurderinger med virkning for de på-
gældende år. KL skønner, at den ak-
tuelle tidsplan for udsendelse af vur-
deringer medfører, at den endelige
overtagelse af lån til og med 2023
formentlig først endeligt kan foreta-
ges tidligst i 2026.
KL bemærker, at tidsplanen er føl-
som i forhold til eventuelle ændrin-
ger i udsendelse af vurderinger. Her-
udover bemærker KL, at der vil være
behov for en afklaring og koordine-
ring af rammer for eventuel kommu-
nal sikkerhedsstillelse forbundet med
efterreguleringer umiddelbart forud
for statens overtagelse af lånene.
KL bemærker, at ovenstående med-
fører en vis uklarhed om, hvornår
staten forventes at overtage kommu-
nernes lån til boligejerne og dermed
Det kan bekræftes, at de eksisterende
kommunale lån vedr. grundskyld er
ydet på et foreløbigt grundlag for pe-
rioden 2021-2023, hvorfor de skal
efterreguleres i takt med, at de nye
2020-vurderinger udsendes. Skatte-
forvaltningen har ikke funktionalitet
til at efterregulere de eksisterende
kommunale lån for 2021-2023. Skat-
teforvaltningen kan dermed først
overtage de eksisterende kommunale
lån, når de er færdigregulerede og
dermed endelige. Skatteministeriet
og KL har en igangværende dialog
om betingelserne for statens overta-
gelse af de kommunale lån, herunder
sikkerhedsstillelse og tidshorisont.
Side 270 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0271.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
en usikkerhed i forhold til kommu-
nernes økonomiske styring og bud-
gettering. KL opfordrer på den bag-
grund til, at skattemyndighederne så
snart, det er muligt, orienterer kom-
munerne om nærmere indhold og
proces.
Kommunale opgaver forbundet med over-
dragelse af lån
KL bemærker, at ovenstående udgør
en ny opgave for kommunerne. Det
anbefales, at opgaven så vidt muligt
søges løst systemmæssigt samt at
rammer for den manuelle sagsbe-
handling udmeldes til kommunerne.
KL anfører, at det særligt skal ses i
sammenhæng med, at ydede lån til
pensionister til og med 2023 kan på-
virkes af endnu ikke udsendte vurde-
ringer med virkning for 2021-2023.
KL bemærker videre, at der udestår
nærmere afklaringer, herunder bl.a.
rammer i forhold til sikkerhedsstil-
lelse for de nye lån.
Det bemærkes, at administration af
lån til grundskyld samt efterregule-
ring af lån er opgaver, der løses i
kommunerne i dag. Skatteministeriet
er i dialog med KL om, hvordan
denne opgave varetages efter 1. ja-
nuar 2024, hvor ejendomsskatteom-
lægningen finder sted.
Skatteministeriet er i dialog med KL
om alle forhold vedr. overtagelse af
de kommunale lån.
Bemærkninger til følgelovforslag
Afklaring af beløb som overføres fra staten
til kommunerne
KL henviser til, at der af udkastet
fremgår en definition af, hvilke beløb
der skal overføres fra staten til kom-
munerne for henholdsvis grundskyld
og dækningsafgift. Det fremgår ne-
denfor, at indkomstårets beløb op-
gøres uden nedsættelse for beløb,
som staten har ydet som rabat ved-
rørende ejerboliger ejet af fysiske
personer. Der fremgår imidlertid
ikke en nærmere henvisning til de
konkrete rabatter i § 15, stk. 2, i lov
Følgelovforslaget er justeret, så de
nævnte henvisninger indsættes.
Side 271 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0272.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
om kommunal indkomstskat. Herud-
over er der ikke angivet håndtering
af eventuelle rabatter ydet vedrø-
rende grundskyld af fast ejendom an-
givet i § 15 stk. 3.
KL bemærker, at der med fordel kan
indarbejdes en henvisning til de kon-
krete lovbestemmelser for de rele-
vante rabatter. Behovet skal bl.a. ses
i sammenhæng med, at der i de al-
mindelige bemærkninger i afsnit
3.1.2 (side 41-45) ikke er beskrevet,
hvilke rabatter der henvises til. Be-
grebet »rabat« anvendes i en længere
række sammenhænge i henholdsvis
hoved- og følgelovforslag. Såfremt
der henvises til henholdsvis den fo-
reslåede rabatordning samt stignings-
begrænsningsordning, bør der henvi-
ses til disse bestemmelser i henholds-
vis stk. 2 og 3 samt i lovbemærknin-
gerne.
Afklaring af tidspunkt for afregning af
ejendomsskat til kommunerne
KL henviser til, at det fremgår af føl-
gelovforslagets side 42-43, at det er
under afklaring, om afregningen til
kommunerne af grundskyld og dæk-
ningsafgift vil skulle ske via de tolv-
tedelsrater, der efter gældende ret an-
vendes ved afregningen til kommu-
nerne af kommunal indkomstskat og
kirkeskat, eller om det vil skulle ske
halvårligt, hvilket er årsagen til, at
dette er anført med forbehold i hø-
ringsversionen af følgelovforslaget.
KL bemærker, at der gennem det se-
neste år, har været en dialog mellem
KL og Skatteministeriet om dette
punkt. Langt de fleste kommuner
Der er stor variation mellem kom-
munernes frister for betaling af ejen-
domsskatter. Nogle kommuner op-
kræver ejendomsskatterne primo ja-
nuar og primo juli, mens andre kom-
muner har senere betalingsfrister.
Enkelte kommuner opkræver ejen-
domsskatter fire gange årligt.
Det er på den baggrund ikke muligt
med en afregningsmodel, der stiller
alle kommuner uændret, hvis det
samtidigt er et krav, at afregning skal
ske samtidigt for alle kommuner.
Den foreslåede afregningsmodel skal
ses i lyset heraf.
Side 272 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0273.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
opkræver i dag ejendomsskat med 50
pct. i januar og juli. KL er opmærk-
som på, at udkastet til følgelovforsla-
get medfører en udskudt betaling af
grundskyld fra boligejere til staten, i
forbindelse med at betalingen over-
går til månedlig opkrævning via for-
skudsregistrering mv. En udskudt af-
regning mellem staten og kommu-
nerne vil imidlertid påvirke kommu-
nernes likviditet i betydeligt omfang.
En ændret betaling fra januar/juli til
fx månedlig afregning medfører et
permanent fald i kommunernes likvi-
ditet på op til 7 mia. kr.
KL bemærker, at såfremt der ønskes
at udskyde betaling af grundskyld for
boligejere, bør det ikke påvirke kom-
munernes likviditet. Det er afgø-
rende for KL, at tidspunktet for den
foreløbige afregning til kommunerne
fastsættes, så kommunernes likviditet
stilles uændret i forhold til den gæl-
dende opkrævning af ejendomsskat.
Der ses på den baggrund frem til af-
klaring om den fastsatte model.
Den foreslåede afregningsmodel vil
medføre, at den likviditetsforbedring,
der er for borgerne som følge af den
udskudte betaling af grundskyld, de-
les af staten og kommunerne, således
at staten bærer den største del.
For så vidt angår det anførte om, at
en ændret betaling fra januar/juli til
fx månedlig afregning vil medføre et
permanent fald i kommunernes likvi-
ditet på op til 7 mia. kr., bemærkes,
at den foreslåede afregningsmodel
skønnes at medføre en reduktion af
kommunernes likviditet på ca. 0,3
mia. kr.
Tydeliggøre, hvilke kommuner som er om-
fattet af efterreguleringsordning
KL henviser til, at det af følgelov-
forslagets side 45 fremgår, at med
forslaget vil § 16, stk. 1, i lov om
kommunal indkomstskat blive udvi-
det således, at der for kommuner,
der har valgt at budgettere med deres
eget skøn over udskrivningsgrundla-
get, vil skulle foretages en opgørelse
af de kommunale indkomstskatter,
grundskylden, dækningsafgiften og
kirkeskatten pr. 1. maj i året 2 år ef-
ter kalenderåret. Opgørelsen vil såle-
des tillige skulle omfatte
Side 273 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0274.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
grundskylden og dækningsafgiften og
vil indebære, at den endelige opgø-
relse vedrørende grundskyld og dæk-
ningsafgift ligeledes vil skulle ske pr.
1. maj 2 år efter kalenderåret.
KL bemærker, at det foreslåede vil
skulle gælde for al grundskyld og vil
dermed skulle gælde for såvel grund-
skyld af ejerboliger ejet af fysiske
personer som grundskyld af andre
ejendomme. Grundlaget for opkræv-
ning af både grundskylden af ejerbo-
liger og grundskylden af andre ejen-
domme og dækningsafgiften vil
skulle være kommunernes budgette-
rede indtægter i årsbudgettet fra
grundskylden og dækningsafgiften.
KL bemærker, at den endelige opgø-
relse vedrørende grundskyld og dæk-
ningsafgift for de selvbudgetterende
kommuner efter forslaget vil skulle
foretages på samme tidspunkt, som
efter gældende regler er tilfældet for
den endelige opgørelse af de kom-
munale indkomstskatter og kirkeskat.
Opgørelsen og afregningen af efter-
reguleringsbeløb for grundskyld og
dækningsafgift vil efter forslaget for
de selvbudgetterende kommuner
skulle ske på samme måde, som det
efter gældende regler er tilfældet for
den endelige opgørelse af de kom-
munale indkomstskatter og kirkeskat.
KL bemærker, at det af ovenstående
kan forstås sådan, at reglen vedrø-
rende efterregulering af foreløbigt af-
regnede beløb vedrørende grund-
skyld og dækningsafgift alene omfat-
ter kommuner, som har valgt at selv-
budgettere i et givent budgetår, jf. §
Det kan bekræftes, at bestemmel-
serne om foreløbige og endelige af-
regninger af provenu fra grundskyld
og dækningsafgift vil omfatte alle
kommuner
dvs. ikke kun kommu-
ner, der er selvbudgetterende med
Side 274 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0275.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
7 stk. 1 og 2 i lov om kommunal ind-
komstskat. Her fremgår det, at det
alene er kommuner som har valgt at
selvbudgettere i et givent budgetår,
som reguleres efter (bl.a.) § 16 stk. 1.
Det forudsættes umiddelbart, at be-
stemmelsen om foreløbige/endelige
afregninger af provenu for grund-
skyld og dækningsafgift omfatter alle
kommuner, uanset om kommunen i
et givent år har budgetteret med de-
res eget skøn (selvbudgetteret) eller
med et statsgaranteret udskrivnings-
grundlag. Såfremt det er korrekt, kan
der ifølge KL være behov for at ju-
stere udkastet til dels lovbestemmel-
sen samt de almindelige bemærknin-
ger mv. for at tydeliggøre, at efterre-
guleringen omfatter alle kommuner.
hensyn til de kommunale indkomst-
skatter.
Med henblik på at undgå fortolk-
ningstvivl om, hvorvidt bestemmel-
serne alene vil gælde for de selvbud-
getterende kommuner, er følgelov-
forslaget justeret, så det fremgår,
hvilke bestemmelser der gælder for
selvbudgetterende kommuner, og
hvilke der gælder for øvrige kommu-
ner.
Efterregulering af grundskyld og dæknings-
afgift
KL henviser til, at det af følgelov-
forslagets side 45 fremgår, at:
»Efterreguleringsbeløbet for den
kommunale indkomstskat, grund-
skylden, dækningsafgiften og kirke-
skatten opgøres som det beløb, der
opgøres ved den endelige beregning
heraf for et kalenderår, herunder be-
løb, der som følge af ændringer af
skatteansættelser og ændringer i
grundlaget for grundskyld og dæk-
ningsafgift er ført i tilgang eller til af-
gang, fratrukket summen af de be-
løb, der efter § 15 er udbetalt til
kommunen i det pågældende kalen-
derår.«
KL bemærker, at sikkerhed for kom-
munernes indtægter vægtes højt. Det
foreslås på den baggrund, at det
Side 275 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0276.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
tydeliggøres i de almindelige be-
mærkninger, at efterreguleringen op-
gøres pba. den beregnede grundskyld
og dækningsafgift uanset om ejeren
af ejendommen har indbetalt de skyl-
dige beløb. Behovet skal ses i sam-
menhæng med, at der i bemærknin-
gerne til (den foreløbige) udbetaling
af de budgetterede indtægter for
grundskyld og dækningsafgift frem-
går, at:
»Skatteforvaltningen vil skulle fore-
tage udbetaling af budgetterede be-
løb, uanset om ejeren af ejendom-
men har indbetalt de skyldige beløb
til Skatteforvaltningen. Det er såle-
des med forslaget staten, der vil
skulle bære risikoen for betalingen af
grundskyld og dækningsafgift.«
KL bemærker, at en tilsvarende for-
mulering imidlertid ikke fremgår i
beskrivelsen af den opgjorte efterre-
gulering på side 45, hvilket kan med-
føre en uklarhed om det samme hen-
syn er til stede i forbindelse med op-
gørelsen af efterreguleringsbeløb.
KL bemærker, at den angivne risiko
for kommunerne i mindre omfang
optræder i forbindelse med den fore-
løbige budgetterede acontoafregning
i budgetåret, men primært i forbin-
delse med den endelige efterregule-
ring af »slutgrundskyld« og »slutdæk-
ningsafgift«.
KL foreslår på den baggrund, at der i
bemærkningerne til følgelovforslaget
tilføjes følgende formulering på side
45:
Når Skatteforvaltningen
uanset om
ejeren af ejendommen har indbetalt
de skyldige beløb
udbetaler de
budgetterede beløb til den enkelte
kommune, skyldes det netop, at der
Side 276 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0277.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
»Skatteforvaltningen vil skulle op-
gøre beregnede beløb til efterregule-
ring, uanset om ejeren af ejendom-
men har indbetalt de skyldige beløb
til Skatteforvaltningen. Det er såle-
des med forslaget staten, der vil
skulle bære risikoen for betalingen af
grundskyld og dækningsafgift.«
KL bemærker, at der, for så vidt an-
går opgørelse af efterreguleringsbe-
løb af kommunal indkomstskat og
kirkeskat, tages hensyn til eventuelle
lovændringer, som vedtages efter op-
gørelsen af det statsgaranterede ud-
skrivningsgrundlag for budgetåret.
Det sker konkret ved, at der i forbin-
delse med eventuelle ændringer i
skattelovgivningen mv., som påvir-
ker den kommunale indkomstskat el-
ler kirkeskat, i de enkelte lovforslag
indgår en bestemmelse om, at der i
forbindelse med opgørelse af »slut-
skatten« korrigeres for virkningen af
de enkelte lovforslag på enkeltkom-
muneniveau.
KL mener, at det umiddelbart ikke er
tydeligt, hvorvidt der med udkastet
lægges op til en tilsvarende ordning,
for så vidt angår grundskyld og dæk-
ningsafgift fra 2024. Med en efterre-
guleringsordning vil det være et op-
mærksomhedspunkt, hvorvidt even-
tuelle senere lovændringer vedtaget
efter kommunernes budgetlægning
med påvirkning af henholdsvis
grundskyld og dækningsafgift i et gi-
vent budgetår håndteres via særskilte
afregninger til/fra den enkelte kom-
mune (som det bl.a. var tilfældet i
forbindelse med fastfrysning af
grundskyld i 2016 og 2017) eller via
en korrektion af den enkelte
er tale om budgetterede tal. Disse
budgetter fastlægges forud for kalen-
deråret og ændres ikke i løbet af
dette, og derfor er budgetterne uaf-
hængige af de faktiske indbetalinger.
For så vidt angår grundskylden for
fysiske personer, vil opgørelsen af ef-
terreguleringen af grundskylden ske
parallelt med opgørelsen af de kom-
munale indkomstskatter, der baseres
på slutsystemet/årsopgørelsen. Det
indebærer som udgangspunkt, at det
er staten, der bærer risikoen for
manglende betalinger.
For så vidt angår grundskyld for øv-
rige ejendomme og dækningsafgift,
gælder det tilsvarende, at det er »slut-
grundskyld« og »slutdækningsafgift«,
der indgår i opgørelsen for et kalen-
derår. Det indebærer ligeledes som
udgangspunkt, at det er staten, der
bærer risikoen for manglende beta-
linger.
KL’s forslag til tilføjelse til bemærk-
ningerne kan ikke imødekommes.
Efterreguleringerne af de afregnede
skatter til kommunerne baserer sig
på de i lovforslaget nævnte opgørel-
sesmetoder, der fører til, at det som
udgangspunkt er staten der bærer ri-
sikoen for manglende betalinger. Der
er dermed ikke tale om, at princippet
afgør opgørelsesmetoderne.
Det bemærkes i øvrigt, at det efter
gældende regler er den enkelte kom-
mune, der bærer risikoen for, om
den enkelte ejer ikke betaler det skyl-
dige beløb.
Side 277 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0278.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
kommunes efterreguleringsbeløb af-
regnet tre år efter budgetåret (som
det kendes fra indkomstskat). Afkla-
ringen vil være nyttig i forhold til
den fremadrettede administration og
kvalitetssikring af efterreguleringer.
Med nærværende lovforslag foreslås
der indført en proces med budget-
skøn, løbende udbetaling af de bud-
getterede beløb, endelig opgørelse og
efterregulering. Det vil i den forbin-
delse være nærliggende, i det omfang
der som følge af lovændringer, som
vedtages efter kommunernes budget-
ter fastlægges, og som påvirker kom-
munernes provenu fra grundskyld og
dækningsafgift, sker en korrektion
herfor i forbindelse med efterregule-
ringen. Dermed vil der være en pa-
rallel til efterreguleringen af de kom-
munale indkomstskatter for de selv-
budgetterende kommuner.
Det vil dog
i lighed med ændringer
i de kommunale indkomstskatter
være en forudsætning for at skulle
beregne en korrektion som følge af
en lovændring, at der i det pågæl-
dende lovforslag indgår en bestem-
melse herom.
De særskilte afregninger for de en-
kelte kommuner, der skete i 2016 og
2017, og som KL henviser til, skal
ses i lyset af, at der ikke på davæ-
rende tidspunkt var en fastlagt pro-
ces for efterregulering mv.
Behov for grundlag for kommunal budgette-
ring og budgetopfølgning
KL bemærker, at kommunerne i
2023 har budgetteret med indtægter
fra grundskyld og dækningsafgift på
godt 34 mia. kr. Beskatningsgrundla-
get for grundskyld indgår herudover
i opgørelsen af den mellemkommu-
nale udligning og i opgørelsen af den
politisk aftalte neutraliseringsord-
ning. Herudover indgår skøn for de
Skatteministeriet er opmærksomt på
kommunernes behov for oplysninger
om og skøn for indtægterne fra
grundskyld og dækningsafgift, der
kan indgå i de kommunale budget-
procedurer.
Skatteministeriet arbejder sammen
med Indenrigs- og
Side 278 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0279.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
samlede provenuer i opgørelsen af
det kommunale bloktilskud. Samlet
set udgør disse indtægtstyper en be-
tydelig andel af kommunernes sam-
lede finansieringsgrundlag i budget-
året og i de tre overslagsår, som
kommunerne skal budgettere for, jf.
kommunestyrelsesloven. Kommu-
nerne er herudover forpligtet til at
foretage løbende budgetopfølgning
og vil i forbindelse med ændrede for-
udsætninger om nødvendigt skulle
foretage kompenserende handlinger.
Det medfører samlet set et behov for
en høj grad af gennemsigtighed i for-
hold til både budgetforudsætninger
og -opfølgning for de nævnte ind-
tægter mv. Det foretages i dag i vid
udstrækning med udgangspunkt i de
kommunale it-systemer til beregning
og opkrævning af ejendomsskat.
Den foreslåede overgang fra kom-
munal til statslig beregning og op-
krævning af grundskyld og dæknings-
afgift fra 2024 medfører
sammen
med ændrede skatteregler samt ud-
vikling af nye vurderingssystem
at
kommunerne ikke længere ved egen
drift vil være i stand til at udarbejde
et fyldestgørende budgetgrundlag el-
ler foretage den nødvendige løbende
budgetopfølgning, herunder skønne
for efterreguleringsbeløb. Herudover
medfører den foreslåede afskaffelse
af den hidtidige stigningsbegræns-
ning for beregning af grundskyld, at
de samlede indtægter for den enkelte
kommune vil kunne variere betyde-
ligt mere end efter gældende lov.
Som følge af den foreslåede overta-
gelse af opgaver mv. vil det være et
behov for, at staten sikrer de
Sundhedsministeriet og i fortsat dia-
log med KL med henblik på en løs-
ning, der opfylder disse behov.
Side 279 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0280.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
nødvendige oplysninger. KL har lø-
bende drøftet disse behov med Skat-
teministeriet og Indenrigs- og
Sundhedsministeriet.
KL bemærker, at ovenstående samlet
set medfører et behov for, at staten
afsætter tilstrækkelige ressourcer til
at sikre, at den enkelte kommune har
adgang til rettidige og fyldestgørende
data og skøn for at kunne foretage
den nødvendige budgettering og lø-
bende økonomistyring.
Staten overtager inddrivelsen af ejendoms-
skat fra skatteåret 2024
KL bemærker, at der med følgelov-
forslaget lægges op til, at kommu-
nerne skal afslutte inddrivelsen af
ejendomsskat og ejendomsbidrag for
skatteårene indtil 2023
også i de til-
fælde, hvor betaling først skal ske i
2024 eller senere. Det vil ifølge KL
betyde, at kommunerne også skal stå
for inddrivelse af efterreguleringerne
for skatteårene 2021-23 i perioden
fra 2024 til ca. 2026.
KL bemærker, at det medfører be-
hov for at opretholde et beredskab
til at kunne inddrive efterreguleringer
for skatteårene 2021-23. KL foreslår
derfor en snarlig udmelding, så kom-
munerne kan forsøge at fastholde de
nuværende pantefogeder.
Skatteministeriet og KL er i dialog
om alle problemstillinger vedrørende
statens overtagelse af inddrivelsen af
kommunale ejendomsskatter.
Ejendomsbidrag videreføres i gebyrloven og
hæfter på ejendommen
KL henviser til, at det af følgelov-
forslagets side 253 fremgår, at det fo-
reslås, at der med gebyrlovens § 4,
stk. 2, indsættes en bestemmelse, der
Side 280 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0281.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
bestemmer, at som ejendomsbidrag
anses følgende krav:
1) Gebyr for lovpligtigt skorstensfe-
jerarbejde og for brandpræventivt til-
syn.
2) Gebyr vedrørende affaldsordnin-
ger mv. (renovation) og vedrørende
forebyggelse og bekæmpelse af jord-
forurening (husholdninger).
3) Gebyr til dækning af omkostnin-
gerne ved den kommunale rottebe-
kæmpelse.
4) Bidrag til regulering og vedligehol-
delse af offentlige vandløb og bidrag
til offentlige pumpelag og landvin-
dingslag.
5) Bidrag vedrørende digelag, kyst-
sikringslag og kystbeskyttelseslag.
6) Vejbidrag efter lov om offentlige
veje mv. og gebyrer efter lov om pri-
vate fællesveje for kommunens op-
gave vedrørende vedligeholdelse af
private fællesarealer, vejbelysning,
snerydning og saltning.
KL bemærker, at oplistningen i
ovennævnte nr. 1-6 omfatter de ejen-
domsrelaterede krav, der allerede i
dag opkræves over ejendomsskatte-
billetten sammen med de kommu-
nale ejendomsskatter, jf. ovenfor om
den foreslåede bestemmelse i § 4,
stk. 1, 1. pkt.
KL henviser herudover til, at det af
følgelovforslagets side 254 fremgår,
at det foreslås, at der i gebyrlovens §
4, stk. 3, indsættes en ny bestem-
melse, der fastsætter, at sker betaling
af ejendomsbidrag ikke senest på den
af kommunalbestyrelsen fastsatte
sidste rettidige betalingsdag, vil kom-
munalbestyrelsen være berettiget til
Side 281 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0282.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
at fordre beløbet forrentet fra for-
faldsdagen med en rente i henhold til
opkrævningslovens § 7, stk. 2, med
tillæg af 0,4 procentpoint for hver
påbegyndt måned, indtil betaling
sker.
KL betragter det som et godt forslag,
at regler for opkrævning af kommu-
nernes ejendomsbidrag videreføres i
gebyrloven samtidig med mulighe-
derne for at videreføre opkrævning i
form af en ejendomsbidragsbillet, så
boligejerne fortsat får én regning fra
kommunen vedrørende deres bolig.
KL anbefaler samtidigt, at der sker
en videreførelse af hæftelsesformen,
så det fortsat er ejendommen
og
dermed den til enhver tid tinglyste
ejer
der er ansvarlig for betaling af
ejendomsbidrag, der nyder fortrins-
ret i ejendommen. KL foreslår, at det
skrives ind som en del af bestemmel-
serne i gebyrloven. KL bemærker i
den forbindelse, at det i dag er et
lovkrav for fx dagrenovation, at reg-
ningen skal sendes til den der har
tinglyste adkomst til ejendommen
(affaldsaktørbekendtgørelse nr.
1536/2022 § 15, stk. 3, og miljøbe-
skyttelsesloven § 48, stk. 6), og at
ejendommen således er omdrejnings-
punktet. KL bemærker hertil, at en
videreførelse af ejendommen som
hæfter samtidigt vil begrænse data-
strømme mellem kommunernes de-
bitorsystemer og PSRM i forbindelse
med ejerskifter, hvor regninger, der
ikke er betalt rettidigt, undgår at
skulle ejerskiftes.
Som det fremgår af lovforslagene,
opkræves de kommunale ejendoms-
bidrag i dag som udgangspunkt sam-
men med ejendomsskatterne på ejen-
domsskattebilletten, og det følger af
de forskellige ressortministeriers lov-
givning, at hæftelsen følger hæftelsen
for ejendomsskatterne. Det bemær-
kes hertil, at det følger af boligskatte-
forliget, at ejendomsskatterne
(grundskyld og dækningsafgift) vil
skulle opkræves af staten fra og med
2024, hvorfor opkrævningen af ejen-
domsskatter og ejendomsbidrag vil
skulle adskilles. Det foreslås derfor i
følgelovforslaget, at der for de for-
skellige ejendomsbidrag indsættes
selvstændige hæftelsesbestemmelser,
som sikrer, at den foreslåede ændring
af hæftelsen for ejendomsskatterne i
hovedlovforslaget ikke også vil æn-
dre den kommunale praksis for hæf-
telsen. Hæftelsen for ejendomsbidrag
vil derfor fremover følge af § 2 i for-
ordning nr. 18026 af 8. juli 1840
(amtstueforordningen). Fortolknin-
gen af reglerne om pante- og for-
trinsret for ejendomsbidrag vil der-
med henhøre under de respektive
ressortministeriers fortolkning og
falder dermed uden for rammerne af
nærværende lovforslag.
Side 282 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0283.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Inddrivelse af ejendomsbidrag overgår senere
end 1. januar 2024
KL henviser til, at det af følgelov-
forslaget, side 55, fremgår vedrø-
rende følgelovforslagets § 27, at den
foreslåede bestemmelse om hjemta-
gelse af inddrivelsen af ejendomsbi-
drag ikke vil skulle træde i kraft den
1. januar 2024, men at ikrafttrædel-
sestidspunktet i stedet vil skulle fast-
sættes af skatteministeren på et se-
nere tidspunkt. Formålet hermed er
bl.a. at nedbringe antallet af opgaver,
som skal løses på meget kort tid i
forbindelse med implementeringen
af det nye ejendomsskattesystem.
KL bemærker, at det herudover fore-
slås, at hjemtagelsen af inddrivelsen
af ejendomsbidrag kun vil skulle
gælde for ejendomsbidrag, der op-
kræves fra og med ikrafttrædelsen af
den foreslåede bestemmelse.
KL bemærker videre, at følgelov-
forslaget lægger op til, at Gældssty-
relsen overtager inddrivelsen af ejen-
domsbidragene, når skatteministeren
vurderer, at Skatteforvaltningen er
klar til det. Det tidspunkt kan blive
senere end 1. januar 2024, hvor den
øvrige lovgivning træder i kraft. En
udsættelse vil ifølge KL samtidigt be-
tyde, at kommunerne skal forestå
inddrivelsen af ejendomsbidragene i
2024 og på ubestemt tid.
For at KL kan bakke op om den del
af følgelovforslaget, foreslås det ind-
arbejdet i følgelovforslaget, at kom-
munerne kan oversende ikke betalte
ejendomsbidrag pålignet fra 2024 til
Lovforslaget er justeret, så statens
hjemtagelse af inddrivelsen af ejen-
domsbidrag, når denne del af følge-
lovforslaget træder i kraft, vil om-
fatte alle ejendomsbidrag, der
Side 283 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0284.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
inddrivelse hos Gældsstyrelsen. Al-
ternativet vil være, at kommunerne
alene kan få pengene hjem ved at be-
gære boligejers ejendom solgt på
tvangsauktion. Henset til ejendoms-
bidragenes størrelse, vil det kunne
stride imod det forvaltningsretlige
proportionalitetsprincip.
vedrører 2024 og frem. Det betyder,
at hvis fx denne del af følgelovforsla-
get træder i kraft den 1. juli 2024, vil
også ejendomsbidrag, der vedrører
perioden fra og med den 1. januar
2024 til og med den 30. juni 2024,
skulle inddrives af restanceinddrivel-
sesmyndigheden.
Videreførelse af særregler om eftergivelse
KL henviser til, at der med følgelov-
forslagets § 9, nr. 4, foreslås ændrin-
ger i § 1 a i lov om inddrivelse af
gæld til det offentlige. KL forventer,
at de nugældende regler i særlovene
for kommunernes ejendomsbidrag
videreføres. I dag er det fx ikke mu-
ligt at eftergive/afskrive ejendoms-
skat, rottebekæmpelsesgebyrer og
udgifter til kystbeskyttelse. Der er
tale om kommunale opgaver, som fi-
nansieres krone for krone af ejen-
domsbidragene. KL foreslår derfor,
at der indføres en generel bestem-
melse om, at det ikke skal være mu-
ligt at eftergive eller afskrive kom-
munale ejendomsbidrag alene fordi,
der kan være tale om småbeløb, som
det er foreslået i det seneste Gælds-
udspil
L16
FT 2022-23.
For så vidt angår det anførte om mu-
ligheden for at eftergive ejendomsbi-
drag, bemærkes det, at fortrinsberet-
tigede kommunale fordringer, herun-
der ejendomsbidrag, normalt ikke vil
kunne eftergives af Gældsstyrelsen,
da der ikke kan eftergives gæld, i det
omfang pantet strækker til, jf. prin-
cippet i konkurslovens § 199, stk. 4.
Da pantesikrede fordringer ikke kan
eftergives, i det omfang pantet stræk-
ker til, vil eftergivelse alene kunne
komme på tale i de i praksis for-
mentlig få tilfælde, hvor fortrinsret-
ten måtte være ophørt.
For så vidt angår det anførte om mu-
ligheden for at afskrive ejendomsbi-
drag, antages det, at der tænkes på
den nu vedtagne regel i § 16, stk. 2, i
lov om inddrivelse af gæld til det of-
fentlige, der udmønter en del af »Af-
tale om nedbringelse af danskernes
gæld til det offentlige«, der den 20.
juni 2022 blev indgået mellem den
daværende regering (Socialdemokra-
tiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti,
Radikale Venstre, Det Konservative
Folkeparti, Liberal Alliance, Alterna-
tivet og Kristendemokraterne. Reg-
len indeholder en bagatelgrænse for
inddrivelse af gæld til det offentlige
med henblik på at reducere antallet
Side 284 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0285.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
af småskyldnere, så myndighederne
bruger deres ressourcer effektivt.
Hovedparten af gælden hos de
mange skyldnere med lav gæld stam-
mer ifølge Gældsstyrelsens opgørel-
ser fra renter og gebyrer, der fx op-
står, når en skyldner blot er et par
dage for sen med at betale efter en
rykker. Det bemærkes, at reglen
alene giver mulighed for afskrivning
for skyldnere med en samlet gæld i et
inddrivelsessystem på under 200 kr.,
og at det således ikke vil være muligt
at afskrive enkeltstående krav på be-
løb under 200 kr., hvis skyldneren
har øvrig gæld, der bringer skyldne-
rens samlede gæld op på mindst 200
kr. Det bemærkes videre, at mulighe-
den for afskrivning af mindre gælds-
poster ikke kan ske for inddrivelses-
parate fordringer, der er omfattet af
en inddrivelsesindsats eller har været
under inddrivelse i under 1 år. Med
inddrivelsesparat forstås, at en for-
dring ikke er ramt af eller mistænkt
for at være ramt af datafejl, og at der
ikke er tvivl om fordringens rets-
kraft.
Dækningsrækkefølgen under inddrivelse
bør justeres
KL bemærker, at ejendomsbidrag i
dag opkræves og inddrives meget ef-
fektivt af kommunerne sammen med
ejendomsskatterne, og at den effek-
tive betalingsform understøttes af, at
ejendomsskatterne har en størrelse,
hvor varsel om tvangsauktion er et
effektivt værktøj at anvende
og
dermed bliver ejendomsbidragene
også automatisk betalt. Når ejen-
domsskatten fremover skal betales
over indkomstskatten, forsvinder
Side 285 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0286.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
denne mulighed. Og det kan være
tvivlsomt, om alle ejendomsbidrag
fremover kan inddrives med varsel
om tvangsauktion.
KL ser en risiko for, at ejendomsbi-
drag under inddrivelse vil have en
længere tilbagebetalingsperiode sam-
menlignet med i dag, fordi ejen-
domsbidragene er i konkurrence
med stort set alle øvrige offentlige
restancer sådan som den lovbe-
stemte dækningsrækkefølge er udfor-
met i dag. Da der er tale om lovbe-
stemte kommunale opgaver, vil det
kunne føre til et ekstra (unødvendigt)
træk på kommunernes kassebehold-
ning indtil ejendomsbidragene er
inddrevet.
KL foreslår derfor, at ejendomsbi-
dragene prioriteres særskilt i den lov-
bestemte dækningsrækkefølge efter §
4 i lov om inddrivelse af gæld til det
offentlige, så de dækkes umiddelbart
efter tvangsbøder og underholdsbi-
drag.
Som det fremgår af forarbejderne til
§ 4 i lov om inddrivelse af gæld til
det offentlige, er grunden til, at bø-
der gives fortrinsstilling for andre
krav, for det første, at bøder
grund af muligheden for forvandling
af bødekravet til fængselsstraf
anses for særlig byrdefuld gæld for
skyldner, og for det andet de særlige
forældelsesregler, der gælder for bø-
dekrav. Som det herudover fremgår,
er begrundelsen for fortrinsstillingen
for underholdsbidrag, at der er tale
om, at restanceinddrivelsesmyndig-
heden inddriver privatretlige krav
hos bidragspligtige på vegne af den
bidragsberettigede.
Det er vurderingen, at det forhold, at
ejendomsbidrag vil have en længere
tilbagebetalingsperiode sammenlig-
net med i dag, ikke kan begrunde en
særlig prioritering i
Side 286 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0287.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
dækningsrækkefølgen i forhold til
andre fordringer, der er under ind-
drivelse. Herudover bemærkes, at
ejendomsbidragene er særlig sikret
ved at have pante- og fortrinsret i
ejendommen.
Landbrug & Fødevarer
(L&F)
Høringssvar af 7. okto-
ber 2022
Forenkling af ejendomsvurderingerne for
vurderingsårene 2024 og 2025
L&F henviser til, at der med forsla-
gene til ejendomsvurderingslovens §
87 b, stk. 5, og § 88 a, stk. 5, opere-
res med et tillæg på 0,8 pct. I følge-
lovforslaget specielle bemærkninger
begrundes tillægget på 0,8 pct. med,
at grundpriser og ejendomspriser
ikke følger samme procentvise pris-
udvikling. På lang sigt skønnes
grundpriserne således at vokse med
ca. 0,4 pct. mere pr. år end ejen-
domspriserne. Da indekseringen skal
afspejle udviklingen i to år fra 2022-
2023, foreslås en tillægsprocent på
0,8 pct. for grundværdier.
L&F beder Skatteministeriet om en
nærmere begrundelse for skønnet på
0,4 pct. pr. år, da der i følgelovforsla-
get ikke er angivet, hvilken statistik
der ligger til grund for skønnet på
0,4 pct. På langt sigt skønnes grund-
priserne således at vokse med ca. 0,4
pct. mere pr. år end ejendomspri-
serne. L&F beder ligeledes Skattemi-
nisteriet oplyse, hvorvidt de mener,
at skønnet på 0,4 pct. er retvisende
givet den nuværende situation på bo-
ligmarkedet.
Der henvises til kommentaren til
Dansk Erhverv om grundlaget for
indekseringen af grundværdierne.
Landbrug & Fødevarer
(L&F)
L&F kan overordnet bakke op om
formålet med lovforslagene om at
Side 287 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0288.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Høringssvar af 24. fe-
bruar 2023
skabe størst mulig tryghed om ejen-
domsskatterne.
L&F mener dog desværre, at der
fortsat er betydelig usikkerhed ved-
rørende visse aspekter i lovforsla-
gene, som bliver gennemgået neden-
for.
Andelsselskabers manglede periodiske vur-
dering
L&F bemærker, at andelsselskaber
beskattes ud fra deres formue, hvori
ejendomsværdien har stor betydning,
og at en periodisk ejendomsvurde-
ring derfor anvendes til at beregne
formuen og dermed den årlige skat.
L&F påpeger i den forbindelse, at
det i fremtiden vil være vanskeligt
for et andelsselskab at foretage en
reel formueopgørelse, ligesom det vil
medføre administrative byrder. L&F
mener, at Skatteministeriet skal tilgo-
dese ovenstående problemstilling og
tilrette lovgivningen, så andelsselska-
ber fremadrettet vil få foretaget en
samlet løbende ejendomsvurdering
hvert andet år.
L&F’s bemærkning om andelsselska-
bers manglede periodiske vurdering
falder uden for rammerne af nærvæ-
rende lovforslag.
Det bemærkes dog, at formålet med
den offentlige ejendomsvurdering er
at sikre et grundlag for ejendomsbe-
skatning. Med ejendomsvurderings-
loven gik man således bort fra at vur-
dere ejendomme, hvor vurderingen
ikke har ejendomsskattemæssig be-
tydning (fx er man ophørt med at
ansætte ejendomsværdier for ejen-
domstyper, som ikke er omfattet af
ejendomsværdiskat). Ejendomme
ejet af andelsselskaber (fx mejerier
eller slagterier) er normalt erhvervs-
ejendomme. Da der typisk ikke er en
boligdel knyttet til disse ejendomme,
vil der ikke blive fastsat en ejen-
domsværdi, men udelukkende en
grundværdi. En ejendomsværdi har
for disse ejendomme ikke en skatte-
mæssig betydning i forhold til ejen-
domsbeskatning, da der kun skal be-
tales grundskyld og eventuel dæk-
ningsafgift, som begge beregnes ud
fra grundværdien. Det bemærkes, at
andelsselskaber eventuelt i lighed
med andelsboligforeninger kan an-
vende valuarvurderinger for at få en
Side 288 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0289.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
aktuel værdiansættelse af ejendomme
ejet af andelsselskabet.
Forsigtighedsprincippet
L&F påpeger, at forsigtighedsprin-
cippet medfører, at vurderingen af
en ejendom kun kan påklages eller
omvurderes, såfremt ændringen vil
medføre en ændring af ejendoms-
værdien på mere end 20 pct. Derfor
er L&F ikke enige i det angivne i ho-
vedlovforslaget om, at forsigtigheds-
princippet medfører, at usikkerheden
i ejendomsvurderingssystemet altid
kommer ejeren af den faste ejendom
til gode.
Det er således L&F’s
opfattelse, at
hovedlovforslaget forringer borger-
nes retssikkerhed, og at det bør være
staten og ikke borgeren, der bærer
ansvaret og dermed risikoen for, at
ejendomsvurderingerne er korrekte.
L&F er derfor også af den opfattelse,
at det bør være muligt for den en-
kelte ejer at kunne få genoptaget eller
påklage sin vurdering, selv om fejlen
ligger inden for 20 pct. grænsen.
L&F foreslår, at der indarbejdes en
beløbsmæssig bagatelgrænse som al-
ternativ til 20 pct. grænsen, da en så-
dan beløbsgrænse vil være retssikker-
hedsmæssig forsvarlig og bør i øvrigt
både gælde ved ordinær genopta-
gelse, ekstraordinær genoptagelse og
klage.
Reglerne om forsigtighedsprincippet
og den fastsatte skønsmargin på
plus/minus 20 pct. i forbindelse med
genoptagelse af og klage over en
ejendomsvurdering ligger uden for
rammerne af nærværende lovforslag.
Der foreslås således ikke med nær-
værende lovforslag at ændre på reg-
lerne herom.
Grundværdien af andre boliger end den pri-
mære bolig
Side 289 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0290.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
L&F henviser til, at i det nye forslag
til en vurderingsmodel for land-
brugsejendomme vil grundværdien
for de boliger, som ikke er den pri-
mære bolig på ejendommen, skulle
ansættes med en grundstørrelse på
1.000 m2, jf. forslaget til ejendoms-
vurderingslovens § 89 c, stk. 6, nr. 5,
og en grundværdi, som ansættes til
den forventelige kontantværdi i fri
handel, jf. bemærkningerne til § 17 i
hovedlovforslaget på side 295.
L&F bemærker, at på flere land- og
skovbrugsejendomme vil der være
tilknyttede boliger, som er belig-
gende i direkte tilknytning til en
driftsbygning, et gård- eller driftsan-
læg (dvs. boliger, som ejeren ingen
mulighed har for at afhænde selv-
stændigt). Det er ligeledes ofte boli-
ger, som er belastede af støj, lugt og
andre gener, som er forbundet med
at bo i nærheden af en landbrugsbe-
drift.
L&F finder det derfor også oplagt, at
der skal kunne skelnes mellem boli-
ger beliggende i nær tilknytning til
selve driftsbygninger, gård- eller
driftsanlæg, og de boliger, som ligger
fjernt derfra, fx i udkanten af en
mark eller i skovkanten.
L&F foreslår, at disse boliger, som er
i nær tilknytning til driftsbygninger,
gård- eller driftsanlæg, skal vurderes
og beskattes efter de normer, der
gælder for grundværdiansættelsen af
stuehuset. Det vil sige, at boliger i
nær tilknytning til driftsbygninger,
gård- eller driftsanlæg også skal an-
sættes til samme beløb pr. arealenhed
som den gennemsnitlige værdi pr.
Det af L&F nævnte forslag om
grundværdien af andre boliger end
den primære bolig ligger uden for
rammerne af nærværende lovforslag.
Det bemærkes dog, at boliger, der er
beliggende på landbrugsejendomme,
og som ikke er stuehuse eller pro-
duktionsjord, værdiansættes efter
samme principper som øvrige ejer-
boliger, dvs. efter en handelspris-
norm. I det omfang en specifik ejen-
dom er belastet af støj, lugt mv. i et
omfang, der er værdipåvirkende, skal
vurderingen tage højde herfor. Det
hensyn, som L&F ønsker tilgodeset,
er således allerede opfyldt med de
gældende regler.
Side 290 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0291.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
hektar for det jordstykke, som
grundarealet tilhører.
Indefrysningsordning
L&F bemærker, at det følger af ho-
vedlovforslagets § 58, at lån optaget
efter indefrysningsordningen skal
forrentes med en årlig rente. Da de
stigende ejendomsskatter kommer til
at have en stor betydning for ejernes
og dennes families økonomi, ser
L&F derfor gerne, at disse ejere til-
godeses.
Derfor finder L&F dels, at lån, der
optages efter indefrysningsordnin-
gen, skal være rentefri indtil forfald
og dels, at ejendomsejere informeres
tydeligt om denne ordning, og de
konsekvenser ordningen medfører.
Der henvises til kommentaren til
FSR om den permanente indefrys-
ningsordning.
Indeksering
L&F henviser til, at det med følge-
lovforslagets § 3, nr. 24 og 25, fore-
slås, at grundværdierne fremskrives
med det lokale prisindeks for ejen-
domsprisudviklingen tillagt 0,8 pct.
Tillægget på 0,8 pct. begrundes med,
at grundpriser og ejendomspriser
ikke følger samme procentvise pris-
udvikling. På langt sigt skønnes
grundpriserne således at vokse med
ca. 0,4 pct. mere pr. år end ejen-
domspriserne. Da indekseringen skal
afspejle udviklingen i to år fra 1. ja-
nuar 2022 til 1. januar 2024, foreslås
en tillægsprocent på 0,8 pct. L&F
ønsker en nærmere begrundelse for
skønnet på 0,4 pct. pr. år, da det i
lovforslagene ikke er angivet, hvilken
statistik der ligger til grund for skøn-
net på 0,4 pct. L&F beder ligeledes
Der henvises til kommentaren til
Dansk Erhverv om grundlaget for
indekseringen af grundværdierne.
Side 291 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0292.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Skatteministeriet om at oplyse, hvor-
vidt de mener skønnet på 0,4 pct. er
retvisende givet den nuværende situ-
ation på boligmarkedet.
Overgang fra landbrug til ejerbolig i forhold
til skatterabat og stigningsbegrænsningsord-
ningen
L&F er af den opfattelse, at reglerne
om skatterabat skal forstås således, at
den samlede skatterabat bevares helt
eller delvist til ejerskifte.
L&F bemærker, at såfremt ejeren af
en omkategoriseret landbrugsejen-
dom vælger at benytte
overgangsordningen, jf. ejendoms-
vurderingslovens § 83, stk. 2, vil
ejendommen dermed fortsat være
vurderet som en landbrugsejendom
og ikke som en ejerbolig.
L&F finder, at ejendomsværdiskatten
og grundskylden, der beregnes for
stuehuset, vil være omfattet af reg-
lerne om skatterabatten, imens det
resterende areal vil være omfattet af
stigningsbegrænsningsordningen for
grundskyld.
L&F beder Skatteministeriet be-
kræfte, at rabatordningen ikke ophø-
rer i de situationer, hvor en ejendom
ryger ud af overgangsordningen på
grund af ændringer foretaget på ejen-
dommen og derfor omkategoriseres
fra landbrug til ejerbolig, altså at ra-
batordningen
udelukkende ophører det tidspunkt
ejendommen sælges.
Som det fremgår af hovedlovforsla-
get, vil produktionsjord være omfat-
tet af den foreslåede stigningsbe-
grænsningsordning for stigninger i
grundskyld. Som det ligeledes frem-
går af hovedlovforslaget, vil boliger
tilhørende landbrugsejendomme og
skovejendomme, hvor der efter ejen-
domsvurderingsloven ansættes en
særskilt ejendomsværdi og en sær-
skilt grundværdi, jf. hovedlovforsla-
gets § 3, stk. 1, nr. 3 og 4, være om-
fattet af den foreslåede skatterabat-
ordning for ejendomsværdikat og
grundskyld.
Som det ydermere fremgår af hoved-
lovforslaget, vil skatterabatten bort-
falde i forskellige situationer. For-
uden ejerskifte bortfalder skattera-
batten i tilfælde, hvor en ejendom
ændrer anvendelse, hvorefter den i
sin helhed ikke længere er en ejen-
dom nævnt i hovedlovforslagets § 3
for så vidt angår skatterabat i ejen-
domsværdiskat og hovedlovforsla-
gets § 3, stk. 1, nr. 1-4, for så vidt an-
går skatterabat i grundskyld.
I tilfælde, hvor en ejendom bliver
omkategoriseret fra landbrug til ejer-
bolig, vil skatterabatten ikke bort-
falde for ejerboligen tilhørende land-
brugsejendomme eller skovejen-
domme, hvis ejendommen fortsat er
Side 292 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0293.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
en ejendom nævnt i hovedlovforsla-
gets § 3 for så vidt angår skatterabat i
ejendomsværdiskat og hovedlov-
forslagets § 3, stk. 1, nr. 1-4, for så
vidt angår skatterabat i grundskyld.
Hvis det derimod ikke er tilfældet, vil
skatterabatten bortfalde.
L&F beder yderligere Skatteministe-
riet at redegøre for, hvilke konse-
kvenser et ophør af
overgangsordningen, jf. ejendoms-
vurderingslovens § 83, stk. 2, vil
medføre i forhold til det areal fra
ejendommen, der tidligere var om-
fattet af stigningsbegrænsningsord-
ningen, da det ikke ses beskrevet i
lovmærkningerne om stigningsbe-
grænsningsordningen.
I tilfælde, hvor en ejendom bliver
omkategoriseret fra landbrug til ejer-
bolig, vil ejeren ikke længere være
omfattet af stigningsbegrænsnings-
ordningen, såfremt der efter omkate-
goriseringen er tale om en ejerbolig
nævnt i hovedlovforslagets § 3, stk.
1, nr. 1-4, der alene er ejet af fysiske
personer.
Foreløbig vurdering udgør ikke en særlig
omstændighed
L&F henviser til, at det fremgår af
bemærkningerne til følgelovforslaget,
side 167, at de foreløbige vurderinger
ikke vil skulle finde anvendelse ved
overdragelser omfattet af værdian-
sættelsescirkulæret af 17. november
1982. L&F ønsker det bekræftet, at
de foreløbige vurderinger dermed
ikke kan anses som en særlig om-
stændighed i forbindelse med en
overdragelse til den seneste offent-
lige vurdering.
Der henvises til kommentaren til
Dansk Erhverv om, at foreløbige
vurderinger i relation til værdiansæt-
telsescirkulæret ikke vil udgøre en
særlig omstændighed, der medfører,
at værdiansættelsen i den seneste of-
fentlige vurdering ikke vil kunne læg-
ges til grund ved beregningen af bo-
eller gaveafgift.
Udvidelse af antallet af dommere i Lands-
skatteretten
L&F henviser til, at det med følge-
lovforslaget foreslås det at udvide
antallet af dommere i Landsskatteret-
ten med 4 fra 30 til 34. Formålet
Der henvises til kommentaren til
Dansk Erhverv om, at den målret-
tede udvidelse af Landsskatteretten
vurderes at være en vigtig
Side 293 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0294.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
med udvidelsen er blandt andet at
øge Landsskatterettens kapacitet.
L&F hilser den foreslåede udvidelse
velkommen, da sagsbehandlingstiden
i Landsskatteretten er meget lang.
Det tager på nuværende tidspunkt
flere år at få behandlet en sag i
Landsskatteretten. Efter vores opfat-
telse er det dog tvivlsomt, om æn-
dringen medfører et væsentligt fald i
sagsbehandlingstiden i Landsskatte-
retten. Forøgelsen af antallet af med-
lemmer bør derfor følges op med en
forøgelse af antallet af sagsbehand-
lere i Skatteankestyrelsen.
forudsætning for at mindske risikoen
for en øget sagsbehandlingstid de
kommende år, og at Skatteankesty-
relsen generelt vil opnormere antallet
af sagsbehandlere i den kommende
periode.
Landbrugsstyrelsen
Landbrugsstyrelsen bemærker, at æn-
dringerne af ejendomsskattesyste-
met, så vidt som disse fremgår af
lovforslaget, ikke giver anledning til
ændringer i landbrugsloven, hvor
henvisningen til ejendomsværdi og
grundværdi i lovens § 4, stk. 2, alene
relaterer sig til selve samnoteringen
af forskellige matrikelnumre, der til-
sammen udgør en landbrugsejen-
dom, og ikke til vurderingen eller be-
skatningen som sådan.
Landsskatteretten
Udvidelse af antallet af dommere i Lands-
skatteretten
Landsskatteretten er positiv over for
forslaget, idet de foreslåede ændrin-
ger er med til at sikre, at Landsskat-
teretten også vil have den nødvendig
kapacitet og rette sammensætning.
Det er en vigtig forudsætning for at
mindske risikoen for øget sagsbe-
handlingstid i de kommende år. Ret-
ten kan bekræfte, at det særligt er ka-
paciteten i de juridiske voterings-
grupper, der er relevant at øge.
Side 294 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0295.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Landsskatteretten er derfor også enig
i, at det er hensigtsmæssigt med en
løsning målrettet netop dette.
Lejernes Landsorganisa-
tion
Grundlæggende om lejernes betaling af
grundskyld
Lejernes Landsorganisation finder
det ikke rimeligt, at lejerne betaler
grundskyld. Lejernes Landsorganisa-
tion anfører, at urimeligheden består
af 1. at lejerne ikke har nogen indfly-
delse på grundens anvendelse, og 2.
at lejerne ikke opnår den værdistig-
ning som reelt beskattes.
Lejernes Landsorganisation anfører
for så vidt angår den manglende ind-
flydelse, at grundskylden er en skat
på værdien af grunden uden bygnin-
ger. Lejernes Landsorganisation op-
lyser, at lejerne ikke kan bestemme,
at der fx sal tilbygges en etage på en
ejendom, eller opføres endnu en
ejendom på de til ejendommen hø-
rende grønne arealer (fortætning).
Lejernes Landsorganisation anfører,
at disse beslutninger suverænt er ud-
lejers. Lejernes Landsorganisation
oplyser, at det alligevel er muligt for
udlejer at få lejerne til at betale hele
grundskylden.
Lejernes Landsorganisation anerken-
der, at hjemlen til at overvælte
grundskyld til lejernes findes i leje-
lovgivningen. Lejernes Landsorgani-
sation foreslår dog, at denne hjem-
mel i lejelovgivningen bør ophøre
for så vidt angår grundskyld, således
at udlejer selv må afholde skatteud-
gifterne til sin investering, fordi
Hoved- og følgelovforslaget har til
hensigt at sammenskrive ejendoms-
værdiskatteloven, lov om kommu-
nale ejendomsskat og dele af grund-
skyldslåneloven i en samlet ejen-
domsskattelov, samt at implementere
de i boligskatteforliget fastsatte nye
ordninger om en skatterabat, en mo-
derniseret stigningsbegrænsningsord-
ning og en permanent indefrysnings-
ordning.
Den indbyrdes retsstilling mellem le-
jere og udlejer falder derfor udenfor
rammerne af både lovforslagene og
boligskatteforliget.
Hertil bemærkes det, at lejeloven hø-
rer under Indenrigs- og Sundhedsmi-
nisteriets ressort.
Side 295 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0296.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
udlejer alene får gevinsterne i form
af jordrenter mv.
Stigningsbegrænsningsordningen for udlejede
ejendomme
Lejernes Landsorganisation bemær-
ker, at både private og almene lejere
er dækket af den såkaldte stignings-
begrænsningsregel.
Lejernes Landsorganisation bemær-
ker, at fordi en udlejer kan omvælte
grundskylden til lejerne, bør der ind-
skrives særlige beskyttelsesregler i
lovgivningen.
Lejernes Landsorganisation foreslår
derfor, at lejerne i dag skal tildeles
partstats i skattesager vedrørende
ejendomsskatter ud fra en betragt-
ning om, at lejerne påvirkes direkte
af fx fejl i skatteansættelsen, uden at
lejerne har mulighed for at påtale
dette. Denne ret er alene udlejers.
Der henvises til svaret ovenfor om
rammerne for lovforslagene.
Styrk lejernes retsstilling ved myndighedsfejl
Lejernes Landsorganisation finder, at
lejer bør gives mulighed for at rea-
gere, hvis myndighederne fejlagtigt
undlader at anvende stigningsbe-
grænsningsreglen for den ejendom,
man bor i, uanset type. Lejernes
Landsorganisation mener derfor, at
det ikke er rimeligt, hvis nogle af
disse forhold kommer lejerne til
skade. Lejernes Landsorganisation
anfører, at i de større byer kan mang-
lende stigningsbegrænsning få alvor-
lig betydning for lejernes privatøko-
nomi i form af store huslejestignin-
ger.
Der henvises til svaret ovenfor om
rammerne for lovforslagene.
Side 296 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0297.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Lejernes Landsorganisation foreslår,
at det indføres i lejelovgivningen, at
Lejelovens § 46 (tidl. § 50) ikke fin-
der anvendelse på stigninger i grund-
skyld som følge af utilstrækkelig stig-
ningsbegrænsning, i de tilfælde hvor
stigningsbegrænsningen ellers havde
være berettiget. Lejernes Landsorga-
nisation anfører, at formuleringen er
tiltænkt at være virksom uanset om
det er myndigheder som ved en fejl
undlader en ellers berettiget stig-
ningsbegrænsning, eller en udlejer
som undlader at gøre indsigelse her-
over.
Skatteankestyrelsen
Skatteankestyrelsen hæfter sig særligt
ved, at en række opgaver vedrørende
grundskyld og dækningsafgift over-
går til Skatteforvaltningen, og at de i
den forbindelse vil blive omfattet af
skatteforvaltningslovens almindelige
processuelle regler, herunder reg-
lerne om klage. Skatteankestyrelsen
forstår det sådan, at afgørelser ved-
rørende grundskyld og dækningsaf-
gift, som er truffet af Skatteforvalt-
ningen som første instans, herefter
vil kunne påklages til klagemyndighe-
derne på Skatteministeriets område.
Det er efter Skatteankestyrelsens op-
fattelse positivt og hensigtsmæssigt,
at der med den foreslåede model sik-
res en administrativ klageadgang for
afgørelser vedrørende grundskyld og
dækningsafgift. Det er yderligere ef-
ter Skatteankestyrelsens opfattelse
positivt og hensigtsmæssigt, at der
med den foreslåede model sikres en
veldefineret og ensartet klageproces
for alle skatterne på ejendomsområ-
det (ejendomsskat, grundskyld og
Side 297 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0298.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
dækningsafgift), og at denne klage-
proces følger den allerede kendte og
eksisterende model.
Skatteankestyrelsen bemærker i for-
længelse heraf, at der på baggrund af
følgelovforslaget må forventes et
ikke ubetydeligt antal klagesager in-
den for områder, som klagemyndig-
hederne ikke beskæftiger sig med i
dag, i form af bl.a. klager over Skat-
teforvaltningens ansættelser af
grundskyld og dækningsafgift.
Skatteankestyrelsen henviser til, at
det med forslag til lov om ændring af
kildeskatteloven, lov om kommunal
indkomstskat, ejendomsvurderings-
loven og forskellige andre love fore-
slås, at der bl.a. i skatteforvaltnings-
lovens § 5, stk. 1, nr. 5, efter »ejen-
domsværdiskat«, indsættes »grund-
skyld eller dækningsafgift«. Som
følge af ændringen vil skatteanke-
nævnene fremover skulle afgøre kla-
ger over Skatteforvaltningens afgø-
relser vedrørende fysiske personer
og dødsboer om ansættelse af ejen-
domsværdiskat, grundskyld eller
dækningsafgift. Tilsvarende forstår
Skatteankestyrelsen det sådan, at det
vil være Landsskatteretten, der vil
skulle afgøre klager over Skattefor-
valtningens afgørelser vedrørende
selskaber, fonde mv. om ansættelse
af ejendomsværdiskat, grundskyld el-
ler dækningsafgift.
Videre bemærker Skatteankestyrel-
sen, at det muligvis kunne være hen-
sigtsmæssigt med en nærmere beskri-
velse og afklaring af ansættelsesbe-
grebets relation til
Lovbemærkningerne til hovedlov-
forslaget vil blive tilpasset, så det
fremgår, at afgørelsen vedrørende
lån ikke er en del af ansættelsesbe-
grebet.
Side 298 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0299.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Skatteforvaltningens eventuelle afgø-
relser vedrørende de forskellige typer
af lån, der også er en del af hoved-
lovforslaget.
Endelig bemærker Skatteankestyrel-
sen, at det er positivt med den fore-
slåede målrettede udvidelse af Lands-
skatteretten med yderligere retsmed-
lemmer med dommerbaggrund for
at imødegå risikoen for stigende
sagsbehandlingstid på sigt.
Social- og Boligstyrelsen
Social- og Boligstyrelsen har tilken-
degivet ikke at have bemærkninger.
Vurderingsankenævns-
foreningen
Vurderingsankenævnsforeningen
henviser til, at det af det fremsendte
materiale fremgår, at der lægges op
til at operere med foreløbige ejen-
domsvurderinger for vurderings-
årene 2024 og 2025, således at de fo-
reløbige vurderinger for de nævnte år
danner grundlag for beregning af
ejendomsværdiskat, grundskyld og
eventuel dækningsafgift. Af den fore-
slåede § 89 d i ejendomsvurderings-
loven fremgår, at de foreløbige vur-
deringer foretages uden partshøring,
og ikke kan påklages til anden admi-
nistrativ myndighed. Selv om der se-
nere vil blive korrigeret for differen-
cer i de beregnede skatter, kan den
manglende klageadgang have betyde-
lige økonomiske og likviditetsmæs-
sige uheldige konsekvenser for de
berørte ejendomsejere. Vurderings-
ankenævnsforeningen er derfor be-
tænkelig ved, at der indføres regler,
der begrænser ejendomsejernes mu-
ligheder for at klage over fejlagtige
Der henvises til kommentaren til
FSR om, hvorfor der ikke vil blive
foretaget partshøring ved de forelø-
bige vurderinger. På baggrund af det
heri anførte er det ligeledes vurderin-
gen, at det ikke er betænkeligt at fast-
holde forslaget om, at der ikke skal
være klageadgang for de foreløbige
vurderinger.
Side 299 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0300.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
ejendomsvurderinger, og anbefaler,
at der indføres klageadgang for de
foreløbige ejendomsvurderinger.
Ældre Sagen
Ældre Sagen bemærker, at en stor del
af reglerne i den omfattende lov-
pakke svarer til den lovgivning, der
er fremsat siden 2017, og Ældre sa-
gens bemærkninger hertil er i høj
grad de samme som i tidligere hø-
ringssvar.
Ældre Sagen har hertil en række for-
slag til, hvordan pensionistlåneord-
ningen kan forbedres, så pensioni-
sterne får bedre økonomisk mulig-
hed for at forblive i deres bolig.
Generelle bemærkninger
Ældre Sagen påpeger, at det er et
grundvilkår i det nye ejendomsvur-
deringssystem, som et bredt flertal i
Folketinget står bag, at borgerne skal
leve med en meget betydelig usikker-
hed i fastsættelsen af ejendomsvær-
dien og dermed i ejendomsskatterne,
fordi der sigtes efter at fastsætte den
”korrekt” værdi med en usikkerhed
på +/- 20 pct.
Hertil anfører Ældres Sagen, at det
såkaldte forsigtighedsprincip betyder,
at beskatningsgrundlaget sættes til 80
pct. af ejendomsværdien.
Ældre Sagen påpeger, at det samlet
vil betyde, at det accepteres, at en
skatteyder i en 20 pct. for højt vur-
dere bolig kan komme til at betale 50
pct. mere i ejendomsskat, end en
skatteyder i en 20 pct. for lavt vurde-
ret bolig. Hertil bemærker Ældre
Side 300 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0301.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Sagen, at forsigtighedsprincippet
ikke har betydning for den samlede
beskatning, fordi skattesatserne skal
fastsættes, så provenuet bliver det
samme som med de hidtidige regler.
Ældre Sagen bemærker, at vurderin-
gerne er forsinkede i forhold til den
oprindelige tidsplan, så der endnu
ikke er nogen skatteydere, der har
fået deres 2022-vurdering, der dan-
ner grundlag for beskatningen af
ejerboliger i 2024. Ældre Sagen be-
mærker derfor, at beskatningen vil
derfor ske på grundlag af foreløbige
vurderinger
der i øvrigt ikke kan
klages over
hvilket vil få betydning
for den skatterabat, som nogle ejere
vil være berettiget til, og som med
stor sandsynlighed vil føre til efterre-
gulering for mange skatteydere, når
den endelige 2022-vurdering forelig-
ger i løbet af 2025.
Ældre Sagen frygter, at de nye vurde-
ringer, der er baseret på statistiske
modeller og oplysninger i registre,
der har vist sig fejlbehæftede, sam-
men med det meget vide interval for
en ”rigtig vurdering” og de begræn-
sede klagemuligheder vil svække tilli-
den til retfærdigheden i skattesyste-
met. Hertil bemærker Ældre Sagen,
at endnu en udskydelse af den nye
ejendomsbeskatning ville på den an-
den side også føre til stor usikkerhed.
Det bemærkes, at der ikke er sket
nogen forsinkelser i forhold til de
overordnede tidsplaner, der blev lagt
frem i sommeren 2021.
Det bemærkes yderligere, at der skal
ske efterregulering af alle skatter, der
opkræves på et foreløbigt grundlag.
Der vil derfor også ske efterregule-
ring af de foreløbige 2022- og 2023-
vurderinger, så det sikres, at alle
ejendomsejere betaler den korrekte
skat. Ved brug af de foreløbige 2022-
og 2023-vurderinger vil skatterabat-
ten også i første omgang blive givet
på et foreløbigt grundlag, for at sikre,
at ingen ejendomsejere som ud-
gangspunkt skal betale mere i ejen-
domsskatter ved overgangen til det
nye ejendomsbeskatningssystem.
Skatterabatten efterreguleres dermed
også, så den bliver korrekt ud fra de
nye vurderinger, når disse er ud-
sendt.
Formålet med det nye ejendomsvur-
deringssystem er at give mere retvi-
sende, ensartede og gennemsigtige
vurderinger, som er baseret på bedre
data. For at sikre ensartetheden af
vurderingerne, er der udviklet
geodata og plandata af høj kvalitet,
der benyttes oplysninger om tinglyste
handler, samt en lang række andre
data. En af de datakilder, der benyt-
tes, er BBR. Boligejerne har mulig-
hed for at kontrollere, rette og gøre
Side 301 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0302.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
indsigelse overfor de benyttede data i
forbindelse med deklaration i vurde-
ringsprocessen. Efter forsigtigheds-
princippet trækkes desuden 20 pct.
fra i en vurdering. Endvidere er der
klagemulighed, hvis man alligevel er
uenig i en vurdering.
Ældre Sagen påpeger i den forbin-
delse, at det er vigtigt, at eventuelle
efteropkrævninger af ejendomsvær-
diskat og grundskyld, blandet som
følge af en efterregulering af skatte-
rabatten, kan indefryses.
Boligejere, der har fået en ukorrekt
skatterabat som følge af en forelø-
bige vurdering, som efterfølgende til-
bagerulles ved udsendelsen af den
endelige ejendomsvurdering, vil ikke
kunne indefryse efteropkrævningen,
hvilket skyldes systemmæssige be-
grænsninger. Det er dog forventnin-
gen at de foreløbige ejendomsvurde-
ringer ikke vil afvige væsentligt fra de
endelige.
Ældre Sagen påpeger, at muligheden
for at ændre den foreløbige vurde-
ring, hvis salgspris ligger langt fra
den foreløbige vurdering, dvs. afvi-
ger med mere end 20 pct., betyder at
køberen ikke skal betale skat af en
for høj foreløbige vurdering, før at
køberen har mulighed for at klage
over den endelige vurdering. Efter
Ældre Sagens opfattelse, bør der på
lidt længere sigt arbejdes hen imod
regler, der gør det lettere at klage
over vurderingerne.
Det forventes, at det fra og med
2026-vurderingen for ejerboliger vil
være normaliserede tilstande, hvor-
ved klageadgangen også vil blive nor-
maliseret i den forstand, at boligejere
vil kunne klage over deres ejendoms-
vurderinger.
Ros af den foreslåede pensionistlåneordning
Ældre Sagen bemærker, at der er en
række forbedringer af pensionistlåne-
ordningen.
Ældre Sagen mener, at det er posi-
tivt, at der foreslås en lavere
Side 302 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0303.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
forrentning på grund af en ny model
for tilskrivning af renter, at der fore-
slås mere fleksible regler for omlæg-
ning af fx realkreditlån, at der fore-
slås regler for hel eller delvis indfri-
else af lån, at der indføres en mulig-
hed for til- og fravalg af lån, at der
foreslås mere præcisere regler for
rykningspåtegnelse på pantebreve og
at problemet med ægtefæller, der
ikke kan indefryse grundskyld, hvis
den anden ægtefælle flytter på pleje-
hjem, synes løst.
Hertil uddyber Ældre Sagen, at Æl-
dre Sagen er særligt tilfredse med, at
det er muligt at indfri lån delvist, og
at hovedstolen dækkes først ved del-
vis indfrielse, således at låntager spa-
rer renter. Ældre Sagen er ligeledes
tilfreds med, at lån kan fravælges
indtil de er stiftet, dvs. indtil den 1.
januar i året efter det indkomstår, lå-
net vedrører.
Kritik af den foreslåede pensionistlåneord-
ning
Ældre Sagen finder det ikke rimeligt,
at der jf. bemærkningerne til hoved-
lovforslagets § 54, stk. 2, indføres en
ny opgørelse af friværdi, hvor der
alene tages udgangspunkt i den ting-
lyste hovedstol for foranstående lån.
Ældre Sagen anfører, at der ifølge
bemærkningerne tidligere har kunne
få sin aktuelle friværdi opgjort, ved at
dokumentere den faktiske restgæld.
Ældre Sagen påpeger, at forringelsen
i lovbemærkningerne alene er be-
grundet med, at det nye it-system
ikke kan administrere den hidtidige
Som det følger af bemærkningerne til
hovedlovforslaget, så er det
som
anført
manglende it-understøttelse,
som lægger til grund for, at det fra
og med 2024 ikke længere vil være
muligt for pensionister at dokumen-
tere deres faktiske restgæld. Fx i de
tilfælde, hvor pensionisten har ting-
lyst et ejerpantebrev på ejendom-
men, men ikke har fuldt ud har un-
derpantsat ejerpantebrevets ramme.
Dette skyldes, at pensionistlåneord-
ningen i grove træk overgår fra en
manuel kommunal administration til
en statslig it-understøttet
Side 303 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0304.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
mulighed for at dokumentere den
aktuelle friværdi.
Ældre Sagen mener, at det ikke er en
rimelig grund, fordi det bør være
muligt at administrerer en sådan ord-
ning i det nye it-system. Ældre Sagen
går ud fra, at der under alle omstæn-
digheder skal være mulighed for ma-
nuel sagsbehandling, når det statslige
skadesløsbrev skal rykke for lån, der
forbedrer ejendommens værdi.
administration, som ikke vil kunne
håndtere en videreførelse af reglen
om dokumentation af faktisk rest-
gæld.
Ændringsforslag til forbedringer af den fore-
slåede pensionistlåneordning
Ældre Sagen påpeger, at for den per-
manente indefrysningsordning, så
fastholdes de hidtidige regler om, at
der ikke skal stilles tinglyst pant som
sikkerhed for lånet. Ældre Sagen be-
mærker, at der dermed frit kan ting-
lyses anden gæld på ejendommen,
uden at lån ydet efter den perma-
nente indefrysningsordning stiller sig
vejen for en højere belåning.
Hertil bemærker Ældre Sagen, at i
pensionistlåneordningen vil der fort-
sat skulle stilles sikkerhed i form af
pant i ejendommen, som har opryk-
kende prioritet og skal være inden
for ejendomsværdien, samt at lånets
hovedstol skal ligge inden for 95 pct.
af pantebrevet. Ældre Sagen anfører
videre, at det vil betyde, at lån efter
pensionistlåneordningen kan
”spærre” for optagelsen af andre
nedsparingslån, fx realkreditlån.
Det følger af boligskatteforliget, at
pensionistlåneordningen, herunder
modellen for sikkerhedsstillelse, vil
skulle videreføres i statslig regi, hvil-
ket der ikke ændres på i hovedlov-
forslaget.
Side 304 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0305.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Ældre Sagen foreslår, at pensionistlå-
neordningen udvides til også at om-
fatte ejendomsværdiskat, således at
ordningen ligestilles med den perma-
nente indefrysningsordning, som
både omfatter stigninger i ejendoms-
værdiskat og grundskyld.
Der henvises til kommentaren oven-
for om en videreførelse af pensio-
nistlåneordningen.
Ældre Sagen bemærker, at der lem-
pes på kravet om, at kommunen kan
afvise at rykke for lån, der ikke har
samme afdragsprofil som tidligere
lån.
Efter Ældre Sagens opfattelse, vil det
betyde, at en pensionist kan optage
lån med en ny afdragsfri periode, når
den hidtidige afdragsfri periode udlø-
ber, hvilket er en ændring af gæl-
dende ret, hvor den afdragsfrie peri-
ode ikke kunne forlænges.
Ældre Sagen påpeger, at kontantpro-
venuet af det nye lån dog ikke vil
kunne overstige indfrielsesbeløbet og
omkostningerne i forbindelse med
indfrielse af det gamle lån.
Efter Ældre Sagens opfattelse vil
man yderligere kunne forbedre æl-
dres muligheder for at forblive i de-
res bolig, hvis Skatteforvaltningens
pantebreve automatisk rykkede for
andre lån på optil 60 pct. af ejen-
domsværdien, hvilket fortsat vil ud-
gøre en bedre sikkerhed end den lov-
bestemte panteret for den perma-
nente indefrysningsordning.
Ældre Sagens forslag vil indebære, at
statens sikkerhed for at udstede pen-
sionistlån reduceres. Endvidere vil
forslaget indebære forøgede admini-
strative omkostninger til løbende
manuelt at udarbejde rykningspåteg-
nelser til statens skadesløsbreve, uan-
set om pensionisten har brug for den
frigjorte friværdi til anden gældsopta-
gelse.
I øvrigt henvises der til kommenta-
ren ovenfor om videreførelse af pen-
sionistlåneordningen.
Forslaget vurderes derfor ikke at
kunne efterkommes.
Som Ældre Sagen forstår den fore-
slåede ordning for rentetilskrivning,
Det anerkendes, at det burde have
fremgået af lovteksten, at der ikke
Side 305 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0306.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
vil der fremover blive tilskrevet ren-
ter til de lån, der ydes, men der be-
regnes ikke renters rente.
Efter Ældre Sagens opfattelse, bør
det fremgå direkte af loven, at der
ikke beregnes renters rente.
beregnes renters rente. Hovedlov-
forslagets § 58, stk. 1, er derfor ble-
vet tilføjet et 2. pkt., hvor af det
fremgår, at der ikke vil blive beregnet
renters rente.
Ældre Sagen påpeger, at reglerne for
den permanente indefrysningsord-
ning er betydeligt mere detaljeret be-
skrevet end reglerne for pensionistlå-
neordningen, hvorfor det hertil bør
præciseres, at der gælder samme reg-
ler for de to lånetyper for så vidt an-
går forrentning.
Det bemærkes, at det fremgår af ho-
vedlovforslagets § 58 om forrentning
af lån, at lån ydet efter hovedlov-
forslagets § 50 (pensionistlåneord-
ningen) forrentes efter den foreslå-
ede bestemmelse.
Forskellen i detaljegraden for så vidt
angår beskrivelsen af de to ordninger
vil primært skulle ses i lyset af, at den
permanente indefrysningsordning er
mere kompleks end pensionistlåne-
ordningen.
Det skyldes, at den permanente inde-
frysningsordning omhandler to for-
skellige skatter (ejendomsværdiskat
og grundskyld). Pensionistlåneord-
ningen indeholder kun grundskyld.
Hertil er pensionistlåneordningen
alene en form for residual låneord-
ning for pensionisterne, fordi der
ydes lån til den samlede opkrævede
grundskyld for året, dvs. efter skatte-
rabat, lån efter den permanente inde-
frysningsordning og diverse nedslag
er fratrukket.
Der er derfor ikke samme behov for
detaljeret at beskrive opgørelsen af
lånet i flere separate bestemmelser,
som tilfældet er for den permanente
indefrysningsordning.
Side 306 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0307.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Ældre Sagen påpeger, at det yderli-
gere præciseres, at reglerne for rente-
tilskrivning også fremadrettet gælder
for de lån, som staten vil skulle over-
tage fra kommunerne.
Som det fremgår af hovedlovforsla-
gets § 64, stk. 3, der omhandler vil-
kårsændringen for kommunale lån,
der overtages af staten, vil de kom-
munale lån blive omfattet af hoved-
lovforslagets § 58 om forrentning.
Ældre Sagen er i tvivl om renten i ta-
bel 17 er opgjort korrekt. Efter ek-
semplet ser det ud til, at der tilskrives
renter af det akkumulerede lån til
ejendomsskat ultimo året, inklusive
det lån, der optaget i løbet af året i
den permanente indefrysningsord-
ning. Ældre Sagen bemærker dog, at
lånet først stiftes den 1. januar i året
efter, hvorfor Ældre Sagen ikke for-
står, at tilskrives renter i løbet af året.
Hertil bemærker Ældre Sagen, at der
i bemærkninger bør indsættes et ek-
sempel på rentetilskrivningen og
gældsudviklingen over en årrække.
Det anerkendes, at opsætningen af
hovedlovforslagets tabel 17 med-
førte, at den kunne give anledning til
fortolkningstvivl. Hovedlovforsla-
gets tabel 17 er derfor tilrettet, så
den viser udviklingen af hovedstolen
og rentesaldoen i perioden 2024-
2026.
Pensionistnedslag og skatterabat
Ældre Sagen er i tvivl om, hvilken
betydning det vil have for opgørel-
sen af rabatbeløbet, hvis ejerne er
over folkepensionsalderen. Efter Æl-
dre Sagens opfattelse vil det ikke
have betydning for størrelsen af ra-
batten i eksemplet i tabel 10, at der
ydes et nedslag i ejendomsværdiskat-
ten på 6.000 kr. efter den foreslåede
§ 25, og nedslaget efter ejendoms-
værdiskatteloven også ville være
6.000 kr. Ældre Sagen anfører hertil,
at nedslaget dermed heller ikke vil
have betydning for den samlede ra-
bat i ejendomsskatten.
Skatterabatten udregnes som forskel-
len mellem skattebetalingen med
gamle og nye regler uden inklusion
af pensionistnedslaget, da dette ikke
kan systemunderstøttes.
Med lovforslaget vil pensionistned-
slaget altid være større eller have
samme værdi som med gældende
regler. Således vil pensionister (pr.
31. december 2024) altid være stillet
mindst lige så godt som med gæl-
dende regler eller bedre i 2024.
Der vil derfor ikke være et tilfælde,
hvor pensionistnedslaget med de nye
Side 307 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0308.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Ældre Sagen bemærker videre, at det
heller ikke vil have betydning for den
samlede rabat, hvis nedslaget er ned-
sat på grund af ejernes indkomst,
fordi nedsættelsen af nedslaget er
den samme efter lov om ejendoms-
værdiskat og den foreslåede § 26.
Derimod anfører Ældre Sagen, at
skatterabatten vil blive mindre, hvis
nedslaget efter hovedlovforslagets §
25 er højere end nedslaget efter ejen-
domsværdiskatteloven.
Ældre Sagen anmoder Skatteministe-
riet om at bekræfte denne antagelse,
samt om det er muligt at lave et ek-
sempel, der viser betydningen af, at
nedslaget efter hovedlovforslagets §
25 er højere end nedslaget efter ejen-
domsværdiskatteloven, når ejen-
domsværdien er lav (under ca. 1.6
mio. kr.).
regler er lavere end med gældende
regler, og pensionisterne således ville
mangle en kompensation i skattera-
batten, som ikke tager hensyn til
pensionistnedslaget. En eventuel re-
duktion på baggrund af ejernes ind-
komst vil være ens med gældende og
nye regler, hvorfor det ikke vil på-
virke resultatet.
Det bemærkes, at der i lovbemærk-
ningerne er tilføjet et beregningstek-
nisk eksempel med en ejendoms-
værdi under 1,6 mio. kr.
Ældre Sagen spørger, om skattera-
batten permanent vil være højere,
hvis en ejer af en bolig, hvor nedsla-
get til pensionister efter gældende
regler i ejendomsværdiskatteloven er
mindre end 6.000 kr. pga. boligens
værdi, først når folkepensionistalde-
ren i 2025 i stedet for i 2024 (hvis
der er beregnet en skatterabat).
Henset til, at skatterabatten udregnes
uden hensyntagen til pensionistned-
slaget, vil det således ikke have be-
tydning for skatterabatten, men det
vil betyde, at boligejerens ejendoms-
værdiskat reduceres med 6.000 kr.
fra 2024 til 2025, såfremt ejendoms-
vurdering ikke ændrer sig mellem
2022- og 2024-vurderingen.
Spørgsmål vedrørende den senest ansatte
ejendomsværdi
Ældre Sagen påpeger, at betingelsen
for lån efter pensionistlåneordningen
er, at lånet med tilskrevne renter lig-
ger inden for 95 pct. af værdien af et
skadesløsbrev, der har sikkerhed in-
denfor friværdien af den senest of-
fentligt ansatte ejendomsværdi.
Opgørelsen af friværdi vil tage ud-
gangspunkt i den ansatte ejendoms-
værdi i den på stiftelsestidspunktet
senest offentliggjorte ejendomsvur-
dering.
Side 308 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0309.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Ældre Sagen går ud fra, at den fore-
løbige ejendomsvurdering, der dan-
ner grundlag for beskatningen i
2024, er den seneste ansatte ejen-
domsværdi
kan dette bekræftes.
Ældre Sagen spørger hertil om hvor-
vidt der er tale om den senest ansatte
værdi ved begyndelsen af det ind-
komstår, for hvilket grundskylden in-
defryses, eller om det er ejendoms-
værdien pr. 1. januar i året efter, hvor
lånet stiftes.
Det vil også kunne være den senest
ansatte foreløbige ejendomsvurde-
ring i de tilfælde, hvor der den senest
ansatte endelige ejendomsvurdering
ikke er offentliggjort endnu.
Det vil betyde, at for pensionistlån
for indkomståret 2024 vil det være
den foreløbige 2022-vurdering, som
vil blive lagt til grund ved opgørelsen
af friværdi på stiftelsestidspunktet
den 1. januar 2025.
Den kommunale pensionistlåneordningen
efter 2024
Det undrer Ældre Sagen, at der skal
findes både en statslig og en kom-
munal låneordning. Efter Ældre Sa-
gens opfattelse ville det være enklere,
hvis de kommunale lån løbende blev
overdraget til staten.
Det følger af boligskatteforliget, at
det alene er den kommunale pensio-
nistlåneordningen for så vidt angår
grundskyld, der fra og med 2024 vil
skulle administreres af staten.
Følgelovforslagets §§ 37 og 39
Ændring
af henvisning
Ældre Sagen bemærker, at ifølge for-
slaget ændres henvisningen til »Lov
om lån til betaling af grundskyld« til
lovens nye navn »lov om lån til beta-
ling af kommunale ejendomsbidrag«,
men da det kapitel i den tidligere lov
om lån til betaling af grundskyld, der
henvises til i de to love, er ophævet,
bør henvisningen helt udgå.
Henvisningerne til kapitlerne grund-
skyldslåneloven i hovedlovforslagets
kapitel 9 er tilrettet, således at der
fremgår, at der er tale om ”det tidli-
gere gældende kapitel” i grundskylds-
låneloven.
Følgelovforslagets § 38
Ændring af hen-
visning
Ældre Sagen bemærker, at ifølge for-
slaget ændres henvisningen til »Lov
om lån til betaling af grundskyld« til
Den foreslåede ændring vil skulle fo-
retages i lov om individuel bolig-
støtte, som ikke henlægger under
Side 309 af 310
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697019_0310.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
lovens nye navn »lov om lån til beta-
ling af kommunale ejendomsbidrag«,
men de lån, der ikke kan optages
samtidig med lån efter boligstøttelo-
ven, ydes fremover efter ejendoms-
skatteloven, hvorfor der bør henvi-
ses til denne lov.
Skatteministeriets ressort. Det be-
mærkes hertil, at det endnu ikke er
endeligt afklaret, hvordan forholdet
mellem lov om individuel bolig-
støtte, ejendomsskatteloven og den
kommende lov om lån til betaling af
kommunale ejendomsbidrag skal
være fra og med 2024.
Side 310 af 310