Tak for det, og tak for den meget positive modtagelse af de her to lovforslag, som er store og komplekse. Det vidner jo om, at vi faktisk behandler noget, som er ret historisk, i hvert fald i forhold til at skabe et nyt ejendomsvurderingssystem og et nyt boligbeskatningssystem, hvilket er hårdt tiltrængt.
I 2017 indgik et bredt flertal i Folketinget forliget »Tryghed om boligbeskatningen« om et nyt boligskattesystem. Det var med det formål at sikre tryghed om ejendomsskatterne ved overgangen til de nye ejendomsvurderinger. SF stemte i øvrigt for tilbage i 2017. Udmøntningen af forliget blev i efteråret 2019 udskudt fra 2021 til 2024 som følge af den daværende regerings eftersyn med skattevæsenets akutte it-problemer. I 2020 indgik forligspartierne aftalen »Kompensation til boligejerne og fortsat tryghed om boligbeskatningen« for at sikre tryghed om ejendomsskatterne frem til 2024.
Da min forgænger i 2017 præsenterede boligskatteforliget, tror jeg de færreste så den rutsjebanetur for sig, som vi siden har været på. Det er en tur, som bl.a. har budt på udskydelser, justeringer og svære politiske kompromiser. Jeg vil gerne kvittere for det ansvar, partierne i forligskredsen har taget de seneste 6 år, hvilket jo også har resulteret i, at vi er kommet hertil i dag. For som vi alle ved, er det for mange danskere en af de allerstørste, måske den allerstørste økonomiske beslutning, de kommer til at tage, at købe en bolig. Derfor er det helt afgørende at sikre tryghed om den beslutning. Det sikrer vi bedst i en bred forligskreds og gerne bredt med alle partier på tværs af Folketinget. Tak for det.
Jeg er derfor også ekstra glad for at fremsætte de to lovforslag, som vi skal behandle i dag. Det vidner om, hvor langt vi er kommet med at sikre tryghed, ro og transparens om ejendomsbeskatningen i Danmark, men vi er som bekendt ikke i mål endnu. Ejendomsvurderingerne bliver udsendt over de kommende år. Nogle skal efterreguleres for foreløbigt opkrævede skatter, og andre skal vænne sig til en ny ejendomsskattekategorisering. Det er en enormt stor øvelse, som kommer oven på et årti, hvor mange af os nok ikke har forholdt os så meget til vores ejendomsskat. På trods af en massiv kommunikationsindsats fra Vurderingsstyrelsen vil det indimellem komme til at stille store krav til de danske ejendomsejere, når de i de kommende år skal følge med i breve, ændringer i deres forskudsopgørelse osv.
Regeringen forventer, at boligskatteomlægningen får en stabiliserende effekt på boligmarkedet. Det gør den, fordi der bliver skabt en bedre og mere nutidig sammenhæng mellem ejendomsskatterne og ejendommenes værdi. Lidt populært sagt kan man sige, at vi får en løbende ejendomsavancebeskatning, fordi beskatningen følger med den prisudvikling, der er i markedet.
Boligskatteomlægningen betyder også, at boligskatterne lempes for fire ud af fem boligejere. Boligejere får en samlet skattelettelse på rundt regnet 10 mia. kr. Det er skattelettelser, der i øvrigt primært falder ude i provinsen og i landdistrikterne. Det er en lempelse, som kommer, fordi vi omlægger boligskatterne i 2024. Det er ubetinget en god ting, særlig for de mange mennesker, som har bokset med stigende renter og faldende boligpriser. Oven i det får vi en bedre sammenhæng mellem ejendomsskatter og ejendomsværdi, som jeg lige har sagt. Dermed får vi i samfundet en del af de værdistigninger i fast ejendom, som følger af velstandsfremgang, byggeri m.v. Jeg synes derfor også, at der er mange gode og vigtige grunde til, at boligskatteomlægningen sker fra 2024.
En del af omlægningen er også, at nogle ejendomsejere skal skifte ejendomskategori. Det har vi sådan set vidst siden 2017, hvor et bredt flertal i Folketinget inklusive SF stemte for ejendomsvurderingsloven. Den 29. marts i år vedtog vi også den øvelse, og også her stemte SF for. Vi flyttede bl.a. en række tidligere landbrugsejendomme over i en ejerboligkategori, og det skulle altså ske uafhængigt af selve vurderingen. Det gjorde vi dels for at aktivere den såkaldte overgangsordning, som for mange kan holde skatten i ro, når vi overgår til det nye system i 2024, dels for at sikre, at ejendomsejere kan klage over deres nye kategori. Det skete ikke mindst på opfordring fra Landbrug & Fødevarer. Jeg er klar over, at vi i disse år, hvor det nye system for alvor bliver rullet ud, vil opleve, at det skaber uklarhed hos de ejendomsejere, som bliver berørt, og indimellem må vi også konstatere, at reglerne bør justeres.
Derfor aftalte vi med forligskredsen i går, at vi stiller et ændringsforslag, som udvider overgangsordningen, så flere vil kunne tilvælge den og færre vil opleve, at den falder bort, f.eks. på grund af ombygninger eller frasalg af jord. Overgangsordningen bliver gjort helt enkel, så ejendomsejere fremover kan renovere, bygge til, omlægge jord m.v. og stadig være i overgangsordningen, så længe de bliver boende i boligen. Det er som udgangspunkt kun, hvis man sælger jord fra og kommer under 2 ha, at man risikerer at ryge ud af overgangsordningen. Det er et forsøg på at imødekomme noget af den utryghed, der har været i forhold til at skulle træffe et valg om at gå ind i overgangsordningen. Selv for ejere med under 2 ha gør vi ordningen mere enkel.
Forligskredsen har derudover besluttet, at der skal arbejdes med at finde en kategori for naturejendomme, så boligbeskatning ikke står i vejen for dem, der gerne vil omlægge jord fra produktion til eksempelvis natur. Jeg vil gerne kvittere for det gode samarbejde, der har været i forligskredsen, og som flere også har nævnt, ved vi godt, at det er et komplekst område. Når der opstår utryghed og usikkerhed, kigger vi på det, og hvis det giver anledning til, at vi justerer, så gør vi naturligvis det. Nu vil jeg gå til indholdet af de konkrete lovforslag.
Som nævnt er det vigtigt, at der er tryghed om ejendomsskatterne, og derfor må ejendomsskatterne ikke stige med boligskatteomlægningen og de nye vurderinger. Derfor foreslår regeringen at sænke satserne for både ejendomsværdiskat og grundskyld. Vi foreslår også, at der indføres en skatterabat, der sikrer, at ingen boligejere, der har købt deres bolig inden 2024, vil stige i ejendomsskatter ved boligskatteomlægningen i 2024, i forhold til hvis de gældende regler var videreført til og med 2024. Skatterabatten videreføres, indtil boligen sælges.
For at skabe tryghed om boligskatterne på længere sigt foreslår vi også at indføre en permanent indefrysningsordning. Det betyder, at boligejere, der løbende stiger i boligskat, kan indefryse stigningerne mod at stille sikkerhed i ejendommen og betale renter. Stigningerne tilbagebetales, når boligerne bliver solgt.
For erhvervsejendomme og lejeboliger foreslår regeringen at indføre en stigningsbegrænsning, så større stigninger i grundskylden indfases gennem en årrække. Vurderingerne, som ejendomsskatterne i 2024 skal beregnes på baggrund af, bliver først udsendt efter omlægning af det nye ejendomsskattesystem. Derfor foreslår vi, at omlægningen i første omgang skal ske på baggrund af foreløbige vurderinger. Det skal sikre, at omlægningen sker på et midlertidigt grundlag, der er så præcist som muligt. De foreløbige vurderinger vil for de fleste ejendomme ligge meget tæt på de endelige vurderinger og derfor kun have en begrænset betydning for ejerne. Derudover genberegnes ejendomsskatterne, når de endelige vurderinger bliver udsendt. Det er i den forbindelse vigtigt at fremhæve, at en for høj foreløbig vurdering ikke vil medføre, at boligejerne midlertidigt skal betale en højere ejendomsskat end før omlægningen. Det skyldes, at boligejerne i den situation vil få en tilsvarende højere skatterabat, der også genberegnes, når den endelige vurdering kommer.
Så er der både i offentligheden og også fra SF i dag blevet rejst det rimelige spørgsmål: Hvordan er rettighederne for de boligejere, der så får en foreløbig vurdering? Det er rigtigt, at man får en foreløbig vurdering, som man ikke kan klage over, og som man ikke kan ændre i. Men man får altså så i 2025 en endelig vurdering, hvor man har mulighed for at gå ind og rette i det grundlag, der ligger for vurderingen, og også mulighed for at klage over den, og så vil der ske en efterregulering.
Lad mig lige prøve at forholde mig lidt til nogle af de kommentarer, der så har været undervejs i debatten. Jeg er selvfølgelig også klar til at svare på spørgsmål. Fra LA kommer der et spørgsmål om indefrysningsordningen i forhold til långivere. Jeg kan sige, at jeg har været i meget tæt dialog med bankerne og med bankernes brancheorganisationer om præcis det spørgsmål, og jeg uddyber meget gerne på skrift. Det kræver også lidt længere tekniske forklaringer.
Også tak for et godt indlæg til hr. Hans Kristian Skibby. Det handler jo i virkeligheden også om, at der skal være transparens og styr på det. Det skal være tydeligt og enkelt for boligejerne. Der er jeg nødt til at være ærlig og sige, at som boligejer vil man opleve at få mange henvendelser fra Vurderingsstyrelsen både i år og til næste år. Jeg tror, at det er for meget forlangt, at man i virkeligheden skulle kunne holde styr på alle de elementer.
Der er en kæmpe opgave for myndighederne i at gøre det så enkelt som muligt i kommunikationen om de enkelte ting. Jeg vil ikke negligere, at når vi til september skal sende 1,7 millioner foreløbige vurderinger ud til alle boligejere, og når vi til november skal sende ca. en halv million vurderinger ud til alle erhvervsejendomme, så er det en kæmpe øvelse. Det at overgå til et nyt ejendomsvurderingssystem er en stor øvelse, og resultatet bliver, at vi fra 2026 kommer ind i en normal situation. Så vil man få en vurdering, og man vil have en bedre mulighed for at få indsigt i, hvad det er for noget datagrundlag, der ligger til grund for vurderingen, end man havde i det gamle system. Man vil have en mulighed for at klage over sin vurdering, og man vil i de efterfølgende år, altså i 2027 og 2028, blive beskattet på baggrund af den vurdering, man har fået i 2026. I 2028 vil man så få en ny vurdering, hvor man vil få mulighed for at gøre indsigelse i forhold til de data, der ligger; man får mulighed for at klage over den, og man bliver beskattet i de følgende 2 år. Det samme vil være tilfældet for erhvervsejendomme, bare forskudt. Det er jo den normale situation, vi skal ind i.
Så har det været rejst lidt i debatten, måske i virkeligheden også fra hr. Sigurd Agersnaps side, hvorfor vi implementerer et system, som ikke er hundrede procent færdigt. Vi har – og det var en klog beslutning – lavet et it-tilsyn, som fører tilsyn med, hvordan det her program fungerer, om vi når de mål, vi skal, og om der er styr på udviklingen af det nye ejendomsvurderingssystem og i øvrigt en række andre systemer. Og det gode ved det it-system er, at det årligt afrapporterer direkte til Folketinget.
Når man stiller de eksperter, der fører tilsyn, det spørgsmål, om det ikke havde været klogere at vente med at bygge det her gigantiske it-system, til vi har testet det, og til alt er på plads, så vil de sige, at du ikke kan lave et it-system i den her skala, uden at der, når du samkører data, vil være udfordringer i forhold til at få dem samkørt, og mange af de udfordringer oplever vi da faktisk også først, når vi sætter det i drift.
Så der vil være bump på vejen, og deres bedste anbefaling direkte til Folketinget, da vi holdt møde med dem, og til mig som minister, var, at det kører, at det er et højrisikoprojekt, og at det bedste, I kan gøre, er at sørge for at skabe ro om, at de mennesker, der sidder og arbejder med det, får det gennemført. Og for nylig, den 1. maj – det var tilfældigt, at det var den 1. maj – rundede vi faktisk en meget vigtig milepæl, nemlig at det her it-system er i stand til at få de foreløbige vurderinger, der bliver sendt ud, ind på forskudsopgørelsen og årsopgørelsen. Og det vil sige, at det, vi politisk set beslutter, kan understøttes i systemerne, og det er helt afgørende for, at det her bliver til virkelighed, og at de nye beskatninger kan træde i kraft i 2024.
Så er det jo fuldstændig rigtigt, at der her er nogle mellemår, fordi man udskyder ikraftsættelsen fra 2021 til 2024. Og nu er jeg måske lidt for flabet – men jeg håber også, at det bliver taget sådan ned – ved lige at pointere, hvad SF stemte for, fordi jeg egentlig var lidt overrasket over, at SF ender med den konklusion, at man nu vil stemme imod.
For da vi her i december hastebehandlede et lovforslag, stemte SF for, og da vi i marts i år behandlede det seneste lovforslag på det her område, stemte SF også for. Og som jeg sagde, stemte SF tilbage i 2017 også for. Derfor er jeg egentlig lidt overrasket. SF må jo svare på hvorfor, men jeg vil gerne prøve at svare på nogle af de spørgsmål, som hr. Sigurd Agersnap også rejser i sit indlæg, altså om det her skaber tryghed, og hvad der er med de midlertidige vurderinger i 2024 og 2025. Det vil jeg prøve at adressere lidt her i mit indlæg.
Det skal jo, når vi er færdige med det her system, så gerne naturligt være sådan, at man får en vurdering, at man retter i den, at man kan klage over den, og at den ligger til grund for ens beskatning. Er det nyt, at man får en foreløbig vurdering? Nej, sådan har det faktisk altid været. Man har altid fået en foreløbig vurdering, som så i virkeligheden blev efterfulgt af en endelig vurdering.
Hvad så med de her mellemår i 2024 og 2025? Vi er faktisk i gang med nogle år, hvor man nu får nogle vurderinger fra 2020 ud, som jo er det, der danner grundlag for, at man kan få penge tilbage, og for alle dem, der har betalt for meget i boligskat i årene mellem 2011 og 2020, er det 13,5 mia. kr. Men der er nogle mellemår, altså 2021, 2022 og 2023, hvor man bliver beskattet, og hvor noget af det jo er en efterregulering af det beskatningsgrundlag, der har været baseret på den 2020-vurdering.
Så det er en svær øvelse. Det anerkender jeg fuldt ud, og det er også klart, at der, når vi nu sender de her foreløbige vurderinger ud, så arbejdes på, at det er så tæt på som muligt. Man arbejder på kvaliteten, og man tester og alt muligt andet. For når man i 2025 så får sin endelige vurdering, skal den jo meget gerne være så tæt på den 2022-vurdering, man har fået, som muligt.
Hvis man nu vil stoppe det, hvor er vi så? Ja, så er vi der, hvor der kommer nogle 2020-vurderinger ud, men hvor der ikke er et beskatningsgrundlag for 2024 og 2025. Så vi kommer jo ikke uden om, at vi skal have en eller anden stillingtagen til, hvad det er, vi vil beskatte folk på baggrund af. Hidtil har der jo ikke været nogen vurderinger mellem 2011 og 2020. Det er jo den problemstilling, vi har været i, og ud fra et fordelingspolitisk synspunkt mener jeg jo altså, det er mere retfærdigt, at vi i fremtiden får nogle ejendomsskatter, som afspejler de reelle værdier, der er på de ejendomme. Det har vi jo ikke haft historisk set, og det skattestop, der blev indført tilbage i starten af 00'erne, har jo også bidraget til, at vi har haft nogle ejendomsvurderinger, som ikke har afspejlet de reelle værdier. Det får vi jo fremadrettet, netop fordi vurderingerne bl.a. vil følge de handelspriser, der er, og afspejle de værdistigninger, der er i markedet, men også værdifaldene, og det vil jo lidt populært sagt sige, at vi får en løbende avancebeskatning. Det mener jeg jo faktisk er et mere retfærdigt system, hvor vi beskatter de reelle værdier.
Så bliver der spurgt til servitutterne – jeg tror også, DR har lavet en historie om det i dag – og til, hvorfor det her system ikke kan indrette servitutterne, og at det jo er for dårligt. Ja, hvis det i den perfekte verden var sådan, at alle servitutter i det her land var digitaliserede og vi kunne føre dem ind i det nye system, så ville det give rigtig god mening. Vi har to store datakilder, der skal ind i det her system. Vi har BBR-oplysningerne, som boligejerne, har ansvaret for at gå ind og rette, og som kommunerne skal rette til. De skal føres ind, og man er i gang med at lave det system og forbedre det, og det er et digitalt system. Vi har også en digitalisering af plandata og lokaldata, der skal føres ind i det nye ejendomsvurderingssystem. Men for mange servitutters vedkommende – og der er rigtig, rigtig mange af dem – er der nogle gamle dokumenter, som ikke er digitale.
Så har det i de gamle ejendomsvurderingssystemer været sådan, at man har taget højde for nogle af de servitutter, fordi der i forbindelse med klager og i andre sammenhænge har været oplyst nogle servitutter. Der er spørgsmålet så: Hvorfor overfører vi dem ikke bare til det nye system? Svaret er: Fordi vi bygger et helt nyt system, som bygger på, at det er digitalt, og at vi kan hente det digitalt ind i det system. Havde det været i den perfekte verden, havde alle de servitutter været digitale og været bygget ind i systemet. Der tror jeg, man tilbage i tiden klogeligt har truffet en beslutning og har sagt, at det er et enormt system, vi skal bygge, og at vi ikke får det allerallerbedste, men at vi får noget, der er meget bedre end det, der har været. Og hvis det er sådan, at man i fremtiden kan digitalisere alle de servitutter og få dem ført ind i det system, så er det fint for mig, og det vil jeg synes giver rigtig god mening.
Men nu er jeg måske også farvet af, at jeg selv har været ansat i skatteforvaltningen i 3 år, så jeg ved godt, hvad det er for en belastning, man sidder og arbejder med. For skatteforvaltningen er dybest set en stor it-virksomhed, og det, man er i gang med at bygge, er et gigantisk projekt. Vi er nået rigtig langt. Det bliver fulgt tæt, og vi får et system, som er markant bedre end det gamle, både, som jeg redegjorde for, i forhold til de vurderinger, der kommer, og i forhold til at få en mere fair beskatning, men også i forhold til borgere og boligejere, fordi vi får en større indsigt i, hvad det er for et datagrundlag, der ligger til grund, og der bliver en bedre vurdering af de boliger, end der har været hidtil. Det er et forsøg på at svare på nogle af de spørgsmål, der også er blevet rejst her fra SF's side, og lad mig så selvfølgelig runde af med at takke for bemærkningerne.
Jeg er klar til at svare på spørgsmål både nu og i den lovbehandling, der kommer. Jeg ved godt, at man, hvis man sidder og følger med her – det er ikke sikkert, at der er så mange, der gør det her kl. 18.45, hvis man er i gang med at spise derhjemme, men det kan være, at der er nogle, der bagefter ser det på nettet – tænker, at det da godt nok er en mundfuld, og hvordan vi dog fra Folketingets, regeringens og fra alle mulige andres side kan finde på at lave sådan et system, som kan være så svært og komplekst, og om det i virkeligheden ikke kunne være bedre, hvis man bare kunne regne det hele ud på bagsiden af en konvolut.
Men jeg tror også godt, vi alle sammen ved, hvad der er nødvendigt i forhold til det at skulle lave en vurdering af vores boliger, medmindre man vil gå helt tilbage til, at der går nogle folk rundt og vurderer. Men var det dog bedre dengang, hvor man havde en vurderingsmand, som jo kendte lusene på gangen og kunne gå rundt og vurdere boligerne? Eller var det gamle ejendomsvurderingssystem ikke bedre og mere retfærdigt?
Nej, det var det ikke. Der var dengang en gigantisk kritik fra Rigsrevisionen, der gjorde, at man holdt op med at lave de her vurderinger, og der var også problemer, klager, tilfældighed og alt muligt andet. Det nye system, vi kommer til at lave, skal jo gerne gøre, at det bliver mere gennemskueligt og nemmere at få adgang til det, sikre en større transparens og sikre nogle boligskatter, der følger med de reelle udviklinger, der er på markedet. Det er svært; det er komplekst; det bliver bøvlet; der bliver nogle bump på vejen, og vi kommer til at holde et åbent sind i forhold til at tage imod den kritik, der kommer. Og hvis der bliver et behov for justeringer, er vi klar til det. Men vi har nået en rigtig vigtig milepæl i at få det her til at blive til virkelighed, og det gør vi også med det her lovforslag. Jeg glæder mig til debatten.