Det næste punkt på dagsordenen er:

11) 1. behandling af lovforslag nr. L 111:

Forslag til lov om ændring af lov om godskørsel. (Gennemførelse af ændring af udlejningsdirektivet).

Af transportministeren (Thomas Danielsen).

(Fremsættelse 19.04.2023).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører er hr. Thomas Jensen fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak, formand. Vi skal have ordnede forhold for lastvognschauffører, der kører på de danske veje, og hovedformålet med det her lovforslag er at undgå, at reglerne om arbejdsvilkår for og aflønning af udlånte chauffører efter godskørselsloven bliver omgået, når der gøres brug af udlejningskøretøjer, som er indregistreret i et andet medlemsland.

Der blev i foråret 2022 vedtaget en række ændringer i udlejningsdirektivet. Ændringerne har primært til hensigt at udvide virksomhedernes adgang til at gøre brug af udlejede køretøjer til godstransport. Det skal gøre det lettere for virksomheder at imødegå spidsbelastningsperioder eller udskifte defekte eller beskadigede køretøjer på en hurtig og fleksibel måde, og det synes jeg jo er en god, erhvervsvenlig intention.

Den centrale ændring i direktivet er, at Danmark fremover skal tillade, at Danmarks egne transportvirksomheder kan benytte lejede køretøjer, som er indregistreret i en anden medlemsstat, til at udføre godstransport i Danmark. Godskørselsloven regulerer godskørselsområdet og herunder regler og krav vedrørende tilladelse til at udføre godskørsel, og problemet er, at der i godskørselsloven hidtil ikke er været taget aktiv stilling til danske virksomheders brug af udenlandsk lejede køretøjer til godskørsel. Ifølge den gældende lov er der kun et krav om tilladelse, når der udføres godstransport med dansk indregistrerede motorkøretøjer. I lyset af direktivændringerne er det derfor nødvendigt at ændre den formulering.

Lovforslaget har derfor til formål at sikre gennemførelsen af direktivændringerne i godskørselsloven og sikre, at godstransport udført i Danmark med udlejningskøretøjer, som er indregistreret i et andet medlemsland, omfattes af godskørselsloven på lige vilkår med godstransport udført med dansk indregistrerede køretøjer. Og idet udlejningsdirektivet ikke kun omfatter motorkøretøjer, men flere køretøjstyper, som anvendes til godstransport, præciserer det her lovforslag også, at transportministeren har en bemyndigelse til at fastsætte regler for såvel lastbiler som påhængsvogne, sættevogne og vogntog.

Når det handler om det her med udenlandske køretøjer på de danske veje, var noget af det, der sprang mig i øjnene, hele spørgsmålet om, om den danske stat mister indtægter fra indregistrering af lastvogne, fordi vognmænd nu kan leje et køretøj indregistreret i et andet land. Heldigvis ligger der på Skatteministeriets område værns- og sanktionsregler for motorområdet, nemlig det, der hedder 30-dagesreglen, og den foreskriver, at et køretøj skal registreres i Køretøjsregisteret, hvis brugeren råder over køretøjet på færdselslovens område i 30 dage eller mere. Pligten til at anmelde køretøjet til registrering i Køretøjsregisteret påhviler brugeren af køretøjet.

Den næste skeptiske tanke, jeg havde omkring det her, var: Hvordan kontrollerer vi så det her? Hvordan administrerer vi 30-dagesreglen og kontrollerer, om en lastvogn har kørt i Danmark mere end 30 dage? Her har jeg fået oplyst, at det på Skatteministeriets område jo er Motorstyrelsen, der står for det her med at administrere og føre kontrol med registrerings- og afgiftsreglerne på motorområdet. Og det er sådan, at politiet kan standse et køretøj for at kontrollere, om køretøjet er registreret i overensstemmelse med loven, og hvis politiet anmoder om det, skal føreren af et køretøj legitimere sig og oplyse, hvem der ejer køretøjet. Hvis føreren undlader at efterkomme den anmodning, kan politiet inddrage nummerpladerne.

Motorstyrelsen kan også forlange, at ethvert køretøj skal indkaldes til et eftersyn, hvis det skønnes, at det er nødvendigt af afgiftsmæssige grunde, og efter de oplysninger, som jeg har fået, gennemfører Motorstyrelsen jævnligt i samarbejde med politiet kontroller af, om køretøjer overholder de danske regler om registrering og afgiftsbetaling. Er det så helt forsætligt, at man ikke har betalt sin afgift på et køretøj efter 30 dage, kan det straffes med bøde eller ligefrem fængsel.

Jeg synes, det er godt, hvis vi løbende følger den her kontrol i udvalget, sådan at vi får at se, hvordan den her lovændring så også bliver kontrolleret derude, så vi ikke får en masse udenlandske køretøjer til at køre afgiftsfrit rundt på de danske veje. Afsluttende vil jeg sige, at lovforslaget sikrer, at godskørselslovens anvendelsesområde udvides til også at omfatte udenlandske køretøjer lejet af danske brugere til brug i Danmark, og det synes jeg er et godt tiltag, som Socialdemokratiet selvfølgelig støtter.

Det kom der lige en kommentar i sidste sekund. Den er fra hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti.

Tak for det, og tak for ordførertalen. Jeg ville bare spørge ind til den del, der handlede om, at Socialdemokratiet ville tjekke op på det her i udvalget på et senere tidspunkt, og spørge, om ordføreren måske kan udstikke nogle lidt stærkere garantier for, hvordan man vil håndtere det her på længere sigt og evaluere det her tiltag. For jeg havde nogle af de samme bekymringer som ordføreren, da jeg sad og bladrede i det her lovforslag og læste det igennem.

Så måske ville det være rigtig godt, at man, før man vedtager et lovforslag, får en eller anden formaliseret proces for, hvordan Folketinget efterfølgende kan tjekke op på, om det faktisk gik, som det var hensigten at det skulle.

Ordføreren.

Jeg synes, at det er helt berettiget at pege på det. Fra udvalgets side får vi jo løbende en orientering om udviklingen på området, og udfordringen med det her lovforslag er, at det er på Transportministeriets område, men hele afgiftsbehandlingen og Motorregistret ligger ovre hos Skatteministeriet. Derfor skal vi lige bede dem ovre i Skatteministeriet om, at de løbende holder os orienteret om, om der sker en udvikling, altså om der er mange køretøjer, der bliver taget for at køre rundt uden at være registreret i Danmark og derfor ikke betaler afgifter. Så det er jeg helt med på at vi skal bede om at få fra Skatteministeriet.

Spørgeren.

Det er jo lige præcis en af de ting, hvor man tænker, at det her er designet på en måde, så det kunne være skrøbeligt, fordi det ligger på flere områder. Samtidig må man sige, at sådan et lovforslag er enormt vigtigt, for det er jo et spørgsmål om sikkerhed. Det er et spørgsmål om beskatning. Det er et spørgsmål om arbejdsforhold; det ville jo også komme til at være en del af det her. Social dumping kunne også være en faktor i det her. Så der er jo rigtig mange ting ved sådan et forslag, som jeg synes det er væsentligt at Folketinget har kontrol med og holder fast i, så det ikke bare får lov til at leve sit eget liv.

Ordføreren.

Det kan jeg ikke være uenig i, og det er også det, der er det glædelige ved det her lovforslag. Endelig får vi nu også indkapslet, at godskørselsloven også kommer til at gælde for udlejningskøretøjer lejet i et andet medlemsland. Så alt det med arbejdsvilkår og det her bliver dækket ind nu. Nu gælder den danske regulering, når det her lovforslag bliver vedtaget. Så jeg synes, det er et fremskridt, og jeg er helt med på, at vi så løbende skal følge det her område, sådan at vi sikrer os, at vi også har hånd i hanke med reguleringen på området.

Dermed tak til ordføreren. Den næste på talerstolen er hr. Peter Juel-Jensen fra Venstre.

Tak for det, formand. Se, en af fornøjelserne ved at have det arbejde, som vi har herinde, er, at man har gode kolleger. Vi har lige hørt en god og en meget omhyggelig kollega være på talerstolen og redegøre for det her forslag, og han kom faktisk hele vejen rundt omkring forslaget. Det eneste, jeg vil påpege, er, at det her altså også giver mulighed for, at man som dansk vognmand kan leje et køretøj i en spidsbelastningsperiode, eller hvis man har et breakdown og lige præcis står og mangler et specielt køretøj, en speciel dimension eller måske et køretøj, som er lidt mere grønt end det, man normalt plejer at køre med, så har man muligheden for at leje det i udlandet.

Ellers har jeg ikke meget andet at tilføje. Jeg synes, min kollega fra Socialdemokratiet kom hele vejen rundt omkring forslaget, og Venstre bifalder også det her forslag og vil stemme for det.

Det er der ingen kommentarer til. Den næste ordfører på talerstolen er hr. Peter Have fra Moderaterne.

Tak for det, formand. L 111 er en implementering af EU's ændring af direktivet om anvendelse af udlejningskøretøjer uden fører til godstransport. Ændringerne af direktivet har til formål at fjerne begrænsningerne for anvendelse af udlejningskøretøjer på tværs af EU og sikre et ensartet regelsæt, der skaber lige muligheder, lige rettigheder og lige adgang for transportvirksomheder i hele EU.

Moderaterne er glade for formen af det her lovforslag og mener, at vi med lovforslaget formår at inkorporere EU's direktiv i dansk lovgivning på en hensigtsmæssig måde, og vi støtter op om lovforslaget.

Det er der heller ingen kommentarer til. Den næste ordfører på talerstolen er fru Sofie Lippert fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for ordet. Lovforslaget går, som det er nævnt et par gange, ud på at ændre lovgivningen for godskørsel, sådan at den er i overensstemmelse med EU-direktivet. Målet er at gøre det klart, at loven gælder køretøjer, uanset om de er registreret i Danmark eller et andet medlemsland, og direktivet er et ensartet regelsæt, som giver transportvirksomheder i hele EU mere en lige adgang til markedet for udlejningskøretøjer. Det betyder, at det bliver lovpligtigt at tillade, at en dansk eller udenlandsk virksomhed kan gøre brug af udlejningskøretøjer til godstransport i Danmark, ligesom det bliver lettere på tværs af EU. I den forbindelse sikres det med L 111, at også udlejningskøretøjer bliver omfattet af loven om godskørsel på lige vilkår med dansk registrerede køretøjer.

Derudover vedrører lovændringen også udenlandske chaufførvirksomheder, der udlåner chauffører til dansk etablerede godskørselsvirksomheder. Lovændringen er med til at sikre, at de udenlandske chaufførvirksomheder ikke får muligheden for at aflønne chaufførerne på et lavere niveau end det danske, selv om udlejningskøretøjet er indregistreret i et andet medlemsland. Derved sikrer vi, at chauffører, der arbejder i Danmark, fortsat er aflønnet efter danske lønforhold. Det er fuldstændig afgørende for os i SF.

SF støtter forslaget til videre behandling. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Jens Meilvang fra Liberal Alliance.

Tak for det. Jeg kan sige det meget kort. Vi fra Liberal Alliance støtter forslaget med de argumenter, som allerede er fremført i salen. Vi har det sådan set altid godt med harmonisering, når det er til gavn for danske virksomheders mulighed for at kunne drive forretning i Danmark og uden for Danmark.

Samtidig skal jeg hilse fra Danmarksdemokraterne og sige, at de også støtter forslaget.

Tak til ordføreren for det. Næste ordfører er fru Lise Bertelsen fra Det Konservative Folkeparti.

Mange tak for ordet. Jeg er her i dag som vikar for Niels Flemming Hansen, så jeg læser hans meget korte tale op. I dette lovforslag er der tale om en opdatering af reglerne med henblik på at fjerne de resterende begrænsninger på anvendelse af udlejningskøretøjer i international transport og oprette et ensartet regelsæt. Det har vi i Det Konservative Folkeparti intet imod og kan derfor støtte forslaget.

Tak for det. Der er ingen kommentarer, tak til ordføreren. Næste ordfører er fru Jette Gottlieb fra Enhedslisten.

Jeg har nogle overvejelser. Den her aftale var jo egentlig beregnet til at skulle indgås i 2025, fordi vi ikke mente, vi havde råd før, og derfor skulle den først implementeres i 2025. Det synes jeg var velbegrundet dengang, og nu er jeg i tvivl om logikken i, at man fremrykker det til 2023. Det håber jeg ministeren kan forklare, for jeg kan forestille mig, at det ville være noget mere praktisk, at vi lavede den slags ændringer i sammenhæng. Og for mig er det vigtigt, at det kunne ske, i sammenhæng med at vi indfører en kilometerbaseret afgift. Det synes jeg er lidt vigtigt at holde fast i, altså at der er nogle sammenhænge mellem de her forskellige ting, fordi der ellers kan spekuleres lidt i det.

Nu bliver det fremhævet, at der ikke er nogen samfundsmæssige udgifter forbundet med, at der sker en leasing, altså at man lejer biler ind. Det er jeg tøvende over for. Er det nu rigtigt? Nu har ministeren jo også lovet i bemærkningerne til lovforslaget, at der vil blive lavet en dataindsamling om, hvordan det hele fungerer, og den skal så også omfatte det økonomiske, for ellers bliver det virkelig noget rod. Den skal så også omfatte, om der er kommet ekstra udgifter eller manglende indtægter til staten af den grund. Så min skepsis går på, at loven ligesom bliver rykket frem, i forhold til hvad der oprindelig var aftalt.

Så har jeg også en skepsis i forhold til vanskelighederne ved at kontrollere cabotagekørsel, for det kan jo blive sværere nu, hvis der kører udlejede biler rundt med danske nummerplader og udlejede biler med udenlandske nummerplader. Og selv om alle skal indberette til det elektroniske register, og det er jo en meget vigtig ting, så er det min opfattelse, at det kan blive sværere at kontrollere, at cabotagekørsel foregår efter de rigtige regler. Så jeg har nogle betænkeligheder.

Jeg kan godt forstå, at vi er i gang med at implementere et EU-direktiv, men hvorfor så ikke indføre alle de muligheder for begrænsninger, der er i EU-direktivet? Hvorfor kan man f.eks. ikke lægge en begrænsning på antallet af lejede køretøjer pr. vognpark og sådan nogle ting? Det kunne da også indføres. Det ligger i direktivet, at man også kunne det. Så i det hele taget synes jeg, der er sådan lidt hastelovgivning over det her, som jeg kunne foretrække at vi ikke gav os i kast med.

Der er en kommentar fra hr. Thomas Jensen, Socialdemokratiet.

Tak. Og tak til fru Jette Gottlieb. Jeg tror desværre, at ordførerens tale beror på en misforståelse. Det her er ikke en fremrykning af noget; det her er en reaktion på, at der i 2022 blev lavet det her udlejningsdirektiv, og det er ikke implementeret i dansk lovgivning. Det, vi gør her, er noget, jeg faktisk ville tro at Enhedslisten var meget enig med Socialdemokratiet og regeringen i, nemlig at med hensyn til det hul, der er i dag, i forhold til at godskørselsloven også kan virke for udlejningskøretøjer, sikrer vi med det her lovforslag, at det kommer til at virke fra den 1. juli 2023.

Så jeg tror, det bliver blandet lidt sammen med kørselsafgiften og de andre ting og dimensioneringen af lastvogne og sådan noget, som vi har diskuteret i udvalget og hos ministeren. Men det her er i sig selv isoleret set et rigtig godt forslag, der skal forebygge, at arbejdstagere kan blive udsat for dårlige løn- og arbejdsvilkår, og derfor håber jeg også, at vi i løbet af udvalgsbehandlingen vil komme frem til, at Enhedslisten vil bakke op om forslaget.

Ordføreren.

Tak for den belæring. Jeg vil dog sige, at jeg er ret sikker på, at det har været planen, at det skulle implementeres senere. Men det er i det hele taget min opfattelse, at det ville være klogt, hvis alle de tre ændringer af godskørslen, som vi er i færd med at indføre, bliver indført samtidig – om ikke andet så af administrative grunde.

Spørgeren.

Så vil jeg stille et spørgsmål den her gang: Er ordføreren ikke enig med mig i, at det er godt, at vi med det her lovforslag sikrer, at der ikke er et hul i forhold til arbejdstagere, hvor de ikke kan få de rettigheder, de har med godskørselsloven? Er det ikke godt, at vi får lukket det hul allerede i 2023 og ikke venter til 2025?

Ordføreren.

Hvis det er korrekt, at der er et hul, så er det en god ting. Men det er jo nogle af de bestemmelser, der ligger i forbindelse med cabotagereglerne.

Dermed siger vi tak til ordføreren. Næste taler er hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti.

Tak for det, formand. Og tak til de talere, der har været før mig, for udførligt at gennemgå forslaget her. Også tak til hr. Thomas Jensen for hans svar på mine spørgsmål og den bekymring, som vi har om cabotageregler – det blev også rejst af fru Jette Gottlieb her på talerstolen. Jeg synes, det er helt legitimt, at man kan have den bekymring, og jeg kan sige, at for os er det meget, meget vigtigt, at det her ikke på nogen måde kommer til at betyde mere social dumping eller en forringelse af mulighederne for, at vi kan kontrollere de her ting, altså at de relevante myndigheder kan kontrollere de her ting.

Så jeg er glad for, at den socialdemokratiske ordfører har betrygget os i, at det ikke skulle få nogen betydning eller nogen negative konsekvenser i forhold til det. Det vil vi selvfølgelig lige have udboret og uddybet fuldstændig i udvalgsbehandlingen af det her lovforslag. Og jeg håber også, at der, når transportministeren går på talerstolen her til sidst, måske kan komme nogle mere håndfaste garantier fra regeringen, så vi som Folketing fuldstændig ved, hvor vi står i det her spørgsmål. Jeg håber også, at det, som den socialdemokratiske ordfører åbnede op for, nemlig at man kan evaluere de her regler på et tidspunkt, er noget, som regeringen vil tilkendegive støtte til, så Folketinget får fuldstændig hånd i hanke med det her forslag, når det på et eller andet tidspunkt bliver vedtaget. For det gør det jo – vi har en flertalsregering. Tak for ordet.

Selv tak. Der er ingen kommentarer, så vi siger tak til ordføreren. Og næste ordfører på talerstolen er hr. Noah Sturis fra Alternativet.

Tak for ordet. Som udgangspunkt støtter Alternativet forslaget, fordi det er fornuftigt at sidestille udlejningskøretøjer fra andre medlemslande med danske køretøjer. Det er der redegjort for ret godt indtil videre, men der er udtrykt nogle bekymringer af fru Jette Gottlieb og hr. Peter Kofod, som jeg også synes at det kunne være interessant at få uddybet enten af ministeren nu eller i udvalgsarbejdet. Men umiddelbart støtter Alternativet forslaget af de grunde, der har været nævnt tidligere.

Tak til ordføreren. Jeg ser ikke flere ordførere i salen. Så er det transportministeren.

Tak for det, formand. Jeg har forsøgt at nedskrive de spørgsmål, der har været til lovforslaget indtil videre. Men nu, hvor jeg kommer herop, kan jeg blive lidt usikker på, om jeg kan læse, hvad jeg selv har skrevet. Så hvis der er nogen, der ikke får svar, må de lige stille spørgsmålet en gang til. Men måske jeg lige skulle tage et par af dem, inden jeg holder min tale.

F.eks. spurgte fru Jette Gottlieb til fristen for implementeringen af lovforslaget, og fristen for implementeringen af lovforslaget er den 6. august 2023, og det er ganske rigtigt, som min kollega fra Socialdemokratiet hr. Thomas Jensen siger, at der ikke er tale om en fremrykning af loven. Jeg er også bange for, at det er ensammenblanding af vægt og dimensioner. I forhold til cabotagekørsel berører lovforslaget heller ikke det i negativ grad, så det er ikke noget, som vil få nogen negativ indvirkning. I forhold til begrænsning af udenlandske køretøjer pr. vognmand, som Dansk Folkeparti satte spørgsmålstegn ved, så er det jo sådan, at det allerede i dag er muligt for danske vognmænd at leje udenlandske biler. Så vi kommer til at følge udviklingen tæt, hvilket jeg hørte Dansk Folkepartis ordfører efterspørge, og derfor står det faktisk også i bemærkningerne, som jeg har fuld forståelse for at man ikke nødvendigvis kan huske samtlige af; dér er der rent faktisk redegjort for, hvordan vi om et år i samarbejde med Skatteministeriet vil komme ind og præsentere udviklingen for Folketingets Transportudvalg. Jeg kan også løfte sløret for, at forventningen ikke er, at der vil ske en stigning i udlejningen af udenlandske lastbiler til de danske vognmænd. Det eneste, der kan resultere i, at der eventuelt kan ske en lille stigning, er måske, at vi her i salen i dag står og gør reklame for, at det er en mulighed, men der er ikke noget sådan ved selve loven, som skulle gøre, at man ville få lyst til at rejse til udlandet og leje lastbiler.

Det tror jeg var spørgsmålene, og så vil jeg ellers sige tak til ordførerne for deres taler. Lovforslaget her udspringer som sagt af et EU-direktiv, som også kaldes udlejningsdirektivet, og som omfatter regler for udlejning af køretøjer til brug for godstransport. I foråret 2022 blev der vedtaget en række ændringer i det her direktiv. Det lovforslag, som vi behandler i dag, har til formål at gennemføre de ændringer af direktivet. Jeg indrømmer gerne, at det kan virke lidt uigennemskueligt, hvad lovforslaget helt præcis går ud på, men det skyldes også, at det i et vist omfang handler om at bringe loven i overensstemmelse med den virkelighed, der allerede er i dag ude på de danske veje.

Det har tidligere været sådan, at medlemslande ikke havde pligt til at tillade deres egne transportvirksomheder at transportere gods med køretøjer, som var lejet i andre medlemslande, og derfor kunne medlemsstaterne selv beslutte nationale regler for virksomhedens brug af køretøjer, de havde lejet i udlandet. Det har ført til, at mange medlemslande over tid har indført forskellige regelsæt, og det har også gjort det meget besværligt og uigennemskueligt for virksomhederne at navigere i. Ændringerne i udlejningsdirektivet betyder, at medlemslandene nu er forpligtet til at tillade deres egne virksomheder at bruge køretøjer, som er lejet i andre medlemslande. Det skal navnlig gøre det lettere for virksomhederne at imødegå kortsigtede, sæsonbestemte og midlertidige spidsbelastninger eller udskifte defekte eller beskadigede køretøjer. Ændringerne i udlejningsdirektivet forventes imidlertid ikke at have den store effekt på transporterhvervet i Danmark, da danske virksomheder som sagt allerede i dag har mulighed for at gøre brug af lejede køretøjer i Danmark. Men derfor skal direktivet selvfølgelig stadig gennemføres korrekt, og det kræver nogle mindre lovændringer i form af præciseringer og konsekvensrettelser i godskørselsloven.

Det leder mig til selve lovforslaget, som vi behandler i dag. Det at udføre godstransport kræver en tilladelse, og når det kommer til godstransport i Danmark, er det i godskørselsloven, man finder reglerne for tilladelse. Ifølge loven, som den er udformet dag, gælder der et krav om tilladelse, når der udføres godstransport med dansk indregistrerede motorkøretøjer. Men ser man nærmere på de gældende EU-regler på godsområdet, gælder der et tilladelseskrav for enhver, der ønsker at udføre godstransport på det indre marked, uanset hvilket land køretøjet er registreret i. Det er derfor en uhensigtsmæssig situation, at godskørselslovens ordlyd, som den er i dag, kan give et indtryk af, at der ikke gælder de samme regler for danske virksomheders godstransport med køretøjer med danske nummerplader og køretøjer med udenlandske nummerplader, hvis nu en dansk virksomhedsejer lejer køretøjet fra andre medlemslande.

Med lovforslaget her slår vi fast, at en dansk virksomhed, der udfører godskørsel i Danmark, skal have en tilladelse hertil, uanset om køretøjet er indregistreret i Danmark eller i et andet medlemsland. Med lovforslaget kan vi således undgå spekulationer i omgåelse af loven, og alt andet lige kan vi også gøre det lettere at håndhæve reglerne på området.

I samme henseende skal vi konsekvensrette loven, for så vidt angår reglerne om løn- og arbejdsvilkår for chauffører, der er udlånt til en dansk virksomhed. Det skal nemlig slås fast, at disse regler gælder, uanset om det er et køretøj, der er indregistreret i Danmark, eller et udlejningskøretøj, som er indregistreret i et andet land. Det synes jeg er en vigtig konsekvensrettelse at få med, fordi vi skal sikre, at godskørselslovens regler om løn- og arbejdsvilkår gælder for alle chauffører.

Til slut vil jeg fremhæve, at vi med lovforslaget præciserer transportministerens bemyndigelse til at fastsætte regler med henblik på at gennemføre EU-regler om godskørsel. Det skyldes, at udlejningsdirektivet ikke kun gælder for førerhuse, men også for alt det, der kobles på, altså påhængsvogne, sættevogne og vogntog. Den del af lovforslaget skal sikre, at der er en klar, præcis hjemmel til at kunne indføre nærmere regler for alle de øvrige køretøjstyper, som direktivet omhandler. Det betyder, at Færdselsstyrelsen får hjemmel til at forpligte virksomheder til at anmelde det, hvis de gør brug af lejede køretøjer til godstransport. Det vil så blive ført ind i det nationale register, som myndighederne kan slå op i.

Jeg ser frem til den videre behandling her i Folketinget, og jeg står naturligvis til rådighed for at besvare de spørgsmål, der måtte opstå i forbindelse dermed. Tak for ordet.

Og sådan et er der fra fru Jette Gottlieb, Enhedslisten.

Tak. Jeg vil bare kvittere for, at der bliver lavet den undersøgelse inden 1 år , som jeg også nævnte i ordførertalen, om konsekvenserne af det her, og at den også kommer til at indeholde de eventuelle økonomiske konsekvenser for vores samfundsøkonomi. Så det synes jeg er meget vigtigt at vi gør.

Så vil jeg sige, at jeg er helt med på, at cabotagekørsel ikke indgår i det her lovforslag. Men jeg vil så sige, at det, der var mit ærinde, var at nævne, at det kan blive vanskeligere at kontrollere det på vejene, hvis der kører så mange forskellige dansk indregistrerede, udenlandsk indregistrerede, dansk drevne og udenlandsk drevne køretøjer. Så bliver det sværere at kontrollere, om cabotagereglerne for f.eks. løn- og arbejdsvilkår bliver håndhævet. Det bliver sværere at kontrollere, og der håber jeg, at ministeren er opmærksom på, at der måske skal være nogle særlige løsninger på det.

Ministeren.

Jeg kan ikke bekræfte, at det skulle blive sværere at kontrollere. Altså, på de danske veje kører der lastbiler med alle mulige nationaliteter. Det, vi gør nu, er, at vi får et register, der rent faktisk er mere præcist, både hvad angår forvogne og sættevogne osv. Så jeg kan faktisk ikke bekræfte det. Men uanset hvad vil vi følge det, for hvis nu fru Jette Gottlieb har ret, er det selvfølgelig noget, som vi skal reagere på. Men der er ikke noget ved lovforslaget, som siger mig, at det skulle blive sværere at kontrollere, og jeg glæder mig til at komme i Transportudvalget og præsentere antallet af udenlandske biler via den her ordning med de økonomiske konsekvenser for samfundsøkonomien.

Spørgeren? Nej.

Så er der ikke flere, der har bedt om ordet. Forhandlingen er afsluttet. Tak til ministeren.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Transportudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.