Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
L 110 Bilag 1
Offentligt
2692759_0001.png
HØRINGSNOTAT
Resumé og kommentarer til høringssvar ved-
rørende forslag til lov om ændring af lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats (Genindfø-
relse af ret til uddannelse for personer, der
har arbejdet i minkerhvervet eller følgeer-
hverv, inden for en pulje i 2023)
J.nr. 2022 - 4672
A2
Indledning
Et udkast til lovforslag om forlængelse af retten til uddannelse for personer fra
mink- og følgeerhverv inden for en pulje til 2023 har i perioden fra den 1. septem-
ber 2022 til den 29. september 2022 været sendt i høring hos organisationer m.v.,
som fremgår af høringslisten. Derudover har 3F Industri Vestegnen og Kopenha-
gen Fur i samme periode fået tilsendt lovforslag til evt. bemærkninger.
Fra de organisationer m.v., som lovforslaget har været sendt i høring hos, er der in-
den for fristen modtaget høringssvar fra i alt 9 høringsparter:
Ankestyrelsen, Cabi, Danske A-kasser, Danske Erhvervsskoler og
–Gymnasier,
Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), Finanstilsynet, Kristelig Fagbevæ-
gelse, Kopenhagen Fur/Danske Minkavlere og Rigsrevisionen.
Heraf har følgende 8 parter ikke haft bemærkninger til lovforslaget:
Ankestyrelsen, Cabi, Danske A-kasser, Danske Erhvervsskoler og
–Gymnasier,
Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), Finanstilsynet, Kristelig Fagbevæ-
gelse og Rigsrevisionen.
Et udkast til lovforslag om genindførelse af ret til uddannelse med et prisloft for
personer fra mink- og følgeerhverv inden for en pulje i perioden fra den 1. juni
2023 og resten af 2023 har været i sendt i høring hos de samme organisationer mv.
i perioden fra den 16. marts 2023 til den 22. marts 2023.
Fra de organisationer m.v., som det nye lovforslag har været sendt i høring hos, er
der inden for fristen modtaget høringssvar fra i alt 5 høringsparter:
Ankestyrelsen, Danske A-kasser, Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA),
Kopenhagen Fur og Rigsrevisionen.
Heraf har følgende 4 parter ikke haft bemærkninger til lovforslaget:
Ankestyrelsen, Danske A-kasser, Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA)
og Rigsrevisionen.
De modtagne høringssvar vedlægges.
L 110 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovforslag, ligestillingsnotat, høringsnotat og høringssvar
2692759_0002.png
Afsnit 1 indeholder de generelle bemærkninger samt Beskæftigelsesministeriets be-
mærkninger hertil. Afsnit 2 indeholder en nærmere gennemgang af hovedindholdet
af de konkrete bemærkninger til lovforslaget samt Beskæftigelsesministeriets be-
mærkninger hertil.
1. Generelle bemærkninger
Kopenhagen Fur/Danske Minkavlere skriver i deres første høringssvar fra 29. sep-
tember 2022, at man med tilfredshed noterer sig den foreslåede forlængelse af ud-
dannelsespuljen for personer, der har været beskæftiget i min- eller følgeerhverv
(Minkpuljen). Man henviser til, at det også tidligere har været deres ønske at få for-
længet minkpuljen, så det betragtelige overskydende beløb til puljemidler fasthol-
des til det politisk fastsatte formål.
Kommentar: Beskæftigelsesministeriet tager bemærkningerne fra Kopenhagen
Fur/Danske Minkavlere til efterretning.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.
2. Bemærkninger til lovforslaget
Anden administrationsmodel ved bevilling af tilbud under puljen
Kopenhagen Fur/Danske Minkavlere skriver, at det aktuelle forslag om forlængelse
af Minkpuljen er en gentagelse af tilsvarende lovændring på stort set samme tids-
punkt sidste år, i oktober 2021. Gentagelsen afspejler den beklagelige kendsger-
ning, at der heller ikke i 2022 er udsigt til, at puljemidlerne blot tilnærmelsesvist vil
blive opbrugt til sit politisk fastsatte formål. Og dermed gavne den målgruppe, hvis
nødvendige brancheskift og omstilling til ny beskæftigelse, aftalepartierne ønskede
at fremme med den særlige uddannelsespulje på 50 mio. kr.
Kopenhagen Fur/Danske Minkavlere henviser til, at beskæftigelsesministeren i sit
seneste brev af 19. september 2022 til Kopenhagen Fur og 3F Industri Vestegnen
har orienteret om status på forbruget af puljemidlerne, og at det fremgår af brevet,
”at kommunerne
til sammen har brugt ca. 3 mio. kr. af de i alt 26 mio. kr. som
kommunerne har fået tilsagn om. Midlerne er blevet brugt på i alt 183 uddannelses-
forløb”. Der er altså i 2021 blevet bevilget uddannelsesforløb til et samlet beløb af
3 mio. kr. til ansøgere fordelt på 42 kommuner. I 2021 var der i alt tildelt kommu-
nerne en ramme på 26 mio. kr. til uddannelsesforløb inden for Minkpuljen. Det me-
get begrænsede træk på Minkpuljen er dybt beklageligt, men desværre langt fra
overraskende. Det stemmer tværtimod nærmest 1:1 med branchens egne erfaringer
og tilbagemeldinger fra en lang række tidligere beskæftigede, der forgæves har for-
søgt at få adgang til den uddannelsespulje, der er øremærket til netop dem.
Kopenhagen Fur/Danske Minkavlere skriver videre, at som tidligere anført i hø-
ringssvar og ved møder med STAR er Minkpuljen desværre allerede fra starten ud-
møntet i et regelsæt og en forvaltning, som i vidt omfang hindrer dens anvendelse -
på grund af den beskæftigelseslovgivning, puljen er blevet underlagt. Det bemær-
kes i den forbindelse særskilt, at hverken Kopenhagen Fur/Danske Minkavlere eller
2
L 110 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovforslag, ligestillingsnotat, høringsnotat og høringssvar
2692759_0003.png
3F
som hovedorganisationer for hovedparten af de beskæftigede i branchen
blev inddraget i det oprindelige lovgrundlag for Minkpuljen. På trods af, at det el-
lers udtrykkeligt fremgik som en forudsætning af den bagvedliggende politiske af-
tale af 25. januar 2021, at de relevante organisationer blev inddraget i udmøntnin-
gen af puljen.
Behovet for forlængelse af puljemidlerne skyldes således ikke
som løbende an-
ført fra organisationernes side
manglende behov og interesse for uddannelsesløft
og omstilling blandt de mange tusinde personer, der var beskæftiget i minkerhver-
vet ind til dets nedlukning i november 2020. Men derimod det beklagelige faktum,
at ordningen ikke kommer til at fungere efter hensigten under de nuværende regler,
herunder navnlig den forvaltningsmodel, man valgte. Dvs. med kommuner og job-
centre som forvaltende enheder, frem for den enkle, enstrengede og centrale admi-
nistration, som både Kopenhagen Fur/Danske Minkavlere og 3F Industri Vesteg-
nen har opfordret til.
Kopenhagen Fur/Danske Minkavlere skriver endvidere, at alene det forhold, at der
kun kan opnås kommunalt uddannelsestilsagn fra de objektivt berettigede ansøgere
i kommuner, der faktisk har hjemsøgt midlerne fra STAR, er indlysende diskvalifi-
cerende for ordningens fulde anvendelighed. Ansøgernes muligheder afhænger så-
ledes helt basalt af, at kommunernes overhovedet har søgt om at få tildelt midler
fra Minkpuljen til at dække det lokale behov. Dette er en grundlæggende og tilba-
gevendende problemstilling, som beklageligvis fortsat ikke er forbedret. Og som
der med det foreliggende ændringsforslag heller ikke er udsigt til at få rettet op på i
nødvendigt omfang. Et konkret og aktuelt eksempel fra Københavns kommune un-
derstreger, at selv fuldt berettigede ansøgere til Minkpuljen afvises alene på grund
af manglende, hjemsøgte midler.
Der er desværre talrige konkrete eksempler på tidligere medarbejdere og ejere af
minkvirksomheder, hvis ansøgning er afvist eller besværliggjort på grund af regel-
sættet. Kopenhagen Fur/Danske Minkavlere har kendskab til disse via henvendel-
ser fra en række konkrete ansøgere, der er strandet i den kommunale sagsbehand-
ling og som efter langstrakte og ofte mangelfulde forløb helt har opgivet at bruge
Minkpuljen. På trods af det forhold, at de netop på forhånd via deres tidligere be-
skæftigelse i erhvervet, burde have adgang til den.
Kopenhagen Fur/Danske Minkavlere skriver også, at man afslutningsvis skal pege
på det gode eksempel på, hvorledes en omstillingspulje til minkerhvervet faktisk er
blevet formålstjenligt og effektivt grebet an. Det er sket i regi af Erhvervsministe-
riet, hvor minkerhvervet blev inddraget i reglernes udmøntning og rammesætning
allerede under disses tilblivelse
og altså dermed i overensstemmelse med den po-
litiske aftale af 25. januar 2021. Det drejer sig om den anden politisk aftalte pulje
til omstilling til ny selvstændig virksomhed for de forhenværende minkavlere og
følgeerhverv. Den såkaldte Omstillingspulje. Den blev forankret hos Erhvervshus
Midtjylland og lovgivningsmæssigt tilpasset, så den matchede ansøgernes ekstraor-
dinære situation og vilkår. Resultatet er, at denne pulje har fungeret efter hensigten.
Der har været stor søgning fra målgruppen, og efter to, centrale udbudsrunder er
samtlige puljemidler fordelt og arbejdet med de nye virksomheder allerede godt i
3
L 110 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovforslag, ligestillingsnotat, høringsnotat og høringssvar
2692759_0004.png
gang. Det er netop en sådan enstrenget forvaltningsmodel, Kopenhagen Fur/Dan-
ske Minkavlere har foreslået anvendt til udmøntning af den tilsvarende mink-ud-
dannelsespulje. Indtil videre dog uden held.
Kopenhagen Fur/Danske Minkavlere skriver endelig, at man således afslutningsvist
på ny opfordrer til, at Minkpuljen overføres til en central enhed, hvor få medarbej-
dere med godt kendskab til puljen effektivt kan håndtere ansøgningerne fra mål-
gruppen. Og at man naturligvis fortsat til rådighed for drøftelse af disse forhold i
håbet om, at det må føre til de ønskede ændringer. I modsat fald er det beklagelig-
vis deres opfattelse, at puljen ikke kommer til at blive brugt efter sit formål og af
den personkreds, den er tiltænkt. For uddybning af ovennævnte bemærkninger og
forslag til ændringer henviser Kopenhagen Fur/Danske Minkavlere i det hele til de-
res tidligere fremsendte høringssvar og henvendelser vedr. Minkpuljen, som man
vedlagde høringssvaret.
Kommentar:
Beskæftigelsesministeriet skal bemærke, at forslaget fra Kopenhagen Fur/Danske
Minkavlere vil medføre, at retten til tilbud om uddannelse for ledige under puljen
får en helt anden administration end andre uddannelsesordninger, og at det er den
lediges jobcenter (bopælskommunen), der ellers har kontakt med og giver den le-
dige indsatser
fx hjælp til jobsøgning, befordringsgodtgørelse m.v.
Det er derfor Beskæftigelsesministeriets opfattelse, at det fortsat bør være den ledi-
ges jobcenter (bopælskommunen), der giver tilbud om uddannelse under puljen af
hensyn til borgeren. Indsatsen har fra sin begyndelse været målrettet ledige, hvilket
aftalepartierne har ønsket at fortsætte. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutte-
ring (STAR) under Beskæftigelsesministeriet har sammen med Kopenhagen Fur
drøftet målgruppen og særligt minkavlere samt ejere af følgeerhvervs ret til uddan-
nelse gennem puljen, og hvordan de kan få hjælp gennem puljen uden, at det kan
anses som ulovlig statsstøtte. Det har resulteret i en række Q/A offentliggjort på
STAR’s hjemmeside,
som vejleder om, hvornår minkavlere og ejere af følgeerhverv
kan være i målgruppen for puljen.
STAR har via de 3 Arbejdsmarkedskontorer Midt Nord, Syd og Øst haft en løbende
dialog i 2022 med jobcentrene i de kommuner, hvor der bor berørte minkavlere og
medarbejdere.
Arbejdsmarkedskontor Øst har desuden særskilt informere bopælskommunerne for
Kopenhagen Furs medarbejdere med henblik på at sikre, at der er viden og vejled-
ningskompetence i forhold til uddannelsesmulighederne for de medarbejdere, der
måtte blive opsagt. Denne indsats ligger i forlængelse af den kommunikation og
understøttelse, der allerede blev givet til jobcentrene i 2021. Indsatsen bestod af in-
formationsmøder for kommunerne samt informationsmateriale i form af breve og
en pjece. Arbejdsmarkedskontorerne har også løbende haft kontakt med, vejledt og
opfordret jobcentrene til at søge puljen, hvis ledige fra mink- eller følgeerhvervet
henvender sig med uddannelsesønsker via puljen.
4
L 110 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovforslag, ligestillingsnotat, høringsnotat og høringssvar
Det er på den baggrund
STAR’s
og arbejdsmarkedskontorernes opfattelse, at der i
jobcentrene/kommunerne er tilstrækkeligt kendskab til puljen, og at jobcen-
trene/kommunerne ved, hvordan de skal søge om puljemidler og ved, at de til en-
hver tid kan få vejledning og hjælp hos arbejdsmarkedskontorerne i sager om ud-
dannelse under puljen.
Herudover er det STAR’s opfattelse at de
øvrige opkvalifi-
ceringsmuligheder, samt den høje beskæftigelse har mindsket efterspørgslen på ud-
dannelse gennem puljen for personerne i målgruppen.
STAR har endvidere løbende holdt møder i 2022 med Kopenhagen Fur og Land-
brug & Fødevarer F.m.b.A., hvor STAR bl.a. har tilkendegivet, at hvis Kopenhagen
Fur får kendskab til jobcentre, hvor ledige fra mink- eller følgeerhverv bliver af-
vist, kan Kopenhagen Fur kontakte STAR herom, hvorefter
STAR’s arbejdsmar-
kedskontorer vil kontakter de relevante jobcentre med henblik på, at vejlede dem
om puljen, således at de kan få søgt midler fra puljen, så ledige fra mink- eller føl-
geerhvervet, som har ret til uddannelse mv. under puljen, kan bruge deres ret.
Særligt i forhold til Københavns Kommune kan det oplyses, at STAR d. 27. juni har
afgivet et tilsagn til Københavns Kommune på 200.000, så borgere derfra også kan
modtage tilbud om uddannelse gennem puljen.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.
Puljens oprindelige bevilling på 50 mio. kr.
Kopenhagen Fur skriver i deres supplerende høringssvar d. 21. marts 2023, at de
anser det som en selvfølgelighed, at puljen forlænges indtil det oprindeligt afsatte
beløb på 50 mio. kr. er opbrugt.
Kommentar:
Beskæftigelsesministeriet bemærker, at de 50 mio. kr. var afsat til puljen i 2021, og
det umiddelbart ikke er muligt at anvende et mindreforbrug i 2021 til aktiviteter i
efterfølgende år. Aftalepartierne besluttede dog ifm., at de forlængede puljen til
2022, at overføre 15 mio. kr. fra bevillingen i 2021 til 2022. Det er således ikke de
50 mio. kr. fra 2021, som finansierer puljen i 2023, men derimod 10 mio. kr. fra
anden delaftale af nytænkning af beskæftigelsesindsatsen. Hvis puljen skal forlæn-
ges yderligere, skal der findes politisk flertal og ny finansiering for hvert år.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.
5