Det næste punkt på dagsordenen er:

15) 1. behandling af lovforslag nr. L 110:

Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. (Genindførelse af ret til uddannelse for personer, der har arbejdet i minkerhvervet eller følgeerhverv, inden for en pulje i 2023).

Af beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen).

(Fremsættelse 19.04.2023).

Beskæftigelsesministeren er endnu ikke i salen, så vi udsætter lige mødet i 5 minutter. Nej, nu kommer beskæftigelsesministeren, og der er ingen, der er gået, så vi kan godt gå i gang med det samme.

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører er hr. Jens Joel fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det, formand. I dag behandler vi et lovforslag, som genindfører ret til uddannelse for mennesker, der har været beskæftiget i minkerhvervet. Det er ikke en ny ordning, det er en ordning, der er blevet lavet, efter at man lukkede ned for minkerhvervet i Danmark og også havde et politisk ønske om, bredt faktisk, at hjælpe de mennesker videre, som havde været ansat i minkerhvervet eller i følgeerhverv. Derfor var der den her ret til at få uddannelse fra en pulje i 2021, den var der også i 2022, og nu sørger vi så for, at den også kommer til at gælde i 2023, da der jo stadig væk kan være borgere, som endnu ikke har fundet ud af, hvordan de kommer videre i et nyt arbejdsliv.

Derfor er vi fra Socialdemokratiets side selvfølgelig glade for, at man har den her mulighed for at bevilge uddannelse til folk, der har brug for et sporskifte. Der er en lille justering i lovforslaget her i forhold til den ordning, der tidligere har været, nemlig at der lægges et prisloft, sådan at man ikke kan få eksorbitant dyrere uddannelser, men dog alligevel de uddannelser, der udbydes under Børne- og Undervisningsministeriet og under Uddannelses- og Forskningsministeriet, og også en række private kurser, eksempelvis i forhold til offshorebranchen. Så det er vores vurdering, at der med det her prisloft sikres både den rimelighed i, at flere kan få fra puljen, og samtidig, at man kan få den uddannelse, som vil være den mest relevante.

Vi støtter lovforslaget. Og da Moderaternes ordfører sidder i formandsstolen, har jeg lovet at hilse fra Moderaterne og sige, at de også støtter lovforslaget.

Der er en enkelt kommentar fra fru Victoria Velasquez fra Enhedslisten.

Tak for det, og tak til ordføreren for talen. I høringssvaret kan vi se, at der er en kritik af, at 3F, Kopenhagen Fur og Danske Minkavlere ikke er blevet inddraget, som de er blevet lovet, og vi kan også se, hvad for nogle konsekvenser det faktisk har haft, i forhold til hvor godt lovforslaget kunne være blevet. Så jeg vil høre, om ordføreren vil tage det med tilbage og altså gøre obs på, at det er vigtigt i den måde, vi arbejder på parlamentarisk, at vi sørger for at inddrage dem, der har erfaring med det i praksis, som har en indsigt, de rigtig gerne vil bruge, og som også vil hjælpe med at være opmærksom på det fremadrettet, når lovarbejdet skal udmøntes.

Ordføreren.

Ja, det er klart. Jeg er jo enig med spørgeren i, at det er vigtigt at have den dialog, også med de berørte parter. Men en af de ting, som man har rejst, har været den her diskussion om, hvorvidt der skulle være én indgang til den her pulje, eller om den skulle være ude i kommunerne. Og der er det vores vurdering, at når kommunerne har resten af beskæftigelsesindsatsen og man derfra hjælper borgerne videre, uanset hvor i landet de bor, så giver det mening, at det også er derfra, man kan bevilge til puljen. Der er der en konkret uenighed om, hvad vi synes er mest hensigtsmæssigt. Men jeg er da enig med fru Victoria Velasquez i, at det altid er godt at have dialogen med dem, det handler om, og nogle af dem, der kender virkeligheden.

Spørgeren.

Jeg håber ikke, at det er den uenighed, der har gjort, at man ikke har inddraget dem, for der stod jo eksplicit, at man ville gøre det. Og jeg tænker, at vi faktisk har andre erfaringer, f.eks. Lindøværftet, og vi kunne nævne andre steder, hvor det at inddrage f.eks. a-kasserne – som har mulighed for at kunne sige: Vi benytter os af nogle af de uddannelsesmidler, der er – kan gøre det meget mere fleksibelt, end hvis det kun er igennem kommunen, at indgangen skal være. For det kan jo betyde, at du har med én at gøre, som egentlig retmæssigt burde have adgang til de her penge, men at kommunen ikke har søgt om dem og derfor ikke får adgang til dem. Det er et problem.

Ordføreren.

Man skal bestemt ikke høre mit svar på det tidligere spørgsmål som en desavouering af, hvilken gevinst det er at inddrage parterne og samtale om det. Det var udelukkende for at tage et af de kritikpunkter, der har været, og hvor vi nok ser lidt forskelligt på, hvad der er den mest hensigtsmæssige indretning. Men det ændrer jo ikke på, at man alligevel sagtens kan inddrage og diskutere med parterne.

Tak til ordføreren. Den næste på talerstolen er fru Eva Kjer Hansen som ordfører for Venstre.

Det var jo på alle måder dybt beklageligt, da minkerhvervet blev nedlagt og rigtig mange hårdtarbejdende danskere mistede deres levegrundlag, og derfor er det rigtig godt, at vi nu taler sammen om, hvilke muligheder vi kan give folk, og hvordan vi bedst kan hjælpe og skabe de bedste forudsætninger for, at folk kan komme videre i deres arbejdsliv. Vi har haft ordningen med mulighed for uddannelse tidligere, og det gælder jo både dem, der har været selvstændige, dem, der har været lønmodtagere, og de medarbejdende ægtefæller. Der stilles ikke krav, i forhold til hvor lang tid arbejdsindsatsen har varet eller hvor omfattende den har været. Hvis man har været tilknyttet minkerhvervet, skal man have mulighed for at få hjælp til at komme videre med ny uddannelse.

Det er rigtig godt, men som sagt er det også en forlængelse af en ordning, som vi har haft tidligere, og derfor synes jeg, det er fuldt ud relevant, når Enhedslistens ordfører netop adresserer inddragelse af erhvervet selv eller andre aktører, for noget af det, der nok er rigtig vigtigt i den her situation, er, at man bliver oplyst om de her muligheder, altså at det bliver mere kendt ude blandt dem, der er blevet ramt af lukningen af erhvervet, at den her mulighed faktisk er gældende.

Den socialdemokratiske ordfører nævnte også, at vi som led i forlængelse af ordningen sætter et loft over, hvor dyre uddannelsestilbuddene må være, men det er jo så en foranstaltning, der skal ses, i forhold til at der også skal være rimelighed i, hvad det er for nogle uddannelser, man kan tage. Men ellers er der jo bortset fra loftet frit slag i forhold til at se på, hvad det er, der kan give de bedste rammer og de bedste vilkår for, at man komme videre i sit arbejdsliv.

Så vi er i Venstre rigtig glade for, at vi får forlænget den her ordning. Vi håber, at mange af de berørte fra minkerhvervet vil tage imod den her mulighed, og her er det netop vigtigt, at vi sørger for, at der også bliver oplyst om det, og jeg er glad for, at vi også kompenserer kommunerne for de omkostninger, de måtte have i forbindelse med deres indsats for at hjælpe det her i gang. Tak for ordet.

Der er et spørgsmål fra fru Sólbjørg Jakobsen fra Liberal Alliance.

Tak for det, og tak til ordføreren for talen. Det er dejligt, at vi får kigget på, hvordan vi kan hjælpe dem, som er blevet ramt af den her minkskandale, videre. Men før valget var der jo ingen tvivl om, at vi også gerne ville have stillet dem, der havde ansvaret, til ansvar, og det var Venstre også stor tilhænger af. Jeg kan forstå, at Venstre har trukket sin støtte til at lave en advokatundersøgelse af sagen, så vi kun kan hjælpe dem videre, men ikke kan hjælpe dem med en afklaring af, hvem der har ansvaret. Kan vælgerne bare skyde en hvid pind efter det? Kommer det ikke til at ske? Kommer Venstre aldrig til at ville undersøge ansvaret i den her sag?

Ordføreren.

Jeg kan godt forstå, at min gode kollega fra Liberal Alliance falder for fristelsen til at rejse en mere generel debat om minkerhvervet og lukningen og de efterfølgende konsekvenser af det. Men jeg vil koncentrere mig om det lovforslag, vi behandler i dag, nemlig muligheden for nu at genindføre uddannelsestilbud til de berørte for at give dem de bedst mulige rammer for at komme videre i deres arbejdsliv. Jeg synes, det er positivt, at vi på den måde rækker ud og giver en håndsrækning til forhåbentlig at kunne blive omskolet til noget andet. Det har så ikke noget at gøre med den øvrige diskussion af, hvad der ellers skal være af opfølgning på lukningen af erhvervet.

Spørgeren.

Jeg tror, at dem, vi vil hjælpe her med det lovforslag, vi behandler i dag, vil være uenige – i hvert fald mange af dem. Det handler ikke kun om at komme videre i arbejdslivet, det handler også om at få en afklaring af det forløb, der har været. Er der ingen chance for, at Venstre vender tilbage til løftet om at få undersøgt den her sag til bunds?

Ordføreren.

Ordføreren får mig simpelt hen ikke til at kommentere på den diskussion i dag. Jeg forstår til fulde behovet for at have den diskussion i anden sammenhæng, men her forholder vi os til muligheden for at række ud og give et uddannelsestilbud til de berørte, så de kan komme videre i deres arbejdsliv, og jeg forventer, at der vil være bred enighed om, at vi skal give de muligheder og derfor forlænge den ordning, som vi allerede kender.

Tak til ordføreren. Den næste på talerstolen er hr. Karsten Hønge fra Socialistisk Folkeparti.

Når staten lukker et erhverv, ja, så er staten også forpligtet til at række en hjælpende hånd til de mennesker, som arbejder i erhvervet, så det kommer dem til så lidt skade som muligt. Derfor er det et vigtigt tiltag, at vi forlænger indsatsen for at hjælpe de mennesker videre i arbejdslivet, der er blevet ramt som følge af den helt berettigede lukning af minkerhvervet.

Tiltaget her kan så i øvrigt tjene til inspiration, selvfølgelig overhovedet ikke sådan en til en, for, hvordan vi fremover kan hjælpe de mennesker, som oplever, at deres erhverv forsvinder, både selvfølgelig når det sker som følge af politiske beslutninger, men jo faktisk også i tilfælde, hvor beslutningen kommer fra virksomhederne med store konsekvenser for lokalsamfundet. Sidst har vi jo set, at 700 kortuddannede bliver arbejdsløse i Nordjylland, fordi et slagteri lukker.

SF støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Den næste på talerstolen er fru Lise Bech, Danmarksdemokraterne.

Tak, formand. Som det er blevet sagt, drejer det her forslag sig om, at den tidligere ordning med ret til tilbud om uddannelse til personer, der har arbejdet i minkerhvervet eller følgeerhverv, bliver genindført. Det bliver inden for en pulje, der gælder fra den 1. juni til den 31. december i år. Uddannelsespuljen er på 10 mio. kr. Det er ikke særlig prangende, for man kan jo sige, at først var den på 50 mio. kr., så var den på 15 mio. kr., og nu er den på 10 mio. kr. Det er en pulje, der blev afsat, da den tidligere regering nedlagde et helt erhverv. Den pulje er bare blevet mindre og mindre. Det er meget trist, og især, når vi i høringssvarene kan læse, at de personer, den her pulje var øremærket til, forgæves har forsøgt at få adgang til den.

Danmarksdemokraterne støtter selvfølgelig forslaget, fordi forslaget understøtter branchens ønske om en forlængelse af den uddannelsespulje for personer, der har været beskæftiget i minkerhvervet eller følgeerhverv. Vi mener dog, at vi i udvalgsbehandlingen skal se nøjere på de her høringssvar fra Kopenhagen Fur og Danske Minkavlere, som indikerer, at der er brug for at se på, om puljens midler skal administreres anderledes. Konkret nævnes det jo, som jeg tidligere sagde, at flere, der tidligere har været beskæftiget i branchen, forgæves har søgt puljens midler.

Og så er jeg bare nødt til at sige, at uanset hvordan vi vender og drejer det, stod vi ikke her i dag og skulle behandle det her lovforslag, hvis ikke den daværende og nuværende statsminister og dem, der står bag hende, var gået i panik, overreagerede, lukkede syv nordjyske kommuner og – endnu værre – udryddede et helt erhverv i mange lokalsamfund, hvor minkerhvervet var det vigtigste erhverv, hvor mange familier blev ødelagt og i dag, 2½ år senere, hvor rigtig mange ikke kan komme videre, før de har fået en endelig nedlukningserstatning. Vi taler om en regering, der brød grundloven, hvor stort set alle mink var udryddet, da lovhjemmelen kom på plads lige inden juleferien i 2020. Alligevel får vi nu at vide, at ingen har ansvaret for, at alle mink blev slået ned.

Der er altså noget, der ikke hænger sammen. Men det her lovforslag, L 110, kan være med til, at tidligere beskæftigede i minkerhvervet eller følgeerhverv kan uddanne sig til andre erhverv, og som jeg sagde tidligere, støtter Danmarksdemokraterne forslaget og ser frem til udvalgsbehandlingen. Tak.

Tak til ordføreren. Den næste på talerstolen er fru Sólbjørg Jakobsen, Liberal Alliance.

Tak for ordet. Den 4. november 2020 gik statsministeren på landsdækkende tv og gav en ulovlig ordre: Alle mink i Danmark skulle aflives. Minksagen er formentlig den største politiske skandale i nyere danmarkshistorie. Der er begået massive svigt i toppen af systemet, omend ansvaret lader til at være svært at placere, og konsekvenserne må siges at have været for få og for små. Derimod har konsekvenserne været enorme for minkavlerne, der pludselig har skullet opgive hele deres livsværk, samt de personer, der har arbejdet i følgeerhverv. Derfor giver det også mening, at vi hjælper dem, som er ramt af ordren om praktisk talt at nedlægge et helt erhverv.

Hjælpen råder på ingen måde bod på den psykisk og økonomisk svære tid, som minkavlerne, minkavlernes familier og de ansatte i erhvervene har måttet gennemgå, men det er et plaster på såret. Derfor støttede Liberal Alliance det oprindelige forslag og støtter selvfølgelig også dette forslag.

Minkskandalen må aldrig gå i glemmebogen. Den minder os om, at vores retsstat er skrøbelig. Den daværende regering brød loven ved uden lovhjemmel at sætte minkavlerne en tempobonus i udsigt, og ordren blev fastholdt, selv efter regeringen erkendte at have brudt loven. Politiet og forsvaret rykkede ud på privat grund og pressede minkavlerne til at aflive mink, selv om det på det tidspunkt var almen viden, at der ikke var lovhjemmel. Jeg kunne blive ved.

Det er ingen overraskelse, at denne sag i høj grad har bidraget til, at danskernes tillid til politikerne er faldet. Jeg forstår dem godt. Derfor ærgrer det mig også gevaldigt på vores retsstats vegne, at både Venstre og Moderaterne, efter de kom i regering med Socialdemokratiet, pludselig ikke støttede op om en advokatvurdering af minksagen.

I dag behandler vi hverken ansvaret for skandalen eller konsekvenserne for de ansvarlige. Det bedste, vi kan gøre, så længe Venstre og Moderaterne frivilligt har valgt at holde hånden over de formentlig ansvarlige, er at hjælpe de hårdt ramte med at komme videre. Jeg lever dog stadig i håbet om, at Venstre og Moderaterne igen kommer på bedre tanker.

Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er fru Helle Bonnesen fra Det Konservative Folkeparti.

Sagen om mink, minkskandalen, et erhverv, der blev smadret, en familiegenerations livsværk, der blev smadret – historien kommer til at leve længe, og den lever i dag her i salen, hvor vi nu mere eller mindre indirekte er tilbage ved den.

Oprindelig udspringer dagens forslag af en aftale fra 2021, hvor man i samme sammenhæng satte 18,8 mia. kr. af til en kompensationsaftale for minkerhvervet – 18,8 mia. kr., ca. 2.500 kr. pr. dansker. Tænk, hvor mange helligdage, der ligger i det forslag. Dengang stod Konservative som et ud af flere partier uden for aftalen, bl.a. fordi vi mente, at beløbet godt kunne have været lavere, hvis man havde lavet det mere attraktivt for avlerne at genoptage minkavlen efter corona, i stedet for at fokusere så meget på at lukke det helt og med en kæmpe erstatning samtidig. Ja, andre partier, som stemte for, erkendte, at det for mange helt klart ville være bedst bare at sige farvel.

Beslutningen om de 18,8 mia. kr. ligger nu bag os, men det betyder imidlertid ikke, at vi i Konservative ikke har sympati for og vil hjælpe de personer, som har arbejdet i minkerhvervet eller i et følgeerhverv, og som nu står i en situation, hvor en ret til efteruddannelse kan betyde en erhvervsmæssig fremtid. 10 mio. kr. er der den her gang afsat – et noget mere mindeligt beløb.

Men når man læser høringssvarene giver det anledning til et par spørgsmål, for nogle hævder, at den oprindelige pulje tidsmæssigt var sat for tidligt, i forhold til hvad der var et naturligt forløb, og andre hævder, at det var for besværligt at søge, og det er et ret centralt spørgsmål, som jeg håber vi som udvalg kan komme til at kigge nærmere på i udvalgsarbejdet.

Med disse spørgsmål i mente lægger vi os selvfølgelig i slipstrømmen af de andre og støtter fremtiden for de her mennesker og støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er fru Victoria Velasquez fra Enhedslisten.

Vores indstilling til L 110 er positiv. Det handler om en genindførelse af ret til uddannelse for personer, der har arbejdet i minkerhvervet eller følgeerhverv, inden for en pulje i 2023. Vi vil dog gerne fremhæve, som det også fremgår af høringsnotatet, og bemærke, at det er kritisabelt, at der blev lovet en inddragelse af 3F, Kopenhagen Fur og Danske Minkavlere, som er hovedorganisationer for hovedparten af de beskæftigede i branchen. De blev lovet at blive inddraget i det oprindelige grundlag, men det blev de ikke, og det er der jo flere årsager til er noget skidt. For det første er det, fordi man skal holde, hvad man lover, og for det andet er det også, fordi en inddragelse kan være med til at gøre, at den beslutning, man træffer, bliver bedre, men også, at udmøntningen bliver det.

Jeg er f.eks. enig i den kritik, der handler om, at det er dårligt, at det er isoleret til kun at være kommunerne, som bestemmer, hvorvidt man som berørt har mulighed for at kunne få adgang til det, der egentlig er ens retmæssige uddannelsesmidler. Det burde være mere åbent. Vi burde lære mere af de erfaringer, der har været fra tidligere, hvor f.eks. a-kasser også kan blive inddraget i udmøntningen af uddannelsesmidlerne eller andre initiativer.

Ellers er der selvfølgelig kun at sige, at det skal de ansatte have mulighed for. De skal have ekstraordinære uddannelsesmuligheder og kunne opkvalificere sig, sådan at de også har en fremtid, og en fremtid i andre erhverv. Det har vi været stærke fortalere for i hele forløbet, og jeg synes, at en af de løsninger, der ligger her, giver mening, til trods for den kritik, jeg er kommet med, og derfor støtter vi selvfølgelig op om det. Og noget af det, som også er vigtigt, er, at målgruppen er defineret så bredt, som den er, og at der ikke er de sædvanlige snubletråde, som vi jo ellers ser er kendetegnende inden for uddannelsesområdet og ikke mindst inden for beskæftigelsesområdet.

Vi håber, at der er flere, som vil gøre brug af muligheden. Det at få væltet rundt på hele sin hverdag er svært, og det kan også være svært at finde en ny mening i sin hverdag og i sit liv, og det er også derfor, og det adresserede vi også sidste gang, ligesom bl.a. 3F, at vi egentlig burde have gjort det sådan, at puljen havde varet længere, for det kan altså også tage noget tid. Men derfor synes vi, det er positivt, at vi forlænger puljen nu, og vi håber også, at det kan give mulighed for, at man måske kan se en fremtid inden for grøn omstilling eller andre steder, hvor der virkelig er brug for det i vores samfund.

Derudover håber jeg også, at det, at man får nogle uddannelsesmuligheder, som er uden for de sædvanlige karensperioder, aktivering, økonomiske indsnævringer osv., giver dem, som er berørte, et stærkere afsæt i jobjagten og giver dem et bedre manøvrerum end det beskæftigelsessystem, vi jo ellers kender i dag, med alle dets begrænsninger og direkte skadelige virkninger ellers ville have.

Det tror jeg er det, jeg vil sige. Trods kritikken støtter vi selvfølgelig lovforslaget. Tak.

Tak til ordføreren, og velkommen tilbage. Næste taler er fru Katrine Robsøe fra Radikale Venstre.

Tak for det. Lovforslaget her handler jo simpelt hen om, at vi gerne vil sikre, at dem, der er blevet ledige i minkerhvervet og følgeerhverv, rent faktisk kan få adgang til uddannelse, så man kan få lov til at komme videre. Og lad os ikke trække spændingen. Det støtter Radikale Venstre.

Tak til ordføreren. Så er det fru Mette Thiesen fra Dansk Folkeparti.

Tak for det. I Dansk Folkeparti støtter vi selvfølgelig det her forslag. Det er jo kun ret og rimeligt, at de mennesker, som er kommet i klemme på grund af den ulovlige ordre, som blev givet, da den tidligere regering lukkede et helt erhverv, også bliver hjulpet godt videre. Der har retmæssigt være kritik heroppe fra talerstolen af den tidligere regerings ulovlige ordre. Det er, som det skal være. Det var utilstedeligt, det var en skandale, det er fortsat en skandale, og generelt set har vi da også stadig en forhåbning om, at man også i en eller anden grad får retfærdighed på det område på et tidspunkt. Men det er der jo desværre ikke politisk flertal for.

Uddannelse er vigtigt, hvis vi skal hjælpe de her mennesker godt videre. Og grunden til, at vi nu står her og skal lave endnu en forlængelse af retten til uddannelse for de her personer, som har arbejdet i minkerhvervet eller følgeerhvervene, er, at man er blevet opmærksom på, at en del af dem fra erhvervet først bliver ledige i 2023 og derfor ikke ville kunne få ret til uddannelse under den her pulje. I Dansk Folkeparti er vi sådan set også klar til at forlænge puljen yderligere, hvis behovet skulle være der. Det er helt centralt, at vi får hjulpet alle godt videre. Det her er mennesker, som blev knust, som kunne se deres livsværk synke i grus, og det er virkelig vigtigt, at vi som samfund holder hånden under dem.

Derfor er det også meget bekymrende, når man kan læse, at Kopenhagen Fur bl.a. peger på, at en lang række tidligere beskæftigede forgæves har forsøgt at få adgang til den uddannelsespulje, der er øremærket til netop dem, og i øvrigt er der de kritikpunkter, som meget ret og rimeligt også kom fra nogle af de tidligere ordførere, i forhold til at de heller ikke er blevet hørt. Og det håber jeg selvfølgelig at ministeren vil tage meget alvorligt og tage initiativ til at få rettet op på. Det medvirker vi i Dansk Folkeparti i hvert fald meget gerne til.

Det er jo min gode kollega Nick Zimmermann, som kommer til at tage sig af det her i udvalgsbehandlingen, men jeg håber også – og det kunne jeg også høre fra mange af de andre tidligere ordførere, der var på – at det her er noget, som vil blive behandlet videre i udvalget. Men som sagt støtter vi i Dansk Folkeparti det her forslag.

Tak til ordføreren. Så er det beskæftigelsesministeren.

Tak for det, formand, og tak til ordførerne for behandlingen. I maj 2021 gav vi ledige fra minkerhvervet og følgeerhvervene ret til uddannelse i den resterende del af året. Så forlængede vi det og gjorde det samme i hele 2022, og med det her forslag lægger vi op til også at give retten til uddannelse i 2023. Det er fornuftigt at forlænge hjælpen til tidligere minkavlere, lønmodtagere, selvstændige og medhjælpende ægtefæller i minkerhvervet og i følgeerhverv, som er blevet ledige.

Med retten til uddannelse sikrer vi, at de berørte ledige nemt og hurtigt kan starte på en uddannelse, og samtidig får kommunerne dækket 100 pct. af omkostningerne ved uddannelsen fra puljen. Det forslag dækker jo over, at vi ønsker at give de ledige fra minkerhvervet og følgeerhvervene de bedst mulige kort på hånden til at foretage et brancheskift eller til at tage skridtet fra ufaglært til faglært. Derfor er jeg glad for, at vi med lovforslaget kan gøre det nemmere for de berørte at komme godt videre i andre brancher, hvor de kan drage nytte af og bygge videre på de kompetencer, de har med sig.

Jeg ser frem til den videre behandling af forslaget. Tak for ordet.

Tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så dermed er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.