Udvalget vedrørende forslag til lov om ændring af lov om forsøg med et socialt frikort 2022-23 (2. samling)
L 11 Bilag 7
Offentligt
Til lovforslag nr.
L 11
Folketinget 2022-23 (2. samling)
Betænkning afgivet af Udvalget vedrørende forslag til lov om ændring af lov om forsøg med et socialt frikort den 21.
december 2022
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om forsøg med et socialt frikort
(Forlængelse af forsøg med et socialt frikort og indførelse af kontrol med sociale frikort)
[af social- og boligministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil)]
1. Dispensation fra Folketingets forretningsorden
Udvalget
indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen
i Folketingets Forretningsordens § 8 a, stk. 2, om, at der
skal gå 2 dage fra offentliggørelsen af betænkningen, til
lovforslaget kommer til 2. behandling.
Udvalget
indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen
i Folketingets Forretningsordens § 13, stk. 1, om, at der
skal gå 30 dage fra lovforslagets fremsættelse, til det kan
vedtages ved 3. behandling.
Udvalget
indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen
i Folketingets Forretningsordens § 13, stk. 1, således at 3.
behandling kan finde sted tidligere end 2 dage efter 2. be-
handling.
2. Indstillinger
Udvalget
indstiller lovforslaget til
vedtagelse uændret.
Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin-
gen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Dansk Folkeparti
Dansk Folkepartis medlem af udvalget bemærker, at det
sociale frikorts intention er at forsøge at afhjælpe nogle af
de udfordringer, socialt udsatte borgere oplever, når de har
overskud til at tjene deres egne penge, men ikke samtidig
kan gøre det på helt normale vilkår. Derfor er det helt
grundlæggende en god ordning, som Dansk Folkeparti kan
støtte. Dog ønsker Dansk Folkeparti allerhelst, at ordningen
udelukkende tilgodeser danske statsborgere – og ikke også
de udlændinge, der opholder sig i Danmark.
Dansk Folkeparti kan alligevel støtte lovforslaget, som i
første omgang forlænger forsøgsordningen, da den hjælper
socialt udsatte danskere, og Dansk Folkeparti ser frem til
efterfølgende videre forhandlinger om forbedringer af ord-
ningen og arbejdet med at gøre den permanent.
4. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget er en genfremsættelse af lovforslag nr. L
47, som blev fremsat den 6. oktober 2022 af den tidligere
regering, men som bortfaldt ved folketingsvalget den 1. no-
vember 2022.
Lovforslaget blev fremsat den 19. december 2022 og
var til 1. behandling den 20. december 2022. Lovforslaget
blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udvalget
vedrørende forslag til lov om ændring af lov om forsøg med
et socialt frikort.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høringssvar
Et udkast til det tidligere fremsatte lovforslag nr. L 47,
2022-23, 1. samling, har i perioden fra den 30. juni til den
18. august 2022 været sendt i høring hos centrale myndighe-
der og organisationer på området.
Den 19. december 2022 sendte social- og boligministeren
høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.
AX028226