Udvalget vedrørende forslag til lov om ændring af lov om forsøg med et socialt frikort 2022-23 (2. samling)
L 11 Bilag 2
Offentligt
2640886_0001.png
Att.: Social- og Ældreministeriet
[email protected]
Dato: 17. August 2022.
,
Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af lov om forsøg med et socialt frikort
Mændenes Hjem, Reden og Brugernes Akademi takker for muligheden for at bidrage med vores svar på
høring over forslaget til forlængelse af forsøgsordningen med det sociale frikort.
Forlængelse af loven
Der er et enormt potentiale i det sociale frikort, og vi hilser i høj grad forlængelsen af loven i 2023-2024
velkommen, således at den ikke ophører med udgangen af 2022.
Via projektet
Socialt Frikort Vesterbro (SFV)
har Mændenes Hjem, Reden og Brugernes Akademi kun
erfaringer, der underbygger den positive værdi i lov om det sociale frikort. SFV er støttet af Velux Fonden,
og projektet har siden 2019 arbejdet fokuseret og systematisk med at udvikle og afprøve praksisnære
metoder til at skabe varige ‘frijobs’ via det sociale frikort - med bæredygtighed og stabilitet for øje.
Formålet med projektet er at bidrage til trivsel i hverdagen. Og samtidigt øge mulighederne for at deltage i
samfundets fællesskaber - for en gruppe mennesker, der lever meget udsatte liv, og for hvem der ingen
andre relevante beskæftigelsestiltag er. Desuden er formålet at bidrage til vidensdeling om praksisnære
erfaringer med det sociale frikort blandt kommuner og virksomheder. Dette med henblik på at øge
mulighederne for at udvikle nye og mere permanente jobmuligheder i et stadig nyt arbejdsfelt.
I projektperioden har 216 udsatte borgere fået det sociale frikort, og vi har skabt over 5500 enkeltstående
frijobs
(ét såkaldt ‘frijob’ er lig med alt fra en halv time til fem times arbejde à 100 kr. i timen).
Det er vores
klare anbefaling, at lov om socialt frikort bliver gjort permanent
og
kombineret med midler til en
praksisnær implementering, udvikling af frijobs m.v. En permanent lov vil i sig selv være befordrende for
vores arbejde med at få etableret samarbejdsaftaler omkring frijobs med hhv. kommuner og private
aktører. Støttetiltagene skal bidrage til at udvikle et samarbejde, og de rette arbejdsopgaver, som både
virksomheder, kommuner - og målgruppen ‘frijobberne’ kan få udbytte af.
Midler til praksisnær implementering
De resultater, som SFV har opnået siden maj 2019, ville ikke være nået uden fondsstøtten, samt den
økonomiske investering, som både Mændenes Hjem, Reden og Brugernes Akademi dagligt supplerer med i
form af frijobs inhouse. Fondsmidlerne har sikret, at projektteamet i SFV har kunnet sikre den praktiske
implementering, dvs. sagsbehandling og administration. Dertil jobskabelse af en bred vifte af forskellige
typer af frijobs samt følgeskab og relationsarbejdet, der støtter og fastholder målgruppen i at arbejde via
det sociale frikort.
1
 L 11 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
Den målgruppe som SFV arbejder med lever typisk meget udsatte liv med mange udfordringer, og hvis de
nogensinde har haft kontakt til det etablerede arbejdsmarked, kan det ligge mere end 30 år tilbage.
Hovedparten af de borgere, som vi har visiteret til - og som har arbejdet med det sociale frikort via
projektet, er svært stofafhængige og/eller sindslidende. For størstedelen vil det således ikke være realistisk
at tilgå frikortsarbejde, hvis de selvstændigt og aktivt skulle opsøge virksomheder. Størstedelen af vores
borgere har brug for støtte og følgeskab i velkendte relationer, for at få gavn af ordningen.
SFV anbefaler derfor dels en decentral visitationsmodel, som Ankestyrelsen også omtaler i deres evaluering
af det sociale frikort fra 2020, og dels en decentral og tværgående implementeringsmodel, hvor NGO’er,
virksomheder og målgruppen samarbejder. Et samarbejde der tilføres offentlige midler til den praksisnære
implementering og herunder den løbende administration, og den praktisk effektuering af de jobs, der
udvikles til borgere med det sociale frikort.
Vores erfaringer vidner om, at der er både motivation og interesse i private virksomheder i forhold til at
ansætte udsatte borgere på det sociale frikort. Men det kræver tid og investeringer at opdyrke et helt nyt
job-lag i virksomhederne, samt fastholde frijobberne i arbejde. Vi vurderer, at det er en afgørende
forudsætning, for udbredelsen af det sociale frikort i den enkelte kommune, at der tilføres midler til
civilsamfundsorganisationer og de sociale aktører, der er tættest på målgruppen. Den decentrale
visitationsmodel skal således også indeholde midler til den praksisnære implementering – herunder
sagsbehandling, administration, jobskabelse, følgeskab, relationsarbejde m.v.
Beløbsregulering
Det er positivt, at man med lovforslaget vil indføre en regulering af lovens beløbsgrænser efter
satsreguleringsprocenten. Det vil betyde, at personer med et socialt frikort kan tjene et par hundrede
kroner mere i 2024, end de kan i dag. Det er positivt, men frem for, at reguleringen skal ske med afsæt i
2023-niveau, så forekommer det mere hensigtsmæssigt at regulere med afsæt i 2019-niveauet, da loven
trådte i kraft. Havde man de seneste år reguleret beløbsgrænsen for indtjening efter
satsreguleringsprocenten, ville personer med et socialt frikort nu kunne tjene mere end 21.000 kr. om året.
Vi opfordrer til, at regulering sker med afsæt i 2019-niveau, og at reguleringen iværksættes allerede fra 1.
januar 2023.
Mulighed for en højere beløbsgrænse
Beløbsgrænsen på de 20.000 kr. er for nogle borgere med det sociale frikort i underkanten. Dette vil ikke
ændre sig synderligt med satsreguleringen. For disse borgere er frijobs en stabiliserende faktor i
tilværelsen. Frikortet har en afkriminaliserende effekt og giver følelsen af at skabe værdi og bidrage positivt
til fællesskabet og egen livsførelse. Men disse borgere har opbrugt deres frikort på 20.000 kr. efter
eksempelvis 6-9 måneder, og har således ikke mulighed for at arbejde i regi af det sociale frikort resten af
året. Det har store konsekvenser for deres trivsel og den selvopfattelse. Vi anbefaler derfor, at
beløbsgrænsen sættes op til 40.000 kr. Eller at det som minimum er muligt for den enkelte frijobber at
ansøge om en højere beløbsgrænse.
2
 L 11 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
Visitering/genvisitering for to år af gangen
I lovforslagets § 1, nr. 5 forslås det, at der indsættes et nyt § 2, stk. 4, om, at kommunalbestyrelsen i første
kvartal af 2023 og 2024 skal kontrollere, om borgerne, som kommunen har udstedt sociale frikort til, stadig
opfylder betingelserne for at få udstedt et socialt frikort.
Jf. SFV´s flerårige erfaringer og indgående arbejde med det sociale frikort vurderer vi, at det ikke er
hensigtsmæssigt, hvis en borger får deaktiveret sit sociale frikort, fordi vedkommende har haft en
enkeltstående positiv periode med en smule arbejde på ordinære vilkår, og måske har tjent grænsebeløbet
på 10.000 kr. Vi ved, at der er en risiko for, at vores målgruppe kan ’falde tilbage’, og kan miste sit ordinære
arbejde. I denne situation kan netop det sociale frikort afhjælpe en social deroute, og fortsat give borgeren
en tro på, at denne kan tilføre værdi til eget liv og samfundet ved at arbejde.
Vi opfordrer således til dels at lovforslaget ændres til, at borgere visiteres/genvisiteres til det sociale frikort
for en toårig periode. Det vil sige, at de borgere, der har fået udstedt et socialt frikort i løbet af
forsøgsperioden 2019-2022, bliver genvisiteret til perioden 2023-2024, såfremt at de opfylder
betingelserne under kommunens kontrol i første kvartal af 2023. De borgere der får udstedt et socialt
frikort i løbet af 2023 eller som bliver genvisiteret i 2023, vil således ikke indgå i kommunens kontrol i første
kvartal 2024.
Desuden opfordrer vi til, at der sker en tilføjelse til lovforslaget, om muligheden for at borgeren, der har
fået deaktiveret sit sociale frikort i forbindelse med kommunens kontrol, kan ansøge kommunen om at få
gen-aktiveret sit sociale frikort, hvis borgeren igen opfylder betingelserne for at få udstedt et socialt frikort
inden for samme år, hvor kortet blev deaktiveret.
’Frijobberne’ siger:
Som supplement til ovenstående svar, har vi herunder sammensat nogle enkeltstående uddrag af
frijobbernes hverdagserfaringer med frikortet i praksis. De sætter ord på den livgivende og kriminalitets-
reducerende betydning, at denne sociale beskæftigelsesmulighed bidrager med.
I en rundspørge angiver 100 procent af frijobberne, at de oplever øget trivsel og øget grad af livsmestring,
når de arbejder. Og også fra et fagligt synspunkt oplever vi mennesker, der sover bedre om natten, har øget
motivation til egenomsorg i form af fx sårpleje og behandling af skader og sygdomme og er bedre i stand til
at drømme om fremtiden. Vores erfaringer viser, at det er lettere at træffe gode valg for sig selv, når man
har noget at stå op til, og efter mange års nederlag pludselig oplever, at man også kan bidrage med noget.
“Man kommer som udgangspunkt ud af sin lejlighed og møder andre mennesker. Derudover hjælper
arbejdet på det sociale frikort med at mindske angst og depression, fordi det giver selvværd og mindsker
ensomheden. Man føler sig ikke helt så håbløs og uduelig, når man udretter noget.”
”..og
et stort plus er, at man er fri for at stjæle i butikkerne, fordi man har mulighed for at få penge på
lommen på anden vis. ”Mens man arbejder, har man også meget nemmere ved at holde sig fra stofferne.
De lokker ikke så meget, når der er noget at give sig til. Og kroppen slapper af på en anden måde efter en
dags arbejde.” Egentlig var de ekstra penge den største motivation, da vi startede med at arbejde på frikort,
men i den tid vi har været tilknyttet, har mange af os også trappet ned på sidemisbrug. Og det allerbedste:
3
 L 11 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
fået et netværk af mennesker. Vi ville alle ønske, at frijobs blev mere udbredt – både i København og andre
steder. Os og rigtig mange andre ønsker derfor en vedvarende og evig løsning omkring det sociale frikort.”
”Vi håber også, beløbsgrænsen bliver sat op, så man kan arbejde et par timer om ugen hver uge, uden at
løbe tør. Hvis beløbet eksempelvis kunne være 40.000 kr. årligt eller 50.000 kr., i stedet for de nuværende
20.000 kr., så kunne det række til, at man kunne tage forefaldende arbejde hele året ud. Det kunne også
være fedt, hvis flere virksomheder kunne være en del af det sociale frikort. Ellers har vi på mange måder
allerede fået ønskerne opfyldt. Vi arbejder i nogle virksomheder, der ved, at vi arbejder godt, og de kan
regne med os. Det betyder alt. Kort og godt, frikortet er et mirakel for os og dem ligesom os.”
[Mini, Christina, Line, René P., Camilla, Jamie, Murat og Anni, frijobbere under alias]
4
 L 11 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2640886_0005.png
Høringssvar
Dato 18. august 2022
Side 1 af 1
Høringssvar til lovforslag om ændring af lov om socialt frikort
Med lovforslaget foreslås det at forlænge forsøgsperioden for det sociale
frikort til 2023 og 2024, hvilket er finansieret af ssa-reserven. Samtidig
foreslås det at beløbs- og indtægtsgrænsen årligt reguleres med
satsreguleringsprocenten, således at værdien af ordningen ikke udhules
over tid. Og det foreslås, at kommunerne skal foretage en kontrol af alle
borgere, der er visiteret til socialt frikort.
Dansk Socialrådgiverforening mener, at det er positivt bliver forlænget
igen, idet det sociale frikort er en værdifuld social indsats, der har vist
gode resultater. Den bedste løsning ville imidlertid være at indgå en bred
aftale i Folketinget om at permanentgøre det sociale frikort, da det én gang
for alle vil udrydde enhver tvivl om ordningens fremtid.
Dansk Socialrådgiverforening bakker op om den foreslåede regulering af
indtægts- og beløbsgrænsen, og mener at der bør reguleres fra 2019 og
frem.
Dansk Socialrådgiverforening vurderer ikke, at det er formålstjenstligt at
bruge ressourcer på en kontrol af, om de 7500 borgere i 2023 og 9000
borgere i 2024, der er visiteret til socialt frikort, nu stadig er i målgruppen.
For det første vil de fleste formentlig stadig være i målgruppen, for det
andet er der stadig tale om en midlertidig ordning, og det virker mere
relevant at tage stilling til spørgsmålet om opfølgning i forbindelse med en
permanentgørelse. For det tredje er situationen i kommunerne, at der ikke
er nok tid til at varetage sagsbehandlingen for sårbare borgere, og
ressourcerne kunne derfor bruges mere meningsfuldt på fx at afklare og
rehabilitere syge og udsatte på kontanthjælpsydelser.
Mads Bilstrup
Formand, Dansk Socialrådgiverforening
 L 11 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2640886_0006.png
Sarah Maria Brandt
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
[email protected]
5. juli 2022 09:21
Sarah Maria Brandt
Re: Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om forsøg med et socialt
frikort (SM Id nr.: 589901)
Til rette vedkommende
Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD) takker for
muligheden for at afgive høringssvar. FSD støtter forslaget, og har ikke yderligere bemærkninger.
Mvh
Amra Muratovic
FSD Sekretariatet
Sarah Maria Brandt skrev den 30.06.2022 14:06:
Til de på vedlagte høringsliste anførte høringsparter
 
Se vedlagte høringsbrev vedr. høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om forsøg 
med et socialt frikort.
 
Høringen fremgår desuden på høringsportalen: 
https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/66609
 
Frist for høringssvar er torsdag den 18. august 2022.
 
De bedste hilsner
Sarah Maria Brandt
Fuldmægtig
Kontor for Mål, Data & Incitamenter
Mobil: 41 85 13 90
Mail: [email protected]
Social- og Ældreministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Tlf. 33 92 93 00
1
 L 11 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2640886_0007.png
www.sm.dk
2
 L 11 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2640886_0008.png
The Street Lawyers
Att. Social- og Ældreministeriet
Email:
[email protected]
Værnedamsvej 7A, 1. sal
1819 Frederiksberg C
Tlf. 33310075
[email protected]
www.gadejuristen.dk
CVR: 25048482
18. august 2022
Vedr. høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om forsøg med et socialt frikort
For os i Gadejuristen
–
efter at have været med helt fra Krølle, trods massive helbredsudfordringer og
svære øvrige problemstillinger, tilbage i 2012-13 fortalte os, at han gerne ville kunne arbejde lidt på sine
gode dage, bare en time eller to, hvorefter vi bistod ham med videreudvikling af idéen og med at få den
viderebragt til det politiske niveau via Liberal Alliance
–
har det været overordentligt glædeligt at følge
ordningens betydning for den enkelte frijobber, som et tydeligt væsentligt socialpolitisk redskab til at
bedre egen tilværelse. Også på den baggrund er det selvsagt glædeligt, at man vil sørge for, at ordningen
fortsætter, men fremfor at lægge op til endnu en tidsbegrænset forlængelse af ordningen, havde vi dog
håbet, at det nu var tid til at permanentgøre det sociale frikort, dette også de positive evalueringer taget
i betragtning.
Vi håber også, at Folketingets partier vil overveje at hæve det årlige beløb der må tjenes på det sociale
frikort. Dette ikke så meget begrundet i, at mange når loftet, hvilket jo ikke er tilfældet, men de der gør
inden året er omme, særligt når det sker måneder før, beskriver nu frijobberiet som noget man savner
og mangler i sin hverdag. Dette både i forhold til at have noget at stå op til, den struktur det sociale
frikort byder på, arbejdsfællesskabet, oplevet reduceret behov for at bruge stof og også økonomisk.
Dertil hører vi desværre jævnligt om vanskeligheder med at finde frijobs nok, også hvor ordningen er
bedre etableret, men især fra yderområder af landet, hvorfor det forekommer hensigtsmæssigt, hvis
man eksempelvis i forbindelse med forhandlinger om udmøntning af reserven vil overveje mulighederne
for at tage skridt til at udbrede kendskabet til ordningen hos potentielle arbejdsgivere og gerne også
andre mulige foranstaltninger der vil kunne fremme at flere vil kunne arbejde mere.
Med venlig hilsen
Gadejuristen
 L 11 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2640886_0009.png
Til Social og ældreministeriet.
Gadens Stemmer takker for muligheden for at komme med bemærkninger til
Høring over udkast til forslag
til lov om ændring af lov om forsøg med et socialt frikort.
Gadens Stemmer støtter formålet med lovforslaget om at forlænge ordningen for det sociale frikort i
yderligere 2 år.
Det vil dog være at foretrække at Socialt frikort bliver permanentgjort for at sikre kontinuitet i de
udviklingsprocesser, vi oplever ordningen med det Sociale frikort, bidrager positivt til, for mennesker i
udsatte positioner. En permanentgørelse vil også give virksomheder og organisationer, der påtager sig et
socialt ansvar ved at udvikle forretningsmodeller, og arbejdsopgaver der er indrettet specifikt til
målgruppen, sikkerhed for at det fortsat er muligt at tiltrække den vigtige arbejdskraft.
Forhøjelse af beløbsgrænsen
En guide i Gadens Stemmer har i gennemsnit 2 byvandringer om ugen, hvilket betyder, at det for de fleste
kun er muligt at arbejde ca. 5 måneder om året før end at frikortet er brugt op.
De udsatte mennesker vi i Gadens Stemmer ansætter som guider, bruger arbejdet som stabiliserende
faktor i tilværelsen, og de har behov for, og stor gavn af den kontinuerlige tilknytning til en rummelig
meningsgivende arbejdsplads året rundt for at sikre den gode proces de er i.
Beløbsgrænsen på de 20.000 kroner oplever vi i Gadens Stemmer derfor er for lav.
Derfor anbefaler vi at beløbsgrænsen hæves til mellem 40.000, - og 50.000, - årligt.
Muligheden med frikortet har vist sig at være en effektiv social indsats som den var tænkt. Stabilisering og
reducering af misbrug, forhøjet selvværd, øget livskvalitet, stabilitet i boligsituation, kriminalitetsstop er
bare nogle af de positive effekter vi er vidne til her i Gadens stemmer. Der er dog stadig tale om mennesker
som har brug for en understøttende social indsats og som er tilknyttet forskellige sociale indsatser uden om
Gaden Stemmer.
Derfor er det vigtigt at man fortsat sørger for at udvikle frikortet, så det følger med den progression der
finder sted og ikke indsætter barriere ind for at
” fange de få” der
falder udenfor målgruppen.
Genvurdering til socialt frikort
Et element i lovforslaget, som vil virke imod hensigten, er den årlige genvurdering.
Fratager man målgruppen muligheden for at oppebære frikortet i et nyt år fordi de året forinden har tjent
(og betalt skat af) af en ekstraindtjening på mere end 10.000 kr. rammer man forbi målet. Man risikerer at
sende de udsatte mennesker der måske for første gang i deres liv er i stand til at varetage nogle
arbejdsopgaver udviklet til dem, tilbage hvor de startede, og derfor igen skal skaffe sig et økonomisk
råderum på anden vis via sexsalg, kriminalitet, gæld osv.
 L 11 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
Hvis logikken er, at har man tjent 10.000 årligt udover frikortet (penge som man også har betalt skat af), så
har man ikke længere brug for den indsats som det sociale frikort tilbyder, tager man i vores erfaring fejl.
Hvis man udover de 20.000 man har været i stand til at tjene på frikortet, formår yderligere at tjene 10.000
eller lidt derover, er det i vores erfaring et udtryk for den nødvendighed det er fortsat at være tilknyttet det
meningsgivende arbejde og sikre sig et økonomisk råderum. I dette forslag vil det i stedet blive straffet
således at man det følgende år ikke engang kan oppebære det sociale frikort.
En sådan sanktion vil føre til at mange i målgruppen i stedet vil forbedre deres økonomi ved fx kriminalitet,
sexsalg og stofsalg. Ligeledes vil de miste de bevisligt positive effekter der er ved at være tilknyttet en
arbejdsplads; reduceret misbrug, øget selvværd, struktur og holdepunkt i hverdagen og glæden ved at være
god til noget og få anerkendelse og løn for det.
Vi håber derfor at Folketinget i den afsluttende lovbehandling vil tage vores høringssvar med i en justering
af beløbsgrænsen og/eller et bortfald af den indtægtsgrænse der nu er foreslået for at oppebære det
sociale frikort.
Vi vedlægger et typisk eksempel på hvad det betyder for en socialt udsat borger med socialt frikort, som
arbejder hos os, hvis borgeren pga. en indtjening over 10.000 udover frikortet det følgende år ikke længere
er berettiget til socialt frikort.
Mange hilsner
Vickie Bak Laursen
Leder
–
Gadens Stemmer
 L 11 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2640886_0011.png
Til:
Fra:
Titel:
E-mailtitel:
Sendt:
Nanna Julie Jørgensen ([email protected])
Sarah Maria Brandt ([email protected])
VS: Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om forsøg med et socialt frikort
VS: Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om forsøg med et socialt frikort (SM Id nr.: 589901)
18-08-2022 10:07
Fra:
Pernille Kjær Jessen <[email protected]>
Dato:
17. august 2022 kl. 11.33.55 CEST
Til:
Sarah Maria Brandt <[email protected]>
Cc:
Ann-Sofie Bech von Hielmcrone <[email protected]>, Mads Andersen Høg <[email protected]>
Emne:
VS: Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om forsøg med et socialt frikort (SM Id nr.:
589901)
Kære Sarah Maria Brandt
KFUKs Sociale Arbejde indsender ikke selv høringssvar vedr. nedenstående, men vi støtter op om høringssvar
indsendt af Reden København, Mændenes Hjem og Brugernes Akademi
Med venlig hilsen
Pernille Kjær Jessen
Fra:
Sarah Maria Brandt <[email protected]>
Sendt:
30. juni 2022 14:06
Emne:
Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om forsøg med et socialt frikort (SM Id nr.:
589901)
Til de på vedlagte høringsliste anførte høringsparter
Se vedlagte høringsbrev vedr. høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om forsøg
med et socialt frikort.
Høringen fremgår desuden på
høringsportalen:
https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/66609
Frist for høringssvar er torsdag den
18. august 2022.
De bedste hilsner
Sarah Maria Brandt
Fuldmægtig
Kontor for Mål, Data & Incitamenter
Mobil: 41 85 13 90
Mail:
[email protected]
Social- og Ældreministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Tlf. 33 92 93 00
www.sm.dk
 L 11 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2640886_0012.png
Social- og Ældreministeriet
[email protected]
København, 17. august 2022
Høringssvar vedrørende:
Lovforslag om ændring af lov om forsøg med et socialt frikort
Tak for muligheden for at afgive høringssvar.
Kirkens Korshær er tilhængere af det sociale frikort. Der er borgere i Danmark, der har haft glæde
af ordningen med det sociale frikort, og vi har brugere, der har været rigtig glade for det.
Vi mener, at alle mennesker fortjener muligheden for at blive en del af fællesskaber, og det sociale
frikort handler om at blive en del af et fællesskab. Det sociale frikort modvirker således ensomhed
og isolation. Men det giver også mennesker kompetencer og mening i hverdagen. Det kan vi kun
bakke op om.
Det er Kirkens Korshærs håb, at potentialet for ordningen i endnu højere grad bliver udfoldet med
den midlertidige forlængelse.
Gør ordningen permanent
Dog er vi ærgerlige over, at ordningen ikke gøres fast, men midlertidigt forlænges. Det skaber
unødvendig usikkerhed og betyder, at hverken borgere i målgruppen eller virksomhederne, der skal
ansætte, kender fremtiden for ordningen.
Det er vores overbevisning, at en permanent ordning vil have positiv indvirkning på kommunernes
prioritering af det sociale frikort.
Derfor skal der også lyde en klar opfordring til at gøre det sociale frikort permanent.
Administrative udfordringer
Ordningen har i hele sin levetid været forbundet med ’administrativt bøvl’
– både for den enkelte borger og for arbejdsgivere. En mere smidig og
barrierefri adgang til ordningen vil utvivlsomt bidrage til, at flere får
øjnene op for det sociale frikort – til glæde og gavn for alle.
Kirkens Korshær står naturligvis til rådighed for yderligere uddybning.
Med venlig hilsen
Jeanette Bauer
Chef for Kirkens Korshær
Kirkens Korshær er 450 ansatte og 9000 frivillige, som blandt andet driver varmestuer, herberger og genbrugsbutikker med glæde.
Vores arbejde er baseret på det kristne menneskesyn og støttes af stat og kommuner, men finansieres grundlæggende af private
midler, doneret af mennesker, som tror på den store værdi af de små, gode øjeblikke.
 L 11 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2640886_0013.png
Høringssvar fra KL til forslag om Lov om ændring af
lov om forsøg med socialt frikort
Social- og Ældreministeriet har sendt udkast til forslag til lov om ændring af
lov om forsøg med et socialt frikort i høring. Lovændringen træder i kraft 1.
januar 2023.
Det har ikke været muligt at få KL’s høringssvar politisk behandlet inden for
høringsfristen. KL fremsender derfor et foreløbigt høringssvar og vil frem-
sende eventuelle endelige bemærkninger, når sagen har være politisk be-
handlet.
KL tager desuden forbehold for de økonomiske konsekvenser af lovforsla-
get.
Med lovforslaget forlænges forsøgsordningen med det sociale frikort med
yderligere to år. Ordningen foreslås videreført med enkelte justeringer, her-
under at beløbsgrænsen fremadrettet reguleres, så værdien af ordningen
ikke udhules over tid. Derudover foreslås det, at kommunerne én gang årligt
foretager kontrol af alle frikort for at sikre, at borgerne fortsat er i målgrup-
pen, hvormed risikoen for misbrug af ordningen og forskelsbehandling mel-
lem borgernes mindskes.
KL bakker op om, at beløbsgrænse og indtægtsgrænse årligt reguleres med
satsreguleringsprocenten efter lov om satsreguleringsprocent.
Kommuner pålægges med lovforslaget en ny kontrolopgave, hvor de skal
sikre, at borgere som tidligere er tildelt et socialt frikort, forsat lever op til be-
tingelserne for at blive visiteret til et socialt frikort. Kontrollen skal gennemfø-
res i første kvartal i hhv. 2023 og 2024. Det forventes på baggrund af opgø-
relser, at kommunerne i 2023 skal kontrollere ca. 7.500 borgere samt knap
9.000 i 2024. Opgaven med at vurdere, hvorvidt en borger er i målgruppen
for et socialt frikort, beror på en konkret individuel vurdering af mange fakto-
rer hos borgeren. Med mindre bureaukrati for øje, og med hensyn til den en-
kelte borgers tid, så forslår KL, at kommunernes kontrolopgave gøres admi-
nistrativ, hvormed den enkelte borger med et socialt frikort årligt vurderes ud
fra objektive kriterier, fx ved at undersøge om den pågældende borger er i
beskæftigelse eller uddannelse mv. Hermed vil den til tider skrøbelig samar-
bejdsrelation til en udsat målgruppe heller ikke bliver belastet unødigt i form
af yderligere kontrolsamtaler med den enkelte.
KL pointerer, at afsnit omhandlende 225-timersreglen er relevante for kom-
munerne i forbindelse med opgørelse af arbejdstimer. Afsnittene er ikke rele-
vante for udbetaling under frikortet. Afsnittene bør derfor indgå i aktivloven.
KL gør yderligere opmærksom på, at en forlængelse af det sociale frikort bør
tage højde for de udfordringer, der har vist sig siden ordningen trådte i kraft.
Dato: 18. august 2022
Sags ID: SAG-2017-05318
Dok. ID: 3241549
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3908
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 2
 L 11 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2640886_0014.png
NOTAT
Det gælder særligt de udfordringer, der ligger i at sikre, at borgere med tildelt
frikort også får anvendt frikortet i job.
Det drejer sig dels om at inddrage civilsamfundet i at hjælpe borgerne med
at afklare muligheder og finde job under det sociale frikort. Derudover hand-
ler det fortsat om de administrative udfordringer, som virksomheder (offent-
lige og private) oplever med kompliceret lønudbetaling. Det er afgørende, at
der findes tværministerielle og tværsektorielle løsninger på disse udfordrin-
ger.
Dato: 18. august 2022
Sags ID: SAG-2017-05318
Dok. ID: 3241549
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3908
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 2 af 2
 L 11 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2640886_0015.png
Rådet for Socialt Udsatte
18-08-2022
HØRINGSSVAR VEDR. FORSLAG TIL FORLÆNGELSE AF FORSØG MED ET
SOCIALT FRIKORT
Rådet for Socialt Udsatte takker for høringen og tilslutter sig lovforslaget om midlertidig forlængelse
af det sociale frikort. Rådet anbefaler, at forlængelsesperioden bruges til at forberede en permanent
ordning for det sociale frikort, som kan træde i kraft i god tid inden forlængelsesperiodens udløb.
Rådet anbefaler, at en permanent ordning for det sociale frikort tager højde for understående
bemærkninger.
Rådet har nedenstående bemærkninger til forslaget:
Rådet anbefaler, at det sociale frikort gøres permanent
Socialt frikort har som ordning vist sig at have en løfteevne for grupper af socialt udsatte og betyder,
at de får mere ud af andre sociale indsatser, de er visiteret til. Simpelthen fordi de får troen på, at
de er velkomne i fællesskabet. På den måde virker succesen fra det sociale frikort som en
løftestang for social progression. Det har krævet et stort arbejde, at få det sociale frikort ordentligt
i gang og ikke alle kommuner har fået implementeret det lige godt. For de socialt udsatte
mennesker, som er blevet støttet i at anvende det sociale frikort, har det betydet en meget stor
forbedring af livskvaliteten. Derfor er det værd at investere i. Gøres frikortet permanent, øges
incitamenterne i kommunerne til implementering af ordningen.
Rådet anbefaler, at det tydeliggøres, at det sociale frikort ikke er en beskæftigelsesindsats
og ikke må påvirke modtagerens ret til anden hjælp
Det er vigtigt at holde fokus på, at det sociale frikort er en social indsats – ikke en
beskæftigelsesindsats. At tænke det sociale frikort som endnu et værktøj i
beskæftigelsesindsatsens værktøjskasse ødelægger intentionen om, at frikortet skal være et frirum
for de mest socialt udsatte fra den sædvanlige logik om ret og pligt. Hvis de gode erfaringer med
at tjene penge, føle sig værdifuld og som en del af fællesskabet leder til, at nogle frijobbere får så
meget struktur på deres liv, at de er klar til noget mere forpligtende, er det kun godt.
Det er vigtigt, at det tydeliggøres i lovgivningen, at det sociale frikort ikke må have betydning for
borgerens ret til anden hjælp, og at der ved tildeling af offentlige sociale ydelser skal ses bort fra
indtægter på baggrund af et socialt frikort. I lovforslagets bemærkninger fremgår det, at det at have
et socialt frikort og indtægter via dette, ikke
alene
kan lægges til grund for vurderingen af personens
arbejdsevne, idet der skal foretages en konkret og individuel vurdering af personens arbejdsevne i
forhold til 225-timersreglen og førtidspension.
e
[email protected]
w
udsatte.dk
a
St. Torvegade 26, 3700 Rønne
 L 11 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2640886_0016.png
Rådet anbefaler, at det tydeligøres i lovgivningen, at arbejde på socialt frikort ikke må påvirke
hverken kontanthjælp, fritagelse fra 225-timers reglen, eller indstilling til førtidspension mv..
Formuleringen i bemærkningerne i dag kan misforstås og skabe utryghed blandt brugere af frikortet,
da der kan opstå usikkerhed om, hvorvidt arbejde på frikort med tiden vil medføre yderligere krav
til arbejdsevne mv.. Det er igen vigtigt at understrege, at arbejde på et socialt frikort ikke kan
sammenlignes med ordinært arbejde, og ikke har til hovedformål at udvikle frijobbernes
arbejdsevne.
Rådet anbefaler bedre implementeringsunderstøttelse
Det anbefales, at der afsættes midler til at implementere ordningen i kommunerne. På trods af at
brugen i kommunerne er stigende, er der stadig mange kommuner, der ikke er kommet rigtigt i
gang med ordningen og hvor borgere har meget svært ved at finde frem til, hvor de skal henvende
sig i kommunen, hvis de ønsker et socialt frikort.
Der er et stort potentiale i at udbrede både viden om og brugen af ordningen i kommunerne, samt
at dele de gode erfaringer, der indtil nu er indsamlet omkring brugen af socialt frikort. En
implementeringsunderstøttende indsats kunne sætte fokus på at skabe bedre oplysning om
mulighederne for socialt frikort, der hvor borgerne er (fx i samarbejde med væresteder e.l.), bedre
håndholdt hjælp til at finde et frijob, bedre opsøgende arbejde og hjælp til virksomheder, samt flere
frijobs i kommunen.
Kira West
Formand for Rådet for Socialt Udsatte
2
e
[email protected]
w
udsatte.dk
a
St. Torvegade 26, 3700 Rønne
 L 11 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2640886_0017.png
Social- og ældreministeriet
[email protected]
København 17. august 2022
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om forsøg med
et socialt frikort
SAND – De Hjemløses Landsorganisation fremsender hermed høringssvar
til ovenstående lovforslag.
Det sociale frikort er en god mulighed for hjemløse til at få en lille fod
indenfor på arbejdsmarkedet og deltage i arbejdsfællesskabet. Det giver
selvværd og noget at stå op til. Og det giver mulighed for at supplere de
evigt dalende overførselsindkomster, de fleste ”frikortere” får.
Det er positivt at beløbsgrænsen hæves i takt med inflationen. Vi kunne
godt tænke os at den blev hævet endnu mere.
Vi savner et motiverende element i forslaget, der kan få arbejdsgivere –
offentlige og private – til at gøre mere for at udbyde flere småjobs. Det vil
give flere udsatte borgere mulighed for at få et arbejdsfællesskab og at
tjene penge. Men vigtigst af alt; det vil blive opfattet som en udstrakt hånd til
de udsatte borgere, der føler sig svigtet af myndighederne og af samfundet
generelt.
Tildelingen af frikortet er et godt socialpolitisk værktøj, kommunerne kan
bruge til at forbedre livskvaliteten for udsatte borgere. Men for at det skal
have effekt, skal der være mulighed for at bruge det i praksis.
En forlængelse af frikortet er godt, men permanent ordning bør være målet.
Vi henviser i øvrigt til vores høringssvar fra november 2020, hvor det
relevante ministerium sendte et lignende lovforslag i høring.
http://sandudvalg.dk/side/sands-h%C3%B8ringssvar
Med venlig hilsen
SAND – De hjemløses landsorganisation
 L 11 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2640886_0018.png
Til Social- og Ældreministeriet
Sendes per mail til [email protected]
Abel Cathrines Gade 21, st.th
1654 København V
(+45) 33 33 05 05
CVR: 42350176
[email protected]
stenbroensjurister.dk
12. august 2022
Jnr. V-56
FS
Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af lov om forsøg med et socialt
frikort
Stenbroens Jurister har følgende bemærkninger til lovforslaget:
Forlængelsen af ordningen med socialt frikort
Stenbroens Jurister synes helt overordnet, at det er positivt at forlænge ordningen med socialt
frikort, så loven ikke ophæves ved udgangen af 2022. Ligesom det er fremgået af de forskellige
evalueringer, ser vi i Stenbroens Jurister også positive effekter for brugere af det sociale frikort.
Af samme grund så vi også helst at ordningen nu blev gjort permanent fremfor blot endnu en
forlængelse.
I Stenbroens Jurister hæfter vi os ved bemærkningerne i lovforslaget om, at der er brug for en
forlængelse for blandt andet at sikre yderligere udbredelse af det sociale frikort blandt brugere
og virksomheder samt sikre stærkere implementering i landets kommuner. Det fremgår
imidlertid ikke klart af lovforslagets bemærkninger, hvilke oplysninger der mangler eller hvilken
udbredelse der vil være tilstrækkelig for at gøre ordningen med socialt frikort permanent. Det
fremgår heller ikke klart af lovforslaget, hvordan man under forlængelsen vil opnå en stærkere
implementering end den der hidtil er opnået ved den oprindelige forsøgslov og den første
toårige forlængelse.
Tværtimod må det efter vores opfattelse tages i betragtning, at de gentagne korte forlængelser
af lovens gyldighed i sig selv kan udgøre en barriere for at sikre yderligere udbredelse af
ordningen og stærkere implementering i kommunerne. Stenbroens Jurister anbefaler derfor,
at lovgiver sætter mere konkrete mål for, hvad man ønsker at opnå under den nye forlængelse,
således at man inden udløbet af forlængelsen i 2024 har mulighed for at tage stilling til
ordningens fremtid og derved undgå at skulle ud i endnu en forlængelse.
 L 11 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2640886_0019.png
Den foreslåede beløbsregulering
Det er overordnet positivt, at man med lovforslagets § 1, nr. 6, vil indføre en regulering af lovens
beløbsgrænser efter satsreguleringsprocenten, for at ordningen ikke udhules over tid. Det
undrer os, at man vælger at indføre en langsigtet regulering, som efter lovforslaget alene vil
blive benyttet én enkelt gang, d. 1. januar 2024. Svarer procentsatsen nogenlunde til de seneste
år, vil det dog betyde, at personer med et socialt frikort kan tjene et par hundrede kroner mere
i 2024, end de kan i dag. Det er selvfølgelig positivt og støttes af Stenbroens Jurister.
Det undrer os mere, at reguleringen skal ske med afsæt i 2023-niveau. Når formålet er at undgå
udhuling af ordningens beløbsgrænser, forekommer det mere naturligt at regulere med afsæt
i 2019-niveauet, da loven trådte i kraft. Havde man de seneste år reguleret beløbsgrænsen for
indtjening efter satsreguleringsprocenten ville personer med et socialt frikort nu kunne tjene
mere end 21.000 kroner om året.
År
2019
2020
2021
2022
Satsreguleringsprocent
-
2,0
2,0
1,2
Regnestykket
-
1,02 x 20.000
1,02 x 20.400
1,012 x 20.808
Ny sats
20.000 kr.
20.400 kr.
20.808 kr.
21.058 kr.
Udvikling, hvis reguleringen var indført med loven fra 2019
Der er således allerede sket en betydelig udhuling, som man ikke råder bod på med lovforslaget.
For at opfylde lovforslagets formål, anbefaler Stenbroens Jurister derfor, at den foreslåede
regulering sker med afsæt i 2019-niveau og at reguleringen iværksættes allerede fra 1. januar
2023.
Med venlig hilsen
Stenbroens Jurister
Filip Soos
2
/
2