L 11 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

Udvalget vedrørende forslag til lov om ændring af lov om forsøg med et socialt frikort 2022-23 (2. samling)
L 11 Bilag 2
Offentligt

Sagsnr.

2022 - 1637

Doknr.

604923

Dato

09-09-2022

Høringsnotat

Høringsnotat til forslag til lov om ændring af lov om forsøg med et socialt frikort

(Forlængelse af forsøg med et socialt frikort og indførelse af kontrol med sociale

frikort)

1. Hørte myndigheder og organisationer

3F, Advokatrådet, Akademikerne. Ankestyrelsen, BL – Danmarks Almene Boli-

ger, Blå Kors, BoPaM (Børn og Pårørende af Misbrugere; tidligere Landsforenin-

gen til pårørende for stofmisbrugere), Brugerforeningen for aktive stofmisbru-

gere, Brugernes Akademi, Børne- og kulturchefforeningen, Center for Rusmid-

delforskning, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Erhverv, Dansk Psykolog

Forening, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Røde Kors, Dansk Socialrådgiver-

forening, Danske Advokater, Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporgani-

sationer, Danske Regioner, Det Centrale Handicapråd, Den Sociale Udviklings-

fond (SUF), DI, FH Fagbevægelsens Hovedorganisation, FOA - Fag og Arbejde,

Foreningen af Danske Døgninstitutioner, Frelsens Hær, FSD – Foreningen af

Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Gadejuri-

sten, Gadens Stemmer, Hjem til alle, HK Kommunal, HORESTA, Hus forbi, In-

stitut for Menneskerettigheder, Justitia, KABS – behandlingscenter for stofbru-

gere, KFUK’s Sociale Arbejde, KFUM’s Sociale Arbejde, Kirkens Korshær, KL,

Kofoeds Skole, Kriminalforsorgen, Landsforeningen af Kvindekrisecentre,

Landsforeningen af Socialpædagoger (LFS), Landsforeningen LEV Landsfor-

eningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere (LAP), Landsforeningen af

væresteder for stofafhængige og tidligere stofafhængige (LVS), Landsforenin-

gen Bedre Psykiatri, LOS – De private tilbud, Mændenes Hjem, Projekt Udenfor,

Reden Vesterbro, Rigsrevisionen, Røde Kors Rådet for Socialt Udsatte, Sam-

menslutningen af Boformer for Hjemløse i Danmark, SAND – De Hjemløses

Landsorganisation, Selveje Danmark, SIND, SMVdanmark, Socialt Lederforum,

Socialt Udviklingscenter (SUS) og Socialpædagogernes Landsforbund.

Herudover har lovforslaget været offentligt tilgængeligt på Høringsportalen.

2. Modtagne høringssvar

Der er indkommet høringssvar fra følgende høringsparter:

Brugernes Akademi, Dansk Socialrådgiverforening, Foreningen af kommunale

social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD), Gadejuristen,

Gadens Stemmer, KFUKs Sociale Arbejde, Kirkens Korshær, KL, Mændenes

Hjem, Reden, Rådet for Socialt Udsatte, SAND – De Hjemløses Landsorganisa-

tion og Stenbroens Jurister.

Alle høringssvar offentliggøres på høringsportalen.

L 11 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

3. Ændringer på baggrund af høringen

De modtagne høringssvar har givet anledning til følgende ændringer i lovforsla-

get i forhold til det udkast, der har været i høring:

1. Det er tydeliggjort i lovteksten og bemærkningerne, at der alene skal

gennemføres kontrol af visiterede borgere én gang i 2023 og én gang i

2024.

2. Det er tydeliggjort i lovbemærkningerne, at kommunerne opfordres til at

gennemføre kontrollen på en måde, der er mindst muligt administrativt

krævende, og som kræver et minimum af dokumentation fra borgerne.

3. Det er tydeliggjort i lovbemærkningerne, at kommunerne ikke skal med-

regne indkomst, som borgerne har optjent gennem brug af deres sociale

frikort, når de vurderer, om borgerne lever op til indtægtskravet på mak-

simalt 10.000 kr. i løbet af de seneste 12 måneder.

4. Det er tydeliggjort i lovbemærkningerne, at kommunerne, såfremt en

borger igen opfylder betingelserne for at få et socialt frikort og udtrykker

ønske herom, har mulighed for at genaktivere frikort, der er blevet deak-

tiveret i forbindelse med kommunens kontrol.

Der er udover ovenstående foretaget mindre ændringer af sproglig og lovteknisk

karakter på baggrund af høringssvarene.

4. Bemærkninger til lovforslaget

4.1 Længde af forsøgsperioden – permanent ordning

Dansk Socialrådgiverforening støtter forslaget om at videreføre ordningen med

et socialt frikort, men anbefaler at ordningen bliver gjort permanent, da det vil

udrydde enhver tvivl om ordningens fremtid.

Gadens Stemmer støtter forslaget om at videreføre ordningen med et socialt

frikort, men anbefaler at ordningen bliver gjort permanent for at sikre kontinuitet

i de udviklingsprocesser, som ordningen bidrager positivt til for mennesker i ud-

satte positioner.

Gadejuristen støtter forslaget om at videreføre ordningen med et socialt frikort,

men anbefaler at ordningen bliver gjort permanent i lyset af de positive evalue-

ringer af ordningen.

Stenbroens Jurister støtter forslaget om at videreføre ordningen med et socialt

frikort, men anbefaler at ordningen bliver gjort permanent, da ordningen har po-

sitive effekter for brugere af det sociale frikort.

Mændenes Hjem, Brugernes Akademi & Reden støtter forslaget om at videre-

føre ordningen med et socialt frikort, men anbefaler at ordningen bliver gjort per-

manent, da det vurderes hensigtsmæssigt ift. udviklingen af nye og mere per-

manente jobmuligheder, samt for kommuner og private aktørers arbejde med

ordningen – i sidste ende til gavn for målgruppen.

Rådet for Socialt Udsatte støtter forslaget om at videreføre ordningen med et

socialt frikort, men anbefaler at ordningen bliver gjort permanent, bl.a. for at øge

incitamenterne i kommunerne til implementering af lovgivningen.

Kirkens Korshær støtter forslaget om at videreføre ordningen med et socialt fri-

kort, men anbefaler at ordningen bliver gjort permanent, da det skaber unødven-

dig usikkerhed i målgruppen og blandt virksomheder, at ordningen fortsat er en

tidsbegrænset forsøgsordning.

L 11 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

SAND - De Hjemløses Landsorganisation støtter forslaget om at videreføre ord-

ningen med et socialt frikort, men anbefaler at ordningen bliver gjort permanent.

Social- og Ældreministeriets bemærkninger

Social- og Ældreministeriet skal henvise til, at lovforslaget udmønter den aftale,

som Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Ven-

stre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Alterna-

tivet, Liberal Alliance og KristenDemokraterne indgik i april 2022 om at afsætte

midler til at forlænge forsøgsperioden for ordningen med et socialt frikort i 2023-

2024.

En permanentgørelse af ordningen med et socialt frikort kræver, at et flertal i

Folketinget ønsker at afsætte midler hertil.

Social- og Ældreministeriet finder på den baggrund ikke anledning til at ændre i

lovforslaget.

4.2 Kontrol af visiterede borgere

Dansk Socialrådgiverforening vurderer, at det ikke er formålstjenstligt at bruge

ressourcer på at gennemføre kontrol, da de vurderer, at de fleste borgere stadig

er i målgruppen, og at kommunerne bør bruge ressourcer på opgaver såsom at

afklare og rehabilitere syge borgere.

Det anbefales, at der først tages stilling til spørgsmålet om opfølgning på borgere

med socialt frikort i forbindelse med en evt. permanentgørelse af ordningen.

Gadens Stemmer opfordrer til, at lovforslaget justeres, så kommunerne ikke skal

genvurdere borgere med sociale frikort, da de mener, at genvurderingen vil

sende udsatte mennesker, der for måske første gang i deres liv er i stand til at

varetage arbejdsopgaver, tilbage til deres udgangspunkt før frikortet, hvor deres

primære indtægtskilde var sexsalg eller kriminalitet.

Mændenes Hjem, Brugernes Akademi & Reden vurderer, at det ikke er hensigts-

mæssigt, hvis borgere fremadrettet kan få deaktiveret deres frikort efter en peri-

ode med ordinært arbejde, fordi målgruppen for ordningen er i stor risiko for at

miste et potentielt opnået ordinært arbejde og blive ”sendt tilbage” på social de-

route.

Det foreslås, at borgere, der har fået deaktiveret deres sociale frikort, kan få dette

genaktiveret, hvis de igen lever op til betingelserne for ordningen og ansøger

herom.

Mændenes Hjem, Brugernes Akademi & Reden opfordrer desuden til, at lov-

forslaget ændres, så borgere genvisiteres til ordningen for en toårig periode.

Dvs. at borgere, der har fået udstedt deres sociale frikort i 2019-2022, bliver

genvisiteret til 2023-2024, såfremt de opfylder betingelserne for ordningen under

kommunernes kontrol i første kvartal af 2023, mens der ikke gennemføres kon-

trol i 2024.

KL foreslår, at kommunernes kontrolopgave gøres administrativ, hvormed den

enkelte borger med socialt frikort årligt vurderes ud fra objektive kriterier, fx be-

skæftigelse og uddannelse, og ikke gennem en kontrolsamtale. Dette vurderes

at belaste samarbejdsrelationen mellem borger og kommune mindst muligt.

Social- og Ældreministeriets bemærkninger

Social- og Ældreministeriet er opmærksom på hensynet til, at kontrol af om bor-

gere fortsat lever op til målgruppekriterierne for ordningen ikke skal være en bar-

riere for, at så mange udsatte borgere i målgruppen for ordningen som muligt

kan benytte sig af et socialt frikort. Dog er det et væsentligt hensyn, at det sociale

L 11 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

frikort netop anvendes af den tiltænkte målgruppe, og at ordningen således vir-

ker efter hensigten.

Evalueringen af det sociale frikort 2022, gennemført af Socialstyrelsen i foråret

2022, viste, at ca. 40 pct. af borgerne, der blev visiteret til ordningen i 2019 eller

2020, modtog en eller flere sociale foranstaltninger, som fremgår af nationale

registre, i året for visitation til frikortet. Samtidig viser evalueringen, at 9 pct. af

de borgere, der har anvendt deres sociale frikort i forbindelse med en ansæt-

telse, er i beskæftigelse halvandet år efter, de blev visiteret til ordningen. Tilsva-

rende er 10 pct. overgået til fleksjob, og 2 pct. overgået til SU. Resultaterne in-

dikerer, at nogle borgere, som er visiteret til et frikort i perioden 2019-2022 må

forventes ikke længere at være i målgruppen.

For at sikre, at det sociale frikort fungerer efter hensigten og hjælper udsatte

borgere i den tiltænkte målgruppe, er det nødvendigt at sikre, at borgere, som er

visiteret til et socialt frikort i tidligere år, fortsat er i målgruppen for ordningen.

Opfølgningen har til formål at sikre, så, at der ikke bliver skabt forskelsbehand-

ling mellem borgerne, idet nogle borgere må antages at have adgang til at bruge

ordningen, selvom de ikke længere er i målgruppen. Ministeriet vil løbende følge

med i udviklingen i antallet af visiterede borgere.

Social- og Ældreministeriet ønsker samtidig at sikre, at opfølgningen på, om vi-

siterede borgere stadig lever op til betingelserne for at modtage et socialt frikort,

skal være så administrativt smidig for kommunerne og lidt bebyrdende for bor-

gerne som muligt, samt at flest muligt borgere i målgruppen får gavn af ordnin-

gen.

Social- og Ældreministeriet har på den baggrund foretaget præciseringer i lov-

forslaget jf. pkt. 3.

4.3 Forhøjet beløbsgrænse

Gadens Stemmer anbefaler, at beløbsgrænsen på 20.000 kr. årligt hæves til

mellem 40.000 kr. og 50.000 kr. årligt, da den nuværende beløbsgrænse opleves

som for lav, fordi borgere, der arbejder hos Gadens Stemmer, opbruger deres

frikort i løbet af ca. fem måneder. Det vurderes, at en øget beløbsgrænse vil

bidrage til borgernes kontinuerlige tilknytning til arbejdsmarkedet.

Gadejuristen anbefaler, at beløbsgrænsen på 20.000 kr. årligt hæves, da de bor-

gere, der når beløbsgrænsen i løbet af året, savner deres frijob og mangler det i

deres hverdag – både noget at stå op til, struktur i hverdagen, arbejdsfællesska-

bet mv.

Mændenes Hjem, Brugernes Akademi & Reden anbefaler, at beløbsgrænsen på

20.000 kr. årligt hæves til mellem 40.000 kr., da det sociale frikort opleves som

en stabiliserende faktor for borgerne, og det derfor også har konsekvenser for

borgernes trivsel og selvopfattelse, når de ikke længere kan bruge deres sociale

frikort.

SAND - De Hjemløses Landsorganisation anbefaler, at beløbsgrænsen på

20.000 kr. årligt hæves.

Social- og Ældreministeriets bemærkninger

Social- og Ældreministeriet skal henvise til, at lovforslaget udmønter den aftale,

som Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Ven-

stre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Alterna-

tivet, Liberal Alliance og KristenDemokraterne indgik i april 2022 om at afsætte

midler til at forlænge forsøgsperioden for ordningen med et socialt frikort i 2023-

2024.

L 11 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

Det er en del af aftalen, at videreførelsen af det sociale frikort sker med udgangs-

punkt i den nuværende ordning, hvormed de gældende vilkår for ordningen vi-

dereføres med få justeringer. Dette gælder også for beløbsgrænsen.

Det bemærkes i øvrigt, at der med

Aftale om et nyt kontanthjælpssystem med

plads til børnene

er indgået aftale om at indføre et lempeligere indkomstfradrag

for personer med de laveste indkomster. Formålet er at give borgere i kontant-

hjælpssystemet bedre muligheder for at forbedre deres økonomiske situation,

alt imens de øger deres chancer for at få et fast arbejde.

Den nye indkomstfradragsmodel vil således gøre det muligt for personer i kon-

tanthjælpssystemet med socialt frikort at fastholde tilknytningen til arbejdsmar-

kedet gennem fortsat at arbejde, uden at lønnen bliver fradraget i deres ydelse,

selv efter de har opbrugt deres sociale frikort.

Social- og Ældreministeriet finder på denne baggrund ikke anledning til at ændre

i lovforslaget.

4.4 Regulering af beløbsgrænse

Dansk Socialrådgiverforening støtter forslaget om at regulere beløbsgrænsen

efter satsreguleringsprocenten, men anbefaler, at reguleringen sker med afsæt

i 2019-niveauet (da loven trådte i kraft).

Stenbroens Jurister støtter forslaget om at regulere beløbsgrænsen efter sats-

reguleringsprocenten, men anbefaler, at reguleringen sker med afsæt i 2019-

niveauet (da loven trådte i kraft) og allerede iværksættes pr. 1. januar 2023.

Mændenes Hjem, Brugernes Akademi & Reden støtter forslaget om at regulere

beløbsgrænsen efter satsreguleringsprocenten, men anbefaler, at reguleringen

sker med afsæt i 2019-niveauet (da loven trådte i kraft) og allerede iværksættes

pr. 1. januar 2023.

KL støtter forslaget om at regulere beløbsgrænsen efter satsreguleringsprocen-

ten.

SAND - De Hjemløses Landsorganisation ser positivt på, at beløbsgrænsen re-

guleres over tid.

Social- og Ældreministeriets bemærkninger

Social- og Ældreministeriet skal henvise til, at lovforslaget udmønter den aftale,

som Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Ven-

stre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Alterna-

tivet, Liberal Alliance og KristenDemokraterne indgik i april 2022 om at afsætte

midler til at forlænge forsøgsperioden for ordningen med et socialt frikort i 2023-

2024.

Det er en del af aftalen, at videreførelsen af det sociale frikort sker med udgangs-

punkt i den nuværende ordning, hvormed de gældende vilkår for ordningen vi-

dereføres med få justeringer. Dette gælder også for beløbsgrænsen, som såle-

des udelukkende vil blive reguleret fremadrettet.

Social- og Ældreministeriet finder på den baggrund ikke anledning til at ændre i

lovforslaget.

4.5 Øget udbredelse og implementeringsunderstøttelse

Gadejuristen anbefaler, at der afsættes midler gennem fx reserven til foranstalt-

ninger på social-, sundheds og arbejdsmarkedsområdet til at udbrede kendska-

bet til ordningen blandt potentielle arbejdsgivere yderligere.

L 11 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

Mændenes Hjem, Brugernes Akademi & Reden anbefaler, at der tilføres offent-

lige midler til en praksisnær implementering af ordningen, herunder til civilsam-

fundsorganisationer og de sociale aktører, der er tættest på målgruppen, så de

kan arbejde med at skabe frijobs og hjælpe med at fastholde borgere i arbejde.

Midlerne skal desuden bruges til at skabe en decentral og tværgående imple-

menteringsmodel, hvor NGO’er, virksomheder og målgruppen i højere grad sam-

arbejder om at skabe jobs til borgere med socialt frikort, da det vurderes, at de

fleste borgere har brug for støtte for at få gavn af ordningen.

Rådet for Socialt Udsatte anbefaler, at der afsættes midler til en øget implemen-

teringsindsats, herunder til at udbrede viden om socialt frikort, dér hvor borgerne

er (fx på væresteder), til at hjælpe borgerne i job, til at opsøge og hjælpe virk-

somheder mv.

KL anbefaler, at man ved forlængelsen af forsøgsperioden tager højde for nogle

af de udfordringer, der har vist sig ved ordningen igennem forsøgsperioden, her-

under særligt de udfordringer der ligger i at sikre, at borgere med sociale frikort

anvender deres frikort gennem arbejde.

Derudover anbefaler KL, at man inddrager civilsamfundet i at hjælpe borgere

med at afklare muligheder og finde jobs, samt håndterer de administrative udfor-

dringer, som nogle virksomheder oplever ifm. lønudbetaling.

Kirkens Korshær anbefaler en mere smidig og barrierefri adgang til ordningen,

da det vurderes at kunne bidrage til større udbredelse af brugen af det sociale

frikort.

Social- og Ældreministeriets bemærkninger

Social- og Ældreministeriet skal henvise til, at lovforslaget udmønter den aftale,

som Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Ven-

stre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Alterna-

tivet, Liberal Alliance og KristenDemokraterne indgik i april 2022 om at afsætte

midler til at forlænge forsøgsperioden for ordningen med et socialt frikort i 2023-

2024.

Der er i forbindelse med aftalen afsat 1 mio. kr. særskilt til formidling og foran-

kring af ordningen i hhv. 2023 og 2024.

Høringsparterne er velkomne til at bidrage med idéer til arbejdet og henvises

fremover til Socialstyrelsen, der varetager implementeringsindsatsen. Hørings-

svarene vil desuden blive videreformidlet til Socialstyrelsen.

Social- og Ældreministeriet finder på den baggrund ikke anledning til at ændre i

lovforslaget.

4.6 Øvrige bemærkninger

4.6.1 Tydeliggørelse af, at det sociale frikort ikke er en beskæftigelsesind-

sats

Rådet for Socialt Udsatte anbefaler, at det tydeliggøres i lovgivningen, at det

sociale frikort ikke er en beskæftigelsesindsats, at brug af ordningen ikke må

have betydning for borgerens ret til anden hjælp, og at der ved tildeling af offent-

lige sociale ydelser skal ses bort fra indtægter på baggrund af et socialt frikort.

Rådet for Socialt Udsatte vurderer, at den foreslåede formulering

”Det forhold,

at en person har et socialt frikort og indtægter via dette, kan ikke alene lægges

til grund for vurderingen af personens arbejdsevne, idet der skal foretages en

konkret og individuel vurdering af personens arbejdsevne i forhold til 225-timers-

reglen og førtidspension”

kan misforstås og skabe usikkerhed blandt borgerne.

Social- og Ældreministeriets bemærkninger

L 11 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

Det fremgår af lovbemærkningerne til forslag til lov om forsøg med socialt frikort,

at der ved tildeling af offentlige sociale ydelser vil skulle ses bort fra indtægt på

baggrund af et socialt frikort; at der skal ses bort fra indtægt med det sociale

frikort ved vurdering af eksempelvis ansøgninger om behovsbestemte enkelt-

ydelser efter kapitel 10 i lov om aktiv socialpolitik; at det sociale frikort ikke skal

have betydning for borgerens ret til anden hjælp, samt at formålet med ordningen

er, at det sociale frikort vil supplere den hjælp, borgeren i øvrigt har ret til.

Social- og Ældreministeriet finder på den baggrund ikke anledning til at ændre i

lovforslaget.

Social- og Ældreministeriet vil dog undersøge, hvorvidt ovenstående kan tyde-

liggøres i vejledningsmaterialet til ordningen.

4.6.2 Konkrete mål som forudsætning for permanentgørelse

Stenbroens Jurister anbefaler, at der opstilles nogle konkrete mål for udbredel-

sen af socialt frikort, der ved opnåelse kan sikre permanentgørelse af ordningen,

samt at det indskrives i lovforslaget, hvordan man vil opnå en stærkere imple-

mentering af ordningen, end man har i dag.

Social- og Ældreministeriets bemærkninger

Social- og Ældreministeriet skal henvise til, at lovforslaget udmønter den aftale,

som Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Ven-

stre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Alterna-

tivet, Liberal Alliance og KristenDemokraterne indgik i april 2022 om at afsætte

midler til at forlænge forsøgsperioden for ordningen med et socialt frikort i 2023-

2024.

En permanentgørelse af ordningen med et socialt frikort kræver, at et flertal i

Folketinget ønsker at afsætte midler hertil. Det er således ikke muligt for Social-

og Ældreministeriet at opstille mål, der kan sikre en permanentgørelse.

Der er i forbindelse med aftalen afsat 1 mio. kr. særskilt til formidling og foran-

kring af ordningen i hhv. 2023 og 2024, hvilket skal bidrage til yderligere udbre-

delse og implementering af ordningen.

Social- og Ældreministeriet finder på den baggrund ikke anledning til at ændre i

lovforslaget.

4.6.3 Afsnit om 225-timersreglen fjernes

KL anbefaler, at afsnittet i lovforslaget omhandlende 225-timersreglen fjernes og

overføres til lov om aktiv beskæftigelsespolitik, idet afsnittet alene er relevant for

kommunerne i forbindelse med opgørelse af arbejdstimer – ikke i forbindelse

med udbetaling under frikortet.

Social- og Ældreministeriets bemærkninger

I lovforslaget præciseres sammenhængen mellem timer, der optjenes på det so-

ciale frikort, og timer, der tæller med i opgørelsen af ordinært og ustøttet arbejde

efter 225-timersreglen. Det fremgår desuden af lovforslaget, at det forhold, at en

person har et socialt frikort og har indtægter via dette, ikke alene kan lægges

grund til for vurderingen af en persons arbejdsevne efter 225-timersreglen.

Beskrivelsen indgår i lovforslaget, da det har været et ønske fra en række aktø-

rer, at snitfladerne til øvrig lovgivning, herunder sammenhængen mellem det so-

ciale frikort og 225-timersreglen blev præciseret. Det omfatter også en præcise-

ring af, at indtægter, der optjenes skattefrit med det sociale frikort, kan tælle med

i opgørelsen af de 225 timers ordinært og ustøttet arbejde

Social- og Ældreministeriet finder på den baggrund ikke anledning til at ændre i

lovforslaget.