L 11 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

Udvalget vedrørende forslag til lov om ændring af lov om forsøg med et socialt frikort 2022-23 (2. samling)
L 11 Bilag 2
Offentligt

Lovforslag nr.

L 11

Folketinget 2022-23 (2. samling)

Fremsat den 19. december 2022 af social- og boligministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om forsøg med et socialt frikort

(Forlængelse af forsøg med et socialt frikort og indførelse af kontrol med sociale frikort)

§1

I lov om forsøg med et socialt frikort, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1160 af 15. november 2019, som

ændret ved lov nr. 2217 af 29. december 2020, foretages

følgende ændringer:

§ 1

ændres »årene 2019-2022« til: »2019 til 30. juni

2023«.

§ 2, stk. 3, 2.-4. pkt.,

ophæves, og i stedet indsættes som

2. pkt.:

»En borger, der har fået udstedt et socialt frikort i perio-

den fra 2019 til 30. juni 2023, kan tjene op til 20.000 kr.

skattefrit i perioden 1. januar 2023 til 30. juni 2023, jf. dog

stk. 4.«

§ 2

indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen skal én gang i første kvar-

tal af 2023 kontrollere, om borgerne, som kommunen har

udstedt socialt frikort til, stadig opfylder betingelserne for at

have et socialt frikort. Hvis en borger ikke længere opfylder

betingelserne for at have et socialt frikort, skal kommunal-

bestyrelsen orientere borgeren herom og deaktivere borge-

rens sociale frikort.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

§ 4

ændres

»en

særskilt fælleskommunal it-løsning, som

etableres og drives af et aktieselskab, som KL ejer« til:

»it-løsningen

Socialtfrikort.dk«.

§ 6, stk. 2,

ændres »1. januar« til: »1. juli«.

§2

Loven træder i kraft den 1. januar 2023.

DH001103

Social-, Bolig- og Ældremin., j.nr. 2022-1637

L 11 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Regeringen fremsætter lovforslaget, der er en genfremsæt-

telse af lovforslag nr. L 47, folketingsåret 2022-23, 1. sam-

ling, (Forslag til Lov om ændring af lov om forsøg med et

socialt frikort (Forlængelse af forsøg med et socialt frikort

og indførelse af kontrol med sociale frikort)). L 47 blev

fremsat den 6. oktober 2022 af den daværende social- og

ældreminister, men bortfaldt ved folketingsvalget.

Da Folketinget anmodes om hastebehandling af lovforsla-

get, er det tidligere fremsatte lovforslag ændret sådan, at

den foreslåede forlængelse af forsøgsordningen alene vil

gælde i indtil videre 6 måneder i stedet for 2 år. Som kon-

sekvens heraf er den foreslåede regulering med satsregule-

ringsprocenten af beløbsgrænserne for hhv. indtægt på det

sociale frikort og indtægt året før visitation udgået, da denne

regulering ville skulle foretages første gang den 1. januar

2024. Der er ikke foretaget yderligere justeringer ift. det

tidligere fremsatte lovforslag.

Lovforslaget er justeret, da det fremgår af Ansvar for Dan-

mark af december 2022, at hastebehandlede lovforslag skal

genbehandles under normale vilkår senest 6 måneder, efter

hastebehandlingen vedtages.

Partierne (den daværende regering (Socialdemokratiet),

Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk

Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Al-

ternativet og Liberal Alliance) bag Aftalen om udmøntning

af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og ar-

bejdsmarkedsområdet 2021-2024 har afsat midler til at for-

længe forsøgsperioden for ordningen med et socialt frikort i

2023-2024. Det er samtidigt aftalt med ovenstående partier

samt KristenDemokraterne at reservere yderligere midler til

forlængelsen i den kommende aftale om udmøntning af re-

serven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejds-

markedsområdet 2023-2026.

Folketinget vedtog i 2018 lov om forsøg med et socialt

frikort. I 2020 vedtog Folketinget yderligere lov om ændring

af lov om forsøg med et socialt frikort. Med et socialt frikort

får borgere med særlige sociale problemer, eksempelvis mis-

brug, hjemløshed eller psykiske vanskeligheder, mulighed

for at tjene op til 20.000 kr. skattefrit årligt, uden at dette

fradrages i andre offentlige ydelser.

Frikortet har til formål at understøtte, at de mest udsatte

borgere i samfundet gives bedre muligheder for at deltage

i samfundets arbejdsfællesskaber, bidrage hertil og opleve

værdi herved i hverdagen.

Hensigten er desuden, at det sociale frikort tilskynder virk-

somheder til at tage et socialt ansvar ved at engagere udsat-

te borgere. Det sociale frikort skal således fjerne barrierer

og motivere borgere til at engagere sig på arbejdsmarkedet

under fleksible vilkår, som kan tilpasses den enkelte borgers

livsomstændigheder.

Formålet med lovforslaget er at forlænge forsøgsperioden

for det sociale frikort med yderligere 6 måneder fra 1. januar

2023 til 30. juni 2023. Dette vil gøre det muligt at sikre

yderligere udbredelse af det sociale frikort blandt borgere og

virksomheder samt yderligere implementering af ordningen

i landets kommuner.

Det foreslås i forlængelse heraf, at der i første kvartal af

2023 skal foretages kontrol af alle frikort for at sikre, at

borgerne fortsat er i målgruppen, hvormed risikoen for mis-

brug af ordningen og forskelsbehandling mellem borgerne

mindskes.

2. Forlængelse af forsøg med et socialt frikort

2.1. Gældende ret

Det fremgår af § 1 i lov om forsøg med et socialt frikort, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1160 af 15. november 2019 (herefter

socialfrikortsloven), at borgere med særlige sociale proble-

mer i forsøgsperioden 2019-2022 har ret til et socialt frikort,

såfremt betingelserne i lovens § 2 er opfyldt.

Det sociale frikort giver, jf. lovens § 2, stk. 3, mulighed

for, at borgere kan tjene op til 20.000 kr. skattefrit pr. ka-

lenderår ved ordinært og ustøttet arbejde for virksomheder,

offentlige myndigheder m.v., uden at indtægten fradrages i

forsørgelsesydelser eller andre indkomstafhængige offentli-

ge ydelser. En borger, der har fået udstedt et socialt frikort

i 2019, kan tjene op til 20.000 kr. skattefrit i hvert af årene

2019 og 2020. En borger, der har fået udstedt et socialt

frikort i 2019, 2020 eller 2021, kan tjene op til 20.000 kr.

skattefrit i hvert af årene 2021 og 2022. En borger, der har

fået udstedt et socialt frikort i 2022, kan tjene op til 20.000

kr. skattefrit i året 2022.

Det fremgår af lovens § 2, stk. 2, nr. 1, at målgruppen for

ordningen er borgere med særlige sociale problemer, der

opfylder betingelserne for at modtage hjælp og støtte efter

afsnit V i lov om social service. Derudover er det et krav, at

borgerne hverken har været under ordinær uddannelse eller

har haft en arbejdsindkomst på over 10.000 kr. inden for det

seneste år forud for tilkendelsen af et socialt frikort, jf. §

2, stk. 2, nr. 2. Dertil skal borgerne opfylde opholdskravet

for ret til uddannelseshjælp eller kontanthjælp i § 11 i lov

om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 241 af 12.

februar 2021, jf. § 2, stk. 2, nr. 3, i lov om forsøg med et

socialt frikort.

Ifølge bemærkningerne til § 2 i lov om forsøg med et so-

cialt frikort er borgere med særlige sociale problemer defi-

neret som personer, der er socialt udsatte (f.eks. på grund

af hjemløshed eller misbrug) eller har psykiske vanskelig-

L 11 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

heder (f.eks. angst eller depression), jf. Folketingstidende

2017-18, A, L 161 som fremsat, side 9. Personer med han-

dicap (kognitivt eller fysisk) indgår således ikke i definitio-

nen, medmindre de har særlige sociale problemer. Målgrup-

pen kan dog omfatte unge i efterværn, jf. § 76 i lov om so-

cial service, jf. lovbekendtgørelse nr. 170 af 24. januar 2022

(herefter serviceloven), hvis kriterierne for socialt frikort i

øvrigt er opfyldt, da disse antages at opfylde betingelserne

for at modtage hjælp eller støtte efter afsnit V i servicelo-

ven.

Det er kommunalbestyrelsen, der på baggrund af en ansøg-

ning fra en borger kan udstede et socialt frikort, jf. § 2 i lov

om forsøg med et socialt frikort. En afgørelse om afslag kan

påklages til Ankestyrelsen, jf. lovens § 5.

Efter de gældende regler skal indtægter på baggrund af et

socialt frikort ikke fradrages i forsørgelsesydelser eller andre

indkomstafhængige offentlige ydelser. Det betyder, at der

ved tildeling af offentlige sociale ydelser skal ses bort fra

indtægter på baggrund af et socialt frikort. Der skal tillige

ses bort fra indtægter via det sociale frikort ved vurdering

af eksempelvis ansøgninger om hjælp i særlige tilfælde (be-

hovsbestemte enkeltudgifter m.v.) efter kapitel 10 i lov om

aktiv socialpolitik. Formålet er at sikre, at det sociale frikort

supplerer den hjælp, borgeren i øvrigt har ret til.

Det sociale frikort skal således ikke have betydning for bor-

gerens ret til anden hjælp.

Det fremgår af lovens § 4, at indtægt på baggrund af et

socialt frikort skal indberettes af virksomheden via en sær-

skilt fælleskommunal it-løsning, som etableres og drives af

et aktieselskab, som KL ejer. Denne it-løsning findes på

www.socialtfrikort.dk og drives af KOMBIT A/S.

Modtagere af hjælp i kontanthjælpssystemet, som er omfat-

tet af 225-timersreglen i lov om aktiv socialpolitik, skal

opfylde et arbejdskrav på 225 timers ordinært og ustøttet

arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder for, at

hjælpen ikke bliver nedsat.

Ifølge vejledning nr. 9514 af 30. juni 2021 om 225-time-

rsreglen for ægtepar og ugifte, der modtager hjælp efter lov

om aktiv socialpolitik § 11, kan arbejde udført via socialt

frikort tælle med i opgørelsen af 225 timers ordinært og

ustøttet arbejde. 225-timersreglen indebærer en konkret vur-

dering af personens arbejdsevne, og der er ikke regler for,

at anvendelsen af det sociale frikort påvirker vurderingen af

personens arbejdsevne. Hvis der skal tages så omfattende

skånehensyn, at de ikke vil kunne tilgodeses på det ordinære

arbejdsmarked, vil personer dog efter en konkret vurdering

kunne være undtaget fra kravet om 225 timers arbejde som

følge af begrænset arbejdsevne.

Det betyder, at arbejde udført via et socialt frikort skal tælle

med i opgørelsen af 225 timers ordinært og ustøttet arbejde,

når betingelserne til arbejdets karakter er opfyldt. Borgeren

skal selv oplyse antal timer og løn til kommunen.

Det forhold, at en person har et socialt frikort og indtægter

via dette, kan ikke alene lægges til grund for vurderingen af

personens arbejdsevne, idet der skal foretages en konkret og

individuel vurdering af personens arbejdsevne i forhold til

225-timersreglen og førtidspension.

Det fremgår af § 6 stk. 2, i lov om forsøg med et socialt

frikort, at loven ophæves den 1. januar 2023.

2.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser

Pr. 15. december 2022 var 7.559 borgere blevet visiteret til

et socialt frikort. Heraf havde 3.332 borgere anvendt deres

sociale frikort i forbindelse med en eller flere ansættelser

siden ordningens ikrafttræden den 1. januar 2019. Ordnin-

gen har således vundet stor udbredelse i løbet af forsøgspe-

rioden, og tendensen er stigende.

I 2020 gennemførte Ankestyrelsen ”Evaluering af det soci-

ale frikort”. Den viser, at det sociale frikort har en række

gevinster for både borgere og virksomheder, og at samarbej-

det mellem virksomhederne og de borgere, der har anvendt

det sociale frikort, generelt er velfungerende. Flere borgere

fremhæver øget trivsel, både fysisk og mentalt, som en posi-

tiv følge af, at de har anvendt deres sociale frikort i forbin-

delse med en ansættelse. Virksomhederne oplever en stor

værdi ved at se udsatte borgere udvikle sig via beskæftigelse

og ved, at der via frikortet skabes øget kontakt mellem en

marginaliseret samfundsgruppe og virksomheder.

”Evaluering af det sociale frikort 2022”, som Socialstyrelsen

har udarbejdet, tegner det samme billede af, at brugen af det

sociale frikort har positiv betydning for en borgers udvik-

ling. Evalueringen viser, at beskæftigelsen blandt borgere,

der har anvendt deres sociale frikort, er 9 pct. halvandet år

efter visitationstidspunktet, mens det tilsvarende er omkring

4 pct. blandt dem, der ikke har anvendt deres sociale frikort.

Det er derfor Social-, Bolig- og Ældreministeriets vurdering,

at der er brug for at forlænge forsøgsperioden.

En forlængelse af forsøgsperioden vil gøre det muligt at

sikre yderligere udbredelse af det sociale frikort blandt bor-

gere og virksomheder, samt sikre stærkere implementering

af ordningen i landets kommuner.

Det er i forlængelse heraf Social-, Bolig- og Ældreministe-

riets vurdering, at der er behov for at indføre og foretage

kontrol med alle borgere med sociale frikort, så det sikres, at

borgerne fortsat lever op til betingelserne for at modtage et

socialt frikort.

Eftersom sociale frikort ikke ophører automatisk, har alle

borgere, der er blevet visiteret til ordningen i perioden

2019-2022, fortsat deres frikort. En forlængelse af forsøgs-

perioden vil medføre, at alle borgere med et socialt frikort

vil få det forlænget yderligere i første halvår af 2023. Henset

til den tid, der er gået, siden en del af disse borgere fik et

socialt frikort, vil dette medføre en risiko for, at nogle af dis-

se borgere ikke længere er omfattet af målgruppen. Dette er

L 11 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

dels i uoverensstemmelse med formålet med ordningen, dels

skaber det forskelsbehandling mellem borgerne, idet nogle

borgere må antages at have adgang til at bruge ordningen,

selvom de ikke længere er i målgruppen.

2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at forsøgsperioden for det sociale frikort for-

længes med 6 måneder. Det vil medføre, at borgere med

særlige sociale problemer også vil kunne visiteres til og

anvende et socialt frikort i perioden 1. januar 2023 til og

med 30. juni 2023. Borgere, der har været visiteret til et

socialt frikort i 2019-2022, vil få videreført deres frikort og

vil således også kunne tjene op til 20.000 kr. skattefrit via

ordningen i første halvår 2023.

Det foreslås også, at kommunerne vil skulle foretage en

kontrol af alle borgere med et socialt frikort i 1. kvartal af

2023 for at sikre, at de fortsat opfylder betingelserne for at

få udstedt et socialt frikort.

Kommunerne vil i forlængelse af kontrollen skulle deaktive-

re frikortet for borgere, som ikke længere opfylder betingel-

serne for at få udstedt et socialt frikort. Dette vil skulle gøres

via Socialtfrikort.dk, hvor kommunerne også opretter socia-

le frikort. Kommunerne vil i den forbindelse skulle orientere

borgerne om, at deres sociale frikort er blevet deaktiveret.

Såfremt en borger, der har fået deaktiveret sit sociale frikort,

på et senere tidspunkt igen opfylder betingelserne for at få et

socialt frikort, og udtrykker ønske herom over for den visite-

rende kommune, har kommunen mulighed for at genaktivere

borgerens frikort.

Eftersom der bliver udstedt socialt frikort til visiterede bor-

gere for hele forsøgsperioden, må det antages, at der er

borgere med et socialt frikort, der pga. udvikling i deres

personlige forhold m.v. siden visitationstidspunktet, som kan

være helt tilbage i 2019, ikke længere er omfattet af mål-

gruppen. Kontrollen vil derfor skulle være med til at sikre,

at borgerne fortsat er omfattet af målgruppen for ordningen,

hvormed bl.a. risikoen for misbrug af ordningen og forskels-

behandling mellem borgerne mindskes.

Det foreslås, at der ikke stilles krav til, hvordan kommu-

nerne nærmere organiserer og foretager kontrollen. Dog

anbefales det, at kontrollen gennemføres på en måde, der

er mindst muligt administrativt krævende for kommunerne,

og som ikke stiller store krav til borgerne om dokumen-

tation. For så vidt angår opfølgningen på betingelserne

vedr. indtægt, uddannelse og ophold forventes denne at kun-

ne gennemføres administrativt via relevante registre.

3. Konsekvenser for FN’s verdensmål

Lovforslaget forventes at have en positiv betydning for Dan-

marks indfrielse af FN’s verdensmål om dels at gennemføre

nationalt tilpassede sociale sikringssystemer og foranstalt-

ninger for alle (delmål 1.3) og dels målet om at enhver, uan-

set alder, køn, handicap, race, etnicitet, oprindelse, religion

eller økonomisk eller anden status, i højere grad inddrages i

sociale, økonomiske og politiske beslutninger (delmål 10.2).

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-

ser for det offentlige

Lovforslaget vurderes at medføre kommunale og statslige

merudgifter.

De samlede offentlige merudgifter skønnes at være i stør-

relsesordenen 11 mio. kr. første halvår 2023. De statslige

udgifter indebærer blandt andet formidling og forankring,

dækning af skattemæssigt mindreprovenu og mindre fradrag

i sociale ydelser og drift af it-løsningen Socialtfrikort.dk. De

kommunale merudgifter skønnes at være i forbindelse med

kommunal visitation, kontrol og klagesagsoplysning. De

kommunaløkonomiske konsekvenser skal forhandles med

KL. Det sociale frikort har karakter af en skatteudgift og vil

indgå i Skatteministeriets opgørelse over skatteudgifter.

Det vurderes, at udgifter på de loftsstyrede udgiftsområder

forventes at ligge inden for de statslige udgiftslofter.

Lovforslaget vil ikke berøre regionerne og har derfor hver-

ken økonomiske konsekvenser eller implementeringskonse-

kvenser for regionerne.

Det vurderes, at lovforslaget har implementeringskonse-

kvenser i form af visitering og klagesagsbehandling i kom-

munerne og Ankestyrelsen.

For så vidt angår visitation skal kommunerne forholde sig

hertil på samme måde, som de hidtil har gjort det. Det

indebærer, at borgere vil skulle visiteres til det sociale fri-

kort på baggrund af en konkret individuel vurdering af, om

den pågældende er i målgruppen for servicelovens ydelser

og tilbud til voksne på baggrund af særlige sociale proble-

mer, opfylder opholdskravet og er langt fra uddannelse og

beskæftigelse.

Kommunale sagsbehandlere skal således ved behandling af

en borgers ansøgning om et socialt frikort tjekke borgerens

indkomst de forgangne 12 måneder, undersøge om borge-

ren har været under uddannelse i samme periode, og om

vedkommende opfylder opholdskravet for ret til uddannel-

seshjælp eller kontanthjælp i § 11 i lov om aktiv socialpoli-

tik. Dertil skal sagsbehandlerne vurdere, om vedkommende

opfylder betingelserne for at modtage hjælp eller støtte efter

afsnit V i lov om social service.

Det forventes, at kommunerne samlet set vil skulle visitere

ca. 1.325 borgere til ordningen fra 1. januar 2023 til 30. juni

2023.

For så vidt angår den foreslåede kontrol af borgere, der har

et socialt frikort, stilles der ikke krav til, hvordan kommu-

nerne organiserer og foretager denne. Kontrollen kan dog

med fordel foretages i forbindelse med kommunernes nor-

male arbejdsgange, der indebærer løbende opfølgning eller

kontrol af modtagere af kontanthjælp, ressourceforløbsydel-

L 11 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

se m.v. Ligeledes anbefales det, at kontrollen gennemføres

på en måde, der er mindst muligt administrativt krævende

for kommunerne.

Det forventes, at kommunerne vil skulle kontrollere ca.

7.500 borgere i første kvartal af 2023.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet har herudover overvejet,

hvorvidt lovforslaget følger de syv principper for digitalise-

ringsklar lovgivning.

Det vurderes, at princip nr. 1 om enkle og klare regler er

iagttaget i lyset af det overordnede formål, der forfølges

med lovforslaget, om at lave en forsøgsordning med få reg-

ler og krav til administration for både kommuner, erhvervs-

liv m.v. og borgere.

Lovforslaget er i overensstemmelse med princip nr. 2 om

digital kommunikation, da det med lovforslaget forventes,

at borgerens ansøgning om et socialt frikort vil ske digitalt,

dog med mulighed for ansøgning på blanket, der sendes til

kommunen. Borgeren får derudover svar på sin ansøgning

via Digital Post. Det forventes samtidig, at kommunernes

behandling af borgerens ansøgning skal ske digitalt via

kommunens ESDH-system. Ligeledes forventes det, at sags-

behandlingen skal ske automatisk for så vidt angår de dele

af afgørelsen, der træffes efter objektive kriterier, herunder

vurderingen af om borgeren lever op til indkomst-, uddan-

nelses- og opholdskravet jf. § 2, stk. 2, nr. 2 og 3, i lov om

forsøg med et socialt frikort. I den forbindelse vil der i nogle

tilfælde ske deling af oplysninger på tværs af kommunale

forvaltninger, herunder fx på tværs af social- og beskæftigel-

sesforvaltninger. Kommunerne vil dermed foretage automa-

tiseret behandling af ansøgninger, dog suppleret af manuel

behandling for så vidt angår kriteriet, om at borgeren skal

være i målgruppen for afsnit V i lov om social service, da

det indebærer et fagligt skøn. Dermed er lovforslaget også i

overensstemmelse med princip nr. 3 og nr. 4 om automatisk

sagsbehandling og genbrug af data.

For så vidt angår princip nr. 5 om tryg og sikker databe-

handling henvises til

Folketingstidende 2020-2021, tillæg A,

L 91 som fremsat,

hvor det reguleres, at behandlingen af

personoplysninger skal følge gældende lov om behandlinger

af personoplysninger og leve op til kravene hertil.

Derudover er lovforslaget i overensstemmelse med prin-

cip nr. 6, da den tekniske understøttelse af lovforslaget,

www.socialtfrikort.dk, er baseret på allerede eksisterende

offentlig infrastruktur, herunder NemID, MitID, Digital Post

og i nogle kommuners tilfælde Borger.dk. Både kommuner,

virksomheder og borgere, der gør brug af ordningen, skal

anvende NemID eller MitID til at logge ind på Socialtfri-

kort.dk, og borgere, der har ansøgt om et socialt frikort, får

svar på deres ansøgning via Digital Post. I nogle tilfælde er

det ligeledes muligt at ansøge om et socialt frikort via Bor-

ger.dk. Offentlig infrastruktur benyttes derfor i løsningen.

Endelig vurderes det, at princip nr. 7 om forebyggelse af

snyd og fejl er efterlevet, idet kommunerne skal behandle

borgeres ansøgning om socialt frikort med brug af relevante

offentlige registre, herunder indkomstregistret m.fl., mens

borgerne ikke selv skal angive, om de lever op til målgrup-

pekriterierne for ordningen.

Det sociale frikort er medvirkende til, at socialt udsatte men-

nesker gives bedre muligheder for at deltage i samfundets

arbejdsfællesskaber, bidrage hertil og opleve øget værdi i

hverdagen. Desuden skal det sociale frikort fjerne barrierer

og motivere borgere til at engagere sig på arbejdsmarkedet

under fleksible vilkår, som kan tilpasses den enkelte borgers

livsomstændigheder.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-

livet m.v.

Da det er frivilligt at ansætte borgere via et socialt frikort,

har lovforslaget ingen økonomiske og administrative konse-

kvenser for erhvervslivet m.v., bortset fra for de virksomhe-

der, der vælger at benytte ordningen og dermed ansætter en

borger via det sociale frikort.

Med lovforslaget videreføres Socialtfrikort.dk, som allerede

er kendt og benyttet af virksomhederne.

Da skattefrihed og friholdelse for fradrag i offentlige forsør-

gelsesydelser for en borger med et socialt frikort er betinget

af, at vederlaget indberettes af den udbetalende arbejdsgiver

via Socialtfrikort.dk, skal arbejdsgiveren påtage sig de ad-

ministrative forpligtelser, der er forbundet hermed i lighed

med, hvad der har været gældende i den hidtidige forsøgspe-

riode.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at medføre administrative konse-

kvenser for borgere.

Det sociale frikort er en frivillig ordning, som borgere kan

ansøge om at blive en del af. På baggrund af borgerens

ansøgning og en konkret, individuel vurdering af, om den

enkelte person er i målgruppen, skal kommunalbestyrelsen

træffe afgørelse om at tilbyde et socialt frikort.

Borgere, der har haft et socialt frikort i 2019-2022, får auto-

matisk videreført deres sociale frikort i første halvår 2023

og skal derfor ikke foretage sig noget i forbindelse med

lovændringen.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konse-

kvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have miljø- og naturmæssige

konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

L 11 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

Det er en forudsætning for visitation til det sociale frikort, at

borgeren opfylder opholdskravet for ret til uddannelseshjælp

eller kontanthjælp i § 11, stk. 3, i lov om aktiv socialpoli-

tik. Opholdskravet for ret til uddannelseshjælp eller kontant-

hjælp gælder ikke for EU/EØS-borgere, i det omfang disse

efter EU-retten er berettigede til hjælpen, jf. § 11, stk. 10, 1.

pkt., i lov om aktiv socialpolitik.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til det tidligere fremsatte lovforslag L nr. 47 har i

perioden fra den 30. juni til den 18. august 2022 været sendt

i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

3F, Advokatrådet, Akademikerne. Ankestyrelsen, BL – Dan-

marks Almene Boliger, Blå Kors, BoPaM (Børn og Pårø-

rende af Misbrugere; tidligere Landsforeningen til pårøren-

de for stofmisbrugere), Brugerforeningen for aktive stofmis-

brugere, Brugernes Akademi, Børne- og kulturchefforenin-

gen, Center for Rusmiddelforskning, Dansk Arbejdsgiver-

forening (DA), Dansk Erhverv, Dansk Psykolog Forening,

Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Røde Kors, Dansk So-

cialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske Fysiotera-

11. Sammenfattende skema

peuter, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner,

Det Centrale Handicapråd, Den Sociale Udviklingsfond

(SUF), DI, FH Fagbevægelsens Hovedorganisation, FOA -

Fag og Arbejde, Foreningen af Danske Døgninstitutioner,

Frelsens Hær, FSD – Foreningen af Kommunale Social-,

Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Gadejuri-

sten, Hjem til alle, HK Kommunal, HORESTA, Hus for-

bi, Institut for Menneskerettigheder, Justitia, KABS – be-

handlingscenter for stofbrugere, KFUK’s Sociale Arbejde,

KFUM’s Sociale Arbejde, Kirkens Korshær, KL, Kofoeds

Skole, Kriminalforsorgen, Landsforeningen af Kvindekrise-

centre, Landsforeningen af Socialpædagoger (LFS), Lands-

foreningen LEV Landsforeningen af nuværende og tidligere

psykiatribrugere (LAP), Landsforeningen af væresteder for

stofafhængige og tidligere stofafhængige (LVS), Landsfor-

eningen Bedre Psykiatri, LOS – De private tilbud, Mænde-

nes Hjem, Projekt Udenfor, Reden Vesterbro, Røde Kors

Rådet for Socialt Udsatte, Sammenslutningen af Boformer

for Hjemløse i Danmark, SAND – De Hjemløses Landsor-

ganisation, Selveje Danmark, SIND, SMVdanmark, Socialt

Lederforum, Socialt Udviklingscenter (SUS) og Socialpæ-

dagogernes Landsforbund.

Positive konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør

»Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for stat, kom- Ingen

muner og regioner

Implementeringskonsekvenser for stat,

kommuner og regioner

Ingen

Negative konsekvenser/merudgifter (hvis

ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)

De samlede offentlige merudgifter skøn-

nes at være i størrelsesordenen 11 mio. kr.

i første halvår 2023.

Lovforslaget har administrative konse-

kvenser i form af visitering og klagesags-

behandling i kommunerne og Ankestyrel-

sen.

Lovforslaget lever op til de syv principper

for digitaliseringsklar lovgivning.

Ingen

For de virksomheder, der vælger at be-

nytte ordningen og dermed ansætte en

borger via det sociale frikort, vil der væ-

re visse administrative konsekvenser for-

bundet med ansættelsen, herunder i for-

bindelse med indberetning af lønudbeta-

ling til it-løsningen Socialtfrikort.dk på

www.socialtfrikort.dk.

Borgere, der har haft et socialt frikort i

2019-2022, får automatisk videreført de-

res sociale frikort i første halvår 2023

og skal derfor ikke foretage sig noget

ifm. lovændringen.

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervsli- Ingen

vet

Administrative konsekvenser for er-

Ingen

hvervslivet

Administrative konsekvenser for borgerne Ingen

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Er i strid med de principper for im-

Ingen

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

L 11 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

plementering af erhvervsrettet EU-regule-

ring/Går videre end minimumskrav i EU-

regulering (sæt X)

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af § 1 i lov om forsøg med et socialt frikort,

at borgere med særlige sociale problemer i forsøgsperioden

i årene 2019-2022 har ret til et socialt frikort, såfremt betin-

gelserne i lovens § 2, stk. 2, er opfyldt.

Det foreslås, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, at ”årene

2019-2022” i

§ 1

ændres til ”2019 til 30. juni 2023”, sådan

at forsøgsordningen vil blive forlænget til også at gælde i

første halvår af 2023.

Forslaget vil medføre, at borgere med særlige sociale pro-

blemer, der opfylder betingelserne i § 2, stk. 2, i lov om

forsøg med et socialt frikort, også vil kunne visiteres til og

anvende et socialt frikort i perioden 1. januar 2023 til og

med 30. juni 2023.

Der henvises i øvrigt til punkt 2 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til nr. 2

Det fremgår af § 2, stk. 3, 2. pkt., i lov om forsøg med et

socialt frikort, at en borger, der har fået udstedt et socialt

frikort i 2019, kan tjene op til 20.000 kr. skattefrit i hvert af

årene 2019 og 2020. Det følger af lovens § 2, stk. 3, 3. pkt.,

at en borger, der har fået udstedt et socialt frikort i 2019,

2020 eller 2021, kan tjene op til 20.000 kr. skattefrit i hvert

af årene 2021 og 2022, og efter lovens § 2, stk. 3, 4. pkt.,

kan en borger, der har fået udstedt et socialt frikort i 2022,

tjene op til 20.000 kr. skattefrit i året 2022.

Da det med lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås, at forsøgsord-

ningen med et socialt frikort forlænges til og med 30. juni

2023, er der behov for en bestemmelse, der ligesom oven-

nævnte bestemmelser tilsvarende regulerer muligheden for

at tjene op til 20.000 kr. skattefrit i første halvår af 2023.

Med henblik på at forenkle og samle de nævnte bestemmel-

ser med bestemmelser, der regulerer muligheden for at tjene

20.000 kr. skattefrit i første halvår af 2023, foreslås det, jf.

lovforslagets § 1, nr. 4, at

§ 2, stk. 3, 2.-4. pkt.,

i lov om for-

søg med et socialt frikort ophæves, og at der i stedet indsæt-

tes et nyt

§ 2, stk. 3, 2. pkt.,

der samlet regulerer muligheden

for at tjene op til 20.000 kr. skattefrit i perioden 2019 til 30.

juni 2023, sådan at en borger, der har fået udstedt et socialt

frikort i perioden fra 2019 til 30. juni 2023, kan tjene op

til 20.000 kr. skattefrit i perioden 1. januar 2023 til 30. juni

2023. Herefter vil borgere med særlige sociale problemer,

der opfylder lovens § 2, stk. 2, også kunne visiteres til og

anvende et socialt frikort i første halvår af 2023.

Der henvises i øvrigt til punkt 2 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til nr. 3

Det er ikke reguleret i lov om forsøg med et social frikort,

om kommunerne skal forholde sig til, hvorvidt borgere, som

er visiteret til ordningen med et socialt frikort, fortsat lever

op til betingelserne for at få udstedt et socialt frikort i årene

efter visitationen.

Det foreslås derfor, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, at der i lov

om forsøg med et socialt frikort indsættes et nyt

§ 2, stk.

om, at kommunalbestyrelsen i første kvartal af 2023 skal

kontrollere, om borgerne, som kommunen har udstedt socia-

le frikort til, stadig opfylder betingelserne for at få udstedt

et socialt frikort. Indtægt på baggrund af et socialt frikort

skal ikke indgå i beregningen af, om borgeren har haft ar-

bejdsindkomst over 10.000 kr. (2023-niveau) inden for det

seneste år forud for kontrollen.

Hvis en borger ikke længere opfylder betingelserne for at

få udstedt et socialt frikort, skal kommunalbestyrelsen ori-

entere borgeren og deaktivere borgerens sociale frikort via

Socialtfrikort.dk.

Forslaget vil således medføre, at borgere, der har fået ud-

stedt et socialt frikort i løbet af forsøgsperioden med ordnin-

gen med et socialt frikort, skal have frataget deres sociale

frikort, hvis det ved en af kommunens kontroller vurderes,

at vedkommende ikke længere opfylder betingelserne for at

få udstedt et socialt frikort.

Såfremt en borger, der har fået deaktiveret sit sociale frikort,

på et senere tidspunkt igen opfylder betingelserne for at få et

socialt frikort, og udtrykker ønske herom over for den visite-

rende kommune, har kommunen mulighed for at genaktivere

borgerens frikort.

Kontrollen skal udføres én gang pr. borger i første kvar-

tal af 2023. Her skal kommunerne føre kontrol med al-

le borgere med sociale frikort, der er udstedt i perioden

2019-2022. Kommunerne bør kontrollere de borgere, som

kommunen har udstedt sociale frikort til.

Der stilles ikke krav til, hvordan kommunerne organiserer

og foretager kontrollen. Kontrollen kan dog med fordel fore-

tages i forbindelse med kommunernes normale arbejdsgange

L 11 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

med løbende opfølgning eller kontrol af modtagere af kon-

tanthjælp, ressourceforløbsydelse mv.

Det anbefales desuden, at kontrollen gennemføres på en

måde, der er mindst muligt administrativt krævende for

kommunerne, og som ikke stiller store krav til borgerne om

dokumentation. For så vidt angår opfølgningen på betingel-

serne vedr. indtægt, uddannelse og ophold forventes denne

at kunne gennemføres administrativt via relevante registre.

Der henvises i øvrigt til punkt 2 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til nr. 4

Det fremgår af § 4 i lov om forsøg med socialt frikort, at

indtægt på baggrund af et socialt frikort skal indberettes af

virksomheden til kommunen via en særskilt fælleskommu-

nal it-løsning, som etableres og drives af et aktieselskab,

som KL ejer.

Da it-løsningen siden lovens vedtagelse er blevet udviklet

og i dag består af den konkrete it-løsning Socialfrikort.dk

på www.socialtfrikort.dk, foreslås det, jf. lovforslagets § 1,

nr. 4, at den del af bestemmelsen i

§ 4

i lov om forsøg

med et socialt frikort, der beskriver it-løsningen ”en særskilt

fælleskommunal it-løsning, som etableres og drives af et

aktieselskab, som KL ejer” ændres til ”it-løsningen Social-

tfrikort.dk".

Med forslaget vil den konkrete it-løsning herefter fremgå

direkte af bestemmelsen i loven.

Til nr. 5

Det fremgår af § 6, stk. 2, i lov om forsøg med socialt

frikort, at loven ophæves den 1. januar 2023.

Da det med lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås, at forsøgsord-

ningen med et socialt frikort forlænges til og med 30. juni

2023, vil det være nødvendigt at ændre ophævelsesdatoen i

lov om forsøg med et socialt frikort.

Det foreslås derfor, at ”1. januar” i lovens § 6, stk. 2, ændres

til ”1. juli”, sådan at loven først ophæves den 1. juli 2023.

Der henvises i øvrigt til punkt 2 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2023.

Den foreslåede ikrafttrædelsesdato vil medføre, at det soci-

ale frikort videreføres i første halvår af 2023 for at sikre

yderligere udbredelse af det sociale frikort blandt borgere og

virksomheder samt yderligere implementering af ordningen

i landets kommuner.

Da lov om forsøg med et socialt frikort, jf. § 8, ikke gælder

for Færøerne og Grønland og ikke kan sættes i kraft for

disse dele af riget, vil loven ikke gælde for Færøerne og

Grønland.

L 11 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om forsøg med et socialt frikort, jf. lovbekendtgørel-

se nr. 1160 af 15. november 2019, som ændret ved lov nr.

2217 af 29. december 2020, foretages følgende ændringer:

§ 1.

Formålet med denne lov er, at borgere med særlige

sociale problemer i en forsøgsperiode i årene 2019-2022 har

ret til at modtage et socialt frikort, hvis betingelserne i § 2 er

opfyldt.

§ 2. ---

Stk. 2.

---

Stk. 3.

Ved et socialt frikort forstås en mulighed for, at

borgeren kan tjene op til 20.000 kr. skattefrit pr. kalenderår

ved ordinært og ustøttet arbejde for virksomheder, offentli-

ge myndigheder m.v., uden at indtægten fradrages i forsør-

gelsesydelser eller andre indkomstafhængige offentlige ydel-

ser. En borger, der har fået udstedt et socialt frikort i 2019,

kan tjene op til 20.000 kr. skattefrit i hvert af årene 2019 og

2020. En borger, der har fået udstedt et socialt frikort i 2021,

kan tjene op til 20.000 kr. skattefrit i hvert af årene 2021 og

2022. En borger, der har fået udstedt et socialt frikort i 2022,

kan tjene op til 20.000 kr. skattefrit i året 2022.

Stk. 4-5. ---

§ 1

ændres »årene 2019-2022« til: »2019 til 30. juni

2023«.

§ 2, stk. 3, 2.-4. pkt.,

ophæves, og i stedet indsættes som

2. pkt.:

»En borger, der har fået udstedt et socialt frikort i perioden

fra 2019 til 30. juni 2023, kan tjene op til 20.000 kr. skatte-

frit i perioden 1. januar 2023 til 30. juni 2023, jf. dog stk.

4.«

§ 2

indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk.

Kommunalbestyrelsen skal én gang i første kvar-

tal af 2023 kontrollere, om borgerne, som kommunen har

udstedt socialt frikort til, stadig opfylder betingelserne for at

have et socialt frikort. Hvis en borger ikke længere opfylder

betingelserne for at have et socialt frikort, skal kommunal-

bestyrelsen orientere borgeren herom og deaktivere borge-

rens sociale frikort.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

§ 4

ændres

»en

særskilt fælleskommunal it-løsning, som

etableres og drives af et aktieselskab, som KL ejer« til:

»it-løsningen

Socialtfrikort.dk«.

§ 4.

Indtægt på baggrund af det sociale frikort skal ind-

berettes fra virksomheden til kommunen via en særskilt

fælleskommunal IT-løsning, som etableres og drives af et

aktieselskab, som KL ejer.

§ 6.

---

Stk. 2.

Loven ophæves den 1. januar 2023.

§ 6, stk. 2,

ændres »1. januar« til: »1. juli«.