L 109 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 109 Bilag 1
Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om folkeskolen

(Forlængelse af de udvidede frihedsgrader om afkortning af skoleugens

længde og målsætningen om fuld kompetencedækning i skoleåret 2023/24

samt afskaffelse af udviklingsplanen m.v.)

§1

I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1396 af 5. oktober 2022, som

ændret ved § 13 i lov nr. 1746 af 27. december 2016, § 1 i lov nr. 209 af 5.

marts 2019 og § 1 i lov nr. 882 af 21. juni 2022, foretages følgende ændrin-

ger:

§ 16 e, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »2022/23« til: »2023/24«.

§ 40, stk. 5, 1. pkt.,

ændres »§ 57 d, stk. 5« til: »§ 57 d, stk. 4«.

§ 40, stk. 7, 3. pkt.,

ændres »2022/23« til: »2023/24«.

§ 40 a, stk. 2,

ændres » udviklingsplaner, jf. § 57 d, stk. 3, og handlings-

planer, jf. § 57 d, stk. 4« til: » handlingsplaner, jf. § 57 d, stk. 3«.

§ 44, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »§ 57 d, stk. 4« til: »§ 57 d, stk. 3«.

§ 57 d, stk. 2,

ændres »udtrækker årligt en udviklingsliste over de folke-

skoler« til: »oplyser årligt kommunalbestyrelsen om de folkeskoler i kom-

munen«.

§ 57 d, stk. 3,

ophæves.

Stk. 4-6 bliver stk. 3-5.

§ 57 d, stk. 5, 1. pkt.,

der bliver stk. 4, 1. pkt., og,

stk. 6, 1. pkt.,

der bliver

stk. 5, 1. pkt., ændres »stk. 4« til: »stk. 3«.

§ 57 d, stk. 7,

ophæves.

§2

L 109 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

I lov nr. 881 af 21. juni 2022 om ændring af lov om folkeskolen, lov om

friskoler og private grundskoler m.v., lov om efterskoler og frie fagskoler

og lov om kommunale internationale grundskoler (Forlængelse af friheds-

grader til håndtering af faglige udfordringer som følge af covid-19 i skole-

året 2022/23 og etablering af mulighed for fjernundervisning) foretages føl-

gende ændring:

§ 6, stk. 2,

ophæves.

§3

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 2. juni 2023, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

§ 1, nr. 1 og 3, og § 2, nr. 1, træder i kraft den 1. august 2023.

Stk. 3.

§ 16 e i lov om folkeskolen, som ændret ved denne lovs § 1, nr. 1,

og § 40, stk. 7, 3. pkt., i lov om folkeskolen, som ændret ved denne lovs §

1, nr. 3, ophæves den 1. august 2024.

L 109 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Forlængelse af muligheden for afkortning af skoleugens længde

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

2.1.3. Den foreslåede ordning

2.2. Forlængelse af muligheden for at fravige kravet om fuld kompetence-

dækning

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

2.2.3. Den foreslåede ordning

2.3. Afskaffelse af udviklingsplanen m.v.

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

2.3.3. Den foreslåede ordning

3. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Klimamæssige konsekvenser

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

L 109 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

9. Forholdet til EU-retten

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

11. Sammenfattende skema

1. Indledning

Lovforslaget udmønter en aftale af 10. februar 2023 mellem regeringen (So-

cialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Liberal Alliance, Det Konserva-

tive Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti om forlængelse af de

udvidede frihedsgrader på folkeskoleområdet i skoleåret 2023/24 og skoler

med bekymrende kvalitet.

I indeværende og foregående skoleår har kommuner og skoler midlertidig

frihed til at afkorte skoleugens længde ved at konvertere al understøttende

undervisning (UUV) til andre aktiviteter i undervisningen, der udløser et

tilsvarende personaleforbrug, fx to-voksenordninger, undervisning i små

hold eller turboforløb. Herudover har kommunerne mulighed for at fravige

målsætningen om fuld kompetencedækning. Fuld kompetencedækning in-

debærer, at 95 pct. af alle timer skal varetages af en lærer med undervis-

ningskompetence i de fag, de underviser i. Fravigelsen af målsætningen om

fuld kompetencedækning giver mulighed for, at klasserne i højere grad kan

have de samme lærere i løbet af skoledagen. De nævnte muligheder bortfal-

der med udgangen af skoleåret 2022/23.

Skolerne og kommunerne har i de forgangne skoleår sat stor pris på friheden

til at tilrettelægge undervisningen ud fra, hvad der giver mest faglig mening

for eleverne. Regeringen og forligspartierne mener på den baggrund, at der

er god grund til at forlænge de udvidede frihedsgrader, så de også gælder i

det kommende skoleår.

Med aftale af 29. oktober 2021 om det fremtidige evaluerings- og bedøm-

melsessystem i folkeskolen indgået af den daværende regering og partierne

i folkeskoleforligskredsen blev det aftalt, at folkeskoler med bekymrende

kvalitet årligt skal udtrækkes til en udviklingsliste, at kommunerne skal ud-

arbejde en udviklingsplan for de skoler, som er omfattet af listen, og endelig

at Børne- og Undervisningsministeriet skal fastsætte indikatorerne på bag-

grund af dialog med parterne i "Sammen om Skolen", som udviklingslisten

skal udtrækkes på baggrund af. "Sammen om Skolen" er et nationalt sam-

tale- og udviklingsprogram for folkeskolen, og bag samarbejdet står rege-

L 109 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

ringen, folkeskoleforligskredsen, Danmarks Lærerforening, Skolelederfor-

eningen, KL, Danske Skoleelever, Skole og Forældre, BUPL og Børne- og

Kulturchefforeningen. De regler, som blev gennemført i folkeskoleloven for

at udmønte aftalen, har været gældende fra den 1. august 2022. Formålet

med udviklingslisten er at opdage skoler med kvalitetsudfordringer hurtigt,

så der kan sættes ind med relevante tiltag for tidligt at vende udviklingen.

Regeringen og forligspartierne har den 10. februar 2023 indgået aftale om

at fjerne kravet om, at kommunerne skal udarbejde en udviklingsplan for

skoler, der er omfattet af udviklingslisten. Der er endvidere enighed om, at

Børne- og Undervisningsministeriet i stedet skal meddele kommunalbesty-

relserne i de kommuner, som har skoler med en bekymrende kvalitet, at det

forventes, at de sætter fokus på arbejdet med kvaliteten og udviklingen af

de pågældende skoler. Justeringen skal være med til at undgå unødigt bu-

reaukrati og hermed være et første skridt i forhold til at understøtte ambiti-

onen om at frisætte folkeskolen. Regeringen og forligspartierne er endelig

enige om, at betegnelsen ”udviklingslisten” udgår, da formålet med initiati-

vet ikke er at lave en samlet oversigt, men derimod at kommunalbestyrelsen

skal sætte ind over for de konkrete skoler med bekymrende kvalitet.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Forlængelse af muligheden for afkortning af skoleugens længde

2.1.1. Gældende ret

Den samlede årlige undervisningstid i børnehaveklassen og i 1.-9. klasse

–

mellem 1.110 og 1.400 timer

–

er fastsat i folkeskolelovens § 14 b, og det

samlede antal årlige undervisningstimer

–

mellem 600 og 990 timer

–

fastsat i folkeskolelovens § 16 og bilag 1. Differencen mellem disse timetal

udfyldes af understøttende undervisning og pauser, som er en del af elever-

nes samlede årlige undervisningstid.

Efter folkeskolelovens § 16 a, stk. 1, suppleres undervisningen i folkesko-

lens fag, jf. §§ 5, 9 og 11, og obligatoriske emner, jf. § 7, således af under-

støttende undervisning. Den understøttende undervisning skal efter loven

anvendes til at understøtte en varieret skoledag gennem undervisningsforløb

og -aktiviteter m.v., der har direkte sammenhæng med undervisningen i fol-

keskolens fag og obligatoriske emner, eller som sigter på at styrke elevernes

læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og

trivsel.

Det fremgår af forarbejderne til folkeskolelovens § 16 a, stk. 1, jf. Folke-

tingstidende 2018-19 (1. samling), tillæg A, L 226 som fremsat, side 19, at

formålet med den understøttende undervisning er at fungere som fleksibel

L 109 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

undervisningstid, som skolerne ud fra lokale behov og udfordringer vil

skulle anvende til at skabe variation i hele skoledagen. Det fremgår endvi-

dere af forarbejderne, side 20, at klassens tid fortsat vil skulle indgå i den

understøttende undervisning.

Det bemærkes, at der efter praksis skal afsættes ca. en time til klassens tid i

den ugentlige undervisning.

Det følger af folkeskolelovens § 16 b, stk. 1, at kommunalbestyrelsen, for

så vidt angår den understøttende undervisning, kan godkende at fravige reg-

lerne om en mindste varighed af undervisningstiden i børnehaveklassen og

på 1.-3. klassetrin, jf. § 14 b, stk. 1, nr. 1, i op til et skoleår med henblik på

yderligere faglig støtte og undervisningsdifferentiering for en klasse ved

hjælp af ekstra personale i klassen. Skolens leder kan efter indhentet udta-

lelse fra skolebestyrelsen ansøge kommunalbestyrelsen herom.

Efter folkeskolelovens § 16 b, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen under

samme betingelser som i stk. 1 godkende at fravige reglerne om en mindste

varighed af undervisningstiden på 4.-9. klassetrin, jf. § 14 b, stk. 1, nr. 2 og

3, for specialklasser eller specialskoler.

Det fremgår af folkeskolelovens § 16 b, stk. 3, at kommunalbestyrelsens

godkendelse efter stk. 1 og 2 gives klassevis. Efter folkeskolelovens § 16 b,

stk. 4, skal kommunalbestyrelsen, når bestemmelserne i § 14 b, stk. 1, om

en mindste varighed af undervisningstiden fraviges, tilbyde eleverne plads i

skolens skolefritidsordning, jf. § 3, stk. 7, eller i et andet relevant fritidstil-

bud i de timer, som fravigelsen vedrører, uden særskilt betaling fra foræl-

drene.

Det følger endvidere af folkeskolelovens § 16 d, stk. 1, at kommunalbesty-

relsen, for så vidt angår den understøttende undervisning, kan godkende at

fravige reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden på 4.-9. klas-

setrin, jf. § 14 b, stk. 1, nr. 2 og 3, med henblik på tilrettelæggelse af andre

aktiviteter, der udløser et tilsvarende personaleforbrug i undervisningen.

Undervisningstiden kan afkortes med op til to ugentlige undervisningstimer.

Skolens leder kan efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen ansøge kom-

munalbestyrelsen herom. § 16 b, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse.

Efter folkeskolelovens § 16 d, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen, for så vidt

angår den understøttende undervisning, godkende at fravige reglerne om en

mindste varighed af undervisningstiden på 7. eller 8. klassetrin, jf. § 14 b,

stk. 1, nr. 3, med henblik på at give tid til konfirmationsforberedelse på det

pågældende klassetrin, jf. § 53. Skolens leder kan efter indhentet udtalelse

L 109 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

fra skolebestyrelsen ansøge kommunalbestyrelsen herom. Undervisningsti-

den kan afkortes med op til 60 undervisningstimer årligt, dog således at der

på 8. klassetrin skal være minimum 90 timer årligt til den understøttende

undervisning. Skolen skal stille et frivilligt undervisningstilbud til rådighed

for de elever, der ikke deltager i konfirmationsforberedelse.

Med lov nr. 2047 af 14. november 2021 blev bestemmelsen i folkeskolelo-

vens § 16 e, indført.

Med lov nr. 881 af 21. juni 2022 blev bestemmelsen i folkeskolelovens § 16

e, forlænget til også at gælde i skoleåret 2022/23.

Efter folkeskolelovens § 16 e, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen, for så vidt

angår den understøttende undervisning, godkende at fravige reglerne om en

mindste varighed af undervisningstiden på alle klassetrin i skoleåret

2021/22, jf. § 14 b, stk. 1, og § 16 a, med henblik på tilrettelæggelse af andre

aktiviteter, der udløser et tilsvarende personaleforbrug i undervisningen,

hvis skolens leder vurderer, at det er den rigtige løsning for at sikre klassens

faglige udvikling. Skolens leder kan efter indhentet udtalelse fra skolebesty-

relsen ansøge kommunalbestyrelsen herom.

I henhold til § 16 e, stk. 2, kan kommunalbestyrelsens godkendelse efter stk.

1 gives årgangs- eller klassevis.

Det følger af § 16 e, stk. 3, at i tilfælde af, at bestemmelserne i § 14 b, stk.

1, om en mindste varighed af undervisningstiden fraviges, skal kommunal-

bestyrelsen tilbyde eleverne plads i skolens skolefritidsordning, jf. § 3, stk.

7, eller i et andet relevant fritidstilbud i de timer, som fravigelsen vedrører,

uden særskilt betaling fra forældrene.

Folkeskolelovens § 16 e supplerer således de gældende bestemmelser i fol-

keskolelovens § 16 b og § 16 d. Det er derfor op til kommunalbestyrelsen at

vælge, hvilken hjemmel til afkortning af skoleugens længde der ønskes be-

nyttet.

2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

Der vurderes at være behov for at skabe fleksibilitet og frihed for de enkelte

skoler, således at der skabes rammer til at løfte fagligheden og sikres en

fortsat god trivsel for både elever og ansatte i folkeskolen.

Regeringen og partierne i folkeskoleforligskredsen har derfor den 10. fe-

bruar 2023 indgået aftale om at forlænge muligheden for at konvertere al

understøttende undervisning med henblik på tilrettelæggelse af andre akti-

viteter, der udløser et tilsvarende personaleforbrug i undervisningen, skal

L 109 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

forlænges, sådan at denne mulighed også gælder for skoleåret 2023/24. Det

kan give mulighed for tolærer- og tovoksenordninger, flere fagtimer, hold-

dannelse eller turboløb i udvalgte fag, hvis skolen vurderer, at det er et egnet

redskab til at understøtte elevernes faglige udvikling. Konverteringen af un-

derstøttende undervisning forudsætter således fortsat, at de frigivne perso-

naleressourcer fortsat bliver på skolen.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås på denne baggrund at ændre angivelsen af det omfattede skoleår

fra 2022/23 til 2023/24 i bestemmelsen i folkeskolelovens § 16 e, stk. 1.

Med dette forslag vil kommunerne fortsat i skoleåret 2023/24 have mulig-

hed for at afkorte skoleugens længde med al tiden til understøttende under-

visning, så det bliver muligt for skolerne at prioritere andre aktiviteter, der

udløser et tilsvarende personaleforbrug i undervisningen, hvis skolen vur-

derer, at det er den rigtige løsning for at sikre klassens faglige udvikling.

Det kunne f.eks. være til tolærer- og andre tovoksenordninger, flere fagti-

mer, holddannelse eller turboforløb i udvalgte fag. Det betyder, at skolen vil

skulle finde tid til de aktiviteter, der normalt indgår i klassens tid, i den fag-

opdelte undervisning.

Derudover vil der

–

ligesom ved andre beslutninger om afkortning af skole-

ugens længde

–

skulle tilbydes eleverne plads i skolens skolefritidsordning

eller i et andet relevant fritidstilbud i de timer, som fravigelsen af den sam-

lede undervisningstid vedrører, uden særskilt betaling fra forældrene.

Konverteringen af understøttende undervisning vil forudsætte, at de frigivne

personaleressourcer bliver på skolen og bruges i undervisningen. De fri-

givne ressourcer vil således ikke kunne overføres til et eventuelt fritidstil-

bud, som eleverne måtte være indskrevet i, og medgå til finansiering af den

øgede åbningstid.

Det vil være kommunalbestyrelsen, der træffer beslutning om at afkorte sko-

leugens længde efter ansøgning fra skolens leder, som forinden har indhen-

tet en udtalelse fra skolebestyrelsen. Kommunalbestyrelsen vil i denne for-

bindelse samtidig skulle tage stilling til finansieringen af den øgede åbnings-

tid i elevernes fritidstilbud. Kommunalbestyrelsen vil kunne delegere be-

slutningen inden for de sædvanlige rammer herfor.

For nærmere om fuld afkortning af skoleugens længde henvises til lovforsla-

gets § 1, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

L 109 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

2.2. Forlængelse af muligheden for at fravige kravet om fuld kompeten-

cedækning

2.2.1. Gældende ret

Efter folkeskolelovens § 40, stk. 7, 1. pkt., skal kommunalbestyrelsen sikre,

at lærerne i kommunens skolevæsen har undervisningskompetence fra læ-

reruddannelsen eller tilsvarende faglig kompetence i de obligatoriske fag,

som de underviser i (kompetencedækning).

Herudover kan kommunalbestyrelsen efter folkeskolelovens § 40, stk. 7, 2.

pkt., i helt særlige tilfælde med godkendelse af børne- og undervisningsmi-

nisteren beslutte at fravige kravet om undervisningskompetence i 1. pkt.

Med lov nr. 2047 af 14. november 2021 blev bestemmelsen i § 40, stk. 7, 3.

pkt., indført. Bestemmelsen indebar, at kommunerne i skoleåret 2021/22 fik

mulighed for generelt at fravige kompetencedækningsmålsætningen.

Med lov nr. 881 af 21. juni 2022 blev bestemmelsen i § 40, stk. 7, 3. pkt.,

forlænget til også at gælde i skoleåret 2022/23.

Efter folkeskolelovens § 40, stk. 7, 3. pkt., kan kommunalbestyrelsen end-

videre beslutte at fravige kravet om undervisningskompetence i 1. pkt. i sko-

leåret 2022/23.

Folkeskolelovens § 40, stk. 7, blev indført ved § 1, nr. 79, i lov nr. 1640 af

26. december 2013 samt ændret ved § 1, nr. 9, i lov nr. 564 af 7. maj 2019,

ved § 1, nr. 3, i lov nr. 2047 af 14. november 2021 og senest ved lov nr. 881.

af 21. juni 2022.

Det fremgår af forarbejderne til ændringen af bestemmelsen, jf. Folketings-

tidende 2018-19 (1. samling), tillæg A, L 226 som fremsat, side 26 f, at der

ved fuld kompetencedækning forstås, at 95 pct. af undervisningen i fagene

varetages af lærere, som enten har undervisningskompetence (tidligere lin-

jefag) fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har opnået en til-

svarende faglig kompetence via deres efteruddannelse mv. Det fremgår end-

videre, at kompetencedækningskravet omfatter alle fag i grundskolens fag-

række, jf. folkeskolelovens § 5, stk. 2, elevernes obligatoriske praktiske/mu-

siske valgfag i 7.-8. klasse, jf. folkeskolelovens § 9, stk. 8, samt 10. klasse.

Kompetencedækningskravet omfatter ikke grundskoleelevernes andre valg-

fag efter folkeskolelovens § 9, stk. 1 og 6.

Det fremgår herudover af forarbejderne til den oprindelige bestemmelse, jf.

Folketingstidende 2013-14, tillæg A, L 51 som fremsat, side 58, at fuld kom-

L 109 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

petencedækning gælder på kommuneniveau. Det følger endvidere af forar-

bejderne til folkeskolelovens § 40, stk. 7, 2. pkt., jf. Folketingstidende 2013-

14, tillæg A, L 51 som fremsat, side 58, at kommunalbestyrelsen i helt sær-

lige tilfælde med godkendelse af børne- og undervisningsministeren kan be-

slutte at fravige kravet om undervisningskompetence i forhold til en eller

flere bestemte af kommunens folkeskoler. Det er således forudsat i lovens

forarbejder, at kompetencedækningsmålsætningen også gælder på skoleni-

veau.

Efter § 3, stk. 5, i lov nr. 564 af 7. maj 2019 skal kompetencedækning efter

folkeskolelovens § 40, stk. 7, 1. pkt., som ændret ved § 1, nr. 9, i lov nr. 564

af 7. maj 2019 være nået fra og med skoleåret 2025/26. Kommunerne skal

sikre, at kompetencedækningen løbende øges, så kompetencedækningen er

mindst 90 pct. i 2021.

2.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

Der vurderes at være behov for at skabe fleksibilitet og frihed for de enkelte

skoler, således at der skabes rammer til at løfte fagligheden og sikre den

gode trivsel for både elever og ansatte i folkeskolen.

Regeringen og partierne i folkeskoleforligskredsen har derfor den 10. fe-

bruar 2023 indgået aftale om at forlænge muligheden for at fravige kravet

om fuld kompetencedækning, sådan at den også gælder for skoleåret

2023/24. Det vil betyde, at skolerne får mulighed igen i det kommende sko-

leår for at fravige målsætningen om, at lærerne skal have undervisnings-

kompetence i de fag, de underviser i (målsætningen om fuld kompetence-

dækning). Det vil fortsat give skolerne en større grad af frihed til at prioritere

andre pædagogiske hensyn, fx ”få-lærere princippet”, så klasserne i højere

grad kan have de samme lærere i løbet af skoledagen.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås på denne baggrund at ændre angivelsen af det omfattede skoleår

fra 2022/23 til 2023/24 i bestemmelsen i folkeskolelovens § 40, stk. 7.

Med forslaget får kommunerne i skoleåret 2023/24 fortsat mulighed for at

fravige kompetencedækningsmålsætningen, så skolerne kan fortsætte med

at prioritere pædagogiske hensyn, f.eks. ”få-lærere-princippet”, hvor klas-

serne i højere grad kan have de samme lærere i løbet af skoledagen.

Det vil være kommunalbestyrelsen, der skal træffe beslutning om at fravige

kompetencedækningsmålsætningen, da målsætningen som udgangspunkt

gælder på kommuneniveau. Kommunalbestyrelsen vil kunne delegere be-

slutningen inden for de sædvanlige rammer herfor.

L 109 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

For nærmere om målsætningen om fuld kompetencedækning henvises til

lovforslagets § 1, nr. 3, og bemærkningerne hertil.

2.3. Afskaffelse af udviklingsplanen m.v.

2.3.1. Gældende ret

Efter folkeskolelovens § 40 a, stk. 1, gennemfører kommunalbestyrelsen år-

ligt en skoleudviklingssamtale med skolens leder. Det følger af folkeskole-

lovens § 40 a, stk. 2, at samtalen inddrager resultaterne fra obligatoriske test,

jf. § 13 a, status på eventuelle udviklingsplaner, jf. § 57 d, stk. 3, og hand-

lingsplaner, jf. 57 d, stk. 4, og opfølgning på tidligere udviklingssamtaler.

Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2021-

22, tillæg A, L 174 som fremsat, side 33, at skoleudviklingssamtalerne vil

skulle gennemføres årligt. Den nærmere tilrettelæggelse vil skulle fastlæg-

ges lokalt. Det fremgår endelig, at det vil være op til kommunalbestyrelsen

at beslutte, hvornår på året samtalerne gennemføres. Dette vil ifølge bestem-

melsens forarbejder f.eks. afhænge af, hvornår i skolernes og skolevæsenets

årsplanlægning det giver bedst mening at have en samtale om skolernes ud-

viklings- og indsatsområder. I forarbejderne bemærkes det endvidere, at der

ikke vil være noget til hinder for, at kommunalbestyrelsen planlægger at

gennemføre skoleudviklingssamtaler hyppigere end en gang om året.

Efter folkeskolelovens § 57 d, stk. 2, udtrækker børne- og undervisningsmi-

nisteren årligt en udviklingsliste over de folkeskoler, der har behov for styr-

ket opmærksomhed på deres udvikling for at undgå vedvarende dårlig kva-

litet. Herudover kan børne- og undervisningsministeren efter folkeskolelo-

vens § 57 d, stk. 7, fastsætte nærmere regler om udviklingslisten, herunder

om tidspunktet for udtræk af listen, om udvælgelseskriterier og om sagsbe-

handling og klager i forbindelse med udtræk af listen.

Efter folkeskolelovens § 57 d, stk. 3, skal kommunalbestyrelsen for skoler

omfattet af stk. 2, udarbejde en udviklingsplan med initiativer med henblik

på forbedring af skolens kvalitet.

Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2021-

22, tillæg A, L 174 som fremsat, side 17 f, at det vil være kommunalbesty-

relsernes ansvar at tage stilling til kvaliteten af den undervisning, skolerne

giver, og på den baggrund sikre den fornødne forbedring af de pågældende

skolers resultater. Det fremgår endvidere, at kommunalbestyrelserne derfor

vil skulle udarbejde en udviklingsplan for hver enkelt skole på listen, som

L 109 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

kan indgå i kommende skoleudviklingssamtaler, jf. ovenfor. En udviklings-

plan vil ifølge forarbejderne kunne indeholde en redegørelse for de forhold,

der begrunder udarbejdelsen af planen, de tiltag, som skal tages for at for-

bedre kvaliteten, hvem der er ansvarlig for tiltagene, konkrete målsætninger

og en tidsplan for forbedringerne.

Det fremgår herudover af forarbejderne til bestemmelsen, jf. Folketingsti-

dende 2021-22, tillæg A, L 174 som fremsat, side 17 f, at skoler, der over

flere år har haft behov for styrket opmærksomhed på deres udvikling, for at

undgå vedvarende dårlig kvalitet, ud fra en konkret vurdering af kvaliteten

kan udtages til kvalitetstilsyn. Skoler i kvalitetstilsyn tilbydes i denne for-

bindelse rådgivning og understøttelse fra Børne- og Undervisningsministe-

riets læringskonsulenter til at løfte kvaliteten.

Det fremgår videre af forarbejderne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende

2021-22, tillæg A, L 174 som fremsat, side 37 f, at udviklingsplanen vil

skulle indeholde initiativer med henblik på forbedring af skolens kvalitet, jf.

kommunalbestyrelsens beslutning om niveauet herfor. En udviklingsplan vil

således kunne indeholde en redegørelse for de forhold, der begrunder udar-

bejdelsen af planen, de tiltag, som skal tages for at forbedre kvaliteten, hvem

der er ansvarlig for tiltagene, konkrete målsætninger og en tidsplan for for-

bedringerne. Udviklingsplanen kan omfatte tiltag både i og uden for den

udtagne skole, herunder om f.eks. forpligtende samarbejder på skoleleder-

niveau, partnerskaber mellem skoler, ændringer af skolens rammevilkår

m.v.

Reglerne har været gældende fra den 1. august 2022.

2.3.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

Med aftale af 29. oktober 2021 om det fremtidige evaluerings- og bedøm-

melsessystem i folkeskolen indgået i folkeskoleforligskredsen blev det be-

sluttet, at folkeskoler med bekymrende kvalitet årligt udtrækkes til en ud-

viklingsliste, at kommunerne skal udarbejde en udviklingsplan for de skoler,

som er omfattet af listen, og endelig at Børne- og Undervisningsministeriet

skal fastsætte indikatorerne i samarbejde med parterne i "Sammen om Sko-

len", som udviklingslisten vil skulle udtrækkes på baggrund af.

"Sammen om Skolen" er et nationalt samtale- og udviklingsprogram for fol-

keskolen, og bag samarbejdet står regeringen, folkeskoleforligskredsen,

Danmarks Lærerforening, Skolelederforeningen, KL, Danske Skoleelever,

Skole og Forældre, BUPL og Børne- og Kulturchefforeningen. Formålet

L 109 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

med udviklingslisten er at opdage skoler med kvalitetsudfordringer hurtigt,

så der kan sættes ind med relevante tiltag for tidligt at vende udviklingen.

Regeringen og partierne i folkeskoleforligskredsen har den 10. februar 2023

indgået aftale

om, at betegnelsen ”udviklingslisten”

skal udgå af folkesko-

leloven, da formålet med initiativet ikke har været at lave en samlet oversigt,

men derimod at kommunalbestyrelsen skal sætte ind over for de konkrete

skoler med bekymrende kvalitet.

Regeringen og partierne i folkeskoleforligskredsen er herudover enige om

at fjerne kravet om, at kommunerne skal udarbejde en udviklingsplan for

skoler, der er omfattet af udviklingslisten. Der er endvidere enighed om, at

Børne- og Undervisningsministeriet i stedet skal meddele kommunalbesty-

relserne i de kommuner, som har skoler med en bekymrende kvalitet, at det

forventes, at de sætter fokus på arbejdet med kvaliteten og udviklingen af

de pågældende skoler. Justeringen skal være med til at undgå unødigt bu-

reaukrati og hermed være et første skridt for at understøtte ambitionen om

at frisætte folkeskolen. Det afgørende er, at kommunerne er sit ansvar be-

vidst og selv sætter de nødvendige initiativer i gang.

2.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås på denne baggrund at ændre folkeskolelovens § 57 d, stk. 2,

således at børne- og undervisningsministeren i stedet meddeler kommunal-

bestyrelsen om de folkeskoler i kommunen, som har en bekymrende kvali-

tet, og at det forventes, at de sætter fokus på arbejdet med kvaliteten og ud-

viklingen af de pågældende skoler.

Det foreslåede vil indebære, at børne- og undervisningsministeren årligt op-

lyser kommunalbestyrelsen om, hvilke folkeskoler i kommunen, der har be-

hov for styrket opmærksomhed på deres udvikling for at undgå vedvarende

dårlig kvalitet.

Formålet med at give meddelelse til kommunalbestyrelsen vil være at sikre,

at der tidligt kommer fokus på de skoler i de enkelte kommuner, der har

bekymrende kvalitet. Det vil således være hensigten, at oplysningerne skal

være et arbejdsredskab for de enkelte kommuner, som dermed kan etablere

en åben og tillidsfuld dialog med de omfattede skoler med henblik på at

understøtte en positiv udvikling på skolen.

Det forventes, at kommunalbestyrelsen som modtager meddelelse om, at der

er folkeskoler i kommunen, som har en bekymrende kvalitet sætter fokus på

arbejdet med kvaliteten og udviklingen af de pågældende skoler.

L 109 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

De konkrete datakilder og grænseværdier for bekymrende kvalitet udvikles

løbende af Børne- og Undervisningsministeriet, blandt andet med udgangs-

punkt i så vidt muligt at identificere folkeskoler og afdelinger af folkeskoler,

der er i risiko for at blive udtaget i kvalitetstilsynet på folkeskoleområdet,

jf. § 57 d, stk. 1. Dermed sættes der netop fokus på folkeskoler, der har be-

hov for styrket opmærksomhed om deres udvikling for at undgå vedvarende

dårlig kvalitet.

Det foreslås herudover at ophæve bestemmelsen i folkeskolelovens § 57 d,

stk. 3, om udarbejdelse af en udviklingsplan.

Ophævelsen vil indebære, at kommunalbestyrelsen for skoler omfattet af

stk. 2 ikke vil have pligt til at udarbejde en udviklingsplan med initiativer

med henblik på forbedring af skolens kvalitet.

Det vil således være op til kommunalbestyrelsen at beslutte, hvilke skridt en

meddelelse fra børne- og undervisningsministeren efter folkeskolelovens §

57 d, stk. 2, som denne ændres med lovforslagets § 1, nr. 6, skal give anled-

ning til.

Antallet af skoler med bekymrende kvalitet forventes at omfatte op til ca.

10 pct. af landets skoler, herunder også skoler, der allerede er i kvalitetstil-

syn efter folkeskolelovens § 57 d, stk. 1.

Det foreslås endvidere, at bemyndigelsen i § 57 d, stk. 7, ophæves.

Ophævelsen vil indebære, at børne- og undervisningsministeren ikke kan

fastsætte nærmere regler om meddelelsen af kommunalbestyrelserne, her-

under om tidspunktet herfor, om udvælgelseskriterier og om sagsbehandling

og klager m.v.

Ophævelsen skyldes, at det ikke vil være nødvendigt at fastsætte nærmere

regler om meddelelsen af kommunalbestyrelsen og om sagsbehandling i

denne forbindelse. Det skyldes, at meddelelserne efter den foreslåede § 57

d, stk. 2, ikke vil have karakter af afgørelser i forvaltningslovens forstand,

og at de derfor ikke vil være omfattet af de forvaltningsretlige regler om

f.eks. partshøring m.v. Der er alene tale om meddelelser, og kommunalbe-

styrelser omfattet af en meddelelse vil ikke have pligt til f.eks. at udarbejde

en udviklingsplan.

For nærmere om afskaffelse af udviklingsplanen m.v. henvises til lovforsla-

gets § 1, nr. 2 og 4-9, og bemærkningerne hertil.

L 109 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

3. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål

De muligheder, som gives med lovforslaget, og skal give skoler og kommu-

ner frihed til at prioritere deres ressourcer, så de bedst muligt understøtter

elevernes faglige og personlige udvikling, vurderes at understøtte delmål

4.1, hvorefter det inden 2030 skal sikres, at alle piger og drenge gennemfø-

rer gratis, inkluderende grundskoleundervisning og ungdomsuddannelse i

høj kvalitet, der fører til relevante og effektive læringsresultater.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Lovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-

kvenser for det offentlige for så vidt angår de dele, som vedrører fuld af-

kortning af skoleugens længde og målsætningen om fuld kompetencedæk-

ning.

Det bemærkes, at kommunerne selv vil skulle tilvejebringe den nødvendige

finansiering, hvis der lokalt træffes beslutning om at afkorte skoleugens

længde efter lovforslagets § 1, nr. 1, og der derved opstår et øget pasnings-

behov. Kommunerne vil på tilsvarende vis selv skulle finansiere eventuelle

øvrige omkostninger forbundet med anvendelsen af de muligheder, som lov-

forslaget vil medføre, ligesom kommunerne inden for rammerne af de fore-

slåede bestemmelser vil kunne disponere over de ressourcer, der frigøres

ved brug af de muligheder, som lovforslaget vil give.

Lovforslaget medfører kommunale mindreopgaver som følge af afskaffelse

af krav om udarbejdelse af udviklingsplaner. På dette punkt vurderes lov-

forslaget at frigøre 8 mio. kr. årligt i kommunerne. Det forudsættes, at de

kommunale budgetter ikke tilpasses i 2023, men at mindreudgifterne ind-

træder fra 2024 og frem.

Lovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser implementeringskonse-

kvenser for staten på dette punkt.

Lovforslagets økonomiske konsekvenser for kommunerne skal DUT-for-

handles med KL.

Det vurderes desuden, at principperne for digitaliseringsklar lovgivning

ikke er relevante for lovforslaget.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet m.v.

L 109 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslagets har ikke klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljø- og naturmæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag er den 23. februar 2023 sendt i høring med frist den

16. marts 2023. Baggrunden herfor er, at den politiske aftale, som lovforsla-

get udmønter, blev indgået den 10. februar 2023, og at bestemmelserne ved-

rørende udviklingsplanen skal træde i kraft den 2. juni 2023. Perioden for

den eksterne høring er på denne baggrund afkortet med en uge. Følgende

myndigheder og organisationer m.v. er blevet hørt:

Ankestyrelsen, Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL),

Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL)

–

Lederforening,

Børnenes Bureau, Børne- og Kulturchefforeningen, Børnerådet, Børnesa-

gens Fællesråd, Børns Vilkår, Centralorganisationernes Fællesudvalg

(CFU), CEPOS, Cevea, Danmarks Lærerforening, Danmarks Private Skoler

–

grundskoler & gymnasier, Danmarks Vejlederforening, Dansk Arbejdsgi-

verforening, Dansk Center for Undervisningsmiljø, Dansk Erhverv Dansk

Folkeoplysnings Samråd, Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri, Dansk

Magisterforening, Dansk Metal, Dansk Oplysnings Forbund, Dansk Psyko-

log Forening, Dansk Skoleforening for Sydslesvig, Dansk Ungdoms Fæl-

lesråd, Danske Erhvervsakademier, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier

–

Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier

–

Lederne, Danske

Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske Gymnasier, Danske Handicap-

organisationer, Danske HF & VUC, Danske HF og VUC

–

Bestyrelserne,

Danske Landbrugsskoler, Danske Musik- og Kulturskoler, Danske Profes-

sionshøjskoler, Danske Regioner, Danske Skoleelever, Danske SOSU-sko-

ler, Danske SOSU-skoler

–Bestyrelserne,

Danske Underviserorganisatio-

ners Samråd, DEA, Den uvildige konsulentordning på handicapområdet

(DUKH), Det Centrale Handicapråd, Deutscher Schul- und Sprachverein für

Nordschleswig, Erhvervsskolernes Elevorganisation, Erhvervsskolele-

derne, EVA - Danmarks Evalueringsinstitut, Fagbevægelsens Hovedorga-

nisation, Folkeligt Oplysnings Forbund, Fora, Fag og Arbejde, Foreningen

af katolske skoler i Danmark, Foreningen af Kristne Friskoler, Foreningen

L 109 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

for Forældre til Elever i Fri- og Privatskoler, Foreningen Frie Fagskoler,

Foreningen til gavn for børn og unge (fobu), Foreningsfællesskabet, Lige-

værd, Forhandlingsfællesskabet, Frie Skolers Lærerforening, Friskolerne,

Gymnasiernes Bestyrelsesforening, Gymnasieskolernes Lærerforening,

HK/Kommunal, HK/Stat, HvorErDerEnVoksen, Institut for Menneskeret-

tigheder, Justitia, KL, Kraka, LandboUngdom, Landdistrikternes Fællesråd,

Landselevbestyrelsen for det pædagogiske område, Landselevbestyrelsen

for social- og sundhedsområdet, Landsforeningen af 10. Klasseskoler i Dan-

mark, Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, Landsforeningen for før-

tidspensionister, Landsforeningen for Socialpædagoger, Landsorganisatio-

nen Danske Daginstitutioner (LDD), Landsorganisationen for sociale tilbud

(LOS), Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Landssamråd for

PPR-chefer, Lederne, Ledersamrådet, Lilleskolerne, LOF, Lærernes Cen-

tralorganisation, Modstrøm - Foreningen for FGU-elever og unge omkring

FGU, Nationalt Center for kompetenceudvikling, Netværket for kostafde-

linger, OpenDenmark, Ordblindeforeningen, Plejefamiliernes Landsfor-

ening, Private Gymnasier og Studenterkurser, Red Barnet, Rigsrevisionen,

Rådet for Børns Læring, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Ud-

dannelser (REU), Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professions-

bacheloruddannelser, Sammenslutningen af Steinerskoler i Danmark, Sam-

menslutningen af Unge Med Handicap, Selvejende og private institutioners

forening (Spifo), Skole og Forældre, Skolelederforeningen, Socialpædago-

gernes Landsforbund, Uddannelsesforbundet, Uddannelseslederne, Ung-

domsringen, Ungdomsskoleforeningen og Ungdomsuddannelsernes Vejle-

derforening.

11. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

før »Ingen«)

Økonomiske

Kommunale mindreudgifter på 8 mio. Ingen

konsekvenser for kr. fra 2024 og frem.

stat, kommuner

og regioner

Implemente-

Det forudsættes, at de kommunale Ingen

ringskonsekven- budgetter i 2023 ikke tilpasses, men at

mindreudgifterne indtræder fra 2024

og frem.

L 109 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

ser for stat, kom-

muner og regio-

ner

Økonomiske

Ingen

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative Ingen

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative Ingen

konsekvenser for

borgerne

Klimamæssige

konsekvenser

Ingen

Miljø- og natur- Ingen

mæssige konse-

kvenser

Ingen

Forholdet til EU- Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

retten

Er i strid med de

fem principper

for implemente-

ring af erhvervs-

rettet EU-regule-

ring/ Går videre

end minimums-

krav i EU-regu-

lering (sæt X)

Nej

L 109 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter den gældende § 16 e, stk. 1, i folkeskoleloven kan kommunalbestyrel-

sen, for så vidt angår den understøttende undervisning, godkende at fravige

reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden på alle klassetrin i

skoleåret 2022/23, jf. § 14 b, stk. 1, og § 16 a, med henblik på tilrettelæg-

gelse af andre aktiviteter, der udløser et tilsvarende personaleforbrug i un-

dervisningen, hvis skolens leder vurderer, at det er den rigtige løsning for at

sikre klassens faglige udvikling. Skolens leder kan efter indhentet udtalelse

fra skolebestyrelsen ansøge kommunalbestyrelsen herom.

I henhold til folkeskolelovens § 16 e, stk. 2, kan kommunalbestyrelsens god-

kendelse efter stk. 1 gives årgangs- eller klassevis.

Det følger af folkeskolelovens § 16 e, stk. 3, at fraviges bestemmelserne i §

14 b, stk. 1, om en mindste varighed af undervisningstiden, skal kommunal-

bestyrelsen tilbyde eleverne plads i skolens skolefritidsordning, jf. § 3, stk.

7, eller i et andet relevant fritidstilbud i de timer, som fravigelsen vedrører,

uden særskilt betaling fra forældrene.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1. i de al-

mindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at folkeskolelovens

§ 16 e, stk. 1, 1. pkt.,

ændres fra »2022/23«

til: »2023/24«.

Det foreslåede vil indebære, at § 16 e, stk. 1-3, videreføres i overensstem-

melse med gældende ret, sådan at bestemmelsen forlænges til at gælde for

skoleåret 2023/24.

Det bemærkes, at den foreslåede bestemmelse i § 16 e, foreslås ophævet

med udgangen af skoleåret 2023/24, jf. lovforslagets § 3, stk. 3, og bemærk-

ningerne hertil.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

L 109 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Efter den gældende § 40, stk. 5, i folkeskoleloven kan kommunalbestyrel-

sen, med undtagelse af de beføjelser, der følger af arbejdsgiverkompeten-

cen, og de beslutninger, der er nævnt i stk. 2, nr. 1-7, samt § 25, stk. 3, § 34,

stk. 3, og § 57 d, stk. 5, helt eller delvis delegere sine beføjelser efter folke-

skoleloven til skolebestyrelserne.

Det foreslås, at henvisningen i

§ 40, stk. 5, 1. pkt.,

ændres fra »§ 57 d, stk.

5« til »§ 57 d, stk. 4«.

Det foreslåede er en konsekvensrettelse som følge af lovforslagets § 1, nr.

7, hvorefter § 57 d, stk. 3, ophæves, således at bestemmelsens stk. 4-6 bliver

stk. 3-5.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Efter den gældende § 40, stk. 7, 3. pkt., kan kommunalbestyrelsen beslutte

at fravige kravet om undervisningskompetence i henhold til bestemmelsens

1. pkt. i skoleåret 2022/23.

Det foreslås, at folkeskolelovens

§ 40, stk. 7, 3. pkt.,

ændres fra »2022/23«

til: »2023/24«.

Den foreslåede ændring betyder, at § 40, stk. 7, 3. pkt. videreføres i over-

ensstemmelse med gældende ret, sådan at bestemmelsen forlænges til at

gælde for skoleåret 2023/24.

Det bemærkes, at den foreslåede bestemmelse i § 40, stk. 7, 3. pkt., foreslås

ophævet med udgangen af skoleåret 2023/24, jf. lovforslagets § 3, stk. 3, og

bemærkningerne hertil.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Efter den gældende § 40 a, stk. 1, i folkeskoleloven skal kommunalbestyrel-

sen årligt gennemføre en skoleudviklingssamtale med skolens leder.

Efter den gældende § 40 a, stk. 2, i folkeskoleloven inddrages resultaterne

fra obligatoriske test, jf. § 13 a, status på eventuelle udviklingsplaner, jf. §

57 d, stk. 3, og handlingsplaner, jf. § 57 d, stk. 4, og opfølgning på tidligere

skoleudviklingssamtaler, i samtalerne.

L 109 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Det foreslås, at folkeskolelovens

§ 40 a, stk. 2,

ændres, så »eventuelle ud-

viklingsplaner, jf. § 57 d, stk. 3, og handlingsplaner, jf. § 57 d, stk. 4« ændres

til »eventuelle handlingsplaner, jf. § 57 d, stk. 3«.

Det foreslåede vil indebære, at en eventuel udviklingsplan, jf. folkeskolelo-

vens § 57 d, stk. 3, ikke vil skulle inddrages i kommunalbestyrelsens årlige

skoleudviklingssamtale med skolens leder.

Det foreslåede er en konsekvensrettelse som følge af lovforslagets § 1, nr.

7, hvorefter § 57 d, stk. 3, ophæves. Der vil således ikke længere være pligt

til at udarbejde en udviklingsliste, og der er derfor heller ikke anledning til

at inddrage den i skoleudviklingssamtalen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Efter § 44, stk. 1, 1. pkt., i folkeskoleloven udøver skolebestyrelsen sin virk-

somhed inden for de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen fastsætter,

jf. § 40, herunder i en eventuel handlingsplan, jf. § 57 d, stk. 4, og fører i

øvrigt tilsyn med alle dele af skolens virksomhed, dog undtagen personale-

og elevsager.

Det foreslås, at henvisningen i

§ 44, stk. 1, 1. pkt.,

ændres fra »§ 57 d, stk.

4« til »§ 57 d, stk. 3«.

Det foreslåede er en konsekvensrettelse som følge af lovforslagets § 1, nr.

7, hvorefter § 57 d, stk. 3, ophæves, således at bestemmelsens stk. 4-6 bliver

stk. 3-5.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Efter den gældende § 57 d, stk. 2, i folkeskoleloven udtrækker børne- og

undervisningsministeren årligt en udviklingsliste over de folkeskoler, der

har behov for styrket opmærksomhed på deres udvikling for at undgå ved-

varende dårlig kvalitet.

Det foreslås, at folkeskolelovens

§ 57 d, stk. 2,

ændres, således at »udtræk-

ker årligt en udviklingsliste over de folkeskoler« ændres til »oplyser årligt

kommunalbestyrelsen om de folkeskoler i kommunen«.

Det foreslåede vil indebære, at børne- og undervisningsministeren årligt op-

lyser kommunalbestyrelsen om de folkeskoler i kommunen, der har behov

L 109 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

for styrket opmærksomhed på deres udvikling for at undgå vedvarende dår-

lig kvalitet.

Hvor børne- og undervisningsministeren efter de gældende regler skal ud-

trække en samlet liste over folkeskoler med bekymrende kvalitet, vil børne-

og undervisningsministeren efter lovforslaget i stedet meddele de enkelte

kommunalbestyrelser i de kommuner, som måtte have folkeskoler med be-

kymrende kvalitet, at det forventes, at de sætter fokus på arbejdet med kva-

liteten og udviklingen af de pågældende skoler i kommunen.

Formålet med at give meddelelse til kommunalbestyrelsen vil være at sikre,

at der tidligt kommer fokus på de skoler i de enkelte kommuner, der har

bekymrende kvalitet. Det vil således være hensigten, at meddelelsen skal

være et arbejdsredskab for de enkelte kommuner, som dermed kan etablere

en åben og tillidsfuld dialog med de omfattede skoler med henblik på at

understøtte en positiv udvikling på skolen.

De folkeskoler, der vil skulle gives meddelelse til kommunalbestyrelsen om,

vil skulle identificeres på baggrund af objektive kriterier eller indikatorer,

der viser, om skolen er i risiko for at have eller få udfordringer med kvalite-

ten. Ved identifikationen kan der lægges vægt på, hvorvidt den enkelte skole

er i risiko for at blive udtaget til kvalitetstilsyn efter folkeskolelovens § 57

d, stk. 1, således at meddelelsen også giver skoler og kommuner anledning

til at arbejde med at forbedre kvaliteten, før den bliver vedvarende dårlig.

Det bemærkes i denne forbindelse, at der kan blive behov for at bruge eksi-

sterende, mindre målrettede indikatorer, da det kan vise sig nødvendigt at

udvikle de nødvendige indikatorer, før det bliver muligt at anvende mere

målrettede indikatorer. Det gælder også specialskoler, hvor der ikke aktuelt

er udviklet særskilte indikatorer, der er målrettede til at identificere special-

skoler, som ikke løfter eleverne som forventet.

Endvidere bemærkes, at der aktuelt ikke er mulighed for at adskille elever i

specialtilbud fra elever i almentilbud i alle opgørelser. Det er hensigten, at

det skal være muligt at adskille elever i specialklasse fra elever i almenklas-

ser i flere opgørelser, hvor det ikke på nuværende tidspunkt er muligt, f.eks.

i opgørelsen af resultater fra de nationale test.

Det bemærkes herudover, at det i perioden frem til skoleåret 2026/27, hvor

Folkeskolens Nationale Færdighedstest vil skulle gennemføres første gang,

jf. folkeskolelovens § 13 a, kun vil være muligt at anvende resultater fra test

i overgangsperioden, dvs. i perioden fra skoleåret 2022/23 til og med skole-

året 2025/26,og at der med hensyn til anvendelsen af testresultater vil blive

L 109 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

tale om tidsseriebrud i data både ved overgangen til test i overgangsperioden

fra og med skoleåret 2022/23 og ved overgangen til Folkeskolens Nationale

Færdighedstest fra og med skoleåret 2026/27, hvilket betyder, at resulta-

terne af de respektive test derfor ikke nødvendigvis er direkte sammenlig-

nelige. De konkrete datakilder og grænseværdier for bekymrende kvalitet

udvikles løbende af Børne- og Undervisningsministeriet, blandt andet med

udgangspunkt i så vidt muligt at identificere folkeskoler og afdelinger af

folkeskoler, der er i risiko for at blive udtaget i kvalitetstilsynet på folkesko-

leområdet, jf. § 57 d, stk. 1. Dermed sættes der netop fokus på folkeskoler,

der har behov for styrket opmærksomhed om deres udvikling for at undgå

vedvarende dårlig kvalitet.

Det bemærkes, at meddelelser til kommunalbestyrelser om folkeskoler, der

har behov for styrket opmærksomhed på deres udvikling for at undgå ved-

varende dårlig kvalitet, ikke vil have karakter af afgørelser i forvaltningslo-

vens forstand, og at de derfor ikke vil være omfattet af de forvaltningsretlige

regler om f.eks. partshøring m.v. Der er alene tale om meddelelser, og kom-

munalbestyrelser omfattet af en meddelelse vil ikke have pligt til f.eks. at

udarbejde en udviklingsplan.

Det forventes, at de kommunalbestyrelser, som modtager meddelelse om, at

der er folkeskoler i kommunen, som haren bekymrende kvalitet, sætter fo-

kus på arbejdet med kvaliteten og udviklingen af de pågældende skoler.

Det bemærkes, at Børne- og Undervisningsministeriet fortsat har mulighed

for at tilbyde udpegede folkeskoler at deltage i understøttende aktiviteter.

De understøttende aktiviteter vil bl.a. kunne omfatte faciliterende netværk

på tværs af skoler, webinarer, temadage m.v.

Det eksisterende kvalitetstilsyn på folkeskoleområdet, jf. § 57 d, stk. 1, va-

retages af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, som også forventes at va-

retage meddelelser af kommunalbestyrelser om folkeskoler, der har behov

for styrket opmærksomhed på deres udvikling for at undgå vedvarende dår-

lig kvalitet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Efter den gældende § 57 d, stk. 3, i folkeskoleloven skal kommunalbesty-

relsen, for skoler omfattet af stk. 2, udarbejde en udviklingsplan med initia-

tiver med henblik på forbedring af skolens kvalitet.

Det foreslås, at folkeskolelovens

§ 57 d, stk. 3,

ophæves.

L 109 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Det foreslåede vil indebære, at kommunalbestyrelsen for skoler omfattet af

stk. 2 ikke vil have pligt til at udarbejde en udviklingsplan med initiativer

med henblik på forbedring af skolens kvalitet.

Det vil således være op til kommunalbestyrelsen at beslutte, hvilke skridt en

meddelelse fra børne- og undervisningsministeren efter folkeskolelovens §

57 d, stk. 2, som denne ændres med lovforslagets § 1, nr. 6, skal give anled-

ning til.

Det forventes, at en kommunalbestyrelse, som modtager en meddelelse efter

bestemmelsen i folkeskolelovens § 57 d, stk. 2, som denne ændres med lov-

forslagets § 1, nr. 6, sætter fokus på arbejdet med kvaliteten og udviklingen

af de pågældende skoler.

Det vil således være kommunalbestyrelsernes ansvar at tage stilling til kva-

liteten af den undervisning, skolerne giver, og på den baggrund sikre den

fornødne forbedring.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 8

Efter den gældende § 57 d, stk. 5, 1. pkt., i folkeskoleloven skal handlings-

planen efter stk. 4 drøftes på et møde i kommunalbestyrelsen, der tager stil-

ling til handlingsplanen, herunder opfølgning herpå.

Efter den gældende § 57 d, stk. 6, 1. pkt., i folkeskoleloven kan ministeren

træffe beslutning om at nedlægge en folkeskole, som ikke inden for en 3-

årig periode har indfriet de fastsatte mål i den af ministeren godkendte hand-

lingsplan, jf. stk. 4.

Det foreslås, at henvisningerne i

§ 57 d, stk. 5,

som bliver stk. 4, og

§ 57 d,

stk. 6,

som bliver stk. 5, ændres fra »stk. 4« til »stk. 3«.

Det foreslåede er en konsekvensrettelse som følge af lovforslagets § 1, nr.

7, hvorefter § 57 d, stk. 3, ophæves, således at bestemmelsens stk. 4-6 bliver

stk. 3-5.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 9

Efter den gældende § 57 d, stk. 7, i folkeskoleloven kan børne- og under-

visningsministeren fastsætte nærmere regler om udviklingslisten, herunder

L 109 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

om tidspunktet for udtræk af listen, om udvælgelseskriterier og om sagsbe-

handling og klager i forbindelse med udtræk af listen. Bemyndigelsen er

ikke udnyttet.

Det foreslås, at

§ 57 d, stk. 7,

ophæves.

Det foreslåede vil indebære, at børne- og undervisningsministeren ikke fast-

sætter nærmere regler om meddelelsen af kommunalbestyrelserne, herunder

om tidspunktet herfor, om udvælgelseskriterier og om sagsbehandling og

klager m.v.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Det følger af den gældende bestemmelse i § 6, stk. 2, i lov nr. 881 af 21. juni

2021 om ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private grund-

skoler m.v., lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om kommunale in-

ternationale grundskoler (Forlængelse af frihedsgrader til håndtering af fag-

lige udfordringer som følge af covid-19 i skoleåret 2022/23 og etablering af

mulighed for fjernundervisning), at § 16 e og § 40, stk. 7, 3. pkt., i lov om

folkeskolen som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, og § 1, nr. 3, ophæves

den 1. august 2023.

Solnedgangsklausulen betyder, at loven alene finder anvendelse i skoleåret

2022/23, medmindre Folketinget vurderer, at de foreslåede bestemmelser

skal opretholdes, og at de da vedtager dette ved lov.

Den foreslåede bestemmelse i § 2 vil medføre, at bestemmelsen i § 6, stk. 2,

i lov nr. 881 af 21. juni 2022 om ændring af lov om folkeskolen, lov om

friskoler og private grundskoler m.v., lov om efterskoler og frie fagskoler

og lov om kommunale internationale grundskoler ophæves.

Folkeskolelovens § 16 e og § 40, stk. 7, 3 pkt., vil således ikke med lov-

forslaget automatisk blive ophævet den 1. august 2023.

Den foreslåede bestemmelsen er en konsekvens af dette lovforslags § 1, nr.

1 og 3, hvorefter § 16 e og § 40, stk. 7, 3., pkt. foreslås videreført i skoleåret

2023/24.

Til § 3

Det foreslås i

stk. 1,

at loven skal træde i kraft den 2. juni 2023, jf. dog stk.

L 109 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt vil indebære, at loven træder i kraft

i løbet af skoleåret 2022/23, og dermed før fristen for at udtrække udvik-

lingslisten efter folkeskolelovens § 57 d, stk. 2, udløber. Det foreslåede

ikrafttrædelsestidspunkt vil dermed tillige indebære, at loven træder i kraft

før pligten til at udarbejde en udviklingsplan efter folkeskolelovens § 57 d,

stk. 3, indtræder. Hvilket betyder, at der ikke skal udarbejdes en udviklings-

plan.

Det foreslås i

stk. 2,

at lovforslagets § 1, nr. 1 og 3, træder i kraft den 1.

august 2023.

Det foreslås i

stk. 3,

at folkeskolelovens § 16 e, som ændret ved denne lovs

§ 1, nr. 1, og folkeskolelovens § 40, stk. 7, 3. pkt., som ændret ved denne

lovs § 1, nr. 3, ophæves den 1. august 2024.

Det foreslåede vil indebære, at de bestemmelser i folkeskoleloven, der æn-

dres med lovforslagets § 1, nr. 1 og 3, automatisk ophæves, medmindre Fol-

ketinget vurderer, at de foreslåede bestemmelser skal opretholdes, og inden

da vedtager dette ved lov. Herved understreges det, at loven alene vil finde

anvendelse i skoleåret 2023/24.

Ophævelsen af de foreslåede bestemmelser vil således indebære, at retstil-

standen forud for de tre midlertidige lovændringer genindtræder fra og med

skoleåret 2024/25. Det betyder, at kommunerne vil skulle sikre opfyldelse

af kompetencedækningsmålsætningen, og at skoleugens længde alene vil

kunne afkortes i overensstemmelse med bestemmelserne i folkeskolelovens

§ 16 b og § 16 d.

Den gældende folkeskolelov, jf. dennes § 61, gælder ikke for Færøerne og

Grønland og kan heller ikke sættes i kraft ved kgl. Anordning. Loven gælder

derfor ikke for Færøerne og Grønland.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

L 109 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om folkeskolen, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 1396 af 5. oktober

2022, som ændret ved § 13 i lov

nr. 1746 af 27. december 2016, § 1

i lov nr. 209 af 5. marts 2019 og §

1 i lov nr. 882 af 21. juni 2022, fo-

retages følgende ændringer:

§ 16 e.

Kommunalbestyrelsen kan,

for så vidt angår den understøttende

undervisning, godkende at fravige

reglerne om en mindstevarighed af

undervisningstiden på alle klasse-

trin i skoleåret 2021/22, jf. § 14 b,

stk. 1, og § 16 a, med henblik på til-

rettelæggelse af andre aktiviteter,

der udløser et tilsvarende persona-

leforbrug i undervisningen, hvis

skolens leder vurderer, at det er den

rigtige løsning for at sikre klassens

faglige udvikling. Skolens leder

kan efter indhentet udtalelse fra

skolebestyrelsen ansøge kommu-

nalbestyrelsen herom.

Stk. 2-3. ---

§ 40. ---

Stk. 2-4. ---

Stk. 5.

Bortset fra de beføjelser, der

følger af arbejdsgiverkompetencen,

og de beslutninger, der er nævnt i

stk. 2, nr. 1-7, samt § 25, stk. 3, §

34, stk. 3, og § 57 d, stk. 5, kan

kommunalbestyrelsen helt eller

§ 16 e, stk. 1, 1. pkt.,

ændres

»2022/23« til: »2023/24«.

§ 40, stk. 5, 1. pkt.,

ændres »§

57 d, stk. 5« til: »§ 57 d, stk. 4«.

L 109 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

delvis delegere sine beføjelser efter

denne lov til skolebestyrelserne.

Kommunalbestyrelsen kan til sko-

lebestyrelsen delegere beføjelsen til

at kræve, at den enkelte elevs for-

ældre sørger for elevens forplejning

under ekskursioner, jf. § 50, stk. 7,

1. pkt., og at forældrene skal betale

for elevernes forplejning under lejr-

skoler og skolerejser, jf. § 50, stk.

7, 2. pkt., samt til at træffe beslut-

ning om dækning af øvrige udgifter

til ekskursioner, lejrskoler og sko-

lerejser, jf. § 50, stk. 8, 2. pkt.

Stk. 6-7. ---

§ 40. ---

Stk. 2-6. ---

Stk. 7.

Kommunalbestyrelsen skal

sikre, at lærerne i kommunens sko-

levæsen har undervisningskompe-

tence fra læreruddannelsen eller til-

svarende faglig kompetence i de

obligatoriske fag, som de undervi-

ser i (kompetencedækning). Kom-

munalbestyrelsen kan i helt særlige

tilfælde med godkendelse af børne-

og undervisningsministeren be-

slutte at fravige kravet om under-

visningskompetence i 1. pkt.

Kommunalbestyrelsen kan endvi-

dere beslutte at fravige kravet om

undervisningskompetence i 1. pkt. i

skoleåret 2022/23.

§ 40 a. ---

Stk. 2.

I samtalen inddrages resulta-

terne fra obligatoriske test, jf. § 13

a, status på eventuelle udviklings-

planer, jf. § 57 d, stk. 3, og hand-

lingsplaner, jf. § 57 d, stk. 4, og op-

følgning på tidligere skoleudvik-

lingssamtaler.

§ 40, stk. 7, 3. pkt.,

ændres

»2022/23« til: »2023/24«.

§ 40 a, stk. 2,

ændres » udvik-

lingsplaner, jf. § 57 d, stk. 3, og

handlingsplaner, jf. § 57 d, stk. 4«

til: » handlingsplaner, jf. § 57 d, stk.

3«.

L 109 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

§ 44.

Skolebestyrelsen udøver sin

virksomhed inden for de mål og

rammer, som kommunalbestyrel-

sen fastsætter, jf. § 40, herunder i en

eventuel handlingsplan, jf. § 57 d,

stk. 4, og fører i øvrigt tilsyn med

alle dele af skolens virksomhed,

dog undtagen personale- og elevsa-

ger. Skolebestyrelsen kan fra sko-

lens leder indhente enhver oplys-

ning om skolens virksomhed, som

er nødvendig for at varetage tilsy-

net.

Stk. 2-13. ---

§ 57 d. ---

Stk. 2.

Børne- og undervisningsmi-

nisteren udtrækker årligt en udvik-

lingsliste over de folkeskoler, der

har behov for styrket opmærksom-

hed på deres udvikling for at undgå

vedvarende dårlig kvalitet.

Stk. 3-7. ---

§ 57 d. ---

Stk. 2. ---

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen skal

for skoler omfattet af stk. 2 udar-

bejde en udviklingsplan med initia-

tiver med henblik på forbedring af

skolens kvalitet.

Stk. 2-4. ---

§ 57 d. ---

Stk. 2-4. ---

Stk. 5.

Handlingsplanen efter stk. 4

skal drøftes på et møde i kommu-

nalbestyrelsen, der tager stilling til

handlingsplanen, herunder opfølg-

ning herpå. Forinden mødet i kom-

munalbestyrelsen indhentes en ud-

talelse fra skolebestyrelserne om

handlingsplanen. Kommunalbesty-

§ 44, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »§

57 d, stk. 4« til: »§ 57 d, stk. 3«.

§ 57 d, stk. 2,

ændres »udtræk-

ker årligt en udviklingsliste over de

folkeskoler« til: »oplyser årligt

kommunalbestyrelsen om de folke-

skoler i kommunen«.

§ 57 d, stk. 3,

ophæves.

Stk. 4-6 bliver stk. 3-5.

§ 57 d, stk. 5, 1. pkt.,

der bliver

stk. 4, 1. pkt., og

stk. 6, 1. pkt.,

der

bliver stk. 5, 1. pkt., ændres »stk. 4«

til: »stk. 3«.

L 109 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

relsen skal offentliggøre handlings-

planen og skolebestyrelsernes udta-

lelser herom på internettet. Oplys-

ninger omfattet af tavshedspligt må

ikke offentliggøres.

Stk. 6.

Ministeren kan træffe beslut-

ning om at nedlægge en folkeskole,

som ikke inden for en 3-årig peri-

ode har indfriet de fastsatte mål i

den af ministeren godkendte hand-

lingsplan, jf. stk. 4. Ved nedlæg-

gelse af en folkeskole i medfør af

denne bestemmelse udøver mini-

steren på kommunalbestyrelsens

vegne de beføjelser, som kommu-

nalbestyrelsen har i medfør af § 24,

stk. 4. Kommunalbestyrelsen træf-

fer med ministerens godkendelse

beslutning om tilpasning af kom-

munens skoledistrikter, jf. § 36, stk.

2, i umiddelbar forlængelse af mi-

nisterens beslutning om at ned-

lægge skolen.

§ 57 d. ---

Stk. 2-6. ---

Stk. 7.

Børne- og undervisningsmi-

§ 57 d, stk. 7,

ophæves.

nisteren kan fastsætte nærmere reg-

ler om udviklingslisten, herunder

om tidspunktet for udtræk af listen,

om udvælgelseskriterier og om

sagsbehandling og klager i forbin-

delse med udtræk af listen.

§2

I lov nr. 881 af 21. juni 2022 om

ændring af lov om folkeskolen, lov

om friskoler og private grundskoler

m.v., lov om efterskoler og frie fag-

skoler og lov om kommunale inter-

nationale grundskoler (Forlængelse

af frihedsgrader til håndtering af

faglige udfordringer som følge af

L 109 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

covid-19 i skoleåret 2022/23 og

etablering af mulighed for fjernun-

dervisning) foretages følgende æn-

dring:

§ 6. ---

Stk. 2.

§ 16 e i lov om folkeskolen

§ 6, stk. 2,

ophæves.

som affattet ved denne lovs § 1, nr.

2, og § 40, stk. 7, 3. pkt., i lov om

folkeskolen som affattet ved denne

lovs § 1, nr. 3, ophæves den 1. au-

gust 2023.