Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 109 Bilag 1
Offentligt
2692805_0001.png
Børne- og Undervisningsministeriet
Marts 2023
Sagsnr.: 23/04778
Høringsnotat
om
Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen
(Forlængelse af de udvidede frihedsgrader om afkortning af skoleugens længde og målsætningen
om fuld kompetencedækning i skoleåret 2023/24 og afskaffelse af udviklingsplanen m.v.)
1. Indledning
Et udkast til lovforslag har i perioden 23. februar-16. marts 2023 været i høring hos 111 hørings-
parter. Udkastet til lovforslag har været offentliggjort på Høringsportalen.
Der er modtaget 19 høringssvar, hvoraf 13 høringssvar indeholder bemærkninger til lovudkastet.
En oversigt med angivelse af, hvem der har afgivet høringssvar, er vedlagt.
2. Sammenfatning
Høringen har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.
Der er foretaget enkelte sproglige og redaktionelle ændringer.
3. Generelle bemærkninger til lovudkastet
Centralorganisationernes Fællesudvalg, Klagenævnet for Specialundervisning, Danmarks Vejle-
derforening, Danmarks Private Skoler, Friskolerne og Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier har
meddelt, at de ikke har bemærkninger til lovudkastet.
De foreninger og organisationer, der har bemærkninger til lovforslaget, er generelt positive over
for lovforslaget. Dette gør sig gældende for Frie Skolers Lærerforening, Ungdomsuddannelsernes
Vejlederforening, Danske SOSU-skoler og Danske SOSU-skoler – Bestyrelserne og Skole og
Forældre.
4. Bemærkninger til lovforslagets tre elementer
4.1. Fuld afkortning af skoleugens længde
Børne- og Kulturchefforeningen mener, det er positivt, at der med loven bliver videreført mulig-
heden for fuld afkortning af skoleugens længde, hvilket tilgodeser det lokale handlerum. Forenin-
gen anfører dog, at der skal være en øget opmærksomhed på finansieringen af den nødvendige
udvidelse af skolefritidsordningstilbuddet ved de kortere skoledage og på de øgede udgifter til
skolebusser for dem, der ikke vil/skal i skolefritidsordning.
BUPL anfører, at skolerne og kommunerne har sat stor pris på større frihed til at tilrettelægge un-
dervisningen ud fra de lokale behov og ønsker, og at foreningen anser det for positivt, at lov-
forslaget fastslår lovens intentioner om at sikre større tilid og nærhed samt mindske unødvendigt
bureaukrati og styring ved at give medarbejdere og ledere øget frihed og handlerum til at udvikle
kvaliteten.
Foreningen anfører videre, at foreningen vil benytte anledningen til at betone vigtigheden af, at
den øgede frihed omsættes med udgangspunkt i, hvad der bedst gavner elevernes trivsel, dannelse
1
L 109 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2692805_0002.png
Børne- og Undervisningsministeriet
Marts 2023
Sagsnr.: 23/04778
og udvikling, og at foreningen har en særlig opmærksomhed på og bekymring for, at den fortsat
øgede frihed fortsat vil udmøntes på bekostning af SFO'er og klubber.
Foreningen anfører, at der i lovforslaget lægges op til, at konverteringen af understøttende under-
visning fortsat vil forudsætte, at de frigivne personaleressourcer bliver på skolen og bruges i un-
dervisningen. Foreningen bemærker i denne forbindelse, at der med lovforslaget således ikke ta-
ges hensyn til, at fritidsinstitutionerne med en kortere skoledag skal øge deres åbningstid, og der
gives ikke mulighed for, at de frigivne ressourcer kan overføres til en eventuel fritidsinstitutions
øgede åbningstid. Foreningen mener, at de frigivne personaleressourcer skal tilgå fritidsinstitutio-
nerne.
Foreningen anfører, at som det fremgår af lovforslaget, medfører beslutninger om afkortning af
længden på skoledagen, at eleverne skal tilbydes plads i skolens skolefritidsordning eller i et andet
relevant fritidstilbud i de timer, som fravigelsen af den samlede undervisningstid vedrører, uden
særskilt betaling fra forældrene, og at det ligeledes fremgår af lovforslaget, at kommunalbestyrel-
sen træffer beslutningen om afkortning af skoledagen i form af konvertering af understøttende
undervisning.
Foreningen mener, at når lovforslaget ikke automatisk implicerer, at frigivne personaleressourcer
fra afkortning af skoledagen automatisk tilgår fritidsinstitutionerne, bør det skrives tydeligt ind i
lovens bemærkninger, at kommunalbestyrelsen skal beslutte den konkrete finansiering af øget åb-
ningstid i fritidsinstitutionerne, når der gives tilladelse til at konvertere understøttende undervis-
ning og forkorte skoledagen for klassetrin, hvor en eller flere elever går i fritidsinstitution.
Skolelederforeningen bemærker, at foreningen er meget tilfredse med, at de udvidede frihedsgra-
der forlænges, da det giver folkeskolerne fleksibilitet ift. at skabe den bedste skole, ud fra den lo-
kale kontekst og muligheder.
Red Barnet er positivt stemt for, at kommunerne fortsat har mulighed for at afkorte skoleugens
længde, og anfører at børns faglighed og trivsel styrkes i højere grad af undervisning af høj kvali-
tet, hvor fagpersoner har mulighed for at tilgodese børnenes faglige, sociale og emotionelle be-
hov, end af mange undervisningstimer. Red Barnet ser derfor positivt på muligheden for holdde-
ling og to-voksenordninger, da det giver mulighed for stærkere relationsarbejde mellem fagperso-
ner og elever. Derudover understøtter to-voksenordninger samarbejdet mellem lærere og pæda-
goger, hvor de kan kombinere deres fag-didaktiske og pædagogiske kompetencer, hvilket dels
gavner undervisningens kvalitet, dels er trivselsfremmende – særligt over for elever i udsatte posi-
tioner.
Red Barnet er dog bekymret for, at afkortningen af dagen muliggøres ved at omlægge timerne fra
den understøttende undervisning og anfører i denne forbindelse, at det i høj grad er i den under-
støttende undervisning, at lærere og pædagoger fordyber sig i arbejdet med klassens trivsel. Red
Barnet anfører videre, at løsninger som to-voksen-ordninger og holddeling kan fremme et fokus
på trivsel som en del af undervisningen, men at der stadig er et behov for, at lærere og pædagoger
kan sætte fokus på klassetrivsel uden om de timelagte fag. Red Barnet er bekymret for, at skoler,
som omlægger den understøttende undervisning, vil få et svagere fokus på elevernes sociale kom-
petencer og trivsel. Red Barnet anbefaler derfor, at der afsættes ekstra ressourcer til eksempelvis
2
L 109 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2692805_0003.png
Børne- og Undervisningsministeriet
Marts 2023
Sagsnr.: 23/04778
øget brug af to-voksenordninger, således at disse ikke etableres på bekostning af den understøt-
tende undervisning.
For så vidt angår skolefritidsordninger finder Red Barnet det bekymrende, at der med lovforsla-
get ikke tilføres ekstra ressourcer til skolefritidsordningerne, da kvaliteten af det pædagogiske til-
bud dermed forringes. Red Barnet anfører videre, at de seneste års nedprioritering af fritidsområ-
det har ført til, at det pædagogiske personale ikke i samme grad kan skabe de præstationsfrie rum,
hvor børnenes leg udfolder sig, og hvor de øver sig i at opbygge og indgå i fællesskaber. Red Bar-
net bemærker hertil, at med lovforslaget smøres de eksisterende ressourcer bredere ud, hvilket vil
forringe normeringen, hvilket vil få særligt store konsekvenser for børn i udsatte positioner. Red
Barnet anbefaler på denne baggrund, at der tilføres ekstra ressourcer til skolefritidsordningerne.
Børns Vilkår anfører, at man som udgangspunkt er enige i, at skolerne og kommunerne skal have
frihed til at tilrettelægge undervisningen ud fra, hvad der giver mest faglig mening for eleverne og
finder det på den baggrund fornuftigt, at regeringen og forligspartierne ønsker at forlænge de ud-
videde frihedsgrader, så de også gælder i det kommende skoleår. Børns Vilkår bemærker hertil, at
hensynet til frisættelsen af folkeskolen ikke må medføre, at der i praksis bliver forskel på kvali-
tetsniveauet i de enkelte skoler, og at det derfor er helt afgørende, at det fremtidige arbejde med
frisættelsen af folkeskolen baseres på hensynet til, at alle børn i Danmark skal have lige adgang til
grundskoleundervisning i højeste kvalitet.
Dansk Psykolog Forening ser positivt på, at ressourcerne i undervisningen kan omprioriteres til
tovoksen-/tolærerordninger, da dette kan bidrage til at skabe ro og opmærksomhed i timerne og
dermed må siges at have væsentlige didaktiske fordele og muligvis også betydning for læringsmil-
jøet og trivslen i klasserne. Foreningen anbefaler, at man i ved fremtidige lovforslag skeler til den
opfølgende undersøgelse af VIVE, hvis resultater forventes udgivet i 2023, som kigger på de
langsigtede effekter af to fagprofessionelle voksne i klassen.
Danmarks Lærerforening tilslutter sig fortsættelsen af frihedsgraderne i skoleåret 2023/2024, og
anfører, at foreningen ønsker en permanentgørelse af muligheden for konvertering af den under-
støttende undervisning - med den præcisering, at ressourcen herfra skal blive i undervisningen.
Danske Skoleelever er uenige i, at det bedst mulige faglige løft sikres ved at undlade at tilbyde
understøttende undervisning og anfører videre, at den understøttende undervisning er et vigtigt
element i at sikre, at alle elever tilbydes en spændende og varieret skoledag. Danske Skoleelever
anfører, at man i stedet for at omlægge denne tid til to-lærer ordninger eller flere fagtimer, bør
fastholde den understøttende undervisning og potentielt supplere den med øget holddeling i de
eksisterende fagfaglige lektioner, hvilket der også er mulighed for i den eksisterende lovgivning.
Danske Skoleelever finder, på trods af den grundlæggende uenighed i forhold til hvorvidt forsla-
get vil sikre tilstrækkelig faglig udvikling, det positivt, at såfremt der omlægges understøttende un-
dervisning, som beskrevet i lovudkastet, at de frigivne ressourcer anvendes på mere tid imellem
lærere og elever og ikke ender andetsteds.
KL stiller sig positiv i forhold til, at der lægges op til at forlænge den midlertidige frihed til skoler
og kommuner, som de kendes det fra 2021/22 og 2022/23. KL anfører videre, at det er skolerne
og kommunerne, der kender eleverne og forældrene bedst, og derfor bedst kan vurdere, hvilke
3
L 109 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2692805_0004.png
Børne- og Undervisningsministeriet
Marts 2023
Sagsnr.: 23/04778
tiltag og indsatser der kan løfte den specifikke elev og elevgruppe. KL bemærker, at der lægges op
til en midlertidig løsning, som kun gælder i et år yderligere, og at det er afgørende, at drøftelserne
om mere permanente løsninger på skolens udfordringer på længere sigt tager afsæt i en grundlæg-
gende drøftelse af, hvad vi vil med folkeskolen.
KL finder det positivt, at kommunerne får fuld frihed til af afkorte skoleugens længde i
2023/2024, som det vurderes mest hensigtsmæssigt lokalt og bemærker, at kommunerne er for-
pligtet til at sikre et fritidstilbud for eleverne i flere timer, når de vælger at afkorte skoleugen. Der-
for er det stærkt kritisabelt og et indgreb i de lokale prioriteringsmuligheder, at midlerne ved af-
kortning ikke kan bruges til at dække merudgifter i fritidstilbud, og at kommunerne i høj grad har
efterlevet de politiske ønsker om afkortning af skoleugen. KL bemærker i hertil, at dette også er
dokumenteret af Børne- og Undervisningsministeriet i en rapport offentliggjort den 22. februar,
som dokumenterer markante reduceringer i antallet af undervisningstimer og dermed en markant
stigning i åbningstiden i fritidstilbud. Omkostninger, som bliver pålagt kommunalbestyrelserne at
dække.
KL anfører i denne forbindelse, at kommunerne i høj grad løfter de politiske ambitioner på trods
af, at de finansielle rammer for aftalen er utilstrækkelige. KL vil derfor anmode om, at aftalen æn-
dres, så kommunerne har mulighed for at anvende dele af de frigivne midler ved afkortning af
skoleugen til at dække merudgiften i fritidstilbud. Alternativt må staten sikre den fornødne finan-
siering til merudgiften i fritidstilbud.
Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:
Med lovforslaget gives der videre muligheder for tilrettelæggelsen af skoledagens længde i skole-
året 2023/24. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at gøre brug af disse muligheder, hvis det vur-
deres at være den rigtige løsning for eleverne, eller at lade være. Hvis kommunalbestyrelsen be-
slutter at gøre brug af mulighederne, vil dette skulle finansieres inden for kommunens eksiste-
rende ramme, ligesom det er tilfældet, hvis kommunerne vælger at afkorte skoledagens længde
efter reglerne i folkeskolelovens § 16 b og § 16 d.
Bemærkningerne har derfor ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
4.2. Målsætningen om fuld kompetencedækning
Børne- og Kulturchefforeningen finder det positivt med videreførelsen af muligheden for fravi-
gelse af målsætningen om fuld kompetencedækning, som tilgodeser det lokale handlerum på sko-
len.
Skole og Forældre støtter forslaget om at give mulighed for at fravige målsætningen om fuld
kompetencedækning også i skoleåret 2023/24 og på den måde give en vis større grad af frihed til
at prioritere andre pædagogiske hensyn som fx “få lærere-princippet”, så klasserne i højere grad
kan have de samme lærere i løbet af skoledagen. Skole og Forældre bemærker i denne forbin-
delse, at det med fordel skrives ind i lovens bemærkninger, at en eventuel fravigelse af målsætnin-
gen skal begrundes i en konkret vurdering af klassens behov.
4
L 109 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2692805_0005.png
Børne- og Undervisningsministeriet
Marts 2023
Sagsnr.: 23/04778
Dansk Psykolog Forening er enige i, at muligheden for at fravige fra kravet om fuld kompetence-
dækning kan være med til at skabe gode lokale løsninger for den enkelte klasses pædagogiske og
faglige behov ved at sikre at så få lærere/voksne som muligt skiftes i en klasse. Foreningen be-
mærker hertil, at der bør være opmærksomhed på, at enkelte elevers eventuelle behov for særlig
differentiering i forhold til didaktik eller materiale i et givent fag fortsat kan imødekommes. For-
eningen anfører, at selvom det er centralt at prioritere kontinuitet og forudsigelighed for eleverne,
skal undervisningen under alle omstændigheder varetages af personale, som har de fornødne for-
udsætninger for at understøtte det gode børnefællesskab i klassen, og at denne prioritering er lige
så væsentlig, som prioritering af kontinuitet.
Danmarks Lærerforening tilslutter sig forlængelsen af muligheden for at fravige kravet om fuld
kompetencedækning og foreslår, at fravigelsen af kravet om kompetencedækning modsvares af
en præcisering af, at uddannelseskravet til varetagelse af undervisningen i folkeskolen skal over-
holdes.
Danske Skoleelever mener at det er en væsentlig forudsætning for at kunne sikre at eleverne
modtager det faglige løft, at der er kompetent og veluddannet personale i klasserummet og be-
mærker videre, at faglært pædagogiske personale også er en vigtig komponent i at sikre en høj
trivsel i klasselokalet. Danske Skoleelever anfører, at en midlertidig afskaffelse af kravet kan bi-
drage til at de mest trivselsudfordrede klasser, kan få en fokuseret og målrettet indsats ved under-
visning med de lærere der har bedst forudsætninger for at understøtte klassens trivsel. Det er der-
udover vigtigt at understrege at faglært pædagogiske personale også en vigtig komponent i at sikre
en høj trivsel i klasselokalet. Danske Skoleelever mener, at en fravigelse fra kravet om fuld kom-
petencedækning vil være givende for elevernes trivsel og et sundt klassemiljø, men kræve en øget
opmærksomhed på elevernes faglige udvikling.
KL er positive over for forlængelsen af muligheden for at afvige fra målsætningen om fuld kom-
petencedækning og finder undervisningskompetence vigtigt. KL bemærker samtidig, at er det po-
sitivt, at der gives lokal frihed til at finde løsninger på konkrete udfordringer og muligheder på
den enkelte skole. KL bemærker dog, at udfordringer ift. fx sårbare klasser fortsat vil findes efter
skoleåret 2023/24, og der vil derfor fortsat være behov for fleksibilitet til at finde lokale løsninger
efter udløbet af det kommende skoleår. KL gør samtidig opmærksom på, at KL grundlæggende
ikke er positive overfor for 95% målsætningen, der trods gode intentioner skaber rigide rammer,
der spænder ben for skolernes arbejde med at finde de mest hensigtsmæssige løsninger på lokale
udfordringer.
Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:
Børne- og Undervisningsministeriet noterer sig, at der overvejende er opbakning til forslaget om
at give kommunalbestyrelserne mulighed for at fravige målsætningen om fuld kompetencedæk-
ning. Ministeriet er samtidig opmærksom på – som det også fremhæves af Danske Skoleelever –
at det er en væsentlig forudsætning for at kunne sikre, at eleverne modtager det tilsigtede faglige
løft, at undervisningen varetages af kompetent og veluddannet personale. Det er i den forbindelse
ministeriets vurdering, at det er skolerne og kommunerne, der kender eleverne bedst, og derfor
bedst kan vurdere, hvilke tiltag og indsatser, der kan løfte den specifikke elev og elevgruppe, og at
skoler og kommuner generelt vil løfte dette ansvar samvittighedsfuldt.
5
L 109 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2692805_0006.png
Børne- og Undervisningsministeriet
Marts 2023
Sagsnr.: 23/04778
Ministeriet bemærker endvidere, at kompetencedækningsmålsætningen alene gælder for undervis-
ningen i folkeskolens fagrække, jf. folkeskolelovens § 5, det praktiske/musiske valgfag, jf. folke-
skolelovens § 9, stk. 8, samt 10. klasse, og at kravet indebærer, at undervisningen skal varetages af
lærere, som enten har undervisningskompetence (tidligere linjefag) fra læreruddannelsen i de fag,
de underviser i, eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse mv.
Kompetencedækningsmålsætningen er således ikke relevant for pædagoger, der er ansat til at va-
retage undervisningen i børnehaveklassen, jf. folkeskolelovens § 29, samt afgrænsede undervis-
ningsopgaver inden for deres kompetencer og kvalifikationer i øvrigt, jf. folkeskolelovens § 29 a.
Bemærkningerne har derfor ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
4.3. Afskaffelse af udviklingsplanen
Børne- og Kulturchefforeningen finder det positivt, at begrebet udviklingsliste udgår, og at kravet
om en udviklingsplan for de skoler, der er omfattet af udviklingslisten, udgår. Foreningen anfører
videre, at det undrer, at loven ikke lægger op til fastsættelse af en frist for Børne- og Under-
visningsministeriets henvendelse til kommunerne om skoler i negativ udvikling, og at dette bør
fremgå tydeligt i lovgivningen, ligesom tilfældet var med kvalitetsrapporterne. Foreningen anfører
hertil, at kommunerne har et behov for at have en kadence til planlægning af politiske processer,
og at det er vigtigt at medtænke hensynet til kommunernes planlægning, herunder planlægningen
af et kommende skoleår.
Foreningen finder det positivt, at kommunerne selv får lejlighed til at planlægge og tilpasse ind-
satser over for en skole fremfor i et fast format fra Børne- og Undervisningsministeriet. Forenin-
gen mener, at samtlige udvælgelseskriterier skal være tilgængelige for kommunerne, så kommu-
nerne har lejlighed til at følge indikatorer på et generelt niveau. Foreningen anfører videre, at når
der eventuelt er ændringer i kriterierne, bør de drøftes i Sammen Om Skolen, så kriterierne er
bredt funderede, og at det derudover er vigtigt, at kriterierne afspejler folkeskolens formål.
Foreningen anfører endelig, at det er positivt, at kommunerne fortsat får stillet Børne- og Under-
visningsministeriets supportvifte til rådighed, og at ministeriets support også kan bidrage med
faglig kvalificering internt i ministeriet ud fra erfaringer fra skolerne.
BUPL kvitterer for det politiske ønske om at ændre på lovtekstens rammesætning omkring arbej-
det med skoler med særlige udviklings behov, så der sikres rammer til at styrke skolernes arbejde
for, at alle elever - uanset skole og kommune - sikres de bedste forudsætninger for at trives, dan-
nes og udvikle sig.
Skolelederforeningen imødeser med tilfredshed, at betegnelsen udviklingslisten udgår, og at kra-
vet til kommunerne om udarbejdelse af en udviklingsplan fjernes. Foreningen opfatter dog stadig
Børne- og Undervisningsministeriets advisering af kommunalbestyrelserne og forventningen om
kvalitets- og udviklingsarbejde ift. skoler med bekymrende kvalitet, som et kontrolelement der
ikke gavner folkeskolen. Foreningen ser gerne, at ministeriets advisering og forventningskommu-
nikation helt udgår, således at folkeskolen udsættes for mindre styring og kontrol, og dermed gi-
ver plads til mere lokal skoleledelse og udvikling.
6
L 109 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2692805_0007.png
Børne- og Undervisningsministeriet
Marts 2023
Sagsnr.: 23/04778
Red Barnet er bekymret for, at der ikke sikres systematisk opfølgning og pædagogisk vejledning
til folkeskoler med bekymrende kvalitet, hvis pligten til at udarbejde en udviklingsplan ophæves
jf. folkeskolelovens § 57 d, stk. 3.
Skole og Forældre anfører, at det er vigtigt, at ikke blot kommunalbestyrelserne, men også de en-
kelte skoler og skolebestyrelser, oplyses om det, når Børne- og Undervisningsministeriet opdager
skoler med kvalitetsudfordringer, og at det især er vigtigt, når kravet om en udviklingsplan bort-
falder. Skole og Forældre bemærker videre, at give informationen alene til kommunalbestyrelsen
hen over hovedet på skolebestyrelsen vil være dårligt i tråd med lovgivningen, som giver skolebe-
styrelsen opgaven om at føre tilsyn med skolen.
Børns Vilkår anfører, at man som udgangspunkt er enige i, at det er kommunalbestyrelsens an-
svar, at der sættes fokus på arbejdet med kvaliteten og udviklingen af skoler med bekymrende
kvalitet. Børns Vilkår anfører videre, at det er nødvendigt, at der føres en vis centraliseret kontrol
med kommunalbestyrelsens initiativer til at forbedre kvaliteten på skoler med bekymrende kvali-
tet, og at man er bekymret for, at kravet om udarbejdelse af en udviklingsplan med initiativer med
henblik på forbedring af skolens kvalitet afskaffes ifbm. afskaffelsen af udviklingslisten, og at det
således alene er op til kommunalbestyrelsen at beslutte, hvilke skridt en orientering om bekym-
rende kvalitet giver anledning til. Børns Vilkår bemærker hertil, at dette kan – og i nogle tilfælde
vil – medføre, at kommunalbestyrelsen ikke får sat tilstrækkeligt fokus på arbejdet med kvaliteten
på skoler med bekymrende kvalitet.
Danmarks Lærerforening tilslutter sig beslutningen om afskaffelsen af udviklingsplanen. Forenin-
gen bemærker i denne forbindelse, at man er bekymret for, at den beskrevne procedure for forsat
udpegning af skoler betyder, at afskaffelsen af udviklingsplanen ikke vil have reel betydning. For-
eningen anfører, at det vil være meget enkelt for medier og andre interesserede at skaffe de nød-
vendige oplysninger til at identificere de pågældende skoler og lave egne lister, der vil være identi-
ske med den afskaffede udviklings liste.
Foreningen finder det bekymrende, at ministeriet ud fra nogle ikke angivne indikatorer forsat ud-
peger" dårlige skoler'' og anfører videre, at en statslig oplysning til kommunalbestyrelsen om sko-
ler med bekymrende kvalitet, som minimum bør betyde, at staten stiller resurser til rådighed til at
understøtte det lokale arbejde med skolens udvikling. Foreningen bemærker hertil, at der i den
oprindelige aftale stod, at Sammen om Skolen havde indflydelse på indikatorerne.
Danske Skoleelever forholder sig kritisk til, at kommunerne ikke er pålagt at udarbejde kvalitets-
rapporter i det kommende skoleår og anfører videre, at kommunernes kvalitetsrapporter er et
centralt redskab til at sikre, at der foregår en tilstrækkelig opfølgning på kvaliteten i den undervis-
ning eleverne tilbydes på de kommunale folkeskoler. Danske Skoleelever anfører videre, at så-
fremt udviklingsplaner og kvalitetsrapporten fortsat bliver afskaffet, bør data om skolens kvalitet
på en anden måde være synlig for dem, der interesserer sig for elevernes udbytte af undervisnin-
gen. Danske Skoleelever bemærker i denne forbindelse, at udviklingsplaner og kvalitetsrapporter
ikke er, som ellers beskrevet i lovforslaget ”unødig bureaukrati” men nødvendig for vores viden
om elevernes progression og dermed opretholdelse af tilliden og fastholdelse af søgningen til fol-
keskolen.
7
L 109 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2692805_0008.png
Børne- og Undervisningsministeriet
Marts 2023
Sagsnr.: 23/04778
KL ser positivt på beslutningen om at fjerne udviklingslisten, herunder den imødekommenhed,
der er blevet vist over for parternes bekymringer i forhold til den hidtidige udformning af tiltaget.
KL mener dog samtidig, at der er for stort fokus på dokumentation og sanktioner i den nuvæ-
rende tilgang til tilsyn på folkeskoleområdet. KL mener derfor, at der er behov for en evaluering
af erfaringerne med kvalitetstilsynet på folkeskoleområdet med henblik på at skabe en ny ramme
for tilsynet, der i højere grad understøtter det lokale arbejde med at styrke kvaliteten på skoler
med udfordringer ift. det faglige niveau.
Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:
Det følger af folkeskolelovens § 57 d, stk. 2, at ministeriet årligt udtrækker en udviklingsliste over
de folkeskoler, der har behov for styrket opmærksomhed på deres udvikling for at undgå vedva-
rende dårlig kvalitet, og at disse skoler efter folkeskolelovens § 57 d, stk. 3, skal udarbejde en ud-
viklingsplan. Disse bestemmelser blev indført fra skoleåret 2022/23 med henblik på at supplere
de eksisterende regler om kvalitetstilsyn med folkeskoler med vedvarende dårlig kvalitet.
Den foreslåede ændring til folkeskolelovens § 57 d, stk. 2, medfører ikke, at der ikke længere vil
skulle ske en udpegning af folkeskoler, der har behov for styrket opmærksomhed på deres udvik-
ling for at undgå vedvarende dårlig kvalitet, men alene den anvendte terminologi og hvordan
denne udpegning formidles.
Den foreslåede ophævelse af folkeskolelovens § 57 d, stk. 3, indebærer, at der ikke længere vil
blive stillet formkrav til skolernes opfølgning på, at de bliver udpeget efter folkeskolelovens § 57
d, stk. 2. Det vil dog fortsat være forventningen, at kommunalbestyrelsen inddrager oplysningen i
den systematiske lokale evaluerings- og opfølgningspraksis, som udviklingslisten og udviklingspla-
nen er en del af. Der henvises til lovforslag nr. L 174 som fremsat den 21. april 2021 om ændring
af lov om folkeskolen, lov om kommunal indsats for unge under 25 år, lov om velfærdsaftaler på
dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet og lov om kommunale internationale grundskoler
(Fremtidigt evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen m.v.).
Det er endvidere forventningen, at kommunalbestyrelsen sikrer, at skolebestyrelsen har kendskab
til de oplysninger om skolens tilstand, som er nødvendige for, at skolebestyrelsen kan føre tilsyn
med alle dele af skolens virksomhed, dog undtagen personale- og elevsager, jf. folkeskolelovens §
44, stk. 1, 1. pkt., herunder oplysninger om, at skolen har behov for styrket opmærksomhed på
sin udvikling for at undgå vedvarende dårlig kvalitet, jf. folkeskolelovens § 57 d, stk. 2.
Bemærkningerne har derfor ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
8