Boligudvalget 2022-23 (2. samling)
L 108 Bilag 1
Offentligt
2693571_0001.png
Enhed
Almene Boliger
Sagsbehandler
Elmir Tartic
Koordineret med
Sagsnr.
2023 - 2028
Doknr.
678446
Dato
22-03-2023
Høringsnotat til forslag til lov om ændring af lov om
almene boliger m.v. og lov om leje af almene boliger
(Tilskud til midlertidig huslejenedsættelse i visse almene
boligafdelinger)
1. Hørte myndigheder og organisationer
Udkast til lovforslaget har været i høring i perioden den 27. februar 2023 til 17.
marts 2023.
Lovforslaget har været sendt i høring hos: Advokatsamfundet, Akademisk
Arkitektforening, Alzheimerforeningen, Andelsboligforeningernes
Fællesrepræsentation, Ankestyrelsen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,
ATP-ejendomme, BAT-Kartellet, Bedre Psykiatri, BL - Danmarks Almene
Boliger, BOSAM, Byggeskadefonden, Byggesocietetet, Bygherreforeningen i
Danmark, Center for Boligsocial Udvikling, Danmarks Lejerforeninger, Dansk
Byggeri, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk
Socialrådgiverforening, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Advokater,
Danske Arkitektvirksomheder, Danske Handicaporganisationer, Danske Lejere,
Danske Regioner, Danske Studerendes Fællesråd, Danske Udlejere, Danske
Ældreråd, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Det Centrale
Handicapråd, Det Nationale Integrationsråd, DI, Digitaliseringsstyrelsen,
EjendomDanmark, Erhvervsstyrelsen, Finans Danmark, Foreningen af
Rådgivende Ingeniører FRI, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,
Foreningen Danske Revisorer, Foreningen til fremskaffelse af boliger for ældre
og enlige, Forsikring og Pension, Frivilligrådet, Husleje- og
Beboerklagenævnsforeningen, Institut For Menneskerettigheder, KL,
Kollegiekontorerne i Danmark, KommuneKredit, Kommunernes Revision -
BDO, Landdistrikternes Fællesråd, Landsbyggefonden, Lejernes
Landsorganisation i Danmark, LOS, OK-Fonden, Psykiatrifonden, Rådet for
Socialt Udsatte, SAND De hjemløses Landsorganisation, SBH, SBi/AAU
(Statens Byggeforskningsinstitut under Aalborg Universitet), Selveje Danmark,
Sind, SMVdanmark, Socialchefforeningen, Socialpædagogernes
Landsforbund, SOS Racisme, TEKNIQ, VIVE, Udbetaling Danmark og Ældre
Sagen.
Herudover har lovforslaget været tilgængeligt på Høringsportalen.
2. Modtagne høringssvar
Der er indkommet høringssvar inden for fristen fra følgende høringsparter:
Ankestyrelsen, BL - Danmark Almene Boliger, Byggeskadefonden, Danmarks
Lejerforeninger, Dansk Erhverv, Danske Advokater, Danske Lejere, Danske
Ældreråd, Datatilsynet, Digitaliseringsstyrelsen, FRI - Foreningen af
Rådgivende Ingeniører, KL, Landsbyggefonden, LLO - Lejernes
Landsorganisation og Rådet for Socialt Udsatte.
Alle høringssvar offentliggøres på høringsportalen.
I notatet er alene medtaget de væsentligste punkter fra høringssvarene.
1
 L 108 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2693571_0002.png
Ankestyrelsen, Byggeskadefonden, Danske Ældreråd, Datatilsynet og FRI -
Foreningen af Rådgivende Ingeniører har ingen bemærkninger til udkastet.
3. Ændringer på baggrund af høringen
De modtagne høringssvar har givet anledning til følgende ændringer i
lovforslaget i forhold til det udkast, der har været i høring:
Der er foretaget mindre ændringer på baggrund af Digitaliseringsstyrelsen
bemærkninger vedrørende principperne for digitaliseringsklar lovgivning.
Der er udover ovenstående foretaget mindre ændringer af sproglig og
lovteknisk karakter.
4. Bemærkninger til lovforslaget
BL – Danmark Almene Boliger
støtter lovforslaget. BL finder dog, at det er
ærgerligt, at det ikke er valgt at anvende de eksisterende ordninger for
boligsikring og boligydelse for at sikre en målrettet skattefinansieret
inflationshjælp til både almene og private lejere. BL foreslår, at der ved det
ekstraordinære midlertidige huslejetilskud ikke sker modregning i beboernes
boligstøtte. BL gør også opmærksom på, at der ved den kommunale anvisning
bør være en særlig opmærksomhed på det midlertidige huslejetilskud, så der
ikke anvises borgere, som ikke kan betale huslejen, når tilskuddet bortfalder.
Danmarks Lejerforeninger
støtter det overordnede formål med lovændringen,
men foreslår, at forslaget skattefinansieres og at støtten målrettes til de almene
beboere, der har brug for hjælp.
Danmarks Lejerforeninger finder, at forslaget er diskriminerende dels i forhold
til lejere, der bor i privat udlejningsbyggeri, som ikke er omfattet af forslaget,
dels i forhold til Landsbyggefonden, idet fonden som den eneste fond i
Danmark pålægges at betale for udgifter til inflationshjælp. Med forslaget sker
yderligere gældsætning af Landsbyggefonden og skaber præcedens for, at
regeringer fremover kan pålægge Landsbyggefonden at betale til formål, som
man i dag ikke kender og som er fremmed for fondens oprindelige formål, der
var nybyggeri og renoveringer.
Danmarks Lejerforeninger henviser til forslagets økonomiske konsekvenser,
som indebærer, at det offentlige som følge af Landsbyggefondens tilskud vil
opnå en besparelse omkring 88 mio. i boligydelse og boligsikring. Hertil
kommer, at Landsbyggefonden skal administrere en ordning, som fonden ikke
er vant til. Danmarks Lejerforeninger finder, at det kan undre, at regeringen og
forligspartierne ikke har valgt at fordele de 350 mio. kr. ved at bruge den
individuelle boligstøtte.
Dansk Erhverv
har udtrykt forståelse for, at der kan være behov for midlertidige
huslejenedsættelser for mennesker, der er ramt af den høje inflation. Dansk
Erhverv er samtidig overordnet set bekymret for, hvordan den konkrete
udmøntning af midlerne kommer til at foregå på en hensigtsmæssig måde, der
bedst muligt kommer de mest berørte beboere til gavn og ikke går til beboere,
der i udgangspunktet ikke har behov for tilskuddet. Dansk Erhverv undrer sig
over, at der lægges op til at huslejetilskuddet modregnes i boligstøtten.
Danske Advokater
støtter forslaget om at målrette hjælp til lejere i almene
boliger, som bor i afdelinger, hvor beboerne på grund af den høje inflation
kombineret med deres økonomiske forhold må anses for at have behov for et
særligt midlertidigt tilskud til huslejenedsættelse. Danske Advokater mener, at
det foreliggende lovforslag kan føre til overkompensation af lejere, som ikke
har økonomisk trang, fordi der er tale om en generel hjælpepakke, som ydes
på afdelingsniveau.
2
 L 108 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2693571_0003.png
Danske Advokater finder, at ordningen ikke skal have hjemmel i
almenboliglovens § 91 a. Danske Advokater foreslår, at ministeriet
genovervejer denne del af ordningen, så hjælpen tildeles efter individuelle
behov i stedet for en generel vurdering på afdelingsniveau. Danske Advokater
finder endvidere, at hjælpen kan karakteriseres som et indgreb som vil forøge
de administrative pligter for de almene boligorganisationer, uden de berettiges
til noget vederlag herfor.
Danske Lejere
finder, at socialpolitik ikke bør finansieres af lejerens opsparede
midler til udbedring og genoprettelse af almene boliger.
Digitaliseringsstyrelsen
tager Social-, Bolig- og Ældreministeriet vurdering, af at
lovforslaget overholder principperne for digitaliseringsklar lovgivning til
efterretning. Digitaliseringsstyrelsen finder dog, at Social-, Bolig- og
Ældreministeriet bør redegøre nærmere for lovforslagets konsekvenser for
princip #3 om automatisk sagsbehandling, herunder hvorvidt de forventede
kriterier er objektive, og dermed muliggør automatisk sagsbehandling, princip
#4 om sammenhæng på tværs, herunder hvilke specifikke allerede
indberettede oplysninger, der forventes, at kunne blive genbrugt, og princip #7
om snyd og fejl, herunder om der opstår nye potentialer for snyd og fejl i
henhold til de kriterier, som skal danne grundlag for udbetaling af støtte.
KL
bemærker, at der udestår en nærmere afklaring af principperne og
kriterier for udpegning af afdelinger, der kan opnå huslejenedsættelser,
herunder om kommunerne skal godkende ansøgninger til Landsbyggefonden
eller på anden måde indgå i processen. KL retter desuden opmærksomhed på
det forhold, at borgere med et lille økonomisk råderum er meget sårbare
overfor uforudsete ændringer i indtægter og udgifter. Det er derfor af stor
betydning, at borgerne oplyses om både huslejenedsættelse, om eventuelle
reguleringer i boligsikring eller -ydelse og varsles forud for ophør af det
midlertidige huslejetilskud.
Landsbyggefonden
har oplyst, at fonden vil udarbejde administrationsgrundlag
for den foreslåede ordning, som vil indeholde regler om indgivelse af
ansøgninger, kriterier, størrelse af tilskud, udbetaling af tilskud, bortfald,
affrapportering m.v. Desuden har fonden bemærket, at rammen for udgifterne
på 350 mio. kr. kan forventes at påvirke rammen for statslån tilsvarende.
LLO – Lejerens Landsorganisation
finder, at forslaget har en prisværdig og
nødvendig intention, idet mange lejere i forvejen havde et lavt rådighedsbeløb,
inden inflationskrisen ramte, og høje fødevarepriser m.v. gør at lejerne står i
en situation, hvor det er endnu sværere at betale huslejen. LLO finder dog, at
hele samfundet bør bidrage til at redde de udsætningstruede lejere. Det skal
ikke kun være almene lejeres opsparing, der skal bruges. En fælles
finansiering vil være mere retfærdig og ville sikre, at alle borgere
bidrager til dette vigtige samfundsinitiativ. Det ville endvidere gøre
det muligt at inddrage de eksisterende boligstøtteordninger og få hjælpen ud
hurtigere.
Rådet for Socialt Udsatte
finder, at hjælpen kommer for langsomt.
Tildelingsmetoden betyder endvidere, at velstående beboere i økonomisk
udfordrede almene boligforeninger får huslejenedsættelser, mens økonomisk
udfordrede beboere i mindre udfordrede boligforeninger ikke får. Det betyder,
at udsatte borgere i almene boligforeninger behandles forskelligt. Ordningen vil
kun omfatte almene lejemål. Det betyder, at det store antal udsatte lejere, der
bor i private lejemål, mange af dem på landet, ikke får hjælp.
Rådet anbefaler derfor, at man hjælper lejerne gennem en midlertidig
forhøjelse af boligstøtten, som ville kunne udbetales hurtigt.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet
skal samlet bemærke, at lovudkastet
udmønter Aftale om inflationshjælp af 10. februar 2023, hvor aftaleparterne har
3
 L 108 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2693571_0004.png
besluttet at prioritere 350 mio. kr. fra Landsbyggefonden med henblik på at yde
tilskud til midlertidige huslejenedsættelser i almene boligafdelinger med særligt
behov for supplerende midlertidig huslejehjælp.
Den valgte model indebærer, at der vil ske huslejenedsættelse for alle beboere
i en boligafdeling. Denne måde svarer til den gældende
huslejenedsættelsesordning i almenboliglovens § 91, a, stk. 2, nr. 1, hvor
Landsbyggefondens støtte også kommer alle beboere i afdelingen til gode.
I stedet for en individuel vurdering af den enkelte beboers forhold, som er
kendetegnende for den individuelle boligstøtte, tager man både i den gældende
og i den foreslåede ordning udgangspunkt i den enkelte afdelings beboeres
samlede forhold.
Hjælpen fra Landsbyggefonden supplerer den hjælp, som regeringen med de
2,4 mia.kr. har afsat i inflationshjælpsaftalen. Beboerne i den almene sektor er i
højere grad sårbare over for inflationen. Det er Landsbyggefondens opgave at
understøtte almene boligafdelinger, som kommer i vanskeligheder.
For så vidt angår den individuelle boligstøtte, beregnes denne på baggrund af
den enkelte beboers faktiske udgifter til husleje. Det er ikke forudsat i Aftale om
inflationshjælp af 10. februar 2023, at reglerne om den individuelle boligstøtte
skal ændres med henblik på, at grundlaget for boligstøtteberegning bliver den
faktiske (nedsatte) husleje tillagt det modtagne tilskud.
Selv om en afdelings beboere har forskellige personlige indkomster, er risikoen
for en stigning af udsættelser større i almene boligafdelinger, som har mange
økonomisk udsatte beboere. En udsættelse af en almen lejer typisk vil påføre
boligafdelingen udgifter, som primært dækkes af afdelingens egne midler, dvs.
alle lejere i afdelingen, subsidiært af boligorganisationens dispositionsfond.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet finder ikke, at lovudkastet er diskriminerende
i forhold til private lejere eller Landsbyggefonden. For så vidt angår private
lejere skal det bemærkes, at initiativer vedrørende inflationshjælp handler om
forskellige typer hjælp til visse borgere, der er særligt udsat for den høje
inflations negative virkninger. Der findes således initiativer rettet mod
eksempelvis ældre, borgere med høje energiudgifter, børnefamilier,
erhvervsdrivende m.v.
Det bemærkes, at den daværende regering i efteråret 2022 gennemførte et
initiativ, hvorved der blev indført et huslejeloft, således at huslejen maksimalt
kunne stige med 4 pct. Initiativet var kun målrettet private lejere. For så vidt
angår Landsbyggefonden, er der tale om en fond stiftet ved lov og underlagt en
detaljeret lovregulering ikke mindst i relation til spørgsmålet om prioritering af
fondens midler.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet skal endelig bemærke, at der i lovforslaget
ikke er forudsat, at kommunalbestyrelsen skal godkende ansøgninger.
4