Grønlandsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 107 Bilag 5
Offentligt
07-03-2023
FM 2023/41
Hermed fremsætter Naalakkersuisut følgende beslutningsforslag i henhold til § 33 i Forretningsor-
den for Inatsisartut:
Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Grønlands Selvstyre tilslutter sig forslag til lov om
ændring af lov for Grønland om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og
investeringsselskaber (Gennemførelse for Grønland af visse ændringsforordninger til forord-
ning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber)
og tiltræder anordning om ikrafttræden for Grønland af visse bestemmelser i forskellige love
om ændring af lov om finansiel virksomhed og anordning om ikrafttræden for Grønland af
forskellige love om ændring af lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virk-
somheder og om ophævelse af lov om finansiel stabilitet
(Naalakkersuisoq for Finanser og Ligestilling)
Begrundelse
Vedtagelse af det forelagte lovforslag og de foreliggende udkast til anordninger er med til at sikre,
at de samme regler for de finansielle institutter vil gælde i Grønland som i Danmark og EU. Formå-
let med EU-forordningerne og anordningerne er generelt at styrke kreditinstitutternes robusthed og
øge den finansielle stabilitet, samtidig med at reglerne understøtter kreditformidling, vækst og be-
skæftigelse. De finansielle institutter i Grønland får herved nemmere adgang til kapital og likviditet.
Reglerne vil endvidere understøtte samhandlen inden for rigsfællesskabet og sikre den grønlandske
finansielle sektor mulighed for at tilbyde tjenesteydelser internationalt.
Baggrund
Lov for Grønland om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselska-
ber blev vedtaget på forårssamlingen 2015, som punkt 107. Med loven gennemførtes bl.a. bestem-
melser svarende til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013.
Loven betegnes CRR-loven pga. kapitalkravsforordningen (Capital Requirements Regulation).
Finanstilsynet i Danmark påser som led i sin tilsynsvirksomhed, at de finansielle institutter m.v. i
Grønland overholder den finansielle lovgivning. Dette omfatter også lovgivning, der har sin oprin-
delse i EU-lovgivning. Det foreliggende lovforslag ændrer ikke herpå. Da Grønland ikke er medlem
af EU, har EU-forordninger ikke direkte virkning i Grønland. Lovforslaget skal derfor sikre, at der
gælder regler for Grønland, der – tilpasset de grønlandske forhold – svarer til de tilsvarende regler i
Danmark og EU.
Indhold
Med det forelagte lovforslag foreslås en række tekniske ændringer af CRR-loven. Der lægges op til,
at reglerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber op-
dateres med ændringer af EU-forordningen.
Forslaget bygger på de følgende ændringer af forordning (EU) nr. 575/2013:
1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/876 af 20. maj 2019 (CRR II):
____________________
FM 2023/41
AN-sagsnr.: 2021-19742
L 107 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 5: Dokumenter vedr. Inatsisartuts behandling af lovforslaget
2709393_0002.png
07-03-2023
FM 2023/41
Forordningen har bl.a. til formål at øge den finansielle stabilitet ved at institutternes udlån og
andre aktiver i højere grad finansieres med tilstrækkeligt stabil, langsigtet finansiering.
Ved udbruddet af den seneste finansielle krise vanskeliggjorde markedsuro således adgangen til
kortsigtet finansiering.
2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/630 af 17. april 2019 (Non-performing
exposures (NPE)):
Forordningen har bl.a. til formål at begrænse opbygning af misligholdte lån ved at sikre, at ban-
ker nedskriver rettidigt og tilstrækkeligt på misligholdte lån. Bankerne udsættes dermed for
mindre risiko for at måtte begrænse deres udlån eller blive nødlidende som følge af en stor
mængde af misligholdte lån.
3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/873 af 24. juni 2020 (CRR covid-19-rela-
terede justeringer):
Forordningen har bl.a. til formål at understøtte at kreditinstitutter fortsat udlåner til virksomhe-
der og privatpersoner under covid-19-krisen og den efterfølgende genopretning af økonomien.
Forordningen lemper derfor nogle af kapitalkravene til kreditinstitutterne.
Samtidig med ikrafttræden af nærværende lovforslag er det hensigten med de foreliggende udkast
til anordninger at sætte visse lovændringer – tilpasset grønlandske forhold – i kraft. Lovene er tidli-
gere sat i kraft for Grønland ved kongelige anordninger. Dertil kommer en ophævelse af lov om fi-
nansiel stabilitet. Ændringerne af lov om finansiel virksomhed følger af en række ændringslove i
Danmark og omfatter bl.a. visse ændringer vedr. systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI) og
tilhørende bufferkrav mv. Ændringerne af lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle
virksomheder følger ligeledes af en række ændringslove i Danmark, og en række af ændringerne
skal ses i sammenhæng med ændringer af lov om finansiel virksomhed.
Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Det forventes ikke, at forslaget vil medføre økonomiske konsekvenser af betydning for det offent-
lige i Grønland. Forslaget vurderes at medføre visse økonomiske konsekvenser for det danske Er-
hvervsministerium og dets underliggende myndigheder pga. at tilsynsopgaverne i et vist omfang ud-
vides.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet, borgere m.v.
Forslaget forventes at medføre administrative konsekvenser for de omfattede virksomheder i Grøn-
land. Disse konsekvenser vurderes at udgøre under 4 mio. kr. Da de anslåede konsekvenser ikke
forventes at være væsentligt bebyrdende, er de ikke opgjort nærmere. Forslaget forventes ikke at
have direkte økonomiske eller administrative konsekvenser for borgerne.
Høring
Forslaget har i perioderne 15. december 2022 til 19. januar 2023 og 6. februar til 20. februar 2023
været i høring ved udvalgte høringsparter og endvidere været offentliggjort på høringsportal på
www.naalakkersuisut.gl.
____________________
FM 2023/41
AN-sagsnr.: 2021-19742
L 107 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 5: Dokumenter vedr. Inatsisartuts behandling af lovforslaget
07-03-2023
FM 2023/41
Bilag
1. Høringsnotat vedrørende forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Grønlands Selvstyre tilslutter
sig forslag til lov om ændring af lov for Grønland om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for
kreditinstitutter og investeringsselskaber (Gennemførelse for Grønland af visse ændringsfor-
ordninger til forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og in-
vesteringsselskaber), tiltræder anordning om ikrafttræden for Grønland af visse bestemmelser i
forskellige love om ændring af lov om finansiel virksomhed og anordning om ikrafttræden for
Grønland af forskellige love om ændring af lov om restrukturering og afvikling af visse finan-
sielle virksomheder og om ophævelse af lov om finansiel stabilitet.
2. Forslag til lov om ændring af lov for Grønland om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kre-
ditinstitutter og investeringsselskaber (Gennemførelse for Grønland af visse ændringsforord-
ninger til forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investe-
ringsselskaber) inkl. bilag 1-3. Bilag 1-3 er tre tekniske ændringsforordninger fra EU (den ene
på over 300 sider). Indholdet af ændringsforordningerne fremgår af lovforslagets bemærknin-
ger og resuméet heraf.
3. Resumé af forslag til lov om ændring af lov for Grønland om kapitalkrav og tilsynsmæssige
krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber (Gennemførelse for Grønland af visse æn-
dringsforordninger til forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitut-
ter og investeringsselskaber).
4. Udkast til anordning om ikrafttræden for Grønland af bestemmelser i forskellige love om æn-
dring af lov om finansiel virksomhed.
5. Resumé af anordning om ikrafttræden for Grønland af bestemmelser i forskellige love om æn-
dring af lov om finansiel virksomhed.
6. Udkast til anordning om ikrafttræden for Grønland af forskellige love om ændring af lov om
restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder og om ophævelse af lov om fi-
nansiel stabilitet.
7. Resumé af anordning om ikrafttræden for Grønland af forskellige love om ændring af lov om
restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder og om ophævelse af lov om fi-
nansiel stabilitet.
____________________
FM 2023/41
AN-sagsnr.: 2021-19742