L 107 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Grønlandsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 107 Bilag 1
Offentligt

Lovforslag nr.

L 107

Folketinget 2022-23 (2. samling)

Fremsat den 12. april 2023 af erhvervsministeren (Morten Bødskov)

Forslag

til

Lov om ændring af lov for Grønland om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav

for kreditinstitutter og investeringsselskaber

(Gennemførelse for Grønland af visse ændringsforordninger til forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til

kreditinstitutter og investeringsselskaber)

§1

I lov for Grønland nr. 1566 af 15. december 2015 om

kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og

investeringsselskaber foretages følgende ændringer:

§ 1

affattes således:

»§ 1.

Bestemmelserne i følgende forordninger gælder for

Grønland:

1) Europa-Parlamentets

Rådes

forordning

2013/575/EU af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav

til kreditinstitutter og investeringsselskaber, jf. bilag 1.

2) Europa-Parlamentets

Rådets

forordning

2019/876/EU af 20. maj 2019 om ændring af forord-

ning 2013/575/EU for så vidt angår gearingsgrad,

net stable funding ratio, krav til kapitalgrundlag og

nedskrivningsrelevante passiver, modpartskreditrisiko,

markedsrisiko, eksponeringer mod centrale modparter,

eksponeringer mod kollektive investeringsordninger,

store eksponeringer og indberetnings- og oplysnings-

krav, og forordning 2012/648/EU, jf. bilag 2.

Europa-Parlamentets

Rådets

forordning

2019/630/EU af 17. april 2019 om ændring af forord-

ning (EU) nr. 575/2013, for så vidt angår krav til mini-

mumsdækning af tab for misligholdte eksponeringer, jf.

bilag 3.

Europa-Parlamentets

Rådets

forordning

2020/873/EU af 24. juni 2020 om ændring af forord-

ning 2013/575/EU og 2019/876/EU for så vidt angår

visse justeringer som reaktion på covid-19-pandemien,

jf. bilag 4.«

§§ 2

ændres »forordningen« til: »forordningerne«.

Som

bilag 2-4

indsættes bilag 1-3 til denne lov.

§2

Loven træder i kraft den 1. juli 2023.

CQ002530

Erhvervsmin.,

Finanstilsynet, j.nr. 21-004718

L 107 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Bilag 1

»Bilag 2

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2019/876

af 20. maj 2019

om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår gearingsgrad, net stable funding ra-

tio, krav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver, modpartskreditrisiko, markedsri-

siko, eksponeringer mod centrale modparter, eksponeringer mod kollektive investeringsordninger,

store eksponeringer og indberetnings- og oplysningskrav, og forordning (EU) nr. 648/2012

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

efter den almindelige lovgivningsprocedure

, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) I kølvandet på finanskrisen, som udviklede sig i 2007-2008, gennemførte Unionen en omfattende

reform af regelsættet for finansielle tjenesteydelser med henblik på at forbedre modstandsdygtigheden

for sine finansieringsinstitutter. Denne reform var generelt baseret på internationale standarder, der blev

vedtaget i 2010 af Baselkomitéen for Banktilsyn (BCBS), kendt som Basel III-rammen. Blandt mange

foranstaltninger omfattede reformpakken vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

nr. 575/2013

og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU

, som styrkede de tilsynsmæssige

krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber (institutter).

(2) Mens reformen har gjort det finansielle system mere stabilt og modstandsdygtigt over for mange typer

mulige fremtidige chok og kriser, omhandlede den ikke alle identificerede problemer. Det skyldes især,

at internationale standardiseringsorganisationer som f.eks. BCBS og Rådet for Finansiel Stabilitet (FSB)

på daværende tidspunkt endnu ikke havde afsluttet deres arbejde med internationalt vedtagne løsninger

på disse problemer. Nu hvor arbejdet med vigtige yderligere reformer er afsluttet, bør de udestående

problemer løses.

(3) I sin meddelelse af 24. november 2015 med titlen »Hen imod fuldførelsen af bankunionen« anerken-

dte Kommissionen behovet for yderligere risikobegrænsning og gav tilsagn om, at den ville fremlægge et

lovgivningsforslag baseret på internationalt vedtagne standarder. Behovet for at træffe yderligere konkrete

lovgivningsmæssige foranstaltninger for at begrænse risiciene i den finansielle sektor anerkendes også

i Rådets konklusioner af 17. juni 2016 og i Europa-Parlamentets beslutning af 10. marts 2016 om

Bankunionen — Årsberetning 2015

L 107 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

(4) Risikobegrænsende foranstaltninger burde ikke kun yderligere styrke det europæiske banksystems

modstandsdygtighed og markedernes tillid til det, men bør også danne grundlag for yderligere fremskridt

i forbindelse med fuldførelsen af bankunionen. Disse foranstaltninger bør også ses på baggrund af de bre-

dere udfordringer, der gør sig gældende for Unionens økonomi, navnlig behovet for at fremme vækst og

beskæftigelse i en tid med usikre økonomiske udsigter. I den sammenhæng er forskellige større politiske

initiativer, f.eks. investeringsplanen for Europa og kapitalmarkedsunionen, blevet lanceret for at styrke

Unionens økonomi. Det er derfor vigtigt, at der er et velfungerede samspil mellem alle risikobegrænsende

foranstaltninger og disse politiske initiativer samt med nylige bredere reformer i den finansielle sektor.

(5) Bestemmelserne i denne forordning bør svare til internationalt vedtagne standarder og sikre fortsat

ækvivalens mellem direktiv 2013/36/EU, forordning (EU) nr. 575/2013 og Basel III-rammen. De mål-

rettede tilpasninger, der har til formål at afspejle særlige EU-forhold og bredere politiske hensyn, bør

begrænses med hensyn til anvendelsesområde eller tid for ikke at påvirke tilsynsrammens overordnede

forsvarlighed.

(6) Eksisterende risikobegrænsende foranstaltninger, og navnlig indberetnings- og oplysningskrav, bør

også forbedres med henblik på at sikre, at de kan anvendes på en mere forholdsmæssig måde, og at de

ikke medfører en uforholdsmæssig overholdelsesbyrde, især for mindre og mindre komplekse institutter.

(7) For at gennemføre målrettede forenklinger af kravene til anvendelse af proportionalitetsprincippet er

der behov for en præcis definition af små og ikkekomplekse institutter. En enkelt absolut tærskel tager

ikke i sig selv hensyn til de særlige forhold på de nationale bankmarkeder. Det er derfor nødvendigt,

at medlemsstaterne efter eget skøn kan bringe tærsklen i overensstemmelse med de nationale omstændig-

heder og eventuelt tilpasse den nedad. Da et instituts størrelse ikke i sig selv er afgørende for dets

risikoprofil, er det også nødvendigt at anvende yderligere kvalitative kriterier for at sikre, at et institut kun

betragtes som et lille og ikkekomplekst institut og kan drage fordel af mere forholdsmæssige regler, hvis

instituttet opfylder alle relevante kriterier.

(8) Gearingsgrader medvirker til at bevare den finansielle stabilitet, idet de fungerer som bagstopper

for risikobaserede kapitalkrav og begrænser opbygningen af overdreven gearing i økonomiske opgangsti-

der. BCBS har revideret den internationale standard for gearingsgraden med henblik på at specificere

yderligere aspekter af dens udformning. Forordning (EU) nr. 575/2013 bør tilpasses den reviderede

standard for at sikre lige vilkår på internationalt plan for institutter, der er etableret i Unionen, men som

driver virksomhed uden for Unionen, og for at sikre, at gearingsgraden forbliver et effektivt supplement

til risikobaserede kapitalgrundlagskrav. Der bør derfor indføres et gearingsgradkrav for at supplere det

nuværende system for indberetning af og offentliggørelse af gearingsgraden.

(9) For ikke unødigt at indskrænke institutters udlån til virksomheder og private husstande og for at

forhindre uberettigede negative indvirkninger på markedets likviditet bør gearingsgradkravet fastsættes på

et niveau, hvor det udgør en troværdig bagstopper mod risikoen for overdreven gearing uden at hæmme

den økonomiske vækst.

(10) Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA)), oprettet ved

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010

, konkluderede i sin rapport om gearin-

gsgradkravet af 3. august 2016, at en gearingsgrad for kernekapital kalibreret til 3 % for enhver type

kreditinstitut ville udgøre en troværdig bagstopperordning. Et gearingsgradkrav på 3 % blev også fastlagt

på internationalt plan af BCBS. Gearingsgradkravet bør derfor kalibreres til 3 %.

(11) Et gearingsgradkrav på 3 % ville imidlertid indskrænke visse forretningsmodeller og forretningsom-

råder mere end andre. Navnlig offentlige udviklingsbankers offentlige udlån og offentligt støttede eks-

portkreditter ville blive påvirket i uforholdsmæssig grad. Gearingsgraden bør derfor tilpasses for sådanne

L 107 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

eksponeringer. Som hjælp til at fastslå det offentlige mandat for disse kreditinstitutter bør der derfor

fastsættes klare kriterier, som skal dække aspekter såsom kreditinstitutternes etablering, aktivitetstyper og

mål samt offentlige organers garantiordninger og begrænsninger af modtagelse af indskud. Beslutningen

om disse kreditinstitutters etableringsform og -måde bør imidlertid stadig være op til medlemsstatens

centralregering eller regionale eller lokale myndigheder og kan bestå af disse offentlige myndigheders

etablering af et nyt kreditinstitut, erhvervelse eller overtagelse, herunder gennem koncessioner og i

forbindelse med afviklingsprocedurer, af en allerede eksisterende enhed.

(12) En gearingsgrad bør desuden ikke undergrave institutters levering af centrale clearingtjenester til

kunder. De initialmargener på centralt clearede derivattransaktioner, som institutterne modtager fra deres

kunder, og som de overfører til centrale modparter (CCP�½er), bør derfor udelukkes fra det samlede

eksponeringsmål.

(13) Under særlige omstændigheder, som berettiger udelukkelsen af visse eksponeringer mod centralban-

ker fra gearingsgraden, og med henblik på at lette gennemførelsen af pengepolitikker bør de kompetente

myndigheder midlertidigt kunne udelukke sådanne eksponeringer fra det samlede eksponeringsmål. Med

henblik herpå bør de efter høring af den relevante centralbank offentligt erklære, at der foreligger sådanne

særlige omstændigheder. Gearingsgradkravet bør rekalibreres tilsvarende for at afbøde virkningen af ude-

lukkelsen. Sådan rekalibrering bør sikre, at risici for den finansielle stabilitet, der påvirker de relevante

banksektorer, udelukkes, og at den modstandsdygtighed, som gearingsgraden skaber, opretholdes.

(14) Det er hensigtsmæssigt at indføre et gearingsgradbufferkrav for de institutter, der er udpeget som

globale systemisk vigtige institutter (G-SII�½er) i overensstemmelse med direktiv 2013/36/EU og BCBS�½s

standard for en gearingsgradbuffer for globale systemisk vigtige banker (G-SIB�½er), som blev offentlig-

gjort i december 2017. Gearingsgradbufferen blev kalibreret af BCBS med det specifikke formål at

reducere de forholdsvis større risici for den finansielle stabilitet, som G-SIB�½er udgør, og bør på denne

baggrund kun finde anvendelse på G-SII�½er på nuværende tidspunkt. Der bør dog foretages yderligere

analyse for at fastslå, om det vil være hensigtsmæssigt at anvende gearingsgradbufferkravet på andre

systemisk vigtige institutter (O-SII�½er) som defineret i direktiv 2013/36/EU, og, hvis dette er tilfældet, på

hvilken måde kalibreringen bør tilpasses disse institutters særlige karakteristika.

(15) Den 9. november 2015 offentliggjorde Rådet for Finansiel Stabilitet term sheet for den samlede tabs-

absorberingskapacitet (»TLAC-standarden«), som blev vedtaget på G20-topmødet i Tyrkiet i november

2015. I henhold til TLAC-standarden skal G-SIB�½er have et tilstrækkeligt beløb i meget tabsabsorberende

passiver (der er omfattet af bail-in) for at sikre en smidig og hurtig tabsabsorbering og rekapitalisering i

tilfælde af afvikling. TLAC-standarden bør gennemføres i EU-retten.

(16) Ved gennemførelsen af TLAC-standarden i EU-retten skal der tages hensyn til det eksisterende

institutspecifikke minimumskrav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver (MREL-kravet),

som er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU

. Eftersom TLAC-standarden og

MREL-kravet forfølger det samme mål om at sikre, at institutterne har tilstrækkelig tabsabsorberingska-

pacitet, bør de to krav være indbyrdes komplementære elementer i en fælles ramme. Operationelt bør det

harmoniserede minimumsniveau for TLAC-standarden indføres i forordning (EU) nr. 575/2013 gennem

et nyt krav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver, mens det institutspecifikke tillæg for

G-SII�½er og det institutspecifikke krav for ikke-G-SII�½er bør indføres gennem målrettede ændringer af

direktiv 2014/59/EU og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 806/2014

. Bestemmelserne

om indførelse af TLAC-standarden i forordning (EU) nr. 575/2013 bør sammenholdes med de bestem-

melser, der indføres i direktiv 2014/59/EU og forordning (EU) nr. 806/2014 og med direktiv 2013/36/EU.

L 107 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

(17) I overensstemmelse med TLAC-standarden, som kun dækker G-SIB�½er, bør det minimumskrav til et

tilstrækkeligt kapitalgrundlag og et tilstrækkeligt beløb i meget tabsabsorberende passiver, der indføres

ved denne forordning, kun finde anvendelse på G-SII�½er. De regler vedrørende nedskrivningsrelevante

passiver, der indføres ved denne forordning, bør imidlertid finde anvendelse på alle institutter i overens-

stemmelse med de supplerende tilpasninger og krav, der er fastsat i direktiv 2014/59/EU.

(18) I overensstemmelse med TLAC-standarden bør kravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante

passiver finde anvendelse på afviklingsenheder, som enten selv er G-II�½er eller er en del af en koncern,

der er udpeget som et G-SII. Kravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver bør finde

anvendelse enten på individuelt niveau eller konsolideret niveau, afhængigt af om de pågældende afvik-

lingsenheder er enkeltstående institutter uden datterselskaber eller moderselskaber.

(19) Direktiv 2014/59/EU giver mulighed for, at afviklingsværktøjer ikke kun anvendes i forbindelse med

institutter, men også i forbindelse med finansielle holdingselskaber og blandede finansielle holdingselska-

ber. Finansielle moderholdingselskaber og blandede finansielle moderholdingselskaber bør derfor have

tilstrækkelig tabsabsorberingskapacitet på samme måde som moderinstitutter.

(20) For at sikre effektiviteten af kravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver er det

afgørende, at instrumenter, der besiddes med henblik på at opfylde dette krav, har en høj tabsabsorbe-

ringskapacitet. Passiver, der er udelukket fra bail-in-værktøjet i direktiv 2014/59/EU, har ikke denne

kapacitet, og det har andre passiver, som i princippet er omfattet af bail-in, men som i praksis kan

være problematiske i forbindelse med bail-in, heller ikke. Disse passiver bør derfor ikke anses for rele-

vante for så vidt angår kravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver. Kapitalinstrumenter

og efterstillede forpligtelser har på den anden side en høj tabsabsorberingskapacitet. Desuden bør det

tabsabsorberende potentiale for passiver, der rangerer på samme niveau som visse udelukkede passiver,

anerkendes i en vis udstrækning i overensstemmelse med TLAC-standarden.

(21) For at undgå dobbelttælling af passiver i forbindelse med kravet til kapitalgrundlag og nedskriv-

ningsrelevante passiver bør der indføres regler om fradrag af beholdninger af nedskrivningsrelevante

passivposter, som afspejler den tilsvarende fradragsmetode, som allerede er udviklet i forordning (EU)

nr. 575/2013 for kapitalinstrumenter. Efter denne metode bør beholdninger af nedskrivningsrelevante

passivinstrumenter først trækkes fra nedskrivningsrelevante passiver og derefter, i det omfang der ikke er

tilstrækkelige passiver, fra supplerende kapitalinstrumenter.

(22) TLAC-standarden indeholder en række anerkendelseskriterier for passiver, som er strengere end de

nuværende anerkendelseskriterier for kapitalinstrumenter. For at sikre overensstemmelse bør anerkendel-

seskriterierne for kapitalinstrumenter tilpasses med hensyn til manglende anerkendelse af instrumenter

udstedt gennem en enhed med særligt formål fra den 1. januar 2022.

(23) Det er nødvendigt med en klar og gennemsigtig godkendelsesproces for egentlige kernekapitalinstru-

menter, der kan bidrage til at opretholde disse instrumenters høje kvalitet. Med henblik herpå bør de

kompetente myndigheder have ansvar for at godkende disse instrumenter, før institutterne kan klassificere

dem som egentlige kernekapitalinstrumenter. De kompetente myndigheder bør dog ikke behøve at kræve

forudgående godkendelse af egentlige kernekapitalinstrumenter, der er udstedt på grundlag af juridisk

dokumentation, der allerede er godkendt af den kompetente myndighed og i al væsentlighed er underlagt

de samme bestemmelser, som regulerer de kapitalinstrumenter, for hvilke instituttet har fået forudgående

tilladelse fra den kompetente myndighed til at klassificere dem som egentlige kernekapitalinstrumenter. I

så fald bør institutter i stedet for at anmode om en forudgående godkendelse have mulighed for at

underrette deres kompetente myndigheder om, at de agter at udstede sådanne instrumenter. De bør gøre

dette i tilstrækkelig god tid inden instrumenternes klassificering som egentlige kernekapitalinstrumenter,

L 107 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

så de kompetente myndigheder har tid til om nødvendigt at gennemgå instrumenterne. I lyset af EBA�½s

rolle med henblik på at skabe yderligere konvergens i tilsynspraksis og øge kvaliteten af kapitalgrundlags-

instrumenter bør de kompetente myndigheder høre EBA inden godkendelse af nye former for egentlige

kernekapitalinstrumenter.

(24) Kapitalinstrumenter kan kun anerkendes som hybride kernekapitalinstrumenter eller supplerende

kapitalinstrumenter, i det omfang de opfylder de relevante anerkendelseskriterier. Sådanne kapitalinstru-

menter kan bestå af egenkapital eller passiver, herunder efterstillede lån, der opfylder disse kriterier.

(25) Kapitalinstrumenter eller dele af kapitalinstrumenter bør kun kunne betragtes som kapitalgrundlags-

instrumenter, i det omfang de er indbetalt. Så længe dele af et instrument ikke er indbetalt, bør disse dele

ikke kunne betragtes som kapitalgrundlagsinstrumenter.

(26) Kapitalgrundlagsinstrumenter og nedskrivningsrelevante passiver bør ikke være omfattet af modreg-

nings- eller nettingaftaler, der vil underminere deres tabsabsorberingskapacitet ved afvikling. Dette bør

ikke betyde, at de kontraktlige bestemmelser, der regulerer passiverne, bør indeholde en klausul, hvoraf

det udtrykkeligt fremgår, at instrumentet ikke er omfattet af modregnings- eller nettingrettigheder.

(27) På grund af udviklingen i banksektoren i et stadig mere digitalt miljø bliver software en vigtigere

aktivtype. Forsigtigt værdiansatte softwareaktiver, hvis værdi ikke påvirkes væsentligt af et instituts

afvikling, insolvens eller likvidation, bør ikke være omfattet af fradrag af immaterielle aktiver i egentlige

kernekapitalposter. Denne specifikation er vigtig, da software er et vidt begreb, der omfatter mange for-

skellige typer aktiver, som ikke alle bevarer deres værdi i en gone concern-situation. I denne forbindelse

bør der tages hensyn til forskelle i værdiansættelse og amortisering af softwareaktiver samt realiserede

salg af sådanne aktiver. Der bør endvidere tages hensyn til den internationale udvikling og forskelle i

den reguleringsmæssige behandling af investeringer i software, forskellige tilsynsregler, der gælder for

institutter og forsikringsselskaber, samt mangfoldigheden i den finansielle sektor i Unionen, herunder

ikkeregulerede enheder såsom finansielle teknologivirksomheder.

(28) For at undgå cliff-effekter er det nødvendigt at fritage de eksisterende instrumenter med hensyn til

visse anerkendelseskriterier. For passiver udstedt inden den 27. juni 2019 bør visse anerkendelseskriterier

for kapitalgrundlagsinstrumenter og nedskrivningsrelevante passiver frafaldes. En sådan fritagelse bør

finde anvendelse for passiver, der medregnes, når det er relevant, i den efterstillede del af TLAC og den

efterstillede del af MREL-kravet i henhold til direktiv 2014/59/EU samt for passiver, der medregnes, når

det er relevant, i den ikkeefterstillede del af TLAC og den ikkeefterstillede del af MREL-kravet i henhold

til direktiv 2014/59/EU. For kapitalgrundlagsinstrumenter bør fritagelsen ophøre den 28. juni 2025.

(29) Nedskrivningsrelevante passivinstrumenter, herunder dem, der har en restløbetid på under et år, kan

kun indfries efter forudgående tilladelse fra afviklingsmyndigheden. En sådan forudgående tilladelse kan

også være en generel forhåndstilladelse, i hvilket tilfælde indfrielsen skal ske inden for en begrænset

tidsfrist og vedrøre et på forhånd fastsat beløb, der er omfattet af den generelle forhåndstilladelse.

(30) Siden vedtagelsen af forordning (EU) nr. 575/2013 er den internationale standard for den tilsynsmæs-

sige behandling af institutters eksponeringer mod CCP�½er blevet ændret med henblik på at forbedre

behandlingen af institutters eksponeringer mod kvalificerende CCP�½er (QCCP�½er). Vigtige revisioner af

denne standard omfattede anvendelsen af en fælles metode til fastsættelse af kapitalgrundlagskravet for

eksponeringer, der følger af bidrag til misligholdelsesfonde, et eksplicit loft for de samlede kapitalgrund-

lagskrav for eksponeringer mod QCCP�½er og en mere risikofølsom metode til fastsættelse af værdien

af derivater ved beregningen af en QCCP�½s hypotetiske ressourcer. Samtidig forblev behandlingen af

eksponeringer mod ikkekvalificerende CCP�½er uændret. Eftersom der med de reviderede internationale

L 107 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

standarder blev indført en behandling, som er mere hensigtsmæssig for det centrale clearingmiljø, bør

EU-retten ændres med henblik på at indarbejde disse standarder.

(31) For at sikre, at institutterne administrerer deres eksponeringer i form af andele eller aktier i kollektive

investeringsordninger (CIU�½er) på passende vis, bør reglerne om behandlingen af disse eksponeringer

være risikofølsomme og fremme gennemsigtighed for så vidt angår CIU�½ers underliggende eksponerin-

ger. BCBS har derfor vedtaget en revideret standard, som fastsætter et klart hierarki af metoder til bereg-

ning af den risikovægtede eksponeringsværdi for disse eksponeringer. Dette hierarki afspejler graden

af gennemsigtighed med hensyn til de underliggende eksponeringer. Forordning (EU) nr. 575/2013 bør

tilpasses disse internationalt vedtagne regler.

(32) For et institut, som giver tilsagn om en minimumsværdi, der i sidste ende er til gavn for detailkunder,

vedrørende en investering i en andel eller aktie i en CIU, herunder som led i en statsstøttet privat

pensionsordning, kræves der ingen betaling af det institut eller den virksomhed, som indgår i samme

konsolidering, medmindre værdien af kundens aktier eller andele i CIU�½en falder til under det garante-

rede beløb på et eller flere tidspunkter, der er fastsat i kontrakten. Sandsynligheden for, at tilsagnet

gennemføres, er derfor i praksis lille. Hvis et instituts tilsagn om en minimumsværdi er begrænset til

en procentdel af det beløb, som en kunde oprindelig havde investeret i aktier eller andele i en CIU

(minimumsværditilsagn for et fast beløb), eller til et beløb, der afhænger af resultatet af finansielle

indikatorer eller markedsindeks indtil et bestemt tidspunkt, udgør enhver aktuel positiv forskel mellem

værdien af kundens aktier eller andele og nutidsværdien af det garanterede beløb på en given dato en

buffer og reducerer risikoen for, at instituttet skal udbetale det garanterede beløb. Alle disse årsager

berettiger en reduceret konverteringsfaktor.

(33) Når institutterne skal beregne eksponeringsværdien af derivattransaktioner inden for rammen for

modpartskreditrisikoen, kan de i øjeblikket vælge mellem tre forskellige standardmetoder i henhold til

forordning (EU) nr. 575/2013: standardmetoden, markedsværdimetoden og den oprindelige eksponerings-

metode.

(34) Disse standardmetoder anerkender imidlertid ikke i tilstrækkelig grad den risikobegrænsende karak-

ter af sikkerhed i eksponeringerne. Kalibreringerne af dem er forældede, og de afspejler ikke den store

grad af volatilitet, der blev konstateret under finanskrisen. De anerkender heller ikke nettingfordele i til-

strækkelig grad. For at afhjælpe disse mangler besluttede BCBS at erstatte standardmetoden og markeds-

værdimetoden med en ny standardmetode til beregning af eksponeringsværdien af derivateksponeringer,

den såkaldte standardmetode for modpartskreditrisiko. Eftersom der med de reviderede internationale

standarder blev indført en ny standardmetode, som er mere hensigtsmæssig for det centrale clearingmiljø,

bør EU-retten ændres med henblik på at indarbejde disse standarder.

(35) Standardmetoden for modpartskreditrisiko er mere risikofølsom end standardmetoden og markeds-

værdimetoden og bør derfor føre til kapitalgrundlagskrav, som i højere grad afspejler de risici, der er

forbundet med institutters derivattransaktioner. For nogle af de institutter, der i øjeblikket anvender mar-

kedsværdimetoden, kan gennemførelsen af standardmetoden for modpartskreditrisiko samtidig vise sig at

være for kompleks og byrdefuld. For de institutter, der opfylder forud fastsatte anerkendelseskriterier, og

for de institutter, der er en del af en koncern, som på konsolideret niveau opfylder disse kriterier, bør

der indføres en forenklet udgave af standardmetoden for modpartskreditrisiko (den forenklede standard-

metode for modpartskreditrisiko). Eftersom en sådan forenklet udgave vil være mindre risikofølsom end

standardmetoden for modpartskreditrisiko, bør den kalibreres hensigtsmæssigt for at sikre, at den ikke

undervurderer eksponeringsværdien af derivattransaktioner.

L 107 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

(36) For institutter, der har begrænsede derivateksponeringer, og som i øjeblikket anvender markedsvær-

dimetoden eller den oprindelige eksponeringsmetode, kan både standardmetoden for modpartskreditrisiko

og den forenklede standardmetode for modpartskreditrisiko være for komplekse at gennemføre. Den

oprindelige eksponeringsmetode bør derfor som en alternativ metode være forbeholdt de institutter, der

opfylder forud fastsatte anerkendelseskriterier, og de institutter, der er en del af en koncern, som på

konsolideret niveau opfylder disse kriterier, men bør revideres, så dens væsentligste mangler afhjælpes.

(37) For at hjælpe institutterne med at vælge mellem de tilladte metoder bør der fastsættes klare kriteri-

er. Disse kriterier bør baseres på omfanget af et instituts derivataktiviteter, som angiver den sofistikerings-

grad, som et institut bør kunne håndtere ved beregningen af eksponeringsværdien.

(38) Under finanskrisen led nogle institutter etableret i Unionen betydelige tab i deres handelsbehold-

ning. For nogle af dem viste det krævede kapitalniveau til dækning af disse tab sig at være utilstrækkeligt,

så de måtte anmode om ekstraordinær finansiel støtte fra det offentlige. Disse konstateringer fik BCBS til

at fjerne en række svagheder i den tilsynsmæssige behandling af positioner i handelsbeholdningen, som

udgør kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko.

(39) I 2009 blev det første sæt reformer afsluttet på internationalt plan og gennemført i EU-retten ved

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/76/EU

10)

. Reformen fra 2009 omhandlede imidlertid ikke

de strukturelle svagheder i forbindelse med standarderne for kapitalgrundlagskrav vedrørende markedsri-

siko. Den manglende klarhed med hensyn til grænsen mellem positioner i og uden for handelsbeholdnin-

gen gav mulighed for tilsynsarbitrage, mens det ikke var muligt at tage højde for alle de risici, som

institutterne var eksponeret mod, som følge af den manglende risikofølsomhed i kapitalgrundlagskravene

vedrørende markedsrisiko.

(40) BCBS indledte den grundlæggende revision af handelsbeholdningen (FRTB) for at afhjælpe de struk-

turelle svagheder med hensyn til standarderne for kapitalgrundlagskrav vedrørende markedsrisiko. Det-

te arbejde førte til offentliggørelsen i januar 2016 af en revideret markedsrisikoramme. I december

2017 nåede Gruppen af Centralbankchefer og Finanstilsynschefer til enighed om at forlænge fristen

for gennemførelse af den reviderede markedsrisikoramme for at give institutterne yderligere tid til at

udvikle den nødvendige systeminfrastruktur, men også så BCBS kan behandle visse specifikke spørgsmål

vedrørende rammen. Dette omfatter en revision af kalibreringerne af standardmetoden og metoden med

interne modeller for at sikre overensstemmelse med BCBS�½s oprindelige forventninger. Ved afslutningen

af denne revision, og inden der foretages en konsekvensanalyse for at vurdere indvirkningen af de

deraf følgende revisioner af FRTB-rammen på institutter i Unionen, bør alle de institutter, som vil

være omfattet af FRTB-rammen i Unionen, begynde at indberette den beregning, der bygger på den

reviderede standardmetode. Med henblik herpå bør Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage en

retsakt i henhold til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) for at gøre

beregningerne af disse indberetningskrav fuldt operationelle i overensstemmelse med den internationale

udvikling. Kommissionen bør vedtage denne delegerede retsakt senest den 31. december 2019. Institutter

bør påbegynde indberetningen af denne beregning senest et år efter vedtagelsen af den pågældende

delegerede retsakt. Desuden bør de institutter, der opnår godkendelse til at anvende FRTB-rammens

reviderede metode med interne modeller med henblik på indberetning, også indberette beregningen i

henhold til metoden med interne modeller tre år efter dens fuldstændige gennemførelse.

(41) Indførelsen af FRTB-metodernes indberetningskrav bør betragtes som et første skridt hen imod fuld

gennemførelse af FRTB-rammen i Unionen. Under hensyntagen til de endelige revisioner af FRTB-ram-

men, som udføres af BCBS, resultaterne af indvirkningen af disse revisioner på institutter i Unionen

og de FRTB-metoder, der allerede er fastsat i denne forordning med henblik på indberetningskrav, bør

Kommissionen om nødvendigt forelægge Europa-Parlamentet og Rådet et lovgivningsforslag senest den

L 107 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

30. juni 2020 om, hvordan FRTB-rammen bør gennemføres i Unionen med henblik på at fastsætte

kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko.

(42) En forholdsmæssig behandling vedrørende markedsrisiko bør også finde anvendelse på institutter

med begrænsede handelsbeholdningsaktiviteter, så flere institutter med mindre handelsbeholdningsakti-

viteter får mulighed for at anvende kreditrisikorammen for positioner uden for handelsbeholdningen

som fastsat i den reviderede udgave af undtagelsen for institutter med mindre handelsbeholdningsaktivi-

teter. Proportionalitetsprincippet bør også tages i betragtning, når Kommissionen revurderer, hvordan

institutter med mellemstore handelsbeholdningsaktiviteter bør beregne kapitalgrundlagskravene vedrøren-

de markedsrisiko. Navnlig kalibreringen af kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko for disse

institutter med mellemstore handelsbeholdningsaktiviteter bør revideres på baggrund af udviklingen på

internationalt plan. I mellemtiden bør institutter med mellemstore handelsbeholdningsaktiviteter og insti-

tutter med mindre handelsbeholdningsaktiviteter fritages for indberetningskravene i henhold til FRTB.

(43) Rammen for store eksponeringer bør styrkes for at forbedre institutternes evne til at absorbere tab og

til bedre at overholde de internationale standarder. Til dette formål bør kapital af højere kvalitet anvendes

som kapitalgrundlag for beregningen af grænsen for store eksponeringer, og eksponeringer mod kreditde-

rivater bør beregnes i overensstemmelse med standardmetoden for modpartskreditrisiko. Grænsen for de

eksponeringer, som G-SII�½er kan have mod andre G-SII�½er, bør endvidere nedsættes for at begrænse de

systemiske risici, der er forbundet med store institutters indbyrdes forbindelser, og den virkning, som

misligholdelse fra G-SII�½ers modpart kan have på den finansielle stabilitet.

(44) Likviditetsdækningsgraden (LCR) sikrer, at institutter vil kunne modstå alvorligt pres på kort sigt,

men den sikrer ikke, at disse institutter vil have en stabil finansieringsstruktur på længere sigt. Det stod

derfor klart, at der bør udvikles et detaljeret bindende krav vedrørende stabil finansiering på EU-plan,

som til enhver tid bør opfyldes for at forhindre overdreven manglende løbetidsmatch mellem aktiver og

passiver og for stor afhængighed af kortfristet engrosfinansiering.

(45) I overensstemmelse med BCBS�½s standard for stabil finansiering bør der derfor vedtages regler,

som definerer kravet vedrørende stabil finansiering som et forhold mellem et instituts beløb af tilgænge-

lig stabil finansiering og dets beløb af krævet stabil finansiering over en tidshorisont på et år. Dette

bindende krav bør betegnes krav til net stable funding ratio (»NSFR-krav«). Beløbet af tilgængelig stabil

finansiering bør beregnes ved at gange instituttets passiver og kapitalgrundlag med relevante faktorer,

som afspejler deres pålidelighed over NSFR�½s tidshorisont på et år. Beløbet af krævet stabil finansiering

bør beregnes ved at gange instituttets aktiver og ikkebalanceførte eksponeringer med relevante faktorer,

som afspejler deres likviditetskarakteristika og restløbetider over NSFR�½s tidshorisont på et år.

(46) NSFR bør udtrykkes som en procentdel og fastsættes til mindst 100 %, som angiver, at et institut er

i besiddelse af tilstrækkelig stabil finansiering til at opfylde sine finansieringsbehov over en tidshorisont

på et år både under normale forhold og under forhold med stress. Hvis NSFR falder til under 100 %,

bør instituttet overholde de specifikke krav i forordning (EU) nr. 575/2013 for snarlig tilbagevenden til

minimumsniveauet for NSFR. Anvendelse af tilsynsforanstaltninger i tilfælde af manglende overholdelse

af NSFR-kravet bør ikke være automatisk. De kompetente myndigheder bør i stedet vurdere årsagerne til

den manglende overholdelse af NSFR-kravet, inden de fastsætter potentielle tilsynsforanstaltninger.

(47) I overensstemmelse med de henstillinger, som EBA fremsatte i sin rapport af 15. december 2015 om

krav vedrørende net stable funding i henhold til artikel 510 i forordning (EU) nr. 575/2013, bør reglerne

for beregning af NSFR nøje tilpasses BCBS�½s standarder, herunder nye elementer i disse standarder

vedrørende behandlingen af derivattransaktioner. Nødvendigheden af at tage visse særlige europæiske

forhold i betragtning for at sikre, at NSFR-kravet ikke hindrer finansieringen af den europæiske realøko-

L 107 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

nomi, retfærdiggør imidlertid, at der foretages visse tilpasninger af den NSFR, der er udarbejdet af BCBS,

ved fastsættelsen af det europæiske NSFR-krav. Disse tilpasninger, der følger af de europæiske forhold,

anbefales af EBA og vedrører navnlig den specifikke behandling af pass-through-modeller generelt og

udstedelse af dækkede obligationer i særdeleshed, handelsrelaterede finansieringsaktiviteter, centrale re-

gulerede opsparingsprodukter, garanterede boliglån, andelslånekasser samt CCP�½er og værdipapircentraler

(CSD�½er), der ikke foretager nogen væsentlige løbetidsændringer. Disse foreslåede former for specifik

behandling afspejler bredt den præferencebehandling, som disse aktiviteter indrømmes i den europæiske

LCR sammenlignet med den LCR, som BCBS har udarbejdet. Fordi NSFR supplerer LCR, bør disse to

forhold stemme overens med hensyn til definition og kalibrering. Dette gælder navnlig for de faktorer

for krævet stabil finansiering, der anvendes på LCR for likvide aktiver af høj kvalitet med henblik på

at beregne NSFR, som bør afspejle de definitioner og haircuts, der anvendes i den europæiske LCR,

uanset om de generelle og operationelle krav, der er fastsat for beregningen af LCR, og som ikke er

hensigtsmæssige inden for NSFR-beregningens tidshorisont på et år, overholdes.

(48) Ud over særlige europæiske forhold kan behandlingen af derivattransaktioner i henhold til den

NSFR, som BCBS har udarbejdet, have en vigtig indvirkning på institutters derivataktiviteter og følgelig

på de europæiske finansielle markeder og slutbrugeres adgang til bestemte aktiviteter. Derivattransakti-

oner og visse indbyrdes forbundne transaktioner, herunder clearingaktiviteter, kan blive utilbørligt og

uforholdsmæssigt påvirket af indførelsen af den NSFR, som BCBS har udarbejdet, uden at de har været

genstand for omfattende kvantitative konsekvensanalyser og offentlig høring. Det yderligere krav om

en beholdning af stabil finansiering på mellem 5 % og 20 % i forhold til afledte finansielle bruttoforplig-

telser anses i vide kredse for et groft mål til at opfange yderligere finansieringsrisici i tilknytning til

den potentielle vækst i afledte finansielle forpligtelser over en tidshorisont på et år og er til revision på

BCBS-niveau. Dette krav, der indføres på et niveau på 5 % i overensstemmelse med de skønsbeføjelser,

som jurisdiktionerne har fået af BCBS til at nedsætte faktoren for krævet stabil finansiering for afledte

finansielle bruttoforpligtelser, kan så ændres for at tage hensyn til udviklingen på BCBS-niveau og

undgå eventuelle utilsigtede konsekvenser som at hindre de europæiske finansielle markeders funktion

og leveringen af risikoafdækningsværktøjer til institutter og slutbrugere, herunder selskaber, for at sikre

deres finansiering som et mål for kapitalmarkedsunionen.

(49) BCBS�½s asymmetriske behandling af kortsigtet finansiering, f.eks. repoer (finansiering, der ikke an-

erkendes som stabil), og kortsigtet långivning, f.eks. omvendte repoer (nogen stabil finansiering påkrævet

– 10 %, hvis sikret ved likvide aktiver af høj kvalitet (HQLA) på niveau 1 som defineret i LCR, og 15

% for andre transaktioner), i forbindelse med finansielle kunder har til formål at modvirke omfattende

kortsigtede finansieringsforbindelser mellem finansielle kunder, eftersom sådanne forbindelser fører til

indbyrdes afhængighed og i tilfælde af sammenbrud gør det vanskeligere at afvikle et bestemt institut,

uden at risikoen smitter af på resten af det finansielle system. Kalibreringen af denne asymmetri er dog

konservativ og kan påvirke likviditeten for værdipapirer, der sædvanligvis anvendes som sikkerhedsstil-

lelse i kortsigtede transaktioner, herunder navnlig statsobligationer, da institutterne med sandsynlighed vil

reducere omfanget af deres aktiviteter på genkøbsmarkeder. Det kan også undergrave market making-ak-

tiviteter, eftersom genkøbsmarkeder letter forvaltningen af den nødvendige beholdning og derved strider

mod målene for kapitalmarkedsunionen. For at give institutterne tilstrækkelig tid til gradvis at tilpasse

sig denne konservative kalibrering bør der indføres en overgangsperiode, hvor faktorerne for krævet

stabil finansiering reduceres midlertidigt. Størrelsen af den midlertidige reduktion i faktorerne for krævet

stabil finansiering bør afhænge af transaktionstyperne og af den type sikkerhed, der anvendes i disse

transaktioner.

(50) Ud over den midlertidige rekalibrering af BCBS�½s faktor for krævet stabil finansiering, som finder

anvendelse på kortsigtede omvendte repotransaktioner med finansielle kunder sikret ved statsobligationer,

L 107 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

har visse andre tilpasninger vist sig at være nødvendige for at sikre, at indførelsen af NSFR-kravet ikke

er til hinder for statsobligationsmarkedernes likviditet. BCBS�½s faktor for krævet stabil finansiering på 5

%, som finder anvendelse på HQLA-niveau 1, herunder statsobligationer, indebærer, at institutterne skal

råde over denne procentandel af umiddelbart tilgængelig langsigtet usikret finansiering, uanset hvornår

de forventer at besidde de pågældende statsobligationer. Dette kan potentielt give institutterne yderligere

incitament til at deponere likvide midler i centralbanken i stedet for at fungere som primære dealere

og tilføre likviditet til statsobligationsmarkederne. Det er desuden ikke i overensstemmelse med LCR,

som anerkender disse aktivers fulde likviditet selv i tider med alvorlig likviditetsstress (haircut på 0

%). Faktoren for krævet stabil finansiering for HQLA-niveau 1 som defineret i den europæiske LCR,

eksklusive dækkede obligationer af særdeles høj kvalitet, bør derfor reduceres fra 5 % til 0 %.

(51) HQLA-niveau 1 som defineret i den europæiske LCR, eksklusive dækkede obligationer af særdeles

høj kvalitet, der modtages som variationsmargener i derivatkontrakter, bør desuden modregnes i deriva-

taktiver, mens kun likvide midler, der overholder gearingsreglernes betingelser, kan modregnes i deriva-

taktiver ifølge den NSFR, som BCBS har udarbejdet. Denne bredere anerkendelse af aktiver modtaget

som variationsmargener vil bidrage til statsobligationsmarkedernes likviditet, undgå at straffe slutbrugere,

som besidder store mængder statsobligationer, men begrænsede likvide midler (f.eks. pensionsfonde), og

undgå at skabe yderligere spændinger i forhold til efterspørgslen efter likvide midler på genkøbsmarkeder.

(52) NSFR-kravet bør finde anvendelse på institutterne på både individuelt og konsolideret niveau,

medmindre de kompetente myndigheder undlader at anvende NSFR-kravet på individuelt niveau. Hvis

der ikke er givet afkald på anvendelse af NSFR-kravet på individuelt niveau, bør transaktioner mellem to

institutter, som tilhører den samme koncern eller den samme institutsikringsordning, i princippet pålæg-

ges symmetriske faktorer for tilgængelig og krævet stabil finansiering for at undgå tab af finansiering på

det indre marked og for ikke at hæmme effektiv likviditetsstyring i europæiske koncerner med central

likviditetsstyring. En sådan symmetrisk særbehandling bør kun gives koncerninterne transaktioner, hvor

alle nødvendige beskyttelsesforanstaltninger er truffet, på grundlag af yderligere kriterier for grænseover-

skridende transaktioner og kun efter de involverede kompetente myndigheders forudgående godkendelse,

da det ikke kan antages, at institutter, som har problemer med at opfylde deres betalingsforpligtelser,

altid modtager finansiel støtte fra andre virksomheder, som tilhører den samme koncern eller den samme

institutsikringsordning.

(53) Små og ikkekomplekse institutter bør have mulighed for at anvende en forenklet udgave af NSFR-

kravet. En forenklet og mindre detaljeret udgave af NSFR bør omfatte indsamling af et begrænset

antal datapunkter, hvilket vil gøre beregningen mindre kompleks for disse institutter i overensstemmelse

med proportionalitetsprincippet, samtidig med at den sikrer, at disse institutter fortsat har en faktor for

tilstrækkelig stabil finansiering ved hjælp af en kalibrering, der bør være mindst lige så konservativ som

kalibreringen for det fulde NSFR-krav. De kompetente myndigheder bør dog kunne pålægge små og

ikkekomplekse institutter at anvende det fulde NSFR-krav i stedet for den forenklede udgave.

(54) Konsolideringen af datterselskaber i tredjelande bør ske under iagttagelse af de krav vedrørende

stabil finansiering, der gælder i disse lande. Konsolideringsreglerne i Unionen bør følgelig ikke give

tilgængelig og krævet stabil finansiering i tredjelandes datterselskaber en mere favorabel behandling end

den, der følger af de pågældende tredjelandes nationale ret.

(55) Institutterne bør forpligtes til at foretage indberetning til deres kompetente myndigheder i indberet-

ningsvalutaen af det bindende detaljerede NSFR for alle poster og særskilt for poster denomineret i hver

væsentlig valuta for at sikre en hensigtsmæssig overvågning af mulig valutamismatch. NSFR-kravet bør

ikke pålægge institutterne dobbelte indberetningskrav eller indberetningskrav, som ikke er i overensstem-

L 107 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

melse med de gældende regler, og institutter bør gives tilstrækkelig tid til at forberede sig på de nye

indberetningskravs ikrafttræden.

(56) Eftersom det er en grundlæggende forudsætning for et sundt banksystem at sørge for meningsfulde

og sammenlignelige oplysninger til markedet om de fælles vigtige risikoparametre for institutter, er det

afgørende at mindske informationsasymmetrien så meget som muligt og at gøre det lettere at sammenlig-

ne kreditinstitutters risikoprofiler inden for og mellem jurisdiktioner. BCBS offentliggjorde de reviderede

oplysningsstandarder for søjle 3 i januar 2015 med henblik på at forbedre sammenligneligheden, kvali-

teten og overensstemmelsen af de administrativt fastlagte oplysninger, som institutterne skal give til

markedet. De eksisterende oplysningskrav bør derfor ændres for at gennemføre disse nye internationale

standarder.

(57) Respondenterne på Kommissionens opfordring til indsendelse af dokumentation om EU�½s regelsæt

for finansielle tjenesteydelser anførte, at de nuværende oplysningskrav er uforholdsmæssige og byrdeful-

de for mindre institutter. Uden at det berører den nærmere tilpasning af oplysningskravene til internatio-

nale standarder, bør små og ikkekomplekse institutter have pligt til at offentliggøre mindre hyppige og

detaljerede oplysninger end større institutter, så deres administrative byrde mindskes.

(58) Bestemmelserne vedrørende oplysninger om aflønning bør præciseres. Oplysningskravene vedrøren-

de aflønning i denne forordning bør være forenelige med aflønningsbestemmelsernes formål, nemlig at

fastlægge og opretholde, for de kategorier af medarbejdere, hvis arbejde har væsentlig indvirkning på

institutternes risikoprofil, en aflønningspolitik og -praksis, der er i overensstemmelse med en effektiv

risikostyring. Institutter, som er omfattet af en undtagelse fra visse aflønningsbestemmelser, bør desuden

have pligt til at fremlægge oplysninger om den pågældende undtagelse.

(59) Små og mellemstore virksomheder (SMV�½er) udgør en af grundpillerne i Unionens økonomi, efter-

som de spiller en afgørende rolle for skabelse af økonomisk vækst og beskæftigelse. Da SMV�½er bærer

en lavere systemisk risiko end større selskaber, bør kapitalkravene til SMV�½ers eksponeringer være lavere

end til store selskabers eksponeringer for at sikre optimal bankfinansiering af SMV�½er. SMV-eksponerin-

ger på op til 1,5 mio. EUR er i øjeblikket genstand for en reduktion i den risikovægtede værdi af

eksponeringen på 23,81 %. Eftersom tærsklen på 1,5 mio. EUR for en SMV-eksponering ikke viser, om

en SMV�½s risikoniveau er ændret, bør reduktionen i kapitalkravene udvides til SMV-eksponeringer på op

til 2,5 mio. EUR, og den del af en SMV-eksponering, der overstiger 2,5 mio. EUR, bør være genstand for

en reduktion i kapitalkravene på 15 %.

(60) Investeringer i infrastruktur er afgørende for at styrke Europas konkurrenceevne og stimulere jobska-

belse. Genopretningen af og den fremtidige vækst i Unionens økonomi afhænger i vidt omfang af adgang

til kapital til strategiske investeringer af europæisk betydning i infrastruktur, navnlig bredbånds- og

energinet samt transportinfrastruktur og elektromobilitetsinfrastruktur, især i industricentre, uddannelse,

forskning og innovation samt vedvarende energi og energieffektivitet. Investeringsplanen for Europa har

til formål at fremme yderligere finansiering til levedygtige infrastrukturprojekter gennem bl.a. mobilise-

ring af yderligere private finansieringskilder. For en række potentielle investorer er den største bekymring

den opfattede mangel på levedygtige projekter og den begrænsede kapacitet til at vurdere risikoen korrekt

som følge af deres iboende komplekse karakter.

(61) For at tilskynde til private og offentlige investeringer i infrastrukturprojekter er det essentielt at

indføre et regelsæt, som kan fremme infrastrukturprojekter af høj kvalitet og begrænse risikoen for inve-

storer. Navnlig bør kapitalgrundlagskravene i forbindelse med eksponeringer mod infrastrukturprojekter

sænkes, såfremt de overholder bestemte kriterier, der kan reducere deres risikoprofil og forbedre forudsi-

geligheden af pengestrømme. Kommissionen bør revidere bestemmelsen om infrastrukturprojekter af høj

L 107 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

kvalitet med henblik på at vurdere: dens virkning på omfanget af institutters infrastrukturinvesteringer

og investeringernes kvalitet for så vidt angår EU�½s mål om at bevæge sig i retning af en kulstoffattig,

klimaresistent og cirkulær økonomi, og om den er fyldestgørende fra et tilsynsmæssigt synspunkt. Kom-

missionen bør også overveje, om disse bestemmelsers anvendelsesområde bør udvides til selskabers

infrastrukturinvesteringer.

(62) Som anbefalet af EBA, Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og

Markedstilsynsmyndighed) (ESMA) oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

1095/2010

11)

og Den Europæiske Centralbank bør CCP�½er på grund af deres særlige forretningsmodel

være undtaget fra gearingsgradkravet, da de har pligt til at få en banktilladelse alene af den grund,

at de skal have adgang til dag-til-dag-centralbankfaciliteter, og for at udfylde deres rolle som centrale

instrumenter til at nå vigtige politiske og reguleringsmæssige mål i den finansielle sektor.

(63) Desuden bør eksponeringer i CSD�½er, der er meddelt tilladelse som kreditinstitutter, og eksponerin-

ger i kreditinstitutter, der er udpeget i overensstemmelse med artikel 54, stk. 2, i Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EU) nr. 909/2014

12)

, f.eks. likviditetssaldoer som følge af åbningen af kontantkonti for

og modtagelse af indskud fra deltagere i et værdipapirafviklingssystem og indehavere af værdipapirkonti,

udelukkes fra det samlede eksponeringsmål ved beregning af gearingsgraden, fordi de ikke skaber en

risiko for overdreven gearing, da disse likviditetssaldoer udelukkende anvendes med henblik på at afvikle

transaktioner i værdipapirafviklingssystemer.

(64) Eftersom vejledningen om supplerende kapitalgrundlag omhandlet i direktiv 2013/36/EU er et

kapitalmål, der afspejler tilsynsmæssige forventninger, bør den hverken være omfattet af oplysningspligt

eller oplysningsforbud for de kompetente myndigheder i henhold til forordning (EU) nr. 575/2013 eller

nævnte direktiv.

(65) For at sikre en hensigtsmæssig definition af visse specifikke tekniske bestemmelser i forordning

(EU) nr. 575/2013 og tage højde for eventuelle standardiseringstiltag på internationalt plan bør beføjelsen

til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så

vidt angår ændring af listen over produkter og tjenesteydelser, hvis aktiver og passiver kan anses for

indbyrdes afhængige, for så vidt angår ændring af listen over multilaterale udviklingsbanker, for så vidt

angår ændring af indberetningskravene vedrørende markedsrisiko og for så vidt angår specificering af

yderligere likviditetskrav. Inden vedtagelsen af disse retsakter er det navnlig vigtigt, at Kommissionen

gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse

høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april

2016 om bedre lovgivning

13)

. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager

Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og

deres eksperter bør have systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger

sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(66) De tekniske standarder bør sikre en konsekvent harmonisering af de krav, der er fastsat i forordning

(EU) nr. 575/2013. Da EBA er et organ med højt specialiseret viden, bør det få mandat til at udarbejde

udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, der ikke indebærer politikbeslutninger, til forelæggelse

for Kommissionen. Der bør udarbejdes reguleringsmæssige tekniske standarder på områderne konsolide-

ring, kapitalgrundlag, TLAC, behandling af eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom, kapitalandele i

investeringsinstitutter, beregning af tab givet misligholdelse efter den interne ratingbaserede metode for

kreditrisiko, markedsrisiko, store eksponeringer og likviditet. Kommissionen bør tillægges beføjelse til

at vedtage disse reguleringsmæssige tekniske standarder ved hjælp af delegerede retsakter i henhold til

artikel 290 i TEUF og i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010. Kommissi-

onen og EBA bør sikre, at disse standarder og krav kan anvendes af alle de berørte institutter på en måde,

L 107 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

som står i et passende forhold til arten, omfanget og kompleksiteten af de pågældende institutter og deres

virksomhed.

(67) For at fremme sammenligneligheden mellem oplysninger bør EBA have mandat til at udarbejde

udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, der fastlægger standardiserede oplysningsskema-

er, som omfatter alle væsentlige oplysningskrav i forordning (EU) nr. 575/2013. Ved udarbejdelsen

af disse standarder bør EBA tage hensyn til institutternes størrelse og kompleksitet samt karakteren

af og risikoniveauet for deres aktiviteter. EBA bør aflægge rapport om mulighederne for at forbedre

forholdsmæssigheden af Unionens regelsæt om indberetning med henblik på tilsyn for så vidt angår

anvendelsesområde, detaljeringsgrad og hyppighed og som minimum fremsætte konkrete anbefalinger til,

hvordan de små institutters gennemsnitlige overholdelsesomkostninger kan reduceres, ideelt set med 20

% eller mere og som minimum med 10 %, gennem en passende forenkling af kravene. EBA bør have

mandat til at udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, der skal ledsage denne

rapport. Kommissionen bør tillægges beføjelse til at vedtage disse gennemførelsesmæssige tekniske

standarder ved hjælp af gennemførelsesretsakter i henhold til artikel 291 i TEUF og i overensstemmelse

med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

(68) For at fremme institutternes overholdelse af reglerne i denne forordning og i direktiv 2013/36/EU

samt af de reguleringsmæssige tekniske standarder, gennemførelsesmæssige tekniske standarder, retnings-

linjer og skemaer, der er vedtaget med henblik på at gennemføre disse regler, bør EBA udvikle et

IT-værktøj, der har til formål at vejlede institutterne om de bestemmelser, standarder, retningslinjer og

skemaer, der er relevante for deres størrelse og forretningsmodel.

(69) Ud over rapporten om mulige omkostningsbesparelser og senest den 28. juni 2020 bør EBA — i

samarbejde med alle relevante myndigheder, dvs. de myndigheder, der er ansvarlige for tilsyn, afvikling

og indskudsgarantiordninger, og navnlig Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB) — udarbejde

en gennemførlighedsrapport om udviklingen af et sammenhængende og integreret system til indsamling

af statistiske data, afviklingsdata og tilsynsmæssige data. Under hensyntagen til ESCB�½s tidligere arbejde

vedrørende integreret dataindsamling bør denne rapport indeholde en cost-benefit-analyse af oprettelsen

af et centralt dataindsamlingssted for et integreret dataindberetningssystem for så vidt angår statistiske

og reguleringsmæssige data for alle institutter beliggende i Unionen. Et sådant system bør bl.a. anvende

ensartede definitioner og standarder for de data, der skal indsamles, garantere en pålidelig og permanent

udveksling af oplysninger mellem de kompetente myndigheder og dermed sikre de indsamlede datas

strenge fortrolighed, effektiv autentificering og forvaltning af adgangsrettigheder til systemet samt cyber-

sikkerhed. Ved at centralisere og harmonisere den europæiske indberetningsstruktur på en sådan måde

er målet at forhindre flere anmodninger om lignende eller identiske data fra forskellige myndigheder og

dermed væsentligt mindske den administrative og finansielle byrde både for de kompetente myndigheder

og for institutterne. Hvis det er relevant og under hensyntagen til EBA�½s gennemførlighedsrapport, bør

Kommissionen forelægge Europa-Parlamentet og Rådet et lovgivningsforslag.

(70) De relevante kompetente eller udpegede myndigheder bør sigte mod at undgå enhver form for

overlappende eller inkonsistent anvendelse af de makroprudentielle beføjelser i forordning (EU) nr.

575/2013 og direktiv 2013/36/EU. De relevante kompetente eller udpegede myndigheder bør navnlig tage

behørigt hensyn til, om de foranstaltninger, de træffer i henhold til artikel 124, 164 eller 458 i forordning

(EU) nr. 575/2013, overlapper eller er i strid med andre eksisterende eller kommende foranstaltninger i

henhold til artikel 133 i direktiv 2013/36/EU.

(71) Som følge af de ændringer i behandlingen af eksponeringer mod QCCP�½er, specifikt af behandlingen

af institutternes bidrag til QCCP�½ers misligholdelsesfonde, der fastsættes i denne forordning, bør de

relevante bestemmelser i Europa-Parlamemtets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012

14)

, som blev

L 107 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

indført heri ved forordning (EU) nr. 575/2013, og som specificerer beregningen af en CCP�½s hypotetiske

kapital, som institutterne bruger til at beregne deres kapitalgrundlagskrav, også ændres.

(72) Målene for denne forordning, nemlig at styrke og justere allerede eksisterende EU-retsakter, der

sikrer ensartede tilsynsmæssige krav gældende for institutter i hele Unionen, kan ikke i tilstrækkelig

grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af deres omfang og virkninger bedre nås på

EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf.

artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf.

nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(73) For at muliggøre afhændelse på forsvarlig vis af beholdninger i forsikringsselskaber, der ikke er

underlagt supplerende tilsyn, bør en ændret version af overgangsbestemmelserne vedrørende undtagelsen

fra fradrag af aktiebeholdninger i forsikringsselskaber finde anvendelse med tilbagevirkende kraft den 1.

januar 2019.

(74) Forordning (EU) nr. 575/2013 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Ændringer af forordning (EU) nr. 575/2013

I forordning (EU) nr. 575/2013 foretages følgende ændringer:

1) Artikel 1 og 2 affattes således:

»Artikel 1

Anvendelsesområde

I denne forordning fastlægges der ensartede bestemmelser om generelle tilsynsmæssige krav, som insti-

tutter, finansielle holdingselskaber og blandede finansielle holdingselskaber, der er underkastet tilsyn i

henhold til direktiv 2013/36/EU, skal opfylde på følgende områder:

a) kapitalgrundlagskrav i forbindelse med fuldt ud målelige, ensartede og standardiserede elementer af

kreditrisiko, markedsrisiko, operationel risiko, afviklingsrisiko og gearing

b) krav, som begrænser store eksponeringer

c) likviditetskrav i forbindelse med fuldt ud målelige, ensartede og standardiserede elementer af likvidi-

tetsrisiko

d) indberetningskrav i forbindelse med litra a), b) og c)

e) offentliggørelseskrav.

I denne forordning fastlægges der ensartede bestemmelser om de krav til kapitalgrundlag og nedskriv-

ningsrelevante passiver, som afviklingsenheder, der er globale systemisk vigtige institutter (G-SII�½er) eller

en del af G-SII�½er, og væsentlige datterselskaber af tredjelands-G-SII�½er skal overholde.

Denne forordning indeholder ikke bestemmelser om offentliggørelseskrav for kompetente myndigheder i

forbindelse med regulering af og tilsyn med institutter som omhandlet i direktiv 2013/36/EU.

Artikel 2

L 107 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Tilsynsbeføjelser

1. Med henblik på at sikre overholdelse af denne forordning udøver de kompetente myndigheder de

beføjelser og følger de procedurer, som er fastsat i direktiv 2013/36/EU og i denne forordning.

2. Med henblik på at sikre overholdelse af denne forordning udøver afviklingsmyndigheder de beføjelser

og følger de procedurer, som er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU (*1) og i

denne forordning.

3. Med henblik på at sikre overholdelse af kravene vedrørende kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante

passiver samarbejder de kompetente myndigheder og afviklingsmyndighederne.

4. Med henblik på at sikre overholdelse inden for deres respektive kompetenceområder sørger Den Fælles

Afviklingsinstans, der er oprettet ved artikel 42 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

806/2014 (*2), og Den Europæiske Centralbank for så vidt angår spørgsmål vedrørende de opgaver,

der overdrages til den ved Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 (*3), for regelmæssig og pålidelig

udveksling af relevante oplysninger.

(*1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for gen-

opretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af Rådets direk-

tiv 82/891/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF,

2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt forordning (EU) nr. 1093/2010

og (EU) nr. 648/2012 (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 190)."

(*2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 806/2014 af 15. juli 2014 om ensartede regler og

en ensartet procedure for afvikling af kreditinstitutter og visse investeringsselskaber inden for rammerne

af en fælles afviklingsmekanisme og en fælles afviklingsfond og om ændring af forordning (EU) nr.

1093/2010 (EUT L 225 af 30.7.2014, s. 1)."

(*3) Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 af 15. oktober 2013 om overdragelse af specifikke opgaver til

Den Europæiske Centralbank i forbindelse med politikker vedrørende tilsyn med kreditinstitutter (EUT L

287 af 29.10.2013, s. 63).«"

2) Artikel 4 ændres således:

a) Stk. 1 ændres således:

i) Nr. 7) affattes således:

»7)

»kollektiv investeringsordning« eller »CIU«:

et institut for kollektiv investering i værdipapirer

(UCITS eller investeringsinstitut) som defineret i artikel 1, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2009/65/EF (*4) eller en alternativ investeringsfond (AIF) som defineret i artikel 4, stk. 1, litra

a), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU (*5)

(*4) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og

administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsin-

stitutter) (EUT L 302 af 17.11.2009, s. 32)."

(*5) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative inve-

steringsfonde og om ændring af direktiv 2003/41/EF og 2009/65/EF samt forordning (EF) nr. 1060/2009

og (EU) nr. 1095/2010 (EUT L 174 af 1.7.2011, s. 1).«"

ii) Nr. 20) affattes således:

L 107 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

»20)

»finansielt holdingselskab«:

et finansieringsinstitut, hvis datterselskaber udelukkende eller hoved-

sagelig er institutter eller finansieringsinstitutter, og som ikke er et blandet finansielt holdingselskab; dat-

terselskaberne af et finansieringsinstitut er hovedsagelig institutter eller finansieringsinstitutter, hvoraf

mindst ét er et institut, og hvor mere end 50 % af finansieringsinstituttets aktiekapital, konsoliderede

aktiver, indtjening, medarbejdere eller en anden indikator, som anses for relevant af den kompetente

myndighed, er tilknyttet datterselskaber, som er institutter eller finansieringsinstitutter«.

iii) Nr. 26) affattes således:

»26)

»finansieringsinstitut«:

en virksomhed, som ikke er et institut eller et rent industrielt holdingsel-

skab, og hvis hovedvirksomhed består i at erhverve kapitalandele eller i at udøve en eller flere af

aktiviteterne i punkt 2-12 og punkt 15 i bilag I til direktiv 2013/36/EU, herunder et finansielt holdingsel-

skab, et blandet finansielt holdingselskab, et betalingsinstitut som defineret i artikel 4, nr. 4), i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2366 (*6) og et porteføljeadministrationsselskab, men ikke

forsikringsholdingselskaber eller blandede forsikringsholdingselskaber som defineret i artikel 212, stk. 1,

litra f) og g), i direktiv 2009/138/EF

(*6) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2366 af 25. november 2015 om betalingstjenester

i det indre marked, om ændring af direktiv 2002/65/EF, 2009/110/EF og 2013/36/EU og forordning (EU)

nr. 1093/2010 og om ophævelse af direktiv 2007/64/EF (EUT L 337 af 23.12.2015, s. 35).«"

iv) Nr. 28) affattes således:

»28)

»moderinstitut i en medlemsstat«:

et institut i en medlemsstat, der som datterselskab har et institut,

et finansieringsinstitut eller en accessorisk servicevirksomhed, eller som har kapitalinteresser i et institut

eller finansieringsinstitut eller en sådan accessorisk servicevirksomhed, og som ikke selv er datterselskab

af et andet institut, der er meddelt tilladelse i samme medlemsstat, eller et finansielt holdingselskab eller

blandet finansielt holdingselskab, der er etableret i samme medlemsstat«.

v) Følgende numre indsættes:

»29a)

»moderinvesteringsselskab i en medlemsstat«:

et moderinstitut i en medlemsstat, der er et

investeringsselskab

29b)

»moderinvesteringsselskab i Unionen«:

et moderinstitut i Unionen, der er et investeringsselskab

29c)

»moderkreditinstitut i en medlemsstat«:

et moderinstitut i en medlemsstat, der er et kreditinstitut

29d)

»moderkreditinstitut i Unionen«:

et moderinstitut i Unionen, der er et kreditinstitut«.

vi) I nr. 39) tilføjes følgende afsnit:

»To eller flere fysiske eller juridiske personer, der opfylder betingelserne i litra a) eller b) på grund af

deres direkte eksponering mod den samme CCP for så vidt angår clearingaktiviteter, anses ikke for en

gruppe af indbyrdes forbundne kunder«.

vii) Nr. 41) affattes således:

»41)

»konsoliderende tilsynsmyndighed«:

en kompetent myndighed med ansvar for gennemførelse af

tilsyn på et konsolideret grundlag i overensstemmelse med artikel 111 i direktiv 2013/36/EU«.

viii) I nr. 71), litra b), affattes indledningen således:

»b) med henblik på artikel 97, summen af følgende:«.

L 107 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

ix) Nr. 72, litra a), affattes således:

»a) Den er et reguleret marked eller et tredjelandsmarked, der anses for at svare til et reguleret marked

efter proceduren i artikel 25, stk. 4, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU (*7)

(*7) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle

instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU (EUT L 173 af 12.6.2014,

s. 349).«"

x) Nr. 86) affattes således:

»86)

»handelsbeholdning«:

alle positioner i finansielle instrumenter og råvarer, som instituttet besidder

med henblik på videresalg eller for at afdække positioner, der besiddes med handelshensigt, jf. artikel

104«.

xi) Nr. 91) affattes således:

»91)

»handelseksponering«:

et clearingmedlems eller en kundes nuværende eksponering, herunder vari-

ationsmargen, som clearingmedlemmet har til gode, men endnu ikke har modtaget, og enhver potentiel

fremtidig eksponering mod en CCP som følge af kontrakter og transaktioner som anført i artikel 301, stk.

1, litra a), b) og c), samt initialmargen«.

xii) Nr. 96) affattes således:

»96)

»intern afdækning«:

en position, der i væsentlig udstrækning dækker komponentrisikoelementerne

mellem en position i handelsbeholdningen og én eller flere positioner uden for handelsbeholdningen eller

mellem to handelsenheder«.

xiii) Nr. 127, litra a), affattes således:

»a) Institutterne er omfattet af samme institutsikringsordning som omhandlet i artikel 113, stk. 7, eller er

fast tilknyttet med et net til et centralt organ«.

xiv) Nr. 128) affattes således:

»128)

»elementer, der kan udloddes«:

resultatet for det sidst afsluttede regnskabsår med tillæg af

overført overskud samt af anvendelige reserver til dette formål inden udlodninger til indehavere af

kapitalgrundlagsinstrumenter og med fradrag af overført underskud, af overskud, der i henhold til EU-ret-

ten eller national ret eller instituttets vedtægtsmæssige bestemmelser ikke kan udloddes, samt af beløb

henlagt til reserver, som ikke kan udloddes i overensstemmelse med national lovgivning eller instituttets

vedtægter, i hvert tilfælde med hensyn til den specifikke kategori af kapitalgrundlagsinstrumenter, som

EU-retten, national ret, institutternes vedtægtsmæssige bestemmelser eller vedtægterne vedrører, idet

disse overskud, underskud og reserver fastsættes på grundlag af instituttets særskilte regnskab og ikke på

grundlag af det konsoliderede regnskab«.

xv) Følgende numre tilføjes:

»130)

»afviklingsmyndighed«:

en afviklingsmyndighed som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 18), i direktiv

2014/59/EU

131)

»afviklingsenhed«:

en afviklingsenhed som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 83a), i direktiv

2014/59/EU

L 107 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

132)

»afviklingskoncern«:

en afviklingskoncern som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 83b), i direktiv

2014/59/EU

133)

»globalt systemisk vigtigt institut«

eller

»G-SII«:

et G-SII, der er udpeget i henhold til artikel 131,

stk. 1 og 2, i direktiv 2013/36/EU

134)

»globalt systemisk vigtigt tredjelandsinstitut«

eller

»tredjelands-G-SII«:

en global systemisk

vigtig bankkoncern eller bank (G-SIB�½er), som ikke er et G-SII, og som er opført på den regelmæssigt

ajourførte liste over G-SIB�½er, der offentliggøres af Rådet for Finansiel Stabilitet

135)

»væsentligt datterselskab«:

et datterselskab, som på individuelt eller konsolideret niveau opfylder

en af følgende betingelser:

a) datterselskabet besidder mere end 5 % af de konsoliderede risikovægtede aktiver i det oprindelige

moderselskab

b) datterselskabet genererer mere end 5 % af det oprindelige moderselskabs samlede driftsindtægter

c) datterselskabets samlede eksponeringsmål, jf. nærværende forordnings artikel 429, stk. 4, udgør mere

end 5 % af det konsoliderede samlede eksponeringsmål for det oprindelige moderselskab;

med henblik på fastlæggelse af det væsentlige datterselskab, hvor artikel 21b, stk. 2, i direktiv

2013/36/EU finder anvendelse, tæller de to mellemliggende moderselskaber i Unionen som et enkelt

datterselskab på grundlag af deres konsoliderede situation

136)

»G-SII-enhed«:

en enhed med status som juridisk person, som er et G-SII eller en del af et G-SII

eller et tredjelands-G-SII

137)

»bail-in-værktøj«:

bail-in-værktøj som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 57), i direktiv 2014/59/EU

138)

»koncern«:

en gruppe af selskaber, hvoraf mindst ét er et institut, og som består af et moderselskab

og dets datterselskaber eller af selskaber, som er indbyrdes forbundet, jf. artikel 22 i Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2013/34/EU (*8)

139)

»værdipapirfinansieringstransaktion«:

en genkøbstransaktion, en udlåns- eller indlånstransaktion

i værdipapirer eller råvarer eller en margenudlånstransaktion

140)

»initialmargen« eller »IM«:

sikkerhedsstillelse, bortset fra variationsmargen, fra eller til en enhed

med henblik på at dække den nuværende og potentielle fremtidige eksponering som følge af en transak-

tion eller en portefølje af transaktioner i den periode, der er nødvendig for at afvikle disse transaktioner

eller igen afdække deres markedsrisiko efter modpartens misligholdelse af transaktionen eller porteføljen

af transaktioner

141)

»markedsrisiko«:

risiko for tab på grund af udsving i markedspriser, herunder i valutakurser eller

råvarepriser

142)

»valutakursrisiko«:

risiko for tab på grund af udsving i valutakurser

143)

»råvarerisiko«:

risiko for tab på grund af udsving i råvarepriser

144)

»handelsenhed«:

en velidentificeret gruppe af dealere, som instituttet har etableret til i fællesskab

at forvalte en portefølje af positioner i handelsbeholdningen i overensstemmelse med en veldefineret og

konsistent forretningsstrategi og under den samme risikostyringsstruktur

L 107 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

145)

»lille og ikkekomplekst institut«:

et institut, der opfylder alle følgende betingelser:

a) det er ikke et stort institut

b) den samlede værdi af dets aktiver på individuelt niveau eller, hvis det er relevant, på konsolideret

niveau i overensstemmelse med denne forordning og direktiv 2013/36/EU er i gennemsnit lig med eller

lavere end en tærskel på 5 mia. EUR i perioden på fire år umiddelbart forud for den indeværende årlige

indberetningsperiode. Medlemsstaterne kan sænke denne tærskel

c) det er ikke underlagt forpligtelser eller er underlagt forenklede forpligtelser med hensyn til genopret-

nings- og afviklingsplanlægning i overensstemmelse med artikel 4 i direktiv 2014/59/EU

d) dets handelsbeholdningsaktiviteter er klassificeret som mindre i henhold til artikel 94, stk. 1

e) den samlede værdi af dets derivatpositioner, der besiddes med handelshensigt, overstiger ikke 2 % af

dets samlede balanceførte og ikkebalanceførte aktiver, og den samlede værdi af dets samlede derivatposi-

tioner overstiger ikke 5 %, idet begge værdier beregnes i henhold til artikel 273a, stk. 3

f) mere end 75 % af både instituttets konsoliderede samlede aktiver og passiver, i begge tilfælde eks-

klusive koncerninterne eksponeringer, vedrører aktiviteter med modparter beliggende i Det Europæiske

Økonomiske Samarbejdsområde

g) instituttet anvender ikke interne modeller til at opfylde de tilsynsmæssige krav i henhold til denne for-

ordning, bortset fra datterselskaber, der anvender interne modeller udarbejdet på koncernniveau, såfremt

koncernen er omfattet af oplysningskravene i artikel 433a eller 433c på konsolideret niveau

h) instituttet har ikke over for den kompetente myndighed gjort indsigelse mod at blive klassificeret som

et lille og ikkekomplekst institut

i) den kompetente myndighed har på grundlag af en analyse af instituttets størrelse, forbundethed,

kompleksitet eller risikoprofil ikke besluttet, at det ikke kan anses for et lille og ikkekomplekst institut

146)

»stort institut«:

et institut, der opfylder en af følgende betingelser:

a) det er et G-SII

b) det er blevet udpeget som et andet systemisk vigtigt institut (»O-SII«) i henhold til artikel 131, stk. 1

og 3, i direktiv 2013/36/EU

c) det er i den medlemsstat, hvor det er etableret, et af de tre største institutter målt på den samlede værdi

af dets aktiver

d) den samlede værdi af dets aktiver på individuelt niveau eller, hvis det er relevant, på grundlag af dets

konsoliderede situation i overensstemmelse med denne forordning og direktiv 2013/36/EU er lig med

eller større end 30 mia. EUR

147)

»stort datterselskab«:

et datterselskab, der klassificeres som et stort institut

148)

»ikkebørsnoteret institut«:

et institut, som ikke har udstedt værdipapirer, der er optaget til handel

på et reguleret marked i en medlemsstat, jf. artikel 4, stk. 1, nr. 21), i direktiv 2014/65/EU

149)

»rapport«:

med henblik på ottende del en rapport som omhandlet i artikel 4 og 5 i Europa-Parla-

mentets og Rådets direktiv 2004/109/EF (*9).

L 107 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

(*8) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsolide-

rede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, om ændring af Europa-Parlamen-

tets og Rådets direktiv 2006/43/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF

(EUT L 182 af 29.6.2013, s. 19)."

(*9) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af

gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til han-

del på et reguleret marked, og om ændring af direktiv 2001/34/EF (EUT L 390 af 31.12.2004, s. 38).«"

b) Følgende stykke tilføjes:

»4. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som angiver de omstændigheder,

hvorunder betingelserne i stk. 1, nr. 39), er opfyldt.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den

28. juni 2020.

Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i første afsnit

omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning

(EU) nr. 1093/2010.«

3) Artikel 6 ændres således:

a) Stk. 1 affattes således:

»1. Institutterne overholder bestemmelserne i anden, tredje, fjerde og syvende del, del syv A, og ottende

del i nærværende forordning samt i kapitel 2 i forordning (EU) 2017/2402 på individuelt niveau, bortset

fra nærværende forordnings artikel 430, stk. 1, litra d).«

b) Følgende stykke indsættes:

»1a. Uanset denne artikels stk. 1 skal kun institutter udpeget som afviklingsenheder, som også er G-SII�½er,

eller som er en del af et G-SII, og som ikke har datterselskaber, overholde kravet i artikel 92a på

individuelt niveau.

Væsentlige datterselskaber af et tredjelands-G-SII skal overholde artikel 92b på individuelt niveau,

såfremt de opfylder alle følgende betingelser:

a) de er ikke afviklingsenheder

b) de har ikke datterselskaber

c) de er ikke datterselskaber af et moderinstitut i Unionen.«

c) Stk. 3, 4 og 5 affattes således:

»3. Et institut, der enten er et moderselskab eller et datterselskab, og et institut, der indgår i konsoliderin-

gen i henhold til artikel 18, er ikke forpligtet til at overholde de bestemmelser, der er fastsat i ottende del,

på individuelt niveau.

Uanset dette stykkes første afsnit skal de institutter, der er omhandlet i denne artikels stk. 1a, overholde

artikel 437a og artikel 447, litra h), på individuelt niveau.

L 107 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

4. Kreditinstitutter og investeringsselskaber, som er meddelt tilladelse til at levere de investeringsservices

og -aktiviteter, der er nævnt i afsnit A, nr. 3) og 6), i bilag I til direktiv 2014/65/EU overholder

bestemmelserne i nærværende forordnings sjette del og i artikel 430, stk. 1, litra d), på individuelt niveau.

Følgende institutter er ikke forpligtet til at overholde nærværende forordnings artikel 413, stk. 1, og

tilhørende indberetningskrav vedrørende likviditet fastsat i nærværende forordnings del syv A:

a) institutter, der også er meddelt tilladelse i henhold til artikel 14 i forordning (EU) nr. 648/2012

b) institutter, der også er meddelt tilladelse i henhold til artikel 16 og artikel 54, stk. 2, litra a), i

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014 (*10), forudsat at de ikke foretager nogen

væsentlige løbetidsændringer og

c) institutter, der er udpeget i henhold til artikel 54, stk. 2, litra b), i forordning (EU) nr. 909/2014,

forudsat at:

i) deres aktiviteter er begrænset til levering af bankmæssige tjenesteydelser, der er anført i afsnit C, litra

a)-e), i bilaget til nævnte forordning, til værdipapircentraler, der er meddelt tilladelse i henhold til artikel

16 i nævnte forordning og

ii) de ikke foretager nogen væsentlige løbetidsændringer.

Indtil Kommissionens rapport i henhold til artikel 508, stk. 3, foreligger, kan de kompetente myndigheder

fritage investeringsselskaber fra at overholde de bestemmelser, der er fastsat i sjette del og i artikel 430,

stk. 1, litra d), under hensyntagen til arten, omfanget og kompleksiteten af deres aktiviteter.

5. De investeringsselskaber, der er omhandlet i denne forordnings artikel 95, stk. 1, og artikel 96, stk. 1,

de institutter, for hvilke de kompetente myndigheder har gjort brug af undtagelsen i denne forordnings

artikel 7, stk. 1 eller 3, og de institutter, der også er meddelt tilladelse i henhold til artikel 14 i forordning

(EU) nr. 648/2012, er ikke forpligtet til at overholde bestemmelserne i syvende del og de tilhørende

indberetningskrav vedrørende gearingsgrad i del syv A på individuelt niveau.

(*10) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) Nr. 909/2014 af 23. juli 2014 om forbedring af

værdipapirafviklingen i Den Europæiske Union og om værdipapircentraler samt om ændring af direktiv

98/26/EF og 2014/65/EU samt forordning (EU) nr. 236/2012 (EUT L 257 af 28.8.2014, s. 1).«"

4) Artikel 8 ændres således:

a) Stk. 1, litra b), affattes således:

»b) Moderinstituttet på konsolideret niveau eller datterinstituttet på delkonsolideret niveau overvåger og

kontrollerer til enhver tid likviditetspositionerne i alle gruppens eller undergruppens institutter, som er

omfattet af undtagelsen, kontrollerer til enhver tid finansieringspositionerne i alle gruppens eller under-

gruppens institutter, såfremt der undtages fra kravet til net stable funding ratio (NSFR) som fastsat i sjette

del, afsnit IV, og sikrer, at alle disse institutter råder over tilstrækkelig likviditet og stabil finansiering,

såfremt der undtages fra NSFR-kravet som fastsat i sjette del, afsnit IV«.

b) Stk. 3, litra b) og c), affattes således:

»b) fordelingen og placeringen af og ejerforholdet til de krævede likvide aktiver, som den enkelte

likviditetsundergruppe skal besidde, såfremt der undtages fra kravet til likviditetsdækningsgrad (LCR)

L 107 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

som defineret i den delegerede retsakt som omhandlet i artikel 460, stk. 1, og fordelingen og placeringen

af tilgængelig stabil finansiering i den pågældende likviditetsundergruppe, såfremt der undtages fra

NSFR-kravet som fastsat i sjette del, afsnit IV

c) fastsættelsen af mindstebeholdningerne af likvide aktiver, som skal besiddes af de institutter, der

undtages fra LCR-kravet som defineret i den delegerede retsakt som omhandlet i artikel 460, stk. 1,

og fastsættelsen af mindstebeholdningerne af tilgængelig stabil finansiering, som skal besiddes af de

institutter, der undtages fra NSFR-kravet som fastsat i sjette del, afsnit IV«.

c) Følgende stykke tilføjes:

»6. Undlader en kompetent myndighed i overensstemmelse med denne artikel helt eller delvis at anvende

sjette del på et institut, kan den også undlade at anvende de tilhørende indberetningskrav vedrørende

likviditet efter artikel 430, stk. 1, litra d), på dette institut.«

5) Artikel 10, stk. 1, første afsnit, indledningen, affattes således:

»1. De kompetente myndigheder kan i overensstemmelse med national lovgivning helt eller delvis undta-

ge et eller flere institutter, der er beliggende i samme medlemsstat, og som er fast tilknyttet et centralt

organ, der kontrollerer dem, og som er etableret i samme medlemsstat, fra kravene i denne forordnings

anden til ottende del og i kapitel 2 i forordning (EU) 2017/2402, hvis følgende betingelser er opfyldt:«.

6) Artikel 11 ændres som følger:

a) Stk. 1 og 2 affattes således:

»1. Moderinstitutter i en medlemsstat opfylder i det omfang og på den måde, der er fastsat i artikel

18, kravene i anden, tredje, fjerde og syvende del og del syv A på grundlag af deres konsoliderede

situation, bortset fra artikel 430, stk. 1, litra d). Moderselskaber og deres datterselskaber, der er omfattet

af denne forordning, etablerer en passende organisatorisk struktur og egnede interne kontrolordninger for

at sikre, at de data, der er nødvendige til konsolidering, behandles og fremsendes på behørig vis. De sikrer

navnlig, at de datterselskaber, der ikke er omfattet af denne forordning, indfører ordninger, processer og

mekanismer med henblik på korrekt konsolidering.

2. For at sikre, at kravene i denne forordning anvendes på konsolideret niveau, finder udtrykkene »insti-

tut«, »moderinstitut i en medlemsstat«, »moderinstitut i Unionen« og »moderselskab« alt efter tilfældet

også anvendelse på:

a) et finansielt holdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab, som er godkendt i henhold til

artikel 21a i direktiv 2013/36/EU

b) et udpeget institut, der kontrolleres af et finansielt moderholdingselskab eller et blandet finansielt

moderholdingselskab, såfremt et sådant moderselskab ikke kræver godkendelse i henhold til artikel 21a,

stk. 4, i direktiv 2013/36/EU

c) et finansielt holdingselskab, blandet finansielt holdingselskab eller institut, der er udpeget i henhold til

artikel 21a, stk. 6, litra d), i direktiv 2013/36/EU.

Den konsoliderede situation for et selskab, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit, litra b), er den

konsoliderede situation for det finansielle moderholdingselskab eller det blandede finansielle moderhol-

dingselskab, der ikke kræver godkendelse i henhold til artikel 21a, stk. 4, i direktiv 2013/36/EU. Den

konsoliderede situation for et selskab, der er omhandlet i nærværende stykkes første afsnit, litra c), er den

L 107 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

konsoliderede situation for dets finansielle moderholdingselskab eller blandede finansielle moderholding-

selskab.«

b) Stk. 3 udgår.

c) Der indsættes følgende stykke:

»3a. Uanset denne artikels stk. 1 skal kun moderinstitutter udpeget som afviklingsenheder, som også er

G-SII�½er eller en del af et G-SII eller et tredjelands-G-SII, overholde denne forordnings artikel 92a på

konsolideret niveau i det omfang og på den måde, der er fastsat i denne forordnings artikel 18.

Kun moderselskaber i Unionen, der er væsentlige datterselskaber af tredjelands-G-SII�½er og ikke er afvik-

lingsenheder, skal overholde nærværende forordnings artikel 92b på konsolideret niveau i det omfang

og på den måde, der er fastsat i nærværende forordnings artikel 18. Finder artikel 21b, stk. 2, i direktiv

2013/36/EU anvendelse, overholder de to mellemliggende moderselskaber i Unionen, der i fællesskab er

udpeget som et væsentligt datterselskab, hver især artikel 92b i nærværende forordning på grundlag af

deres konsoliderede situation.«

d) Stk. 4 og 5 affattes således:

»4. Moderinstitutter i Unionen overholder nærværende forordnings sjette del og artikel 430, stk. 1, litra

d), på grundlag af deres konsoliderede situation, såfremt koncernen omfatter et eller flere kreditinstitutter

eller investeringsselskaber, som er meddelt tilladelse til at levere de investeringsservices og -aktiviteter,

der er nævnt i afsnit A, nr. 3) og 6), i bilag I til direktiv 2014/65/EU. Indtil Kommissionens rapport

i henhold til nærværende forordnings artikel 508, stk. 2, foreligger, og hvis koncernen kun omfatter

investeringsselskaber, kan de kompetente myndigheder fritage moderinstitutter i Unionen fra nærværende

forordnings sjette del og artikel 430, stk. 1, litra d), på konsolideret niveau under hensyntagen til arten,

omfanget og kompleksiteten af investeringsselskabets aktiviteter.

Er der indrømmet en undtagelse i henhold til artikel 8, stk. 1-5, overholder institutterne og efter om-

stændighederne de finansielle holdingselskaber eller blandede finansielle holdingselskaber, som er del

af en likviditetsundergruppe, sjette del og artikel 430, stk. 1, litra d), på konsolideret niveau eller på

delkonsolideret niveau for likviditetsundergruppen.

5. Finder denne forordnings artikel 10 anvendelse, opfylder det i nævnte artikel omtalte centrale organ

kravene i denne forordnings anden til ottende del og kapitel 2 i forordning (EU) 2017/2402 på grundlag af

den konsoliderede situation for det centrale organ og dets tilknyttede institutter som helhed.

6. Ud over kravene fastsat i denne artikels stk. 1-5 og med forbehold af andre bestemmelser i denne

forordning og direktiv 2013/36/EU kan de kompetente myndigheder, hvis det i tilsynsøjemed er berettiget

på grund af særlige risikomæssige forhold eller et instituts særlige kapitalstruktur, eller når en medlems-

stat vedtager national lovgivning, der kræver strukturel adskillelse inden for en bankkoncern, kræve, at

et institut opfylder forpligtelserne i anden til ottende del i denne forordning og i afsnit VII i direktiv

2013/36/EU på delkonsolideret niveau.

Anvendelse af den i første afsnit omhandlede fremgangsmåde berører ikke det effektive tilsyn på konsoli-

deret niveau og må hverken få uforholdsmæssige negative virkninger for det finansielle system eller dele

heraf i andre medlemsstater eller i Unionen som helhed og ej heller udgøre eller skabe en hindring for det

indre markeds funktion.«

7) Artikel 12 udgår.

L 107 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

8) Følgende artikel indsættes:

»Artikel 12a

Konsolideret beregning for G-SII�½er med flere afviklingsenheder

Hvis mindst to G-SII-enheder, der tilhører det samme G-SII, er afviklingsenheder, beregner dette G-SII�½s

moderinstitut i Unionen værdien af kapitalgrundlaget og de nedskrivningsrelevante passiver, jf. denne

forordnings artikel 92a, stk. 1, litra a). Denne beregning foretages på grundlag af EU-moderinstituttets

konsoliderede situation, som om det var G-SII�½ets eneste afviklingsenhed.

Hvis den værdi, der beregnes i henhold til denne artikels første afsnit, er lavere end summen af værdierne

af kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver, jf. denne forordnings artikel 92a, stk. 1, litra a),

for alle afviklingsenheder, der tilhører dette G-SII, handler afviklingsmyndighederne i overensstemmelse

med artikel 45d, stk. 3, og artikel 45h, stk. 2, i direktiv 2014/59/EU.

Hvis den værdi, der beregnes i henhold til denne artikels første afsnit, er højere end summen af værdierne

af kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver, jf. denne forordnings artikel 92a, stk. 1, litra a), for

alle afviklingsenheder, der tilhører dette G-SII, kan afviklingsmyndighederne handle i overensstemmelse

med artikel 45d, stk. 3, og artikel 45h, stk. 2, i direktiv 2014/59/EU.«

9) Artikel 13 og 14 affattes således:

»Artikel 13

Anvendelse af oplysningskravene på konsolideret niveau

1. Moderinstitutter i Unionen overholder ottende del på grundlag af deres konsoliderede situation.

Store datterselskaber af moderinstitutter i Unionen offentliggør oplysningerne i artikel 437, 438, 440, 442,

450, 451, 451a og 453 på individuelt niveau eller, hvis det er relevant i henhold til denne forordning og

direktiv 2013/36/EU, på delkonsolideret niveau.

2. Institutter, der er udpeget som afviklingsenheder, og som er G-SII�½er, eller som er en del af et G-SII,

overholder artikel 437a og artikel 447, litra h), på grundlag af deres afviklingskoncerns konsoliderede

situation.

3. Stk. 1, første afsnit, finder hverken anvendelse på moderinstitutter i Unionen, finansielle moderhol-

dingselskaber i Unionen, blandede finansielle moderholdingselskaber i Unionen eller afviklingsenheder,

hvis de er omfattet af tilsvarende oplysninger, som et moderselskab etableret i et tredjeland har givet på

konsolideret niveau.

Stk. 1, andet afsnit, finder ikke anvendelse på datterselskaber af moderselskaber, der er etableret i et

tredjeland, hvis disse datterselskaber anses for store datterselskaber.

4. Finder artikel 10 anvendelse, overholder det i nævnte artikel omtalte centrale organ ottende del på

grundlag af det centrale organs konsoliderede situation. Artikel 18, stk. 1, finder anvendelse på det

centrale organ, og de tilknyttede institutter betragtes som datterselskaber af det centrale organ.

Artikel 14

Anvendelse af kravene i artikel 5 i forordning (EU) 2017/2402 på konsolideret niveau

L 107 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

1. Moderselskaber og deres datterselskaber, der er omfattet af denne forordning, skal kræves at opfylde

de i artikel 5 i forordning (EU) 2017/2402 fastsatte krav på konsolideret eller delkonsolideret niveau for

at sikre, at de ordninger, processer og mekanismer, som kræves i disse bestemmelser, er ensartede og

velintegrerede, og at alle relevante data og oplysninger med henblik på tilsyn kan fremlægges. De sikrer

navnlig, at de datterselskaber, der ikke er omfattet af denne forordning, indfører ordninger, processer og

mekanismer med henblik på overholdelse af disse bestemmelser.

2. Institutter anvender en supplerende risikovægt i overensstemmelse med nærværende forordnings artikel

270a, når nærværende forordnings artikel 92 anvendes på konsolideret eller delkonsolideret niveau, hvis

bestemmelserne i artikel 5 i forordning (EU) 2017/2402 overtrædes af en enhed, der er etableret i et

tredjeland, og som indgår i konsolideringen i overensstemmelse med nærværende forordnings artikel 18,

såfremt overtrædelsen er væsentlig i forhold til koncernens generelle risikoprofil.«

10) Artikel 15, stk. 1, første afsnit, indledningen, affattes således:

»1. Den konsoliderende tilsynsmyndighed kan i enkelttilfælde undlade at anvende tredje del, de tilhøren-

de indberetningskrav i del syv A i denne forordning og afsnit VII, kapitel 4, i direktiv 2013/36/EU,

bortset fra denne forordnings artikel 430, stk. 1, litra d), på konsolideret niveau, såfremt følgende

betingelser er opfyldt:«.

11) Artikel 16 affattes således:

»Artikel 16

Undtagelse fra anvendelsen af gearingsgradkravene på konsolideret niveau for koncerner af inve-

steringsselskaber

Hvis alle enhederne i en koncern af investeringsselskaber, herunder moderenheden, er investeringsselska-

ber, der er undtaget fra anvendelsen af kravene i syvende del på individuelt niveau i overensstemmelse

med artikel 6, stk. 5, kan moderinvesteringsselskabet vælge ikke at anvende kravene i syvende del og de

tilhørende indberetningskrav vedrørende gearingsgrad i del syv A på konsolideret niveau.«

12) Artikel 18 affattes således:

»Artikel 18

Konsolideringsmetoder

1. De institutter, finansielle holdingselskaber og blandede finansielle holdingselskaber, som skal opfylde

kravene i afdeling 1 i dette kapitel på grundlag af deres konsoliderede situation, foretager fuld konsolide-

ring af alle institutter og finansieringsinstitutter, som er deres datterselskaber. Denne artikels stk. 3-6 og

stk. 9 finder ikke anvendelse, når sjette del og artikel 430, stk. 1, litra d), finder anvendelse på grundlag af

et instituts, et finansielt holdingselskabs eller et blandet finansielt holdingselskabs konsoliderede situation

eller på grundlag af en likviditetsundergruppes delkonsoliderede situation, jf. artikel 8 og 10.

Institutter, der skal opfylde kravene i artikel 92a eller 92b på konsolideret niveau, foretager med henblik

på artikel 11, stk. 3a, fuld konsolidering af alle institutter og finansieringsinstitutter, som er deres datter-

selskaber i de relevante afviklingskoncerner.

2. Accessoriske servicevirksomheder medtages i konsolideringen i de tilfælde og efter de metoder, der er

foreskrevet i nærværende artikel.

L 107 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

3. Såfremt der mellem virksomheder består en forbindelse som omhandlet i artikel 22, stk. 7, i direktiv

2013/34/EU, træffer de kompetente myndigheder afgørelse om, hvordan konsolideringen skal foretages.

4. Den konsoliderende tilsynsmyndighed stiller krav om pro rata-konsolidering i forhold til kapitalandelen

i institutter og finansieringsinstitutter, der forvaltes af en virksomhed, som indgår i konsolideringen,

sammen med en eller flere virksomheder, der ikke indgår i konsolideringen, når disse virksomheders

ansvar er begrænset til den kapitalandel, som de besidder.

5. I tilfælde af andre kapitalinteresser eller andre former for kapitaltilknytning end de i stk. 1 og 4 nævnte

bestemmer de kompetente myndigheder, om og hvordan der foretages konsolidering. De kan navnlig

tillade eller foreskrive brug af den indre værdis metode. Denne metode er dog ikke ensbetydende med, at

de pågældende virksomheder omfattes af tilsyn på konsolideret niveau.

6. De kompetente myndigheder bestemmer, om og hvordan der foretages konsolidering i følgende tilfæl-

de:

a) når et institut efter de kompetente myndigheders opfattelse udøver betydelig indflydelse på et eller flere

institutter eller finansieringsinstitutter, men ikke besidder kapitalinteresser eller har anden kapitaltilknyt-

ning til de pågældende institutter, og

b) når to eller flere institutter eller finansieringsinstitutter er underlagt fælles ledelse, uden at dette er

fastlagt i en aftale eller i vedtægtsbestemmelser.

De kompetente myndigheder kan navnlig tillade eller foreskrive anvendelse af den metode, der er fastsat i

artikel 22, stk. 7, 8 og 9, i direktiv 2013/34/EU. Anvendelsen af denne metode er dog ikke ensbetydende

med, at de pågældende virksomheder omfattes af det konsoliderede tilsyn.

7. Hvis et institut har et datterselskab, som er en anden virksomhed end et institut, et finansieringsinstitut

eller en accessorisk servicevirksomhed, eller har kapitalinteresser i en sådan virksomhed, anvender den

for dette datterselskab eller disse kapitalinteresser den indre værdis metode. Denne metode er dog ikke

ensbetydende med, at de pågældende virksomheder omfattes af det tilsyn på konsolideret niveau.

Uanset første afsnit kan de kompetente myndigheder tillade eller kræve, at institutter anvender en anden

metode for sådanne datterselskaber eller kapitalinteresser, herunder den metode, der kræves i henhold til

de gældende regnskabsregler, forudsat at:

a) instituttet ikke allerede anvender den indre værdis metode den 28. december 2020

b) det vil være en uforholdsmæssig stor byrde at anvende den indre værdis metode, eller den indre værdis

metode ikke i tilstrækkelig grad afspejler de risici, som den i første afsnit omhandlede virksomhed udgør

for instituttet, og

c) den anvendte metode ikke fører til fuld konsolidering eller pro rata-konsolidering af denne virksomhed.

8. De kompetente myndigheder kan kræve fuld konsolidering eller pro rata-konsolidering af et datter-

selskab eller en virksomhed, hvori et institut har kapitalinteresser, når dette datterselskab eller denne

virksomhed ikke er et institut, et finansieringsinstitut eller en accessorisk servicevirksomhed, såfremt alle

følgende betingelser er opfyldt:

a) Virksomheden er ikke et forsikringsselskab, et tredjelandsforsikringsselskab, et genforsikringsselskab,

et tredjelandsgenforsikringsselskab, et forsikringsholdingselskab eller en virksomhed, som ikke er omfat-

tet af direktiv 2009/138/EF, jf. artikel 4 i nævnte direktiv.

L 107 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

b) Der er en betydelig risiko for, at instituttet beslutter at yde finansiel støtte til denne virksomhed i

stresssituationer, i mangel af eller ud over eventuelle kontraktlige forpligtelser til at yde en sådan støtte.

9. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere de betingelser,

hvorefter konsolideringen foretages i de tilfælde, der er omhandlet i stk. 3-6 og stk. 8.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den

31. december 2020.

Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i første afsnit

omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning

(EU) nr. 1093/2010.«

13) Artikel 22 affattes således:

»Artikel 22

Delkonsolidering i forbindelse med enheder i tredjelande

1. Institutter, der er datterselskaber, anvender bestemmelserne i artikel 89, 90 og 91 samt tredje, fjerde

og syvende del og de tilhørende indberetningskrav i del syv A på grundlag af deres delkonsoliderede

situation, hvis disse institutter har et institut eller et finansieringsinstitut som datterselskab i et tredjeland

eller har kapitalinteresser i en sådan virksomhed.

2. Uanset nærværende artikels stk. 1 kan institutter, der er datterselskaber, vælge ikke at anvende bestem-

melserne i artikel 89, 90 og 91 samt tredje, fjerde og syvende del og de tilhørende indberetningskrav i

del syv A på grundlag af deres delkonsoliderede situation, hvis de samlede aktiver og ikkebalanceførte

poster tilhørende deres datterselskaber og kapitalinteresser i tredjelande udgør mindre end 10 % af

datterselskabets samlede aktiver og ikkebalanceførte poster.«

14) Titlen på anden del affattes således:

»KAPITALGRUNDLAG OG NEDSKRIVNINGSRELEVANTE PASSIVER«.

15) Artikel 26, stk. 3, affattes således:

»3. De kompetente myndigheder vurderer, hvorvidt udstedelser af kapitalinstrumenter opfylder kriterierne

i artikel 28 eller artikel 29, alt efter hvad der er relevant. Institutterne må kun klassificere udstedelser

af kapitalinstrumenter som egentlige kernekapitalinstrumenter, når der er givet tilladelse hertil af de

kompetente myndigheder.

Uanset første afsnit kan institutterne klassificere efterfølgende udstedelser af en form for egentlige

kernekapitalinstrumenter, for hvilke de allerede har modtaget denne tilladelse, som egentlige kernekapita-

linstrumenter, hvis begge følgende betingelser er opfyldt:

a) de bestemmelser, der regulerer disse efterfølgende udstedelser, er i det væsentlige de samme som de

bestemmelser, der regulerer de udstedelser, for hvilke institutterne allerede har modtaget tilladelse

b) institutterne har meddelt disse efterfølgende udstedelser til de kompetente myndigheder i tilstrækkelig

god tid inden deres klassificering som egentlige kernekapitalinstrumenter.

De kompetente myndigheder hører EBA, inden der gives tilladelse til nye former for kapitalinstrumenter,

der skal klassificeres som egentlige kernekapitalinstrumenter. De kompetente myndigheder tager behørigt

hensyn til EBA�½s udtalelse og, hvis de beslutter at afvige fra den, skal de henvende sig til EBA senest

L 107 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

tre måneder efter datoen for modtagelsen af EBA�½s udtalelse med begrundelsen for at afvige fra den

relevante udtalelse. Dette afsnit finder ikke anvendelse på de kapitalinstrumenter, der er omhandlet i

artikel 31.

EBA opstiller, ajourfører og offentliggør på grundlag af oplysninger indsamlet hos de kompetente myn-

digheder en liste over alle de former for kapitalinstrumenter i hver medlemsstat, der kvalificerer som

egentlige kernekapitalinstrumenter. I overensstemmelse med artikel 35 i forordning (EU) nr. 1093/2010

kan EBA indsamle alle de oplysninger i forbindelse med egentlige kernekapitalinstrumenter, som den

anser for nødvendige for at fastslå, at kriterierne i artikel 28 eller efter omstændighederne artikel 29 i

nærværende forordning i forbindelse med vedligeholdelse og ajourføring af den i dette afsnit omhandlede

liste er overholdt.

EBA kan efter kontrollen i artikel 80, og hvis der foreligger tilstrækkelige beviser på, at de relevante

kapitalinstrumenter ikke opfylder eller er ophørt med at opfylde kriterierne i artikel 28 eller efter omstæn-

dighederne artikel 29, beslutte ikke at tilføje disse instrumenter på den i fjerde afsnit omhandlede liste

eller lade dem udgå af denne liste. EBA bekendtgør dette og henviser også til den relevante kompetente

myndigheds holdning til sagen. Dette afsnit finder ikke anvendelse på de kapitalinstrumenter, der er

omhandlet i artikel 31.«

16) Artikel 28 ændres således:

a) Stk. 1 ændres således:

i) Litra b) affattes således:

»b) instrumenterne er fuldt indbetalt, og erhvervelsen af ejendomsretten til disse instrumenter er ikke

direkte eller indirekte finansieret af instituttet.«

ii) Følgende afsnit tilføjes:

»Kun den del af et kapitalinstrument, der er fuldt indbetalt, kan med henblik på litra b) i første afsnit

betragtes som et kernekapitalinstrument.«

b) I stk. 3 tilføjes følgende afsnit:

»Den betingelse, der er fastsat i stk. 1, første afsnit, litra h), nr. v), anses for at være opfyldt, uanset om

et datterselskab er omfattet af en aftale om overførsel af overskud og tab med sit moderselskab, ifølge

hvilken datterselskabet er forpligtet til efter udarbejdelsen af sit årsregnskab at overføre sit årsresultat til

moderselskabet, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:

a) moderselskabet ejer 90 % eller mere af stemmerettighederne og kapitalen i datterselskabet

b) moderselskabet og datterselskabet er beliggende i samme medlemsstat

c) aftalen blev indgået med lovlige skattemæssige formål

d) ved udarbejdelsen af årsregnskabet kan datterselskabet efter eget valg mindske udlodningsbeløbet ved

at henlægge en del af eller hele sit overskud til sine egne reserver eller midler til dækning af generelle

kreditinstitutrisici, inden det foretager betalinger til sit moderselskab

e) moderselskabet er i henhold til aftalen forpligtet til fuldt ud at kompensere datterselskabet for alle

datterselskabets tab

L 107 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

f) aftalen er omfattet af en opsigelsesfrist, ifølge hvilken aftalen kun kan bringes til ophør ved udgangen

af et regnskabsår med virkning tidligst fra begyndelsen af det følgende regnskabsår, idet moderselskabet

fortsat er forpligtet til fuldt ud at kompensere datterselskabet for alle tab, der opstår i løbet af indeværende

regnskabsår.

Når et institut har indgået en aftale om overførsel af overskud og tab, underretter den uden unødig

forsinkelse den kompetente myndighed herom og giver den kompetente myndighed en kopi af aftalen. In-

stituttet underretter desuden uden forsinkelse den kompetente myndighed om eventuelle ændringer af

aftalen om overførsel af overskud og tab og om ophør af aftalen. Et institut må ikke indgå mere end én

aftale om overførsel af overskud og tab.«

17) Artikel 33, stk. 1, litra c), affattes således:

»c) gevinster og tab, der skyldes ændringer i instituttets egen kreditrisiko, værdiansat til dagsværdi i

forbindelse med instituttets afledte finansielle forpligtelser.«

18) Artikel 36 ændres således:

a) Stk. 1 ændres således:

i) Litra b) affattes således:

»b) immaterielle aktiver med undtagelse af forsigtigt værdiansatte softwareaktiver, hvis værdi ikke påvir-

kes negativt af instituttets afvikling, insolvens eller likvidation«.

ii) Følgende litra tilføjes:

»n) for så vidt angår et minimumsværditilsagn, jf. artikel 132c, stk. 2, ethvert beløb, der fremkommer,

hvis den aktuelle markedsværdi af de andele eller aktier i CIU�½er, der er omfattet af minimumsværditil-

sagnet, er lavere end nutidsværdien af minimumsværditilsagnet, og for hvilket instituttet ikke allerede har

indregnet en reduktion af egentlige kernekapitalposter.«

b) Følgende stykke tilføjes:

»4. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere

reglerne for anvendelse af de fradrag, der er omhandlet i stk. 1, litra b), herunder væsentligheden af de

negative virkninger på værdien, som ikke giver anledning til tilsynsmæssige betænkeligheder.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den

28. juni 2020.

Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i første afsnit

omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning

(EU) nr. 1093/2010.«

19) I artikel 37 tilføjes følgende litra:

»c) Det beløb, som skal fratrækkes, reduceres med værdien af den regnskabsmæssige revaluering af

datterselskabernes immaterielle aktiver som følge af konsolideringen af datterselskaber, der henføres til

andre personer end de virksomheder, som indgår i konsolideringen efter bestemmelserne i første del,

afsnit II, kapitel 2.«

L 107 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

20) I artikel 39, stk. 2, første afsnit, affattes indledningen således:

»Udskudte skatteaktiver, som ikke afhænger af fremtidig rentabilitet, er begrænset til udskudte skatteakti-

ver, der er opstået inden den 23. november 2016, og som skyldes midlertidige forskelle, hvis alle følgende

betingelser er opfyldt:«

21) Artikel 45, litra a), nr. i) affattes således:

»i) Den korte positions forfaldstidspunkt er enten sammenfaldende med eller senere end forfaldstidspunk-

tet for den lange position, eller den korte positions restløbetid er mindst et år.«

22) Artikel 49 ændres således:

a) I stk. 2 tilføjes følgende afsnit:

»Dette stykke finder ikke anvendelse ved beregning af kapitalgrundlaget med henblik på kravene fastsat i

artikel 92a og 92b, som beregnes i overensstemmelse med den fradragsramme, der er fastsat i artikel 72e,

stk. 4.«

b) Stk. 3 ændres således:

i) Litra a), nr. iv), sidste punktum, affattes således:

»Den konsoliderede balance eller den udvidede aggregerede beregning indberettes til de kompetente

myndigheder med den hyppighed, der er fastsat i de gennemførelsesmæssige tekniske standarder, der er

omhandlet i artikel 430, stk. 7.«

ii) Litra a), nr. v), første punktum, affattes således:

»v) De institutter, der indgår i en institutsikringsordning, opfylder sammen på konsolideret eller udvidet

aggregeret niveau de krav, der er fastsat i artikel 92, og foretager indberetning af opfyldelsen af disse krav

i henhold til artikel 430.«

23) Artikel 52, stk. 1, ændres således:

a) Litra a) affattes således:

»a) Instrumenterne er udstedt direkte af et institut og fuldt indbetalt.«

b) I litra b) affattes indledningen således:

»b) Ingen af følgende ejer instrumenterne:«

c) Litra c) affattes således:

»c) Erhvervelsen af ejendomsretten til instrumenterne er ikke direkte eller indirekte finansieret af institut-

tet.«

d) Litra h) affattes således:

»h) Hvis instrumenterne indeholder en eller flere optioner på førtidig indfrielse, herunder call-optioner,

kan optionerne kun udnyttes efter udstederens eget valg.«

L 107 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

e) Litra j) affattes således:

»j) De bestemmelser, som regulerer instrumenterne, angiver ikke eksplicit eller implicit, at instrumenter-

ne, efter omstændighederne, bliver førtidsindfriet, indfriet ved udløb eller genkøbt af instituttet i andre

tilfælde end i forbindelse med instituttets insolvens eller likvidation, og instituttet tilkendegiver ikke dette

på anden måde.«

f) Litra p) affattes således:

»p) Hvis udstederen er etableret i et tredjeland og er udpeget i henhold til artikel 12 i direktiv 2014/59/EU

som en del af en afviklingskoncern, hvis afviklingsenhed er etableret i Unionen, eller hvis udstederen

er etableret i en medlemsstat, skal instrumenternes hovedstol i henhold til den lov eller de kontraktlige

bestemmelser, som regulerer instrumenterne, efter afviklingsmyndighedens afgørelse om at udøve ned-

skrivnings- og konverteringsbeføjelserne omhandlet i artikel 59 i nævnte direktiv nedskrives permanent,

eller instrumenterne skal konverteres til egentlige kernekapitalinstrumenter;

hvis udstederen er etableret i et tredjeland og ikke er udpeget i henhold til artikel 12 i direktiv

2014/59/EU som en del af en afviklingskoncern, hvis afviklingsenhed er etableret i Unionen, skal

instrumenternes hovedstol i henhold til den lov eller de kontraktlige bestemmelser, som regulerer instru-

menterne, efter den relevante tredjelandsmyndigheds afgørelse nedskrives permanent eller konverteres til

egentlige kernekapitalinstrumenter.«

g) Følgende litraer tilføjes:

»q) Hvis udstederen er etableret i et tredjeland og er udpeget i henhold til artikel 12 i direktiv 2014/59/EU

som en del af en afviklingskoncern, hvis afviklingsenhed er etableret i Unionen, eller hvis udstederen

er etableret i en medlemsstat, må instrumenterne kun udstedes i henhold til eller på anden måde være

omfattet af et tredjelands lovgivning, såfremt udøvelsen af nedskrivnings- og konverteringsbeføjelserne,

jf. artikel 59 i nævnte direktiv, i henhold til dette tredjelands lovgivning er effektiv og kan håndhæves

på grundlag af lovbestemmelser eller juridisk bindende kontraktlige bestemmelser, der anerkender afvik-

lings- eller andre nedskrivnings- eller konverteringshandlinger.

r) Instrumenterne er ikke omfattet af modregnings- eller nettingaftaler, der ville underminere deres

tabsabsorberingskapacitet.«

h) Følgende afsnit tilføjes:

»Kun den del af et kapitalinstrument, der er fuldt indbetalt, kan med henblik på første afsnit, litra a),

betragtes som et hybridt kernekapitalinstrument.«

24) I artikel 54, stk. 1, tilføjes følgende litra:

»e) Hvis hybride kernekapitalinstrumenter er udstedt af et datterselskab etableret i et tredjeland, bereg-

nes udløseren på 5,125 % eller derover omhandlet i litra a) i overensstemmelse med det pågældende

tredjelands nationale ret eller de kontraktlige bestemmelser, som regulerer instrumenterne, forudsat at den

kompetente myndighed efter høring af EBA finder det godtgjort, at disse bestemmelser mindst svarer til

de krav, der er fastsat i denne artikel.«

25) Artikel 59, litra a), nr. i), affattes således:

L 107 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

»i) Den korte positions forfaldstidspunkt er enten sammenfaldende med eller senere end forfaldstidspunk-

tet for den lange position, eller den korte positions restløbetid er mindst et år.«

26) Artikel 62, litra a), affattes således:

»a) kapitalinstrumenter, når betingelserne i artikel 63 er opfyldt, og i det omfang, der er anført i artikel

64«.

27) Artikel 63 ændres således:

a) Indledningen affattes således:

»Kapitalinstrumenterne betragtes som supplerende kapitalinstrumenter, hvis følgende betingelser er op-

fyldt:«.

b) Litra a) affattes således:

»a) Instrumenterne er udstedt direkte af et institut og fuldt indbetalt.«

c) I litra b) affattes indledningen således:

»b) Ingen af følgende ejer instrumenterne:«

d) Litra c) og d) affattes således:

»c) Erhvervelsen af ejendomsretten til instrumenterne er ikke direkte eller indirekte finansieret af institut-

tet.

d) Fordringen på instrumenternes hovedstol i henhold til de bestemmelser, som regulerer instrumenterne,

er efterstillet alle fordringer fra nedskrivningsrelevante passivinstrumenter.«

e) I litra e) affattes indledningen således:

»e) Ingen af følgende har stillet sikkerhed for instrumenterne eller underlagt dem en garanti, som

forbedrer fordringens rangorden:«

f) Litra f)-n) affattes således:

»f) Instrumenterne er ikke omfattet af ordninger, som på anden måde forbedrer fordringens rangorden.

g) Instrumenterne har en oprindelig løbetid på mindst fem år.

h) De bestemmelser, der regulerer instrumenterne, indeholder ikke et incitament til, at instituttet hen-

holdsvis indfrier eller tilbagebetaler deres hovedstol, før de udløber.

i) Hvis instrumenterne indeholder en eller flere optioner på førtidig indfrielse, herunder call-optioner, kan

optionerne kun udnyttes efter udstederens eget valg.

j) Instrumenterne kan kun opkræves, indfries, tilbagebetales eller genkøbes før udløb, når betingelserne i

artikel 77 er opfyldt, og først fem år efter udstedelsesdatoen, undtagen i de tilfælde, hvor betingelserne i

artikel 78, stk. 4, er opfyldt.

L 107 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

k) De bestemmelser, som regulerer instrumenterne, angiver ikke eksplicit eller implicit, at instrumenterne

bliver opkrævet, indfriet, tilbagebetalt eller genkøbt før udløb af instituttet i andre tilfælde end i forbindel-

se med instituttets insolvens eller likvidation, og instituttet tilkendegiver ikke dette på anden måde.

l) De bestemmelser, som regulerer instrumenterne, giver ikke indehaveren ret til at fremskynde de

planlagte betalinger af renter og afdrag, undtagen i tilfælde af instituttets insolvens eller likvidation.

m) Størrelsen af de forfaldne renter eller udbytter af instrumenterne vil ikke blive ændret på baggrund af

kreditsituationen for instituttet eller dets moderselskab.

n) Hvis udstederen er etableret i et tredjeland og er udpeget i henhold til artikel 12 i direktiv 2014/59/EU