L 106 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 106 Bilag 1
Offentligt

Lovforslag nr.

L 00

Folketinget 2022-23 (2. samling)

Fremsat den 12. april 2023 af erhvervsministeren (Morten Bødskov)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om erhvervsfremme samt ændring af lov om dansk

turisme

(Regulering af det nationale standardiseringsorgan i Danmark og udpegninger til Det Nationale Turismeforum og Dansk

Turismes Advisory Board)

§1

I lov nr. 1518 af december 2018 om erhvervsfremme, som

ændret ved lov nr. 796 af 9. juni 2020, § 2 i lov nr. 782 af

4. maj 2021, § 2 i lov nr. 2381 af 14. december 2021 og §

21 i lov nr. 2601 af 28. december 2021, foretages følgende

ændringer:

Efter kapitel 7 indsættes:

»Kapitel 8

Det nationale standardiseringsorgan

§ 16.

Erhvervsministeren udpeger det eller de organer, der

skal udgøre det nationale standardiseringsorgan efter Euro-

pa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1025/2012 af

25. oktober 2012 om europæisk standardisering.

Stk. 2.

Erhvervsministeren underretter Kommissionen om

hvilken organisation eller hvilke organisationer, der er udpe-

get som det nationale standardiseringsorgan i Danmark.

Stk. 3.

Øvrige juridiske organer, som ikke er udpeget som

det nationale standardiseringsorgan, men som afledes eller

opnår aktiviteter eller ydelser efter Forordningen, omfattes

af lovens §§ 18, 19 og 20.

Stk. 4.

Det nationale standardiseringsorgans virksomhed

omfattes ikke i kraft af denne lov af forvaltningsloven eller

lov om offentlighed i forvaltningen.

§ 17.

For det organ, der er udpeget som det nationale stan-

dardiseringsorgan, skal bestyrelsen bestå af 6 medlemmer,

som udpeges af erhvervsministeren. Der kan udpeges op til

3 medarbejderrepræsentanter.

Stk. 2.

Af de i stk. 1 nævnte medlemmer udpeges ét

medlem efter indstilling fra Dansk Industri, ét medlem efter

indstilling fra Dansk Erhverv, ét medlem efter indstilling fra

Forbrugerrådet Tænk og ét medlem efter indstilling fra det

nationale standardiseringsorgan. Medlemmet, der indstilles

af det nationale standardiseringsorgan, skal være uafhængigt

af denne.

Stk. 3.

Bestyrelsen skal sammensættes således, at den har

et væsentligt og relevant erfaringsgrundlag og kendskab til

bl.a. erhvervsforhold og standardisering. De udpegede med-

lemmer skal være i en ledelsesstilling med ledelsesansvar

eller have væsentlig og relevant erfaring med ledelse.

Stk. 4.

Bestyrelsesmedlemmerne udpeges for en periode

på op til 3 år. Erhvervsministeren kan genudpege et bestyrel-

sesmedlem op til 2 gange.

§ 18.

Erhvervsstyrelsen fører tilsyn med det nationale

standardiseringsorgan.

Stk. 2.

Såfremt det nationale standardiseringsorgan er un-

derlagt tilsyn efter anden lovgivning, finder reglerne herfor

fortsat anvendelse.

Stk. 3.

Det nationale standardiseringsorgan skal årligt rap-

portere til Erhvervsstyrelsen om varetagelsen af sine opga-

ver og følgeindtægter heraf.

Stk. 4.

Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om

den årlige rapportering til Erhvervsstyrelsen efter stk. 3.

§ 19.

Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler

om vederlag for direktionen i den organisation, der er udpe-

get som nationalt standardiseringsorgan, herunder regler om

en maksimal størrelse på det samlede vederlag til de enkelte

medlemmer i direktionen.

Stk. 2.

Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler

for tilsyn med det nationale standardiseringsorgan, herunder

regler om tilsyn med regnskab og revision, sparsommelig-

hed, samt regler om fællesomkostninger.

Stk. 3.

Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler

om, at der skal ske årlig rapportering til Erhvervsstyrelsen af

de forhold, der er nævnt i stk. 1 og 2.

CQ002527

Erhvervsmin.,

Erhvervsstyrelsen, j.nr. 2023-316

L 106 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

§ 20.

Erhvervsstyrelsen kan bestemme, at der skal foreta-

ges granskning af nærmere angivne forhold vedrørende det

organ, der varetager opgaven som det nationale standardise-

ringsorgan, og organer, der løser opgaver, som udskilles fra

det udpegede nationale standardiseringsorgan efter § 16, stk.

3, dets forvaltning eller årsrapporter. Ved iværksættelse af

granskning skal det nationale standardiseringsorgan afgive

de oplysninger til styrelsen, som styrelsen efterspørger.

Stk. 2.

Erhvervsstyrelsen kan udpege en eller flere per-

soner til at foretage granskning efter stk. 1. Udgifterne til

granskning godkendes og udredes foreløbigt af Erhvervssty-

relsen, men afholdes af det nationale standardiseringsorgan.

Stk. 3.

Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler for

granskningen, herunder om hel eller delvis offentliggørelse

af granskningens resultater.

§ 21.

Erhvervsministeren kan nedsætte et Advisory

Board, som har til formål at rådgive det nationale standar-

diseringsorgan.

Stk. 2.

Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler

om nedsættelsen af Advisory Boardet samt dettes funktion.«

§2

I lov om dansk turisme, jf. lovbekendtgørelse nr. 242 af

15. marts 2019, foretages følgende ændringer:

§ 4, stk. 1, 2. pkt.,

udgår: »en gang«.

§ 6, stk. 3, 2. pkt.,

udgår: »en gang«.

§3

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2024, jf. dog stk.

Stk. 2.

Lovens § 2 træder i kraft dagen efter bekendtgø-

relse i Lovtidende.

Stk. 3.

Den bestyrelse der er udpeget som det nationale

standardiseringsorgan, for tidspunktet for lovens ikrafttræ-

den, kan fortsætte indtil udløbet af deres udpegningsperiode,

hvorefter de første 2 medlemmer udpeges af Erhvervsmini-

steren, og de efterfølgende medlemmer udpeges efter ind-

stilling i den rækkefølge, de indstillingsberettigede står efter

i § 17, stk. 2, i lov om erhvervsfremme som er affattet ved

denne lovs § 1, nr. 1.

L 106 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning og baggrund

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Repræsentation af bestyrelsen mv.

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2. Hjemmel til ministeren om at fastsætte regler om tilsyn og granskning mv.

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3. Nedsættelse af Advisory Board

2.3.1 Gældende ret

2.3.2 Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.4 Udpegninger til Det Nationale Turismeforum og Dansk Turismes Advisory Board

2.4.1 Gældende ret

2.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Klimamæssige konsekvenser

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

1. Indledning og baggrund

Nærværende lovforslag har både til formål at regulere re-

lationen mellem det nationale standardiseringsorgan og Er-

hvervsministeriet, samt foretage de nødvendige lovgivnings-

mæssige ændringer for, at erhvervsministeren kan genudpe-

ge medlemmerne og forpersonerne i Det Nationale Turisme-

forum og kan genudpege medlemmerne og forpersonerne

til Dansk Turismes Advisory Board, der er det rådgivende

organ for Det Nationale Turismeforum.

Nationale standardiseringsorganer i EU er reguleret i Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) nr. 1025/2012

af 25. oktober 2012 om europæisk standardisering om æn-

dring af Rådets direktiv 89/686/EØF og 93/15/EØF og Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/9/EF, 94/25/EF,

95/16/EF, 97/23/EF, 98/34/EF, 2004/22/EF, 2007/23/EF,

2009/23/EF og 2009/105/EF og om ophævelse af Rådets

beslutning 87/95/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets

afgørelse nr. 1673/2006/EF, (herefter »Forordningen«).

Forordningens overordnede formål er at sikre, at standar-

der og standardisering er effektive politiske redskaber på

europæisk plan. Forordningen sigter konkret mod at under-

støtte et virkningsfuldt og effektivt europæisk standardise-

ringssystem.

En standard er ifølge Forordningen defineret som en tek-

nisk specifikation, der er vedtaget af et anerkendt standardi-

seringsorgan. Standardisering kan vedrøre forskellige områ-

der, såsom standardisering af et bestemt produkts forskellige

kvaliteter eller størrelser eller tekniske specifikationer på

produkt- eller tjenestemarkeder. Standarder styrker virksom-

hedernes konkurrenceevne, blandt andet ved at fremme fri

bevægelighed for varer og tjenesteydelser.

Arbejdet med europæisk standardisering sker på grundlag

af national repræsentation i Den Europæiske Standardise-

ringsorganisation (CEN) og Den Europæiske Komité for

Elektroteknisk Standardisering (CENELEC) og direkte del-

tagelse i Det Europæiske Standardiseringsinstitut for Tele-

kommunikation (ETSI).

EU’s medlemsstater skal i medfør af Forordningen under-

rette Kommissionen om deres standardiseringsorganer. Det

er i Forordningen præciseret, at medlemsstaternes forpligti-

gelse til at underrette Kommissionen om deres nationale

standardiseringsorganer ikke bør indebære krav om vedta-

gelse af særlig national lovgivning til anerkendelse af disse

organer. Forordningen regulerer herudover ikke relationen

mellem det nationale standardiseringsorgan og den ansvarli-

ge myndighed i medlemsstaten. Der er på nuværende tids-

punkt ikke fastlagt national regulering af det nationale stan-

dardiseringsorgan.

Fonden Dansk Standard har siden 1926 været anerkendt

som nationalt standardiseringsorgan i Danmark (Dansk

Standardiseringsraad, Dansk Elektroteknisk Komité og

Dansk Ingeniørforenings Normorganisation, fusionerede i

1992 og blev til Fonden Dansk Standard). Kommissionen

er underrettet om dette. Fonden Dansk Standard repræsente-

L 106 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

rer således Danmark de i Forordningen nævnte europæiske

standardiseringsorganisationer, og understøtter på nationalt

niveau, at danske virksomheder og andre aktører kan deltage

i nationale, europæiske og internationale standardiseringsar-

bejder. Det er forventningen, at Fonden Dansk Standard vil

fortsætte med at varetage rollen som nationalt standardise-

ringsorgan efter lovens ikrafttrædelse.

Siden 1992 har Fonden Dansk Standard årligt modtaget

en bevilling på finansloven til at understøtte de opgaver,

der følger af rollen som nationalt standardiseringsorgan. Der

har været statsligt tilsyn med det nationale standardiserings-

organ siden 1992.

Erhvervsministeren ønsker med lovforslaget at skabe kla-

re rammer for relationen mellem det nationale standardise-

ringsorgan og Erhvervsministeriet, og at sikre en omkost-

ningsbevidst og fortsat kvalificeret opgaveløsning i den or-

ganisation, der er anerkendt som nationalt standardiserings-

organ.

Det bemærkes, at lovforslaget ikke indeholder en imple-

mentering af EU-regulering.

Ønsket om at skabe klare reguleringsmæssige rammer for

det nationale standardiseringsorgan er særligt aktualiseret

af, at der i 2022 har været offentlig omtale af den forhen-

værende direktørs aftrædelse i forbindelse med en sag om

ansættelsesvilkår.

Med lovforslaget gives Erhvervsministeren hjemmel til at

udpege bestyrelsen for det nationale standardiseringsorgan,

herunder efter indstilling fra hhv. Dansk Industri, Dansk

Erhverv, Forbrugerrådet Tænk og det nationale standardise-

ringsorgan. Der indføres herudover krav til bestyrelsesmed-

lemmernes kvalifikationer, herunder at de skal være i en

ledelsesstilling med ledelsesansvar eller have væsentlig og

relevant erfaring med ledelse. Bestyrelsesarbejde er en kva-

lificerende erfaring, men forudsætter tidligere ledelseserfa-

ring.

Erhvervsministeren bemyndiges med lovforslaget også til

at kunne fastsætte bl.a. regler om en maksimal størrelse på

det samlede vederlag til de enkelte direktionsmedlemmer i

det nationale standardiseringsorgan. Derudover bemyndiges

Erhvervsstyrelsen til at kunne fastsætte nærmere regler for

bl.a. regnskab og revision, og sparsommelighed samt til år-

lig rapportering til Erhvervsstyrelsen.

Erhvervsministeren giver herudover hjemmel til at ned-

sætte et interessentforum til organet i en nærmere fastsat

bekendtgørelse.

Lovforslaget skal samlet set sikre, at det nationale stan-

dardiseringsorgan styres med fokus på erhvervslivet og det

omgivende samfunds interesser, og derudover opererer om-

kostningseffektivt og til gavn for dansk erhvervsliv og det

øvrige samfunds interesser.

For så vidt angår lov om dansk turisme, oprettede Er-

hvervsministeren i 2015 Det Nationale Turismeforum, der

har til formål at styre og koordinere den statslige, regio-

nale og kommunale turismefremmeindsats. Forummet blev

oprettet som en følge af vedtagelsen af Lov om Dansk Turis-

me.

Det Nationale Turismeforum har til opgave at udarbejde

en national strategi for dansk turisme, som skal fastsætte

den overordnede strategiske retning for dansk turisme. Det

Nationale Turismeforum har endvidere ansvaret for at ind-

samle viden og igangsætte og udarbejde analyser, herunder

en større årlig analyse af udviklingen i dansk turisme.

Forummet har desuden til opgave at udarbejde en årlig

rapport til erhvervsministeren om udviklingen i dansk turis-

me og status for udmøntningen af den nationale strategi med

henblik på, at der kan foretages de nødvendige justeringer.

Den offentlige turismefremmeindsats forudsætter en stærk

erhvervsmæssig forankring, der kan bidrage til at løfte de

turismemæssige tiltag fra offentlig side.

Dette sker ved, at erhvervslivet repræsenteres direkte i

Det Nationale Turismeforum og ved oprettelse af Dansk

Turismes Advisory Board, hvor turismeerhvervet er repræ-

senteret. Dansk Turismes Advisory Board har til opgave at

rådgive Det Nationale Turismeforum, herunder i forhold til

udarbejdelsen af den nationale strategi for dansk turisme.

Medlemmerne i både Det Nationale Turismeforum og i

Dansk Turismes Advisory Board udpeges af erhvervsmini-

steren efter indstilling fra forskellige organisationer og myn-

digheder, hvor det tilstræbes, at medlemmerne besidder tu-

rismefaglige kompetencer og erhvervserfaring, som gør dem

egnede til varetagelse af posten. De respektive medlemmer

og forpersoner kan udpeges for en periode på fire år i de to

fora, hvorefter de pågældende kan genudpeges én gang. Det

skaber flere udfordringer, at der kun kan ske genudpegning

én gang.

Det er blandt andet fastsat i lov om dansk turisme, at tre

af de ni medlemmer i Det Nationale Turismeforum skal be-

stå af bestyrelsesforpersonerne i organisationerne Visitden-

mark, Wonderful Copenhagen og Dansk Kyst- og Naturtu-

risme. Da bestyrelsesforpersonerne kan sidde længere end

otte år i de respektive organisationer, er der risiko for, at

der opstår uoverensstemmelse mellem de lovbestemte med-

lemmer af Det Nationale Turismeforum og den lovmæssige

tidsbegrænsning der gælder i forhold til genudpegning af

medlemmerne. Desuden er der risiko for, at udpegningspe-

rioden på maksimalt otte år kan tvinge indstillingsberettige-

de organisationer til at udpege mindre egnede kandidater til

posterne i de to fora.

Med lovforslaget foretages de nødvendige lovgivnings-

mæssige ændringer for, at erhvervsministeren kan genudpe-

ge medlemmerne og forpersonerne i Det Nationale Turisme-

forum og i dets rådgivende organ Dansk Turismes Advisory

Board.

For så vidt angår lov om dansk turisme, er det i loven fast-

sat, at tre af de ni medlemmer i Det Nationale Turismeforum

skal bestå af bestyrelsesforpersonerne i organisationerne Vi-

sitdenmark, Wonderful Copenhagen og Dansk Kyst- og Na-

turturisme. Da bestyrelsesforpersonerne kan sidde længere

end otte år i de respektive organisationer, er der risiko for, at

der opstår uoverensstemmelse mellem de lovbestemte med-

lemmer af Det Nationale Turismeforum og den lovmæssige

tidsbegrænsning der gælder i forhold til genudpegning af

L 106 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

medlemmerne. Desuden er der risiko for, at udpegningspe-

rioden på maksimalt otte år kan tvinge indstillingsberettige-

de organisationer til at udpege mindre egnede kandidater til

posterne i de to fora.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Repræsentation i bestyrelsen mv.

2.1.1. Gældende ret

I henhold til Forordningens artikel 27 skal hver medlems-

stat underrette Kommissionen om deres nationale standardi-

seringsorgan.

Der er derudover ikke en nærmere regulering i Forordnin-

gen eller i dansk ret, som fastsætter rammer for det nationale

standardiseringsorgan.

Fonden Dansk Standard er Danmarks nationale standardi-

seringsorgan, og Kommissionen er underrettet om dette. Der

er udpeget én organisation i Danmark til at være nationalt

standardiseringsorgan. Forordningen tilskriver ikke, hvem

der kan varetage denne rolle, og fastsætter ikke et antal for

hvor mange organisationer, der kan udpeges til nationale

standardiseringsorganer. Det er op til hver medlemsstat at

fastsætte rammerne for sine nationale standardiseringsorga-

ner og at definere relationen mellem den ansvarlige myndig-

hed og det enkelte standardiseringsorgan.

I dag er Fonden Dansk Standard udpeget som nationalt

standardiseringsorgan. Deres bestyrelse er udpeget efter fon-

dens egne vedtægter vedrørende bestyrelsen. Det betyder at

Erhvervsministeren udpeger ét medlem, Standardiseringspo-

litisk Forum to medlemmer, mens resten af bestyrelsen for

Fonden Dansk Standard udpeges ved, at bestyrelsen selv

supplerer med de medlemmer, den finder, at bestyrelsen

mangler.

Der er i dag ikke fastsat regler for hvilken juridisk kon-

struktion, det nationale standardiseringsorgan skal have. Det

kan f.eks. både være et selskab, en fond, et godkendt-tek-

nologisk-institut eller lign. Fonden Dansk Standard, der i

dag er Danmarks nationale standardiseringsorgan, er en er-

hvervsdrivende fond med et almennyttigt formål. Fonden

Dansk Standard har i sine vedtægter nedsat interessentfor-

ummet Standardiseringspolitisk Forum. Standardiseringspo-

litisk Forum udpeger efter gældende vedtægter i fonden 2

medlemmer til Fonden Dansk Standards bestyrelse.

2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Det nationale standardiseringsorgan har med udpegningen

som dansk medlem i det europæiske standardiseringssystem

(CEN, CENELEC og ETSI) eneret i Danmark på bl.a. at

sælge standarder og nedsætte udvalg for standardisering

med brugerbetaling. Organet deltager derudover i de inter-

nationale standardiseringsorganisationer ISO og IEC. En or-

ganisation, der udpeges som nationalt standardiseringsorgan,

har eneret på ovenstående opgaver, og har derfor en sær-

lig forpligtelse efter Forordningen til at udbrede viden om

internationale og europæiske standarder til det omgivende

samfund.

Det har betydning for udvikling af standarder, at interes-

senter på området deltager i arbejdet med at udvikle og an-

vende internationale standarder, samt at det nationale stan-

dardiseringsorgan varetager og styres efter de samfundsinte-

resser, der er på området for standardisering. Det nationale

standardiseringsorgan har i lyset af dette en vigtig opgave i

at sikre, at brugernes interesser på behørig vis er en del af

opgaveløsningen.

I forbindelse med overførsel af ressortansvar til det davæ-

rende Økonomi- og Erhvervsministerie i 2008 blev Fonden

Dansk Standard registreret som erhvervsdrivende fond med

almennyttigt formål. Erhvervsdrivende fonde er selvejende

institutioner uden en ejerkreds. Fondene ledes af en besty-

relse, som er ansvarlig for at varetage fondens formål og

interesser i overensstemmelse med vedtægten og lovgivnin-

gen.

I lyset af ovenstående er det Erhvervsministeriets vurde-

ring, at der er behov for at skabe klare rammer for styringen

af det nationale standardiseringsorgan, ved at bestyrelsen

besidder kompetencer og faglighed således, at styringen af

det nationale standardiseringsorgan afspejler interessenters

og det omgivende samfunds interesser.

For at styrke de styringsmæssige rammer for det udpegede

nationale standardiseringsorgans virke og omkostningseffek-

tivitet hos organet, foreslås det at indføre særlige regler for

bestyrelsens udpegning samt hvilke kompetencer bestyrel-

sen skal besidde. Udpegningen foreslås at ske af erhvervs-

ministeren, og af erhvervsministeren efter indstilling fra

Dansk Industri, Dansk Erhverv, Forbrugerrådet Tænk og

det nationale standardiseringsorgan. Dette er for at sikre,

at personer med væsentlig ledelseserfaring fra erhvervslivet

samt med relevant viden om bl.a. erhvervslivets vilkår er re-

præsenteret i bestyrelsen for det nationale standardiserings-

organ.

Det foreslås med denne lov at bestyrelsen for det nationale

standardiseringsorgan udpeges af erhvervsministeren, og at

der kan udpeges 6 medlemmer, og derudover op til 3 medar-

bejderrepræsentanter. For at Dansk Standard kan leve op til

denne lov, forudsættes det, at Dansk Standard ændrer sine

vedtægter, således at Standardiseringspolitisk Forum ikke

længere udpeger 2 medlemmer til bestyrelsen.

Det er hensigten med lovforslaget at sikre, at det øverste

ledelsesorgan i organisationen, der er udpeget som nationalt

standardiseringsorgan i Danmark, træffer beslutninger der

afspejler de forventninger, interessenterne har til det natio-

nale standardiseringsorgan og Danmarks tilgang til interna-

tional standardisering.

Udpegede medlemmer sidder i bestyrelsen i deres person-

lige egenskab og ikke som repræsentanter for deres respekti-

ve organisation. Den styrkede styring opnås dermed i kraft

af deres erhvervserfaring og kompetencer.

L 106 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

2.2. Hjemmel til ministeren om at fastsætte regler om

tilsyn og granskning mv.

2.2.1. Gældende ret

Det nationale standardiseringsorgan er i dag i sin helhed

ikke underlagt særlige regler eller tilsyn vedr. sparsomme-

lighed, produktivitet og effektivitet eller lignende. Fonden

Dansk Standard, der aktuelt varetager opgaven som natio-

nalt standardiseringsorgan, er som erhvervsdrivende fond

underlagt de generelle regler, der følger af lov om erhvervs-

drivende fonde.

Fonden Dansk Standard modtager aktuelt som nationalt

standardiseringsorgan årligt et tilskud fra Erhvervsministeri-

et fastsat på finanslovens § 08.31.05 til varetagelse af opga-

ver i forhold til national og europæisk eller international

standardisering, herunder til sekretariatsbetjening, rejser, ud-

viklingsopgaver, formidling af information om standarder

mv. Af kontoen kan endvidere afholdes udgifter til imple-

mentering af initiativer samt til udviklingsopgaver, analy-

ser, faglige aktiviteter mv. Ydelser afsat på finansloven til

det nationale standardiseringsorgan præciseres i forbindelse

med indgåelse af årlige resultatkontrakter med Erhvervsmi-

nisteriet.

Fonden Dansk Standard modtager endvidere tilskud fra

Miljøministeriet til drift af Miljømærkning Danmark via en

resultatkontrakt med Dansk Standard om administrationen

af EU�½s miljømærke Blomsten og det nordiske miljømær-

ke Svanen. Miljømærkning Danmark administreres som et

særskilt aktivitetsområde i Dansk Standard. Lovgrundlaget

herfor er lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr.

1218 af 25. november 2019, bekendtgørelse om det nordiske

og europæiske miljømærker, jf. bekendtgørelse nr. 1277 af

6. juni 2021, samt de til enhver tid gældende regler og

nordiske regelsæt for ordningerne.

Erhvervsministeriets tilskud til det nationale standardi-

seringsorgan administreres af Erhvervsstyrelsen i overens-

stemmelse med Økonomistyrelsens Vejledning om effektiv

tilskudsforvaltning. I tilskudsvilkårene er der bl.a. fastsat

betingelser om, at Fonden Dansk Standard er forpligtet til at

udvise økonomisk sparsommelighed, herunder at det tilstræ-

bes, at Fonden Dansk Standard ikke er lønførende i forhold

til sammenlignelige private brancher og virksomheder, og

at Fonden Dansk Standard kan begrunde sine lønniveauer,

samt at rejser for mål- og resultatplanmidler gennemføres

omkostningsbevidst.

Fra 1992 til 2008 havde henholdsvis det daværende Øko-

nomi- og Erhvervsministerium og Ministerie for Videnskab,

Teknologi og Udvikling ressortansvar for Fonden Dansk

Standard, som på dette tidspunkt var registreret som God-

kendt Teknologisk Serviceinstitut. Ministeriet for Viden-

skab, Teknologi og Udvikling førte på denne baggrund til-

syn med det nationale standardiseringsorgan.

Vilkårene for det statslige tilskud til standardisering i dag

omfatter imidlertid ikke fondens eller det nationale standar-

diseringsorgans samlede virke, ligesom det nationale stan-

dardiseringsorgan aflægger et særskilt tilskudsregnskab til

godkendelse i Erhvervsstyrelsen, som udelukkende omfatter

forbruget af tilskudsmidlerne. Erhvervsstyrelsen eller andre

statslige myndigheder fører således ikke tilsyn med Fonden

Dansk Standards samlede regnskab eller dispositioner mv. i

Fonden Dansk Standards egenskab af at være nationalt stan-

dardiseringsorgan samt afledte opgaver og indtægter som

følge heraf. Miljømærkning Danmark løser i dag ikke opga-

ver for det nationale standardiseringsorgan.

Som erhvervsdrivende fond er det nuværende nationale

standardiseringsorgan, Fonden Dansk Standard, underlagt

Erhvervsstyrelsen generelle fondstilsyn, som fører tilsyn og

kontrol med, at de erhvervsdrivende fonde administreres

forsvarligt i overensstemmelse med fondens formål og er-

hvervsfondsloven, og at ledelsen varetager fondens interes-

se. Styrelsen foretager også af egen drift en risikobaseret og

temabaseret kontrol af de erhvervsdrivende fonde. Kontrol-

len indebærer en gennemgang af den enkelte fonds årsrap-

port, vedtægt og registrerede oplysninger.

2.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Det nationale standardiseringsorgan er udpeget til at være

det danske medlem i det europæiske standardiseringssystem

og har derved eneret i Danmark på at udføre en lang ræk-

ke standardiseringsopgaver. Standardiseringsområdet er af

væsentlig betydning for danske virksomheder, fordi interna-

tionale standarder ofte kan være afgørende for virksomhe-

dernes konkurrencevilkår på et internationalt marked.

Derfor er det Erhvervsministeriets vurdering, at det bør

sikres, at det nationale standardiseringsorgan styres og kon-

trolleres således at, organet drives så omkostningseffektivt

som muligt af hensyn til dansk erhvervslivs konkurrence-

evne og til gavn for det øvrige samfunds interesser. Det

underbygges af det forhold, at der som følge af det nationale

standardiseringsorgans position på standardiseringsområdet

i Danmark kan være risiko for, at organet kan opbygge et

omkostningsniveau, som ikke vil være konkurrencedygtigt i

en situation med fuld konkurrence.

På baggrund af dette vurderes der behov for større tilsyn

end hidtil med det nationale standardiseringsorgans omkost-

ningsniveauer m.v.

Det foreslås at Erhvervsministeren bemyndiges til at der

indføres regler, der kan sikre, at vederlag til direktionsmed-

lemmer og fællesomkostninger holdes på et rimeligt niveau,

samt at der kan føres et effektivt tilsyn med det nationale

standardiseringsorgan. Denne bemyndigelse kan sikre at det

nationale standardiseringsorgan styres og kontrolleres mere

omkostningseffektivt.

Det foreslås derudover, at der indsættes en ny bestemmel-

se i lovforslagets § 19, som bemyndiger erhvervsministe-

ren til at kunne fastsætte nærmere regler om vederlag for

direktionsmedlemmerne i den organisation, der varetager

opgaven som nationalt standardiseringsorgan. I den forbin-

delse kan erhvervsministeren også fastsætte regler om en

maksimal størrelse på det samlede vederlag til de enkelte

direktionsmedlemmer.

L 106 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Derudover foreslås det, at Erhvervsstyrelsen bemyndiges

til at kunne fastsætte nærmere regler for tilsynet med det

nationale standardiseringsorgan, herunder til regnskab og

revision. De nærmere regler kan indeholde krav om spar-

sommelighed samt regler om, et rimeligt niveau af fælles-

omkostninger, som kan fastlægges som en nærmere angivet

procentandel af den totale omsætning, samt regler om årlig

rapportering til Erhvervsstyrelsen. Endelig foreslås det, at

Erhvervsstyrelsen bemyndiges til at kunne fastsætte nærme-

re regler om, at det nationale standardiseringsorgan årligt

skal oplyse om størrelsen på det samlede vederlag til de

enkelte direktionsmedlemmer.

Det er hensigten, at Erhvervsstyrelsen i medfør af en

bekendtgørelse kan fastsætte krav via en revisionsinstruks

om, at det nationale standardiseringsorgan skal underlægges

forvaltningsrevision og juridisk-kritisk revision af organisa-

tionens samlede årsregnskab, herunder at revisor skal kon-

trollere lønniveauerne i organisationen i henhold til de af

erhvervsministeren fastsatte regler om vederlag for direkti-

onsmedlemmer, herunder regler om maksimal størrelse på

det samlede vederlag til de enkelte direktionsmedlemmer.

Endelig lægges der op til, at tilsynet kan bestemme, at der

skal foretages granskning af nærmere angivne forhold ved-

rørende det nationale standardiseringsorgan, dets forvaltning

eller årsrapporter. Det er hensigten, at denne bestemmelse

kun skal bringes i anvendelse som foranstaltning i de tilfæl-

de, hvor det nationale standardiseringsorgan måtte undlade

at efterkomme de regler, som følger af dette lovforslag. Det

kan eksempelvis være i form af en ekstern revisionsunder-

søgelse af konkrete forhold i organisationens forvaltning,

regnskaber eller en ekstern budgetanalyse af organisationens

økonomi. Udgifter forbundet med granskninger i medfør af

den foreslåede bestemmelse afholdes af det nationale stan-

dardiseringsorgan medmindre andet bestemmes af tilsynet.

Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler for

granskningen.

2.3 Nedsættelse af Advisory Board

2.3.1 Gældende ret

Det nationale standardiseringsorgan er i dag ikke forplig-

tet ved lov til at have et interessentforum, hvor interessenter

for standardisering kan høres.

Fonden Dansk Standard, som i dag er nationalt standardi-

seringsorgan, har i sine egne vedtægter nedsat et interesse-

ntforum, der hedder Standardiseringspolitisk Forum.

For Standardiseringspolitisk Forum gælder, at »Standardi-

seringspolitisk Forum (SPF) sammensættes blandt Fonden

Dansk Standards væsentligste interessenter og rådgiver be-

styrelse og direktion om politiske og lovgivningsmæssige

emner med direkte betydning for Fondens position, udvik-

ling, indflydelse og anerkendelse som standardiseringsorga-

nisation – nationalt som internationalt.«

2.3.2 Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Med udpegningen som nationalt standardiseringsorgan

følger eneret på en række opgaver, som erhvervslivet og

det omgivende samfund bidrager til gennem gebyrbetalt del-

tagelse i standardiseringsudvalg og ved køb af og anvendel-

se af standarder. For en kvalificeret opgavevaretagelse og

udbredelse af kendskabet til standarder, er det vigtigt med en

inddragelse af og rådgivning fra interessenter i Danmark.

I tråd med hensigten om at sikre rammer for det nationale

standardiseringsorgan, uafhængigt af hvilken organisation

der udpeges til dette, kan et interessentforum i form af et

Advisory Board bidrage til en tættere kobling mellem det

nationale standardiseringsorgans interessenter og de opga-

ver, der følger med denne opgave.

Det foreslås med denne lov, at erhvervsministeren gives

hjemmel til at kunne nedsætte et interessentforum i form

af et Advisory Board, men dette er ikke til hinder for, at

Standardiseringspolitisk Forum kan eksistere. De nærmere

rammer for dette interessentforum fastsættes i en bekendt-

gørelse. Det er hensigten, at forummet skal give mulighed

for deltagelse til de organisationer, der ønsker at bidrage

med viden, indsigt og erfaring til standardiseringspolitiske

dagsordener, samt yde rådgivning til Danmarks nationale

standardiseringsorgan.

Såfremt Fonden Dansk Standard, efter lovens virkning

fortsætter som nationalt standardiseringsorgan, kan Standar-

diseringspolitisk Forum fortsætte i sin nuværende form, da

det ikke er hensigten med loven at nedlægge Standardise-

ringspolitisk Forum. Det er dog en forudsætning for opfyl-

delse af lovens krav, at Standardiseringspolitisk Forum ik-

ke længere har ret til at udpege to medlemmer til Fonden

Dansk Standards bestyrelse, hvilket vil kræve en ændring af

vedtægter i Fonden Dansk Standard.

Såfremt Erhvervsministeren med hjemlen til at nedsætte et

Advisory Board, i denne lov, gør brug af denne mulighed,

kan der være et overlap mellem medlemmer i de to inte-

ressentfora, således at de løser samme opgave. Rammerne

for Advisory Boardet skal fastsættes i en bekendtgørelse,

hvor der vil være mulighed for i dialog med Fonden Dansk

Standard at overveje konsekvenserne af dette overlap med

Standardiseringspolitisk Forum nærmere.

2.4. Udpegninger til Det Nationale Turismeforum og

Dansk Turismes Advisory Board

2.4.1 Gældende ret

Det følger af § 4, stk. 1, i lov om dansk turisme, at

Det Nationale Turismeforum består af 1 formand og 9 an-

dre medlemmer. Formanden og medlemmerne udpeges af

erhvervsministeren for en periode på op til 4 år. De pågæl-

dende kan genudpeges en gang. Det følger af § 6, stk. 3,i

lov om dansk turisme, at medlemmerne i Dansk Turismes

Advisory board udpeges for en periode på op til 4 år. De

pågældende kan genudpeges en gang.

L 106 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

2.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Det er Erhvervsministeriets vurdering, at der er behov

for at bemyndige erhvervsministeren med muligheden for

at genudpege medlemmer og for personer mere end én

gang. På denne måde vil tidsbegrænsningen ikke forhindre,

at de lovbestemte medlemmer af Det Nationale Turismefo-

rum og Dansk Turismes Advisory Board kan fortsætte som

medlemmer. Desuden er der risiko for, at udpegningsperio-

den på maksimalt otte år kan tvinge indstillingsberettigede

organisationer til at udpege mindre egnede kandidater til

posterne i Det Nationale Turismeforum og Dansk Turismes

Advisory Board.

Det foreslås derfor med ændring af lov om dansk turisme,

at de indstillingsberettigede organisationer kan indstille de

mest egnede og kvalificerede medlemmer til Det Nationale

Turismeforum og Dansk Turismes Advisory Board, og sik-

re at erhvervsministeren kan genudpege medlemmerne og

forpersonerne for perioder af op til fire år. Det foreslås,

at erhvervsministerens genudpegning skal kunne ske et ube-

grænset antal gange.

Med forslaget er det stadig er en forudsætning i loven,

at det fortsat er erhvervsministerens politiske beslutning at

udpege de af organisationerne indstillede medlemmer.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-

kvenser for det offentlige

Lovforslaget medfører ikke økonomiske konsekvenser el-

ler og implementeringskonsekvenser for det offentlige.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet mv.

Lovforslaget medfører ikke økonomiske og administrative

konsekvenser for erhvervslivet mv.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget medfører ikke administrative konsekvenser

for borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konse-

kvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Medlemsstater skal jf. Forordningen underrette Kommis-

sionen om deres nationale standardiseringsorganer.

Der er med dette lovforslag ikke tale om implementering

af EU-regulering. Der er tale om en indførelse af nationale

regler for det nationale standardiseringsorgan, som er aner-

kendt i henhold til Forordningen.

9. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 6. februar

2023 til den 6. marts 2023 været sendt i høring hos følgende

myndigheder og organisationer m.v.:

3F – Fagligt Fælles Forbund, Aarhusregionen, Alexan-

dra Instituttet, Arbejdsmarkedets Feriefond, Bioneer, CenS-

ec, Center for Regional Turismeforskning, Clean, CO-indu-

stri, Copenhagen Fintech, Danish Life Science Cluster, Da-

nish Sound Cluster, Danmarks Nationale Metrologiinstitut

(DFM), Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rej-

sebureau Forening, Danmarks Restauranter og Caféer, Dan-

marks Tekniske Universitet, Dansk Arbejdsgiverforening,

Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut (DBI), Dansk Er-

hverv, Dansk Industri, Dansk Kyst- og Naturturisme, Dansk

Storbyturisme, Dansk Turismefremme, Dansk Persontrans-

port, Danske Destinationer, Danske Havne, Danske Rede-

rier, Danske Regioner, Destination Bornholm, Destination

Fyn, Destination Himmerland, Destination Kystlandet, De-

stination Limfjorden, Destination Nord, Destination Nord-

vestkysten, Destination Sjælland, Destination SydkystDan-

mark, Destination Sønderjylland, Destination Trekantsområ-

det, Destination Vadehavskysten, Destination Vesterhavet,

DHI, Digital Lead, Energy Cluster Denmark, Feriehusud-

lejernes Brancheforening, FH – Fagbevægelsens Hovedor-

ganisation, Fonden Dansk Standard, Food & Bio Cluster

Denmark, Forbrugerrådet Tænk, FORCE Technology, For-

eningen af Forlystelsesparker i Danmark, Friluftsrådet, Fæ-

røernes landsstyre (Ministry of Foreign Affairs, Industry

and Trade), God Adgang, Grønlands Selvstyre (Departe-

mentet for Udenrigsanliggender), HK – Handels- og Kontor-

funktionærernes Forbund, HORESTA, Ingeniørforeningen

IDA, Kommunernes Landsforening, Københavns Lufthav-

ne, Landbrug & Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd, Li-

festyle & Design Cluster, MADE, MeetDenmark, Odense

Robotics, Organisationen Danske Museer, Rigsrevisionen,

Sammenslutningen af Danske Småøer, SAS, SMV Dan-

mark, SportEventDenmark, Standardiseringspolitisk Forum,

State of Green, Sund & Bælt, Tekniq, Teknologisk Institut,

Turisterhvervets Samarbejdsforum, Vision Denmark, Visit-

Denmark, VisitFjordlandet, VisitHerning, VisitLolland-Fals-

ter, VisitNordsjælland, We Build Denmark, Wonderful Co-

penhagen

L 106 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/

mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang/

Hvis nej, anfør »Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for stat,

kommuner og regioner

Implementeringskonsekvenser for stat,

kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for er-

hvervslivet

Administrative konsekvenser for er-

hvervslivet

Administrative konsekvenser for bor-

gerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Er i strid med de 5 principper for

implementering af erhvervsrettet EU-

regulering/Går videre end minimums-

krav i EU-regulering

(sæt X)

Ingen.

Negative konsekvenser/

merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/

Hvis nej, anfør »Ingen«)

Medlemsstater skal jf. Forordningen underrette Kommissionen om deres nationale

standardiseringsorganer.

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

(Til § 16)

Det følger af artikel 27 i Forordningen, at hver medlems-

stat underretter Kommissionen om deres standardiseringsor-

gan. Danmarks nationale standardiseringsorgan udpeges i

henhold til artikel 27 i Forordningen.

Ved nationalt standardiseringsorgan forstås i Forordnin-

gens artikel 2, nr. 10 et organ, som en medlemsstat har un-

derrettet Kommissionen om i overensstemmelse med artikel

27.

Et nationalt standardiseringsorgan har en række opgaver

beskrevet i Forordningen, herunder at inddrage og lette

virksomheders, myndigheders og interessenters adgang til

arbejdet med udvikling af standarder samt deltage i det in-

ternationale standardiseringssystem på vegne af Danmark,

jf. præambel nr. 2 i Forordningen.

Reglerne i Forordningen for det nationale standardise-

ringsorgan er ikke efter gældende ret suppleret med natio-

nale regler og er derved ikke underlagt særlige regler for

styring og udførelse af opgaven som nationalt standardise-

ringsorgan.

Efter Forordningens præambel nr. 15, bør medlemsstater-

nes forpligtelse til at underrette Kommissionen om deres

nationale standardiseringsorganer ikke indebære krav om

vedtagelse af særlig national lovgivning til anerkendelse af

disse organer.

Ifølge Forordningen er det muligt for en medlemsstat at

udpege op til flere organisationer til at varetage rollen som

nationalt standardiseringsorgan. Forordningen tilskriver ikke

hvem, der kan varetage denne rolle, og fastsætter ikke et an-

tal for hvor mange organisationer, der kan udpeges til natio-

nale standardiseringsorganer. Det er op til hver medlemsstat

at fastsætte rammerne for sine nationale standardiseringsor-

ganer, og at definere relationen mellem medlemsstaten og

det enkelte standardiseringsorgan.

Det følger af det foreslåede

§ 16, stk. 1,

at Erhvervsmini-

steren udpeger det eller de organer, der skal udgøre det na-

tionale standardiseringsorgan efter Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EU) nr. 1025/2012 af 25. oktober 2012

om europæisk standardisering

Det nationale standardiseringsorgan får med udpegningen

eneret på bl.a. at deltage som repræsentant for Danmark

i det europæiske standardiseringssystem, specifikt CEN,

CEN-ELEC og ETSI, herunder nedsætte nationale standar-

diseringsudvalg og hjemtage formandskab for europæiske

standardiseringsudvalg. Det nationale standardiseringsorgan

har videre en særlig forpligtelse til at udbrede anvendelse

af standarder, og er derudover ansvarlig for at udvikle nye

standarder af samfundsmæssig interesse, hvorfor offentlige

opgaver vedrørende standardisering tilfalder det nationale

L 106 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

standardiseringsorgan finansieret af en årlig bevilling på fi-

nansloven.

Det nationale standardiseringsorgan kan varetage andre

opgaver foruden de opgaver, som er reguleret i Forordnin-

gen. Det kan eksempelvis være opgaver på vegne af for-

skellige offentlige myndigheder og andre aktører, der har

opgaver indenfor standardisering, som kræver faglig indsigt

i standardisering som område, men ikke forudsætter, at man

som organ er udpeget til at være nationalt standardiserings-

organ.

Det følger af det foreslåede § 16,

stk. 2,

at Erhvervsmini-

steren underretter Kommissionen om hvilken organisation

eller hvilke organisationer, der er udpeget som det nationale

standardiseringsorgan i Danmark.

Det følger af det foreslåede § 16,

stk. 3,

at øvrige juridiske

organer, som ikke er udpeget som det nationale standardi-

seringsorgan, men som afledes eller opnår aktiviteter eller

ydelser efter Forordningen, omfattes af lovens §§ 18, 19 og

20.

Med de i Forordningen definerede opgaver, opnår organi-

sationen, som er udpeget som nationalt standardiseringsor-

gan, en kapacitet, viden og adgang til information som ellers

ikke vil være mulig. Det giver mulighed for at omsætte den-

ne kapacitet, viden og evne til andre kommercielle aktivite-

ter, som ikke kunne opnås i tilfælde af almindelige markeds-

vilkår. Med forslaget til stk. 3, er hensigten derfor, at §§ 18,

19 og 20 skal gælde for det organ, der er udpeget til at være

nationalt standardiseringsorgan og de juridiske organer, som

ikke er udpeget som det nationale standardiseringsorgan,

men som afleder eller opnår aktiviteter, som opnås i kraft af

det udpegede nationale standardiseringsorgan.

Bestemmelsen har til hensigt at sikre, at organisationen,

der er udpeget som nationalt standardiseringsorgan i Dan-

mark, ikke kan udskille opgaver fra det tilsyn, der følger af

§§ 18, 19 og 20.

Det følger af det foreslåede § 16,

stk. 4,

at det nationale

standardiseringsorgans virksomhed ikke i kraft af denne lov

omfattes af forvaltningsloven eller offentlighedsloven.

Det indebærer, at den virksomhed, der udøves af det nati-

onale standardiseringsorgan efter denne lov, ikke vil være

omfattet af reglerne i forvaltningsloven og offentlighedslo-

ven eller anden tilsvarende offentlig regulering.

I det omfang, at det nationale standardiseringsorgan ved

lov eller i henhold til lov er eller får tillagt beføjelse til at

træffe afgørelser på statens, en regions eller en kommunes

vegne, vil offentlighedsloven bortset fra bestemmelserne i

§§ 11 og 12 og §§ 15-17 dog finde anvendelse.

(Til § 17)

Der er ikke efter gældende ret krav til udpegning og sam-

mensætning af ledelsen af det nationale standardiseringsor-

gan hverken i Forordningen eller efter dansk ret.

Det følger af det foreslåede

§ 17, stk. 1,

at for det organ,

der er udpeget som det nationale standardiseringsorgan, skal

bestyrelsen bestå af 6 medlemmer, som udpeges af erhvervs-

ministeren. Der kan udpeges op til 3 medarbejderrepræsen-

tanter.

Det bemærkes, at Fonden Dansk Standard, der udpeges

som nationalt standardiseringsorgan, er en erhvervsdriven-

de fond, og at reglerne i om medarbejderrepræsentation sel-

skabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1451 af 9. november

2022, som ændret ved § 1 i lov nr. 243 af 7. marts 2023

(herefter »selskabsloven«) finder tilsvarende anvendelse på

erhvervsdrivende fonde, jf. erhvervsfondslovens § 64. Det

betyder, at der ud over bestyrelsens seks medlemmer, som

udpeges af erhvervsministeren, også kan udpeges op til

3 medarbejderrepræsentanter fra Fonden Dansk Standard,

da antallet af disse kan udgøre op til halvdelen af de ved-

tægtsudpegede bestyrelsesmedlemmer, jf. selskabslovens §

140. Hvis medarbejderne efter lovens ikrafttrædelse vælger

at gøre brug af retten til udpegning af medarbejdere til be-

styrelsen i Fonden Dansk Standard, vil der således være

mere end 6 medlemmer af bestyrelsen, for det nationale

standardiseringsorgan

Udpegede medlemmer sidder i bestyrelsen i deres person-

lige egenskab og ikke som repræsentanter for deres respekti-

ve organisation.

I tilfælde af at en indstilling om genudpegning af et med-

lem ikke imødekommes af erhvervsministeren, kan de ind-

stillingsberettigede organisationer på ny indstille en anden

person til erhvervsministeren efter reglerne i § 17.

Det bemærkes endvidere, at Fonden Dansk Standard i

medfør af Fondens vedtægter har givet Standardiseringspo-

litisk Forum ret til at udpege 2 medlemmer til bestyrel-

sen. For at Dansk Standard efter lovens ikrafttræden skal

kunne leve op til lovens krav vil dette forudsætte, at Stan-

dardiseringspolitisk Forum vælger at afgive denne udpeg-

ningsret samt at Fonden Dansk Standard efterfølgende æn-

drer Fondens vedtægter.

Det følger videre af det foreslåede § 17,

stk. 2, 1. pkt.,

at de i stk. 1 nævnte medlemmer udpeges ét medlem efter

indstilling fra Dansk Industri, ét medlem efter indstilling

fra Dansk Erhverv, ét medlem efter indstilling fra Forbruger-

rådet Tænk og ét medlem efter indstilling fra Danmarks

nationale standardiseringsorgan.

Det nationale standardiseringsorgans direktion indstiller

sit medlem til Erhvervsministeren.

Det foreslås, at indstillingsretten gives til de valgte organi-

sationer med forventning om, at de indstillingsberettigede

bruger deres store kontaktflade med virksomheder og bruge-

re af standarder til at indstille kandidater, der vil bidrage

med et væsentligt erfaringsgrundlag og relevante kompeten-

cer inden for ledelse. Udpegningerne vil give bestyrelsen en

styrket legitimitet og interessenterne et større ejerskab ift. at

styrke det nationale standardiseringsorgan.

Det følger af det foreslåede § 17, stk. 2,

2. pkt.,

at med-

lemmet, der indstilles af det nationale standardiseringsorgan,

skal være uafhængigt af denne.

For at sikre uafhængighed og habilitet, må medlemmet,

der udpeges af det nationale standardiseringsorgan, ikke ha-

L 106 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

ve eller have haft tidligere ansættelse i den organisation,

som er det nationale standardiseringsorgan.

Det følger af det foreslåede § 17,

stk. 3,

at bestyrelsen skal

sammensættes således, at den har et væsentligt og relevant

erfaringsgrundlag og kendskab til bl.a. erhvervsforhold og

standardisering. De udpegede medlemmer skal være i en

ledelsesstilling med ledelsesansvar eller have væsentlig og

relevant erfaring med ledelse.

Ledelse indebærer direkte erfaring med drift og styring

af en organisation eller ansvar for en gruppe af medarbej-

dere i en organisation, virksomhed eller lignende. Besty-

relsesarbejde som beskæftigelse eller hverv ved siden af

andet arbejde, anses som væsentlig erfaring og kendskab

til erhvervsforhold, men forudsætter dog at kandidaten i

tidligere beskæftigelse har haft ledelsesansvar. De udpegede

medlemmer bør have kendskab til erhvervslivets vilkår. Det

er derudover en fordel, hvis de udpegede medlemmer også

har kendskab til erhvervslivets og samfundets anvendelse af

standarder.

Det bemærkes, at bestyrelsen årligt bør evaluere, om be-

styrelsen er i stand til at varetage opgaver af strategisk,

ledelsesmæssig og kontrolmæssig art, samt om bestyrelsen

samlet set har kompetencer, som afspejler de krav, organisa-

tionens forhold stiller til at varetage organisationens interes-

ser. Bestyrelsen for den organisation, der er anerkendt som

nationalt standardiseringsorgan, kan orientere erhvervsmini-

steren om den del af konklusionerne fra den årlige bestyrel-

sesevaluering, der vedrører bestyrelsens kompetencer.

Med det foreslåede stk. 3, skal det sikres, at erhvervslivets

interesser i højere grad repræsenteres gennem erfaring og

kompetencer i bestyrelsen, hvilket vil medføre, at bestyrel-

sen kan træffe beslutninger, som styrker det nationale stan-

dardiseringsorgan.

Det følger af det foreslåede § 17,

stk. 4,

at bestyrelsesmed-

lemmerne udpeges for en periode på op til 3 år. Erhvervsmi-

nisteren kan genudpege et bestyrelsesmedlem op til 2 gange.

Det forelås, at Erhvervsministeren løbende vil kunne ud-

pege nye medlemmer, herunder kan medlemmer genudpeges

to gange. Ved et medlems periodeudløb, forelås det, at det

nationale standardiseringsorgan orienterer Erhvervsministe-

ren om, at medlemmet ønsker genudpegning. Erhvervsmi-

nisteren igangsætter en proces for udpegning afhængig af,

om det er en genudpegning eller ny udpegning. Når de

indstillingsberettigede har indstillet én gang i den af stk. 2

nævnte rækkefølge, indstiller de igen, når deres indstillede

medlem af bestyrelsen udtræder. Det foreslås, at såfremt det

er en af de indstillingsberettigede, der skal indstille, kan de

kontaktes af Erhvervsministeriet med henblik på at indstille

en kandidat til ministeren.

(Til § 18)

Det nationale standardiseringsorgan er ikke i dag i sin

helhed underlagt et tilsyn, herunder vedr. sparsommelighed,

produktivitet og effektivitet eller lignende. Fonden Dansk

Standard, der aktuelt varetager opgaven som nationalt stan-

dardiseringsorgan, er som erhvervsdrivende fond underlagt

de generelle regler, der følger af lov om erhvervsdrivende

fonde.

Det følger af det foreslåede

§ 18, stk. 1,

at Erhvervsstyrel-

sen fører tilsyn med det nationale standardiseringsorgan.

Den foreslåede bestemmelse i § 18, stk. 1, vil medføre,

at Erhvervsstyrelsen fremover bliver tilsynsførende med det

nationale standardiseringsorgan.

Det følger af § 18,

stk. 2,

at såfremt det nationale standar-

diseringsorgan er underlagt tilsyn efter anden lovgivning,

finder reglerne herfor fortsat anvendelse.

Den foreslåede bestemmelse i § 18, stk. 2, vil medføre,

at tilsynet efter stk. 1 ikke tilsidesætter andre offentlige til-

syn, det nationale standardiseringsorgan måtte være under-

lagt. Det kan eksempelvis være tilsynet med erhvervsdriven-

de fonde, som Fonden Dansk Standard, der i dag varetager

rollen som nationalt standardiseringsorgan, er underlagt som

erhvervsdrivende fond, eller tilsynet med tilskudsmidler, re-

sultatkontrakter og lignende som det nationale standardise-

ringsorgan måtte modtage.

Det følger af det foreslåede § 18,

stk. 3,

at det nationale

standardiseringsorgan årligt skal rapportere til Erhvervssty-

relsen om varetagelsen af sine opgaver og følgeindtægter

heraf.

Ved følgeindtægter forstås indtægter som følge af de ydel-

ser og aktiviteter (fx indtægter fra varetagelse af internati-

onale eller europæiske sekretariatsopgaver) og salg af euro-

pæiske og internationale standarder, som kun et nationalt

standardiseringsorgan har adgang til.

Den foreslåede bestemmelse i § 18, stk. 3, vil medføre,

at det nationale standardiseringsorgan årligt skal indsende

en rapport til Erhvervsstyrelsen, der redegør for standardi-

seringsorganets varetagelse af sine opgaver som nationalt

standardiseringsorgan samt de indtægter, som organisatio-

nen genererer i den forbindelse, herunder følgeindtægter ved

aktiviteter og salg af europæiske og internationale standar-

der, som kun et nationalt standardiseringsorgan har adgang

til. Rapporteringen vil for eksempel kunne ske i form af det

nationale standardiseringsorgans samlede årsrapport.

Såfremt øvrige juridiske personer, som ikke er udpeget

som nationalt standardiseringsorgan, har aktiviteter eller

ydelser, som afledes eller opnås som følge af det udpegede

standardiseringsorgan, inkluderes disse i rapporteringen.

Erhvervsstyrelsen vil fastsætte nærmere regler om rappor-

teringen i en bekendtgørelse, jf. stk. 4.

Det følger af det foreslåede § 18,

stk. 4,

at Erhvervsstyrel-

sen kan fastsætte nærmere regler om den årlige rapportering

til Erhvervsstyrelsen efter stk. 3.

Erhvervsstyrelsen vil med det foreslåede stk. 4 kunne fast-

sætte regler om, hvornår den årlige rapportering skal være

Erhvervsstyrelsen i hænde.

Endvidere kan Erhvervsstyrelsen fastsætte nærmere regler

om krav til rapporteringen, herunder rapporteringens ind-

hold.

(Til § 19)

L 106 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Det nationale standardiseringsorgan er i dag i sin helhed

ikke underlagt særlige regler eller tilsyn vedr. sparsomme-

lighed, vederlag, regnskab eller lignende.

Det følger af det foreslåede

§ 19, stk. 1,

at erhvervsmi-

nisteren kan fastsætte nærmere regler om vederlag for di-

rektionen i den organisation, der er udpeget som nationalt

standardiseringsorgan, herunder regler om en maksimal stør-

relse på det samlede vederlag til de enkelte medlemmer i

direktionen.

Ved direktion skal forstås det første ledelsesniveau under

det øverste ledelsesorgan bestyrelsen og de personer, der

organisatorisk er på samme ledelsesniveau som direktionen

i overensstemmelse med § 41, stk. 4, i lov om erhvervsdri-

vende fonde og selskabslovens § 139 c, stk. 4.

I forhold til muligheden for at fastlægge vederlaget for

direktionen foreslås det, at der i en bekendtgørelse kan fast-

sættes krav til vederlaget for direktionen i den organisation,

der er udpeget som nationalt standardiseringsorgan. Det

forudsættes, at man i disse regler kan fastsætte rimelige

lønniveauer set i forhold til de statslige overenskomster for

tilsvarende arbejde, under hensyn til den eneret på opgaver

som følger af Forordningen, under de konkurrenceforhold

som det nationale standardiseringsorgan måtte være under-

lagt. Der kan i bekendtgørelsen også fastsættes en maksimal

størrelse på det samlede vederlag til de enkelte direktions-

medlemmer.

Det foreslås, at det samlede vederlag skal forstås således,

at det omfatter fast og variabel løn, bonus og lignende ord-

ninger samt eventuelle indbetalinger til pension, men også

andre ydelser, som f.eks. fri bil, bolig, telefon, internet eller

lignende.

Det følger af det foreslåede § 19,

stk. 2,

at Erhvervssty-

relsen kan fastsætte nærmere regler for tilsynet med det

nationale standardiseringsorgan, herunder regler om tilsyn

med regnskab og revision, sparsommelighed, samt regler

om fællesomkostninger.

Det er hensigten med den foreslåede bestemmelse, at Er-

hvervsstyrelsen i medfør af en bekendtgørelse kan fastsætte

krav via en revisionsinstruks om, at det nationale standardi-

seringsorgan skal underlægges forvaltningsrevision og jurid-

isk-kritisk revision af organisationens samlede årsregnskab,

herunder at revisor skal kontrollere, at lønniveauerne for di-

rektionsmedlemmerne følger de af erhvervsministeren fast-

satte regler, jf. det foreslåede stk. 1.

Krav om juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision

har grundlag i rigsrevisorlovens § 3, som fastsætter, at revi-

sion af offentlige midler blandt andet skal omfatte juridisk-

kritisk revision, hvor det efterprøves, om de dispositioner,

der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstem-

melse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter

samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis, og forvalt-

ningsrevision, hvor det undersøges, om der er taget skyldige

økonomiske hensyn i forvaltningen, dvs. om virksomheder-

ne har taget hensyn til sparsommelighed, produktivitet og

effektivitet, når de løser deres opgaver.

Erhvervsstyrelsen kan i en bekendtgørelse endvidere fast-

sætte øvrige krav til sparsommelighed mv., herunder at

rejser skal gennemføres omkostningseffektivt, og at der i

relevant omfang skal indhentes tilbud på underleverandører,

samt at fællesomkostninger holdes på et rimeligt niveau,

som fastlægges som en nærmere angivet procentandel af

den totale omsætning. Fællesomkostninger omfatter de ud-

gifter, der er beskrevet i Økonomistyrelsens vejledning Re-

gelgrundlag for generelle fællesomkostninger. Dette omfat-

ter f.eks. rejser relateret til generel ledelse og støttefunktio-

ner, IT-systemer der anvendes administrativt m.v.

Det følger af det foreslåede § 19,

stk. 3,

at Erhvervssty-

relsen kan fastsætte nærmere regler om, at der skal ske

årlig rapportering til Erhvervsstyrelsen af de forhold, der er

nævnt i stk. 1 og 2.

Det er hensigten med det foreslåede stk. 3, at Erhvervs-

styrelsen effektivt kan føre tilsyn med, at det nationale stan-

dardiseringsorgan overholder de i stk. 1 fastsatte regler om

samlet vederlag til de enkelte direktionsmedlemmer.

Det samlede vederlag for hvert enkelt direktionsmedlem

skal forstås således, at det omfatter fast og variabel løn,

bonus og lignende ordninger samt eventuelle indbetalinger

til pension, men også andre ydelser, som f.eks. fri bil, bolig,

telefon, internet eller lignende.

Erhvervsstyrelsen vil med det foreslåede stk. 3, kunne

fastsætte nærmere regler i en bekendtgørelse vedrørende

den årlige rapportering til Erhvervsstyrelsen om opgaver og

følgeindtægter heraf samt de nærmere regler for tilsyn, der

er fastsat i en bekendtgørelse efter stk. 2.

(Til § 20)

Det nationale standardiseringsorgan er i dag ikke under-

lagt særlige regler vedrørende granskning eller lignende. Er-

hvervsstyrelsens tilsyn med tilskudsmidler vedrører tilskud-

dets anvendelse, således at det revisorgodkendte regnskab

sammenholdes med budgettet samt tilskudsvilkårene.

Det følger af det foreslåede

§ 20, stk. 1,

at Erhvervssty-

relsen kan bestemme, at der skal foretages granskning af

nærmere angivne forhold vedrørende det organ, der vareta-

ger opgaven som det nationale standardiseringsorgan, og

organer, der løser opgaver, som udskilles fra det udpegede

nationale standardiseringsorgan efter § 16, stk. 3, dets for-

valtning eller årsrapporter. Ved iværksættelse af granskning

skal det nationale standardiseringsorgan afgive de oplysnin-

ger til styrelsen, som styrelsen efterspørger.

Den foreslåede bestemmelse i § 20, stk. 1, vil medføre, at

tilsynet kan igangsætte en granskning af nærmere angivne

forhold vedrørende det nationale standardiseringsorgan, dets

forvaltning eller årsrapporter. Bestemmelsen er tiltænkt som

en foranstaltning i de tilfælde, hvor det nationale standardi-

seringsorgan måtte undlade at efterkomme de regler, som

følger af dette lovforslag. Det kan for eksempel være ved

at pålægge det nationale standardiseringsorgan at gennemfø-

re en ekstern revisionsundersøgelse af konkrete forhold i

organisationens forvaltning eller regnskaber eller en ekstern

budgetanalyse af organisationens økonomi.

Det følger af det foreslåede § 20,

stk. 2,

at Erhvervsstyrel-

L 106 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

sen kan udpege en eller flere personer til at foretage gransk-

ning efter stk. 1. Udgifterne til granskning godkendes og

udredes foreløbigt af Erhvervsstyrelsen, men afholdes af det

nationale standardiseringsorgan.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 20, stk. 2 er det ale-

ne Erhvervsstyrelsen, der kan udpege en eller flere personer,

der skal foretage granskningen.

Det følger endvidere af den foreslåede bestemmelse, at

Erhvervsstyrelsen godkender og foreløbigt udreder udgifter-

ne til den iværksatte granskning. Det er imidlertid det na-

tionale standardiseringsorgan, som afholder udgifterne til

granskningen.

Det nationale standardiseringsorgan afholder udgifterne til

granskningen uanset resultatet af denne.

Det er alene udgifter, der direkte kan henføres til gransk-

ningen, som det nationale standardiseringsorgan skal afhol-

de. Dog skal det nationale standardiseringsorgan ikke afhol-

de udgifter til det offentliges tidsforbrug forbundet med

granskningen.

Det følger af det foreslåede § 20,

stk. 3,

at Erhvervsstyrel-

sen kan fastsætte nærmere regler for granskningen, herunder

om hel eller delvis offentliggørelse af granskningens resulta-

ter.

Den foreslåede bestemmelse i § 20, stk. 3, vil medføre,

at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler for tilsynet. Det

forudsættes af det foreslåede, at Erhvervsstyrelsen kan fast-

sætte regler for at resultaterne af en granskning af det na-

tionale standardiseringsorgan skal offentliggøres helt eller

delvist. Det kan eksempel være i form af offentliggørelse af

revisionsundersøgelse eller budgetanalyse på det nationale

standardiseringsorgans hjemmeside.

(Til § 21)

Der eksisterer i dag et interessentforum, Standardiserings-

politisk Forum, i Fonden Dansk Standard.

Det følger af det foreslåede

§ 21, stk. 1,

at Erhvervsmini-

steren kan nedsætte et Advisory Board, som har til formål at

rådgive det nationale standardiseringsorgan.

Med denne foreslåede bestemmelse sikres, at der kan ned-

sættes et rådgivende Advisory Board, uanset hvem der er

udpeget som nationalt standardiseringsorgan.

Den foreslåede bestemmelse i § 21, stk. 1, vil medføre, at

interessenter til standardisering på vegne af deres organisati-

oner og medlemmer kan bidrage til at kvalificere standardi-

seringspolitiske emner og rådgive det nationale standardise-

ringsorgan om relevante strukturelle, politiske, økonomiske

og lignende forhold indenfor standardisering nationalt såvel

som internationalt.

Det følger af det foreslåede § 21,

stk. 2,

at Erhvervsmi-

nisteren kan fastsætte nærmere regler om nedsættelsen af

Advisory Boardet samt dettes funktion.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 21, stk. 2,

at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler for inte-

ressenters mulighed for inddragelse i det nationale standar-

diseringsorgan. Det forudsættes, at der i de regler vil indgå

regler om inddragelse ift. relevante standardiseringspolitiske

emner og regler om god og åben inddragelse af interessenter

i arbejdet med standardisering i Danmark.

Det forudsættes at reglerne der kan fastsættes vil give

interessenterne mulighed for udover rådgivning til det natio-

nale standardiseringsorgan, at bidrage med viden og indsigt

om standardisering til fælles gavn for medlemmerne af Ad-

visory Boardet.

Det er hensigten med den foreslåede bestemmelse i § 21,

stk. 2, at Erhvervsministeren fastsætter de nærmere rammer

efter dialog med det nationale standardiseringsorgan og dets

interessenter, mhp. at få Advisory Boardet til at fungere

bedst muligt efter hensigten.

Til § 2

Til nr. 1

Det følger af § 4, stk. 1, i lov om dansk turisme, at

formanden og medlemmerne i Det Nationale Turismeforum

udpeges af erhvervsministeren for en periode på op til fire

år, og at de pågældende kan genudpeges én gang. Det vil

sige, at formanden og medlemmerne i Det Nationale Turis-

meforum kan sidde for en periode på maksimalt otte år.

Det foreslås i

§ 4, stk. 1,

at »en gang« udgår.

Det foreslåede medfører, at erhvervsministeren mindst

hvert fjerde år skal udpege og genudpege medlemmer. Ud-

pegningsperioden følger det enkelte medlem. Med det fore-

slåede kan der ske genudpegning det antal gange, som det

ønskes. Det sikrer, at der ikke opstår situationer, hvor de

udpegede personer efter § 4 ikke kan indgå i Det Nationale

Turismeforum, fordi der er en begrænsning i, hvor mange

gange de pågældende kan genudpeges. Med det foreslåede

sikres desuden, at de indstillingsberettigede organisationer

og myndigheder kan indstille de mest egnede og velkvalifi-

cerede personer til posterne.

Det bemærkes, at det fortsat vil være erhvervsministerens

politiske beslutning at udpege de af organisationerne indstil-

lede medlemmer.

Til nr. 2

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 6, stk. 3,

i lov om dansk turisme, at formanden og medlemmerne i

Dansk Turismes Advisory Board udpeges af erhvervsmini-

steren for en periode på op til fire år, og at de pågældende

kan genudpeges én gang.

Det foreslås i

§ 6, stk. 3,

at »en gang« udgår.

Det foreslåede vil medføre, at erhvervsministeren mindst

hvert fjerde år skal udpege og genudpege medlemmer. Ud-

pegningsperioden følger det enkelte medlem. Med det fore-

slåede kan der ske genudpegning det antal gange, som det

ønskes. Det foreslåede sikrer, at de indstillingsberettigede

organisationer og myndigheder kan indstille de mest egnede

og velkvalificerede personer til posterne.

Det bemærkes, at det fortsat vil være erhvervsministerens

politiske beslutning at udpege de af organisationerne indstil-

lede medlemmer.

L 106 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Til § 3

stk. 1,

foreslås det, at loven træder i kraft den 1. januar

2024.

Det er hensigten, at reglerne fastsat med hjemmel i den

foreslåede § 19 vedr. tilsynet med det nationale standardise-

ringsorgans regnskab og revision får virkning fra regnskabs-

år, der begynder d. 1. januar 2024 eller senere.

stk. 2,

foreslås det, at lovens § 2 træder i kraft dagen

efter bekendtgørelse i Lovtidende.

Lovforslagets § 2 skal træde i kraft så hurtigt som muligt

begrundet i behovet for at kunne udpege nye medlemmer

til Det Nationale Turismeforum og Dansk Turismes Adviso-

ry Board, således at foraene kan fortsætte deres virke og

opretholde mødekadencen. Derfor er det hensigtsmæssigt, at

loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtiden-

de.

stk. 3,

foreslås det, at den bestyrelse, der er udpeget

som det nationale standardiseringsorgan for tidspunktet for

lovens ikrafttræden, kan fortsætte indtil udløbet af deres

udpegningsperiode, hvorefter de første 2 medlemmer udpe-

ges af Erhvervsministeren, og de efterfølgende medlemmer

udpeges efter indstilling i den rækkefølge de indstillingsbe-

rettigede står efter i § 17, stk. 2, i lov om erhvervsfremme,

som er affattet ved denne lovs § 1, nr. 1.

Medlemmer, der ved lovens virkningstidspunkt sidder ef-

ter de nuværende vedtægter i fonden Dansk Standard, kan

ikke genudpeges af den siddende bestyrelse efter lovens

ikrafttræden, hvor bestyrelsen således både kan have med-

lemmer, der sidder efter Fonden Dansk Standards vedtægter

og medlemmer, der er udpeget af Erhvervsministeren efter §

17 i lov om erhvervsfremme, som affattet ved denne lovs §

1, nr. 1.

For hver ledig plads i bestyrelsen, der opstår enten som

følge af, at et medlem fratræder eller at medlemmets periode

udløber, udpeges medlemmer i henhold til § 17 i lov om

erhvervsfremme, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, i den

rækkefølge der følger af § 17, stk. 2.

Medlemmerne udpeges således, at de første 2 medlemmer

udpeges af Erhvervsministeren, og de følgende 4 dernæst

udpeges efter indstilling i følgende rækkefølge: ét medlem

efter indstilling fra Dansk Industri, ét medlem efter indstil-

ling fra Dansk Erhverv, ét medlem efter indstilling fra For-

brugerrådet Tænk og ét medlem efter indstilling fra det

nationale standardiseringsorgan. Medlemmet, der indstilles

af det nationale standardiseringsorgan, skal være uafhængigt

af denne.

Ved uafhængighed af det nationale standardiseringsorgan

skal forstås, at det indstillede medlem ikke har nuværende

eller tidligere beskæftigelse i den organisation, som er udpe-

get til at være det nationale standardiseringsorgan.

Det er hensigten med overgangsreglen, at eksisterende

aftaler vedrørende enkelte medarbejderes aflønning, der ikke

er i overensstemmelse med kravet om rimelige lønniveauer,

ikke medfører behov for afskedigelse eller lignende. I stedet

er det hensigten, at det ved udløb af sådanne aftaler eller ved

vakance i pågældende stillinger sikres, at den pågældende

stillings lønniveau fremover holder sig inden for det fastsat-

te niveau.

Til § 4

Det foreslås, at loven ikke gælder for Færøerne og Grøn-

land.

Med hensyn til lov om erhvervsfremme har Grønland

hjemtaget erhvervsfremmeområdet, og loven gælder derfor

ikke, da sagsområdet er hjemtaget.

Færøerne har ikke hjemtaget erhvervsfremmeområ-

det. Den gældende erhvervsfremmelov, jf. lov nr. 1518 af

18. december 2018 (med senere ændringer), er ikke sat i

kraft for Færøerne. Med dette lovforslag er det ikke tiltænkt,

at de særlige regler om det nationale standardiseringsorgan

skal sættes i kraft på Færøerne.

Med hensyn til lov om dansk turisme, jf. lovbekendtgø-

relse 242 af 15. marts 2019, gælder lovforslaget ikke for

Færøerne og Grønland, fordi hovedloven ikke gælder for

Færøerne og Grønland.

L 106 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov nr. 1518 af 18. december 2018 om erhvervsfremme,

som ændret ved lov nr. 796 af 9. juni 2020, § 2 i lov nr. 782

af 4. maj 2021 og som senest ændret ved § 21 i lov nr. 2601

af 28. december 2021, foretages følgende ændringer:

Efter kapitel 7 indsættes:

»Kapitel 8

Det nationale standardiseringsorgan

§ 16.

Erhvervsministeren udpeger det eller de organer, der

skal udgøre det nationale standardiseringsorgan efter Euro-

pa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1025/2012 af

25. oktober 2012 om europæisk standardisering.

Stk. 2.

Erhvervsministeren underretter Kommissionen om

hvilken organisation eller hvilke organisationer, der er udpe-

get som det nationale standardiseringsorgan i Danmark.

Stk. 3.

Øvrige juridiske organer, som ikke er udpeget som

det nationale standardiseringsorgan, men som afledes eller

opnår aktiviteter eller ydelser efter Forordningen, omfattes

af lovens §§ 18, 19 og 20.

Stk. 4.

Det nationale standardiseringsorgans virksomhed

omfattes ikke i kraft af denne lov af forvaltningsloven eller

lov om offentlighed i forvaltningen.

§ 17.

For det organ, der er udpeget som det nationale stan-

dardiseringsorgan, skal bestyrelsen bestå af 6 medlemmer,

som udpeges af erhvervsministeren. Der kan udpeges op til

3 medarbejderrepræsentanter.

Stk. 2.

Af de i stk. 1 nævnte medlemmer udpeges ét med-

lem efter indstilling fra Dansk Industri, ét medlem efter

indstilling fra Dansk Erhverv, ét medlem efter indstilling fra

Forbrugerrådet Tænk og ét medlem efter indstilling fra det

nationale standardiseringsorgan. Medlemmet, der indstilles

af det nationale standardiseringsorgan, skal være uafhængigt

af denne.

Stk. 3.

Bestyrelsen skal sammensættes således, at den har

et væsentligt og relevant erfaringsgrundlag og kendskab til

bl.a. erhvervsforhold og standardisering. De udpegede med-

lemmer skal være i en ledelsesstilling med ledelsesansvar

eller have væsentlig og relevant erfaring med ledelse.

Stk. 4.

Bestyrelsesmedlemmerne udpeges for en periode

på op til 3 år. Erhvervsministeren kan genudpege et bestyrel-

sesmedlem op til 2 gange.

§ 18.

Erhvervsstyrelsen fører tilsyn med det nationale

standardiseringsorgan.

Stk. 2.

Såfremt det nationale standardiseringsorgan er un-

derlagt tilsyn efter anden lovgivning, finder reglerne herfor

fortsat anvendelse.

L 106 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Stk. 3.

Det nationale standardiseringsorgan skal årligt rap-

portere til Erhvervsstyrelsen om varetagelsen af sine opga-

ver og følgeindtægter heraf.

Stk. 4.

Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om

den årlige rapportering til Erhvervsstyrelsen efter stk. 3.

§ 19.

Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om

vederlag for direktionen i den organisation, der er udpeget

som nationalt standardiseringsorgan, herunder regler om en

maksimal størrelse på det samlede vederlag til de enkelte

medlemmer i direktionen.

Stk. 2.

Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler

for tilsyn med det nationale standardiseringsorgan, herunder

regler om tilsyn med regnskab og revision, sparsommelig-

hed, samt regler om fællesomkostninger.

Stk. 3.

Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om,

at der skal ske årlig rapportering til Erhvervsstyrelsen af de

forhold, der er nævnt i stk. 1 og 2.

§ 20.

Erhvervsstyrelsen kan bestemme, at der skal foreta-

ges granskning af nærmere angivne forhold vedrørende det

organ, der varetager opgaven som det nationale standardise-

ringsorgan, og organer, der løser opgaver, som udskilles fra

det udpegede nationale standardiseringsorgan efter § 16, stk.

3, dets forvaltning eller årsrapporter. Ved iværksættelse af

granskning skal det nationale standardiseringsorgan afgive

de oplysninger til styrelsen, som styrelsen efterspørger.

Stk. 2.

Erhvervsstyrelsen kan udpege en eller flere per-

soner til at foretage granskning efter stk. 1. Udgifterne til

granskning godkendes og udredes foreløbigt af Erhvervssty-

relsen, men afholdes af det nationale standardiseringsorgan.

Stk. 3.

Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler for

granskningen, herunder om hel eller delvis offentliggørelse

af granskningens resultater.

§ 21.

Erhvervsministeren kan nedsætte et Advisory Board,

som har til formål at rådgive det nationale standardiserings-

organ.

Stk. 2.

Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler

om nedsættelsen af Advisory Boardet samt dettes funktion.«

§2

I lov om dansk turisme, jf. lovbekendtgørelse nr. 242 af

15. marts 2019, foretages følgende ændringer:

§ 4.

Det Nationale Turismeforum består af 1 formand og 9

andre medlemmer. Formanden og medlemmerne udpeges af

erhvervsministeren for en periode på op til 4 år. De pågæl-

dende kan genudpeges en gang.

Stk. 2. - - -

§ 6.

- - -

Stk. 2.

- - -

Stk. 3.

Medlemmerne i Dansk Turismes Advisoryboard

udpeges for en periode på op til 4 år. De pågældende kan

genudpeges en gang.

§ 4, stk. 1, 2. pkt.,

udgår: »en gang«.

§ 6, stk. 3, 2. pkt.,

udgår: »en gang«.

L 106 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Stk. 4. - - -